vores fælles idræt - fælles indsats (pdf. fortløbende a4)

Vores Fælles Idræt – fælles indsats

2013 – 2016

Sammen skal vi opnå resultater

2 Vores Fælles Idræt

Temaer til debat

Frivillighed med nye udfordringer........side 4-5

Foreningsliv i forandring......................side 6-7

Aktivitets- og lokaletilskud...................side 8-9

Partnerskaber gennem handlinger.......side 10-11

Flere og bedre faciliteter......................side 12-13

Fremtidens idræt i Aarhus Kommune...side 14-15

Tættere kontakt med foreningerne.....side 16-17

Idrættens muligheder i Aarhus...........side 18-19

Debatoplæg udgivet af Idrætssamvirket Aarhus, oktober 2013

INDLEDNING

ForandringgennemhandlingerIdrætssamvirket vil i perioden 2013 – 2016 sætte fokus på udvalgte temaer og områder i idrætten i Aarhus.

Vi vil forholde os til Sports- og Fritidspolitikken, udvikling af foreningerne, udvikling af Idræts-samvirket Aarhus samt tage udfordringer op som opstår gennem trends og innovative tiltag i stat, kommune, hovedorganisationer og andre steder. 2013 er også året, hvor der afholdes kommunalvalg.

Vi vil med ”Vores Fælles Idræt - fælles indsats” beskrive nogle af de temaer og områder – ”brændende platforme” - som vi mener er vigtige, og som vi konkret vil beskæftige os med gennem beskrivelser, indsatsområder, mål og handlinger.

Det vil ikke alene være Idrætssamvirkets bestyrelse, som skal tage stilling til de relevante temaer og områder. Idrætsforeningerne vil også blive inddraget gennem repræsentantskabsmødet, fyraftensmøder, konferencer og debatter.

Idrætssamvirkets tilgang til udviklingen af idrætsforeninger og idrætsfaciliteter vil være konstruktiv og lyttende, men også skarp og kritisk. Vi vil med dette dokument komme med konkrete bud på samarbejde og desuden, hvad vi selv vil iværksætte for at imødekomme idrættens udfordringer.

Med ”Vores Fælles Idræt – fælles indsats” vil vi sammen med jer skabe forandring gennem handlinger. Denne udgave af ”Vores Fælles Idræt – fælles indsats” er en forkortet udgave.

I efteråret vil hele dokumentet blive tilgængeligt på www.isaarhus.dk

God læselyst.

Idrætssamvirket Aarhus er en paraplyorganisation for de århusianske idrætsforeninger, som arbejder for at bedre vilkårene for århusiansk idræt.

Kontakt:Idrætssamvirket Aarhus,Idrættens Hus Vest, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 14 52 52.

Formand: Hans Skou Sekretariatsleder: Henrik Stampe

Vores Fælles Idræt 3


Det er vigtigt at værne omfrivilligheden.Vi skal huske, at frivillige idrætsledere er frivillige af lyst, og at tvangskaber ulysttil det frivilligearbejde.

Frivillighed mednye udfordringer

FRIVILLIGHED


Det er frivilligheden, som er den bærende kraft i de aarhusianske idrætsfor-eninger.

Tusindvis af frivillige ledere, træ-nere og hjælpere bidrager hver dag til drift og udvikling af for-eningslivet.

At skabe et godt og attraktivt idrætsmiljø i foreningerne er et stort og omfangsrigt arbejde.

At skabe en idrætskultur i den enkelte forening, som mange ønsker at være en del af, det kræver tid, lyst og en hel del overskud.

Lysten drives af interessen for den idræt, man brænder for, samt lysten til at være sammen med andre mennesker og gøre noget i fællesskab og skabe re-sultater sammen.

ter opgaverne, kunne have en afsmittende virkning, således at flere fik øjnene op for mulig-hederne i det frivillige idrætsar-bejde i foreningerne.

Værdien af det frivillige arbejde er stor. DIF har foretaget bereg-ninger af værdien af det frivillige arbejde. Beregningerne er et estimat på, hvor mange timer frivillige lægger i deres idræt - (SFI undersøgelse 2006).

