tranemosegårdbladet 2/2007

16
TRANEMOSE- GÅRD Beboerbladet nr. 2 • 2007 Jubilæum: 40 år er ingen alder Brevkasserne kommer: Mennesker i første række

Upload: martin-kristiansen

Post on 23-Mar-2016

239 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Beboermagasin

TRANSCRIPT

Page 1: Tranemosegårdbladet 2/2007

TRANEMOSE-GÅRD

Beboerbladet nr. 2 • 2007

Jubilæum: 40 år er ingen alder

Brevkasserne kommer: Mennesker i første række

Page 2: Tranemosegårdbladet 2/2007

2

BeboerbladetTranemosegårdudgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880Fax 8818 0881

Redaktion:Dorthe Larsen (ansv.)Allan NielsenDanny AndersenMartin Kristiansen

Oplag: 3.500

Layout: Karen HedegaardTryk: Rosenberg Bogtryk

Forside: Allan Nielsen, næstfor-mand i Tranemosegård, foran sinpostkasse i Gurrelund/Bjerrelund

Fotos:Martin KristiansenHenrik PedersenPost Danmark

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård eret talerør for beboerne i Trane -mose gård.

Indlæg modtages såvel maskin-skrevne som på diskette. Hånd skrev ne artikler modtagesogså gerne. Indlæg optages kun med navnog adresse oplyst.Af pladshensyn og redaktio nellegrunde forbeholder re daktionensig ret at forkorte indlæg, derfylder mere end 1 A4-side.

Beboerbladet Tranemosegård er planlagt til at udkomme 2 til 4 gange årligt.

Op og ned er lige langtSnart skal beboere ietageejendomme selvudføre en del af postbudetsarbejde. Der skal nemligopsættes brevkasseanlæg.

4

TranehavenrenovererAfdeling 4 er ved atrenovere og får for tidennye vinduer, og samtidigistandsættes facaderne.

10

40 år er ikke så længe

Gurrelund/Bjer re lund ogGillesager har fejret 40 årsjubilæum. En af beboerne,

Frits Weilborg, har boet iBjerre lund i samtlige 40 år.

7

Tranen flytterDet nuværende aktivitets -hus Tranen i Kisumparken

har længe været en succes.Nu skal Tranen flytte, og det

åbner for nye muligheder.

12

Page 3: Tranemosegårdbladet 2/2007

3

LEDER

Efterår med mange aktiviteter ■ Den dårlige sommer gik direkte over i efteråret, hvor de sidste af-delinger i Tranemosegård fik vedtaget deres budgetter.

Derudover fik afd. 13 ved et velbesøgt afdelingsmøde vedtaget, atbenytte de tidligere administrationslokaler til samlingssted for be -boerne (Tranen), afdelingsbestyrelsen, og de boligsociale medarbej-dere.

Det vil blive et spændende hus.

Et nyt mødested for beboerne i etagehusene kan blive ved opgang-dørene, hvor posten for fremtiden skal hentes.

■ I afd. 12 Gillesager-Linde -ager og afd. 15 Gurrelund-Bjerrelund samlede man be-boerne for at fejre 40 års jubi-læum. Et stort tillykke til de toafdelinger.

Lejerforeningerne i afd. 4Tranehaven og afd. 12 Gilles -ager-Lindeager, der begge

fungerer som afdelingsbestyrelse, har fået nye formænd. God ar-bejdslyst til Hanne Schiøler Tranehaven og Stig Ru gaard fremover.

En tak til Karsten Schiøler og Jette Hindberg for det arbejde de harlagt i deres afdelinger.

■ Med et ønske om en rigtig god jul og et godt nytår til alle.

Dorthe LarsenFormand

Formand Dorthe Larsen

Page 4: Tranemosegårdbladet 2/2007

NEDOP

4

Snart skal beboere i etageejendomme selv udføre en del afpostbudets arbejde. Der skal nemlig opsættesbrevkasseanlæg. Ifølge Post Danmark bliver deres budeinvalideret af de konstante ture op og ned ad trapper.

