Kandidatafhandling Forfatter:SørenMogensen

Cand.Merc. (Eksamensnr.: 283044)FinanceandInternational Vejleder:Business ErikStrøjerMadsen

Konkurrenceintensiteten på det danske

marked for lægemidler

2009

AarhusSchoolofBusiness,UniversityofAarhus

Side1af71

Executive Summary

From an economic point of view the problem regarding monopoly is interesting.

Generally monopolies lead to a deadweight loss for the society as a whole, but

nevertheless the government enforces a monopoly on specific industries in some

circumstances, for instance the pharmacy industry. The purpose of this thesis is to study

the level of competition in the Danish industry, on both the retail and producer market.

In Denmark the price on medicine is fixed by the government, which means the only

parameter left to compete on for the pharmacy is the level of service. F.ex. in Norway,

this is changed, so that the pharmacies have to set their price level according to a

maximum price instead of a fixed price, and this means that the pharmacies can lower

the price if they want to.

One of the purposes of this assignment is to analyze which system is the best, based on a

case study of selected medicine prices. The economical theory of Cournot, Bertrand and

Edgewolrth will serve as an explanation and assessment of the issue.

The case study analyzes about 25 % of the market, but it is not conclusive for the rest of

the market. The time span is five years, and the case study includes 24 observations.

Four regression models, of which two has change of price as the dependent variable,

and two has the change of companies as the dependent variable, have been created on

the basis of the case study. Among other things, the regression models shows, that a

double up on companies on the market causes a price reduction on 8,9%, and that

expirations on patents attracts 1,46 new companies to the market. These two models are

very significant, and have a coefficient of determination at 60 and 75 %. Furthermore,

another model estimates, that an expiration of a patent affects the price negatively by

18,7 %, although the coefficient of determination only is 28 % in this model.

The conclusion is that the producing market is in heavy competition on price, and that a

change to a maximum price system would mean less competition on price among

medicine producing companies. This is primarily because of the transparency of the

current model together with the rules of substitution. That is why the pharmacies should

not be allowed to compete on price.

Side2af71

This also means that the pharmacy sector only has the service parameter to compete on,

however, it is still possible to improve it.

Among other things, the current rules about who is allowed to own and run a pharmacy

should be changed, and the pharmacies should be allowed to open other pharmacies.

Furthermore, they should have the authority to decide the matter of which products they

want to sell, and how they want the pharmacy to look. Besides that, medicine sales

through webshops should be improved, and the costs of buying medicine on a webshop

should be reduced. These improvements would mean that the pharmacies are able to

continue to develop and create a foundation to a more competitive sector in the future.

Side3af71

INDHOLDSFORTEGNELSE:

1 PROBLEMFORMULERING ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­51.1 INDLEDNING ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐51.2 PROBLEMBAGGRUND‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐51.3 VALGAFPROBLEMSTILLING ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐61.4 FORTOLKNINGAFOPGAVETEKST ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐61.5 HOVEDSPØRGSMÅL‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐61.6 FORTOLKNINGAFUNDERSPØRGSMÅL‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐71.7 AFGRÆNSNINGER ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐71.8 STRUKTUR ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐7

2 TEORETISKUNDERSØGELSESFUNDAMENT ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­82.1 KOMMENTERINGAFDETTEORETISKEFELT ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐82.1.1 Producentmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐92.1.2 Detailmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 16

3 DETDANSKEMARKEDFORLÆGEMIDLER­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­173.1 KARAKTERISTISKETRÆKVEDMARKEDETFORLÆGEMIDLER ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 173.1.1 Faktaomforbrugetaflægemidler ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 18

3.2 AKTØRERNE ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 193.2.1 Producent‐ogimportørmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 20

3.2.2 Grossistmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 21

3.2.3 Detailmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 22

3.3 LOVGIVNINGEN ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 223.3.1 Producent‐ogimportørmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 23

3.3.2 Grossistmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 23

3.3.3 Detailmarkedet ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 24

3.4 PRISDANNELSEPÅMARKEDET‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 273.4.1 Patenteretogapoteksforbeholdtelægemidler‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 27

3.4.2 Ikkeapoteksforbeholdtelægemidlermv. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 31

Side4af71

4 DENKONKURRENCEMÆSSIGESITUATION­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­324.1 PRODUCENTMARKEDET‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 324.1.1 Forudsætninger ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 33

4.1.2 Afgrænsninger ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 34

4.1.3 Databehandlingen‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 36

4.1.4 Regressionsmodeller ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 40

4.1.5 Delkonklusion ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 44

4.2 GROSSISTMARKEDET ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 464.3 DETAILMARKEDET ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 484.3.1 Håndkøbsmedicin‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 48

4.3.2 Apoteksforbeholdtmedicin ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 50

5 PERSPEKTIVERING&OPTIMERING­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­535.1 PRISPARAMETERET‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 535.2 SERVICEPARAMETERET‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 585.2.1 Tilgængelighed ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 58

5.2.2 Afvikling ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 60

5.2.3 Sortiment ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 61

5.2.4 Internethandel‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 61

5.3 ALTERNATIVEOVERVEJELSER ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 62

6 KONKLUSION­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­64

LITTERATURLISTE:­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­69

BILAG: ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­71

Side5af71

1 Problemformulering

1.1 Indledning

Fra et økonomisk synspunkt er der generelt en enighed om, at monopol og

monopolistisk konkurrence ikke er optimalt, på grund af det såkaldte samfundsmæssige

tab i forbindelse med lavere udbud og højere priser under monopol. Ikke desto mindre

findes der forskellige typer af monopoler på det danske marked, nogle skyldes et

naturlig monopol mens andre er offentlig tildelt. De naturlige monopoler skyldes klare

stordriftsfordele og er eksempelvis gas og strømforsyningen, mens de offentlige tildelte

monopoler eksempelvis omfatter, Post Danmark og markedet for lægemidler.

Det vil være interessant at vurdere hvorvidt denne sammensætning af markedet,

påvirker konkurrencesituation på apotekersektoren, samt konkurrencen på grossist- og

producentmarkedet.

1.2 Problembaggrund

Apotekerne i Danmark har en stor betydning for hele sundhedsvæsenet, da de står for

udleveringen af alt receptpligtig medicin. Således er de en integreret del af det danske

sundhedsvæsen, og deres primær mål er, at distribuere og rådgive om lægemidler og

andre sundhedsydelser, for derigennem at styrke patientsikkerheden. Det er åbenlyst at

detailmarkedet besidder et monopol på salget af lægemidler og dermed opnår

apotekersektoren en helt særlig position, som en privatøkonomisk forretning, med en

offentlig tildelt monopolistisk magt. Denne magt forsøger regeringen at minimere

gennem utallige reguleringer, og de nuværende lovgivninger såsom, hvor mange

apoteker der må være i Danmark, hvor de skal ligge og hvilke varesortiment de skal

føre, samt deres åbningstid. Den stramme lovgivning begrænser, eller udelukker,

konkurrence imellem apotekerne. Desuden sætter reglerne i et bredt omfang en stopper

for, at apotekerne kan udvikle sig, som det ellers er tilfældet i alle andre brancher.

Yderligere er prisdannelsen på medicin også fastlagt, da det er politisk bestemt at

medicin skal koste det samme overalt i Danmark. Apotekerne kan således ikke selv

sænke deres udsalgsprise på medicin, selvom de eventuelt skulle ønske det. Dermed er

priskonkurrence kun muligt i producentleddet.

Side6af71

1.3 Valgafproblemstilling

Der er flere tilgangsvinkler til hvorledes denne problemstilling gribes an, men følgende

interessant problemstilling ønskes belyst:

Den konkurrencemæssige situation på det danske marked for lægemidler skal

undersøges. I den forbindelse skal både producentleddet og detailleddet vurderes på

pris parameteret, såvel som andre relevante parametre. Analysen skal, på baggrund af

en kort perspektivering til andre lande, danne baggrund for konkrete forslag til

forbedring af konkurrenceintensiteten på markedet of lægemidler.

1.4 Fortolkningafopgavetekst

I denne opgave vil det danske marked for lægemidler fortolkes som alle butikker hvor

der handles med medicin, således vil både receptpligtigmedicin og håndkøbsmedicin

medtages. Andre relevante parametre fortolkes til både at omfatte parametre som

service, men også parametre som stadigvæk har en indvirkning på forbrugerens pris,

dette kunne for eksempel være tilskud på medicin. I henhold til andre lande, vil det

primært være Norge der er i fokus, samt referencer til lande Danmark normalt

sammenligner sig med.

1.5 Hovedspørgsmål

Med udgangspunkt i ovenstående opgavetekst er følgende hoved- og delspørgsmål

opstillet:

• Hvordan er den konkurrencemæssige situation på markedet for lægemidler?

• Hvorledes er markedet sammensat og hvem er aktørerne?

• Hvilke forhold har indflydelse på konkurrenceintensiteten på producent-

og detailmarkedet?

• Hvordan er priskonkurrencen på producentmarkedet?

• Hvordan er den danske situation i forhold til lande med en mere liberaliseret

model?

• Hvorledes kan ovenstående konklusioner danne baggrund for konkrete forslag,

til forbedring af konkurrencen på markedet for lægemidler?

Side7af71

1.6 Fortolkningafunderspørgsmål

Underspørgsmål 1.1 skal klarligge aktørerne og lovgivningen på markedet.

Underspørgsmål 1.2 skal identificere hvilket forhold der har indflydelse på

konkurrenceintensiteten og for at bibeholde overblikket i opgaven, vurderes producent-

og detailmarkedet hver for sig. Slutteligt skal underspørgsmål 1.3 vurdere

priskonkurrencen på producentmarkedet igennem et casestudie. Casen skal forklare en

relativ stor del af markedet, samt vurdere markedet på et område hvor konkurrencen må

forventes størst og mest intens. Casen skal primært analyseres vha. regressionsmodeller

med henholdsvis ændringen i pris og ændringen i virksomhed, som den afhængige

variabel. Ligeledes vil effekten af et patentudløb være interessant at undersøge.

1.7 Afgrænsninger

Analyse omhandler kun det danske marked og perspektiveringsdelen er afgrænset til

kun at omfatte Norge, da de har det mest liberaliseret system.

Opgavens formål er komme med forslag til forbedringer af det overordnede

lægemiddelssystem. Som følge deraf er forslagene rettet mod apotekersektoren, da de

behandler den receptpligtige medicin og dermed har langt det største volumen. Derfor

vil konkurrence på håndkøbsmedicin blive behandlet, men ikke forsøgt forbedret.

Afgrænsningerne omhandlende casestudiet er beskrevet i afsnit 4.1.2.

1.8 Struktur

Opgaven startes med en kommentering af det teoretiske felt og en præsentation af den

grundlæggende teori. Ligeledes opstilles en simpel model, der skal analyseres ved hjælp

af casestudiet.

I afsnit 3 bliver aktørerne og lovgivningen præsenteret, både på producent-, grossist- og

detailmarkedet. I afsnit 4 bliver prisparameteret på producentmarkedet analyseret

gennem den udvalgte case og regressionsmodellerne opstilles. Dernæst i samme afsnit

opstilles den konkurrencemæssige situation på de tre markeder og en ny teori om

prisfastsættelse inddrages. Afsnit 5 starter med diskussion af prisparameteret, hvor

yderligere en prismodel inddrages, efterfølgende opstilles konkrete forsalg til hvordan

serviceparameteret kan forbedres hos apotekerne. Slutteligt bliver der opsummeret i en

konklusion.

Side8af71

2 Teoretiskundersøgelsesfundament

Dette afsnit skal kort præsentere forskellige teorier, som vil hjælpe til med at besvarer

den opstillede problemformulering. Teorien, som bliver introduceret her, skal danne et

fundament og hjælpe til med at bevarer overblikket i opgaven. Derved kan specifikke

teorier inddrages senere i opgaven, der hvor de har relevans, uden at forklare den

bagvedliggende teori.

2.1 Kommenteringafdetteoretiskefelt

For at vurdere konkurrenceintensiteten på det danske marked for lægemidler er det

nødvendigt at vurdere på producentleddet og detailleddet hver for sig. Inden da, vil det

være nærliggende at konkretisere hvilken type marked der arbejdes med, samt at

vurdere konkurrencen på markedet.

I starten af det tyvende århundrede forsøgte mange teoretiker at forklare

virksomhedernes opførsel gennem mikro-økonomiske modeller, omhandlende enten

monopol eller fuldkommen konkurrence. Det stod dog hurtigt klart, at kun et fåtal af

virksomheder kunne forklares ved hjælp af disse modeller og det var derfor nødvendigt

at frembringe teorier, som kunne forklare det store område imellem disse yderområder.

Ifølge Lipczynski et. al. (2005) kan det mellemliggende område opdeles i to

hovedgrupper: monopolistisk konkurrence og oligopol1.

Et marked med monopolistisk konkurrence er kendetegnet ved to ting. For det første,

konkurrere virksomhederne ved at sælge differentieret produkter, der dog er let

substituerbare med andre produkter på markedet. Således har hver virksomhed deres

eget brand, som de kan sælge med ekstra profit til bestemt kundegrupper. For det andet,

er markedet kendetegnet ved mange virksomheder, da der er små omkostninger

forbundet med at træde ind og ud af markedet. Eksempler på markeder hvor der er

monopolistisk konkurrence er for eksempel kaffe og tandpasta2.

I et marked med oligopol er omkostningsbarriererne ved indgang og udgang derimod

høje. Dette bevirker at nye virksomheder har svært ved at træde ind på markedet og som

følge heraf, kan de relative få virksomheder i et oligopol, opnå en højere profit på lang 1 Lipczynski et. al. (2005), side 117 2 Pindyck et. al. (2005), side 436

Side9af71

sigt. Hvorvidt produkterne er differentieret er ikke så afgørende i et marked med

oligopol, derimod er markedet kendetegnet ved, at få virksomheder står for meget af

produktionen3. Eksempler på markeder med oligopol er bilindustrien, stålindustrien,

benzinselskaber. Desuden kan medicinalindustrien karakteriseres som et en marked med

oligopol, selvom der er mange aktører på hele markedet. Dette skyldes at de mange

aktører kan opdeles på uendelige delmarkeder med hver deres forskningsområde, hvor

der kun er relativ få virksomheder. De relative få virksomheder har en stor produktion

af den samlede produktion på disse delmarkeder og desuden er adgangsbarriererne er

meget høje.

2.1.1 Producentmarkedet

Det vil være nærliggende, at inddrage Porters Five Forces til at beskrive konkurrencen

på markedet4. Michael E. Porters model fra 1980 er til trods for sin alder, stadigvæk den

mest brugte konkurrenceanalyse model. Virksomheden skal benytte modellen til at

positionere virksomheden, eller dens produkter, optimalt i forhold til konkurrenterne i

markedet. Selvom denne opgave ikke har til formål at positionere en bestemt

virksomhed i markedet, beskriver modellen alligevel hvilke parametre der overordnet

påvirker konkurrenceintensiteten i et marked. Nedenunder er Five Forces modellen

illustreretog det er disse fem kræfer som påvirker konkurrencen i markedet5.

3 Pindyck et. al. (2005), side 441 4 Hollensen (2007), side 101 5 Kilde: Egen tilvirkning til Hollensen (2007), side 97

Konkurrenceintensiteten

Kundernesforhandlingsmagt

Substituerendeprodukter

Leverandørernesforhandlingsmagt

Indgangs‐barriere

Figur 1- Five Forces

Side10af71

Som producent af lægemidler er nogle af disse faktorer vigtigere end andre. For

eksempel har kunden ikke meget at skulle bestemme i denne branche, da medicin er et

livsnødvendigt gode og som følge deraf meget pris uelastisk. Priselasticiteten og

formelen fremgår af bilag A.

Selvom kunderne ikke har det store at skulle bestemme i denne branche, har køberne

alligevel en stor forhandlingsmagt. Denne modsigelse skyldes at køberne også kan

opfattes som lægerne, da er det er lægerne der skriver recepten på medicinen og

rådgiver om brugen af medicinen. Dette gør lægen til en central person i denne branche

og derfor skal denne relation naturligvis passes. Det har dog ikke den store relevans i

denne sammenhæng, da de næppe er i stand til at presse prisen, men det har dog en

betydning hvis man er ny producent på markedet6. Ligeledes er leverandørernes

forhandlings magt ikke specielt stor, da råvarerne til brug af medicinalfremstilling er

lave i det samlet regnskab. Derfor fører disse to kræfter ikke til en hård konkurrence.

Derimod har indgangsbarriererne en essentiel rolle i denne branche. For at opstarte

medicinalfremstilling kræves enorme investeringer i forskning og udvikling, testfaser,

tilladelser mv. Disse faktorer gør det ligeledes dyrt at forlade branchen igen, hvilke er et

parameter som også skal tages med i betragtningen. Desuden kræves der et stort

knowhow og ekspertise i denne branche og det må forventes, at der er svært at tiltrække

dette som ny på markedet. Yderligere vil nye producenter på markedet, møde en mur af

patenter når de træder ind på markedet. Derfor må det forventes at det er meget svært at

komme ind på markedet, hvilket har en stor betydning for konkurrence på markedet.

Det kan forventes at dette vil formindske konkurrencen. Der har dog været en stigning

af antal pakninger på markedet den seneste år rækker, som beskrevet under afsnit 3.1.,

selvom antallet af virksomme stoffer ikke er steget mærkbart.

I forlængelse af at der kommer flere pakninger på markedet, kan det udledes at

substitutionsmulighederne indenfor branchen er stigende, naturligvis kun for de ikke

patenteret produkter. Så selvom medicin defineres som et livsnødvendigt vare, findes

der gode substitutions muligheder, hvilket naturligvis skaber øget konkurrence.

Det sidste parameter, konkurrenceintensiteten på markedet, bliver påvirket af de

føromtalte parameter, men er også et konkurrenceparameter i sig selv.

6 Lægens valg af produkt har kun betydning, hvis der samtidigt skrives at recepten ikke må substitueres. Mere herom i afsnit 3.3.3

Side11af71

Hermed menes hvor hård den interne rivalisering i markedet er. Det er i midlertidig ikke

nemt, på nuværende tidspunkt, at sige noget herom og derfor kan det først besvares efter

den valgte data er bearbejdet. Dette er I afsnit 4.1.5 - Delkonklusion.

Som nævnt kan producentmarkedet for lægemidler anskues som et marked med

oligopolistisk konkurrence. Der er dog det specielle ved dette marked, at nye

lægemidler, med undtagelse af generiske lægemidler, som oftest får tildelt et patent. Når

patentet er givet, er alt konkurrence udelukket fra disse markeder og producenten af det

nye lægemiddel, har hermed mulighed for at prisfastsætte produkterne, på samme måde

som en monopolist.

Figur 2 illustrere den

overnormale profit, som

både en monopolist og i

dette tilfælde en producent

med patent, har mulighed for

at generere.

Da der ikke er konkurrence

på dette marked, optimere

monopolisten sin profit ved

at sætte marginal revenue

(MR) lig med marginal

cost (MC), i modsætning til

under fuldkommende

konkurrence, hvor prisen er

lig medMC. Hvis producenten bevæger sig fra fuldkommen konkurrence (Qc,Pc) til

monopol (Qm,Pm), øges profitten med område A-C. Forbrugerne derimod taber område

A og B. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er der et tab svarende til både trekant B og

C, hvilket kaldes det samfundsmæssige tab ved monopol eller deadweight loss7.

Fra medicinalproducentens synspunkt skal det ekstra område A, kunne dække alle

omkostninger der har været i forbindelse med udviklingen af lægemidlet, samt en ekstra

overnormal profit.

