dyrenes stemme 16.1

8/19/2019 Dyrenes Stemme 16.1

1/11

DYRENESSTEMME

DYREPOLITI IDANMARK

LIDL STOPPERSALGET AF BURÆG

PELSFRI MODE VINDER FREM IKINA

ANIMAS MEDLEMSBLAD FORÅR 2016, ÅRG. 16 #1

TÆTTERE PÅ MÅLET:

DET NYE SORT:

BURÆG SKAL VÆKFRA HYLDERNE:


2/11

FOKUS: BURÆG4 Lidl dropper salget a buræg

NYHEDER6 Håb orude or unge høns

DYRERETTIGHEDER8 Tættere på et dyrepoliti i Danmark

DELFINER I TAIJI10 Bagsiden a 'glamourøse'delnshows

KINA14 Pels ri mode vinder rem i Kina

DYR I UNDERHOLDNING16 Den ensomme ele ant

PELS18 Pels arme i krise

INDLEDNING

Hvad jeg lærer afdyrene

Burhøne. Navnet siger det hele, gørdet ikke? Et dyr, hvis værdi i sam-fundets øjne er så lav, at vi tilladerat holde det indespærret hele detsliv. Burhønen oplever frygt, stressog smerte. Hun er klemt inde på sålidt plads, at hun ikke kan spredesine vinger. Efter et års tid, når æg-produktionen falder, „„belønner“ vihønens indsats ved at kaste hendeind i en maskine, hvor hun langsomtkvæles ved gasning og derefterblendes til minkfoder.

I Danmark er der dog nogle burhøns,der har undgået aivningsmaskinen.De er blevet reddet af Animas red-ningschef Lina Lind Christensen,som har fundet nye kærlige hjemtil dem. Hos Lina selv bor der i dag15 eks-burhøns. Hele deres liv er deblevet behandlet som skidt og harhverken fået omsorg eller kærlig-hed. Man skulle tro, at hønsene vartraumatiserede for livet og aldrigville kunne stole på mennesker igen.

Men det er ikke tilfældet. Når manmøder Linas høns, kan man tydeligtse, hvordan de stortrives og har modpå livet. Fortiden er rystet af, og deopsøger nysgerrigt de mennesker,der kommer på besøg. For mig erdet dybt fascinerende så nærvæ-rende og tilgivende dyr kan være –og noget jeg som menneske ogsågerne vil tage ved lære af.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING

KOMMUNIKATIONSCHEF

8

14

4

Indholdsfortegnelse

ANIMATORNEBUSKEGADE 71131 KØBENHAVN K

35 10 70 [email protected]

INDLEDNING INDLEDNING OG INDHOL

ALLE DYR FORTJENER EN CHANCE TI

KAN EN BLIND HØNE FÅ ET GODT LIV? Detspørgsmål stillede jeg mig selv tidligere påmåneden, da jeg blev spurgt, om Animasredningstjeneste Frie Vinger kunne tage enblind høne ind. Den blinde høne kommer ra en ægpro-ducent, der ikke kunne bruge hende i pro-duktionen, og som der or ville aive hende.Heldigvis havde en ansat lagt mærke tilhønen og mente, at det ville være bedre atnde et nyt hjem til hende. Det er her, FrieVinger kommer ind i billedet.

Den blinde høne, som har ået navnet San-dra, havde tilbragt det meste a sit liv i enindustriel ægproduktion i en ok med eretusinde andre høns. Det i sig selv vidnerom, at hun er en stærk lille høne. Man blivernemt kanøet i sådan en ok, især hvis manskiller sig ud og virker svag. Sandra tilbragte den ørste uge hos FrieVinger under særligt beskyttede orholdsammen med en anden høne, Simone, somyttede ind på samme tid. Det var vigtigt atobservere Sandra or at nde ud a , hvor-dan hun klarer sig, og hvilke behov hun har,

så hun kan å den bedst mulige pleje. Det er tydeligt, at hun orienterer sigved hjælp a lyde, og hun er virkeliggod til det. Når jeg kommer ud til hendeog kalder på hende, går hun målrettethen imod mig. Hun nder mad ved atlytte e ter hvor de lyde, som de andrehøns laver når de hakker deres næbned i oderautomaten, kommer ra. Ognår de andre høns går rundt i haven,går Sandra med, ordi hun kan høre påderes pludren hvor de er henne. Sandra tilbringer tiden på sammemåde som de andre høns. Hun gårrundt i haven, ordner sin erdragt, skra-ber i jorden, støvbader, lægger æg i enrede a halm – og så år hun dagligenusseture. Hun kan godt lide, når jegsidder med hende inde i halmskuretog nusser hende og snakker til hende.Så klukker hun roligt og er helt tydeligtglad og til reds.

Der er selv ølgelig også nogle ting, hun ikkekan. Hun begynder ikke pludselig at løbe

ra ét sted til et andet, sådan som de andrehøns .eks. gør, hvis de ser, at man står langtvæk og har en godbid. Det virker nok orusikkert or hende. Hun hopper heller ikkeop på ting som .eks. havebænken (som deandre høns gør) eller siddepinde, or hunkan ikke se hvor hun skal lande, eller omder overhovedet er noget at lande på. Det

orhindrer hende dog ikke i at sidde på pindom natten, or de pinde, som de andre hønssover på, har en stige, der ører op til dem

ra hønsehusets gulv, og den kan Sandragodt bruge. Kan en blind høne å et godt liv? Ja, i hvert

ald i Sandras til ælde. Jeg er sikker på, athun har et godt liv på trods a sit handicap.Når jeg nusser hende, og hun klukker roligt,eller når jeg ser hende gå rundt med de an-dre høns eller støvbade på livet løs, er jegslet ikke i tvivl. Jeg er glad or, at Sandra ken chance til.

AF: LINA LINDCHRISTENSEN

Kan en blind høne få et godt liv? Det spørgsmål stillede jeg mig selvtidligere på måneden, da jeg blev spurgt, om Frie Vinger kunne tageen blind høne ind.

