FORSA Information nr. 2, september 2011

SE HER!Kom til FORSA årsmøde

og general forsamlingi Odense

13. oktober 2011

2

Indhold

Forside:

Foto taget af Jens Bødker på Island under Nordic Conference in Reykjavik

Redaktører:

Niels Christian Barkholt, mobil 4040 5577, nibac@faxekommune.dk

Mogens Haulund Andersen, mobil 2097 0708, mha@movingreflection.dk

Spørgsmål vedrørende FORSA information kan rettes til Niels og Mogens

Spørgsmål til foreningen FORSA kan rettes til formand Per Westersø,

tlf. 87 55 33 42, pwe@viauc.dk

3

4

6

7

8

10

10

12

14

15

18

19

Mål: Et aktivt FORSA, formandens forordaf Per Westersø

Medlemskab i FORSA

Netværksdannelse via udnyttelse af sociale medier

FORSA årsmøde og generalforsamling

Lokale arrangementer

Faglige indlæg

Ph.d. afhandling: ”Former for ability – om voksne og ADHD”af Maja Lundemark Andersen

Pd.d. afhandling: ”Mobilitet, barrierer og muligheder”af Mimi Petersen

Socialt arbejde i Grønlandaf Nina Særkjær Olsen

Redskab til afgrænsning af målgruppen til kommunens børn og ungeafd.af Niels Christian Barkholt

FORSA’s bestyrelse 2011

Opslagstavle

STØT FORSKNINGEN OG UDVIKLINGEN I SOCIALT ARBEJDE!Medlemmernes aktive medvirken er et omdrejningspunkt i foreningen. Hvis I har idéer til lokale arrangementer, andre aktiviteter eller blot spørgsmål, så kan I kontakte et bestyrelsesmedlem i jeres region (se kontaktoplysninger side 18 for bestyrelsen):• Nordjylland: Maria Appel Nissen• Midtjylland: Elof Nellemann Nielsen eller Per Westersø• Sønderjylland og Fyn: Morten Rambøl• Sjælland og København: Niels Christian Barkholt eller Inge Bryderup

33

Af Per Westersø

FORSAs bestyrelse vil med dette nummer af FORSA Information igen invitere praktikere, forskere, under­visere og studerende til refleksioner og netværksaktiviteter om temaer inden for socialt arbejde og socialpædagogik. Foreningen FORSA ønsker gennem netværk, årsmøde, generalforsamling, forskellige lokale faglige arrangemen­ter, aktivt nordisk samarbejde og indlæg i dette blad og fra hjemmesiden at fremme samarbejde mellem forsk­ning og praksis. Målet er at skabe et aktivt FORSA på flere niveauer.

1. FORSA inviterer til følgende arrangementer og aktiviteter i efteråret 2011

Nordisk konference i Reykjavik 2011 har netop været af­holdt i samarbejde mellem de nordiske FORSA organisati­oner. Temaet for konferencen var ”Welfare and professio­nalisme in Turbulent Times”. I dette nummer finder du enkelte billeder fra konferencen og næste nummer af FOR­SA Information vil bringe faglige indslag fra konferencen.– FORSA årsmøde og generalforsamling i Odense den

13. oktober 2011. Tema for årsmødets faglige del er ”Professioner under forandring”. Keynote speakere er Kathrin Hjort og Rasmus Willig.

– Temadag om helhedssyn i Socialt arbejde den 30. august og den 21. november i Aalborg med deltagelse af forskere og forfattere til antologien ”helhedssyn i Socialt arbejde”.

– Fyraftensmøde om ”udviklingsbegrebet som besættel­se” den 15. november i Århus.

– Fyraftensmøde om virtuelle og virkelige sociale net­værk – vigtige men stadig nye ressourcer i socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol, København den 18. november 2011.

– Fyraftensmøde om økonomiens betydning i sags­behandlingen den 2. november i Odense med delta­gelse af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgi­verforening og Annette Blynél, områdechef i Odense Kommune. Tilmelding og information: www.forsa.dk

Se kalenderen på bagsiden, som giver et overblik over efterårets arrangementer.”

Nyt tidsskrift – Nordic Social Work ResearchFORSA Danmark har gennem en årrække samarbejdet med de nordiske FORSA organisationer om realisering af et nyt nordisk tidsskrift. Det er nu en realitet. Alle medlemmer af FORSA Danmark vil fremover modtage tidsskriftet; ”Nordic Social Work Research (NSWR)”. NSWR udkommer med 2 numre i 2012 og målet er 4 tidsskrifter om året fra 2014. Inge Bryderup, DPU og Søren Peter Olesen, Aalborg Universitet er FORSA Danmarks repræsentanter i redak­tionsgruppen, i samarbejdet med nordiske FORSA orga­nisationer og forlaget Taylor & Francis.

2. FORSA har i foråret 2011 prioriteret en lang række foreningsinterne opgaver

Bestyrelsen har prioriteret følgende opgaver: Nyt sekre­tariatssamarbejde med Huset Venture, ny hjemmeside og vi har udarbejdet en ny strategi for medlemskab af for­eningen – fortsat udvikling af tilbud til de individuelle medlemmer men nu også et institutionsmedlemskab.

Foreningen FORSAFORSA Danmark har i gennem de sidste år mistet med­lemmer. Tidligere har det individuelle medlemstal typisk været på mellem 150 og 200 medlemmer. Vi har i den sidste generalforsamlingsperiode været helt nede på 40 individuelle medlemmer og sidste foreningsår slutter med 67 individuelle medlemmer. Det er det laveste med­lemstal FORSA Danmark nogensinde har haft. Bestyrelsen oplever dette lave medlemstal som utilfreds­stillende. Vi har på denne baggrund arbejdet med flere nye tiltag.

InstitutionsmedlemskabGeneralforsamlingen i 2010 diskuterede det lave med­lemstal og besluttede en ny strategi for medlemsudvik­ling. Vi besluttede bl.a. at indføre et institutions medlem­skab fra dette foreningsår. Bestyrelsen har efterfølgende prioriteret følgende mål for medlemsudviklingen. – Mindst 100 individuelle medlemmer i dette foreningsår

(frem til 13. oktober 2011)– Og mindst 10 institutionsmedlemmer (i samme periode)Vi vil i forbindelse med generalforsamlingen i Odense fremlægge en status på medlemsudviklingen og komme med vores vurdering af den aktuelle medlemssituation.

MÅL: Et aktivt formandens forord

4

Ny hjemmesideBestyrelsen har i samarbejde med Huset Venture udviklet en ny hjemmeside. Bestyrelsen ønsker fremadrettet, at alle informationer fra foreningen kan formidles digitalt. Den nye hjemmeside er det centrale redskab i denne for­midling. Vi forestiller os FORSA Information digitalt, løbende nyhedsbreve og at alle aktiviteter i øvrigt bliver formidlet fra hjemmesiden.

NetværksaktiviteterFORSA forsøger i større omfang at udforske, hvordan netværksdannelse kan være med til at styrke opfyldelse af foreningens formål, at gøre opmærksom på FORSAs ak­tiviteter og at rekruttere nye medlemmer. Det handler om at få FORSA til at leve i praksis lokalt rundt omkring i Danmark mellem FORSAs årlige årsmøde og general­forsamling.

3. FORSA’s rolle og forskningspolitik FORSA er en lille forening med en stor opgave ”at frem­me forskning og udvikling i socialt arbejde”.Det institutionelle landskab i Danmark har ændret sig markant i de seneste 10 år. Der er besluttet og gennem­

ført store ændringer af kommunerne, professionshøj­skolerne er nu en realitet og universiteterne er ligeledes ændret markant.FORSA og vi som medlemmer har på denne baggrund fortsat mange diskussioner og opgaver:– Den fortsatte institutionelle afkobling mellem forsk­

ning, uddannelse og praksis– Medvirke til at kvalificere de løbende diskussioner om

det fremtidige forsknings­ og udviklingsarbejde– Fastholde fokus på det store behov, der er for mere

forskning og udviklingsarbejde inden for socialt arbej­de og socialpædagogik

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 13. oktober lægge op til fortsat diskussion af disse emner. Bestyrel­sen vil efterfølgende i foreningsåret 2011­12 inddrage gode idéer fra denne diskussion i foreningens mange aktiviteter både nationalt og i det nordiske arbejde. Vi forestiller os bl.a. institutionsmedlemmerne af FORSA som medarrangører af temamøder og fyraftens­aktiviteter.

God læselyst!

4

Medlemskab i FORSA

I perioden siden generalforsamlingen 2010 til nu har FORSA kørt en kampagne med fokus på at hverve insti­tutioner som medlemmer af FORSA. Baggrunden her­for er ønsket om at indlede tættere samarbejde med insti­tutioner med virke inden for socialt arbejde og for at fremme større aktivitet omkring FORSAs formål. Ambi­tionen om at nå ud til institutioner er gået ud over al forventning. 10 institutioner har foreløbigt tegnet med­lemskab og det skaber nye muligheder for at brede både FORSAs og institutionernes virksomhed ud i det sociale landskab.Næste nummer af FORSA Information vil være et tema­nummer, som stiller skarpt på, hvem er institutionsmed­lemmerne, hvad kunne de tænke sig at få ud af FORSA og har de ønsker til samarbejdet? Alle institutionsmed­lemmer bliver opfordret til at skrive en tekst, som rede­gør for deres motivation for at være medlem af FORSA, som profilerer institutionens virksomhed og aktiviteter, som FORSAs medlemmer kan have glæde af. Deadline for artikler, læserbreve, mv. til næste nummer af FORSA Information er den 15. december 2011.

InstitutionsmedlemskabInstitutioner, private som offentlige, kan opnå et institu­tionsmedlemskab i foreningen FORSA. Som institution kan man støtte op om foreningens formål og samtidigt opnå forskellige fordele. Følgende kan opnås med insti­tutionsmedlemskab:

Medlemsfordele for 10 medlemmer til 5.000 kr. eller 5 medlemmer til 3.500 kr. Flere spændende og inspirerende tilbud, herunder rabatfordel ved foreningens årsmøde samt lokale ar­rangementer, FORSA Information, Nordic Confe­rence, etc. Adgang til et unikt netværk, hvor viden, brobygning og networking står i centrum. Mulighed for at reklamere for egne aktiviteter, der falder inden for foreningens formål, i FORSA Infor­mation. Mulighed for at profilere arrangementer og/eller forsknings- og netværksaktiviteter, der falder inden for foreningens formål på FORSA’s hjemmeside. FORSAs hjemmeside profilerer derudover den en­kelte institution med logo.

