TRANEMOSE-GÅRD

Beboerbladet nr. 1 • 2009

HØJT TIL LOFTET I GILLESAGER/LINDEAGER

JORDSKÆLV I TRANEMOSEGÅRD

BL: NY BOLIGPOLITIK

2

BeboerbladetTranemosegårdudgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880Fax 8818 0881

Redaktion:Dorthe Larsen (ansv.)Allan NielsenDanny AndersenMartin KristiansenMette Undall-Behrend Nielsen

Gæsteskribent:Sune Roed-Jeppesen

Oplag: 3.500

Layout: Karen HedegaardTryk: Rosenberg Bogtryk

Forside: Vinter i MoserneBagside: Højhuset i Gillesager/Lindeager.

Foto:Martin KristiansenMette Undall-Behrend Nielsen

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård eret talerør for beboerne i Trane -mose gård. Indlæg modtages så -vel maskinskrevne som på dis -kette. Hånd skrev ne artikler mod -tages også gerne. Indlæg optageskun med navn og adresse oplyst.Af pladshensyn og redaktio nellegrunde for be hol der re daktionensig ret at forkorte indlæg, derfylder mere end 1 A4-side.

Beboerbladet Tranemosegård er planlagt til at udkomme 2 til 4 gange årligt.

INDHOLD

Højt til loftet i Gilles ager/Linde-ager 4

Brug for en balanceret boligsektor 9

Jordskælv i Trane mose-gård 12

Beboerhus med mange sider 14

3

LEDER

På en grå og regnfuld dag sidder jeg og tænker på en grå og trist skatte -reform. Trist i hvert fald for de af vores beboere, der har en lille ind -komst.

Skatten er blevet sat ned for os alle, dog mest for de store indkomster.Derimod er afgifterne på sukkervarer, tobak sat op og det samme er degrønne afgifter. Priserne er sat op med det samme antal kroner for osalle, men procentvis af indkomsten rammes de små indkomster hårdest.

Derudover foreslår regeringen og Dansk Folkeparti også, at der skalmoms på ejendomsadministration. Dette vil betyde en huslejeforhøjelsefor beboerne i Tranemosegård på mellem 520–570 kr. pr. år svarende til43–48 kr. om måneden pr. husstand. Besparelsen på skatten af de små indtægter er mere end ædt op afafgifter og moms.

Nu kan vi kun vente på den varme og solrige sommer, for den danskesol skinner både på hytte, som på slot.

Dorthe Larsen, Formand

Formand Dorthe Larsen

4

En afdelingfor sig

Der er højt til loftet i Gillesager/Lindeager.Engagementet i bestyrelsen er stærkt, og det

nyder både mennesker og hunde godt af.

Tranemosegårdbladet er påbesøg i Gillesager/Linde -ager, i daglig tale Trane -

mosegård afd. 12. Afdelingenligger ved Avedøre Havnevej,tæt ved Rødovre Station. Der-med ligger afdelingen også etstykke vej fra de andre Tranemo-segård-afdelinger. Den nærmesteer Tra nevænget, som ligger godt4,5 km væk. Den fysiske afstandbetyder dog ikke noget i det dag-lige.

I Afdelingsbestyrelsen er deglade for samarbejdet med bådeTranemosegård og BO-VEST.“Før i tiden var vi jo et appen-diks”, fortæller afdelingsfor-mand Henny Jensen med et smil.“Men vi har selv taget fat og

skabt et netværk, og vi opleverslet ingen problemer i forhold tilsamarbejdet med administratio-nen, selv om vi ligger i udkantenaf kommunen”, fortsætter HennyJensen.

Tranemosegårdbladet mødertre af kvinderne i bestyrelsen iGillesager/Lindeager, HennyJen sen, Birgitte Mortensen ogSusanne Larsen. De er alle rela-tivt nye på deres poster enten

som formand eller som bestyrel-sesmedlemmer, men hvad dermåtte mangle af erfaring i be -styrelsessammenhæng bliver tilfulde opvejet af entusiasme.Samtidig gør alle 3 opmærksompå, at de er glade for at kunnelæne sig op ad øvrige erfarne be-styrelsesmedlemmer, som sikrerkontinuiteten i bestyrelsesarbej-det.

“Vi er en meget bredt sammen-sat bestyrelse og har derfor enmeget forskellig tilgang til tinge-ne. Det er helt klart en styrke,” si-ger Henny Jensen.

