det danske energiforlig – og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen

Det danske energiforlig – og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen

Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd AKB – Kølebranchens årsmøde den 16.11.12

• Forliget er indgået den 22.3.12 af alle Folketingets parter minus LA

• Aftalen dækker perioden 2012 til 2020

• Årlig status for aftale nye initiativer og realiserede besparelser

• Parterne mødes i 2015 for at drøfte videreførsel af initiativer og finansiering

• Drøftelser af fortsættelse af aftalen skal ske senest i 2018

Det Økologiske Råd

Energiaftalen

AKB – Kølebranchens årsmøde den 16.11.12

• Godt 35 % VE i Danmark i 2020

• Knap 50 % af det danske el-forbrug i 2020 vil komme fra vind

• 34 % reduktion i udslip af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990

• 12 % reduktion af bruttoenergiforbrug i 2020 i forhold til 2006, som nås via omstilling til VE og energispareindsats

• Endeligt energiforbrug reduceres med ca. 7 % i forhold til 2010

• Beregnet plus på 6 – 8.000 jobs årligt fra 2014 til 2020


Virkning



Lavere energiforbrug

Kilde: Klima, energi og bygningsministeriet 2012


• Energiselskabernes energispareforpligtelse øges til 10,7 PJ i 2013/14 og til 12,2 PJ fra 2015 til 2020 svarende til en forhøjelse med 75 % og 100 % i forhold til dagens forpligtelse

• Endelig aftale er lige indgået. Aftalen inddrager nye spareområder og overskydende besparelser kan overføres


Energiselskabernes spareforpligtelse


• ”Videncenter for energibesparelser i bygninger” videreføres

• Der gennemføres en energisparepakke, som skal sikre energibesparelser i udlejningsbyggeri – inkl. mulighed for lejeforhøjelser ud fra totaløkonomiberegning, grøn byfornyelse, forhåndsgodkendelser m.v. (Der er indgået politisk aftale herom)


Energieffektivitet


• Ny havvind på Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW)

• Kystnære havmøller (500 MW) frem til 2020

• Landvindmøller opstilles på 1.800 MW (1.300 MW nedtages)

• Der lægges loft over tilskuddet til landvind på 58 øre/kWh

• De fire elementer i VE-loven evalueres i første halvdel af 2013

• Der regnes med 70 øre/ kWh for kystmøllerne


Vindkraft


Behov for fleksibilitet og Smart Grid


Behov for udjævning af ”kogespids”

Kapacitets

problemer i el-nettet

Svingende produktion fra vind

Optimering af fjernvarme efter maks. effekt


• Der udarbejdes en strategi for Smart Grid i Danmark (Version 2.0 fra arbejdsgruppen er lige kommet)

• Ret snævert sammensat arbejdsgruppe med fokus på el

• Der søges indgået aftale med netselskaberne om timemålere

• Timemålere er dog ikke en betingelse for at anvende fleksibilitet til regulering og balancering i energisystemet


Smarte el-net


Fleksibilitet

• Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger – og gøre energisystemet billigere

• Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling – f.eks. med faseskiftende materialer

• Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK

• Men vi mangler prissignalet for fleksibilitet på markedet


Fleksibilitet

• Vi mangler en markedsmodel, hvor de små fleksibiliteter kan samles og anvendes f.eks. af de balanceansvarlige el-selskaber eller af andre kommercielle aktører

• Vi ser også kommuner planlægge efter en reduceret CO2 påvirkning lokalt – hvilket ind i mellem giver initiativer, som modarbejder behovet for fleksibilitet

• Vi mangler rigtig meget en overordnet integreret energiplanlægning, som giver retningslinjer for kommunernes strategiske energiplanlægning

• Desværre forventes denne først med udgangen af 2013


Fremtidige energipriser

• Meget mere VE i el-sektoren vil medføre svingende priser

• Fjernvarmen vil ikke længere få leveret så meget spildvarme

• Fjernvarmen vil have behov for selv at ”lave” varme – hvilket er let og billigt om sommeren, hvor behovet er lille og sværere og dyrere om vinteren, hvor behovet er stort

