amerikaniseringen af det danske gymnasium
DESCRIPTION
Undersøgelse af amerikanisering af det danske gymnasiumTRANSCRIPT
1
Amerikaniseringen (?) af det danske gymnasium 1953-1971
Af Cand. Mag. i Historie, Andreas N. H. Jensen
2
Indholdsfortegnelse Forside…………………………………………………………………………………………...side 1 Indholdsfortegnelse……………………………………………………………………………...side 2 Indledning………………………..............................................................................................side 3-4 Problemstilling…………………………………………………………………………………..side 4 Amerikanisering og gymnasiet…………………………………………………………….……side 5 Aktører og kilder………………………………………………………………………………side 5-6 Forskningsoversigt…………………………………………………………………...………..side 6-8 Problemstillingsdiskussion og afklaring………………………………………………...………side 9 USA's stormagtsposition ………………………….…………………………………………side 9-10 Gymnasiets udvikling……………………………………………………………………....side 10-11 USA’s status i det danske gymnasium……………………………………………………...side 12-19 De danske myndighedernes rolle i amerikaniseringen af det danske gymnasium……………………………………………………………………………….....side 11-16 De amerikanske myndigheders rolle i amerikanisering af det danske gymnasium………………………………………………………………………….………side 16-19 Gymnasieskolen, americanizers og påvirkning…………………………………………….side 20-28 Diskussionen om det danske gymnasium kontra den amerikanske High School……..……side 24-29 Konklusion……………………………………………………………………………...…..side 29-30 Forskningslitteratur og kilder……………………………………………………,,...…...…side 30-31
3
Introduktion
Mit sidste indtryk er, at amerikansk indflydelse er listet ind i Danmark og i den danske undervisning
ad en helt forkert vej. Hvis jeg var sociolog, ville jeg sandsynligvis skyde skylden på de amerikanske
film, amerikansk jazz, billedserierne og den amerikanske turist med hans dollars og store biler (…)
Og hvad der er endnu vigtigere – må jeg have lov at pege på, at eftersom Amerika i dag er en af
verdens største magter, vil denne indflydelse stadig stærkere gøre sig gældende i Danmark. 1
Den amerikanske gæstelærer Dr. Canavan, som besøgte i alt fem byer i Danmark i 1954 var
imponeret over danskernes engelskkundskaber, samtidig meget bevidst om den amerikanske
indflydelse, som med hans ord var listet ind i Danmark. Han skriver i sin artikel til Gymnasieskolen
(Gymnasielærerforeningens medlemsblad), at de danske gymnasieelever og lærere havde stor
interesse for Amerika: Eleverne ville diskutere: American literature, sport and music og lærerne var
meget interesseret i The Negro Problem og American Education and School Life. Dr. Canavan var
en blandt mange amerikanske gæstelærere, som kom til Danmark for at undervise i amerikansk
kultur og litteratur (min tolkning – de kom faktisk for at undervise i engelsk), i de fleste tilfælde
finansieret via Fulbright-loven2. Han er en af de første americanizers jf. Volker Berghahns begreb,
som kort sagt betyder: at gøre noget amerikansk. Amerikaniseringen betyder i min kontekst: Den
påvirkning fra USA og den amerikanske model - økonomisk, socialt, kulturelt, teknologisk og
politisk.
I den tidligere periode for denne undersøgelse 1953-1955 er det primært amerikanske
gæstelærere, som besøger Danmark, men herefter finder man et stigende antal annoncer fra U.S.
Office of Education i Washington, som inviterer danske gymnasielærere til at undervise i
amerikanske High Schools3. Resultaterne af udvekslingsprogrammerne er svære at måle konkret,
men med ca.150 artikler i Gymnasieskolen fra 1953-1971, hvor rejseberetninger, diskussioner om
uddannelsessystemer i USA, Sovjet, Østeuropa, Vesteuropa og Danmark fylder markant meget, er
det klart at visse ideer, tanker etc. implementeres i gymnasiet.
Den amerikanske ambassade viste ligeledes interesse for det intellektuelle samfund,
herunder må medregnes de danske gymnasielærere, der her på forsiden reklameres til. Det vil så
1 Gymnasieskolen: En amerikaner ser på dansk undervisning – Dr.P. Joseph Canavan.. Nr.10, 1954. 2 I Danmark som led i det dansk-amerikanske kulturelle udvekslingsproblem under Public Law 584. 3 Vurderinger af ansøgere bestemmes af U.S. Educational Foundation in Denmark, som ligeledes stod som vært for mange kurser i Danmark om USA
4
være relevant at se på den amerikanske ambassades interesse og aktivitet i Danmark i forbindelse
med Gymnasiet, fordi ambassaden kan have været medvirkende til en gradvis amerikanisering.
Gymnasielærernes medlemsblad er amerikansk inspireret i flere grader - hvilket jeg i
min analyse vil fremvise: der var amerikansk interesse og endda stor interesse – man ønskede via
annoncer og kurser at skabe kulturforståelse og opnå en hel eller delvis kulturimplementering af
amerikansk litteratur, ideer, varer etc.
Desværre tillader tiden ikke at fremskaffe de originale dokumenter fra amerikanske
arkiver, som underbygger, hvorfor der blev sat et stigende antal annoncer i Gymnasieskolen, men
annoncerne er et bevis for amerikansk aktivitet og interesse. I ambassadens semi-annual reports og
annual reports fokuseres der ydermere på de intellektuelle som en målgruppe.
Det kan være frugtbart at se på myndighedernes rolle, og i hvilket omfang arbejdede
man i Danmark for at give amerikansk kultur, samfundsliv, livsstil etc. plads i
undervisningscirkulærerne og i sidste instans i undervisningen. Det fører til nogle generelle
overvejelser: I hvilket omfang var det amerikanske skolevæsen en inspirationskilde?
I Gymnasiet sker en udvikling fra et elitært dansk gymnasium til et mere åbent
tilgængeligt gymnasium for flere samfundslag. Samme udvikling finder sted tidligere i USA bl.a.
via den progressive John Deweys ideer4. Hans indflydelse i Danmark influerer debatten i
Gymnasieskolen mellem 1950-1960, idet hans filosofiske skoleideer diskuteres. Denne udvikling
finder også sted i Sverige nogle år tidligere, hvor Alva Myrdal5, bruger Deweys ideer i svensk
uddannelsespolitik. Gør det sig gældende for det danske uddannelsessystem, at de danske
gæstelærere, som tog til USA og kom tilbage, ville et amerikansk skolevæsen? Debatten for og
imod rejses i alt fald.
Undersøgelsen her læner sig på ingen måde op af tidligere forskning på dette område
og skal derfor ses som et pilotprojekt, som jeg gerne vil viderestudere.
4 John Dewey fik stor betydning for det amerikanske skolevæsen med sine progressive uddannelsesfilosofier, var han med til at reformere det amerikanske skolevæsen. Et af de væsentlige værker han skrev, som fik betydning for det amerikanske skolevæsen var ”Democracy and Education (1916), mange kender ham desuden som pragmatiker. 5 Alva Myrdal spillede en stor rolle i udviklingen af det svenske skolesystem, som uddannelsespolitiker for det svenske Socialdemokrati, men sandelig også som fortaler for amerikansk skolevæsen i Sverige. Jeg vil vende kort tilbage hertil med henvisning til Dag Blancks studier af Gunnar og Alva Myrdal.
5
Problemstilling
I hvilken grad kan man tale om en amerikanisering af det danske gymnasium i perioden 1953-
1971?
Amerikanisering og gymnasiet
Amerikanisering er i min undersøgelseskontekst den påvirkning fra USA og amerikansk kultur,
politik, økonomi og teknik. Begrebet diskuteres her kort. Begrebet har sine svagheder, da det også
kunne være begrebet globalisering, som er mere dækkende jf. Erik Åsard6, som diskuterer denne
problemstilling. Amerikanisering kunne ydermere være kapitalisme – i form af den
verdensøkonomiske udvikling, hvor en mere liberal økonomisk politik giver større bevægelighed af
vare, produktion etc., hvilket ydermere medfører at amerikanske produkter sælges i Danmark og
amerikansk kultur medfølger. Argumentet for kapitalismen er f.eks. USA's økonomiske position i
1950erne og frem, hvor markedet får en styrende rolle med USA som førende. Jeg vil bruge
amerikaniseringsbegrebet, som i min introduktion: påvirkningen fra USA og amerikansk politik,
teknik, økonomi og kultur. Denne påvirkning foregår på flere niveauer – i denne undersøgelse er det
americanizers og forskellige Amerika-billeder, som danner det empiriske grundlag. Gymnasiet
bruges om den 3-årige uddannelse (studentereksamen), som i Danmark siden 1930, var opdelt i en
sproglig og en matematisk linie.7
Aktører og kilder
Amerikaniseringen af det danske gymnasium i perioden 1953-1971 undersøges via de aktører, som
har spillet en central rolle i en amerikanisering af det danske gymnasium.
