BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

ANIMA

Sommer/Efterår 2011 - ÅRGANG 11 # 2

NORDISKE PELSFARME2011: NYE AFSLØRINGER FRA

KYLLING ET ANSIGT I MASSEN

DYRENES STEMME-

LUFTIGE LØFTER

Når der skal fiskes stemmer til et valg kommer politikere ofte med store løfter. Men når det bliver hverdag omsættes løfterne så til handling og forbedringer for dyrene eller arkiveres tankerne i støvede gemmer uden nogensinde at blive til virkelighed? Vi har kigget tilbage på de valgløfter der blev givet i 2007 og ser hvad der skete for dyrene. Des-værre viser reultaterne, at der flere steder er langt fra løfter til handling.

Nye afsløringer fra danske mink-farme viste endnu engang, at de mange garantier der var blevet givet om at tidligere billeder var et udtryk for brodne kar og enkeltstående tilfælde, ikke stemte overens med virkeligheden. Avlere og politikere havde lovet, at der nu var styr på tingene. Men billederne viste noget helt andet.

Men hvad skal der til for at sager om svigt og mishandling af dyr ikke bare bliver til et øjebliks forfærdelse, når billeder ruller over tv-skærmen eller et hurtigt løfte fra politikere, der ønsker at virke handlekraftige? Det kræver en aktiv bevægelse for dyrebeskyttelse, som husker og holder folk ansvarlige for de løfter, som de giver.

Det skal vi ikke mindst gøre fordi de krav vi stiller på dyrenes vegne er rimelige og fornuftige. Vi kræver at levende væsner bliver behandlet med omsorg og ikke som maskiner, der kan bruges efter behag og for at skabe den størst mulige fortjeneste. Derfor skal vi ikke acceptere nogen undskyldninger for ikke at hjælpe dyrene, hvadenten det er henvis-ninger til økonomi eller tradition. Man kan ikke sætte en pris på dyremis-handling og det skal ikke være lovligt eller acceptabelt at holde dyr under forhold, som man ved vil føre til at de lider. Her skal politikerene vide, at vi står fast og at dyrevenner både holder øje med dem og stemmer.

Det meste forandring starter dog ikke med politikere og beslutningstagere. Forandringen spirer fra roden, og når en tilstrækkelig stor gruppe i be-folkningen ikke vil finde sig i tingenes tilstand, så kommer beslutnings-tagerne på banen. Forandringen kommer langsomt over tid ved at vi alle taler med vores venner og fami-lier om dyrenes forhold og med eget eksempel inspirerer. Det kan vi alle love at gøre og så kan vi være sikre på fremskridtene nok skal komme.

Ingen forandring ville være mulig uden støtte fra alle vores fantastiske medlemmer og Anima lover hver dag at gøre alt, hvad vi kan for at de som ønsker at glemme bliver nødt til at huske og handle.

Eline Aggerholm, Formand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

anima

De fleste ved efterhånden, at mink ikke trives i små bure. Alligevel var det noget overraskende, at det stod så galt til, som billederne viste. Ikke kun for dyrevenner, men også de offentlige myn-digheder og politikere, der var blevet stukket blår i øjnene af branchens tidligere løfter. Men hvad skete der så? Virker kontrollen?Overraskelsen over billederne var måske allerstørst hos den nye direktør for Fødevarestyrelsen Per Henriksen. Han var både rystet og overrasket over tingenes tilstand.

”Der er ingen tvivl om at med de optagelser der har været her i løbet af sen-sommeren og efteråret, så vil det være baggrund for at vi får en dialog med kontrollørerne og siger, at de skal være ekstra opmærksomme på om der er bidsår, der ikke bliver taget hånd om, det er klart. Det her synes jeg da er et tankevækkende fund og vores kontrol kan kun blive bedre”

- Per Henriksen, Veterinærdirektør

En gennemgang af den offentlige kontrol, som visse politikere men-er kan løse alt, viste, at kontrol-lørerne ofte kun har 0,5 sekunder til at se et enkelt dyr. Så kan det vist ikke overraske nogen, at

De optagelser Anima modtog dokumen-terede mere end 400 dyr med skader.

MINK & MISHANDLINGHVAD SKETE DER? En kort opsummering fra kampagnen

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

rigtig mange skadede og syge dyr bliver overset. Efterfølgende har det vist sig, at kun meget få kontrollører noterede, hvor længe de havde brugt på en kontrol. Det har ministeren lovet at ændre, så man i fremtiden kan få et reelt overblik over, hvor meget tilsyn, der bliver ført med de enkelte dyr.

