BAfsenderNatur & UngdomKlostermøllevej 48A8660 Skanderborgwww.nogu.dk

for børn

Landsforeningen Natur & Ungdoms medlemsbladNr. 2 juni 2010 51. årgang

NATUR

www.nogu.dk

Vil du med en tur i

vandhullet?

NATUR

Fandt du foråret? Jeg var ude sammen med en masse børn og lede. Og sikke en masse spændende dyr og planter, jeg lærte at kende. Jeg så og fandt alle 19 forårsbebudere i løbet af marts, april og maj. Allerede i påsken, så jeg den første humlebi, den var bare mega sej. Vidste du, at humle-bien slår med sine vinger 200 gange i sekundet!

Nå, men foråret er også old news, for NU ER DER SOM-MER…det er sommer, det er sol, og det er….SOMMER! Alt spirer, blom-strer, summer, og der er en duft af sommerregn og majskolber, der steger over bålet. Jubiii, hvor er det godt! Jeg glæder mig over alle de lange dage, lune sommeraftener og især min ynglingssommeraktivitet: Vandhulsfisketure!

På de næste sider kan du læse en masse om vandhuller og alt mulig andet sjov.

Læs om mit møde med en skorpiontæge, som altså havde noget mærkeligt, der stak ud af numsen.

På side:kan du læse om, hvad hvepse- edderkoppen er for en fætter.

Lav dit eget udstyr til at fange sommerfugle og un-dersøge vandhuller:

Hvis du vil vide, hvad man kan bruge kogler til, så læs på side:

Har du en kemiker i maven? så er der gode idéer at hente på side:

4-56-7

10-11I min brevkasse på siden lige før plakaten kan du finde ud af, hvordan man kan kende forskel på en han og en hun - tårnfalk, altså.

8-9

1412-13

2 Nr. 2 2010

Gæt med på rebussen her på side:

3

Rørhøne-pipVidste du! At snegle kan sove i op til 3 år!?

Nr. 2 2010 NATUR 33NATUR Nr. 1 2010

Rebus - kan du finde ud af hvad der står? Et lille Tip: de er i familie sammen! Men hvilken familie?

Svaret finder du nederst på side 14.

% N + B % PI

% S + % HA

BÆN % S + % L + % NO + R

% K + GL % K + PE

Natur vits!!Hvordan får man en fisk til at grine?Man putter den i et glas med kildevand.

Rebus - gæt hvad der står!Rørhøne-pip

Natur vits!En snegl gik en tur, da den blev overfaldet af en skildpadde.

Senere i retten spurgte dommeren: “Hvad skete der?”

Sneglen svarede: “jeg er ikke helt sikker, det skete alt sammen så hurtigt!”

NATUR

Rørhønen på eventyr

Skrevet og tegnet af: Kathe Moesgaard Sørensen, børnesideredaktør.

Rørhønen elsker at tage på eventyr, se nye naturområ-der, møde andre dyr og mennesker. I dag er Rørhønen taget på tur til vandhullet. Han har sin ketcher med, og efter han har fisket lidt i vandhullet, ser han noget me-get mærkeligt, der bevæger sig i mudderet ved vandhul-lets kant. Rørhønen bliver bange, da han ser noget, han tror er en skorpion….

HJÆLP, HJÆÆÆÆLP! Der er

en farlig skorpion i vand-hullet!

HJÆLP, HJÆÆÆLP! Er der

en skorpion i vandet? Hvor er den henne? Hjælp!

Høhø, nej, det er mit ånderør. Jeg bruger det til at suge luft. Det er

ret smart!

Øhm, Du har vist brug for at komme til

lægen! Der stikker noget mær-keligt ud af numsen på dig.

4

Rørhønen bliver helt forvirret. Han troede det var en skorpion, han havde mødt. Men …!

Det er da dig, der er skorpionen. Du har sådan nogle fangekroge ligesom skor-pionen. Er du ikke en skorpion?

Nr. 2 2010

Du gjorde mig lige helt bange. Nej, jeg er da ikke

en skorpion. Godt nok hedder jeg skorpi-ontæge, men det er kun fordi, jeg ligner en lille skorpion. Jeg er faktisk bare et lille ferskvandsin-

sekt, der lever her i det lækre mudder.

Skorpiontæger tilpasser sig det sted, hvor den bor ved, at have den samme farve, som dyndet på bun-den af søen. Skorpiontæ-gen kravler helt frem af mudderet, så rørhø-nen kan se, at den ikke er en rigtig skorpion.

