fælles glæde september 2012

4
KFUM og KFUK i Herning September oktober November 2012 Fælles glæde Café Q er et nyt tilbud til piger i 7., 8. og 9. klasse. Det er en kreativ klub, hvor der skal være god tid til at sidde og nørkle, mens man snakker med andre piger og kvinder om livet og hverdagen. Ofte opstår den gode samtale spontant, netop når man er koncentreret om en akti- vitet, der ikke kræver hjernens fulde opmærksomhed, og tanken med Café Q er derfor blandt andet at skabe rammerne for, at gode samtaler og givtigt samvær kan opstå piger og ledere imellem. Pigerne i klubben vil få mulighed for at lave forskelligt kreativt arbejde, og de vil også få indflydelse på, hvad der skal arbejdes med. En af lederne i den nye klub, Gitte Løkke Leth, har en kreativ uddannelse bag sig, så der er helt sikkert mulighed for at få nogle flotte og brugbare ting med hjem, hvis bare pigerne møder op med tålmo- dighed og lyst til kreativ udvikling. Café Q bliver en KFUM og KFUK klub, der arrange- res i samarbejde med Hedeagerkirken. Derfor er sognemedhjælper Margit Busk Holm fra Hedea- gerkirken også leder i klubben. I Hedeagerkirken har der indtil nu været en juniorklub med syv piger, og med dette samarbejde får disse piger nu et til- bud om en mere alderssvarende og udfordrende klub, så forhåbentlig vil de alle syv følge med til Brændgårdvej sammen med en masse andre piger. Indimellem vil klubben også lave aktiviteter i Hedea- gerkirken, så klubbens medlemmer bliver bekendte med begge steder. Café Q mødes hver mandag fra kl. 15.30 til 17.30 i foreningsbygningen på Brændgårdvej 18, og vi star- ter op den 3. september. Du kan læse lidt flere infor- mationer i flyeren, som er sat ind her på siden. Indtil nu er der to faste ledere i klubben, Gitte og Mar- git, og desuden vil Inge være med i opstarten og efter behov efterfølgende. Vi er alle tre spændte på arbejdet med klubben og ser frem til det. Vi kan sagtens være flere ledere tilknyttet klubben enten som faste ledere eller som ressourcepersoner, så er du kvinde og ældre end 9. klasses alder, er du velkom- men til at kontakte én af os. Vi har haft mange ting oppe at vende for at finde ud af, hvilke rammer, vi ønsker, der skal være i klubben. Vi har snakket om, at det er vigtigt, at det skal være et trygt fællesskab, hvor man kan være sig selv, at der skal være plads til kreativitet på mange måder, at der skal serveres et sundt mellemmåltid, og at der skal være højt til loftet i forhold til kristendom. I klubben er der plads og rum til alle unge piger, men kristendommen er med i klubben både i den måde, vi er overfor hinanden på, i samtaler og gennem forkyndelse. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og håber at se nogle af de helt unge piger fra KFUM og KFUK i Herning. - Ny klub på vej Café Q PORTRÆT af en afdeling En af bestyrelsens visioner for KFUM og KFUK i Herning er at have en levende foreningsbygning, hvor det er in- spirerende og hyggeligt at komme, og hvor man føler sig hjemme. Det kan give mulighed for at styrke de in- terne relationer mellem foreningens medlemmer og for at styrke tilhørsforholdet til foreningen. Desuden vil flere få mulighed for at lære vores forening at kende, hvis vi ofte har åbne døre og uformelle aktiviteter i huset. Derfor vil vi fra onsdag den 5. september holde café- eftermiddage for unge. Her kan man for billige penge forsyne sig med forskelligt eftermiddagsmad, og man kan lave sine lektier, snakke med andre unge, surfe på nettet, spille bold på græsset eller slappe af i sofaerne. Tanken er, at caféeftermiddagene sammen med brunch, som afholdes en gang i måneden, skal være med til at styrke de unges sammenhold og være et tilbud om at bruge fritiden et sted, hvor der også er noget at hente i form af forskellige aktiviteter og nærværende voksne, der har tid til gode samtaler. Der er nedsat et café- og brunchudvalg, som indtil nu be- står af Inge Ansine Jensen og Allan Bergholt, men for at vi skal kunne løfte opgaven og skabe de beskrevne café- eftermiddage og brunchformiddage, har vi brug for flere hænder. Vi har brug for personer, der kan afse nogle timer til praktisk hjælp enten på udvalgte onsdage eller lørdage, og vi har brug for personer, der vil være med i udvalget og udvikle begge tilbud, så KFUM og KFUK’s formål og visioner kommer til at matche moderne unges tilværelse bedst muligt. Der er vide rammer for, hvordan det kan gøres, så alle gode ideer og tanker er velkomne! Lyder det som noget for dig, eller én du kender? Så kon- takt Inge Ansine Jensen på telefon 31 68 44 60 eller mail [email protected] for at høre nærmere. Nyt tilbud til de unge i foreningen, som du kan være med til at præge

