det almene gymnasium i tal - danske gymnasier€¦ · figur 4: 9. og 10. klasseselevers tilmelding...

Det almene gymnasium i tal

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Uddannelsesinstitutionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvor mange er de? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Skolestørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Lærer/elevratio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

De almengymnasiale studenter - før, under og efter . . . . . . . . . . . . . . 6

Det almene gymnasium som det foretrukne valg . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvem er de? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 0

Studieretninger - muligheden for at kombinere interesser

og hensynet til karrieremuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2

Gennemførelse - når de først er startet, bliver de . . . . . . . . . . . . 1 4

Studentereksamen - et godt springbræt

for videre uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 6

Overgang til videre uddannelse - en verden af muligheder . . . 1 8

Økonomi og personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2

Omsætning og resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2

Årsværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 6

Det aLmene GymnaSIUm I taL 3

Forord

Gymnasieskolernes Rektorforening har et

fortsat fokus på at tilvejebringe viden og

dokumentation som grundlag for forenin-

gens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk

interesse i og ønske om, at den offentlige

og politiske debat om gymnasierne og de-

res vilkår baserer sig på solid viden om og

dokumentation af sektorens aktiviteter.

Rektorforeningen præsenterer derfor i

denne publikation en række fakta og nøg-

letal, som giver et samlet billede af de al-

mene gymnasiers aktiviteter, vilkår og re-

sultater. Konklusionen er klar. Det almene

gymnasium har formået at opretholde en

uddannelse af høj kvalitet samt fastholde

dette billede hos ungdomsårgang efter

ungdomsårgang.

Publikationen er udarbejdet af sekreta-

riatet for Gymnasieskolernes Rektorfor-

ening i sommeren 2012 og er baseret på

offentligt tilgængelige data fra forskellige

databaser.

Tallene dokumenterer en uddannelses-

succes. De seneste år er optaget på vore

uddannelser steget mærkbart. Vi har en

stor frekvensfremgang og er uden sam-

menligning den ungdomsuddannelse, der

bidrager mest til at opfylde de politiske

målsætninger om, at 95 procent af en

ungdomsårgang skal have en ungdomsud-

dannelse og 60 procent en videregående

uddannelse.

Vi gør det samtidig godt. Gennemførelses -

procenten er høj og vi er den primære

leverandør af studerende - og fagligt

dygtige studerende vel at mærke - til de

videregående uddannelser.

Lad tallene skabe klarhed i den uddannel-

sespolitiske debat.

God læselyst!

Jens Boe NielsenFormand

Gymnasieskolernes Rektorforening

4 Det aLmene GymnaSIUm I taL

Figur 1: antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2012

Kilde: UNI*C databank [FTU]

UddannelsesinstitutionerneDe almengymnasiale ungdomsuddannel-

ser - stx og hf samt den internationale

stx-uddannelse, International Baccalau-

reate (IB) - udgør sammen med højere

handelseksamen (hhx) og højere teknisk

eksamen (htx) udbuddet af gymnasiale

ungdomsuddannelser i Danmark. De al-

mene gymnasieuddannelser foregår på de

danske gymnasieskoler og VUC centre. De

gymnasiale ungdomsuddannelser indtager

en central placering i det danske uddan-

nelsessystem mellem folkeskolen og de

videregående uddannelser. Uddannelserne

tiltrækker et bredt udsnit af unge og – for

hf’s vedkommende – også voksne.

Hvor mange er de?I Danmark er der i alt 166 uddannelsesin-

stitutioner, der udbyder stx, hf1 og/eller

IB. Langt de fleste af disse er offentlige in-

stitutioner – nemlig 147. 19 institutioner

er private.

138 af uddannelsesinstitutionerne udby-

der den 3-årige stx gymnasieuddannelse.

En del af disse udbyder ligeledes den 2-åri-

ge hf-uddannelse og den 3-årige IB. I alt er

der 93 uddannelsesinstitutioner, der udby-

der hf-uddannelsen, og 12 uddannelses-

institutioner der udbyder IB-uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt

ud over landet og sikrer således, at der er

et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af

landet.