Det er slut med at få postenbragt til døren. I hvertfald, hvis det står til et

flertal i folketinget. Den 31. de-cember 2009 træder en ny del afpostloven i kraft, der betyder, atalle etageejendomme skal opstil-le brevkasseanlæg i stueetagen.Det vil fritage budene for at skul-le løbe op ad trapperne, men gøredet nødvendigt for beboerne selv

at løbe ned for at hente posten. Post Danmark har argumente-

ret for denne lovgivning ved atsige, at de ønskede at skåne deresmedarbejdere – her altså budene– for “invaliderende arbejde”.Med det menes der turene op ogned ad trapperne.

“Det her sker af hensyn til vo-res medarbejdere. De færdes i ethårdt fysisk arbejdsmiljø og har

hård belastning på kroppen –især knæene er udsatte blandt vo-

res bude”, fortæller Anne Bern-bom, der skal stå i spidsen for en

Vores bude bliver slidt af de

mange trapper, og vi har derfor megetsygefravær.

OPog NEDer lige langt

Allan Nielsen, næstformand i Trane -mosegård, ønsker større fokus påmennesker frem for fortjeneste.

Page 5: Tranemosegårdbladet 2/2007

5

kommende informationskam-pagne fra Post Danmark omnetop brev kasseanlæggene.

Det skal altså være slut medden daglige, gratis motion for dedanske postbude. De vil dog kun-ne indhente noget af det tabte,når deres ruter i stedet bliver læn-gere. En konsekvens af forslageter nemlig, at antallet af budeskæres ned, og de tilbageblevneså skal nå videre omkring.

Hun indrømmer dog, at der eren positiv sideeffekt ved lovgiv-ningen.

“Vi kan effektivisere voresom deling. Og det betyder færrebude på længere ruter, men detslider altså ikke vores ansatte påsamme måde”, siger Anne Bern-bom.

Hun fremhæver også, at plan-lægning er et væsentligt elementi den nye ordning.

“Det har gennem en periodeværet svært for os at planlæggevores ruter. Vores bude bliverslidt af de mange trapper, og vihar derfor meget sygefravær. Ogdet er rigtig svært at planlæggekombinationer af trapper og vil-laer”, fortæller Anne Bernbomfra Post Danmark, og pointerer,at trapperne herhjemme genereltikke er skabt til, at postbude skalløbe op og ned ad dem dagenlang. “De har tit for små eller forstore trin”, siger Anne Bernbom.

Inden otte dageDen ny lovgivning har altsååbenlyse fordele for Post Dan-

mark. Disse fordele forsøger An-ne Bernbom da heller ikke atlægge skjul på. Men hvilke for-dele ser hun for beboerne?

“... Tja, man bliver da ikke for-styrret af posten, hvis man soverlænge”, siger Anne Bernbom ef-ter en pause og indrømmer, at detkan være svært at se fordele forbeboere.

Til gengæld er hun og PostDanmark meget opmærksommepå, at der kan blive et problemmed affald og rod i trappeopgan-gene, ligesom bunker af rekla-mer og tryksager kan give enøget brandfare.

“Det er et lovkrav til alle, derdistribuerer post og tryksager, atbreve og reklamer, og hvad detnu måtte være, skal ind ad brev -sprækken og brevkassen. Vi vil ihvert fald ikke bidrage til rod iopgangene. Hvis vi ikke kan af-levere posten på grund af en

Mennesket skal komme i

første række.“

“Post Danmark vil gøre alt for ikke at bidrage til rod og affald i opgangene”,siger Anne Bernbom fra Post Danmark.

Page 6: Tranemosegårdbladet 2/2007

6

overfyldt brevkasse, tager vi denmed tilbage på posthuset og in-formerer modtageren om, at den-nes post skal afhentes inden ottedage”.

Mennesket i første rækkeIkke alle er lige så begejstredesom Post Danmark. Allan Niel-sen, der er næstformand i Tra ne -mosegård, mener lovgivningenbunder i rationaliseringer og be-sparelser.

“Der er fokus på fortjeneste, ogder er jo kommet andre aktørerpå markedet. Samtidig har post-mængderne ændret sig fra detskrevne til det elektroniske, såder er måske ikke så meget at la-ve for Post Danmark som før”,siger Allan Nielsen.

Han vil dog gerne være med tilat gøre arbejdet nemmere forpostbudene.

“Det, der kan gøre arbejdet let-tere for budene, skal vi støtte opom. Ligesom med vores ejen-domsfunktionærer, der også skalhave ordentlige arbejdsforhold.Mennesket skal komme i førsterække”.

