fælles glæde december 2008

4
KFUM og KFUK i Herning • December 2008 Fælles glæde ... Den kendte danske rockband Saybia indtog KFUM og KFUK i Herning midt i eſterårs- ferien. 150 tilhørere nød den bløde rock. Vores egen Ten Sing Late ‘n’ Loud varmede op. Af foreningsudvikler Kirsten Vindum “Jeg har ikke været til koncert i 20 år” ... “Jeg har været til mange mange koncerter i min tid, men denne var absolut SAYBIA indtog KFUM og KFUK den bedste” ... “De der Ten Sing - de er da rigtig gode”. Disse og mange andre udbrud kom der i løbet af aſtenen, hvor vi stod varmt og lunt og nød den gode musik. Forhistorien er, at undertegnede Kirsten Vindum, med- virkede i en radio-konkurrence på TV2 Radio, hvor præ- mien netop var en koncert med Saybia. Nogen kalder Saybias musik for “tude-rock”, og ... tja .. det kan der måske være noget om. Teksterne bar præg af at være nærgående på den hjertegribende måde. Vores udvalgte gæster denne aſten var mennesker med tilknytning til Kirkens Korshærs Varmestue, Blå Kors Varmestue og Pensionat samt Møltrup Optagelse- shjem. De fik en stor oplevelse, som de vil leve højt på længe. Andre, som kunne gå hjem med en god fornem- melse i maven, er vores Ten Sing, som leverede tre gode sange som opvarmning til Saybia-koncerten. Og selvfølgelig fik alle vi andre, der deltog som crew eller publikum, også en fantastisk oplevelse. Herning Folkeblad var på pletten og som noget ganske sjældent blev der i anmeldelsen af kon- certen givet hele 6 stjerner ****** - ud af 6 mulige. Uddrag fra anmeldelsen (som også indbefat- tede et stort foto på forsiden): “Der er en glimrende lyd og en dis- kret lyssætning i det lille lokale, hvor temperaturen hurtigt er på vej mod de 30 grader. Søren Huss beder om noget vand. - Skål! Har I det godt, spørger han - og det har folk. - Det er et stykke tid siden, vi fik denne indbydelse i form af et brev fuld af omsorg, empati og plads til at være. Det kan vi godt lide. Sådan et sted har vi også bare lyst til at være. Vi kunne mærke, at det var et godt sted, så snart vi kom ind ad døren. Vi er blevet be- handlet godt. Tak for det, siger Søren Huss. Og herfra foldede koncerten sig bare ud til at blive en meget smuk, seksstjernet og ikke mindst næstekærlig kon- cert i uvante rammer. Publikum hoppede og klappede, og musikernes smil blev bredere og bredere. Da de satte i gang med “Brilliant Sky”, var der total hop- pen og klappen i takt over hele linjen. Og da de sluttede det ordinære set med “e Day Aſter Tomorrow” havde forsam- lingen overgivet sig. Det var eſterhånden bagende varmt, alle smilede og det er godt nok ærgerligt, hvis dette bliver Saybias sidste koncert i Herning.” Så vidt Herning Folkeblad. Jeg håber heller ikke, at Saybia sådan for alvor siger stop - men kun vil holde pause. Det var en fantastisk oplevelse!! Ten Sing på scenen.

Upload: kfum-og-kfuk-herning

Post on 26-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Foreningens blad

TRANSCRIPT

KFUM og KFUK i Herning • December 2008

Fælles glæde ...

Den kendte danske rockband Saybia indtog KFUM og KFUK i Herning midt i efterårs-ferien. 150 tilhørere nød den bløde rock. Vores egen Ten Sing Late ‘n’ Loud varmede op.

Af foreningsudvikler Kirsten Vindum

“Jeg har ikke været til koncert i 20 år” ... “Jeg har været til mange mange koncerter i min tid, men denne var absolut

SAYBIA indtog KFUM og KFUKden bedste” ... “De der Ten Sing - de er da rigtig gode”. Disse og mange andre udbrud kom der i løbet af aftenen, hvor vi stod varmt og lunt og nød den gode musik.

Forhistorien er, at undertegnede Kirsten Vindum, med-virkede i en radio-konkurrence på TV2 Radio, hvor præ-mien netop var en koncert med Saybia.