7 Pindyck et. al. (2005), side 359

Figur 2 - Samfundsmæssige tab ved monopol

Kilde: Egen tilvirkning til Pindyck et. al. (2005), side 360

Side12af71

Ligningen nedenunder illustrerer dette og her fremgår det, at patentvarigheden betyder

meget for størrelsen af den samlet profit det enkelte år.

Patentvarigheden på lægemidler er typisk 20 år fra indmeldelsesdatoen, men der går

normalt fem til ti år inden producenten har gennemført alle de kliniske tests som er

påkrævet, for at lægemidlet kan sælges på markedet. Den reelle levetid på et patenteret

lægemiddel er derfor nærmere de ti år, end de forventet tyve år.

Når patent udløber eksistere monopolet ikke længere og som følge deraf skulle prisen

falde. Enten som følge af at andre producenter kommer ind på markedet med generiske

lægemidler og derved presser prisen. Område A i Figur 2 illustrerer den overnormale

profit som de nye virksomheder forsøger at få en del af, hvilket gøres ved at

prisfastsætte en anelse under PM.

Den anden mulighed som leder til et prisfald er som følge af Predatory Pricing8, hvor

producenten bevidst sænke prisen inden patentets udløb, for derved at skræmme

kommende konkurrenter. Ideen er altså at tage et tab på kort sigt, for at kunne beholde

markedsandelen på lang sigt og derved den overnormale profit. Som regel benyttes

Predatory Pricing dog når der er konkurrence på markedet, for at drive konkurrenterne

ud af markedet.

Lige meget hvornår Predatory Pricing benyttes, er der en række faktorer som gør det til

en meget usikker strategi. For det første, skal virksomheden sikre at den overnormale

profit på lang sigt, dækker tabet på kort sigt. For det andet, skal virksomheden signalere,

at den er parat til at tage et tab på markedet, for at holde konkurrenterne ude så længe

som det er nødvendigt, hvilket er meget svært at signalere. For det tredje, skal

virksomheden sikre sig at konkurrenten ikke vender tilbage til markedet, eller venter

med at træde ind på markedet, til virksomheden hæver prisen igen9.

De ovenstående to muligheder, som skulle lede til et prisfald, kan illustreres på følgende

måde:

8 Afskrækkende pris politik 9 Lipczynski et. al. (2005), side 290

Side13af71

Kilde: Egen tilvirkning

Hvis der i stedet for patentudløb, fokuseres på de lægemidler hvor der allerede eksistere

konkurrence, kan andre modeller opstilles. Selvom der er konkurrence på disse

produkter, er der ikke tale om fuldkommende konkurrence, da markedet blandet andet

er præget af de føromtalte indgangsbarriere.

Derfor er det i teorien essentielt, at den enkelte virksomhed forholder sig til hvordan en

konkurrent vil reagere på et nyt tiltag. Dette er ikke tilfældet ved hverken monopol eller

fuldkommen konkurrence og derfor skal der tænkes på en ny måde, for at opnå ligevægt

i et oligopolistisk marked.

Cournot’s(1838) duopol model var den først til at beskrive en ligevægt i et oligopol10.

Selvom modellen er meget gammel spiller den en central rolle for de efterfølgende

modeller. Cournot’s originale model omhandler mængetilpasning mellem to

virksomheder og bygger på følgende forudsætninger:

Homogene produkter; Ingen samarbejde mellem virksomhederne; Kun to virksomheder

på markedet: Begge virksomheder forsøger at maksimere deres profit: MC er nul11.

Desuden forligger den grundlæggende forudsætning, at hver virksomhed opfatter sin

konkurrent som statiske, så lige meget hvad virksomheden gør, vil konkurrenten ikke

ændre sin strategi og mængde. Denne forudsætning skyldes, at der i et oligopolistisk

marked er en klar mulighed for, at virksomhederne vil samarbejde og indgå hemmelig

aftale, for derved at opnå den samme overnormale profit som en monopolist. Såfremt

forudsætningen slettes og det antages at virksomhederne træffer deres valg helt

uafhængigt, vil det stadigt være muligt at komme frem til samme konklusion som hvis

10 Lipczynski et. al. (2005), side 120 11 Lipczynski et. al. (2005), side 121

Figur 3 - Patentudløb

Side14af71

virksomhederne samarbejdede. Derfor vil man aldrig kunne opbygge en model uden

denne forudsætning, da en reaktion fra en virksomhed aldrig vil kunne tolkes som helt

uafhængig12.

I modellen er D lineær og som følge deraf er MR også lineær, med den dobbelte

hældning. For at gøre modellen simpel, variere både pris og mængde mellem 0 og 1,

derfor skræver MR den vandrette akse i ½. Virksomhederne optimere deres profit ved at

sætte MR=MC, som under monopol. De efterfølgende step er vedlagt i Bilag B.

Virksomhed A starter og optimere sin profit, ved at sætte MR=MC, altså med mængden

QA=½ og en pris på ½. Virksomhed B træder ind på markedet og ser at A servicere

halvdelen af markedet og i henhold til forudsætningen, ønsker B nu at servicere det

resterende marked, med efterspørgsels funktionen der går fra (P,Q) = (½,½)

Virksomhed B maksimere ligeledes ved at sætte MR=MC, altså med mængden QB=

¼og en pris på ¼. Efter første runde er den samlet mængde ½.+¼ = ¾ og den

tilsvarende pris er ¼.

I runde 2 opdager A at prisen er faldet til ¼ som følge af at B også har produktion, og

derfor optimere virksomhed A ikke længere sin profit. Grundet forudsætning om at B

ville forsætte med at producere ¼, går A’s efterspørgsels funktion nu fra (P,Q) = (¾,¾).

A’s nye profitoptimerings mængde er nu QA= ⅜. Tilsvarende opdager B i runde 2, at

prisen er ændret og B’s efterspørgsels funktion går nu fra (P,Q) = (⅝,⅝), ergo optimere

B sin profit i QB =5/16.

Sådan kan det blive ved indtil begge virksomheder producere ⅓, hvilket bevirker den

totale mængde er ⅔ og prisen er ⅓. I dette punkt har ingen af virksomhederne

incitament til at ændre på produktionen, da begge vil blive stille dårlig heraf, i henhold

til forudsætningen om at konkurrentens produktion er fast. Yderligere opnår både

virksomhed A og B en overnormal profit i dette punkt svarende til 1/9, da der kun

produceres ⅔ af den maksimale mængde.

Duopol modellen er i en Nash-ligevægt i dette punkt, opkaldt efter John Nash (1951)13,

og beskrevet således:

”Each firm is doing the best it can given what its competitors are doing.”

12 Lipczynski et. al. (2005), side 118 13 Pindyck et. al. (2005), side 442

Side15af71

Forudsætningen om at MC er nul, er en begrænsning af modellen, men det muligt at

ændre modellen så den også tager højde for andre værdier af MC. Dette gøres ved hjælp

af isoprofit kurver, som viser alle kombinationer af QA og QB der giver den samme

profit for virksomhed A og B. Det er naturligvis målet for den enkelte virksomhed, at

befinde sig højest mulig på isoprofit kurven.

Ud fra A’s isoprofit kurver er det muligt at tegne en tilsvarende reaktionsfunktion (RF).

RF opsummere alle isoprofit kurvernes toppunkter i en lineær sammenhæng, givet at

modpartens produktions er fast. Virksomhed A’s RF viser, for hvilken som helst værdi

af QB, den profit maksimeret værdier for QA14.

I Figur 4til højre er

Cournot’ duopol model vist

med reaktionsfunktionerne

for virksomhed A og B.

Punkterne på vej mod

ligevægtspunktet C-N, er

de samme som beskrevet

før og kan ses i bilag B.

Kilde: Egen tilvirkning til Lipcynski et. al. (2005), side 127

Det er også muligt at undvige fra forudsætningen om kun to virksomheder i markedet.

Her skal hver virksomhed maksimere sin profit, under forudsætning af at alle

konkurrenternes produktion er fast på deres nuværende niveau. Formelen er15:

Hvor QN er branchens totale produktion i C-N ligevægtspunktet og QC er den totale

branches produktion, hvis der var fuldkommende konkurrence, i det tilfælde er QC = 1.

Ved N = 1 er der monopol og QN= ½. Ved N = 2 er der duopol og QN= ⅔. Jo større N

bliver, jo større bliver QN og nærmere sig QC = 1.

14 Lipczynski et. al. (2005), side 124-126 15 Lipczynski et. al. (2005), side 127

Figur 4 - Cournot med reaktionsfunktioner

Side16af71

Det er åbenlyst at Cournot’ model kan kritiseres på et par områder. For det første, da

Cournot forudsætter at virksomhederne ikke samarbejder, for at maksimere deres samlet

profit, selvom de opnår en overnormal profit på 1/9.

For det andet er forudsætningen om konstant output naive og urealistisk, da begge

virksomheder selv skifter deres output kontinuerligt på baggrund af en observation om

at konkurrenten har ændret sit output. Alligevel bliver begge virksomheder ved med at

fastsætte output ud fra denne forudsætning, selvom den bliver brudt.

Til Cournot’ forsvar kan det siges, at løsningen på problemet er vigtigere end hvordan

den er opnået. Yderligere argumentere Martin (1988) at16:

”The assumption that each firm believes that its rival will not hols output constant is

implausible. But the general prospect that in oligopoly firms will misunderstand the

way their rivals behave is quite plausible.”

2.1.2 Detailmarkedet

Det er åbenlyst at detailmarkedet besidder et monopol på salget af lægemidler, da det

kun er landets apoteker der har ret til at sælge receptpligtige lægemidler. Dermed kan

apotekersektoren anskues som et kartel med en vist monopolistisk magt.

Apotekersektoren opnår dermed en helt særlig position, som en privatøkonomisk

forretning, med en offentlig tildelt monopolistisk magt. Det blev tidligere vist at et

monopol kan medfører et samfundsmæssige tab17 og det er derfor naturligt at regeringen

vil forsøge at udelukke eller stærkt formindske dette tab.

Som følge af, at det er et offentlig tildelt kartel, vil det ikke give mening at inddrage

forskellige teorier og definitioner omkring karteller, deres stabilitet, prisfastsætning mv.

Dette hænger sammen med at det er offentlig tildelt og regeringen derfor kontrollere

hele sektoren igennem utallige lovgivninger.

I stedet for, vil der i afsnit 4.3 - Detailmarkedet, blive analyseret på apotekersektoren og

dens indtjenings- og udviklings muligheder, da lovgivninger på dette tidspunkt i

opgaven er konkretiseret.

16 Martin (1988), side 109-110 17 Jf. Figur 2 - Samfundsmæssige tab ved monopol

Side17af71

3 Detdanskemarkedforlægemidler

Dette afsnit har til formål at kortlægge det danske marked for lægemidler. Først skal de

karakteristiske træk ved markedet defineres. Dernæst skal aktørerne kortlægges og

lovgivning på område skal opstilles. I forlængelse af afsnittet om lovgivning bliver

prisdannelsen på lægemidler beskrevet.

Dette afsnit skal således danne baggrund for næste afsnit som omhandler den

konkurrencemæssige situation.

3.1 Karakteristisketrækvedmarkedetforlægemidler

Det er generelt for mange af de lande vi normalt sammenligner os med i Europa, at der

forligger et paradoks indenfor netop dette marked. De tre parter involveret i dette er

forbrugeren, doktoren og det offentlige.

De Laat, et al., (2002) beskriver paradokset således18:

”Who consumes, neither chooses nor pays; Who pays, neither consumes nor choose;

Who chooses, neither pays nor consumes”

Dette citat beskriver den grundlæggende problemstilling meget godt. Desuden er det

yderligere et bevis på, at efterspørgslen på receptpligtigt medicin er meget pris

uelastisk, som beskrevet tidligere under afsnit 2.1.1. Dette kan forklares vha. af

overstående citat, da det er en konsekvens af at der ikke er en direkte relation mellem

forbrugeren, personen der vælger produktet og personen der skal finansiere det.

Når et produkt er meget pris uelastik bevirker det også at producenten er fristet til at

hæve prisen og som følge deraf skalregeringen regulere denne mulighed. Derfor er et

andet karakteristisk træk ved dette marked en stram lovgivning, da branchen er en vigtig

del af hele sundhedssektoren. Dette er beskrevet under punkt 3.3 Lovgivningen.

18 De Laat et. al. (2002)

Side18af71

3.1.1 Faktaomforbrugetaflægemidler

90 procent af alt medicin på det danske marked er receptpligtigt og må således kun

udleveres på apoteker eller bruges på landets sygehuse. Derfor vil det være naturligt, at

fokusere på apotekets nøgletal.

I 2008 blev der solgt 98 millioner pakninger, deraf var godt 56 millioner receptpligtige

lægemidler, 18 millioner var håndkøbslægemidler og de sidste knap 24 millioner var

andre varer. Salget er faldet med en lille procent siden sidste år.19

Nedenunder i Figur 5, er fordelingen af apotekernes omsætning i 2008. Som det

fremgår, er apotekernes omsætning af lægemidler på recept (alm. receptmedicin,

dosispakket medicin og apoteksforbeholdt håndkøbsmedicin) næsten 80 procent. Der er

altså en stor forskel på den procentvisedel andel af solgte pakninger og hvor mange

procent af omsætning receptmedicin står for.

Den samlet omsætning uden moms på landets apoteker var i 2008 godt 12 mia. kr.,

hvilket er et fald for første i mange år. De sidste 10 år er omsætning steget med cirka

fem procent om året i gennemsnit.

Kilde: Egen tilvirkning til Apotekerforenings årbog 2009, side 52

Forbrugerne på dette marked er dog langtfra ensartet og som det fremgår af bilag C, står

20 procent af befolkningen for næsten 80 procent af forbruget.

19 Apotekerforenings årbog (2009), side 53

73,8%

10,8%

4,7%

3,0% 2,8%2,5% 1,3% 0,6% 0,5%Alm.Receptmedicin

Frihandelsvarer

Liberaliserethåndkøb

Dosispakkketmedicin

Salgmellemapoteker

Apoteksforbeholdthåndkøbreceptmedicintildyr

Receptmedicintilsygehuse

Øvrigtsalg

Figur 5 - Apotekernes omsætning i 2008

Side19af71

Nedenstående i Tabel 1, er antallet af forskellige virksomme lægemiddelstoffer, antal

lægemidler og antal pakninger vist. Som det fremgår, er antallet af virksomme

lægemiddelstoffer steget med knap 3 procent, mens antallet af lægemidler er steget med

godt 12 procent på 5 år. Dette kan naturligvis forklares ved, at der er kommet flere

kopilægemidler på markedet gennem de sidste år. Tabel 1 – Lægemiddelstoffer, lægemidler og pakninger på det Danske marked, 2003-2007

Lægemiddelstoffer, lægemidler og pakninger på det danske marked 2003- 2007 2003 2004 2005 2006 2007 Ændring Ændring i % Antal lægemiddelstoffer 1.071 1.078 1.081 1.083 1.102 31 2,89% Antal produktnavne 2.190 2.294 2.360 2.377 2.461 271 12,37% Antal pakninger i alt 7.472 7.687 7.716 7.834 8.057 585 7,83%

Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelstatistik Danmark, 2003-2007

Dette har en mærkbar effekt på medicinpriserne. I 2008 er medicin priserne på

apoteksforbeholdt medicin faldet med cirka fem procent, ifølge Danmarks

apotekerforening20. Dog viser en anden kilde, at prisen på de apotekerne kun er faldet

2,1 procent i gennemsnit i 200821.

Nedenunder i Tabel 2, ses en udvikling af medicinpriserne fra 2002 til 2008, hvilke

afspejler den samme tendens. Indekstallene nedenunder er beregnet af

lægemiddelstyrelsen og bygger på 1995 som indeks år22. Tabel 2– prisudviklingen på alle lægemidler

Års indeks, 1995 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Alle lægemidler Ekspeditionspris 84,2 79,8 76,5 75,3 73,1 71,4 67,3

Patientbetaling 99,0 96,1 92,9 93,6 91,4 89,5 89,2 Kilde: Lægemiddelstyrelsen, års indeks

3.2 Aktørerne

Det Danske marked for lægemidler omhandler mere end bare de apoteker der er synlige

i gadebilledet. Hele distributionskæden omfatter producenter/importører, grossister,

apotekerne og slutteligt forbrugerne, som illustreret i Figur 6 nedenunder.

20 Apotekerforeningens årbog (2009), side 39 21 Avis artikel: Medicinindustrien scorer kassen på hospitaler (Børsen, 29.01.09) 22 Lægemiddelstyrelsens.dk – statistik – prisudvikling – lægemiddelprisindeks – årsbasis

Side20af71

Figur 6 - Markedsstrukturen

Kilde: Egen tilvirkning

3.2.1 Producent‐ogimportørmarkedet

Den egentlig produktion af lægemidler er begrænset til medicinindustrien og

sygehusapotekerne, derudover kommer en samlet set ubetydelig produktion af

magistrelle lægemidler23 fra to private apoteker. Ordrestørrelsen på produkterne fra

disse apoteker, er typisk af så lille en målestok, at medicinindustrien finder det for småt

til at opstarte24. Salget fra disse to private apoteker forgår på samme vilkår som den

øvrige medicinindustri.

Generelt er den danske medicinindustri en stor eksportvare og ca. 90 procent af alt

produktion bliver eksporteret. I 2007 udgjorde den samlet eksport 39,5 mia. kroner,

hvilket næsten er en tredobling på ti år. Det samlet overskud i 2006 for samhandel med

lægemidler var 24,2 mia. kroner og dermed tegner denne varegruppe sig for næsten

halvdelen af det samlet overskud på handelsbalancen25.

200 virksomheder har i dag tilladelse efter paragraf 39 til fremstilling af lægemidler og

cirka 30 af disse er sygehusapoteker, som kun producere til eget forbrug26. Af de

resterende ca. 170 producenter eller importører er de 66 danske virksomheder, som er

organiseret i tre foreninger, de resterende er udenlandske. 38 af de danske virksomheder

23 Lægemidler som kræver en recept og bliver produceret på apoteket 24 Glostrup apotek - produktionsafdelingen 25 Lægemiddelindustriforeningen – statistik 26 Lægemiddelstyrelsen.dk – virksomheder – virksomheder der har tilladelse efter § 39 til fremstilling.

Side21af71

producerer eller importerer originalprodukter og er organiseret i lægemiddel-

industriforeningen (LIF)27. 4 af virksomheder er parallelimportører og er organiseret i

parallelimportørforeningen af lægemidler (PFL)28, mens 14 af virksomhederne er

producenter eller importører af kopi produkter og er organiseret i industriforeningen for

generiske lægemidler (IGL)29.

Slutteligt skal det nævnes at det er yderst sjældent at alle tre typer af

producenter/importører er i konkurrence på samme markedet. Dette hænger sammen

med, at der på originalt produkt naturligvis ikke kan være konkurrence fra generiske

produkter, men imod kan der forekomme konkurrence fra parallelimportører. Når

patentet udløber og der kommer generisk konkurrence på produktet, er det sjældent

rentabelt at fortsætte parallelimport af produktet. Derfor er original produkter som oftest

i konkurrence med enten generisk medicin eller parallelimport.

3.2.2 Grossistmarkedet

232 danske og udenlandske virksomheder har en paragraf 39 tilladelse til

engrosforhandling af lægemidler i Danmark30. Ikke desto mindre varetages næsten hele

forsyningen til de private apoteker af to fuldsortimentsgrossister, nemlig Nomeco og

Celesio.

Celesio er en tysk engrosforhandler af lægemidler, deri 2006 opkøbte to af tre danske

fuldsortimentsgrossister, nemlig Tjellesen A/S samt Max Jenne, og dermed var

markedet for fuldsortimentsgrossister reelt reduceret fra tre til to. Celesio har en

markedsandel på cirka 25-35 procent31. Nomeco er en dansk fuldsortimentsgrossist og

blev grundlagt i starten af 1990’erne som en fusion mellem flere grossister. Nomeco har

ifølge egen hjemmeside en markedsandel på ca. 70 procent.