ForBUD MoD MinkFArMe?Den nemmeste løsning er selvfølgelig at forbyde minkfarmene og dermed slutte dyrene lidelser. Enhedslisten valgte denne kurs, da de fremlagde et lov-forslag om at forbyde minkavl i Danmark. Selvom argumenterne er lige til højre-benet, da man allerede har forbudt ræve-farme netop fordi dyrene heller aldrig kan trives i bur, så var støtten begrænset. “Det er ikke praktisk muligt under produk-tionsforhold at tilbyde dyrene forhold, der er bare nogenlunde acceptable” Per Clausen

Desværre var det kun partiet Fokus der bakkede op i første omgang. Debatten viste dog tydeligt, hvor visse politikere stod. Hans Kristian Skibby fra DF, der er valgt i samme kreds som formanden for de danske pelsdyravlere angreb således forslaget med enorm kraft. Udstyret med tal af Kopenhagen Fur blev han ved med at påstå, at branchen giver 20.000 arbejdspladser, selvom det virkelige tal er nærmere 6000.

Andre der udmærkede sig negativt var Torsten Schack Pedersen fra Venstre, der i protest for minkavlerne iførte sig et lånt tørklæde af minkpels.

Fra de partier der ikke støttede forslaget var der blandede udmeldinger. SF meldte ud, at de ønsker at fremsætte et forslag, der vil give mink i Danmark forhold, der svarer til de bedste i Europa, for det har de langt fra i dag.

Radikale Venstre støttede ikke en af-vikling, men erklærede sig åben for evt. at forbedre dyrenes forhold. Konservative, Venstre og Dansk

De optagelser Anima modtog dokumen-terede mere end 400 dyr med skader.

MINK & MISHANDLINGHVAD SKETE DER? En kort opsummering fra kampagnen

KA

MPA

GN

EN

YT

Folkeparti afviste mere direke at give minkene yderligere forbedringer og mente de initiativer, der allerede er taget om uddannelse af minkavlere og mere kontrol var nok. Socialdemokraterne fulgte overvejende den samme linje, men kritiserede regeringen for ikke at have gennemført uddannelseskrav til mink-avlere.

teknisk UhelDPelsindustrien har gennem annoncer og pressen igen og igen fortalt, at de mange lovovertrædelser, der bliver fundet på pelsfarme kun var af teknisk karakter. Og det sagde man til trods for, at der var tale om manglende beskæftigelsesmate-riale til dyrene eller ulovlig indretning af burene. Efter den nye skandale irettesatte både justitsministeren og fødevareministeren industrien og bekræftede, at den slags overtrædelser handler om dyrevelfærd. Så nu bliver det sværere for pelsindust-rien at løbe fra, at over halvdelen af de danske minkfarme bryder reglerne for dyrevelfærd.

sAGen i korte trÆk

I 2009 modtog Anima optagelser fra 34 mink og rævefarme - optagelser der dokumenterede groft uforsvarlig behandling af dyr og som gennem Operation X fik massiv dækning.

Som konsekvens af disse afsløringer besluttede daværende Fødevaremin-ister Eva Kjær hansen at indføre kon-trol af alle landets ca 1450 pelsfarme i 2010 - farme som ellers kun ville have haft besøg hvert 20. år.

Kontrolrapporterne viste, at der var omfattende lovbrud på landets minkfarme og at avlerne fortsat ikke tog dyrevelfærd alvorligt. Men ud af de 13 millioner mink inspektørerne hævdede de havde set, synes Anima det lød mystisk, at de “kun” havde fundet ca 400 dyr med skader.

Det stod nemlig i skærende kontrast til at det materiale Anima havde mod-taget fra blot 27 farme - hvoraf der var solid dokumentation på over 400 dyr med alvorlige skader.

En nærmere undersøgelse af Føde-varestyrelsen kontrol viste dog, at inspektørerne umuligt kunne have set alle de dyr de påstod, bl.a. var der kun en inspektør til at se en farm med 50.000 dyr - og gennemgang af tidsforbrug på farme viste, at en inspektør kun ville have ½ sek til at undersøge et dyrs sundhedstilstand.

DU BetAler reGninGenImens de danske pelsdyravlere med store annoncer, fører sig frem med hvor meget de bidrager med til den danske økonomi, så viser tal fra Fødevareministeriet, at den kontrol der har været nødvendig pga. branchens slendrian foreløbigt har kostet skatteyderne ca. 10 millioner kr. Vi ved ikke om pelsavlerne er parat med en ekstra indbetaling til den fælles husholdning, men vi holder ikke ligefrem vejret i spænding.

Bibi Ghost har gennem flere år været en af de mest spændende designere i Danmark. Med sine flotte og meget forskellige kollektioner overrasker hun altid. Men der er en ting, som man ikke vil finde på catwalken til hendes shows og det er pels. “Vi bruger ikke pels i vores kollektioner og vi har heller ikke tænkt os at gøre det i fremtiden” udtalte designeren, da vi talte med hende og hun bliver dermed del af et eksklusivt selskab, der tæller en stadig større del af det danske mod-ebillede. To af de førende mærker for børnetøj i Danmark, Katvig og Ticket 2 Heaven har også for nyligt bekræftet, at de aldrig kunne finde på at bruge ægte pels i deres kreationer.