Rørhønen på eventyr

Skorpiontægen er et ret langsomt dyr. Den kan bedst lide at sidde stille i vandkanten ved vandhullet eller ved stillestående vand og vente på, at der kommer et bytte forbi, som den kan fange med sine fangarme uden at flytte sig.

Okay så kommer jeg….

Nahhhj, jeg gider ikke rigtig. Jeg vil hel-

lere bare sidde her og vente på, at der kommer et lækkert

dyr forbi, som jeg kan spise.

5NATUR Nr. 2 2010

Men det går aaaaallllllt for langsomt til Rørhønens temperament. Flere timer senere er skorpiontægen stadig ikke kommet op af vand-hullet. Rørhønen giver op og lister lige så stille af sted uden skorpion-tægen ser det.

Læs med næste gang, hvor Rørhønen tager på nye eventyr. Hvem sy-nes du, han skal møde? Send dit forslag til Kathe på kathe@nogu.dk.

He.. Jeg synes, det ser ret fjollet ud at have et

sugerør hængende ud af numsen. Men fedt nok, jeg har også et sugerør, som jeg bruger til at drille de andre rørhøns med. He he, jeg bruger det som pusterør. Du er sgu faktisk en sjov fætter, skal vi lege

sammen med vores pusterør?

Ej, kom nu dit dovne dyr!

6 NATUR

Rørhønen elsker at være ved vandhullet. Her kan man lege, ting kan flyde og synke, lave mud-derkager og –masker, og man kan fiske. Kunne du tænke dig at møde skorpiontægen og andre vandhulsdyr ligesom Rørhønen? Så er det bare på med gummistøv-lerne og afsted. Se her hvordan du selv kan lave ketsjer og under-vandkikkert.

Det du skal bruge: • En rundstok eller kosteskaft• Et metal dørslag• En nedstryger• Ståltråd • Et rør• Elastik• Klar plasticpose eller husholdningsfilm

• På turen er det en god ide at have gummi-støvler/waders, en spand, en fotobakke og bestemmelsesbog eller -dug med.

Sådan gør du:Du kan sagtens bruge et almindelig fiskenet på din vandhulstur, men en ketsjer er mere holdbar, river sig ikke i stykker, og det er nem-mere at se, hvad du rent faktisk har fanget i vandhullet. Dørslaget skal sidde fast for enden af rundstokken med ståltråden. Den skal sidde godt fast, så den ikke ryger af. Med nedstrygeren skal den nederste del af dørs-lagets håndtag saves af. Så har du nemlig to metalpinde, du kan ligge på hver sin side af rundstokken. Stram ståltråden godt til omkring rundstokken! Så nemt er det faktisk at lave din egen fiske ketsjer. Det er en god ide, for at forøge den nye ketsjers levetid, at tørre ketsjeren af, når du kommer hjem fra vandhul-sturen. Så undgår du, at dørslaget ruster.

Krusningen på vandoverfladen i vandhullet, og solen, der skinner, betyder, at det kan være svært at følge med i, hvad der sker under van-det. Og heldigvis er vandhulskikkerten endnu nemmere at lave! Du skal finde et rør i et ma-teriale, der ikke går i stykker i kontakten med vand. Det kunne f.eks. være et stykke nedløb-srør eller en plastikspand eller en marme-ladespand, hvor bunden er fjernet. Jo større røret er, jo mere får du at se. Så sætter du din plasticpose eller husholdningsfilm fast med elastikken for enden af røret. Så er du klar til at stikke vandkikkerten ned i vandet. Når plastikposen eller husholdningsfilmen kommer under vandet, vil vandtrykket få plastikken til at bue en smule op i dit rør, og det virker forstør-rende!

God tur til vandhullet!

Hjemmelavet vand-hulsudstyr

Aktiviteter

Skrevet af: Kathe Moesgaard Sørensen, børnesideredaktør. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

7

Aktiviteter

Nr. 2 2010 NATUR

Kan du huske, at rørhønen mødte Nældens Takvinge i sid-ste nummer af NATUR? Nu hvor sommeren er kommet, er der endnu flere smukke sommerfugle og natsværmere. Hvis du ligesom rørhønen har lyst til at møde Nældens Takvinge, eller andre flotte sommerfugle, kan du prøve at lokke dem frem ved hjælp at sukkersnore.