2 DYRENES STEMME, FORÅR 2016 3


3/11

DEN BURÆGFRI LISTE

4 BRDR. PRICE 4 EMMERYS 4 GO’ IS 4 HELLMANN’S 4 IRMA 4 KAREN VOLF 4 KONG HANS KÆLDER 4 LAGKAGEHUSET 4 LIDL 4 LØGISMOSE 4 MAGASIN 4 METTE MUNK 4

MEYERS MADHUS 4 NATURLI’ 4 SOCIAL FOODIES 4 SOKKELUND CAFE &

BRASSERIE 4 SVANSØ 4 SV. MICHELSEN 4 SUMMERBIRD 4 TAFFELBAY 4 TOMS 4 NEMLIG.COM 4 KOLIBRI CHOKOLADE 4 COPENHAGEN CAKING

KÆDENS BESLUTNING OMFATTER BÅDE DE BURÆG, man kan købe iæggebakker i køledisken, og de såkaldte ‘skjulte buræg’, som Lidler gået i gang med at ud ase. Skjulte buræg er de æg, der brugessom ingrediens i en lang række orarbejdede ødevarer som .eks.mayonnaise, kager og ærdigretter. Der er ikke et krav om mærk-ning a hvilken type æg der anvendes i orarbejdede ødevarer, såde skjulte buræg kan være meget svære or orbrugerne at undgå.Det er der or positivt, at Lidl også har okus på dem, så det bliverlettere or orbrugerne at undgå at bidrage til burægproduktionen.

En dyrevenlig udviklingFor mange danskere er burhøns blevet det ultimative symbol pådårlig dyrevel ærd. Hønsene tilbringer hele deres liv i bure på sålidt plads, at de ikke kan strække deres vinger ud, og de plukkero te erene a hinanden, ordi de er stressede over at leve under sådårlige orhold. Heldigvis er sam undet på vej i en mere dyrevenligretning, og Lidls beslutning er et tegn på, at tiderne or alvor er vedat ski te. Et stigende antal virksomheder ønsker at tage ansvar ordyrevel ærden i produktionen, og det er stort, at denne tendens nuhar bredt sig til discountområdet.

I Anima hilser vi udviklingen velkommen og arbejder or, at restena Danmarks supermarkedskæder vil ølge i Lidls odspor.

LIDLSTOPPERSALGET AFBURÆGFlere og flere virksomheder fravælgerburæg, og nu er turen kommet tildiscountsupermarkederne. Lidl er somden første discountkæde i Danmark stop-pet med at sælge æg fra burhøns.

DYREVENLIGUDVILKING

KAMPAGNESEJR

SENEST ER DET LYKKEDES at å kageprodu-centen Karen Vol til at droppe de kontro-versielle æg, som virksomheden tidligerehar været stor orbruger a . Siden januar iår er Karen Vol s produkter således blevet

produceret uden brug a buræg. Anima ortsætter arbejdet med kampag-nen og er netop nu i dialog med en rækkestore virksomheder om brug og salg a bur-æg, herunder Rema1000.

BURÆGGENE FINDER VEJ NED Istørstede-len a virksomhedens kageblandinger ogi ere a deres bolleblandinger. Det bliverårligt til en enorm mængde æg. Anima har været i dialog med Amo or atin ormere dem om burhønsenes orhold ogoverbevise dem om at droppe buræg, og vihar brug or din hjælp til at kunne tale høn-

senes sag så effektivt som muligt.

KAREN VOLFDROPPER BURÆG

BED AMO DROPPEBURÆG

Animas kampagne imod buræg i forarbejdede fødevarer har for alvor fået vind i sejlene.

De fleste kender Amos populære kageblandinger, somstår på hylderne i ethvert supermarked. Hvad mange ikkeved er, at Amo bruger æg fra burhøns.

FOKUS •BURÆG FOKUS •BURÆG

„Som virksomhed har vi et ansvar or, at deprodukter vi sælger, bliver produceret underordentlige orhold. Vi ved, at ere og ere dan-skere ravælger buræggene, og vi har der orvurderet, at tiden er inde til, at vi ferner bur-æg ra hylderne i Lidl. Samtidig har vi igennemlængere tid arbejdet målrettet på at ud aseburæg i vores øvrige produkter, så her er viogså godt på vej,“ siger Lidls administrerendedirektør, Finn Tang

FINN TANG,ADMINISTRERENDE DIREKTØR, LIDL

ENDNU STØRRE fokus på buræg

NY KAMPAGNE MOD BURÆG

SKRIV UNDER:ANIMA.DK/AMO

Klik ind på anima.dk/amo og skriv under orat å Amo til at stoppe med at bruge buræg!

4 DYRENES STEMME, FORÅR 2016 5DYRENES STEMME, FORÅR 2016


4/11

Buræg hos La Glace VI HAR VÆRET PÅ GADEN or at in ormereom Conditori La Glaces brug a buræg. Vimener, at konditoriet bør ind øre en buræg-

ri politik, ligesom .eks. Lagkagehuset hargjort. Arrangementet gik godt og ørte til,at medierne satte okus på problematikkenomkring skjulte buræg.

Dyrevenlige burgereBURGERKÆDEN MAX FEMDOBLER nu situdvalg a vegetariske burgere, hvora ereogså kan laves veganske. Anima var invite-ret til prøvesmagning, og burgerne var ethit, som vi varmt vil anbe ale til alle, uansetom man er vegetar eller blot kan lide at tageen kød ri dag ind i mellem.

Skattekroner til pelsHVERT ÅR FÅR COPENHAGEN FASHIONWEEK et millionbeløb a skatteydernes pen-ge i støtte, samtidig med at arrangementetukritisk promoverer pels. Anima har bedtKøbenhavns Kommune om at stoppe støt-ten til modeugen, så længe der er pels påpodiet.

