NATUR LandsforeningenNatur & Ungdoms medlemsbladNr. 4 oktober 2009 50. årgang

www.nogu.dk

JUBILÆUM50 år med Natur & Ungdom

NATUR2 Nr. 4 2009

Hvert medlem tæller, hvis vi gerne vil have flere penge til at:

• Lave spændende aktiviteter • Have et godt medlemsblad • Fortsat kunne betale for at leje Klostermølle ejendommen • Have et sekretariat • Osv

Det er nemlig sådan, at vi får et driftstilskud fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), som adminis-trerer statens midler fra Tips og Lotto - og dette tilskud afhænger af, hvor mange medlemmer vi er på landsplan.

Så hvis der er nogen i din familie, som endnu ikke er meldt ind, så skynd dig at gøre det! Og bed naboen melde sine børn ind, og din skoleklasse - find selv flere!

Lidt talgymnastik: Medlemstallet betyder rigtig meget for vores økonomi:

Hvis vi får 150 medlemmer flere inden nytår (under 30 år), så får vi 200.000 kr. mere fra DUF.

Så DU kan gøre en forskel! Hvis DU bare finder ET nyt medlem under 30 år, og flere andre gør det samme, så bliver vi lige pludselig mange flere - og kan få 6 - 700.000 kr. mere i driftstilskud. Og tænk så lige på, hvor mange spændende ting, Natur & Ungdom kunne lave for alle disse penge ...

DU kan gøre en forskel !!!

Vær med til at skaffe flere medlemmer!

NATUR 3

Indhold

Velkommen til NATUR

NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur & Ungdom. Bladet udkommer 4-6 gange årligt.

Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forstå-else for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”. Forsidefoto Øverst: Losedderkop. Nederst: Klo-stermølle set fra engen. Fotos: Bet-tina Lykke Mikkelsen. Sort/hvid-fotos: Scanninger fra N&U-arkiv.

Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

Natur & Ungdoms sekretariatSe kontaktoplysninger på side 31 eller se mere om foreningen på www.nogu.dk.

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, mette@nogu.dk.

Redaktion og layout udføres af frivil-lige og ansatte i foreningen.

Artikler og andet materiale sendes til: redaktionen@nogu.dk Deadline næste nummer:1. dec. 2009.

Artikler i bladet giver ikke nødven-digvis udtryk for foreningens hold-ning. Gengivelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse, tak.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

ISSN 1397-6281

4 Kender du N&U?

6 N&U sange

8 Forening i udvikling

10 Ildfugle på vingerne

12 Børnesider 15 Klostermølle-plakat

19 Interview med Jeanette Lund

22 Om ungdomsarbej- det

26 Friluftsliv i Natur & Ungdom

28 Indianerlejr 1992

30 Sjælden edderkop fundet 32 Vedvarende jule- gave

Hvid jul kræver grøn handling!

Glædel ig Ju l !

Nr. 4 2009

NATUR4

Naturoplevelser i øjenhøjde

Kender du N&U ?

Tekst: Mette Bærbach, redaktør. Foto: N&U arkiv

Fællesskab om friluftsliv, na-turformidling og klimadebatI Natur & Ungdom kan du få en på opleveren på lejrture,

blive klogere på kurser og møde nye vener med fælles interesser overalt. Friluftsliv - Det er IN at være UDE At være en NU’er vil sige, at du kan lide naturen og gerne vil passe på den. Natur & Ungdom tilbyder naturoplevelser til børn, unge og familier, som godt kan lide at være ude.

Vi arrangerer lejre med forskelligt spændende ind-hold. Det kan f.eks. være en kanotur med overnat-ning i det fri, hvor deltagerne samles om aftenen til bålmad og fælles hygge. Det kan også være en weekend med rollespil, eller med svampeture, eller noget helt andet. Det vigtigste er, at vi hygger os sammen og laver det, vi synes er sjovt. Miljø og klima Generation K er Natur & Ungdoms klimagruppe. Den består af unge mennesker, som bekymrer sig om miljøet og klimaet og gerne vil handle, inden det er for sent. Generation K har opnået observatørsta-tus til FN’s klimatopmøder og arbejder for, at unges stemmer høres i klimadebatten.

I Natur & Ungdom sætter vi holdning bag handling og handler ud fra vores holdning. Det vil sige, at vi køber økologisk og forbruger bæredygtigt. At være et godt eksempel ud fra handlinger frem for ord har en stor virkning.

Naturformidling En vigtig del af Natur & Ungdom er naturformidling. Det var faktisk derfor, foreningen blev dannet i 1959. Unge med interesse for feltbiologi ville gerne mødes og undersøge naturens fænomener og vide-regive deres viden til hinanden.Ildfugleuddannelsen er Natur & Ungdoms særlige mini-naturvejlederuddannelse, der varer et år. Her lærer du at formidle naturen til børn. Mange bru-ger uddannelsen som springbræt til den alminde-lige naturvejlederuddannelse eller som et fagligt indspark til deres arbejde med pædagogik eller biologi.

Som frivillig i Natur & Ungdom er der mulighed for at deltage i forskellige naturarrangementer. Her laver vi aktiviteter med børn, hvor kun fantasien sætter grænser. Her videreformidler vi Natur & Ungdoms gode budskab: Børn skal lære naturen at kende, før de ved, at de skal passe på den.

KlostermølleEt ophold på Klostermølle Lejrskole er en oplagt mulighed for at give skoleklasser og andre grupper en (natur)oplevelse for livet – og til en pris, der er langt ude i skoven. Stedets enestående beliggen-hed lige ned til Mossø og Gudenåen og et stenkast fra skov, eng, mose, sø, å, vandhul, lynghede og overdrev åbner for en bred vifte af ture og aktivite-ter.

Her er det meste muligt og forskelligartede naturty-per gør Klostermølle til et oplagt udgangspunkt for at arbejde med emner som f.eks. landskabstyper, botanik, skovmiljø, pattedyr, fugle, fisk og insekter.

Foto: Anne Roth

Nr. 4 2009

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

NATUR 5

Den grønbenede rørhønekyllingForeningens logo er kyllingen af en grønbenet rørhøne, og det er ikke tilfældigt. Den symboliserer Kyllingeprincippet, som er foreningens værdigrund-lag. Den grønbenede rørhøne får flere kuld hver sommer. Det første kuld og dermed de ældste kyl-linger hjælper forældrefuglene med at opdrage de mindre unger.

På samme måde er det i Natur & Ungdom – altså de ældre hjælper de yngre på vej. Er der én der ved noget om et emne, giver han det videre til de andre. Det kalder vi ”kyllingeprincippet”, Det fine ved det er, at ingen ved alt, og at alle ved noget, som andre ikke ved.

Hvem er vi? Landsforeningen Natur & Ungdom er en uafhæn-gig børne- og ungdomsforening, som arbejder for at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt for at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesk-er, natur og kultur.

Kender du N&U ?

Natur & Ungdom-lejr i Blåvand 2003

Nr. 4 2009

NATUR6

N&U sange

Vi lister os af sted på tå,når vi i felten drager,med støvler på og vanter småi alskens sære farver,vi vandrer i naturen udfår kolde tæer og gåsehud,men alt, hvad vi oplever, glemmer vi ej,hverken du eller jeg eller nikkelaj.

En dag en havørn flagred op,den fulgtes snart af flere, de svæved op til bjergets topså så vi dem ej mere.En anden dag vi så en høg.som prøvede at slå en gøg,men bedst som den tro’ed den havde den fat,blev de begge to ædt af en rødbrun kat.

Da Nikkelaj i mosen gik,hans støvler var for korte,han mosevand på maven fik,hans ben blev ganske borte.Ja, Nikkelaj er ivrig nok,han springer over sten og stok,på foto han fæster hvert eneste dyr,som vi finder på landet og i vore byer.

Da Kåre fandt sin første snegl,han hastigt den bestemte,med bog i hånd og snegl på negl,han alt omkring sig glemte.Han spildte alt sit saftevandi ho’det på en pibeand,mens anden den rapped’ og skyndte sig væk,tegned’ Kåre sin snegl med sin pen og sit blæk.

