BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

ANIMA

Vinter 2010 - ÅRGANG 10 #4

9 FARME LUKKET I 2010KAMPAGNESEJR FOR RÆVE

NYE AFSLØRINGERFRA NORDISKEPELSFARME

DYRENES STEMME

NÅR LYSETSLUKKES

Når kulden breder sig over Danmark og det bliver mørkt udenfor, ser man flere og flere mennesker, der trækker pels- k raven op om ørerne og skynder sig gen nem årstidens travlhed. Gad vide hvor mange, der stopper og tænker over, hvad der ligger bag kraven. Jeg tænker også på, hvordan årstiden mon opleves for de ræve, der oftest må lægge krop til kraverne.

November og december er de måneder, hvor avlsrævene unger fjernes fra deres bure og dræbes med strøm. Avlsdyrene bliver tilbage og står i et nøgent bur på en næsten tom farm, indtil de igen skal befrugtes og processen gentager sig. År efter år.

Ræve er flokdyr og hvordan det må føles at se sine unger blive fjernet eller de andre dyr i buret blive flået ud af det eneste miljø de nogensinde har kendt med en nakketang er noget vi nok aldrig kan forestille os. Jeg er sikker på, at dyrene oplever en frygt og angst, der går gennem marv og ben. Dyrene forstår ikke, hvad der sker med dem, men de oplever elendighederne desto stærkere af samme årsag.

De mange der trækker pelskraven op om hovedet og forsøger at isolere sig mod den mørke tid slukker samtidig et lys hos dyrene. Men lyset slukkes langt fra vores blik, når vi står i butikken og

pelsfarmens virkelighed er gemt bag et tykt tæppe af smart markedsføring, der handler om alt andet end dyrene.

Derfor bærer jeg altid lidt af Animas in-formationsmateriale til at give videre i en venlig ånd. Der er jo trods alt ingen, der kan bebrejdes for at gøre noget forkert, hvis de ikke ved bedre. På den måde har jeg oplevet, hvordan folk der mødes med venlighed faktisk overvejer dyrenes situation på ny og der tændes en gnist i mørket, som forhåbentlig kan forplante sig til en levende flamme for dyrene og en fremtid uden dyremis handling.

Det er vores opgave at tænde de små lys i mørket og vi kan alle hjælpe til . Måske er det ved at tale med en ven om dyrenes situation, at bede dem se en kritisk tv-udsendelse sammen med os eller ved at give materialer ud, som folk kan fordøje i deres eget tempo. Sammen kan vi skabe den nødvendige forandring ved at få verden til at tage tusinde små skridt frem.

I dette blad kan du læse om de svære udfordringer vi står overfor med pels-farme og industrilandbrug, men også hvordan vores kampagner hele tiden bærer frugt. Det ville ikke være muligt uden din støtte.

Tak for alt hvad du gør for dyrene!

Eline Aggerholm, Formand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

anima

I 2009 fik danskerne for første gang mulighed for at kigge ind bag de hegn, som står omkring landets rævefarme. Sammen med TV2 og Ekstra Bladet afslørede vi de grumme forhold, som dyrene må leve under. Samme år blev rævefarme gjort ulovlige i Dan-mark, men industrien fik 15 år til at lukke og slukke. Altså mere end årti, hvor det uetiske dyrplageri ville fortsætte.

Vi ved dog at det nytter at fortsætte presset på industrien og hvert år kan vi se resultatet, når farm efter farm lukker ned. Farmerne mister afsætningsmu-ligheder i takt med at flere og flere internationale modekæder dropper pels fra deres sortiment

ANIMA LUKKER

IRSKE BYER STOPPER PELSSALGIrlands regering har nedskrevet et forbud mod pelsdyravl i deres regeringsgrundlag og forventer snart at gennemføre loven. Et helt igennem logisk skridt, når man tænker på at Nordirland længe har haft et sådant forbud.

Flere byråd har dog selv taget forskud på glæderne ved at indføre forbud mod import og salg af ægte pels i deres områder. Det gælder bl.a. Dublin og Fingal. Byrådene kan ikke bestemme over lokale butikker, men alle steder hvor der udlejes jord til f.eks. markeder er salg af pels nu helt ulovligt.

Med Animas kampagnefremgange kan vi sikre at ræveunger som disse ikke kommer til at lide i de små bure

RÆVEFARMENE9 RÆVERFARME LUKKET I 2010

FORBUDT

og færre har lyst til at blive i erhvervet, som har fået et velfortjent dårligt ry i befolkningen. Samtidig betyder over-trædelser af miljøkrav at stadig flere farme skal investere penge, som de åbenbart ikke havde tænkt sig, selvom det er et krav for at holde loven.

År for år lukker flere og flere rævefarme og på blot et enkelt år har hele 9 farme i Danmark drejet nøglen om. Tilbage er 22 farme, så hvis lukningerne foresæt-ter i samme tempo vil alle rævefarme være lukket i år 2013. Så hurtigt kom-mer det desværre nok ikke til at gå, men der er god grund til at håbe, at udfasningsfristen på 15 år kommer til at blive overhalet af en udvikling, hvor færre butikker og forbrugere vil have pels, så farmene kommer til at afvikle sig selv langt hurtigere.

Udviklingen viser tydeligt, hvor stor betydning etiske forbud har på udvikling af samfundet. I lande hvor pelsindus-trien er under pres hører man ofte det argument, at hvis industrien lukker her vil det i stedet flytte til andre lande, hvor dyrene har det dårligt. Men som vi kan se er signalværdien så stor, at det påvirker efterspørgslen på pels enormt og dermed lukker farmene, selvom de egentlig kunne være åbne mange år endnu. Effekten er dog langt større end blot Danmark.

