LandsforeningenNatur & Ungdoms medlemsbladNr. 2 juni 2010 51. årgang

Læs om bæverturen til Klosterheden på side 4

www.nogu.dk

NATUR

NATUR2 Nr. 2 2010

Flere projekter i N&U!

Ildfugle, nåletræer og Generation KTekst: Bjarke Kronborg, landsformand.

3 meget forskellige begre-ber, men alle udspringer de fra vores medlemmers

vilde ideer. Natur & Ungdom har dannet ramme for mange spændende projekter og ideer gennem tiden, og der kommer hele tiden nye til. Som formand i Natur & Ungdom vil jeg, at vi i endnu højere grad skal blive en projektorganisa-tion, der skaber rammerne til at realisere vores medlemmers vilde ideer og projekter. Jeg har selv brugt foreningen til netop dette. For tre år siden blev det besluttet, at Danmark skulle være værter for FNs klimatopmøde, COP15, i december. Med den viden og et ønske om at gøre verden til et bedre sted besluttede jeg sammen med nogle andre fra foreningen at forberede N&U til at deltage i denne verdensbegivenhed og FNs klimaforhandlinger mere generelt. Det førte mig på en studietur til Bali, hvor jeg undersøgte, hvordan unge fra andre dele af verdenen gjorde, når de deltog i FNs klimaforhandlinger. Med den viden forberedte vi en gruppe på 7 personer til at deltage i FNs klimatopmøde i Polen 2008. Herefter deltog vi i COP15 med en gruppe på 18 personer. Der er nu andre personer, der er ved at overtage styrin-gen af dette projekt, og de vil fortsat sikre, at N&U fortæller de danske forhandlere, at unge i Danmark gerne vil gøre en masse for at forhindre klimaforan-dringer.

På samme måde arbejder en masse andre i for-eningen med deres vilde ideer. For eksempel natur-formidling i Ildfugle-uddannelsen, Magisk Mystisk Sommerlejr og mange andre spændende ideer.Jeg tror, at vi i foreningen vil få lettere ved at finde nye aktive medlemmer og skabe nye aktiviteter, hvis vi kan blive endnu bedre til hjælpe foreningens projektmagere til at realisere deres ideer. Vi kunne skabe en grobund af sprudlende aktiviteter. Men det kræver, at vi bliver endnu flere projektmagere og endnu bedre til at fange de gode ideer. Og når vi har ideerne, skal vi tage fat i dem og gøre dem levende.

Sådan en god ide fik Sigrid Lynæs. Hun manglede en bog til at hjælpe med nåletræsbestemmelse. Resultatet er, at hun har taget initiativ til i sam-arbejde med Dansk Dendrologisk Forening at få skrevet og udgivet bogen ”Nåletræer i Danmark og Norden.” Du kan læse mere om bogen i netop dette nummer af NATUR.

Generation K på klimatopmøde. Foto: Kristian Louis.

Hvad nu, hvis du kan få din vilde idé ud i verden? Hvad nu, hvis du bliver projektmager i Natur & Ungdom? Skriv til rugekassen@nogu.dk.

Naturformidling. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

NATUR 3

Indhold

Nr. 2 2010

4 Kurser og lejre

6 Bogudgivelse: Nåletræer i Dan- mark og Norden

8 Skorpiontægen: Vandhullets ”vandrende blad”

10 Få en skorpiontæge på krogen

12 N&Us stilftelse Del 2 15 Plakat: Vandhul og mariehøns Vend bladet og læs børnesiderne!

NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur & Ungdom. Bladet udkommer 4-6 gange årligt.

Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grun-den til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem menne-sker, natur og kultur”. Forsidefoto Øverst: Skorpiontæge. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen. Nederst: Bævertur til Klosterheden. Foto: Pernille Maj Svendsen Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

Landsformand:Bjarke Kronborg, tlf.: 6167 4563Mail: bjarke@nogu.dk

Natur & Ungdoms sekretariatTlf.: 3524 5600 eller på nogu@nogu.dk. Se mere om foreningen på www.nogu.dk.

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, mette@nogu.dk.

Redaktion og layout udføres af frivil-lige og ansatte i foreningen.

Artikler og andet materiale sendes til: redaktionen@nogu.dk Deadline næste nummer: 15. juli 2010.

Artikler i bladet giver ikke nødven-digvis udtryk for foreningens holdning. Gengivelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse, tak.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

ISSN 1397-6281

Velkommen til NATUR

Jo flere vi er sammen … des bedre det går!Det er vigtigt for foreningen, at vi bliver flere og flere – det kommer os alle sammen til gode! Læs om hvordan du kan hjælpe foreningen med at skaffe flere medlemmer på side 14.