Vi er en megetbredt sammensat

bestyrelse og har derforen meget forskelligtilgang til tingene. Deter helt klart en styrke.

“

Henny, Birgitte og Susanne fra bestyrelsen i Gillesager/Lindeager.

5

▲ ▲

“Vi er mange ildsjæle herude”,fortsætter hun. “Der er for ek-sempel Heidi og Anne, der tagersig af børnene her og laver mas-ser af arrangementer med dem iKREA-klubben. De har klip-pe/klistre-aktiviteter, de bagermed børnene og afholder julear-rangementer, og også banko forbåde store og små”, supplererBirgitte Mortensen.

“Og når børnene bliver lidtstørre, står den f.eks. på com -puterspil. Derud over har vi etAktivitetsudvalg, som arrange-rer fastelavnsfest og juletræs-

fest”, kommer det fra SusanneLarsen.

De tre kvinder står næsten påtæerne af hinanden for at sende etsignal om en velfungerende afde-ling. Vel at mærke en velfunge-rende afdeling ikke bare på de in-dre linier, men så sandelig ogsåpå de ydre.

“Der har været taget hånd omde fysiske ting i tide her i afde-lingen”, fortæller Henny Jensen.“Der er skiftet vinduer i 1986-87og højhuset er betonrenoveret i1988-89. I 1996 gennemgik af-

Fakta om Gillesager/Lindeager

■ Afdelingen er opført i 1967og består af 287 lejemål og 1erhvervslejemål, fordelt på ethøjhus med 240 boliger og torøde blokke med hhv. 23 og24 boliger.

Endvidere ligger der i tilknyt-ning til afdelingen en integre-ret børneinstitution.

Vinter i Gillesager/Lindeager.

6

delingen en omfattende renove-ring med ny flisebelægning,etablering af legepladser og småoaser med borde, bænke og grillm.v.”, fortsætter Birgitte Morten-sen. Susanne Larsen supplerermed at fortælle om flere lidtmindre, men alligevel meget be-tydningsfulde projekter.

“Vi har fået lavet et hyggeligtværested ovre på den store par-keringsplads, hvor vi også haretableret et indhegnet parke-ringsareal og et aflåst knallert-skur. Endvidere genindførte be-styrelsen efter ønske fra noglebeboere for ca. et år siden et ny-hedsbrev, denne gang i A4-for-mat som opslag i opgangene.”

I 2008 fik de røde blokke nye,større altaner samt haver. I 2006kom beboerdemokratiet til fuld

udfoldelse, da beboerne i stue-lejlighederne på et beboermødeytrede ønske om haver. Detteblev vedtaget, og projektet ernetop afsluttet til stor glæde forbeboerne.

“Vi vil gerne være mere “grøn-ne”, fortsætter Birgitte Morten-sen. “Derfor har vi besluttet formidler fra Dispositionsfonden atopsætte lysfølere i alle opgange.Samtidig har vi af hensyn til be-boernes tryghed planer om atetablere lysfølere på den store

parkeringsplads. Men ikkemindst er vi i øjeblikket i gangmed at udskifte alle elevatorer ihøjhuset til ny, driftssikker ogstrømbesparende model.”

Hund og hund imellemI Gillesager/Lindeager må mangerne have hund, og der er p.t. ca.60 hunde i afdelingen. Dette kannogle gange skabe lidt proble-mer, som f.eks. da der i somme-ren 2008 opstod lidt uvenskab ogdårlig stemning blandt nogle afhundeejerne.

“Vores daværende formand forHusdyrudvalget, Su san Hansen,greb fat om nældens rod og ind-kaldte til et uformelt møde for al-le hundeejere. Dette udmøntede

Vi kunne virkeliggodt tænke os, at

beboerne kunne få nogleordentlige rammer tilaktiviteter og socialtsammenhold.

“▲ ▲

Der er gang i mange projekteri Tranemosegårds afdeling 12.

En afdeling for sig...

7

sig i et sæt regler for god adfærdmed hund, og der har stort setværet ro på hundefronten siden”,fortæller Henny Jen sen. “På mø-det var også nogle meget engage-rede unge mennesker, som påtogsig opgaven med at lave et hun-deblad, Gillesager Hunde ti den -de”, fort sætter hun.

