N r . 2 • 1 8 . å r g a N g • J U N I 2 0 1 1

LOS – LaNdSfOreNINgeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd Og SkOLebehaNdLINgStILbUd

Gi‘ LOS

Besøg af kollegaer fra Estland side 20

Der er faglighed – og så er der personlighed side 29

LOS er imod at kommuner sender anbringelser i udbud side 18

LOS’ Landsmøde 2011side 4

2 gi’ LOS • 2-2011

Geert Jørgensen, direktør i LOS

D er sker mange ting på vores område – både positive og negative. På positivsiden er regeringen

og Folketinget gået i gang med en ændring af retnings-linjerne for godkendelse og tilsyn med private opholds-steder og botilbud. Første skridt er fremsættelsen af lovforslaget om at fjerne Retssikkerhedslovens § 43, der, ifølge bemærkningerne til lovforslaget, fejlagtigt har været brugt til, at kommunerne – og tidligere amterne – ville bestemme over eller godkende anvendelsen af ethvert overskud af arbejde på området. Næste trin, og det bliver det mest afgørende, bliver udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om Tilbudsportalen med helt nye retningslinjer for godkendelse og tilsyn.

Her Har LOS peget på, at der bør oprettes en central godkendelses- og tilsynsenhed, der er helt uafhængig af kommunerne, der har alt for mange kasketter på og som på trods af, at de både er kunder og konkurrenter også er godkendende myndighed. Det er alt for mange interesser at varetage på en gang. Desuden vil bredden i kompetencer og dermed kvaliteten i et centralt tilsyn være bedre end tilfældet er i dag. Endelig vil det samtidig være langt billigere, hvilket vel må være i alles interesse i en tid, hvor såvel statens som kommunernes økonomi er presset.

Den preSSeDe økOnOmi og kampen mod det specialiserede socialområde slår med stadig større kraft igennem på vores område. Både skoletilbud, botilbud og opholdssteder oplever et markant fald i antallet af henvendelser, og som LOS beskrev i case-kataloget fra januar måned, er der en stigning i økonomisk betingede

Lede

rVi hører da også fra flere og flere sags-behandlere, at de pålægges ikke at anbringe børn og unge, som de mener, burde have et tilbud om anbringelse.

»

hjemtagelser – til stor skade for de udsatte børn, unge og voksne. På børne- og ungeområdet er antallet af iværksatte anbringelse i perioden fra 2007 til 2010 faldet med ca. 30 % fra 3.684 til 2.603 anbringelser. Faldet i anbringelser rammer alle anbringelsestyperne. Opholds-stederne er ramt med en nedgang på 31 % eller 211 anbringelser færre. De offentlige institutioner er mest ramt med 44 % færre anbringelser. Også familiepleje og netværkspleje er ramt. Det eneste område, der er i stigning er anbringelse på eget værelse, der er steget med 5 %.

Fra kOmmunerneS SiDe peges der på, at faldet primært sker som følge af en intensiveret og forbedret forebyggende indsats. Det tror vi ikke helt på i LOS. Der sker helt sikkert forbedringer og udvikling af den fore-byggende indsats, men ikke i et omfang, der legitimerer den drastiske nedgang i anbringelser. Vi hører da også fra flere og flere sagsbehandlere, at de pålægges ikke at anbringe børn og unge som, de mener burde have et tilbud om anbringelse.

på Samme måDe som kommunerne i løbet af det sidste år har erklæret 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere helt udenfor arbejdsmarkedet og flyttet langt flere kontanthjælpsmodtagere i over i match-kategori 3 for at spare penge, er der en spareøvelse i gang på hele det sociale område. LOS vil sammen med de øvrige organisa-tioner på det sociale område gøre vores for at bekæmpe disse urimelige nedskæringer, hvis pris betales af de mest udsatte børn, unge og voksne.

3gi’ LOS • 2-2011

GI‘ LOS • NR. 2 • 18. ÅRGANG • JUNI 2011 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. august 2011 Se annoncepriser mv. side 44.Forside: LOS Landsmøde 2011. Foto: Niels Rosenvold

UdgiverLOS – Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 – i skal være billigere

6 Lederen flygter

8 krisen betyder ledige pladser

10 et barn i chock

12 Tourette har vi ikke her

14 kort nyt fra Landsmøde og Generalforsamling

16 kort nyt fra LOS

18 LOS er imod, at kommuner sender anbringelser i udbud

19 Til minde om Tine

20 Besøg af kollegaer fra estland

22 Tanker efter auditoruddannelsen

24 etik, moral, kompetence, kroner eller mangel på samme

26 når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv

27 økonomisk tossetænkning

29 Der er faglighed – og så er der personlighed

32 Voxpop fra Opstartssamling af 7. bølge

34 ny medarbejder i akkreditering Danmark

34 Skræddersyet lederuddannelse giver hele

organisationen et løft

37 annoncer

Lan

DSm

øD

e 20

11a

kk

reD

iTer

inG

4-15

19

20

29

4 gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

– Der er ikke noget i vejen med politisk at fastsætte et serviceni-veau, sagde Socialministeriets departementschef Jesper Fisker.

– Vi skal gøre op med mantraet om, at hvis man starter med økonomien, så tilsiddesætter man nødvendigvis barnets tarv. Det behøver ikke at være tilfældet, sagde Næstveds kommunaldirektør Jens Christian Birch.

havde taget udgangspunkt i den enkelte sociale klient, så starter man i dag med at tale om budgetrammer. »Det behøver ikke at være forkert. Vi skal gøre op med mantraet om, at hvis man starter med økonomien, så tilsiddesætter man nødvendigvis barnets tarv. Det behøver ikke at være tilfældet,« sagde han. Socialministeriets departements-chef Jesper Fisker supplerede: »Der er ikke noget i vejen med politisk at fastsætte et service-niveau, og en del kommuner er kommet langt med at fastlægge det. I Rebild kommune samarbejder vi om et projekt, hvor vi både har den konkrete individuelle vurdering, som serviceloven tilsiger, men også har nogle overordnede retningsli-nier. Det er fagligt forsvarligt, men

Af journalist Eskil Mann Sørensen

I skal være billigere, når vi skal gøre det billigere.«

Sådan lød det enkle budskab fra kommunaldirektør i Næstved Jens Christian Birch til deltagerne på LOS’ landsmøde. Han viste med et diagram, at ud-gifterne på det specialiserede sociale områder er steget kraftigt. »Vi har set en meget stor udgifts-vækst på det her område. Vi skal væ-re mere kritiske med anvendelsen af ressourcer. Vi står over for tilpasning af hele den kommunale økonomi,« sagde Jens Christian Birch, som også er formand for kommunaldirektørfor-eningen. Jens Christian Birch erkendte åbent, at hvor kommunerne før

Fotos: Nils RoseNvold

5gi’ LOS • 2-2011

man har også sparet penge,« sagde Jesper Fisker. Han mente, at det er vigtigt at arbejde med at inkludere vanskelige børn og unge i normalsystemerne. »Vi bliver nødt til at gøre normal-systemerne stærkere, for eksempel børnehaver, så de kan rumme flere børn,« sagde han.

invester i børnBilledet af anbringelsesområdet så mere mørkt ud i LOS-formand Kim Simonsens og LOS-direktør Geert Jørgensens øjne. »Vi kunne løse mange sociale problemer i dette land, hvis vi inve-sterede i det. Mange af dem vi kunne hjælpe, kunne blive rigtigt gode skatteydere,« sagde Kim Simonsen. Han fortalte om en ung mand med

AHDH, som havde været i behandling og som havde fået det meget bedre. »Vi foreslog, at han kom i efter-værn, men kommunen ville ikke give ham efterværn. I stedet kunne han få et kollegieværelse. Nu styrer hans AHDH rigtigt meget, og det er synd. Det er ærgerligt, at vi ikke gør tin-gene færdigt,« sagde Kim Simonsen. Geert Jørgensen supplerede: »Når unge fylder 18 år, så siger man goodbye – I kan gå på Job & Velfærd. Der er mange unge, der svigtes. Det er at smide det gode arbejde ud.« Mange af opholdsstederne for-talte på landsmødet om, at efterværn til de unge forringes. Jens Hedemand, konsulent i CAKU og tidligere LOS-formand, opfordre-de, på en af landsmødets workshops,

deltagerne til at have is i maven på trods af de økonomiske stramninger. »Selv om kommunerne er pres-sede, så har vi stadig brug for så mange oplysninger som muligt. Det er vigtigt, at I får en udredning fra kommunen, så I ved hvilken ung, I har med at gøre. Ellers risikerer I, at det ender i en dårlig anbringelse. Det nyt-ter ikke at vi føler, at vi er den lille part. Vi bliver nødt til at føle os ligeværdige selv for at få et ligeværdigit samar-bejde med kommunerne,« sagde han. Landsmødet var også på en anden måde præget af de økonomiske stramninger i kommunerne. Delta-gerantallet var faldet fra 490 til 400. Der deltog omtrent lige så mange steder som sidste år, men hver enkelt sted var repræsenteret med færre deltagere.

LOS LANDSMØDE 2011

– I skal være billigereLOS Landsmøde 2011:

når kommunerne skal spare, så skal de sociale op-holdssteder også blive billigere, lød det fra kommu-naldirektør. Det gælder om at have is i maven, lød det på LOS’ landsmøde.

6 gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

i krisetider er det en normal reaktion at flygte og lukke ørerne for nye forslag. men det er ikke nogen god ide.

Af journalist Eskil Mann Sørensen

K ommunerne strammer økonomien, og opholds- og

bosteder får færre kunder end tidligere. Hvad gør man som leder? Ja, en typisk menneskelig reaktion er at flygte op i et træ, når løverne kommer løbende hen over savannen. »Vi bliver lidt rødsprængte i øjnene. Vi sover ikke så godt om nat-ten.« Psykolog og foredragsholder He-len Eriksen beskrev malende og med

Lederen flygter

store fagter, hvordan lederen flygter op i et træ i håb om, at forandringen vil holde op. I forsvarsposition. Hvordan lederen kan begynde at skyde løs på dem, der kommer med nye forslag. Det er en naturlig reak-tion, men ikke nogen god reaktion. »Vi skal have lederens stressniveau ned. Vi må ikke møde med over-spændt lænd og stiv nakke. Vi må legalisere de nye forslag,« sagde hun. Fagterne var ikke helt tilfældige. Helen Eriksen tror på, at nye bevæ-gelser kan skabe nye tanker. Som da hun skulle få ingeniører i en stor dansk virksomhed til at tænke mere innovativt og fik de el-lers forsigtige ingeniører til at synge for fuld hals. »Vi vil gerne have, at medarbej-

derne har lidt glimt i øjet, også i en krisetid. Men det er jer selv som ledere, som skal gå forrest. I en krise-tid opstår der let det, jeg kalder selv-erosion. Man udhuler langsomt sig selv, og så er det svært at blive ved at give og give til andre. Det er jer som ledere, som sætter dagsordenen, og det er vigtigt, at I selv er i balance, og at I kan videregive en optimistisk dagsorden,« sagde hun. Helen Eriksens løsning var at lederen skal rumme forandringerne og de nye impulser og bruge sin intuition over for de nye udfordrin-ger. Som hun sagde: »Det er blevet stuerent at bruge sin intiution, og mange gange går det helt galt, når man begynder at tænke.«

Psykolog og foredragsholder Helen Eriksen.

Departementschef Jesper Fisker.

Foto

s: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

7gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Departementschef Jesper Fisker.

Mere frivillighedF ra flere sider var der enighed om, at den sociale sektor

vil blive præget af flere frivillige kræfter fremover.Mikael Skak, leder af Jabes, nævnte, at frivillighed nær-mest var et fy-ord nogen steder. »Jeg må ikke engang sende en dreng afsted til et fod-boldstævne uden ledsagelse,« sagde han. Socialministeriets øverste chef, departementschef Jesper Fisker sagde: »Der vil komme mere frivillighed. Det er bundet af både dyd og nødvendighed, for der er grænser for, hvor meget vi kollektivt kan tage os af. Vi bliver nødt til at revi-talisere vores velfærdssamfund. Snittet for hvad frivillige kan lave vil se anderledes ud om bare tre-fire år.«

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

teg

NiN

g: K

im B

aR

gs

tee

N, la

Nd

Ba

se

N

8 gi’ LOS • 2-2011

Der er ledige værelser på mange af de private bosteder og op-holdssteder. en hurtig håndsoprækning på LOS’ generalforsamling viste, at ud af de fremmødte havde 50 deltagere ledige pladser, 30 projekter var fyldt op. Så krisen kradser.

Krisen betyder ledige pladser

UsikkerhedF onden Skjoldborghus i Farsø i Himmerland har

oplevet uændret efterspørgsel efter pladser indtil slutningen af 2010, men nu kan opholdsstedet med 14 pladser godt mærke de økonomiske stramninger. To pladser står ledige. »Det bliver sværere at agere økonomisk, når man ikke ved, om man får nye elever. Det giver også usikkerhed for personalet,« siger forstander Allan Møller Kristensen. Stedet har måttet skære ned på personalet.Skjoldborghus har ikke oplevet, at kommunerne ligefrem har hjemtaget unge, men stedet har oplevet, at eftervær-net for de unge er blevet forringet. »Vi ser, at der sommetider slet ikke bliver sat noget i værk, eller at det ikke bliver i tilstrækkeligt omfang eller med stor forsinkelse,« siger Allan Møller Kristensen.