Hvilke aktører er til stede i amerikaniseringen af det danske gymnasium? Hvad er
deres rolle og hvorledes udføres den? Samt hvad er resultatet af deres rolle?
6 Erik Åsard: Americanization or Globalization? Themes and Topics in a Recurring Debate I “Notions of America”. P.15-23 7 NB. Når der refereres til Gymnasieskolen, er det Gymnasielærerens medlemsblad, som fremover i fodnoterne forkortes Gsk.
6
Aktørerne er myndighederne, americanizers og anti-americanizers, som selvstændigt
og sammen muligvis medvirker til en amerikanisering.
Jeg vil undersøge de danske myndigheders rolle via lovgivning, bekendtgørelser og
cirkulærer. Hypotesen er, at lovgivningen viser det billede, at der fra politikernes og
embedsmændenes side, gradvist ændres i kravene så amerikansk kultur, økonomi, og
samfundsforhold implementeres i højere grad.
For fagenes vedkommende vil f.eks. engelskfaget fra myndighedernes side blive
pålagt at anvende amerikansk litteratur; i historie vil verdenshistorie blive mere atlantisk - belyst
gennem FN, USA og Europa, altså ikke-britisk verdenshistorie (Europahistorie). Faget samfundsfag
kan ligeledes indeholde spor af amerikansk indflydelse - f.eks. det amerikanske politiske system og
international politik, som må have medført et øget fokus på USA. De naturvidenskabelige fags brug
af amerikanske bøger, videnskabsforsøg og videnskabsmænd i Gymnasiet er sigende for USA's
rolle. NATO har ligeledes en stor naturvidenskabelig aktivitet, som er meget præget af USA.
Til at belyse selve undervisningen, diskussionen om USA og gymnasiets udvikling vil
jeg se i Gymnasieskolen, og Harry Haues disputats: Almendannelse som ledestjerne. Her ses og
diskuteres de strukturelle ændringer, som sker fra 1953-1971. Ydermere har Nils Arne Sørensen og
Klaus Petersen skrevet en artikel om amerikanisering og antiamerikanisering, hvor de bl.a.
undersøger engelskfaget i gymnasiet, for at se en eventuel amerikanisering. Det gør de vha.
pensumlister og lovgivning.8 Den amerikanske rolle er vanskelig at belyse tydeligt med mit
kildegrundlag, men de semi-annual reports og annual reports fra den amerikanske ambassade,
indeholder en del interessant materiale om ”intellektuelle”, ligeledes må det antal annoncer, artikler,
og ikke selve Fulbrightloven være belæg for amerikansk interesse og aktivitet. Specielt mht. den
danske uddannelseselite.
Forskningsoversigt
At undersøge amerikaniseringen af et givent emne har i de senere år vakt interesse blandt
politologer, sociologer og historikere. Der er en interesse for at undersøge amerikanisering på
flere niveauer. Men i de fleste artikler, bøger og kronikker er der for det meste tale om
amerikaniseringshypoteser, hvori de fleste konklusioner, vurderer at amerikanisering er
vanskeligt at undersøge.
8 Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen: Americanization and Anti-Americanization
7
Forskningen på uddannelsesområdet som jeg undersøger, er langt fra udtømt. Jeg vil dele
min forskningsoversigt ind efter to hovedformer, som er gældende for
amerikaniseringsforskningen i denne i den bløde genre, hvor jeg mener, at
uddannelsesområdet er placeret: a) Den ikke-militære forskning (Cultural diplomacy) og b)
udvekslingsprogrammer og americanizers.
Forskningen af amerikaniseringen af det danske gymnasium er der ikke skrevet
meget om, men Nils Arne Sørensens og Klaus Petersens artikel9, som indeholder
gymnasiehistorie i amerikaniserings øjemed, viser konkret udviklingen for engelskfaget. De
konkluderer kort sagt, at myndighederne lovgiver om at amerikanske tekster skal læses i
engelsk, det er bare ikke hvad der sker i praksis, hvilket de viser via pensumlisterne fra Sct.
Knuds Gymnasium i Odense.
Historikeren Poul Villaumes anerkendte disputats Allieret med forbehold
indeholder et afsnit om den ikke-militære front, hvori han fremstiller den ideologiske kolde
krig med propaganda og modpropaganda, herunder Danmarks, USA's og NATOs
informationsarbejde. Poul Villaume diskuterer den amerikanske rolle i amerikaniseringen af
det danske samfund, herunder de intellektuelle. Han skriver i afsnittets indledning: ”Den
Kolde Krig på det ideologiske plan gennemsyrede i specielt 1950erne alle dele af samfundet i
både øst og vest, og den antog derfor mangfoldige former”. De disse former er f.eks. hvad
jeg nedenfor kalder for americanizers eller påvirkningsagenter: ”Ganske anderledes forholdt
det sig med indflydelsen fra specielt USA, som samtidig, bl.a. i samarbejde med de lokale,
stats- og regeringsbærende socialdemokratiske eller borgerlige politiske partier, var i gang
med at opbygge sit net af mere eller mindre skjulte og diskrete ”påvirkningsagenter”.10
Villaumes afsnit viser ikke om der var tale om en amerikanisering af gymnasiet, men det
siger noget om den propagandamaskine, der eksisterede på den ikke-militære front - en
maskine som i den grad var aktiv, også over for intellektuelle11. Ingeborg Philipsen har
ligeledes undersøgt propaganda for denne periode, i sin artikel om CCF konkluderer hun, at
der var målrettet propaganda mod intellektuelle og denne blev også analyseret. ”US
information and education program recommended using only factual and non propagandist
material. 12Dette samme konkluderer Villaume - altså at propaganda blev rettet kraftigt imod
9 Sørensen og Petersen: Americanization and Anti-Americanization in Denmark, s.19 10 Poul Villaume: Allieret med forbehold, kap 9 s.768-769 11 Poul Villaume: Allieret med forbehold, kap.9. s.792 12 Ingeborg Philipsen i: The Cultural Cold War in Western Europe: s.241
8
intellektuelle: han skriver bl.a. at hele 1000 intellektuelle i ledende positioner fik
henvendelser, hvilket er et klart flertal i den repræsentation, som USA henvender sig til.13
Villaume sætter desuden fokus på den generelle kritiske holdning til USA hos intellektuelle,
hvilket heller ikke er langt fra Gymnasieskolens debatindlæg i perioden 1953-1971.
Som jeg omtalte kort i min introduktion er der i Sverige forgået en måske større
grad af amerikanisering af det svenske uddannelsessystem end i Danmark - endda tidligere.
Den svenske forsker Dag Blanck frembringer i sin artikel ”We have a lot to learn from
America”: The Myrdals and the question of american influences in Sweden” med Alva
Myrdals arbejde, at Sveriges uddannelsessystem blev amerikaniseret i progressiv stil med
John Dewey som forbillede. Blancks artikler viser, at Sverige i høj grad blev amerikaniseret
af ”Myrdalerne”. De var americanizers14 og via dem viser Blanck, hvorledes Sverige blev
amerikaniseret på vigtige områder. Blancks konklusion af Myrdalernes effekt på det svenske
uddannelsessystem kan sammenlignes med det danske uddannelsessystem, hvor gymnasiet
gik fra et elitær til et mere tilgængeligt gymnasium med bredere repræsentation. Om det så
skyldtes en amerikanisering via americanizers eller om det skyldtes den øgede økonomiske
velstand (eksempel: øget social mobilitet), som danskerne oplevede, er muligvis en blanding.
Blancks svenske amerikaniseringsforskning af uddannelsesområdet, er ikke at finde i dansk
forskning i samme omfang. Derfor adskiller denne undersøgelse sig også fra den øvrige
danske amerikaniseringsforskning, ved at intensivt kun at kigge på det danske gymnasium og
aktørerne i denne forbindelse, men det må understreges at det er pilotprojekt.
Problemstillingsdiskussion og afklaring
Det det danske gymnasiums udvikling fra 1953-1971 er det periodiske udgangspunkt med de love,
bekendtgørelser og cirkulærer, som kom i denne periode. En ny gymnasielovgivning fra 1953 tager
undersøgelsen udgangspunkt i, og slutter så ved næste større ændring i 1971.
Hvorledes man kan tale om en amerikanisering af det danske gymnasium kan ses ud
fra flere aspekter - f.eks. hvad skulle eleverne undervises i? Hvordan var udviklingen i denne
sammenhæng? Jeg vil fremsætte den hypotese, at amerikansk litteratur i faget engelsk får mere 13 Poul Villaume: Allieret med forbehold, kap. 9, s.792 14 Volker Berghahn: Conceptualizing the American impact on Germany s. 271-279
9
plads. Historie og samfundsfag sætter mere fokus på USA og international politik. Dansk
økonomihistorie og undervisningen her i samfundsfag og historie indarbejder Marshallhjælpen.