Mel.: Vi lister os af sted på tå.Tekst: Kåre Fog og Henrik Enghoff.

Vi lister os afsted på tå

På vore ture er det kendt,vi vender mange stene,og det er hændt, at vi har vendt selv kæmpestore grene,for nedenunder sidder tit,imellem alskens snavs og skidt,en bunke af tusindben, snegle og sligt,deraf havner i glassene rigeligt.

Den årstid, uvejr trækker op,vil vind og vejr vi trodseog trækker varmt tøj på vor krop,for fugle trækker også.Så står vi vældigt tidligt opog trækker så i samlet tropos ud til det kolde og omsuste næshvor vi kikker på skarver og knortegæs.

Og bliver det koldt, så er det bedstat møde frost og vædeog storm og blæst i øst og vestmed sweater, halstørklædeog skibukser og luffer på,så kan vi ud i sneen gå,som knitrer og knirker, mens mejserne si’rgiv dig tid, giv dig tid, vi i stemning bliver.

Når andre folk os komme sermed støvler og så vid’redu studser lidt og si’r: Se der!Tænk at de virklig gider!Men vi der holder af natur,vi blæser dem en march på lurog så går vi vidre med kikkert om halsmens vi ser på naturen fra saltholm til Als.

Nr. 4 2009

NATUR 7

N&U sange

SneglesangenI har vel nok forstået (a-wiw-waw)at jeg er sneglemand,og at jeg finder noget (a-wiw-waw)i vores ganskes land.Men har jeg nogensinde mon fortalt jer alle omDengang, da på en lejr der et medlem til mig komOg bragte mig det sjældneste, jeg nogensinde sååå,En gulligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Vel da, så skal I køre: (a-wiw-waw)Vi havde telte medså lunt som inden døre (a-wiw-waw)var der på dette sted.Og rundt omkring os var der både eng og sø og skov,Hvor man som sneglesamler sagtens kan gå ud på rov,og hvis man havde heldet med sig, måske kunne fååå,en guligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Jeg sagde til de andre (a-wiw-waw)hvis I har lyst dertil,så lad os alle vandre (a-wiw-waw)og snudre, hvis I vil.Vi ledet og vi ledte, ledte hele dagen lang,men ej en sådan snegl vi fandt en ene sølle gang.Jeg havde ellers sådan håbet, at jeg kunne fååå,En gulligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Så kom vi hjem til lejren (a-wiw-waw)Nogle hev støvlen af,og da han så vor vejren (a-wiw-waw)da var der en der sa’:I holder jer for næsten, det er ikke uden grund,så mange sære ting, som kommer ned på støvlens bund,ja, tænk jer, i min støvlesnude denne gang der lååå,en gulligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Da blev jeg fyr og flamme (a-wiw-waw)hør, om jeg ej tar’ fejlsagde jeg med det samme (a-wiw-waw)er det en sjælden snegl.Så hældte vi af støvlesnuden alt det sære ud,lidt vand, en fisk, en børsteorm og nogle bregneskud,en masse ting dernede var, kun et, der ikke lååå,en gulligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Så var der en der sagde: (a-wiw-waw)Skulle vi ikke gå,langs med den sø tilbage (a-wiw-waw)med vore støvler på.Som sagt, så gjort: Den næste dag vi langs med søen gik,og for hver 100 meter støvlebunden fik et blik,en masse sære ting, der var, men igen af os sååå:en gulligt grumset grå-grøn snegl med zig-zag-striber på.

Nu sku’ vor lejr slutte (a-wiw-waw)telte blev pakket ned,tasker kom til at strutte (a-wiw-waw)alting blev taget med.Så sad vi da i toget hjem og i en lun kupekun en følte sig kold og klam, så vidt man kunne sédet viste sig en smattet klat i støvlesnuden lååå,en knust og gulliggrumset snegl med zig-zag-striber på.

Mel.: Olsen i CanadaTekst: Kåre Fog (Blåvand 66)

Nr. 4 2009

NATUR8

Vejen til en moderne foreningTekst: Kathe Moesgaard, landsformand, og Annette Krogsøe, sekretariatsleder. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen.

I løbet af de sidste par år har Natur & Ungdom gennemgået en udviklingsproces hen mod en mo- derne foreningsvirksomhed. Målet er endnu ikke nået helt, men vi er godt på vej.

Bestyrelsen har arbejdet med revision af foreningens vedtægter og med en visionsproces for hele foreningens virke. Sideløbende har sekretariatet arbejdet med trimning af de administrative arbejdsprocesser.

Jagten på kerneværdierneBestyrelsen satte gang i en proces, som havde det formål at afklare foreningens værdigrundlag. Værdierne i Natur & Ungdom er skabt gennem mange års virke. Som forening har vi nogle fælles praksisværdier som for eksempel ”der skal være plads til alle”, ”vi bakker hinanden op”, ”fællesskab”, ”vi sætter holdning bag handling”, ”vi passer på naturen”. Og så har foreningen også en lang række værdiprincipper, så som ”vi køber økologisk og bidrager til bæredygtighed”, ”alle skal kunne være med økonomisk”, ”kyllingeprincippet” etc.

I værdiafklaringsprocessen ønsker bestyrelsen at afklare, hvad vi og vores medlemmer tænker er de væsentligste kerneværdier og kerneydelser for foreningen. På baggrund heraf skal ledelsen vælge en hensigtsmæssig udviklingsstrategi og finde frem til, hvad det er for en organisation, der skal til for at understøtte den ønskede udvikling.

Forening i udvikling

At få hjulene til at glide lettere i Natur & UngdomI maj 2008 inviterede hovedbestyrelsen alle interesserede til at deltage i en visionsproces, der blev kaldt ”Vision til Virkelighed”. Flere i foreningen havde det på daværende tidspunkt sådan, at nu skulle der ske noget! Helt konkret var der en del procedurer, som trængte til forenkling.

På workshoppen blev både vedtægter, princip- og arbejdspapirer og andre procedurer sat på dagsordenen, og deltagerne enedes om nogle retningslinjer for, hvordan vi får justeret Natur & Ungdom til en mere smidig og nutidig funktionsmåde.

Der blev også arbejdet med revision af foreningens visionspapir Vision 2010. Workshoppen afdækkede foreningens kerneværdier, så hovedbestyrelsen fik et klart udgangspunkt for sin værdibaserede ledelse.

Kathe Moesgård Søren-sen giver sit bud på

kerneværdier

Nr. 4 2009

NATUR 9

Målet er derfor at få opbygget nemme procedurer for de mest almindelige ting, så den vigtige viden om ”hvordan vi gør ting rigtigt” er let at finde og let at bruge, sådan at det administrative arbejde kan klares hurtigt og korrekt første gang. En anden vigtig fordel er, at viden ikke så let smutter ud sammen med mennesker, som rejser og ikke længere er aktive i foreningen.

Viden forpligter – også i fremtidenMed denne nyttige oprydningsproces og fornyet fokus på foreningens værdier og vision skulle vi nu stå godt rustede til at føre Natur & Ungdom et godt stykke ind i fremtiden. Grundstenen i vores arbejde er stadig kærlighed til naturen og til børn og unge, og vi vil fortsat arbejde for at skabe rammer for gode naturoplevelser.

Kort efter hun blev valgt til formand i efteråret 2007 skrev Kathe Moesgard Sørensen i sin første leder i NATUR:

Den grønbenede rørhøne er en del af vores logo og symboliserer foreningens ideal om at unge(r) lærer andre unge(r) op. Netop dette ser jeg som en me-get vigtig del af Natur & Ungdom. Viden forpligter! Den viden, Natur & Ungdom besidder om naturen, børn, unge, klima, miljø og så videre - i alle dele af foreningen, er vi forpligtede til at bringe videre til andre - til gavn for samfundet. Vi har mulighederne, ideerne og kræfterne til at gøre en forskel!

Det er lige så sandt i dag som for 50 år siden. Til-lykke med jubilæet – skal vi sammen nappe 50 år mere?

