dyrenes stemme vinter 2015

DYRENES STEMME

STOR REDNINGSAKTION

NY KAMPAGNE:

GENNEMBRUD I KINA

FRA FÆNGSEL TIL FRIHED

DE HAR DET VÆRRE END

BURHØNS

GENERATIONDYREVENLIG

ANIMAS MEDLEMSBLAD VINTER 2015, ÅRG. 15 #3

Historien om en kalvJeg var på vej ud af døren til et møde på Christiansborg, da telefo-nen ringede. Personen i den anden ende fortalte om en sag, som hun håbede, at vi kunne hjælpe med. En kalv var blevet efterladt alene på en mark, fordi en landmand ikke havde kunnet fange den, da de andre dyr var blevet flyttet. Nu havde den ligget på marken i ni dage og sygnede langsomt hen. Et opkald til det lokale politi gav ingen støtte. Betjenten i den anden ende manglede tydeligvis forståelse og interesse for sagen. Hans holdning var at man skulle lade behandlingen af køer være op til dem, der har for-stand på det. Der findes bestemt gode og brave betjente, som gør en stor ind-sats for dyrene. Men ligeså mange mennesker oplever skuffelse over manglende handling, når de melder en alvorlig sag. Anmelderen endte med selv at lave en redningsaktion. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at politiet ikke kan prioritere sager, hvor dyr åbenlyst lider og har brug for hurtig hjælp.

Efter samtalen tog vi budskabet med til politikerne og det var noget, der gjorde indtryk. For én ting er tal og statistikker, men det er svært ikke at reagere hvis man kan fores-tille sig at se den lille forladte kalv i øjnene. Derfor har vi brug for et dyrepoliti i Danmark.

Thorbjørn SchiønningTHORBJØRN SCHIØNNING

KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

35 10 70 70 [email protected]

LEDER & KAMPAGNESEJR

DE TRE BETJENTE I NORGES FØRSTE dyre-politienhed stiller sig op foran politista-tionen i Trondheim med store smil. De brænder for at gøre en forskel for dyrene og nu har de fået et rygstød mted enorm opbakning fra landets politikere. Det er tydeligt at se stoltheden i deres øjne og en smittende entusiasme om det pioner-arbejde, som de skal begynde på. Deres arbejde er i første omgang et forsøg, der skal bevise hvor vigtig ordningen er. Flere af landets ministre er også på plads, da betjentene møder pressen.

„Dyr er hjælpeløse i kløerne på nogen, der udøver vold, de er afhængige af at nogen ser dem og af at de som har begået volden får deres straf. Det er også vigtigt at hæve strafniveauet. Til de som måtte mene, at dette tiltag er en fejlprioritet, så vil jeg

understrege, at dette også er et forebyg-gende tiltag i kampen mod vold mod men-nesker“ fortæller landbrugsminister Sylvi Listhaug.

Selvom betjentenes arbejde til en start er på forsøgsbasis understreger justitsminis-ter Anders Anundsen, at det er vigtigt for ham, at det ikke blot bliver et pilotprojekt. Betjentene skal opbygge viden, så de kan fungere som et kompetencecenter. Så kan de erfaringer der høstes bruges, når der forhåbentlig skal oprettes et dyrepoliti i resten af landet.

DEN FØRSTE MÅNEDDen nye enhed for dyrekriminalitet dæk-ker politikredsen Sør-Trøndelag, hvor der bor omkring en kvart million mennesker.„I første omgang skal vi sikre gode ar-

DYREPOLITI INDFØRES I FLERE NORDISKE LANDE

Sverige har gennem en årrække haft et dyrepoliti i Stock-holm, og succesen med ordningen har betydet, at den langsomt har spredt sig til flere dele af landet. Nu har også Norge fået deres første dyrepoliti og vi har taget pulsen på den nye enhed, som kan være et forbillede for et dyrepoliti i Danmark.

2 DYRENES STEMME, VINTER 2015

NYHEDER4 Salling pelsfri

5 Anima i EU-parlamentet

PELSDYR6 Ulovlige pelsfarme afsløret 8 Fra fængsel til frihed

KINA8 Kina: Generation dyrevenlig

HØNNIKER12 I bur for livet

LANDBRUG14 Jay fik sin frihed

TYREFÆGTNING18 EU-parlamentet ser rødt

18

6

12

Indholdsfortegnelse

INDHOLD & KAMPAGNESEJR

DYREPOLITI INDFØRES I FLERE NORDISKE LANDE

FAKTA:

Kun i 3% af danske sager, hvor men-nesker dømmes for overtrædelser af dyreværnsloven fradømmes de retten til at arbejde med dyr efterfølgende.

Fra en dansk dyreværnssag bliver an- meldt til der falder dom går der 403 dage i gennemsnit.

Stockholm har et dyrepoliti. Her be-handler man hvert år ca 300 sager. I København har man kun 6-7 sager på et år.

bejdsgange i etaten. Når politiet opdager dyremishandling i situationer med anden kriminalitet, skal man reagere i forhold til dyrene også“, siger koordinatoren Martin Rønning, der mener det er vigtigt, at betjentene arbejder bredt: „Det er vigtigt for os, at dyrepolitiet skal være for alle dyr - familiedyr, produktionsdyr og vilde dyr, alle skal have lige værdi.“

SAGEN OPKLARETKort tid efter enhedens oprettelse får de deres første alvorlige sag. En 19-årig har tortureret og dræbt katte. Sagen bliver op-klaret og under forhøret tilstår han at have voldsfantasier om både dyr og mennesker. Dermed bliver en uhyggelig forbrydelse opklaret og sagen bekræfter samtidig forbindelsen mellem vold mod mennesker og dyr.

At dyrene får deres egen politienhed markerer en vigtig holdningsændring, og forhåbentlig vil forsøgsordningen blive permanent.

Norges skridt er en stor sejr i arbejdet for et samfund, der respekterer dyr, og tager dem alvorligt. Men der er stadig meget arbejde, inden vi ser et lignende resultat i Danmark. Det er den sag, som Anima taler hver eneste dag og som vores kampagne for et dyrepoliti skal være med til at få helt i mål.

1

2

3

3DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015

NYHEDER

FOR TO ÅR SIDEN TOG ANIMA KONTAKT til Salling omkring deres store pelssalg, og det resulterede i et møde med koncernens indkøbschef. På mødet fik indkøbschefen fakta omkring, hvordan pels produceres, og der blev vist filmklip om, hvordan ka-niner opdrættes i bittesmå bure under forhold, der gør, at mange kaniner dør i produktionen. Der blev også vist billeder af prærieulve i Nordamerika, der fanges i smertefulde rævesakse, inden de bliver til pelskraver på vinterjakker.