HjemtagelserS elv om opholdsstedet Clemens ved Vordingborg

lige nu har overbelægning, så kan forstander Ken Heddinge godt mærke de økonomiske stramninger i kommunerne. »Vi ser, at der bliver sparet på efterværn. Nogle unge får kun nogle få støttetimer om ugen, og det betyder i nogle tilfælde, at de unge falder fuldstændigt fra hinanden. Mange af vores unge har svært ved at danne relationer. Vi ser desværre også, at der bliver hjemtaget velanbragte børn i utide til kommunernes egne døgnin-stitutioner,« siger Ken Heddinge. Clemens er opholdssted for børn fra 6-18 år. Lige nu har Clemens 18 børn og unge, selv om stedet er normeret til 16.

LOS LANDSMØDE 2011

Forstander Allan Møller Kristensen.

Forstander Ken Heddinge.Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

9gi’ LOS • 2-2011 9gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Forstander Berit Buch.

F ra flere sider lød det på LOS’ landsmøde, at det er vigtigt, at behandlingsstederne fortæller

omverdenen tydeligt, hvad de kan. »Mit råd til jer er, at jo bedre I beskriver jeres produkter, jo lettere er det for os at vurdere, hvad vi får,« sagde kommunaldirektør Jens Christian Birch, Næstved Kommune. LOS-direktør Geert Jørgensen var inde på samme spor: »Vi siger, at vi er gode, og at vi har kvalitet, og vi synes, at kommuerne skal tro på det. Men når man tilbyder en plads til måske 75.000 kroner, så må man altså beskrive, hvorfor man er dyrere end andre steder,« sagde han. Socialdirektør i Odsherred Kommune Gitte Løv-green: »I skal kunne overbevise en hvilken som helst kommune om, at jeres pris og kvalitet hænger nøje sammen.«

Fortæl hvad I kan

Hvis man er dyrere end andre, må man beskrive hvorfor, mener direktør Geert Jørgensen.

9gi’ LOS • 2-2011

Godt og vel fyldt

D er er ingen ledige pladser hos Semaiskolen i Brønderslev. Tværtimod. Semaiskolen, som er er et

opholdssted for 8-18 årige har i øjeblikket to ekstra beboere i forhold til normeringen på 20. Forstander Berit Buch mener, at det er stedets høje kvalitet, som gør udslaget. »Vi arbejder med vores kvalitet på alle måder. For ek-sempel laver vi nogle udviklingsrapporter, som vi får stor ros for fra sagsbehandlerne. Rapporterne er forståelige, og giver et billede af barnet, så man kan se det,« siger hun. De økonomisk sløje tider er slået igennem for Semai-skolens beboere på den måde, at kommunerne sparer på efterværn til dem. »Vi har haft en pige, som havde været med i en pige-bande, og som vi fik i gang med at uddanne sig på gym-nasiet. Da hun blev 18 år, blev hun trukket hjem, og det tog lang tid, før hun overhovedet fik noget efterværn, og det er vi selvfølgelig trætte af. Nu har hun fået efterværn, men kun fem timer om ugen,« siger Berit Buch.

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

10 gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Det er et chok for mange børn at blive anbragt. Det er vigtigt, at pædagoger kan sætte sig ind i bar-nets følelser.

Af journalist Eskil Mann Sørensen

D er er mange vinkler på en anbringelse. Som pædagog er

det vigtigt at være opmærksom på barnets vinkel. Hvordan oplever barnet at blive taget væk fra sine vante oplevelser og placeret et helt nyt sted? Jens Hedemand, konsulent i CAKU, søgte i workshoppen »Anbring mig ordentligt« på LOS’

Et barn i choklandsmøde at indkredse, hvordan barnet eller den unge oplever en anbringelse. »Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt, at vi sætter os ind i barnets følelser. Det må være meget voldsomt at blive anbragt,« sagde han. Jens Hedemand oplevede selv at blive rykket op med rode, da han som 10-årig sammen med sin familie flyttede fra Grønland til Danmark.

Jens Hedemand har selv oplevet, at det kan være en voldsom oplevelse at blive flyttet som barn.

Foto: Nils RoseNvold

11gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

»Det var en voldsom oplevelse for mig at blive plantet om. Skal man være solidarisk med det gamle eller det nye? Men det ville have været meget mere voldsomt, hvis jeg også skulle være flyttet væk fra mine forældre.« »Alle er lammede i situationen, så vi må som pædagoger genspejle deres reaktioner. Vi må også sørge for ikke bare at se det uartige barn, det udadreagerende barn, men også det barn inde bagved som kæmper,« sagde Jens Hedemand. En af nøglerne til at komme tæt-tere på børnene er, at pædagogerne viser, hvem de selv er. »Vi er pædagoger, men det er kun vores uddannelse. Vi er også men-nesker, og det er vi nødt til at vise dem.« Jens Hedemand understregede også vigtigheden af at inddrage barnet i processen. »Mange børn føler sig ikke ind-dragede. Det ved vi blandt andet fra Tabukas rapporter. Vi har først inddraget dem nok, når de selv føler sig inddragede.« Deltagerne på workshoppen skulle give deres besyv med på små sedler, og en af dem skrev, at det er vigtigt »at pædagogen tør møde barnets sorg over at blive anbragt«.

Lov til at være forældreEn anden vinkel er forældrenes vinkel. »Ind imellem gør de forældre ikke nogen god indsats. Det kan godt være, at det ikke er så godt, som vi synes det skal være. Men de gør det bedste de kan. Forældrene skal fortsat have lov til at være forældre. De skal ikke opleve, at de ikke kan få lov at være forældre mere. Som pæ-

dagoger har vi kun børnene nogle få år. Men forældrene er der jo hele tiden. De vil regnes med, og de vil respekteres, og det kan sommetider være svært.«

Jens Hedemand talte også om Kommunen og Stedet, som de to sidste vinkler på anbringelsen. An-bringelsen ser forskellig ud fra de fire vinkler.

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

12 gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Af journalist Eskil Mann Sørensen

S om barn i Nordnorge var Pelle Sandstrak mærkelig. Han

spjættede med benene og råbte sexuelle udtryk efter folk. Begge dele var noget han ikke kunne styre. Ingen havde nogen ide om, at der kunne sættes en diagnose, Tourettes sygdom, på hans attitude. Men en dag så hans far en artikel Newsweek om »13 tegn på Tourette«. Det hele passede på Pelle Sandstrak, og hans far tog kontakt til en af de ypperste læger i Norge. »Nej, Tourette har vi ikke her,« lød den bombastiske besked, og derfor gik der mange år endnu før Pelle Sandstrak kunne komme i den rigtige behandling og få den rigtige medicin. Han klarede sig dårligt i skolen, kom i konflikt med loven, og var en outsider. »Jeg var en stor idiot i skolen. Der var kun to ting, jeg var god til: Piger og sport,« fortalte han på LOS’ lands-møde. Undervejs vandrede han i mær-kelige gangarter hen over den lille scene og demonstrerede på den vis sin anormalitet. Den høje nordmand havde

Tourette har vi ikke her

ingen vidste, hvad pelle Sandstrak fej-lede, før han stødte på en svensk pro-fessor, der lignede John Cleese.

13gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

frabedt sig en talerstol. Han udfordrede publikums opfattelse af, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt. »Er man unormal, når man løfter benet højt,« grinede han. »Hvad er et normalt menneske? Hvad er en normal svigermor? Hvem har copyright på sindsyg og på normal?« Pelle Sandstraks uerkendte lidelse betød, at han som ung kom til at leve et sølle liv i Oslo. Han tog amfetamin, gik aldrig i bad, og havde urin og afføring i bukserne. »Jeg blev mere og mere syg.«Men han gjorde endnu et forsøg på at undersøge, om der var noget om Tourette, da han hørte en svensk professor fortælle om det i radioen.Han tog kontakt til professoren fra det store medicinske Karolinska Instituttet i Stockholm. Og en dag, da professoren var til konference i Oslo, besluttede han at dukke op. »Han var meget speciel. Han lignede John Cleese. Vi kiggede på hinanden, og vi imiterede hinandens ansigtsudtryk. Sådan stod vi foran hin-anden. Så sagde han: Du har Tourette uden andre indslag. Du vil aldrig blive helt rask, men du skal have et bedre liv.« Så var Pelle Sandstraks lidelse sat på plads, og han begyndte at komme i medicinsk behandling, så hans ticks og ufrivillige bevægelser blev dæm-pet. I dag er han meget taknemmelig for de men-nesker, som undervejs har mødt ham lige der, hvor han var, og ikke bare har ignoreret ham.

Pelle Sandstraks historier fremkaldte muntre reaktioner hos publikum.Fo

to: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

teg

NiN

g: K

im B

aR

gs

tee

N,

laN

dB

as

eN

14 gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Centralt tilsyn

LOS arbejder for, at der oprettes et centralt tilsyn med de private behand-lingssteder. Det var et af resultaterne af LOS’ udviklingsse-minar i september. Geert Jørgensen, direktør for LOS, har i sine møder med alle partiers social-ordførere fremlagt ideen om en central godkendelses og tilsynsinstans. Han fortalte på lands-mødet, at ideen var blevet modtaget positivt.

LOS’ bestyrelse 2011.

Nye i bestyrelsenDer var genvalg til nogle af de gammelkendte, og der kom også to nye ansigter ind i LOS’ bestyrelse. De to nye er Susan Møller, Knagegården på Fyn (nr. 1 fra højre) og Ole Hansen, Emmedsbo Mølle (nr. 4 fra højre), begge to nærmest veteraner inden for bosteder og opholdssteder. Susan Møller har arbejdet 20 år på bosteder og er med i LOS’ voksenudvalg. Ole Hansen har arbejdet mange år

med unge på Emmedsbo Mølle. I LOS-sammenhæng er han kendt for sit arbejde for samarbejde med baltiske søsterorganisationer. Liselotte Juul Sprange havde valgt at trække sig ud af bestyrelsen efter at have været med i fire år. Derudover var der genvalg til Ulrik Rosendahl, Marianne Jonstrup, Peter Mikkelsen og Lene Jørgensen Kjærgaard.

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

teg

NiN

g: K

im B

aR

gs

tee

N, la

Nd

Ba

se

N

15gi’ LOS • 2-2011

LOS LANDSMØDE 2011

Tak for indsatsenDer var ros fra højeste sted, da Socialministeriets departe-mentschef Jesper Fisker afsluttede sit indlæg på landsmødet. »Tak for den store indsats I yder på et område, som er rigtigt svært og rigtigt vigtigt.«

Etisk Nævn i nye klæderDer skal mere liv og flere debatter i LOS’s Etiske Nævn. Derfor fore-slog LOS’ bestyrelse en ændring af nævnet. Nævnet skal ikke mere være dømmende i konkrete sager. LOS har ikke ressourcer til at udøve den funktion. Nævnet skal omdøbes til Etisk Råd og i højere grad være forebyggende end dømmende. Forslaget mødte nogen modstand på LOS’ generalforsamling. Hvis nævnet ikke kan have en dømmende funktion, hvad skal det så bruges til, blev der spurgt. »Vi går fra at have et regelsæt, som man kan dømmes ud fra, og til at rådet i højere grad skal diskutere principper og tænke nogle positive tanker,« forklarede Christine Meikl, Atriumhus, som sidder i betyrelsen. Forslaget om at ændre nævnet til et råd blev vedtaget. Efterfølgende blev Frank Falentin Sørensen genvalgt som LOS’ repræsentant i rådet.

Bistand til visitationDer bliver lavet for mange dårlige visitationer, erkendte Gitte Løvgreen, socialdirektør i Odsherred Kommune, på LOS’ landsmøde. »Bistand til visitation kunne godt være en vare på jeres hyl-der,« opfordrede hun henvendt til deltagerne i landsmødet. »Barnet har krav på at blive anbragt det rette sted første gang.«

Differentieret tilsynNår nogle projekter gør sig den ulejlighed at gå igennem en ak-kreditering, burde de så ikke få et anderledes og mindre tilsyn, end projekter, som ikke gennemgår en akkreditering? Spørgsmålet kom fra Frank Falentin Sørensen, Lundekol-lektivet, til socialdirektør Gitte Løvgreen, Odsherred Kommune. »Jo, et differentieret tilsyn. Den er købt. Det er en rigtig god ide,« lød det fra Gitte Løvgreen.