Store mængder affaldDen væsentligste ulempe for bo-ligforeninger og lignende er må -ske, at de selv skal betale for denye brevkasseanlæg. Der følgernemlig ikke en pose penge medfra politikerne og heller ikke fraPost Danmark.

“Der er jo ikke andre til at be-tale”, kommer det fra Allan Niel-sen med et suk. “Derfor vil viselvfølgelig forsøge at finde enløsning, der både tilgodeser prisog kvalitet. Vi er jo også mange i

både Tranemosegård og BO-VEST, så vi kan vel få forhandleten god pris hjem?”, siger AllanNielsen, der til gengæld ikke er itvivl om, hvad lovforslaget vilgøre ved priserne på brev kas se -anlæg.

“Vi må vel forvente at prisenikke går ned...?!”.

Også risikoen for store mæng-der affald i opgangene foruroli-ger Allan Nielsen.

“Jeg er også bekymret forstørre muligheder for hærværk,brand og indbrud i brevkasserne.Ideelt set kunne man have et af-låst rum i stueetagen, hvor brev -kasserne er sat op, så kun budetog beboerne har adgang til detrum. Jeg tror også, en del beboe-re vil vægre sig ved at slæbe allereklamer med op. De vil snareregrovsortere i opgangen og, ladedet, de ikke gider læse, blive lig-gende, så det skal vi nok ogsåfinde en løsning på,” siger AllanNielsen.

Allan Nielsen bevarer dog og-så fokus på budene.

“Jeg kan da godt se, at det erkrævende at skulle op på 17. eta-ge”, siger Allan Nielsen som af-slutning.

Der er jo ikkeandre til at betale.“

Faktaboks■ Man kan få dispensationog fortsat få bragt sin posthelt til døren, hvis man erfyldt 65. Det fremgår af lov -forslaget. Man skal henven-de sig – individuelt, da derikke gives samlede dispensa-tioner – til sit lokale posthus.De vil tage stilling i hver en-kelt sag.

Også handicappede m.fl.vil kunne få dispensation.

Der kan læses mere i folde-ren “Opsætning af brevkasserog brevkasseanlæg”. Den fin-des på Post Danmarks hjem-mesidewww.postdanmark.dk. Der-efter klikker du på “om PostDanmark” øverst på siden,derpå på “kundeinformationog håndbøger” i højre side afskærmen. Rul ned ad siden,under “diverse” finder du“Opsætning af brevkasser ogbrevkasseanlæg”.

Page 7: Tranemosegårdbladet 2/2007

7

40 år er ikke så længe40 år er som bekendt ingen alder. Heller ikke for en boligafdeling.

De to Tranemosegård-af-delinger, Gurrelund/Bjer -re lund og Gillesager har

rundet et skarpt hjørne. Det blevbehørigt fejret i begge afdelingeri slutningen af august og startenaf september.

En af festdeltagerne var FritsWeilborg, som har boet i Bjerre -lund i samtlige 40 år.

På de syv have i syv årGurrelund og Bjerrelund liggerved foden af de karakteristiskehøjhuse i Brøndby Strand, på denanden side af Strandesplanaden.

De små rødbrune rækkehuseudgør en nærmest idyllisk enkla-ve ved siden af de ærefrygtind-gydende højhuse, der alene vedderes størrelse troner maje stæ -tisk over området. Højhuseneminder på mange kilometers af-stand om deres blotte tilstede-værelse, mens man skal helt tætpå for at finde Gurrelund ogBjerrelund.

Det er her, tæt op ad de sekstårne, at Frits Weilborg og hanskone Birthe har boet siden 1967.Også sønnerne Jan, der er arki-tekt, og Stig, der er direktør, harværet en del af rækkehuset, men

Det er josydkystens

Skodsborg.“

Frits Weilborg har boet i Bjerrelundi alle afdelingens 40 år.

Page 8: Tranemosegårdbladet 2/2007

8

de er i dag midt i fyrrerne ogselvfølgelig for længst flyttethjemmefra.

“Vi har været utrolig glade forat bo her. Det er jo sydkystensSkodsborg”, siger Frits Weilborgmed et smil. Da al byggeriet iBrøndby Strand var i projekte-

ringsfasen midt i tresserne gikdet under netop det navn.