Upload: kfum-og-kfuk-herning

Post on 19-Mar-2016

220 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Foreningens blad

TRANSCRIPT

Page 1: Fælles Glæde September 2012

KFUM og KFUK i Herning September • oktober • November 2012

Fælles glæde

Café Q er et nyt tilbud til piger i 7., 8. og 9. klasse. Det er en kreativ klub, hvor der skal være god tid til at sidde og nørkle, mens man snakker med andre piger og kvinder om livet og hverdagen. Ofte opstår den gode samtale spontant, netop når man er koncentreret om en akti-vitet, der ikke kræver hjernens fulde opmærksomhed, og tanken med Café Q er derfor blandt andet at skabe rammerne for, at gode samtaler og givtigt samvær kan opstå piger og ledere imellem.Pigerne i klubben vil få mulighed for at lave forskelligt kreativt arbejde, og de vil også få indflydelse på, hvad der skal arbejdes med. En af lederne i den nye klub, Gitte Løkke Leth, har en kreativ uddannelse bag sig, så der er helt sikkert mulighed for at få nogle flotte og brugbare ting med hjem, hvis bare pigerne møder op med tålmo-dighed og lyst til kreativ udvikling.Café Q bliver en KFUM og KFUK klub, der arrange-res i samarbejde med Hedeagerkirken. Derfor er sognemedhjælper Margit Busk Holm fra Hedea-gerkirken også leder i klubben. I Hedeagerkirken har der indtil nu været en juniorklub med syv piger, og med dette samarbejde får disse piger nu et til-bud om en mere alderssvarende og udfordrende klub, så forhåbentlig vil de alle syv følge med til Brændgårdvej sammen med en masse andre piger. Indimellem vil klubben også lave aktiviteter i Hedea-gerkirken, så klubbens medlemmer bliver bekendte med begge steder. Café Q mødes hver mandag fra kl. 15.30 til 17.30 i foreningsbygningen på Brændgårdvej 18, og vi star-ter op den 3. september. Du kan læse lidt flere infor-mationer i flyeren, som er sat ind her på siden. Indtil nu er der to faste ledere i klubben, Gitte og Mar-git, og desuden vil Inge være med i opstarten og efter behov efterfølgende. Vi er alle tre spændte på arbejdet med klubben og ser frem til det. Vi kan sagtens være

flere ledere tilknyttet klubben enten som faste ledere eller som ressourcepersoner, så er du kvinde og ældre end 9. klasses alder, er du velkom-men til at kontakte én af os.Vi har haft mange ting oppe at vende for at finde ud af, hvilke rammer, vi ønsker, der skal være i klubben. Vi har snakket om, at det er vigtigt, at det skal være et trygt fællesskab, hvor man kan være sig selv, at der skal være plads til kreativitet på mange måder, at der skal serveres et sundt mellemmåltid, og at der skal være højt til loftet i forhold til kristendom. I klubben er der plads og rum til alle unge piger, men kristendommen er med i klubben både i den måde, vi er overfor hinanden på, i samtaler og gennem forkyndelse. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og håber at se nogle af de helt unge piger fra KFUM og KFUK i Herning.