Socialdirektør Gitte Løvgren.Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

16 gi’ LOS • 2-2011

NyT FrA LOS

Kort nyt

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere mod-tager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds.

eksempler på støttemuligheder• Enung,derskaludskrivestilegetværelse,kan

søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn,ungeogvoksnemedsærligebehoviforbin-delse med uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligeholdafnetværk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til

noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

www.los.dk

Som tidligere omtalt arbejdes der ihærdigt på at få LOS’ nye hjemmeside klar, og ar-bejdet er nu så langt fremme, at vi forven-ter at lancere hjemmesiden primo juli.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Der er mulighed for støtte til vedligehold af netværk.

mo

de

lFoto

17gi’ LOS • 2-2011

NyT FrA LOS

Kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 421 137 33 %

Botilbud og familiebehandling 183 37 20 %

Skoletilbud 46 7 15 %Andre sociale tilbud 27 9 33 %Tilbud i alt 677

medlemssteder i alt 654 190 29 %

ANTAL STEDEr MED LEDIGE pLADSEr MAj 2011

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 23 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

NæSTE NUMMEr

Gi’LOS nr. 3, 2011 udkommer i starten af september. Deadline er

10.8.Fakturaer fra LOS via E-mailLOS er pr. 1. januar 2011 overgået til at udsende fakturaer – herunder kontingentop-krævning – via E-mail. Det er derfor vigtigt, at LOS altid har den korrekte E-mail adresse til jeres bogholderi. Hvis du er i tvivl om hvilken E-mail adres-se LOS benytter til at sende faktura til dig, så er du naturligvis velkommen til at kontakte Betina Panum på bp@los.dk eller telefon nr. 7023 3400.

Dialogmøder 2011/2012

Situation fra et dialogmøde.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen,så du er sikker på at komme til LOS’ dialogmø-der. Tilmelding og program til blive udsendt som nyhedsmail i god tid inden møderne. Programmet efterår og vinter vil have forskel-ligt indhold.

Efterårets dialogmøder:

6. sept. 2011, Trekantsområdet

7. sept. 2011, Nordjylland

13. sept. 2011, Sydsjælland

14. sept. 2011, Midtsjælland

Vinterens dialogmøder:

1. febr. 2012, Nordjylland

2. febr. 2012, Trekantsområdet

7. febr. 2012, Sydsjælland

8. febr. 2012, Midtsjælland

18 gi’ LOS • 2-2011

ANBrINGELSEr I UDBUD

melse om, at der skal tages udgangs-punkt i den enkeltes behov, hvis anbringelser skal i udbud. Det skyldes, at anbringende kommune alene kan vælge blandt de indkomne tilbud, og blandt disse skal kommunen vælge det billigste. Det begrænser udval-get i forhold til den enkelte borger betragteligt. I dag kan anbringende kommuner vælge frit mellem alle tilbud, der er på landsplan og som er registreret på Tilbudsportalen. For det andet mener LOS, at tids-faktoren udgør et problem. Udbud tager tid og ofte er virkeligheden, at de enkelte kommuner står med anbringelser, der skal løses her og nu. Det er ikke hensigtsmæssigt eller realistisk, hvis kommunerne skal afvente udbud i akutte sager, der handler om udsatte børn, unge og voksne (denne problemstilling vedrører alene enkeltanbringelser). For det tredje mener LOS, at et krav om at alle kommuner skal sætte deres anbringelser i udbud vil kunne påvirke kvaliteten i mange tilbud. Det skyldes, at udbud alene kon-kurrerer på prisen. Det kan give en formodning for at mange, især meget specialiserede tilbud, vil gå efter at kunne byde ind med et tilbud til en lavere pris end kvaliteten egentlig forudsætter, for at kunne komme i betragtning til det enkelte udbud. Det vil på sigt medføre en afspecialisering af de meget specialiserede tilbud. LOS mener for det fjerde, at et krav om udbud rummer en stor fare for at bredden i viften af tilbud vil blive markant mindre. Det skyldes, at meget specialiserede tilbud vil

sænke kvalitetsniveauet for at kunne komme i betragtning jf. ovennævnte afsnit, og at mange små tilbud ikke vil have administrativ kapacitet til hele tiden at skulle udarbejde ud-budsmateriale for at kunne komme i betragtning. Det vil sige, at alene den ’bløde mellemvare’ vil overleve med den konsekvens, at små steder med fokus på tætte relationer og meget specialiserede tilbud kun i meget begrænset omfang vil være at finde på markedet. For det femte mener LOS, at hvis hver enkelt af de mange private leverandører skal til at udarbejde udbudsmateriale i forbindelse med diverse udbudsrunder i 98 kommu-ner, vil det betyde, at stederne skal bruge uforholdsmæssig tid på admi-nistration fremfor tid på de anbragte børn, unge og voksne. I LOS mener vi, at tiden bør bruges på mennesker og ikke på unødvendig administration!

Hvad gør LOSI LOS ønsker vi et frit og fair marked, hvor de private tilbud på lige vilkår kan konkurrere på pris og kvalitet med de offentlige tilbud. Vi mener imidlertid ikke, at udbud er vejen frem. I LOS vil vi derfor kæmpe for en løsning, hvor de anbringende kommuner fortsat frit kan vælge mellem alle tilbud i hele landet, der er godkendt til at kunne modtage børn, unge og voksne. LOS har som det første skridt an-modet Socialministeriet om et møde om sagen. I forlængelse af dette møde vil LOS tage stilling til hvilke yderligere skridt der bør tages.

Af sekretariatsleder Sigrid Fleckner

F or tiden er der en løbende debat om, hvordan de

gældende udbudsregler skal forstås og om udbud på det sociale område bør benyttes i højere grad. Blandt andet debatteres det om kommuner-nes konkrete anbringelser af børn og unge i langt flere tilfælde bør komme i udbud. Det skyldes, at den samlede kontraktværdi af enkeltanbringelser som oftest er ret høj. I denne artikel vil vi ikke gå ind i, hvordan de gældende og meget indviklede udbudsregler skal forstås. I stedet vil vi søge at redegøre for nogle af de mulige og meget store konsekvenser, vi ser for vores område, hvis kommunerne i højere grad gør brug af udbud, når de skal anbringe børn, unge og voksne. Når vi omtaler udbud i denne artikel kan det forstås på flere måder. Det kan for det første være enkeltan-bringelser, der kommer i udbud. For det andet kan det være, når kommunerne vælger at foretage en udbudsrunde for målgruppen med henblik på at indgå en rammeaftale med de steder, der vinder udbuddet. Anbringende kommune kan efterføl-gende vælge blandt de steder som er omfattet af rammeaftalen, når de skal foretage konkrete anbringelser.

mulige konsekvenser ved øget brug af udbudLOS – Landsforeningen af opholdsste-der, botilbud og skolebehandlingstil-bud mener for det første, at det strider mod servicelovens formålsbestem-

LOS er imod, at kommuner sender anbringelser i udbud

19gi’ LOS • 2-2011

Af Else Hammerich og Geert Jørgensen

S kærtorsdag morgen kort før klokken fire sov Tine Bryld

stille ind efter længere tids sygdom. Herved mistede de udsatte og udstødte en af deres største – måske den største – af tidens stemmer i kampen for et bedre liv for alle i vores samfund. Tine blev 71 år. Hun blev bisat fra det store kapel på Vestre Kirkegård den 28. april ved en smuk ceremoni med deltagelse af flere hundrede mennesker, der her samledes en sidste gang om hende, der havde været samlingspunkt for så mange. I LOS-regi lærte vi Tine at kende gennem hendes indsats i Etisk Nævn i LOS. Tine var aktiv i Etisk Nævn lige fra dets første møde den 1. novem-ber 2005, og til hun blev ramt af en hjerneblødning i november 2010. Der er nok ikke mange danskere, der ikke mindes hendes smukke, dybe stemme fra radioprogrammet Tværs. Det blev en stemme, der gav dyb gen-lyd hos de unge, hun nåede ud til. Tine skrev også ungdomsbøger, startende med Liv og Alexander, der ramte – og stadig rammer – lige ind i målgruppen. Tine havde blik og omsorg for mange grupper af udsatte, og gik med stor og vedholdende energi ind i kampen på deres side: Unge med svære livsvilkår, christianitter og grønlændere er blot nogle af de grupper, hun støttede og hjalp. Som hendes fætter, Peter Ege, sagde under bisættelsen, havde Tine gennem hele livet vist, at solidari-tet skulle udfoldes konkret og ikke

abstrakt. Hun afviste aldrig nogen og hun talte hver eneste dag i telefon med folk, der havde brug for hende. Hendes hjem var åbent for mange, der ikke havde andre steder at gå hen midt i en livskrise eller som var på flugt – ikke alene venner og fami-lie, men også helt fremmede. Hendes hjælp var altid direkte. Hun sagde præcist, hvad hun mente, der skulle til, og hun var hverken romantisk eller sentimental, men altid realistisk. Faktisk var hun illusionsløs. Alligevel blev hun, hele sit voksne liv, med en enestående flid, selv når hun var ud-mattet, ved med at forsøge at ændre vilkårene for de svageste. Hun gav tydelige råd, men til gengæld gav hun altid ansvaret for problemet og dets løsning tilbage til den, der spurgte, med stor respekt. Disse holdninger var meget tydelige i Tines arbejde i LOS’ Etisk Nævn, hvor hun engagerede sig spontant og konkret i hver eneste sag. Hendes enorme erfaring var en uudtømmelig ressource for os. I Etisk Nævn var der aldrig tvivl om, at Tine var gået ind i arbejdet for at medvirke til at sikre brugerne – uanset det var børn, unge eller voksne – de bedste forhold og den bedste behandling såvel fagligt som menneskeligt. Hun var ked af, at vejen fra de anbragte børn og unge, som følte sig dårligt behandlet, til Etisk Nævn tilsyneladende var så besværlig, at vi kun hørte fra ganske få af de anbragte – det var næsten altid de ansatte, der fremsatte klager. En af de ting, som Tine var meget optaget af, og udtrykte bekymring

MINDEOrD

Til minde om Tine

Tine Bryld

over, var den mangel på ydmyghed hun ind i mellem mødte fra profes-sionelles side, når de traf vidtgående afgørelser i andre menneskers liv. Både når det gjaldt sagsbehandleres afgørelser og når det gjaldt pædago-ger og andre behandleres udøvelse af deres mere eller mindre skjulte magt over de mennesker, de skulle hjælpe – uanset det var ud fra de bedste motiver, om hvad der var til brugerens bedste. Noget af det smukkeste ved Tine var netop hendes ydmyge og varme holdning til de mennesker, der søgte råd. Hun kunne ganske vist være yderst kontant med sin rådgivning, men hun var altid i øjenhøjde med de unge – der var ikke en antydning af negativ vurdering, fordømmelse, moraliseren eller bebrejdelser. Hun sagde selv, at hun ikke var i en position til at dømme andre, for hun kendte alle svaghederne fra sig selv: kaos, forvirring, vrede, fortrydelse, jalousi, handlingslammelse. Fordi hun havde den modige og åbne selv-indsigt, kunne hun forstå de udsatte, og derfor følte de sig mødt – det var Tines helt specielle og originale solidaritet. Derfor var det en stor gave at være sammen med Tine, både professionelt og personligt. Tine vil blive savnet, men Tine være til stede i mange år som en kilde til inspiration for os alle.

20 gi’ LOS • 2-2011

BESØG FrA ESTLAND

Af forstander Per Bilici Sørensen

L OS er som organisation repræsenteret i Nordisk Baltisk

forening, som hvert andet år arrangerer en større konference i Baltikum. Et af målene med disse konferencer er at etablere forbindel-ser mellem socialarbejdere på tværs af landegrænserne. Som en udløber heraf fik en gruppe Estere lyst til at se nærmere på forholdene i Danmark. Besøget havde til formål at inspirere og finde nye måder at arbejde og organisere sig på. Efter 2 dages transport i egen bus, ankom delegationen på 15 personer til Århus Vandrehjem, som var deres base under opholdet. Dagen efter var de klar til deres første instituti-onsbesøg, som var på Familieskolen i Århus, hvor daglig leder John Sülau Jørgensen og behandler Jan Fog engageret fortalte om arbejdet på familieskolen, hvordan de var organiseret, og om hvordan de greb arbejdet med familierne an. Det var

en meget spørgelysten delegation, som interesseret spurgte ind til de forskellige emner. Senere på efter-middagen var vores estiske kollegaer på sightseeing i Århus, hvor Visit Århus stillede en engelsk talende guide til rådighed. Herefter var de på besøg hos Solhaven i Farsø, hvor viceforstander Bent Borg med meget kort varsel arrangerede en guidet tur rundt i alle deres mangeartede tilbud. Ingen tvivl om, at de var imponeret over de faciliteter, som Solhaven kunne byde ind med lige fra værksteder til boenheder. Specielt var de interes-seret i at høre om, hvordan de var i stand til at nå resultater med mange af de sværest anbringelige unge, og hvordan de kunne bringes tilbage på en mere lige vej. Et spændende besøg med mange gode input og inspirationer som kunne tages med tilbage til Estland. Tak til Bent Borg. Den sidste og længste dag for besøget var i Randers, hvor de startede med at besøge behand-

lingshjemmet Valdemarhus. Efter rundvisning blev de præsenteret for, hvordan Valdemarhus arbejdede med observationer, journalisering og behandlingsplaner. Forstander Per Bilici Sørensen havde oversat både behandlingsplaner, den pædagogi-ske linie, organisering og præsenta-tion til engelsk, hvilket der var stor begejstring for og som gav mulighed for mere dybdegående dialog om arbejdet på et behandlingshjem som Valdemarhus. De var meget interesserede i de venskabssten, som Valdemarhus havde fra hver tidligere beboer, og hvor den tidligere beboer har den anden halvdel. Ikke mindst var de interesseret i den sten, hvor der stod HKH kronprinsesse Mary og spurgte ind til om HKH kronprinsesse Mary, så havde den anden halvdel. Dette blev bekræftet. Herefter gik turen videre til det gamle rådhus i Randers, hvor de blev modtaget af et rådhus som i dagens anledning flagede med både det estiske og det danske flag. De blev