Under debatten om pelsindustriens fremtid i Finland og Norge nævnes Danmarks eksempel med forbud mod ræveavl igen og igen og tjener som inspiration for progressive politikere. Etiske forbud er gode eksempler både for borgere i det land, hvor forbuddet vedtages, men ligeså meget for alle lande, som vi sammenligner os med.

Vi vil fortsat sætte pres på ræve-farmene, så dyrene ikke bliver glemt bare fordi et forbud er vedtaget. Det skal ske gennem oplysning om dyrenes forhold og grundene til at industrien blev forbudt i første omgang.

Du vil løbende kunne følge med på vores hjemmeside i registeret over, hvor mange rævefarme der findes i Danmark og se de seneste fremskridt.

ANIMA LUKKERRÆVEFARMENE9 RÆVERFARME LUKKET I 2010

KA

MPA

GN

EN

YT

LUKKET 2009

LUKKET 2009

LUKKET 2009

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2008

LUKKET 2007

LUKKET2007

LUKKET 2007LUKKET

2007

LUKKET2007

LUKKET 2007

LUKKET 2006

LUKKET 2006

LUKKET2006

LUKKET 2006

LUKKET 2006

LUKKET 2006

LUKKET2009

LUKKET 2008

Rævefarm lukket i 2009 (4)

Rævefarm lukket i 2008 (7)

Rævefarm lukket i 2007 (6)

Rævefarm lukket i 2006 (7)

Aktive rævefarme pr 01.12.2010 (22) Herunder ses det tilgængelige data fra Statistikbanken over ud-viklingen af rævefarme i Danmark. Fra 1999 - 2007 faldt antallet fra 112 til 34. Pr. 01.12.2010 er der 22 aktive rævefarme tilbage.

Rævefarm lukket i 2010 (9)

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

LUKKET2010

KA

MPA

GN

EN

YT

Da EUs forbud mod handel med sælprodukter skulle træde i kraft fik det en hård fødsel. Kun få dage inden anlagde en gruppe firmaer og personer fra pelsindustrien en sag mod EU ved EU domstolen, da de mente forbuddet var ulovligt. Det resulterede i at sagens dommere gav sagsøgerne en midlertidig dispensation fra forbuddet, så deres argumenter kunne blive hørt, inden forbuddet trådte i kraft.

Uheldigvis var sagsøgerne stort set den samlede sæljagtsindustri og de firmaer, som sælger skindene. Så i praksis var forbuddet pludselig truet af en åre-lang retssag. Efter stort pres og solide argumenter fra EU-kommissionen valgte retten dog i efteråret at ophæve denne midlertidige dispensation.

Det betyder, at det i fremtiden ikke vil være lovligt at importere eller handle med sælpels, der stammer fra kommer-ciel sæljagt. Dog får butikker, der havde importeret pelsene, inden forbuddet trådte i kraft mulighed for at sælge deres lager.

Så man vil stadig kunne finde pels fra sæler, der er blevet dræbt med kølleslag i danske butikker noget tid endnu.

Sælpelsforbud træder i kraft

Dansk Supermarked har gennem flere år lovet forandringer i forhold til deres politik for salg af pels. Flere gange har Anima mødtes med firmaets ledelse og dokumenteret de dårlige forhold, som dyrene lever under. Det har endnu ikke båret frugt, da Dansk Supermarked sta-dig ikke har meldt ud om at de indfører en tydelig pelsfri politik.

Som landets største detailkæde mener vi også, at Dansk Supermarked skal have landets bedste standard for dyrev-elfærd.

Over hele landet har aktive dyrevenner været i gang med at informere kunderne ved Føtex’ butikker om dyrenes dårlige forhold. De fleste er glade for informatio-nen og ville helst handle i et miljø, hvor der ikke bliver solgt pels.

Heldigvis har gruppen meldt, at de snart vil offentliggøre en ny politik og vi venter spændt, men indtil der er klart meldt ud fortsætter kampagnen.

Vi tror at Dansk Supermarked vil vælge en human pelsfri politik ligesom deres konkurrenter i Coop Danmark.

Føtex protesterover hele landet

Det er altid en kæmpe glæde, når vi kan meddele , at endnu et toneangivende modefirma har valgt at tage stilling og droppe pels fra deres sortiment. Nyeste skud på stammen er det danske design-firma Samsøe & Samsøe.

Samsøe, der driver over 20 butikker i hele norden, hvor der sælges klas-sisk skandinavisk modetøj. Direktøren leverede det glade budskab til Anima og mange dyr vil fremover kunne redde skindet. Det er et kæmpe fremskridt og forhåbentlig et løfte om, at mange flere virksomheder vil tage samme skridt i 2011.

Samsøe & Samsøes nye politik indtræder med den første kollektion for 2011, der kommer i handlen fra begyndelsen af året.