Hvordan tegnes institutionsmedlemskab?Institutionsmedlemskab tegnes ved at sende en mail med oplysninger om institutionens EAN-nr. til Tage Poulsen

Institutionsmedlemskaber en succes

5

på tagep@husetventure.dk, som derefter fremsender elektronisk faktura. Kontingentet for enten 5 eller 10 medlemmer kan også overføres til konto 8401 1151069, Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Århus Afdeling. Husk at angive institutionens navn.Sammenligner man prisen for det individuelle medlem­skab og et institutionsmedlemskab, så findes der ikke en direkte sammenhæng. Grunden til, at prisen er mindre for enkeltmedlemmer end for institutioner skal findes i, at institutioner har et større bagland og en bredere inte­resse i at støtte FORSAs formål. Det skal samtidigt være attraktivt for enkeltpersoner at være medlem af forenin­gen for at skabe tilgængelighed til foreningens arbejde. Derfor er prisen lavere for enkeltmedlemmer.

Personligt medlemskab– FORSAs vigtigste aktivDe fleste af FORSAs medlemmer består af individuelle medlemskaber og vi har brug for jer! For at FORSA fremover kan bestå, da økonomien er truet pga. et fal­dende medlemstal. Derfor en opfordring til medlemmer, som traditionelt har været FORSA medlemmer og gerne nye interesserede: Forlæng jeres medlemskab og støt FORSAs formål. Det har vist sig, at en stor del af grunden til, at medlem­mer forlader os, har skyldtes et uhensigtsmæssigt system mht. at forlænge medlemskab. Medlemskabet er ikke tid­ligere automatisk blevet forlænget gennem PBS, men er ophørt, hvis ikke medlemmer har ydet en aktiv indsats for at forblive medlem. Det har vi ændret således, at man som medlem automatisk får forlænget sit medlemskab medmindre man ønsker at træde ud af FORSA som medlem.

Individuelt medlemskab koster 400 kr. om året og 200 kr. for pensionister og studerende, som modtager SU. Som personligt medlem opnår du følgende:

• Tre tidsskrifter inden for forskning og udvikling i socialt arbejde i Norden, hhv. Social Vetenskaplig Tidskrift, Nordic Social Work Research og Udenfor Nummer samt FORSA Information.

• En række inspirerende lokale arrangementer med te­maer inden for socialt arbejde.

• Rabat ved deltagelse i foreningens årsmøde.• ”FORSA Information”, som udkommer 2-3 gange

årligt.• Adgang til et unikt netværk, hvor viden, brobygning og

networking står i centrum.

Hvordan bliver du medlem?Du kan blive medlem ved at benytte én af følgende mulig heder:• At indbetale kontingent på konto 8401 1151069, Mer­

kur, Den Almennyttige Andelskasse, Århus Afdeling. Husk at angive navn.

• Du kan også oplyse EAN-nummeret på din arbejds­plads ved at sende en mail til Tage Poulsen på tagep@husetventure.dk, som efterfølgende fremsender elek­tronisk faktura.

Institutionsmedlem og sekretariat for FORSA DanmarkS T Ø T V O R E A N N O N C Ø R E R – D E S T Ø T T E R O S

ÅRHUS FESTUGE 2011 3 JAZZ- & FOLKTELTET

S T Ø T V O R E A N N O N C Ø R E R – D E S T Ø T T E R O S

huset venture hjemmesider

kommunikationbildekorationit-udstyrregnskabtryksagerreklameskiltejobkurserafklaringit til ordblinde

Huset Venture · Stavtrupvej 32-34 · 8260 Viby J

Huset Venture · Birkmosevej 20 · 6950 Ringkøbing

Tlf. 8628 3555 · mail@husetventure.dk

Bliv medlem af FORSADu kan blive medlem

ved at benytte en af følgende muligheder.

At indbetale kontingent på konto 8401 1151069,Merkur, Den Almennyttige Andelskasse,

Århus Afdeling. Husk at angive navn.

Du kan også oplyse institutionens EAN-nummerved at skrive en mail til Tage Poulsen

(tagep@husetventure.dk),som efterfølgende fremsender elektronisk faktura.”

6

Med sociale medier forstås Facebook, LinkedIn, Twitter, Google Plus, etc. Flere har sikkert bemærket, at FORSA har en gruppe på Facebook og at arrangementer er blevet slået her som en begivenhed. For at gøre tilmelding smi­dig og for at udnytte, at mange af FORSAs medlemmer i forvejen er aktive på Facebook. Vi er i en opstartsfase mht. at etablere arrangementer via sociale medier. Bestyrelsen må også skele til, at der skal være en vis styring gennem en formel og bindende til­melding til større arrangementer. Når det er angivet i be­givenheden, kan du tilmelde dig begivenheden på Face­book, fx til lokale arrangementer.Flere foretrækker LinkedIn til faglige formål og som mange af FORSAs medlem også er medlem af. Derfor vil FORSA på et tidspunkt også være at finde på LinkedIn. FORSA har som forening flere grupper på Facebook, som overlapper FORSAs virksomhed og hvor FORSAs arrangementer bliver slået op. Her kan nævnes følgende Facebook grupper, som du kan blive medlem af ved at søge og tilføje dig gruppen:– Kandidatuddannelsen i socialt arbejde – et forum for

studerende og færdiguddannede kandidater tilknyttet Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, Aalborg Uni­versitet

– Akademiske socialrådgivere – et forum for socialråd­givere med en akademisk uddannelse

– Praksiscenter.dk – et forum for bred vidensdeling på tværs af socialt arbejde i Danmark

– Dansk Socialrådgiverforening – et forum for social­rådgivere

På LinkedIn kan eksempelvis nævnes følgende grupper:– Innovation i kommunerne – et forum om innovative

tilgange til arbejdet i kommunen – Effektiv kommune – et forum, som diskuterer effekti­

ve løsninger i kommunernes arbejde

– Akademiske socialrådgivere – et forum for socialråd­givere med en akademisk uddannelse

– Praksiscenter.dk – et forum for bred vidensdeling på tværs af socialt arbejde i Danmark

Venlig opfordring til medlemmer af FORSAsgruppe på FacebookGruppen tæller i dag hele 220 medlemmer og flere kom­mer løbende til. Det er flot og det vidner om engagement bredt i praksis. Det er ikke et krav, at gruppens medlem­mer er aktive, dvs. betalende medlemmer af FORSA. Man kan netop lære FORSA at kende ved at være med­lem af denne gruppe. Men der skal ikke herske tvivl om, at bestyrelsen ville ønske, at disse medlemmer af grup­pen også var aktive medlemmer af FORSA. Dette er der­for en venlig opfordring til gruppens medlemmer om at støtte foreningen for at kunne kvalificere de tilbud, som man får tilbudt via gruppen.

Netværksdannelse via udnyttelse af sociale medier

Faglige arrangementer 2011

FORSAs omdrejningspunkt er faglige arrangemen-ter, som foregår henover året og som sætter

forskning og udvikling i socialt arbejde til debat ude blandt aktørerne. Efteråret byder på en lang

række faglige arrangementer med aktuelle temaer. Der inviteres til 2nd European Conference For

Social Work Research i Basel, Schweiz. Det tegner til et stærkt fagligt program for FORSAs Årsmøde 2011 – nedenfor finder du det færdige program og præsentation af oplæg. Derudover byder efteråret

på en række arrangementer, både temadage og fyraftensmøder.

Call for Papers: 2nd European Conferencefor Social Work ResearchWe are looking forward to getting your abstracts on our conference online abstract management system.You will find the link on our website http://www.ecswr.ch/ (Link: Call for Papers).Please note that the submission procedure will be closed after 9th September 2011 but we and the review crew would very much appreciate if we could receive your paper as soon as possible.In order to get a broad variation of submitters we kindly ask you to hand this call out to interested people of your professional and personal network. Thanks.For further details please do not hesitate to contact me.

Kind regardsPrisca Herzog

7

årsmøde og generalforsamlingTorsdag den 13. oktober 2011 kl. 10-18.15, lokale 337University College Lillebælt– SocialrådgiveruddannelsenTema: Professioner under forandringOBS: Sidste frist for tilmelding er 3. oktober 2011

Dette årsmøde stiller skarpt på forandringer i professio­nerne socialpædagogik og socialt arbejde og på, hvordan man opfatter og imødekommer disse forandringer i det praktiske arbejde, i undervisning og i forskning.I de seneste 10­15 år er der sket forandringer på det social pædagogiske og sociale område. En stærk tendens er forandringer i styringsformer, der udfordrer forestil­linger om hvordan velfærd fremmes, hvad professionel praksis er, herunder hvordan forholdet til borgeren bør være. Et forhold, der har betydning er forandringer i autoritets­forholdet mellem politik, administration, professionelle og borgere. På den ene side betones frihed, decentralisering af ansvar, fleksibilitet og borgeren som et unikt individ. På den anden side øges krav om kontrol, dokumentation og standardisering i måden, hvorpå den enkelte borger behandles. Et andet forhold, der har betydning, er perspek tivet på den offentlige sektor og dens institu­tioner.På den ene side øges forventningerne til den professio­nelle med fokus på anvendelse af viden, refleksion og dialog i mødet med borgeren og i sikringen af dennes retssikkerhed. På den anden side øges kravet om økono­misk mål­ og resultatstyring, ‘accountability’, ’cost­effec­tiveness’ osv. Det er ikke entydigt, hvordan disse tenden­ser skal forstås – og om de har eller på sigt får mere grundlæggende betydning for professionerne social-pædagogik og socialt arbejde.På årsmødet forsøger vi at kaste lidt mere lys over den kompleksitet, som kendetegner udviklingen på det social­pædagogiske og sociale område. Hvordan kan man forstå aktuelle forandringer? Ændrer og udfordrer de professi­onerne i praksis? I så fald, hvordan skal social pædagoger og soci­alarbejdere forholde sig til dette? Må professionelle omdefinere sig selv og deres professi­onsviden for stadig at kunne kalde sig ’professionelle’? Er det muligt i praksis at føre en kritisk refleksion over og faktisk forandre professionerne? I så fald, hvilke for­mer for udvikling kræver dette inden for forskning, ud­dannelse og praksis? Skal vi udvikle og eksperimentere med nye former for viden i og om professionel praksis? Hvordan?

