NATUR LandsforeningenNatur & Ungdoms medlemsbladNr. 3 september 2009 50. årgang

Læs om sommerlejren ved Bork Vikingehavn på side 19

www.nogu.dk

NATUR2

REP09 afholdes: 31. oktober 2009

Frist for kandidaturer og forslag til dagsordenen:16. oktober 2009 kl. 12.00

Så bliver der igen indkaldt til repræsentantskabsmøde.

Hovedbestyrelsen har besluttet at afvikle REP09 over en enkelt dag: den 31. oktober. Det gør vi, fordi der weekenden efter afholdes stor 50-års fødselsdagsfest, hvor vi selvfølgelig håber på, at I alle sammen også møder op.

På mødet skal der bl.a. vælges nye medlemmer til hovedbestyrelsen (HB), herunder en ny formand, da vores nuværende formand, Kathe Sørensen, går af. Derudover vil forskellige udvalg og grupper, herunder HB, aflægge beretning og status for årets gang. Bemærk: Der er igen i år vedtægtsændringer på programmet!

Der vil selvfølgelig også være rigelig tid til lidt kaffe, lidt kage og en masse Natur & Ungdom-hygge.

Hvis du har emner til dagsordenen eller kandidaturer til bestyrelsen på REP09, skal disse være sekretariatet i hænde SENEST d. 16. oktober kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere, kan du gå ind på vores hjemmeside: www.nogu.dk, som løbende vil blive opdateret med artikler og nyheder.

Så kom frisk og sæt DIT præg på DIN forening!

Venlig hilsen HB

NATUR & UNGDOMS REPRÆSENTANTSKABSMØDE (DER ER VEDTÆGTSÆNDRINGER PÅ DAGSORDENEN!)

REP09

Praktisk info:

Hvornår?Lørdag d. 31. oktober kl. 12.00.

Hvor?Det bliver et sted centralt i Danmark. Nærmere detaljer oplyses på hjemmesiden.

Hvad skal der ske?På REP09 skal der vælges ny formand, medlemmer til bestyrelsen, og der skal stemmes om vedtægtændrin-ger!

Indlæg til dagsordenen?Hvis du har emner til dags-ordenen, skal disse være se-kretariatet i hænde SENEST d. 16. okotber kl. 12.

Kandidaturer?Hvis du har kandidturer til bestyrelse skal disse være sekretariatet i hænde SE-NEST d. 16. okotber kl. 12.

Kontakt?Hovedbestyrelsen:hb@nogu.dkSekretariatet:nogu@nogu.dk3524 5600www.nogu.dk

Nr. 3 2009

NATUR 3

Velkommen til NATUR

Indhold

NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur & Ungdom. Bladet udkommer 4-6 gange årligt.

Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forstå-else for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”. Forsidefoto Øverst: Sommerlejr ved Bork Vikinge-havn. Børnene trænes i vikingekamp-teknik. Fotograf: Anne Rodh. Nederst: En sommerfuglelarve under-søges på nært hold. Fotograf: Anne Rodh.

Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

Natur & Ungdoms sekretariatSe kontaktoplysninger på side 31 eller se mere om foreningen på www.nogu.dk.

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, mette@nogu.dk.

Redaktion og layout udføres af frivil-lige og ansatte i foreningen.

Artikler og andet materiale sendes til: redaktionen@nogu.dk Deadline næste nummer: 1. oktober 2009.

Artikler i bladet giver ikke nødven-digvis udtryk for foreningens hold-ning. Gengivelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse, tak.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

ISSN 1397-6281

2 Tag med til rep- møde

4 Siden Sidst

6 Herning Dyrskue

7 Jubilæum - nu sker det snart!

8 Mindeord om Svend Auken

10 Børnesider - Kunsten ud i naturen

12 Børnesider - Vær kreativ med svam pespor

14 Kloge spørgsmål til naturnørden

15 Din egen plakat

19 Sommerlejr 2009

24 Anmeldelse: Friluftsliv

25 Klimaseminar

26 Læserbrev om kyllingeprincippet

28 Madhjørnet

30 Naturlig filosofi

31 Kontakt

Nr. 3 2009

NATUR4 Nr. 3 2009

Kurser og lejre i Natur & UngdomDu har måske lagt mærke til, at det har været lidt tyndt med kurser og lejre det sidste stykke tid. Kurser og lejre i Natur & Ungdom er en meget vigtig del af foreningen. I løbet af foråret har der været en masse diskussioner om, hvordan kurser og lejre bliver planlagt og afviklet i Natur & Ungdom.

Blandt andet Kursus- og Lejrudvalgets ar-bejdsopgaver har været til diskussion på Na-tur & Ungdoms forum. Hovedbestyrelsen har derfor afholdt en workshop, hvor vi sammen har udvekslet erfaringer og udviklet nye idéer til, hvordan vi gerne vil have området til at køre fremover. På baggrund af workshoppens drøftelser og resultater vil hovedbestyrelsen samle inputtene og udarbejde et kommisso-rium eller anden rammeaftale for arbejdet med kurser og lejre i foreningen.

Køb af kano Med støtte fra Tuborgfondet har Natur & Ungdom kunnet foretage et kanokøb, så vi nu har fire kanoer at tilbyde vores medlemmer, når de overnatter på Klostermølle. Det er bare skønt, og vi håber at kunne udvide med flere kanoer i det kommende år.

Der er gang i Generation K!

Vidste du at Generation K foreløbig har be-søgt 30 skoler og gymnasier. Desuden har klimagruppen deltaget i en række workshops og klimaevents og talt med over 1000 unge om klimaforandringerne.

Der har været ansøgningsrunde for nye Gene-ration K’ere til COP15, og interessen har væ-ret stor! Også skoleoplæggene er populære.

Læs mere om Generation K på side 25 her i bladet.

50 år gammel – stadig en kylling!Den 7. november bliver Natur & Ungdom og 50 år. Det fejrer vi med en dag i det grønne, og alle medlemmer er inviterede. Vi planlæg-ger en spændende dag med reception om dagen og fest om aftenen for særligt indbudte. Den gyldne kylling skal selvfølgelig uddeles, og der kommer til at ske en masse sjove og skæve indslag. Læs mere om jubilæet på side 7 her i bladet.

Aktuelt

NATUR 5Nr. 3 2009

Ildfuglene har fået et flot nyt logo!De to koordinatorer for ildfugleuddannelsen, Lars S. Andersen og Thomas J. J. Johansen har stået i spidsen for at få dette flotte logo fremstillet.

Godt gået drenge!

Den Grønbenede er kommet på Facebook

Har du ikke modtaget en venneanmodning fra Den Grønbenede Rørhønekylling, så skynd dig at finde kyllingen selv. Han er nemlig ivrig efter at få en masse grønne venner. Du kan se en masse billeder, som kyllingen har taget rundt omkring på Klostermølle, og han har lovet at tage endnu flere!

Visionen lever stadigVision 2011 lever stadig. HB har på sit sidste møde gjort status over, hvor vi er henne i for-mål til visionen. Selvom visionen har ligget lidt ”død” over sommeren, er det dejligt at kunne konstatere, at vi bevæger os den rigtige vej! Du kan læse hele Vision 2011 på hjemmesi-den, samt HB´s status i det sidste referat, som også findes på hjemmesiden.

Repmødet står for døren Inden længe skal vi igen samles til forenin-gens vigtigste dag for demokratiet. Rep-mødet ligger traditionen tro sidste weekend i oktober, men i år gør vi det lidt anderledes.

Pga. den store fødselsdag og fest d. 7. no-vember (hvor vi glæder os til at se alle glade NU´er) har HB valgt at skære rep-mødet ned til en enkelt dag. Nemlig lørdag d. 31. oktober et centralt sted i Danmark. Det gør det forhå-bentlig muligt for flest mulige både at afse tid til rep-møde og til fødselsdagsfest.

Der står vedtægtsændringer på dagsorde-nen sammen med det spændende valg af ny formand for Natur & Ungdoms bestyrelse! Vedtægtsændringer, indkomne forslag til politikker, resolutioner, punkter til dagsorde-nen og kandidater til formandsposten, samt bestyrelsesmedlemmer, skal være bestyrelsen i hænde senest fredag d 16. oktober kl. 12. Send det til HB @ nogu.dk.