Besøg af kollegaer fra Estland

21gi’ LOS • 2-2011

BESØG FrA ESTLAND

som både pædagog og terapeut suppleret med juridiske kurser. Også opgaverne med tilsyn og godkendel-se af opholdssteder havde esternes interesse, hvor specielt personale-sammensætningen, deres baggrund og organiseringen fandtes interes-sant sammen med hvordan der samarbejdes med opholdsstederne. Dagens sidste besøg var ved aflastningshjemmet Fantasia, som er organiseret under Fonden Valde-marhus, hvor dagen også startede. Fantasia er helt nyt og på ca 1.000 kvm med aktivitetslokaler og boliger. De var mildt sagt imponeret over

standarden og alle

de forskellige aktivitetsmuligheder, der bød på både internet café, rigtig biograf, bordtennis, bordfodbold, PS3, airhockey, pool, cross- og ATV kørsel samt meget mere. Herefter blev de budt på et traditionelt dansk pølsebord som faldt i god jord efter en meget lang og indholdsrig dag. Delegationen fra Estland takkede herefter Ole Hansen fra Emmedsbo Mølle og Per Bilici Sørensen fra Fonden Valdemarhus, for at have stillet sig til rådighed og sammensat et både afvekslende og indholdsrigt program, som de fortalte var til stor inspiration for deres daglige virke i Estland.

Herefter gik turen tilbage til Århus Van-drehjem og 8 timers søvn inden den 2

dage lange transport til-bage til Estland

påbegyndtes.

Besøg af kollegaer fra Estlandofficielt budt velkommen til Randers i byrådssalen, hvor direktør for børn & unge Bo Skovgaard på byens vegne bød velkommen med kaffe og kransekage. Efter den officielle velkomst var spørgelysten stor, og Bo Skovgaard måtte svare på alt lige fra indvandring, anbringelsesproblema-tikker, skoleudvikling til problematik-ker med at holde beskæftigelse og bosætning i gang i yderområderne. Så gik turen videre til Randers kommune, hvor distriktsleder Peter Brugge fortalte om, hvordan arbej-det med de forskellige tilbud til børn, familier og institutioner er organise-ret i Randers kommune samt om tilsynet og godkendelse af opholdsstederne. Vores estiske kollegaer var meget interesserede i, hvilken bag-grund de forskellige ansatte havde for at kunne løse de mangeartede opgaver. Ikke mindst var de imponeret over Peter Brugges person-lige baggrund og erfaring

22 gi’ LOS • 2-2011

Helga Hallas Bjerg

AUDITOrUDDANNELSEN

Af Helga Hallas Bjerg, socialkonsulent på Hadruplund

H vad i alverden er en auditor? Ja, jeg vidste det ikke, før man på Hadruplund,

det opholdssted jeg arbejder på, besluttede, at vi skulle akkrediteres. Jeg var ansat som socialkonsulent og skulle herefter også fungere som tovholder på akkrediterings-processen. Efter mange tilløb, et par kurser og foredrag fra Akkreditering Danmark, begyndte jeg langsomt at fatte, hvad akkreditering går ud på. Og senere også hvad

en auditor er for noget. Nemlig en uvildig person der undersø-ger om det opholdssted, der har søgt akkreditering, lever op til sin egen beskrivelse af, hvad de kan og gør og derudover også lever op til de standarder for pædagogisk faglighed, samar-bejde og ledelse, som Akkre-ditering Danmark har opstillet.

Auditoren er som regel en erfaren fagperson indenfor det pædagogiske eller socialfaglige felt, der efter et fire dages uddannelsesforløb kan begynde at samle ny erfaring som auditor.

i løbet af marts måned deltog jeg i dette uddannelses-forløb sammen med mange andre. Ikke fordi jeg havde besluttet at ville udvide mit arbejdsfelt til også at omfatte auditorarbejdet, men fordi jeg i arbejdet med Hadrup-lunds akkrediteringsansøgning var blevet optaget af og begejstret for denne måde at anskue kvalitet på, nemlig at undersøge om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør. Flere gange tog jeg mig selv i at se på min egen tilværelse med de briller. Hvad siger jeg – mest til mig selv – at jeg gør? Og hvad gør jeg egent-ligt? Hvad med motionen, med slankekuren for slet ikke at tale om moralen? Hvad mit private liv angår er der vist ret lang vej til akkrediteringen.

Jeg tror, at rigtigt mange opholdssteder er etableret ud fra et ønske om at gøre noget godt for en bestemt gruppe mennesker, og at ideen udspringer fra hjertet, og som så-dan er en meget personlig ide. Fysisk bliver stedet præget af dette personlige engagement – af hjerteblod. Ofte har opholdsstederne eksisteret længe, og vi har mange års erfaring og har haft mange, både pædagogiske, holdnings-mæssige, økonomiske og praktiske overvejelser undervejs.

Og så en dag beslutter vi så at få kvaliteten optimeret og gjort synlig både internt og for omgivelserne. Vi vil akkrediteres.

i denne proces bliver vi gjort opmærksomme på mange af vores både gode og dårlige vaner, på vores arbejds-gange, på uklarheder i organisationen, men også på de områder, hvor kvaliteten er helt i top. Vi øver os i at beskrive, det vi gør, og ikke det vi tror vi gør eller gerne ville gøre. Vi formulerer de tanker, vi måske allerede har gjort os gennem årene i politikker og i værdigrundlag. Vi beskriver vores procedurer og ser, hvor de er hensigts-mæssige, og hvor de ikke er. Vi forsøger at implementere nye arbejdsgange og vaner, vi skærper vores bevidsthed på hele vores organisation og bliver hele tiden klogere.Og vi producerer en masse papir.

Hele denne langvarige udviklingsproces skal så stå sin første prøve ved audit. Altså den uvildige undersøgelse af, om vi lever op til standarderne og til det vi selv siger vi gør. Konkret vil vi i et auditforløb på en eller flere dage, have besøg af to auditorer, der sammen med os gennem-går dokumenter, taler med beboere, ansatte og ledelse, kigger sig omkring og skaber sig et billede af vores virke-lighed sammenholdt med vores ansøgning. Audit munder ud i en rapport, hvor auditor og opholds-sted bliver enige om på hvilke områder, der ikke er overensstemmelse mellem det sagte og det gjorte. Der kan være tale om større eller mindre uoverensstemmelser – og de findes altid i et eller andet omfang! Det er vist det, man kalder en menneskelig faktor.

under auditoruddannelsen er fokus i meget høj grad rettet mod det at forholde sig objektivt og præcist til forholdet mellem det, der er beskrevet i ansøgningen og den virkelighed, der møder os på opholdsstedet. At søge objektive vidnesbyrd: Findes dette dokument eller findes det ikke? Følges instruksen for medicinhåndtering eller følges den ikke? Er udviklingsplanen revideret inden for de sidste seks måneder, eller er den ikke? Der er ikke godt nok, at det for det meste følges, eller at det nogen gange findes.

Lige så snart vi bevæger os væk fra dokumenterne og over i pædagogikken eller det relationsbårne område, bliver det objektive vidnesbyrd en lidt mere vanskelig størrelse. Her er det yderst nødvendigt, at man som audi-tor har så meget selvindsigt, at man kan kende sine egne

Tanker efter auditoruddannelsen

23gi’ LOS • 2-2011

AUDITOrUDDANNELSEN

fortolkninger, når man møder dem og så meget selvværd, at man kan afholde sig fra at være bedrevidende eller ’fejlfinder’.

Flere gange blev det – lidt i spøg, går jeg ud fra – nævnt, at vi efter uddannelsesforløbet ville være blevet foran-drede mennesker. Mennesker med en objektiv tilgang til tilværelsen, der uden forplumrende fortolkninger er i stand til at finde objektive vidnesbyrd, for hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Denne forsimplede måde at anskue virkeligheden på skurrer sikkert i de fleste menneskers ører, men skal selvfølgelig forstås i den ramme, som audit er.

undervejs i forløbet besøgte vi et opholdssted, hvor vi kun-ne afprøve vores nye viden – lege audit. Dette besøg var en stor øjenåbner for mig. Jeg blev så optaget af at bruge min nye viden, at finde objektive vidnesbyrd, at finde uoverens-stemmelser, at afprøve mine teser, at ride mine kæpheste, at fremskaffe dokumenter og præstere, at jeg fuldstændigt overså det hjerteblod, jeg sad overfor. Heldigvis opdagede jeg det og besindede mig i løbet af seancen.

Jeg ser det som en kæmpe tillidserklæring, når et op-holdssted inviterer til audit. Hvis det skal lykkes på en for alle parter værdig måde, skal opholdsstedets suverænitet respekteres. Opholdsstedet bestemmer selv, hvordan ’biksen’ skal styres, hvordan der prioriteres og hvilke hold-ninger, der skal være gældende, men skal derudover leve op til nogle generelle kvalitetskrav. Til gengæld er det nødvendigt, at man kan klare at blive kigget over skul-deren, at man er åben overfor kritik, ved at den perfekte verden er en illusion, anser fejl som udviklingsmuligheder og i det hele taget opfatter akkrediteringen som en støtte til organisationen, som man jo oven i købet selv har bedt om.

Ja da, selvfølgelig! Det vil vi vist alle sige. Men i den praktiske virkelighed har vi et andet væsen med ved bordet – den menneskelige psykologi. Vi er ikke objektive. Vi er subjektive. Vi kan forsøge at forholde os objektivt, men virkeligheden er også mere eller mindre bevidste følelser, fornemmelser, hensigter og planer og ideer, når vi arbejder med mennesker og deres udvikling.

Der er så meget psykologi i det her, både stedets og auditorens. Hvis ikke jeg er meget bevidst om mig selv, vil min succesrate som auditor afhænge af om »jeg finder

noget«, og stedets om, at auditor opdager og husker at påskønne kvaliteten i kerneydelsen og ikke »hænger sig i«petitesser som fejl og mangler i dokumenterne. En enkelt fejl eller uoverensstemmelse kan meget nemt for begge parter komme til at fylde mere, end alt det der er godt, fordi det er den vi snakker om og har fokus på.

at være auditor er en noget større balancekunst, end jeg havde tænkt. Som auditor skal jeg øve mig i kontrollørrol-len, men samtidigt være loyal overfor stedets suverænitet, være venlig, fleksibel og alligevel nidkær. Jeg skal ikke lede efter fejl, tværtimod gå ud fra at de ikke er der, og al-ligevel finde dem der er! Jeg skal være opmærksom, åben om hvad jeg ser og tænker og overfor, at jeg kan tænke og tolke helt forkert.

Og når vores opholdssted så er akkrediteret, så kommer dagligdagen med de implementerede standarder, med vores nye vaner og vores skærpede opmærksomhed. Så bliver udfordringen at gøre standarderne til vaner, som vi kan se meningen i. Vaner som forbedrer kvaliteten af vores arbejde, og dermed – hvilket jo er det egentlige formål med det hele – skaber bedre muligheder for vores børn og beboere.

Standarder, politikker, beskrivelser af pædagogisk praksis, procedurer, visioner og planer er ikke til for deres egen skyld. Så hvis ikke de dur, hvis de ikke er med til at forbedre kvaliteten af vores arbejde, så skal vi være parate til at lave dem om eller skrotte dem og finde nogle andre. Alt administrativt arbejde og dokumentation, skriftlighed, instrukser og den slags har en tendens til at ville leve sit eget liv, at ville være selvtilstrækkeligt og ville være til for sin egen skyld. Overalt, i virksomheder og i kommunerne, har det administrative arbejde, for mig at se, kun sin berettigelse som tjenende og understøttende virksomhe-dens kerneydelse eller kommunens borgere og har ingen værdi i sig selv. På et opholdssted skal det tjene og under-støtte det pædagogiske arbejde – vores kerneydelse. Det skal vi som auditorer huske på, når vi gransker detaljerne.

Dette var lidt ord og tanker fra min subjektive, farvede, følelsesstyrede og modsætningsfyldte virkelighed. Efter et lille uddannelsesforløb fra detaljernes og objektivitetens overdrev. Og er jeg nu et forandret menneske? Nej, men helt sikkert mere bevidst og bedre i stand til at vælge at søge det objektive – eller det mindst subjektive.

