udfordringer og muligheder i landdistrikterne · flyder ovenpå i smult vande i den syvende himmel....

22‐05‐2014

1

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I

LANDDISTRIKTERNERegion Midt. Møde på Voer Naturcenter 27.05.2014

Jørgen Møller. tlf 2222 9811. Aalborg Universitet

2

Jørgen Møller

• Lektor, arkitekt MAA.

• AAU. Institut 20.Planlægning

• Landmanagement

• Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører

• Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling

• Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet, landdistrikter, landsbyer og større byer.

C.V.• Landsbydreng og mønsterbryder• Tømrer• Byggetekniker.• Arkitekt• Lektor• BYPLANlægning• Kommuneplanlægning• Forsker<..>Samfundsdebatør/foredragsholder• Landsbyaktivist og landsbyudvikler

22‐05‐2014

2

22‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

4Støvring 1957

Et livslangt, dybdegående casestudie65 år i samme kirkesogn

Min landdistrikts‐ og landsbyforståelse næres af ganske mange og forskellige erfaringer. Ikke kun et akademisk skoleridt.

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 422‐05‐2014


NIMBUS/NILFISK

Peder Andersen Fisker. Skalmstrup/Mellerup Født 1875


22‐05‐2014

3


MELLERUP EFTERSKOLE

22‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 8

Ikke siden 1880-90 erne har der været så megen aktivitet i Mellerups

offentlige rum

22‐05‐2014

4


Voksende afstand mellem menigmand og frontløberne ??

UDKANTSDANMARK TRÆNGER SIG PÅ

• I Mellerup troede vi, at grænsen mod Udkantsdanmark gik midt i Randers Fjord.

• Nu er den hoppet over fjorden og ligger et sted mellem Støvring og Randers.

• Indikatorer:

• Betydeligt fald i befolkningen ( Ca 1 fodboldhold om året )

• Forgubning

• Færre børn

• Voldsomt reducerede huspriser

• Ingen huse sælges/Ingen købere/Tomme huse

• Bylauget har bedt Randers kommune om nedrivning af en bolig.


Hvad har jeg gang i p.t.

• Forskning:• Klyngelandsbyer• Intelligent samkørsel• Landsbyscreening• Fremtidens landskaber/Landsbydelen• Stedets styrker <> erhversudvikling• Lokalt arbejde:• Færdiggørelse af Strategi 2020 for Mellerup• Kraftcenter Korshøj• Mellerup Færgested• Støvring som fremtidens vinderlandsby


22‐05‐2014

5


Hvad er det her?

• Ikke et videnskabeligt oplæg som sådan

• Debatoplæg:

• Bygger på mange års egenforskning, andres forskning og et langt liv på landet, hvor jeg har været dybt involveret i alt hvad der hedder forenings‐og ildsjælarbejde i op mod 35 år.


Fokus i min forskning og i min debat

• De mørke sider af landdistriktsudviklingen

• De små og større landsbyer, der ikke nødvendigvis har en strålende fremtid foran sig.

• Udviklingen i landets udkanter.

• Små provinsbyer, øer, landsbyer i alle størrelser

• Den største planlægningsudfordring i vor tid.


22‐05‐2014

6

Livet på kanten.

• Udkanten• Vandkanten• Forkanten• Landsbyer med kant. Temalandsbyer• Landsbyer uden kant. Initiativløse, slatne landsbyer

• Landsbyer og landdistrikter i krydsfeltet mellem udvikling og afvikling.


BÅDE OG…

• Sådan som jeg tænker er det ikke enten eller men både og.

• Hvorfor dog den dagsorden?

• (Udvikling/afvikling)

• Og hvad kan vi så gøre??


MIT TEMA

Land contra by, urbanisering og landsbyafvikling og udvikling

Uvejret trækker op

Med R…. I vandskorpen

Flyder ovenpå i smult vande

I den syvende himmel

22‐05‐2014

7

EN NY BY‐ LANDSBYSTRUKTUR

• Flere og flere byplanlæggere er optaget af

• At debattere de mange udfordringer der er ved at tilpasse/modulere en ny fysisk struktur i vort land

• Til nutidens og fremtidens behov og ikke til

• fortidens.


LANDDISTRIKTS‐OG LANDSBYUDVIKLING

• Meget kompleks problemstilling

• Punktnedslag (45 Min.)

• Analysen

• Løsningsdelen

• INGEN LETTE SNUPTAGSLØSNINGER


”TROSBEKENDELSEN”

• Jeg tro, at:

• Planlægning er helt nødvendig

• Man skal tænke strategisk og overordnet før man tænker i detaljer og små projekter

• At det i fremtiden vil være nødvendigt at prioritere de kommunale ressourcer til steder med en (sikker) fremtid.

• Frontafkortning/Tilbagetogets helte

•


22‐05‐2014

8

TILBAGETOGETS HELTE

• ” Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem. Desværre er det meget svært at indrømme nederlag. Og det er et almindeligt menneskeligt træk at fortsætte mod al sund fornuft.”

• (Stensgaard, 2004, BYPLANNYT.

De store projekter

• Der er stærkt brug for store, strukturforandrende projekter.

• I fht. Rammebetingelserne for livet på landet:

• Bosætning (Samle)

• Kulturelle formål (samle)

• Kommunal service (Samle)

• …Ikke sprede.


Multihuset Pulsen, som koster 42 mio. kr.