”Jeg oplevede, at Sallings indkøbschef tog vores argumenter alvorligt, og da vi viste ham filmoptagelserne, var det tydeligt, at

Salling pelsfri

Slut med elefant- ridning

FEMØREN1-3 Okt.

2015

FEMØREN1-3 Okt.

2015

FEMØREN

www.oktoberfest.dk

Torsdag1.10

TIL KUN

1/2 LITER FESTØL25,-

Torsdag - Fredag 16 - 23Lørdag 14 - 23

MEDBRING KUPON OG MODTAG:

HV Vista Taurito, kat. 3Afrejse fra København og Billund den: 11/11, 18/11, 25/11 og 2/12.Pris pr. person v/2 pers. i 2-vær. lejl. med begrænset havudsigt.Få mere information og bestil på www.spies.dk/mxgrancanariaHusk at oplyse tur-nr. 3876 og MX ved bestilling.

Gran Canaria

Rejs 1 uge fra 2.999,-

Danmarks mest læste dagblad ONSDAG DEN 30. SEPTEMBER

ØST

Danske tøjbutikkersiger nej til pels DYREVELFÆRD. En lang række tøjforhandlere har valgt at boykotte pelsprodukter efter pres fra kunder og dyreværnsorganisationer. »Når vi ikke kan finde pels, som vi er 110 procent sikre på, er ansvarligt produceret, vil vi hel-

lere sige nul pels i vores forretning,« siger Lars Højgaard Rasmussen, stormagasinchef i Salling, som er blandt 207 danske pelsfrie forhandlere. Auktionshuset Kopenhagen Fur tager boykottene med sindsro.

Carl Holst (V) bliver på Christiansborg, selv om han stopper på posten som forsvarsminister, siger han. POLFOTO

Q: Et kæmpe nederlag for regeringen

EXIT. Carl Holst er færdig som for-svarsminister efter 93 dage på po-sten. »Det er et kæmpe nederlag for regeringen. Det er Løkkes gode ven,

det er hans bannerfører og et af hans stærkeste kort, der falder,« siger me-troxpress’ politiske kommentator, Henrik Qvortrup. Det voksende pres

på Carl Holst betød, at han i går selv valgte at trække sig. Sådan lød den officielle udmelding, men Qvortrup er skeptisk.

HjælpEnFlygtningJens hjalp Bashar og Bushre: ‘De har en lys fremtid’

10

SportStor dansk dag i Champions League

45

6°

MORGEN EFTERMIDDAG

16°

Vejret

MX FeedZuckerberg forklarer: Derfor gik Facebook ned

18

SIDE 4

SIDE 8

Elefantrideture er populære attraktioner på visse chartermål, bl.a. i Thailand. Hvad mange ikke er klar over er, at elefanterne ikke frivilligt lader turisterne kravle op på ryggen af dem.

han ikke brød sig om dyrenes behandling,” fortæller Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Efter mødet valgte Salling at stoppe ind-køb af nye pelsprodukter, imens de un-dersøgte emnet nærmere.

I september måned var Animas pelskam-pagne en forsidehistorie i MetroXpress og her udtalte Sallings stormagasinchef, Lars Højgaard Rasmussen, følgende:”Når vi ikke kan finde pels, som vi er 110 procent sikre på, er ansvarligt produceret, vil vi hellere sige nul pels i vores forret-ning.”

ELEFANTEN BLIVER KNÆKKET BYDE FYSISK OG PSYKISK. Den bliver sat ind i et indeluk-ke hvor den ikke kan vende sig, og her bliver den slået med en kølle med en spids krog for enden, indtil den lærer at lystre.

Rejseselskaber som Star Tour, Apollo, Albatros Travel, Jysk Rejsebureau og nu senest Spies har taget kritikken til sig og fjernet elefantrideture fra deres udflugts-

programmer. Anima var på TV2 for at fortælle om problematikken og budskabet var klart: Dyr skal ikke lide for underhold-ning.

Også et af Animas medlemmer var med i nyhedsindslaget for at fortælle om sin egen oplevelse med en ridetur hun ved et uheld havde fået med i en rejsepakke:

”Det syn, der mødte mig, glem-mer jeg aldrig. Flere af elefan-terne havde små blodige sår og ar i hovedet og var bundet ind i tunge lænker. Mændene, der sad på elefanterne var udstyret med krogede spyd, som også er dem elefanterne bliver tortureret med helt fra starten, så de udvikler en enorm frygt for dem“

FORSIDEN AF METROXPRESS FRA D. 30. SEPTEMBER ‘15

Stormagasinerne Salling i Aalborg og Aarhus har traditionelt solgt rigtig meget pels – men nu hører det fortiden til.

Udover Salling er også Magasin helt fri for pels.


Grønne nyheder!

VEGGIE NYHEDER ER VORES HELT NYE FACEBOOKSIDE – her får du alle masser af inspiration til en dyrevenlig livsstil. Vi skriver bl.a. den nyeste informationer om lækre vegetariske produkter, giver rejse- tips og spændende interviews. Find siden på www.facebook.com/veggienyheder

100 x Foie Gras fri

DER BLIVER STADIG FØJET NYE restau-ranter og cafeer til vores liste over steder, der nægter at servere foie gras af hensyn til dyrene. Vores liste er nu på over 100 spisesteder og arbejdet fortsætter ufor-trødent. Du kan se listen på: www.anima.dk/foiegrasfri

3 HURTIGE FRA ANIMA

NYHEDER

Jul uden buræg

JULEHYGGEN FÅR ET KNÆK for mange når de finder ud af, at Karen Volfs populære julesmåkager er bagt med buræg. Hele julemåneden er vi på gaden for at fortælle om hønernes situation til de handlende. Du kan selv bestille materialer på: www.anima.dk/karenvolf

DETTE SKETE I SAMARBEJDE MED koali-tionen Fur Free Alliance, som Anima er for-mand for. Til arrangementet præsentere-de medlemmer af Fur Free Alliance en ny rapport om den skandinaviske pelsindus-tri. I rapporten fremgår med al tydelighed, de alvorlige dyrevelfærdsproblemer pels-dyrene udsættes for. Til arrangementet deltog en række EU-parlamentarikere,

herunder den socialdemokratiske grup-peformand Jeppe Kofod, som er næstfor-mand i parlamentets dyrevelfærdsgruppe. Kofod sagde bl.a at hvis ikke den skandi-naviske pelsindustri kunne forbedre dyrevelfærden markant, så måtte den lukke ned, ligesom det er sket i andre eu-ropæiske lande.

Som afslutning på arrangementet viste den berømte fotojournalist Jo-Anne McAr-thur nogle af sine barske øjenvidne-billed-er fra verdens pelsfarme.