Frivilighed for milliarder

Tallene viser, at værdien af det frivillige arbejde i Aarhus er 637 mio. kroner. På landssplan er den frivillige indsats estimeret til 17 mia. kroner.

Det er vigtigt at værne om frivil-ligheden. Vi skal huske, at frivil-lige idrætsledere er frivillige af lyst, og at tvang skaber ulyst til det frivillige arbejde.

Vi ved fra DIF`s frivillighedsun-dersøgelse, at 83 % af de aarhu-sianske foreninger synes, at det er svært at få frivillige ledere til at deltage i idrætsforeningernes arbejde. Her har både Aarhus Kommune og idrætten en fælles udfordring. Hvad skal vi gøre?

De aktive frivillige i fokus

Hvordan får vi flere til at deltage aktivt i det frivillige idrætsfor-eningsarbejde?

Måske skal vi ikke kaste vores energi og fokus på alle de frivil-lige ledere, som vi i dag ikke kan rekruttere, men i stedet kaste vores energi på alle de frivillige ledere, som hver dag aktivt bi-drager til, at idrætsforeningerne er den bedste mulighed, for de, som ønsker at dyrke idræt.

Det kunne være, at et større fokus på dem, som allerede løf-

Frivillige bærer idrætten


Idrætsforeningerne i Aarhus har i dag flere ud-fordringer end bare for få år tilbage.

Mange foreninger oplever et frafald blandt unge mennesker. Desuden har foreningsidrætten ikke den samme tiltrækning på voksne som tidligere.

Det er dog ikke således, at disse befolkningsgrupper er passive og ikke dyrker idræt eller mo-tion. Mange benytter sig af de kommercielle fitnesscentre, og mange bruger parker, skove, bugten og søerne i kommunen som deres foretrukne facilitet.

Nye aktiviteter

Idrætssamvirket ser ikke dette som et problem for forenings-idrætten. Faktisk har det vist sig at have en afsmittende virkning.

Nye motions- og løbeafdelinger, kano- og kajakklubber og cykel-klubber mv. etableres i idræts-foreningerne, og dette er direkte afledt af foreningernes aktivi-teter, samt den fokus, der er på sundhed og motion.

Aarhus er kendetegnet ved at

have mange store flerstrengede foreninger. Dette ser Idrætssamvirket som en styrke, da disse store enheder giver mulighed for at udnytte større og flere menneskeligeressourcer samt skabe en økono-mi, som kan løfte såvel uddan-nelse som foreningsudvikling og faciliteter. Innovative foreninger

Samtidig skyder nye og mindre idrætsforeninger op. Nogle vok-ser sig hurtigt store, og etablerer

sig med mange aktiviteter og mange medlemmer.

Mange af disse er innovative og udvikler på idrætsforeningernes gamle og traditionelle værdier. Andre finder nye tilgange og veje, og nogle foreninger forbli-

FORENINGSLIV

Idrætsforeninger oplever, at administration bliver en større og større arbejdsopgave i hverdagen.

ver små og lever et stille liv og koncentrerer sig om deres pri-mære aktiviteter.

Det er Idrætssamvirket Aarhus’ opgave at favne alle disse for-eninger og nye tiltag i idrætten.

Administrative byrder

Idrætsforeninger oplever, at ad-ministration bliver en større og større arbejdsopgave i hverda-gen. Bogholderi, medlemsregi-strering og kontingentopkræv-ning tager megen tid.

Desuden er det netop disse om-råder, som er de sværeste at fin-de frivillige til at udføre. Idræts-samvirket vil gerne bidrage til at løse nogle af disse udfordringer for de idrætsforeninger, som synes, at netop disse opgaver tager den energi, som kunne bruges andre steder.

Foreningslivi forandring


INDSATSOMRÅDERInddragelse - Kommunikation mellem Idrætssamvirket og medlemsforeningerne skal forbedres.

Differentiering af STORE og små

idrætsforeninger. Alle skal ses som en ressource.

Foreningsudvikling gennem uddannelse af ledere og organisationsudvikling.