Aktuelt Aktuelt

NATUR6

Herning Dyrskue

Børn, bønder og benarbejdeTekst: Eline Crossland, HB-medlem. Foto: Torben Jørgensen.

Også i år var Natur & Ungdom til stede på Lands-skuet i Herning i starten af

juli – for 4. år i træk. Der blev tegnet og fortalt, lavet bålmad og fisket vandtæger – og fanget tre grise og en enkelt ged hele tre gange…

Solen stod højt over Herning, da tre glade NU’ere ankom med traileren fuld af net, grill, opslagsbøger og feltgrej. Bo, Eline og Heidi - en ildfugl, en HB’er og en biologistuderende fra København - skulle bruge tre dage på at formidle natur og friluftsliv – og hverve nye medlemmer til Natur & Ungdom. Vi var på landets største dyrskue fuld af bønder, børnehaver, familier på udflugt og masser af dyr.

Missionen gik ud på at fortælle så mange børn og voksne som overhovedet muligt om natur og friluftsliv. Derfor er det perfekt, at Natur & Ungdom har fået lov til at have stand lige ved Landsskue-pladsens vandhul. I dette lille bitte vandhul har vi over årene fanget blandt andet vandkær, vandkalv, skorpionstæge, haletudse af grøn frø, nyklækkede vandnymfer og meget mere. Hvis man er blevet sulten af alt det fiskeri, kan man gå op til vores medbragte chefkok, Bo Hansen, som serverer dagens kreation over bål: alt fra svesker i svøb til forårsruller. Hvis du er interesseret i Bos tips om bålmad, så kig bagest i NATUR – Bo er ofte mad-skribent i bladet.

Landskue Herning 2010Hvis du vil med N&U på Landsskue til næste år, så tag kontakt til Bo Hansen på: bo@nogu.dk. Der er altid brug for en frivillig mere til at lave fede aktiviteter, indfange nysgerrige geder og meget mere.Sæt kryds i kalenderen i slutningen af uge 27 2010.Kommer du forbi Landsskuet, så kig forbi Na-tur & Ungdoms stand i Landsskuenaturen. Det er altid hyggeligt at hilse på medlemmer, som kommer forbi!

Flugt-geden boede i en indhegning lige ved vores område. Da hun opdagede, at der var gæster i nærheden, skulle hun helt bestemt ud og snakke. Hun sprang ganske enkelt over hegnet og kom over for at blive klappet. Det gjorde hun hele tre gange i løbet af Landsskuet, hvilket tog en del tid, men faktisk var det meget hyggeligt, så længe vi kunne holde hende fra vores mad. Hendes to små kid var også virkelig nuttede. De var heldigvis så små, at de kunne gå direkte igennem hegnet og komme ud til mor, når mor var på springtur.

De tre grise slap ud den sidste dags morgen, og det ledte til en længere grisejagt. Heidi og Eline fik testet deres evner som grisehyrder – hvilket fak-tisk ikke er så nemt, som man skulle tro. Det gav anledning til en del skæve smil fra diverse land-mænd, som kom forbi, men det lykkedes da til sidst ved fælles hjælp at få grisebasserne hjem, hvor de hørte til.

Så det var efter en begivenhedsrig dag, at vi kunne sige farvel – og på gensyn – til Landsskuet.

Billedtekst. Foto: Gokke Bob.

Nr. 3 2009

NATUR 7Nr. 3 2009

Der vil være både ramasjang og fest i gaden, når Klostermølle om en måneds tid kommer til at stå på den anden ende.

Den 7. november bliver dagen, hvor du som med-lem kan få et spændende indblik i, hvordan Natur & Ungdom så ud for ti, tyve, tredive, fyrre og halv-treds år siden. Tidligere NU’ere vil gense venner fra gamle dage, og vi vil få en chance for at høre, hvad de beskæftiger sig med i dag. Mon ikke en stor del af dem arbejder inden for naturbeskyttelse, natur-formidling eller miljø?

JubilæumssangEn flok friske NU’ere har komponeret og digtet en helt særlig jubilæumssang, som ikke står tilbage for sneglesangen! Kom og syng med til jubilæet.

Et minde om den særlige dagDu kan på dagen købe t-shirts og sweatshirts i et nyskabende og lækkert design. Hører du til de mere stilfulde, har vi designet en flot jubilæumsnål. Pris, billeder og information om forudbestilling vil kunne findes på hjemmesiden, www.nogu.dk.

Den gyldne kyllingVi skal uddele årets kylling til den person eller institution, der har gjort en særlig forskel for børn, unge og familier inden for naturformidling, natur- og klimapolitik eller friluftsliv

Den 7. november bliver dagen, hvor Natur & Ungdom kan slå fast en gang for alle, at vi er den grønne forening, som er bedst til at skabe naturop-levelser for børn, unge og familier.

Jubilæum

Vi holder fødselsdag!

Find alt om arrangementet på hjemmesiden. Der vil du finde dagens program og praktiske informationer, samt en invitation til alle med-lemmer, gamle og nuværende, og til vores samarbejdspartnere til en dag i det grønne på Klostermølle. Adressen er www.nogu.dk

Sæt kryds i kalenderen ud for den 7. novem-ber og kom vær med til at fejre Natur & Ung-doms 50 års jubilæum!

8 NATUR

Nekrolog

Mindeord om Svend AukenTekst: Søren Nørgaard Meinert, tidl. Landsformand. Foto: N&U arkiv.

Det er med stor sorg, at Landsforeningen Natur & Ungdom har modtaget med-

delelsen om vores gode ven, tidligere Miljøminister Svend Aukens alt for tidlige død d. 4. august 2009.

Svend troede på, at ungdommen kunne gøre en forskel.

”Unge mennesker over hele Europa har mistet tålmodigheden med os politikere. Jeg glæder mig meget over, at ungdommen har fornemmet det akutte behov for handling og tager med glæde imod udfordringen”.

Sådan skrev Svend Auken til den lille gruppe aktive unge fra Natur & Ungdom, der i 2001 var blandt de første i Danmark til at tvinge klimaforandringer på dagsordenen gennem et væddemål med Svend.

8 måneder senere, da danske unge havde skåret 10,2% af deres CO2 udledning gennem simple ini-tiativer i hverdagen og på skoler, mødte den stolte taber op for at se nederlaget i øjnene. Svend havde tabt et væddemål – men han tabte med glæde, for de unge mennesker, han havde bakket op, havde vist, at det er muligt at spare på energien uden de store dikkedarer. Svend smilte i hele hovedet, da han fik overrakt en gummibåd, så han i sikkerhed

Om SvendSvend Auken blev født 24. maj 1943. Han er uddannet Cand.scient.pol. på Århus Univer-sitet i 1969 og arbejdede herefter på Århus Universitetet ved Institut for Statskundskab først som amanuensis i 1969 og senere som lektor i 1973-89.

Sideløbende med universitetskarrieren var Svend Auken arbejdsminister 1977-82 og her-efter miljøminister januar fra 1993 - september 1994. Men det var som miljø- og energimi-nister september 1994 - november 2001, at Svend Auken for alvor kom til at spille en rolle i dansk miljø- og klimapolitik.

I november 2001 blev Svend Auken næstfor-mand for folketinget.

Svend Aukens politiske karriere udspillede sig i socialdemokratiet, hvor han har bestredet mange vigtige embeder, som f.eks. næstfor-mand for den socialdemokratiske folketings-gruppe, politisk ordfører, næstformand og formand for Socialdemokratiet.

Kilde: Socialdemokraterne.dk

Foto: Socialdemokraterne.dk.

Svend får overrakt en gummibåd af Natur & Ungdom, så han kan komme sikkert afsted, når vandstandene stiger.

Nr. 3 2009

NATUR 9

kunne forlade Ministeriet, når vandstanden nåede døren på Højbro Plads og udelukkede brugen af hans cykel. Sådan var Svend. Midt i kampen på FN´s klimatopmøder havde han altid overskud til at inddrage ungdommen – fremtidens miljøkæmpere.