Program10.00­10.15 Ankomst og kaffe10.15­10.30 Velkomst10.30­11.30 Velfærd i forandring

– Professionsetiske dilemmaer og nye klientkonstruktioner

v/ Katrin Hjort, Professor i Pædagogik og Uddannelses­forskning, Syddansk UniversitetÆndringerne fra klassisk nordisk velfærdsstat til national konkurrencestat betyder, at welfare bliver til workfare. At hjælpe et menneske kan i dag betyde at nægte hjælp. Situationen placerer de professionelle i en lang række dilemmaer mellem pligtetik og nyttemoral. Mellem uni­versalistiske principper og en ny form for utilitarisme. Men situationen betyder også nye fortåelser af klienterne – som kompetente klienter eller strategiske agenter. Katrin Hjort er forskningsleder for forskningsprogram-met Profession, Organisation og Læring (POL) på Syddansk Universitet og forsker bl.a. i modernisering, professionalisering, demokratisering i de nordiske vel­færdsstater, professionsidentitet, styring og ledelse.

11.30­12.00 Diskussion i grupper og plenum12.00­13.00 Frokost13.00­14.00 Umyndiggørelse v/ Rasmus Willig, Lektor, Roskilde Universitet

Hvorfor leder det stigende antal evalueringer, standarder og procedurer til mere og mere utilfredshed blandt flere professioner? Hvordan kan det være, at fx flere mener, at evalueringer og akkrediteringsøvelser er udtryk for kontrol og mang­lende tillid? Rasmus Willig forbinder disse erfaringer med det han be­skriver som en række umyndiggørelsesprocesser af vel­etablerede professioner. Det overraskende forskningsre­sultat, som Rasmus Willig præsenterer, er at mange af disse styringsinstrumenter i virkeligheden opfattes af mange som kritik af deres arbejde. Rasmus Willig, Ph.D. er tidligere formand for Dansk Sociologforening og lek­tor ved Instituttet for Samfund og Globalisering, Roskil­de Universitet. Han er en af de få, som har arbejdet i Frankfurt på det verdensberømte institut für Sozialforsc­hung, hvor bl.a. Horkheimer, Adorno, Fromm, Marcuse og Habermas etablerede den kritiske teori under beteg­nelsen Frankfurterskolen. Han har bl.a. skrevet (2007) Til forsvar for kritikken og har tidligere redigeret og skre­vet introduktion til bl.a. Axel Honneth (2003) Behovet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og

8

(2005) Sociale Patologier (med Marie Østergaard). Alle på Hans Reitzels Forlag, København. Han skriver des­uden for Information.

14.00­14.30 Diskussion i grupper og plenum14.30-15.00 Kaffepause15.00­16.00 Workshops

I: Tidligere anbragtes uddannelsesforløb v/ Marlene Quisgaard Trentel, Institut for Pædagogik, DPU – om det Europæiske studie YIPPEE – Young People from a Public Care Background – Pathways to Education in Europe: http://tcru.ioe.ac.uk/yippee/II: Socialfaglighed og socialfaglig ledelse på børn og ungeområdet – forandringer og udfordringer v/ Karin Kildedal, Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU og studieleder på Masteruddannelsen i Udsatte Børn og UngeIII: Helhedssyn i socialt arbejde – er det muligt? v/ Maria Appel Nissen og Margit Harder, Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU – med udgangs­punkt i bogen Helhedssyn i socialt arbejde” (Harder & Nissen (red.) 2011)

16.15­18.15 Generalforsamling i foreningen for forskning og udvikling i socialt arbejde – FORSA

Praktiske informationerPrisen for deltagelse i årsmødet er 700 kr. for medlem­mer af FORSA og 1000 kr. for ikke medlemmer. 350 kr. for studerende, som er medlemmer og 600 for stude­rende, som ikke er medlemmer. Heri indgår morgenkaffe m.v., frokost og eftermiddagskaffe. Årsmødet afholdes på University College Lillebælt – Socialrådgiveruddan­nelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C (lige ved bane­gården).

Indkaldelse til FORSAsordinære generalforsamling 2011

Tid: Torsdag den 13. oktober 2011 kl. 16.15­18.15Sted: Generalforsamlingen foregår som vanligt i til­knytning til FORSAs årsmøde, der i år finder sted på

University College LillebæltSocialrådgiveruddannelsen, Tolderlundsvej 5

5000 Odense C (lige ved banegården).

Dagsorden • Valg af dirigent og referent• Bestyrelsens beretning• Indkomne forslag (skal indsendes 14 dage før til

bestyrelsen, pwe@viauc.dk)• Regnskab og budget samt kontingentfastlæggelse• Valg til bestyrelsen• Valg af kritisk revisor• EventueltAlt materiale til generalforsamlingen vil kunne fin­des på www.forsa.dk 14 dage før.

Lokale arrangementerFORSAs bestyrelse arbejder fortsat for at etablere og fa­cilitere lokale arrangementer rundt omkring i landet, som skaber mulighed for lokal debat om socialt arbejde. Lokale arrangementer er et af de vigtigste steder, hvor FORSA lever i praksis.Somme tider er FORSA arrangør og ellers etablerer FORSA arrangementer i forskellige partnerskaber. Målet er ens: At få rejst spørgsmål og debat om væsentlige og aktuelle spørgsmål og temaer blandt professionelle i og omkring socialt arbejde.FORSA opfordrer til, at medlemmer og andre aktører foreslår lokale arrangementer rundt om i landet om te­maer i relation til socialt arbejde for at skabe vidensdeling og samarbejde på tværs. Forslag skal kan sendes til Maria Appel Nissen, maan@socsci.aau.dk.

Fyraftensmøde i Odense: Gavner fokus på økonomi socialrådgivernes sagsbehandling?På et møde for socialrådgivere, der havde sluttet uddan­

nelsen året før, gjorde deltagere opmærksom på, at det vanskeligste var at arbejde i en politisk styret organisation med den deraf følgende økonomiske styring af udførel­sen af det sociale arbejde.Emnet har fået fornyet aktualitet efter, at sagsbehand­lerne har fået inddraget deres bevillingskompetence i mange kommuner som følge af stramninger i det kom­munale budget, typisk fordi ledelsen dermed forventer at spare fx 5 mio. kr. Andre kommuner går den modsatte vej og kan doku­mentere, at fuld bevillingskompetence til sagsbehandler­ne både giver billigere og bedre løsninger til gavn for borgerne.Fyraftensmødet er med deltagelse af Bettina Post, social­rådgiver og formand for Dansk Socialrådgiverforening samt Annette Blynél, socialrådgiver og områdechef for Omsorgsområdet, Socialcentret, Odense Kommune.

Se mere information om fyraftensmødet på www.forsa.dk.

9

Dato: Onsdag den 2. november 2011 kl. 15.45­17.15.Sted: Mødet afholdes i lokale 033­034 på University Col­lege Lillebælt Socialrådgiveruddannelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C (lige ved banegården). Tilmelding: E-mail: dsh@ucl.dk eller tlf. 6318 4700. Ved tilmeldingen oplyses navn og adresse samt ’Fyr­aftensmøde den 2.11.2011.Kontaktpersoner: Lektor Peter Bundesen (pb@ucl.dk) og lektor Morten Rambøl (mora@ucl.dk). Arrangør: FORSA og University College Lillebælt Social rådgiveruddannelsen.

Fyraftensmøde:Om ”udviklingsbegrebet som besættelse”?”Udvikling” i en uddannelsessammenhæng trækker sta­dig på et diffust betydningsunivers af frigørelse, autono­mi, retfærdighed og demokrati. Kradser vi i overfladen på udviklingsbegrebet, så er det ikke idealer og sam­fundsvisioner, der dukker frem, men derimod krav om nødvendig tilpasning og præstationsoptimering på alle niveauer?Udviklingsbegrebet bliver sat til diskussion – kom og del­tag! Oplægsholder: Niels Henrik Krause-Jensen, lektor, Cand. mag., VIA University College

Dato: Tirsdag den 15. november kl. 15.00­17.00Sted: Socialrådgiveruddannelsen, Skejbyvej 15, 8240 Ris­skovTilmelding: Per Westersø, pwe@viauc.dk Kontaktperson: Per Westersø, pwe@viauc.dk Fyraftensmøde:Virtuelle og virkelige sociale netværk – vigtige men stadig nye ressourcer i socialt arbejdeDer er behov for at anvende viden mere systematisk og målrettet i socialt arbejde – dér ligger et kæmpe poten­tiale, som vil spare meget tid og forbedre kvaliteten til borgerne. Kommuner opfinder dybe tallerkener rundt omkring, så hvordan kan vi udnytte hinandens viden og idérigdom, når vi netop står med tidstypiske problemer og ens udfordringer rundt om i landet og i Norden? Netværks dannelse og -ledelse er desuden blevet til en ny trend og ressourceorientering også i socialt arbejde – både blandt professionelle og borgere i kombination med, at der er efterspørgsel på at dele og anvende produ­ceret viden for at kunne håndtere nye udfordringer.Der ses således mulighed for synergi mellem virtuelle og sociale netværk, hvad angår praktisk opgaveløsning i socialt arbejde. Flere satser desuden på at revitalisere og at lede netværk som vejen til at finde nye veje i samarbej­det mellem borger, professionel, forvaltning og erhvervs­liv. Når økonomien presser, så skaber det et behov for at udnytte eksisterende ressourcer i forvaltningen langt

bedre. Her må netværksdannelse ikke være overladt til den enkelte praktiker. Det bør være et tema, som gen­nemsyrer organisationen, hvis den skal være innovativ og forandringsparat. Hvilke tendenser ser vi? Er netværk (virtuelle som sociale) et fag i sig selv og hvordan angribes det?Hvilke tilgange og muligheder? Temadagen kaster lys på, hvordan netværksledelsen gribes an og hvad det inde-bærer. Få redskaber til at gå i gang med at danne netværk eller med støtte fra fagpersoner med netværkskompeten­cer.

Dato: 18. november 2011 kl. 16­18.Sted: Professionshøjskolen Metropol, Kronprinsesse Sofiesvej 35, 2000 FrederiksbergKontaktperson: Niels Christian Barkholt, nibac@faxe­kommune.dkTilmelding: Niels Christian Barkholt, tlf. 51 52 07 59, nibac@faxekommune.dkArrangør: FORSA i samarbejde med Professions høj­skolen Metropol, Wogn/Andreas Rønne Nielsen www.wogn.dk og Praksiscenter.dk ved Søren Løkke og Niels Christian Barkholt

Temadag: Helhedssyn i socialt arbejde Denne temadag har modtaget mange tilmeldinger fra professionelle fra hele landet, faktisk fuldt hus den 24. august 2011. Derfor gentages arrangementet i samme form den 21. november 2011.