Se mere på : samsoesamsoe.dk

Samsøe Samsøe bliver pelsfri

NY

T FRA A

NIM

A

* Acne Jeans * Abercrombie & Fitch * American Apparel * Barbara Gongini * Bestseller * Billabong * B-young * Bianco * Bik Bok * Björkvin * Blend * Boomerang * Brandtex * By Groth * BCBGMAXAZRIA * Calvin Klein * Carhartt * Carlings * Cheap Monday * Ciso * Claire.dk * Columbia Sportswear Company * Cottenfield * Culture * Din sko * Dockers * Dranella * Dressmann * Element * Esprit * Exit * Filippa K * Fjällräven * Foot Locker * Frank Q * Fransa * Fransa Kids * Freeze * Fünf * GANT * Gina Tricot * Gestuz * GUESS * Helly Hansen * Hennes& Mauritz * ICHI * Indiska * InWear * Jack & Jones * Jackpot * Jensen woman * Karen Millen * Kriss * Lene-V * Levi's * Lipo - Lipo * Mama·licious * Mango

* Margit Brandt * Marc O' Polo * Matinique * Message * Monkiworld * Munthe plus Simonsen * Muus * Noa Noa * Name it * NOBLESSE * North Face * Nü by Staff-woman * Object Collectors Item * ONLY * Outfitters Nation * Part Two * Paul Frank * Peak Performance * Pieces accessories * PULZ * Psycho Cowboy * Polarn O. Pyret * Ralph Lauren * Radical sports * Saint Tropez * Samsøe Samsøe (2011) * Selected * Share female * SIGNAL * Signature * Signature by Levi Strauss & Co. * SIKKIM * S'NOB * Soaked in luxury * Sorel * St - Martins * Stadium * Stella McCartney * SUIT * Timberland * Tina Casmose * Tippy * Tiger of Sweden * Tommy Hilfiger * Topshop * Urban Outfitters * Vans * VILA * Vero Moda * Veto * Wacherhaus * WESC * Weekday * Won hundred * ZARA * ZAY Clothing * ZIZZI * ZJ

DEN PELSFRI

LISTEKlip den pelsfrie liste ud og hav den i den pung. Så kan du let se hvilke butikker der har taget skridt for at hjælpe dyrene.

Det er ulovligt at kupere haler på grise rutinemæssigt. Halebid opstår fordi grise keder sig i staldene, hvor de ikke får rodema-terialer og der ikke er noget at lave i staldene. Derfor ignorerer myndigheder og griseavlere loven og 99% af alle grise får klip-pet en del af deres hale. En proces man ikke skulle tro der ville være svær af overbevise de fleste om var smertefuld. Hvor mange kan forestille sig en del på deres krop, der bare kunne klippes af? Men der findes faktisk også tunge videnskabelige beviser på, at haleklipning gør ondt for grisene.

Da en arbejdsgruppe under justitsministeriet forsøgte at lovlig-gøre denne vanvittige praksis trak alle dyreværnsorganisa-tioner sig ud.

Det skulle man tro førte til eftertænksomhed. Justitsminister Lars Barfoed valgte kort tid efter at besøge en grisefarm sam-

men med toppen af grise-opdrætterne i Danmark, bl.a. for at se på afklipning af haler.

Som landets justitsminis-ter kan det undre, at man opsøger en aktivitet, der egentlig er ulovlig, men forundringen blev total, da ministeren efterføl-gende udtalte sig.

I følge landbrugets me-dier synes Lars Barfoed nemlig ikke det er et problem, at man klipper dele af dyr for at tilpasse dem staldene i stedet for at tilpasse staldene til dyrenes behov.

Efter sit besøg i en stor grisefabrik udtalte Lars Barfoed sig om haleku-

pering af smågrise til Food Culture: ” Det skete for eksem-pel, mens de lå og diede, og det var helt tydeligt, at det ikke påvirkede dem overhovedet, så det ser tilforladeligt ud” sagde ministeren.

Anima fører netop nu en klagesag til EU over at Danmark nægter at håndhæve loven. Det er nemlig muligt at få dis-pensation til at klippe haler. Inden dette sker skal man dog udtømme alle muligheder for at forbedre forholdene ved at give dyrene mere rodemateriale og andre forbedringer. I praksis foregår dette uden dokumentation og det er nok at dyrlægen spørger griseavleren om han har forsøgt at ændre miljøet og et enkelt nik med hovedet er nok til at sikre, at man får dispensation.

Anima fortsætter kampen for at forbuddet bliver håndhævet og grisene kan beholde deres haler.

Minister klipper jordforbindelse

Animal Acres er et non-profit reservat for opdrættede dyr, der har lidt stor vanrøgt og er blevet fundet efterladte på bl.a. lossepladser og hovedveje -ja, de mest groteske steder. Lorri Houston har i 18 år ledet stedets rednings- og fundrais-ingindsats. Hun har redet tusindvis af dyr fra grusomheder og bragt national opmærksomhed på situationen for de dyr, der anvendes til fødevareproduktion og ikke selv har en stemme.

Animal Acres er det ultimativt kærlige fristed for disse dyr og er hver søndag åben for befolkningen, med dertil-

hørende rundvisning. Det at Animal Acres inviterer alle indenfor, inspirerer til udvikling af menneskelig medfølelse for alle levende væsener. Gennem en-til-en interaktion rører dyrene vores hjerter på en måde de ikke har mulighed for, når vi kun ser dem i en sørgelig forfatning i moderne industrilandbrug. Når man oplever dyrene i naturlige omgivelser, hvor de har mulighed for at udtrykke deres personlige træk.

De lærer os at de er følende væsener, som rum-

mer både smerte, glæde, sorg ligesom de familiedyr vi alle kender. For mange mennesker, er det første gang de ser ind i fx. en gris øjne. Dette smukke møde sætter sine spor og vækker sund efter-tænksomhed.

Animal Acres beboere er kvæg, svin, heste, geder, æsler, emuer, høns, kalkuner, etc.. Disse dyr erfarer her at mennesker også kan være blide og kærlige, og at de nu ikke længere er en handelsvare.

Siden 2004 har Animal Acres haft forskellige begivenheder i løbet af et år, bl.a. Animal Acres Gala, som min kæreste og jeg var så heldige at delt-age i.