NATUR4

Vinterlejr på KlostermølleI uge 7 2010 var jeg på vinterlejr på klostermølle. Det var super spænden-de. Vi var ude hele ugen, store som små – det var super hyggeligt.Vi lavede en masse forskellige ting og lærte en hel masse. Den 2. dag vi var der, var der åbent hus, og der kom ild-

fuglen Jakup og flåede et rådyr. Resten af dagene var vi ude og lave kreative ting, bl.a. islygter af isblokke fra Mossø, vulkaner af cola og mintpastiller.Vi lærte noget om forskellige sten og lavede snobrød.Om aftenen, eller når vi havde tid, sad vi nede på naturskolen og lavede bl.a. lysestager af øldåser, kopper af kokosnøddeskaller, fuglebolde til fuglemad og halskæde vedhæng af enetræ og kokosnøddeskalDagen, hvor vi skulle hjem var vi lige et smut ude og kigge efter flagermus og kigge efter odderen. Vi fandt ingen odder, men til gengæld fandt vi en odderlort. Det var en sjov vinterferie, og jeg kunne godt finde på at tage af sted igen.Randi, Odder FamilieNaturklub

Afholdte lejre

4 minusgrader i larvu Børnene havde kolde næser, da de vågnede, og sejhedsbarometeret var i top efter at have sovet i larvuen - i 4 graders nattefrost vel at mærke. Yngste deltager var fem år.

I slutningen af april var en flok NU’ere på tur til det nordvestlige Jylland for at opleve Danmarks største gnaver. Ikke alle så bæve-ren i levende live, men den lokale naturvejleder, Villiam Andersen, fortalte om, hvordan bæveren påvirker området. Han havde en udstoppet bæver med, så børnene kunne se den helt tæt på.Der blev også tid til at geocache i området og se nærmere på det lokale fugle- og dyreliv. Der blev bl.a. fundet masser af fine firben. Desuden blev der snittet til den helt store guldmedalje, og alle var med på at lege ta’ fat. Weekenden var spækket af oplevelser og aktiviteter i naturen og masser af hyggesnak:”Vores tur til Klosterheden var i det hele taget præget af en rigtig god stemning,” fortæller Pernille Maj Svendsen. ”Man kommer hjem og er helt oplivet efter sådan en weekend. Så kan man slet ikke vente med at komme afsted igen.”Det er tredje år Pernille Maj Svendsen og Lotte Larsen arrangerer bævertur. De er begge uddannede ildfugle og har masser af energi på at lave flere aktiviteter i Natur & Ungdom-regi. Bæver-succesen bliver gentaget næste år, og du kan melde dig til allerede nu på www.nogu.dk under arrangementer.

Åbent hus på Klostermølle i Vinterferien. Foto: Bettina lykke Mikkelsen

Nr. 2 2010

NATUR 5

Billedtekst. Foto: Gokke Bob.

Magisk Mystisk Børnesommerlejr Magien lurer i hver krog, overalt omkring dig. Du kan ikke stikke næsen uden for en dør

uden at støde på helbredende urter, midler mod sort magi, varsler

og gift. Alt sammen skjult for den uvidende. Men nu kan du endelig høre den sande historie om, hvad mælkebøt-ten i virkeligheden kan, og hvad asketræerne fortæller

om vejret.

Så hvis du er mellem 8 og 13 år, kan du komme med på børne-som-merlejr på Klostermølle.

Dato: 12-16/7 2010 (uge 28) Sted: Mystiske og magiske steder

ved Klostermølle i Midtjylland. Pris: 850 kr. for medlemmer, 1200 kr for

ikke-medlemmer. Se mere på www.nogu.dk under arrangementer.

Afholdte lejre Kommende lejre

Weekend for små naturnørder! Tag de små naturnørder med på tur - der kommer nu en N&U-tur for alle jer, der har børn under 5 år.

Er I friske på krible-krable, bål-hygge, lege og natur - hvor der samtidig er taget hensyn til mid-dagslur, sengetid og kramme-tid? Så sæt kryds i kalenderen i weekenden 3-5.september, hvor Klostermølle er reserveret til os.

Der kommer mere info på hjemme-siden snarest.

Håber vi ses, Lotte (Ildfugl og arrangør) og Bjørka (1½ år).

Aktiv natursommerlejr - for familierSommerlejr med aktiviteter både for unge og for børnefamilier.Ekspeditioner i naturen, orienteringsløb, GPS løb, insektfangst, bad-ning og m.m. Vi skal også besøge ’Bonderøven’ fra TV - Frank Erich-sen på Kastanjegården.

I år holdes sommerlejren på Djursland i nærheden af Grenå. Lejren hedder Lærkereden, og den ligger dejligt med kun ca. 500 m til en af Danmarks allerbedste Blå Flag badestrande.