Væddemålet var et af flere samarbejder mellem Natur & Ungdom og Svend Auken. Svend var altid åben for at inddrage unge i arbejdet for at beskytte naturen omkring os – og det betød meget for os unge at blive taget alvorligt af Ministeren.

Svend Auken betød utrolig meget for den danske natur- og miljøpolitik, men også internationalt kæm-pede Svend en kamp for os alle. Det er blandt an-det takket være hans utrættelige indsats, at vi som unge, der rejste ud i verden for at samarbejde med andre unge, blev mødt med velvilje og respekt.

Uanset om vi drog til Johannesburg, Vilnius, Kiev, Bangkok, Berlin eller Lissabon var det Svend og hans arbejde, vi blev konfronteret med, når snak-ken faldt på Danmark.

Århuskonventionen, som Svend var en af arkitek-terne bag, gav unge i især Østeuropa håb i deres arbejde for at beskytte lokale natur- og miljøinteres-ser. Mange gange har vi bragt hilsner hjem til Dan-mark med tak for det arbejde. Det gjorde det muligt for unge at deltage i demokratiet. De fik en tro på, at kunne forandre verden til det bedre. Svend var et fyrtårn for de mange. Svend inspirerede ungdom-men.

Svend er død. Vi vil komme til at savne hans klare røst i debatten. Det vil ikke blive det samme uden Svend.

Vores tanker og medfølelse går til dem, der stod Svend nærmest.

På foreningens vegneLandsforeningen Natur & Ungdom

Søren Nørgaard Meinert, tidl. LandsformandKathe Moesgaard Sørensen, nuv. Landsformand

Wanna Bet?Du kan købe bo-gen Wanna Bet? - anti-drivhusef-fekt-håndbogen ved at kontakte Natur & Ungdom. Den handler om hele forløbet og præsenterer pro-blemstillingerne ved drivhusef-fekten

Svend Auken vædder i 2001 om unge danskere kan reducere deres CO2-udslip med 8% på bare 8 måne-der.

Nekrolog

Nr. 3 2009

NATUR10 Nr. 3 2009

Tekst: Stine Keiding, projektleder. Foto: Kulturregion Fyn.

10 værker i den fynske natur skabt af skolebørn og kunstnere.

D. 2. oktober åbner land art udstillingen ”Ud med kunsten”. Udstillingen, der præsenterer ti store værker i det fynske landskab, byder på natur- og kunstoplevelser ud over det sædvanlige.

Ikke alene er det sjældent at kunne opleve værker, der smelter sammen med naturen. Endnu mere sjældent er det at kunne opleve værker i naturen skabt i et samarbejde mellem professionelle kunst-nere og skoleklasser.

Og det er en oplevelse folk skal glæde sig til ifølge kunstner Marianne Jørgensen.

”Børn har en utrolig umiddelbar tilgang til det at skulle lave kunst og kommer op med de mest spændende og sjove påfund” siger hun. ”Jeg er sikker på, at det værk jeg skal lave sammen med 5. klasse ved Marslev skole, bliver et underfundigt og interessant værk”.

Ud med kunsten i naturen

Børn som udøvende kunstnere

Den internationalt, anerkendte land art kunstner Alfio Bonanno samarbejder med 23 elever fra Humble Skole om at udarbejde et værk i Humble Byskov på Langeland. Han siger:

”Den skabende proces med børnene er vigtig. De skal have en stor oplevelse af at være med og samtidig udvikle en større forståelse for naturen. Vi skal sammen ud og udforske stedet, men det bliver børnene, ikke mig, der skal udtænke værket”.

Og netop det, at børnene skal være de skabende og udviklende kræfter i ”Ud med kunsten!”, har væ-ret en præmis for projektet lige fra starten. Børnene skal lære at skabe kunstprojekter fra A-Z og samti-dig udvide deres forståelse for forholdet mellem det kultur- og naturskabte.

Børnesiderne

NATUR 11Nr. 3 2009

Alle får adgang til kunsten!

Projektleder Stine Keiding siger, at hun er glad for, at alle nu både får mulighed for at stifte bekendt-skab med børns kunstneriske talenter og med kunstformen land art, der ellers ikke er så udbredt og velkendt herhjemme.

I en tidsalder, hvor klimaudfordringerne er mere ak-tuelle end nogensinde, er det vigtigt, at vise kunst, der sætter fokus på vores forhold til naturen.

Hun er overbevist om, at værkernes samspil med naturen giver publikum nye perspektiver på menne-skets relation til naturen.

“Ud med kunsten” er blevet søsat af Kulturregion Fyn. Udstillingens ti værker åbner i perioden 2-8. oktober og kan ses frem til medio november. Udstillingen støttes af Kulturregion Fyn og af Kul-turministeriet

Fakta om kunstnere og stederne

Alfio Bonanno udarbejder et værk i Humble Byskov sammen med 5. klasse fra Humble Skole (Langeland Kommune).

Marianne Jørgensen udarbejder et værk på et stort græsareal ved Marslev Skole sam-men med 5. klasse fra den pågældende skole (Kerteminde Kommune).

Ole Videbæk udarbejder et værk ved Skansen på den nordlige del af Tåsinge (Svend-borg Kommune) sammen med 4. B fra Sundhøjsko-len.

Jens Chr. Jensen udarbejder et værk ved Søbygaard på Ærø sammen med 5. klasse fra Søby Skole.

Camilla Gaugler udarbejder et værk ved Hav-frustien i Bogense sammen med 5. klas-se fra Kongslundsskolen i Bogense (Nordfyn Kom-mune).

Cecilia de Jong Jespersen udarbejder et værk i Trunderrupskoven i Assens Kommu-ne sam-men med 6.A og 6.B fra Haarby Skole.

Kunstnergruppen Outsize udarbejder et kunst-værk ved Hesselhuset i Nyborg sam-men med 5.A fra Ørbæk Skole.

Pia Skogberg skal udarbejde et værk ved Tarup-Davinde i Faaborg-Midtfyn Kom-mune sammen med 5.B fra Broskolen.

Søren Jensen skal lave et værk på Stige Ø i Odense Kommune sammen med 5. X fra Sct. Hans Skole.

Lars J. Falkenberg udarbejder et værk sam-men med 5.A fra Ejby Skole om at lave et værk i Ejby (Middelfart Kommune).

BørnesiderneBørnesiderne

NATUR12

Vær kreativ med svampesporTekst: Mette Bærbach, redaktør. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Nu kommer efteråret, og så myldrer svampene op fra skovbunden. De kan nemlig

godt lide det fugtige danske efterårsvejr.

Her i efteråret kommer svampene frem. Men hvilke må du spise, og hvilke er giftige? Hvis man ikke ved det, så er det tit nok til at holde de mere forsig-tige sjæle væk fra svampenes forunderlige verden. Men der findes en sjov aktivitet, du kan lave uden at være bange for at komme til at spise en giftig fluesvamp.

Selvom du ikke kender svampene, kan du sagtens tage dem med hjem for at lave aftryk af sporerne. Svampens sporer er mikroskopiske, men du kan fremkalde et flot aftryk alle sporerne. De lægger sig nemilg som aftryk i fine mønstre og farver.

Du skal bruge nogle forskelligt farvede stykker pa-pir. Gerne sort og hvidt og så selvfølgelig de farver, du bedst kan lide. Det eneste andet, du skal bruge, er en kurv fuld af svampe. Dem finder du i skov-bunden, og hvis du tager dig god tid og kigger godt efter, vil du finde langt flere, end du lige regnede med. Pas på du ikke kommer til at mase dem, for så vil aftrykkene ikke blive så flotte.

Hvorfor sætter svampen sporer?Man kan godt sige, at sporer er en form for frø. Sporerne, som man ikke kan se uden et mikroskop, kan sprede sig tusindvis af kilo-meter gennem luften. Det er svampens måde at formere sig på. Du kender det sikkert fra mælkebøtter, svampesporerne kommer bare meget længere, fordi de er så små og lette.