Anima i EU-parlamentetTorsdag d. 15. oktober var Anima vært for et oplysningsarrangement om pels i Europa-parlamentet.

”Da billederne af de stressede og skadede dyr i små bure kom på, blev der helt stille i salen. Pludselig blev rapportens konklusioner lysende klare for tilhørerne. Jeg kunne se på poli-tikerne, at billederne gjorde et stort indtryk,” forklarer Animas direktør Joh Vinding (i midten), som stod for arrangementet.

Udover Salling er også Magasin helt fri for pels.

5DYRENES STEMME, VINTER 2015

ULOVLIGE RÆVEFARME AFSLØRET

KAMPAGNE • PELS

VI BEFINDER OS PÅ EN FALDEFÆRDIG RÆVEFARM i den vestlige del af Polen, knap 30 km syd for Poznan. Jeg er omgivet af små trådbure – de fleste på under 1m2. Skræmte øjne observerer mig fra burenes hjørner mens jeg fortsætter med at dokumentere ræven foran mig.

Anima øger fokus på Europas rævefarmeI 2009 førte Animas kampagne til et forbud mod rævefarme i Danmark. Siden har vi gradvist øget vores indsats for at stoppe industrien i resten af Europa. Vores research har vist at Polen er det vigtigste sted at gribe ind netop nu, så gennem det sidste år har Anima i samarbejde med den polske dyreværnsforening “Otwarte Klatki” (Åbne Bure) arbejdet på at dokumentere og an-melde brud på dyreværneloven på rævefarmene. Arbejdet har allerede ført til en række domme og bøder til avlerne.

“Hey, kom herover – jeg har brug for at du filmer det her” Ordren kommer fra Pawel. Der ligger ikke noget dikterende i hans ord, det er sådan han taler og sådan han er. Ingen udenomssnak, men direkte til sagen. Pawel er en mand af få ord, men når han taler lytter folk.

Jeg går ned gennem rækken af gamle udslidte bure. Han er al-lerede igang med at udfylde de papirer der skal overleveres til myndighederne. “Det er en gammel avlsræv,” siger han mens han skriver. Ræven står på bagben og læner sig mod burets ene væg. Han kan knap stå oprejst pga burets størrelse. Pludselig graver han febrilsk i trådnetttet, lyden af kløer der trækkes over tråd-nettet får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Han stirrer hele tiden gennem tremmerne mens han fortsætter med at skrabe, kradse og flå i trådnettet. Jeg sætter mit kamera mellem os, mit trofaste skjold, der gør det muligt at forblive fokuseret på min

AF: EWELINAS. SOLGAARD

Mit hjerte banker hurtigt og tungt i mit bryst idet jeg retter kameraet mod trådnettet. Det er længe siden jeg har drukket vand og varmen er begyndt at få mit hoved til at snurre. De pludselige hyl og skrig hjælper ikke på min koncentration. Jeg roder nervøst med fokusringen for at få et klart billede af ræven, der trykker sig mod burets fjerneste krog.


KAMPAGNE • PELS

opgave i situationen. Han stopper pludselig op og skifter taktik. Med sine tænder griber han om trådnettet og trækker så kraf-tigt at hele buret ryster. ”Prøv at se hans tænder og kløer”, siger Pawel. Et gys går gennem mig – poterne er blodige af at grave og kradse i buret. De fleste af hans tænder er knækkede og flere steder er der kun stumper tilbage. Buret bærer tydelige spor af hans forsøg på at undslippe, men jeg ved, at han aldrig vil komme igennem stålet.

Lovlige inspektionerPawel har taget mig med på en af de inspektioner, der gennem det sidste år er blevet en del af hans liv. Den polske lov tillader dyreværnsinspektører at bidrage til dyrevelfærdskontroller – en unik lov I Europa, som egentlig var beregnet på inspektioner af lænkehunde og andre kæledyr. Men det sidste år har vi brugt den til at komme bag pelsfarmenes høje mure og kaste lys over de forhold, dyrene lever under. Men det er ikke alle der er glade for denne nye brug af loven. Flere ræveavlere har allerede fået

bøder og politisager, så arbejdet er blevet mere vanskeligt og meget risikabelt. De polske ræveavlere er nemlig ikke bange for at ty til vold for at holde inspektørerne ude og det lokale politi lever sjældent op til deres ansvar.

En langsigtet strategiSolen går langsomt ned i horisonten, og tegner myriader af tråd-netsformede skygger over rævenes ansigter, som de følger os, da vi forlader farmen. Vi er færdige med dagens inspektion. Paw-el har noteret en lang række forhold, der nu skal anmeldes til myndighederne. “Det her vil højst sandsynligt føre til en række bøder” siger han. Nu skal vi hjem og arbejde videre med alle billederne og optagelserne.

Medierne har gennem det sidste år fået øjnene op for de store problemer på farmene og på baggrund af vores optagelser, bring-er de rapportager fra farmene. Historier der når ud til forbrugerne, modedesignere og politikere og skridt for skridt flytter den polske befolknings holdning til pels. Flere politikere diskuterer allerede et forbud mod ræveavl og mange modevirksomheder har, som I Danmark, valgt at indføre pelsfri retningslinier for deres firmaer.

Det er med tunge hjerter vi lukker lågen bag os til dyrene, som vi endnu engang efterlader i deres bure. Det her arbejde er ikke for alle – man skal være en særlig person for at kunne fortsætte med at se al denne lidelse i øjnene dag efter dag. Pawel er en sådan person. Og jeg er stolt af vores samarbejde med ham og hans kollegaer. “Jeg vil ikke lyve for dig, det er hårdt arbejde. Men dyrene har brug for mig – og det er alt jeg behøver at fortælle mig selv for at fortsætte arbejdet for rævene.”

Hele deres liv, som ikke varer mere end et år, står eller ligger rævene i bittesmå trådbure og venter på døden.

“Jeg vil ikke lyve for dig, det er hårdt arbejde. Men dyrene har brug for mig – og det er alt jeg behøver at fortælle mig selv for at fortsætte arbejdet for rævene.”- Pawel


KAMPAGNE • PELS

“SÅ KAN I GODT SKRUBBE AF!” brøler ræveavleren. Hans stemme er dyb og kommer som et pludseligt tordenbrag. Han er bred som en okse og hans pulsårer dunker tydeligt fra hans hals, imens han ophidset slår ud med armene.

Vi er på en rævefarm i Polen for at un-dersøge et tip om to ræveunger i nød. Vi ved de er slemt tilredte og har brug for akut hjælp, men avleren vil ikke frivilligt lade os tage dem med.