De UNGE får det lidt for sig selv - i en teltlejr et lille stykke fra hoved-lejren. For FAMILIERNE bliver der indkvarteringen på sovesal eller i telt på pladsen lige bag lejren. Der er mulighed for at tilkøbe indkvar-tering i mindre familierum med 2 - 9 sengepladser.

I det dejlige landskab omkring Grenå skal vi lave masser af spæn-dende aktiviter, så som GBS-løb, snitteværksted, besøge Bonde-røven på Kastanjegården, insektfangst og lyslokning med Michael Stoltze og mange flere spændende ting.

Tid: 26. juli kl. 10.00 til 30. juli kl. 12.00Sted: Lærkereden, Slåenvej 8, 8500 Grenå Pris: For medlemmer 1400 kr. pr. pers Familiepris 4200 kr. (kun til medlemsfamilier) For ikke medlemmer 1750 kr. pr. pers.

Tilmeld dig senest 1. juli på www.nogu.dk under arrangementer.

Nr. 2 2010

NATUR6

Bogudgivelse

Nåletræer i Danmark og Norden Tekst: Henrik Jelling, ildfugl og naturklubleder.Foto: Dansk Dendrologisk Forening.

Så er der godt nyt til dig, der er dendro–nørd – især hvis du er til nåle. Os andre? - ja vi kan også godt glæde os.

Nu kan bestemmelseshåndbogen med tilhørende CD, ”Nåletræer i Danmark og Norden”, købes. Så hvad enten du er til seriøse nøgle sysler med nåle eller bare godt vil vide mere om de grønne nålebe-satte vækster du støder på, og som du måske godt ved er andet end blot ”juletræer”, så læs videre.

Bogen indeholder dels traditionelle todelte nøgler, som de fleste, der på et tidspunkt har haft berøring med et studie, der bare er lidt grønt, sikkert kender. Bogens nøgler er til bestemmelse af henholdsvis kogler og vegetative skud. Begge nøgler virker gode og gennemarbejdede, og de mange fotos er til topscore. Det sidste gør sig i øvrigt gældende for hele bogen, også selvom man som jeg ellers er til tegninger. Enkelte tegninger findes også i bogen – både fotos og tegninger står forfatteren bag.

Ellers gennemgår bogen alle nåletræer, du med rimelighed kan støde på her på vore breddegra-der. Teksten er overskuelig og omhandler primært kendetegn og forekomst. Under nogle beskrivelser har forfatteren medtaget øvrige oplysninger – f.eks. kan du læse at, Danmarks højeste levende træ er en Grøn Douglasgran, at den spontant opstående hybrid Fyr, Bruggers Fyr, nyligt er påvist i Danmark, om visse træers historie, giftighed o.a. Oplysninger, der krydrer den mere fakta-prægede viden.

CD`ens bestemmelsesnøgler er den moderne pendant til bogens traditionelle, hvilket bl.a. bety-der ”frit valg” af nøglepunkter. ”Multiple-entry-keys” programmet er let at gå til, og bogen indeholder et rigtig fint ”kom i gang afsnit”. En hurtig gen-nemgang og afprøvning af CD´ens nøgler viser igen overskuelighed og god anvendelse i praksis, ligesom det afspejler sig, at også dette materiale er gennemarbejdet.

Og indrømmet! – nåletræer, der primært findes i parker og haver, er ikke den del af naturens mang-foldighed, der lige har min største interesse, men alligevel blev jeg såmænd ganske grebet af nøgle-riet.

Det er da også svært at udsætte noget på bogen og CD´en, i hvert fald ikke på baggrund af min nøgle-afprøvning. Enkelte steder kunne et foto/en tegning af hele træet, med krone, måske have været relevant, især hvor det har indflydelse på bestemmelsen. Personligt kan jeg godt li´ små historier og anekdoter og i visse nyere bestemmel-seshåndbøger, kan sådanne findes i små bokse. Som et lidt ekstra krydderi for os der, sammen med kendetegnene, også husker arter på historierne om dem, kunne det da have været meget sjovt.

Værket kan dog, alt i alt, kun anbefales – og så til den pris! 75kr – uhørt billigt! Hertil skal nævnes, at Ildfuglen Sigrid Lynæs Larsen, har haft en stor finger med i spillet, idet hun som et ildfugleprojekt har gjort et vellykket arbejde med søgning af fonds-midler til udarbejdelsen af ”Nåletræer i Danmark og Norden” – og dermed muliggjort den lave pris.

Bestemmelseshåndbog + interaktiv CD. Af Knud Ib Christensen, Dansk Dendrologisk Forening.