Temadagen inviterer praktikere, undervisere, forskere og andre med interesse for socialt arbejde til at diskutere helhedssyn i socialt arbejde på forskellige felter. Hvilke potentialer og vanskeligheder er der forbundet med at praktisere helhedssyn? Kan man i det hele taget tale om helhedssyn i et samfund kendetegnet ved differentiering, specialisering, individualisering, effektivisering osv.? Diskussionerne tager udgangspunkt i oplæg fra forskere, der præsenterer forskellige perspektiver på helhedssyn fra bogen Helhedssyn i socialt arbejde (Akademisk For­lag).

Dato: Mandag den 21. november 2011 kl. 9.30­15.00.Sted: Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.Kontaktperson: Maria Appel Nissen, maan@socsci.aau.dk.Tilmelding: Lise Rytter Krogh, tlf. 99 40 81 23, lrk@socsci.aau.dk. Se fuldt program på www.forsa.dk. Arrangør: FORSA i samarbejde med FOSO (Forskning i Socialt Arbejde), Socialrådgiveruddannelsen og Kandi­datuddannelsen i Socialt Arbejde.

10

Flere nytænkende studier af afgrænsede felter i socialt arbejde i form af ph.d.­forløb og andre studier af også mindre omfang er i FORSA et prioriteret mål. Der er brug for mere viden for at kvalificere det sociale arbejde. Og skæve og kreative perspektiver er velegnet til at opnå uerkendte indsigter på det sociale område. I dette nummer præsenteres forskellige typer videns-produktion, herunder to afsluttede ph.d.-forløb. Fælles for de to er, at de bidrager med unikke indsigter om to forskellige målgrupper. Det interessante er, at afhandlin­gerne på en måde blotlægger det indlysende, men som

kan være vanskeligt at erkende og tillægge betydning i hverdagen. De blotlægger det, som personer, der arbej­der med socialt arbejde, skulle vide for at kunne møde disse grupper på en måde, så de får en bedre hjælp. Disse studier bidrager til, at det i højere grad kan lykkes. Måske fordi viden legitimeres gennem de konkrete stu­dier. Bidraget er en dyberegående forståelse for deres situation, handlemønstre, opfattelser af dem selv, etc., som kan give praktikere handlekraft til at arbejde med disse grupper direkte og mere kvalificeret.

Faglige indlæg

Ph.d. afhandling:”Former for ability – om voksne og ADHD”Af Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Maja er adjunkt på Aalborg Universitet, Institut for sociologi og socialt arbejde.

På baggrund af min ph.d. afhandling ”Former for ability – hvilke betydninger tillægges en ADHD diagnose i for­hold til selvforståelse, intersubjektive og institutionelle positioner” præsenteres centrale pointer med fokus på, hvordan denne viden kan anvendes i socialt arbejdes praksis.I afhandlingen har jeg synliggjort, hvordan voksne med ADHD selv skaber mening med en ADHD diagnose og de betydninger og anvendelsesmuligheder, som i talesæt­tes i forhold til det levede liv. Min ambition har været at give respondenterne en aktiv placering i de aktuelle dis­kussioner og forskningsperspektiver i forhold til diagno­sen ADHD.Afhandlingens titel dækker over en teoretisk, metodisk og analytisk vandring, som grundlæggende har haft til formål at undersøge, forstå og perspektivere, hvordan en diagnose som ADHD fyldes med betydning og anvendes meningsfuldt af respondenterne i det daglige liv. Denne viden skabes på baggrund af kvalitative narrativt inspire­rede interview med unge og voksne, som alle er diagno­sticeret med ADHD. Afhandlingens analyser trækker på teoretiske perspektiver, som hver især har en særlig an­vendelighed i forhold til dele af det empiriske materiale. Analysen er operationaliseret i tre led, hvor det første er, hvordan respondenterne forstår og anvender diagnosen i konstruktioner af selvforståelser. Diagnosen anvendes i respondenternes fortællinger som knudepunkt i en sam­menbinding af fortid og nutid som ramme og som mu­lighedsskabende for fremtiden. En rekonstruktion af selvforståelser, som flytter fokus fra en ubegrundet afvi­gelse fra det almindelige til en begrundet anderledeshed. Diagnosen anvendes som adgangsgivende til en kategori, hvor det skal understreges, at respondenterne ikke

”køber” hele den pakke, der hører til kategorien og de koblede kategorier. Der lægges afstand til traditionelle for ståelser af handicap og funktionsnedsættelse i respon­denternes fortællinger. Diagnosen bruges til at konstru­ere alternative historier. Alternative historier er fortællin­ger, der adskiller sig fra dominerende hoveddiskurser om fx ADHD i samfundet. De alternative historier er også de beretninger, hvor respondenterne beskriver, hvad der skal til for at kunne tage en plads på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet med det, de kan på en måde, som er realistisk.ADHD anvendes som kategori, men i en kompleks be­tydning, hvor ADHD som diagnose anvendes som over­skrift, men indholdet defineres og beskrives af respon­denterne selv. ADHD anvendes som forklaring på nederlag, men også som mulighedsbetingelse.Næste led i analysen er den intersubjektive position, hvor analysen tager afsæt i, hvordan respondenterne forstår og anvender diagnosen i forhold til betydningsfulde andre. Den intersubjektive dimension er i fokus og det konklu­deres, at ADHD som offentlig diskurs er stærk og uigen­nemtrængelig og sætter sig igennem som egenskabsfor­ståelse. Alt, hvad der foregår intersubjektivt mellem respondenterne og omverden, farves og beskrives gen­nem denne diskurs. Alle betydningsfulde svigt, overgreb, savn, sorg og glæder forklares, fortolkes og udvikles gen­nem en forståelse af, at det er respondenterne ADHD (adfærd), der er skyld i alle vanskeligheder, som de har. Deres liv, deres intersubjektive relationer og deres syn på dem selv kan kun forandres ved, at de selv forandrer sig, og den primære kilde til forandring er gennem medicine­ring. Medicin øger muligheden for selvindsigt og ad­færdsregulering, og skaber basis for indlæring af sociale ritualer, der fungerer som sociale dørtrin i enhver social samhandling. Samtidig fastholder respondenterne krav til omgivelserne om hensyn og særlige kommunikationsfor­mer. Medicin forandrer ikke symptomer, men dæmper

11

disse til en vis grad, og på den måde bliver både respon­denter og deres intersubjektive arenaer ”snydt” af medi­cinering, fordi medicin ikke i sig selv fjerner problema­tisk adfærd set i en samhandlingsorden.I den sidste del af analysen er der sat fokus på den insti­tutionelle dimension, hvor arbejdsmarkedet er valgt som institutionelt udtryk. Her analyseres, hvordan responden­terne ser sig selv i forhold til arbejdsmarked og uddan­nelse, hvordan de betydningsfylder diagnosen i denne sammenhæng, og her sker der også en vis form for sam­mensmeltning af de foregående analytiske resultater. Det bliver tydeligt, at respondenterne i deres selvforståel­ser konstruerer meget differentierede og komplekse bil­leder af dem selv i relation til deres omverden gennem ADHD, og samtidig konstruerer respondenternes fort­ællinger krav og ønsker til, hvordan omverdenen skal inter agere på særlige vilkår med dem.Ability konstrueres som et ressourcebegreb, der både ret­ter sig ind ad og udad i forhold til den enkeltes fortælling og som i sit grundlæggende perspektiv har til formål at synliggøre og differentiere ressourcer som modfore­stilling til præfabrikerede forestillinger om diagnosens betydning. Ability er et mod­begreb til disability, hvilket i sig selv giver to vidt forskel­lige tilgange og perspektiver på det sociale arbejdes funde­ring – parallelt til empower­mentbegrebet etymologi. De analytiske resultater fra alle tre dimensioner samt udviklingen af ability begrebet danner afsæt for en kobling mellem afhandlingen og det sociale arbejdes praksis. Denne kobling foretages på to måder: Dels gennem eksempler fra respondenternes øn­sker til fremtiden – herunder forestillinger om det socialt arbejdes bidrag dels gennem eksempler på co konstruk­tioner fra interview situationerne. På denne baggrund skabes der billeder af, hvor det især kræver udvikling i det sociale arbejde, hvis der skal skabes konstruktive og pro­duktive møder mellem system og borgere med ADHD i fremtiden, og samtidigt afdækkes hvor det især er påkræ­vet at gennemføre yderligere forskning i feltet som socio­logisk set er sparsomt udforsket.Afhandlingens afgørende konklusioner bidrager til at sætte en ADHD diagnose til diskussion gennem et kritisk analytisk blik på: Forståelse, anvendelse og perspektiver ved at fokusere på differentiering, betydninger og en multiple ressourcebetragtning på baggrund af aktør­bårne fortællinger om et ADHD dagligliv.Der kan kort sagt ikke siges noget entydigt om forståelse og anvendelse af en ADHD diagnose i voksen livet. Den kan beskrives som en flydende betegner, der menings­fyldes forskelligt i forskellige dimensioner – subjektivt, intersubjektivt og institutionelt. Disse differentierede ud­tryksformer kan forstås gennem forskellige teoretiske

perspektiver og gennem et anvendelsesorienteret fokus. Diagnosen ADHD kan fungere som en ekskluderende inklusion(diagnosen fungerer som en legitimering af an­derledeshed, som gennem medicinering kan inkluderes i de ”normale” standarder). Men ADHD kan også fungere som inkluderede eksklusion, hvor det inkluderende bety­der at finde sammen med andre, der også har diagnosen, og det ekskluderende skal ses som en forstærkning af ”dem og os” retorikken(at mennesker med ADHD er anderledes end flertallet). For praksis i socialt arbejde er det af stor betydning af de professionelle arbejder med differentierede forståelser af diagnosen hos det enkelte individ, samt gør en indsats for at udvikle socialfaglige analysemodeller, der kan anvendes på de konkrete liv, der skal leves med ADHD. En udvikling af socialfaglige ana­lysemodeller må være det proaktive redskab, der kan sik­re, at det sociale arbejde ikke forsøger at anvende diagno­stiske kriterier som sande udgangspunkter for sociale indsatser.Socialt arbejdes praksis påvirkes i høj grad af væksten i neuropsykiatriske diagnoser, som stilles i det psykiatriske

felt, fordi hovedparten af de nødvendige indsatser er funderet i feltet socialt ar­bejde. Derfor er det absolut nødvendigt at socialt arbej­de udvikle konstruktive mo­deller både til analyse og til samarbejde, som de profes­

sionelle i partnerskab med de voksne brugere kan an­vende for at skabe produktive sociale interventioner, der ikke defineres med afsæt i de diagnostiske kriterier, men i valide sociale analyser af specifikke og differentierede behov for sociale indsatser.