Sådan gør du!Når du kommer hjem, så bred et stykke avispapir ud på et bord og læg dine farvede stykker papirer ovenpå. Så placerer du svampene på papirstyk-kerne som vist på billedet.

Hvis du har flere af samme slags, kan du lægge en på hver farve papir. På den måde kan du rigtigt un-dersøge, om sporfarven er lysegul, beige, lys brun eller kaffefarvet.

Husk at vaske hænder, efter du har rørt ved svam-pene. Så er du helt sikker på, at du ikke får ondt i maven. For selv om svampene ikke er giftige at røre ved, kan der godt sidde snavs på dem.

Her en støvbold, som er ”moden”. Når man trykker på den, kan man se sporene brede sig. Hvis en regndrå-be rammer støvbolden, sendes sporerne langt væk som vulkan i udbrud. Foto: Lars Jørgen Grønbjerg.

Hvide svampesporer fra Brun Kamfluesvamp.

Børnesiderne

Nr. 3 2009

NATUR 13

Hvad er en svamp?De fleste svampe, som du kender, har en stok og en hat. Altså en stængel med en slags paddehat på toppen med lameller på undersiden.

I gamle dage troede man, at tudser gemte sig under svampens hat, når det regnede, og derfor kaldte man den for en paddehat.

Når der kommer mug på et brød eller et stykke frugt er det en giftig svampetype, som har haft gode betingelse for at udvikle sig.

Foto

: Bet

tina

Lykk

e M

ikke

lsen

.

Du skal lade dem stå natten over, for det er først næste dag, sporerne er faldet ned på papiret.

Det er forskelligt, hvordan aftrykkene ser ud. Nogle er meget tydelige, og andre er lidt grumsede. På mange af dem vil du kunne se lamellerne i aftryk-ket.

Mange insekter lægger æg i svampe. De udvikler sig hurtigt til larver. Det er måske lidt ulækkert, men også rigtig spændende at se alle de små hvide orme kravle rundt i svampen.

Nu har du et stykke papir med en masse flotte aftryk af svampesporer i mange nuancer. Det kan du klippe ud og bruge til postkort eller dekorere med efterårsblade og tegninger. Du kan laminere det eller spraye hårlak på for at være sikker på, at svampesporet ikke tværes ud.

Hvis du har eller kan låne et mikroskop, åbner der sig en helt ny verden. Sporerne har nemlig vidt for-skellige og helt fantastiske former og mønstre. Pr’v at se engang. Er de krystalformede eller ligner de små riskorn?

Brune svampespore fra lamelsvamp.

Svampespore fra rørhat.

Børnesiderne Børnesiderne

Nr. 3 2009

NATUR14

Kloge spørgsmål til naturnørdenNATUR har spurgt en af foreningens na-turnørder, Jan Kunstmann, om spurve:

Hej JanHvor mange slags spurve findes der, og hvordan kan man kende dem fra hinanden?

Hej MetteDer findes rigtig mange spurvefugle. Faktisk er spurvefugle den gruppe af fugle med flest arter. I hele verden findes der næsten 7000 forskellige arter af spurvefugle. I Danmark er 44 % af vore fuglearter spurve. Spurvefugle kan kendes fra de andre fugle, som de ligner, ved at de har tre tæer, der peger fremad og én kraftig tå rettet bagud. Spurvefugle I Danmark kendes også på, at de alle synger. De er også me-stre i at bygge reder. Den mindste spurvefugl i Danmark er fuglekongen, der kun vejer fem gram. Den største er ravnen, der vejer godt et kilo. Fuglekongen er en rigtig Natur & Ungdom-fugl. Dens kald er et vedvarende, meget højtliggende sii-sii-sii, som mange ældre mennesker ikke er i stand til at høre. Det er derfor kun de yngste af vores forenings medlemmer, som kan høre den.

Så spurgte vi ham også om guldsmede:

Hej JanJeg så denne her på engen ved Klostermølle. Er det en guldsmed, og er den ikke meget stor af et insekt at være?

Hej MetteDet, du har fundet, er et ungt eksemplar af Blå Libel. Den er en middelstor guldsmed, der kan blive næsten 8 cm. fra vingespids til vingespids.

For 300 millioner år siden kunne Guldsmede blive cirka 1 meter i længden med et vingefang på om-kring 1,2 meter.

Fuglekonge. Foto: stock.xchng.

Det siges, at fuglekongen fik sit navn en gang, hvor fuglene diskuterede hvem, der skulle være konge over fuglene. De kunne ikke blive enige, og de besluttede derfor at, den fugl, der kunne flyve højest, skulle være konge. Alle fuglene fløj så højt, de kunne. Da de næsten alle var landet igen, så de, at det var ørnen, der fløj allerhøjest oppe. Da ørnen landede, så de andre fugle, at fuglekongen sad på ørnen.

Fuglekongen var derfor den fugl, der havde været højest oppe og blev udnævnt til fuglekonge.

Børnesiderne

Nr. 3 2009

NATUR Nr. ? 200? 15

Børnesiderne

Efte

råre

ts S

vam

pe

ww

w.n

ogu.

dk

Nat

ur &

Ung

dom

! - S

vam

pe i

skov

enFotos: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

Bru

nsto

kket

Rør

hat (

Bol

etus

bad

ius)

Skø

rhat

(ube

stem

t )

Trag

t-Kan

tare

l (C

anth

arel

lus

tuba

efor

mis

)

Vio

let A

met

ysth

at (L

acca

ria a

met

hyst

ina)

Sor

tfi lte

t vift

esva

mp

(Tap

inel

la a

troto

men

tosa

)

Blo

mkå

lssv

amp

(Spa

rass

is c

rispa

)

Sto

r Løg

-Bru

skha

t (M

aras

miu

s al

liace

us)

NATUR Nr. ? 200? 16www.nogu.dk

Velling Skov. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

NATUR Nr. ? 200? 17www.nogu.dk

Velling Skov. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

NATUR Nr. ? 200? 18 Efte

råre

ts S

vam

pe

ww

w.n

ogu.

dk

Nat

ur &

Ung

dom

! - S

vam

pe i

skov

en

Fotos: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dkB

runs

tokk

et R

ørha

t (B

olet

us b

adiu

s)

Skø

rhat

(ube

stem

t )

Trag

t-Kan

tare

l (C

anth

arel

lus

tuba

efor

mis

)

Vio

let A

met

ysth

at (L

acca

ria a

met

hyst

ina)

Sor

tfi lte

t vift

esva

mp

(Tap

inel

la a

troto

men

tosa

)

Blo

mkå

lssv

amp

(Spa

rass

is c

rispa

)

Sto

r Løg

-Bru

skha

t (M

aras

miu

s al

liace

us)

NATUR 19

Vikingelejr

Tak for en fantastisk sommerlejr!Tekst: Anne Rodh, ildfugl. Foto: Anne Rodh.

Det har været en dejlig uge med masser af spændende oplevelser. Her følger et par

særligt udvalgte historier og billeder.

Vikinger anno 2009Vi har skruet tiden 1000 af år tilbage til dengang, hvor der var rigtige vikinger til. Vi har bagt brød på bålet, farvet garn og bundet bånd, sovet på fåre-skind og spillet vikingespil. I stedet for at komme frem med skibe har vi brugt cykler, når vi har været på naturtogt væk fra lejren. Vi har været på stran-den og har samlet materialer til stenvikinger en dag. De blev lavet til nogle rigtige krigere.Husk agurkesalaten

Hele ugen har Bettina og Henrik utrætteligt svunget grydeskeer, potter og pander. De har lavet god og mættende mad hver eneste dag. Den sidste aften hjalp vi alle med at grave gruber, så vi kunne lave et festmåltid: Steg i grubeovn og brød i lerovn. Uhm, det smagte godt.

”Det li’som pasta eller banan”

Ja, sådan kan et lysesiv godt se ud, når skallen er skrællet af. Vi går længere hen ad stien. ”Se en sommerfuglelarve”. Larven tager alt opmærksom-heden en stund.