Bogen fortjener 5 kyllinger

Nr. 2 2010

NATUR 7

Bogudgivelse

Realiseringen af projektetTekst: Af Sigrid L. Larsen, ildfugl og Skov- og landskabsingeniørFoto: Dansk Dendrologisk Forening

I fjord var jeg og en snes andre i færd med at uddanne os til Ildfugle.

En del af den uddannelse handler om at kunne lave projekter, så mellem to Ildfugle-weekender var lektien, at vi skulle gå i gang med et projekt. Det er dette projekt, jeg her vil berette om for måske at inspirere andre.

”Ok, jeg skal lave et projekt, hvor jeg starter jeg? Hvad synes jeg er spændende? Hvad synes jeg, vi mangler?” Jeg gik og funderede, indtil jeg kom i tanke om de slidte kopier, jeg havde fået udleveret på min skole, da vi skulle lære nåletræerne at ken-de. Det var kopier af et gammelt, for længst udsolgt hæfte, som var udgivet af Natur & Ungdom.

”Vi mangler en bog, som kan bruges til at bestemme grantræerne,” tænkte jeg. Kogler er sjove at gå og samle med fa-milien, og lette at kende forskel på. Der er mange, som vil kunne lære at kende dem fra hinanden på den måde. Det skulle være mit pro-jekt, besluttede jeg mig for.

Jeg kontaktede hæftets forfatter og spurgte, om jeg måtte lave en genudgivelse af det. Han syntes, det var en god idé og ville selv straks gå i gang. ”Hovsa, der forsvandt mit projekt?” Vi aftalte, at jeg i stedet søgte penge til udgivelsen. Jeg skrev to ansøgninger, og projektet var så lovende, at både Friluftsrådet og Aage V. Jensens Fond ville støtte det. Det kommer nu bogens købere til gode, fordi den kan sælges til en lavere pris. Siden gik det slag i slag, og nu har bogen ”Nåletræer i Danmark og Norden” set dagens lys.

Var det svært at lave projektet? Næh, det krævede bare, at jeg tog initiativ. Blev det, som jeg havde regnet med? Nej, det blev over min forventning, fordi vi blev flere til at bidrage. Er projektet færdigt? Jeg vil rigtig gerne ud at bruge bogen, så hvis der er nogen, som gerne vil lave en aktivitet om kogler og nåletræer, så sig til.

Hvad er moralen om projekterne? Hold dig ikke tilbage, hvis du har en god idé. Tag

initiativ, snak med nogen, og du skal se, at det kan lade sig gøre. Et kursus fra Natur &

Ungdom kan være et godt skub ud over affy-ringsrampen, hvis du vil være sikker på, at have

støtte til dit allerførste projekt.

Gul Fyr, Pinus ponderosa

Nr. 2 2010

NATUR8

Skorpiontægen

Vandhullets “vandrende blad”Tekst: Af Lars Jørgen GrønbjergFoto: Bettina Lykke Mikkelsen. Forekomst

Findes i stort set alle typer ferskvandslokaliteter – og endda i brakvand - og stiller tilsyneladende ikke særlige krav til vandkvaliteten. Lever på lavt vand

mellem planter eller dødt plantemateriale og findes oftest meget tæt på land. Skorpion-

tægen er afhængig af at have kontakt til atmosfærisk luft via bagkroppens

ånderør.

LevevisSkorpiontægen er en dårlig svømmer – så dårlig, at den risikerer at drukne, hvis den ikke kan krybe til overfladen! Faktisk har skorpiontæger flyve-vinger, der ligger gemt under de læderag-tige dækvinger

på ryggen, men den ses alligevel

sjældent flyve! Hvis der opstår dårlige levevilkår - for

lidt vand eller for få byttedyr - kan den altså dog begive sig

af sted på vingerne.

Et af de mest velkendte vand-hulsdyr er skorpiontægen, der lidt ligner en skor-

pion med de omdan-nede forben og tillige ligner et ”vandren-de blad”. Den er en tæge og er som andre tæger udsty-ret med en s t i k k e n d e sugesnabel. Den er let at kende og et spændende dyr at kigge nærmere på. Læs her om dens naturhistorie:

UdseendeSkorpiontægen er mørk og ”mudderfarvet” og er dermed godt gemt, når den bare ligger stille i mudderet eller blandt halvrådne plantedele i van-det. Nymfen er lysere brunlig. Det er et relativt stort vandinsekt – op til 10 mm bred og 23 mm lang. Dertil har den et ånderør (af 10-12 mm’s længde), der udgår fra bagkroppen. Ån-derøret består i øvrigt af to dele – som et kløvet sugerør. Den kendes ganske nemt på størrelsen og formen (meget fladtrykt), samt det trekantede om-råde på ryggen bag hovedet. Dette felt (kaldet scu-tellum) er karakteristisk for alle tæger. Det opstår, fordi vingerne ligger og krydser hen over hinanden over ryggen. Det forreste par ben er omdannet til effektive gribeben; skinnebenet og et fodled bøjes ind mod låret og hofteringen – som en lommekniv

UdbredelseAlmindelig (og af og til talrig) udbredt over hele Danmark – og resten af Europa. Desuden ned i Nordafrika og så langt østpå som det vestlige Kina.