Forening i udvikling

Efter visionsseminaret arbejdede bestyrelsen og sekretariatet videre med processen. Bestyrelsen har under rådgivning fra Dansk Ungdoms Fællesråd fornyet foreningens vedtægter, så de nu fremstår enklere og mere tidssvarende. Bestyrelsen har endvidere arbejdet med at bryde visionspapiret ned i realistiske delmål, så der er en operationel rettesnor af arbejde frem efter.

Sideløbende er sekretariatet i gang med en proces, hvor mange arbejdsgange bliver effektiviseret under inspiration fra LEAN tankegangen. Det er et arbejde, som understøttes af en kursusrække om effektivisering af administrativt arbejde hos Dansk Ungdoms Fællesråd.

Formålet med hele processen er at gøre vision, procedurer og vedtægter nemmere at handle efter - enklere og mere realistiske.

Altså: Der er blevet ryddet godt og grundigt op i gamle vaner og utidssvarende procedurer og skabt et fundament for, at Natur & Ungdom kan vokse og fortsætte sit vigtige arbejde med at skabe naturoplevelser for børn og unge. Med andre ord: ”At få hjulene til at glide lettere i Natur & Ungdom”.

LEANI samme periode har vi arbejdet på en gennemgribende strukturændring af vores sekretariat. Til det tog vi udgangspunkt i LEAN-tankegangen.

På sekretariatet har Annette, Bettina og Inge været med på et kursus om LEAN, som Dansk Ungdoms Fællesråd har udviklet i samarbejde med konsulentfirmaet NIRAS. Sammen har de arbejdet på at finde ud af, hvordan det bedste af LEAN-tankegangen fra industrivirksomhederne kan gøres relevant og overføres til foreningsverdenen.

Udviklingen peger hen imod større behov for dokumentation til diverse myndigheder. Resultatet er, at vi bruger mere og mere tid på dokumentation og administration – og får derved mindre tid til at servicere vores bestyrelse, vores medlemmer og forskellige aktive i foreningen. Og det er vi – og mange andre af DUF’s medlemsorganisationer – ret kede af. Det kan jo ende med, at hverken ansatte eller frivillige og aktive i foreningen synes, at vi får lavet nogle af de vigtige og sjove ting sammen.

Nr. 4 2009

NATUR10

Ildfugle på vingerne

Ildfugle er en gruppe af sommerfugle som der i Danmark findes flere arter af; den mest almindelige er Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas). Den kan opleves i hele sommerhalvåret og er vidt udbredt og almindelig over hele Danmark på tørre enge, overdrev og andre græsarealer. Navnet er valgt til Natur & Ungdoms mininaturvejle-dere fordi dagsommerfugle generelt sender et posi-tivt signal og fordi denne sommerfugl er en væver og livlig sommerfugl der kan træffes overalt i den danske natur. Det kan være vanskeligt at følge Ildfuglen med øjnene i flugten lavt hen over græsset, men når den sætter sig spreder den sine vinger ud og sidder i solen og ”glimter” med sine varme orangegyldne farver lægger man mærke til den. På samme måde skal N&U’s Ildfugle være at træffe overalt derude, og kunne ses og lægges mærke til ”når de er på” ved en aktivitet.

I februar 2004 blev det første kuld ildfugle sat i verden og skulle lære om naturformid-

ling. I det følgende kan du læse om de tanker, der blev tænkt dengang, og hvad DU kan få ud af et ildfuglekursus.

Vi vil gerne være flere! Vi vil gerne have flere lokal-afdelinger! Vi vil gerne være bedre og vi vil gerne være mere kendte! Det var kort sagt baggrunden for at gode mennesker opfandt tanken om at have Mininaturvejledere i Natur & Ungdom.

Man søgte og fik løntilskud til en naturvejleder og så var vi klar til at sætte det første kursus i gang! Sidste weekend i februar gik vi i gang, og der var plads til 20 NU’ere sprængfyldt med tanker og ideer og lyst til at lære – om naturformidling, målgrupper, turplanlægning og masser af andre emner!

ILDFUGLENE skal være igangsættere, inspirere til aktiviteter, skal kunne tage initiativer til og plan-lægge ture for naturklubben og måske for andre grupper (offentlige ture, fritidsklubben, skoleklas-sen eller andre). Hun eller han vil også komme til

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Redigeret af: Mette Bærbach, redaktør.

Om opstarten af Ildfugleuddannelsenat kende vide meget om N&U og derfor måske ville være med til at lave kurser og lejre og andre aktivi-teter på landsforeningsniveau.

Det håber vi da på!

Som kursusdeltager kommer du til at gå på et hold af deltagere, som du møder igen og igen og såle-des kommer til at kende ret så godt! Sammen skal deltagerne på udfordringer og oplevelser, krydse Gudenåen og bestige Sukkertoppen, fordybe sig i friluftslivets glæder og naturleges anvendelighed, undres over gøgeurternes bestøvningsbiologi eller flagermusenes jagtteknik og lære at stille skarpt på en havørn!

Det lyder måske af meget og meget forskelligt – og det er netop meningen! Ildfugleuddannelsen består nemlig af fem weekendkurser, der udgør en samlet uddannelse – det første foregår som regel i februar og de næste fire fremgår af kursus planen. Det er vigtigt at forstå, at man skal deltage på alle de fem kurser + vi forventer, du deltager i andre Natur & Ungdom-aktiviteter. Det betyder naturligvis, at man skal være indstillet på at bruge den fornødne tid på kursusrækken – og en del andet!!

Mellem grundkurserne er det hensigten at delta-gerne arbejder ”derhjemme” med aktiv formidling i

Nr. 4 2009

NATUR 11

Uddannelsens ledereI 2004 påbegyndte de første ildfugle deres ud-dannelse under naturvejlederens beskyttende vinger.

Lars Jørgen Grønbjerg var tovholder for ud-dannelsen de første tre år.

I 2007 blev Gitte Eriksen ansat som naturvej-leder på Klostermølle og havde hold 4 og 5.

Hold 6 varetages nu af to dygtige uddannede ildfugle fra hold 4, Thomas J. J. Johansen og Lars S. Andersen.

Ildfugle på vingerne

form af projekter. Det kunne handle om at være na-turklubleder og lave aktiviteter der, tilrettelægge en natursti eller et ”spor i landskabet” eller planlægge en offentlig tur der annonceres i lokalavisen eller sammen med den lokale naturfredningsforenings-komité. Man kan også forestille sig, at den prakti-ske erfaring fås ved at planlægge og gennemføre kurser eller lejre i N&U. Mulighederne er mange.

Hvad går det ud på?Kursusrækken er ment som en generel introduktion til naturformidling og berstår af både teoretiske oplæg, gruppearbejder, diskussioner og masser af praktiske øvelser omkring det at vejlede i og om og med naturen. Vigtigt er det at forstå, at kursusræk-ken ikke handler så meget om hvilke træsorter og pattedyrarter, der findes i Danmark, men mere om hvordan man kan lave en god aktivitet om skovens træer eller formidle om musene på marken.

Hvordan søger jeg ind på kurset?Du skal indsende en ansøgning på ca. ½ side, hvor du skriver om dig selv, din baggrund og erfarin-ger med børn og natur, og måske hvad du særligt interesserer dig for i naturen. Du skal også fortælle hvorfor netop DU gerne vil være ILDFUGL i Natur & Ungdom. Hvis du har erfaring som naturklubleder eller andet relevant, må du selvfølgelig gerne få andre til at skrive en anbefaling, der kan støtte din egen ansøgning om optagelse på ILDFUGLEkur-set.

Ansøgningen + eventuel anbefaling skal sendes til Natur & Ungdom, Klostermøllevej 48A, 8660 Skan-derborg.

Kursusrækken indbefatter fem weekender + noget ”hjemmearbejde”. Derfor vil vi gerne prøve at sikre os, at de, der kommer med på kurserne, er seriøse og virkeligt brænder for at lære noget og komme ud med alle de gode naturhistorier og vil bruge tiden på det! Noget andet er at vi gerne vil have sammensat et blandet hold med mange forskellige erfaringer og synsvinkler på naturen.