Nogen kalder Saybias musik for “tude-rock”, og ... tja .. det kan der måske være noget om. Teksterne bar præg af at være nærgående på den hjertegribende måde.

Vores udvalgte gæster denne aften var mennesker med tilknytning til Kirkens Korshærs Varmestue, Blå Kors Varmestue og Pensionat samt Møltrup Optagelse-shjem. De fik en stor oplevelse, som de vil leve højt på længe.

Andre, som kunne gå hjem med en god fornem-melse i maven, er vores Ten Sing, som leverede tre gode sange som opvarmning til Saybia-koncerten. Og selvfølgelig fik alle vi andre, der deltog som crew eller publikum, også en fantastisk oplevelse.

Herning Folkeblad var på pletten og som noget ganske sjældent blev der i anmeldelsen af kon-certen givet hele 6 stjerner ****** - ud af 6 mulige.

Uddrag fra anmeldelsen (som også indbefat-tede et stort foto på forsiden):

“Der er en glimrende lyd og en dis-kret lyssætning i det lille lokale, hvor temperaturen hurtigt er på vej mod de 30 grader.

Søren Huss beder om noget vand.- Skål! Har I det godt, spørger han -

og det har folk.- Det er et stykke tid siden, vi fik

denne indbydelse i form af et brev fuld af omsorg, empati og plads til at være. Det kan vi godt lide. Sådan et sted har vi også bare lyst til at være. Vi kunne mærke, at det var et godt sted, så snart vi kom ind ad døren. Vi er blevet be-handlet godt. Tak for det, siger Søren Huss.

Og herfra foldede koncerten sig bare ud til at blive en meget smuk, seksstjernet og ikke mindst næstekærlig kon-cert i uvante rammer. Publikum hoppede og klappede, og musikernes smil blev bredere og bredere.

Da de satte i gang med “Brilliant Sky”, var der total hop-pen og klappen i takt over hele linjen. Og da de sluttede det ordinære set med “The Day After Tomorrow” havde forsam-lingen overgivet sig.

Det var efterhånden bagende varmt, alle smilede og det er godt nok ærgerligt, hvis dette bliver Saybias sidste koncert i Herning.” Så vidt Herning Folkeblad.

Jeg håber heller ikke, at Saybia sådan for alvor siger stop - men kun vil holde pause. Det var en fantastisk oplevelse!! �

Ten Sing på scenen.

IND UNDER JULAf bestyrelsesmedlem Ruth Jørgensen

Når bladet her udkommer, er det ”Ind-Under-Jul–Tider”. Ordet har også den betydning i KFUM og KFUK i Herning, at vi afholder vores årlige Julemarked fredagen før 1. søndag i Advent. Den søndag begynder det nye kirkeår, en måned før det nye kalenderår.

November bliver til december, og det betyder et skifte på flere måder. Vejret kan smile med højt solskin og en dybblå himmel, men i næste øjeblik kan det ruske i alle tagsten, så man tror huset er ved at falde fra hinanden, og alt det visne flyver af træerne og blæser piskende hen ad jorden i en sta-dig leden efter et hvilested. Kulden begynder at bide i næsen, og vanter og tørklæder findes frem af gemmerne.

I vores salmer og sange er der så mange dejlige formule-ringer, der beskriver disse tilstande og stemningsskift.

I Johannes Johansens julesalme, nr. 89 i salmebogen, siges det sådan:”Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge, for natten om ad-vent er tærende lang.”Og længere henne i samme salme: ”Nu sidder vi stumme og venter på stunden, da Herren vil komme, besøge sit folk”.

Mørke og lysVi oplever, at alt i naturen visner og falder efter det flotte farvespil i løvet. Vi oplever, at døden har magt ind i vore rækker, og at sygdom rammer os og dem vi kender. Vi ved ikke, hvad vi skal sige, men mister mælet og sidder stumme og kan ikke ændre noget, kun vente på en forandring.

I salmen siges det så, at “Ingen skal utrøstet græde”. Det budskab må vi hænge fast i, for det er den nødvendige grobund. Hele tiden lyder omkvædet da igen og igen - ”det nærer vort håb, og det bærer vor glæde”.

Den mørke dyne brydes af Gud selv, der som solen kom-mer udefra.

Så er det tiden, hvor vi giver os til at synge de lovsange vi får fra Gud, og hvor vi får øjne til at se alt det varme og smukke.