• Ligesom de store byer har brug for fyrtårne, der tiltrækker stor opmærksomhed og en slipstrøm af aktiviteter, har landsbyerne brug for projekter, der hæver sig højt op over gennemsnittet. Sådan et får landsbyen Balling i Skive Kommune. Her har borgerne og erhvervslivet sat et stort og topmoderne multihus i søen. Det hedder Multihuset Pulsen. Det koster 42 mio. kr. og forventes at være klar til indvielse i marts 2014.

22‐05‐2014

9

PRØVE AT FORSTÅ …

• Hvorfor det er så svært at tale om og få gang i debatten og den reelle og den nødvendige tilbagerulningsproces.

• Er det Morten Kochdrømmen?• Er det privatøkonomien hos landbefolkningen?• Er det kreditforeningernes bundne kapital?• Er det politikernes distanceren sig fra realiteterne i den virkelige verden? (Folketinget/ I kommmunalbestyrelserne )

• Eller??????

Konteksten for dagens tema generelt

• Hvordan tackles den udviklingsmæssige udfordring

• I Byplanlæggernes, kommuneplanlæggernes og landdistriktsudviklernes faglige univers.

• Hvad er det vi taler om, produktudvikler på og rådgiver omkring.

• TRENDEN: Fra vækst til udvikling

• Fra kvantitet til kvalitet.


22‐05‐2014

10

Forskellige paradigmer:

• 1.Problemer løses gennem vækst.• Udviklingen er hovedsagelig kvantitativ• Udstykninger, byggeri, flere mennesker.• 2.Udvikling uden vækst. Kvalitative forhold. Bedre livskvalitet.

• 3.Udvikling gennem afvikling,‐ og med bibeholdelsen af en grundlæggende kvalitet

•


22-05-2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

29

Vigtige udsagn!

• Jeg nærer stor kærlighed til landsbyerne og landdistrikterne, ..men en overdreven idyllisering af landsbylivet styrker og landsbyernes udseendesvækker klarsynet og handlekraften.

• Alt er ikke stokroser og velholdt bindingsværk!! ”

• Ildsjælene kan ikke løse alle problemer

• (Erfaring efter 65 års uafbrudt liv på landet)

• ”Hold hjertet varmt og hovedet koldt”



22‐05‐2014

11

Halv fuld/Halv tom

• Carsten Hansen : ”Der er opstået en slags enighed

• om, at det går rigtig skidt i yderområderne, men sandheden er jo en anden” (Byplannyt 4/2012)

• TJAE• Jørgen Møller. Omvendt. Der er mange historier om hvor godt det går i landdistrikterne, men det er kun den halve sandhed.

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 31


32

Kontroversielle synspunkter ?

• Prøver at skabe en debat om de reelle afviklingsperspektiver ude på landet og i udkanterne og på øerne.

• Prøver at fastholde en vigtig debat, som alle prøver at slippe uden om.

• Nedlæg landsbyer

• Gentænk de små øers fremtid

• Decline Management. Hvordan gør vi.?

Ham der Jørgen Møller ?

• Carsten Hansen. ”Ham der trotylplanlæggeren fra Ålborg”

• Djævelens advokat• Rasmus Modsat• Drengen i Kejserens Nye Klæder• Landdistriktsdebattens Bjørn Lomborg• Thomas Blackman i X‐Factor.• Niels Hausgård: ”Pligt til at ødelægge den gode stemning”


22‐05‐2014

12

Antagelserne er arrogante !

• Faaborg, hvor to parter talte om, hvordan byen er på vej til at blive en spøgelsesby. Lise Christiansen fortæller, hvordan Faaborg og andre byer på Sydfyn lige så godt kan lade være med at kæmpe mod undergangen, hvis man skal tro landdistriktsforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet. Han har både talt om at lukke småøer og at tvangsrydde landsbyer, forklarer hun. Hun mener, at Jørgen Møllers "antagelser" er arrogante. Fyns Amtsavis 27.03.2014

• arrogance, (fr., af lat. arrogantia), storsnudet; hovmodig

Landsby”værksteds”humor


HVOR BOR/LEVER JEG !

• Østjylland

• Randersegnen

• Ved Randers Fjord.

• Støvring –Mellerup

• Kronjysk kerneland.


22‐05‐2014

13

ALTING UNDER FORANDRING

• Randers er ikke den samme kommune i dag, som det var i går….

• Randers er heller ikke den samme kommune i morgen, som der er i dag.

• BLA:

• Erhversstrukturen forandrer sig

• Bosætningspræferencer og mønstre ændre sig

• Infrastrukturen ændrer sig

• Indkøbsstrukturen ændrer sig

STIGENDE FORANDRINGSHASTIGHED

• Forandringerne kommer hurtigere efter hinanden..

• Især inden for kommunikationsteknologien.

• Indkøbsvaner og metoder

• M.v.

•

TRÆGHEDER

I de fysiske strukturer.

Mønstret af store og små byer og landsbyer som blev konstitueret allerede i Middelalderen. (800 år)

22‐05‐2014

14


Den måde vi i dag tænker på omkring livet på landet

22-05-2014Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045

2222 981141

Tiderne skifter

TABERNE VINDERNE

1875 Byen Landet

.

2010 Landet

Den rådne banan /Udkantsdanmark

Byen

Vidensøkonomien/Byens lys

Problematisk.