I Hundetidende kan manblandt andre møde Brave og Chi-co, et par store basser. De bliverbegge kærligt beskrevet, og dermedfølger en anvisning på, hvor-dan man bedst møder de to hun-de, så alle får en positiv oplevel-se ud af det. Sådan er det menin-gen, at afdelingens andre firbe-nede beboere med tiden ogsåskal præsenteres i kommendenumre af bladet.

Fremtidsplaner“I 2009 har vi planlagt at se på degrønne arealer. Vi vil åbne områ-det op ved at fjerne gamlebuskadser og lægge rullegræs istedet. Vi fortsætter arbejdet frasidste år med at opfriske grill-områderne samt tynde ud i blom-sterbedene. Som kronen på vær-ket er det tanken at bruge voresjubilæumsgave fra Tranemose-gård til indkøb af skulpturer tilområdet”, fortæller Susanne Lar-sen.

“Samtidig har vi netop gen-nemført en tilfredshedsunder-søgelse, som viser, at beboernegenerelt . er glade for at bo i af-delingen. I forbindelse med detforestående arbejde for en hel-hedsplan for bebyggelsen erdet et resultat, der glæder be-styrelsen, som med under-søgelsen har fået et godt red-skab at arbejde videre med.”

På ønskesedlen hos både be-

boere og bestyrelse står bl.a. etbeboerhus. “Ja, vi kunne virkeliggodt tænke os, at beboerne kunnefå nogle ordentlige rammer tilaktiviteter og socialt sammen-hold. Huset kunne også bruges tilfestlokaler og møder”, siger Bir-gitte Mortensen.

“Det tager nok lidt tid indensådan et hus er på plads, men det

er blevet et af mange punkter påvores langtidsplan, som er et vig-tigt styreredskab i vores bestyrel-sesarbejde”, fortæller SusanneLarsen afslutningsvist og sætterdermed streg under Gillesager/Lindeager som en afdeling i be-vægelse.

Så gør det ikke noget, at man erplaceret lidt for sig.

Der kommer flere grønne area-ler i Gillesager/Lindeager.

8

100 år i GillesagerDet er ikke hver dag en beboer i Tranemosegårdrunder så markant et hjørne, som Anna Amalie Jensengjorde tirsdag den 20. januar.

De kom fra nær og fjerndenne tirsdag for at øn-ske tillykke til Anna

Ama lie Jensen. Flagene var hejsti afdelingen, og selv solen for-søgte at bringe lidt lys og gørefest dagen endnu mere festlig.Det var faktisk som om KongVinter løsnede sit tag og lod demange fødselsdagsgæster få enforsmag på foråret.

Den fødselsdag, der blev fejreti Gillesager/Lindeager den 20.januar 2009, var ikke hvilkensom helst rund fødselsdag, Annafyldte nemlig 100 år. Derfor komBrøndbys borgmester Ib Terpforbi med en flot buket blomsterfor at ønske tillykke med den sto-re dag. Også familien, der bestodaf børn, børnebørn og oldebørn,var med – både for at fejre og forat hjælpe til, blandt andet med atsørge for vaser til den umådeligemængde af farverige lykønsk-ningsbuketter, som blev leveret iløbet af formiddagen.

Afdelingsbestyrelsen fra Tra -nemosegård og BO-VEST var

repræsenteret foruden mangevenner og bekendte. Kongehusetmødte ikke op men var alligevelpå en måde “til stede”. På spise-bordet i Annas lille dagligstuevar det et kort, som var rykketlidt frem foran de mange andrekort. Det var kortet fra HendesMajestæt Dronning Margrethe II.

Anna er født i 1909. Dengangvar venstremanden Niels Neer-gaard statsminister. Siden erfulgt intet mindre end 21 andrestatsministre og konseilspræsi-denter, som det rettelig hed den-gang i 1909.

Anna har også oplevet tre kon-ger og en dronning indtage lan-dets øverste position som regen-ter. Den første var Frederik den8, der var konge fra 1908-1912.Fra 1912-1947 hed kongen Chri-stian den 10. Fra 1947-1972 vardet sømandskongen Frederik den9., der var regent, og siden 1972har Dronning Margrethe den 2.været landets overhoved. Derud-over har Anna levet under to ver-denskrige og været vidne til op-findelsen af og gennembruddetfor alt lige fra fly, biler, fjernsyntil telefoner og computere.