Ifølge polsk lov har dyreværnsorganisa-tioner ret til at fjerne dyr, som er i livsfare, og hvis situationen er så slem som vi fry-gter, så er vi klar til at handle på det. Loven er oprindeligt tiltænkt kæledyr og aldrig afprøvet på pelsfarme før. Vi rådfører os derfor med en advokat. Hun tænker over sagen og vejer sine ord, men konklus-ionen er klar: “Lovens ord er klart og tyde-ligt. Hvis et dyrs liv og sundhed er i fare hos den nuværende ejer, så kan dyret konfiskeres.”

AF: EWELINAS. SOLGAARD

Fra fængsel til frihedDet er alt vi har brug for at vide. Vi ved at avleren hverken er til at hugge eller stikke i, så hvis vores redningsaktion skal lykkes må vi flyve under radaren.

REDNINGENDet er tidlig morgen da vi nærmer os far-men. Solen kigger forsigtigt frem i hori-sonten og farver himlen orangerød med sit skær. Havde det ikke været for opgaven foran os ville det have været en smuk mor-gen. Men ingen af os kan nyde synet, da vi stille går op mod porten til rævefarmen.

Inde på farmen er der lysende øjne over-alt i morgengryet. Der er poter der kradser mod trådnet, korte skrig og langsomme sagtmodige hyl.

Vi finder hurtigt frem til de to ræveungers bur. Da jeg åbner låget til redekassen lig-ger de presset sammen I et hjørne og syn-et får mit hjerte til at briste. Pjuskede og hjælpeløse kigger de på mig med bange øjne, som om de spørger: “Hvad skal der nu ske med mig?”

De er tydeligvis aldrig blevet mødt med varme og kærlighed fra mennesker, for de trykker sig frygtsomt mod buret, og ryster over hele kroppen. Da vi har set på dem et stykke tid og de kan mærke, at vi ikke vil dem noget ondt, tør de langsomt op og begynder at kigge interesserede på os.

Den ene hvalp er lidt større og har lagt sig beskyttende foran sin ven for at skærme den. Den er også den første som rejser sig og går hen mod os. Da går det grusomme

Da jeg åbner låget til redekassen ligger de presset sammen i et hjørne og synet får mit hjerte til at briste. Pjuskede og hjæl-peløse kigger de på mig med bange øjne, som om de spørger: “Hvad skal der nu ske med mig?”


KAMPAGNE • PELS

Scan QR-koden og se den dejlige video af ræve-ungerne når de kommer ud og oplever naturen for første gang! Ingen voldsomme billeder.

overgreb de har været udsat for op for os.„Den kan jo slet ikke gå ordentligt, den har fået bidt sit ben af.“ Dyreværns- inspektøren Anitas ansigt bliver helt hvidt af forfærdelse. Ungen humper forsigtigt hen mod burets kant og giver min hånd et kærligt slik. Forfærdelsen bliver til vre-de. „Hvordan kan noget menneske tillade dette mod dyr?“, hvisker Anita til mig. Jeg ved godt at hun ikke forventer et svar, så jeg nikker indforstået.

I TRYGGE ARMEDen lille hunræv sitrer da jeg rækker ned og forsigtigt løfter hende ud af buret. Men det er som om hun mærker at jeg ikke vil hende det ondt og hun finder hurtigt ro I mine varme arme. Men der er ingen tid at spilde nu, ræveavleren kan komme hvert øjeblik, så jeg sætter hende forsigtigt ned I transportkassen.

Hanræven er større og lidt mere rolig – han kigger mig direkte i øjnene før vi sænker ham ned i kassen. Vi forlader hurtigt far-men for at bringe ungerne i sikkerhed og give dem dyrlægehjælp.

ET HELT NYT LIVNu begynder et nyt liv for ungerne. Vi tager direkte til dyrlægen, der giver en nødbe-handling på stedet. Dyrlægen roser os for at have grebet ind: “Var de blevet efter-

ladt i buret havde de haft nogle frygtelige måneder i vente, men med den rigtige om-sorg kan de begge leve rigtig gode ræve-liv nu. I har uden tvivl reddet deres liv ved at gribe ind.”

Og omsorg skal de få. Vi kører nu til deres nye hjem – et fristed for vilde dyr i det nord-lige Polen, hvor vores plejere er parat til at passe på dem resten af deres liv.

Første gang de tager et skridt ud på græs-set åbner sig en helt ny verden for dem. De snuser den friske luft ind og man kan se, at de er overvældede af alle indtryk-kene. Kort tid efter sover de tungt i deres nye rævehus. For hver dag der går bliver deres bevægelser mere naturlige og deres muskler stærkere. Snart leger de lystigt og boltrer sig som om de aldrig havde kendt andet.

De er legesyge og når man besøger dem forsøger de ihærdigt at få én med i deres brydekampe. Men lige pludselig ser de noget andet og løber over græsset efter en sommerfugl. De har fået deres frihed.

Frihed til at være ræve.


KINA

GENERATION DYREVENLIG

DA VI TRÆDER IND I KLASSELOKALET er der helt stille. Eleverne har alle ens træningsdragter på og rejser sig, så snart de hører læreren komme. Deres øjne er spændte og forventningsfulde. I dag skal de lære om dyrevelfærd, hvilket normalt ikke er på skoleskemaet i Kinesiske sko-ler, og som for de fleste er en ret eksotisk størrelse. Måske er de derfor ekstra op-mærksomme.

„Eleverne har ofte aldrig fået nogen under-visning i, at dyr føler ligesom de selv gør.Mange børn har en helt naturlig indlevelse og medfølelse. De bliver begejstrede over dyr, og de ser ikke et skarpt skel mellem mennesker og dyr, som mange voksne gør,” siger Ling Xi, der er lærer på sko-len. Men den naturlige begejstring, som mange børn har, bliver aflært i et sam-fund, hvor respekt for dyr ikke er noget, ret mange lærer om. Her kan undervisning gøre en forskel.

Ting i bevægelseEleverne, som Ling underviser, deltager i programmet Værn om livet, der uddanner børn i kinesiske skoler om dyrevelfærd. Det er undervisning, som er hårdt tiltrængt.