Fysik, kemi og biologi benytter sig meget af amerikansk forskning og det samarbejde som føres i
NATO-regi, hvilket kan tyde på amerikansk indflydelse. Kulturelt foregår der ydermere en
påvirkning af gymnasielærerne i Danmark, der sendes på mange kurser, seminarer og rejser, som
har til formål at oplyse om USA. Jeg vil derfor rette fokus på tre aspekter: a) Myndighedernes rolle,
herunder udviklingen af fagene i det danske gymnasium; b) danske gymnasielærere som
americanizers og c) gymnasiets udvikling i Danmark som følge af a og b. Det leder frem til en
undersøgelse som kan vise, at danske gymnasielærere både fungerer som americanizers og anti-
americanizers; men samtidig at hele denne diskussion om USA's skolesystem kontra det danske,
som måske mere eller mindre implicit medfører en amerikanisering i den grad, at vi i Danmark får
et massegymnasium jf. Harry Haues konklusion i sin anerkendte disputats.
10
USA's stormagtsposition
Amerikaniseringen af det danske gymnasium er naturligvis underlagt den kontekst, at USA's
magtposition i verden efter 1945 er forandret til at der kun er to reelle supermagter, hvor USA
langsomt overtager Englands rolle i Vesteuropa. Konteksten er tredelt: a) Den Kolde Krig b) USA
som forbillede og c) kraftig amerikaniseringspåvirkning.
USA var en økonomisk og militærteknologisk supermagt, som havde sejret stort i
anden verdenskrig. Briterne havde ikke længere i 1950erne det økonomiske råderum til at
opretholde deres position i f.eks. Danmark, det medførte, at amerikanerne overtog den engelske
position i Danmark. Verdenspolitikken var ikke længere multipolær; den var blevet bipolar
(Sovjetunionen og USA). Så for den amerikanske stat gjaldt det bl.a. kampen for et verdensmarked
og frihed i Europa. I en grad desuden kampen mod kommunismen i nogle lande. Konkret for
Danmark var der mest tale om økonomisk opbyggelse og et kulturelt/politisk samarbejde, hvor man
skulle nærme sig hinanden jf. Fulbrightkriterierne. USA stod som den største økonomiske magt,
som det eneste land, der var i stand til at yde økonomisk hjælp til genopbyggelse i Europa. Det
skete gennem Marshallhjælpen. Amerikanerne ville have et europæisk marked, der kunne indgå i en
velfungerende verdenshandel, herved kunne man bl.a. undgå fremtidige krige i Europa og
amerikanerne kunne afsætte deres vare i Europa og omvendt.
Amerikanerne var ydermere aktive i arbejdet for europæisk integration - i alt fald
indtil 1961, hvorefter Kennedys i nogle år forsøgte at tage af stand fra Eisenhower
administrationens europapolitik og i stedet appellerer til en atlantisk ånd – dette ændres dog efter
Cuba-krisen. Det er i denne kontekst, at gymnasiet udvikler sig. Amerikansk indflydelse gennem
film, musik, litteratur etc. bruges meget af den danske gymnasieungdom, som ser USA som et
forbillede, bl.a. i form af en anden livsstil - ungdomskulturen. Selvom det var briterne der befriede
Danmark, var det amerikansk indflydelse, der gjorde sig gældende Vesteuropa og Danmark.
Amerikaniseringspåvirkningen kan diskuteres, men fast står det, at ungdomskulturen blev påvirket
af alt fra Elvis, Jazz og film. Det danske samfund blev påvirket. Familier, bysamfund og dansk
kultur blev påvirket som en del af en større modernisering af Danmark.15
15 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie / Redaktion: Olaf Olsen: Bind 14. Landet blev by. 1950-1970. Af Henrik S. Nissen, København: Gyldendal, 1988-1991
11
Gymnasiets udvikling
Harry Haues beskriver i sin anerkendte disputats om de retninger det danske gymnasium udviklede
sig i. Han fokuserer på begrebet ”almendannelse” og ”dannelse”, som grundbegreber for det danske
gymnasium. Historikeren Haue er inspireret af Niklas Luhmann i sit metodevalg, hvor han via en
binær analyseform ser på gymnasiets udvikling ud fra almendannelse og dannelse.
Perioden 1916-1935 karakteriseres som en traditions og funktionalistisk periode, hvor
gymnasiet stadig skulle være en skole for de få - ifølge lærerne. Der var dog få modsigelser fra
f.eks. de kulturradikale, men samfundets økonomiske og politiske situation i 1930erne og 1940erne
gjorde det svært at ændre det danske gymnasium.16
Perioden 1935-1960 karakteriseres som karakterdannelse og livsanskuelse. En
periode, hvor bl.a. gymnasiereformen fra 1953 skriver amerikanske tekster ind som en del af
engelskfaget. Men ydermere et gymnasium, der skulle moderniseres, i specielt en international grad.
Haue skriver: For det første blev Danmark mere end nogensinde tidligere integreret i et
internationalt samarbejde der blev afgørende præget af USA.17 Gymnasiet udviklede sig, men det
var også nødvendigt, hvis Danmark ville have en plads i uddannelsernes første division. Det nye
gymnasium var mere differentieret, og begrundelsen herfor var hensynet til den videnskabelige
udvikling på især de natur- og samfundsvidenskabelige områder. (…) drejede sig især om atomfysik
og biokemi. Inspirationen kom navnlig fra Sverige og USA. (…)I 1960 drejede det sig ikke om at
foretage en grundig sortering af de elever, der søgte gymnasiet (…), men om at lokke elever til
gymnasiet med uddannelsesstøtte og en tidssvarende almendannelse for at sikre Danmark en plads i
den internatonale første division18
Perioden 1960-1975 karakteriseres som enhedskultur og videnskabelig specialisering.
Elitegymnasiet afløses i denne periode langsomt af et mere åbent dynamisk gymnasium, eller som
Haue siger ”massegymnasium”.19 Perioden er dog karakteriseret ved en større kritik af vestlige
uddannelsessystemer. Den diskurs ses ydermere i denne undersøgelse i afsnittet om
Gymnasieskolen. Her ses en større kritik af det mere åbne amerikanske system, som ikke skaber
kloge hoveder, men som Haue skriver, kom demokratiseringen og almendannelse i Danmark
16 Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, s.329 17 Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, s.366 18 Harry Haye: Almendannelse som ledestjerne, s399-402 19 Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, s.404
12
alligevel specielt efter Sputnikdebatten.20 Rent statistisk går gymnasiet fra at have 7 % af en
ungdomsårgang som elever i 1960 til 17 % i 1969 – en markant stigning som fortsatte.
20 Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, s.405
13
USA’s status i det danske gymnasium
De danske myndigheders rolle i amerikaniseringen af det danske gymnasium
De danske myndigheders rolle i amerikaniseringen af gymnasiet undersøge via de love og
bekendtgørelser fra 1953-1971. Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen har grundigt undersøgt dette
for engelskfaget. De skriver bl.a om engelskfaget, at det :”(…) offers an excellent way to access the
status of America in Danish high-brow culture21
. Med belæg i cirkulærer skriver de, at der skulle
bruges amerikansk litteratur i undervisningen, men samtidig at dette ikke er ensbetydende med, at
det faktisk var tilfældet: ”As their colleagues in the other Fine Arts discipline they saw it as their
first duty to give the students a understanding of the “best”, culturally speaking, and to English
teachers that meant English culture”. Denne konklusion er jeg meget enige i. Jeg vil mene, at min
undersøgelse viser, at deres konklusion er meget dækkende, specielt når det gælder dele af
engelsklærerstanden i Danmark.
Gymnasieskolen viser desuden, at der var en stigende interesse for amerikansk kultur
og litteratur, ligeledes at den faktisk blev brugt nogle steder i landet. Det generelle billede er dog, at
i engelsktimerne taltes der ”British English” og derfor er amerikansk litteratur måske ikke brugt,
som myndighederne med sine bekendtgørelser og cirkulærer ønskede.22
Jeg gennemgår her de forskellige bekendtgørelser og love, hvor jeg vil fremsætte den
tese, at en internationalisering af øvrige fag, som var specielt amerikansk præget jf. Haue, gør sig
gældende. Det gælder endvidere for historie, samfundsfag, geografi, og fysik, kemi og biologi.
Engelsk
I 1953 fremgår det i ”anordning om undervisningen i gymnasiet”23, at amerikanske tekster vil i et
passende omfang kunne læses i stedet for engelske. Jeg hæfter mig herved specielt ved ordene i
stedet for og altså ikke sideløbende. Dette ændrer sig dog over tid til at være mere USA-påvirket.
Den røde betænkning (for det nye gymnasium) skriver bl.a.: Med USA’s stadigt voksende kulturelle
betydning har man anset det for naturligt at gøre læsningen af amerikanske tekster obligatorisk.
21 Sørensen og Petersen: Americanization and Anti-Americanization in Denmark, s.20 22 Jeg vil senere komme på ind på udviklingen i gymnasiets love fra 1953-1971. 23 Anordning om undervisningen i gymnasiet, 8.april 1953.