Men nostalgiske tilbageblik påAnnas 100 år – endsige på hen-des tre årtier i Tranemosegårdsafdeling 12 – var der ikke pladstil, da Anna fortalte lidt om sigselv til Tranemosegårdbladetsudsendte. Selvom 100 år i sagensnatur sætter sine spor, var det enfrisk og fremadskuende fødselar,

der leverede en sprudlende for-tælling om glæden ved at se børnog unge trives i afdelingen. Iføl-ge Anna havde de mange ildsjæ-le i Gillesager/Lindeager en storære for, at det gik så godt. Ogifølge Anna Amalie Jensen skul-le det nok blive ved med at gågodt alt sammen.

Opfindelser 1909-20091910 Neonrøret1913 BH og lynlås1920 Hæfteplaster1928 Penicillin1937 Fotokopimaskinen1946 Computeren1952 Stregkoden1958 Modem1960 P-pillen1965 CD1974 Fedtsugning1980 Internettet1995 DVD1998 Viagra

Anna fik blandt andet lykønsk-ningskort fra Dronning Margrethe.

Anna Amalie Jensen fyldte 100 år.

9

Den almene boligsektor trænger til at blivermoderniseret. Et nyt boligpolitisk udspil fra BL skal hjælpe med det

Af Allan Nielsen, næstformand Tranemosegård

Den almene boligsektor eren af grundpillerne i dendanske velfærdsmodel.

Derfor er det utroligt, at regerin-gen og dens støttepartier reelt harblokeret for nyt alment byggeri.

Vil vi fastholde velfærden ogløse nogle af de helt store socialeopgaver, så skal de spekulations-frie, almene boligorganisationerpå banen igen.

De seneste år, hvor junglelo-ven har hersket på boligmarke-det, er priserne og forbruget eks-ploderet. Først og fremmet pågrund af de kunstigt oppustedepapirværdier i fast ejendom. Dethar gjort det muligt for grådigespekulanter at fylde lommernemed milliarder af kroner og med-virket til den aktuelle økonomi-ske krise.

Regningen for spekulanternesorgie skal du betale. Som lejer iTranemosegård, er du gennemal mindelig skat af indkomst medtil at betale statens enorme “red-ningspakker” til banker og byg-gespekulanter.

Netop i denne situation bør dusom lejer bemærke, at hele denalmene sektor – også kaldet Bo-ligselskabernes Landsforening

(BL) har udsendt et debatoplægtil “En balanceret boligpolitik”.

Der er – som titlen antyder –lagt op til en et samarbejde medalt og alle om en lang række heltkonkrete forslag og modeller til,hvordan vi i den almene sektor,kan bidrage til at løse nogle af deaktuelle store opgaver. Hvis altsåbare vi får lov!

Miljøet i fokusde nærmeste årIfølge BL skal fremtidens alme-ne boligsektor være mere klima-venlig, tryg, sund og ældre- oghandicapvenlig. Og dertil skaldet være kendetegnende, at voresboliger skal være renoverede ogvel vedligeholdt.

Klimaudfordringerne er enor-me. Derfor har et bredt flertal iFolketinget besluttet, at energi-forbruget i nybyggeriet skal re-duceres med 75 pct. i 2020. Detkan i sig selv blive vanskeligt atleve op til, fordi nybyggeriet iden almene sektor kun udgør enhalv til en hel procent af densamlede boligmasse. Derimod erder allerede et stort behov og mu-ligheder for energibesparelser ide eksisterende 550.000 almeneboliger, der i dag ligger spredtover hele landet.

Tranemosegård og den øvrige

almene boligsektor vil megetgerne bidrage til at løse tidensklimaudfordringer. Men det kanikke lade sig gøre for tiden. Detskyldes den måde økonomien irenoveringsprojekter stykkessammen. I dag renoverer man ef-ter ‘bindende maksimumbeløb’.

I stedet foreslår BL, at vi skalrenovere ud fra det vi kalder entotaløkonomisk betragtning. Detvil sige, at vi ikke bevidstløstskal bruge de umiddelbart billig-ste materialer og metoder. Vi skalderimod tænke på, hvilke materi-aler og metoder der giver mindstvedligeholdelse og mindst for-brug af energi, så det hele bliverbilligere på længere sigt.