The Talented The Un‐talented

I vækstcentrene, CPH, Århus, Ålborg /Odense/Esbjerg

I udkantsdanmark

22‐05‐2014

15

22‐05‐2014Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222

981144

Staunstrup & Møller. 2012

1 2 3 4 IALT

12-24Indbyggere

25-199Indbyggere

200-499Indbyggere

500-999Indbyggere

Landsbystørrels-er/Kategorier

1891

(1982)

3001 628 318 5846

1862

(2010)

2863 584 307 5616”Slagmarken



DER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET ! E

22‐05‐2014

22‐05‐2014

16

PARADIGMER

• Et Danmark i mindst to tempi.• Stærk vækst omkring Kbh‐.Århus‐ 100‐km motorvejsbyen (Århus – Kolding)• Meget moderat udvikling alle andre steder • Tilbagegang . Udkantsdanmark/Den rådne banan/ Yderområderne/Vandkantsdanmark• Som sådan.• Befolkningstallet falder fordi folk flytter væk. Især de unge./Der fødes for få børn/flere døde end fødte osv.

• MEGATRENDEN : Mod byerne• MINITRENDEN: Mod landet • HÆV BLIKKET:•• Det samme sker overalt i Europa• I Amerika• I Asien• I Sydamerika•

• Urbaniseringen er navnet. Drivkraften er drømmen om et bedre liv med flere muligheder i byen end på landet.


URBANISERINGEN

• Den fortsatte urbanisering og koncentration har bl.a. til følge, at der er stadig• faldende efterspørgsel på boligmarkedet uden for de større byer og en stigende• efterspørgsel i de større byer. • Bevægelsen fra land til by foregår på alle geografiske niveauer:• Fra landdistrikter til byer,• Fra småbyer til større byer,• Fra store byer til metropoler• I storbyområderne fra forstæderne til de centrale bydele.

• Der er derfor et generelt pres på boligmarkedet for en tilpasning• til den regionale udvikling. • For boligmarkedet udenfor de store byer skal der ske en tilpasning til de nye

demografiske realiteter med skrumpende og/eller en anden type af efterspørgsel, særligt gennem begrænsning af boligudbuddet (f.eks. nedrivning)

• SBI. Boligmarkedet uden for de større byer. S. 118

SAMFUNDSUDVIKLINGENS ”MEGADRIVERE”

• URBANISERINGEN

• GLOBALISERINGEN (Indien,Kina)

• VIDENSØKONOMIEN

• DIGITALISERINGEN/Informationsteknologi

• DE ÅBNE GRÆNSER I EU.

• DEN FORBEDREDE MOBILITET

• ………………………………………………………………………….

• Centralisering og nye kommuner og kommunale strukturer

22‐05‐2014

17

Urbaniseringstsunamien

”Som at smide et par sandsække i et havdige, 10 minutter før Tsunamienrammer kysten ” JM.

Efter Tsunamien

• Nogle overlever altid.

• Der vil stadig være mange landsbyer tilbage i Danmark når/hvis urbaniseringsbølgen klinger af om nogle år.

• Kan vi finde dem via screeninger, prioriteringer og langsigtet planlægning?


22‐05‐2014

18

GLOKALT• GLOBALT• Moderne datatransmission ophæver afstand og tid.

• +• LOKALT. • Stedets ressourcer

• GLOKALTLektor Jørgen Møller Tlf 22229811 5222‐05‐2014


53

FORANDRINGER I DET LANDLIGE DK.

• En fantastisk omstillingsproces uden nogen form for overordnet styring og planlægning ..

• Og uden en samlende vision >>

SKIBET UDEN KAPTAJN !

• Dr. P1. 06.02.2014.

• Hvor er skibet på vej hen ?• Der mangler en kaptajn med en klar og kommunikerbar vision for Danmarks rumligt/geografiske udvikling.

• Maskinrummet er fyldt med folk, der vil have olie på fingrene.


22‐05‐2014

19

Siden 2010

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811

• Lukkeloven• Planloven• Nethandelen vokser eksplosivt• Smartphones/Rejsekort• Tablets. (Informationsplatforme udvikles og ændrer vort liv)• En nationaløkonomi der står i stampe uanset positiv italesættelse.• Forbrugere, der ikke vil bruge• Turister, der ikke vil komme• Boliger der ikke bliver bygget• Boliger der ikke bliver købt og solgt• Produktivitetskommissionens mord på butiksstrukturen

56

KREDITKLEMMEN

• ”KREDITKLEMMEN VIRKER SOM ROUND‐UP PÅ ALLE SPIRENDE ERHVERVSINITIATIVER”

• Mogens Poulsen, Thise Mejeri.

• Landdistriktskonferencen i Sæby 11.04.2013.

• Lån til boliger i udkanterne. Vanskeligt.


22‐05‐2014

20

REGERINGENS DANMARKSBILLEDER

• Står ganske blegt og uklart.

• LANDSPLANREDEGØRELSEN



Map of Denmark

THE GEOGRAPHY OF THE REGIONSTHE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND

HARD-TO-SUPPLY AREAS

IMPORTANT TRANSPORT ROUTE

TOWN OVER 100,000 INHABITANTS

OTHER TOWN OVER 20,000 INH.

BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA

+ 75000 nye indbyggere til 2025

+11000 nye jobs 2007-09

12000 ny indbyggere på et år

22‐05‐2014


22‐05‐2014

21

MBBL. 2013

MBBL, 2013

22‐05‐2014

22

22‐05‐2014Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222

981164

STATUS 2014• 13,5% ‐ 755.000. Landdistrikter (Åbent land + landsbyer

under 200 indbyggere• 20,2% ‐ 1.128.200 Åbent land/999 indbyggere

• Hvad sker der derude?• ”alting er i opbrud” • ”Alting forandres”• ”Intet er som før”• ”Alting var bedre i gamle dage” . Er der nogen der siger

• Småsamfundsdanmark/Landdistrikts‐ og landsbydanmark er hovedkulds på vej ind i fremtidens Danmark.