- Ny klub på vejCafé Q PORTRÆT af en afdeling

En af bestyrelsens visioner for KFUM og KFUK i Herning er at have en levende foreningsbygning, hvor det er in-spirerende og hyggeligt at komme, og hvor man føler sig hjemme. Det kan give mulighed for at styrke de in-terne relationer mellem foreningens medlemmer og for at styrke tilhørsforholdet til foreningen. Desuden vil flere få mulighed for at lære vores forening at kende, hvis vi ofte har åbne døre og uformelle aktiviteter i huset.Derfor vil vi fra onsdag den 5. september holde café-eftermiddage for unge. Her kan man for billige penge forsyne sig med forskelligt eftermiddagsmad, og man kan lave sine lektier, snakke med andre unge, surfe på nettet, spille bold på græsset eller slappe af i sofaerne. Tanken er, at caféeftermiddagene sammen med brunch, som afholdes en gang i måneden, skal være med til at styrke de unges sammenhold og være et tilbud om at bruge fritiden et sted, hvor der også er noget at hente

i form af forskellige aktiviteter og nærværende voksne, der har tid til gode samtaler.Der er nedsat et café- og brunchudvalg, som indtil nu be-står af Inge Ansine Jensen og Allan Bergholt, men for at vi skal kunne løfte opgaven og skabe de beskrevne café-eftermiddage og brunchformiddage, har vi brug for flere hænder. Vi har brug for personer, der kan afse nogle timer til praktisk hjælp enten på udvalgte onsdage eller lørdage, og vi har brug for personer, der vil være med i udvalget og udvikle begge tilbud, så KFUM og KFUK’s formål og visioner kommer til at matche moderne unges tilværelse bedst muligt.Der er vide rammer for, hvordan det kan gøres, så alle gode ideer og tanker er velkomne!Lyder det som noget for dig, eller én du kender? Så kon-takt Inge Ansine Jensen på telefon 31 68 44 60 eller mail [email protected] for at høre nærmere.

Nyt tilbud til de unge i foreningen, som du kan være med til at præge

Page 2: Fælles Glæde September 2012

PORTRÆT af et medlem

HVOR

blev de af?

Gitte Løkke Leth er 22 år og bor i Hammerum. Før som-merferien blev hun færdiguddannet designteknolog med speciale i modelkonstruktion fra Teko, og nu er hun net-op begyndt på en overbygning og satser på at blive pro-fessionsbachelor med speciale i Pattern Design i 2013. I hverdagen går meget af tiden med studier, syning og et stort engagement i KFUM og KFUK. Men sådan har det ikke altid været.Gitte er vokset op ved Gl. Sunds, hvor forældrene havde et hobbylandbrug med køer, høns og katte, og Gitte le-gede især derhjemme med kattene og med sine tre æl-dre søskende. I fritiden tegnede hun meget, gik til dans i en periode, og så syede hun tøj til barbiedukkerne, efter inspiration af sin mor, der syede tøj til Gitte. Efter at have afsluttet 9. klasse på skolen i Sunds tog Gitte på Den Danske Husflidsefterskole i Skjern. På sko-len havde hun blandt andet tegne- og syundervisning, og Gitte nød at kunne arbejde med sine fritidsinteresser i skoletiden. For selvom syning var den store interesse, og hun som lille havde villet være designer, tænkte hun ikke på syning som en mulig karrierevej. Det kunne man jo ikke leve af!Så Gitte tog tilbage til Sunds og færdiggjorde en natur-videnskabelig ungdomsuddannelse på HTX, før hun be-sluttede sig for, at hun vist alligevel måtte finde ud af at komme i retning af tekstil og syning. Derfor kontaktede Gitte TEKO, skolen for design og business, og begyndte der i 2010. G i t t e trives med den kreative uddan-

nelse og gør sig mange tanker om, hvad der videre skal ske ef-ter endt uddannelse. I øjeblikket overvejer hun, om hun skal stu-dere videre i London, hvor en uddannelse i kostumedesign ved Saint Martins School of Art frister, eller om hun hellere vil supplere sin danske uddannel-se op med nogle pædagogiske fag og satse på at blive efter-skolelærer i designfaget.Her gør hun sig allerede giv-tige erfaringer i KFUM og KFUK som skubber i Ten Sing og som leder i den ny-