3 HURTIGEFRA ANIMA

NYHEDER NYHEDER

SIDEN VI FIK OVERBEVIST ALLE danskesupermarkeder om at droppe oie gras i2014, er importen a oie gras til Danmark

aldet med 10 tons om året. Det svarer tilen tredjedel a den samlede import, og denreducerede e terspørgsel redder over20.000 ugle om året. Den oie gras- ri listevokser stødt. Nogle a de nyeste navne på

listen er bl.a. hotellet Comwell, der ernedeoie gras ra deres nytårsmenu e ter at have

talt med Anima. Tendensen strækker sigover hele landet ra det idylliske Gram Sloti Sønderjylland til Ca e Hack ved Aarhus te-ater og Brasseriet Baum ved Køge. Over 10nye spisesteder er kommet på listen sidenårsski tet.

Foie Gras salg i frit fald10 nye foie gras frispisesteder:

Hereford SteakHouse Brasseriet Baum Cafe Hack (Aarhus

teater) Ostehjørnet Osteria Helges Ost Restaurant Clou Stenstuens Vin og

Kaffebar Gram Slot Pipers hus Guldbergslagter

Kampagnen for at stoppe handlen med foie gras rullervidere, og stadig flere tager afstand fra den grusomme de-likatesse. Ser man på statistikken, er tendensen tydelig.

Håb forude for unge høns

Flere modefirmaer stoppermed pelsAnima har igennem to årtier været i dialog med modebranchen for at oplyse om dyrenesforhold i pelsindustrien.

DANMARKS KNAP 3 MIO. unge høns, de så-kaldte hønniker, lever under orhold, der erendnu dårligere end dem, burhøns leverunder. Det skyldes et hul i loven, som bl.a.betyder, at der ikke er nogen grænse or,hvor mange dyr der må stuves sammen iburene. Dette hul har man i landbrugetudnyttet i årevis med den konsekvens, atdyrene står så tæt, at de næsten ikke kanbevæge sig. De dårlige orhold gør demså stressede, at de kan nde på at hak-

ke hinanden ihjel. Anima har holdt mødermed partiernes dyrevel ærdsord ørere orat in ormere dem om problemet. I ebruarlø tede vi i samarbejde med MetroXpresssløret or dyrenes tragiske liv, og to dagei træk var historien på orsiden a avisen.En række politikere har nu meldt ud, at deønsker at give de unge høns bedre orhold.

Anima arbejder ortsat på sagen og ølgerudviklingen tæt.

„I STARTEN VAR DET LIDT AF EN OPGAVE at å gang i en konstruktiv dialog,“ mindesAnimas direktør, Joh Vinding. „Opmærk-somheden på dyrevel ærd var nærmestikke-eksisterende i branchen, og der kunnegodt være langt imellem sympatien or dy-renes sag. I dag har situationen ændret sigbetydeligt. Meget å modevirksomhederhar lyst til at stille sig rem offentligt og or-svare brugen a pels – det er blevet almen

viden, at pelsindustrien er dybt problema-tisk.“

Udviklingen kan aæses på Animas pels riliste, som or længst har passeret 200 pels-

ri mærker. I starten a året k vi denne mailra Soe Schnoor, som tidligere har solgt

kaninpels i Illum:

„Soe Schnoor A/S har ind ørt en pels ri

politik, der betyder, at virksomheden ikkeproducerer tøj, der indeholder ægte pels.Dette gælder både or Soe Schnoor ogPetit by Soe Schnoor.“En skøn beslutning, som vil redde mangedyrs liv i de kommende år. Siden sidsteblad har vi også kunnet til øje mærkerneCulture , Educe og Pulz på den pels ri liste– og vi kan love, at der er endnu ere påvej i 2016!

UDKLIP AF METROXPRESSFRA D. 9. FEBRUAR 2016

FOTO: SOFIESCHNOOR.DK

Efter Anima i samarbejde med MetroXpress har løftet sløretfor de kummerlige forhold, unge høns lever under, kræverpolitikere nu forbedringer på området.

6 7


5/11

DYREPOLITI

TÆTTERE PÅ ETDYREPOLITII DANMARK

PARTIERNE BAG FORLIGET er blevet enigeom at starte arbejdet or at kulegrave politi-ets arbejde med at opklare og rets or ølgesager, hvor dyr har været offer or en orbry-delse. I ørste omgang skal arbejdsgruppense, hvordan politiet kan gøre en bedre ind-sats mod orbrydelser mod dyr. Gruppensarbejde skal resultere i en rapport, der viludkomme senere i år.

Anima har været med til at presse på or atå sagen på dagsordenen. Alt or tit har vi

set sager, hvor politiet ikke reagerede el-ler ikke havde ressourcer til det. Kun vedat å en dedikeret enhed, der kan opbyggeekspertise, vil man sikre, at alle sager bliver

ulgt til dørs, og at ingen dyr må lide, ordideres sag ikke bliver behandlet.

Det er et stort skridt, men sejren er desvær-re stadig ikke sikker. Gruppen kan endemed at pege på utilstrækkelige løsninger

som .eks. mere uddannelse a politi olk.Uddannelse er selv ølgelig godt, men o teer det ikke de politi olk, som har ået ud-dannelse, der sidder med sagerne, og så erman lige vidt. Anima mener, det ørste skridtbør være en orsøgsordning med et reeltdyrepoliti i Danmark, som man allerede hari Sverige og Norge.

Gruppen kommer til at udgive en rapportom sit arbejde i 2016. Der or er det nu vigti-gere end nogensinde, at vi holder okus påsagen og viser, at dyrepoliti aktisk er et ol-kekrav. I et a verdens rigeste lande kan viikke leve med, at levende, ølende væsneri mange sager slet ikke beskyttes a loven.