Maja Lundemark Andersen, maja@socsci.aau.dk

11

Af Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde.

Maja er adjunkt på Aalborg Universitet,Institut for sociologi og socialt arbejde.

12

Ph.d. afhandling af Mimi Petersen, lektor og ph.d., Professionshøjskolen Metropol, Socialrådgiveruddannelserne.

Der er i dag mange forskellige nationaliteter, kulturer, religi oner og sprog repræsenteret i det danske samfund. En del er flygtninge og indvandrere, som kommer fra en diasporabefolkning. Befolkninger, der enten ikke har statsborgerskab, ikke har et fædreland at vende tilbage til, eller har et fædreland, der er hærget af krig, borgerkrig, eller er i gang med en nylig opbygning. Sidst men ikke mindst er det befolkninger, der har et fædreland, men vælger at bosætte sig udenfor nationalstaten for at arbej­de, søge viden, familie og økonomiske fordele. Fælles for mange af de migranter og flygtninge der lever i diaspora er, at de gang på gang bliver konfronteret med spørgsmålene om oprindelse, hjemland og tilhørs­forhold. Det samme er også gældende efter en eventuel repatriering til ”hjemlandet”. Den gruppe af flygtninge, som er i fokus i denne afhandling, er unge flygtninge, hvor de selv eller familien har flygtningebaggrund fra irakisk Kurdistan. Denne afhandling er en bestræbelse på at forstå mobilite­tens muligheder og barrierer for unge med flygtninge­baggrund fra irakisk Kurdistan. Fokus er på de unges oplevelser i forskellige sammenhænge og deres syn på, hvordan og med hvilken begrundelse de positionerer sig i henholdsvis Danmark og Kurdistan. Med udgangs­punkt i et socialpsykologisk og sociologisk perspektiv forsøger afhandlingen at forstå, hvordan de unge formår at håndtere de udfordringer, de møder. Hvordan er det at leve i Danmark som ung med flygtningebaggrund? Hvordan forholder de sig til ”hjemlandet” og til nationalt tilhørsforhold? Hvad er det for udfordringer, de møder? Og hvordan håndterer de de udfordringer, de møder i Danmark og når de vender tilbage til Kurdistan? Det centrale i afhandlingen er at skabe forståelse af og indsigt i samspillet mellem forskellige sociale dimensioner så­som køn, klasse, etnicitet, mv. i forhold til positionering, belonging og identitetskonstruktion relateret til de unge i diaspora samt hvordan de unge mobiliserer disse dimen­sioner som ressource­ og mulighedsskabende. Undersøgelsen er baseret på kvalitative narrativt inspire­rede interviews med 20 unge flygtninge i Europa og Irak og teoretiske perspektiver på social identitet, Belonging og the politics af belonging i en intersektionalitets forstå­elsesramme. Der sættes fokus på de unges erfaringer og oplevelser både som minoriteter i Danmark og som repa­trierede i irakisk Kurdistan. Hovedspørgsmålet er, hvor­dan etnicitet og migration præger de unges oplevelser, deres opfattelse af sig selv og andre samt de muligheder, der er tilgængelige for dem?

Gældende for mange, inklusiv unge flygtninge, der er hoved aktører i afhandlingen, er at deres erfaringer i Dan­mark er en kombination af frihed, demokrati og mulig­heder på den ene side samt erfaringer med racisme og eksklusion på den anden side. Men spørgsmålet er, i hvil­ken sammenhæng og med hvilken begrundelse vælger de unge at positionere sig som tilhørende det ene eller det andet? og hvordan og i hvilke sammenhænge anvender de forskellige markører såsom etnicitet, religion, uddan­nelse, så de står mere signifikant frem? Hvordan og med hvilken begrundelse forholder de unge sig til spørgsmål om oprindelse, hjemland og national tilhørsforhold og hvordan spiller sociale kategorier som køn, klasse og etnicitet sammen i denne sammenhæng? Fortællingerne giver indblik i, hvordan de unge konstru­erer sig selv og hvordan og med hvilke begrundelser de positionerer sig selv og italesætter deres tilhørsforhold samt hvordan, de ser på de muligheder og barrierer, der er forbundet med at leve i diaspora og med repatriering. Der hersker ikke tvivl blandt de unge om, at migration har skabt flere muligheder for dem, bl.a. at kunne få en ud­dannelse og at vokse op i et demokratisk samfund med et sæt af anderledes værdier og normer end deres oprinde­lige samfund. På den anden side har repatrieringen til irakiske Kurdistan og dens følgevirkninger skabt flere begrænsninger end muligheder for de unge. Fortællinger fra de repatrierede unge, der er vokset op i Danmark og har internaliseret et sæt normer og værdier præget af deres levede liv i Dan­mark, peger på forskellige begrænsninger alt afhængig af køn, alder, økonomiske ressourcer og deres tilpasnings­strategier.Både de unge i Danmark og i irakiske Kurdistan peger på en positiv modtagelse i forbindelse med migration til Dan­mark. Konsekvensen heraf er en stærk `emotional atta­chment´ til Danmark blandt samtlige unge i undersøgel­sen. Dog med den forskel, at de repatrierede unges fortællinger og længsel efter at vende tilbage til Danmark bærer præg af en stærk idealisering af Danmark og blandt disse unge, de repatrierede piger, er det dem, der idea­liserer Danmark mest. Fælles for pigerne i Danmark og i irakiske Kurdistan er, at de ser flere tilgængelige mulighe­der i Danmark qua deres køn.Som følge af migration til Danmark og repatriering til irakiske Kurdistan peger fortællingerne på strukturændringer i fa­milierne og dermed også ændringer i de unges roller og positioner i familien. Migration og repatrieringen har skabt et kvindefællesskab, der er blevet et subfællesskab i familien. På et væsentligt punkt adskiller dette i Danmark og i irakiske Kurdistan sig fra hinanden. Det kvinde-fællesskab med moderen som frontfigur, der er blevet

Ph.d. afhandling:”Mobilitet, barrierer og muligheder – et studie af unge flygtninges tilhørsforhold og positioneringer”

13

skabt som følge af migration til Danmark, har skabt et stærk ”feministisk klima” efterfulgt af en ”magtfuld” rolle for pigerne og i særdeleshed for de ældste piger. Dette står i skarpt kontrast til de repatrierede pigers for­tællinger. Her fortælles om, at pigerne efter repatrieringen til irakiske Kurdistan oplever en ændring i deres magtfulde position, som de havde i Danmark. Som følge heraf oplever pi­gerne deres position som svag og magtløs. Faderen får den endelige autoritet i det øjeblik beslutningen om repa­trieringen bliver truffet og gennemført.Fortællinger fra de unge i Danmark peger på en kønsrelate­ret kategorisering og stereotypificering. På den ene side peger udsagn fra de unge drenge på en oplevelse af at blive kriminaliseret i kraft af deres køn (det maskuline kombineret med at have en anden hudfarve). Og de unge piger oplever, at de udover at blive kategoriseret som ”indvandrere” også bliver kategoriseret som passive, umyndige, undertrykte og uden kompetencer. Denne sociale kategorisering som ”etnisk indvandrerkvinde” oplever pigerne som en barriere i hverdagslivet. De repatrierede unge oplever andetgørelse i kraft af ikke at bære ”etniciteten” rigtigt og i kraft af deres anderledes måde at være på. Gennemgå­ende bliver betegnelsen ”Ajnabi” (fremmede) brugt på de repatrierede unge. ”Ajnabi” referer til, at de re­patrierede ikke kan betragtes som ”ægte kurdere”. De unge, som har bevæget sig frit i Danmark, bliver skarpt kontrolleret både af familierne og i nærmiljøet, idet lokal befolkningen oplever deres anderledes normer som en trussel mod det lokale sæt af værdier og normer. Qua deres manglende kompetence i forhold til sproget og lo­kale sociale normer oplever de unge mobning, chikane og manglende frihed. De unge repatrierede piger oplever andetgørelse i nogen grad højre end de repatrierede drenge. De unge piger peger bl.a. på, hvordan de bliver begrænset i deres kontakt og relation til det modsatte køn; at de kun kan bevæge sig i byen i følgeskab med et familiemedlem og aldrig alene; at de ikke får lov til at gå til fester/fødselsdage og at deres hverdagsliv er begræn­set til hjemmet og skolen. Når de unge skaber deres selvbilleder og italesætter til­gængelige muligheder, trækker de på et sæt af idéer om sig selv og ”de andre”. Disse idéer inkluderer en form for kritik og afstandstagen fra andre (danskere, andre mi­noriteter, lokalbefolkningen i Kurdistan). Nogle af de unge i Danmark har accepteret majoritetssam­fundets syn på indvandrere. Udsagn fra nogle af de unge, især fra pigerne i Danmark, peger på at de vælger i en vis grad at foretage nogle ̀ radikale skift i deres moralske kar­riere´ og at de vil gå langt i dette skift for ikke at blive identificeret som ”de der indvandrere og sådan noget”, hvilket også kan resultere i ændringer af kropslige mar­

kører såsom hårfarve mv. som en tilpasningsstrategi og en måde at mindske barrierer for sig selv og dermed skabe flere muligheder. For de unge i Danmark handler det om at få en uddannelse (helst en høj uddannelse) for at markere en belonging til det moderne Danmark, hvor uddannelse, ifølge de unge, er en af de mest centrale markører for at kunne høre til samt at markere en ikke­belonging til de andre. Til de, der har problemer, de der er kommet til Europa ”for sjovs skyld” osv.De unges jagt på intellektuel fremgang, uanset om det udspringer fra forældrenes, kollektivets eller den unges eget ønske og drøm, skaber visse muligheder og be­grænsninger for de unge. Qua migrationen og deres til­værelse i Danmark mener de unge, at uddannelsesmulig­hederne er tilgængelige for dem. Dog viser det sig, at denne mulighed ifølge de unge i en vis grad er mere til­gængelig for pigerne end for drengene.De repatrierede unge ser ikke uddannelsesmuligheder for sig i irakiske Kurdistan. De repatrierede pigers ønske om at få en høj uddannelse er specielt knyttet til et ønske om at forlade Kurdistan og at flytte tilbage til Danmark. Dren­