Det, du skal bruge er: Saftevand eller evt. rødvin (ca. 1 liter)½ kg sukker1 pakke gær

Sådan gør du:Det hele blandes i en spand og røres rundt. Har du et par gamle ba-naner, kan de også kommes i blandingen. Du kan også eksperimentere med blandin-gen. Kommer der f.eks. flere som-merfugle, hvis du putter honning, jord-bær eller rødvin i? Det er bedst, hvis blandingen står og gærer i 1-2 dage. Imens du går og venter på, at blandin-gen bliver færdig, kan du gøre snorene klar. Du kan f.eks. bruge et gammelt

lagen, dug af bomuld og klip 60-80 cm lange stykker af. Snorene skal være ca. 1 cm tykke. Læg snorene i spanden i god tid, så de rigtig kan suge bland-ingen til sig. Det er en god idé og lade et stykke af snoren hænge udenfor spanden, så du ikke skal have fingrene i den klistrede blanding.

Så er du klar til at tage lokkemidlet i gang! Du skal finde et træ eller busk et sted, hvor der er sol. Hæng snorene op, og så er det bare at vente i baggrunden, til den første sommer-

fugl sætter sig for at få en tår sukkerdrik. Sommerfuglene kan lugte snorene

på lang afstand. Når du er færdig med at lokke

sommerfuglene, putter du blot snorene ned i spanden igen. Blandingen kan sagtens bruges igen og igen.

God fornøjelse!

Sommerfuglesukkersnore

Vidste du!At nogle træksommer-fugle kan flyve ca. 700 km uden hvil?

Vidste du! At nogle sommer-fugle lever kun 10 timer som voksen!

7

8 NATUR

AHA!!

Skrevet af: Lene Mølgaard, IldfuglFoto: Bjarke Kirkebæk LarsenTegning: Line Lauvring Jørgensen

”Argh pas på hvepsen i græsset!!” skriger min ven-inde og springer forskrækket tilbage på sine bare fødder. Jeg sætter mig på hug for at se nærmere på den såkaldte hveps. ”Det er altså slet ikke en hveps,” griner jeg. ”Det er en edderkop! Men det var sørme godt, du ikke trådte på den, for så var

den nok kommet til skade.”

AHA – Anderledes historier om Alverdens dyr

Edderkoppeunger er nemlig meget små. Når det blæser, så sender de en lang tråd ud, som gribes af vinden, og så bliver de trukket af sted, som om de fløj med faldskærm. De kan ikke selv styre, hvor de lander, men når de rammer jorden igen, kan de for eksempel være kommet til Bornholm. ”Okay, sådan en hvepse-edderkop er faktisk ret sej så, også selvom den snød mig,” indrømmer min veninde. ”Jeps, edderkopper kan nemlig være ret spændende!” svarer jeg. ”Skal vi ikke prøve at finde nogle andre sjove edderkopper? Vi kan lede efter mariehøne-edderkoppen, der ligner en mariehøne på kroppen? Eller hvad med den danske fugle-edderkop? Der er masser af fine edderkopper at se på, så lad os gå ud og finde dem!

TIP: Prøv forsigtigt at fange en stor edderkop i et lupglas. Hvis du er heldig, kan du både få øje på de mange øjne (de fleste har 8, men nogle har kun 6) og spindevorterne bagerst på bagkroppen. Helt forrest sidder 2 store ”kroge” – de bruges til at holde insekter fast og sprøjte gift ind i dem!

Lige foran mig i græsset sidder en stor fuldfed hvepse-edderkop i sit runde spind, parat til at spise alle de insekter, der flyver ind i spindet og bliver fanget. Men jeg kan godt forstå, min veninde blev narret. Hvepse-edderkoppen er nemlig en rigtig snyder, der prøver at bilde an-dre ind, at den er meget mere farlig, end den rent faktisk er. Det gør den ved at have samme farver og mønster på kroppen som en hveps, og det er altså de færreste, der har lyst til at komme i nærkontakt med en sur stikkende hveps! Og vi mennesker er langt fra de eneste, der kan bliver narret. De dyr, der ellers gerne ville spise edderkoppen, bliver også narret og holder sig langt væk. Smart! ”Sådan en har jeg aldrig set før!” Min veninde kigger forundret på edderkoppen. ”Den kom også først til Danmark i 1992,” fortæller jeg. ”Men i dag lever den i hele landet.” ”Også på Bornholm? Hvordan i alverden er den kommet derover? Kan den gå på vandet?” spørger min veninde drillende. ”Næh, men den kan flyve!” svarer jeg. Edderkoppen har ikke vinger, men kan rent faktisk bevæge sig med hjælp fra vinden.

Nr. 2 2010

AHA!!

Her finderdu hvepse-edderkoppen:Den lever mest på tørre eng- og markområder med græs og buske, hvor den kan lave sine flotte hjulformede spind.

Den findes i hele Danmark.

9NATUR Nr. 2 2010

Hvad er en hvepse-edderkop?På videnskabeligt sprog kaldes hvepse-edderkoppen for Argiope bruennichi.

