for børn

Landsforeningen Natur & Ungdoms medlemsbladNr. 4 december 2010 51. årgang

NATUR

www.nogu.dk

Føj, hvor klamt - en

lort! Det er overhovedet ikke sejt. Er du sindssyg,

eller hvad?!

AfsenderNatur & UngdomKlostermøllevej 48A8660 Skanderborgwww.nogu.dk

Så blev det vinter, og hvad filansen skal vi så finde på at lave ude i naturen? Tja, det er jo ikke ligefrem nu, det er smart at gå på sommerfuglejagt eller lede efter haletudser, vel! Men der er andre dyr vi stadig kan se eller i hvert fald se sporene efter. I sidste nummer af NATUR kiggede vi på uglegylp, men hvad med at udnytte snetæppet til at finde dyrespor!! Musen er også stadig på spil, ligesom haren, som I skal se lige om lidt.

Hvis du har gode ideer til, hvad vi kan lave i naturen, når det er vinter, vil jeg meget gerne høre om det! Skriv til mig!

Her møder jeg en hare, hold op den kan

løbe hurtigt!!!

Læs om køernes glædesdans

På jagt efter dyrelort!! Det er på side;

Eksperimen-tere med slim, snot og bussemænd.

4-5

6-7 10

8-9Gæt med på rebus-sen her på side:

2-3

Rørhøne-pip

IN % D + FÆR

Skrevet af: Kathe Moesgaard Sørensen, børnesideredaktør. Tegninger: Kathe Moesgård Sørensen % B % P + N % ND + L% ØL Rebus - kan du finde ud

af hvad der står? Et lille tip: De har noget til fæl-les! Men hvilket?

Svaret finder du ne-derst på side 9.

2 Nr. 4 2010 NATUR

Rørhøne-pip

Rørhønens brevkasse

Brevkassen

Her kan du spørge om hvad som helst! F.eks. hvorfor planter er grønne? Hvorfor fuglene synger? Eller hvorfor det sner? Her kan du også komme med forslag til, hvor Rørhønen skal tage hen på sit næste eventyr. Skriv til Kathe@nogu.dk med dit spørgsmål. Alle spørgsmål vil enten blive besvaret her i bladet eller på hjemmesiden.

Hej RørhøneJeg har tit tænkt på, hvordan pindsvinet laver sine pigge?

Mvh. Thomas

Kære ThomasDET var da et rigtig godt spørgsmål... Men selvom jeg er MEGA klog, ved jeg ikke liiiiige præcis, hvordan pindsvinet laver dem. Derfor har

Skrevet af: Den Grønbenede Rør-hønekylling Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

jeg lige været smart og kigget på internettet, og der fandt jeg denne her forklaring:

”Pindsvinets pigge er i virkeligheden omdannede hår, og piggene er opbygget af samme materi-ale som hår. Piggene er bare langt kraftigere og mere stive end almindeligt hår. Pindsvin har fra fødslen omkring 100 pigge. For at moren ikke skal blive stukket af piggene, er de ved fødslen dækket af en fin lille hud, som tørrer ind efter et par timer, og herefter kommer piggene frem. Når pindsvineungen er ca. 6 uger gammel, vokser det endelige sæt pigge ud. Piggene bliver ca. 7 cm. lange.”

Men jeg ved, hvad pindsvinet skal bruge dem til! Den skal nemlig bruge piggene som et slags forsvar. Fordi når der er fare på færde, så ruller pindsvinet sig bare sammen og bliver ligesom en bold med tusinder af små søm. Faktisk kan pindsvinet have op til 6000 pigge i alt! Wow, det er smart, når der er en ræv eller fugl, der gerne vil spise én. Så får de bare lige sådan en i mun-den. He he, så kan de lære det!

Mvh. Rørhønen

3NATUR Nr. 4 2010

% M + P % VE + % D + LIE

% NK + K % E

% B % P + N % ND + L% ØL

NATUR4 Nr. 4 2010

Rørhønen på eventyr

Skrevet og tegnet af: Kathe Moesgaard Sørensen, børnesideredaktør.

Selvom det er vinter, og det er koldt, og sne-en ligger som et tæppe over landet, er Rørhø-

nen alligevel taget på eventyr. Der må da være nogen dyr derude, som han kan hilse på. Der er godt nok ret stille derude i skoven, men pludselig får han øje på noget, der løber hen over en mark, lige ved siden af skoven. Rørhø-nen skynder sig alt, hvad han kan, mens han råber: ”Hey du dér, fister. Stands!” Endelig stopper haren...