Vikingesagn i langhusetMange spørgsmål og svar er fundet i løbet af ugen hjulpet godt på vej af vikingehistorier omkring ilden i langhuset. Det var nemlig i langhusene vikingerne boede, spiste, sov og festede. De flyttede tit og byggede nye og bedre huse. Når de da var hjem-me. For vikingerne sejlede tit på togt for at erobre andre lande. De byggede skibe og sejlede ud fra Danmark rundt til andre lande. De troede meget på guderne, og ofrede derfor gaver til dem. Odin var dødsgud, så ham skulle man ikke gøre vred.

P.S. Husk, at Natur & Ungdom holder afholder sommerlejr næste år i uge 30.

Foto: Torben Jørgensen.

Nr. 3 2009

NATUR20

Vikingelejr

Tekst: Anne Rodh, ildfugl.

I fem dage var flere familier i Bork Vikingehavn for at træk-ke i vikingestemning for en

stund. Initiativtageren bag denne lejr er Landsforeningen Natur & Ungdom, som for 5. år i træk afholder familielejr og for første gang med et overordnet tema på programmet: Vikinger. Det gik ikke stille for sig.

I lære som ægte viking”Nu kommer de mor, nu kommer de!” Ja, derude i det fjerne kommer rigtigt nok to vikinger, som skal have børnene i krigerskole. Imponerende ser de ud med skjold og sværd. Børnene kan ikke stå stille af bare spænding. Men det får vikingerne lavet om på: ”Som ægte krigere skal I høre efter, hvad vi siger”.

Der bliver trænet kampteknik, angrebsmetoder og forsvar. Råb og lyden af sværd mod skjolde gjalder over vikingelejren. ”1-2-3 kampformation!” og som små myrer i en tue er alle krigere hurtigt på deres pladser i kampformation mod fjendes angreb. I flot samarbejde lykkes det at slå lærermestrene i jor-den, og 14 nye vikinger af Bork er kronet.

Som viking skal man være stærk, modig og god til at slås, så vi, ligesom vores forfædre, kan sejle på togt og erobre landene omkring os. ”Jeg siger op!” siger en træt kriger, inden han lægger udstyret på plads.

De tapre krigere når ikke at forberede sig længe efter udmærkelsen, for rygterne lyder, at nogle kri-gere fra Rusland er trængt ind i Bork. Det er nogle store krigere, de russere, og de giver en flot opvis-ning i kampkunst. De kan også det der med kamp-formation. Men vores krigere er klar og får væltet den russiske hær.

”Den er lige så stor som dig, mor”I vikingelejren bliver der arbejdet med forskellige ting ligesom i vikingetiden. Der bliver lavet bælter og farvet garn, hugget brænde og bagt brød over bål. Men lejren er også en lille oase for en stor mængde af frøer, som ivrigt bliver fundet, fanget og studeret. Mon der kunne gemme sig en lille prins i en af dem?

Med cykler og kikkert er vi ude og se på fugle ved tipperne. Svalerne kaster sig rundt i akrobatiske formationer, imens tårnfalken står og muser over markerne for pludselig at indlede et halsbrækkende styrtdyk ned mod jorden. De kan være store, sådan nogle fugle. Da naturvejlederen fortæller vingeom-fanget på en af dem, finder børnene ud af, at ”den er lige så stor som dig, mor”.

I vandhullerne bliver der fanget insekter og andre små dyr, og som i vikingetiden finder vi planter til at kurere sygdomme og lave mad med. Vi cykler en tur på stranden for at samle sten og muslinger til at lave stentrolde og stenvikinger. Vi lytter til historier og spiller spil, når aftenfreden, akkompagneret af knitren fra bålet, lægger sig tilrette i langhuset sam-men med dem, som for en nat har skiftet teltpløk-kerne ud med lammeskind for at sove i langhu-sets senge.

Vikingelejr i Bork d. 20.-24. juli

Foto: Søren Fink.

Foto: Anne Rodh.

Nr. 3 2009

NATUR 21

”I vikingetiden var tørret kød slik”De nordiske vikinger satte sig mange spor, når de imponerende flåder med flere hundrede mand lagde fra de danske kyster og sejlede ud for at stjæle, erobre og ødelægge. Vores sejltur er noget mere stilfærdig, men ikke desto mindre med et strejf af vikingeblod fra vore forfædre i armene, når vi lydløst sætter årene i vandet og lader vikingeski-bet glide ud på fjorden.

Den sidste aften står i vikingefestens tegn, og som dengang laver vi kød i en jordovn, brød i en lerovn og fester sammen; glade, trætte og mætte oven på en uge, hvor vi har været på en rejse langt tilbage i tiden til vores fjerne forfædre.

Vikingelejr

Fakta om vikingerVikingetiden løber fra ca. år 800 til år 1200. I denne periode ekspanderede vikingerne og erobrede blandt andet Grønland.

De frygtede vikingerVikingerne var berygtede og frygtede i hele Europa. Deres krigsskibe kunne sejle meget hurtigt, da de var meget lange og slanke. Samtidig var de bygget på en sådan måde, at skibets bund ikke ragede særligt dybt ned i vandet. Dermed kunne de sejles tæt nok på stranden til man kunne vade i land.

Skibene kunne sejle både på lavt vand og på dybt hav. Denne særlige teknik muliggjorde overraskelsesangreb. De angrebne bysam-fund kunne ikke nå at samle en forsvarshær, før vikingerne var over dem.

Vikingerne kunne flygte igen forholdsvis hur-tigt, for de var ikke afhængige af vind og vejr. Skibene var nemlig udstyrede med både sejl og årer. Fordi vikingerne havde udviklet denne særlige sejlteknik, havde de stor succes med at erobre fremmed land.

Vikingernes overraskelsesangreb og deres voldsomhed var årsag til, at folk flygtede frem for at forsvare sig.

Når vikingerne angreb, så ”drog de i ledding”, og det betyder på krigsfærd.

Dygtige handelsmændVikingerne var også dygtige handelsmænd. De sejlede på floderne gennem Europa og nåede så langt som til Sortehavet og det daværende Konstantinopel. Der byttede de rav og skind til guld, sølv og ædelstene, kryd-derier og våben. De tog også nye kornsorter med hjem, som de dyrkede hjemme. Faktisk handlede vikinger også med trælle. Det var ofte krigsfanger, som blev tvunget til at følge med til det kolde nord.

Aktivitet ved vandhullet. Foto: Torben Jørgensen.

Jordovnen bliver varmet op. Foto: Søren Fink.

Nr. 3 2009

NATUR22

Vikingelejr

Ta’ west’å…Tekst: Eline Crossland, HB-medlem.

Det er let nok at komme frem, hvis man skal være frivillig på familielejr i Natur

& Ungdom. Man tager toget så langt vestpå, man kan komme. Så tager man bussen, står af midt på en mark, går 4 km med fuld oppakning og farer vild, fordi man er så langt ude på landet, at GPS’en ikke dækker... Når man så ser en masse vikinger og et stort telt, så ved man, at man er fremme.

Årets familielejr foregik i Bork. Personligt kommer jeg fra København, og det er altså ikke så tit, jeg kommer så langt vestpå i landet. Men Bork Vikin-gehavn, Ringkøbing Fjord og ikke mindst en masse glade, engagerede og nysgerrige NU’ere i alle aldre var hele turen værd.

Omgivelserne på vikingehavnen gav mulighed for at opleve en masse, som man normalt ikke når på en Natur & Ungdom-lejr. Der blev farvet, brikvæ-vet, kæmpet og sejlet – alt sammen under kyndig vejledning af havnens vikinger. Der blev sovet i telt, i langhus og på vikingeskib. Det sidste resulterede i en hel masse våde NU’ere, da det danske sommer-vejr viste sig fra sin mere lunefulde side og bragte os en voldsom regnvejrsnat, selvom vores lokale vejrgud havde lovet helt andre forhold.