Alle de resterende virksomheder er enten grossister med et begrænset sortiment eller

producenter/importører som distribuerer deres egne lægemidler direkte til apotekerne.

Samlet set er markedsandelen for disse dog ubetydeligt.

27 Lægemiddelindustriforeningen – medlemmer 28 Parallelimportørforeningen af lægemidler – link 29 Industriforeningen for generiske lægemidler – medlemmer 30 Lægemiddelstyrelsen.dk – virksomheder – virksomheder der har tilladelse efter §39 til engrosforhandling 31 Konkurrencestyrelsen.dk – afgørelse 21.06.06

Side22af71

3.2.3 Detailmarkedet

På det danske marked findes der ca.252 apoteker og 17 supplerende steder32. Derudover

findes 53 apoteksfilialer, hvilket giver et total på 322 steder hvor recepten kan

ekspederes med det samme.

Dertil kommer apoteksudsalg, medicinudleveringssteder og håndkøbsudsalg, der alle er

tilkoblet et moderapotek, hvilket udgør ca. 1000 steder. Her kan man aflevere sin recept

og vende tilbage efter medicinen senere på dagen eller dagen efter. Ultimo 2007 var det

samlet antallet af udleveringssteder 136533. En forklaring på forskellen mellem de

ovenstående butikker og udleveringssteder forefindes i bilag D.

Udover de overnævnte steder findes der ca. 1400 godkendte butikker i Danmark der må

forhandle håndkøbsmedicin, men som ikke har en aftale med et apotek og derfor ikke

kan ekspedere en recept. Personalet er ikke uddannet og sortimentet er meget

begrænset. Butikken er typisk placeret hos dagligvarebutikker, kiosker, benzinstationer.

Udover at alle apoteker er en del af foreningen Danmarks Apotekerforening, har de

danske apoteker samlet sig forskellige indkøbsfællesskaber, hvor nogle er konstitueret

som selskaber og andre som kædesammenslutninger. A-apoteket er den største kæde og

har omkring 127 hovedapoteker som medlemmer, Apotekeren a.m.b.a har 49

andelshavere og Dit Apotek har 61 andelshavere. Desuden er 15 apoteker medlem af

Pharma+.

3.3 Lovgivningen

Som det indledningsvis blev sagt er det danske marked for lægemidler tungt reguleret.

Markedet bliver primært reguleret efter disse tre; Lov om lægemidler

(lægemiddelloven)34, Lov om apoteker (apotekerloven)35, lov om sundhed

(sundhedsloven)36, samt en række bekendtgørelser.

Opsætning af dette afsnittet følger det forrige, desuden er hele prisdannelsen på

lægemidler også reguleret, hvilket bliver behandlet særskilt i afsnit3.4 - Prisdannelse på

markedet.

32 Apotekerforeningen.dk – om foreningen 33 Apotekerforenings årbog (2008), side 46 34 Retsinformation.dk – lov nr. 1180 af 12/12/05 med senere ændringer 35 Retsinformation.dk – lovbekendtgørelse nr. 855 af 04/08/08 36 Retsinformation.dk – lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/08

Side23af71

3.3.1 Producent‐ogimportørmarkedet

Den gældende lovgivning på dette område findes i lægemiddellovens kapitel 3. Det er

gældende for alle virksomheder som fremstiller, opbevarer eller på anden måde er i

kontakt med lægemidler. De nærmere regler om fremstilling og indførsel af lægemidler

findes i bekendtgørelse nr. 124237.

Der er fri etableringsret på dette marked, dog er der krav om tilladelse fra

lægemiddelstyrelsen. Der er tale om den tidligere omtalte § 39 tilladelse fra

lægemiddelstyrelsen, der giver ret til at fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle,

distribuere, udlevere, opsplitte, samt emballere lægemidler på det danske marked.

Denne tilladelse gives kun når en række andre faktorer er opfyldte, såsom faglig

kundskab, kvalitetskrav, teknisk ledelse, indretning og drift.

Ansøgeren skal kunne dokumenter at virksomheden råder over kompetent personale,

velegnet lokaler og et velegnet driftssystem, samt nogle fastlagte procedurer for

produktion og kvalitet mv. Der betales en årlig afgift for tilladelsen til at producere eller

importere lægemidler.

3.3.2 Grossistmarkedet

Den gældende lovgivning er den samme her, dog er de nærmere regler om distribution

af lægemidler beskrevet i bekendtgørelse nr. 124338.

På grossistmarkedet er der også fri etableringsret, men det kræver ligeledes en tilladelse

fra lægemiddelstyrelsen. I lighed med producent/importør skal en række krav angående

kvalitet og sikkerheder opfyldes for at opnå en § 39 tilladelse til distribution og

håndtering af lægemidler på det danske marked. Det er blandet andet krav om,

kvalificeret personale, vedligeholdelse, destruktionsområder, kvalitetskontrol,

reklamationsprocedure, samt kontrol af køleudstyr og forsendelsessystemet.

Yderligere er grossisterne forpligtiget til at oplyse om eventuelle leveringsproblemer,

hvilket bliver aktuel i forbindelse med prisdannelsen på lægemidler.

Der betales en årlig afgift for tilladelsen til at distribuere lægemidler.

37 Retsinformation.dk – BEK nr. 1242 af 12/12/05 38 Retsinformation.dk – BEK nr. 1243 af 12/12/05

Side24af71

3.3.3 Detailmarkedet

Den gældende lovgivning på dette område findes i apotekerloven. Detailhandlerne

betaler ligeledes en årlig afgift for godkendelsen til at sælge lægemidler.

Ejerskab: At tilegne sig retten til at drive et apotek kræver en særlig bevilling, jf. § 1.

Der er kun et begrænset antal bevillinger i hele Danmark, og det er sundhedsministeren

der udsteder disse bevillinger. En bevilling er personlig og gives kun til en person der

efter §15 er myndig, ikke under konkurs, har bestået dansk farmaceutisk eksamen eller

lignende fra udlandet og har gjort sig egent til at drive et apotek gennem forudgående

beskæftigelse. Kun personer med en bevilling må kalder sig apoteker.

Bevillingen bortfalder når personen fylder 70 år, modtager en anden bevilling, eller på

nogen måde misligholder betingelserne i § 1539. Yderligere kan bevillingen

tilbagekaldes såfremt apotekeren tilsidesætter sine forpligtelser40.

Etablering: Det er kun muligt at etablere eller drive et apotek såfremt man er i

besiddelse af en bevilling. En apoteksbevilling er tilknyttet en bestemt person og opslås

kun når der bliver en bevillig ledig, som udgangspunkt giver bevilling ret til at drive et

apotek, dog er der mulighed for at drive op til fire apoteker41.

Det er ikke muligt for apotekeren selv at strukturere sine markedsforhold, eftersom et

apotek eller en apoteksfilial kun må oprettes, nedlægges eller flyttes efter bestemmelse

fra ministeren for sundhed og forebyggelse42. I praksis betyder det, at

markedsstrukturen for apotekerne ligger fast og kan kun ændres gradvis når apotekerens

personlige bevilling udløber eller tilbagekaldes.

For de ikke receptekspederende enheder er kravene dog lempet, med undtagelse af

apoteksudsalg, her gælder samme regler som for apotek og apoteksfilial. Det er således

tilladt for apotekeren at oprette og nedlægge håndkøbsudsalg og medicinudleverings-

steder, hvis blot det er indenfor apotekets naturlige område.

Andre butikker der ønsker at sælger håndkøbsmedicin skal forinden ansøge om en § 39

tilladelse fra lægemiddelstyrelsen, på lige fod med andre producenter, importører og

grossister. Yderligere regler er fastsat i bekendtgørelse 99343, og omhandler blandt

andet, at der ikke sælges medicin til personer under 15 år og at håndkøbslægemidler er

39 I henhold til § 22 40 I henhold til § 25 41 I henhold til § 15 42 I henhold til kapitel 2 43 Retsinformation.dk – BEK nr. 993 af 05/10/06

Side25af71

adskilt fra det øvrige sortiment. Desuden er krav om personale, teknisk udstyr og

kontrolmuligheder.

Indretning og drift: Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om indretning og udstyr

af lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed. Apotekets varelager skal være

passende i forhold til efterspørgslen det pågældende sted og apoteket skal hurtigst mulig

kunne fremskaffe ethvert lovligt lægemiddel der kan forhandles i Danmark, desuden

kan det påbydes apoteket at have en mindste beholdning af bestemte varer44.

Apotekets sortiment er også fastlagt, idet det ikke er lovligt for et apotek at forhandle

andre varer end lægemidler, som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på et apotek.

Dette er en bred definition, hvilket også bevirker at nogle apoteker forhandler

naturlægemidler, mens andre har kosmetik og lignende. Da et apotek begyndte at

forhandle med økologisk legetøj, mente sundhedsstyrelsen dog at grænsen var nået og

det var således ikke tilladt.

Yderligere er der regler om kontrol og opbevaring af lægemidler på apoteket, ligeledes

er apotekets åbningstid delvis fastsat45. Pr. første januar 2008 blev åbningstiden udvidet

til maksimalt 63 timer. Der skal være åben i mindst 8 timer i hverdagene og hver lørdag

formiddag, de resterende timer er til fri disposition. Desuden er der fastlagt et

omfattende netværk af apoteker der sikre tilgængelighed på alle tider af døgnet. Således

har 11 apoteker døgnåbent og 39 apoteker fungere med tilkaldevagt46.

Udligningsordningen: Efter forhandling med Danmarks Apotekerforeningen, fastsætter

Ministeren for sundhed og forebyggelse reglerne for udligning af apotekernes

indtjeningsgrundlag47. Et af de grundlæggende principper i sundhedssektoren er let

tilgængelig medicin til alle og for primært at sikre eksistensgrundlaget for apotekerne i

yderområderne, er udligningsordning indført imellem apotekerne. Reglerne indebærer at

apoteker med en afgiftspligtig omsætning over gennemsnittet, betaler 3,9 procent af det

overskydende i afgift til udligningssystemet, hvorefter denne pulje deles mellem alle

apotekerne med en omsætning under gennemsnittet. Til afgiftspligtig omsætning hører

receptekspederet medicin og håndkøbsmedicin som kun må sælges på et apotek.

Dermed gælder det altså ikke liberaliseret håndkøbsmedicin, som må sælges andre

steder end på apoteket, serviceydelser og frihandelsvarer som eksempelvis kosmetik.

44 I henhold til § 41 45 I henhold til kapitel 7 46 Apotekerforeningens årbog (2008), side 46 47 I henhold til § 49

Side26af71

I 2006 fik 147 apoteker (58 procent) del i tilskudspuljen på cirka DKK 50 millioner.

Fra 2010 er reglerne ændret til kun at omfatte apoteker der er placeret mere end 5 km

fra det nærmeste apotek. Det er således hensigten at kun apoteker i yderområder skal

have mulighed for at få del i udligningspuljen48.

Reklame: Reglerne for dette emne er beskrevet i lægemiddelsloven kapital 7, samt i

bekendtgørelsen om reklame mv. for lægemidler49. Reglerne omfatter en saglig og

tilfredsstillende reklame der ikke må vildlede eller overdrive, jf. § 63. Yderligere er det

kun lovligt at reklamere til offentligheden hvis produktet er kategoriseret som

håndkøbsmedicin, jf. § 66. Hvis der er receptpligtig medicin der reklameres for, må det

kun markedsføreres mod sundhedspersonale.

Tilskud: Reglerne for modtagelse af tilskud er beskrevet i sundhedsloven, men

beløbsgrænserne bliver jævnligt ændret. Pr. første maj 2008 er beløbsgrænserne i

medicintilskudssystemet således for personer over 18 år50, givet at den samlede udgift

indenfor et år(fra første indkøbsdato) overstiger 820 kr.:

• 50 procent af den del, som overstiger 820 kr. men ikke 1340 kr.

• 75 procent af den del, som overstiger 1340 kr. men ikke 2885 kr.

• 85 procent af den del, som overstiger 2885 kr.

Desuden kan lægemiddelstyrelsen bestemme at tilskuddet skal udgøre 100 procent, for

personer med varigt og fagligt dokumenteret medicinudgifter, på over 3520 kr. om året.

I 1993 blev det bestemt, at Danske forbrugere måtte indfører lægemidler til private brug

fra andre EU/EØS lande51. Der er dog den store forskel, at disse lægemidler ikke er

tilskudsberettet, hvilket typisk medfører at det er billigere at købe lægemidlerne på et

dansk apotek og modtage tilskuddet.

Tilgængelighed: Den politiske målsætning om ens tilgængelighed kan opdeles i disse

tre områder. 1) Den geografiske tilgængelighed er sikret gennem bevillingssystemet, der

medfører et fast mønster for apotekernes antal og beliggenhed. Dette kan økonomisk

lade sig gøre grundet udligningsordningen og de ensartet forbrugerpriser, som bliver

behandlet efterfølgende. 2) Den produktmæssige tilgængelighed er sikret jf.

ovenstående regler om indretning og drift. 3) Den tidsmæssige tilgængelighed er sikret

gennem ensartet åbningstider. Endvidere er der i Danmark mulighed for at bestille hele 48 Apotekerforeningen.dk – sektorens opbygning – udligning blandt apotekerne 49 Retsinformation.dk – BEK nr. 272 af 21/03/07 50 Retsinformation.dk – LOV nr. 319 af 30/04/08 51 Retsinformation.dk – BEK nr. 171 af 19/03/01

Side27af71

apotekets sortiment over internetportalen, apoteket.dk og få bestilling sendt hjem eller

hente den på det lokale apotek. Portalen har siden åbning i Marts 2008 været drevet af

Danmarks apotekerforening og de apoteker der er tilmeldt kan ligeledes tilbyde

rådgivning. En detaljeret forklaring af systemet og priserne er at finde i afsnit 4.3.

3.4 Prisdannelsepåmarkedet

Som det tidligere er nævnt er efterspørgslen på medicin meget pris uelastisk og som

følge deraf tungt reguleret. Det er ikke kun prisen til slutbrugen der er reguleret, men

også den tidligste pris i distributionskæden er i visse tilfælde reguleret. Nedenunder er

distributionskæden og de forskellige priser vist.

Kilde: Egen tilvirkning

3.4.1 Patenteretogapoteksforbeholdtelægemidler

Lægemidler med patent er den tungest reguleret produktgruppe og her er den tidligste

pris i distributionskæden AIP reguleret.

Dette forgår ved at sundhedsministeren indgår en prisaftale med lægemiddel-

industriforeningen (LIF), om regulering af priser på receptpligtige lægemidler med

tilskud. Det er altså kun for originalprodukter at der bliver indgået en prisaftale, de

generiske lægemiddelproducenter samt parallelimportør der er organiseret i IGL og PFL

er altså ikke omfattet af prisaftalen52.

Den gældende aftale blev indgået den 19. december 2008 og løber frem til ultimo 2011.

Aftalen indebærer en forlængelse af den tidligere aftale gældende for 2007-2008 og

indebærer at prisen (AIP) på receptpligtige lægemidler ikke kan hæves over den pris,

der var gældende for den enkelte pakning den 30. August 2006. Nye lægemidler der

52 Forklaring om foreningerne findes under punkt 3.2.1

Figur 6 - Distributionskæden

Side28af71

introduceres på markedet efter den denne dato, har en maksimalpris svarende til den

pris der indgik i ansøgning om tilskud, dog er dispensation muligt.

Da det er en forlængelse at en tidligere aftale, har LIF’s medlemmer ikke haft mulighed

for at regulere priserne på trods af et stigende omkostningsniveau, hvilket aftalen delvis

har taget højde for. Således kan prisloftet reguleres med maksimal 2 procent den 1.

januar 2010 og igen den 1. januar 2011, som udgangspunkt dog mindre end samfundets

almindelige udgiftsudvikling53.

For de patenteret lægemidler bliver den første regulering allerede fortaget på AIP.

AUP er også reguleret, men her skellenes der ikke imellem patenteret lægemidler og

lægemidler med generisk konkurrence og derfor er nedenstående beskrivelse gældende

for begge grupper. De receptpligtige lægemidler, der ikke er patent på, er således

mindre reguleret, end de patenterede originale produkter.

For apoteksforbeholdte lægemidler54 gælder det at producenter, importører og grossister

selv sætter deres salgspriser til apotekerne (AIP) og det er således kun AUP som er

reguleret. Selvom der i princippet er fri prisdannelse for producenter og grossister,

påvirkes konkurrence af andre detaljerede regulering på området, såsom

udleveringsregler, bagatelregler, tilskudsregler, forsyningspligt mv.

Reglerne om udlevering indebærer, at apotekerne har pligt til at udlevere det billigste

lægemiddel, der kan substituere et overordnet lægemiddel55, derfor også kaldet

substitutionsreglerne, dog skal prisen overstige en bagatelgrænse. Apotekerne har altså

pligt til at substituere produktet hvis prisen, mellem det fra lægen valgte lægemiddel og

det billigste lægemiddel indenfor substitutionsgruppen, overstiger bagatelgrænsen. Hvis

prisen ligger indenfor bagatelgrænsen er det frivilligt om apoteket vil substituere til det

billigste lægemiddel.

Reglerne gælder ikke hvis lægen udtrykkelig har anført på recepten, at der ikke må

substitueres eller hvis forbrugeren ønsker et bestemt produkt. I begge tilfælde stiger

forbrugerens egenbetaling, da tilskuddet er beregnet ud fra det billigste produkt.

53 Lægemiddelindustriforeningen – nyheder – loft over medicinpriserne de kommende 3 år 54 Lægemidler som kun må forhandles på et apotek eller en apoteksfilial 55 Hvilke lægemidler der er substituerbare afgøres af lægemiddelsstyrelsen

Side29af71

Det er på baggrund af apotekets udsalgspris (AUP) at bagatelgrænsen beregnes. Af

receptbekendtgørelsen ved ekspedition af et lægemiddel, fremgår det at bagatelgrænsen

er:

• 5 kroner for lægemidler med en pris under 100 kr.

• 5 procent af prisen for lægemidler med en pris over 100 kr., men under 400 kr.

• 20 kroner for lægemidler med en pris over 400 kr.

Som det fremgår af Figur 7,

bevirker konstruktionen af

bagatelgrænsen, at

procentsatsen varierer

afhængig af AUP.

Til højre er variationen

illustreret. Fra et

økonomisk synspunkt

findes der ingen logisk

forklaring på, hvorfor at

det procentvise spænd

mellem produkterne som

udløser en substitution, skal

være større ved billige lægemidler, frem for ved dyre lægemidler. Samtidige bevirker

konstruktionen af bagatelgrænsen at apotekerne, alt andet lige, substituere færre billige

lægemidler frem for dyre lægemidler.

Producenter, importører og grossister er forpligtet til at hver 14. dag at indberette AIP til

lægemiddelsstyrelsen., jf. lægemiddellovens kapitel 10 og bekendtgørelse nr. 87556.

Med udgangspunkt i det billigste lægemiddel, indenfor de enkelte substitutionsgrupper,

beregnes størrelsen af det offentlige tilskud, hvor tilskuddet til forbrugeren variere efter

grænserne beskrevet i afsnit 3.3.3. Desuden skal de offentliggøre leveringsforholdene til

den kommende 14. dags periode, primært for at sikre, at apotekerne kan opfylde

reglerne om udlevering.