„Når der kommer et dyrepoliti, vil det auto-matisk hæve dyrs status i sam undet. Deter den bedste måde at komme a med den

orældede op attelse, at orbrydelser moddyr bare er drengestreger og i hvert ald

noget, der kun kan give en mild stra . Noglegange er sagerne så slemme, at det virkersom om, at de bøder der bliver givet sletikke a skrækker nogen, og det er et tristeksempel på dyrs lave status i sam undet“,siger Animas direktør Joh Vinding.

På vej mod 100.000underskrifterFor at vise politikerne at be olkningens øjnehviler på dem i denne sag, har Anima ha tsom mål at indsamle 100.000 underskri ter.Der har været virkelig stor opbakning, og vihar i løbet a et år indsamlet over 70.000.Målet er nu at å de sidste underskri ter ihus og aevere dem til de politikere, somskal tage stilling til at øre arbejdsgruppens

orslag ud i livet. Anima vil naturligvis ogsåkomme med relevante input til arbejds-gruppen, mens den er i gang.

„Det er meget vigtigt, at arbejdsgruppenikke år lov til at blive en syltekrukke. Vi ved,at dyrepolitiet i både Sverige og Norge harlø tet området, så der or må vi ikke lade os

Under forhandlingerne om et politiforlig skete der et historiskgennembrud i kampen for et dyrepoliti i Danmark.

nøje med halve løsninger, der lyder godt påpapiret, men som i sidste ende ikke løserproblemet or dyrene,“ siger Joh Vinding.

1 million så vores opråbUdover underskri tindsamlingen arbejdervi på at holde sagen i okus og vise, at detteemne er ekstremt vigtigt. Under sloganet„Tag vold mod dyr alvorligt“ lancerede visåledes en kampagnelm på TV-skærme-ne i s-togene og på orskellige online medi-

er. Kampagnen blev i togene vist på 2806skærme hvert 20. minut igennem 3 uger,og vi k således budskabet ud til næsten 1million danskere!

Kampagnen kommer til at ortsætte i løbeta 2016, hvor vi vil sætte okus på de godeting, som et dyrepoliti vil kunne opnå, oggøre det klart or alle politikere, hvor til-trængt det er.

DYREPOLITI

KIDNAPPERE: Tyveri af hunde gav mildstraf

Da et ungt par begik indbrud på enprivat bopæl og stjal 4 hunde, endtesagen for en dommer. Det er svært atforestille sig, hvor traumatisk det måvære for både hunde og familie, hviset dyr pludselig forsvinder, måske foraldrig at blive fundet igen.

Straffen blev udmålt til 20 dagesbetinget fængsel, og det betyder atgerningsmændene kun får en reelstraf, hvis de gribes i ny kriminalitet iløbet af det næste halve år.

Halsbåndenes pigge er så lange, at de kanbore sig ind i hundenes hals og give demalvorlige skader og sår. Samtidig udsættesdyrene or store smerter og kvælning, såsnart der trækkes i snoren, ordi de ulovligehalsbånd lægger et enormt tryk på halsen.Der or er halsbåndene orbudt, og det varbutikken også godt selv klar over. Alligevelvalgte den at sælge dem.

„Hvis I bliver taget med det ude på gaden,så er det altså en dyr bøde. Der er ogsåandre hundeejere, der kan melde jer. Manmå altså ikke gå med det,“ sagde ekspe-dienten, da vi besøgte butikken or at do-kumentere den ulovlige handel. Here terdemonstrerede ekspedienten halsbåndetog viste, hvordan vi skulle trække hårdt til.„Det skal jo kvæle hunden“, orklarede han.

Anima har naturligvis anmeldt butikken orat sælge de ulovlige halsbånd, men sagener kun toppen a isbjerget og viser i hvor højgrad, der er brug or et dyrepoliti til at sikre,at dyr ikke udsættes or orbrydelser.

Ulovligehalsbåndtil salgAnima k et tip om, at endyrehandel solgte ulovli-ge pighalsbånd til hunde.

„„Det skal jo kvæle hunden“,forklarede han.

ANIMAS KORTFILM BLEV VIST I ALLE S TOGENE I3 UGER

AF: JOHVINDING

FOTO: KIM RASMUSSEN

FOTO: METROXPRESS

SE VIDEOEN:www.anima.dk/halsbånd

8 9DYRENES STEMME, FORÅR 2016DYRENES STEMME, FORÅR 2016


6/11

DELFINARIER •TAIJI DELFINARIER •TAIJI

DET ER EN STILLE MORGEN. Himlen er stadig lyserød ra morgen-solen, der stiger op over horisonten lige oran mig. Havet er roligt.Ingen store bølger brager mod de mange skarpe klipper, der titterop over havoveraden. Jeg står ved den sædvanlige udkigspostog skanner horisonten med min kikkert. Der er altid både at se,men de er almindelige skerbåde, så jeg går tilbage til min kaffe.Næste gang jeg skanner det blå glitrende hav, kan jeg se erebåde i en linje ormation, og de har nærmet sig land drastisk. Sortrøg ryger ra en a bådene. En drivjagt er gået i gang, og mit hjertesynker. Ikke igen!

Mine tanker ryger hen på mine hjemøer, Færøerne, og på de man-ge grindehvaler, der har ladet deres liv or en uddøende blodig tra-dition. Grindedrabet minder på mange måder om delnjagten heri Taiji. En hel ok delner jages a hurtige og larmende motorbådeind mod kysten, hvor de bliver slået ihjel or øjnene a hinanden. Enagt kan tage mange timer.

Nu er jeg her; i Taiji, en lille skerby på Japans sydøstlige kyst ogomdrejningspunkt i den Oscar-vindende dokumentar, The Cove .Jeg er rivillig ‘Cove Monitor’ – min opgave er altså at dokumenteredelnjagten, som oregår hvert år ra 1. september til marts. Jeg erhelt sikkert den ørste ra Færøerne.