Passer du på den profil? Så ansøg om at blive ild-fugl i Natur & Ungdom. Du kan læse mere på: www.nogu.dk/ildfugleuddannelsen.aspx

Nr. 4 2009

NATUR12

Natur & Ungdom introducerer en spændende artikelserie,

som handler om vejret.

I denne omgang handler det om at skærpe din iagttagelsesevne, og vi begynder med skyerne. Når du lærer at genkende skyerne og ved, hvad de betyder, så vil du lige så stille kunne forstå vejret og måske endda lære at forudse vejret et par dage frem i tiden. Således kan du med NATUR blive din egen vejrprofet.

Hvis du vænner dig til at kigge op på skyerne, når du går udenfor, vil du opdage, at de ændrer sig rigtig meget.

Bliv din egen vejrprofet - efterårTekst: Mette Bærbach, redaktør. Idé i samarbejde med Line Jørgensen Stald, museumsinspektør, Stenomu-seet.

Børnesiderne

Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør. Foto: Wikipedia.

Cirrocumulus kaldes også makrelsky, fordi den ligner skindet på en makrel. Foto: Wikipedia.

Altocumulus er en sky, som er let at genkende. Man kalder dem for lammeskyer, fordi de ligner ulden på et lam. Foto: Wikipedia.

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn. Foto: Wikipedia.

Cumulusskyer kaldes også for klodeskyer og i daglig tale også godt-vejrs-skyer og blomkålsskyer, fordi de godt kan ligne blomkål. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et mønster næsten som et blom-kålshoved ovenover. Kilde og foto: Wikipedia.

Nr. 4 2009

NATUR Nr. ? 200? 13

Børnesiderne Børnesiderne

Der kan godt forekomme tornadoer i Danmark, dog er de sjældne og er af svag styrke i forhold til, hvad man ser i udlandet. Vi kalder dem også for skypunper. Ofte ses de i august måned, når den danske sommer er på sit højeste. Foto: Wikipedia.

Din opgave til næste nummer. Hver dag i en uge skal du tage et billede af skyerne ude foran dit hus, eller et andet sted, hvor der er god udsigt. Nedenfor kan du se et eksempel: Bllederne har jeg taget i området omkring Falstersgade i Århus. Som du kan se på billederne, ændrer skyerne sig rigtig meget fra dag til dag. Hvordan tror du det kan være?

Torsdag Fredag

Lørdag

Onsdag

Søndag

Tirsdag

Mandag

Cirrusskyer er tynde og har ofte en trådlignende struk-tur. man kalder dem også for fjerskyer. De ligger højt oppe og er ofte et varsel om regnvejr. Foto: Wikipe-dia. Kilde: Natur og Museum nr. 3. sep. 2001.

NATUR14

Kloge spørgsmål til naturnørdenNATUR har spurgt en af forenings naturørder, Torben Jørgensen, om silkehaler:Hej Torben

Jeg har hørt, at du er den nye naturvejleder på Klostermølle. Kan du hjælpe mig med at svare på et spørgsmål, som jeg har tænkt længe over:

Jeg har set en flok fugle, som jeg syntes var sjove. De sad oppe øverst i træet og spiste bær. Det så ud som om, de havde en top på hovedet. Kan det være rigtigt?

Hilsen Matthias

Hej Matthias

Jeg er helt sikker på, at du har set en flok silkehaler. Silkehalerne yngler højt oppe i Skandinavien. Om vinteren trækker de mod syd på jagt efter bær. Nogle år kan der være rigtig mange i Danmark, andre år kun ganske få.

I år har der været rigtig mange bær, så måske får vi besøg af rigtig mange silkehaler. De plejer at komme i løbet af oktober måned, så det kan sagtens være, at du har set de første, som er kommet i år.

En rigtig god måde at blive opmærksom på silkehalerne er at kende deres stemme. De lyder som en høj trille - lidt som en klokke der ringer. Prøv at kigge op, så vil du måske se en flok fugle på jagt efter rønnebær eller andre bær.

En lille fjer påDu ved det sikkert ikke, men faktisk får silkehalerne en lille fjer på. De bliver lidt berusede. Bærrene, som de æder, gærer nemlig en lille smule, hvorved er dannes alkohol. Ikke meget, men nogle få promille.

Faktisk har det været lidt af en gåde, hvordan de kan flyve lige med en lille skid på.

Forskerne har fundet ud af, at silkehalens lever er kæmpestor i forhold til fuglens størrelse. Faktisk to-tre gange større end normalt. Det er nemlig leveren, der nedbryder alkohol.

Børnesiderne

Alkohol er et glimrende brændstof, hvis man kan forbrænde det. Og det kan silkehalen, fordi den har så stor en lever. Det er derfor, den kan flyve lige.

En solsort, derimod, der spiser alt for meget gæret frugt, kan godt vippe af pinden, hvis du forstår…

Hold øje med silkehalerne i den kommende vinter. Et godt sted at kigge efter den er byer, hvor der er rigtig mange træer med bær. For eksempel i parker eller gamle haver.

Du fortæller, at den fugl du så, havde en top på hovedet. Det ser man tydeligt på silkehalerne, når de kravler rundt og æder bær.

Fakta:Vingefang: 32-35,5 cm. Længde: 18 cm. Vægt: 40-68 g. Maks. levealder: 6 år Ynglealder: 1 år Kuldstørrelse: 4-6 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 13-14 dage Ungetid: 15-17 dage

Kilde. Dof.dk

Silkehaler. Foto: stock.xchng.

Nr. 4 2009

NATUR Nr. ? 200? 15

Børnesiderne

NATUR Nr. ? 200? 16 Natur & Ungdom Luftfoto af Klostermølle: Copyright Oplev Søhøjlandet, ca. 2000

NATUR Nr. ? 200? 17

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

18 NATUR Nr. 4 2009

NATUR 19

Interview

Opstart af naturklubber

I 1990 satte Natur & Ungdom et nyt skib i søen: Naturklub-ber for børn. Projektleder var

Jeanette Lund, som her giver et interview om, hvordan foreningen så ud for 20 år siden.

Jeanette blev introduceret til Natur & Ungdom gen-nem sine forældre, som var medlemmer af Dan-marks Naturfredningsforening. I deres medlems-blad, Natur & Miljø, var der en artikel om Natur & Ungdom, og den fik den dengang 17-årige Jeanette til at rekvirere en velkomstpakke. Snart herefter tog hun frisk af sted på velkomstweekend med Natur & Ungdom. De næste mange år skulle hun komme til at bruge på Klostermølle som ansat på sekretaria-tet, som naturklubkonsulent og som landsformand for Natur & Ungdom.

Tekst: Mette Bærbach, redaktør. Foto: N&U arkiv

Jeanette er uddannet journalist og arbejder nu som selvstændig med kommunikation i sin virksomhed Jeanette Lund Kommunikation. Natur & Ungdom har givet hende mange kompetencer, som hun bruger i dag med kommunikationsopgaver blandt andet inden for natur og klima.

Hvordan så Natur & Ungdom ud, da du kom ind i foreningen? I slutningen af firserne, da jeg kom ind i foreningen, var Natur & Ungdom en ungdomsforening med fokus på det feltbiologiske og på det at hygge sig sammen i naturen. Især det feltbiologiske betød meget for Natur & Ungdoms medlemmer.

Jeg startede som landsdelskonsulent som ret ung, faktisk lige efter jeg blev færdig med gymnasiet. Stillingen indbefattede at tage ud på skoler og for-tælle om Natur & Ungdom og holde kurser og lejre. Jeg havde været spejder i mange år, så derfra havde jeg en del erfaring at trække på.

Hvordan kom idéen om naturklubberne? Jamen, det var det, at vi lå konstant og vippede på omkring de tusind medlemmer under 30 år, som var nødvendige for, at vi kunne få tilskud fra tips-midlerne. Så vi søgte efter en måde at sikre, at der var nok medlemmer, så vi ikke omkring jul skulle arbejde hårdt for at hente de sidste medlemmer hjem. Medlemmer som alligevel ofte hurtigt faldt fra igen.