Administration – Det skal bare være LETTERE at være bogholder, at registrere medlemmer ogopkræve kontingent iidrætsforeningen.

Bedre IT-løsning og IS som samarbejdspartner.

IS skal samarbejde med specialforbund og udviklings-konsulenterne i arbejdet.

IS skal være en primær samarbejdspartner for idrætsforeningerne.

HANDLINGERAfholde debatdage/aftener med både formelle og uformelle idrætsledere.

Udvikle kommunikationen på eksisterende på platforme

Tema-arrangementer for idrætsledere.

IS skal øge idrætsforeningernes kendskab til mulighederne for, at IS overtager bogholderiopgaver, medlemsregistrering og kontingentopkrævning.

IS skal øge idrætsforeningernes kendskab til redskaber til fast- holdelse og rekruttering af ledere.

FRIVILLIGHED OG FORENINGSLIV

TILSKUD


HANDLINGER Møder med de idrætsforeninger, som bruger såvel kommunale som private haller. Dernæst de som udelukkende bruger private idrætshaller.

Alle idrætsforeninger skal have mulighed for at ytre sig.

Udarbejdelse af en analyse om priserne på brug af private haller samt de tilskud, som udbetales til hallerne.

Afholdelse af et fyraftensmøde om tilskuddene i Aarhus Kommune.

Aarhusianske idrætsfor-eninger modtager tilskud fra Aarhus Kommune.

For mange idrætsforeninger er tilskud og kontingentbetaling det økonomiske fundament un-der idrætsforeningens aktivitet.

Ifølge Folkeoplysningsloven er Aarhus Kommune forpligtet til - indenfor Folkeoplysningslovens rammer - at udbetale såvel akti-vitetstilskud som lokaletilskud til idrætten.

Adersbestemte tilskud

Aktivitetstilskuddet udbetales iflg. lovgivningen til alle 4 – 24

årige, som er medlemmer af en idrætsforening. Loven giver mu-lighed for at differentiere tilskud-det. I Aarhus Kommune udbetales et aktivitetstilskud til de 5 – 17 årige, som er tre gange så højt som til de 18 – 24 årige.

Den økonomiske ramme er stort set den samme hvert år, men antallet af børn og unge, som søges tilskud til hvert år, ændrer sig. Derfor kan tilskuddet ændre sig en smule fra år til år. Der udbetales ikke tilskud til alders-gruppen 0 - 4 år.

Lokaletilskud ydes til idrætsfor-

eninger, som har egne eller leje-de lokaler, og Aarhus Kommune har pligt til at udbetale lokale-tilskud efter Folkeoplysningslo-vens regler.

Flere tilskudsmuligheder

Idrætssamvirket vil gerne kigge nærmere på aktivitetstilskud, til-skud fra kommunens udviklings-pulje, lokaletilskud samt øvrige tilskud.

Det kunne være, at justeringer af tilskuddene kunne optimere mulighederne for idrætsforenin-gerne, samt gøre det ”lettere at være idrætsforening.”

Aktivitets- oglokaletilskud

INDSATSOMRÅDER Gennemgang af tilskuds-mulighederne sammen med foreningerne og AarhusKommune.

Det kunne være, atjusteringer af tilskuddene kunne optimere mulighedernefor idrætsforeningerne, samt gøre det ”lettere at være idrætsforening.”


Det er i disse år et stort tema, om frivillige skal løfte flere og måske anderledes opgaver end de kerneopgaver, som vi løser i dag.

Snakken om partnerskaber er dagsordensat af politikere i stat og kommune.

Vi skal alle være opmærksomme på, at det for nogen er et ønske, at civilsamfundet skal løse disse opgaver på grund af den dårlige samfundsøkonomi, og hos andre er det et oprigtigt ønske om at inddrage idrætten. Fordi idræt-ten faktisk har mange kompe-tencer og mange muligheder.

Frivillighed af lyst

Vi må aldrig glemme, at frivillige er frivillige af lyst, og at tvang ophæver begrebet frivillighed og kan skabe modvilje.