Tanker efter auditoruddannelsen

24 gi’ LOS • 2-2011

Sisse Dalsgaard

NyT FrA vOKSENUDvALGET

Af forstander Sisse Dalsgaard, Bostedet Damkjærgaard

S om medlem af LOS voksenud-valg, har jeg det sidste ½ år fået

kendskab til mere groteske møder med tilsynsførende, sagsbehandlere og økonomer indenfor det offentlige, om usaglige udmeldelser af beboere, hvor man kun kan håbe det bedste og frygte det værste. Deres problematik-

ker forsvinder jo ikke ved en flytning, men bliver på grund af fremtidens usikkerhed nærmere forstærket.

Hvad bliver der af dem? Et kvalificeret gæt er, at flere vil ende i misbrug, kriminalitet + på psykiatriske afdelinger. Det er tydeligt, at visse kommuner har styr på økonomien, etikken og moralen. De har en fast stab af kom-petente sagsbehandlere, der passer deres arbejde med et godt sagligt samarbejde til de unge / voksne, pårørende og os som fagpersoner. Andre kommuner, hvor økono-mien af uransalige årsager er skredet, mener de kan spare sig ud af deres økonomiske kaos.

Det er ofte i disse kommuner, der konstant er udskiftning i sagsbe-handlerstaben. Den ene vikar afløser den første og ikke alle er i besiddelse af viden om området / beboernes problematikker. Nogle gange ople-ves det, at de manglende kompe-tencer forsøges skjult og personen bliver brovtende, selvhævdende, bedrevidende. Der lyttes ikke til hver-ken beboerne, pædagogerne og slet ikke til de pårørende med et livslangt kendskab til dem, det drejer sig om. På statusmøder er det fortalt oplevet, at en sagsbehandler på 1. besøg meget højlydt udtaler »Jeg har bare så meget styr og indblik i denne målgruppe« hvorefter en kompetent, garvet og meget forbløffet personale gruppe bliver undervist i pædagogi-ske metoder til netop denne unge. På et andet statusmøde spørger en pårørende, (der er inviteret af sin voksne søn) om han må sige noget, hvortil sagsbehandleren svarer »Det kommer an på, hvad du vil sige«. Man kan konkludere, at nogle har misforstået deres opgave, og hvem der er gæsten i huset. På Damkjærgaard er de unge / voksne heldige. Her har kun været en udmelding – til gengæld af den mere groteske karakter. Den 1.1.11 skulle kommunerne som bekendt overtage handlefor-pligtigelsen over egne borgere. I

Etik, moral, kompetence, kroner eller mangel på samme?

september 10 kommer der fra en Sjællandsk kommune to sagsbe-handlere på besøg og møder for 1. gang den nu 28 årige, Der bliver ikke på forhånd sendt en delegationsaf-tale, beboeren bliver ikke informeret om retten til en bisidder og bliver efter et besøg på 40 min. telefonisk meldt ud til??? Derudover sker der intet. Den unge har ingen familie der kan støtte op. Vedkommende har på 4. år kære-ste og på 5. år skånejob. Vi lå alle vandrette i luften for at finde en bolig i lokalområdet, der kunne betales. Fra at have været på bosted med døgndækning i 9½ år bliver der tre dage før flytningen tildelt 1½ times tilsyn om ugen – de første tre uger kom der ingen, da der var kurser og sygdom i kommunen. Den unge har siden sit 7. år været tvangsfjernet på grund af omsorgs-svigt, er tidlig skadet, sent udviklet med en kort lunte, hvis man ikke forstår verden omkring sig. I ungdomsårene er forskellige insti-tutioner på Sjælland blevet brændt ned og stort set daglige fastholdel-ser. At det i lang tid er gået godt skyld-tes en kompetent lille personalegrup-pe, der altid tar højde for beboernes behov for forudsigelighed. Hvor blev den af ?

25gi’ LOS • 2-2011

NyT FrA vOKSENUDvALGET

Etik, moral, kompetence, kroner eller mangel på samme?

Efter denne episode blev mange pårørende meget urolige. Hvad sker der med vores »barn« ? Souschef Frank Martinsen og jeg blev enige om at opfordre nogle pårørende til at gå ind i et TEAM, der skulle kunne være bisidder for unge med lignende sager, hvor der ikke var nogen pårørende til at tage sagen op eller andre der ikke vidste, hvordan proceduren er. Der blev prikket to pårørende fra Damkjærgaard og to fra bofællesska-bet Sida. Alle sagde uden tøven ja. Der bliver som udgangspunkt holdt fire møder om året på Dam-kjærgaard til gensidig orientering om tingenes tilstand. På det 1. møde blev der klargjort vores gensidige forventninger, udpe-get en referent o.s.v. Af sagens natur kan Teamet ikke gå ind i driften, økonomien er jo fast-lagt af kommunen og hvilke pæda-goger der er gode til dit og dat er et rent ledelses anliggende, men gode ideer og tiltag er altid velkomne. Det kom hurtigt frem, at alle havde behov for større kendskab til anke muligheder og en måned efter blev Boris Jacobsen fra LOS inviteret til at fortælle om emnet. Vi aftalte, at hvis der kom spørgsmål han ikke på stående fod kunne svare på ville han gå til LOS’s jurister og efterfølgende give hurtigt svar.

Alle i Teamet var godt forberedt og havde alverdens ting de ønskede belyst, men respekt for Boris, alle blev svaret. Tak for det. Også lige en tak og respekt til alle jer kompetente sagsbehandlere der knokler på jobbet, vi ved i er pres-

sede, men I værdsætter og holder fagligheden lige så højt som os.Alle I mine kollegaer rundt om i landet kender jo godt til lignende eller værre historier, men ideen om Pårørende Team er hermed givet videre.

teg

NiN

g: K

im B

aR

gs

tee

N, la

Nd

Ba

se

N

26 gi’ LOS • 2-2011

UDSLUSNING

J eg er en 21 årig pige som er tilknyttet efterværnet »På

Rette Kurs« også kaldet Udslusnin-gen med knap en måned tilbage. Jeg har haft en turbulent barn-dom med en alkoholisk far, der bankede min mor – og min mor der bankede mig. Min mor var psykisk ustabil og var ikke i stand til at tage sig ordentligt af et barn, min far var fisker og var sjældent hjemme. De havde et on/off forhold i mange år. Jeg kom på et opholdsted kaldet »Gården« da jeg var 14 år i en by nær min hjemby, og efter et halvt år kom jeg hjem til min mor igen. Jeg fik igen bank og så kom jeg igen på Gården. De havde kun en midlertidig plads til mig, så kort efter kom jeg på efterskole. Sidst på året der blev jeg smidt ud og kom derefter hjem til min mor, som ikke længere ville have mig boende. Derfor kom jeg igen på Gården, som heller ikke denne gang havde plads til mig. Min kontaktper-son på Gården havde en veninde, der havde et opholdsted, så vi tog til Mors for at kigge på Vædderbo i Tødsø. Jeg flyttede ind en uge efter, d. 21. maj 2006. Et år efter kom jeg i Udslusningen, som er udslusning og efterværn tilknyttet Vædderbo. Efter kort tid tog jeg den beslut-ning, at jeg ville flytte tilbage til min hjemby og hjem til min mor. Jeg valgte ikke at skrive under på et stykke papir, der gjorde sådan, at jeg til hver en tid ville kunne komme tilbage i Udslusningen, da jeg var overbevist om, at jeg sagtens kunne klare mig selv i en alder af 18 år. Det var den dummeste beslutning i mit liv. Hvis jeg havde vidst hvor svært det ville gøre mit liv efter, havde jeg

Når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv

med det samme skrevet under. Men man er altid klogere bagefter, ikke? Efter 8 måneder sad jeg i et stof-misbrug og en depression. Da jeg fortalte det til min veninde, gav hun mig to timer til at pakke mine ting og sige farvel, for så kom hun og hentede mig tilbage til Mors. Efter jeg var kommet tilbage til Mors, var der ingen hjælp at hente ved kommunen. Jeg skulle have et indskud til en lejlighed så jeg kunne etablerer mig på Mors igen, men Morsø kommune ville ikke hjælpe, da min postadresse var i min hjemby, og min hjemby ville ikke hjælpe, da lejligheden jeg skulle søge indskud til ikke var i deres kommune. Så jeg stod hjemløs. Jeg over-nattede ved forskellige venner og veninder, indtil det mest fantastiske menneske i verden kom mig til red-ning, Mai-britt Skov Nielsen. Ejeren af Vædderbo. Hun lånte mig penge af

hendes egen pung til indskud. Vi prø-vede at søge ved kommunen om jeg igen kunne komme i udslusningen, men svaret var nej. Jeg var på davæ-rende tidspunkt meget deprimeret, og kunne derfor ikke overskue den aktivering kommunen sendte mig ud i. Jeg gemte mig i min lejlighed, væk fra alle penge og psykiske problemer. Da jeg ikke mødte i aktivering, kom der selvfølgelig heller ikke no-gen penge ind på min konto. Hvilket selvfølgelig er selvforskyldt, men det gjorde ikke situationen bedre. Jeg gik i 9 måneder ud af et år uden indkomst, og blev derfor smidt ud af to lejligheder, da jeg jo ikke kunne betale huslejen. Det år i august blev jeg tilknyttet BAF. I no-vember opgav BAF mig simpelthen, da de ikke havde de rette ressourcer til at hjælpe en som mig. I december måned blev jeg indlagt på Psykiatrisk afdeling i Thisted pga. min depres-

mo

de

lFoto

27gi’ LOS • 2-2011

Hvorfor flytte mig, så jeg skal starte forfra med det hele?

»

Når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv

sion og fordi jeg bogstaveligt talt havde skåret hele min krop op. Jeg ville ikke leve længere. Jeg var ligeglad med alt og alle. Efter en måned blev jeg udskrevet og først efter min indlæggelse, ifølge min opfattelse, først der kommunen fik øjnene op for, hvor vigtigt det var for mig at komme i Udslusningen og få hjælp fra dem. Så blev jeg endelig tilknyttet Udslusningen og derfra gik min udvikling stærkt. Nu hvor det hele går rigtig godt for mig, vælger kom-munen at flytte mig fra mine trygge omgivelser og over i det gamle BAF, det nye 24/7. Jeg synes, det er fantastisk kommunen laver et tilbud til de unge som har brug for hjælp. Der er plads til 30 unge, og derfor finder jeg det fuldstændig hjernedødt at kommunen vælger at flytte mig over til 24/7 i stedet for at hjælpe andre unge på Mors, som har brug for deres hjælp.Hvorfor ikke lade mig blive i Udslusningen, hvor jeg har fået bygget tillidsbånd op med de ansatte, føler mig tryg og hvor jeg får den rigtige hjælp? Hvorfor flytte mig, så jeg skal starte forfra med det hele? Kommunen siger, de ikke gør det for at spare penge. Men det er det jo. Udslusningen er privat og 24/7 er kommunalt. Hvis jeg bliver tilknyttet 24/7 kommer pengene kommunen betaler for at have mig der direkte tilbage i kommunekassen. Det gør de ikke, når jeg er tilknyttet Udslusningen. De kigger ikke på det enkelte individ, men udelukkende på hvor de kan spare, og hvor de ikke kan spare. Hvis kommunen står ved deres valg og fortsat vil flytte mig over til 24/7, er jeg rigtig bange for, at min situation bliver ligesom før jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Det ville gøre mig sindssygt ustabil, ved jeg ikke har de mennesker omkring mig, jeg endelig føler mig tryg ved, og hvor jeg har fået opbygget mig en tryg base. Sådan går det, når kommunen sætter pengene højere end menneskeliv.