De fleste dyr i industrilandbrug har ikke noget navn og de fær-reste mennesker ser nogensinde en gris eller kylling andre steder end på et menukort eller i en køledisk. Dyrehjem som Animal Acres er steder, hvor dyr med triste skæbner bliver reddet og får lov til at vise hele deres rige personlighed frem i trygge og naturlige omgivelser hos mennesker der respekter-er dyrene. Animal Acres ligger nær Hollywood i Californien på en stor ranch, tilhørende 26 hektar land og blev grundlagt af Lorri Houston tilbage i 1986.

UD

LAN

D

Af: Dorthe Kolding Pedersen

Mange Hollywoodstjerner, og musikere i Californien er vegetarer/veganere og er af denne grund ambassadører for Animal Acres og flere af dem deltog i begivenheden.

KENDISER OG DYRDa vi ankom fik vi ikke en cocktail, men en “cowtail” og apetizers. Vi fik en rund-visning og hilste på alle dyrene. Det var sjovt at se hønsene pile rundt mellem benene på diverse kendte mennesker. Grisene gryntede veltilfredse over at blive kløet på maven, af alle de kunne komme i nærheden af! Dette syn er for mig symbolet på, hvor godt dyr burde have det. Først på aftenen vendte

dyrene tilbage til deres individuelle “hjem”. De havde brug for ro.

Herefter kunne alle mennesker sætte sig til bords, ved de smukt dækkede galaborde. Festen

forløb

udendørs, omkranset af bjergene. Vi fik serveret en lækker gourmet vegan-ermiddag, sponsoreret af restauranten “Cést La Vegan”-utrolig lækkert. De dan-ske restauranter har meget at lære på det felt! Mørket sænkede sig og stjern-erne funklede. Kendte bands spillede, en komiker underholdt, der blev holdt taler, uddelt priser og dyr blev adopteret væk, så nye kunne komme til og vi kunne donere et bidrag.

Grisene har lidt så stor vanrøgt at de ikke vil kunne klare en adoption, men le-ver deres liv hos Animal Acres. På grund af vækstfremmere, som griseavlerne har givet dem i deres foder, er de blevet så abnormt store, at deres ben har svært ved at bære deres vægt. De kan ikke bevæge sig ret mange meter, før de har brug for et hvil! Dette voldsomme over-greb er gået ud over deres genstruktur, således at deres unger ville blive lige så abnormt store. Uhyggeligt!

Jeg fik talt med mit idol, Jorja Fox som også deltog i Galafesten. Hun har gen-

nem de sidste 5 år været en stor in-

spiration i mit liv. Det var virkelig rørende at sidde sammen med 400 mennekser, som føler det samme som jeg. Der var så megen medfølelse med dyrene, veg-etarisme og Jorden.

Vi forlod Animal Acres med følelsen af, at det bestemt ikke var sidste gang vi deltog i denne begivenhed.

Besøg Animal Acres på deres hjemme-side:

www.animalacres.org

AK

TUE

LT

Nye afsløringer fra norske mink- og rævefarme viser alvorlige proble-mer med dyrevelfærden. Tusindvis af billeder med syge, skadede og psykisk forstyrrede dyr har fyldt mediebilledet det meste af novem-ber måned. Befolkningen har fået nok. Politikerne er fortørnede. Og pelsbranchen... Den forsøger at tale udenom og påstår, at det hele kan løses ved mere kontrol.

Tilbage i 2002 havde den norske pen-dant til Dyreetisk Råd givet branchen en ti-års frist til at gøre forholdene for dyrene væsentligt bedre. Grunden til, at rådet dengang ikke anbefalede en afvikling, var branchens allerede ”betydelige indsats for at forbedre velfærden for dyrene”.

Seks år senere, i 2008, besøgte dyrevenner over 100 norske pelsfarme udstyret med kamera og fandt lovover-trædelser på dem alle. Billederne kom ud via de fleste norske medier og sagen skabte for alvor en offentlig debat om legitimiteten af pelsopdræt i landet. I 2009 foretog dyreværnsgruppen endnu en undersøgelse af norske pelsfarme.

Billederne var nøjagtigt ligeså grumme som billederne fra 2008. Billederne gik igen hele landet rundt. Den norske dyrlægeforening kom på banen og udtalte sig stærkt kritisk om branchen og sagde, at tiden var moden til at overveje en total afvikling af pelsdyrhold i Norge. Endvidere var der nu politisk opbakning fra to partier til at støtte en afvikling af industrien.

2010 - SÅ ER DEN GAL IGENI år er forholdene på landets mink- og rævefarme så dokumenteret igen. 39 farme er blevet undersøgt og der er absolut ingen forbedringer at spore. Det er stadig billeder af syge, stressede og skadede dyr, der er løbet over skærmen og har ’prydet’ avisernes forsider. Selv pelsavlernes formand blev afsløret i at have problemer med dyrevelfærden på sin farm. Dette er næppe overraskende, når man kender til de iboende problemer, der er i den måde dyrene opdrættes på.

I en meget spændende tv-debat på NRK d. 18. november gjorde en dyrlæge, som talte på vegne af den norske dyrlæge-forening, opmærksom på det faktum, at man ikke skal måle dyrevelfærden på, hvor mange sår og skader man finder på dyrene, men i stedet se nærmere på de forhold man tilbyder vilde dyr.