De fleste børn føler en naturlig omsorg for dyr og intet ville gøre dem mere triste end at finde ud af, at jakken på deres flyverdragt havde betydet stor lidelse for en pelset ven. Så vi håber, at flere børnetøjsproducenter vil følge eksemplet.

Bibi Ghost - pelsfri

Animas kampagne for at overtale Danmarks største detailkæde Føtex til at stoppe deres salg af pels har endelig båret frugt. Føtex har med-delt, at de har besluttet ikke længere at forhandle pels fra vilde dyr, som ræve, mink og sæler.

Det er sket efter en længere under-søgelse af dyrenes forhold og er et klart bevis på, at enhver virksomhed, der tager sit sociale ansvar alvorligt og bruger tid på at undersøge dyre-velfærden på pelsfarme i sidste ende må komme til den konklusion, at det ikke er acceptabelt at sælge pels.

Der er tale om et kæmpe fremskridt for pelsdyrene, men desværre over-vejer Føtex stadig om man vil stoppe med at forhandle kaninpels.

Du kan se mere om de forhold, som kaniner bliver opdrættet under på vores hjemmeside. Grundlæggende er der ingen forskel på de burmiljøer, som man holder mink og kaniner i.

Send din ros til Føtex for det store skridt de har taget for at beskytte dyrene og bed dem samtidig indføre en pelsfri politik, der også inkluderer kaniner.

Føtex dropper mink, ræv & sæl

Vil du have lækre opskrifter hver uge og inspiration til at spise mere grøn mad? Så kan du tilmelde dig e-nyhedsbrevet fra kampagnen Meat Free Monday, som vi tidligere har skrevet om her i bladet. Kampagnen udsender et ugentligt nyhedsbrev på dansk og er en god res-source til at følge med i alt, hvad der rør sig om grøn og dyrevenlig livsstil. Du kan tilmelde dig via vores hjemmeside ved at søge på “meat free monday”. Flere og flere byer, skoler og personer har taget konceptet til sig. Alene i USA viser nye tal, at over 50% af befolknin-gen kender kampagnen og 27% siger, at den havde fået dem til at spise mindre kød til gavn for dyr, miljø og deres sundhed.

Gratis ugentlig grøn opskrift

NY

T FRA A

NIM

A

Att: henrik kirketerpDansk Supermarked A/SBjødstrupvej 188270 Højbjerg

Det historiske forbud mod import af sælpels til EU er endt som en succeshistorie for sæler og de som taler dyrenes sag. Efter forbuddet trådte i kraft er antallet af sæler, der nedslagtes med køller og rifler i Canada styrtdykket. Mange hunderedetusinde dyr bliver reddet fra en gru-som skæbne, hvilket også var formålet.

Men Canada og Norge er rasende og nægter at anerkende problemerne. I stedet for at oprette langsigtede arbejdspladser f.eks. med øko-turister, der ønsker at opleve sælerne i deres naturlige miljø, så har man valgt at bruge sine penge på dyre advokater, der har startet den ene sag efter den anden mod EU. Det gør de, fordi man ønsker at fratage EU muligheden for selv at bestemme, hvilke varer der skal sælges på det indre marked og muligheden for at kunne forbyde ting, befolkningerne i Europa finder umoralske.

Anima følger sagen tæt og arbejder sammen med vores kollegaer i organisationer over hele Europa for at sikre, at forbuddet bliver opretholdt og forhåbentlig kun bliver et blandt mange, der kan stoppe uetiske overgreb på dyr.

Norge og Canada vil forhindre sælforbud

Malene Birger har gennem snart mange år været uimod-tagelig for fornuft, når det gælder hendes brug af pels. Selvom Malene Birger altid har været en del af IC Companys har deres pelsfri politik ikke inkluderet firmaet, da Malene

Birger selv ejede 51% af aktierne. Dette ændrede sig, da IC Companys tilbagekøbte alle aktier, så firmaet nu ejer 100% af Malene Birger, hvor designeren i dag blot er ansat. Hermed bør IC Companys’ pelsfri politik, som gælder for alle mærker der er ejet 100% af IC Companys, træde i kraft for Malene Birger.

Desværre har firmaet dog endnu ikke meldt officielt ud, at de tager dette helt logiske skridt. IC Companys har tidligere fedtet med sin pelspolitik, da man i

2008 pludselig annoncerede, at man igen ville sælge pels, for kun måneder senere at genetablere den pelsfri linje.

Det vil naturligvis været fuldstændig uacceptabelt, hvis IC Companys bryder deres egen politik og lader Malene Birger sælge pels i fremtiden.

Malene Birger har gennem flere år haft et samarbejde med pelsfirmaet SAGA, som er de finske avleres brand.

”Vi er et anstændigt firma, og derfor handler vi kun med an-stændige firmaer. Vi vil være helt sikre på, at dyrene har levet under ordnede forhold og ikke er blevet behandlet på svinske måder,” siger Lars Søndergaard, der oplyser at By Malene Birger køber al sin pels fra firmaet SAGA.