Hunnerne er 2,5 cm store og har de flotte gule/sorte farver. Hannerne er små (kun 0,7 cm) og brune – og ærligt talt lidt småkedelige i forhold til hunnerne.

Den spiser insekter som for eksempel græshopper – men den er ikke farlig for os mennesker.

En edderkop har altid 8 ben, der sidder fast på forkroppen.

De tråde, som edderkoppespindet er lavet af, kommer ud af edderkoppen bagerst på bagkroppen.

Hvepseedderkoppen har et meget karak-teristisk spind i zig-zag-mønster.

Om hvepseedderkoppen

Foto

: Bet

tina

Lykk

e M

ikke

lsen

NATUR Nr. 2 2010 10

Hvad kan du rigtig godt lide?Grankogler!

Det er en lidt pudsig interesse. Hvorfor kan du godt lide dem?Jo, jeg synes, at alt, hvad der lever og gror, er spændende. Tag eksempelvis nåletræer: De er høje, slanke, mørke og måske lidt mystiske. De er mystiske, fordi det er svært at kende dem fra hinanden. Hvordan kender man en ædelgran fra en gran eller fyr? På koglerne! Derfor samler jeg altid kogler på min skovtur.

Hvordan kender du koglerne?Ædelgran står rank og stolt – den flytter sig ikke af stedet (i hvert fald ikke i et stykke).Almindelig gran har hængende kogler, der er aflange.Fyr har nogle kortere, tykkere og meget træ-agtige kogler.Lærk har små kogler og taber nålene om vinteren.

Tager du tit på skovtur?Ja, hele året, for der er altid nyt at se og lære. I vinters opdagede jeg, at jeg kan kende træerne på barken, for den er forskelligt furet og farvet. Der var også forskel på, hvordan nålene så ud og hvordan de sad på kvisten.

Hvad ser du på, når du går tur nu?Nu ser jeg granernes blomster. De er svære at få øje på, for de sidder ofte højt oppe, men nogle gang er jeg heldig. De ligner umodne kogler, men har tit en anden farve. Over sommeren og efteråret vokser blomsten, modnes og bliver til kogler.

Jeg kunne godt tænke mig, at lære koglerne at kende. Hvad skal jeg så gøre?Jeg har undersøgt det lidt og fundet to gode sider på nettet:www.skoveniskolen.dk, hvor du klikker på ”undervisningsforløb” og søger på kogler – derinde er der tegninger af kogler.www.skovognatur.dk har beskrivelser af nåletræarterne. Klik på ”dyr og planter” og vælg de stedsegrønne under punktet ”træer og buske”

Udover det, så er der en bog, som er meget grundig. Den hedder “Nåletræer i Danmark og Norden”. Den kan jeg virkelig anbefale!

Vild med koglerEgernet Elvis er blevet interviewet af Rørhønen:

Skrevet af: Sigrid L. Larsen, Ildfugl og Skov- og landskabsingeniørTegninger: Kathe Moesgård Sørensen

Portræt

11NATUR Nr. 1 2010 Nr. 2 2010 11NATUR

Sjov med kogler!

Sjove koglefugle Med kogler, ståltråd og fantasi kan du lave nogle sjove koglefugle.

Du tager de tørre kogler og snører ståltråd ind omkring, hvorefter enderne formes til fødder. Herefter limer du perler på til øjne, og du kan også pynte med glimmer og fjer. På skoveni-skolen.dk kan du finde en grundig forklaring, du skal blot søge på koglefugle.

Portræt

Flotte kogleblomsterMangler du en god idé til mors eller fars fød-selsdaggave? De bliver med garanti glade for flotte kogleblomster, du selv har lavet. Du tager en stor tør grankogle og brækker den ne-derste krans af. Den limer du på en pind med kontaktlim og så kan sætte dem i et stykke træ, hvor du har boret huller. De kan også komme i en vase. Prøv at variere mellem de forskellige slags kogler.

Bonus: Kogleblomsterne kan holde sig i meget lang tid - garanteret uden at visne!

Idé og fotos: Kåre Ravnskov

Vidste du! At et fyrretræ kan blive op til 250-300 år gammelt?

NATUR

Har du en kemiker i maven? Med ganske få ingredienser og køk-kenudstyr kan du eksperimentere med at lave spændende, vilde, overraskende forsøg hjemme i dit eget køkken.

Denne gang skal vi lege med ba-gepulver og eddike! Eksperimen-terne er ikke farlige.

Eksperimenter

Dykkerrosiner og selvoppustelig ballon

Tekst og billeder: kathe Moresgård Sørensen, børnesideredaktør.