Skaderne er blot et bevis på, at der er noget grundlæggende forkert i at holde vilde dyr i bur, og at problemerne derved uundgåeligt vil opstå. Desuden slog hun fast, at hun havde en hel dyrlæge-forening i ryggen, når hun sagde, at en afvikling var den eneste fornuftige (også fagligt set) vej at gå herfra.

Dyrebeskyttelsen, den norske pendant til Dyrenes Beskyttelse, bestilte en

3 ’strikes’ - OG DU er UDe

Dyreetisk Råd afleverede i oktober 2010 en rapport om jagt. Dansk Kennel Klub og andre hundeforenin-ger har bedt om at få dispensation fra forbuddet mod ræveavl, så man fortsat ville kunne holde ræve i bur for at bruge dem til at træne hunde til gravjagt.

Anima er meget imod en sådan dispensation og Dyreetisk Råd bakker op ved at kræve, at alter-nativer udvikles for deltidsavlere, når udfasningen stopper i 2016. (Dansk Folkeparti har som eneste parti meldt ud, at de ikke vil støtte en dispensation).

FOrtsAt UsikkerHeD FOr DANske rÆVe

3. afsløring i træk sender norsk pelsindustri i knæ

meningsmåling hos Opinion som viste at hele 62% af befolkningen var imod at holde mink og ræve i bur for at pro-ducere pels. Kun 15% var positivt stemte overfor pelsopdræt.

Højtstående politikere er gået ud og har kritiseret pelsdyrbranchen i skarpe vendinger og igen krævet en afvikling. Andre partier holder stadig hånden over branchen, men vil se væsentlige forbed-ringer. Landbrugsministeren Lars Peder Brekk fra Senterpartiet har sagt at der skal være styr på tingene indenfor et år.

Det største parti, Arbejder Partiet (AP), har været ude og sige at der indenfor et halvt år skal være ryddet op. Med til historien hører, at partiet tidligere på året havde en kongresafstemning om partiets politik på pelsområdet, hvor omkring 15 stemmer gjorde udfaldet for, at AP stadig ville tillade pelsopdræt. Til næste år skal emnet igen op på AP’s kongres. Mon afsløringerne fra 2010 tipper vægtskålen således, at AP vil gå ud og kræve et forbud? I så fald vil flertallet være sikret, og den norske pelsindustri vil være godt på vej til at lukke ned én gang for alle.

3 gange er norske pelsfarme blevet afsløret i at have elendig dyrevelfærd og bryde loven. Hvis det havde været baseball havde man sagt, ”strike three – you’re out!”

3 ’strikes’ - OG DU er UDe3. afsløring i træk sender norsk pelsindustri i knæ

NY AFsLØriNG FrA FiNsk rÆVeFArMDyreretsforeningen Oikeutta Eläimille har frigivet skjulte optagelser fra en pelsfarm i Karstula, Finland. Optagelserne er foretaget i efteråret 2010.

Forholdene på farmen, som ligger i det centrale Finland, er blevet dokumenteret tre gange i alt: I august, september og oktober. De samme alvorligt skadede dyr er blevet filmet adskillige gange. Materialet blev først vist i nyhederne på finsk Kanal 4.

Optagelserne er forfærdelige at se på. To ræve mangler deres bagben og et dyr kan dårligt stå op, da tre af dens ben er alvorligt skadet.

Stereotyp adfærd, alvorlige øjeninfektioner og blodige haler er et almindeligt syn på denne farm. En ræv filmet adskillige gange, havde pels voksende ud af øjet, efter at såret i øjet var helet.

“Dette er ikke enkeltstående tilfælde. Der er fundamentale problemer i hele industrien”, siger Anne Nieminen, som er talsperson for Oikeutta Eläimille. “Små bure og et kedeligt miljø skaber psykiske problemer, som ikke nødvendigvis viser sig som fysiske skader”, fortsætter Anne Nieminen.

KA

MPA

GN

EN

YT

ANIMAs krav om medfølelse med og omsorg for dyrene i landbruget bliver ofte mødt med et modkrav om hardcore videnskabeligt belæg for vores påstande om dyremishan-dling. Det krav vil vi støtte med et modkrav om, at alle dyr, som dør/aflives i stalden skal undersøges med det formål at fastslå dødsårsagen.

Sådanne undersøgelser vil være af stor værdi for både dyr og mennesker, idet vi vil få et overblik over hvilke lidelser dyrene gennemgår på ’produktions-stedet’ og dermed et overblik over årsagerne til landbrugets overforbrug af medicin – særlig antibiotika. Med andre ord, vi vil opnå videnskabeligt belæg for uhyrlighederne.

I årevis har det været kendt, at for-bruget af antibiotika til grise har været et misbrug. Tilbage i 1978 provokerede Mikael Witte til debat om anvendelsen af antibiotika i den danske svineproduktionmed plakaten ’Danske svin er sunde, de strutter af penicillin’. Landbruget slæbte ham i retten, men fik ham ikke dømt. En leder i British Medical Journal, 1975, blev fremlagt i retten. Heri stod bl.a.:’Det er påfaldende, at der ikke offentligt fremsættes højtråbende bekymring over den ukritiske anvendelse af antibiotika, som læger, dyrlæger og landbrugere er, ansvarlige for’.

Siden da er avlsarbejdet og produktions-forholdene for landbrugets dyr gået fra slem til uhyggelig og brugen af antibi-otika har skabt resistente bakterier. I dag er hvert ottende danske slagtesvininficeret med den multiresistente stafy-lokok-bakterie MRSA ST398, der kan smitte mennesker og give bylder og sår.