• Både fjernvarme og el vil formentlig blive prissat, så anvendelse, når der er rigeligt, når det blæser og solen skinner bliver billigere, og anvendelse, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner om vinteren bliver meget dyrere

• Lagringsmuligheder og fleksibilitet vil have en stigende værdi


Muligheder for kølebranchen

• Kulde er en god lagermulighed for ”rigelig” el

• Store fryse- og kølelagre kan afkøles lidt ekstra ved ”rigelig” og billig el – og herved undlade at bruge el, når det ikke blæser og prisen for el er høj

• Supermarkeder kan regulere køl og frys efter prissignal

• Køleskabe og frysere kan ”overkøle” – og der er i hvert fald ingen grund til at de køler eller fryser i forbrugsspidstimerne

• Nattekøling kan anvendes – individuelle ventilationssystemer øger mulighed for at køle, når el-prisen er lav

• Køling kan foretages eller undlades efter markedspris på regulering


Ud med oliefyrene

• Fra 2013 må der ikke installeres olie- eller naturgasfyr i nye bygninger

• Fra 2016 må der ikke længere installeres oliefyr i eksisterende bygninger, hvor der er mulighed for tilslutning til kollektiv forsyning med fjernvarme eller naturgas

• Der er afsat en pulje på 42 mio. over tre år til omlægning fra olie- og naturgasfyr til vedvarende energi


• De kan levere fleksibel drift til energisystemet

• De bør aldrig køre i ”kogespidsen”

• De skal helst have varmelager

• De kan styres med næsten samme logistik som opladning af el-biler

• Funktionen afventer et marked og markedsaktører for levering af små fleksibiliteter til el-nettet

• Der er i finansloven vedtaget en stor nedsættelse af el-afgiften for el til varme i beboelsesejendomme (både el-varme og varmepumper)


Små varmepumper


• Der ændres i varmeforsyningsloven, så frivillige aftaler mellem el- og varmeside kan indgås (er sket)

• Varme til proces undtages fra dette, hvilket betyder, at økonomien i omlægning af Fynsværket er svag

• Nødlidende barmarksværker får lov til små biomassefyrede kedler

• 100 mio. kr. over 4 år til udvikling af nye VE-teknologier, som sol og bølger + andre 25 mio. kr. til bølgekraft

• 35 mio. kr. til f.eks. geotermi og store varmepumper


Kraftvarme, fjernvarme og biomasse


• Store varmepumper vil være en af løsningerne for både el og varmesiden i situationer med rigelig el fra vind

• Store varmepumper kan udnytte fjernvarmens muligheder til at lagre energi i form af varmt vand

• Der er ikke nok perioder for øjeblikket til, at der er økonomi i store varmepumper – der er kun installeret ”dyppekogere”

• Der er behov for forsøg med drift af store varmepumper, så vi er klar, når økonomien ved at levere fleksibilitet og lagring med de store varmepumper kommer


Store varmepumper


• Der skal udarbejdes en strategi for anvendelse af sol-energi

• Efter voldsom strid er der indgået en dårlig aftale om solcellerne

• De nye regler vil formentlig stoppe udbygning af små solcelle-anlæg, men give mulighed for de store

• Striden går på om sol på egen matrikel kan udnyttes til varme og el-besparelser (med tab af statsligt afgiftsprovenu til følge)

• Eller om El produceret fra solen via solceller skal have en betydeligt lavere afregningspris ved eksport til nettet end for import fra nettet, når der ikke er samtidighed i forbruget i timen


Strategi for solenergi


• Pulje på 250 mio. kr. i 2012 og derefter årligt 500 mio. kr. til at fremme energieffektiv anvendelse af VE i proces i erhverv

• Skal indtænke energieffektivitet ved omlægning og skal spille intelligent sammen med energisystemet

• Tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 – 2020 til fastholdelse og fremme af industriel kraftvarme i industri og gartnerier


Mere VE i erhverv


• Øger den eksisterende støtte til biogas – risiko for majs blev afmonteret i sidste øjeblik

• Muligheder for anvendelse af biogas i naturgasnettet til proces eller transport gøres attraktive med nye tilskud

• Anlægsstøtten forøges fra 20 % til 30 %

• Nedsætte task-force til at understøtte eks. initiativer og foreslå nye, hvis der ikke er de fornødne fremskridt i 2012 og 2013


Biogas


• Strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-bil m.v. – Puljemidler drøftes nu, strategi drøftes i 2013

• Ladestandere til el-biler og infrastruktur til brint og gas i tung transport støttes med 70 mio. kr.