Men som du kan læse på side 10-11 er forholdene i Finland om muligt endnu værre end i Danmark og Malene Birgers forsikringer til forbrugerne var kun varm luft. Nu er det på tide, at IC Companys tydeligt signalerer, at de tager afstand fra dyremishandling – en gang for alle.

Malene Birger- håb for rævene

HAVETS

GIGANTER

KAMPEN FORK

AM

PAG

NE

NY

T

valfangst har i årtier stået højt på den politiske dagsorden indenfor dyrebeskyttelse. Hvem husker ikke den fantastiske bog og tegnefilm Samson & Sally? Bevægelsen mod hvalfangst, som fører

helt tilbage til 1970’erne, har ført til at så godt som alle lande i dag er stærke modstandere af kommerciel hval-fangst.

De problemer man oftest peger på i forbindelse med hvalfangst er 1: Drabs- metoden med at harpunere et enormt stort pattedyr er ekstremt smertevold-ende, langsommelig og dermed gan-ske inhuman og 2: De fleste hvalarters bestand er skrumpet så meget, at de betragtes som meget truede dyrearter.

Den Internationale Hvalfangst Kom-mission, IWC, vedtog i 1982 at man fra og med 1986 ikke længere måtte fange hvaler til kommerciel brug. Kun hvalfangst til videnskabelig brug i begrænsede kvoter er tilladt. Kun få lande var modstandere af denne beslutning, herunder Norge og i særdeleshed Japan. Sidstnævnte har ufortrødent fortsat sine hvalfangstak-tiviteter, blot under dække af at der er tale om fangst til forskningsmæssig brug.

HVAlKRIGJapans hvalfangst har skabt voldsom politisk debat gennem de sidste 10 år og organisationer som Sea Shepherd har arbejdet hårdt for at stoppe denne. Sea Shepherd er blevet meget kendte i medierne, hvor de fx på Animal Planet har fået deres eget dokumen-tarprogram, Whale Wars, hvor man følger strabadserne på det åbne hav. Sea Shepherds metoder er meget direkte.

Det handler ikke om at dokumentere, at japanerne fanger hvaler i et hval-reservat, det handler om at stoppe aktiviteterne her og nu. Dette sker bl.a. ved at afskære japanernes hvalfanger-skib fra hvalerne, kaste miljøvenlige stinkbomber på hvalfangerdækket, forsøge at få et reb til at stoppe skibsskruen og mange andre kreative og noget kontroversielle tiltag.

Japanerne er kendte for at give igen og sidste år kulminerede ’krigen’ med, at japanerne sejlede direkte ind i en af Sea Shepherds mindre både, den såkaldte Ady Gil. Det var en livsfarlig manøvre, som på mirakuløs vis ikke førte nogle større kvæstelser med sig. Båden, som havde kostet 2,5 million dollars, blev dog totaltsmadret.

Det er altid lykkedes for Sea Shepherd at begrænse japanernes samlede fangst, men i år, for første gang no-gensinde, valgte japanerne at afbryde fangsten midt i sæsonen pga. Sea Shepherds chikane. På det tidspunkt havde japanerne kun nået at fange 16% af hvad de fangede året før.

Om dette betyder, at Japan er helt færdige med sine hvalfangstaktiviteter ved vi ikke endnu, men hvalerne kan ihvertfald glæde sig over at ca. 800 af dem blev reddet, fra at lægge krop til en dødbringende harpun i denne sæson.

KAMPEN FOR

H

I løbet af de sidste 100 år har drabsmetoderne ændret sig minimalt. Her er et uddrag af en beretning Dr. Harry Lillie skrev, da han arbejdede som læge på et hvalfangerskib for ca. 50 år siden:

”Hvis vi kan forestille os en hest som har to eller tre eksplosive kroge fastsiddende i dens mave og som bliver tvunget til at trække en slagterbil gennem Londons gader, imens det strømmer ud med blod i rendestenden, så har vi en ide om drabsmetoden. Hvalfangerne indrømmer selv at hvis hvaler kunne skrige, så ville branchen stoppe, for ingen ville kunne holde det ud.”

Troubled Waters, rapport fra 2004

• Den mest almindelige drabs-metode er brug af harpuner med eksplosive granater.

• De typiske arter man dræber er finhval, vågehval, brydeshval, sej-hval, kaskelot og pukkelhval.

• Japan, Island og Norge dræber sammenlagt over 2500 hvaler hvert år.

• Som resultat af Sea Shepherds kampagne blev Japans drabstal i år over 800 lavere end deres kvote.

FACTS OM JAGTEN

fur

Til højre kan du se et udvalg af de mange kendte, som gav deres stemme for et forbud mod minkavl i Danmark. Du kan se flere på anima.dk. Hiv plakaten ud af bladet og sæt den op.

against

Den finske dyreretsgruppe Oikeutta Eläimille kunne i foråret afsløre en ny overbevisende undersøgelse af den finske pelsindustri. En research-gruppe har i al hemmelighed foretaget inspektioner af 80 pelsfarme gennem hele 2010.