Bådene er tæt på kysten nu, så jeg bevæger migover til en anden bakketop sammen med minmakker or at observere den berygtede bugt,hvor hundredevis a delner bliver slået ihjelhvert år på meget brutal vis. Politiet ølger e ter.De holder konstant øje med os or at sikre sig,at ingen aktivister bryder reglerne og nærmersig drabszonen. Jeg kan kun orestille mig, hvorangst og udmattede delnerne må være e ter athave kæmpet or at ygte i ere timer. Men dereskamp or overlevelse er langt ra overstået.

Kun 300 meter væk ligger Taiji Whale Museum , hvor mange del-ner er tvunget til at leve et liv i angenskab or at underholde etuvidende og umed ølende publikum. De este a disse ulykkeligevæsner blev anget i bugten, mens deres amilier blev slået ihjel.Jeg kan høre musikken ra et delnshow, alt imens en drivjagt ore-går or øjnene a mig.

Flokken er nu anget i bugten, der er lukket a med net. Jeg kan

tydeligt se, at det er rissosdelner med deres grå nuancer og ka-rakteristiske skrammer. De er rolige ligesom grindehvaler, hvilketgør dem til nemme o re. Delnerne svømmer i ring, og okken ersamlet. Små både driver okken tættere på stranden, hvor de bli-ver slået ihjel under presenninger. Jeg ølger brutaliteten gennemmit kamera. Mænd i rømandsdragter skubber og hiver de sidstedelner ind, der har kæmpet en orgæves kamp or at ygte gen-nem nettet. Skjult ra beskueren bliver hver eneste deln nu slået

BAGSIDEN AF DE

‘glamourøse’ delfins hows BAGSIDEN AF DE

‘glamourøse’ delfins howsAF MARNA FRIDA OLSENKOMMUNIKATIONSKONSULENTOG FRIVILLIG HOS ANIMA

Levende delfiner fra Taiji bliver solgt til delfinarier i Asien, Mellem-østen, Ukraine og Rusland. Det er primært profitten fra salget, derholder gang i drivjagten. Men delfiner hører ikke hjemme i fangen-skab, uanset hvor de kommer fra.

Bådene er tæt på kysten nu, såjeg bevæger mig over til en an-den bakketop sammen med minmakker for at observere den be-rygtede bugt, hvor hundredevisaf delfiner bliver slået ihjel hvertår på meget brutal vis.

ihjel med metalspyd gennem rygmarven. I dag bliver ingen tagettil ange.

Med hængende hoveder og i al stilhed orlader vi observationsste-det. Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan gøre noget or atstandse jagten. Men jeg er her ikke orgæves. Jeg ortæller verden,hvad der oregår, og budskabet er simpelt: Køb ikke billetter tildelnshows!

„

THE COVE: Den blodrøde bugtOffentligheden k for alvor kend-skab til delnernes tragiske skæb-ne med den Oscar-belønnede do-kumentar The Cove fra 2009. Meddokumentaren rettede hele verdenblikket mod Taiji i Japan. Her bliverdelner hvert år brutalt dræbt ellerindfanget for at blive solgt videre tildelnarier over hele verden, hvor delever under kummerlige forhold oglider i stilhed. The Cove er både en hjerteskæren-de præsentation af virkeligheden fordelnerne i Taiji og en gribende be-retning om den tidligere delntræ-ner Ric O’Barrys kamp for at stoppeden grusomme delnjagt, som hani kraft af sin baggrund føler et per-sonligt ansvar for. Men det er også endokumentar, der giver håb, for denviser, hvor stor en forskel én personkan gøre i sit forsøg på at ændre ver-den til det bedre. The Cove kan ses på Netix.

MARNA FRIDA OLSEN ER EN „COVE MONITOR“OG DOKUMENTERER DELFINJAGTEN

DYRENES STEMME, FORÅR 2016 11DYRENES STEMME, FORÅR 201610


7/11

7 delfinariefrirejseselskaber

Adventuredk Albatros Travel Frontiers Jysk Rejsebureau Kingfish Dive & Travel Local Living

Danske rejseselskabersiger nej til delfinshows

DELFINARIER •TAIJI DELFINARIER •TAIJI

Mød Flippers træner,der blev delfinernesstørste forkæmper

I 1970 SKETE DER NOGET, der ændredeRics liv or altid. Kathy havde igennem no-get tid vist tydelige tegn på depression. Ricvar henne ved poolen, og Kathy svømme-de op i hans arme, så ham i øjnene og togen dyb indånding. Så stoppede hun med attrække vejret. I modsætning til menneskertrækker delner ikke vejret automatisk, deter noget, de beslutter sig or. Ric slap grebetom Kathy, og hun sank ned på bunden a

poolen og kom aldrig op igen. Fangenska-bet havde ødelagt hende så meget, at hunikke længere ønskede at leve. Kathys dødændrede Rics liv or altid. Han besluttedesig or at sadle om og i stedet arbejde ordelnernes ret til at være rie. Det har hannu gjort i over 45 år. Han havde en a gøren-de rolle i den Oscar-belønnede dokumen-tarlm, The Cove, som er blevet sendt påDR2 ere gange, og som har ået millioner

a mennesker til at orstå problemet meddelner i angenskab. Han har også grund-lagt organisationen Dolphin Project, somblandt andet arbejder med at dokumenteredelnjagten i Taiji, Japan. En del a året op-holder Ric sig i Ribe med sin danske koneHelene O'Barry. Som konsulenter og eks-perter hjælper de begge Anima med dendanske deln-kampagne.

VI VED DOG, AT DET ER SVÆRT at å hver enkelt til at sætte sig indi akta og t age stilling til et emne, de ikke bliver kon ronteret medi det daglige. Der or har vi også et stort okus på at å rejseselska-berne i tale. Rejsebranchen har et stort ansvar or deres gæstersad ærd. Rigtig mange turister vælger kun at tage til et delnarium,

ordi selskaberne gør det nemt ved at arrangere turene eller tilbydesærlige billetter.