56 Retsinformation.dk – BEK nr. 875 af 17/08/06

Figur 7 - Bagatelgrænsen

Kilde: Egen tilvirkning

Side30af71

Reglerne omkring leveringsforholdene omfatter at producenter, importører eller

grossister der anmelder det billigste produkt (A pris), eller anmelder et produkt der

ligger indenfor bagatelgrænsen (B pris) skal kunne sikre hele forsyningen i denne

periode. Hvis prisen er højere end B prisen (C pris) skal anmelder kun være i stand til,

at forsyne de kunder der insistere på at få netop det produkt.

I tilfælde af at en leverandør ikke er i stand til at levere det aftalte sker en af to ting.

Hvis der kun er tale om leveringssvigt fra en fuldsortimentsgrossist, som ikke kan

modtage det lovede fra en medicinalproducent eller importøren, fastsætter

lægemiddelsstyrelsen en ny tilskudspris på baggrund af den næst billigste indenfor

tilskudsgruppen. Hvis der er tale om leveringssvigt fra mindst to

fuldsortimentsgrossister slettes lægemidlet fra den gældende udgave af medicinprise.dk

og af grossisternes lagersystem. Yderligere skal apoteker med dette lægemiddel på

lager, returnere hele mængden. Når produktet igen er på lager skal det på ny oprettes i

lagersystemet med nyt varenummer og de returnerede produkter fra apotekerne skal

igennem en kvalitetskontrol, inden at produktet kan indmeldes til

lægemiddelsstyrelsen57.

Apotekernes udsalgspris er som tidligere beskrevet centralt styret fra

lægemiddelsstyrelsen, da det fra politisk side er bestemt, at apoteksforbeholdte

lægemidler skal koste det samme overalt i Denmark. AUP fastsættes efter

bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser mv. på lægemidler og beregnes i

henhold til § 2, på følgende vis58:

AUP = AIP * 1,083 + 6,71 kr.

Som det fremgår, består apotekets avance dels af et tillæg på 8,3 procent på apoteket

indkøbspris og dels af et fast gebyr pr. pakning på 6,71 kroner. Dertil kommer et gebyr

ved hver receptekspedition på 8,00 kroner. For at udregne forbrugernes pris skal der

tillægges 25 procent moms på hele prisen.

De 8,3 procent af apotekets indkøbspris bliver omfordelt til en række fælles formål, som

beskrevet i bilag E. De resterende 14,71 kroner (6,71+8) pr. pakning beholder apoteket

selv. Dette er således uafhængig af om produktet koster 25 eller 250 kroner.

57 I henhold til BEK nr. 875 af 17/08/06 § 9-11 58 Retsinformation.dk – BEK nr. 932 af 11/09/08. – NB. Fra den 23-02-09 er procentsatsen ændret fra 7,7 procent til 8,3 procent, jf. BEK nr. 83 af 03/02/09

Side31af71

Den gennemsnitlig receptpligtige medicinpakning i 2008 kostede 213 kroner. I Figur 8

er vist hvor mange kroner der går til forskellige formål samt procentsatsen.

Kilde: Egen tilvirkning til Apotekerforeningens årbog 2008, side 37

Slutteligt er det vigtigt at nævne, at den samlede avanceramme for alle apoteker

fastsættes for et år ad gangen, sidste år lå avancen omkring 2,3 milliarder kroner. Hvis

apotekerne i årets løb, sælger mere eller dyre medicin end estimerer, sættes avancen pr.

pakning ned, så den samlet avance ikke overskrider det aftalte59. Dette betyder at

apotekerne ikke har incitament for at sælge mere medicin til kunderne.

3.4.2 Ikkeapoteksforbeholdtelægemidlermv.

Denne varegruppe er ikke underlagt prisregulering og apotekerne kan selv bestemme

deres avance på håndkøbslægemidler og andre produkter, såsom medicinsk udstyr,

naturmedicin, hudplejeartikler, shampoo og lignede. Det skal dog nævnes at apotekets

varesortiment er delvis begrænset, som tidligere omtalt i afsnit3.3.3.

59 Apotekerforenings årbog (2009), side 59

142,52

2,21

14,715,006,14

42,65

Indkøbspris(66,8%)

Omkostningsbegrundetrabat(1%)

Nettoavancetilapoteket(6,9%)

Sektor‐internomfordeling(2,3%)

Afgifterograbattertilstaten(2,9%)

Moms(20%)

Figur 8 - Den gennemsnitlige receptpligtige medicinpakning

Side32af71

4 Denkonkurrencemæssigesituation

I dette afsnit skal den konkurrencemæssige situation på det danske marked for

lægemidler vurderes, både på pris parameteret, såvel som andre relevante parametre.

Det er nødvendigt at opdele afsnittet for at bevarer overblikket, derfor analyseres

producentmarkedet først, dernæst en kort vurdering af grossistmarkedet og slutteligt en

mere gennemgående vurdering af detailmarkedet.

4.1 Producentmarkedet

Som nævnt i punkt 3.2.1findes der i Danmark ca. 170 virksomheder der har tilladelse til

at producerer eller importerer lægemidler til det danske marked.

Produkterne der sælges er meget pris uelastisk, hvorved prisen i henhold til teorien, kan

hæves uden at efterspørgslen falder nævneværdig60. Dette problem er delvis løst

gennem lovgivningen, med faste priser overalt i Danmark og substitutionsreglerne der

bevirker at apotekerne substituerer til det billigste produkt, indenfor samme

substitutionsgruppe. Apotekerne er ikke forpligtet til at substituere, hvis beløbet lægger

indenfor bagatelgrænsen61. Dog er apotekernes softwaresystem opbygget således, at det

automatisk finder det billigste produkt når recepten indtastes, hvoraf det kan

konkluderes at langt størstedelen af apotekerne også udlevere det billigste produkt

indenfor bagatelgrænsen, selvom de ikke er forpligtet til det. Dette hænger naturligvis

også sammen med, at apotekerne tjener det samme pr. produkt de sælger, lige meget om

produktet koster 50 eller 250 kroner62.

Substitutionsreglerne, det store antal aktører på markedet, samt det faktum, at

forbrugerne som oftest ikke har nogle præferencer for bestemte lægemidler, bevirker at

det klart vigtigste parameter for medicinalproducenterne er pris parameteret.

Som følge heraf, vil det være interessant at kigge nærmere på prisen for lægemidler på

det danske marked gennem en længere tidsperiode.

60 Jf. afsnit 2.1.1 61 Jf. afsnit 3.4.1 62 Jf. afsnit 3.4.1 nederst

Side33af71

4.1.1 Forudsætninger

Lægemiddelstyrelsen oplyser hver 14. dag de aktuelle priser for alle lægemidler på det

danske marked, gældende for de efterfølgende to uger. Priserne bliver uploaded på

www.medicinpriser.dk, hvor de er tilgængelige for alle i en femårig periode.

Data sættet der benyttes i indeværende opgave er hentet fra ovenstående hjemmesiden

den første april 200963. Således bliver tidsintervallet fra medio marts 2004 til ultimo

marts 2009, svarende til 132 fjortendags perioder. Data sættet indeholder prisdata på

godt 11.700 forskellige pakninger, som enten er eller har været indmeldt i de sidste fem

år. Produkterne er indmeldt med ATC-kode, Navn, Varenummer, Pakning, Styrke,

Form, Firma, samt Variabel.

Variabel dækker over om prisen i de forskellige perioder er indtastet i AIP, AUP,

DDD(daglig døgn dosis) eller DDD_AUP. Da flertallet af pakningerne er opgivet i alle

fire priser variable, er data sættet ret omfattende. Nedenunder findes en kort forklaring

af begrebet ATC-kode, de resterende variabler er forklaret i fanebladet ”forklaring” i

Excel arket ”medicinpriser”. En ATC-kode består af tilsammen 7 bogstaver og tal.

F.eks. angiver ATC-koden S01ED01, at det er et lægemiddel, der virker på

sanseorganerne (S), i dette tilfælde øjnene (01). Det virker mod sygdommen grøn stær

(E), det virker som en ß-blokker (D), og det virksomme indholdsstof i lægemidlet er

timolol (01). Øjendråbepræparaterne Aquanil, Oftamolol, Optimol og Timacar har

derfor alle ATC-koden S01ED01, da det er øjendråber, der indeholder timolol, som

bruges mod grøn stær64. I bilag F findes en list over alle ATC-koder, dog kun på de

første 3cifrer, da en uddybende liste vil indeholde over 1300 ATC-koder.

Af Tabel 1 side 19 fremgår det, at det samlet antal pakninger på det danske marked

ultimo 2007 var 8.057 stk. Den relative store forskel fra 8.057 til 11.700 pakningerne,

som er indtastet med AUP i data sættet, skyldes hovedsageligt at producenter har

udmeldt et lægemiddel for efterfølgende at genindmelde det igen med et andet

varenummer. Dette er de tvunget til at gøre, såfremt der har været leveringssvigt på det

aktuelle lægemiddel. Yderligere udmelder nogle producenter et lægemiddel for

efterfølgende at genindmelde det samme virksomme lægemiddelstof med et nyt navn.

63 Data sæt ”medicinpriser” indeholde alle rå data, senere arbejdes der videre med et mindre data sæt 64 Forklaring er hentet fra data sættet på www.medicinpriser.dk

Side34af71

4.1.2 Afgrænsninger

Et karakteristisk træk ved markedet for lægemidler er, at produkterne er opdelt på

forskellige ATC-koder. Herved er det muligt at sammenligne identiske produkter, der

som oftest ikke engang er præget af forbrugernes præferencer, hvilket er en speciel

mulighed der ikke findes på mange markeder.

For at vurdere priskonkurrencen på markedet for lægemidler er det nødvendigt at

sammenligne produkter med samme ATC-kode. Der skaludvælges en gruppe af

lægemidler fra forskellige producenter, indenfor samme ATC-kode. Det er yderligere

nødvendigt at gruppen er med samme styrke af det virksomme lægemiddelstof, samt det

samme styk antal pr. pakning. Dette kaldes efterfølgende for en gruppe af

sammenlignelige produkter.

I data sættet findes der 1.365 forskellige ATC-koder, hvilket bevirker at det er meget

uoverskueligt at vurdere hele data sættet. Det er som skrevet på grund af, at det er

nødvendigt manuelt at udvælge en gruppe af lægemidler der er sammenlignelige fra

hver ATC-kode. En anden måde at håndtere problemstillingen på, vil være at udvælge

nogle tilfældige ATC-koder og arbejde videre med denne stikprøve. Denne metode er

dog heller ikke valgt, da det vil kræve at markedet var homogen og produkt A vægtede

det samme som produkt B osv., så der på baggrund af stikprøven kan siges noget

generelt om markedet. Da dette ikke er tilfældet, er det nødvendigt at vurdere markedet

på en udvalgt case.

Casen er formålsbestemt, hvilket betyder at den er i overensstemmelse med

problemstillingen65. Casen forklare altså en relativ stor del af markedet og det kan

samtidigt antages, at konkurrenceintensiteten er stor og rimelig stabil i denne case.

Således har næsten alle produkter i casen været med i hele den femårige periode.

Desuden er det en teoridreven udvælgelse, til tider også kaldet selektiv udvælgelse, og

det er således den opstillede teori indenfor oligopol markedet, der ønskes belyst. Her er

det primært de efterfølgende to prismodeller af Bertrand og Edgeworth der fokuseres

på.

Casen der arbejdes videre med er de 25 mest solgte lægemidler i Danmark i 2008,

opgjort på omsætningen og listen fremgår nedenunder i Tabel 3

65 Neergaard (2007), side 12

Side35af71

Tabel 3 - Top 25 over solgt lægemidler i 2008

25 mest solgte lægemidler i Danmark. Opgjort i AIP, mio. kr. Rang * Produkt ATC-kode Producent 2008

1 P Humira L04AB04 Abbott Laboratories A/S 260,988 2 P Zyprexa N05AH03 Eli Lilly Danmark A/S 244,690 3 P Remicade L04AB02 Centocor 229,247 4 K Nexium A02BC05 AstraZeneca A/S 212,330 5 P Enbrel L04AB01 Wyeth-Lederle 212,097 6 K Symbicort Turbuhal R03AK07 AstraZeneca A/S 210,133 7 P Gardasil J07BM01 Sanofi Pasteur MSD 173,633 8 P Aranesp B03XA02 Amgen 165,343 9 P Herceptin L01XC03 Roche A/S 163,770

10 K Efexor N06AX16 Wyeth AB 157,459 11 K Seretide R03AK06 GlaxoSmithKline Pharma 155,435 12 K Seroquel N05AH04 AstraZeneca A/S 149,482 13 K Pantoloc A02BC02 Nycomed Danmark 143,330 14 P Spiriva R03BB04 Boehringer Ingelheim 143,111 15 P Mabthera L01XC02 Roche A/S 132,828 16 K Zarator C10AA05 Pfizer A/S 129,498 17 K Immunglobulin J06BA02 CLS Behring 129,239 18 P Taxotere L01CD02 Sanofi-Aventis 129,157 19 K Cipralex N06AB10 Lundbeck 123,575 20 Nicorette ? McNeil 121,277 21 K Avonex L03AB07 Biogen Idec 114,827 22 Prevenar ? Wyeth 113,696 23 P Oxycontin N02AA05 Norpharma A/S 108,659 24 K Cozaar C09CA01 MSD 108,223 25 K Plavix B01AC04 Sanofi-Winthrop A/S 106,768

*

Total P = patent i hele perioden K = konkurrence på et tidspunkt i perioden

3.938,795

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”top 25”

Som det fremgår af Tabel 3findes der, i top 25 over lægemidler med størst omsætning,

11 produkter med patent gennem hele perioden og 12 produkter der har været udsat for

konkurrence på et tidspunkt i den 5-årig periode. På de resterende to lægemidler kan der

ikke findes en ATC-kode, men produkt nummer 20 (Nicorette) er en hjælpe til rygestop

og sælges i håndkøb. Dette bliver behandlet senere i4.3.1.

Produkt nummer 22 (Prevenar) er et lægemiddel til vaccination af spædbørn mod

blodforgiftning, bakterier i blodet og meningitis66. Da der ikke kan findes en ATC-kode

på disse to produkter indgår de ikke i den videre analyse.

Til højre i tabellen er den samlet omsætning fra alle produkter indenfor den bestemte

ATC-kode opstillet. Således har nummer et på listen, samlet omsat for knap 261

millioner af forskellige pakninger og styrker af lægemidlet Humira. Nummer fire på

66 Hjemmeside (11.06.09): European Medicines Agency, side 1

Side36af71

listen har oplevet konkurrence på lægemidlet med ATC-koden A02BC05, dette

resultere i en samlet omsætning fra alle producenter på godt 212 millioner i 2008. Det er

altså ikke kun AstraZeneca A/S der har omsat for dette beløb, selvom de er

markedsledere.

I 2008 var den samlet omsætning for humanmedicin i Danmark DKK 14.943.189.000

opgjort i AIP67. Når de to på ovenstående liste, som ikke indgår i den videre analyse,

fratrækkes det totale beløb bliver det DKK. 3.703.822.000, hvilket svarer til 24,79

procent af den samlet omsætning for alle produkter.

Casen forklarer altså 24,79 procent at hele det Danske marked for lægemidler, mål på

omsætning, men konklusionen af analysen kan ikke sige noget generelt om det

resterende marked.

4.1.3 Databehandlingen

Efter ovenstående afgrænsning arbejdes der videre i data sættet ”Udvalgte priser”,

primært så data sættet ikke er så tungt at arbejde med. Excel mappen indeholder, et

faneblad med en forklaring på variablene, et faneblad med top 25 tabellen, samt et

faneblad for hvert produkt gruppe med konkurrence, opkaldt efter nummer og ATC-

kode. Desuden er de patenteret produkter samlet i et faneblad og slutteligt er der

inkluderet et par fanebalde med solgte pakninger og regressionsmodeller, hvilket bliver

behandlet i næste underafsnit

I første omgang er der udvalgt en sammenlignelig gruppe af produkter indenfor hver

ATC-kode og en graf af udviklingen er opstillet. Den sammenlignelige gruppe er

udvalgt så flest mulige forskellige producenter er medtaget. Dette betyder at hvis nogle

producenter kun har en eller to pakninger på markedet indenfor den valgte ATC-kode,

mens andre producenter har over ti forskellige pakninger på markedet, vil den

sammenlignelige gruppe blive sammensat, således at producenter med få pakninger

også er repræsenteret. Underliggende er forudsætningen at konkurrencen er størst på de

sammenlignelige grupper med flest producenter. I tilfælde hvor det er svært at vurdere,

vælges den sammenlignelige gruppe ud fra flest solgte pakninger, hvilket behandles

sidst i dette afsnit. Generelt sammenholdes valget af den sammenlignelige gruppe med

hvor stor salget er på denne gruppe.

67 ”Udvalgte priser, faneblad ”TOP 25”

Side37af71

I grafen nedenunder er prisudviklingen for produkt nummer 4fraTabel 3 afbilledet. Som

overskriften også antyder dækker denne graf kun udviklingen for produktet med en

styrke på 40 mg og 28 tabletter pr. pakning, hvilket er den sammenlignelige gruppe i

dette tilfælde.

Grafens Y akse er tilpasset således at prisforskellen mellem producenterne virker størst

muligt, dette er gjort så det er lettere at se, hvilken producent der i en given periode har

den billigste pris. Den blå serie er lægemidlet Nexium fra AstraZeneca, det originale

produkt, og de andre er generiske substituerbare produkter fra andre producenter.

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Nr. 4 – A02BC05”

Graferne på de andre ATC-koder med konkurrence kan ses i Bilag G. Der er ligeledes

opstillet én graf på en af depatenteret lægemidler og som det fremgår, er der stort set

ingen udsving i prisen på dette, hvilket også er gældende for resten af de patenteret

lægemidler. Dette hænger selvfølgelig sammen med at producenterne ikke ønsker at

sænke prisen på de patenterede produkter, samt at de pga. lovgivningen ikke må hæve

prisen på disse produkter, jf. afsnit 3.4.1 side 27. Graferne på de ATC-kode med

konkurrence er mere forskellige, hvis der skal siges noget generelt om dem, er det en

nedadgående prisudvikling og flere konkurrenter på markedet. En tendens der afspejles

i ovenstående graf.

Få at kunne fortage en videre analyse på graferne er det nødvendigt at opsummere nogle

faktorer fra graferne. Således vil det være interessant at gå videre med ændring i pris og

ændringen i antallet af producenter fra marts 2004 til marts 2009. Ligeledes skal

bestemmes om der har været et patentudløb i perioden, hvilket betegnes med en dummy

variable, hvor 1 betyder at der har været et patentudløb og 0 det modsatte. Yderligere vil

Figur 9 - Lægemiddel nummer 4

Side38af71

data omkring en ændring i solgte pakninger på de bestemte ATC-koder også være

interessant.

Hvis der tages udgangspunkt i Figur 9har der været en patentudløb i foråret 2005, som

har medført øget konkurrence. Seks andre producenter han været meldt ind på markedet

i perioden og ved udgang er der fem producenter tilbage på markedet, to konkurrenter

har altså trukket sig igen ved periodens afslutning. Fra Marts 2004 til marts 2009 er

ændring i virksomheder(∆N) + 4, hvilket har givet et prisfald (∆P/P) på 24,73 procent i

forhold til start prisen ((465-350)/465). Over den femårig periode er der skiftet

leverandør 44 gange, ud af 132 mulige.

På lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der hentet data på antal solgte pakninger og her

ses en mængdeændring (∆Q/Q) på 40,28 procent. På baggrund at ovenstående metode,

kan nedenstående tabel udformes. ∆N/N er den relative ændring i virksomheder. Tabel 4- Opsummering af sammenlignelige grupper

Opsummering på de sammenlignelige grupper fra top 25 over solgte lægemidler i 2008 Lægemiddel nr.