Næsten 10% af Finlands pelsfarme er dermed dokumenteret af under-søgelsen, som er den mest grundige foretaget i Finland nogensinde.

Materialet er mildest talt chokkerende: Ræve med afbidte ben, kannibalisme af ræveunger, store åbne ubehand-lede sår, alvorlige skader, stereotyp adfærd og paralyserede dyr er blot noget af den meget voldsomme dyremishandling billederne dokumen-terer.

Materialet inkluderer optagelser fra mange såkaldt “certificerede farme”, farme der tilsyneladende skulle have udemærket sig ved at have en høj dyrevelfærd. Undersøgelsen inde-holder optagelser fra mere end 20 certificerede farme og noget af den værste dyremishandling er fundet på disse farme.

En certificeret farm blev besøgt over tre omgange gennem tre måneder og de samme syge og ubehandlede dyr blev fundet ved hvert besøg.

Det er ikke første gang den finske befolkning får øjnene op for forholdene på pelsfarme. Allerede sidste år kunne Oikeutta Eläimille afsløre lignende optagelser fra 32 farme.

Det nye materiale dokumenterer end-nu engang den iboende dyremishand-ling der er del af at indspærre vilde rovdyr i små bure, hvor de ikke har mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.

Diskussionen om hvorvidt pelsavl skal være tilladt starter nu igen i den finske befolkning og parlament - imens venter millioner af mink, mårhunde og ræve i de trange bure på at få besejlet deres skæbne.

Siden forbuddet mod ræveavl trådte i kraft i 2009 med en udfasning på 15 år er antallet af fungerende rævefarme raslet ned år for år.

Pr 1/5 2011 er der således kun 10 fungerende rævefarme tilbage af de ca 30 farme, der opererede før forbuddet.

RÆDSELSFARMERÆDSELSFARMEFINSKEFINSKE

10 rÆVeFArMe tilBAGe i DAnMArk

KLAR TIL FORSVAR: Finske pelsavlere poserer med geværer og masker for at skræmme dyreaktivister væk fra farmene.

UD

LAN

D

Vi kan ikke vise de værste ting fra undersøgelsen her, men hvis du tør se branchen i øjnene så besøg: tarhauskielto.fi

Der blev dokumenteret øjeninfektioner på over 85% af farmene

OFFICIEL KONTROL BEKRÆFTER MASSIVE PROBLEMEREn efterfølgende kontrol af finske pelsfarme har vist, at situationen er miserabel. Kontrollen blev udført af dyrlæger og viste, at over 60% af pels-farmene ikke overholdt loven.

I modsætning til hvad avlerne sikkert vil hævde, så siger Evira (tilsvarende den danske Fødevarestyrelse) tydeligt, at overtrædelserne ikke er isolerede hændelser. Der er heller ikke tale om uvidenhed eller manglende evner. Sagen er kort sagt den, at ikke kan betale sig økonomis at følge reglerne, bl.a. ved at vedligeholde bure, som ellers kunne skade dyrene.

Når man ser på de billeder, der tidligere er kommet fra pelsfarme i Finland kommer tallene desværre ikke som en overraskelse. Pels fra Finland sælges under mærket SAGA, der har samarbejdet med flere danske designere såsom Malene Birger og Baum und Pferdgarten.

NY AFSLØRING FRA FINSK RÆVEFARM

Arbejderpartiet i Norge (svarende til danske Socialdemokrater) på deres landsmøde i år vedtaget at abejde for en afvikling af pels-industrien. Det kan betyde at alle pelsfarme i Norge må lukke.

Med Arbejderpartiets beslutning danner der sig nu et flertal i regeringen for en afvikling af industrien. Og det får afgørende betyd-

ning, når pelsdyropdræt skal vurderes igen i 2013.

Beslutningen kommer i kølvandet på afsløringer af elen-dige forhold for pelsdyr på norske farme. Et forbud mod pelsdyravl er ligeledes støttet af landets dyrlægeforening samt en udtalelse fra landets råd for dyreetik.

Dermed tyder meget på, at Norge bliver det første land i Norden, som vil afvikle pelsdyravl fuldstændigt. Dan-mark har tidligere forbudt avl af ræve, men der findes stadig over 1000 minkfarme i Danmark.

Der er over 200 mink- og rævefarme i Norge og industrien er blevet afsløret 3 år i træk i grov vanrøgt og

mishandling. Følg udviklingen på: dyrsfrihet.no

RÆDSELSFARMERÆDSELSFARMEAFSLØRETAFSLØRET

nYe FreMskriDt For PelsDYr i norGe!

Også mårhunde indespærres og dræbes for deres pels i Finland

AK

TUE

LT

Yderligere blev det fremhævet, at forbrugerne åbenbart skulle være ans-varlige for om køerne kom ud.

”Om kvierne og køerne skal ud 150 dage om året. Der har vi fra Social-demokratiets side sagt, at vi har det sådan i dag, at forbrugerne har et alternativ”, udtalte Bjarne Laustsen.