I Kina betyder ordet ‘dyr’ faktisk ‘ting i be-vægelse’. Sproget afspejler manges opfa-ttelse af dyr og viser tydeligt, at de fleste slet ikke overvejer, at dyr faktisk kan føle smerte og glæde. Derfor er det tydeligt, at skal man skabe en bedre verden for dyr i verdens mest folkerige land, så kræver det en ny mentalitet og den starter med oplysning og læring. Sammen med vores partnere er vi med til at finansiere undervisningen og i klassen kan man hurtigt se, at det er en klog in-vestering. Undervisningen tager udgangspunkt i hunde og katte, som en indgangsvinkel

til at forstå, at alle dyr skal behandles or-dentligt. Børnene får små opgaver med at farvelægge og diskutere, hvordan dyr bør behandles. Der er ivrig snak i grup-perne ved de små borde. Nu skal børnene forsøge at matche forskellige tegninger af dyr med det miljø, som dyrene helst vil leve i. På tegningen stirrer en bjørn ud fra et bur, hvor den står på to ben. På en an-den side er der en skov, men hvor vil bjør-

KINA: DYREVELFÆRD PÅ SKEMAETAF: JOHVINDING

10

KINA

GENERATION DYREVENLIGnen egentlig helst leve? Det giver meget at tænke over og børnene forsøger at sætte sig selv i dyrenes sted. Deres muskler for empati og medfølelse bliver styrket med hver øvelse og bagefter tager de deres nye viden med hjem til familie og venner. Dagens højdepunkt for eleverne er mødet med en rigtig hund. Huskien har besøgt mange skoler og er tålmodig, men en del børn forholder sig skeptisk. De har aldrig rigtig tænkt på en hund som et familiedyr, som man kan kæle for og hygge med. Men da isen er brudt, sætter de sig ivrigt på hug og kæler roligt for hunden. Effektivt arbejdeUndervisningsprogrammet har i løbet af sine første år uddannet 539 lærere, der nu kan undervise i dyrevelfærd og respekt for dyr. I alt har 13.700 børn foreløbigt modta-get uddannelse, og vi håber at det vil blive ved med at vokse i de kommende år. Der er en effekt af undervisningen nu, men endnu vigtigere, skal vi huske, at de børn vi underviser i dag er fremtidens beslutnings- tagere. Hvis de slet ingen forståelse har af dyrevelfærd, så vil den kritik Kina ofte får, for dårlig behandling af dyr, falde for døve ører. De vil simpelthen ikke forstå, hvad det er vi klager over.

Forandringens frøNår vi protesterer mod brutal behandling af dyr i Kina, som det fx finder sted ved hundekødsfestivalen i Yulin, så kan det ikke stå alene. Vi har i ligeså høj grad brug for at bygge op og give et alternativ. Der-for er uddannelse en ligeså vigtig strategi som redninger af dyr og dokumentation af deres ofte triste forhold er det.

Vores partnere i Kina er nøglen til at skabe forandring og når man er med til den un-dervisning de tilbyder, ser man forandrin-gen ske lige foran en. Den holdningsæn-dring vi har oplevet i Kina, hvor flere tager afstand fra mishandling af dyr, starter her.

Dagen er slut og børnene holder stolt deres tegninger frem for fotografen. De har hver tegnet et dyr, som de særligt godt kan lide. Der er alt fra kaniner til giraffer og grise på tegningerne. Det er tydeligt at de har fået meget ud af undervisningen og vil tage deres nye viden med sig ud i verden.

Som ringe i vandet spreder medfølelsen sig gennem det kinesiske samfund til gavn for alle dyr. I morgen går turen til endnu en skole.

Kiki viste vejenKiki er niece til en leder af en af vores partnerorganisationer i Kina. Da hun var 7 år holdt vi et planlægningsmøde i hendes hjem. Vi talte om mange emner, og efter at have leget pænt under mødet kom hun frem til os.

Kiki ville gerne have nogle af vores badges med et budskab om ikke at gå med pels, som hun kunne tage med til sine klasse-kammerater. Det endte med, at hun holdt en tale for sin klasse om dyrs forhold i pelsindustrien og efterfølgende startede en klub for respekt for dyr for hele skolen.

Kikis historie viser, at der tit bare skal plantes et frø for at starte en positiv udvikling, der kan vokse ud i hele samfundet.

11

KAMPAGNE • HØNNIKER

I BUR FOR LIVET I DANMARK LEVER MILLIONER

AF HØNNIKER UNDER FOR-HOLD, DER ER SÅ DÅRLIGE, AT DE EGENTLIG ER FORBUDT.


KAMPAGNE • HØNNIKER

I Danmark lever millioner af hønniker under forhold, der er så dårlige, at de egentlig er forbudt. Men på grund af et hul i loven er hønnikerne ikke omfattet af den lovgivning, der burde beskytte dem. Læs historien om de glemte dyr, der har det endnu dårligere end burhøns.

DE FLESTE VED, AT BURHØNS LEVER under rigtig dårlige forhold. Flere og flere bliver også klar over, at forholdene for høns i an-dre produktionsformer ikke nødvendigvis er så Morten Korch-agtige, som reklamer gerne vil have os til at tro. Men hvad mange ikke ved er, hvordan hønsene i landbruget lever, inden de begynder at lægge æg. De unge høns, de såkaldte hønniker, overses ofte - også af lovgiverne. Derfor er det al-mindeligt at holde dem under forhold, der er så dårlige for deres velfærd, at EU for længst har forbudt dem for voksne høns.

Hønniker holdes ofte i bure, hvor de sættes ind som daggamle kyllinger. I stedet for at putte sig under deres mors lune fjer er det deres skæbne at stå på et gulv af trådnet døgnet rundt. De har ikke engang krav på en pind at sidde på. De har heller ikke krav på nogen form for beskæftigelse, og de kan hverken skrabe eller støvbade. Nogle af hønnikerne bliver så stressede over ikke at kunne få deres naturlige be-hov opfyldt, at de bliver aggressive og begynder at plukke fjerene af sig selv og de andre i buret. Endnu mindre plads end burhønsDen manglende lovmæssige beskyttelse betyder, at landmænd kan stuve så mange hønniker sammen i burene, som de vil. I praksis lever hønnikerne på under halvdel-en af det areal, en burhøne lever på. ”Jeg har flere gange været i en stald med hønniker i bure. Kontrasten mellem den måde, de lever på i burene, og den måde, de bør leve på, hvis de skal have deres naturlige behov opfyldt, er hjerteskæren-de stor. De er aktive og nysgerrige dyr, men i burene er hønnikerne stuvet så tæt sammen, at de næsten ikke engang kan bevæge sig. Jeg har set hønniker, der sad oven på hinanden, så lidt plads havde

de”, siger kampagnechef Lina Lind Chris-tensen. Anima i dialog med politikereLige nu mødes vi i Anima med de politiske partiers dyrevelfærdsordførere for at in-formere dem om dette store dyrevelfærd-sproblem. Mange er ikke klar over, at der er et hul i loven, for hønniker er en overset gruppe af dyr, som der sjældent har været fokus på i medierne. Men sammen kan vi få disse oversete dyrs mørke skæbne frem i lyset og ændre den til det bedre.