“Vi synes, det lå helt rigtigt.Tæt ved stationen og med parkog strand lige ved siden af. Og såer der jo heller ikke langt tilKøbenhavn”, siger Frits, der sej-lede på de syv have i syv år, in-den han uddannede sig til ma-skinmester og blev salgsingeniør.Han har også været selvstændigopfinder i 10 år.

“Jeg har opfundet et skrive-bord til en bil, et sammenklappe-ligt stativ til plasticsække og enregulerbar hovedpude, som isærAmager Hospital har taget tilsig”, fortæller Frits.

Skidt og kanelIkke alt er dog fryd og gammenifølge Frits Weilborg. Han me-ner, der i årenes løb er tænkt formeget på de små særinteresser,mens helheden for området erblevet overset.

“Der har i mange år mangletnoget kultur herude. Vi har joværet nødt til at drage gennemhele kommunen eller til nabo-kommuner for at få dette behovopfyldt. Men nu sker der jo hel-digvis noget”, siger Frits og hen-viser til det nye kulturhus, derbygges i Brøndby Strand.

Frits roser dog også de løsnin-

ger, man har nået med hensyn tilgadebelysning, internet og fæl -les vaskeri. Og så peger han på, atdet er meget få, der flytter ud afGurrelund og Bjerrelund, når deførst er flyttet ind.

Også fyrre år for GillesagerMåske var det netop på grund afde få fraflytninger, at Gurre lundog Bjerrelunds 40 års jubilæumvar så velbesøgt. Næsten 300 be-boere og deres familier havdeindfundet sig til afdelingens jubi-læums-arrangement.

“Det var et arrangement, dervar henvendt til beboerne og de-res familier. Andre har måskefået den opfattelse, at vi har væ -ret lukkede omkring det, men detskyldtes altså blot, at vi ønskedeat fokusere på vore egne beboe-re”, fortæller afdelingens for-

Der har i mangeår manglet noget

kultur herude.“▲

Gurrelund med de majestætiskehøjhuse i baggrunden.

Page 9: Tranemosegårdbladet 2/2007

9

mand Steen Lippert. De mange beboere fra Gurre -

lund og Bjerrelund kunne så glæ-de sig over et skønt arrangement,der startede kl. 14 med klovnenBenny Schumann og et flot showaf Vestegnens Brandvæsen. Der-efter var der mad og drikke og le-vende musik.

Også Gillesager kunne fejre 40års fødselsdag og jubilæum. Detskete over to dage. Fredag den31. august var medarbejdere,sam arbejdspart ne re og kollegerinviteret til reception med buffet,forfriskninger.

Dagen efter, lørdag den 1. sep-tember, holdt Gillesager så fest

for beboerne. Der var lam og pattegris til de mere end 100fremmødte, der også kunne for-nøje sig med en hoppeborg tilbørnene og en rodeo-tyr til devoksne.

Ib Terp, borgmester i BrøndbyKommune, og Dorthe Larsen,Tra nemosegårds formand, varogså mødt frem ved jubilæ -umsfesten for at sige et par pæneord.

Der var liv og glade dage, daGurrelund/Bjerrelund og Gilles -ager havde 40 års jubilæum.

Der blev langet til fadet medlam og pattegris.

Page 10: Tranemosegårdbladet 2/2007

10

TranehavenrenovererDer er gang i stilladserne i Tranehaven. Afdeling 4 er ved at renovereog får for tiden nye vinduer og samtidig istandsættes facaderne.

Der var direkte hul i mur-værket nogle steder”,for tæller afdelingens for-

mand Hanne Schiøler, da Tra ne -mosegård-bladet lægger vejenforbi.

Og huller i murene kan man isagens natur ikke have, så beslut-ningen om at sætte bygningerne istand var nem at tage for afde-lingsbestyrelsen, da den faldtsammen med beslutningen omogså at udskifte vinduerne.

“Beslutningen blev truffet i no-vember 2006, og beboerne harhele vejen bakket op om projek-tet”, siger Hanne Schiøler.

Udgåede tagstenMen hvad er det så helt præcist,

der blive renoveret i Traneha-ven?

“Vi får ordnet murværket vedalle dørene, ved vinduer og vedtagrender. Der var som nævnthuller i murværket, og det skulleselvfølgelig ordnes. Samtidigbli ver der ordnet småting, hånd-værkerne måtte støde på hen advejen”, svarer Hanne Schiøler.