I maj i år udformede Indenrigs- og Sund-hedsministeriet og Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri en fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan. I sammendraget hedder det: ’Det må erkendes, at vi står over for udfordringer på antibiotikaområdet. Der er et stigende antibiotikaforbrug, og samtidig kan der konstateres stigende resistensproblemer på visse områder.Særligt er der opstået komplekse og meget omfangsrige resistensproblemer vedrørende MRSA og ESBL (extended spectrum beta-laktamase producerende) bakterier samt antibiotikaassocieretdiarré forårsaget af Clostridium difficile.’

Med vedtagelsen af ’veterinærforliget’ kan landmænd imi-dlertid selv diagnos-ticere og har desuden fået friere adgang til medicin, så de også selv kan behandle dyrene.

Det er åbenlyst prob-lematiskbåde i forhold til dyrevelfærd og risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Målene med forliget

er angiveligt at skabe konkrete mål for reduktion af antibiotikaforbruget. Parti-erne (regeringen,Dansk Folkeparti og Det radikale Ven-stre) bag forliget er tilfredse med et fald på 10 % i 2013.

Det må siges at være et yderst be-skedent i betragtning af at stigningen fra 2001 til 2008 var 19 procent pr. svin, (kilde:DTU Fødevareinstituttet). I 2009 steg forbruget med 9 % og det samlede forbrug for årets (2010) første syv måneder viser en stigning på 4,4 % sammenlignet med samme periode i2009. Landbrugets misbrug af antibi-otika bringer menneskeliv i fare, men politikerne synes at tage disse risici med ophøjet ro.

Det store antibiotikaforbrug i svine-produktionen er en konsekvens af de forhold, man både lovligt og ulovligt byder dyrene. De holdes tæt sammen på alt for lidt plads, hvor de stresses ogbliver syge mens myndighederne udvis-er en ganske afslappet holdning til land-brugets skadelige aktiviteter. Smågrise fravænnes i en alder af tre-fire uger. De få uger gamle dyreunger er ikkeklar til at blive fjernet fra moderen. Det stresser dem og sammenblandingen

smitterdårlig dyrevelfærd

med andre grise i et nyt miljø stresser yderligere.

Deres immunsystem er umodent, og deres tarmsystem er ikke færdigudviklet til optagelsen af fast foder. De udsættes for smitte, får diarre og medicin! I ste-det for bedre forhold får dyreungerne rutinemæssigt antibiotika i foder og drikkevand. Ligesom de rutinemæssigt skamferes: hale og testikler fjernes uden bedøvelse.

Målrettet avl har til overflod medført større kuld end soen har patter til. Grisene i de store kuld vejer mindre ved fødslen og mange levendefødte dør af afkøling, sult og fordi de bliver klemt ihjel. Nogle dør før fødslen.

Ca. 6 mdr. gamle sendes de overlev-ende til slagteri hvor undersøgelser viser, at dyrene er blevet slået med rør, kæder og andet ’værktøj’.

Deres mødre, grisesøerne, har også et jammerligt liv med sult, fastspænding, frustrationer og smerter. Det meste af deres liv er de fastklemt i båse. Intensiv avl har gjort grisene større og større mens båsene ikke har ændret størrelse. Grisene er længere end deres båse.

Det betyder at grisesøerne dårligt kan rejse sig og lægge sig. De får alvorlige skrabe- og liggesår og dårlige ben.

Søerne sultes mens de er drægtige – landbruget kalder det ’restriktiv fodring’ – for at de ikke skal blive fede. En gang om dagen får dyrene tildelt fint malet foder, som mætter dem i meget kort tid.Efter et par timer er mavesækken tom og soen er udsat for risiko for mavesår og organdrejninger.

Grisenes organer (mavesæk, tarm, lever og milt) drejer pludseligt og forårsager en smertefuld død. Mavesår og organ-drejninger er de vigtigste årsager til at grisesøer dør i staldene. Sult er ogsåårsag til aggression når de sultne dyr kæmper for at æde sig mætte. Søerne slås, og det kan gå hårdt ud over de svageste. Kun tre ud af fire søer ender deres liv på et slagteri, hvor man i øvrigtkan se, at halvdelen har mavesår. 24 % enten dør eller slås ihjel i staldene på grund af sygdom eller nedslidning og sendes til destruktion. Partierne (regerin-gen, Dansk Folkeparti og Det radikaleVenstre) bag veterinærforliget er tilfredse med at sodødeligheden falder til 16 procent i 2013!

Antibiotikamisbruget er en konsekvens af dyremishandling. Dyremishandling og overtrædelser af gældende lov til beskyt-telse af dyr accepteres af myndighed-

smitter erne. Eksempelvis ignoreres forbuddetfra 2003 (EU-direktiv som er implemen-teret i dansk lov) mod rutinemæssig fjer-nelse af grises haler af både landbruget og myndighederne. Direktivet stiller krav om ændringer i produktionsformenbl.a. tildeling af tilstrækkeligt rodemateri-ale før halekuperinger kan tillades. 99,2 af samtlige grise i DK er halekuperet. Myndighederne gør intet forsøg på at håndhæve loven men godtagerlandbrugets luftige forklaringer og over-vejer endog i dette øjeblik at overtræde loven med en delvis legalisering.

Danmarks svineproduktion har altid by-gget på et system, der ignorerer dyrenes velfærd.

Myndighederne ser på mens landbruget presser dyrene og overtræder § 1 i Dyreværnsloven: ’Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe’. Nu foregår produktio-nen også med befolkningen helbred som indsats.