Antal N (04)

Antal N (09)

∆N

∆N/N

∆P/P

Patent- udløb

∆Q/Q

Leverandør- skifte

1 (P) 1 1 0 0% -4,09% 0 438,78% 0 2 (P) 1 1 0 0% -6,35% 0 42,98% 0 3 (P) 1 1 0 0% 1,67% 0 42,98% 0 4 1 5 4 400% -24,73% 1 40,28% 44 5 (P) 1 1 0 0% -4,14% 0 168,21% 0 6 5 5 0 0% -9,56% 0 52,51% 51 7 (P) 1 1 0 0% -1,33% 0 126,58% 0 8 (P) 1 1 0 0% -4,35% 0 Ingen data 0 9 (P) 1 1 0 0% -4,87% 0 348,94% 0 10 -Efexor 1 2 1 100% -22,32% 1 101,32% 19 10 -Venlafaxin 1 6 5 500% -55,09% 1 Ingen data 5 11 4 1 -3 -75% -8,64% 0 37,03% 36 12 4 3 -1 -25% 27,41% 0 -50,00% 47 13 1 2 1 100% 1,71% 1 82,89% 5 14 (P) 1 1 0 0% 4,64% 0 15,71% 0 15 (P) 1 1 0 0% -4,15% 0 113,04% 0 16 1 4 3 300% -6,95% 1 5,61% 25 17 2 1 -1 -50% 22,73% 0 Ingen data 1 18 (P) 1 1 0 0% -4,13% 0 270,00% 0 19 2 6 4 200% -20,18% 0 271,26% 38 21 2 2 0 0% -4,11% 0 34,69% 0 23 (P) 1 1 0 0% -3,76% 0 110,24% 0 24 1 4 3 300% -31,15% 1 411,54% 16 25 1 1 0 0% -1,76% 1 79,00% 12

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Regressionsmodeller”

I bilag H findes en tabel med beskrivende statistik på de sidste fem variable i Tabel 4,

samt en kort opsummering af tabellen.

Side39af71

I forbindelse med udformning af ovenstående tabel, skal et par vigtig emner nævnes.

For det første, er tabellen et øjebliksbillede, forstået på den måde, at både ændring i pris

og ændring i producenter er forskellen fra den første periode (marts 2004) til den sidste

periode (marts 2009). Dette illustreres meget godt i graf nummer 12 – N05AH04 i bilag

G, hvis tidsperioden havde sluttet en måned før i februar i stedet for marts, havde

prisstigning kun været ca. 10 procent i stedet for de aktuelle 27,41 procent.

For det andet, har valget af

sammenlignelig gruppe en stor

indflydelse på resultatet. For

eksempel kan der på nummer

16 – C10AA05 tegnes to

meget forskellige grafer, men

med samme antal

konkurrenter, som illustreret til

højre.

Den øverste graf ender med et

prisfald på knap 7 procent og

tre nye producenter på

markedet.

Den nederste graf ender med et

prisfald på knap 22 procent,

samt et fald i producenter på

to. Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Nr. 16 – C10AA05 ”

For at vurdere hvilken sammenlignelig gruppe der skal arbejdes videre med i dette

tilfælde, er antal af solgte pakninger inddraget. Her fremgår det, at den øverste gruppe

har solgt ca. tre gange så meget som den nederste gruppe68. Derfor er det gruppen med

20 mg., som indgår i den videre analyse. Slutteligt fremgår det af tabel 4, at produkt

nummer 10 indgår to gange. Grunden hertil er forklaret i bilag I.

68 Jf. Udvalgte priser, faneblad ”Solgte pakninger”

Figur 10 - Lægemiddel nummer 16

Side40af71

4.1.4 Regressionsmodeller

De regressionsmodeller som bliver fremvist i dette afsnit, tager alle udgangspunkt i

Tabel 4- Opsummering af sammenlignelige grupper på side 38. Yderligere findes de i

Excel mappen under fanebladet ”Regressionsmodeller”.

I teoridelen på side 13, blev der er opstillet en simpel model for, hvordan et patentudløb

vil påvirke markedet og det vil nu være interessant, at vurdere data sættet i henhold til

den viste model.

Den første regression der opstilles, Tabel 5, er en simpel regression med den relative

ændring i prisen som den afhængige variabel (∆P/P), samt en dummy variablen på

patentudløb som den forklarende variabel, altså en prismodel.

Som det fremgår af nedenstående output er modellen signifikant med et signifikant

niveau på 99 procent og en forklaringsgrad på godt 28 %. Fortegnet på dummy

variablen viser, at et patent udløb vil have en negativ effekt på prisen, hvilket også er

forventet. I denne model er prisfaldet på 18,7 procent. Tabel 5 - Regressionsmodel 1

(24 Obs.) Input: Koefficient t-stat P-værdi Signifikans F R2 MODEL 1 0,00742208 0,2833 Den afhængige Variabel ∆P/P -0,013644 -0,398944 0,693779 X-Variabel 1 Dummy -0,186754 -2,948872 0,007422

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Regressionsmodeller”

I den næste regressionsmodel inkluderes den relative ændring i virksomheder også som

en forklarende variabel. Det er den relative ændring der benyttes, dadet giver mere

mening at vægte den nye virksomhed på markedet, i forhold til antallet af virksomheder

på markedet i starten af perioden. Derfor vil en ændring fra 1 til 2 (∆N/N=100 %), have

en større effekt end en ændring fra 4 til 5 (∆N/N=25 %). Desuden giver relative data,

som hovedregel en større forklaringsgrad og dermed en bedre model.

Af Tabel 6 fremgår det, at modellen er yderst signifikant, samt at forklaringsgraden er

over fordoblet til godt 60 procent. Tabel 6 - Regressionsmodel 2

(24 Obs.) Input: Koefficient t-stat P-værdi Signifikans F R2 MODEL 2 0,00005674 0,6059 Den afhængige variabel ∆P/P -0,011012 -0,424076 0,675823 X- Variabel 1 ∆N/N -0,089519 -4,146140 0,000458 X- Variabel 2 Dummy 0,028017 0,396469 0,695759

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Regressionsmodeller”

Side41af71

Som det også fremgår af tabellen er dummy variablen nu positiv og ikke længere

signifikant. Dette kan meget vel skyldes multikollinearitet, altså at der er en lineær

sammenhæng mellem de forklarende variable. Dette påvirker ikke modellens

forudsigelser, men er et problem når der skal tolkes på regressionskoefficienterne.

I bilag J – Test for multikollinearitet, er ovenstående regression kørt i SAS og der er

tilføjet en korrelationsmatrice, samt beregning af tolerancen og VIF69. Disse to metoder

er de meste brugte til at teste for multikollinearitet70, men som det fremgår i bilaget er

der ikke skadeligt multikollinearitet i denne regression, da VIF=2.16. Dog kan der være

tilstrækkeligt multikollinearitet til, at regressionskoefficienterne ikke er helt korrekte,

hvilket forklare det positive fortegn på dummy variablen. Det er også meget naturligt at

der findes en grad af lineærsammenhæng mellem patentudløb og ændringen i

virksomheder, efter som et patentudløb i denne data analyse er defineret ved, at der

kommer nye konkurrenter på markedet.

En mulig måde at fjerne multikollinearitet på, er ved at indsamle flere data, der

naturligvis skal afvige fra de oprindelige data. Alternativ kan man fjerne én af de to

stærk korrelerende variable, hvilket er den effektive måde at fjerne multikollinearitet på.

Dette er gjort nedenunder model 2 i Excel arket, for at sikre at den fundne

regressionskoefficient på ∆N/N er korrekt. Modellen har også en forklaringsgrad på

godt 60 procent og er en anelse mere signifikant. Koefficienten findes til -0,0832 i

denne sammenhæng, og er dermed stort set lig med de-0,0895 opgjort ovenover. Den

opstillede prismodel viser, at en ændring på 1 i den relative ændring af virksomheder,

medføre et prisfald på 8,9 procent.

Den førnævnte sammenhæng mellem virksomheder og patentudløb kan meget vel

forstyrre dummy koefficienten i Tabel 6. Da dette kunne være interessant at fortolke på

koefficienten på dummy variablen, er en løsning at beregne både den direkte og

indirekte effekt mellem ∆P/P og Dummy variablen71.

Problemet er at to variable (∆N/N og Dummy) påvirker ∆P/P, samt at Dummy variablen

også påvirker ∆N/N. Hvis der opstilles en regression alene er effekten –0,1867 men hvis

der opstilles en regression på både ∆N/N og Dummy, er effekten henholdsvis,

-0,0895 og 0,0280.

69 Varians Inflations Faktor 70 Laursen et. al. (2003), side 186 71 Heij et. al. (2004), side 139-142

Side42af71

Dette er illustreret i boksene til højre, den

øverste boks er fra regressionsmodel 1 og den

nederste boks er fra regressionsmodel 2.

Det interessante er nu at en regression mellem

∆N/N og Dummy giver en koefficient på

2,39972 og dermed kan den indirekte effekt

mellem Dummy og ∆P/P udregnes til

(2,399)*(-0,0895)= -0,2147. Den totale effekt

er summen af den direkte og indirekte effekt,

(0,028)+(-0,2147)= -0,1867, lig resultatet fra regressionsmodel 1.

Det fremgår således at klart den største del af effekten mellem patentudløb og ∆P/P,

kommer fra variablen ∆N/N. Derfor er den aktuelle koefficient i model 2 ikke korrekt

og koefficienten på dummy variablen burde være negativ. I model 1 er den estimeret til

18,7 procent.

Model 2 har en bedre forklaringsgrad end model 1 og deraf kan det konkluderes, at den

relative ændring i antallet af virksomheder har en indflydelse på prisen. Heraf kan det

udledes, at der i dette data sæt ikke findes tegn på predatory pricing.

Som følge af at model 2 er den bedste, er det interessant at arbejde videre med ∆N/N og

opstille nye modeller der forklarer denne variabel. Således vil der nedenunder opstilles

en ”entry model”, i stedet for den før omtale ”pris model”, hvor den afhængige variabel

er den relative ændring i antallet af virksomheder.

I Tabel 7er der kun en forklarende variabel, nemlig dummy variablen på patentudløb.

Som det fremgår, er modellen signifikant og dummy variablen forklarer godt 53 procent

af variationen i ændringen af antallet af virksomheder. Yderligere ses det, at et

patentudløb tiltrækker 2,4 virksomheder til markedet. Tabel 7 - Regressionsmodel 3

(24 Obs.) Input: Koefficient t-stat P-værdi Signifikans F R2 MODEL 3 0,00004615 0,5373 Den afhængige Variabel ∆N/N 0,029412 0,114740 0,909692 X-Variabel 1 Dummy 2,399160 5,054700 0,000046

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Regressionsmodeller”

72 Jf. Tabel 7 - Regressionsmodel 3

Dummy↘

↕ (0,028) ↖

(2,399) ∆P/P

↕ (-0,0895) ↙

∆N/N↗

Dummy↔ (-0,1867) ↔∆P/P

Side43af71

Hvis der tilføjes yderligere én forklarende variabel, den relative ændring i pris, hæves

forklaringsgraden på regressionsmodellen betragteligt, som det ses nedenunder. Tabel 8 - Regressionsmodel 4

(24 Obs.) Input: Koefficient t-stat P-værdi Signifikans F R2 MODEL 4 0,00000057 0,7455 Den afhængige variabel ∆N/N -0,039198 -0,200751 0,842826 X- Variabel 1 ∆P/P -5,028230 -4,146140 0,000458 X- Variabel 2 Dummy 1,460115 3,431317 0,002507

Kilde: Udvalgte priser, faneblad ”Regressionsmodeller”

Som det fremgår af Tabel 8, forklarer denne model 74,5 procent af variationen i

virksomheder, med kun to forklarende variable og et observationsantal på 24, hvor alt er

yderst signifikant. De resterende godt 25 procent er residualvariation, eventuelt grundet

udeladte forklarende variable. En sådan variabel kunne være ændringen i solgte

pakninger, da det kan forventes at have en indvirkning på tilgang i markedet. Det er

forsøgt at inddrage ændringen i mængde i ovenstående regressionsmodel, men dette

giver en dårligere model og desuden er mængde variablen er ikke signifikant.

Det fremgår af Tabel 8, at et patentudløb tiltrækker 1,46virksomheder til markedet, i

modsætning til de 2,4 der blev estimeret i regressionsmodel 3. Pris variablen er en

anelse mere indviklet at fortolke på, men en positiv ændring på 1 i prisen, altså en

fordobling af prisen, vil have en negativ ændring på -5,02 i antallet af virksomheder.

Denne koefficient skal dog ses i lyset af, at hele modellen hænger sammen på den ene

eller anden måde. En sammenhæng mellem ændring i virksomheder og ændring i pris er

derfor kun relevant når prisen er den afhængende variabel, da en prisstigning jo ikke vil

medfører at virksomheder forlader markedet. Derimod er den generelle tendens at flere

virksomheder på markedet medfører en lavere pris som beskrevet tidligere, altså skal

der byttes rundt på fortegnet, så et prisfald tiltrække 5,02 nye virksomheder.

Konklusionen på regressionsmodel 4 bliver derfor blot, at der vha. to forklarende

variabler kan opstilles en signifikant model der forklare knap 75 procent af variation i

antallet af virksomheder vha. to variable, samt at et patentudløb tiltrækker 1,46 flere

virksomheder til markedet.

Side44af71

4.1.5 Delkonklusion

Som titlen antyder, er det på tide at opsummere på producentmarkedet. Ovenfor blev det

bevist at et patentudløb medfører flere konkurrenter på markedet og derved en laver

pris.”Prismodellen” angav et prisfald på mellem 8,3 og 8,9 procent som følge af en

fordobling af antallet af virksomheder på markedet, forklaringsgraden var i denne

model ca. 60 procent. Det blev yderligere bevidst at koefficienten på dummy variablen

skal være negativ, men er grundet multikollinearitet og en stor indirekte effekt fra ∆N/N

positiv i model 2. I model 1 findes koefficienten til -18,7 procent.

”Entry modellen” med en forklaringsgrad på 75 procent vidste, at et patentudløb tiltrak

1,46 nye virksomheder til markedet. Begge modeller var yderst signifikante.

I forlængelse af ovenstående og efter at have vurderet de 25 meste omsatte lægemidler i

2008 nærmere, synes markedet at være underlagt af en hård konkurrence, hvilket kan

tolkes ud fra andre ting. Blandt andet det faktum at lægemidlerne uden patent er faldet

med 10,2 procent over den femårige periode. Desuden var antallet af leverandørskifte

for produkterne uden patent, i gennemsnit 23 gange ud af 132 mulige igennem den

femårige periode. Dette svarer til at der mere end hver sjette gang, der er indmeldt en ny

pris, er en andet producent som er billigst på markedet. I nogle tilfælde var det tilmed

hver tredje gang, altså med seks ugers mellemrum over en femårig periode, at

leverandøren af det billigste produkt var skiftet. Yderligere bliver postulatet om en hård

konkurrence delt af blandt andet apotekerforeningen og lægemiddelstyrelsen, som

beskrevet under afsnit 3.1.1 - Fakta om forbruget af lægemidler.

Det kan dog virke lidt underligt at konkurrence er så hård, når alle producenter har

mulighed for at se hvilken pris konkurrenterne har indmeldt i den sidste periode. En del

af forklaringen er naturligvis den meget benyttede substitutionsordning, der bevirker at

selv det næst billigste lægemiddel ikke er garanteret noget salg. Sagt med andre ord, the

winner takes it all.

Det interessant ved denne hårde pris konkurrence er, at dette mønster følger teorien på

området. Således beskrev Bertrand (1883) som en kritik af Cournot’ model, en model

om prisfastsættelse i duopol. Bertrand mener at det er prisen og ikke mængden, der er

den afgørende variable, da hver producent sætter en pris og sælger så meget som muligt.

Overordnet følger Bertrand modellen de samme forudsætninger som Cournot modellen,

der er beskrevet i afsnit 2.1.1.

Side45af71

I første runde sætter virksomhed A, der er først på markedet, sin pris som under

monopol og opnår en overnormal profit. Når virksomhed B træder ind på markedet

sætter B prisen lige under A’s pris, for derved at kapre alle kunderne. B’s overnormale

profitbliver som følge deraf, en lille smule mindre. Dette mønster forsætter i anden

runder og helt frem til, at den første virksomhed sætter sin pris lig med MC, som under

fuldkommen konkurrence. I dette punkt PC = MC har ingen af virksomheder incitament

til yderligere prisnedsættelse og da det forudsættes, at produkterne er identiske og

kunderne er indifferente, kan det antages at hver virksomhed servicere halvdelen af

markedet. Den overnormale profit er i dette tilfælde nul. Således udleder Bertrand, at

der ikke er mulighed for overnormal profit i et marked med identiske produkter, hvis

der er mere end en virksomhed på markedet. Modellen er vedlagt i bilag K

Dette stemmer meget godt overens med udbyttet af denne analyse. Der kan sågar i

denne branche argumenter for, at virksomhederne til tider prisfastsætter under MC, blot

for at tage markedsandele eller skræmme konkurrenterne. En vigtig grund hertil er

substitutionsreglerne, der bevirker at konkurrenten med den næst laveste pris ikke er

garanteret noget salg. Når smerte grænsen er nået stiger prisen voldsomt over meget

kort tid, hvorefter en priskrig starter på ny.

Eksempler herpå kan ses i adskille af graferne i bilag G. De mere eller mindre

koordineret prisstigning, skyldes gennemsigtigheden på markedet hvor alle

virksomheder kan se konkurrenternes sidst indmeldte pris og er ikke et tegn på en

koordineret prisfastsættelse. Konkurrencestyrelsen har vurderet en specifik sag i

sommeren 2007 og de fandt heller ikke nogle indicier på prisadfærd i strid med

konkurrenceloven, sagen er vedlagt i bilag L.

Der forefindes dog også teori som skulle indikere, at eksempelvis to virksomheder på

markedet, ville samarbejde for derved at opnå en højere profit. En af metoderne er at

benytte en spilteori kaldet ”tit-for-tat.” Teorien er en udbygning af den kendte spilteori

”Prisoner’s dilemma” som kun spilles en gang. I ”Prisoner’s dilemma” optimere

virksomheden sin strategi, på daggrund af modstanderens valg og ligesom under

Cournot’ model, indtræder der en Nash ligevægt. Men i ”Prisoner’s dilemma” opnås der

højere profit ved at samarbejde ender der gøres i Nash ligevægten, den højere profit vil

dog aldrig opnås under ”Prisoner’s dilemma,” da spillet kun spilles en gang.

Som modsætning spilles ”tit-for-tat” spillet, i dette tilfælde prisfastsættelse af medicin,

et uendeligt antal gange og derved kan virksomhederne påvirke hinandens valg.

Side46af71

Eksemplet er at den ene virksomhed vil opfordre den anden virksomhed til altid at

vælge den strategi som maksimere begge deres profit, i stedet for den strategi som ender

i Nash ligevægten. Således vil virksomhed A straffe virksomhed B i den næste periode,

hvis virksomhed B i denne periode har valgt en konkurrence strategi. Vælger

virksomhed B i stedet for at samarbejde med virksomhed A og altså optimere begges

profit, belønner virksomhed A virksomhed B i næste periode, ved også at vælge en

strategi der maksimere begge virksomheders profit.

Efter nogle perioder, vil denne forståelse være gensidig og ingen af virksomhederne har

lyst til at ændre deres strategi, da man af erfaring ved at den konkurrerende virksomhed

vil straffe ens valg. I denne case er der ingen tegn på, at der på nogle af 23 produkter der

er vurderet, skulle foreligge en sådan indbyrdes aftale.