Idrætssamvirket skal være syn-ligt, oplyse og samarbejde med idrætsforeninger, hvis de ønsker at indgå partnerskabsaftaler med kommune, virksomheder, organisationer, institutioner eller andre.

Mange muligheder

Idrætssamvirket kan løfte admi-nistrative opgaver for idrætsfor-eningerne, således at dette ikke bliver en udfordring for idræts-foreningerne ved indgåelse af partnerskaber.

Samtidig skal vi være opmærk-somme på, at der er muligheder for at udvikle partnerskaber i alle kommunens forskellige magi-stratsafdelinger.

Idrætssamvirket tager udgangs-punkt i følgende definition på partnerskab:

Partnerskabergennem handlinger

”Et partnerskab er en struktureret, gensidigt forplig-tigende og dialog-baseret samar-bejdsform mellem organisationer fra forskellige sek-torer, der ved at kombinere deres ressourcer og kom-petencer arbejder sammen for at løse konkrete proble-mer, udvikle pro-cesser og/eller nye aktiviteter.”

Tvang ophæver begrebet frivillighed og kan skabe modvilje.


PARTNERSKABER

HANDLINGERUdarbejde materiale, som idrætsforeningerne kan støtte sig til.

Ansættelse af løntilskudsmedarbejdere, studentermedhjælpere eller andre til at løfte opgaverne i samarbejde med foreningerne.

Afholde temaaftener/gå hjem møder om partnerskaber – ud fra læresætningen – det er nemmere at tæmme en vild laks end at puste liv i en død sild.

Afholde fyraftensmøder med de store idrætsforeninger.

Afholdelse af debataftener med relevante personer i den aarhusianske iværksætterverden.

Afholde møder med Sundhed & Omsorg, Børn og Unge samt Sport og Fritid om hvilke potentielle områder, som kunne være interessante at foreslå idrætsforeningerne at indgå aftaler om.

INDSATSOMRÅDER


Undervejs forlader mange ildsjæle et byggeprojekt, fordi de ganske enkelt er brændt ud, og ikke orker længere.Det kan tage år, før foreningen ser resultatet af sine anstrengelser.

Flere og bedrefaciliteter

Flere, bedre, mere moderne og tidssvarende faciliteter. Faciliteter er omdrejningspunktet for alle idrætsaktiviteter.

Idrætshaller, sale, svømmebassi-ner, græsbaner, kunstgræsbaner, havnebassiner, skøjtehal, skoven, vandet og alle andre faciliteter som benyttes hver dag af idræts-foreninger i hele Aarhus. Det er vigtigt, at alle disse faciliteter fremstår indbydende og altid kan benyttes til de mange for-skellige idrætsgrene, som ønsker at benytte faciliteterne.

Høje lejepriser

Det er et stort problem, at idræts foreningerne, gennem op-rettelse af selvejende institutio-ner og fonde, skal optage store lån for at kunne etablere idræts-haller og kunstgræsbaner. Store lån betyder som regel også store afdrag, hvilket også betyder høje priser på udlejningen af idræts-faciliteterne.

I Idrætssamvirket har vi tilken-degivelser fra idrætsforeninger, som afholder sig fra at sende børn og unge på kunstgræsba-ner alene på grund af den høje timeleje. Årsagen til den høje timepris skal findes i politikernes beslutning, om ikke at ville finan-siere anlægsomkostningerne til kunstgræsbaner 100 %.

Vi er i Idrætssamvirket klar over, at Aarhus ligesom vores omgi-velser står i en økonomisk svær situation, og at pengene til drift og vedligeholdelse er en om-kostning, som Aarhus Kommune ønsker at begrænse.

Det fritager dog ikke kommu-nens politikere for at tage et ansvar i forhold til etablering af nye, flere og moderne faciliteter.

Hvis det er politikernes holdning og intention, at idrætsforenin-gerne i fremtiden selv skal afhol-de driften af idrætsfaciliteterne, bør det være på vilkår, som er ri-melige for de frivillige forenings-ledere i idrætsforeningerne.