Det må siges, at der er et stykke fra den tale til en utvetydig støtte til at køer altid kan komme på

græs 150 dage om året.

Social-demokraterne var dog ikke ene om at trække i land. Dansk

Folkeparti vendte

også

på en tallerken. I sin ordførertale sagde Rene Christensen:

”Vi ser meget gerne, at både køer og kvier kommer på græs, hvor det er muligt, men man må også sige, at når man taler med landmænd rundtom-kring forskellige steder i landet, viser det sig, at det ikke er alle landmænd, der har de her muligheder. Og derfor er det svært at sige, at lovgivningen skal dække det hundrede procent, og at alle skal på græs ... Så derfor synes vi, at det er vanskeligt også på det her område at lave lovgivning.”

I sidste ende stemte Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Fokus for at køerne skulle på græs, som de havde lovet.

Antallet af køer der kommer på græs er stadig faldende, og i dag sker dette kun for 33% af alle køer ifølge Viden-center for landbrug.

DyREPOLITI OG DyREFORSøGDer har været meget debat om poli-tiets behandling af dyreværnssager. Skulle politiet uddanne spcialiserede betjente, der kunne tage sig af disse

- efter stemmerne var talt op...

Anima undersøger før hvert valg, hvad forskellige politikere vil gør i forhold til dyrevelfærd. Men er der forskel på, hvad politik-

erne lover dyrevenner, inden der skal stemmes, og hvad der faktisk sker, når der forhandles og træffes beslutninger i Folketinget. Et nyt valg står for døren i Danmark og vi har kigget nærmere på, hvad der faktisk skete med de sager, som vi spurgte de politiske partier om inden valget i 2007.

De fleste partier har i perioden skiftet ordfører for dyrevelfærd, men det burde ikke ændre et partis løfter, at der bliver skiftet ud på posten. Det er ikke et personligt løfte, men et løfte givet til vælgerne som repræsentant for et parti.

KøER På GRÆSStadig færre køer kommer på græs i Danmark. I takt med at mælkeproduktion bliver mere industrialiseret og de enkelte besætninger større og større, så kommer køerne aldrig udenfor. Spurgte man politikerne i 2007 skulle det ændres. Partierne blev spurgt ”Vil jeres parti arbejde for, at det bliver lovpligtigt, at alle køer skal på græs mindst 150 dage om året”. Alene De Konservative var modstand-ere af at gøre det til et lovkrav, at køer skulle på græs 150 dage om året og Venstre undlod at svare.

Men da sagen skulle behandles i Folket-inget blev den klare udmelding noget mere mudret. Ordfører Bjarne Laustsen fra Social-demokraterne sagde nu pludselig, at det kun var indtil en række staldsystemer, som blev anbe-falet af en arbejdsgruppe var indført, at køer skulle have lov til at komme på græs.

Under debatten sagde Bjarne Laust-sen:

”Der har vi jo så det rigtig gode incitament, at hvis landmanden synes, det er rigtig træls at skulle lukke sine kreaturer ud 150 dage om året, har han her muligheden for at slippe ved at sørge for, at de får de forhold indtil vi har de staldsys-temer, som er oplistet i den rapport her, skal kreaturerne lukkes ud”.

Dyrenes valgAnima: Vil jeres parti arbejde for, at det bliver lovpligtigt, at alle køer skal på græs mindst 150 dage om året Socialdemokraterne: Ja

Dyrevelfærdsordfører Bjarne Laustsen (S)

sager eller skulle der oprettes en sær-lig afdeling af politiet, der udelukkende holder fokus på dyreværnssager. I vores måling var der næsten ingen op-bakning til et seperat dyreværnspoliti og derfor var det ingen overraskelse, at der heller ikke i Folketinget var stemning for DFs forslag.

Måske er det lettere at stå fast på de ting partierne har lovet ikke at gøre noget ved.

Andre områder som øget støtte til udvikling af alternativer til dyreforsøg har ikke rigtig været på bordet, så det er vanskeligt at sige noget definitivt om, men omvendt er det trist at ingen tog initiativ til at gøre deres holdning til handling. FORBuD MOD SÆLPRODuKTEREU vedtog et forbud mod import af produkter fra kommerciel sæljagt. De fleste partier angav, at de ville støtte et sådant forbud. I sidste ende undlod Danmark at stemme, da loven blev vedtaget i EU, men bag scenen blev der lobbyet kraftigt for at stoppe den, hvilket heldigvis ikke lykkedes.

Mest påfaldende var måske, at Per Stig Møller som udenrigsminister for De Konservative havde opgaven at føre an i modstanden til trods for at partiet havde svaret, at de ville støtte indførslen af et importforbud. Radikale Venstre havde ligeledes lovet at støtte importforbuddet, men Europaord-fører Lone Dybkær talte imod og kom med syrlige bemærkninger om Brigid Bardot. SF viste omvendt støtte til for-slaget bl.a. ved at indkalde til samråd med udenrigs- og justitsministeren.