Vi er også villige til at gå foranmed nye forsøg, men kun, hvisder kan laves en garantiordning.Vi ønsker nemlig ikke, at det bli-ver vi lejere i den almene sektor,der alene skal betale for den vi-den, som hele Danmark får gen-nem forsøgsbyggerier.

Tryghed en vigtigdel af hverdagenTryghed i boligområderne er foralvor kommet på mediernesdags orden i de seneste år. Ellermåske er det snarere den mang-

Allan Nielsen

Vi har brug for en balanceretboligsektor

▲ ▲

10

lende tryghed, for en del bolig -områder har været præget af uro,hærværk og afbrændinger. En-kelte steder har beboere enddaoplevet skudepisoder.

For at sætte en stopper for den-ne udvikling og i stedet sikre atdet danske samfund kan hængesammen, foreslår BL, at stateninddrages i langt højere grad enddet hidtil har været tilfældet.

Det bør ske gennem en helkontant og konkret indsats, me-ner BL. Det betyder, at nedslidteboligområder skal renoveres ogsamtidig skal man gennemføreen omfattende social indsats forat skabe arbejdspladser til devoksne og gode uddannelsesfor-løb til børn og unge. Endelig erdet nødvendigt, at der gennem-føres en markant indsats for atforebygge kriminalitet i bolig -områderne.

Pengene hertil bør ikke alenehentes i den almene sektorslands byggefond. Staten må ogsåyde sin andel.

I Tranemosegård har vi i fæl-lesskab generelt skabt trygge bo-ligafdelinger. Det kan blive bed-re, og vi vil fortsat arbejde ihær-digt på at gøre det endnu bedreog mere trygt.

Sundhed atter meget aktueltBehovet for sunde boliger erdesværre atter aktuelt. Ikke fordivi vælter i tuberkulose og lig-nende sygdomme som i gamledage.

Men de moderne byggemeto-der, byggematerialer og voresmoderne livsstil har været med-virkende til, at vi har oplevetmange tilfælde af fugt og skim-melsvamp, der giver dårligt in-

deklima og kan føre til sygdom-me hos beboerne.

Der er således to hovedårsagertil indeklimaproblemer. Den eneer uhensigtsmæssige byggekon-struktioner, den anden er uhen-sigtsmæssig beboeradfærd, ty-pisk fordi man tørrer tøj inden -dørs og glemmer at luft tilstræk-keligt ud i sin bolig. Det har med-ført et væld af projekter til reno-vering af boliger med fugt ogskimmelsvamp, som ikke kangennemføres hurtigt nok, fordilandsbyggefondens økonomiskerammer er for snæv re. Også herer der behov for, at staten giversit bidrag til at løse problemethurtigst muligt.

På www.skimmel.dk kan dusom beboer få gode tips og rådom, hvordan du undgår eventu -elle problemer med fugt ogsvamp.

Vi har brug for en balanceret boligsektor...

▲ ▲

Den almene boligsektor eren grundpille i den danskevelfærdsmodel.

11

Plads til seniorer og handicappedeVi bliver flere og flere ældre iDanmark. I 2020 vil der være300.000 flere sammenlignet med2008, i 2040 vil tallet være600.000.

Den almene boligsektor har al-lerede vist sig bedst til at skabegode, trygge rammer om senior-tilværelsen for mange danskere.Skal vi sikre plads til de mangeseniorer, der kommer til i de næ -ste årtier, kræver det dog en storrenoveringsindsats i den nuvæ -rende boligmasse. Det drejer sigher først og fremmest om at for-bedre adgangsforholdene, her un -der at flere boliger får noget såselv følgeligt, som en elevator.Også her er det vigtigt, at statenpåtager sig et ansvar og yder øko-nomisk støtte til renoveringerne.

Den tekniske og videnskabe -lige udvikling, har ikke blot medført at vi bliver ældre, menogså at endnu flere handicappe-de med borgere, har større mu -lighed for at leve hvad vi forstår

som en almindelig tilværelse.Også her udgør den almene

sektor den bedste ramme, fordi vi– hvis staten vil spæde til – kanskabe flere bofællesskaber, derlet kan integreres i nuværendeboligområder.

Derfor opfordrer BL til, at han-dicapboliger og bofællesskaber ilangt højere grad tænkes ind i dekommende renoveringsprojek-ter. Alternativet er umenneske-ligt, nemlig at der er risiko for, athandicappede isoleres fra øvrigedele af samfundet.