Vi så os lidt omkring, og vi kunne se, at f.eks. spejderne havde et rekrutteringsgrundlag blandt de mange børn. I Natur & Ungdom blev man typisk først aktiv, når man var en 14-15 år. Det, at spej-derne fik fat i børnene, når de var små, sikrede jo medlemmer og aktivitet.

På den måde udklækkedes idéen om naturklubber for børn. Samtidig var det jo hele vores grundide, at vi ønskede at give børnene nogle gode og positive oplevelser i naturen. Håbet var, at den langsigtede

Børnesommerlejr på Klostermølle. Foto: Ole Agerbæk Sørensen.

Nr. 4 2009

NATUR20

Interview

indsats ville gøre at børnene voksede op og blev aktive i Natur & Ungdom.

Naturklubprojektet blev udarbejdet i tæt samar-bejde med DN. Den daværende økonomichef i DN, Erik Lauritzen, den tidligere landsformand i Natur & Ungdom, Flemming Bauer, og Jeanette Lund udar-bejdede sammen rammerne for projektet. Jeanette blev ansat som projektleder for en treårig periode fra 1990-1993.

Man kan godt se på medlemstallene, at der var en meget stor stigning i midten af halvfemserne. Hvad betød naturklub-berne for foreningen? Man kan nok ikke tilskrive naturklubberne alle de medlemmer, som foreningen voksede med i halv-femserne, men naturklubberne udgjorde i hvert fald en base og en økonomisk sikkerhed.

Der var generelt opbakning i foreningen, for der var mange, der gerne ville give børnene gode naturoplevelser. Men det gav også grundlag for en værdi-diskussion: Er Natur & Ungdom en ungdoms-forening eller en børneforening? På den måde udviklede foreningen sig i halvfemserne fra at være en ungdomsforening, der fokuserede på feltbiologi og friluftsliv, til at naturklubberne og dermed børn og naturformidling specielt rettet mod børn også kom ind i billedet.

Det var meget gennemgribende for foreningen, for dens medlemmer forstod foreningen som en ung-domsforening. Jeg har tit tænkt på, hvordan Natur & Ungdom ville have set ud i dag, hvis der ikke var blevet startet naturklubber.

Ryslinge Naturklub på opdagelse.

Medlemstallet:

Årsrapport Medlemstal 1990 mangler1991 14091992 23901993 45281994 52711995 50811996 41041997 38011998 mangler1999 15332000 12742001 mangler2002 11712003 12332004 12002005 12272006 12522007 12982008 1518

Medlemstallene er alle medlemmer både over og under 30 år.

Hvordan formåede I at holde liv i naturk-lubberne i de tre år projektet varede? Jeg brugte meget tid på at kommunikere, ringe og skrive til klubberne. Vi holdt opfølgningskurser og ledertræf og arbejdede i det hele taget meget med at opkvalificere lederne. Jeg var meget opmærk-som på, at klubberne skulle føle sig som en del af Natur & Ungdom. I det store og hele synes jeg, at det lykkedes.

Hvad kom du til at beskæftige dig med efter projektets udløb? Jeg var glad for at være i Natur & Ungdom og være i det miljø, så da projektperioden udløb, stillede jeg op på det næste repræsentantskabsmøde og blev

Nr. 4 2009

NATUR 21

Interview Interview

Aktivitetspakkerne

Da naturklubberne for børn skulle startes, stod ung-domsforeningen over for den meget relevante udfor-dring: Hvad kan man egentlig lave af aktiviteter i naturen for børn?

Der blev derfor nedsat et “aktivitetspakkeudvalg” bestå-ende af blandt andet Bjarne W. Andresen, Anne Vibe Jensen, Randi Nikolajsen og Jeanette Lund. Hurtigt blev det besluttet, at aktiviteterne skulle følge årstiderne.

Det blev til en lang række aktivitetspakker, som natur-klubberne brugte som grundlag til aktiviteter. Senere kom disse aktivitetsbeskrivelser til at danne grundlag for Naturklubbens Bog, som er et stort ringbind proppet med forslag til aktiviteter med, i og om naturen. Bogen giver også masser af viden om, hvad det egentlig er, man kan støde på i naturen, både som baggrundsviden til voksne og som forslag til aktiviteter for børnene.

Naturklubbens Bog forefindes også i Natur & Ungdoms materialesamling på DVD og kan købes ved henven-delse til sekretariatet på 35 24 56 00 eller nogu@nogu.dk. Pris: For medlemmer 250 kr. For ikke medlemmer 300 kr.

valgt som landsformand fra 1994-1996. Samtidig startede jeg på journalistuddannelsen. Senere blev jeg medlem af DN’s forretningsudvalg og har ar-bejdet et par år som kommunikationskonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd.

Jeg har i de sidste år arbejdet med kommunikation både i Viborg Amt og i Thisted Kommune. Mange af opgaverne har haft noget med natur og miljø at gøre. Blandt andet er Thisted Kommune klima-kommune og langt fremme med konkrete klima-løsninger. Efter jeg er blevet selvstændig laver jeg selvfølgelig meget andet, men jeg arbejder stadig meget med natur & miljø – og det er det jeg bræn-der allermest for.

Nr. 4 2009

NATUR22

Om ungdomsarbejdet

Mindeartikel om Lorenz FerdinandTekst: Jan Eriksen, direktør for Friluftsrådet.Fotos: N&U arkiv.

Besværet af sin astma gik Lorenz lang-somt op på 1. sal i Natur og Ungdoms lokaler for at deltage i 40 års jubilæet. Det var i november 1999. Da han havde fået vejret, gik han hen til os – alle hans ‘’børn og unge’’, der nu er mellem 40 og 60 år gamle. Lorenz fyldte som sædvan-lig rummet og brugte vanen tro ikke så mange indledende kommentarer, men gik direkte til sagen: Hvordan går det med det? Er det ikke gået for vidt? Hvor-for har du ikke gjort noget?

Lorenz var inviteret til jubilæet som en af stifterne af foreningen og medbragte oprindelige slidte do-kumenter, som han overgav til Natur og Ungdom. Lorenz fik ordet og indtog sin sædvanlige attitude, fandt en plet i loftet og begyndte en engageret tale om foreningens start.

Arbejdet for ungdommenLorenz beskriver i sin erindringsbog (1993), hvor-ledes DOF i begyndelsen af l950erne ikke havde aktiviteter for de unge, og at det i 1953 førte til afholdelsen af de første lejre og oprettelsen af

feltudvalget. Den første lejr var ved Præstø Fjord i maj, med Lorenz som koordinator. Lejren havde mange deltagere og viste et klart behov for den slags initiativer. Det blev derfor fulgt op af årligt tilbagevendende lejre, og specielt omkring Blåvand blev der skabt et fundament for fremtidens ornitolo-ger og moderne dansk ornitologi.

Imidlertid var dette ikke nok, som Lorenz skriver i sin bog: ‘’Flere medlemmer i feltudvalget (Erik Petersen, Johan Guildal, Ella Adelholt og jeg) var efterhånden kommet til den opfattelse, at vores ‘fuglepædagogik’ var for ‘smal’ set ud fra både et mere alment biologisk synspunkt og naturbevarel-seshensyn. Vi var desuden af den opfattelse, at der var for mange unge, der mest interesserede sig for at se på sjældenheder.

‘’Vi mente derfor, at det burde undersøges, om der kunne laves en ungdomsorganisation, der kunne styrke en bredere interesse for naturen og derved få skabt en øget forståelse for de mange naturbe-skyttelsesproblemer… og det blev starten til dan-nelsen af den stadig livskraftige forening ‘Natur og Ungdom’.’’

Jan Eriksen, direktør for Friluftsrådet. Foto: Friluftrådet.

Nr. 4 2009

NATUR 23

Om ungdomsarbejdet

Det blev også forudsætningen for mit kendskab til og venskab med Lorenz, som tog sin begyndelse med mit medlemskab af Natur og Ungdom som 12-årig i 1965.

Det vil nok være mange ubekendt, at Lorenz sad i Natur og Ungdoms bestyrelse fra starten i 1959 og indtil 1971, i perioden fra 1962 til 1967 som næst-formand. De sidste to år var jeg selv medlem af samme bestyrelse.