14
Omfanget af det amerikanske stof bestemmes af den enkelte lærer 24I bekendtgørelsen fra 1961,
skrives der: Amerikansk litteratur skal være repræsenteret under såvel den intensive som den
ekstensive læsning25 En udvikling, som gjorde, at det var obligatorisk for engelsklæreren at
inddrage amerikansk litteratur - det var nu skrevet i lov. Med gymnasiereformen fra 1971 ændrer
det sig. Den selvbestemmelsesret som engelsklærerne, mere eller mindre trods 1961 stadig havde,
blev ændret. Nu læses amerikanske tekster på lige fod med engelske: ”Der læses såvel amerikanske
som engelske tekster” 26
Altså en lovændring fra amerikanske tekster kan i passende omfang læses i
stedet for engelske til at der læses såvel amerikanske som engelske tekster.
Umiddelbart vil man så danne sig det billede, at amerikanske tekster faktisk bliver
læst mere flittigt i gymnasiet.
I Gymnasieskolen diskuterer man ofte strukturen for engelskfaget. I 1961 diskuterer
man bl.a., hvordan man skal forholde sig til de lovgivningsmæssige krav: ”Når de nye læseplaners
gennemførelse skal forbedres af lærerne, er det uhyre vigtigt, at man har kendskab til anvendelige
tekster, og her er vi oprigtigt talt pauvert udstyrede mht. amerikanske tekster.27
Det generelle
billede i Gymnasieskolen er lidt mere raffineret. I en artikel tre år tidligere med titlen: Hvad læser
man i gymnasiet i faget engelsk? af lektor Oscar Nielsen28 gives der et helt andet blik end det
undervisningsanordningen lægger op til. Der læses naturligvis som Sørensen og Petersen skriver
mest engelsk, men faktisk en del amerikansk, hvis man skal tro engelsklærerforeningens medlem,
som skriver denne artikel. Han skriver: En anden ændring i 1953-anordningen var, at man tilføjede
en passus om, at amerikanske tekster i et passende omfang (…), hvilket for så vidt kun var fæstnelse
på papiret af en allerede påbegyndt praktisk. (…) Amerikanske tekster er da også på vej ind, både i
vore skoleudgaver og i vore opgivelser; men anordningen stiller altså ingen krav, og der er stadig
mange skoler, der ikke læser noget som helst amerikansk. Oscar Nielsen har i denne artikel med, at
hvis der læses amerikanske tekster, så er det ret plantonisk, hvilket bekræfter Sørensens og
Petersens antagelser. Han peger desuden på den tendens han ser i opgivelserne - hvis et gymnasium
opgiver meget amerikansk litteratur skyldes det ofte: At de er inspireret af eller læst helt eller
delvist af de amerikanske gæstelærere, som i senere år har undervist i perioder ved efterhånden
halvdelen af landets gymnasieskoler. Altså kan man se, at flere år efter er amerikanske tekster ikke
brugt, som man fra myndighedernes havde lovgivet om. Sørensens og Petersens undersøgelse af
24 Sørensen og Petersen: Americanization and Anti-Americanization in Denmark, s.20 25 Bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet, 6.september 1961, p.718 26 Bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet, 16.juni 1971, p.826 27 Gsk. 1961. s.354 28 Gsk: 1958,41 årgang Nr.18
15
Sct. Knuds Gymnasium peger dog på, at nok var amerikansk litteratur skrevet ind i cirkulære, men
dermed ikke brugt som beskrevet. Med belæg i eksamensopgivelserne konkluderer de, at der bruges
mest britisk litteratur: ” The pattern is striking. Until 1970, at least in St. Knuds, British literature
dominated massively in the class room”.29
Historie og samfundsfag
Man kan ikke rigtig tale om en udvikling i fagene historie og samfundsfag – rent
lovgivningsmæssigt fra 1953-1971, som skulle pege på en direkte amerikanisering. Det er nærmere
en internationaliseringstendens som implementeres i gymnasiet. I 1953-anordningen kan man se, at
der skal bruges mest plads på verdenshistorien (375 sider) og hertil skal medregnes nogle af de 100
sider der bruges på samfundskundskab – altså over halvdelen af materialet skal være af
verdenshistorisk karakter.
Skolebøgerne for perioden peger i stigende grad mod, at FN og internationale organer
belyses30. Dette fremgår først i lov i 1961, hvor det hedder: (…), samt at give en orientering i de
internationale organers opbygning og virksomhed og Danmarks stilling til disse.31 Ligeledes skulle
samfundsfagsholdene undervises i international politik - her kan man dermed tænke, at USA er
inddraget og ikke mindst Den Kolde Krig er – i alt fald, når det gælder undervisningen i
samfundslære. I bekendtgørelsen fra 1971 fremgår det tydeligere, at der skal undervises globalt i
historiefaget: Udviklingen efter ca.1930 skal behandles alsidigt og globalt (…), hovedvægten skal
lægges på arbejdet med tiden fra 1945 til i dag. 32
I samfundsfag skal der stadig undervises i
international politik, dog har det fået ændret titlen til internationale forhold og indholdet heraf er
bl.a. undervisning i international økonomisk og politisk integration og internationale konklifter33
.
Så hvis man her medtænker Erik Åsards diskussion om ” Americanization or Globalization”, vil jeg
påstå, at der er fundet en globaliseringsudvikling sted - måske mere dækkende for denne tid en
internationalisering i det danske gymnasium for fagene historie og samfundsfag. Globalisering
selvfølgelig med det in mente, at begrebet har mange betydninger jf. Åsards diskussion om Ulrik
29 Sørensen og Petersen: Americanization and Anti-Americanization in Denmark, s. 21 30 Stort set alle skolebøger for perioden anvender mere og mere FN, NATO og det internationale samfund, se f.eks. T. Nørlyng: Danmark, FN og Norden. 31 Bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet, 6.september 1961, p.722 32 Bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet, 16.juni 1971, p.833 33 Bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet, 16.juni 1971, p.834
16
Bechs tolkning af begrebet34. Danmark i en global kontekst bliver vigtigere og vigtigere, ligeledes
undervisningen i dansk udenrigspolitik, som bl.a. er influeret af Den Kolde Krig. Rent praktisk er
det vigtigt at se på den ramme, som der undervises i internationale forhold anno 1971 – det er
international økonomisk og politisk integration – heraf kan man mene, at det får et amerikansk snit,
grundet den store amerikanske indflydelse på verdensmarkedet; samt USA's magt – her tænkes også
på den sidste del af internationale forhold: nemlig internationale konflikter (Korea, Cuba, Vietnam
etc.)
Geografi og naturhistorie
I faget geografi og naturhistorie har man højst sandsynligt undervist om USA. F.eks. hedder det i
1953-anordningen: (…) kultur- og erhvervsgeografi, hvor produktionens og omsætningens
afhængighed af geografiske forhold skal belyses ved grundig gennemgang af en enkelt
verdenshandelsvare35
. Jeg hæfter mig specielt ved den sidste del, altså verdenshandelsvare. Dette
verdensmarked, hvor verdenshandelsvaren sælges, må i den grad siges at være styret af USA,
argumentet herfor kunne f.eks. være at verdensvalutaen på dette tidspunkt var dollaren. I
verdenshandlen var amerikanske vare en stor del af markedet, så det kan tænkes, at eleverne har
arbejdet med USA og amerikanske produkter. I 1961 fortsættes denne undervisningsform - to ud af
seks områder i undervisningen i geografi er international baseret: Internationale
befolkningsproblemer og handelsgeografi. I Gymnasieskolen gør det sig endvidere gældende for
specielt geografilærerne, at der er interesse for ”negerproblemet i USA” og den internationale
handel. Det er måske gentegnende for gymnasiets lærere, at de ser på de kritiske dele af det
amerikanske samfund, modsat eleverne, som i 1950erne mere er optaget af amerikansk livsstil og
kultur (musik) – som igen for dem repræsenterer noget positivt. I bekendtgørelsen fra 1971 bliver
geografi et større fag. Det får i alt fald flere undervisningsområder. Geografi retter mere og mere
fokus internationalt: I undervisningen skal der lægges vægt på den økonomiske, historisk-politiske
og teknologiske udvikling i såvel i-lande som u-lande. (…) eleverne indføres desuden i
hovedtrækkene af verdenshandlen til belysning af internationale, økonomiske relationer. (…) og
undervisningen skal omfatte aktuelle befolkningsproblemer som migration, urbanisering og
ændringer i erhvervsstruktur. Igen så må denne internationalisering af geografi også ses i den
amerikanske kontekst. USA's økonomiske position må alt andet lige gøre, at denne og landet 34 Erik Åsard: p.18 35 Anordning om undervisningen i gymnasiet, 8.april 1953, p.395
17
behandles i geografi - ligeledes er formuleringen: internationale økonomiske relationer – altså et
internationalt verdensmarkedet med aktører, heriblandt USA central. Eleverne møder mere og mere
USA i geografiundervisningen i gymnasiet, men det er ikke som f.eks. engelskfaget tale om en
eksplicit amerikanisering, nærmere en internationalisering.