• Iblanding af 10 % biobrændstoffer i 2020


El og biomasse i transport


• Energiselskabernes øgede indsats finansieres via tarifferne

• VE til el og gasnettet støttes via PSO

• Ny forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme til at dække tilskud til biogas, industriel kraftvarme, VE i erhverv samt provenutab fra mindsket brug af fossile brændsler

• Energiafgifter til el og gas til proces lempes for at fastholde erhvervslivets konkurrenceevne

• En række effektiviseringer gennemføres til 1,8 mia. kr.


Finansiering



Analyser og kommissorier m.v.


• Vedtaget i finansloven for 2012 – og er ikke en del af Energiforliget

• Afsætter 500 mio. kr. om året i 2013 og 2014

• ”Erstatter” bolig-job ordningen, som kostede 1,8 mia. kr.

• Planlagt fokus på klimaskærm og dybere renoveringer – de svære og dybe ting, som energiselskaberne dårligt løfter

• Droppet med finanslov 2013


Energirenoveringstilskudspuljen


• Der er nedsat 6 arbejdsgrupper:

• En-familiehuse

• Etageboliger

• Offentlige bygninger

• Erhvervsbyggeri

• Finansiering

• Innovation

• Arbejdet er i gang – men ganske svært at se et resultat, som flytter væsentlig, når der ikke må foreslås initiativer, som koster penge


Strategi for energirenovering


• Potentialer og fremskrivninger for alle typer af biomasse

• Centrale teknologier til konvertering – teknologisk stade, omkostninger og energieffektivitet

• Bæredygtighed af forskellige typer af produktion af biomasse

• Fremskrivning af anvendelsen af bioenergi

• Er der de rette rammevilkår og virkemidler hertil?

• EU kriterier for bæredygtighed


Analyse af bioenergi


• Screening gennemført

• To modeller fremlagt – 1: udbud og 2: fast pris

• Developere med ”tilbudspligt” til lokale aktører eller 100 % baseret på lokale aktører med kommunerne i fokus

• Ikke nødvendigvis samme model for alle kystmøller

• Model for kystmøller skulle have været besluttet i august


Model for kystmøller


• Dybtgående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor

• Sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse

• Arbejdsgruppe er nedsat – 2. møde blev holdt i tirsdags

• Må IKKE foreslå afgiftsomlægninger

• Afsluttes i 2014 – delområder kan afsluttes hurtigere


El-reguleringseftersyn


• Undersøge tilskuds- og afgiftssystemet for at vurdere behovet for justeringer – igangsættes 2013

• Sikre, at det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæssige incitamenter til omstilling til et grønt og fleksibelt energisystem

• Andre analyser IKKE må indeholde dette element

• Afgørende vigtigt at afgifter og tariffer bringes til at sende et positivt prissignal for levering af fleksibilitet


Ændringer i afgifter og tariffer


• Informations- og kampagneaktiviteter flyttes til energiselskaberne - resten til Energistyrelsen

• Go’ Energi mærket – produktliste med top 10 tilgang for varmepumper (og måske LED-belysning og solceller)

• Håndværkerlisten

• Kortlægning i gang – forslag skulle have været fremlagt i juni


Go’ Energi’s opgaver efter nedlæggelse


• Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning – inden 2013

• Anvendelse af gasinfrastrukturen i overgangsfase og når biogas og anden VE-gas tager over inkl. EE – inden udgangen af 2013

• Udbygning af udvekslingsforbindelser (med udlandet)

• Bedre udnyttelse af overskudsvarme

• Strategisk energiplanlægning og EE – kommunernes rolle 2013-15


Yderligere analyser


Tak for opmærksomheder – og tålmodigheden

Søren Dyck-Madsen


[email protected]


mailto:[email protected]

det danske energiforlig – og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen

Documents