En hare kan løbe med op til 80 km i timen. Det svarer til, hvad en bil må køre på landevejen. Haren er i øvrigt en af de pattedyr i Danmark, der ikke går i vinterhi.

Pyyhhhh... Du løber hurtigt, mand...WOW, jeg kan slet ikke følge med

dig!

He he, ja jeg er lidt af en sprinter.

Faktisk kan jeg løbe lige så hurtigt som en bus.

Kan du andre seje ting?

Tja, jeg er vildt god til at høre,

og så kan jeg snakke med min familie ved at

stampe i jorden.

SMART!!!! Sådan lidt ligesom

morsekoder?

5NATUR Nr. 4 2010 5NATUR

Rørhønen på eventyr

Rørhønen vender en smule forvirret om og går hjemad. Hvad søren skete der lige dér? Hvorfor spiste haren lort? Det er så-dan, at en hare er planteæder, og de fleste planter er svære at fordøje. Derfor er det yderst vigtigt og altafgørende for harens liv, at den spiser sin egen lort, for i lorten er der mikroorganis-mer, der lever i dens blindtarm. Så selvom det for os måske er en smule ulækkert at spise sin egen lort, handler det om overlevelse for haren.

Hvor eller hvem synes du Rørhønen skal møde næste gang?

Haren stikker Rørhønen en af sine lorte...

Det ved jeg ikke rigtig? Men

så kan jeg også dreje mit hoved næsten hele vejen rundt. Det er altså ret smart, når man hele

tiden skal være på vagt!!!!

JA, ved du hvad, jeg er egentlig

også lidt sulten. Giver du frokost eller hvad?

Hvad er det? Sådan en slags bolche eller Daim-

kugle eller

Hmmm... Tja okay, hvorfor ikke?

Nej, høhø, det er lort.

EJ, det mener du ikke.

Føj, hvor klamt og bare overhovedet

ikke sejt! Det er sgu da ulækkert, er du sindssyg eller hva? ... Jeg skal eddermame ikke spise lort, din klamme... føj! Farvel med dig... Nu

er det mig, der stikker af!

Shit, du kan mange fede ting! Sejt!

Men nu må jeg hellere se at

få lidt at spise, inden jeg skal videre.

6 NATUR

Synes du også, det var spænden-de, at haren spiser sin lort? Hvis du, næste gang du finder noget i skovbunden, vil være sikker på, om det er en lort, så har vi lavet en lille guide til lort:Hvad er en lort?

Det er lidt forskelligt, alt efter om det er en planteæder eller et rovdyr, der har lagt lorten. Men typisk består en lort af ting, som dyret ikke har kunnet fordøje. Det kunne f.eks. være seje plantedele, ben, knogler, fjer, hår eller små kitinstykker fra insekter. Og så er der, ligesom i menneskelort, en masse døde og levende bakterier!

Planteæderne: De fleste planteædende dyr laver runde lorte .Hjortens lort er små, runde og med en lille spids. Det ligner til forveksling saltbomber (lakrids).

Harens lort så vi på forrige side. Den er rund og brun/grøn.

Mus og flagermus laver små aflange lorte. Fårelort er småt og ovalt i det, og ofte hænger lortene sammen. Gedens ligner fårelort ret meget, men den er lidt mindre.

Rovdyr:I modsætning til planteæderlort er rovdyrets længere, pølseformede og knudrede. Fordi rovdyret spiser andre dyr, er sandsynligheden for at finde fjer, ben og hår ret stor.

Rævens lort kan være lang, sort og ender i en spids. Ræven bruger sin lort til at markere sit territorium, så den ligger lorten synlige steder, så alle kan se dem. Rævens lort lugter ofte stærkt.

Grævlingens lort ligner rævens, med den er derimod mere diskret. Den går faktisk på toilet-tet! Den graver nemlig sin lort ned og dækker den til.

Mårens lort er snoede og ender i en spids. Ligesom ræven lægger den sin lort synlige steder for at vise, at ”her bor jeg!”

På jagt efter dyrelort

Aktiviteter

Nr. 4 2010

Skrevet af: Kathe Moesgaard Sørensen, børnesideredaktør.