Men nu kan man jo ikke lave Natur & Ungdom-lejr uden naturture og nørderi. Derfor var Bo Hansen og jeg blevet spurgt, om vi kunne tænke os at kom-me og lave nogle ture i den ’nære natur’ omkring Bork. Så når de rigtigt karske cyklede på strandtur til Vesterhavet, gik vi andre ud på enge og i krat i og omkring Bork Vikingehavn. Her fandt vi insekter og småkravl med vores hjemmelavede insektsu-gere. Vi fandt blomster og blade til hjemmelavede postkort, og vi så og smagte på lokale nytteplanter. Den ’lange tur’ gik de få kilometer op til den mo-derne havn i Bork, hvor vi fangede krabber. Trods ihærdig indsats fangede vi ikke mere end et par stykker. Men vi hyggede os vældigt.

Sejllads i rigtig vikinge både. Foto: Bettina Lykke Mik-kelsen.

Russiske vikinger opviser. Foto: Søren Fink

Børnene er i gang med brikvævning. Foto: Søren Fink.

Nr. 3 2009

NATUR 23

og opdagede, at vi stod midt i en flok unge flager-mus, som øvede sig i kunstflyvning. De fløj os så tæt om ørerne, at vi næsten ikke kunne lade være med at dukke os. Hvis du ikke var med på denne lejr, har du chancen igen næste gang – Jeg håber, vi ses!

Vikingelejr

P.S. Husk, at Natur & Ungdom holder afholder sommerlejr næste år i uge 30.

Det kan klart anbefales at tage med på familielejr, uanset om man er deltager, arrangør eller frivillig. Der er leg og spil, hygge og læring og fantastiske øjeblikke. Som da vi kom ned til vores telt en aften

Historie fortælling i langhuset, den sidste aften. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen.

Frøer og tudser blev indsamlet og nærstuderet. Foto: Torben Jørgensen.

Til måltiderne var vi alle samlet i teltet. Foto: Torben Jørgensen.

Nr. 3 2009

NATUR24

Anmeldelse

Friluftsliv: Teorien bag praksisAnmelder: Mette Bærbach, redaktør.

Er du ildfugl eller naturkluble-der, er denne bog lige noget for dig.

Friluftsliv – Natur. Samfund og pædagogik er en lærebog i friluftsliv som fænomen. Bogen er en af de første til at behandle friluftslivet ud fra forsk-ningsresultater, og bogens ordlyd er også meget akademisk.

Det kan virke om smule omstændeligt at skulle igennem forbehold og hensigtserklæringer ved be-gyndelsen af ethvert kapitel, men ser man bort fra den akademiske form, er der noget at hente for det friluftsmenneske, der er interesseret i det pædago-gik.

Som de fleste lærebøger har bogen de allefleste aspekter af frisuftslivet med. Forfatterne har valgt at dele friluftslivet op i fire værdi-kategorier: Den rolige naturoplevelse, det miljømæssige aspekt, at lege i og med naturen, samt det at udfordre sig selv og andre i naturen ved at konkurrere, nogle gange i ekstreme henseender. Man kunne måske godt finde endnu flere eller vælge at lægge vægten på andre værdier som f.eks. læring eller fællesskab.

Bogen stiller mange relevante spørgsmål, som f.eks. “Hvornår blev friluftsliv til friluftsliv?“, og den er virkelig omkring alle hjørnerne. Foruden de obligatoriske afsnit om oprindelse og teori, bliver friluftsliv i børnehaven behandlet. Der redegøres for sikkerhed og certificeringer, og der er et internatio-nalt udsyn, samt min personlige favorit: didaktiske overvejelser over friluftslivet mål og indhold. Den er selvskrevet til at blive brugt i en undervisningssitua-tion – også til vores ildfugleuddannelse.

Og så en lille kritik, (da det jo er en anmeldelse): Bogen er rig på billeder, men de er trykt i sort/hvid. Det lugter lidt af besparelse, hvilket er et forståeligt valg midt i finanskrise. Man har måske glemt, at en læseoplevelse i 2009 også er en æstetesk ople-velse. Havde alle de smukke naturbilleder været i farver, ville jeg påskønne bogen i højere grad.

Jeg har under læsningen flere gange tænkt tanken, at det er helt malplaceret at teoretisere over noget,

som i sin natur er en hands on experience. Måske er det formen, der sætter de tanker i gang. Det er en lærebog, som vil have det hele med, og den bliver derved en smule uklar i sit udtryk.

Jeg vil give bogen 3 ud af 5 kyllinger i håbet om, at bogen er den første i en lang række af bøger, som dygtigt vil belyse fænomenet friluftsliv.

Bogen har fået 3 ud af 5 kyllinger

Nr. 3 2009

NATUR 25

Generation K–for fuld skrue!

Klimaseminar satte gang i denTekst: Eline Crossland, HB-medlem.Foto: Bjarke Kronborg.

Generation K afholdt klima-seminar den 3.-6. august i København. Her skød vi ef-

terårets klimaaktiviteter i gang og fik ved samme lejlighed sat en flok nye klima-aktivister ind i arbejdet.

De er nu i fuld gang med at sy tøj, male slogans, skrive pressemeddelelser, forberede skoleoplæg, læse om klima, koordinere, holde møder og alt det andet, der skal til, hvis man er rigtig klimaaktiv.

Der er stadig brug for masser af flere frivillige. Se mere om, hvordan DU kan gøre en forskel på Natur & Ungdoms hjemmeside under Generation K.

Kontakt Eline på eline@nogu.dk hvis du vil vide mere om Generation K.

Hvem er Generation K?Generation K er en samling af unge ildsjæle, der deltager i COP15- mødet til december. Vi har derfor en værdifuld viden om Danmarks klimaindsats samt om internationale politiske processer. Vi færdes til hverdag på universi-teter, skoler, jobs. grønne organisationer og ungdomsorganisationer, og vi er fælles om et stærkt engagement for klimaet. Generation K og Natur & Ungdom har sendt unge til de seneste tre internationale klimatopmøder.

Generation K på DanmarkstourneVi tror på, at den bedste måde at motivere andre unge på, er ved at vise vores engage-ment. Derfor tager vi i efteråret på en Dan-markstourné og holder oplæg på skoler landet over.

Vi ønsker at højne forståelsen for klimapoliti-ske problemstillinger og derved give landets elever større indsigt i, hvad vi alle kan gøre, for at engagere os politisk og praktisk i at skabe et grønnere samfund. Vi har et ideali-stisk udgangspunkt, og vi forholder os kritisk til de politiske løsninger, der forhandles om. Vi giver derfor diskussionsstof til den videre undervisning.

Vores oplæg vil være et værdifuldt indspark og give elever og undervisere stof til efter-tanke. Vi fortæller blandt andet om, hvordan vi som unge kan påvirke de politiske beslutnin-ger, og hvordan unge selv kan gøre en forskel på nationalt og globalt plan.

Nr. 3 2009

NATUR26

Læserbrev

Svar til artiklen: ”50 år – en gammel kylling”Tekst: Thomas J. J. Johansen, ildfugl og konstitueret næstformand. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen.

Jeg blev introduceret for kyllingeprincippet allerede

tilbage i 2007, da jeg første gang gjorde bekendtskab med Natur & Ungdom gennem første kursus på Ildfugleuddan-nelsen.

Det var faktisk en af de første ting, vi fik fortalt af Natur & Ungdoms tidligere naturvejleder, Lars Jørgen Grønbjerg. Lige siden har jeg så vidt mu-ligt prøvet at efterleve det både indenfor Natur & Ungdoms regi, men også inden for mit studie og sommerarbejde som naturformidler.

Ganske vist, som det står skrevet, (i artiklen, 50 år – en gammel kylling, bragt i NATUR nr. 2 2009, red.) er det jo et eller andet sted sund fornuft, og noget, som vi alle sammen måske burde efterleve

Ildfugle på GPS-løb.

lidt oftere. Det helt essentielle for os fra Natur & Ungdom er, at når der kommer nye medlemmer til foreningen, skal de ikke til at ”genopfinde den dybe tallerken”. Derimod kan de tage fat, hvor andre gav slip og fortsætte arbejdet med at gøre Natur & Ungdom til en forening, hvor der hele tiden tænkes og arbejdes fremad.

Hvor ville vi heller ikke være, hvis vi blev ved med at køre rundt i den samme gamle trummerum?