gene ser denne som en vej ud af irakiske Kurdistan, men ikke tilbage til Dan­mark. Drengene fra familier med bedre økonomiske res­sourcer udtrykker ønske om at rejse til andre lande.På grund af begrænsede sproglige kompetencer op­

lever hovedparten af de unge (både i Danmark og i irakiske Kurdistan) barrierer i forhold til at indgå i et kurdisk fæl­lesskab. I forhold til de repatrierede unge er det netop mang­lende sproglig kompetence, der har skabt mange proble­mer for dem i bl.a. skolesammenhænge. De spørgsmål, som afhandlingen gennemgående disku­terer, udspringer ikke kun fra en individuel interesse eller en problemstilling fra de unges side, men er i høj grad blevet aktuelle spørgsmål som resultat af ekskludering, nationalisme og racistiske ideologier. Det har dermed vist sig, at belonging og the politics of beloning er blevet et signifikant spørgsmål for de unge.I de fortællinger, som afhandlingen bygger på, er det tydeligt, at samspillet mellem flere sociale dimensioner spiller ind på de unges selvforståelse, tilhørsforhold, er­faringer og deres valg af handlinger. De interviewede unges fortællinger har vist sig at være særdeles egnede til at give en indsigt i, hvordan etnicitet i samspil med andre sociale kategorier kan have ekskluderende og inklude­rende effekter, uanset om der er tale om migration til Danmark eller repatriering til Kurdistan. Fortællingerne har desuden kunne beskrive, hvordan forskelligheder fra andre markeres, indbyrdes ligheder italesættes, fællesskab konstrueres symbolsk og selvkategoriseringen sker som reaktion på ydre situationelle omstændigheder (jf. Jenkins 2006). Samtidig har de givet indsigt i, hvordan etnicitet

Ph.d. afhandling af Mimi Petersen,lektor og ph.d.,

Professionshøjskolen Metropol,Socialrådgiveruddannelserne.

14

set i relation til tilhørsforhold og positionering viger plad­sen for andre sociale kategorier såsom køn, alder og øko­nomiske ressourcer. At pigerne føler og reelt også har et stærkere tilhørsforhold til Danmark er et tydeligt eksempel på, at køn får en mere signifikant betydning end etnicitet.Fortællingerne peger også på, at de unges følelse af til­hørsforhold/belonging i høj grad hænger sammen med ’the politics of belonging’, hvor nationalisme og racisme spiller en væsentlig rolle. Men samtidigt peger de unges fortællinger på et vigtigt paradoks i forhold til køn og tilgængelige muligheder. På den ene side oplever pigerne en ekskludering i kraft af den offerrolle, de bliver tildelt af majoritetssamfundet, men på den anden side oplever de deres køn som en mu­lighedsskabende kategori. De unge drenge oplever mere intolerance og ekskludering qua deres køn. Til trods for, at begge grupper har haft ubehagelige oplevelser, ønsker de fortsat at blive i Danmark og det er her, de føler, de hører til eller ”det eneste sted de kan leve”, som en af de unge udtrykte det.De originale og nuancerede fortællinger fra de unge, der fører til ny viden og en dybere og mere nuanceret forstå­else af de unges muligheder, livsvilkår og valg, skaber en god forståelse af samspillet mellem køn, etnicitet og

socio økonomiske forhold og præsenterer betydningen af hverdagsracisme og af de unges tilpasningsstrategier både i Danmark og efter repatriering. Dette kunne bi­drage til, at socialarbejderen ikke blot får øjnene op for forskellige undertrykkelsesformer, men at der også ska­bes blik for, hvordan de samvirker, er med til at skabe hinanden og hvordan magt og ulighed væves ind i opfat­telser af klasse, etnicitet, nationalitet, køn, generation mv. og i produktionen af markører gør en skelnen mellem ”dem” og ”os” til meningsfulde sociale koder (De los Reyes & Mulinari 2007). Men spørgsmålet er, hvorfor socialarbejdere skal være bevidste om det eller overhovedet beskæftige sig med ovenstående? Mit bud er, at manglende forståelse og ind­sigt på det område kan resultere i en overvurdering af betydningen af (national-) kulturelle fællesskaber og for­skelle, hvor socialarbejderen kan risikere at overse andre dimensioner af klienters/borgers erfaringer – og interes­sepositioner, bredere sociale dispositioner og positioner og konkrete feltroller, der kan indebære forskellige interesse positioner. Dette kan have konsekvenser i for­hold til fx indsatsen i socialt arbejde.

Mimi Petersen, nope@phmetropol.dk

Socialt arbejde i Grønland– kommunalreform, faglighed og kiffaq-kontoSpeciale på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, Aalborg Uni-versitet, af Nina Særkjær Olsen, socialrådgiver og stud.cand.soc.

I foråret 2011 har jeg været på et 3-måneders feltophold i forbindelse med mit speciale på den sociale kandidat­uddannelse i Grønlands største kommune – Kommune­qarfik Sermersooq (KS). I det følgende vil jeg give et kort indblik i nogle af vilkårene for det faglige sociale arbejde og præsentere nogle af de udfordringer, det grønlandske samfund står overfor, og som uden tvivl vil få en frem­tidig konsekvens for det sociale arbejde. Grønland gennemgik i 2009 en kommunalreform inspi­reret af den danske, som samlede de tidligere 18 kom­muner i 4 storkommuner. Når jeg siger storkommuner, er der dog ikke meget sammenligningsgrundlag med Danmarks kommunalreform. KS dækker en stor del af grønlands vestkyst, heriblandt Nuuk, og strækker sig ind over indlandsisen og omslutter alle østkystens byer og bygder. Den østgrønlandske by, Tasiilaq, har alene et areal på 243.000 km2, der svarer til hele Danmarks areal – gange 5! (Til sammenligning har DK’s geografisk stør­ste kommune, Ringkøbing­Skjern, et areal på 1489 km2). De store afstande mellem grønlandske byer er ingen ny­hed, men med kommunalreformen er der blevet enormt

langt til den centrale faglige administration i Nuuk. I by­erne, med undtagelse af Nuuk, ser man sjældent sin fag­chef eller faglige leder og kollegial socialfaglig sparring vanskeliggøres af, at der i enkelte byer kun er 1 socialråd­giver. Kommunalt selvstyre bliver i praksis til bystyre –med den konsekvens, at kommunalreformens hensigt om bl.a. større gennemsigtighed og ensretning i det sociale arbejde ikke opfyldes. Udfordringen med at løfte socialfagligheden i kommu­nen generelt er massiv og buddene hertil er ikke mange. En stor del af personalet har ingen socialfaglig uddan­nelse – så det er ikke bare lige at kaste en diplom i nakken af folk. Her er virkelig brug for at nytænke det sociale arbejde – og passe på med indførelsen af dansklignende NPM-modeller. Samtidig kræver det, efter min mening, også langt mindre paternalistisk løsninger, selvom ind­førelsen af sådanne umiddelbart kan synes forståelige (forklarlige), når man har kendskab til de svære sociale problemer, der unægtelig findes.Desværre ser det ikke ud til at gå den vej!Det grønlandske samfund er et velfærdssamfund med universelle ydelser. Og, det er et samfund der har, og i fremtiden ser ud til at få, enorme finansieringsvanskelig­heder. Dette forklares bl.a. ud fra den demografiske ud­

15

vikling med flere ældre og færre arbejdsdygtige og store udgifter til offentlig forsørgelse. I 2010 nedsatte det grønlandske selvstyre derfor en Skatte – og Velfærds-kommission, som skulle pege på nye økonomisk bære­dygtige veje. Under mit ophold i Grønland kom kommissionen med sin betænkning under overskriften ”Vores velstand og velfærd – kræver handling nu”. Og, der er tale om mas­sive reformforslag! Kommis­sionen har bl.a. et stort fokus på beskæftigelsesområdet, hvor der peges på import af dansklignende aktiv­strategi­er – der angiveligt skal gøre en langt større del af befolk­ningen selvforsørgende. For­slag, der ikke inddrager veldokumenteret viden om, at tvangsaktivering ikke har nogen beskæftigelsesfremmen­de/selvforsørgende effekt for personer med svære sociale problemer – et vilkår der desværre også gør sig gældende for nogle grupper i Grønland. Desuden foreslås indførsel af en kiffaq­konto. Løn og overførselsindkomster som offentlig hjælp, pensioner og boligsikring mv. skal overføres til denne konto, hvorfra alle borgerens udgifter som fx husleje, skat og renovation automatisk vil blive betalt. Restbeløbet disponerer borge­ren dog selv over. Ideen er bl.a. at det offentlige får ind­draget restancer, og at den skal give borgeren et overblik over, hvilket rådighedsbeløb, man reelt har hver måned.

Det skal påpeges, at kontoen ikke kun er tiltænkt mod-tagere af offentlig hjælp, men skal være for alle landets borgere. Pater – selvstyret – skal, såfremt kiffaq­kontoen bliver en realitet, altså styre hver enkelt borgers økonomi. Hvordan en sådan ordning skal skabe selvstændige og myndiggjorte borgere, har jeg svært ved at finde en social faglig argumentation for. En kiffaq-konto vil netop fortsætte en klientgørende tilgang fra det offentliges side,

der ikke tidligere har vist sig hensigtsmæssig i forhold til at hjælpe folk ud af de so­ciale vanskeligheder. En langtidsledig informant sagde uopfordret under et inter view: Man har jo brug for at lære at blive borger

igen. Brug for at lære at betale regninger selv. Brug for at lære at gå på arbejde og være noget for samfundet og sig selv igen. Lære hvordan man gør det… Denne artikel har ikke haft til hensigt at formidle viden­skabelige resultater, men derimod at skabe opmærksom­hed omkring det faktum, at socialforskningen har mange muligheder og bestemt en berettigelse i Grønland – både på et strukturelt niveau i forhold til samfundstendenser, der har betydning for udførelsen af det sociale arbejde, og på et aktørniveau i forbindelse med det socialfaglige personales faglige udfordringer i arbejdet.