• Og der tegner sig ikke et klart og visionært billede af fremtiden!


Småsamfundene/Landsbyerne er under pres .

• Dagliglivets strukturer er under hastig forandring i landsbyerne.

• Både i vækst – og tilbagegangslokaliteter• Noget gammelt forsvinder, men hvad vokser der frem af de frivillige og påtvungne forandringsprocesser????

• Pres .Ikke nødvendigvis negativt. Giver plads for nyorientering ++/‐‐.

• Kan være en smertefuld og frustrerende proces men også småsamfundets/landsbyens ”Finest hour”.


Hæv overliggeren

• AFRAKKET, NEDSLIDT, FORFALDENT,…OG DER LUGTER MANGE STEDER AF BRÆNDEOVN, HALMFYR, STALD, GYLLE OG GRIS!! Nogle steder !!!!

• AFRAKKET OG NEDRIVNINGVÆRDIG…nogle steder


22‐05‐2014

23




22‐05‐2014

24




22‐05‐2014

25

Mangel på rettidig omhu




22‐05‐2014

26

HVAD SÅ MED FREMTIDEN ?

• Forskellige pejlinger.

• Ingen færdige pakkeløsninger, men oplæg til debat.


22‐05‐2014

27

FIRE VIGTIGE FORHOLD• Der vanskeliggør/bremser en bedre udvikling ude på landet:

• 1.At politikere af alle slags og på alle niveauer lider af berøringsangst. Brug dog planlægningsretten og pligten til at sætte gang i den nødvendige diskussion om fremtiden, planlægningen og prioriteringen.

• 2.Projektitis• 3.Italesættelsen• 4.Lokalismen



”PROJEKTITIS”

• Den moderne, nyliberalistiske landdistriktspolitik er • Projektgjort, Puljegjort, Atomiseret, Anlægsorienteret.

• Uden ret megen sammenhæng/Uden sammenhæng overhovedet.

• Matthæusevangeliet og Jungleloven

22‐05‐2014

• Småprojekter og enkeltprojekter uden sammenhæng ( Projektitis og lokalisme) er

ikke tilstrækkelige eller måske ligefrem

skadelige.

• Uden driften indtænkt osv.

• Horisonten ligger ved byskiltet set indefra.


22‐05‐2014

28

Projektitis. (Kort sigt)

• Man får det man kan søge til,….ikke det man har brug for.

• Man får ikke lavet det, der er brug for…

• men det, der kan søges penge til


På længere sigt !

• Stærkt vanedannende

• Afhængighed

• Man rører ikke en finger uden en ansøgning til en pulje.

• Hvad sker der når LAG‐midlerne bliver lagt om?



84

Et LAG‐Støttet projekt. Penge ud af vinduet ? Eller ??Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 8422‐05‐2014

22‐05‐2014

29

Små og store projekter !

• Har vi ikke snart bålhytter og trampestier nok?

• Er tiden ikke snart til større, strukturelle projekter.

• Moderne, multikultihuse for flere landsbyer i et samarbejde


22‐05‐2014 Jørgen Møller. AAU. Tlf 22229811 8622‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045

2222 981186

3. ITALESÆTTELSEN.

• Fjerner focus fra de virkelige udfordringer ?


DISKURSEN• Italesættelsen af det idylliske liv på landet• På konferencer, møder, publikationer.• En slags bevist modoffensiv mod ”mørkemændene”/realisterne. ????

• Og i medierne. (Livsstilmagasiner for kvinder/ Søndagstillæg i aviser/Tv programmer

22‐05‐2014

30


DER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET ! E

22‐05‐2014

It is so lovely in the country‐side wrote H.C. Andersen in “The ugly duckling” (1843)

22‐05‐2014 Jørgen Møller. AAU. Tlf 22229811 89

Den blev i 1950 set af over 2.300.000 mennesker, og er dermed en af destørste succeser i dansk films historie.


TAROK

22‐05‐2014

31

22‐05‐2014 Jørgen Møller. AAU. Tlf 22229811 91

BONDERØVEN !


Mediebombardementet

• Bonderøven (DK)

• Frihuset (DK)

• På Ø‐eventyr med Anna og Anders (DK)

• De unge landmænd (DK)

• Riwer Cottage (Hugh Fearnley‐Whittingstall) GB

• Byg et liv på landet (GB)

• Ernst (S)

• M.fl.

22‐05‐2014 Jørgen Møller. AAU. Tlf 22229811 9322‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045

2222 981193

Region Midtjylland


22‐05‐2014

32

4 farlige mænd• Morten Korch. Den indfølte, romantiske fortælling om landbosamfundet 1900 – 1940 og alle de film vi har set om det fra 1950 g frem.

• Franck Eriksen (Bonderøven) der udbreder budskabet om det lykkelige, selvforsynende genbrugsliv på landet 2013.

22‐05‐2014Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller, Tlf

2222981194

UDOKOMENTERET VÅS !

Downloaded 05.05.21014

• Carsten Abild. Der udbreder budskabet om en landsbyudviklingsopfattelse, der bygger på et ideallandbysamfund, der er under afvikling, og ikke findes længere./Som har været under afvikling siden 1955 (Lokalist)

• Carsten Hansen. Ministeren , der ikke vil/kan se virkelighedens og fremtidens udfordringer i øjnene.