Skorpiontægen (Nepa cinerea)Nr. 2 2010

NATUR 9

Skorpiontægen

Jeg har én gang oplevet at se ”et dyr” lette fra en okkerbelastet drænkanal, og jeg er selv

ganske sikker på, det var en skorpiontæge. Dyret lettede langsomt og fløj tungt af sted med

en særlig brummen, som jeg synes præcis kunne passe på lyden af en utrænet flyver. Desværre var den uden for min rækkevidde!

Men når der er god adgang til byttedyr, er skorpi-ontægen temmelig grådig. Den griber alt, hvad der kan overkommes af byttedyr – myggelarver, orme,vandbænkebidere og alle andre smådyr, der tilfæl-digt kommer inden for skorpiontægens rækkevidde. Den stikker sin snabel i byttet og udsuger det der-

efter. Egentligt er dyret temmelig langsomt, men den gode camouflage betyder åbenbart, at den blot kan forholde sig stille og vente, til

andre smådyr kommer tæt på.

Hun og han parrer sig om foråret efter overvintring, hvorpå hunnen lægger sine æg tæt ved vandover-fladen – æggene stikkes ind i plantedele. Æggene er udstyret med syv hårtynde rør, der fra vand-overfladen leverer ilt til æggene. Efter en måneds tid klækker æggene, og ud kommer små nymfer. I løbet af et par måneder (og fem forskellige nymfe-stadier, hvor dyret hver gang skifter hud) udvikles nymfen til det voksne individ, der altså er fuldt ud-viklet senest i løbet af august-september måned.

De voksne dyr kan findes stort set året rundt og er aktive også om vinteren, hvis det ikke er for koldt. Hvis levestedet fryser til, kan skorpiontægerne overleve, blandt andet fordi de har gemt en smule luft under deres dækvinger. Hvis der er meget lidt ilt tilbage i luftlommen mellem bagkrop og vinger, vil der trænge ilt fra vandet omkring ind i luften, som dyret gemmer på. På den måde kan skorpi-ontægen overleve, selv om den ikke kan komme til overfladen og trække vejret på grund af isdække.

Prøv at…

Selv om det hævdes, at skorpiontæger kan stikke mennesker, er et nu aldrig sket for

mig, der har håndteret en del af disse dyr i tidens løb. Næste gang du kommer tæt på en skorpiontæge,

skulle du prøve at se den smukke bagkrops overside, (der altså ligger skjult under vingerne). Hold dyret mellem fingre-

ne og bøj forsigtigt bagkroppen med ånderøret nedad. Dette gøres bedst med hjælp af en lang negl eller spidsen af en

lommekniv, der meget forsigtigt stikkes ind under dækvingerne, til bagkrop-

pen kan bøjes ned. Herved blot-lægges de matte, transparente

flyvevinger og den smukt rosarøde bagkrop; til stor undring for mange – tænk at skorpion-tægen også har så smuk en farve!

Foto: Wikipedia.org

Nr. 2 2010

NATUR Nr. ? 200? 10

Skorpiontægen

Få en skorpiontæge på krogenTekst: Mette Foged, Ildfugl.

Nu er det godt nok ikke helt sådan man skal fange en skorpiontæge, men hvordan

gør man så? Jo ser I, man skal på med gummistøvlerne, frem med fiskenettet og ud til det nærmeste vandhul.

Det kræver faktisk ikke så meget udstyr at tage på vandhulstur, men det er godt med et net eller ket-cher, et par plastikbakker til at hælde fangsten op i, en ske eller pipette, en lup og en håndbog. Derud-over kan man have stor glæde af Natur & Ungdoms ”Bestemmelsesdug for små dyr i og ved vore ferske vande”.

Faktaboks om skorpiontægen:Familie: VandtægerLevested: På lavt vand i stillestående vandStørrelse: Op til 4 cm. Udbredelse: Findes i hele landetLever af: Insekter, haletudser og småfisk

Når man har udstyret klar, er det bare med at gå i gang. Fyld bakken op med vand fra vandhullet, find så et godt sted langs bredden, gerne hvor der er vandplanter, og træk nettet langsomt gennem vandet. Herefter skal fangsten op i bakken, og det gøres lettest ved at vende indersiden af nettet ud. Da vandet nu ofte er blevet lidt grumset, og dyrene derfor er svære at se tydeligt, kan det være godt at have en anden bakke med rent vand klar. Her skal

Natur & Ungdom og Lars Chr. Adrados -- har udviklet vandhulsdugen, som du kan købe gennem N&U-shoppen på www.nogu.dk. Den koster 120 kr. for medlemmer og 150 for ikke medlemmer.