Sommerfest i himlenI De unges Sangbog nr. 79, ”Ind under jul, hvor er det trist” af digteren Jonas Lie bliver det samme udtrykt sådan: ”Midt udi mørket og jordens kuld’, medens vor sol er ved at dale, stiger vor Herres op som jul, bli’r det Sankthans i himlens sale; netop som jord ej mer kan råde, kommer et frelsens væld af nåde, så kommer jul!”

GenbrugsbutikkenKom og se vores mange gode tilbud.Du kan finde GULD, hvis du er heldig!!!

Viborgvej (lige ved siden af Peugeot). Åbent: Mandag - fredag kl. 13.30 - 17.30Lørdag kl. 10.00-12.30

Medens vores dage bliver så korte som de kan, er det som-merfest i himlen, og vi mærker det på jorden som julen, der i vores del af verden er placeret ved vintersolhverv, hvor solen vender, og dagene bliver længere igen, for at blive så lange som de kan omkring Sankthans.

I en anden salme af Johannes Johansen “Det var ikke en nat som de andre”, nr. 98 i salmebogen, siges det, at men-nesker “så engle i tusindvis vandre rundt på jorden med stjernernes skær.”

Siden julenat begyndte noget nyt, der har været som et lys-spor at gå efter siden.

Og englene? Hvem er de? Ja, de er af mange slags og færdes imellem os i mange slags dragter på hver sin måde alt efter tid og sted, siden Gud selv kom til vores jord som et lille barn julenat og blev menneskers lys.

Som evangelisten Johannes udtrykker det i sit første kapi-tel: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!

Vi har to salmer, der hedder “Vær velkommen, Herrens år”. Den ene (nr. 74) synger vi ved kirkeårets begyndelse, og deri står ”Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød”. Den anden (nr. 712) synger vi ved kalenderårets begyndelse, og deri står “Sandheds Gud! lad dit hellige ord oplive, oplyse det høje Nord!” og ”Nådens Gud! lad dit solskin i vår os skænke på marken et gyldent år!”

Hullet bliver stampet til med glædeDen lysende, varme fortælling om julebarnet er forudsæt-ningen for det hele.

Guds engle er også hos os nordboere, der midt i den mørkeste tid tænder lys, der spreder mismod og kulde. Vi får et stærkt og tydeligt symbol på indholdet i juleevangeliet: At døden ikke får det sidste ord, fordi vi blev husket.

Kirkens og foreningens opgave er at huske at fortælle om og vise lyset.

I sin prædiken ved folketingsårets start i oktober sagde Biskop Steen Skovsgaard om at bygge kirker: ”For at have et sted, hvor vi kan komme hen at høre, at vore syndere er os for Jesu Kristi skyld forladte. Vore synder, bekymringer, sorg, mismod, frygt og modløshed begraver vi her i kirken på Jesu ord, og vi stamper hullet til med tak og lovsang til Gud. Og med dans og glæde over livet.”

Lad os også i KFUM og KFUK i Herning lade 2009 og alle de næste år være sangenes år.

Glædelig adventstid. �

Denne torsdag aften i oktober mødtes ca. 15 ledere fra børneklubber og skubbere/styret fra Ten Sing til en herlig aften med grin og godt humør ... og ikke mindst: en masse lækker mad.

Disse unge mennesker trænger jo til at blive forkælet ind imellem, og det prøver vi i Børne- og Ungdomsudvalget at gøre noget ved.

Aftenens hovedformål var at lave en hyggelig aften for lederne/skubberne. Noget andet meget vigtigt var, at vi skulle lære hinanden bedre at kende. Nogle sjove lege var med til at give en god og afslappende stemning. Og så var der også god tid til snak og hygge. �

“Ind under Jul ”Julemarked fredag den 28. november kl. 10-19på Brændgårdvej 18, Herning.

Stort julemarked med tombola, salgsboder medadventskranse, dekorationer, bagværk og julepynt.

• Cafémedjulefristelser...• Lotteriforbørnogvoksne• Luciaoptogkl.17.00• Særligtbørneområdemedbørne-

tombola, fiskedam og julebagning.

Alle er velkomne!