Både ogHvad er så vigtigst? Klima ellertryghed? Ældre eller handicap-pede?

I BL’s udspil til en balanceretboligpolitik er det ikke enten el-ler. Det er både og. Det skyldes,at alle delene hver for sig er væ -sentlige elementer i fremtidensalmene boligsektor og dermedfor sammenhængskraften i detdanske velfærdssamfund.

Så uanset om man foretrækker

det ene eller det andet, er detnødvendigt at fremtidssikre denalmene boligsektor.

Der skal klimarenoveres tilfremtidige standarder, ældreboli-ger skal leve op til fremtidigestandarder og der skal indrettesboliger til fremtidens familier.Som det ganske rigtigt fremgåraf BL’s boligpolitik, så kræverressourcestærke personer plads,pænere og bedre omgivelser, me-re tidssvarende indretning, bedrelejlighedsstandard og udstyr.

Derudover skal vi atter havegang i nybyggeriet af almene bo-liger, der næsten er gået i stå.

Det kan blandt meget andetløses ved, at Folketinget forlæn-ger afdragsperioden for lån tilnybyggeri fra 30 til 40 år. Dervedkommer starthuslejen ned ogmobiliteten op. Og derved øgervi i øvrigt samtidig mobilitetenpå arbejdsmarkedet og mindskerforureningen fra biler, fordi detvil blive lettere at finde en betal-bar bolig nær sin arbejdsplads.

Tryghed er en del af fremti-dens almene boligsektor.

12

Jordskælvet i TranemosegårdMarianne Skov Pedersen vidste ikke, hvad hun skulletro, da hun en tidlig morgen i december nær blevrystet ud af sengen. Først troede hun, at nogetovernaturligt havde ramt hende, siden gik det op forhende, at der havde været tale om et jordskælv.

Tranemosegårdbladet harsnakket med en ansat omjordskælvet i december.

“Jeg troede, faktisk det spøgte.Sengen rystede voldsomt, og jegvar ved at falde ud”, sådan for-tæller Marianne Skov om sin op-levelse, da et jordskælv ramteDanmark tyve minutter over seksom morgenen den 16. decembersidste år.

Marianne Skov arbejder tildag ligt i køkkenet i Cafe 13 i Ki -sumparken 2 i Brøndby Strand.

Hun husker tydeligt, at hun lå isin seng, da de voldsomme ry-stelser gav hende en brat start pådagen. Hos Marianne var effek-ten af jordskælvet så kraftigt, athun nærmest blev kastet ud afsengen. Forskrækket og stadigikke helt vågen, stod Marianne isit soveværelse, endnu uden atvide, hvad der var sket og uden etoverblik.

“Det var uhyggeligt og lidtmystisk – jeg troede det var spø -gelser, der fik det til at ryste såvoldsomt”, siger Marianne tilTranemosegårdbladets udsendte.Synet af reolen og sengen der be-vægede sig, var tydelige beviserpå, at noget uvant foregik, men atdet var et jordskælv, der husere-de, var slet ikke en mulighed Ma-rianne overvejede. Det var hunikke ene om.

Største jordskælvOverraskelsen var nemlig stor

hos de fleste, eftersom jordskælvikke er en vanesag i på voresbreddegrader og da slet ikke afden styrke, som ramte i decem-ber. Jordskælvet målte 4,8 påRich terskalaen, og ifølge danskeseismologer ved De NationaleGe ologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland (GEUS)er det dermed at af de størstejord skælv nogensinde målt iDanmark.

Marianne Skov fortæller, hvor-dan det slagkraftige jordskælv,den uvante fornemmelse af ry-stelserne og uvisheden om, hvadder foregik, gjorde hende forvir-ret og urolig. Hun var dog ikkeden eneste, der var urolig.

“Min datter ringede til mig,kort efter rystelserne var stoppet.Hun ville høre om, jeg også hav-de mærket noget”. Efter at havehaft sin datter i røret, var Marian-ne Skov stadig ikke klar over,hvad hun netop havde været vid-ne til.

Det var nemlig først, da Mari-anne tændte for fjernsynet for atse nyhederne, at det gik op forhende, at hun var blevet vækketaf et jordskælv.

“Efter jeg havde set nyheder-

ne, faldt jeg lidt til ro igen, nuvidste jeg trods alt hvad der varsket”.