1 Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt.


Figur 2: andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2010

Kilde: UNI*C databank [EAK]

Figur 3: andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2010


Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de

danske gymnasieskoler. Dette skyldes til

dels ønsket om også at have alment gym-

nasieudbud i tyndt befolkede områder

og dels ønsket om at etablere udbud, der

matcher forskellige unges forskelligartede

interesser og uddannelsesønsker. Diversi-

tet i størrelse og profil er med til at sikre,

at der er et tilbud, der passer til alle unge.

Særligt størrelsen på de institutioner, der

har stx-uddannelsen, varierer meget, set

ud fra antallet af stx-elever på skolen. Der

var i 2010 i alt 9 gymnasieskoler (sva-

rende til 7 procent), der havde 200 stx-

elever eller derunder, og 7 skoler (sva-

rende til 5 procent) der havde over 1000

stx-elever.

Variationen er ikke helt så markant på hf-

området. Der er generelt færre hf-elever

og hovedparten af de skoler, der udbyder

hf-uddannelsen, havde mellem 100 og

200 hf-elever


tabel 1: antal årselever pr. årsværk brugt til undervisningens gennemførelse i perioden 2008-102

2008 2009 2010

Gennemsnitlig lærer/ elevratio 9,8 10,0 10,2

Skole med højeste lærer/ elevratio 13,5 12,3 13,1

Skole med laveste lærer/ elevratio 7,5 8,0 8,0

Kilde: Regnskabsportalen

Lærer/elevratioPå de almengymnasiale ungdomsuddan-

nelser forudsættes en stor del af læringen

at foregå i den tid, eleverne følger under-

visningen på skolen og i de øvrige lærer-

styrede aktiviteter. På gymnasieskolerne

har eleverne generelt stor mulighed for

at suge læring til sig fra lærerne. I 2010

var antallet af elever pr. lærer (lærer/

elevratio) 10,2 på de almengymnasiale

ungdomsuddannelsesinstitutioner. Lærer/

elevrationen på de almengymnasiale ung-

domsuddannelsesinstitutioner har været

forholdsvis stabil i de seneste år.

De almengymnasiale studenter - før, under og efterFlere og flere unge har efter grundskolen

det almene gymnasium som det foretrukne

valg af ungdomsuddannelse. I takt med at

de almengymnasiale ungdomsuddannelser

er vokset voldsomt i volumen, rummer ud-

dannelserne nu en bredere vifte af elever

med mange forskellige kompetencer og

interesser. Gymnasieskolen har bevæget

sig væk fra at være en eliteskole for de få,

til nu at være en tidssvarende uddannel-

sesinstitution for de mange, der ønsker at

udnytte og udvikle deres potentialer til

gavn for dem selv og til gavn for samfundet

- et samfund der stiller stadig større krav til

befolkningens uddannelsesniveau og der-

med også til bredden i uddannelserne.

I det følgende præsenteres, hvor mange

og hvem det almene gymnasiums elever

er, samt hvordan deres kompetencer ud-

vikles og udnyttes i og efter det almene

gymnasium.

2 I denne opgørelse indgår kun de offentlige gymnasier.


Det almene gymnasium som det foretrukne valgansøgerneFlere og flere ønsker efter grundskolen at

starte direkte på en almengymnasial ung-

domsuddannelse. Stigningen i ansøgertallet

fra grundskolen til både stx- og hf-uddan-

nelsen har været stabil gennem de sidste

seks år. Ansøgertallet til stx-uddannelsen

er nu i år helt oppe på 31.373. Det vil sige

en stigning fra 2007-2012 på 23 procent.

For hf er stigningen på hele 87 procent.