Dialogen med rejsebranchen går godt, og vi har allerede ået positi-ve tilbagemeldinger ra en lang række selskaber. Et a disse er Jysk

Rejsebureau, som skrev ølgende til os:

„Vi har i mange år været helt uden aquaparks, som for eksem-pel Seaworld eller lignende. Din henvendelse affødte et realitycheck. Vi fandt rent faktisk en PDF på vores site som var et rej-seforslag produceret af vores leverandør. Den forsvinder megethurtigt.“

Et andet selskab er Adventuredk, som desuden stopper med atarrangere ture med ele antridning.

Ric O'Barry ved en ting eller to om delfiner. Tilbage i 1960'erne var han træner for defem delfiner, der spillede rollen som Flipper i den populære TV-serie. Kathy var denmest populære af delfinerne og den, som han knyttede sig stærkest til.

Der er god bølgegang for Animas delfinkampagne. Vi vilgerne have information om delfinernes forhold i fangen-skab ud til så mange danskere som muligt, så de ikkekøber billetter til delfinarier, når de er på ferie.

AF: THORBJØRNSCHIØNNING

Spies senderstadig turistertil delfinarier Anima har sendt et brev til rejsearrangøren Spi-es efter at være blevet gjort opmærksom på atselskabet arrangerer ferieture til delnarier, hvordelner bliver tvunget til at optræde for tusindvisaf hujende turister.

Det er vigtigt at rejsearrangører som Spies ta-ger afstand fra denne form for dyremishandling,og derfor beder vi dig hjælpe delnerne ved atskrive under på vores underskriftsindsamling tilSpies' direktør for at bede ham stoppe med atstøtte delnarierne via deres udugter.

Send en besked til Spies på:www.anima.dk/spies

RIC O'BARRY

FOTO: JO ANNE MCARTHUR /WE ANIMALS

Anima lavede i sommers denne opsigtsvækkende happening iStorkespringvandet i hjertet af København

12 DYRENES STEMME, FORÅR 2016 13


8/11

pet om de attraktive invitationer til at over-være opvisningen. Mere end 200 kendteinklusive sangere, tv-stjerner, mode olk,embedsmænd, politikere og selveste MissChina okkedes på den røde løber og sadklar til at se de smukke kreationer. For nog-le havde sidste års show gjort et ekstremtstærkt indtryk. Skuespilleren Zhang Zinyu,der tidligere har ejet mange pelse, indspil-lede en video, hvor hun ortalte alle, at hunikke længere vil gå med pels, men i stedetbruge alternativer. Hun op ordrer alle til atgøre det samme. Inden showet startede, blev et stort bille-de a en mink i bur projekteret på væggenbag scenen, og publikum stirrede ind i denvirkelighed, som dyr i pelsindustrien leverunder. Here ter gik modeller badet i spot-lys ned a catwalken og viste otte pels ridesigns – en hyldest til med ølende og kre-ativ mode. Tune Tune var et a de ørste mo-dermaer, der blev certiceret som pels rii Kina. De har i dag over 60 butikker overhele landet og er med til at sætte okus pådyrevenlig mode. Der or var de naturligvisogså en del a showet.

„Vi mener, at mode er designet or at væresmukt, og det bør ikke tage skønheden ra

uskyldige dyr. Vores rma bruger ikke pels,og vi promoverer aktivt en pels ri livsstilsom en del a vores sociale ansvar,“ udtaltermaets che designer Zhao Chao.

Showet har ået massiv dækning a pres-sen i Kina, og dermed er budskabet blevetspredt til millioner a mennesker, som or

ørste gang tænker over, at mode også kanvære dyrevenlig. Anima ser nu rem til at

afolde endnu et show i 2016, som dennegang vil nde sted i Shanghai. For at giveshowet endnu mere omtale har vi i år kørten omspændende reklamekampagne ibusser og tog i Beijing og andre store byer.På den måde remhæver vi den store begi-venhed og sørger or, at hele be olkningen

år spørgsmålet om dyrevel ærd helt indunder huden.

KINA •PELSFRI MODESHOW

PELSFRI MODE VINDER FREM I KINA

Inden showet startede, blevet stort billede af en mink ibur projekteret på væggenbag scenen, og publikumstirrede ind i den v irkelighed,som dyr i pels-industrien le-ver under.

KINA ER SOM BEKENDT et a verdensstørste markeder or pels. Der or har detstor prioritet or Anima at være med til at

orsvare dyrene, der hvor der er allermestbrug or det. På grund a landets komplek-se og stramme regler omkring ytrings rihedhar Anima valgt at alliere sig med organi-sationer i Kina or at kunne arbejde mesteffektivt. Og noget tyder på, at det går denrigtige vej.

Det bedste modeshow i KinaSiden 2013 har Anima været med til at a -holde pels ri modeshows i Kina, der altid årmasser a positiv omtale. Her år kineseremulighed or at sti te bekendtskab medmodermaer ra hele verden, som har tagetstilling til dyrevel ærd, og ikke bruger pels ideres kollektioner.

„Det er vores mål at ændre olks holdning,så de orstår, at pels ikke er nødvendigt orat lave luksuriøst modetøj,“ ortalte arran-gøren Pei Su inden showet, og mange serud til allerede at have taget budskabet tilsig. Det ørste pels ri modeshow var banebry-dende i Kina, og det viste os, at der aktisker en stor interesse or at tale om dyrevel-

ærd. Den succes, vi opnåede, byggede vividere på i 2014 med et endnu større show.

Kinas kendte er medPopulære tøjmærker ra USA, Polen, Bel-gien, Korea og Kina viste deres designs iLEVI kunstbygningerne i Beijing, i alt 19 de-signere ra tre orskellige kontinenter. Salenvar større end tidligere, og der blev kæm-

KINA •PELSFRI MODESHOW

„„Det er vores mål at ændre folks holdning, så de forstår, at pels ikkeer nødvendigt for at lave luksuriøst modetøj,“ fortalte arrangøren PeiSu (midten) inden showet, og mange ser ud til allerede at have tagetbudskabet til sig.