startede pigeklub Café Q.I Gittes hjem spillede kristendom ikke en særlig stor rol-le, og det var først i 7. klasse, Gitte stiftede bekendtskab med KFUM og KFUK. I forbindelse med konfirmations-forberedelsen blev alle konfirmanderne inviteret til en ny konfirmandklub i KFUM og KFUK i Sunds. Gitte syntes, det lød spændende og troppede fortrøstningsfuld op til første klubaften uden at følges med nogen, og hun blev betaget allerede den første aften. I klubben følte Gitte sig velkommen lige med det samme, og hun fik en for-nemmelse af at blive set, som den hun var. Noget, der ikke altid havde været givet i Gittes tilværelse. I klubben gik også flere af Gittes klassekammerater, som hun al-drig rigtig havde snakket med, men da hun lærte dem at kende gennem klubben, viste det sig, at de havde rigtigt meget at byde på. Siden gik det slag i slag, og da Gitte og de nye venner først havde sikret konfirmandklubbens overlevelse ved at transformere den til en teenklub, kunne hun begynde at jagte nye tilbud og muligheder i KFUM og KFUK regi. Og hun har været imponerende langt omkring. Fra teen-sommerlejr i distriktet til YMCA festival i Prag, fra ho-vedudvalg på børnesommerlejr til aktiv i Unge Voksne i Ikast. Fra Provokatour i Berlin, over engagement i ”Brug din stemme” op til landsmødet i 2010, og endelig et kan-didatur til Hovedbestyrelsen, der gav Gitte en plads som suppleant i den nuværende HB. Derudover har Gitte væ-ret netværkspilot og med i ungdomsaktivitetsudvalget i distriktet.Alle disse opgaver og roller, som Gitte har indtaget, har været berigende og lærerige. Hun har fået nye venner, et stort netværk og en masse viden om en demokratisk ledet organisation. Og så har hun øvet sig. Øvet sig i at indtage talerstole, i mødeledelse, i demokrati, at pæda-gogisk arbejde, i kreative processer, i at tage ansvar og i at samarbejde og meget mere. Initiativrigdom er også et kerneord i Gittes KFUM og KFUK engagement, og Café Q er et direkte resultat af, at Gitte meldte sig på banen med interesse for at være leder i en klub for større børn eller unge. Med Gittes kreative baggrund var det oplagt at arbejde hen mod en klubform, der kunne drage nytte heraf, og på den måde er Café Q blevet udviklet. Her kan Gitte få muligheden for at give sine gode KFUM og KFUK oplevelser videre til nye unge piger.

Kreativitet og engagement

Fire år jeg aldrig glemmer Af Evan Johansen

Egentlig har jeg svært ved at forstå, at det 30. sep-tember er nøjagtig 25 år siden, jeg forlod kontoret på Brændgaardvej 18 for sidste gang som sekretær for KFUM og KFUK i Herning. Jeg husker den sidste aften som var det i går. Kernen af Brændpunktets medlem-mer (de 16-20 årige i foreningen) fulgt mig på vej med kage, is, kaffe, en enlig rose og nogle overgemte nytårs-raketter.Det var et herligt punktum på fire år, jeg aldrig glemmer. Sekretærjobbet i KFUM og KFUK i Herning var et ønske job. En stærk levende forening med en stor HA – som det hed dengang. Det var ikke unormalt dengang, at vi var 75-80 stykker til tirsdagsmøde. Et stort børne- og

ungdomsarbejde, var også noget af det, der trak mig til Herning. Der er et hav af oplevelser, som jeg gem-mer på i mit hjerte. Noget af det der står stærkest er nok oplevelserne med brændpunkterne, der var flittige gæster på kontoret til en snak om livet, lektierne og kær-ligheden. Ind under jul var og er også stadig noget jeg glæder mig til hvert år.