- efter stemmerne var talt op...SVøMMEVAND TIL MINKAlle partier lovede at støtte at arbe-jde for svømmevand til mink som en velfærdsforbedring. I sidste ende, som man kan læse andetsteds i dette blad trak stort set alle partier hurtigt i land.

LuFTIGE LøFTERDet er velkendt, at en valgkamp bring-er mange løfter og at disse ikke altid bliver indfriet. Alligevel må man som dyreven undre sig over, at visse partier på helt konkrete spørgsmål om mindre og rimelige forbedringer for dyrene svarer et, men gør noget andet.

Er dyrevelfærd i virkeligheden priori-teret så lavt, at ordførerne ikke har sat sig ordentlig ind i de spørgsmål de skal arbejde med og derfor svarer i blinde? Eller er man bange for at fortælle vælgerne, at man faktisk ikke har tænkt sig at skabe forbedringer på områder, som vil have bred opbakning i befolkningen?

Et kig tilbage på spørgsmål og svar i forbindelse med Folketingsvalget i 2007 viser, at man ikke skal tage løfter for gode varer og at det er vigtigt, at holde øje med, hvad politikerne rent faktisk gør, når først de tager deres plads i Folketinget.

Dyrenes valg

Skal køer på græs 150 dage om året eller leve hele deres liv i staldsys-temer?

Det var et af de spørgsmål som politik-erne vendte 180 grader på efter stemmerne var talt op.

KA

MPA

GN

EN

YT

Burhøns er om noget billedet på det industrielle landbrug. En fugl der ikke engang kan stærkke sine vinger og må leve hele livet stående på trådnet i et lille bur.

EU har siden 1999 arbejdet på et forbud mod burhøns og salg af æg fra burhøns. Loven er ikke ideel, da den åbner for at bruge såkaldte modificerede bure, selvom al forsk-ning peger på, at dyrenes ikke får bedre velfærd i sådanne anlæg. I de modificerede bure skal der bl.a. være mulighed for at dyrene kan støvbade og bruge en siddepind.

Alligevel er EUs lovgivning vigtig. Ikke mindst fordi mange ægproducenter vil vælge helt at stoppe med at bruge bure i stedet for at investere i nye bure. Så selvom der ikke bliver tale om et totalt forbud mod bure, så vil millioner af høns alligevel komme til at leve i stalde, hvor de i det mindste kan strække deres vinger og vende sig om.

Når man ser hvor beskedent et frem-skridt der egentlig bliver krævet af landbruget, som samtidig har haft 12 år til at gennemføre dette, så er det forstemmende, at lande som Polen har forsøgt at stoppe eller udskyde forbuddet. Naturligvis med den be-grundelse, at man lettere kan tjene penge i en mere intensiv produktions-form som burhønseanlæg.

Anima har sammen med vores kolle-gaer over hele Europa presset på for, at der ikke sker nogen udskydelser af forbuddet og har bl.a. mødtes med Polens ambassade i Danmark for at levere et klart budskab.

Skuffende nok fik vi her at vide, at danske ægproducenter sælger de burhønseanlæg, som skrottes i Dan-mark til Polen, selvom avlerne ved, at de snart bliver ulovlige. Sikkert vel vidende, at der vil være manglende håndhævelse af loven og at man dermed dømmer tusinder af høns til fortsat at leve i ulovlige og gru-somme bure.

Michele Danan fra organisationen-Compassion in World Farming udtaler: “Når lande som Polen beder om udsættelse af regler, som alle har kendt til i 12 år, så kan det ødelægge den politiske beslutsomhed på EU-niveau og det kan være farligt, hvis offentligheden ikke lægger et stærkt modpres”

Anima har derfor krævet af landbruget sætter en stopper for denne eksport og holder hånd i deres egne medlem-mer, så man ikke siger et men gør noget andet. Danmark har nemlig i EU arbejdet for at der ikke skulle gives udsættelser for forbuddet.

REDFREMSKRIDTET

HJÆLP BURHØNSPå vores hjemmeside kan du finde vores protestform, hvor du hurtigt og enkelt kan sende en protest til Polens ambas-sade, så er du med til at hjælpe burhønsene!

Besøg anima.dk

Bente Tolley fra Anima mødes med Polens ambassadør for at presse på for hønsene.

Dyreværnsloven er baseret på beskyt-telse af det enkelte dyr som individ. Det er ikke acceptabelt at et enkelt dyr bliver behandlet dårligt, uanset hvor mange dyr der måtte blive holdt i en besætning. Men et er, hvad der står i loven og noget andet er, hvordan denne fortolkes i praksis.

Ved at se i nogle af de supplerende love, som beskriver, hvordan enkelte dyrearter behandles, får man et godt indtryk. Hvor meget plads en slagte-kylling tildeles, beregnes i loven ikke efter, hvor mange dyr der lever i en stald, men efter hvor mange kilo ”kød” der er per kvadratmeter.