Vi k mulighed for at stille direktør Nikolai Hust 3 hurtigespørgsmål forud for showet:

? ?

?

Et af de rmaer der deltageri Kinas pelsfri modeshow i2016 er danske Claire Group .Modevirksomheden har ek-sisteret siden 1975 og stårfor mærkerne Claire Womanog Hust&Claire. Foruden sithovedkontor i Ikast har Clai-re Group i dag kontorer i bl.a.Kina og Hong Kong. I 2014indførte virksomheden enpelsfri politik i samarbejdemed Anima.

NIKOLAI HUST,DIREKTØR

FOTOS: ACT ASIA @ FLICKR

AF: JOHVINDING

Hvad er jeres holdning til brug afpels?

Hos Claire Group er vi a den holdning, atdyr ikke skal lide or remstilling a tøj. E terat have sat os ind i hvordan dyr i pelsindu-strien opdrættes og aives, står det lysen-de klart or os, at pels ikke hører hjemme ivores kollektioner – også selvom nogle avores kunder måtte e terspørge det.

Hvorfor har I valgt at deltage iKinas pelsfri modeshow i år?

Vi ser det som en spændende mulighedor at sætte okus på dyrevel ærd og vores

holdning om ikke at bruge pels. Fremtideninden or pels ri beklædning er kommet orat blive og vi vil gerne anses som et rmader respekterer dyr såvel som mennesker.

I løbet af de sidste 10-15 år er hundredvis af modevirksomheder verdenover gået væk fra at bruge pels. Er det en udvikling I kan mærke?

På vores største markeder er det blevet et vigtigt incitament or at købe Claire Woman ogHust&Claire. En produktion skabt på et bæredygtigt og miljørigtigt grundlag er helt a gø-rende or os.

DANSK TØJ PÅ KINAS PELSFRI CATWALKINTERVIEW:

DYRENES STEMME, FORÅR 2016 1514


9/11

ET NYT KRAV VAR BLANDT ANDET at ele-anter kun må holdes i harmoniske grupper.

Alligevel tvinges ele anten Ramboline til atleve alene i Cirkus Dannebrog med myn-dighedernes accept.

Elefantens tårerRambolines liv startede i 1981 i Zimbabwe,A rika. Her ra blev hun solgt til et cirkus iEuropa, da hun var kun 2 år gammel, og harmåttet optræde lige siden. I A rika var hun

ødt til at vandre lange strækninger i en okmed andre ele anter. Men i Danmark ben-der hun sig or det meste spærret inde i entransportvogn, på vej ra by til by med over100 stop på turnéen, hvert eneste år.

Miljø- og ødevareminister Eva KjærHansen er den ansvarlige minister orcirkusdyrenes vel ærd. Hun blev ornyligt spurgt, om hun mener, at det ergod dyrevel ærd or ele anter at skul-le stå op i en lille transportvogn, i optil 22 timer om dagen. Det giver denuværende regler nemlig mulighed

or. Ramboline skal kun motioneres ito timer om dagen, og hvis vejret er dårligt,er det ikke engang et krav.

Ramboline har i lang tid orsøgt at ortæl-le mennesker, at hun er ulykkelig. EkstraBladet har døbt hende Flugtdronningen,

ordi hun så o te stikker a ra cirkus. Indtilvidere er ingen kommet til skade på hendesmange ture, men rygten er reel nok. Foringen kan styre en vred ele ant, og sidste åri Tyskland dræbte en undsluppet cirkuse-le ant en mand. Er Ramboline en tikkendebombe?

Nyt navn, samme elefantRamboline har aktisk ikke altid ha t sit nu-værende navn. I 2008 gik Ramboline undernavnet Rambo, mens hun blev holdt i en a-miliepark. Her angreb hun en klapvogn ogkastede den ere meter op i lu ten. I klap-vognen sad et 2-årigt barn, som moren dogheldigvis nåede at vriste ri og å bragt i sik-kerhed i sidste øjeblik. E ter den voldsom-me episode udtalte Rambolines passere, athun er verdens sødeste og mest godmodi-ge ele ant.

Kort tid e ter blev Ramboline udlejet til etandet cirkus, der valgte at kalde hendeDumbo. Her skulle hun bl.a. underholdeved børnearrangementer og give rideture.Så navne orandringen var tilsyneladendeet orsøg på at skjule Rambolines proble-matiske ortid. E ter dette ulgte så endnu etnavneski t til det, nuværende, Ramboline.

Alt omkring Rambolines historie tyder på, athun er en ele ant, som er blevet knækket,og som er så rustreret over sit liv, at hunbåde er til are or sig selv og andre.

Nye regler er kun papiretDe nye regler kunne måske hjælpe Ram-boline til, trods alt, at å et mere naturligt liv,blandt andet ved at kræve, at hun k sel-skab a andre ele anter. Men sådan skulledet ikke gå. Miljø- og ødevareministerenhar slået ast, at reglen om, at ele anter skalleve i grupper, kan ses bort ra, hvis ele an-terne ikke allerede levede sammen i engruppe inden reglen trådte i kra t. Ser mansådan på det, kan Ramboline se rem til at

tilbringe resten a sit lange liv i ensomhedog rustration. Alt sammen or at give men-

nesker billig underholdning.

Anima mener, at Ramboline ortjener atleve i et reservat, hvor hun kan have så na-turlige orhold som muligt. Der er alleredegjort stor skade på hende, og det har ha tseriøse konsekvenser. Nu har politikerneen mulighed or at råde bod på Rambolinessørgelige historie, men det er ikke nok bareat vedtage en masse regler, som ikke bliverhåndhævet.

Dyrlæger anbefaler forbudDet internationale pres or et orbud modvilde dyr i cirkus bliver stadig større. Se-nest har sammenslutningen a dyrlæger iEuropa op ordret alle lande til at ind øre et

orbud. Mange har allerede ulgt op ordrin-gen, men i Danmark venter vi stadig på, atpolitikerne nder modet til at tage initiativetog sørge or, at de nye regler så også rent

aktisk vil blive ulgt.