Økonomisk tossetænkning

S om tidligere anbragte unge har vi på egen krop erfaret, hvor vigtig tryghed og tillid er for

udsatte unges udvikling. Vi føler os derfor forpligti-gede til at skrive dette læserbrev, med henblik på at åbne Morsø kommunes borgeres øjne for, hvad kommunens nye tiltag på dette område har af betydning både økonomisk og menneskeligt. Kommunen har valgt at oprette »en enhed« 24/7, som har til formål at samle boligstøtte, aktivering og personlige problemer mm. for at spare penge. Dette mener vi dog ikke på sigt kommer til at ske – tværtimod, men det kommer vi tilbage til. En del af de unge, som de har valgt, skal være en del af enheden er unge, som i forvejen er tilknyttet På rette Kurs. Disse unge er i forvejen igennem en udvikling, der skal støtte dem i at gå fra at være anbragt, til at blive et voksent menneske, som kan tage vare på alle dele af livet – og dermed være en gevinst for samfundet. En del af de unge der er tale om, har tidligere boet på Vædderbo eller i Gøgereden, hvor de har lært at få tillid til og stole på voksne mennesker. Udsatte unge kommer tit med så massive følelsesmæssige proble-mer og har gennem en svær opvækst mistet tilliden til andre mennesker. Derfor er det så utrolig vigtigt, at man lader disse unge udvikle sig i en tryg base. Denne trygge base skabes over en længere årrække, og for at de unges udvikling foregår så optimalt som muligt, er det nødvendigt, at de unge ikke fjernes fra et sted, de allerede har tillid til. Når de unge flyttes >

UDSLUSNING

28 gi’ LOS • 2-2011

UDSLUSNING

til den nye enhed, brydes al tillid til systemet, og de unge som har kæmpet en brag kamp må starte forfra. – Dermed endnu et svigt, som er direkte skabt af Morsø kommune. De pædagoger, som i dag arbej-der med de unge i På rette kurs, har været tæt inde omkring de unge, allerede da de boede på institu-tionen. De har dermed opnået den tillid, som er nødvendig for udvik-ling, mens den unge stadig var i en tryg base. Det betyder, at den unge allerede fra det tidspunkt de træder ind i På rette kurs, kan fortsætte deres udvikling. På den måde spildes der ikke unødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer både fra den unge, men så sandelig også fra kommunekassen. I Servicelovens kapitel 11 finder vi lovgivningen om udsatte og handi-cappede børn og unge. Heraf frem-går det, at formålet med at yde støtte til udsatte og handicappede børn og unge er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de udsatte børn og unge på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Dermed skal de tiltag, som kommunen foretager, følge denne lovgivning. Som tidligere anbragt har vi svært ved at se, hvordan det skaber lige muligheder for udsatte unge, når de tages fra et velfungerede godkendt projekt i trygge omgivelser, hvor de for første gang i livet er lykkedes med at skabe tætte konstruktive kontakter. Hvis vi ser det i et lidt andet per-spektiv, hvor vi tager udgangspunkt i velfungerende unge, som skulle flyttes fra en velfungerede familie,

kunne situationen lyde således: »Ja, vi ved godt, at du er glad for din far og mor, og at de er din trygge base, hvorfra du undersøger verden og forsøger at skabe din egen identitet, og at de til alle tider vil lette overgangen fra barndom til voksenliv – men nu skal du høre, vi har i kommunen besluttet, at den tryghed kan du lige så godt få hos en lignende familie på Fyn, så fra og med næste første skal du bo hos en familie på Fyn!« Hvordan ville det påvirke et velfungerende ungt menneske? Vi er af den overbevisning, at dette flyt vil skabe en række problemer, som ville sætte den unges udvikling i stå. Det at flytte mennesker fra en velfungerende tryg base, som Morsø kommune har valgt at gøre med de unge fra På rette kurs, vil helt naturligt have fatale konsekvenser for de i forvejen udsatte unge. De om nogen, har bestemt ikke brug for – og fortjener ikke, at få ødelagt deres igangværende udvikling, som de har kæmpet så hårdt for. Vi unge anser pædagogerne som vores familie og altså dem, der er nærmest os. Vi udsatte unge har oftest kun lidt eller ingen konstruktiv kontakt, med vores biologiske forældre, og denne følelse af at være en del af en ’familie’, er derfor meget vigtig for os. Det vil derfor være et hårdt slag at blive ta-get væk fra vores ’familier’ igen igen. Lidt som en velfungerende ung ville føle det, hvis de blev taget væk fra deres velfungerende familier og flyt-tet til Fyn. Det ligner ingenting, og er et direkte overgreb på de udsatte unges følelser. Kommunen har været vores vej til at blive anbragt. Det at være anbragt, har givet os et nyt syn på livet. Det har givet os indsigt i et ’normalt’

liv, og efter vi har lært at stole på voksne, har vi lært at bruge denne tillid konstruktivt. Det at vi er blevet fulgt fra anbringelsen til vejen ind i voksenlivet, uden at opleve svigt gennem unødvendige flytninger har stor betydning for vores fremtidige liv. Derfor mener vi, at det er dybt forkasteligt, at man ikke giver de andre unge den samme mulighed. Hvis man ødelægger den nuværende udvikling, kan man som anbragt hur-tigt føle sig svigtet af både de nære relationer, men så sandelig også kommunen. Anbragte unge har tit oplevet mange svigt i barndommen, og det er derfor ekstra hårdt at over-vinde nye svigt, fra mennesker man stoler på. Det vil tage lang tid for den unge at komme over, og samtidig ville kommunen have udgifter til en unødvendig lang behandling. Be-handlingen vil i den første lange tid handle om at genopbygge den tillid, som er nødvendig for, at de unge åb-ner op for de personlige problemer, som de kan have brug for hjælp til. For os ville et nyt tilbud, forment-ligt med mange gode initiativer, ikke kunne erstatte den nære relation, som vi har fået til vores kontaktpersoner i På rette kurs. Så det eneste som vi kan se som en mulig grund til dette er, at kommunen vil spare penge. Det vil være billigere for dem på nuværende tidspunkt, at flytte de unge til deres egen enhed. Vi er bare bange for, at det kun vil være billigere på kort sigt, da vi gennem vores liv har erfaret, at sådanne svigt betyder et meget længerevarende behov for støtte. Så vil kommunen spare penge nu, vil det altså koste på den lange bane. Så står kommunen igen med samme pro-blemstillinger om 3-4-5 år, og hvad finder de da på? Loven siger endvidere, at det er ulovligt at varetage økonomi frem for nødvendige foranstaltninger – kunne det være tilfældet her?

>

Loven siger endvidere, at det er ulovligt at varetage økonomi frem for nødvendige foranstaltninger – kunne det være tilfældet her?

»

29gi’ LOS • 2-2011

UDDANNELSE FOr MEDArBEjDErE

>

Der er faglighed – og så er der personligheden erhvervspilot, en operasanger og en vinduespud-ser. De ansatte på projekt Start spænder vidt. Lederen mogens Berggren, der selv har en fortid indenfor for-svaret, har været initiativtager til et amu-forløb , der giver ansatte på døgninstitutioner og opholdssteder med vidt forskellig baggrund en ’pakke’ af pædagogi-ske kompetencer. Hans mål er en alternativ pædago-gisk uddannelse.

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

N år jeg får en uopfordret ansøgning fra en nyuddannet

pædagog står der ofte, at han eller hun helst vil arbejde mellem 8 og 15.

Så skriver jeg tilbage, at vedkom-mende skulle have valgt et job som skolelærer eller søge job i en børnehave. Mogens Berggren lægger ikke skjul på, at han som leder har været ude

for en del pædagoger, der efter hans mening ikke har en personlighed, der matcher et arbejde på et socialpæda-gogisk opholdssted. Og han er stærkt kritisk overfor, at de traditionelle pædagoguddannelser ikke screener de studerende, så de får et indblik i, om de studerendes personlighed, overskud og menneskesyn matcher et arbejde med udsatte unge menne-sker, som dem, der fx bor på Projekt Start. Så initiativet med og tankerne bag det nye AMU-forløb rækker langt videre end til blot at give en række utraditionelle faggrupper et par nye pædagogiske færdigheder.

Foto

: K

iRs

teN

ho

lm-p

ete

Rs

eN

30 gi’ LOS • 2-2011

UDDANNELSE FOr MEDArBEjDErE

den i Snertinge. Allerede dengang undrede det ham, hvor forskellige tilgange til mennesker, der findes i den pædagogiske verden. Så ideen med at gøre tingene omvendt – altså starte med personligheden og derefter bygge de pædagogiske kompetencer på – har ligget og luret i mange år. – Jeg har super medarbejdere. Jeg kan selvfølgelig godt undervise dem. De får kollegial supervision, og vi tager på et hav af kurser. Men jeg ønsker, at det faglige niveau skal være det samme for alle, så vi ved det samme om alt fra medicinhånd-tering over socialpsykiatri til basale ting som førstehjælp, siger Mogens Berggren. I 2008 kontaktede Mogens Berg-gren SOSU Sjælland, og sammen har de stykket et forløb sammen, der over halvandet år giver deltagerne 19 forskellige ugekurser i alt fra »Børn og unge med adfærds- og kontaktfor-styrrelser« til »Måltidet i pædagogisk arbejde«. Første hold startede i 2009 og blev færdigt i begyndelsen af 2011. Det fjerde hold er lige startet, og hold fem er klar i kulissen.

– Cirka 40 medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner her på Sjælland har været igennem forløbet på halvandet år. Et forsigtigt bud fra mig er, at potentialet er 1500-2000 på landsplan. Personligt så jeg gerne, at forløbet bliver godkendt som en pædagogisk uddannelse. Det ville betyde, at den eller de pædago-ger, man ifølge sin godkendelse skal have ansat, kunne være en, der har været gennem AMU-forløbet, siger Mogens Berggren.

Lyser af livskvalitetMogens Berggren startede Projekt Start i 2000 i Stigs Bjergby og flyt-tede i 2004 til Ruds Vedby tæt ved Slagelse. Projekt Start yder botræ-ning og efterværn til unge mellem 15 og 23 år. Der bor 14 unge på stedet, og de 14 ansatte (svarende til syv fuldtidsansatte) spænder som sagt vidt. Mogens Berggren sætter en ære i, at de ansatte er valgt på deres personlighed, og at de alle går ind for den »systematiske erfarings- og konsekvenspædagogik«, som ikke står at finde i nogen lærebøger, men som ifølge Mogens Berg-

gren har en strengt logisk struktur. Projekt Start har en socialrådgiver og en psykoterapeut ansat, der laver en udviklingsplan med hver enkelt ung. Herefter tager de øvrige ansatte over – kaldet »rådgivere« – og det er deres opgave at rådgive og motivere de unge til at følge udviklingsplanen. Metoden på ste-det inkluderer et dusørlønsystem, der betyder, at de unge får penge afhængigt af, om de følger deres udviklingsplan, altså deres uddan-nelse, arbejde eller aktivering. Tager de en »nul-dag«, er der nul penge. – Og i den sammenhæng er de menneskelige kvaliteter altså vigtigere end dit uddannelsesbevis. Vi har en bager ansat, han fløjter dagen lang og lyser af livskvalitet. Hans job er at motivere de unge, og hans tilgang er den anerkendende. Det gælder for os alle, siger Mogens Berggren.

Samme faglige niveauEfter at Mogens Berggren i 1994 forlod forsvaret efter en fysisk skade, startede han som lærer og blev derefter forstander på Dyrlægegår-

THOmaS LarSen er 28 år, uddannet erhvervspilot og brandmand. Han har været ansat i Projekt Start siden december 2007 – og vil gerne blive ved med at have vagter på stedet, selv hvis det lykkes ham at få et job som erhvervspilot. Thomas deltog i det første AMU-forløb. – Jeg er blevet ansat på, at Mogens kender mig og ved, at jeg bruger min sunde fornuft over for de unge. AMU-forløbet har givet mig meget. Dels kan jeg meget bedre sætte mig ind i de unges reaktioner, så min tolerance og forståelse er blevet større. Dels synes jeg simpelt hen, at det er en sindssygt spændende verden, som du får en større faglig forståelse for – og et genialt koncept. Du har om ADHD på AMU – og så går du hjem på din arbejds-plads og ser det i praksis.

Dina nieLSen er 40 år og har ingen formel uddannelse. Hun er pædagogisk medhjælper på B&U Basen i Høng, et weekend-aflastningssted for børn og unge, ejet af Mogens Berggren og hendes mand, Søren Nielsen. Dina deltog også i det første AMU-forløb. – At læse til almindelig pædagog er ikke noget for mig. Det fungerede utroligt godt med en uge ad gangen og ikke så meget hjemmearbejde. Hvis jeg skal fremhæve et fag, så er det kommunikation og kropssprog, siger Dina Nielsen.

THOMAS OG DINA

>

30 gi’ LOS • 2-2011

31gi’ LOS • 2-2011

UDDANNELSE FOr MEDArBEjDErE

– Vi havde fire ansatte med i første bølge. De var på AMU en uge om må-neden og resten af tiden på arbejde her på Projekt Start. Det koster lidt arbejde i forhold til vagtplanlægnin-gen, men det er god vekselvirkning for deltagerne. Og det pædagogisk faglige niveau her på stedet er blevet højnet, det er helt essentielt i hverda-gen, siger Mogens Berggren. De medarbejdere, Mogens Berg-gren sender på AMU-forløbet, har alle være ansat mindst halvandet år. For ham er dette et ’must’. – På den måde vil alle, der gen-nemgår AMU-kurserne, have et samlet forløb på tre et halvt år. Der-med garanterer vi, at de både har de personlige og de faglige kompeten-cer til at arbejde på opholdssteder og døgninstitutioner, siger han.