I den nystiftede forenings medlemsblad Natur og Ungdom skrev Lorenz (1960): ‘’Endelig kom vi i gang. Efter næsten to års forberedelser startede foreningens medlemsvirksomhed i slutningen af januar måned… Der var for sommeren planlagt en studielejr på Sydfyn, hvor man agtede at forsøge at finde frem til en ‘pædagogisk form’, som måske kan blive mere standard i fremtidens lignende lejre. Der tilstræbes en arbejdsform, der appellerer til og akti-verer deltagernes iagttagelsesevne og selvstændig-hed… I den nærmeste fremtid vil man kunne ønske følgende: 1) Endnu flere medlemmer! 2) Dannelse af flere lokale grupper. 3) Flere forslag fra medlem-merne til ekskursioner og andre arrangementer. I så vid udstrækning som muligt bør man medvirke til disses realisering.’’

‘’Disse første måneder af foreningens liv syntes helt sikkert at vise, at interessen og behovet er til stede… Man har indtryk af, at medlemmerne næsten udelukkende rekrutteres fra kredse, hvor naturinteressen har ligget ‘uorganiseret’ – forstået på den måde, at medlemmerne ikke har været tilknyttet andre lignende foreninger. Bestyrelsen føler sig nu sikker på, at foreningen har en fremtid og en mission.’’ I samme nummer introducerede foreningens senere mangeårige formand Poul Holm Joensen et ‘’Lederkursus’’. Han og Lorenz udgjorde et team, der i mange år gennemførte kurser for os unge, og det var netop i denne sammenhæng, at jeg for første gang traf Lorenz på tættere hold, i Danmarks Naturfredningsforenings lokaler i Sølv-gade i 1966.

Som meget ung lokalafdelingsformand var det ikke altid lige nemt at følge Lorenz’ og Joensens lange engagerede foredrag. Det forekommer mig, at der opstod en vis konkurrence mellem dem på taletid, og derudover var det forstyrrende at prøve at finde ud af, hvad det var i loftet, der inspirerede Lorenz. Det værste var nok, at det var en weekend i maj, og vejret var godt udenfor.

På trods af dette var der inspiration til os alle, og Natur og Ungdoms succes både organisatorisk og på det aktivitetsmæssige plan beviser dette. For mig står det ganske klart, at Lorenz anser den vision for opfyldt, som han udtrykte i medlemsbla-det om at lade de unge selv råde. Som han skriver i erindringsbogen: ‘’I løbet af 4-5 år blev mange af de første medlemmer af foreningen så erfarne, at de kunne overtage ledelsen af foreningen, og vi gamle kunne trække os tilbage.’’

Moseundersøgelser‘’Henvendelse om dette års undersøgelser be-des snarest sendt til læge L. Ferdinand’’, det var overskriften i Natur og Ungdoms tidsskrift (Ferdi-nand 1965). I artiklen skriver Lorenz bl.a.: ‘’I 1964 begyndte ‘Natur og Ungdom’ en undersøgelse af

Første nummer af Natur og Ungdoms blad, tegnet af Lorenz’ nære ven Erik Petersen. Bemærk Vib-ernes lighed med DOFs logo. En væsentlig del af initiativtagerne til Natur og Ungdom kom fra DOFs feltudvalg.

Nr. 4 2009

NATUR24

Om ungdomsarbejdet

moser og småsøer, idet nogle grupper af medlem-mer foretog optællinger og beskrivelser af en del særlig sjællandske lokaliteter… Vi håber nu, at disse undersøgelser kan fortsætte i 1965… Mange af disse smukke og interessante moser og småsøer er i dag i færd med at forsvinde, dels fordi de bliver fyldt op, dels fordi de bliver forurenet. Vi kan måske ved vore undersøgelser medvirke til, at nogle bliver bevaret for eftertiden, idet det materiale vi skaffer vil kunne bruges til argumentering for eftertiden for en bevarelse…’’.

Min egen lokalafdeling deltog i undersøgelsen af moser i Københavns vestegn, og det blev vores første erfaringer med det feltbiologiske arbejde. Undersøgelserne førte til oprettelsen af en redak-tion for Meddelelser om danske naturlokaliteter, og ansvarshavende redaktør af nr 1, 2 og 3 var Lorenz. Første hæfte udkom i 1968 med titlen ‘’En naturhistorisk undersøgelse af moser og søer i Kø-benhavns vestegn’’. Det blev efterfulgt af yderligere otte hæfter, og frem til 1976 var Lorenz medlem af redaktionen.

På Landsmødet i 1966 uddelte Lorenz en dupli-keret redegørelse, Fuglene i landskabet, som ud over at perspektivere fuglebeskyttelsen lod forstå, at selv vores arbejde kunne anvendes i en sådan større sammenhæng (Ferdinand 1966).

Jeg tror ikke, at betydningen af de tanker, som Lo-renz og en flok ligesindede havde, da de oprettede Natur og Ungdom i 1959, kan overvurderes. Parat-heden til at lade de unge få ledelsen og at lade det lokale foreningsarbejde være omdrejningspunktet både organisatorisk og politisk var, sammen med det, at vi unges egne undersøgelser i felten blev anvendt, en enestående nytænkning med store konsekvenser. Af samme grunde er Natur og Ungdom aldrig blevet en stor organisation, idet den ungdommelige ledelse ikke har befordret den store kontinuitet.

Tro mod ånden er foreningen i høj grad forblevet et slags praktisk og naturpolitisk laboratorium eller, om man vil, udrugningssted. Både for de menne-sker, der fortsatte med et engagement i foreningsli-vet, og for de organisationer, der lod sig inspirere til mere decentralisering og øget anvendelse af med-lemmernes aktive deltagelse i undersøgelser m.v.

NaturpædagogenDet turde allerede nu stå klart, at det at lære børn og unge om naturen har spillet en stor rolle i Lo-renz’ virke. Der er imidlertid grund til at fremhæve, at hans pædagogiske indsats rækker videre. Nogle af de mest spændende samtaler, jeg har ført med ham, har handlet om formidling.Første gang var i 1974, da vi overvejede om noget ubrugt videoudstyr fra en overvågningsopgave kunne komme almenheden til gavn ved at blive anbragt i en skovhornugle- eller tårnfalkerede, som folk så kunne følge på en monitor et stykke derfra. Sammenkoblingen af beskyttelse og formidling udtrykte Lorenz klart i artiklen ‘’Naturiagttagere og naturværn’’ (1967) med ordene: ‘’Alt med naturiagt-tagelse og øget kendskab til naturen vil direkte og indirekte medvirke til at øge forståelsen for nødven-digheden af, at vi bevarer en righoldig fauna, flora og natur.

Naturiagttagelse ud fra dette synspunkt er socialt set værdifuldt.’’ Disse tanker videreudviklede Lo-renz i afsnittet ‘’Naturforståelse og naturbevarelse’’ i Danmarks Natur (1971). Ikke mindst på Fugle-værnsfondens arealer søges disse ideer og hold-ninger omsat til praksis.

Hæfte nr. 2 En Naturhistorisk undersøgelse af Gund-sømagle Sø. Hæftet er en ud af 9 om danske natur-lokaliteter.

Nr. 4 2009

NATUR 25

Om ungdomsarbejdet Om ungdomsarbejdet

Lejre og fuglestationerAllerede i Natur og Ungdoms første leveår arrange-redes en studielejr ved Henne. De gode erfaringer fra DOFs feltudvalg blev således udnyttet. I med-lemsbladet Natur og Ungdom lod redaktionen de unge deltagere fortælle om deres oplevelser, og en af dem skrev: ‘’Læge Lorenz Ferdinand gav en meget interessant redegørelse for trækforholdene her ved Blåvand, og vi besøgte Ornitologisk For-enings Helgolands-ruse og hørte om ornitologernes resultater.’’ (Pedersen 1960).