Anlægstilskud bør hæves

Anlægstilskuddene til faciliteter-ne skal hæves væsentligt. Det vil blandt andet betyde, at mange flere vil have mulighed for at benytte kunstgræsbanerne til fodboldtræning og kamp, og at timelejen i mange idrætshaller vil finde et leje, som er rimeligt.

Mange idrætsforeninger øn-sker - på trods at de vanskelige vilkår - at bygge en ny idrætshal. I Idrætssamvirket er vi i kontakt med langt de fleste, som gør sig disse overvejelser.

Vi ser, at mange idrætsforenin-ger efter en årrække, kan stræk-ke armene i vejret og juble over,

at nu står den nye facilitet der og er klar til brug. Vi glæder os alle over produktet og er glade på foreningens vegne.

Ildsjæle brænder ud

Vi ser også, at undervejs forlader mange ildsjæle et byggeprojekt, fordi de ganske enkelt er brændt ud, og ikke orker længere. Det kan tage år, før foreningen ser resultatet af sine anstrengelser.

I Idrætssamvirket ønsker vi, at det skal være lettere at være idrætsleder, og vi vil arbejde på, at processen skal optimeres, både i relationen til Aarhus Kom-mune og måden, som den en-kelte idrætsforening organiserer sig på i sit eget byggeprojekt.

INDSATSOMRÅDERForbedre idræts -foreningernes kontakt til de kommunale myndigheder fra idè til handling.

Øge opmærksomheden på fonde og puljer.

Øge mulighederne for øget anlægstilskud til idrætsbyggeri.


FACILITETER

HANDLINGERAfholdelse af fyraftensmøder.

Udarbejdelse af prioriteringsliste som omhandler idrættens større byggeprojekter.

Igangsætning af pilotprojekt om forenings drift af kommunale faciliteter.

I samarbejde med Aarhus Kommune etableres en gruppe af embedsfolk på tværs af Magistratsafdelingerne, som skal tilgodese en mere effektiv behandling af byggeprojek ter.

Dette kommer til udtryk ved, at antallet af kommunale idræts-faciliteter, finansieret af Aarhus Kommune, er kraftigt reduceret, at tilskuddene til træner- og lederuddannelser er reduceret, og at vedligeholdelsen af de kommunale faciliteter er blevet ringere og ringere. Hvis Aarhus Kommunes økonomi ikke tilla-der at udvikle idrætten sammen med idrætsforeningerne, eller Aarhus Kommunes politikere nedprioriterer denne vigtige indsats, hvordan ser fremtiden for idrætten så ud?

Risiko for frafald

Færre faciliteter og ringere vedligeholdelse kan få den konsekvens, at flere vælger for-eningslivet fra. Enten stopper de helt, vælger den individuelle tilgang og vælger fællesskabet fra, vælger den kommercielle tilgang - hvilket jo selvfølgelig fratager kommunen en forplig-tigelse -eller bare fortsætter på de vilkår, som eksisterer. For vore børn og unge vil dette være ikke mindre end en katastrofe. Idrætsforeningerne kan samtidig

Fremtidensidræt i AarhusKommune

ikke forvente, at Aarhus Kom-mune alene tager ansvaret for at udvikle idrætsforeningerne. Vi i foreningerne må også selv tage initiativ og ansvar. Dette gælder både på det økonomiske, aktivi-tetsmæssige samt det organisa-toriske niveau.

Som nævnt under afsnittet om faciliteter, kan det godt være, at de lokalområder i kommunen, som har økonomiske mulighe-der for selv at løfte aktiviteter og faciliteter, i stigende grad skal gøre dette, mens de områder som ikke har hverken de menne-skelige eller de økonomiske res-sourcer, skal have støtte til det.Et er sikkert – idrætsfaciliteter skal være for alle byens borgere. Uanset social status og økono-misk formåen.

Kommercielle aktører

Idrætsforeningerne ligger i dag i konkurrence med store kom-mercielle aktører på motions-markedet. Tidligere var det en selvfølge, at det var idrætsfor-eningerne, som arrangerede de store motionsløb i kommunen.