FAKTA OM UDDANNELSESFORLøBET

Forløbet på SOSU Sjælland hedder »Uddannelse for medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner«. Uddannelsen er gratis med mulighed for VEU godtgørelse for AMU målgruppen. – Der findes cirka 1200 døgninstitutioner / opholdssteder for børn og unge, som benytter såvel pædagogisk uddannet som uuddannet personale, hvorfor vi ser et endog meget stort behov for dette uddannelsesforløb, som kan udbydes hos alle landets AMU udbydere indenfor det pædagogiske område, oplyser kursuschef i SOSU Sjælland, Helle Jensen. SOSU Sjælland oplyser, at der har været et par ’følere’ fra andre SUSO-skoler rundt omkring i landet. Endnu er forløbet dog ikke oprettet andre steder, men målet er, at ud-dannelsen skal blive landsdækkende. SOSU Sjælland har været i kontakt med SL, 3F og FOA lokalt og har givet både dem og organisationerne nationalt information om tan-kerne bag forløbet. Det er de faglige parter, der skal tage stilling til, hvorvidt forløbet kan godkendes som en egentlig uddannelse. Cirka 40 kursister har været gennem forløbet, 50 mere er i gang med de 19 ugekur-ser, og SOSU Sjælland planlægger, at hold 5 starter i efteråret. Fra begyndelsen af juni kan man læse om forløbet på www.sosusj.dk.w

Foto: KiRsteN holm-peteRseN

32 gi’ LOS • 2-2011

AKKrEDITErING DANMArK

Altinget Skole, Anders Sølund Pedersen, Lærer

Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Dan-marks standard? Det har vi valgt pga. tiderne med øget dokumentationskrav og for at tiltrække elever. For at overleve er vejen specialisering og at være god til noget særligt. Vi er også med for at dygtiggøre os og så for at blive valgt frem for nogen, der ikke er akkredi-terede. På den her måde er der sat fokus på kvalitet – så vi må forny os i en proces. Vi tvunget til at fastholde det, vi mener, vi gør – i stedet for at det bliver for let at lade være. Fx siger vi, at vi er meget fokuserede på forskellige læringsstile, men er vi så faktisk det? Med akkreditering er vi tvunget til at fastholde dette fokus.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?Så kan kommunerne vælge efter hvem, der bedst egnet til hvad. Og så er det jo et kvalitetsstempel!

Voxpop fra Opstartssamling af 7. bølge den 5. maj 2011 på Vejle Vandrerhjem

F lere og flere sociale tilbud er begyndt at arbejde med

kvalitetssikring og -udvikling via Akkreditering Danmarks kvalitets-standarder. Processen begynder med, at man indgår en aftale om at arbejde med kvalitetsudvikling via Akkreditering Danmark, og efterfølgende er der mulighed for at deltage i en opstarts-samling for at kickstarte processen. Den 5. maj 2011 blev der afholdt opstartssamling for 7. bølge af tilbud, der vil akkrediteres. Nogle af deltagerne fortalte om, hvorfor de havde valgt kvalitets-modellen, og hvad de mener, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud.

Strandager, Annemette Voss, Pædagog

Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Dan-marks standard? Ledelsen ville arbejde med det. Så de foreslog det, og medarbejderne ville gerne være med – og dem skal man jo have med i sådan en proces. Det var primært for at få sat ord på det pædagogiske arbejde, vi laver, så man ikke tænker, at man ’bare’ er pædagog, men at man gør et stort arbejde, og at man får det dokumen-teret. Og så er der jo et øget fokus på dokumentation generelt. Vi er også gået med for at få nogle gode dialoger mellem pædagogerne, hvor vi kan reflektere over arbejdet. Så jeg regner med, at det bliver en lærepro-ces for os selv på stedet.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?Kommunerne får det ud af det, at de kan læse, hvad vi gør. Det bliver let-tere – mere dybdegående – at vælge hvilket tilbud, der passer bedst til den enkelte unge. Via akkrediterin-gen kan alle læse, hvad vi står for, fordi vi har skrevet ned, hvad vi gør.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

33gi’ LOS • 2-2011

AKKrEDITErING DANMArK

Yggdrasil, Sidse Monrad Have, Pædagog, Faglig koordinator

Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Dan-marks standard?Det er der flere grunde til. Først og fremmest sikrer det høj kvalitet i det arbejde, vi udfører. Vi står i en proces, hvor nye ansatte er kommet ind på et gammelt sted, og der er ved at ske en forandring og modernisering. Med akkreditering kan vi syste-matisere den proces. Desuden kan eksterne samarbejdspartnere se, at vi er på rette spor. Arbejdsmiljømæs-sigt giver arbejdet en fælles platform og en fælles forståelsesramme for det daglige arbejde blandt medar-bejderne. Det kan fx afdække, om nogen har brug for ny viden og hvad der er vores styrker, svagheder og spidskompetencer – både for den enkelte ansatte og for stedet som helhed.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?Kommunerne skal anvende akkredi-terede tilbud, fordi så ved kommu-nerne, at de får en minimumsstan-

Akkreditering Danmark

Akkreditering Danmark tilbyder den mest udbredte kvalitetsmodel målret-tet det sociale område. I kan også blive akkrediteret. Kontakt info@akkreditering.dk eller 7023 7788 for mere information.

Kongsholm, Caroline Leth, Pædagog

Hvorfor har I valgt at arbejde med kvalitet efter Akkreditering Dan-marks standard? Vi har valgt det for at dygtiggøre os og gøre os bevidste om, at vi gør, hvad vi siger, vi gør. Så kan vi melde klart ud og vise, at dokumentationen er i orden. Bruger og kommuner kan se, at de ikke køber katten i sækken. Og så er det i samfundet nødvendigt med dokumentation.

Hvad tror du, at kommunerne får ud af at anvende akkrediterede tilbud?Kommunerne kan bruge det som et værktøj for sagsbehandlerne, så de kan vurdere, hvordan stedet er i forhold til barnet. Akkrediteringen giver en åbenhed for sagsbehand-leren men også en åbenhed mellem institutioner, så de kan vide, at børnene kommer de steder hen, der er bedst egnede til netop det enkelte barns behov.

dard, som man aldrig kommer under. Og kommunerne ved, at det er et sted for de unge og for medarbejder-ne, og at de får et højt fagligt niveau. Vi og kommunen vil de samme ting, men på hver sin måde – dvs. hjælpe de unge og et godt fagligt miljø.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

34 gi’ LOS • 2-2011

D en vanskelige dobbeltrolle som kollega og leder. At være

tydelige som leder. At være omstillingsparat og veksle mellem at være på én måde over for de unge og på én anden måde overfor medarbejdere. Håndtering af det krydspres, der opstår. Det er blot nogle af de emner, der blev debatteret på anden del af Center for Akkreditering og KvalitetsUdviklings, CAKU, afdelingslederuddannelse, der blev afholdt den 18.-19. maj på Samsø. Et netværk i det østjyske med blandt andre Fonden Bryggergår-den (Samsø), Østergård (Grenå) og Ulvskov (Odder) som deltagere, var udgangspunktet for, at de tre organi-sationer gik sammen om en lederud-dannelse, der er skræddersyet det sociale område, og de udfordringer ledere og afdelingsledere står over-for. Her er der fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende, når man skal lede pædagogisk arbejde på afdelingslederniveau. Kurset løber over fem kursus-dage og kræver aktive deltagere, der selv arbejder med deres egen lederstil og udviklingspotentialer. Afdelingslederne bliver udfordret til at blive bevidste om deres egen

Ny medarbejder i Akkreditering Danmark

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

A kkreditering Danmark har pr. 1. maj 2011 ansat Mette

Munch-Petersen som kvalitetskon-sulent. Hun skal sammen med Trine Kokholm varetage Akkredite-ring Danmarks fortsatte kvalitets-sikring og –udvikling samt kontakten til de steder, der søger at opnå eller har opnået akkredite-ring. Mette har en baggrund som kandidat i folkesundhedsviden-skab fra Københavns Universitet, og har tidligere været ansat i Hjerteforeningen, hvor hun har arbejdet med at forbedre vilkår for hjertepatienter. Vi har stillet Mette et par spørgs-mål om hendes forventninger til arbejdet i Akkreditering Danmark.

Hvad er din motivation i det nye job? Jeg ser arbejdet med kvalitet via akkreditering som en virkelig fornuftig og udviklende måde at sikre og forbedre kvaliteten på det

sociale område. Det er en måde, hvor de sociale tilbud reflekterer over sig selv og deres daglige ar-bejde – og den tilgang synes jeg er enorm spændende og værdifuld. Jeg har en forventning om, at jeg kan bidrage til denne proces med motivationsopbygning, sparring og en masse værktøjer til, hvordan arbejdet kan gribes an. Desuden er min motivation muligheden for at bidrage til, at de mennesker med mest brug for gode vilkår, får tilbud af høj kvali-tet – og derfor er arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle tilbudde-ne spændende og meningsfuldt.

Hvad ser du som den mest spæn-dende udfordring i arbejdet? Det er, at hele det sociale områ-det får lyst og mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling via akkrediteringsstandarderne. Udfordringen er både udbredelsen og accepten generelt, men især at medarbejderne på tilbuddene kan se meningen med akkrediterings-arbejdet for stedet, for dem selv og for brugerne. Det skal gøres ved en masse kommunikation om akkre-ditering og ved løbende at udvikle modellen, så den giver mening i dagligdagen på tilbuddene.

KontaktMette Munch-Petersen, Kvalitets-konsulent, Akkreditering DanmarkTelefon: 70 23 77 88Mobil: 22 60 62 38Mail: mmp@akkreditering.dkwww.akkreditering.dk

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Skræddersyet lederuddannelse giver hele organisationen et løft

AKKrEDITErING DANMArK

34 gi’ LOS • 2-2011

Tre opholdsteder er gået sammen for at tage en af-delingslederuddannelse i regi af Caku. Den skal give afdelingslederne en større bevidsthed om deres rolle som ledere, og give dem mulighed for sparring med andre ledere i samme position.

35gi’ LOS • 2-2011

lederstil og -rolle. De arbejder med værktøjer, der skal få dem til at reflektere over, hvad de egentlig gør, når de handler på den ene eller anden måde, og hvilke konsekvenser det har for arbejdet med de unge og i medarbejdergruppen. Afdelingslederne har en vigtig og vanskelig rolle, og refleksionen kan bevirke, at de sammen med medarbejderne kan løfte hele organisationen videre og udvikle sig. Kurset tager fat på afdelingsledernes krydspres mellem topledelsen, medarbejderne og hensynet til de unge. Her er ingen lette løsninger, men bevidstgørelsen om, at dette pres findes, er med til at afdelingslederen kan navigere i spændingsfeltet. Kommunikation og tydelighed spiller en væsentlig rolle, og afdelingslederne bliver udfordret på, at de skal tage deres rolle som leder seriøst. Det vil sige, at de selv accepterer, at de er ledere med ansvar, og at de reflekterer over de dilemmaer, det medfører. Hver enkelt afdelingsleder udvikler i løbet af kurset en personlig lederudviklingsplan, som de arbejder med under og efter kurset. Planen indeholder netop nogle af de elementer, man som leder med fordel kan overveje, og den bliver på mange områder nøglen i den enkelte afdelingsleders fortsatte virke og udvik-ling.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Skræddersyet lederuddannelse giver hele organisationen et løft

>

VOxpOp

Lars Kjeldmark, Forstander på Fonden Bryggergården

Hvad initierede, at du valgte at starte dette afde-lingslederuddannelsesforløb for din organisation?Det begyndte som udfaldet af et netværksmøde mel-lem de tre opholdssteder, hvor vi taler om arbejdet med de unge, og om hvordan vi kan uddanne vores medar-bejdere. Så vi skabte i samarbejde med CAKU en fælles afdelingslederuddannelse, der passer til vores institu-tioner og ledelser. Vi skal både blive klogere omkring ledelse og skabe et netværk om det. Vi er trygge ved, at kurset bliver holdt sammen med nogen, vi kender i stedet for et kursus ude i byen. Der var et behov for at få be- eller afkræftet, om ledelserne er klædt godt nok på, og et behov for at få sat ord på deres lederstil. Alle har jo hver sin lederstil, men det er ofte ikke beskrevet, og på dette kursus kan man bevidstgøres sig om ens forcer og udviklingspotentialer. Arbejdet med ledelse løfter hele institutionen, og det havde vi behov for.

Hvad er dine forventninger til kurset?Jeg tænker, at det passer med akkreditering (Fonden Bryggergården blev akkrediteret i 2010, red.), fordi uddannelsen skal udvikle og løfte institutionen på alle planer. Nu er vi ved ledelsesplanet i akkrediteringen, og det skal også med og udfoldes, så lederne bliver bevidste om deres rolle.

CAKU

CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling – hvem er det?

CAKU tilbyder rådgivning i forbindelse med akkredite-ring og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser, organisations- og ledelsesudvikling, proceshjælp, hjælp til dokumentation og resultater, branding og meget mere.For mere information eller en snak om hvad CAKU kan gøre for jer, kontakt: Jan Alder, Centerleder, ja@caku.dk eller Jens Hedemand, Chefkonsulent, jh@caku.dk eller ring 70 23 32 90

36 gi’ LOS • 2-2011

Torben Jørgensen, Stedfortræder og afdelingsleder på Ulvskov

Hvad er dine forventninger til uddannelsen?Det er svært at finde en lederuddannelse, der er målrettet vores område og de særlige udfordringer, vi står overfor. De almindelige lederkurser er ikke relevante for ledere på et socialt tilbud. Netværket af vores tre steder gik sammen for at få et skræddersyet forløb, som både var økonomisk smart og gav mu-lighed for at vidensdele. I netværket kan vi så bruge hinanden, når vi har brug for sparring om ledelse i hverdagen. Så kan jeg tale med andre afdelingsledere om de udfordringer, jeg står overfor, så jeg ikke bliver alene med dem – en sparring for afdelingsledere på tværs af organisationerne. Personligt forventer jeg, at blive mere tydelig på mine lederegenskaber, og at jeg får nogle værktøjer til at være leder.