Dette svarer til at 46 procent af de, der

forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2012,

søgte ind på stx-uddannelsen. Tilsvaren-

de valgte 6 procent af afgangseleverne

i grundskolen i 2012 at søge ind på hf-

uddannelsen. Halvdelen af de, der forlader

grundskolen i dag, vurderer altså, at en

almengymnasial ungdomsuddannelse er

den bedste uddannelsesmæssige investe-

ring for dem.

96 procent af stx-ansøgerne i 2012 var

alle erklæret uddannelsesparate på ansøg-

ningstidspunktet og blev dermed direkte

optaget. Der er således et godt match

mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og

de kompetencekrav, der er til optaget på

denne gymnasiale ungdomsuddannelse.

For hf er det ikke muligt at foretage en

tilsvarende retvisende opgørelse, da en

stor del af ansøgerne til hf ikke kommer

direkte fra grundskolen og derfor ikke ud-

dannelsesparathedsvurderes af Ungdom-

mens Uddannelsesvejledning. Det kan dog

konstateres, at andelen af uddannelsespa-

rate er lavere for hf end for stx. Hf-uddan-

nelsen har imidlertid en bredere funktion

og målgruppe end stx. Hf tjener mange ud-

dannelses- og beskæftigelsespolitiske mål

som henholdsvis ’first choice’, ’sweeper’,

’second chance’, den hurtige vej, den mål-

rettede vej. Formodentlig giver dette sig til

udtryk i en højere procentdel af ansøgerne,

der ikke vurderes uddannelsesparate.

Figur 4: 9. og 10. klasseselevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 2007-2012

Kilde: UNI*C databank [FTU]

*Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien og da

flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare.


De der påbegynder28.917 personer var pr. 30. september

2010 påbegyndt en stx-uddannelse og

7.506 var påbegyndt en hf-uddannelse.3

Når man undersøger, hvor mange der be-

gynder på en gymnasial ungdomsuddan-

nelse, taler man som oftest om gymna-

siefrekvensen.4

Gymnasiefrekvensen defineres her som

den andel af en afgangsårgang, der påbe-

gynder 1. år på en gymnasial ungdomsud-

dannelse 27 måneder (2 år og en som-

merferie) efter afslutning af grundskolen.

Gymnasiefrekvensen for stx er i følge

denne definition 34 procent og for hf 7

procent.5

Med en så stor andel af de unge i de al-

mengymnasiale ungdomsuddannelser er

gymnasieskolerne blevet en endnu mere

markant og afgørende spiller i arbejdet

med at nå de politiske målsætninger om

en veluddannet befolkning.

Figur 5: tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 2007-2010

Kilde: UNI*C databank [EAK] *Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9)

3 Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes givetvis både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor.

4 Gymnasiefrekvensen er af Undervisningsministeriet defineret som den andel af en ungdomsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse. Gymnasie- frekvensen er en størrelse som kan variere henover hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis påbegynder den gymnasiale ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen. Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden.

5 Kilde: UNI*C databank [EOU]


De der er i gangDa tilgangen til de almengymnasiale ung-

domsuddannelser har været konstant sti-

gende i en lang periode, er der også en

konstant stigning i antallet af unge, der

er i gang med at tage en stx- eller hf-ud-

dannelse. Over en 4-årig periode (2007-

2010) er antallet af unge, der er i gang

med en stx-uddannelse, steget med over

10.000 personer på landsplan. Dette sva-

rer til en stigning på 14 procent. I samme

periode har hf-uddannelsen oplevet en

endnu større procentvis stigning i antallet

af unge, der er i gang med en hf. Stignin-

gen for hf-uddannelsen fra 2007-2010

er på 34 procent. Der er således tale om

en stadig stigende aktivitetsvækst over en

længere periode. Ekspansion er generelt

ikke en nem opgave, men gymnasiesko-

lerne har bevist, at de kan varetage opga-

ven på en professionel og forsvarlig måde,

og har dermed udfyldt og udfylder fortsat

deres samfundsmæssige rolle.