Anima presser på or, at det bliver snart. Formens politikerne tøver, så venter Ramboli-ne i sin skurvogn i op til 22 timer i døgnet.Her rokker hun ra side til side og drømmerom et bedre liv.

DYR I UNDERHOLDNING DYR I UNDERHOLDNI

ELEFANTER ERFLOKDYR Intet er mere naturligt or ele anter end at leve i en ok. I ok-kene vandrer hunner og unger hver dag lange strækninger. Degør alting sammen or at passe på hinanden i den barske natur,og de mange års samhørighed knytter stærke bånd mellemdyrene. At berøve en ele ant mulighed or at leve i en ok ernoget a det værste, man kan orestille sig or dyrenes vel ærd.

DENENSOMME ELEFANTI 2010 fik Danmark nye regler for, hvor-dan elefanter i cirkus skal behandles.Reglerne kom efter et langvarigt arbejdeaf eksperter og politikere.

Anima mener, at Rambolinefortjener at leve i et reservat,hvor hun kan have så naturligeforhold som muligt.

AF: JOHVINDING



10/11

PELS PELS

I Danmark har vi over desidste 10 år gjort storefremskridt for at beskyttepelsdyrene.

VI HAR FÅET FORBUDThunde- og kat-tepels, opdræt a burræve samt import asælpels, hvor dyrene er blevet dræbt med

køller. Men vi har endnu ikke taget det logi-ske næste skridt, som er helt at ud ase pels-dyravl. Imens Danmark er tøvende, buldreren positiv udvikling hen over Europa.

Tyskland vil lukke farmeTyskland har tidligere ind ørt bedre orholdpå landets mink arme. Dyrene skulle bl.a.have adgang til svømmevand, mulighed orat klatre og et bur med ast bund. Industri-

en nægtede dog at leve op til lovkravene.Nogle lukkede, og andre lagde sag an modstaten. I sidste ende k minkavlerne dog endommers ord or, at de ikke kunne tvingestil at orbedre dyrevel ærden, på grund anogle særlige regler som Tyskland har, om-kring rihed til at drive erhverv. Denne me-get kontroversielle kendelse k politikerneop a stolene. Syd or grænsen rejste ørstlandbrugsministeren or Schleswig-Hol-

PELSFARMEI KRISE

stein og senere også landbrugsministerenor hele Tyskland sagen. De ville ikke nde

sig i, at dyrenes og be olkningens interes-ser blev overhørt.

„At opdrætte og dræbe pelsdyr er grund-læggende ikke oreneligt med dyrebeskyt-telse. En pelskrave er ikke et grundlæggen-de behov, men ren luksus. At mink og rævebliver holdt i angenskab og dræbt or pelser skandaløst,“ udtalte miljøminister RobertHabeck, da orslaget blev remlagt.Der or er der nu remlagt et orslag om at

orbyde pelsdyravl helt. Der er ortsat ingendato or, hvornår loven bliver vedtaget, menden har stor opbakning, som kun er blevet

orstærket, nu hvor det står klart, atminkavlerne er direkte modstanderea bedre dyrevel ærd. Når loven ervedtaget, vil landets pels arme skullelukke i løbet a en periode på 10 år.

6 millioner minkredder skindet i HollandI Holland har man været igennem et læn-gere juridisk tovtrækkeri med landets pel-sindustri. E ter man havde orbudt landetsmink arme, ville avlerne i landet å mereend 10 år og omkring 150 millioner kronertil at lukke deres arme. Alligevel lagde pel-savlerne sag an mod staten, og i ørste om-gang vandt de.

Forbuddet blev sat ud a kra t, selvom over90% a landets borgere støtter det. Here terskyndte mange avlere sig at udvide deres

arme i håb om endnu større erstatning i

remtiden. Men e ter en højere retsinstanshavde set på sagen, blev orbuddet igenind ørt, og millioner a dyr vil or remtidenikke skulle lide i de små trådbure or at blivetil pynt og modetøj.

„Vedholdenhed vinder kampen. Ikke ale-ne er orbuddet nu i kra t, alle udvidelsera mink arme siden det blev ind ørt er ogsåulovlige,“ siger Nicole Van Gemert, direktøri Animas søsterorganisation ‘Pels or Dyr’.Nu retter hun blikket mod andre lande, derstadig har pels arme. I stedet or at ekspor-tere pels vil Holland nu eksportere sit or-bud mod pels arme.

„… traditionel ræveavl vil (muligvis) ophøre med at eksistere. Det er et eksempel på hvor-dan dyrenes interesser og behov har forrang over industriens behov – selv når det kanfå en hel industri til at forsvinde.“

Margareta Winberg, Landbrugsminister, 1998-2002, Sverige

„At opdrætte og dræbe pelsdyr er grundlæggende ikke foreneligt meddyrebeskyttelse. En pelskrave erikke et grundlæggende behov, menren luksus...“ – Robert Habeck

AF: THORBJØRNSCHIØNNING



11/11

Betænker du Anima i dit testamente, giver du omsorg til de mange dyrsom har brug for vores hjælp.

Det er let at oprette testamente til ordel or dyrene hos Anima. Ringu orpligtigende på tl . 35 10 70 70 – her sidder Animas testamenterådgiverJoh Vinding klar til at besvare spørgsmål og ortælle mere om Animas ar-bejde. Du kan også læse mere på: www.anima.dk/testamenter-til-dyrene

WWW.ANIMA.DK/

TESTAMENTER TIL DYRENE

35 10 70 70

Lad dyrene arve

ANIMATornebuskegade 7, 1. sal

1131 København KRETURADRESSE: Anima | Tornebuskegade 7, 1. sal1131 København K

dyrenes stemme 16.1

Documents