De naturvidenskabelige fag
For de naturvidenskabelig fag fysik, kemi og biologi kan man ikke finde samme udvikling som i de
ovennævnte fag. Når jeg påstår, at der finder en amerikanisering sted her, er det fordi, amerikanske
forskere, seminarer, undervisningsmateriale og udvekslinger er centrale for disse fag. Hvis man ser i
Gymnasieskolen, finder man mange amerikanske tiltag i forhold til dansk naturligvidenskabelig
forskning, ydermere er elevernes fascination af amerikansk lærebogsmateriale i f.eks. biolog belæg
for interessen. De danske myndigheder har været med til at ændre gymnasielovene og
bekendtgørelserne i retningen mod et meget mere internationalt snit, som var præget af amerikansk
kultur og samfund. For engelskfaget er udviklingen tydeligst.
De amerikanske myndigheders rolle i amerikaniseringen af det danske gymnasium
Danmark-Amerika Fondet annoncerer gentagne gange i Gymnasieskolen. Deres aktivitet er specielt stor i begyndelse af
1960erne, fondet er dog primært danskstyret, men arbejder tæt sammen med Fulbright-kommissionen.
18
Dette er endnu en annonce fra Danmark-Amerika fondet, som gentagende gange mellem 1953-1971 er i
Gymnasieskolen.
Jeg ved gennem mit kildegrundlag desværre ikke meget om de amerikanske myndigheders rolle i
det danske uddannelsessystem, men via. Poul Villaumes disputats, Ingeborg Philipsens artikel og
Marianne Rostgaards Marshallplansundersøgelse36, ved jeg at de amerikanske myndigheder var
aktive på det kulturelle/intellektuelle område.
I september 1953 sender den amerikanske ambassade i Danmark deres Semi-Annual Evaluation
Report til Washington.37 Heri fremgår det tydeligt, at intellektuelle er en højt prioriteret gruppe hos
United States Information Centers arbejde: (…) the Center continued to stress those activities
designed to reach key target groups and individuals (…) educators and other intellectuals. Denne
rapport skriver desværre ikke meget om det konkrete arbejde, men i en USIS-plan38 for Danmark
skrevet i juni 1953 er det mere tydeligt, hvad det går ud på – med en liste seks områder fremhæves
det hvordan USIS skal opbygge danskernes support i alt fra deres udenrigspolitik til racerelationer i
USA. Ved tre af områderne nævnes intellektuelle som en målgruppe: det drejer sig om
udenrigspolitik, amerikansk kultur og racerelationer. Dette ses ydermere i Gymnasieskolen, hvor
man ser et stort antal artikler med ovenstående emner som fokus.
Generelt er der desværre ikke mere at finde om den amerikanske stats rolle ud fra
annual reports og lignende, derfor vil jeg argumenterer for den amerikanske stats rolle via de mange
artikler etc. i Gymnasieskolen. Gymnasieskolen viser en markant amerikansk aktivitet. Allerede i
1954 skriver flere gymnasielærere lange referater fra møder i USIS-regi og andre
ambassadeorganisationer, hvor amerikansk kultur, civilisation og politik præsenteres.39Dette er dog
andenhånds materiale, men deres findes mange annoncer, som inviterer gymnasielærerne til
seminarer etc. som er betalt af USA. Udvekslingsprogrammerne annonceres der endvidere flittigt
med i stigende grad. Den primære målsætning med disse udvekslinger er formuleret i
Fulbrightkriterierne, som bl.a. har som målsætning at skabe gensidig forståelse mellem kulturer,
36 Marianne Rostgaard: “Kampen om sjælene”. Dansk Marshall publicity 1948-1950. Historie 2002. bd.2. s.257-279 37 Semi-Annual Evaluation Report for Period December 1, 1952 to May 31, 1953 38 USIS Country Plan – Denmark: 30/6-1953 39 Gsk. 1954, s.430-432
19
dannelsen af den dansk – amerikanske Fulbright Kommission skete i 1951 i et samarbejde mellem
den danske og den amerikanske regering.40
Dette er eksempler på annoncer som af flere omgange er at finde i Gymnasieskolen fra 1953-1971.
40 Fulbright kommissionens hjemmeside, som ekspliciterer dette: http://www.daf-fulb.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=83
20
Udvekslingsarbejdet medfører en kulturel transfer, altså primært af amerikansk kultur som kommer
til Danmark, men den bearbejdes dansk, så derfor er det måske ikke et rent Amerika-billede, som
det danske gymnasium præsenteres for. Men stadigvæk et godt belæg, at den amerikanske regering
støtter mange seminarer, projekter og udvekslingsprogrammer, hvis formål for alle er at frembringe
forståelse og viden om USA i positiv retning.
Jeg ser desuden en ændring i danske gymnasielove, antallet af gymnasieelever stiger
og debatten om uddannelsessystemer indledes ofte med udgangspunkt i det amerikanske system,
hvilket muligvis skyldtes, at de mange lærere, elever, rektorer mv. som tog til USA for at se deres
forhold, samt de mange amerikanske gæstelærere som kom til Danmark for, som udgangspunkt at
undervise i engelsk, men som reelt endte med at undervise i amerikanske samfundsfold, livsstil og
uddannelsessystemer. Den amerikanske stats rolle er derfor meget bred og kan tolkes på mange
måder - der er f.eks. den implicitte rolle, hvor USA økonomisk støtter projekter, seminarer etc. - og
den mere eksplicitte, hvor USA direkte er formidleren af viden, kultur og politik - altså umiddelbart
en meget aktiv stat, hvilket Poul Villaumes afsnit om den ikke-militære front bekræfter, men som
desværre i denne pilotundersøgelse foreløbig ikke kan understøttes af mere end det tynde grundlag,
som jeg her har præsenteret.
21
Gymnasieskolen, americanizers og påvirkning
”Ikke uden en vis tøven, måske endda skepsis, indledede vi denne særlige form for
gymnasieundervisning. Vi nærede betænkeligheder ved en amerikansk påvirkning af udtalen hos
eleverne, vi vidste på forhånd ikke meget om vor kollegas faglige dybde og bredde (…) om hans
evne til at indgå i vore arbejdsformer og til at åbne vinduer uden at lave gennemtræk41
.
Amerikanske gæstelærere optræder fra 1953 og frem i stigende grad i Gymnasieskolen. Det gør de
for det første af den grund at Fulbright-loven implementeres for alvor i Danmark, hvis formål: ”at
fremme en bedre forståelse af De forenede Stater i andre lande og øge den gensidige forståelse
blandt verdens folk42
” bliver meget aktuel med amerikanske gæstelærere og danske
gymnasielæreres besøg i USA og rapporter herfra til Gymnasieskolen. I de første år af 1950erne er
der en stor interesse for Amerika og amerikansk kultur generelt.
Volker Berghahn bruger begrebet americanizers til at beskrive amerikaniseringen af
Tyskland. Han skriver bl.a.: ”To begin with the ”Americanizers,” i.e. those who promoted the
process of Americanization (…)”.43
Det er denne amerikaniseringsproces gennem americanizers, som dette afsnit bl.a.
sætter fokus på.
Jeg vil mene, at man kan tale om disse amerikanske gæstelærere som amerikanizers, fordi de a) er
med til at ændre den danske gymnasieskolelærerstabs holdning over for amerikanske lærere, b)
fordi de underviser i amerikanske samfundsforhold, litteratur og kultur, og endelig c) fordi de får
enorm opmærksomhed grundet deres baggrund som amerikanske lærere. Der er en meget stigende
interesse for amerikanske skoleforhold som f.eks. diskuteres flittigt bl.a. i forbindelse med en
41 Gsk. 1954, s.53 42 Gsk. 1954, s.289 43 Volker Berghahn, s.272
22
strukturændring af det danske gymnasium44. Danske gymnasielærere må i senere kontekst
endvidere ses som en anden gruppe americanizers, som det fremgår af ovenstående billede, ansøges
der fra amerikansk side af danske gymnasielærere, som har interesse i at komme til USA; det
gælder både naturvidenskabsuddannede, men også humanister etc.
Den generelle faglige påvirkning af danske gymnasielærere var dog ikke en
amerikansk enegang, flere gange i Gymnasieskolen ser man en høj engelsk aktivitet – den engelske
ambassade afholder ligeledes mange kurser og seminarer for danske engelsklærere.45 Den engelske
ambassades aktiviteter er dalende fra slutningen af 50erne - det er tydeligt, at den amerikanske
ambassade tager over i forbindelse med påvirkningen af det danske gymnasium og ikke mindst af
dets lærere, fordi man ser flere amerikanske initiativer på gymnasieområdet.