• Tre er Fynboer. Mon det betyder noget ?

22‐05‐2014Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller, Tlf

2222981196

22‐05‐2014

33


REALDANIA

”DET SVÆRE LIV PÅ LANDET”

• Folk uden bil

• Landsbyer uden kollektiv trafik, butikker og kommunale institutioner

• Folk med et svært liv.. i dårlige boliger

• Folk i utætte, fugtige rønner

• Folk i huse med alt for høje opvarmningsudgifter

• Folk uden for det inkluderende landsbyliv

• Osv.



22‐05‐2014

34


Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 10122-05-2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf

+045 2222 9811101

22‐05‐2014

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 10222-05-2014 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf

+045 2222 9811102

22‐05‐2014

22‐05‐2014

35

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 10329.03.2011

22‐05‐2014



105

LANDSBYUDVIKLING

LANDSBYAFVIKLING

22‐05‐2014

36

Vaccination mod tyfus 1944

HVAD GØR VI ?

• EN NY SYGDOM BREDER SIG HASTIGT• EN EPEDIMI HAR RAMT MANGE SMÅBYER,

LANDDISTRIKTER OG LANDSBYER.• INDBYGGERTALLET SYNKER MÆRKBART• FORGUBNINGEN BREDER SIG• ALLE/DE FLESTE BUTIKKER OG SERVICES ER LUKKET.• ERHVERVSLIVET ER VÆK• BYGNINGERNE FORFALDER/STÅ TOMME.• DEN SOCIALE KAPITAL ER UNDER PRES.

• HVOR VI ENDNU IKKE HAR UDVIKLET EN SIKKER OG VIRKNINGSFULD VACCINE

TO VIGTIGE, OVERORDNEDE SPØRGSMÅL.

• Hvordan skaber vi den bedste udvikling i landdistrikterne?

• Gøres det ved at samle eller sprede udviklingen ?

• Ved at gå mod strømmen eller planlægge med strømmen ?


22‐05‐2014

37

Nye boliger i udkanten af en landsby!

• Når den eksisterende landsby er død.

• (Særligt vanskeligt stillede områder)

• ”Rådner op indefra”

• ”Hvem vil have et lig i ryggen” ?

• ………………………………………………………………..

• At sprede befolkning og byggeri er ikke klogt. Endnu flere som ikke kan serviceres med kol. Trafik, snerydning, koll. Opvarmning . Dyr hjemmehjælp !

”

SMÅBYERNES, ØERNES OG LANDSBYERNES FREMTID

PPPPPOLITIK,PLANLÆGNING,PRIORITERING,

PROFILERING

DEBATTEN I PLANLÆGGERKREDSE

• Som ikke bange for at ændre fysiske strukturer og bygninger.

• Kommuneplanlægning• Byudvikling/Landsbyudvikling• Byfornyelse/Revitalisering af landsbyer

• Ikke bange for vores egen skygge/Byplanlægning handler om at forandre/tilpasse/Skabe nye rammebetingelser.


22‐05‐2014

38


112

POLITIKKEN 11.09.2010


Allerede i 2005


114Weekendavisen 28.01.2011

22‐05‐2014

39

Thorkild Ærø• Forskningschef , SBI./AAU

• ”For at skabe større investeringssikkerhed i Danmarks yderområder, er det nødvendigt at rive overskydende bygninger ned og prioritere hvilke byer man vil satse på”

• Landinspektøren , Januar 2014

• Nyeste eksempel. Fåborg Midtfyn. Koncentrer den fysiske genopretningsindsats til strategisk valgte landsbyer (Ryslinge)


22‐05‐2014

40

Der skal afvikles, før der kan udvikles i landdistrikterneKommunerne skal prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger.

JM. ”FRONTAFKORTNING” Sikker drift i længere tid. 2007

POLITISKE STRATEGIER/reaktioner på tilbagegang /SHRINK/SKRUMP

BANALISERE Beslutningstagerne afviser at der er et problem, og tager ikke affære,‐end ikke til den faktiske tilbagegang

MODVIRKE ”Mod strømmen” Mange ressourcer kastes ind for at skabe vækst for at modvirke tilbagegangen.

ACCEPTERE Planning for DECLINE. Tilbagegangen accepteres som en ny politisk kontekst.Forbedre livskvaliteten for de tilbageblevne gennem forskellige tiltag.

UDNYTTE/ANVENDE Drage fordel af den nye situation. Anslå en optimistisk tone. Fremtidsorienteret. Kan udnyttes til udvikling af bestemte sektorer. Oplevelsesøkonomi/Stilhed/Mørke. Osv.

JM. Frit efter Hosper. 2013. Policy Responses to Urban Shrinkage. From growth thinking to Civic Engagement.

22‐05‐2014

41

SE FREMAD/To Udviklingssyn.

• Lokalisme

• Strukturalisme


To vidt forskellige opfattelser

• Lokalisme: Hver landsby for sig selv.

• ”Strukturalisme”: Se landsbyerne i en større sammenhæng med hinanden og med byerne.


LOKALISME

• Bevare alting (næsten) for enhver pris.

• Små projekter.

• Nærhed.

• Tryghed.


22‐05‐2014

42

”STRUKTURALISME”

• Strukturelle projekter.

• For flere landsbyer. Pulje deres ressourcer. Synergi

• Mild/Hård centralisering.