Figur 6: Udviklingen i bestanden af elever i de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 2007-2010



Hvem er de?Som vist tidligere er de mange, og de bliver

flere! Den typiske stx-elev er en pige på

16,6 år af dansk herkomst med 8 eller der-

over i karaktergennemsnit fra grundskolen.

Den typiske hf-elev er en pige på 19 år af

dansk herkomst med mellem 4,1 og 7 i ka-

raktergennemsnit fra grundskolen.

Både på hf- og stx-uddannelsen er der

en større tilgang af piger end drenge. På

stx-uddannelsen har kønsfordeling for

de elever, der starter på gymnasiet, væ-

ret stabil over en årrække, hvorimod der

på hf-uddannelsen er kommet en større

procentvis tilgang af mandlige elever in-

den for de seneste år. Generelt gælder det

desuden, at pigerne klarer sig bedst hvad

angår karakterniveau ved studentereksa-

men6 og gennemførelsesprocent7.

Hovedparten af de, der påbegynder stx-

og hf-uddannelsen, har etnisk dansk her-

komst. På stx gælder dette for 90 procent

og på hf 89 procent. På landsplan udgør

indvandrere og efterkommere i alt 10,5

procent. Elevskaren på de almengymna-

siale ungdomsuddannelser afspejler såle-

des det omkringliggende samfund.

Der er en markant forskel på, hvilket

karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-

eleverne har med sig fra grundskolen. Der

er meget få stx-elever, der har under 4

i karaktergennemsnit fra grundskolen.

Billedet for hf-eleverne er noget ander-

ledes, idet 16 procent af hf-eleverne har

karaktergennemsnittet 4 eller derunder i

grundskolen.

6 Pigerne får i gennemsnit 0,3 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf er der ingen forskel på kønnene. Kilde: UNI*C databank [KGY]7 Pigernes gennemførelsesprocent ligger 3 procentpoint over drengenes på stx og 4 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: UNI*C databank [EAK]


Figur 7: tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser, fordelt på karakterer i grundskolen i 2010



Studieretninger – muligheden for at kombinere interesser og hensynet til karrieremuligheder Efter gymnasiereformen i 2005 er stx-

gymnasiet blevet et studieretningsgym-

nasium, hvor hver studieretning indeholder

tre studieretningsfag plus de obligatoriske

fag. Ved tilmeldingen til stx-uddannelsen,

skal ansøgerne beslutte sig for en af de

udbudte studieretninger. Således tones

stx-studentereksamen efter elevernes

interesser og ønsker. Med indførelsen af

stx som et studieretningsgymnasiet har

den enkelte elev fået større mulighed end

tidligere for at vælge mellem et bredt ud-

bud af fag, der matcher interesser og krav

til drømmestudiet blandt de videregående

uddannelser. Dette er vigtigt set i lyset

af de politiske målsætninger om, at 60

procent af en ungdomsårgang skal have

en videregående uddannelse og heraf 25

procent en lang videregående uddannelse.

Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B) er

den fagkombination, som sammen med

Engelsk (A) og Historie, giver adgang til

stort set samtlige videregående uddan-

nelser.

Der er sket en tydelig stigning i antallet af

stx-studenter, der har de fag, der åbner

flest døre til de videregående uddannelser.


Figur 8: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauerne: matematik (a), Fysik (B) og Kemi (B) i perioden 2005-2010

Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser

Figur 9: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauet a i engelsk i perioden 2005-2010

Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser


Gennemførelse - når de først er startet, bliver deGenerelt er de almene gymnasieuddan-

nelser kendetegnet ved en høj gennemfø-

relsesprocent, særligt set i forhold til an-

dre uddannelser – ungdomsuddannelser

såvel som videregående uddannelser.

På stx-uddannelsen har gennemførelses-

procenten ligget stabilt - med en svag

stigning. Succesen bliver ikke mindre af,

at antallet af unge, der påbegynder stx-

uddannelsen, samtidig er steget markant.