Slutteligt er det vigtigt at nævne, at der forligger en klar begrænsning af

konkurrenceintensiteten på producentmarkedet, som ikke er beskrevet indtil videre i

dette afsnit. Denne begrænsning består af tilskudsordning, som i realiteten udelukker

konkurrence fra resten af Europa.

Problemstilling er, at der kun gives tilskud til medicin købt i Danmark, jf. afsnit 3.3.3,

samt at 20 procent af befolkning står for 80 procent af forbruget af medicin73. Derfor er

tilskudsordningen helt essentielt for denne relative lille del af befolkningen og som

lovgivning er nu, er det billigst for disse forbrugere at købe medicinen i Danmark og

modtage op til 85 procent i tilskud fra staten. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er

det dog ikke optimalt og det forligger unaturligt at Danmark forsat er uden egentlig

konkurrence fra udlandet. Dette hænger også sammen, at lægemiddelspriserne til trods

for EU’s indre marked, stadigvæk er et national anliggende.

4.2 Grossistmarkedet

Den konkurrencemæssige situation på grossistmarkedet kan beskrives ganske kort.

Markedet adskiller sig fra andre, da antallet er kunder er begrænset til ca. 250 apoteker.

Som skrevet i afsnit 3.2.2 findes der masser af grossister på markedet, men ikke desto

mindre er hele markedet styret af to fuldsortimentsgrossister. Dette skyldes for det

første, at apotekerne er pålagt at kunne fremskaffe alle godkendte medicinalprodukter

på det danske marked. Hvis varen der efterspørges ikke er på lager, bestiller apoteket

73 Jf. Bilag C

Side47af71

blot varen ved fuldsortimentsgrossiten, som leverer det senere på dagen, eller maksimalt

dagen efter. Dette er en lettelse af apotekets arbejdsgang og de er desuden sikret hurtig

levering.

For det andet, samarbejder apotekerne i forskellige handelsselskaber og

kædesammenslutninger, som beskrevet i afsnit 3.2.3. Dette gøres naturligvis for at opnå

stordriftsfordele for specielt indkøb, men også indenfor marketing, uddannelse og

lignende. Disse sammenslutninger handler som hovedregel kun med en, af de to mulige

fuldsortimentsgrossister, og opnår på den måde en større gennemslagskraft hos den

enkelte fuldsortimentsgrossist. Af Figur 8fremgår det, at den omkostningsbegrundede

rabat udgør ca. 1 procent af AUP.

Denne forholdsvis lave sats, skyldes at der også i rabatordning er indført restriktioner,

da det er politisk bestemt at der kun må gives rabat, såfremt det har en direkte

omkostningsbesparelse hos grossisten. Ideen med denne restrektion er at forhindre at

apotekernes rabatordning påvirker deres udlevering. Desuden omfatter restriktionen i

rabatordningen også, at grossisterne skal offentliggøre deres standard betingelser for

levering og hvilke betingelser apotekerne skal opfylde for at de kan modtage rabatten.

Selvom én procent ikke lyder af meget, er det vigtig for apotekerne at opnå denne rabat,

i et marked hvor avancen er centralt styret. Som følge heraf, er apotekerne medlem af en

kæde, der samlet forhandler en rabat hos én af fuldsortimentsgrossisterne og

derigennem opnår apotekerne i kæden en bedre pris. Dette betyder at alle apotekerne

handler ved en af de to fuldsortimentsgrossister og dermed står de resterende grossister

uden reel indflydelse på markedet. Som oftest står de resterende grossister derfor for

levering af varer udenfor det påkrævede sortiment, såsom naturmedicin osv.

Den sidste vigtige årsag til denne klare opdeling af markedet er grossisternes

indtjeningsmuligheder. For dette marked gælder det specielle nemlig, at produkterne

som grossister køber ved producenterne allerede har en aftalt salgspris til apotekerne.

Dermed skal grossisterne forhandle deres avance med producenterne inden den endelige

AIP fastsættes, hvilket er en stor udfordring for små grossister i. Denne prisfastsættelse

gælder kun apoteksforbeholdte lægemidler, hvilket er endnu en grund til at de

resterende grossister, som oftest står for levering af varer udenfor det påkrævede

sortiment.

Side48af71

Konkurrenceintensiteten hos grossisterne er dermed meget begrænset, grundet at

grossisterne har et begrænset antal parametre at konkurrere på. De almindelige

parameter som vareudbud og pris er sat ud af spil og i praksis kan grossisterne kun

konkurrere på serviceniveauet i form af leveringshastighed og rabatordningen. Som

skrevet før er rabatordningen også pålagt regler og derfor er det eneste reelle parameter

serviceniveauet, hvilket de er pålagt at offentliggøre, så også konkurrenten kan se det.

4.3 Detailmarkedet

For at analysere konkurrenceintensiteten på detailmarkedet er det nødvendigt at opdele

markedet i apoteksforbeholdt medicin og håndkøbsmedicin.

4.3.1 Håndkøbsmedicin

I efteråret 2001 blev det tilladt at sælge en del håndkøbsmedicin udenfor apotekerne og

jf. afsnit 3.2.3 findes der i dag ca. 1400 steder, typisk Matas-kæden, dagligvarebutikker,

kiosker og benzinstation, hvor der må forhandles håndkøbsmedicin. Det specielle ved

disse steder er at sortimentet er meget begrænset. I 2009 findes der på det Danske

marked 531 pakninger som må sælges udenfor apoteket plus 36 pakninger med

antalsbegrænsning74. Altså findes der 577 pakninger af ikke apoteksforbeholdte

håndkøbslægemidler, men der er intet krav om at butikkerne skal føre alle lægemidlerne

på listen. Faktisk blev det i 2006 vedtaget at nedsætte basissortimentet fra 16 til 9

forskellige produkter, udvalgt efter hvilke produkter der sælger mest. Øverst ligger

nikotinprodukter til rygeafvænning der omsætter for godt 60 procent af hele den samlet

omsætning. Nummer to på listen er næsespray der omsætter for næsten 15 procent,

mens nummer tre på listen, smertestillende medicin omsætter for fem procent af den

samlet omsætning75. Eftersom disse tre produkter står for ca. 80 procent af den samlet

omsætning, er der naturligvis kun meget få butikker som ønsker at forhandle andet, end

de ni produkter i basissortiment.

74 Betyder at apoteket kun må sælge en pakning pr. dag pr. kunde. Dette gælder eksempelvis næsespray. 75 Apotekerforeningens årbog (2009), side 28-31

Side49af71

Det blev meget debatteret da loven blev vedtaget, om en liberalisering af lægemidler vil

skabe stører forbrug af medicin. Sidste år foretog lægemiddelstyrelsen en undersøgelse

af emnet og kom frem til følgende76:”Liberaliseringen kan have bidraget til et stigende

salg af antirygemidler. For de øvrige lægemidler er der intet, der tyder på at salget i

dagligvarebutikkerne har bidraget til stigende forbrug”.

Salget af antirygemidler er steget med 90 procent siden oktober 2001. Dette skal dog ses

i lyset af, at der blev vedtaget en rygelov i august 2007, hvilket medførte et mærkbart

fald i salget af cigaretter. Derfor er den store stigning i antirygemidler ikke

nødvendigvis grundet liberaliseringen, denne kan skyldes at flere forsøger at stoppe

med at ryge, eller at nikotinplastre og lignende benyttes som substitution for cigaretter.

Det næste interessante spørgsmål er nu, om prisen på liberaliseret lægemidler er faldet

som følge af øget konkurrence? I nedenstående tabel, er prisudviklingen på

håndkøbslægemidler fra 2002 til 2008. Som det ses har der været en generel stigning i

prisen på alle håndkøbslægemidler, dog er de liberaliserede håndkøbslægemidler steget

en anelse mere. Tal fra apotekerforeningen fastslår at liberaliserede håndkøbsmedicin er

steget med 13 procent siden 200077. Tabel 9 - prisudvikling på håndkøbslægemidler

Års indeks, 1995 = 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Håndkøbslægemidler (Ekspeditionspris)

Alle håndkøbslægemidler 96,4 98,0 99,1 102,2 106,1 106,6 107,2

Liberaliserede håndkøbslægemidler 104,8 106,7 106,6 107,0 110,6 113,3 118,4

Kilde: Lægemiddelstyrelsen, års indeks

En del af forklaring på at håndkøbslægemidler er steget, er at apotekerne de seneste år

er blevet presset på avancen på receptpligtige lægemidler. Derfor hæver de avancen på

håndkøbslægemidler, da disse ikke er reguleret. Desuden kan det formodes at specielt

kiosker og benzinstationer, sætter avancen på disse produkter på højde med andre

produkter i butikken. Lægemiddelstyrelsen konkluderede i en rapport fra juni 2004, at

priserne i dagligvarebutikker er 5-10 procent billigere end på apotekerne. Rapporten

undersøgte 100 udvalgte liberaliseret lægemidler fra 2001 til 200378.

76 lægemiddelstyrelsen (2007) 77 Apotekerforeningens årbog (2009), side 39 78 lægemiddelstyrelsen (2004)

Side50af71

Det er desuden interessant, at vurdere markedsandelene på markedet for

håndkøbslægemidler. Detailhandlen 25 procent af omsætningen, af de liberaliserede

håndkøbslægemidler79 og de liberaliseret håndkøbslægemidler udgør 62 procent af den

samlet omsætning på markedet for håndkøbsmedicin80.

Hvorvidt konkurrenceintensiteten er steget, som følge af liberaliseringen af

håndkøbsmedicin, er tvetydig. Den ønskede effekt var at give forbrugeren bedre og

billigere adgang til udvalgte medicinlægemidler.

Der er sket en klar udvidelse i antallet af steder hvor der må forhandles ikke

apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, men mange af disse butikker føre kun

basissortimentet, som tidligere skrevet. Omvendt står få af disse ni produkter for langt

størstedelen af detailmarkedets omsætning og heraf kan det konkluderes at disse

produkter er hvad forbrugerne efterspørger, ergo er der skabt en bedre adgang til ikke

apoteksforbeholdte håndkøbsmedicin.

Det fremgår af ovenstående tabel, at priserne er steget de sidste år. Det er vigtigt at

understrege, at det primært er apotekerne selv der står for denne prisstigning, da de

forsat har klart det største slag af håndkøbslægemidler. Det kan konkluderes at

liberaliseringen ikke har medført billigere medicinpriser, jf. Tabel 9, dog viser en ældre

analyse at dagligvarebutikkerne er 5-10 procent billigere end apotekerne. Hvis dette

stadigvæk er tilfældet, er forhåbningerne indfriet.

4.3.2 Apoteksforbeholdtmedicin

I afsnit 3.3.3 blev lovgivningen på området gennemgået og som det fremgår, er

detailmarkedet stærkt reguleret igennem adgangs- og adfærdsreguleringer. Disse

reguleringer omfatter regler for etablering og ejerskab af apoteker, samt regler for

sortiment, indretning, reklame mv. Desuden bevirker den politiske beslutning om et

fastprissystem for alle danske apoteker, at prisparameteret ikke kan benyttes som

konkurrenceparameter. Når det sammenholdes med, at ca. 80 procent af apotekernes

omsætning kommer fra receptpligtige lægemidler med en fast pris og avance81, bevirker

en sådan lovgivning, at det enkelte apotek har svært ved at generer et overskud.

79 Avis artikel: Supermarkeder sælger meget medicin (Avisen.dk, 27.07.09) 80 Apotekerforenings årbog (2009), side 29 81 Jf. afsnit 3.1.1

Side51af71

Som nævnt under punkt 3.4.1fastsættes apotekernes avance centralt og samtidigt

fastsættes en samlet avanceramme, hvor alle apoteker er medregnet. Hvis den samlet

avance i løbet af året bliver større end det beregnet, sættes styk avancen ned og

omvendt. Eksempelvis blev styk avancen sat op fra 7,7 til 8,3 procent i februar i år.

Modellen virker ved første øjekast meget fair, men ikke desto mindre forligger der et

problem ved denne opbygning.

Apotekernes profit er forskellen mellem omsætning og udgifter, som i alle andre

brancher. Problemet i denne branche er at hvis profitten er faldende, hæver apotekerne

omsætningen ved blot at hæve styk avancen per produkt solgt. Da afsætningen ligger

fast stiger omsætning og dermed profitten igen, hvilket ikke kan lade sig gøre under

normale markedsvilkår, da en højere pris vil føre til en lavere afsætning, alt andet lige.

Resultatet af ovenstående bliver at apotekets udgifter til dels er uafhængige og dermed

har apotekerne intet incitament til at minimere dem. Dette postulat er kun gældende for

hele branchen samlet, da et fald i et enkelt apoteks profit ikke vil medføre en stigende

avance, og således har det enkelte apotek naturligvis et incitament til at minimere deres

udgifter. Ikke desto mindre er der specielt et sted hvor udgiftsminimering ikke har den

store betydning, nemlig på personalets løn eftersom det påvirker hele branchen. Således

kan apotekerbranchen til dels hæve lønudgifterne uden at minimere profitten, givet at

alle apoteker er med på ideen. Hvis lønnen hæves vil profitten falde, men branchen kan

med øget udgifter forhandle med sundhedsministeriet om at hæve styk avancen, så

profitten igen stiger.

Dette kaldes for rent-sharing og der er god grund til at tro at det finder sted i

apotekersektoren. Eksempelvis får en nyuddannet farmaceut (lang videregående

uddannelse) ca. 34.500 kr. plus eventuelle tillæg på et apotek, hvilket er næsten det

samme som i den private medicinalindustri. Lønnen ligger et stykke over gennemsnittet

for andre typer længere videregående uddannelser, dette kan dog også kan hænge

sammen med, at arbejdsløsheden er meget lav indenfor området82. Yderligere viser en

ny undersøgelse fra lægemiddelstyrelsen, at apotekeren håndkøbsudsalg sælger for

gammel medicin83. Hvilket kan skyldes manglende lagerstyring, der kan hænger

sammen med for lidt fokus på udgifts minimering.

82 dit-apotek.dk – filer – farmaceut 83 Avis artikel: Apoteker sælger gammel medicin (Berlingske.dk, 28.07.09). Se også lægemiddelstyrelsen (2009)

Side52af71

De førnævnte lovgivninger og reguleringer er naturligvis af hensyn til borgernes

sundhed og sikkerhed, men yderligere spiller traditioner også ind. Det danske

apotekervæsen har fungeret stort set uændret siden 1672, som skrevet i bilag D.

Dermed betragtes de af mange, og ikke mindst dem selv, som en integreret del af den

offentlige sundhedssektor og dermed ikke egnet til konkurrence.

Disse traditioner og en modstand mod forandringer, afspejler sig blandt andet i

mulighederne for internethandel. Således kan det som forbruger synes underligt, at den

eneste form for internet apotek der findes, ikke fungere bedst muligt. Hermed menes

der, at det i princippet er en ordre forbrugeren sender til det valgte lokale apotek, når

internetportalen benyttes. Herefter behandler personalet ordren, som en anden personlig

henvendelse, og sender ordren med Post Danmark til forbrugeren. Der er altså ingen

former for besparelse på denne måde, blot tillægges der en mer-afgift til postvæsenet.

På apoteket.dk tillægges 30 kroner hvis Post Danmark skal levere forsendelsen og 40

kroner hvis den skal leveres med bud samme dag, forudsat at bestilling er fortaget inden

elleve. Hvis det afhentes på apoteket er servicen gratis. Alternativet til apoteket.dk

hedder nemmedicin.dk, men hjemmesiden fungere på præcis samme måde og priserne

er identiske.

Konklusionen på detailmarkedet er, at internethandel ikke medfører besparelser for

forbrugeren og handel udenfor Danmark ikke er muligt, jf. forrige afsnit.

Når der handles i Danmark er konkurrencen stort set sat ud af kræft på grund af både

adgangs- og adfærdsreguleringer.

Ejerskab, etablering og placering af apoteker, kræver en særlig bevillig fra

sundhedsministeren. Desuden er der regler om indretning, sortiment, varelager,

åbningstider, samt prisfastsættelse og avance. Disse adgangs- og adfærds-reguleringer

bevirker i praksis, at der ikke er nogle from for konkurrencen på markedet, samt at det

er meget svært for det enkelte apotek at differentiere sig i markedet.

Side53af71

5 Perspektivering&optimering

Dette afsnit har til formål at komme med konkrete forslag til hvordan den Danske

marked for lægemidler kan optimeres. Dette skal blandt andet ske ved en kort vurdering

af indførte tiltag i Norge, samt ved selvstændig at komme med forslag. Som skrevet i

problemformuleringen er disse forslag kun rettet mod apotekersektoren.

Afsnittet er opbygget således at pris problematikken diskuteres først og efterfølgende de

andre forslag der, på den ene eller anden måde, kan skabe en bedre

konkurrenceintensitet på markedet for lægemidler.

5.1 Prisparameteret

Grundlæggende er der tre mulige modeller for hvordan prisen kan fastsættes. Den første

model er med frie priser, hvor apotekeren selv bestemmer deres udsalgspris. Resultatet

kan både være højere eller lavere priser end i de andre modeller. Den anden model er

med faste priser, som vi kender det i dag og den tredje model er med maksimalpriser.

Den sidste model indebærer at det offentlige sætter et loft over priserne på medicin, men

apotekeren må gerne sælge det billigere end maksimalprisen.

I lande som Norge, Belgien og Holland benytter de denne model og umiddelbart lyder

det tiltalende, at apotekerne får mulighed for at konkurrere på prisen, uden at

forbrugerne risikerer at priserne stiger. I forbindelse med udregningen af det offentlige

tilskud i sådan en model, arbejdes der med en referencepris, altså den pris som

tilskuddet udrenges af. I den nuværende model med faste priser, er referenceprisen det

billigste generiske produkt indenfor samme substitutionsgruppe. I en maksimalpris

model vil referenceprisen være maksimalprisen på det billigste substituerbare

lægemiddel og således har forbrugeren mulighed for et relativ større tilskud, hvis

apoteket har sænket prisen til.

Konkurrencestyrelsen har seneste i 2005 foreslået sundhedsministeren at skifte til

maksimalpris modellen, men udsigt til en massiv besparelse84. Forslaget bærerpræg af

en ide om, at maksimalpris modellen kun kan stille forbrugeren bedre. Således mener

konkurrencestyrelsen at forbrugerne i tættere befolket egne vil få gælde af

84 Konkurrencestyrelsen (2005), kapitel 6

Side54af71

priskonkurrence mellem apotekerne, mens forbrugere i yderområderne, vil få gælde af

indirekte besparelser, i form af en samlet besparelse på udgiften til medicintilskud.

Der forligger dog et grundlæggende problem ved indførelsen af maksimalpris modellen

som konkurrencestyrelsen ikke tager alvorlig nok, nemlig at denne model vil mindske

konkurrencen i producentleddet. Konkurrencestyrelsen skriver85:

”Den overordnede prisgennemsigtighed og konkurrence, som „14-dages-

licitationerne“ sørger for, vil næppe blive påvirket nævneværdigt af den stedvise

priskonkurrence, som man kan forvente som følge af kapitlets forsigtige åbning af

markedet, selv om der er en teoretisk risiko herfor. Det billigst indmeldte lægemiddel vil

fortsat kunne regne med en betragtelig markedsandel i den givne 14-dagesperiode.”

Hvis konkurrencestyrelsen regner med en besparelse på baggrund af denne ide, må de

nødvendigvis også forvente et prisfald blandt apotekerne og deraf vil

prisgennemsigtigheden forsvinde. Ovenstående postulat er derfor naivt og der foreligger

i denne opgave klare argumenter for, at markedet er under hård konkurrence, samt at

producenterne kæmper for at have det billigste lægemiddel på markedet86. Som tidligere

skrevet, substituere apotekerne hver gang det er muligt og derfor er den billigste

producent sikret næsten hele markedet. Denne hårde konkurrence ses også på

størstedelen af prisgraferne, da der typisk er en lang priskrig hvor prisen ændres med få

kroner hver periode.