KFUM og KFUK • Brændgårdvej 18 • Herning

Kom og hjælp til i en bod - vi har brug for DIN hjælp - og vi lover det bliver hyggeligt. Kontakt Lisbeth Christensen, tlf. 2722 6062

En mørk og stormfuld aften i oktober ... Det kunne have været indledningen til en uhyggelig historie, men det er det ikke.

Af foreningsudvikler Kirsten Vindum

En fredag i september - KFUM og KFUK var legeplads for godt og vel 50 unge, som var inviteret til gensynsfest for efter-skoleelever og andre.

Denne fredag aften blev vores første event afholdt med dyst, sange, snak, gensynsknus, kaffe, sodavand, mere snak og flere knus, københavner-surprice, tid til stilhed osv. osv.

Fredag den 14. november afholder vi næste event for

Hvordan går det med de unge???unge, hvor vi får besøg af skuespiller Finn Hesselager, som vil fortælle de unge om “Det daglige drama” - om at verden er en scene, og vi er skuespillerne.

Hård rock som smager af metal Efter foredraget trænger vi til at få blæst øregangene ud, og det vil rockbandet “Mirror in charge” hjælpe os med. De spiller rock om følelser og livet.

Vi er spændte på dette arrangement, hvor vi gerne skal skabe et godt og trygt sted at være ung. �

KFUM og KFUK i Herning • Brændgårdvej 18 • 7400 HerningForeningskonsulent Kirsten Vindum • Tlf. 97 12 05 30 / 31 68 44 60

E-mail: [email protected] • Kontortid: onsdage kl. 15-19.30

Og ellers kig ind - måske er der the/kaffe på kanden! Velkommen!

www.herning.kfum-kfuk.dk

KalenderKl. 19.30 Møde i Hedeager Kirke ang.

Torvedag til foråret

Kl. 18.00 Dekorationer laves

Kl. 9.00 Dekorationer laves

Kl. 13.00 Børne- og familietræf i

Babooncity

Kl. 18.00 Opstilling til Ind Under Jul

Kl. 10.00 Ind Under Jul marked

Kl. 18.00 Kvindeligt Voksenarbejde

holder Adventsfest

Kl. 18.00 Nytårskur for hele foreningen

Kl. 19.00 Event for Unge

Kl. 19.00 Fælles møde for ledere, udvalgs-

og bestyrelsesmedlemmer

Klubprogrammer: se hjemmesiden eller særskilt

program!

18. nov.

21. nov.

22. nov.

22. nov.

27. nov.

28. nov.

1. dec.

9. jan.

16. jan.

26. jan.

NytårskurFredag den 9. januar kl. 18.00 Foreningens årlige nytårskur

Vi indleder med fællesspisning kl. 18.00 - PRÆCIS!!

Kl. 20.30 samles vi igen til kaffe og herefter er der frit samvær så længe man lyster.

Pris:Børn under 3 år deltager gratis

Børn 3 – 12 år koster 25 kr.Voksne koster 50 kr.

Tilmelding senest fredag d. 2. januar til Birger

Højhus på 97 22 49 65.

Kl. 18.45 er der en kort andagt for børnene og herefter skal alle børn være kreative sammen med billedskole-lærer Lisbeth Hauge.

For de voksne er der fællessang v/organist, Grethe Christiansen, Snej-bjerg Kirke. Fællessangen bliver en ”ønskekoncert”, hvor man kan fore-slå sange fra bl.a. Højskolesangbo-gen, Salmebogen og Teensangbogen.

To mand tilbage og to kvinder frem …Af formand Poul Erik Bollerup

Ja, det er sådan vi gør i bestyrelsen! Nogen gange sker der nemlig det, at man må træffe en beslutning – som man ikke havde forestillet sig, at man ville komme til at træffe. Det er sket for både Brian Timm og Johannes Hansen. Af forskel-lige og gode grunde har de bedt om at måtte forlade besty-relsen. Og det har vi taget til efterretning.

Herfra skal der lyde en stor tak for indsatsen via besty-relsesarbejdet. Vi håber, at I fortsat er synlige andre steder i KFUM og KFUK.

Men når to træder tilbage er det dejligt, at to kommer frem. Elsebeth Højhus og Jette Feldbak har begge sagt ja til at indtræde i bestyrelsen. De er allerede startet – og vi øn-sker dem begge gode oplevelser og mange glæder derved.