• Landsbyklynger /Landsby‐byklynger og temaer


DEN NYE LAG‐INDDELING.

DE SERVICETOMME OMRÅDER

• MODREAKTIONER.• Ind til videre kun i begrænset omfang.

• Jeg forventer en betydelig udviklingstrend

• Grundforudsætningen : Lokalisme


22‐05‐2014

43

”DEN PRIVATISEREDE LANDSBY ”

• NÅR KOMMUNEN TRÆKKER SIG TILBAGE:• FRISKOLE• FRIPLEJEHJEM• FRIDAGPLEJE• FRIBØRNEHAVE• FRI‐SFO• Landsbysamkørsel (Intelligent)• ……………………………………• Valgmenighed• Anpartskøbmand• Fodboldfabrikken• ”Motion mellem træerne”• ________________________


”STRUKTURALISME”

• Strukturelle projekter.

• For flere landsbyer. Pulje deres ressourcer. Synergi

• Mild/Hård centralisering.

• Landsbyklynger /Landsby‐byklynger og temaer


STRUKTURALISTER‐LOKALISTERSTRUKTURALISTER LOKALISTER

Geografisk niveau Landsbyklynger, netværk, land‐by, kommunen, regionen

Landsbyen, det nære. hverdagsmagere

Arbejdsmetode Analyser, SWOT, omverden

Ophobninger af spændende/fikse ideer

Holdning til planlægning Ser det som en nødvendighed at korrigere den rene markedskanibalismemed planlægning. ”Med strømmen”

Ikke meget for det. Landbyplaner som en ophobning af ønsker.

Aktører Strateger, visioner, faglig viden

Impulsive ildsjæle, tumultarisk,

Mål At forandre de strukturelle forhold så de passer til fremtiden. Ikke fortiden.

At bevare de lokale forhold (for enhver pris)


22‐05‐2014

44

Tidsperspektiv I Flere år. Kort, mellem, lang Kort og mellemsigtet

Tidsperspektiv II Prioritering, handleplaner ”Vi vil have det hele nu”

Servicestrukturer Strukturel tilpasning til økonomi, demografi og bymønster

Kæmper for at bevare , det der var engang i hver landsby

Fysiske strukturer Tilpas, nedriv, bevare Tilpas, nedriv, bevare



131

• BUD PÅ MULIGE FREMTIDER !

HVAD GØR VI SÅ VED DET ?

• Tjae !

• A)Lukker øjnene og lader markedet angive løsningerne

• B) Italesætter et Morten Korch/Carsten Abild Det lette liv på landet” paradigma

• C) Begynder at tænke strategisk og langsigtet og at planlægge ”med strømmen”

22‐05‐2014

45

CUTBACK PLANNING.

• Koncepter og metoder for ”cut back” planning er ikke udviklet. (i særlig høj grad).

• Især kan vi ikke svare på hvem der skal betale omkostningerne…

• Både økonomisk og socialt.• Gans, H.J. 1975. Planning for decline and poor Cities.

• skrumpning og declinemanagement/kontrolleret afvikling) har ikke nogle positive associationer knyttet til sig.

• Hvor områder med byfornyelse og vækst associeres med velstand og ubegrænsede muligheder for at opnå lykke,

• opleves områder med tilbagegang som begrænsende for individets muligheder og lykke

• Det går ud over selvfølelsen hos de personer, der bor i områderne med tilbagegang. For imens områder, hvor der sker vækst, opfattes som succesfulde og attraktive, oplever beboere i områder, hvor der sker afvikling, en ”diminished sense of self‐worth (nedsat følelse af selvværd)”

• (Leo & Anderson, 2006. Being realistic about Urban Growth. Journal of Urban Affairs.).

22‐05‐2014

46

• erfaringer fra både Tyskland, UK og USA; tomme boliger, udhulning af et områdes levedygtighed og bæredygtighed og udhulningaf grundlag for services i et område, faldende ejendomspriser, lavere skattegrundlag og overdimensioneret infrastruktur, der gør det dyrere per indbygger at vedligeholde infrastruktur, som desuden er overrdimensioneret og underudnyttet..

• Sousa & Pinho 2013Planning for Shrinkage. Paradox or paradigme.

Nogle landsbyer er i slutningen af deres livscyklus

22‐05‐2014

47

Processen er i gang !

22‐05‐2014

48

DECLINE MANAGEMENT

Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 14222‐05‐2014DB Lab. April 2013

DECLINE MANAGEMENT

KONTROLLERET AFVIKLING..

For at skabe udvikling

DECLINE MANAGEMENT

• KONTROLLERET TILBAGERULNING

• NEDDROSLING

• Af den kommunale sektor

• Tilpasning/Reduktion af den private boligmasse og overflødige erhvervsbygninger og Landbrugsbygninger


22‐05‐2014

49

UD –OG AFVIKLINGSPROCESSER FOR LANDSBYER

• A)Skal overleve og udvikles

• B) Skal overleve med ændrede funktioner.

• B) Overleve med ændrede funktioner og fysik

• C) Nedlægges

• A = Development

• B = Decline management

• C = Demolish

• En landsby kan overgå fra B til C, men ikke nødvendigvis.


KAN VI DET ?

• Kan vi gøre sådan

• Hvad hvis vi ikke gør det.

• Hvad hvis vi vil det.


ÆNDREDE FUNKTIONER

• Lukke skolen<> Bruge bygningerne til andre formål.

• Lukke idrætsanlægget<> Bruge det til noget andet.