Fotos: Bettina Lykke Mikkelsen

NATUR 11

Skorpiontægen

Lav din egen vandkikkert !

Det kan godt være svært rigtig at se insekter som skorpiontægen, når

de befinder sig under vandoverfladen. Her kan en vandkikkert være en stor hjælp,

og hvis man ikke lige har adgang til sådan en, kan man let og billigt lave sin egen. Det kræver bare sådan et paprør, som har siddet køkken-rulle på, noget vita-wrap og en køkkenelastik. Put vita-wrappen på den ene ende af røret, sæt elastikken omkring, stik den ende ned

under vandet og se en hel ny verden. Eventuelt kan man jo udsmykke

røret, så det bliver lidt flottere at se på.

man så bruge sin ske eller pipette til at fange dy-rene med og flytte dem. Man skal helst ikke bruge fingrene, da nogle af dyrene er så små, at man let kan klemme dem, men også fordi, dyr som skorpi-onsægen godt kan stikke med deres munddele. Det er dog helt ufarligt, men ikke særlig behageligt!Udover at det selvfølgelig er sjovt, om man kan finde ud af, hvad dyret, man har fanget hedder, så kan det være nok så oplysende at overveje nogle af følgende spørgsmål:

Hvad og hvordan spiser dyret? Nogle er plante-ædere og andre er rovdyr. Findes der andre måder at ernære sig på? Hvordan trækker dyret vejret? En del af dyrene i vandhullet har gæller, men der fin-des også arter, som svømmer op til overfladen og trækker vejret, eller som vores skorpiontæge har sit ånderør på bagkroppen. Man kan også overveje spørgsmål, som hvordan dyret bevæger sig, og om hvordan det beskytter sig imod fjender. Alle ting som er vigtige for at forstå livet i vandhullet.

Til sidst skal man huske at sætte alle de indfan-gede dyr tilbage i vandhullet, hvor de kom fra.

Rigtig god tur!

Nr. 2 2019

NATUR12

til mig forklaret, at fugleinteressen var for domine-rende i foreningsarbejdet – han var jo selv botani-ker! Efter ham blev en af Lorenz Ferdinands nære venner fra fugleinteressen så formand, det var Kaare Smidth. Han sad også kun på posten i et årstid og måtte så drage til Ålborg, hvor han havde fået stilling som udskrivningschef.

Selv om der var nogle lokalafdelinger, var aktivite-ten i hovedstaden stadig afgørende for forenings-arbejdet. Smidth var en tiltalende person med et oprigtigt engagement i natur – og især fugle – og i inddragelse af ungdom i denne interesse, men i NogU sammenhæng må man nok sige, at han kun blev en overgangsfigur.

Poul Holm Joensen formand 1962-1970 – han formidler overgang til ledelse af foreningen ”fra dens egne rækker” Joensen var lærer på Dyssegårdsskolen i Køben-havns nordlige udkant – et sted med flere natur-en-gagerede lærere og hurtigt efter stiftelsen af NogU hjemsted for en af de største og mest livskraftige lokalafdelinger. Han havde været med til nogle af de indledende møder i Biologisk Samling, men hørte ikke til i den snævrere kreds af forenings-stiftere. Han kom dog – måske via sin søn Anders, der redigerede bladet – med i bestyrelsen i 1961 og blev konstitueret formand, da Kaare Smidth fik stilling i Ålborg og måtte flytte dertil.

I 1962 blev Joensen så på generalforsamlingen valgt til formand og blev på denne post ikke mindre end 8 år – det må være rekord i foreningens histo-rie. Joensen var et effektiv og meget flittig orga-nisationsmenneske, en dygtig skribent og meget

Natur & Ungdoms første år

N&U’s stiftelse - del 2

Tekst: Claus Helweg Ovesen (med fra foreningens start, i landsstyrelsen 1965-71 og landsformand 1970-71).

De allerførste år med formændene Bøcher, og Kaare Smidth - og ”stud.mag.´erne”Med Bøcher fik NogU en i fredningsmæssig og fag-lig sammenhæng højt profileret formand, som også ridsede nogle flotte perspektiver op for foreningens arbejde i det allerførste nummer af bladet ”Natur og Ungdom”. Men han var nok alligevel alders-mæssigt og i sit virke som universitets-professor lidt fjernt fra NogU´s teenagere og hverdagen med ekskursioner og lejre. Men han var helt sikkert en god ambassadør for foreningen i den tidlige start. Han gjorde bl.a. den vigtige ting for foreningsar-bejdet at sørge for, at en række biologistuderende, som dengang hed stud.mag.’er, blev inddraget som instruktører og kom med i bestyrelsen.