Vi lever i en tid, hvor alting er i bevægelse. Der sker konstant fornyelse, og før man får set sig om, er det nye blevet forældet. Der opstilles hele tiden nye krav og forventninger, så man kan hurtigt for-tabe sig, hvis man ikke er klar til at omstille sig.

Det, at Natur & Ungdom har gjort kyllingeprincippet til en æressag, er flot, men det, at foreningen har formået at leve op til det, er imponerende! Det sker oven i købet uden, at der tabes nogen på gulvet, el-ler at de bliver efterladt midt i kapløbet. For hvad er fremskridt og udvikling uden de trygge rammer?

I al den tid jeg har været tilknyttet Natur & Ungdom, har jeg ikke oplevet en konflikt, der ikke kunne ord-nes med en god snak, så alle kunne komme tilbage på sporet uden sure miner.

Det sker ikke kun fordi, vi sørger for og hygger om hinanden, men også fordi at alle er enige om, at den slags pjat er livet for kort til. Vi brænder alle for det samme: Naturen og alle de oplevelser, som vi kan dele med hinanden.

Og ligesom i naturen er det i Natur & Ungdom så-dan, at der er plads til alle. Bevares, alle kan blive uenige, morgensure eller bare lidt gnave. Det er bare ikke dét, vi er kommet efter, da vi meldte os ind i Natur & Ungdom. Vi kom efter de fede oplevel-ser, de hyggelige stunder og en ny måde at opleve naturen på; på både godt og ondt. Det er sket gennem de sidste 50 år, og med de glade menne-sker og fede erfaringer, der er at finde i foreningen, er jeg sikker på, at det kan fortsætte i mindst 50 år mere uden problemer. Så længe vi bare holder hævd omkring Kyllingeprincippet.

Så længe vi gør det, kan en lille ny, grøn kylling på en kold og ensom vinteraften søge hjælp og varme sig trygt og lunt under en erfaren kyllings vinger.

Nr. 3 2009

NATUR 27

Læserbrev

Måske man have lidt svært ved at se, hvor denne solidaritet udspringer, men man behøver ikke at strække hals ret langt, før at man får øje på kyllin-geprincippet i al sin vælde.

Nemlig Ildfugleuddannelsen! Jeg har endda den glæde at opleve det på nærmeste hold, når jeg som en af kursuslederne for Ildfugleuddannelsen er med til at give tidligere erfaringer videre til de nye ildfugle. Jeg gør det langt fra alene, skal det siges med det samme!

Det sker alt sammen i et harmonisk og fedt samspil med foreningens nuværende naturvejleder, sekre-tariatet, aktive medlemmer, gamle medlemmer, hovedbestyrelsen, gamle ildfugle og mange andre, som på den ene eller anden måde har haft foden indenfor Natur & Ungdoms rammer.

Det er fedt at opleve, at princippet ikke kun er en omgang hønsesnak. Der sker noget, og selv dem, der måske ikke helt har tid til at engagere sig så meget i foreningen, som de engang havde, de er stadig med!

Det giver ikke kun de nye kyllinger lyst til at blive i foreningen, men en semi-erfaren kylling som mig får også ny energi og finder tid og lyst til forenin-gen. Ikke fordi at jeg absolut må, men fordi der bliver tændt en ild i mig, når jeg arbejder sammen

Nr. 3 2009

med ildsjæle, hvor man virkelig kan mærke deres lyst til at arbejde med foreningen. Så kan man ikke undgå at brænde sig og bryde ud i lys lue!

Det er skønt at opleve, hvordan foreningen på den måde blomstrer ved hjælp af de erfarne kyllinger. Men det stopper ikke her, for mens det de nye kyllinger lærer om alt det gamle, kommer der en syndflod af nye input, ideer, synsvinkler, viden og tossede indfald lige lukt tilbage.

Heldigvis er det jo ikke en envejs-kommunikation, der foregår. Sammen med de nye medlemmer kommer ikke kun nye kyllinger, der skal lære alt det gamle at kende. Næh nej, der kommer nye ind-gangsvinkler, ny viden, nye ildsjæle og vigtigst af alt: ny energi til foreningen!

Det er nok også derfor, at en semi-erfarne kylling som mig, der har været i foreningen i to år, stadig kan føle sig en smule grøn. Men det skal en grøn-benet kylling heldigvis også være - på både den ene og den anden måde.

Insektkursus i Gjern Bakker 2006.

NATUR28

Trin 1: Klargøring til saltning:

• Der lægges et fint snit fra gat til gællerne • Hoved, hale og finner må ikke skæres af • Fisken rengøres: Indvoldene tages ud og, og blodet ved rygraden presses ud. Det gøres enklest ved med tommelfingeres at presse hårdt mod rygraden • Der hentes vand til at skylle fisken grundigt • Fisken tørres med køkkenrulle/toiletpapir • Fisken lægges i en plastboks, hvor den gnides ind i groft salt. Der skal anvendes ca. et halvt kg. salt • Fisken dækkes med et viskestykke eller et låg

Trin 2: Klargøring til rygning:

• Efter et par timer klargøres fisken til rygning • Fisken skylles fri for salt i en spand vand • Fisken aftørres grundigt – den skal være helt tør • Fisken bringes til rygetønden

Hjemmelavet rygetøndeSådan en rygetønde er ganske enkel at frem-stille, hvis man er en smule handy. Man skal skaffe en olietønde (sådan en kan du nemt finde gratis) og brænde den af, så al olien svedet væk. Den tønde på billedet er der svejset fire ben på, men alternativt kan rygetønden stå på nogle sten i bålet.

For at en rist kan sidde fast, svejses et par jern-stænger fast på tøndens inderside ca. 20 cm fra kanten.

Trælåget kan fremstilles af krydsfiner, som du måske kan skaffes gratis hos en tømmerhandel. Det kan du skære ud med en stiksav og bruge en gammel kartoffelsæk til at folde omkring låget.

I bunden af tønden lægger du savsmuld fra f.eks. kirsebærtræ, som fugtes lidt. Du kan krydre med en enkelt enebærkvist. Det er bare vigtigt, at det er løvsmuld og ikke savsmuld fra nåletræer. Det er røgen fra det fugtige savsmuld, som ryger fisken.

Madhjørnet

Røget ørred med røræg og dildOpskrift: Torben Jørgensen, naturvej-leder på Klostermølle. Tekst: Mette Bærbach, redaktør.

Sommerens og efterårets udeaktiviteter kan udmærket

kombineres med madlavning i det fri.

Det har naturvejlederen testet med en gruppe elever fra Køge Handelsskole. Følgende aktivitet er ideel til både naturklubber og skoleklasser.

Tilberedning af ørred til rygning

Du skal bruge: SpækbrætKnivViskestykkeGroft saltSpand med vandKøkkenrulle/toiletpapirPlastboks

Eleverne fra Køge Handelsskole blev delt op i hold à 5-8 personer, og hvert hold fik en fisk udleveret.

At røre ved en rå fisk var noget af en overvindelse for mange af eleverne. Næsten ingen havde rørt ved en fisk, endsige skåret den op og taget ind-voldene ud! Hyl og hvin lød fra forsamlingen, men efterhånden blev væmmelsen vendt til nysgerrig-hed og koncentration om opgaven.

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen.

Nr. 3 2009

NATUR 29

Fisken lægges på risten og ryges i tre kvarter. Det skal selvfølgelig vurderes ud fra fiskens størrelse. Herefter har du den lækreste ørred, som smager så englene synger.

Tilbehør: Rist toastbrød over bålet og lav røræg i en trangia tilsmagt med salt, peber og frisk dild.

Hjemmelavet rygetøndeSådan en rygetønde er ganske enkel at frem-stille, hvis man er en smule handy. Man skal skaffe en olietønde (sådan en kan du nemt finde gratis) og brænde den af, så al olien svedet væk. Den tønde på billedet er der svejset fire ben på, men alternativt kan rygetønden stå på nogle sten i bålet.

For at en rist kan sidde fast, svejses et par jern-stænger fast på tøndens inderside ca. 20 cm fra kanten.