Det er ikke svært at forestille sig, at hensynet til det enkelte dyr ikke er stort, når man skriver sådan i loven.

KORT OG HåRDTSlagtekyllinger bliver udruget på et rugeri, hvorefter de skal transporteres og lever de næste 5 uger i en stald.

Mange vil ikke over-leve så længe, men

de ”heldige” vil herefter

blive transporteret til slagteriet og herefter ende på grillbarer og i køl-ediske.

DEN DER LEVER SKjuLT LEVER GODTAvisen 24 Timer bragte for nyligt en uge lang rapportage om slagtekyl-lingernes liv og måtte konstatere, at de ikke kunne få lov til at bruge et eneste billede fra danske kyllinge stalde eller slagterier. Kort forinden kunne Politiken strække den danske fjerkræ-branche til at levere et enkelt foto til en artikelserie, hvorpå man absolut ikke så noget blod, selvom det var fra et slagteri. Fjerkræslagterierne forbød simpelthen billeder. Det skyldes Ifølge chefkonsulent Henrik Bunkenborg fra Landbrug & Fødevarer, at “reaktionen på slagtebilleder i medierne er tit meget stærk og følelsesladet”. Anne Gitte Elbronn fra Rose Poultry supplerer og siger “Det er meget, meget svært at forklare forbrugerne, hvad der sker, når et dyr dør”. Derfor har man så valgt at holde det skjult.For branchen ved kort sagt, at hvis

danskerne fik mulighed for at se, hvordan dyrene bliver behandlet i et helt almindeligt opdræt af slagtekyl-linger, så ville lørdagskyllingen nok ryge af menuen.

MANDAGSKyLLINGHvis fjerkræbranchens reklame-kampagner har ville fortælle os om familiehygge og rare stunder, så må virkelighedens slagtekyllinger opleve en evig mandag. Deres liv er hårdt uden lindring eller beskyttelse og slut-ter med en grusom slagtning.

Du kan være med til at fortælle alle om kyllingernes forhold ved at dele Animas hjemmeside ”5 uger i hel-vede med dine venner” eller bestille folderen ”Du kan stoppe dyremishand-ling” og uddele den til dine venner og familie.

At reducere sit kødforbrug ved at fravælge kylling er nok det største en-keltstående skridt, man kan træffe for dyrene. Du kan se lækre vegetariske opskrifter, der minder om kylling på vores hjemmside.

Hvis du nogensinde har set Animas un-dervisningsvideo ”Lad os spørge dyrene”, så vil du have stiftet bekendtskab med kyllinger, der regulerer temperaturen i deres stald via kontakter, lærer hvilken farve beholdere deres foder serveres i ved at se det på videofilm eller klarer sig

SmaRtgennem komplicerede labyrinter for at skaffe sig adgang til en rede, hvor de kan lægge æg.

Høns kan mere end de fleste forestiller sig og minder meget om de hunde og katte, som vi lever side om side med.

BEStIL Et GRatIS

FREMSKRIDTET I MASSEN

Som ENkyLLLING

VEGEtaRISk StaRtER kItHver dag vælger nye medfølende mennesker at sige “Nej” til dyremishandlingen i landbruget og skifter kødet på tallerkenen ud med lækre vegetariske retter. Bestil dit eget gratis vegetariske starter kit på animas hjemmeside: www.anima.dk/vskDu kan også hente hjælp fra forummet: www.vegetarkontakt.dk

id: 42695

TomatDej:

2 dl grahamsmel

1 dl hvedemel

1 knivspids salt

½ dl olivenolie

¾ dl vand

Fyld:

1 løg, skrællet og skåret i både

5 st. tomater, i både uden kernehus

5 soltørrede tomater, hakket

10 sorte oliven, hakket

150 ml sojafløde el. havrefløde

1 spsk. hvedemel

2-3 kartofler, skrællet og revet

1 tsk. tørret rosmarin

1 tsk. tørret timian

1 hvidløg, presset

Tilbehør:

Oregano

Grøn salat

tærteIngredienser

Nyd denne lune og lækre tærte på en smuk sensommer dag.• Tænd for ovnen på 200° C.

• Bland grahamsmel, hvedemel og salt i en skål.

• Tag en gryde og opvarm vand og olivenolie i få minutter.

• Olivenolie og vand tilsættes melbland- ingen og saml dejen.

• Rul dejen ud og læg den i bunden af et tærtefad. Prik huller i tærtebunden med en gaffel.

• Bag tærtebunden i 20 min. i forvarmet ovn.

• Løg, tomater, oliven og soltørrede tomater klargøres.

• Bland sojafløde, hvedemel, kartofler, hvidløg og krydderier i en gryde.

• Varm blandingen ved svag varme i 5-10 min.

• Fordel grøntsager og fyld i de forbagte tærtebunde og bag tærten i yderligere 30 min. ved 200° C.

• Når tærten er bagt, drys med oregano.

• Tærten serveres med en grøn salat.

Velbekomme!

Af: Kristian Brygger