Hjælp hønnikerne ved at skrive under på vores underskriftindsamling. Jo flere un-derskrifter, vi kan fremvise for politikerne, jo stærkere står vi, når vi skal overbevise dem om, at hønnikerne skal have bedre forhold nu.

SKRIV UNDER

Skriv under for bedre forhold for Danmarks hønniker. Jo flere underskrifter vi får, jo stærkere står vi, når vi mødes med politikerne på Chris-tiansborg:

ANIMA.DK/HØNNIKER

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

FRIHED. Det er det, der er målet for alle hønnikerne der pt. lever stimlet sammen i burene.

FRIE VINGER: Hun blev reddet

Ingrids liv startede i landbruget, hvor hun først levede som hønnike og så som burhøne. I sommer blev hun reddet af Frie Vinger. Da Ingrid først kom på græs, anede hun ikke, hvad hun skulle gøre. Hun kendte ikke til andet end bu-rets trådnet. Mange af de ting, der er naturlige for høns at gøre, havde hun aldrig kunnet gøre før.

Langsomt blev hendes nervøsitet er-stattet med nysgerrighed. Hun gik rundt, og hun begyndte at skrabe i jorden. En dag tog hun sit livs første støvbad. I dag opfører Ingrid sig, som om hun altid har været fri. Hun er blevet meget tillidsfuld og kommer løbende, når man kommer ud til hende. Faktisk vil hun så gerne være sammen med mennesker, at man skal passe på, hvor man træder, fordi hun altid er lige i hælene på én.

Følg Ingrid og Frie Vinger på: facebook.com/frievinger


LANDBRUG

EN LASTBIL I FLAMMER PÅ EN MOTORVEJ og døde eller hårdt sårede køer på as-falten. Det var det forfærdelige syn, der mødte brandmændene, som rykkede ud til en trafikulykke i Indiana, USA. To lastbi-ler var kørt ind i hinanden, og den ene var brudt i brand. Den brændende lastbil var en dyretransport med køer og tyre på vej til slagtning. Stemningen var kaotisk. Inde fra lastbilen kunne man høre desperate kald fra dyr, der var fanget i flammerne. Andre var ble-vet slynget ud på asfalten og gispede ef-ter vejret, mens livet langsomt sivede ud af dem. Enkelte gik rundt i vejkanten, nogle med store brandsår, andre med dybe rifter. Da ilden var blevet slukket, gik myndighederne i gang med at indfange de over-levende dyr. Der skulle åbenbart mere end en trafikulykke til for at undslippe slagter-iet. Men køerne var bange for at gå ind i den nyankomne lastbil efter den trauma-tiske oplevelse. En ung tyr, der lige havde set sin mor dø i flammerne, var så ræd-selsslagen, at han nægtede at stige ind i den. Selvom han var såret og havde store brændsår, stak han af og flygtede ind i en nærliggende skov. Myndighederne igangsatte en intensiv jagt på den undslupne tyr. Historien spredte sig i lokalsamfundet, og der bredte sig et ønske om, at det stakkels dyr, der havde været så gruelig meget igennem, skulle have lov til at leve. Da myndighederne da-

gen efter fandt ham udmattet og hårdt såret, var presset på dem så stort, at de besluttede ikke at aflive ham. I stedet lod de redningscen-teret Farm Sanctuary overtage ansvaret for ham. Det blev Jays redning. De første uger hos Farm Sanctuary bo- ede Jay for sig selv hos dyrlægen, som er tilknyttet rednings- centeret.

Jay fik sin frihed

Det var egentlig meningen, at tyren Jay skulle have været slagtet. Men en frygtelig trafikulykke på vej mod slagteriet skulle paradoksalt nok vise sig at blive hans red-ning.

STAK AF FRA BRÆNDENDE DYRETRANSPORT

AF: THORBJØRN SCHIØNNING


LANDBRUG

USA: Jon Stewart åbner red-ningscenter for dyr

Da Jon Stuart trak sig tilbage efter 16 år som vært på vært på det legendariske Daily Show overraskede hans næste skridt mange. Sammen med sin kone Tracey har han købt en stor gård i New Jersey, som de vil omdanne til et fristed for dyr. Snart bliver farmen hjemsted for køer, grise, får og kalkuner, som har brug for pleje og et sted at leve resten af deres liv, efter at være blevet reddet fra industrilandbrug. Samtidig vil gården blive brugt til at uddanne børn om dyre-velfærd og vegetarisk mad.

DOKUMENTAR: Den store ko-sammen-sværgelse

Filmen Cowspiracy findes nu på det danske Netflix, hvor den har taget seerne med storm. Den prisbelønnede dokumentar er produceret af Leonardo Dicaprio og følger en mands rejse for at finde ud af, hvilken belastning det indus-trielle landbrug har på dyr og miljø.

Han gør en opsigtsvækkende opdagelse, da han finder ud af, at opdræt af dyr på-virker klimaet mere end biler og fly. Med denne eksplosive viden undersøger han, hvad vi kan gøre, og hvorfor der ikke er nogen som taler om problemet. Det fører bl.a. til en række konfronterende interviews med miljøorganisationer. Fil-men får en varm anbefaling herfra.

HAN HAVDE BRUG FOR INTENSIV PLEJE. Hans brandsår skulle behandles, og de dybe rifter på hans krop skulle hele. Med kærlig omsorg fra dyrlægen og det øvrige personale kom han sig lidt efter lidt.

Efter nogle uger var Jay klar til at flytte ud fra dyrlægen. Han blev introduceret for de andre køer gennem et hegn, som blev sat op i stalden for at undgå, at han skulle blive bange eller overvældet af dem. Men mødet gik over al forventning. Køerne samledes på den anden side af hegnet og snusede nysgerrigt til det nyankomne medlem af flokken. Flere af dem begyndte at slikke på Jays snude gennem hegnet. Allerede senere samme dag blev han luk-ket helt sammen med de andre. Selvom

han stadig var svækket, løb han med ud på den store mark og hoppede af glæde, som var han en lille kalv. Efter alt, hvad han havde været igennem, var det som om, han endelig var kommet hjem. Når man ser Jay i dag, er det svært at forstå, at det er den samme tyr, der såret, udmattet og skrækslagen blev bragt ind til dyrlægen efter ulykken. Han havde alle odds imod sig og måtte gå så meget igen-nem, før han endte hos Farm Sanctuary. Men han klarede den, og tiden og kærlig pleje har helet hans sår.

I dag lever han det gode dyreliv, som han og hans artsfæller burde have fra dag 1.