Baggrunden for denne viden var bl.a. de mange studielejre, som DOF havde afholdt siden midten af 1950erne. Studielejrene var blevet mere og mere systematiske i deres optællinger af fugle langs vestkysten med Blåvand som det naturlige centrum. En naturlig fortsættelse af dette arbejde var oprettelsen af en fuglestation. Fyrdirektoratet stillede en lille primitiv bygning til rådighed i 1962. Allerede i 1968 kunne stationen rykke ind i den meget bedre fyrassistentbolig, hvor den har været siden, og efter nedlæggelsen af fyrmesterjobbet i 2000 indgår stationen som en væsentlig del af planerne om et større naturcenter ved fyret.

Lorenz var formand for gruppen, der tilrettelagde det arbejde for fuglestationen, som siden har været af utrolig stor betydning for dansk og international ornitologi. Gennem systematiske observationer og ringmærkning skabtes grundlaget for en bearbejd-ning, der har ført til en lang række publikationer med ny viden om især vade- og svømmefugletræk-ket gennem Danmark. Stationen har ikke mindst været stedet, hvor et stort antal unge er blevet optrænet i feltarbejde og systematisk ornitologisk arbejde.

Til sidstTilbage til Natur og Ungdoms reception, hvor der var andre festtalere. En af dem talte efter Lorenz’ mening for meget om miljøbeskyttelse og for lidt om naturbeskyttelse. Et gammelkendt reaktions-mønster gentog sig: Lorenz bemægtigede sig ordet og gav i korte og klare vendinger sin mening om talen til kende.

Således oplevede endnu en ny generation, hvordan en naturkæmpe altid kæmper for sagen. Tilbage står én ting klart i erindringen. Det var simpelthen ufatteligt, hvor meget han kunne rumme og nå, i noget, der forekom at være en kaotisk blanding af arbejde, projekter, foreningsarbejde og familie. Han havde tilsyneladende sin helt egen måde at organi-sere sit liv på.

ReferencerFerdinand, L. 1960: Ungdommen og naturen. – Na-tur og Ungdom 1(2): 23-24.Ferdinand, L. 1965: Natur og Ungdoms moseunder-søgelser. – Natur og Ungdom 6(1): 3-4.Ferdinand, L. 1966: Fuglene i landskabet. – Dupli-keret skrift.Ferdinand, L. 1967: Naturiagttagere og naturværn. – Naturens Verden maj 1967: 141-144.Ferdinand, L. 1971: Naturforståelse og naturbe-varelse. Pp 317-327 i Danmarks Natur, bd. 11. – Politikens Forlag.Ferdinand, L. 1993: Natur, Fugle og Fuglefolk. – Rhodos, København.Pedersen, B.L. 1960: Tur til Blåvandshuk og Skal-lingen. – Natur og Ungdom 1(4): 76-77.

Uhledet kan være ude på en ekskursion. Foto: M. Prindal-Nielsen (kopi fra Natur nr. 4 1969).

Artiklen er genoptrykt med tilladelse fra forfatteren og Dansk Ornitologisk Forening.

Nr. 4 2009

NATUR Nr. ? 200? 26

foreningslivet. Vi havde netop fået en hjemmeside, en naturvejleder var flyttet ind på Klostermølle, og foreningen følte sig rustet til at undersøge nye veje efter fyrre år med feltbisser og miljøfreaks – hvad skulle der til for at fange denne nye generation?

Projektet blev en succes forstået på den måde, at vi sammen med bl.a. Center for Ungdomsforskning fik lavet en ”kogebog” for tiltag, der kunne være med til at fremtidssikre foreningen som et sted for moderne unge.

Et af tiltagene i ”kogebogen” var, at unge ønskede aktiviteter, der i langt højere grad fokuserede på enten direkte miljøpolitik eller havde sit hovedfokus på det mere traditionelle friluftsliv. Dette hang

Friluftsliv

Friluftsliv eller feltbiologi?Tekst: Søren Meinert, biologilærer og tidligere landsformand.

At gå på opdagelse i natu-ren har altid involveret en eller anden form for friluftsliv.

Hvad enten det er kulden, vinden og trætheden, når man på 4. time sidder og kigger efter fugletrækket i en bun-ker ved Blåvandshuk, eller når man i kanoen padler på Gudenåen for at nå frem til netop dén utilgængelige eng med de mange orkideer – friluftslivet går hånd i hånd med feltbiologien

Sådan har det altid været i Natur & Ungdom – og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være.

Kort efter årtusindeskiftet, da foreningen havde rundet de fyrre under mottoet ”en frejdig fugl fylder fyrre”, søsatte Hovedbestyrelsen et stort udviklingsprojekt finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Projektet blev døbt ”Demokrati for kyllinger” og skulle være med til at lede foreningen ind i en fremtid, som på mange måder var udfordrende. Det var en tid, hvor globaliseringen for alvor begyndte at sætte ind, og de unge med deres ”zapperkultur” blev væk fra

NATUR 27

Årene siden ”Demokrati for Kyllinger” og foreningstemaet om Friluftsliv har budt på rigtig mange, rigtig gode, aktiviteter med friluftsliv i fokus. Fælles for dem alle har været en god feedback fra medlemmerne og en fornemmelse af, at medlemmer, der har deltaget på de landsdækkende friluftslivsaktiviteter, ofte vender tilbage og selv bliver aktive i foreningen.

Foreningen har afviklet utallige kurser og lejre siden da. Kurser i havkajak, smakkejolle-sejlads, aktiviteter på islandske heste, klatring, kanoture i Sverige, vandreture på Hærvejen og ”overlevelsesture” i Mols Bjerge er blot få eksempler på alsidigheden af friluftslivet i foreningen.

Kurser og lejre med friluftsliv på programmet har haft større succes med deltagere end de feltbiologiske kurser, der har været afholdt de sidste 6 år – og dermed bekræfter virkeligheden de tanker, man gjorde sig i starten af årtusindet.

I debatoplægget op til PAP 2003-04 skrev en anden HB´er: ”Det er en svær balance at vægte mellem arbejdet med miljøproblemer (lokalt og globalt), naturklubber, frilufts-ture og Natur & Ungdom som børnenes stemme i samfundet.” Det skræmmende ved disse ord er nu, 6 år efter, at se, hvordan arbejdet med feltbiologien er flyttet i baggrunden til fordel for de unges oplevelser i havkajak, på hesteryg eller i trætoppe. Siden da har foreningen bevæget sig væk fra aktiviteter, hvor friluftslivet indgik som et middel til at nå de feltbiologiske oplevelser og hen imod aktiviteter, hvor friluftslivet er i fokus og da godt kan krydres med spændende naturfagligt indhold, når muligheden opstår.

Men det er det de unge vil ha´! Hvad mon foreningen laver, når den runder de 60?

godt sammen med de tendenser, vi fra DUF hørte om, rørte sig blandt foreningens målgruppe. Enten fokuseret på handlingsorienteret politiske deltagelse eller oplevelser for individet.

Medlemmerne ønskede mere friluftsliv. Måske dette ønske fra de unge om mere friluftsliv kan forklares med nogle af de tanker forfatteren Jens Bursell lufter i bogen ”Friluftsliv”: ”Udendørs aktiviteter giver fornyet næring til at nyde de mange andre ting, livet har at byde på. Efter 14 våde myggebefængte dage på fjeldet, vil man dø for en kold pilsner og noget god musik. Tilsvarende vil man efter et par måneder i byen hurtigt længes efter knitrende bål og knusende tavshed.

Modsætning og variation gør det langt lettere at koble fra og værdsætte de nære ting i dagligdagen. Også selv om de udspiller sig en dødssyg og sjappet mandag på Jagtvej.” Friluftslivet i Natur & Ungdom kunne være med til at give de unge medlemmer et tiltrængt pusterum fra en travl hverdag.