Gymnasieskolerne har i takt med stig-

ningen i antallet af elever indført en lang

række fastholdelsesinitiativer, der sam-

men med uddannelsens generelle kvalitet

sikrer et lavt frafald. Gennemførelses-

procenten lå i 2010 på 87 procent for

stx-uddannelsen og 78 procent for hf-

uddannelsen.

Nævnte gennemførelsesprocenter ta-

ger dog ikke højde for de elever, der har

foretaget omvalg af ungdomsuddannelse.

I Rektorforeningens frafaldsundersøgelse

fra 20118 konstateres, at det kun er 16

procent stx-elever, der ikke har gen-

nemført fire år efter, de påbegyndte ud-

dannelsen. De stx-elever, der falder fra,

fortsætter typisk på en anden ungdoms-

uddannelse. Således er kun 6 procent af de

elever, der påbegyndte en stx-uddannel-

se, hverken i gang med eller har afsluttet

en ungdomsuddannelse godt fire år efter

de påbegyndte stx-uddannelsen. For hf-

eleverne gælder dette for 17 procent af

de elever, der startede på hf-uddannelsen

i 2005.

8 Veje og omveje i gymnasiet, Gymnasieskolernes Rektorforening.

Figur 10: Gennemførelsesprocent for de almengymnasiale uddannelser i perioden 2007-2010



Figur 11: Gennemsnitlig alder ved start og gennemførelse af almengymnasial uddannelse, samt gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse i 2010


Lige så interessant er, at når eleverne på-

begynder de almengymnasiale ungdoms-

uddannelser, så går de lige igennem - uden

pauser. Det er først, når gymnasieskolen

slipper de unge, at pauser indtræffer. Stx-

studenter er i gennemsnit 21,8 år, når de

påbegynder en videregående uddannelse,

og hf-studenterne er i gennemsnit 23,2

år. Dette svarer gennemsnitligt til hen-

holdsvis 2,3 års pause efter gennemførel-

sen af stx-uddannelsen, og 2,6 års pause

efter gennemførelsen af hf-uddannelsen.


Studentereksamen - et godt springbræt for videre uddannelseGymnasieskolerne leverer fagligt dygtige

studenter til de videregående uddannel-

ser. Stigningen i antallet af elever i det

almene gymnasium har ikke haft negativ

indflydelse på de kompetencer, de nyud-

klækkede studenter har opnået. Gymna-

sieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre

gymnasieeleverne i samme grad som tid-

ligere. Det gennemsnitlige karakterniveau

ligger stabilt med mindre udsving for både

stx-uddannelsen og hf-uddannelsen. Ka-

raktergennemsnittet på stx-uddannelsen

er i årene 2007-2011 steget med 0,2

karakterpoint. Hf er faldet tilsvarende 0,2

karakterpoint i samme periode. I 2011 lå

landsgennemsnittet for stx-studenterek-

samen på 7,0 og for hf-eksamen på 5,9.

Figur 12: Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de gymnasiale uddannelser i perioden 2007-2011

Kilde: UNI*C databank [KGY]


Figur 13: Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i 2011

Kilde: UNI*C databank [KGY]

Der er en klar sammenhæng mellem

grundskolekarakterer og eksamensresul-

tat på de almengymnasiale ungdomsud-

dannelser. De, der fik lave karakterer i

grundskolen, ligger ligeledes i den lave

ende i gymnasiet. For stx-uddannelsen

betyder dette, at elever, der påbegyn-

der stx-uddannelsen med karakterer fra

grundskolen, der ligger på 4 og derun-

der, også får en ”lille” studentereksamen.

Som tidligere vist er der dog tale om en

antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf-

uddannelsen gælder, at denne uddannelse

rent faktisk løfter de fagligt svageste ele-

ver. Der er ikke tale om et stort løft, men

trods alt et løft af den fagligt svageste

gruppe, som generelt har det svært i ung-

domsuddannelserne.