NÅR ENDEN ER GOD... Det blev alligevel en god slutning for Jay takket være hans mod. Fotos: Farm Sanctuary


TYREFÆGTNING

TYREFÆGTNING ER BLEVET FREMHÆVET SOM en fantastisk kamp mellem mennes-ker og dyr, men sandheden er at kampen er ulige, allerede inden de kæmpende går ind i ringen. Det er dokumenteret at tyrens horn files, så følsomme nerver eks- poneres og tyren bliver desorienteret. Kampen består i at en flok bevæbnede mennesker angriber en ensom, bange og såret tyr. Tyren er på forhånd frataget en-hver chance for at vinde eller undslippe. Før og under forestillingen svækker man tyren, for at gøre det nemmere at slå den ihjel.

Støtten vaklerHvor det tidligere kun var tyren, der måtte kæmpe for overlevelse, så er det nu også tyrefægterne, der kæmper for sin eksistens. Tyrefægt- ning mister nemlig opbakning, i de lande hvor det prak- tiseres. I Spanien faldt antallet af tyrefægtning-skampe med 40% fra 2007 til 2012.

I dag holdes industrien i høj grad i live af støttemidler fra den spanske stat og fra EU. Ifølge en rap-port lavet af spanske EU-parlamen-tarikere ville tyrefægtningsindustrien ende på kanten af et økonomisk kollaps, hvis støttemidlerne forsvinder. Rapporten anslår, at et beløb på ca. 1 milliard kr af EU’s landbrugsstøtte går til spanske op-drættere af tyre til tyrefægtning. ”Det er svimlende summer, der går til industrien. Det er fuldstændig forkasteligt at vi som danske skatteydere ufrivilligt er med til at holde en industri i live, som de fleste af os er indeligt imod. Det må og skal stoppes,”

forklarer Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Dansk opbakningDen 28. Oktober 2015 skete gennem-brudet så. EU-parlamentarikeren Indrek Tarak fra Estland havde fremsat forslag om, at EU’s støttemidler ikke skal kunne gå til tyrefægtning. I hele Europa har dyreværnsforeninger knoklet for dette. Anima startede en underskriftindsamling og opbakningen var overvældende. På bare to dage skrev mere end 40.000 un-der på at fjerne støtten.

”Vi kontaktede samtlige danske parla-mentarikere, og bad dem om at stemme forslaget igennem. Det var en kæmpe hjælp at have folkets røst i ryggen,” siger Schiønning.

Over hele linjen bakkede de danske par-lamentarikere op, og da alle stemmer var optalt havde et flertal på 438 ud af 689 stemt for. Dette er ikke en endelig ved-tagelse, da EU’s finansministre og kom-misionen også skal bakke op, men det er et stort skridt, som bør føre til at støtten fjernes en gang for alle.

”Vi vil selvfølgelig følge sagen helt til dørs nu, og når vi forhåbentlig får fjernet støt-temidlerne, fortsætter vi arbejdet for at stoppe tyrefægtning fuldstændigt,” slut-ter Schiønning, inden han haster tilbage til arbejdet. Nu er næste skridt at sikre, at den danske finansminister bakker op ved forhandlingerne i EU.

TYREFÆGTNING:

EU-parlamentet ser rødtEt flertal i EU-parlamentet stemte for nyligt for at fjerne tilskuddet til tyrefægt-ning. Dette kan blive meget afgørende for den europæiske tyrefægtnings fremtid.

VIS DIN MODSTAND MOD TYREFÆGT-NING VED AT SKRIVE UNDER HER:

ANIMA.DK/STOP-TYREFÆGTNING


TYREFÆGTNING

SKARPE

FOTO: LARS SVANKJÆR

3

2 3

JEPPE KOFODMidt i en hektisk hverdag lykkedes det Anima at stille Jeppe Kofod 3 spørgsmål om tyrefægtning og EU.

TIL

INFO:

Socialdemokraternes Jeppe Kofod var en af de politikere der stemte for at fjerne EU-støtten til tyrefægtning. Han er næstformand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe og har igennem mange år interesseret sig for dyr. Som barn knyttede han et tæt bånd til sin labrador, Nuser. Efter skiftet fra Folketinget til Europa-Parlamentet har han med hud og hår kastet sig ind i dyre- velfærdspolitik.

438 ud af 689 parlamentarikere stemte for at fjerne EU- støtten. Hvad betyder det?

JK: Det er fantastiske nyheder for os i par-lamentets dyrevelfærdsgruppe. Det giver mig, som næstformand, et stærkt mandat til at forhandle videre med Europa-Kom-missionen.

Hvad gør du nu for at følge sagen til dørs?

JK: Jeg håber at mødes med den an-svarlige kommissær snart. Og der skal vi tale om en lang række dyrevelfærd-sproblemer, herunder tyrefægtning. In-den året er omme skal Kommissæren fremlægge en ny dyrevelfærdsstrategi. Her bør dyremishandling som led i sport selvfølgelig fremhæves som en prioritet.

Her kan du se hvad et par af de andre politikere svarede

Jeg kan oplyse, at både jeg selv og Ven-stres andet medlem af Europa-Parlamentet

stemte for ændringsforslag 22 til EU’s budget, og dermed stemte vi for at stoppe landbrugsstøtten til tyrefægtning. – ULLA TØRNÆS (V)

Jeg vil – ligesom de sidste år – naturligvis støtte forslaget om at stoppe EU-tilskud

til tyrefægtning. Det ville være dejligt, hvis vi i år har held med at få opbakning til det!– RINA RONJA KARI (N)

„ „

1Hvad er dit personlige engage-ment i at stoppe EU-støtten til tyrefægtning?

JK: Alle former for dyremishandling skal selvfølgeligt bekæmpes. Men jeg mener faktisk, at tyrefægtning er særligt slemt, fordi det udelukkende handler om under-holdning. Det hverken kan, skal eller må vi støtte.


PELS

Når der kommeruventedegæster...Kendt minkavler lovede bod og bedring ovenpå hæslige afsløringer af dårlig dyrevelfærd. Da myndighederne flere år senere kom på besøg, var forholdene blevet endnu værre. Dette er historien om, hvorfor dyrene ikke bryder sig om minkavl.

SÅ DU MED I 2009, da TV2’s Morten Spiegel- hauer sammen med Anima undersøgte dyrevelfærden i den danske pelsbranche? Konklusionen var klar: Problemerne var omfattende, og dyrene var ofre i et spil, hvor profit kommer før alt andet. I pro-grammet kunne man se talløse dyr med åbne sår og skader, dyr der hvileløst fare-de rundt i burene i et desperat forsøg på at undslippe fangenskaben og dyr der var bukket under for de barske forhold og lå og rådnede op inde i deres bure.