Spændende år25 år er gået siden jeg sagde farvel – og det er blevet til mange oplevelser i tidens løb. I de første år havde jeg faktisk flere jobs på en gang – Sekretær for KFUM Idræt i Distrikt Vest, deltidsjob som

Page 3: Fælles Glæde September 2012

økonomikonsulent for KFUM og KFUK i Danmark med by-spil som speciale, og sidst men ikke mindst journalist på Radio Herning.Senere forsøgte jeg mig som selvstændig i reklamebran-chen, men det gik ikke. Turen gik til KFUMs Idrætsforbund, hvor jeg var generalsekretær i otte år. Efter disse mange år på de bonede gulve med sam-arbejde med de store idræts-

forbund i Danmark, trængte jeg til at få jord under neg-lene, og blev klubhusinspektør hos Herning KFUM med ansvar for rengøring, kridtning af baner m.v..Lysten til at skrive og kommunikere var blevet noget, der fyldte mere og mere hos mig, så jeg smuttede til KLF, Kirke og Medier og var der et år som kommunikations-

konsulent inden turen gik til Vermø Gruppen i Herning, som journalist. Her blev jeg fyret i 2006 på grund af økonomiske vanskeligheder. Siden har jeg ernæret mig som journalistvikar hos Herning Folkeblad, Herning Bla-det og Midtjyllands Avis. I den megen fritid der er, når man er deltidsarbejds-løs nyder Silkeborg-Voel KFUM, KLF, Kirke og Medier, KFUMs Soldatermission, den lokale kirke og flere andre godt af min lyst til at skrive.Jeg har siden 2004 haft adresse i Silkeborgs udkant. Det har altid været planen, at jeg ville ”hjem”, når der blev mulighed for det. Og det har jeg ikke fortrudt. Vi nyder tilværelsen i Gjessø og følger vores fire børn og deres liv, imens vi passer vore jobs. Eva er lærer på Lystruphave Efterskole og er ved at trappe lidt ned og er lige nu på deltidsefterløn.21 år i Herning har sat sig spor – ikke mindst de fire på Brændgårdvej 18, og jeg kommer da også en sjælden gang tilbage til huset – især når julen nærmer sig.

VOXPOP

Sommeren går på hæld, og efteråret er så småt på vej. Det betyder også, at forberedelserne til Ind under Jul er gået i gang. Henover foråret og sommeren har ho-vedudvalget for Ind under Jul og bestyrelsen snakket sammen, om de arbejdsopgaver, der ligger forude, og hvordan vi skal få dem løst. Det er et stort arbejde at arrangere Ind under Jul. Dels er der utroligt mange praktiske opgaver, der skal vare-tages i tiden op til markedet og på selve markedsdagen, men der ligger også et stort koordineringsarbejde bag, at få alle de praktiske opgaver til at gå op i en højere en-hed. Der er brug for nogle, der har overblikket i løbet af efteråret, og mens Ind under Jul løber af stablen.Det kom tydeligt til udtryk på generalforsamlingen i marts, at vi alle i foreningen høster stort udbytte af Ind under Jul. Det er en del af juletraditionerne at komme ned til markedet, vi plejer vores sociale netværk, og der er en stor stolthed forbundet med at være en del af en forening med et så ambitiøst julemarked. Derudover gi-

ver Ind under Jul også et pænt overskud, der kommer hele foreningen til gode. På generalforsamlingen var der også bred enighed om, at det var af værdi for den enkelte at indgå i det arbejds-fællesskab, der opstår i forbindelse med Ind under Jul, og der blev lagt op til, at der skulle gøres en indsats for at rekruttere flere til at hjælpe med opgaverne.I år har vi brug for:• et nyt medlem til hovedudvalget• gerne et nyt medlem til dekorationsudvalget• Velvillighed overfor at påtage sig enkeltstående arbejdsopgaverPå sigt har vi også brug for flere, der vil involvere sig i hovedudvalg og underudvalg, og det kunne samtidig være udbytterigt, hvis vi kunne nedsætte et lille udvalg, der henover vinter og forår kunne se på organiseringen af Ind under Jul og udvalgsarbejdet med friske øjne og komme med forslag til bedre eller mindre tidskrævende måder at organisere arbejdet på. Vi håber, at der er mange, der har lyst til at involvere sig i Ind under Jul både i år og i de kommende år, så vi kan beholde det julemarked, som vi alle sætter stor pris på!