Sådan er det ikke længere. Flere af de største motions løb arran-geres af kommercielle aktører. Dette gælder både løb og cyk-ling. Retfærdigvis skal det siges, at nogle af disse arrangører giver tilskud til idrætsforeninger. Det trækker i den positive retning. Det er dog ikke alle, som tilgode-ser idrætsforeninger.

Både Aarhus Kommune og idrætsforeningerne har en stor interesse i at udvikle idrætsfor-eningernes muligheder for at lave store idrætsbegivenheder. Dette vil give mulighed for, at udvikle stærke økonomisk vel-stillede idrætsforeninger. Ikke mindst, hvis udviklingen trækker i retning af, at foreninger i højere grad selv skal finansiere drift at faciliteter.

I Idrætssamvirket Aarhus ønsker vi et meget tæt samarbejde med Aahus Kommune om idrættens og idrætsforeningernes fremtid i kommunen. Vi ønsker, at vi i stedet for en økonomisk bureau-kratisk tilgang til udviklingen i stedet indgår i et forpligtende samarbejde om fremtiden.


Idrætten i Aarhus Kommune har ligesom skoler, daginstitutioner, ældreområdet og andre centrale områder været berørt af de seneste års økonomiske krise.

Hvordan kommer Idrætssamvirket i tættere kontakt med foreningerne


FREMTIDENS IDRÆT

INDSATSOMRÅDERAktivt præge den idrætspolitiske debat i forbindelse med kommunalvalget i 2013.

Øge opmærksomheden på mulighederne hos Lokale og Anlægs-Fonden, RealDania og andre store fonde.

HANDLINGER

Invitere Rådmanden for Sport og Fritid samt idrætspolitiske ordførere til dialog med Idrætsforeningerne.

Skrive læserbreve og debatindlæg i forbindelse med kommunalvalget.

Afholde debataftener for foreningerne.

Udvikle idrættens strategier i ”Vores Fælles Idræt – fælles indsats.”

Vi ønsker ikke, atdet skal værekommunale administrativelettelser, som skaldanne udgangpunktfor udviklingen.

Vi ønsker, at det er idrætten og idrætsforeningerne, som skal være udgangspunktet.

Idræts-faciliteter skal være for alle byens borgere. Uanset social status ogøkonomisk formåen.

KontaktIdrætssamvirket AarhusIdrættens Hus VestStadion Allé 708000 Aarhus C

Tlf.: 86 14 52 52

www.idraetssamvirket.dk

E-mail: [email protected]

Idrætssamvirket Aarhus ønsker at få et langt tættere samarbejde med sine medlemsforeninger.En travl hverdag kan ofte skabe afstand mellem organisation og medlemsforeninger. Dette er ikke Idrætssamvirkets ønske. Vi ønsker at ind-drage medlemsforeningerne i langt højere grad i vores beslutningsprocesser.

Det er vigtigt for Idrætssamvirkets bestyrelse, at beslutningerne i fremtiden hviler på et grundlag, som er besluttet af idrætsforeningerne.

Det giver et solidt grundlag for at træffe fremti-dige beslutninger, og samtidig giver det validi-tet, når Idrætssamvirkets formand, bestyrelses-medlemmer og sekretariatsleder skal diskutere idrætspolitiske spørgsmål med kommunens politikere.

Idrætssamvirket har gennem årene benyttet sig af nyhedsbreve og vores hjemmeside som kom-munikationsmiddel ud til idrætsforeningerne. Vi har informeret, når vi synes, at vi havde no-get, som foreningerne kunne have nytte af, eller hvis vi havde konkrete oplysninger, som skulle ud til foreningslivet.

Flere spørgsmål til foreningerne

Vi har måske ikke været så gode til at spørge, hvad idrætsforeningerne har på hjerte.

Det er netop dette, vi ønsker at fokusere meget mere på.

Vi ønsker at øge antallet af møder med idræts-foreningerne, og desuden vil vi også øge antallet af besøg hos foreningerne.