Figur 14: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse i 2008

ungdomsuddannelse i 2008

Kilde: UNI*C databank [EOU]

Overgang til videre uddannelse - en verden af mulighederNår de almengymnasiale studenter skal

vælge uddannelse, vælger særligt stx-

studenterne generelt bredest blandt de

forskellige muligheder set i forhold til de

andre gymnasiale ungdomsuddannelsers

studenter. De almengymnasiale uddan-

nelser er derfor med til at sikre diversitet

i den danske befolknings uddannelsespro-

fil. Desuden er de almengymnasiale ung-

domsuddannelser suverænt den største

bidragsyder til opfyldelsen af de politiske

målsætninger om, at 60 procent af en

ungdomsårgang skal tage en videregå-

ende uddannelse, og heraf 25 procent en

lang videregående uddannelse.

Der er dog forskel på, hvilke videregående

uddannelser henholdsvis stx- og hf-stu-

denterne vælger. Stx-studenterne vælger

i langt højere grad end hf-studenterne en

bacheloruddannelse og i højere grad en

universitetsuddannelse end en professi-

onsbacheloruddannelse.


Når stx- og hf-studenterne vælger en

kort videregående uddannelse, vælger de

oftest uddannelserne inden for økonomi

og det merkantile område. Disse to områ-

der vælges af ca. halvdelen af de stx- og

hf-studenter, der vælger en kort videre-

gående uddannelse.

Figur 15: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008


Figur 16: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008



professionsbacheloruddannelse, vælger

de oftest uddannelserne inden for sund-

hed og pædagogik.


Figur 17: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008



universitetsbacheloruddannelse, vælger

de oftest uddannelserne inden for de hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige

uddannelser.


Figur 19: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2008

Figur 18: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2008

Der er interessante geografiske forskelle

på, hvilken uddannelse man vælger efter

det almene gymnasium. Således vælger

man i højere grad en universitetsbache-

loruddannelse, når man er fra Region Ho-

vedstanden, end når man er fra de andre

landsdele, og i højere grad en professions-

bacheloruddannelse, når man er fra Syd-

danmark.




Økonomi og personaleOmsætning og resultat

Økonomien på de almengymnasiale ud-

dannelsesinstitutioner (henholdsvis of-

fentlige gymnasium, private gymnasium,

VUC og kombinationsskole, der udbyder

stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud

fra staten. Indtægter fordeler sig på et

statstilskud, som udgør størstedelen, og

øvrige indtægter.

Generelt er der ikke stor forskel på den re-

lative fordeling af indtægterne på tværs af

institutionstyperne (henholdsvis offent-

lige gymnasium, VUC og kombinations-

skole, der udbyder stx9), men nogen va-

riation findes. Undervisningstaxameteret

er uden undtagelse den største indtægts-

kilde på alle tre institutionstyper. Under-

visningstaxameteret udgør 72 procent af

de offentlige gymnasiers indtægter, mens

det udgør henholdsvis 67 procent af VUC

indtægter og 62 procent af kombinati-

onsskolernes indtægter.

Statstilskuddet omfatter:• Undervisningstaxameter

• Fællesudgiftstilskud

• Bygningstaxameter

• Øvrige driftsindtægter

• Særlige tilskud

• Kostafdeling

• Andet (bl.a. konsulentordning)

De øvrige indtægter omfatter:• Deltagerbetaling, uddannelse

• Anden ekstern rekvirentbetaling

• Administrativefællesskaber,

værtsinstitution

• Kostafdeling

• Andre indtægter

9 De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier

Figur 20: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2011

Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk


Også på udgiftssiden er der stor lighed

mellem institutionstyperne. Udgifterne

på de offentlige gymnasier går først og

fremmest til undervisning. Bygningsdrift

er den næststørste udgiftspost med 14

procent. Den tredjestørste udgift er le-

delse og administration med 10 procent.

De offentlige gymnasier bruger stort set

ikke penge på markedsføring.