12 Nr. 2 2010

Dykkerrosiner

Det, du skal bruge: • et glas• to tsk. bagepulver• en deciliter eddike• ca. 5 rosiner• en saks

Sådan gør du:Start med at klippe rosinerne i 3-4 stykker. Hæld eddike og rosinstykkerne i glasset. Når du er klar, hælder du bagepulveret i. Rosiner-ne vil nu danse op og ned i glasset.

13NATUR

Hvordan kan det lade sig gøre?

Bagepulver kender vi fra bagning, hvor bagepulveret skal sikre, at kagen bliver luftig. I ba-gepulver findes der natron (natriumhydrogenkarbonat), som rea-gerer, når det kommer i kontakt med syre, som findes i eddike. Når de to ting blandes sam-men, sker der en kemisk reaktion, der danner kuldioxid (Co2).

Co2 er en naturlig gas, der findes i atmosfæ-ren. Co2 dannes både naturligt ved nedbryd-ning af organiske materiale, og vi mennesker er også med til at udlede Co2, når vi f.eks. tænder radiatoren derhjemme eller kører i bil. Co2 er en af de vigtigste drivhusgasser i klimasystemet!

Kuldioxid findes også i sodavand. Det er kul-dioxiden, der danner brus (eller Co2 bobler) i sodavanden. Hvis du putter rosinstykker i sodavand, vil der ske nøjagtig det samme som i dit eksperiment. Boblerne trækker rosinerne med op til overfladen, hvor boblerne sprænger, og rosinerne dalerne ned til bunden, hvor en ny boble samler stykket op.

Ligesom lufthullerne, som bagepulveret/kuldio-xiden danner i kagen, er det det også kuldioxi-den, der puster ballonen. Prøv og binde knude på din kuldioxid-ballon og sammenlign den med en ballon, du selv har pustet op. Er der forskel på de to balloner? Hvilken er tungest?

Selvoppustelig ballon

Det, du skal bruge:• En sodavandsflaske • En Ballon• 2 spsk. bagepulver • 1 dl. eddike • Lidt papir

Sådan gør du:Bagepulveret skal ned i ballonen. Ved at rulle et stykke papir kan du lave en lille tragt, så det bliver nemmere at få bagepulveret i ballonen. Hæld eddiken i flasken og sæt ballonen for flaskehalsen, som vist på billedet. Når du er klar, løfter du ballonen, så bagepulveret falder ned til eddiken. Så bobler og syder det, og bal-lonen pustes op!

Eksperimenter

Nr. 2 2010

14 NATUR

Rørhønens brevkasse

Brevkassen

Her kan du spørge om hvad som helst! F.eks. hvorfor planter er grønne? Hvorfor fuglene synger? Eller hvorfor det sner? Her kan du også komme med forslag til, hvor Rørhønen skal tage hen på hans næste eventyr.

Skriv til Kathe@nogu.dk med dit spørgsmål. Alle spørgsmål vil enten blive besvaret her i bladet eller

på hjemmesiden.

Denne gang har Stephanie på 10 år sendt et spørgsmål til rørhønen:

Nr. 2 2010

Hej Stefanie Tak for dit spørgsmål. Den nemmeste måde, du kan se forskel på en han- og en hun-tårnfalk, er på hovedet. Hannen har sådan et blågråt hoved, mens hunnens ”bare” er brunt. Både hannen og hunnen har striber af pletter på maven. Hannen er mere rødbrun på oversiden af dens ryg og vinger, og han har sorte pletter. Hunnen derimod er brun over det hele med mørke pletter. Der er altså lidt mere gang i farverne hos hannen end hos hunnen. Sådan er det faktisk tit i dyreverdenen: Hannerne har stærke farver, som de skal bruge til at imponere damerne/hunnerne med, så de kan blive kærester/et par og få unger.

Her på siden har jeg sat to billeder op. Kan du se, hvem der er hannen, og hvem der er hunnen?

Men vidste du godt, at man siger, at tårnfalken muser? Den kan baske helt vildt med sine vinger, så den står stille i luften. Så hænger den dér, indtil den har fået øje på en mus. Så styrtdykker tårnfalken og fanger musen med sine klør. Haps! Sådan fanger og spiser tårnfalken omkring 4 mus pr. dag.

Hilsen den kloge Rørhøne

Hej RørhøneHvordan kan man se, om en tårnfalk er

en pige eller dreng?

Med venlig hilsen Stefanie på 10 år

Skrevet af: Den Grønbenede RørhønekyllingFotos: stock.xchng

Svar på rebus på side 3: Krabbe, hummer, Bænkebider og tangloppe. Familie: Storkrebs (Malacostraca)