• Bruge en del af den overflødiggjorte boligmasse til andre formål<> Fritidsboliger/ ”bo på prøve”/ Kunstnerboliger

• Bruge en del af den overflødige erhvervsbygningsmasse til andre formål.


22‐05‐2014

50

ÆNDREDE FUNKTIONER OG FYSIK

• Fjerne den nedlagte skole > Landbypark

• Fjerne det nedlagte klubhus >

• Fjerne en række dårlige boliger (efter en plan)

• Fjerne en række erhvervsbygninger (efter en plan)

• Fjerne en række landbrugsbygninger (efter en plan.)


HVORDAN OVERLEVER SÅ MANGE LANDSBYER SOM MULIGT ?

• Ildsjæle

• Stedets styrker

• God landsbyorganisering.

• Er det nok.? NEJ.

• …………………………………………….

• Klyngesamarbejde

• Temalandsbyer

• Samarbejde med kommunen


PRIORITERING

• Vælge til…. Og vælge fra• Sige ja…og sige nej• I et politisk system.• Aktørerne:• Politikerne• Ildsjælene• Planlægning og ”spilleregler ” er nødvendige.

22-05-2014 Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 150

22‐05‐2014

51

Hvorfor prioritere

• For opnå bedre(mere professionalisme) og billigere (Stordriftsfordele) i forskellige servicestrukturer

• Undervisning, børnepasning, ældresektoren, kulturen

• Centralisere


Nedlæg/Drosle landsbyer ned.

• Sparede kommunale kroner i drift og anlæg.


DE HÅRDE SEKTORER

• Anlæg og vedligehold af teknisk infrastruktur.

• Kloak (Vedligehold/Kloakering af smålandsbyer)

• Vej (Vedligehold, udbygning/Snerydning/Glatførebekæmpelse)

• Renovation (Samlestationer, hvor folk selv afleverer )

• Gade/vejbelysning slukkes

• Osv.

22‐05‐2014

52

De bløde sektorer

• Hjemmehjælps besparelse via centralisering af bosætningen og ældrecentre/plejehjem

• Centraliser folkeskolen (overbygningerne)

• Telemedicin

• Selvbetjeningsbiblioteker/Åbent bibliotek (Samsø)

• Højteknologiske løsninger/Robotstøvsugere.


De sparede penge skal/kan bruges til?

• Investeringer i de sikre landsbyer inden for

• Kultur, Undervisning, idræt, kollektiv trafik, ældresektoren.


HOVEDELEMENTER I MIN FREMTIDSVISION

• Planlæg for forskellighed / Temalandsbyer/Differentieret Udvikling

• Fra hierarki til netværk /Klyngelandsbyer

• Den tredjevej /Nej til fyrtårne og tynd glassur


22‐05‐2014

53

LANDSBYTYPER/TEMALANDSBYER/PROFILERING

• Hestelandsbyen• Iværksætterlandsbyen• Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village)• Bosætningslandsbyen• Udsigtslandsbyen• Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen• Foreningslandsbyen• Facilitetslandsbyen• Butikslandsbyen• Kunstnerlandsbyen• Sundhedslandsbyen• Udelandsbyen• Welnesslandsbyen• Børnelandsbyen• Aldringslandsbyen• Den Blomstrende Landsby• Den Smarte Landsby• Landsbylandsbyen (som den er)• Landbyen hvor der absolut intet sker ! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting.• Muligt at pulje 2 – 3 temaer. (Børnelandsby‐Udelandbsby – Aldringslandsby)

TEMALA

NDSBYER



158

Udviklingsmodeller for fremtidens kommunale service

• Fyrtårnsmodellen.• Satse alt på en hovedby i kommunen

• Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele.

• Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Landsbyklynger


FORSKNINGS – OG UDVIKLINGSPROJEKT FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENNEM LANDSBYKLYNGER/LANDSBYNETVÆRK

Projekt ved:

Jørgen Møller, Aalborg Universitet

Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet

Mogens Knudsen Nærdemokrati.dk

22‐05‐2014

54

Læring fra fortiden• Andelslandsbysamfundet: 1890• En klynge med fælles mejeri, hver sit forsamlingshus og brugsforening.

• Centralskolerne på landet. 1960èrne• Flere landsbyer om en ny stor skole.• Idrætshalsbevægelsen fra 1960. En idrætshal fælles for flere landsbyer og idrætsforeninger, som måske havde udendørsanlæg andet steds.

• Fra 2005. De nye multifunktionelle idræts & Kulturhuse på landet.

• 2012. Superlandsbyen på Mors.

EN KLYNGE.

• Et rum/niveau for kommunernes strategiske ageren.

• Stort nok

• Samtidig et rum for meningsfuld , lokalforankret ildsjælsarbejde.

• Ikke for stort.

Landsbyklynger• Flere landsbyer går sammen om at skabe en klynge.

• Skab en fælles vision for klyngen

• Hver landsby specialiserer sig

• Temalandsbyer

• Samarbejde på kryds og tværs om bosætning, turisme kultur, idræt, kvalitetsfødevarer.

•Lokale flagskibe, Iværksættere, Ildsjæle brobyggere og aftalemagere

• Land og by i samme klynge.


22‐05‐2014

55

HesteklyngenFjordturismeDen Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark

FRA HIERARKI TIL NETVÆRK

• NETVÆRKSLANDSBYEN I

• Forlad den gamle tænkning:• Nabolandsbyen er en konkurrent• Vi skal have alting her hos os.