Bladets første redaktør, Anders Holm Joensen var studerende, og på lejre og ekskursioner virkede folk som Niels Peder Kristensen, Annie Larsen og Heine Clausen. Stud.mag.-elementet var vigtigt i vel især de første 5 år af foreningslivet. Derpå var der folk opvokset i foreningen, som selv blev stude-rende og fortsatte eller kom ind i bestyrelses-arbej-det. Stud.mag.’erne var ikke nødvendigvis vant til at lede børn og helt unge, og nogen af dem fik vist noget af en pædagogisk ilddåb ved at skulle holde styr på en teltlejr fuld af teenagere.Bøcher forlod efter et års tid bestyrelsen. Han har

NogUs første formand, pro-fessor Tyge Bøcher. Han var en fremtrædende botanisk forsker og naturfrednings-mand, men også med stor interesse for popularisering og engagering afunge i natur. For den helt nye forening var han nok en nyttig topfigur i de aller første år.

Nr. 2 2010

Poul Holm Joensen i felten med skoleelever omkring 1960, da NogU blev stiftet. Bemærk hans Færø-hue - Joensen familien stammede derfra.

NATUR

N&U’s stiftelse - del 2

Poul Holm Joen-sen maner naturen frem - ved at blæse i en ølflaske!

Nr. 2 2010 13

engageret i arbejdet med at få unge interesseret i natur – og ud i den. Han sad i Danmarks Naturfred-ningsforenings oplysningsudvalg, men følte vist, at den store forening var noget ”tung at danse med” – at der var meget langt fra idé til realisering. Her var NogU et langt bedre sted for udfoldelse af hans virkelyst, der gik på, at alle skulle kunne komme frem med deres ideer og viden, på kontakt over grænser, og på at NogU skulle indtage en aktiv plads i debatten om natur og naturbeskyttelse. Joensen var skeptisk overfor specialister og etab-lerede fagfolk, der sad tungt på deres område. Han forfægtede f.eks. energisk den holdning, at alle skulle kunne komme til orde i foreningens blad uden nærgående faglig el. sproglig redigering.

Havde nogen i bestyrelsen el. andre en ide, var Joensen også hurtig til at bede vedkommende om selv at virke for realiseringen – vi kaldte det faktisk ”system Joensen”. Det betød ikke, at man skulle stå alene med gennemførelsen, men at man altså selv var den første til at gå videre med noget, som man havde foreslået i foreningssammenhæng.

Joensen kunne have vilde ideer, som kom op i foreningen, før vi andre i bestyrelsen rigtigt var modne til at kapere dem. Jeg husker oprettelse af en islandsk NogU som en af dem, et nyt forenings-navn ”Dansk Ungdoms Naturværnforbund” dukkede pludselig op på nogle kuverter, han havde fået trykt, men det holdt ikke længe. Hans ambitioner er om gennem NogU at flytte på den store Danmarks Naturfredningsforening kunne vi vel heller ikke altid følge med til.

Noget i hvert fald nogen af os kunne savne hos Joensen var det afslappede, om man vil joviale – man kunne opleve, at han ikke ”var så nem at

Lorenz Ferdinand var den, der parallelt med Poul Egede Andersen fik ideen til Natur & Ungdom. Han fik stor betydning for det naturfaglige foreningsar-bejde. Hans initiativ til foreningens biotopsundersøgelser spillede en fremtrædende rolle i for-eningsarbejdet gennem mange år. Bl.a. blev rapporterne brugt i flere fredningssager.

snakke med”. Men her var der selvfølgelig betyde-lig forskel på oplevelsen hos os unge i landsstyrel-sen.

Mange af Joensens egenskaber var bestemt ide-elle for en foreningsformand. Skuende tilbage må man sige, at det var Joensen, der med en kæmpe arbejdsindsats gennem sine ret mange formand-sår fik foreningen konsolideret, og dermed banede vej for ledelse af den rekrutteret fra NogUs egne rækker. Det skete efter 10 år, da jeg selv blev landsformand i 1970, men som med sikkert mange andre formænd efter mig ”holdt” jeg i modsætning til Joensen kun ét år, bl.a. pga. studieafslutning og nyt arbejde.

AfslutningMeget af ovenstående – og noget mere til – kan læses i nummeret af ”Natur og Ungdom” fra 25 års jubilæet i 1986, men hvor mange af jer medlemmer nu har mon adgang til det? Fra 1970 kan man sige, at foreningen var moden til at stå på egne ben, idet dog Lorenz Ferdinand (læs Jan Eriksens artikel i selve jubilæumsnummeret) endnu nogle år blev siddende i landstyrelsen.