Rent gymnasiefaglig ser jeg ikke den store interesse blandt danske lærere, da de ser meget kritisk på
den amerikanske ”High School” og dets lærere, men derimod er nysgerrigheden måske stor
alligevel. I stort set alle tekster fremgår det, at de bliver positivt overrasket; de anbefaler andre
gymnasielærere i fagene historie og engelsk at sige ja til en amerikansk gæstelærer. Før
gymnasielærernes delvise accept af amerikanske gæstelærere fremgår det tydeligt ud fra deres
fagblad, at specielt rektorerne ønskede at prøve amerikanske gæstelærere. Flertallet af
højtuddannede danske gymnasielærere var ret skeptiske, men også nysgerrige. Deres skepsis
kommer f.eks. til udtryk i nedenstående citat, men deres nysgerrighed og måske den amerikanske
gæstelæreres åbenhed gør, at deres konklusion bliver positiv: ”meget snart opdagede vi til vor
glæde, Mr. Harris både var belæst og havde en evne til at åbne en tekst, selv en sådan, hvis
baggrund og farve måtte forekomme vore elever særdeles fremmedartede og utilgængelig. Gang på
gang viste han i glimt en ansporede menneskelig vurdering og en velgørende kritisk nøgternhed.”46
Man kan næsten ikke finde et mere dækkende citat for starten af de mange
amerikanske gæstelærerbesøg. De danske gymnasielærere føler sig i den grad bedre uddannede,
ligeledes at det danske Gymnasium er meget bedre end den amerikanske High School, men
alligevel er de ikke helt afvisende over de amerikanske gymnasielærere. Deres kritik kan måske
også tolkes som frygt for det fremmede og, at den kultur de selv repræsenterer (det elitære
gymnasium) faktisk i 1950erne stod til at falde. Bort set fra det, var engelsklærernes bekymring
specielt at disse amerikanske lærere ingen dannelse havde og med dannelse forstod de korrekt
44 Jf. Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, s. 376 45 Gsk. 1958. s.150 og s.157 46 Gsk. 1954. s.53 fn
23
engelsk (Upper Class English and culture). Men på trods af det, er det måske interessen blandt den
danske befolkning generelt, som gør, at man er interesseret i USA, og selvfølgelig ydermere den
situation, at USA er en supermagt, som Danmark er allieret med i bl.a. NATO. USA fylder i alt fald
mere og mere i medlemsbladet Gymnasieskolen.
Ikke mindst er det også et tegn på denne tendens, at de forskellige forlag mere og
mere reklamerer for amerikansk litteratur, men samtidig i samme hæfter/bøger husker at bringe
engelsk litteratur som f.eks. denne reklame fra Schulzt:
Interessen for at bruge amerikansk litteratur i engelskundervisningen i 1950erne var ikke stor, men materialet blev
trykt47.
Det må hurtig slås fast, at det ikke er kun er for engelskfaget, at amerikansk materiale bliver mere
tilgængeligt og måske anvendt. De naturvidenskabelige fag bærer i stigende grad præg en
amerikanisering i form af brug af amerikansk forskning f.eks. som denne artikel af biologilærer
47 Gsk.1956. s.233
24
Mogens B. Lange, hvori han anmelder en amerikansk biologiskolebog sammen med en af sine
elever med udgangspunktet i om man kan lære noget af en amerikansk skolebog i biologi, hvor
hovedkonklusionen for Mogens B. Lange og eleven bliver: ”Det er en af de mest interessante
lærebøger, jeg nogensinde har set! (…) bogen er mere levende og interessant end de danske. 48
Interessen og tilfredsheden er stor ved brug af amerikansk materiale. Fire år senere retter Mogens B.
Lange dog en kritik af amerikanske skolebøger og undervisningsformer i biologi:
Biologiundervisningen i USA's skole og colleges har længe været under diskussion, (…), de fleste
lærebøger i biologi beregnet for high school er 20 år bagefter biologiens udvikling.49
Noget af et
spring for den ellers positive holdning, måske grundet den stigende kritiske holdning, som jeg vil
komme ind på nedenfor, men det kunne også tænkes at Mogens B. Lange havde været i USA og set,
at bøgerne og uddannelsessystemet måske ikke levede op til, hvad han havde forventet.
Amerikansk interesse i de naturvidenskabelige fag ses bl.a. udbredelsen amerikanske
produkter og tilbud til lærere. Man kan desuden se nærmere på de mange reklamer fra OEEC, USIS
og NATO, som bevidner, at der var interesse i at skabe et stærkt vestligt uddannelsessystem. I min
forskningsoversigt fremhævede jeg bl.a. Poul Villaumes afsnit i sin disputats om de ikke militære-
fronter, hvori han bl.a. skriver om NATOs informationsarbejde. Det informationsarbejde bærer i
den grad frugt i Gymnasieskolen. Der kan således tælles til hele syv store artikler om NATOs
videnskabelige aktiviteter. Lektor Hans Jørgen Helms artikel fra 1962 er en heraf, hvori han på seks
sider beretter om det gode samarbejde med NATO på den ikke-militære side. Artiklen er meget
oplysende om aktiviteter, således gennemgås grundlaget for det videnskabelige samarbejde,
stipendiemulighederne, forskningen generelt, sommerskoler, kurser i forskellige fag og andre
aktiviteter50 Artiklen er meget positiv og retter sig mod de naturvidenskabelige fagfolk i det danske
gymnasium.
Diskussionen om det danske gymnasium kontra den amerikanske High School
Der foregår under tiden i Gymnasieskolen en generel diskussion om den amerikanske High School,
bl.a. afført af en nordmand som mener, at den amerikanske skole har altså i løbet av 50 år utviklet
seg til å bli noe annet: masseoppdragelsesanstalter for teen-agers. 51
Denne norske diskurs
48 Gsk. 1958. s.455 49 Gsk. 1962 s.1043-1044 50 Gsk 1962 s.625-630 51 Gsk.1954. s.487
25
fortsætter, og flere danske gymnasielærere melder tilbage som værende meget enige - specielt i
frygten for et åbent gymnasium. Gymnasielærerne frygtede et niveaufald og kritiserede derfor den
amerikanske skole, som f.eks. her: (..) men nægtes kan det ikke, at systemet er irrationelt. Thi
undervisningen må i type og tempo tilrettelægges under hensyn til dem, der har sværest ved at følge
med, hvilket betyder, at de virkeligt egnede sidder og sløver, fordi de kun behøver at mobilisere et
minimum af opmærksomhed52 Denne kommentar skal ses i den kontekst, at flere gymnasielærere
argumenterede for en lignende gymnasieordning i Danmark – et progressivt gymnasium med
åbenhed og demokrati i centrum. Den kritiske holdning får ydermere større tilslutning i bladet fra
flere markante gymnasielektorer. Ydermere da ”Sputnikdebatten” rammer bladet – debattens
konklusion munder kort sagt ud i en kritik af de vestlige uddannelsessystemer. Denne kritik får også
nogle danske gymnasielærere til at sætte spørgsmålstegn ved den gradvist mere åbne skoleform: der
er artikler, hvor lærere taler direkte imod en åbning, artikler hvor lærere fremhæver det gode ved det
elitære system, men også artikler som belyser det russiske skolesystem komparativt med det
amerikanske. Lektor Erik Stahls artikel er et eksempel herpå, han skriver bl.a. i forbindelse med en
Khrustjev-tale, hvori Sovjetlederen fremlægger mulige ændringer af den russiske skole.: ”Mange
har sikkert undret sig over at dette skulle være nødvendigt. Nu gik det jo lige så godt. En hel verden
har i forundring over sovjetvidenskabens dristige fremskridt i udforskningen af kosmos.
Amerikanerne midt i alvorlige overvejelser, hvordan de skal likvidere russernes forspring i
uddannelsen af teknikere53 Dette citat opridser meget godt den førende forestilling anno 1959 i
Gymnasieskolen. Sovjet var foran USA og ikke mindst foran de vestlige systemer. Denne
forestilling fører til en øget analyseinteresse for det amerikanske skolesystem, hvori
Gymnasieskolen giver meget plads. Diskussionen drejer sig kort sagt om positive og negative sider
ved Gymnasiet kontra den amerikanske High School. Der diskuteres alt fra undervisning i
knallertkørsel til hvordan man styrker de klogeste børn og unge. Eric James påpeger:
”Nødvendigheden af at skabe en nation af forskelligartede racemæssige og sociale grupper har
især optaget det amerikanske skolevæsen; og den succes, som disse anstrengelser er blevet kronet
med, er den største undervisningsbedrift, der nogensinde er blevet øvet i noget land. (…) Det er
givet, at den uundgåeligt har ført til en sænkning af niveauet, mere til indprentning af sociale
færdigheder, hvoraf bilkørsel er et rabiat eksempel, end til det (…) Resultatet har været en
forsinkelse af den akademiske uddannelse, en forlængelse af universitetsstudierne. 54 Ovenstående
52 Gsk.1956. s.491 53 Gsk. 1959. s.341 54 Gsk. 1959. s.408-409
26
citat er dækkende for den samme undren fra danske gymnasielærere. De er vildt imponeret over den
amerikanske ”smeltedigel” på undervisningsområdet og den amerikanske skoles demokrati, men
samtidig frygter de, at lignende systemer i Danmark ville gå helt galt, hvilket giver sit afsmitte i
artiklerne fra 1959-1965. Der opstår samtidig delvist begrundet i sputnikdebatten, vurderinger af
den amerikanske High School, og det vestlige skolesystem generelt, en meget kritisk holdning til
det amerikanske skolesystem. I en artikel af en dansk gymnasielærer, som har været i USA med
titlen: Misforstået demokrati fremstår det tydeligt, hvad flere gymnasielærere tilslutter sig, nemlig
at: ”Helhedsindtrykket af det det amerikanske High School-system var, oprigtigt talt, ikke gunstigt.