Ved en indførelse af maksimal priser falmer gennemskueligheden for producenterne, da

de ikke har mulighed for at se om apotekerne nedsætter prisen på konkurrentens produkt

og som følge deraf sælge det, i stedet for det billigste indmeldte lægemiddel. Derfor har

producenten med den laveste pris, ingen garanti for at forsyne hele markedet under

maksimalpris systemet, hvilket vil have en betydning for prisen.

Dette kan illustreres ved hjælp af en sjælden benyttet pris model opkaldet efter

Edgeworth (1897)87. Modellen er en videreudvikling af Bertrands prismodel, men på

grund af forudsætningen om kapacitetsbegrænsninger, kommer Edgeworth frem til

andre konklusioner, end de før opstillede fra Bertrands prismodel88.

85 Konkurrencestyrelsen (2005), side 204 86 Jf. afsnit 4.1.5 87 Lipczynski et.al. (2005), side 135 88 Jf. afsnit 4.1.5

Side55af71

Oprindelig er Edgeworth’ prismodel tiltænkt når der er kapacitetsbegrænsninger, altså

når en producent ikke kan forsyne hele markedet alene, men i dette tilfælde kan den

førnævnte problemstilling anskues som en kapacitetsbegrænsning. Dette skyldes at lige

meget hvilken pris den billigste producent fastsætter, er det muligt at nogle apoteker

underbyder den og derigennem sikrer et salg til en anden producent, med en højere

indmeldt pris.

Kilde: Lipczynski et. al. (2005), side 135

Af ovenstående model fremgår det, at marginal cost funktionen skifter til en vertikal

linje i punktet ½Q, dette afspejler den føromtalte kapacitetsbegrænsning.

Punktet S er identisk til ligevægtspunktet i Bertrands prismodel, men er ikke et

ligevægtspunkt i denne model.

Forklaring herpå er, at begge virksomheder kan hæve deres pris, uden at risikere at

miste salget til konkurrenten, da ingen af virksomheder kan forsyne mere end halvdelen

af markedet. Hvis A prisfastsætter som ved Bertrand kan B sætte sin pris alle steder

mellem PC og M og stadigvæk sælge til de kunder som A ikke er i stand til at forsyne. B

vælger at prisfastsætte som under monopol (MR=MC) og optimere profitten med en

pris svarende til P1. Det betyder at ¼ af kunderne er tvunget til at betale den højere pris

krævet af B, mens den resterende ¼ slet ikke bliver forsynet. Dette er heller ikke et

stabilt punkt. Dette skyldes at A nu har incitament til også at hæve prisen til P1, hvilket

medfører at A sælger det dobbelte af B og deraf tjener dobbelt så meget. B sænker

derfor prisen til lige under A’ pris og erobrere deraf de sidste kunder op til B’

Figur 11 - Edgeworths prismodel i duopol

Side56af71

kapacitetsgrænsen, deraf falder A’ profit mærkbart. Nu forsætter kampen som en

normal priskrig hvor først A og derefter B sænker prisen en lille smule indtil PC

indtræder og hele cyklussen starter forfra igen. Således konkluderer Edgeworth at der

ikke findes et ligevægtspunkt i dette marked og at prisen er ustabil og generel højere

end ved Bertrands model.

I en maksimalpris modellen er det derfor meget sandsynligt at priserne indmeldt fra

producenterne vil være højere end under fastpris modellen, grundet at producenterne

ikke er garanteret hele markedet selvom de har den billigste pris. Desuden må det

formodes at producenterne mister incitamentet til at konkurrere om den billigste pris.

Dette bakkes op af høringssvar til konkurrencestyrelsen fra både Danmarks

apotekerforening og Indenrigs- og sundhedsministeriet.89

Desuden falmer ideen om priskonkurrence på lægemidler på grund af andre ting. For

det først er det politisk bestemt at apotekerne skal være uafhængige, så forbrugerne for

den bedste rådgivning og det mest egnede produkt. Hvis apotekerne pludselig få

mulighed for at sænke prisen på udvalgte produkter, kan der sættes spørgsmålstegn ved

denne uafhængighed.

For det andet må apotekerne ikke reklamere med deres billige produkter og det er

således uvist, hvordan forbrugeren skal opdage prisfaldet. Selvom reklame

efterfølgende skulle lovliggøres, vil forbrugerne næppe kigge apoteksaviser igennem

efter tilbud på blodfortyndende medicin eller lignende.

For det tredje er det svært at se hvordan apoteker, med deres nuværende

indkøbsmuligheder skulle kunne tjene penge på lavere priser, da forbruget jo gerne

skulle holdes status quo. Hvis det ikke er muligt for apotekerne at optimere indtjening,

er det vanskeligt at se hvorfor de skulle sænke prisen. Det skal hertil nævnes, at

konkurrencestyrelsens forslag også indeholdt en mulighed for at apotekerne må

importere lægemidler fra udlandet og derved minimere omkostningerne. Det

selvstændige apotek vil dog næppe kunne gøre det billigere end de professionelle

parallelimportører og yderligere vil det skabe problemer i henhold til apotekerens

uafhængighed. Der er altså yderligere faktorer som tale for, at beholde den nuværende

fast pris model.

89 Høringssvar til konkurrencestyrelsen

Side57af71

Slutteligt skal erfaringerne fra Norge også vurderes og disse er samlet i en rapport fra

2004 udarbejdet af analyseinstituttet ECON for ”norske helsedepartment”90. Udover at

indfører maksimalpris modellen og et referencepris system, ændrede Norge også hele

grundstrukturen i apotekerloven og gjorde det dermed til det mest liberaliserede system

i Europa. Således er der ikke længere regler om ejerskab, etablering, placering og antal

af apoteker i Norge, desuden bevirker referencepris systemet at forbrugeren har

mulighed for et større tilskud, hvis apoteket sænker deres udsalgspris. De overordnet

mål ved ændringerne var at øge tilgængeligheden og servicen på apotekstjenester, samt

at skabe en omkostningseffektivisering for apotekerne og igennem øget konkurrence

skabe lavere priser.

Erfaringerne fra Norge visser at lovændringen ikke har haft en effekt på udsalgsprisen,

til trods for at ændringerne har skabet en lavere indkøbspris for apotekerne. Grunden

hertil menes at være, at forbrugerne på grund af det offentlige tilskud til lægemidler

ikke er så prisbevidste at apotekerne konkurrere på prisen. Apotekets beliggenhed og

service betyder mere91. Desuden er de manglende muligheder for reklame også

medvirkende til en næsten ikke eksisterende priskonkurrence mellem apotekerne, der

observeres blot mindre prisforskelle mellem apoteker kæderne92. Erfaringerne angående

de første målsætninger bliver evalueret nedenunder i afsnit 5.2 - Service parameteret.

Konklusionen på dette afsnit er, at en indførsel af maksimalprismodellen ikke vil

forbedre konkurrencen i detailleddet, da apotekerne ikke har noget incitament til at

nedsætte priserne. Derimod er der en stor risiko for en forringelse af konkurrencen i

producentleddet og højere priser, jf. Edgeworth’ teori. Erfaringerne fra Norge viser også

at en maksimalpris model ikke har nogen effekt på apotekernes udsalgspris. Desuden er

grundideen om at maksimalpris modellen kun kan stille forbrugeren bedre, i forhold til

den nuværende model, ikke retvisende.

Dermed er der klare argumentationer for at beholde fast pris systemet.

90 ECON – rapport (2004), side 1-5 91 ECON – rapport (2004), side 4 92 Konkurrencestyrelsen et. al. (2008), side 185

Side58af71

5.2 Serviceparameteret

Ovenstående blev der argumenteret for at pris parameteret ikke er et velegnet

konkurrenceparameter i detailleddet. Som følge deraf er det interessant at vurdere andre

tiltag, som på den ene eller anden måde, kan forbedre konkurrenceintensitet på

lægemidler. Disse tiltag udmunder alle i den service som forbrugerne oplever, og for at

give apotekerne en mulighed for at forbedre servicen, er det essentielt at løsne nogle af

adgangs- og adfærdsreguleringerne der findes i markedet. Dette vil skabe muligheder

for at apotekersektoren kan udvikle sig og konkurrence på service parameteret.

En god service kan være mange ting såsom; ekstra rådgivning (sundhedsrådgivning,

måling af blodtryk mv.), længere åbningstider, korte afstand til apoteket, udbringning,

bredere varesortiment. Det kan endda være ting som apotekerne ikke selv er herre over,

såsom parkeringsmuligheder og til dels ventetid.

5.2.1 Tilgængelighed

Fri etablering, lokalisering og ejerskab vil skaber flere aktører på markedet og

derigennem tillade markedet at udvikle sig. Hvad ejerskabet angår, er det svært at finde

gode argumenter for, at det kræver en farmaceutisk uddannelse af drive et apotek. At

der findes et uddannelseskrav til personalet på apoteket og et højere krav til den daglig

leder er helt naturligt, men det er ikke utænkeligt at andre erhvervsfolk eller investere er

bedre egnet til at drive et apotek. Hvis denne lovgivning ændres er det dog nødvendigt

at fasthold at ejeren ikke må have en økonomisk interesse i andre virksomheder

indenfor produktion og distribution af lægemidler. Det skal altså ikke være tilladt med

vertikal integration, da dette måske kan påvirke apotekets udleveringsmønster.

Den frie etablering og lokalisering indebærer, at ejeren af et apotek skal have mulighed

for at åbne andre apoteker og filialer, da det ellers ikke er muligt at udvide og vinde

markedsandele fra mindre gode apoteker. Dette vil også åbne muligheden for at

dagligvarebutikker kunne finde det interessant at åbne et apotek som en integreret del af

butikken og derved minimere de faste udgifter.

Side59af71

I forlængelse heraf er det vigtig, at der sættes en øvre grænse for hvor mange apoteker

der må ejes93, da erfaringer fra Norge viser en uønsket koncentration på markedet. Cirka

85 procent af de norske apoteker er ejet af tre internationale medicinalgrossister, hvilket

har skabt en mindre konkurrence intern i markedet94. Bortset fra ovenstående, er

erfaringerne fra Norge gode og viser blandt andet, at der er skabt en væsentlig bedre

tilgængelighed og service. Således er der kommet cirka 30 procent flere apoteker og

hvad er mere interessant er, at der ikke nedlagt apoteker i yderområderne som frygtet.

Desuden er gennemsnitsåbningstiden forlænget og ventetiden på apotekerne er

nedbragt, gennem selvbetjening og direkte ekspedering af recepter95.

Det er ligeledes lykkes i Norge at skabe betydelige effektiviseringer vha. stordrifts

fordele som er opstået grundet både de horisontale og vertikale integrationer. Disse er

skabt igennem fælles IT, indkøbsrutiner mv. og således er antallet af ansatte per apotek

reduceret96. Det skal dog nævnes at denne besparelse ikke bliver på samme niveau i

Danmark, da vertikal integration ikke skal være tilladt, samt at apotekets ”kæderne”

ikke må opnå den samme størrelse som i Norge.

Slutteligt i dette underafsnit er det nødvendigt at diskutere hvordan problematikken med

udligningstilskuddet mellem apotekerne skal løses, hvis ovenstående forslag tillades.

Det naturlige vil være at nystartede apoteker ikke er berettiget til at modtage tilskud fra

udligningsordningen, de skal dog indbetale til ordningen. Således stiller det ikke de

nuværende apoteker dårligere, men signalere samtidigt at nye apoteker skal kunne klare

sig på markedsvilkår. Den eksakte procentsats der skal betales, behøves måske ikke at

være på højde med de eksisterende apotekers procentsats på 3,9 procent97, da

udligningsordningen allerede fra 2010 er på tilbagetog.

Således er et forslag at afskaffe udligningsordningen helt indenfor en kortvarig år

række. I stedet for kunne man argumentere for at ekspeditionsgebyret er højre i de

yderområder hvor der er langt til apotekerne. Det vil fravige det grundlæggende princip

om ens priser i hele landet, men i yderområdet er bolig, børnepasning og lignende

billigere, hvilket kan opveje at prisen på lægemidler måske er 2 kroner højere per

93 Denne øvre grænse kunne eksempelvis være et total på 20 apoteker, filialer eller supplerende steder 94 Konkurrencestyrelsen (2005), side 208 95 ECON – rapport (2004), side 2 96 ECON – rapport (2004), side 3 97 Jf. afsnit 3.3.3

Side60af71

ekspederet recept. Det skal hertil siges at hvis internethandel med lægemidler gøres

lovligt, ville forbrugere i yderområde kunne benytte det, til den billigste pris, som

skrevet i afsnit 5.2.4 - Internethandel. Dette er ligeledes gældende hvis forslaget i

modsætning til på det norske marked, skulle medfører at nogle forbrugere får længere til

et til fysisk apotek. Desuden vil forslaget medfører muligheden for at oprette

selvstædige apoteksfilialer i dagligvarebutikker i yderområderne. Yderligere er

infrastrukturen væsentlig bedre end da loven blev udtænkt og dermed er behovet for at

støtte apotekers rentabilitet og nærvær i yderområderne også faldende.

5.2.2 Afvikling

Hvis etableringen og ejerskabet af apotekerne bliver liberaliseret, medfører det også at

salg af apoteker kunne komme på tale. Som tingene er i dag, skifter ejerskabet af

apotekerne som regel ved at apotekeren fratræder af personlige årsager eller fordi

apotekeren fylder 70 år. Ved ingen af disse alternativer har apotekeren en mulighed for

økonomisk gevinst ved afviklingen og det kan derfor tænkes at apotekeren de sidste år

blot lader stå til.

I bilag M ses en graf af den procentvise investering i inventar og EDB udstyr i et 7 års

vindue omkring bevillingsskiftet mellem gammel og ny apoteker og det fremgår

tydeligt at lysten til at investere ikke er til stedet inden en overtagelse.

Det er måske ikke så specielt, at butikker ikke ønsker at investere omkring et skifte i

ejerskab, men i alle andre brancher har ejeren mulighed for at sælge og opnå en rimelig

betaling for de investeringer der er gennemført og den goodwill som er oparbejdet. Det

kan formodes at et moderne apotek, der er vedligeholdt gennem hele perioden, har et

støre kundegrundlag, men i denne branche er det ikke muligt at tjene på en sådan

goodwill. Dette kan sætte en begrænsning for apotekerens lyst til at investere og

maksimere service og lignende omkring et skifte i bevillingen. Derfor bør det tilladelses

at sælge apoteker også med betaling for den oparbejdede goodwill.

Der opstår dog et problem første gang et apotek sælges, da overtagelserne hidtil er

foregået uden betaling for goodwill. Således vil det første salg medfører et uretmæssigt

stor gevinst, hvilket kunne reguleres gennem en procentsats til staten i afgift.

Side61af71

5.2.3 Sortiment

Når det er meningen at apotekerne skal overleve på god service, synes det underligt at

de ikke selv må fastsætte deres sortiment98. Det er selvfølgelig problematisk hvis et

veluddannet personale bruger tiden på at sælge normale købmandsvarer, men det er nu

heller ikke ideen med forsalget og ligeledes næppe i apotekets interesse.

Ideen er derimod at apoteker skal have mulighed for at sælge alle slags naturprodukter

og kosmetik, parfume, sundhedskurser, bøger og hvad apotekeren ellers synes passer

ind. Hvis reglerne om et begrænset sortiment ophører, giver det apotekerne mulighed

for at konkurrere mod materialister, samt selv at sætte avancen på flere produkttyper.

5.2.4 Internethandel

Som nævnt under punkt 4.3.2 virker det underligt at der ikke findes rene internet

apoteker i Danmark. Internetapoteket vil være en oplagt mulighed for at behandle

recepter for patienter med kronisk sygdom, så de slipper for at hente deres medicin på

apoteket. Denne gruppe af patienter er meget stor, da det som skrevet er 20 procent af

befolkningen der står for 80 procent af forbruget og typisk har disse patienter så stor en

viden om deres kroniske sygdom, at rådgivning fra apotekerne ikke er nødvendig.

Yderligere vil sjældne kunde på apoteket, såsom patienter med udslæt og eksem sikkert

også benytte sig af et tilbud om at få lægemidlet med posten dagen efter, i stedet for

selv at hente det på apoteket. Internetapoteket skal fungere stort set ligesom det almene

apotek, bortset fra at recepten skal sendes dertil elektronisk fra lægen. Herefter skal

recepten kontrolleres for fejl, ligesom det er tilfældet i dag og pakkes af et veluddannet

personale, hvorefter det skal sendes med Post Danmark fra dag til dag til forbrugerne.

Måden som det fungere på i dag er, at forbrugeren selv vælger og indtaster hvilket

apotek der skal behandle ordren, derefter sende apoteket det med post eller bud, for en

ekstra udgift. Således betaler forbrugeren, naturligvis den normale pris med avance og

tillæg for lægemidlet, plus et tillæg på 8 kroner for ekspeditionsgebyr, plus 30 kroner

ekstra til Post Danmark. Fra et økonomisk synspunkt skal dette kunne gøre billigere.

Ved at oprette et rent internetapotek, kan der spares på de faste udgifter, ligeledes kan

der ekspederes langt flere recepter på en dag, da der ikke er rådgivning af kunder,

hvilket også giver væsentlige besparelser på lønudgifterne. Når fastprise systemet står

98 Jf. afsnit 3.3.3

Side62af71

ved magt, skal AUP være den samme på internetapoteket som ved det almene apotek.

En metode til at regulere lidt på priserne kunne være ved at fjerne ekspeditionsgebyret

på 8 kroner. Alternativ kan man argumentere for at internetapoteker, måske skal drives

med et lavere fastgebyr pr. pakning, end 6,71 kroner som er gældende i dag99. Desuden

er der besparelser at hente ved forsendelser, da den cirka kan halveres hvis der indgås

en erhvervsaftale med eksempelvis Post Danmark. Således vil prisen stort set være den

samme for forbrugeren, om de vælger selv at hente medicinen eller få det bragt til

døren. Selvom internetapoteket er billigere inden fragtomkostningerne, kan de generere

mindst den samme indtjeningen som almene apoteker, grundet lavere udgifter.

Der er dog lægemidler som ikke er egnet til at sende med bud, såsom narkotiske

lægemidler og lægemidler der skal opbevares ved en speciel temperatur. Bortset fra

disse, burde udbringning af lægemidler kunne fungere i et meget støre omfang end det

er tilfældet i dag og prisen kan holdes på samme niveau som ved afhentning.

5.3 Alternativeovervejelser

Et emne som ikke er blevet diskuteret endnu, men som er særdeles relevant, er

spørgsmålet om det skal være lovligt at modtage tilskud, til lægemidler købt i udlandet.

Som reglerne er i dag er det ikke muligt at modtage tilskud og derfor kan det, for den

store del af forbrugerne som modtager tilskuddet, oftest ikke betale sig at købe

medicinen i udlandet, selvom prisen er billigere på udenlandske apoteker.

I forbindelse med Europa-parlamentsvalget forslå spidskandidaten for de radikale, at

tillade tilskud til medicin købt i udlandet100. Et forslag om tilskud til medicin købt i

udlandet vil medførere langt større konkurrence på markedet. En sådan konkurrence vil

givetvis resultere i prisfald på det danske marked, men for at muliggøre dette prisfald,

skal det danske pris systemet ændres til maksimalpris modellen.

Hvis det sker, imod opgavens forslag, vil det måske betyde at danske apoteker alligevel

ikke er billigere nok og derfor må lukke. Dette er til dels grundet de høje

lønomkostninger i Danmark, men også fordi Danmark har den højeste moms på

medicin.