Selv om vi nu er ude af jubilæumskalenderåret, skal der til sidst lyde et stort TILLYKKE til den 50-årige og stadig meget ungdommelige forening og ikke mindst et LYKKE TIL på vej mod 60-, 70- og 75-års jubilæerne, som vinker forude.

NATUR14

Det er vigtigt for foreningen, at vi bliver flere og flere – det kommer os alle sammen til

gode! For når vi er flere, kan vi mere:

Vi kan lave flere spændende arrangementer og kur-ser for medlemmerne, vi får råd til at udgive flere medlemsblade, og vi får mulighed for at modtage flere støttekroner, så vi kan holde deltagerpriserne nede på et minimum.

Det er nemlig sådan, at Natur & Ungdom får et stort tilskud fra staten, og det er helt livsnødvendigt for foreningen. Hvis disse tilskudsmidler falder, må vi indskrænke aktiviteterne eller på sigt lukke ned. Pengene kommer fra Tips- og Lottomidlerne, som går til børne- og ungdomsarbejde, og de uddeles efter en række regler, som administreres af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Tilskuddets størrelse afhænger af to ting – vores samlede antal medlem-mer under 30 år og antallet af aktive lokalklubber på landsplan.

Jo flere vi er sammen ...

... des bedre det går!

Du og din lokalafdeling kan hjælpe foreningen med at skaffe flere med-lemmer. I kan f.eks. hjælpe sådan her:

Tjek om alle lokalklubbens medlemmer faktisk er registreret på medlemslisten (også selv om et barn f.eks. indgår i et familiemedlemskab). Måske er der kommet nye babyer i familierne eller delebørn? Hver enkelt person tæller nemlig.

Invitér nye mennesker med til at deltage et par gange i din klubs arrangementer, og bed dem melde sig ind i foreningen, når de har truffet beslutning om at være med.

Husk, at Klostermølle Lejrskole står til rådig-hed! Hvis du er med til at foreslå eller arran-gere, at dine børn eller andre grupper bruger Klostermølle til lejrskoleophold, er du også med til at få foreningens medlemstal op.

Tekst: Annette Rask Krogsøe, sekretariatsleder.

Husk Klostermølle!Klostermølle Lejrskole er et dejligt sted, og det er super billigt at leje – for din egen klub, for dine børns skoleklasse, jeres spejdergruppe, den lokale SFO – you name it. Lejrskolen er for alle, blot de bliver meldt ind i foreningen i forbindelse med opholdet.

På vores hjemmeside under punktet Print & Presse kan du downloade materialer, som du kan bruge til at sprede det glade budskab om Natur & Ungdoms Lejrskole, kurser og lejre, medlemsblad – meget gerne sammen med din egen klubs aktivitetsplan, hvis I har sådan en. Vi sender også gerne printede eksemplarer til dig!

Nr. 2 2010

NATUR Nr. ? 200? 15www.nogu.dk

Livet ved vandhullet - Fotos af Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)

Butsnudet Frø (Rana temporaria)

Vandkalv sp. (Dytiscidae sp.) Skorpiontæge (Nepa cinerea )

NATUR Nr. ? 200? 16

Danske m

ariehøns

ww

w.nogu.dk

Natur &

Ungdom

! - Det er IN

at være U

DE

Fotos: Magnus Gammelgaard - www.plant-diseases.com

Tiplettet mariehøne (A

dalia decempunctata)

Syvplettet m

ariehøne puppe (Coccinella septem

punctata)

Sekstenplettet m

ariehøne (Halyzia sedecim

guttata )

Skakbræ

t (Propylea quatuordecim

punctata)

Toplettet mariehøne (A

dalia bipunctata)

Fjortenplettet mariehøne (C

alvia quatuordecimguttata)

Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)

NATUR Nr. ? 200? 17

Danske m

ariehøns

ww

w.nogu.dk

Natur &

Ungdom

! - Det er IN

at være U

DE

Fotos: Magnus Gammelgaard - www.plant-diseases.com Tiplettet m

ariehøne (Adalia decem

punctata)

Syvplettet m

ariehøne puppe (Coccinella septem

punctata)

Sekstenplettet m

ariehøne (Halyzia sedecim

guttata )

Skakbræ

t (Propylea quatuordecim

punctata )

Toplettet mariehøne (A

dalia bipunctata)

Fjortenplettet mariehøne (C

alvia quatuordecimguttata)

Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)

NATUR Nr. ? 200? 18www.nogu.dk

Livet ved vandhullet - Fotos af Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)

Butsnudet Frø (Rana temporaria)

Vandkalv sp. (Dytiscidae sp.) Skorpiontæge (Nepa cinerea )