Bange for efterskælvMarianne Skov Pedersen var dogikke den eneste dansker, der ikkehelt forstod, hvad der foregik den

Richterskalaen

• 1-3: Svage, ofte umærkeli-ge, skælv uden materielleska der.

• 4: Mærkes af næsten alle ogf.eks. løst puds falder ned.

• 5: Vibrationerne mærkes –skorstene og svage bygnin-ger tager skade.

• 6: Almindelige bygningertager betydelig skade.

• 7: Solide konstruktioner ta-ger betydelig skade.

• 8: Jordskælvssikrede kon-struktioner tager betydeligskade.

• 9: Voldsomme, omfattendeog altødelæggende rystelser

Richterskalaen er opkaldt ef-ter den berømte seismologCharles F. Richter. Det er enlogaritmisk skala, hvilket be-tyder, at et jordskælv, sommåler 6 på Richterskalaen, erti gange så stort som et jord -skælv, der måler 5 på skalaen.

Det var uhygge -ligt og lidt

mystisk – jeg troede detvar spøgelser der fik dettil at ryste så voldsomt.“

13

morgen i december. Der har væ -ret mange bud på grunden til deusædvanlige rystelser. Nogle tro-ede det var kraftige vindstød, an-dre at en lastbil havde påkørt de-res husmur, eller at et fly var styr-tet ned lige i nærheden.

Med morgenens oplevelserbag sig, men i frisk erindring,tog Marianne på arbejde på Café13 i Brøndby Strand. I cafeenblev dagens helt store samtale-

emne det chokerende jordskælv.Selvom Marianne og hendeskol leger brugte dagen på at snak-ke om deres oplevelser, så for-tæller hun, hvordan morgenensbekymringer vendte en smuletil bage, da mørket faldt på, oghun skulle tilbage i sengen, hvordet hele begyndte.

“Jeg blev lidt nervøs for, omdet kunne ske igen eller om derville komme et efterskælv”.

Der var dog ingen grund til be-kymringer – den 16. december2008 er indtil videre det senestejordskælv, der har rystet Dan-mark og Marianne. Og efter alsandsynlighed går der lang tid,før Danmark igen rystes såmærkbart. Da jordskælvet ram-te i december, var det 23 år si-den, Danmark sidst havde mær-ket en jordskælv i den størrelses-orden.

Fakta om jordskælv

• Når et jordskælv slår til,skyldes det som regel, atkontinentalpladerne flyttersig. Kontinentalpladerne eren del af jordens overflade.De er mellem 10-40 km tyk-ke.

• Et jordskælv kan også opståpå baggrund af en landhæv-ning. Hvilket er den typiskegrund for jordskælv i Skan-dinavien.

• Et jordskælvs centrum påjordoverfladen kaldes epi-centeret – jordskælvet den16. december 2008, havdesit epicenter ca. 40 km. østfor Malmø.

16. december blev ogsåTranemosegård rystet af etjordskælv. Modelfoto

14

Et hus med mange siderAlle beboere i Silergården kan nu benytte sig af et nytbeboerhus, der åbnede i efteråret i Brøndby Strand.

Der er mange muligheder iCafe 13. Som aktivitets-hus er det nemlig ikke

alt, der er lagt i faste planer. Be-boerne i Tranemosegårds afde-ling 13, Silergården, har rig mu-lighed for at bidrage med indholdtil det nye hus.

“Dette sted er ikke som en sko-le, hvor der skal undervises elleren restaurant, hvor der skal derskal laves mad”, fortæller SuneRoed-Jeppesen, der er nyansataktivitetsmedarbejder i Cafe 13.Han skal være med til at koordi-nere aktiviteterne i huset, der lig-ger i Tranemosegårds tidligereadministrationslokaler i Ki sum -parken 2 i Brøndby Strand.

“Endnu er det måske ikke såmange, som ved, hvilke mulighe-der der har med stedet her. Detvil vi lave om på i den kommen-

de tid”, fortæller Sune Roed-Jep-pesen og fortsætter,

“Hvis din skakklub, teater-gruppe eller kor mangler plads,så kom endelig forbi til en snakmed os.”

Slet ikke dyrtDet er dog ikke fordi lokalernestår tomme hen i Cafe 13. Der erflere grupper, som allerede harfundet vej til de flotte, lyse loka-ler. Et hold seniorer mødes engang om ugen til senior-pc, lige-som en stavgangsgruppe og enmødregruppe, lægger vejen forbien gang om ugen. Dertil kom-mer, at lokale ildsjæle arrangererforedrag, bankoaftener og aktivi-teter for børn og unge, og at enrække andre grupper og arrange-menter ligeledes har fundet vejtil Cafe 13.