99 Jf. afsnit 3.4.1 100 Avis artikel: Tilskud til medicinindkøb i EU (JP.dk, 05.05.09)

Side63af71

I bilag N er der på baggrund af data fra EFPIA101, vist en figur over moms niveauet i

Europa pr. første januar 2009. Som det fremgår, er det kun Norge der følge med i

toppen og i mange andre lande er der nedsat moms på medicin, mens lande som Sverige

og Storbritannien slet ikke har moms på receptpligtig medicin.

Derfor vil forslaget ikke bevirker billigere medicin på det danske markedet, med mindre

momsen nedsættes markant. Dette forslå Enhedslisten regeringen i efteråret 2007, men

flere partier var imod forslaget102.

Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, hvor ivrige danskerne er efter at rejser til

udlandet for at handle medicin. Forslaget vil nemlig betyde at forbrugerne skal møde op

på det udenlandske apotek, for at modtage tilskuddet og kan ikke blot bestille medicinen

over nettet fra Danmark. Hvis det sidste skal muliggøres, skal alle udenlandske

apotekerne opkobles på det danske system, hvilket er muligt, men relativt dyrt.

Slutteligt er det naturligvis også vigtig at vurdere hvilket sundhedsniveau Danmark

sigter efter. Da sundhed er et national anlægge, er der ikke ensartet regler i Europa og

derfor ingen garanti for at apoteket kontrollere om patientens medicin kan indtages

sammen med andre lægemidler, som patienten modtager. Desuden forligger der det

problem, at der ikke er en ensartet godkendelse af medicin i Europa, og forbrugeren kan

derfor ikke være sikker på at medicinen er godkendt i Danmark, selvom den er

udleveret på apotek, hvor den er godkendt. Så selvom det er teknisk muligt, foreligger

der sundhedsmæssige problemstillinger som skal løses før en åbning af de indre

markeder er mulig.

101 European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations 102 Avis artikel: Lav moms på medicin i andre EU lande (DR.dk, 31.08.07)

Side64af71

6 Konklusion

Der blev indledningsvis fastsat en problemstilling, som tog afsæt i hvordan den

nuværende konkurrence på markedet er og efterfølgende hvordan denne kan forbedres. I

indeværende opgave blev de i problemformuleringen anførte spørgsmål besvaret,

hvilket nu vil blive sammenfattet i følgende konklusion.

I den teoretiske del af opgaven bliver markedet indledningsvist præsenteret.

Producentmarkedet bliver kort vurdere på baggrund af Porters Five Forces, hvor

indgangsbarriere og substituerende produkter fremhæves til, at medfører den hårdeste

konkurrence. Derefter bliver problemet omkring det samfundsmæssige tab, der kan

opstå som følge af monopolitisk konkurrence opstillet. I forlængelse heraf opstilles en

simpel model der viser at et patentudløb medfører lavere priser, grundet at monopolet

brydes. Enten som følge af Predatory Pricing, eller som følge af der kommer flere

virksomheder på markedet, hvilket presser prisen.

Slutteligt vurderes Cournot duopol model, der beskriver en ligevægt med overnormal

profit i oligopol. Modellen og dens forudsætninger er beskrevet, da der senere i opgaven

inddrages to prismodeller, der bygger videre på Cournot’ ideer og forudsætninger.

Det næste afsnit forklarer opbygningen af markedet og indledningsvis bliver de

karakteristiske træk opstillet og aktørerne identificeret. Dernæst bliver lovgivningen

gennemgået, hvor reguleringerne blandt andet omfatter: Ejerskab, Etablering, Indretning

og drift, Udligning, Reklame og Tilskud.

Efterfølgende bliver prisdannelsen på medicin forklaret, hvor markedet også er stærkt

reguleret. Prisdannelsen for patenteret lægemidler er reguleret allerede på apotekets

indkøbspris (AIP). De resterende receptpligtige produkter er ”kun” reguleret på

apotekets udsalgspris (AUP), mens der er fri prisdannelse for ikke receptpligtige

lægemidler. Desuden spiller substitutionsreglerne ind på prisdannelsen, hvor en

bagatelgrænsen afgør om der skal substitueres. I praktisk substituerer apotekerne dog

altid, grundet deres softwaresystem og ens indtjening på alle produkter og således opnår

producenten med det billigste produkt i hver substitutionsgruppe en kolossal

markedsandel.

Side65af71

I Afsnit 4 vurderes det, at det klart vigtigste parameter for producenterne er prisen.

Prisniveauet bliver analyseret vha. en formålsbestemt case udvælgelse, der omfatter de

25 mest omsatte lægemidler i 2008, målt på omsætningen. Casestudiet forklarer 24,79

procent af markedet, men konklusionen kan ikke generaliseres til resten af markedet.

Af den oprindelig top 25 tabel, er to ATC koder udeladt, da der ikke kan findes en ATC

kode på disse og varenavnet ikke er at finde i data sættet hentet fra medicinpriser.dk,

modsat er et lægemiddel medtaget to gange. Dermed bygger casen på 24 observationer

og tidshorisonten er fem år.

Fra hver observation bliver udvalgt en sammenlignelig gruppe, hvor flest mulige

forskellige producenter er repræsenteret og den samlet afsætning er stor indenfor den

valgte gruppe. For hver observation er følgende variable fundet: Ændring og den

relative ændring i virksomheder: Den relative ændring i prisen: Patentudløb: Den

relative ændring i afsætningen: Antal leverandørskifte.

Variablerne er alle fundet over en femårs periode, fra medio marts 2004 til ultimo marts

2009. På baggrund af disse variable er fire regressionsmodeller opstillet, to med ∆P/P

som den afhængige variabel og to med ∆N/N som den afhængige variabel.

Af Tabel 10 på næste side, fremgår en opsummering af regressionsmodellerne.

Prismodel 2, med en forklaringsgrad på godt 60 procent, viser et prisfald på 8,9 procent,

som følge af en fordobling af antallet af virksomheder. Koefficienten på dummy

variablen (patentudløb) er grundet multikollinearitet mellem patentudløb og ∆N/N ikke

korrekt i model 2. Men i prismodel 1 er den estimeret til at have en negativ effekt på

18,7 procent på prisen, dog med en lavere forklaringsgrad.

Model 4 (entry) viser at et patentudløb tiltrækker 1,46 nye virksomheder til markedet,

med en forklaringsgrad på 75 procent. Som det fremgår, er alle modellerne signifikante.

Den eneste variabel der ikke er signifikant, er dummy variablen i model 2, grundet den

førnævnte multikollinearitet med ∆N/N. Det kan ligeledes udledes at lavere priser

skyldes flere virksomheder på markedet, og er ikke grundet Predatory Pricing.

Tabel 10 - Opsummering af regressionsmodellerne

(24 Obs.) Input: Koefficient t-stat P-værdi Signifikans F R2 Y- Variabel ∆P/P MODEL 1 0,00742208 0,2833 X- Variabel 1 Dummy -0,186754 -2,94887 0,007422 MODEL 2 0,00005674 0,6059

Side66af71

X- Variabel 1 ∆N/N -0,089519 -4,14614 0,000458 X- Variabel 2 Dummy 0,028017 0,39646 0,695759

Y- Variabel ∆N/N MODEL 3 0,00004615 0,5373 X- Variabel 1 Dummy 2,39916 5,0547 0,000046 MODEL 4 0,00000057 0,7455

X- Variabel 1 ∆P/P -5,02823 -4,14614 0,000458 X- Variabel 2 Dummy 1,460115 3,431317 0,002507 På baggrund af case analysen er konkurrenceintensiteten på producentmarkedet vurderet

til at være hård. Dette afspejler sig også i, at alle lægemidler uden patent er faldet med

godt 10 procent over fem år, samt at antallet af leverandørskifte i gennemsnit var 23

gange ud af 132 mulige i hele perioden. Denne hårde konkurrence følger Bertrands teori

på området, således udleder han, at det ikke er muligt at generere en overnormal profit i

et marked med identiske produkter, hvis der er mere end én producent på markedet.

Konkurrenceintensiteten på grossistmarkedet er næsten ikke eksisterende. Dette skyldes

at grossisterne har et begrænset antal kunder, samt få parametre at konkurrere på.

Yderligere findes der kun to fuldsortimentsgrossister i Danmark og disse servicerer

næsten hele branchen. De kan ikke konkurrere på prisen og de er pålagt ikke at give

rabatter til apotekerne, med mindre det direkte kan afspejle en besparelse hos dem.

Dermed er der kun servicen tilbage at konkurrere på og disse service aftale skal de

offentliggøre, så også konkurrenten kan se dem.

Konkurrenceintensiteten på detailmarkedet skal opdeles i to. Hvis der i første omgang

fokuseres på det liberaliserede håndkøbsmedicin, viser en undersøgelse fra

lægemiddelstyrelsen at der ikke er tegn på at et stigende forbrug, som følge af

dagligvarebutikkernes mulighed for at forhandle disse produkter, hvilket var frygtet.

Hvad prisen angår, har der været en stigning de sidste år. Det kunne dog tyde på, at det

er apotekerne selv, som er hovedansvarlig for denne gennemsnitlige prisstigning, da de

stadigvæk har 75 procent af alt omsætning af liberaliserede håndkøbsmedicin. Desuden

viser endnu en undersøgelser fra lægemiddelstyrelsen, at prisen i gennemsnit er 5-10

procent billigere i dagligvarebutikkerne, i forhold til på apoteket.

Konkurrenceintensiteten for de apoteksforbeholdte lægemidler er langt mere svækket.

For det første er prisparameteret udelukket som konkurrenceparameter og yderligere

begrænser adgangs- og adfærdsreguleringer branchen i at udvikle sig. Ligeledes har

apotekerne ikke mulighed for at differentiere sig. Reguleringerne omfatter: Ejerskab,

Side67af71

Etablering, Indretning og drift, Udligning, Reklame. Desuden kan det som forbruger

virke underligt, at internet handel med lægemidler skal være så besværligt og dyrt i

dagens Danmark.

Således er det første hovedspørgsmål besvaret og da hovedspørgsmål nummer to

hænger sammen med det sidste hovedspørgsmål behandles de samtidigt. I

perspektiveringsdelen er Norge i fokus, da de har det mest liberaliseret system i Europa

og blandt andet har indført en maksimalpris model. Erfaringerne på området viser, at det

ikke har medført en lavere udsalgspris på medicin, selvom apotekernes indkøbspris er

faldet, grundet andre tiltag. Årsagen hertil menes at være, at forbrugerne på grund af det

offentlige tilskud, ikke er specielt prisbevidste og vægter en god service højere en

marginal prisforskel. Desuden er manglende reklame til dels skyld i, at forbrugerne ikke

er prisbevidste på området. De andre erfaringer fra Norge er positive og viser blandet

andet, at der er kommet cirka 30 procent flere apoteker, uden at der er nedlagt apoteker i

yderområderne.

Prismodellen fra Norge er analyseret ved hjælp af Edgeworth’ prismodel, omhandlende

prisfastsættelse i et duopol, hvor producenterne har en kapacitetsbegrænsning. Modellen

tager også udgangspunkt i Cournot’ model, men konkludere at der ikke findes en

ligevægt i sådan et markedet, samt at prisen er højere end under Bertrand’ prismodel.

Kapacitetsbegrænsningen er i dette tilfælde maksimalpris systemet, da producenten med

den billigste indmeldt pris, ikke er sikker på en stor markedsandel, som det ellers er

tilfældet med fastpris modellen. Grunden hertil er, at apotekerne selv kan nedsætte

prisen, på eksempelvis det næst billigste produkt og dermed sælge det til forbrugerne, i

stedet for det produkt som er indmeldt med den laveste pris. Dette bevirker at

konkurrencen svækkes i producentleddet, med mulighed for en styrket konkurrencen i

detailleddet, men dette er ikke et logisk valg, da konkurrence er langt stærkere i

producentleddet.

Danmark skal, på baggrund af de klare argumentationer, forsat følge en fastpris model,

da denne er grundlaget for den hårde konkurrence som finder sted på

producentmarkedet. Desuden vil en ændring også komme i konflikt med apotekernes

uafhængighed. Som følge af, at apotekerne ikke kan konkurrere på prisen, kan de kun

konkurrere på serviceniveauet, hvor der dog er muligheder for gode forbedringer. De

konkrete forslag der skal forbedre konkurrenceintensiteten på markedet er følgende:

Side68af71

Det første forslag indebærer, at øge tilgængeligheden gennem en afskaffelse af reglerne

omkring ejerskab og etablering. Således skal fri etablering være medhjælpende til, at

gode apoteker kan vinde markedsandele over mindre gode apoteker. Ligeledes vil det

betyde at branchen kan udvikle sig. Frit ejerskab bevirker at andre erhvervsfolk og

investorer kommer på banen, hvilket givetvis vil skab en nytænkning og mere dynamik

på området.

Det andet forslag omhandler en lovliggørelse af salg af apoteker, hvor prisen indeholder

den oparbejdede goodwill. En sådan lovgivning vil give apotekeren et incitament til

kontinuerligt at investere i apoteket og ikke nedprioritere det de sidste år bevillingen

løber, som det er tilfældet i dag. Dette betyder ligeledes at den nye apoteker ikke står

med et nedslidt apotek og deraf et faldende kundegrundlag.

Det tredje forslag er en ændring af reglerne omkring apotekets sortiment. De nuværende

regler begrænser sortimentet og det synes underligt, at en branche der skal overleve på

servicen, ikke selv kan fastsætte deres sortiment. Tiltaget vil ligeledes give apotekerne

mulighed for at sælge flere produkter, hvor avancen ikke er fastsat centralt.

Det sidste forslag indebærer at skabe rene internetapoteker i Danmark. Der forligger et

besparelses potentiale på dette område, hvilket bevirker at prisen på medicin sendt med

posten, kan holdes på samme niveau som ved afhentning på det almindelige apotek.

Internet apotekets primære kunder vil være den store del af befolkning, der lider af

kroniske sygdomme, samt sjældne kunder på apoteket der lider af eksem og lignende.

Disse forbrugere vil således slippe for at hente deres medicin på et apotek, hvilket vil

være en stor lettelse for forbrugeren. Yderligere vil det være en stor hjælp til forbrugere

der er bosat i yderområderne.

Disse forsalg vil samlet set, give apotekersektoren en mulighed for at benytte service

parameteret i langt større grad end i dag og dermed tillade, at sektoren kan udvikle sig.

Ligeledes vil det danne fundamentet til en mere konkurrencepræget sektor og øge

tilgængeligheden til apoteket.

Side69af71

Litteraturliste:

• De Laat, Eric, Douven, Rudy (2002); How does pharmaceutical marketing influence doctors

prescribing behaviour?; CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis - Publications

No 38

• Heij, Christiaan; Boer, Paul; Franses, Philip H.; Kloek, Teun; Dijk, Herman K. (2004);

Econometric Methods with Applications in Business and Economics; Oxford

• Hollensen, Svend (2007); Global Marketing; 4th edition; FT Prentice Hall

• Laursen, Jan; Olesen, John Vestergaard (2003); Grundlæggende statistik; 2. udgave; Forlaget

JaVol

• Lipczynski, John; Wilson, John; Goddard, John (2005); Industrial Organization; 2th edition; FT

Prentice Hall

• Martin, Stephen (1988); Industrial Economics; New York; Macmillan

• Neergaard, Helle (2007); Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser; 2. udgave; Forlaget

samfundslitteratur 2007

• Pindyck, S. Robert; Rubinfeld L. Daniel (2005); Microeconomics; 6th edition; IE Prentice Hall

Rapporterogredegørelser:

• Apotekerforeningens årbog 2008; lægemidler i Danmark 2009; Link:

www.apotekerforeningen.dk/pdf/Aarbog2007.pdf

• Apotekerforeningens årbog 2009: lægemidler i Danmark 2009; Link:

www.apotekerforeningen.dk/pdf/Aarbog2009.pdf

• ECON 2004; ECON – rapport 2004-010; Evaluering av apotekloven og indeksprissystemet;

ISSN: 0803-5113, ISBN: 82-7645-686-3; link:

www.regjeringen.no/upload/kilde/hd/rap/2004/0007/ddd/pdfv/211779-r-2004-

010_akh_evaluering_av_apotekloven_og_indeksprissystemet_m_velegg.pdf

• Konkurrencestyrelsen 2005; Konkurrenceredegørelse 2005; Schultz grafisk A/S; ISBN: 87-

7029-333-3; link: www.ks.dk/index.php?id=17992

• Konkurrencestyrelsen et al. 2008: Konkurrencemæssige problemstillinger i apotek og

lægemiddelsektoren 2008; ISBN: 978-82-997472-7-1; link: www.ks.dk/index.php?id=28476

• Lægemiddelstyrelsen 2009; Årsrapport for inspektion af håndkøbslægemidler i detailhandlen

2008-2009; Link: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=15327

• Lægemiddelstyrelsen 2007; Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler; link:

www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/forbrugsanalyser/salg-lib-2001-2007.asp

• Lægemiddelsstyrelsen 2004; Udviklingen i prisen på liberaliserede håndkøbslægemidler; Link:

www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/overvaagning/frihandel/2003/udvikling_fri_handel.asp

Side70af71

Avisartikler:

• Avisen.dk - Supermarkeder sælger meget medicin; 27.07.09; Link:

http://avisen.dk/supermarkeder-saelger-meget-medicin_111107.aspx

• Berlingske.dk – Apoteker sælger gammel medicin; 28.07.09; Link:

http://www.berlingske.dk/article/20090728/danmark/907270384/

• DR.dk/penge – Lav moms på medicin i andre EU-lande; 31.08.07; link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/08/31/053818.htm

• JP.dk – R: tilskud til medicin- indkøb i EU; 25.05.09; link:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1703581.ece

• Børsen.dk – Medicinalindustrien scorer kassen på hospitaler; 29.01.09; link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/01/29/080924.htm

Hjemmesider:

Apoteket.dk: www.apoteket.dk

Apotekerforeningen.dk: www.apotekerforeningen.dk

Lægemiddelstyrelsen.dk: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Lægemiddelindustriforeningen: www.LIFdk.dk

Glostrup apotek: www.Magistrel.dk

Parallelimportørforeningen af lægemidler: www.PFLdk.dk

Industriforeningen for generiske lægemidler: www.IGLdk.dk

Konkurrencestyrelsen: www.KS.dk

Retsinformation.dk: www.retinformation.dk

European Medicines Agency: www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/Prevenar/413000da1.pdf

Medicin.dk:

www.medicin.dk/(xlxc5045gvbc4arkngv4as45)/GetPdf.aspx?Url=28101534793.pdf&ext=.pdf

Høringssvar til konkurrencestyrelsen: www.ks.dk under Konkurrencestyrelsen – publikationer –

konkurrenceredegørelse – høringssvar konkurrenceredegørelse 2005 –

Side71af71

Bilag:

BILAGA–PRISELASTICITET ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGB–COURNOTMODELLEN,STEPBYSTEP ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGC–FORBRUGETAFLÆGEMIDLER­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGD–APOTEKERSEKTORENSOPBYGNING ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGE–FÆLLESFORMÅL ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGF–UDDYBENDELISTEOVERATCKODER­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGG–PRISGRAFER ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGH–BESKRIVENDESTATISTIKPÅTABEL4 ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGI–LÆGEMIDDELNUMMER10­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGJ–TESTFORMULTIKOLLINEARITET­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGK–BERTRANDMODELLEN­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGL–KONKURRENCESTYRELSENSUNDERSØGELSE­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGM–INVESTERINGERIAPOTEKER­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

BILAGN–SAMMENLIGNINGAFMOMSPRISER ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­