Rådyrlort. Foto: Gerner Lundby Jensen

Markmuse lort. Foto: Bjørli Lehrmann

Natur-vits:Den ene hest til den anden: Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en hel hest. Den anden: Muhhh.

7

Aktiviteter

Nr. 4 2010 NATUR 7

Pindsvinelort indeholder skaller fra insekter, og du behøver nok ikke tage i skoven for at finde dem. Du kan sikkert finde dem på din græsplæne.

Og så er der selvfølgelig fugleklatter. De er overalt, i byen og i naturen. Det er ikke ligeså nemt at kende fuglenes lort fra hinanden, og det er heller ikke nogen god ide at forsøge at indsamle fugleklatter til din samling.

Selve jagtenHvis du vil på jagt efter dyrelort, er det en god ide og vælge et område, hvor der ikke kommer så mange mennesker, så bevæg dig lidt væk fra stierne (hvis man må!). Så er der større sandsynlig-hed for, at der er dyr, der har opholdt sig der.

Hvis du vil i gang med at lave en samling af dyrelort, får du brug for følgende:

• Små plastposer eller • En beholder af en slags. F.eks. gennem- sigtige fotorulledåser, som ofte kan hentes gratis hos fotohandlere • En bog om dyrespor • En blyant og en sprittusch • Papir eller en notesbog

Og så er det af sted!. Når du så finder en lort i skovbunden, så prøv at studere lorten inden du samler den op. Hvilken form har den, og hvordan lugter den? Når du har fundet frem til lortens ejermand i din bog, kan du skrive det på posen eller fotorulle glasset, hvor du kan opbevare lorten. Hvis du ikke har lyst til at røre ved lorten, kan du samle den op med en pose på hånden, eller måske en pincet. Hvis du vil gøre lidt mere ud af det, kan du eventuelt også notere, hvor du har fundet lorten og datoen for dit fund.

Fortsætter du jagten og finder mange lorte, kan det blive til en fin lille samling! Og hvad så med at udfordre vennerne til en god omgang ”Gæt en lort”?

Tag evt. kameraet med og tag også billeder af de lorte du finder. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Natur-vist:Den ene fisk til den anden: Må

jeg låne din kam??? - Nej!!! For jeg låner den ikke ud til nogen, der har skæl..

Natur-vist: 3 aber er stukket af fra zoologisk have. Den første sidder og spiser bøger... Den anden sidder og drikker Pepsi. Den tredje sidder og læser denne vits.

Grævlingetoilet. Foto: Bjørli Lehrmann

8 NATUR Nr. 4 2010

Skrevet af: Kathe Moesgård Sørensen, BørnesideredaktørFotos: Kathe Moesgård Sørensen

Eksperimenter

Efteråret med halloween, uhygge, hekse og trolde, samt den kommen-de fastelavn har inspireret denne omgang eksperimen-ter.

Vi skal lave SNOT

Snot, slim og busse-mænd

Monster-snot

Det, du skal bruge:• Kogende vand (måske skal du have en voksen med? Vær i hvert fald forsigtig!)• En skål• En kop• Geleringpulver (det kan købes i et supermarkedet)• Sirup• En teske og en gaffel• Grøn frugtfarve

Sådan gør du:Fyld koppen halvt op med kogende vand og hæld det sammen med tre skefulde geler-ingepulver i skålen. Så skal der røres rundt med gaflen. Herefter tilsætter du en kvart kop sirup og den grønne frugtfarve. Rør godt rundt igen. Nu begynder det at ligne noget, og du kan med din gaffel trække i massen. Efterhånden som snottet bliver koldt, stivner det. Du kan en gang imellem hælde lidt nyt kogende vand i dit snot for at holde det frisk og lækkert!

Hvordan kan det lade sig gøre?

Geleringspulver er det samme som det pulver, man putter i sin hjemmelavede gele eller marmelade for at få den rette tykkelse og konsistens. Bruges til at lave gele og marmelade. I vores monstersnot er gele-ringspulveret med til at gøre snottet klæb-rigt og elastisk.

9Nr. 4 2010 NATUR

Eksperimenter

Troldens bussemand

Det skal du bruge:• Maizenamel• Koldt vand• Et glas, ske og forklæde - faktisk er det bedst at lave eksperimentet udenfor.• Grøn eller rød frugtfarve

Sådan gør du: Bland to skefulde vand med tre skefulde maizenamel i glasset. Du skal røre det godt sammen, til det er blevet til en god lidt tynd grød. Tilsæt frugtfarve og en anelse mere Maizenamel. Når grøden/massen er blevet helt hård ved omrøring, kan du tage den op i hånden. Bliv ved med at ælte massen i hånden, trille den og massere den mel-lem hænderne. Prøv så at stoppe, hvad sker der??? Bussemanden bliver flydende! Klamt og ret skægt ikke?