Tættere kontakt medidrætsforeningerne

It skal hjælpe dialogen på vejIdrætssamvirket arbej-der løbende med at udvikle på it-området.Facebook er en af de muligheder, som vi ser kan øge dialogen. Vi er meget glade for at have en direkte kontakt til alle de demokratisk valgte idrætsledere ude i foreningerne gennem vores nyhedsbreve, men vi ønsker også at få kontakt til de øvrige idrætsledere i idræts-foreningerne.

Tilmeld dignyhedsbrevØnsker du at modtage IdrætssamvirketsNyhedsbrev på e-mail så tilmeld dig her, klik...

Tilmeld nyhedsbrev.

Find senestenyhedsbrev, kik her...


Kontakt via sociale medier

Vi tror og håber på, at facebook og andre so-ciale medier kan være med til at skabe kon-takten mellem idræts-samvirket og alle de idrætsledere, som til dagligt laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde og måske har en hel masse på hjerte, som kan være med til at ud-vikle og løfte idrætten i fremtiden.

Stedet hvor alle der holder af Idræt i Aar-hus Kommune debatterer og holdes ajour på stort og småt - alt det som har betydning for idrættens vilkår, muligheder og udvikling kan Facebookbru-gere dele med hinanden.

isfacebookLogin

http://www.idraetssamvirket.dk/


http://www.idraetssamvirket.dk/tilmeld_nyhedsbrev.asp

http://www.idraetssamvirket.dk/nyhedsbrev.asp

https://www.facebook.com/pages/Idr%C3%A6t-i-Aarhus/282405388459397




DIALOG

Debatoplæg fra Idrætssamvirket

Med ”Vores Fælles Idræt – fælles indsats” vil Idrætssamvirket sammen med jer skabe foran-dring gennem handlinger.Det vil ikke alene være Idrætssamvirkets besty-relse, som skal tage stilling til de relevante temaer og områder.Idrætsforeningerne vil også blive inddraget.Facebook er en af de muligheder, som vi ser kan øge dialogen.

Stedet hvor alle der holder af Idræt i Aarhus Kommune debatterer

Idræt i Aarhus delte et link.Vær med i debatten på Idræt i Aarhus

PRESSEMEDDELELSE

Idrætssamvirket Aarhus på Facebook

Idrætssamvirket Aarhus har gennem længere tid arbejdet på at skabe et informations- og debat-forum for alle i Aarhus Kommune der holder af idræt . Vores nye tiltag hedder – Idræt i Aarhus .

Hvordan kommer Idrætssamvirketi tættere kontakt med foreningerne ?

Synes godt om Tilføj kommentar Del

Synes godt om Tilføj kommentar Del Synes godt om Tilføj kommentar Del



Læs hele pressemeddelelsen Se ogsåwww.idraetssamvirket.dk









http://www.idraetssamvirket.dk/files/Facebook/Idraet_i_Aarhus/Idraet_i_Aarhus_-_PRESSEMEDDELELSE.pdf



Vi ønsker at give et indtryk af, hvordan vi ser idrætten og idrættens muligheder forudvikling.


Idrættens mulighederi Aarhus

AFSLUTNING

Som nævnt i indledningen er dette dokumenten forkortet udgave af ”Vores Fælles Idræt –fælles indsats.” Vi ønsker at give et indtryk af, hvordan vi ser idrætten og idrættens muligheder for udvikling.

Der er andre områder, som vil blive beskrevet. Kulturhovedstad 2017, eliteidrætten og ESAA, Skole-idrætten og samarbejdet med idrætsforeningerne, evt. heldagsskolen og dennes indflydelse på børnenes idrætsaktiviteter i foreningerne er andre områder. Der kommer sikkert flere væsentlige områder.

Vi glæder os til at præsentere hele

”Vores Fælles Idræt – fælles indsats” for jer.

2013 – 2016

Sammen skal vi opnå resultater

Idrætssamvirket AarhusIdrættens Hus Vest, Stadion Alle 708000 Aarhus Ctlf: 86 14 52 52 e-mail: [email protected]

Vores Fælles Idræt – fælles indsats

vores fælles idræt - fælles indsats (pdf. fortløbende a4)

Documents