Demokrati for Kyllinger blev fulgt op af et tre-årigt foreningstema om Friluftsliv i årene 2002-2004. Her arbejdede centrale dele af foreningen aktivt på at banke friluftsliv ind som én af grundpillerne i Natur & Ungdom. Som en HB´er skrev i forbindelse med arbejdet med PAP 2003-04: ” Friluftsliv er en dejlig måde at være i naturen på og er noget, foreningens medlemmer har vist stor interesse for. Så for mig er det helt klart, at friluftsliv skal afspejle sig i vores aktiviteter, og at der skal arbejdes på at lave mange flere friluftsaktiviteter.” Friluftsliv var kommet for at blive – og med Landstræf 2003, samt udgivelsen af tre flotte temahæfter om unge og friluftsliv var det slået fast med syv-tommer-pløkker, at friluftsliv nu var blevet et selvstændigt hovedben i Natur & Ungdom.

Friluftsliv

Nr. 4 2009

Indianerlejr 1992

Indianerlejr i 1992. Familielejren blev opslået på en ubebygget sommerhusgrund i nærheden af Engesvang. Grunden tilhørte lejrlederen, Hans Schwenker. Der var vand og strøm, så der var opsat et køleskab, hvilket var nyttigt, da det var meget varmt. Der var tre unge ledere: Annette kaldet ”Røde”, Britt og Regnar.

Billederne at taget af Finn Fynbo Johannessen.

28 NATUR Nr. 4 2009

Indianerlejr 1992

NATUR 29Nr. 4 2009

NATUR30

Sjælden edderkop

Sjælden edderkop fundet syd for Silkeborg!Tekst: Mette Bærbach, redaktør.Foto: Bettina lykke Mikkelsen.

Indtil sidste weekend har ek-sperter troet, at losedderkop-pen, Oxyopes ramosus, kun

lever to steder i Danmark, nemlig ved i Gjern Bakker og i Løvenholm Skov. Men nu er arten observeret syd for Silkeborg.

Søndag d. 27. september bliver en dato, som skrives ind i historien. Den historie, som skri-ves af førende edderkoppeeksperter i Danmark. Stemningen var høj, da Lene Mølgaard gjorde det bemærkelsesværdige fund, under en edderkop-peworkshop arrangeret i et samarbejde mellem Natur & Ungdom og Fugle og Natur. Workshoppens deltagere var i gang med at indsamle edderkopper til artsbestemmelse og fotografering.

Lene kaldte workshoppens underviser, den kendte edderkoppeekspert Jørgen Lissner, til sig, da hun havde fundet en edderkop, som hun ikke umiddel-bart have set i løbet af weekenden. ”Det kan det da ikke være!” var Jørgen Lissners første kommentar. Edderkoppen som var ca. 6 mm. blev betragtet indgående under feltlup, og det afslørede, at dens ben var forsynet med lange udstående torne. Det afgjorde sagen: Losedderkoppen, Oxyopes ramo-sus, er nu observeret på en hede syd for Silkeborg.

””Dette er et meget vigtigt fund”” siger Jørgen Lissner. ”Fundet af losedderkoppen viser, at der

er al mulig god grund til at fortsætte det vigtige arbejde med at kortlægge udbredelsen af

de danske arter.

Især inden for edderkopper er der rig lejlighed til at gøre et

bemærkelsesværdigt fund, som f.eks. den i Danmark meget sjældne losedderkop. ”Wow, så har jeg gjort en forskel!” Lene Mølgaard var stolt og lidt duperet over sit fund: ”Det var jo bare lige derovre. Mærkeligt, at der skal så lidt til for at gøre en forskel”. Ansporet af Lenes fund gik alle

deltagere begejstret i gang med slagnettene, og inden længe var

der fundet fem mere. Både hanner og hunner som dog ikke var helt

voksne. Under workshoppen blev der bestemt 46 ud af Danmarks 531 arter.

Heriblandt altså den i Danmark meget sjældne losedderkop.

Lene Mølgaard er i gang med at uddanne sig til

naturformidler for børn og unge gennem Natur & Ungdoms Ildfugleuddannelse.

Læs mere om ildfugleuddannelsen påwww.nogu.dk/ildfugleuddannelsen.aspx

Nr. 4 2009

NATUR 31

Kontakt

LokalafdelingerHvor ligger den nærmeste lokalafdeling? Eller hvordan starter jeg en selv?Disse og flere oplysninger kan findes på www.nogu.dk under lokalafdelinger.

Du kan også kontakte sekretariatet, på tlf. 3524 5600 eller på nogu@nogu.dk

HovedbestyrelsenDu kan kontakte hele hovedbestyrelsen påe-mail: hb@nogu.dk

Kyllingesnak!Modtag det elektroniske nyhedsbrev Kyllingesnak. Send en mail: nogu@nogu.dk og skriv “Tilmeld kyllingesnak” samt din mail-adresse.

Grupper og udvalgKursus og Lejrudvalg Henriette Føns - uglebjerg01@aol.comTlf.: 6151 9101

Redaktionsudvalget Mette Bærbach - redaktionen@nogu.dkTlf.: 3524 5600

Naturpædagogisk gruppe Bo G. Hansen - bo@nogu.dkTlf.: 4017 6094

Layout-gruppen Bettina Lykke Mikkelsen - bettina@nogu.dk Tlf.: 4020 5692

Generation K Bjarke Kronborg - bjarke@nogu.dkTlf.: 6167 4563

Grupper og udvalg er for alle medlemmer af foreningen, der har lyst til at arbejde med et emne der ligger inden for vores formål. Så slå på tråden og hør hvad der sker!

Har du/I selv en idé til en gruppe, så kontakt Sekretariatet - så hjælper de dig i gang!

LandsformandKathe Moesgård Sørensentlf. 3063 8253ÅrhusE-mail: kathe@nogu.dk

Natur & Ungdoms sekretariat Natur & Ungdom Tlf. 3524 5600Klostermøllevej 48 A Fax 3524 56018660 Skanderborg nogu@nogu.dk www.nogu.dkÅbningstiderMan, tirs og tors 9 - 16Onsdag 12 - 16 Fredag 9 - 14

SekretariatslederAnnette Rask Krogsøe Tlf.: 3524 5603 mb.: 3120 5602E-mail: annette@nogu.dk

SekretariatsmedarbejderBettina Lykke Mikkelsen Tlf.: 3524 5602E-mail: bettina@nogu.dk

NaturvejlederTorben Jørgensen Tlf.: 3524 5606 mb.: 3120 5601E-mail: torben@nogu.dk

Kommunikations- medarbejder

Mette Bærbach Tlf. 3524 5608E-mail: mette@nogu.dk

SekretariatsmedarbejderInge Jensen Tlf. 3524 5604E-mail: inge@nogu.dk

Nr. 4 2009

B

www.nogu.dk

Giv børnene et medlemskab af Natur & Ungdom. Det giver naturoplevelser af bedste kvalitet, indsigt, fællesskab, interesser, viden, venner og enga-gement. Holdbarheden er mindst et år – ja, måske endda hele livet!

Medlemskab af Natur & Ungdom

• Enkeltmedlemskab 190 kr. • Familiemedlemskab 320 kr.

Ved

varende julegave

Så er den det sikkert også for dine børnEr naturen vigtig for dig?

Børn og unge har krav på gode oplevelser i naturen! I Natur & Ungdom har vi halvtreds års erfaring med at skabe gode rammer for oplevelser i naturen. Der er masser af fanta-stiske aktiviteter målrettet mod børn og unge. Aktiviteter der sigter på, at børnene bliver fortrolige med naturen omkring dem.

I Natur & Ungdom er der både plads til de børn og unge, som elsker at være udenfor og få græs på knæene og dem, som først skal til at opdage glæden ved naturoplevelser.

Et medlemskab af Natur & Ungdom er en bæredygtig julegave som dine børn eller bør-nebørn kan nyde godt af - også når juleda-gene er overstået. Og så er gaven endda så miljøvenlig, som den kan blive.

Hvid jul kræver grøn handling!

G læde l ig Ju l !

Hvordan gør jeg?For at give et medlemskab af Natur & Ungdom i julegave skal du gøre følgende:

Kontakt sekretariatet via mail nogu@nogu.dk eller på tlf. 35 24 56 00 og opgiv følgende på den person, du ønsker at give en gave: Navn, adresse, fødselsdato, tlf. nr. og even-tuel mailadresse.

Så sender vi dig en startpakke, som er lige til at lægge under juletræet.