Medfølelse med og omsorg for dyrene findes øjensynligt ikke i tilstrækkelige mængder til at udløse myndighedskrav om ændringer i landbrugets aktiviteter. Vil risici for eget eller børns liv ’do thetrick’?

dårlig dyrevelfærd

"Landbruget opfører sig mere og mere som en stat i staten og holder gang i en decideret farlig produktionsform"- Overlæge Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital

"Allerede nu har vi resistente stafylo-kokker, resistente salmo-nella- og coli-bakterier, og den såkaldte dræberdiarré, som man har oplevet i USA, forventer vi også snart kommer til Danmark,"- Overlæge Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital

AK

TUE

LT

I JAGTENS TEGNI Danmark alene kan antallet af opdrættede skydefugle tælles i mil-lioner. 1.000.000 fasaner opdrættes årligt til jagt. Derudover udsættes omkring 30-50.000 agerhøns og over ½ million gråænder. Det anslås, at mellem en tredjedel og halvdelen af de fasaner og halvdelen eller mere af de gråænder, som skydes i Danmark, er udsatte fugle.

FRA bUR TIL byTTEDyR

Hvordan er forholdene for de fasaner som hvert år en måned før jagtsæ-sonen sættes ud i naturen? Fuglene udruges og placeres i bure. Som mange andre fuglearter i fangeskab er der problemer med fjerpilning, hakn-ing og kannibalisme. For at forhindre dette bruger man næbtrimning, hvor en del af næbet klippes af. Fjerpilning

sker fordi dyrene har for lidt plads, mangler beskæftigelsematerialer og ikke har nok mørketid.

Fjerpilning opstår hos fugle, der trives dårligt og de tiltag opdrætterne kan gribe til kan afhjlæpe symptomer-ne uden at løse trivselsproblemerne.

Problemet er ikke kun, at der er tale om dyr, som lever i et burmiljø, men også at man forsøger at gøre disse tamme dyr så vilde som mulige for at jagten skal virke mindre iscene-sat. Alligevel er det dog nødvendigt at fodrer kyllingerne et godt stykke tid efter de er blevet sat ud og hele vinteren, da de ikke kan klare sig selv. Man fodre de udsatte dyr, for senere at “høste” overskuddet. Her er altså tale om tamdyr i vilde omgivelser.

VILDE HjERTER TAMME HjERNER

Et af de store problemer med disse fugle er deres manglende evne til at klare sig selv i naturen efter ud-sætning.

I 2003 viste en undersøgelse, at der er store problemer for de fasankyllinger, som bliver udsat. I Irland at 98 % af maskinudrugede fasankyllinger dør, når de bliver taget af rovdyr. I løbet af det første år og en tilsvarende ameri-kansk undersøgelse viste at 81% af de opdrættede fasaner døde indenfor de første 28 dage efter udsætningen. Dødsårsagen skyldes at dyrene ikke har lært at undgå rovdyr under en opvækst i bur.

De opdrættede fasaners ringe evne til ved egen hjælp at overleve i naturen medfører udbredt lovlig såvel som ulovlig bekæmpelse af rovdyr og rovfugle i nærheden af udsætningsp-ladserne. For at forhindre at fasan-erne bliver ofre for rovdyr, såsom rovfugle og ræve, bliver der drevet intensiv jagt på dem.

Man har tidligere bekæmpet især due-høe med både jagt og fælder, så de ikke tager jægernes fasaner. Ræven er det rovdyr der ses som den største konkurrent til jægeren og hans fasan jagt og en undersøgelse af danske ræve viste at af 266 nedlagte ræve havde 47 af dem, dvs 18 % af rævene hagl i kroppen efter endt jagtsæson.

I Danmark alene kan antallet af opdræt-tede skydefugle tælles i millioner.

Derudover udsættes omkring 30-50.000 agerhøns og over ½ million gråænder.

I JAGTENS TEGN

Der vil altid være problemer med anskyd-ninger, ifølge både jægere og jagtkritikere, dvs dyr der bliver ramt af skud som ikke er dræbende. Anskydninger betyder at dyret tit når at løbe bort med blødende skudsår og smerter, mens man leder efter det, dette kan tage timer afhængig af sporhundens kunnen.

Hvordan dette må føles for dyrene kan vi kun forestille os. Men når vi tænker på alt den lidelse dyrene bliver udsat for fordi nogen synes det er en god oplevelse af skyde dem er det klart, at denne jagtform er fuldstændig uacceptabel og ikke bør findes i Danmark.

Et flertal i Dyreetisk Råd har indstillet, at udsætning af skydefugle stoppes, men uden betænkningstid blev dette afvist af justitsminister Lars barfoed. Tilsyneladende uden nogen argumenter.

Loven siger i dag at jagt skal have et formål, jagtudbyttet skal bruges til enten mad eller pelsværk. Men faktum er at hovedparten af alle fugle der udsættes skydes for sjov og meget få har lyst til at spise dem efterføl-gende. Så er jagtformen overhovedet lovlig i sin nuværende form? jagten fortsætter måske mest af alt fordi man vælger at se igennem fingrende med de store problemer der er. Hvilket formål tjener dette, udover menneskets lyst til underholdning i form af jagt?

HVAD MENER ANDRE oM UDSÆTNING AF SKyDEFUGLE?

Jægerforbundet: Det er vigtigt at der er åbenhed om, at udsætning har til hensigt at fremme jagtud-byttet samme år samt at åbne mulighed for, at mange jægere

kan få en jagtoplevelse og glæde ved vildt på bordet.

DOF mener, at udsætning at fasaner og ænder er faunaforu-rening og derudover problema-tisk, fordi den giver konflikter i forhold til rovfuglene - især duehøg og rød glente, som man har mistanke om, bliver ombragt

på bekostning af skydefuglene.