De offentlige gymnasier og VUC bruger

en lige stor andel på undervisning, mens

kombinationsskolerne kun bruger 67 pro-

cent på undervisning. VUC og kombinati-

onsskolerne bruger henholdsvis 2 procent

og 4 procent på særlige aktiviteter, mens

de bruger 1 procent af deres udgifter på

markedsføring.

Figur 21: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2011



tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden 2007-11

Nøgletal (mio.kr.) 2007 2008 2009 2010 2011

Omsætning i alt 43,6 45,7 49,8 56,3 60,6

Finansielle poster i alt 0,3 0,4 0,2 -0,5 -0,7

Drifsomkostninger i alt -41,1 -44,8 -48,3 -53,4 -57,5

Driftsresultat før ekstraordinære poster 2,7 1,3 1,7 2,3 2,4

Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets resultat 2,8 1,3 1,7 2,3 2,4


tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden 2007-11

Nøgletal (mio.kr.) 2007 2008 2009 2010 2011

Omsætning i alt 46,3 48,8 53,3 53,8

Finansielle poster i alt -0,6 -0,4 -0,4 -0,6

Drifsomkostninger i alt -44,7 -47,8 -51,5 -52,7

Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,0 0,7 1,4 0,5

Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets resultat 0,9 0,7 1,4 0,4


Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af

institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at der i 2011 har været overskud.


tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden 2007-11

Nøgletal (mio.kr.) 2007 2008 2009 2010 2011

Omsætning i alt 60,7 63,0 77,8 98,1 105,4

Finansielle poster i alt 0,4 0,6 0,4 -0,2 0,0


Driftsresultat før ekstraordinære poster 3,7 3,0 7,7 10,0 6,1

Ekstraordinære poster i alt 0,0 -0,1 -0,1 -0,1 0,0

Årets resultat 3,7 2,9 7,6 9,9 6,1


tabel 5: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden 2007-11

Nøgletal (mio.kr.) 2007 2008 2009 2010 2011

Omsætning i alt 247,3 162,6 210,0 237,9 204,3

Finansielle poster i alt -2,9 -5,2 -7,0 -6,8 -4,7


Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,3 -1,3 -2,3 0,6 0,9

Ekstraordinære poster i alt 0,0 5,2 0,0 0,0 0,1

Årets resultat 1,3 3,9 -2,3 0,6 1,0



tabel 6: Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden 2008-2011

Region 2008 2009 2010 2011

Hovedstaden 2.367,58 2.875,53 3.172,90 3.317,08

Sjælland 1.033,78 1.314,03 1.422,90 1.476,15

Syddanmark 1.661,78 2.021,18 2.098,60 2.198,23

Midtjylland 1.667,38 2.053,93 2.138,05 2.268,23

Nordjylland 788,15 964,28 988,33 1.025,33

I alt 7.518,65 9.228,93 9.820,78 10.285,00

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase

ÅrsværkDer har de sidste fire år været en stor

stigning i antallet af lærere ansat på gym-

nasieskolerne. Denne udvikling er sket i

takt med den stigende søgning til de al-

mengymnasiale ungdomsuddannelser. Fra

2008 til 2011 har stigningen i antallet af

lærere ansat på gymnasieskolerne været

på knap 37 procent. Regionerne har alle

oplevet en stigning i personalet. Region

Sjælland har oplevet den største stigning,

men der er fortsat flest ansatte i Region

Hovedstaden.

Personalet fordeler sig ligeligt mellem de

to køn – også hen over regionerne. På

landsplan er fordelingen gået fra 51 pro-

cent mænd og 49 procent kvinder i 2008

til 51 procent kvinder og 49 procent mænd

i 2011. Kun i Region Nordjylland har der i

2008 og 2009 været et flertal af mandlige

lærere.

Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 / [email protected] / www.rektorforeningen.dk

det almene gymnasium i tal - danske gymnasier€¦ · figur 4: 9. og 10. klasseselevers tilmelding...

Documents