Men det er ikke alt sammen,der går helt nemt ved renoverin-gen. Der er for eksempel en deltagsten, som skal skiftes, men deer ikke bare sådan at få fat i.

“De tagsten, der er brugt veddet oprindelige byggeri, er i dagudgået. De produceres simpelt-hen ikke længere. Derfor har detværet lidt af et puslespil at få eg-nede tagsten, men nu er det lyk-kedes, og renoveringen skriderfint frem. Så skal der males spær,udhæng og vindskeder”, fortæl-ler Hanne. Også vindskedernepå gara gerne skal males, og dapengene er til rådighed i forbin-delse med den nuværende reno-vering, arbejder formanden iskrivende stund på at få det ind iprojektet.

Altaner eller ej“Håndværkerne er upåklagelige.De kører simpelthen bare på og

De tagsten, der erbrugt ved det

oprindelige byggeri, er i dag udgået.“

Der er godt gang i stillad-serne i Tranehaven.

Page 11: Tranemosegårdbladet 2/2007

11

laver et flot stykke arbejde. Denene ved lige, hvad den anden gør.Faktisk kommer der jævnligt be-boere til mig og fremhæ ver dem.Det er vi selvfølgelig glade for”.

Hanne Schiøler kan ikke skjulesin tilfredshed med syv tømrere,tre murere, to stilladsfolk og denenlige maler. Heldigvis, for hvor-for skulle hun da også det?

Hun er for eksempel svært godttilfreds med, at det er lykkedes atkomme igennem med et ønskeom, at de gamle vinduer og al-tandøre fra 1977 udskiftes.

“De var brune. Du kan stadigse nogle af dem, når du går rundther. De er altså ikke pæne. Nu fårvi nye og de er heldigvis hvide.Det giver bygningerne et helt an-det udtryk. De oprindelige vin-duer og altandøre var jo også hvi-de”, siger Hanne.

Nye vinduer og renovering affacaderne er selvsagt ikke gratis.Men Tranehaven kommer fint igennem projektet – også økono-misk.

“Vi har heldigvis henlagt mid-

ler og sammen med finansieringfra Landsbyggefonden hængerdet godt sammen”.

Alligevel manglede der jo lidt,så afdelingen har taget et 30-årigtrealkreditlån. Det giver en husle-jeforhøjelse på 4,4 pct.

Der bliver også taget hånd om

nogle af altanerne i forbindelsemed renoveringen.

“Der er 39 lejligheder uden al-tan, men heraf er der kun 19 be-boere, som vil have altan op. Vier så ved at undersøge, hvordanvi bedst håndterer de sidste 19lejligheder, der ikke har altan.

Beboerne er selvfølgelig i de-res gode ret til at sige nej, det harbåde jeg og afdelingsbestyrelsenfuld respekt for, men det kunnemåske være en ide, at købe de 19altaner allerede nu. Så kunne

man for eksempel deponere dem,til de skulle tages i brug. Men deter klart, at det ville kræve bebo-ernes accept før man kunne gøredet”, slutter Tranehavens for-mand af.

Nu får vi nye ogde er heldigvis

hvide. Det giverbygningerne et heltandet udtryk.

Der sættes altaner op i Tranehaven,der samtidig får hvide vinduer i stedetfor de brune, der ses i baggrunden.

Hanne Schiøler, der er formandfor Tranehaven, er godt tilfredsmed renoveringsarbejdet.

Page 12: Tranemosegårdbladet 2/2007

12

Tranen flytterDet nuværende aktivitetshus Tranen i Kisumparken har længe været en succes.Nu skal Tranen flytte, og det åbner for nye muligheder.

Tranens latinske navn erGrus grus, men man kanikke sige, at der er grus i

maskineriet hos Tranen i Ki sum -parken. Stedet har siden starten i1996 fungeret som ramme fornogle af Brøndby Kommunes ak-tiveringsprojekter, det lokale be-boerdemokrati og samlingsstedfor folk i nærområdet.

Der foregår med andre ord etvæld af sociale aktiviteter, dermed lethed retfærdiggør stedetsfulde navn Aktivitetshuset Tra-nen.