Pelsbranchen var rasende over afsløringerne. Anført af Kopenhagen Fur brugte branchen store millionbeløb på at fortælle den danske befolkning, at hele programmet var ”en stor løgn”. Der blev ikke sparet på krudtet, og i et forsøg på at charmere befolkningen, blev der også in-viteret på saftevand og boller, når minkav-lerne 1-2 gange om året slog dørene op på få udvalgte farme.

På disse farmbesøg havde avleren for- inden gennemgået farmen med en tæt-tekam, så gæsterne kun så den pænest mulige version af pelsavl.

Helt tæt på farmen – førI TV2-programmet fra 2009 var Morten Spiegelhauer selv på uanmeldt besøg på en minkfarm i Østjylland. På kort tid så han mange dyr med sår og skader. I et af bu-rene var en hvid mink med et kæmpe sår i hoved og på halen. Og i samme bur en sort mink med et gigantisk sår bagpå. Senere blev ejeren af farmen, Michael Møller, kon-fronteret med fundene fra hans farm.

Møller erkendte, at han havde proble-mer med skadede dyr, men som han sagde, ”jeg vidste jo ikke I kom.” Da han blev spurgt, hvorfor han ikke havde gjort noget ved det, var svaret at han skulle tjene penge på dyrene. Chokerende, men sandt. Han lovede dog, at han nok skulle få bragt tingene i orden.

Helt tæt på farmen - nuFik han så bragt orden i tingene? Det giv-er Fødevarestyrelsens kontrolbesøg et svar på. Gennem en aktindsigt har Anima fået indblik i tilstanden på Møllers farm, si-den TV2 var forbi. Hvis man kan sige at forholdene har ændret sig for dyrene, må det være til det værre. På farmens sygeafdeling fandtes over 300 dyr, og ifølge Møllers egen medicinoptegnelse er der blevet foretaget over tusinde behand- linger af bidskader i løbet af året. Flere mink måtte aflives, fordi deres tilstand var så elendig.

Ovenpå den nye afsløring tog Ekstra Bla-det ud til Møllers farm for at konfrontere ham med Fødevarestyrelsens fund. Møller mente ikke, at det kontrollørerne havde fundet var særlig slemt, og han lod også

DET FANDT FØDEVARESTYRELSEN:

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

• Hvid mink, der mangler bagben og som skriger af smerte ved berøring.• Mink med kæmpesår på hovedet (4x4 cm).• Hvid mink med væskende sårskader på hovedet.• Sygeafdeling med 370 dyr.• Medicinoptagelser som viser, at over tusinde mink behandles for sår

og skader.18 DYRENES STEMME, VINTER 2015

PELS

Ekstra Bladets journalist gå ind på farmen. Inde på farmen fandt journalisterne en mink med sår på halen og en med blodig næse.

Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning, reagerer skarpt på de nye afsløringer: ”Dyrene lider åbenlyst, og det er ganske enkelt skrækkeligt. Vi ved, dette er konsekvensen af at holde aktive rovdyr i små bure, og det er ufatteligt, at avleren får lov at fortsætte.”

MoralenHistorien om Møller mink illustrerer til fulde problemerne ved pelsavl. Igen og igen findes der dyr med åbenlyse fysis-ke lidelser. Den nemme konklusion er at sige, det er avleren der svigter, og dette er delvist sandt. Møller burde tage sig bedre af dyrene. Men vigtigere er det at forstå, at

alle problemerne starter ved, at man hold-er aktive rovdyr indespærret i bittesmå. I naturen lever minken alene og tæt ved vandløb hvor den svømmer og dykker for at finde føde, og den holder også af at kla-tre. Disse behov er umulige at opfylde på en minkfarm. Dette medfører stress, frygt og aggressioner. Dyrevelfærdsproble-merne stammer fra et produktionssystem, der ligger uendelig langt væk fra dyrenes forhold i naturen.

Anima har lige siden sin spæde start kæm-pet for dyrene i pelsindustrien, og indtil nu har vi samlet over 20.000 underskrifter for at forbyde burmink.

Du kan være med ved at klikke ind på: anima.dk/beskytmink.

SKRIV UNDER FOR MINKENE:WWW.ANIMA.DK/BESKYTMINK

På Fødevarestyrelsens kontrolbe- søg blev medicin-optegnelserne gen-nemgået. Her fremgår det at antallet af behandlingskrævende dyr nogle dage skulle tælles i hundreder.


GRATIS KOGEBOG: Når den mørke tid begynder er der intet mere tilfredsstillende end at samles om et varmt måltid.

Til hverdag og fest har vi samlet de bedste retter, høstet fra naturens skatkammer og du kan hente dem i kogebogen Vegetarisk vinter. De bedste danske rodfrugter og grøntsager giver en delikat smag af hygge og tradition. Her er et skud grøn in-spiration til alt fra julefrokosten til nytårsmiddagen. Du kan downloade kogebogen på www.anima.dk/vegetariskvinter

Ingredienser (8 stk. / 4 pers.)

Fremgangsmåde

1. Put løg, hvidløg og champignon på en pande og steg i sojasovs ved høj varme i fem minutters tid. Når champignonerne er bløde og har afgivet væske, tilsæt så den frosne grønkål.

2. Steg til grønkålen er tøet op. Hæld den overskydende væske fra og put ingredienserne i en skål.

3. Tilsæt de kogte linser, hakket dild, rasp, salt og chili. Bland farsen rigtig godt og tilsæt eventuelt mere salt og chili.

4. Rul butterdejen ud og skær den i fire lige store styk-ker. Put en klump fars i den ene ende af hvert stykke, og træk den anden ende af butterdejen henover. Pres kanterne sammen med en gaffel, så butterdejen ikke går op under bagningen.

5. Bag butterdejspakkerne i almindelig ovn ved 220 grader i 14-15 minutter.

Serveres sammen med langtidsbagte cherrytoma-ter, tomatsalsa eller ketchup. Derudover kan butter-dejspakkerne eksempelvis serveres sammen med en frisk salat og bagte kartofler eller andre rodfrugter.

Velbekomme!

OPSKRIFT

Butterdejspakker med svampe og grønkål

500 g. champignoner, hakket

200 g. grønkål, hakket og frossen (eller

spinat)

100 g. grønne linser (skyllet og kogt i ca. 23

minutter)

1 stort løg, finthakket

1 bundt dild (eller persille)

100 g. rasp

3 fed hvidløg, hakket/presset

3 spsk. sojasovs

1 tsk. salt

½ tsk. chilipulver

2 pakker butterdej

Butterdejen kan købes i større

supermarkeder.

Scan koden og hent kogebogen

AF: MIA SOMMER MIASOMMER.WORDPRESS.COM

dyrenes stemme vinter 2015

Documents