Trælåget kan fremstilles af krydsfiner, som du måske kan skaffes gratis hos en tømmerhandel. Det kan du skære ud med en stiksav og bruge en gammel kartoffelsæk til at folde omkring låget.

I bunden af tønden lægger du savsmuld fra f.eks. kirsebærtræ, som fugtes lidt. Du kan krydre med en enkelt enebærkvist. Det er bare vigtigt, at det er løvsmuld og ikke savsmuld fra nåletræer. Det er røgen fra det fugtige savsmuld, som ryger fisken.

Madhjørnet

Tilbage til naturen? Efter endt arrangement stod det klart, at eleverne måske nok tog afstand til den rå fisk i begyndelsen, men at de fik vis en forståelse for vejen fra rå fisk til spiselig (og lækker) aftensmad.

Det var tydeligt, at eleverne havde den holdning, at de rå madvarer, især kødvarer, er ulækre. De havde som de fleste unge i vores ”vi køber vores mad emballeret og i frossen tilstand”-samfund et begrænset kendskab til dyrenes anatomi. Men ef-termiddagens høje hyl og interesserede udbrud gav dog indtryk af, at der måske ikke er så langt tilbage til naturen, bare den er tilgængelig.

Hvis du har spørgsmål til fremstilling af en rygetøn-de, så kontakt Torben på torben@nogu.dk.

Nr. 3 2009

Natur & Ungdoms naturvejleder, Torben Jørgensen, i gang med at klargøre den røgede ørred til spisning.

Se, det er interessant i en nutidig betragtning af for-holdet mellem natur og kultur, som ofte sidestilles med byen kontra naturen. Byen tildeles en egen-skab af fravær af natur. Naturen er noget man tager ud og besøger på landet/i skoven/ved stranden.

Forfatter og biolog Michael Stoltze mener, at natu-ren er at finde alle steder. Han plæderer så at sige for et allestedsnærværende naturbegreb. Går man helt ind til sagens kerne, kan man næppe argu-mentere mod den opfattelse. Alligevel ser vi i dag en tendens til, at kulturmennesket opfatter naturen som noget, der er mistet. Naturen betragtes i et romantisk lys og drager det moderne bymenneske med sit løfte om umiddelbar skønhed og indre ro.

Spørgsmålet er så, om denne indre ro er en følge eller en præmis for naturoplevelsen – men det er en helt anden historie.

Foto: Stock.xchng.

Mennesket har brug for at dele komplekse ting ind i kasser for bedre at kunne

håndtere dem. Det gælder i høj grad også for naturbegrebet.

Allerede i antikkens Grækenland var naturen en modsætningsfyldt størrelse. De græske filosof-fer mente, at naturen både kunne være kaos og kosmos. Kosmos repræsenterer den del af verden, som er ordnet, og som fremstår som en helhed. Kaos, derimod, er indbegrebet af tomrum og det uordnede. Denne opdeling af verden i to modsæt-ninger var meget populær blandt filosofferne i det gamle Grækenland, både forsokratikerne, Platon, stoikerne og nyplatonikerne. Men Aristoteles skilte sig ud. Han havde nemlig et andet syn på naturen.

Aritoteles så naturen som en bestemmelse ved det enkeltes værende. Det skal forstås sådan, at det f.eks. er frøets natur at udvikle sig til en plante. Men Aristoteles talte også om et modsætningsfor-hold i naturbegrebet, nemlig det naturlige kontra det tvungne. Nogle objekter følger sin naturlige bevægelse henimod sit naturlige værested, mens andre objekter tvinges i en bestemt retning. Tænk på fortovet foran dit hus. Der stikker små totter af ukrudt op i sprækkerne. Planterne bliver holdt tilbage i sin naturlige bevægelse. Det kalder Aristo-teles skellet mellem natur og kultur. Natur defineres hos Aristoteles som modstykket til menneskelig indgriben i naturen.

Naturlig filosofi

Natur, kultur – hvem vinder?Tekst: Mette Bærbach, redaktør. Billedet er en fresko af

Raphael. Den forestiller Platon til venstre, som peger op mod idéernes verden, mens Aristote-les til højre peger mod jorden og understreger den empiriske erfarings-dannelse.

Foto: Wikipedia.

NATUR 31

Kontakt

HovedbestyrelsenDu kan kontakte hele hovedbestyrelsen påe-mail: hb@nogu.dk

Kyllingesnak!Modtag det elektroniske nyhedsbrev Kyllingesnak. Send en mail: nyhedsbrev@nogu.dk og skriv “Tilmeld kyl-lingesnak” samt din mailadresse.

Grupper og udvalgKursus og Lejrudvalg Henriette Føns - uglebjerg01@aol.comTlf.: 6151 9101

Redaktionsudvalget Mette Bærbach - redaktionen@nogu.dkTlf.: 3524 5600

Naturpædagogisk gruppe Bo G. Hansen - bo@nogu.dkTlf.: 4017 6094

Layout-gruppen Bettina Lykke Mikkelsen - bettina@nogu.dk Tlf.: 4020 5692

Generation K Bjarke Kronborg - bjarke@nogu.dkTlf.: 6167 4563

Grupper og udvalg er for alle medlemmer af foreningen, der har lyst til at arbejde med et emne der ligger inden for vores formål. Så slå på tråden og hør hvad der sker!

Har du/I selv en idé til en gruppe, så kontakt Sekretariatet - så hjælper de dig i gang!

Natur & Ungdoms sekretariat Natur & Ungdom Tlf. 3524 5600Klostermøllevej 48 A Fax 3524 56018660 Skanderborg nogu@nogu.dk www.nogu.dkÅbningstiderMan - tors 9 - 16 Fredag 9 - 14

SekretariatslederAnnette Rask Krogsøe Tlf.: 3524 5603 mb.: 3120 5602E-mail: annette@nogu.dk

SekretariatsmedarbejderBettina Lykke Mikkelsen Tlf.: 3524 5602E-mail: bettina@nogu.dk

NaturvejlederTorben Jørgensen Tlf.: 3524 5606 mb.: 3120 5601E-mail: torben@nogu.dk

Kommunikations- medarbejder

Mette Bærbach Tlf. 3524 5608E-mail: mette@nogu.dk

SekretariatsmedarbejderInge Jensen Tlf. 3524 5604E-mail: inge@nogu.dk

LandsformandKathe Moesgård Sørensentlf. 3063 8253ÅrhusE-mail: kathe@nogu.dk

Naturlig filosofi

Nr. 3 2009

LokalafdelingerHvor ligger den nærmeste lokalafdeling? Eller hvordan starter jeg en selv?Disse og flere oplysninger kan findes på www.nogu.dk under lokalafdelinger.

Du kan også kontakte sekretariatet, på tlf. 35 24 56 00 eller på nogu@nogu.dk

B

www.nogu.dk

Natur & Ungdom-lejr ved Blåvand 2003.

Har du lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde?Natur & Ungdom bliver 50 år i år. Det skal fejres med et stort arrangement på Klostermølle d. 7. november. Der er brug for dig som frivillig.

Dagen er vigtig for Natur & Ungdom. Vi vil gribe anledningen til at fejre vores medlemmers engagement. Uden jer havde Natur & Ungdom ikke eksisteret i 50 år, og mange børn var vokset op uden de nære naturople-velser, som er muliggjort ved de frivilliges store indsats.

Du har nu muligheden for at hjælpe os med at gøre 7. november til en uforglemmelig dag. Mød op på dagen og vis de besøgende, hvad Natur & Ungdom er.

Vis dem det fællesskab, som er foreningens fundament, ved at give en hånd med i køkkenet, ved at hjælpe med at slå teltet op, ved at stå for en aktivitet og ved at være gode værter for de mange samarbejdspartne-re, gamle medlemmer og andre interesserede, som besøger os på vores store jubilæumsdag.

Giv din støtte til kende allerede nu - skriv til os på 50aar@nogu.dk, at du gerne vil hjælpe til d. 7. november på Klostermølle.

Hilsen Fødselsdagsgruppen

Natur &

Ungdom

har brug for dig!