Tranens drenge“Jeg har ikke altid været god til atsige nej”, fortæller Gitte Diness,der er leder af Tranen. “Derforhar vi i perioder været helt oppepå at have 23 i aktivering herne-de, men det var for mange. I daghar vi 10-12 hernede, og det fun-gerer rigtig godt”.

Selvom Gitte de seneste år erblevet bedre til at sige nej, harder alligevel været mange for-skellige projekter i gang for hen-de og det øvrige personale.

“Vi har haft legetøjscontainerei weekenderne og genbrugsfor-retninger, der finansierede ture tilLalandia for områdets unge dren-ge”, siger Gitte og opremser des-

uden en lang række andre aktivi-teter, der får Tranemosegård-bla-dets udsendte til at blive helt for-pustet.

Et af de mere bemærkelses -vær dige projekter er “Tranensdrenge”. Omkring 1999 fik nog-le lokale etniske unge den ide, atstarte en klub for områdets ny-danskere. Med støtte fra Brønd-by Kommune gik drengene igang, og allerede i 2000 fik Tra-nens drenge en integrationspris.Klubben fungerer fortsat, og dethar faktisk haft en meget positivom end lidt uventet effekt.

“Nu er huset jo i brug på mereskæve tidspunkter af døgnet, ogdet holder åbenbart indbrudstyvevæk. Det er alle brugere af husetselvfølgelig glade for”, fortællerGitte.

Et aktiv for beboerneTranen er også hjemsted for åle-gilder, krebsegilder, modeshows,vinklub og tøseaftener. Men iløbet af 2008 flytter aktivitetshu-set til nye rammer. Det nuværen-de Tranen skal igen være festlo-kaler, mens Gitte og hendes folkflytter til det gamle Tranemose-gårdhus i Kisumparken 2.

“Vi ved faktisk ikke præcist,hvornår vi skal flytte, men monikke det bliver i løbet af somme-ren. Der foregår for tiden enstør re rokade i Brøndby Strand.Må ske er vi allerede på plads ide nye lokaler til maj, måske må vi vente til august”, sigerGitte og glæder sig til at få flere

aktiviteter i det nye hus.“Vi kommer jo til at have afde-

lingsbestyrelsen siddende sam-

Gitte og Hanne■ I Brøndby Strand sidder etpar ildsjæle. I aktivitetshusetTranen sørger Gitte Dinessog Hanne Ahrens for hverda-gens solstrålehistorier. Hverdag. Året rundt. For med deto i spidsen er der skabt et so-cialt fællesskab, der rækkerud til alle beboere i områdetuanset køn, alder, etnisk ogsocial baggrund.

Ja ja, de er da begge lønnet.Men man kan ikke betale folkfor at være engagerede. Mankan betale folk for at gøre de-res arbejde, men sjælen erkun med, hvis man brænderfor det man laver.

Gitte og Hanne brænder fordet, de laver.

Tranen skal flytte. Om-kring sommeren 2008 foregåraktiviteterne i nye omgivel-ser. Der tages det gamle Tra -ne mosegård-hus i brug.

Med det nye hus er der vir-kelig lagt i kakkelovnen til enperle af et aktivitetshus. Enrække relaterede funktioner iområdet samles i det nye hus,der dermed ser ud til at kunnetilbyde beboere et endnu bed-re og bredere udbud af mulig-heder og tilbud.

Nu er huset jo ibrug på mere skæ -

ve tidspunkter af døg -net, og det holder åben -bart indbrudstyve væk.

Page 13: Tranemosegårdbladet 2/2007

13

men med os i Kisumparken 2, ogder skal også være flere aktive-ringsprojekter foruden det bo-ligsociale team. Så vi bliver man-ge folk under samme tag, og detglæder jeg mig til”.

Tranemosegårdbladets ud-sendte ser straks muligheden forpositive synergieffekter, hvor toplus to giver fem.

“Ja, eller måske endda seks!”,udbryder Gitte. “Mulighedernefor faglig sparring bliver stærktforbedret i det nye hus. Når viskal dele hus med det boligsocia-le team, vil vi helt sikkert blive etaktiv for hinanden – og dermedfor beboerne”, siger Gitte.

Store forventningerOgså Hugo Thuge, der er for-mand for afdeling 13, Silergår -den, er begejstret ved udsigten tildet nye hus.