Nina Særkjær Olsen, n_olsen@hotmail.com

Redskab til afgrænsning af målgruppentil kommunens børn og ungeafdelingerEt praksisnært udviklingsforløb har skabt et refleksivt redskab, som understøtter afgrænsning af målgruppen i forvaltningen på det specialiserede børneområde

I Faxe Kommune har vi arbejdet med at afgrænse mål­gruppen til familieafdelingen. Grunden hertil er et sti­gende henvendelsespres i form af flere underretninger. Redskabet er udviklet til, at sagsbehandlere bliver bedre i stand til at afgrænse, hvem der hører til målgruppen for at kunne målrette indsats og de eksisterende ressourcer mod familier, som i lovgivningsmæssig forstand har sær­lige behov. Redskabet kan også ses som et blandt flere til at balancere budgettet. Familier uden for målgruppen henvises til at få hjælp andre steder i kommunen. I lovgivningen er det ikke klart defineret, hvem målgrup­pen er. Omdrejningspunktet er, at der skal være tale om særlige behov eller åbenbar risiko for, at et barns udvik­ling er truet. Mange faktorer kan medføre, at et barns udvikling er truet og på forskelligt bekymringsniveau.

Derfor er der ikke brug for at udvikle et redskab, som giver klare svar, da sociale problemer påvirker børn for­skelligt og da der er tale om at iagttage og vurdere barnet, forældre og omgivelser i en helhed. Tværtimod er der udviklet et refleksivt redskab, som taler ind i sagsbehand­lernes faglighed og som kan anvendes som et suppleren­de fagligt barometer. Deres visitations­ og kategorise­ringsproces understøttes gennem 9 ̀ punkter´, ̀ diskurser´, `vurderingskriterier´ eller `perspektiver´, som det lokalt er vedtaget, at man skal omkring for at afklare et barns grad af truethed. Denne vurdering fører til stillingtagen til en § 50 undersøgelse. Redskabet er udviklet tæt på sagsbehandlere og ledelse. Den vigtigste pointe er, at der er tale om et organisatorisk redskab, som bemægtiger sagsbehandlerne og giver dem rygstød til at foretage disse afvejninger. Det er således ikke et individbårent men et kollektivt redskab, som er med til at frigøre praktikerne til at kunne udføre deres arbejde så `dilemmafrit´ som muligt. Redskabet under­

Speciale på Kandidatuddannelseni socialt arbejde, Aalborg Universitet,

af Nina Særkjær Olsen,socialrådgiver og stud.cand.soc.

16

støtter en praksis om at arbejde ud fra fælles vedtagne værdier og metoder. Således falder afgørelser ikke alene tilbage på den enkelte sagsbehandler. Der er derimod tale om, at `gode beslutninger´ træffes i et fagligt fællesskab. Det fritager ikke den enkeltes ansvar, men styrker den en­keltes evne til at agere i et felt med mange hensyn. Der­med hviler redskabet og metoden på udvalgte værdier og antagelser om feltet socialt arbejde. M.a.o. for søger red­skabet at håndtere dilemmaer i socialt arbejde parallelt med en ambition om at producere højere faglighed. Redskabet er udviklet gennem en proces i afdelingen med arbejdsgrupper og plenumseancer. Det betyder, at en lignende proces kan gentages i andre tilsvarende afde­linger for at skabe ejerskab til redskabet hos praktikerne. Det personlige og kollektive engagement i processen af­gørende, fordi det er sagsbehandlerne, som skal arbejde med redskabet tæt på familierne bagefter. Det er desuden vigtigt, fordi metoder i socialt arbejde er baseret på vær­dier og holdninger til faget, som sagsbehandlerne repræ­senterer og som har gennemslag i praksis. Og endelig kan man sige, at udøvelsen af faget i sidste ende falder tilbage på etiske principper og god dømmekraft. Jo mere disse principper er bevidstgjort og eksplicite­ret, i jo større grad kan man – med denne optik – tale om en højere faglighed. Udviklingen af redskabet har taget udgangspunkt i den `levede praksis´ i afdelin­gen. Dvs. at processen har stillet skarpt på de mentale afvejninger og modeller, man som sagsbehandler foreta­ger og arbejder ud fra, når man af søger tærskler for § 50 undersøgelser. Disse afvejninger er omsat til diskurser, som afspejler, hvad der til enhver tid anses for mere eller mindre rigtigt og forkert; i denne sammenhæng hvori grænserne består mellem normalitet og afvigelse i tid og rum. Med redskabet kan man i den forstand se på hvilke ̀koder´, der aktuelt er på spil på børneområdet. Man kan gå principperne igennem og lægge mærke til betydningsbærende begreber. Diskurser skal forstås som væsentlige begreber i denne sammenhæng eller relevante perspektiver, der retter sig mod det iagttagede genstandsfelt. Hvilke diskurser, der gør sig gældende og `vinder diskurskampen´ beror på, hvad der lokalt bliver besluttet i konteksten. På den led agerer de professionelle både som mikro (in­dividuelle værdier, holdninger og viden tæt på praksis) og makro (samfundsmæssige normer) på samme tid og at det er vekselvirkningen herimellem, som man bl.a. får øje på i denne proces. En proces, der aldrig slutter, fordi samfundet fortsat bevæger sig. I det følgende præsenteres redskabet i den form, som der foreløbigt arbejdes ud fra.

9 principper og vurderingskriterierfor afklaring af målgruppe til børnog ungeafdelingen

1) Sektor-ansvarlighed – en børnesag er sidste udvejReglerne om særlig støtte til børn og unge findes i Lov om social service kapitel 11. Denne lovgivning anvendes subsidiært i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at hvis barnet kan få hjælp i andre sektorer; i skolen, hos egen læge, i psykiatrien, i åbne rådgivninger, hos familien eller i netværket, så skal dette afprøves først.

2) Lovgivningens principper – hvad er min ret og hvad er min pligt?

Der arbejdes ud fra lovgivningen og der skal være fokus på, hvad børn og forældre er berettiget til/ikke berettiget til, hvad der er lovligt/ikke lovligt og hvad kommunen har lovhjemmel til, hvad der er lovlig/ulovlig praksis og hvilke pligter, der er pålagt kommunen. Vores pligt er at sikre borgernes retssikkerhed.

3) Forældrenes ansvar – barnets vigtigste relation

Forældre har en særlig betyd­ning og særlige pligter overfor børn, som de skal leve op til og forvalte. Vores opgave er at støtte dem i den opgave, men hverken at overtage forældre­

nes ansvarsområder eller at underkende deres betydning.

4) Vores mål: Til barnets bedste – på alle tænkelige måder

Det er altid vores ønske at skabe en forbedring i barnets udviklingsbetingelser. Det betyder, at de professionelle – uanset principper, regler og normer – har sigte på bar­nets bedste. Vores indsats må aldrig gøre mere skade end gavn. Er der risiko herfor, så bør vi overveje at trække os ud af sagen. Hvis vi kan se, at vi kan nå det overordnede mål ved at bruge alternative og utraditionelle metoder og redskaber, så gør vi det.

5) Det skal virke, det vi gør – effekt og evidensDet er vores mål, at der altid skal være belæg for, at det, vi gør, vil have en positiv effekt. I socialt arbejde er meget viden erfaringsbaseret, dvs. at det er tidligere forløb, der lærer os, hvad der virker og ikke virker. Vi afviser at gå ind i situationer, hvor vi på forhånd ved, at vi ikke kan nå et positivt resultat.

6) Problemet skal være stort nokFor at afveje om en sag falder inden for målgruppen skal der være tale om eksplicitte sociale problemer. Det kan fx være klare symptomer på mistrivsel hos barnet, alkohol- og stofmisbrug i hjemmet eller manifeste psykiske pro­

Af Niels Christian Barkholt,socialrådgiver og cand.scient.soc,

arbejder med innovationi Faxe Kommune

17

blemer hos børn eller voksne i en familie. Generelt skal der være tale om børn med belastende levevilkår og tegn på manglende trivsel og udvikling.

7) Indsatsen i Børn og Unge skal give meningOm en sag falder inden for målgruppen afhænger også af, om en indsats i Børn og Unge vil give mening og være betydningsfuld i barnets liv. Mening eller mangel på me­ning kan søges på mange planer.

8) Små børn er særligt udsatte – og vi vil gerne ind tidligt!

Vi skal ind så tidligt som muligt i de situationer, hvor der er stor risiko. Hvis der er tale om et mindre eller ufødt barn, hvor forældrenes problemer med høj sandsynlig­hed vil medføre problemudvikling hos barnet, så vil sa­gen indgå i målgruppen og dermed blive genstand for en § 50 undersøgelse, også selvom barnet ikke har proble­mer endnu.

9) Barn, den unge og forældre skal have en vis motivation

Motivation er afgørende for udvikling. Selvom afdelin­gen har myndighed til også at gennemføre indsatser uden samtykke, så er motivation og samarbejde afgørende for at skabe udvikling og forandring i barnets/den unges liv. Kravet om motivation gælder også unge!

Vejledning til at anvende redskabetRedskabet udgør ikke en tjekliste, hvor man kronologisk tjekker punkterne af. Redskabet anvendes refleksivt til at kvalificere den faglige dialog. Som man kan skele til og som kan være med til at legitimere beslutninger i afdelin­gen, som har afgørende konsekvenser for børn, unge og forældre.Typisk på et gruppemøde gennemgås principper og kri­terier ud fra den enkelte sag. Sagsbehandlerne begrunder og argumenterer ud fra principperne for, hvad der tillæg­ges vægt, når det skal afgøres, om en sag hører inden for eller uden for målgruppen. I starten kan man gribe det systematisk an og evt. skrive refleksionerne i sagen i en opstartsperiode. På den måde kan man se, om der er nogle principper, der dominerer mere end andre.I udviklingsprocessen var der tale om at fange de diskur­ser, som udgjorde de faglige indgange til sagens behand­ling. Her skal man med lidt fantasi forestille sig, at der inden for listen af disse diskurser/principper/kriterier er `kamp´ om hvilken diskurs, der skal vinde i den givne sag. Spørgsmålet er, hvilken diskurs, der bliver udslags­givende for argumentationen. Vægten skal således lægges på argumenter i den ene eller anden diskurs.