“De mange grupper og menne-sker, der finder vej til huset viser,at det kan lade sig gøre at brugestedet her til mange forskelligeting, endda uden det behøver atkoste en masse penge”, siger Su-ne Roed-Jeppesen, som dermedholder sin og Cafe 13’s dør åbenfor endnu flere aktiviteter. Det erbare at tage fat i de ansatte i hu-set, selvom der da er enkelte be-grænsninger.

“Vi lægger ikke gulv til et privatabegilde, men en fødselsdag ellerreception, hvor andre også kanhave adgang til huset og cafeenkan vi godt klare. Man skal barespørge, hvis man er i tvivl”, kom-mer det fra Sune Roed-Jeppesen.

FrivilligeDet kan måske undre den skarpe

Børnefødselsdag i Cafe 13.

A lle beboerne ejer jo no-get af min tid, siger SuneRoed-Jeppesen, der er

ny aktivitetsmedarbejder i Cafe13. Han startede i sit nye job i

midten af januar i år og er der-med en af de tre fastansatte, somsørger for at drive Cafe 13 i detdaglige.

“Så alle beboere er selvfølgeligmeget velkomne til at kigge forbimed et initiativ, en ide ellerspørgsmål. Jeg har kontor i Cafe13”, fortæller Sune, da Tranemo-segårdbladet kigger forbi for atfå lidt at vide om den nye mand ihuset i Kisumparken 2.

“Jeg har brugt den første tid påat lære huset og de mennesker,som bruger det, at kende”, sigerSune og fortsætter med at fortæl-le om sit nye job. “Jeg skal sørgefor at informationer om husetsaktiviteter kommer ud til de rig-tige mennesker, at der overhove-det finder aktiviteter sted her ogat hjælpe de mange frivilligemed alt mellem himmel ogjord”.

Sune har blandt andet sørgetfor en masse aktiviteter for børnog unge i vinterferien. Derud -over arbejder han på at finde en underviser i rapmusik og på

at skaffe lektiementorer til deunge.

“Jeg glæder mig til at få sat enmasse i værk, og jeg glæder migtil at møde beboerne”, kommerdet til sidst fra Sune.

15

Faktaboks

Sune Roed-JeppesenAktivitetsmedarbejderTelefon: 60 35 28 61

Adresse:Kisumparken 22660 Brøndby Strand

Bestillinger foregår ved hen-vendelse i Café 13 eller på te-lefon 43 73 81 25

Åbningstider:Lørdag til mandag: LukketTirsdag: 9-20 Onsdag: 9-15Torsdag: 9-20Fredag: 9-15

Alt mellem himmel og jord

Sune Roed-Jeppesen

læser, at stedet kaldes “cafe”, nårdet tilsyneladende er “aktivite-ter”, der foregår i huset. Men derer faktisk tale om en rigtig cafe.

“Vores super skrappe kokkeserverer varm mad to aftener omugen og frokost 4 dage om ugen.Anden søndag i hver måned stårmenuen på brunch til meget ri-melige priser. Vores store drømer at blive det sted i afdeling 13,hvor folk kommer ned og spiser,når de ikke selv gider stå og sve-de over gryderne, eller det sted

de kommer hen og mødes medvennerne over en kop kaffe elleren fyraftensbajer”, fortæller Su-ne Roed-Jeppesen, som er en aftre fastansatte i Cafe 13. De an-dre to er Gitte Diness og UllaSvendsen. Til sammen sørger detre for husets daglige drift, og tildet får de hjælp af folk i jobakti-vering og personer fra den lokaleboligafdeling.

“Man skal ofte selv levere endel knofedt, hvis man har en idetil et arrangement eller vil benyt-

te lokalerne til sin klub”, sigerSune Roed-Jeppesen. Stedet harnemlig mange frivillige, og defastansatte hjælper så de frivilli-ge med at få ført ideer og projek-ter ud i livet.

“Uden de frivillige var der ikkenoget, der hed Cafe 13. der er of-te frivillige inde over de ting vilaver, og derfor henvender stedetsig også til alle beboere i Tra ne -mosegårds afdeling 13”.