• Den nye tænkning:• Landsbynetværk. Samarbejde med naboen om ?• Stort og småt


ELLERMANN & Møller

• ”If you cant join them,‐ beat them” Ellermann. 1992

• ”If you cant beat them,‐ join them” Møller 2007


22‐05‐2014

56


166

Fra fjendskab til venskab

• Forlad den gamle tænkning:

• Nabolandsbyen er en konkurrent/

• Vi skal have alting her hos os./Skal de have så vil vi også

• Den nye tænkning:

• Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK

• Vi deles


TRE FORSKELLIGE UDVIKLINGSMODELLER

Innovativ service og ældres vilkår– centrale anbefalinger og eksempelsamlingSBI & DBL. Maj 2014

Tidligere brugere af disse begreber.Gunnar H.Svendsen Syddansk. 2007Jørgen Møller ( 2007) Ålborg Universitet

J.Møller. LandsbyklyngemodellSiden 2007


168Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 16822‐05‐2014

22‐05‐2014

57


169

• Ingen har det hele….men tilsammen har vi alt.



170

Lidt Kækt.

• ”INGEN KAN DET HELE ALENE……

• TILSAMMEN KAN VI ALT”

• Møller. 2007


TRENDSPOTTING > FREMTIDEN >Planlægnin

Jo mere varm luftJo højereJo bedre udsyn

SamfundstrendsLivsstilstrendsBranchetrendsKategoritrends.Bonner, 2009

22‐05‐2014

58

De fleste på landet

• Om 5 ‐10 ‐15 år:

• Ganske almindelige lønmodtagere med jobs i byerne og muliggjort via pendling, som vil blive mere og mere omfattende.

• Måske samkørsel.

• 750000 vil bo i solitære bebyggelser med plads til heste osv.


• 550000 vil bo i landsbyer af forskellig størrelse.

• Der er udviklet store servicelandsbyer/mindre bysamfund i en klyngekoncept, som er understøttet af den kommunale planlægning og landdistriktspolitikken.

• Støtte til dem der er med.

• Ingenting til dem, der er udenfor. 22‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 173

TRENDSPOTTING/NYE TRENDS I LOKALSAMFUNDSUDVIKLINGEN

• Folk vil gerne gøre noget meningsfuld sammen. (Ud over/som supplement til/som erstatning for/ det kendte forenings‐ og landsbyliv)

• Delebillaug/ Intelligent samkørsel

• Økolab/ Energi og miljø

• Urban Gardening ‐> Landshare. Sunde grøntsager osv. (River Cottage)

• Penge‐> Crowdfunding


22‐05‐2014

59

Hvad er bæredygtighed i landdistrikterne og landsbyerne/Fremtidslandsbyen

• At landdistrikter og landsbyer udfylder deres rolle som aktive medspillere til byen og samtidig er stedet for det særlige:

• Superlandsbyer/klynger m. temalandsbyer

• Fødevareproduktion af høj kvalitet med respekt for dyrevelfærd, grundvand og natur (Vi dyrker/avler også vores egne fødevarer, økologiske fødevarer)

• Egenenergiproduktion og kollektiv persontransport er på plads (ITS)


• Hvor mindre, traditionelle fremstillingserhverv kan trives, men hvor der også er plads til

• Højteknologisk iværksætterkultur: Mikrovirksomheder med få ansatte, Livsstilsiværksættere, Smart Village. Bredbånd mv.

• Bosætning, som bør være anderledes end i byerne/ Andre boformer

• Mødesteder med plads til kunst, kultur, moderne idræt og samvær

• Højtprofileret foreningsliv med et særligt landsbytouch (Plads til alle)


Hvem bor også herude om 10 –

15 år.• En del flere mennesker, der har valgt at bo herude, fordi

hver temalandsby er unik.• Folk, der vil det inkluderende landsbyliv• Folk, der vil og kan selv i samarbejde med de andre.• Folk, der vil have kontrol over deres egen

energiproduktion• Folk, der vil have kontrol over deres egen

fødevareforsyning• Folk, der vil lære deres børn om sammenhænge i livet.• Ellers vil det bare blive et åndløst parcelhuskvarter, flyttet

ud på landet, fordi huse og grunde var billigere ?..• Og det var vel ikke meningen?


22‐05‐2014

60

TRENDSPOTTING• Kimformer/Rugekasser/Eksperimenter/Alternativer

• UDFORDRER MARKEDSØKONOMIEN OG DET NEOLIBERALISTISKE UDVIKLINGS OG STYRINGSPARADIGME:

• LOKALSAMFUNDSSKALAEN

• BOFÆLLESSKABERLEVEFÆLLESSKABER

• ØKOLANDSBYER

• SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

• ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐22‐05‐2014 Lektor Jørgen Møller Tlf 22229811 178

I stor skala/formidler via nettet

• Sharing Economi

• Collaborativ Economi


22‐05‐2014

61

OPSAMLING

• Bebyggelserne i det åbne land. Stop.

• Bebyggelser i små,(nedslidte) landsbyer. Stop

• Gør landsbyerne forskellige.

• Den egentlige, planlagte udvikling skal ske i landsbyer med mulighed for at opretholde et rimeligt serviceudbud offentlig og privat.

• Centrallandsbyer. /Småbyer som forankringspunkt


22‐05‐2014

62

•HELD OG LYKKE MED JERES ARBEJDE !


•TAK

• FOR

• ORDET !


udfordringer og muligheder i landdistrikterne · flyder ovenpå i smult vande i den syvende himmel....

Documents