Tilbagemeldinger på det at arbejdemed redskabetFølgende er udvalgte citater fra sagsbehandlere, da vi

evaluerede skemaets relevans efter tre måneder. ”Det er en tankemodel. Den kan tydeliggøre, hvorfor vi gør som vi gør.””Vi afviser ikke flere, men vi bliver mere bevidste om, hvorfor vi gør det.””Punkt 2 bruges mest når vi som sagsbehandler først læ­rer dem at kende, når man foretager en afklarende sam­tale. Her finder man så ud af, om de er inden for mål­gruppen.””De skal sige ja til det her. Hvis de så ikke vil det, så er det ok. Ofte siger de, at det slet ikke var det, de henvendte sig om. De henvendte sig for at få økonomisk støtte og det andet, en dybdegående undersøgelse, er de ikke interes­seret i.””Vi bliver hurtigere og hurtigere til at bruge dem. Og vi kunne efterhånden tallene i hovedet.” ”I tvivlstilfælde har vi diskuteret sagerne ud fra princip­perne. De har kvalificeret vores overvejelser.””Vi vil gerne bruge det fremover, vi indarbejder det i den nye visitation.”Citaterne viser, at der er tilslutning til at arbejde med redskabet og at det har løftet sagsbehandlernes faglige refleksion i en faglig analyse

Nødvendigheden af et frigørende perspektiv i vor tids sociale indsatserProcessen er udtryk for at arbejde med et innovativt, ind­dragende og frigørende perspektiv. At håndtere dilem­maer for at kunne `løse opgaven´ er blevet til en vigtig disciplin hos aktører i socialt arbejde, hvor dilemmaer står i kø. Især pga. aktuelle samfundsøkonomiske foran­dringer, som også er med til at redefinere, hvad `faglig­hed´ er og hvem, der er omfattet af målgruppen. Det centrale er, at det ikke må overlades til den enkelte frontmedarbejder at håndtere svære dilemmaer i relatio­ner til kolleger og samarbejdspartnere, men at der udvik­les kollektive håndteringsstrategier, der skaber legitimitet omkring aktørernes praksis og så medarbejdernes res­sourcer bliver udnyttet optimalt. Det handler om at fri­holde det frontpersonale, som skal arbejde med proble­merne, til at kunne arbejde uforstyrret, således at de udfordringer og tendenser, som området til enhver tid påvirkes af, ikke kompromitterer selve formålet med det sociale arbejde i sagen. Det at udvikle redskabet har vist sig som en nødvendighed på baggrund af tidstypiske hensyn. Hensynet til fortsat at skabe kvalitet i arbejdet, at afgrænse arbejdet fagligt som omfangsmæssigt, at mål­rette forvaltningens ressourcer, hensynet til en fælles-faglig tilgang og hensynet til at frigøre og styrke det tvær­faglige samarbejde med især skoler og dagtilbud.

Niels Christian Barkholt, nibac@faxekommune.dk

18

Formand:Per WestersøSocialrådgiver, cand.scient.soc., lektor

Socialrådgiveruddannelsen i Århus

Department of Social Work, Aarhus

VIA University College

Skejbyvej 15

DK-8240 Risskov

Tel. +45 8755 3342

E-mail: pwe@viauc.dk

Bestyrelsesmedlem: Mogens Haulund AndersenKonsulent

Moving Reflection

Halmtorvet 30, 2. tv.

DK-1700 Kbh. V

Tel. +45 2097 0708

E-mail: mha@movingreflection.dk

Bestyrelsesmedlem:Mia SchneiderSocialrådgiver, cand.soc.

i socialt arbejde, konsulent

Servicestyrelsen

Handicapenheden

Landemærket 9

DK-1119 Kbh. K

Tel. +45 4193 2594

E-mail: msc@servicestyrelsen.dk

www.servicestyrelsen.dk

Bestyrelsesmedlem:Niels Christian BarkholtSocialrådgiver

cand.scient.soc., Innovationskonsulent

Faxe Kommune

Rådgivningen

Tingvej 7

DK-4690 Haslev

Tel. +45 4040 5577 / 5152 0759

E-mail: nibac@faxekommune.dk

Bestyrelsesmedlem:Maria Appel NissenPhD sociologi/lektor

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Aalborg Universitet

Kroghsstræde 7, lokale 6b

DK-9220 Aalborg Ø

Tel. +45 9940 7292/ 2749 5677

E-mail: maan@socsci.aau.dk

Suppleant:Matilde Høybye-MortensenForsker

AKF, Anvendt KommunalForskning

Købmagergade 22

DK-1150 København K

Tel. +45 4333 3449 / 2193 7015

E-mail: mhm@akf.dk

www.akf.dk

Bestyrelsesmedlem: Morten RambølLektor

Den Sociale Højskole i Odense

og selvstændig konsulent

Sadolinsgade 48

DK-5230 Odense M

Tel. +45 6614 8045

E-mail: morten@ramboel.dk

Suppleant:Elof Nellemann NielsenCand.mag., adjunkt

Administrationsbacheloruddannelsen

i Århus

VIA University College

Skejbyvej 15

DK-8240 Risskov

Tel. +45 8755 3366

E-mail: enni@viauc.dk

Bestyrelsesmedlem og kasserer:Inge M. BryderupLektor/associate professor

Institut for Pædagogik/Dep. of Education

Danmarks Pæda gogiske Universitetsskole

Danish School of Education

Aarhus Universitet/University of

Aarhus, Tuborgvej 164

DK-2400 Kbh. NV

E-mail: bryderup@dpu.dk

Tel. +45 8888 9818

Web: www.dpu.dk/om/bryderup

FORSA’s bestyrelse 2011

Bliv medlem af FORSADu kan blive medlem

ved at benytte en af følgende muligheder.At indbetale kontingent på konto 8401 1151069,

Merkur, Den Almennyttige Andelskasse,Århus Afdeling. Husk at angive navn.

Du kan også oplyse institutionens EAN-nummer ved at skrive en mail til Tage Poulsen (tagep@husetventure.dk),

som efterfølgende fremsender elektronisk faktura.”

BARSELSORLOV

19

Læserne skriverFremover er det muligt at skrive kortere

indlæg til redaktionen, som man ønsker

delt med mange aktører på det sociale om­

råde. Det kan være holdninger, refleksio­

ner, ønsker, ris og ros til FORSAs virk­

somhed, gode idéer, etc. Bestyrelsen eller

bestyrelsesmedlemmer vil, hvis den eller

de føler sig kaldet til det, kommentere læ­

serbrevene. Og andre er også velkomne til

at kommentere fremover.

Indlæg sendes til Niels Christian Barkholt,

nibac@faxekommune.dk.

Nye udgivelserFremover vil FORSA Information præsentere nye bøger, som redaktionen bliver opmærksom på. Alle er velkomne til at sende nyheder om bøger til redaktionen mhp. en kort præsentation.

Diagnoser i specialpædagogikog socialpædagogikRedigeret af Inge M. BryderupHans Reitzels Forlag284 sider.

Pris 298 kr.

De seneste 5 år er diagnosticering og me­dicinering af børn og voksne steget eks­plosivt. Dette har skabt rådvildhed blandt lærere, pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere. I antologien belyses de problemstillinger, som den stigende diagnosticering og medi­cinering affø­der på de socialpolitiske, spe­cialpædagogiske og socialpædagogiske områder.Bidragsyderne er Thomas Brante, Inge M. Bryderup, Bjørn Hamre, Janne Hedegaard Hansen, Tore Kargo, Søren Langager, Niels Rosendal Jensen, Anthon Sand Jør­gensen, Henrik Skovlund og Lotte Hede­gaard­Sørensen.

Gruppebilledet er af formændene fra FORSA organisationerne i Norden. Forum of President:Elisabeth Cedersund, Sweden,Merja Anis, Finland,Sigridur Jonsdottir, Iceland,Ingunn Barmen Tysnes, Norwayand Per Westersoe, Denmark

2011Fr 1Lø 2Sø 3Ma 4 27Ti 5On 6To 7Fr 8Lø 9Sø 10Ma 11 28Ti 12On 13To 14Fr 15Lø 16Sø 17Ma 18 29Ti 19On 20To 21Fr 22Lø 23Sø 24Ma 25 30Ti 26On 27To 28Fr 29Lø 30Sø 31

Juli

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Ma 1 31Ti 2On 3To 4Fr 5Lø 6Sø 7Ma 8 32Ti 9On 10To 11Fr 12Lø 13Sø 14Ma 15 33Ti 16On 17To 18Fr 19Lø 20Sø 21Ma 22 34Ti 23On 24To 25Fr 26Lø 27Sø 28Ma 29 35Ti 30On 31

August

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

To 1Fr 2Lø 3Sø 4Ma 5 36Ti 6On 7To 8Fr 9Lø 10Sø 11Ma 12 37Ti 13On 14To 15Fr 16Lø 17Sø 18Ma 19 38Ti 20On 21To 22Fr 23Lø 24Sø 25Ma 26 39Ti 27On 28To 29Fr 30

September

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Lø 1Sø 2Ma 3 40Ti 4On 5To 6Fr 7Lø 8Sø 9Ma 10 41Ti 11On 12To 13Fr 14Lø 15Sø 16Ma 17 42Ti 18On 19To 20Fr 21Lø 22Sø 23Ma 24 43Ti 25On 26To 27Fr 28Lø 29Sø 30Ma 31 44

Oktober

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Ti 1On 2To 3Fr 4Lø 5Sø 6Ma 7 45Ti 8On 9To 10Fr 11Lø 12Sø 13Ma 14 46Ti 15On 16To 17Fr 18Lø 19Sø 20Ma 21 47Ti 22On 23To 24Fr 25Lø 26Sø 27Ma 28 48Ti 29On 30

November

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

To 1Fr 2Lø 3Sø 4Ma 5 49Ti 6On 7To 8Fr 9Lø 10Sø 11Ma 12 50Ti 13On 14To 15Fr 16Lø 17Sø 18Ma 19 51Ti 20On 21To 22Fr 23Lø 24Sø 25 Juledag

Ma 26 522. juledag

Ti 27On 28To 29Fr 30Lø 31

December

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

9. 9.2011: Deadline for Call for Papers: 2nd European Conference for Social Work Research

13.10.2011: ”Professioner i forandring” – FORSAs årsmøde og generalforsamling i Odense

2.11.2011: Fyraftensmøde i Odense om økonomi i sagsbehandlingen

15.11.2011: Fyraftensmøde i Århus om ”udviklingsbegrebet som besættelse”

18.11.2011: Fyraftensmøde i København om netværksdannelse

21.11.2011: Temadag om helhedssyn i socialt arbejde i Aalborg

arrangementer efteråret 2011