Størstedelen af vore erfaringer står som advarende for ikke at sige afskrækkende eksempler på,
hvad udviklingen herhjemme kan føre til. Det virker paradoksalt, at vi bevæger os mod amerikanske
tilstande, mens amerikanerne ofte betragter vores system som bedre end deres. 55
Det som dette citat tyder på, at flere gymnasielærere har fået stillet til deres nysgerrighed i en sådan
grad, at de nu har set, at ”deres” eget system er bedre, og at man ikke skal nærme sig det
amerikanske. Men adjunkt Henning Bollerup, som er forfatter til ovenstående artikel, er nok lidt
mere kritisk end de fleste gymnasielærere, men peger klart på noget, de alle er forholdsvis enige om
- nemlig at USA står ringe i en international sammenhæng fordi: (…) de står ringest i prøver i
aritmetik, geografi og kendskab til berømte mænd. Men Amerika fører flot i fjernsynskiggen og tid
anvendt på telefonsamtaler! I Amerika går man ikke i skole om lørdagen, antallet af skoledage pr.
år er ca.180, vi har 240! 56
En klar tilkendegivelse på kritikken af den amerikanske skole. Her
refereres desuden til John Deweys filosofiske skoleideers indflydelse på det amerikanske
uddannelsessystem, men ikke med samme fascination som f.eks. Alva Myrdal i Sverige. Henning
Bollerup skriver: Deweys idé var, at skolen for barnet skulle reflektere livet lige så realt og vitalt
som det miljø, barnet kom fra, hjemmet og legepladsen. (…) ungerne fik tilladelse til at tage deres
dukker med i skolen. (…) skolen flød ud i alle mulige fag med omfattende valgfrihed for eleverne;
man tilbød dem et, ”Gargantua-smörgåsbord” af fag (…) fag som latin eller højere matematik var
ikke vælten: de savnede popularitet og umiddelbar anvendelighed57
. Selvfølgelig skal citatet her
tages med den psykoanalytiske vinkel, at Henning Bollerup er meget utilfreds med, hvad han har set
i USA grundet nogle personlige dårlige oplevelser med en amerikansk stat. Hans artikel er derfor
ikke dækkende for alle amerikanske stater uddannelsessystemer og danske gymnasielæreres
holdning, men han peger på nogle af de holdninger, fordomme og konkrete USA-billeder, som
55 Gsk. 1961. s.622-626 56 Gsk. 1961 57 Gsk.1961
27
figurerer i danske gymnasielæreres artikler og kommentarer. Henning Bollerup må ud fra sin
artikels karakteriseres som ”anti-americanizer”, hvilket ikke er unormalt for tiden, allerede i
1950erne ser intellektuelle meget kritisk på USA. Ingeborg Philipsen har i sin undersøgelse af den
kulturelle kolde krig i Danmark peget på det samme og skriver bl.a.: ”neutralism and anti-
americansim was still widespread, especially in intelelectual circles”.58. Jeg har fremhævet sidste
del af citatet. Det er meget passende for gymnasielærernes grundholdning. Gymnasielærernes
formand B. Baunsgaard er også et eksempel på en kritisk, men trods alt åben linie over for USA's
skolevæsen. I sin artikel til Gymnasieskolen i 1962 bemander han til ro, han er på dette tidspunkt i
USA, og anmelder efter opfordring det amerikanske skolevæsen. Han er kritisk, men siger ligeså, at
problemerne i USA er stærkt overvurderet. Han kommer endvidere med en opfordring til
kollegaerne om at være mere konstruktive i deres kritik.59 Dette blev fuldt op af en amerikansk
gæstelærer: Dr. Eugene Hinkston, hvis artikel er et svar til adjunkt Bollerups kritik. Han skriver
indledende: ”Jeg blev for kort tid siden gjort opmærksom på denne artikel, og da jeg har en
mistanke om, at andre lærere kunne have det samme indtryk tillader jeg mig at give en nærmere
forklaring på adjunkt Bollerups kritik”60Denne opfattelse af, at flertallet i begyndelse af 1960erne
ser med samme meget kritiske øjne på USA, er jeg enig i. Hans modargument mod Bollerups kritik
vil jeg ikke referere i detaljer, men kort sagt siger han, at amerikansk kultur og liv er mere åbent og
frit – altså demokratisk. Han slutter sin artikel med at modsige Bollerup: Adjunkt Bollerup
rapporterede om en ”revolution”, der er ved at finde sted i den amerikanske High School. Det er at
gøre en myg til en elefant. Efter sputnik øgede nogle high schools deres krav til fysik, (…). Disse
ændringer var imidlertid lokale, frivillige og ganske udramatiske.61Eugene Hinkstons artikel sætter
gang i flere artikler af amerikanske gæstelærere og af danske gymnasielærere, som har været i USA.
Disse må betegnes som americanizers. En af disse af Dr. C. Sharp Cook, som skriver: Ansvaret for
skolevæsnet i ligger hos delstaterne, og der er derfor store variationer mellem de forskellige skoler.
Forklaringen på, at meget alligevel er ens, er at finde i den historiske udvikling. For de fleste
indvandrere var problemerne af praktisk art. Derfor er det naturligt, at skolevæsnet blev oprettet
med henblik på praktisk undervisning. 62Det er denne forskellighed som de fleste amerikanske
gæstelærere sætter fokus på. De ser kort sagt mange ligheder mellem det danske system og det
58 Ingeborg Philipsen i: The Cultural Cold War in Western Europe: The Congress for Cultural Freedom in Denmark. s.241 59 Gsk. 1962 s.15 60 Gsk. 1962 s.41 61 Gsk.1962 s.44 62 Gsk. 1962 s.135
28
amerikanske, men der er desuden forskelle, som primært er grundet i, at der i USA er mere frihed
for den enkelte delstat, og at Danmark kun er en stat. Dr. C. Sharp Cook skriver ydermere en
opfordringer til danske gymnasielærere: ”(…) i Amerika er der en større procentdel af unge som får
”college preparatory” undervisning end unge i Danmark, (…) For at give Danmark den
nødvendige fleksibilitet i fremtiden, så det kan møde alle sine lignende behov, tror jeg, at Danmark
vil finde det nødvendigt at give flere mennesker en højere undervisning.63Om denne slutkommentar
er grunden til, at man i 1960erne ser en øgning af antallet af elever i gymnasiet er tvivlsomt, men
jeg kan se jf. Gymnasieskolen, at interessen for en revision af gymnasiet, er diskussionsemne
gennem en lang periode fra 1958-1970, hvori specielt det amerikanske og det svenske skolesystem
bruges komparativt med Danmarks.
Flere amerikanske gæstelærere fortsætter diskussionen i Gymnasieskolen. Indholdet er
generelt det samme som ovenstående, så jeg vil ikke referere det, men alene som fodnoten viser får
amerikanerne meget plads til at ytre sig og flere gymnasielærere viser også interesser for deres
ytring og kommenterer selv, derfor mener jeg, at en amerikanisering via Gymnasieskolen i den
forstand, at fokus på danske ændringer overbringes gennem en amerikansk diskurs for og imod
denne.64 På det organisatoriske plan argumenterer flere danske gymnasielærere desuden for, at de
ikke ønsker amerikanske forhold, da deres amerikanske kollegaer ikke har samme status, som de
har i Danmark. I USA må de ligefrem tage sommerjobs og kvinder er i flertal som undervisere.65 I
årene 1964-1968 er billedet som de foregående år, der skrives hverken mere eller mindre om USA,
men reklamebranchen gør sit indtog i Gymnasieskolen i denne periode også med alt fra reklamer på
flyrejser, biler og musik, som er primært Amerika-minded. Jeg vil skønne på, at stort set hvert
eneste nummer af Gymnasieskolen i denne periode har amerikansk indhold i form at diskussion,
annoncer, referater etc. Formen herfor er i den sene periode mere kritisk, hvilket kan hænge
sammen med Vietnamkrigen, men ydermere danske intellektuelles interesse for f.eks. Sovjet.