Danmarks Naturfredningsforen-ing: Udsætning af vildt og fodring med henblik på jag-tudøvelse er en kraftig påvir-kning af naturen og kan med-føre ubalance i de naturlige

bestande af hjemmehørende dyre- og plantearter.

Det anslås, at mellem en tredjedel og halvdelen af de fasaner og halvdelen eller mere af de gråænder, som skydes i Danmark, er udsatte fugle.

NY K

AM

PAG

NE

Botox anvendes medicinsk, men hovedformålet som har gjort stoffet kendt verden over, er til brug i kos-metiske operationer. En indsprøjtning gør at rynker i ansigtet forsvinder i flere måneder. Men prisen for et par måned-ers skønhed er høj for mange hundrede mus, der udnyttes i forsøg. Læs mere og send en protest til firmaet nederst på denne side.

HVAD ER boTox?Botulinumtoxin produceres af bakterien Clostridium botulinum og er et af de kraftigste giftstoffer, som vi kender til i dag. Der skal faktisk ikke mere end en hundredetusindedel af et milligram til før det kan være dødeligt for et menneske.

Giften virker på den måde, at signaler, der løber fra nerver til muskler bliver lammet. Det kan være dødeligt på den måde, at muskler der styrer vores åndedræt bliver lammet og man herefter dør af kvælning. I en kraftigt fortyndet

form kan giften anvendes til at påvirke ansigtsmuskulaturen, så rynker kan fjernes i den periode giften virker1.

HVoRFoR LAVER MAN DyRE-FoRSøG?Når ny medicin eller kosmetik skal tes-tes stopper dyreforsøgene normalt, når man er nået frem til det færdige produkt. Men for Botox er sagen anderledes. Fordi Botox er så ekstremt giftigt og fordi hver eneste produktion kræver at giften fortyndes for at lave det endelige produkt, så bliver alt Botox som frem-stilles testet med dyreforsøg, inden det kan bruges.

Det gør man ved at anvende testen LD50 på mus. LD50 er en giftighedstest, hvor man afprøver et stofs giftighed ved at se, hvor meget der skal til før 50% af en gruppe dyr dør af at indtage det. Grupper af mus får i forsøgene ind-sprøjtninger i bagkroppen.

De mus som får indsprøjtninger med den stærkeste koncentration lider vold-somt. De rammes af lammelse, nedsat syn og åndedrætsbesvær. Efter 3-4 dages lidelser dør de af kvælning. Om-kring 100 mus anvendes til hver eneste produktion af Botox2. Det betyder at der hvert år bliver udført smertefulde forsøg på 600.000 mus, et tal der stiger i takt med at flere mennesker ønsker at bruge Botox.

boyKoT boTox!Producenterne er ansvarlige for forsø-gene og i dag bruger alle producenter udelukkende dyreforsøg. Anima mener ikke at dyr skal lide for at mennesker kan slippe af med rynker i et par måned-er og vi opfordrer alle til at boykotte Botox til kosmetiske formål, indtil der er udviklet alternativer til dyreforsøgene. Producenterne har gennem flere år hævdet, at de arbejder med at lave alternativer til forsøgene, men hidtil har vi ikke set nogen resultater. Du kan være med til at lægge pres på producenterne ved at sende en protestmail og bede dem fremskynde valideringen af alternativer til dyreforsøgene.

* Botox er varemærket for et af de produkter, som indeholder nervegiften botulinumtoxin. Ofte anvendes Botox som et samlende begreb om alle lignende produkter, ligesom i denne artikel

KILDER(1) Doctors Against Animal Experiments. Internet: www.doctors-against-ani-mal-experiments.org(2) Botrill, K.(2003) Grow-ing old disgracefully: The cosmetic use of botulinum toxin. ATLA 31: 381-391.

BOTOX PINEFULDSKØNHED

PINEFULD

dyrevenlige Find

julegaverpå animashop.dk

Gør den søde juletid endnu sødere med en lille gave fra Animas shop. Du kan se udvalget her eller i shop-pen på vores hjemmeside: www.animashop.dk

Alt overskud fra shoppen går direkte til direkte kampag-nearbejde for dyrene. Se et lille udvalg her på siden.

250 100 100 100

100100

id: 42695

fyldte500 g store champignoner

50 g pinjekerner

1 bdt persille

1-2 fed hvidløg

1-2 lille karton sojafløde

evt. to spsk gærflager

salt, peber

tsk revet muskatnød

lidt citronsaft

groftmalet sort peber

svampeIngredienser

Nyd disse lækre & velsmagende retter i julemåneden

Rens champignonerne, fjern stilken - hak den rengjorte persille og findel den i en blender (eller snit fint i hånden) sammen med pinjekerner og hvidløg.

Smag til med salt og peber.

Sojafløde varmes i en gryde, hvorefter gærflager, muskatnød, salt og peber tilsættes.

2 stk revet rødbede

1/4 bundt bredbladet

persille

50 g Valnødder

1 appelsin

Tilføj evt.:

1 pære, 2 dl granatæ-

blekerner, 1 fennikel

Sæt champignonerne i et ildfast fad med åbningen opad, drys salt over, fyld dem med persille og sovse-massen, samt lidt citron saft på toppen,

Bag dem i ovnen ved 250 grader på nederste rille (ca. 5-10 minut-ter, hold øje med dem - de skal være gyldne i overfladen).

vinterDressing:

3 spsk olivenolie,

1 spsk valnødde

olie,

2 spsk æbleeddike,

salt og peber

salat

rød

Velbekomme!