Cecilie Hansen, 10 år

Deltager på børnesommerlejr og har

været med fire gange

Det sjoveste var til middelaldermar-

ked, da vi måtte kaste våde svampe

efter lederne, og da lederne kæmpe-

de med ridderne!

Rasmus Feldbak, 15 år

Ungleder på børnesommerlejr og

er med for første gang i år

Min bedste lejroplevelse som ung-

leder har været, når børnene har

gjort alt det, de skulle, uden at jeg

eller nogen anden behøvede min-

de dem om det.

Kristoffer Vindum, 16 år Deltager på teensommerlejr

Jeg synes, det bedste på teen-

sommerlejr var Total Blackout,

hvor alt foregik i mørke, og hallen

kun var oplyst af knæklys.

Vox pop: Hvad er din bedste sommerlejroplevelse i år?

Nyt fra Ind under Jul

Page 4: Fælles Glæde September 2012

KFUM og KFUK i Herning • Brændgårdvej 18 • 7400 HerningForeningsudvikler: Inge Ansine Jensen

[email protected] • 31 68 44 60 Kontortid: tirsdag kl. 17.00-19.00

Og ellers kig ind - måske er der the/kaffe på kanden! Velkommen!

www.herning.kfum-kfuk.dk

Kalender 15.-16. september Y-movin for unge

22. september BRUNCH for unge

4. oktober Formiddagskaffe

6. oktober DistriksGALLA, Ikast

15.-21. oktober K:B:H kursus for 16-20 årige

27. oktober BRUNCH for unge

1. november Formiddagskaffe

3. november Udflugt til Baboon City

6. november Kryds & Tværs aften

16.-18. november Landsmøde

24. november BRUNCH for unge

GeneralforsamlingDer indkaldes hermed til ekstraordinær

generalforsamling I KFUM og KFUK i Her-

ning, tirsdag d. 9. oktober 2012 kl. 19.00

i foreningsbygningen Brændgårdvej 18,

Herning. Dagsorden ifølge vedtægter, indkomne

forslag skal være formanden i hænde se-

nest 14 dage før.Dagsorden sendes ud via nyhedsmail 14

dage før. Giv besked til Inge, hvis du skal

have registreret din mailadresse til mod-

tagelse af nyhedsmail.

HUSK!Lands- og delegeretmøde i november.Skal DU med, så meld dig til NU :)

Gud – hver dag af Peter Jørgensen

En tredjedel af verdens befolkning siger, at de tror på den kristne Gud. Det vil sige, at 2 mia. mennesker tror og tænker, at deres ”liv er skjult med Kristus i Gud” og at ”Kristus er alt og i alle”. (Paulus’ brev til Kolossenserne, kap. 3. vers 3 og 11)Gud – hver dag. Kristendom – hver eneste dag. Vi regner med, at Gud er med os, både når livet synes svært og på de dage, hvor vi føler, at det hele går let nok. Det er da såre simpelt! Men er det så enkelt? ”Gud – hver dag”; er temaet for KFUM og KFUK´s landsstævne for voksne på Nyborg Strand i 2013. Til at underbygge dette tema, har vi i stævneudvalget engageret en række relevante personligheder. Alt sammen med henblik på, at den enkelte stævnedeltager skal få den bedst mulige oplevelse ud af at være med. Som afslutning på stævnet er der en gudstjeneste i den store sal på Nyborg Strand. Denne gang planlægges og afvikles gudstjenesten sammen med sognepræst Jens Carl Nielsen fra Herning Kirke. Gudstjenesten skal samtidig signalere, at Gud går med os også denne dag, når vi bliver sendt ud fra Nyborg Strand. Mine tanker i denne sensommer går derfor på, om vi har ramt rigtigt i vores temavalg, og om vi har gjort de rette forberedelser forud for stævnet? Jeg prøver imidlertid at hvile i, at: Det er godt, at Gud har lovet, at han vil være med os alle dage. Ja, og det er alle slags dage, lige så forskellige som de er i forhold til den livssituation, vi står i.

TANKER

i tiden