Man ser, at stort set hvert eneste indslag er kritisk over for USA som nation, men også
som skolesystem. Ligeledes formuleres der kritik af det danske system, adjunkt Peter Maaløe
skriver f.eks.: ”I disse år, hvor amerikansk påvirkning på godt og ondt i stigende grad sætter sit
præg på verden, intensiveres også ganske naturligt – og heldigvis – vore elevers kritiske interesse
for forholdene i Amerika”66
I forbindelse med engelskundervisningen mener han ikke, at USA's
63 Gsk. 1962 s.137 64 Gsk 1963 s. 153-156, 705-709, 747-749 65 Gsk. 1962, 254 og 1963 s.807-810 66 Gsk 1967 s.753
29
indflydelse er stor i forhold til lovgivningen: Jeg mener derfor, at den kulturelle orientering, der er
et naturligt led i engelskundervisningen, burde fordeles ligeligere mellem britiske og amerikanske
forhold (…) bestemmelserne åbner jo nu mulighed herfor, men mon ikke vor egen uddannelse er for
bundet af traditioner”. Gymnasielærerne og specielt engelsklærerne er ambivalente i forhold til
USA – de vil gerne undervise om USA i deres undervisning, men det må ikke gå ud over deres fine
britiske engelsk, som ifølge Peter Maaløe er bundet af traditioner. Det skal også siges, at Peter
Maaløe faktisk havde været i USA, som en del af det Fulbright finansierede program ”American
Civilization Program” og derfor rejser problematikken som flere gymnasielærere rejste over 10 år
tidligere. Resten af hans artikel er en analyse af det amerikanske skolesystem. Han analyserer dette
med en rød tråd startende fra John Dewey frem til Sputnik, hvor den store diskussion om en
eventuel revision af den amerikanske High School og de vestlige uddannelsessystemer begyndte.
Konklusionen fra Peter Maaløe er, at der er brug for ændring både i Danmark og USA.
Gymnasieskolen fra 1968-1971 er præget af en strukturdiskussion om ændringer af
Gymnasiet, som bl.a. Peter Maaløe efterlyste, men desuden præget af, at man gerne vil se tingene
fra flere sider, hvilket medfører, at Sovjet får mere plads end tidligere. Man er heller ikke bleg for at
bringe artikler af gymnasielærere som skriver positivt hjem fra Sovjet om deres skolesystem. Sovjet
fremhæves til tider som et skolesystem fyldt med succes og gode skoleformer – måske ikke så
demokratiske som de vestlige, men de kan skabe ”kloge hoveder”, hvilket for flere gymnasielærere
er det vigtigste mål. USA fylder ikke så meget i debatten som tidligere i denne periode, forklaringen
herpå, kan være at gymnasielærerne er mætte, eller at de modtager rigeligt information om USA via
øvrige medier, tidsskrifter og bøger. De fleste indlæg om USA er referater fra kurser og seminarer
som lærerne har været på, hvor de for det meste roser den gode beværtning og de gode åbne
diskussioner.
30
Konklusion
Jeg ville undersøge i hvilken grad man kunne tale om en amerikanisering af det danske gymnasium
fra 1953-1971, det har jeg nu undersøgt og mener klart, at man i høj grad kan tale om en
amerikanisering ud fra mine amerikaniseringskriterier. Det kan man fordi man bl.a. ser den danske
stat ændrer så meget i de danske gymnasielove, at det ikke kan undgå at undre, hvorfor ændringerne
lægger meget tæt op af USA's system, herunder skal det desuden bemærkes, at fagenes udvikling
peger i retningen mod amerikanisering og en internationalisering, som er præget af USA jf. Harry
Haues kommentar om det danske gymnasium blev meget internationalt påvirket, specielt fra USA.
Denne påvirkning skal ydermere ses i den kontekst, at flere og flere amerikanske initiativer i form
af kurser, seminarer og direkte i form af amerikanske gæstelærere ikke kan have undgået at have sat
sig fast i hovedet på specielt de danske gymnasielærere, i alt fald ser jeg, specielt mht. 1950erne, en
markant stigning i artikler i Gymnasieskolen om USA og deres skoleform. Nogle vil måske efter at
have gennemlæst denne undersøgelse mene, at de danske gymnasielæreres tolkning og brug af USA
var meget præget af fordomme, som specielt var af negativt præg, men det kan ikke ændre på, at
interessen for amerikansk skolevæsen, kultur, samfund og livsstil generelt gør, at USA er på mange
intellektuelles dagsordner. Endvidere kan man karakteriser gymnasiets udvikling, som meget
inspireret fra amerikansk side, i alt fald i åbenhed og demokrati at det så ikke fører til
bilkørselsundervisning i gymnasiet er en anden sag, men det fører i alt fald til, at man, selvfølgelig
grundet det samfundsmæssige krav, ser en stigning i antallet af elever i det danske gymnasium,
konklusionen herpå er ifølge Haue et massegymnasium, men med andre krav end de amerikanske,
hvis systemer det må siges, at være svært generelt at sammenligne med det danske, grundet det
argument, som flere amerikanske gæstelærere rejser, at det ikke er den amerikanske føderale stat,
som beslutter skolernes struktur, men forholdsvist delstaterne selv, men alligevel er det amerikanske
skolesystem og diskussionen herom en inspirationskilde for Danmark. Når jeg så i graden af
amerikanisering af det danske gymnasium peger på en høj grad, ser jeg altså bort fra f.eks. at trods
det, at ændringer i engelskfaget formål – at disse ikke blev implementeret jf. Nils Arne Sørensens
og Klaus Petersens undersøgelse – ja så var der tale om en klar ændring, som faktisk medførte, at
man flere og flere steder brugte amerikanske tekster; talte om amerikansk kultur og ikke mindst
lærte om amerikanske forhold. Det er selvfølgelig klart, at det her må siges at være de såkaldte
americanizers, som spillede en stor rolle – denne kulturelle transfer gjorde måske, at deres kollegaer
og deres medlemsblad – Gymnasieskolen satte mere fokus på amerikanske forhold, ideer og kultur,
31
hvilket gør, at man mere og mere indarbejder disse, dog med det in mente, at det er den danske
tolkning af USA, og ikke den rene vare. Denne rolle er naturligvis stigende i den grad, at den
engelsk ambassades aktiviteter dæmpes, og den amerikanske ambassades og dets organer langsomt
overtager. Det modtages generelt meget positivt mellem 1953-1958, hvorefter sputnikdebatten
rammer Gymnasieskolen i forskellige grader. Flere peger på en rød tråd fra John Deweys
progressive uddannelsestanker, som fører til Sputnikdebatten i specielt negativ form i
Gymnasieskolen. 1960ernes amerikanisering finder specielt sted med den reelle implementering af
amerikansk undervisningsmateriale, ideer og ikke mindst gymnasiets udvikling, som i min
undersøgelse slutter i det år, hvor gymnasiet ændres igen (1971).
Det jeg så slutteligt vil diskutere og sætte spørgsmålstegn ved, er så selve begrebet
amerikanisering. Det kunne muligvis problematiseres i min pilotundersøgelse, hvor det flere steder
måske var mere dækkende med begreberne globalisering, internationalisering eller kapitalisme, dog
vil jeg mene, at globaliseringsbegrebet, for alvor først gør sig gældende efter min
undersøgelsesperiode. Men der er ingen tvivl om, at hele amerikaniseringsbegrebet er underlagt et
internationaliseringsbegreb, som dog i de fleste tilfælde viser sig, at være så meget USA-præget, at
jeg i alt fald for min undersøgelse mener, at amerikanisering er mere dækkende. Det danske
samfunds intellektuelle forsøgte at stå imod en amerikanisering, men min undersøgelse viser, at de
ikke kunne så for dette pres; specielt i denne kontekst – spillede samfundsudviklingen en stor rolle -
at deres interesse for USA var så stor, at de ville vide mere om USA - og det førte bare med sig, at
flere og flere intellektuelle fik denne interesse, som førte til at det danske gymnasium også i
stigende grad lå under kulturelt indflydelse fra USA og gradvist blev amerikaniseret til et dansk
massegymnasium.
32
Forskningslitteratur og kilder
Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne: en undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk
gymnasieundervisning 1775-2000, Syddansk Universitets forlag 2003
Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen: Americanization and Anti-Americanization in Denmark
Kerstin W. Shands, Rolf Lundén, Dagblank red.: Notions of Amerika – Swedish Perspectives.
Poul Villaume: Post-Cold War Historiography in Denmark, s.18-41 i: ”T.B. Olesen, (red.), The
Cold War and the Nordic Countries, USD Press, 2004
Poul Villaume: Allieret med forbehold, Eirene, 1995
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Redaktion: Olaf Olsen: Bind 14. Landet blev by. 1950-
1970. Af Henrik S. Nissen. København: Gyldendal, 1988-1991
Volker Berghahn: Conceptualizing the American impact on Germany s. 271-279
Marianne Rostgaard: “Kampen om sjælene”. Dansk Marshall publicity 1948-1950. Historie 2002.
bd.2. s.257-279
Ingeborg Philipsen i: The Cultural Cold War in Western Europe: The Congress for Cultural
Freedom in Denmark. s.241
Kilder
Gymnasieskolen: Årgang 1953-1971
Annual Reports og semi-annual reports:
Semi-Annual Evaluation Report for Period December 1, 1952 to May 31, 1953
33
USIS Country Plan – Denmark: 30/6-1953
Bekendtgørelser, anmodninger og betænkninger fra 1953 til 1971.