Hvordan kan det lade sig gøre?

I Maizena er der majsstivelse. Du kender måske maizena, fra når man

laver sovs eller suppe. Man bruger det for at gøre sovsen tyk og sammen-

hængende. Men når maizena bliver blandet med koldt vand, bliver det ikke

opløst på samme måde som i varmt vand. De små stivelseskorn flyder

ligesom bare med rundt i vandet. Men begynder du at ælte og røre godt, vil vandet blive presset ind i stivelses-kornene, og blandingen bliver hård.

Smart ikke!

Svar på rebus på side 2-3: Liljekonval, Kaprifolie, Dansk Ingefær og Taks. De har det til fælles, at de har giftige bær.

Nr. 4 2010 NATUR 9

Natur-vits: - Hvorfor kunne fåret ikke gå, da det blev født?Fordi det var lam.

Vidste du?- en blåhval kan blive op til 33 meter lang!

NATUR Nr. 4 2010 10

Har du nogensinde set en ko? Altså sådan rigtig set en ko? Kigget den i øjnene og fanget det godmodige blik? Set den gumle dovent på en mundfuld græs og veltilfreds drøvtygge med halvtlukkede øjne? Hvis du har været så heldig, så ved du ligesom jeg, at køer er nogle fantastiske dyr.

Køer har levet sammen med os mennesker i 8000 år. Så mange år er det nemlig siden, at koens for-fader, uroksen, blev ind-fanget af mennesker i Sy-deuropa og gjort tam, og i Danmark har der levet tamme køer i de sidste 5000 år. Det betyder, at koen faktisk er et af de husdyr, som vi mennesker har haft i længst tid. Vi har derfor haft rigtig lang tid til at vænne os til hinanden, og mange sted-er i verden lever køer og mennesker stadig helt tæt sammen. Men hvor meget ved du egentlig om koen? Koen er et flokdyr. Det betyder, at den – lige-som os mennesker – helst vil leve sammen med andre køer. Faktisk kan en ko kende forskel på op til 70 andre køer, og den ved altid, hvem der bestemmer i flokken, og hvem den selv kan hundse rundt med. Det har stor betydning, når man skal deles om mad og hvilesteder. Køer hviler også meget. Faktisk bruger en ko halvdelen af sit liv på at ligge ned. Det betyder, at den i løbet af et døgn nor-malt ligger ned i 10 til 14 timer, hvor den enten hviler, sover eller tygger drøv.

AHA!!

Skrevet af: Lene Mølgaard, IldfuglFoto: Lene Mølgaard

AHA – Anderledes historier om Alverdens dyrNår koen ikke ligger ned, bruger den det meste af tiden på at æde, og der ryger nemt

60 kg ned om dagen, når koen går ude på marken. Når den er færdig med at

æde, bliver alt maden gylpet op igen i små portioner ad gan-

gen for igen at blive tygget godt og grundigt igennem. Det hedder, at koen tyg-ger drøv. Når maden er godt gennemtygget, skal den hele vejen igennem fire maver, hvor alt det brugbare fra maden bliver sorteret fra og sendt ud

i kroppen, inden resten kommer ud som kokasser.

Kokasserne kan vi mennesker så bruge som brændsel. Her i

Danmark skal kokasserne brændes i nogle helt specielle fyr, mens man for

eksempel i Indien bruger dem direkte til at koge ris over. På den måde går intet til spilde. Prøv til foråret at tage ud og se på køer. De bliver normalt lukket ud på græs i marts/april måned, og det er rigtig sjovt at se, hvordan de danser rundt af glæde, når stalddøren lukkes op og duften af frisk græs når deres næsebor. Vi ved rigtig meget om disse dyr. Alligevel kender vi garanteret ikke alle køernes hemme-ligheder endnu.

Vidste du at: En kalv er en

unge

En tyr er en voksen han

En kvie er en hun, der ikke har fået en

kalv endnu

En ko er en hun, der har

fået mindst en kalv

En okse kan både betyde hun- og

handyrEn stud

er en kastreret tyr