Hvad har du fået ud af uddannelsen indtil nu?Jeg har allerede fået en del ud af det. Jeg er blevet be-kræftet i, hvad jeg er god til, og hvor jeg kan forbedre mig. Det er både fra teorien og de snakke, vi har haft på kurset, og så den personlige ledertest vi tog. Jeg er blevet mere klog på mig selv, og fundet nogle punk-ter, hvor jeg kan opøve nogle kompetencer. Arbejdet med teambaseret ledelse har været spændende, og gjort mig klog på min rolle som leder. Det er rigtig godt med den teori, vi har brugt på kurset, men man skal hjem og gøre noget. Kurset kan ikke stå alene, men man skal hjem og prøve det af i praksis. Det allervigtigste ved kurset er faktisk at blive bevidst om de forskellige hatte, man har på som leder både i forhold til de unge og medarbejderne, og så at man skal kunne omstille sig, når man taler med forskellige medarbejdere.

>

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Vicky Buhl Gregersen, Pædagog med ledelseskompe-tence på Østergård

Hvad er dine forventninger til uddannelsen?Jeg forventer at blive lidt mere bevidst om, hvordan man udvikler et godt lederteam, og jeg forventer at få noget hjælp til at få struktureret opgaven. Og så at se de enkelte roller til et team, og forstå hvordan man kan bruge hinanden bedst muligt. Personligt forventer jeg at finde ud af, hvem er jeg som leder, og hvad der er min lederstil, og så få en masse teori og læsestof om ledelse og inspiration til rollen som leder.

Hvad har du fået ud af uddannelsen indtil nu?Vi har lavet flere test af vores eget lederskab, og den test jeg tog resulterede i nogle ord, der passer godt på mig. Det har været rigtig godt. Men jeg er også blevet udfordret på min lederrolle og set, hvor jeg er stærk, og hvordan man er forskellige i et team. Jeg fået meget ud af al den spændende teori, der er på kurset og her derved fået sat ord på praksis. Frem-adrettet glæder jeg mig til, at vi skal arbejde med ’den vanskelige lederrolle’, hvor man både er leder og kollega. På uddannelsen får man ideer og inspiration til opgaven som leder, og uddannelsen starter mange tanker om, hvordan kommer vi videre i organisatio-nen. CAKU kan ikke løse ens udfordringer som leder, men uddannelsen sætter én i gang.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

CAKU

37gi’ LOS • 2-2011

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

– Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp,pædagogiskbeskrivelseogudvikling• Dokumentationogresultater • Branding• ogmegetandet.

RaBattILLOS-meDLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLPIFORaNDRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

aKKReDIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtaKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

38 gi’ LOS • 2-2011

EvadokRådgivning og sparring tilbydes til:• Akkreditering• Dokumentation/aftalegrundlag (kontrakter og udviklingsplaner)• Evalueringer(valgafmodellerogudførelse)

Jeg kommer gerne og giver oplæg for steder der enten er i gang, eller er på vej til akkreditering. Vi ser på hvad i gør nu og måske skal justere for at fortsætte processen til akkreditering. Her vil være fokus, bl.a. på implemente-ring og forståelse for nye arbejdsgange, bruge evalueringer som værktøjer til udvikling og synlighed af ydelser på stederne.

Kik ind på www.evadok.dk og få yderligere info.

Hilsen: Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 28306086, henning@evadok.dk

1

massagepædagogisk

11 film om massage som pædagogisk redskab

Center for Pædagogisk massage aps • v/Eirik Tollefsen+45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·cfpm·dk

11 film om massage som pædagogisk redskab samlet på én dvd – se klip fra filmene på www.cfpm.dk

Pædagogisk massage

Se efterårets program på vores websted – eller få det tilsendt

Udvikling af personlige og sociale kompetencer

Uddannelse & kUrser

39gi’ LOS • 2-2011

STEMMEHØRING I

NARRATIV PRAKIS

VI HAR PLADS TIL DIG! Kom til temadag om, hvordan vi kan arbejde narrativt med mennesker, der hører stemmer.

Overraskende mange hører stemmer. En væsentlig gruppe hører ofte mange forskellige og onde stemmer, hvilket kan provokere stærk angst.

En narrativ tilgang til stemmehøring er baseret på, at stemmehøreren kan lære at leve med stemmerne, acceptere dem og måske helt blive fri for dem. Sammen med stemmehøreren kan vi lede efter sammenhænge mellem stemmerne og den enkeltes livshistorie. Som professionel må man gøre op med den traditionelle berøringsangst over for stemmerne og i stedet kommunikere, lytte og spørge ind til stemmerne.

Temadagen handler om den narrative forståelse af stemmer, om narrative metoder og om arbejdet med stemmehøring – individuelt eller i grupper – ved hjælp af selvhjælp og terapi. Temadagen vil være bygget op omkring oplæg, filmklip og enkelte øvelser.

UNDERVISER: Betina Evald

TILMELDING TIL GRANHØJENS TEMADAGDato: 21. september 2011Pris: 1.200,- plus momsTilmelding: Tlf. 5993 2301 eller kursus@granhojen.dk

LÆS MERE PÅ GRANHOJEN.DK

40 gi’ LOS • 2-2011

4 årig evalueret psykoterapeutisk uddannelse Nyt uddannelseshold september 2011

Vi har 20 års erfaring i udvikling af personlig og faglig kompetence

Metoden er integrativ og relationsorienteret Fokus på: Sårbarhedsspektret

Nervesystemet ressourcer Kunstterapi og kropsterapi

PUC- Psykoterapeutisk Uddannelses Center,

Baggesensgade 9, 2200 Kbh. N Kontakt Karen Bro tlf.: 27119824

www.puc.kbh.dk

Uddannelse til en stærk fremtidHelvegsminde tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)* for unge, som har brug for en uddannelse med både boglig/praktisk undervisning, botræning og fritidstilbud.

Uddannelsen er individuel og tilpasset hver enkel elevs ønsker og forudsætninger. Den unge kan vælge maritime fag og f.eks. komme ud at sejle - eller vælge en grøn køkken-/

gartnerlinje eller helt andre fag, f.eks. ridning, idræt, kreative fag og kajaksejlads. Derudover er der en masse aktiviteter i fritiden på vores smukke og trygge ø.

Helvegsminde optager elever løbende - så ring på mobil 4014 9515 for at aftale tid til et uforpligtende besøg. Vi inviterer gerne på et døgns ophold

på Helvegsmindes eget vandrerhjem, Villa Blomberg.

Helvegsminde • Smedevejen 15 • Ærøskøbing • www.helvegsminde.dk

* Helvegsmindes uddannelsestilbud udgør en helhedsorienteret indsats med minimum 5,5 timers undervisning hver dag, 210 undervisningsdage om året. Botilbuddet er personale-normeret fra kl. 7 - 23 dagligt, 365 dage om året.

Der tilbydes endvidere et særligt sommerferieprogram med sociale aktiviteter.

41gi’ LOS • 2-2011

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning

Kerneydelser:

• Introduktionogbistandtilansøgningom akkreditering

• Organisationsanalyseog-udvikling

• Udviklingafnyetilbudogydelser

• Evalueringogresultatopsamling

Få et uforpligtende tilbud...

Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu

Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

...konsulentvirksomhed med omtanke

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Ellen Naldal (MPF)

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35

en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Træning i Den Anerkendende Dialog.Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerken-dende dialog, som bygger på Imago relationsterapi.Kursus: Max 12 deltagere,3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.Naldalhus har mange års erfaring med supervision til opholdsteder.Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison.Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

70x110 LOS 10/02/10 14:29 Side 1

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

42 gi’ LOS • 2-2011

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldteVilla Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sports-pladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til

vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet.Rimelige priser og gruppe-rabat!

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa BlombergTlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

Jylland/Fyn: Ladegårdsvej 10-147100 Vejle

Telefon 70 13 13 33 www.billard.dk

Sjælland/Øer: Husby Allé 152630 Taastrup

BILL ARD · BORDFODBOLD · DART · PE TANQUE · AIRHOCKEY · BORDTENNIS

Alt t i l dit indre legebarn

43gi’ LOS • 2-2011

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

Tidens løsning

PLANNER4YOU = DOKUMENTATION = AKKREDITERING

JOURNAL

FILHÅNDTERINGKALENDERSYSTEM

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

MØDEPLAN

INTERNT BESKEDSYSTEMKARTOTEK

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplys-ningsloven, og du skal ikke tænke på virusin-fektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikre-ste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

44 gi’ LOS • 2-2011

Kom med ud og sejl!Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!- Et smukt skib i smukke omgivelser!Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager

hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav.

Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib.

På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og

køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper.

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Priser og deadlines for annoncering i gi’los 2011 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side B:150mm, h:230mm Kr. 2.195,-1⁄2 side B:150mm, h:110mm Kr. 1.295,-1⁄4 side B: 70mm, h:110mm Kr. 725,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klagøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 2011 1.3. 20112 10.05. 2011 1.6. 20113 10.08. 2011 1.9. 20114 10.11. 2011 1.12. 2011

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf- format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

1Gi’ LOS • 2-2010

N r . 2 • 1 7. å r G a N G • J U N I 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNINGeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd OG SkOLebehaNdLINGStILbUdGi‘ LOSLandsmøde 2010

Vi oplever en

ubehagelig periode i

dansk socialpolitik

side 4

Fra fælles sokkeskuffe

til virkeligheden anno

2010side 16

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

08/06/10 14.54

45gi’ LOS • 2-2011

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting...

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

PARTNER

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER

Priseksempel:

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside: 4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer.

Bestil en gRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse ind-slag om vores arbejde, der har været vist på TV og i dagspressen).

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

23 26 24 90

46 gi’ LOS • 2-2011

LEJRSKOLE- ELLER FERIEOPHOLD PÅ SAMSø

Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt møde-sted for støre eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt.

Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet.

Tag et kik rundt på vores hjemme-side og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samti-dig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og

hør hvad de kan gøre

for netop jeres

arrangement.

47gi’ LOS • 2-2011

KONTAKT

Henrik Milting Gath, gath@journaldigital.dk,

tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

Læs Mere på www.jOurNALdiGiTAL.dK Her KAN du bL.A. OrieNTere diG OM sysTeMeTs MANGe MuLiGHeder, Læse OM HvOrdAN MAN KOMMer riGTiG frA sTArT OG dOwNLOAde eN brOcHure.

det var spændende at møde så mange interesserede og engagerede deltagere på LOs’ årsmøde. det blev for os nogle dage med en række spændende samtaler, som, sammen med nogle årsmødets workshops, viste, hvor temaerne effektmåling og kvalitetssikring er rundt om på opholdsstederne.

bedst til effektmåling og kvalitetssikringJournal Digital er et suværent system til effektmåling og kvalitetssikring. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer.

2000 tilfredse brugereJournal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlingsin-stitutioner og i 50 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter.

prøv selv journal digital i praksisØnsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning.

Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer .

TAK fOr sidsT!

JOURNAL DIGITAL PLANLæGNING OPføLGNING DOkUmeNTATIONeffekTmåLING

Samler alt omkring

behandlingen ét sted

48 gi’ LOS • 2-2011

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

49gi’ LOS • 2-2011

Telefoni og bredbånd

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi ud-gangspunkt i jeres behov og fi nder den helt rigtige løsning for jer.

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kom-munernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

80

43

8043 SKI annonce A4.indd 1 18/02/10 12.52

50 gi’ LOS • 2-2011

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

”Effektiviser’ din økonomiafdeling”

Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk

Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk

Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fl eksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager

en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension.

Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu?

Det kan du få svar på ved at tale med din

pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu

på 70 12 50 00 eller

kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

51gi’ LOS • 2-2011

Passer din pensionsordning til dig? Din pension i PFA er fl eksibel. Den kan tilpasses dit liv. Også når det tager

en ny drejning. Den er med dig hele vejen. Og med dem, du holder af.

Det interessante er jo ikke kun, om du betaler nok ind til din pension.

Men også om du er tilstrækkelig forsikret – lige nu?

Det kan du få svar på ved at tale med din

pensionsrådgiver.

Bestil en rådgivningssamtale nu

på 70 12 50 00 eller

kundecenter@pfa.dk.

Brug livet !

52 gi’ LOS • 2-2011

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

53gi’ LOS • 2-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

54 gi’ LOS • 2-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

55gi’ LOS • 2-2011

56 gi’ LOS • 2-2011

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, assendløse, 4130 viby sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

assistance til:

opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

personlige indkomst- og formueopgørelser

desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

57gi’ LOS • 2-2011

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

58 gi’ LOS • 2-2011

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed

Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyng-by, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksom-heder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Kontakt Karin Høier:kaho@advodan.dktlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

59gi’ LOS • 2-2011

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING

Fra kontor i Jylland

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en person-lig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte BrøbechAdvokat, ph.d. og mediator

Birgitte Brøbech Boesvej 1 T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg F +45 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk

60 gi’ LOS • 2-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KøbEnhAVn nVID-nR. 42186

pFa pension og merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionpensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

los-pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til

som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom

der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab

ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.