“Vi overvejede i første om-gang at indrette huset som læge-hus, men kom hurtigt på andretanker. Et aktivitetshus var merenærliggende”, fortæller HugoThuge og fremhæver det tidlige-re Tranemosegårdhus’ positivesider.

“Det ligger centralt, frit og er

synligt. Huset er på godt 500kvm, det er lyst og har en stor ter-rasse, og så er det ikke så storm -omsust som det nuværende akti-

vitetshus”, fortæller Hugo Thugemed et smil. Der har været be-synderlige situationer, hvor vind-forholdene omkring det nu-værende hus blandt andet har be-tydet, at parkeringspladsen udeforan huset har været dækketmed plastickrus.

Det nye aktivitetshus er også etled i en målrettet proces. Afde-lingsbestyrelsen satser meget påat kunne få de “måske-interesse-rede” til at tage større del i kom-mende aktiviteter.

“Vi mener ikke vi ligger iumiddelbar konkurrence med detny kulturhus i Brøndby Strand”,fortæller Hugo Thuge. “Vi vilgerne skabe et samarbejde, syn-ergi og samspil. Vi har lavet enundersøgelse af folks forventnin-ger til det ny hus, og vi vil da ar-bejde på at imødekomme folksønsker og behov. Derfor plan-lægger vi en række nye aktivite-ter i det nye hus”, lyder det fra af-delingsformanden.

“Vi ligger ikke inde midt i Kø -benhavn, og vi ligger heller ikkei provinsen eller på landet. For-stadsmennesker har nogle særli-ge ønsker og behov. De krævernoget mere, og vi i bestyrelsenhar store forventninger til det nyehus. Vi vil have succes, ikke bareet alibi”, slutter Hugo Thuge afog lægger op til at det nye husskal køre som smurt i olie.

Vi vil have succes,ikke bare et alibi.“

“Vi ligger ikke i konkurrence med det nye kul-turhus i Brøndby Strand”, siger Hugo Thuge,som er formand for afdeling 13, Silergården.

Gitte Diness sørger for et væld afaktiviteter i “Tranen”.

Page 14: Tranemosegårdbladet 2/2007

14

Tranehavens nye formandI september fik Tranehaven ny formand. Hun hedder Hanne Schiøler, har været aktiv i bestyrelsen i mange årog elsker fransk mad og vin.

Hanne Schiøler er formand iafdeling 4 Tranehaven.Det har hun været siden

september, hvor hun efterfulgtesin mand Carsten på posten. Menhun er på ingen måde hverken nyeller nybegynder i afdelingsbesty-relsen, hvor de fleste nok kenderhende som social og udadvendt.

Hanne Schiøler har været endel af afdelings 4’s bestyrelse si-den 1982. Næsten uafbrudt. Hunvar formand i perioden 1984-89,hvor hun stoppede, så en ny be-

styrelse kunne komme til. Menda den kun holdt et enkelt år føl-te Hanne sig nødt til at tage be-styrelsesarbejdet op igen.

“Jeg kan jo ikke undvære det”,som hun siger til Tranemose-gård-bladets udsendte. “Og dabestyrelsen dengang gik af, såmåtte vi andre jo træde til igen”.

I det hele taget er Hanne Schiø-ler meget engageret i lokalsam-fundet. Hun var i 25 år aktiv iFDB, men det blev skippet fornylig.

“Man fik mindre og mindreindflydelse, og da jeg vil haveindflydelse på de ting, jeg enga-gerer mig i, ville jeg altså ikke

bare sidde der og bare se på”,kommer det beslutsomt fra afde-lingsformanden, der har væretkasserer i LLO’s Brøndby-afde-ling siden 1986.

Dansktop og frankofil Privat er Hanne Schiøler vildmed dansktop og country. CD-samlingen vidner da også med alønskelig tydelighed om, at detisær er Kandis og Vikingerna,der roterer oftest på Hannes CD-afspiller.

“Det tror jeg alle ved”, sigerHanne og griner og tvivler samti-dig på, at det kan være interes-sant for nogen at skrive om. Mendet er det, for det bidrager til det

samlede billede af den nye for-mand i Tranehaven. En formand,der brænder for arbejdet i afde-lingsbestyrelsen og for genereltat skabe en god afdeling for be-boerne.

“Så er vi jo frankofile”, kom-mer det så fra Hanne. Vi elskergod vin og jeg er vild med at lavefransk mad. Faktisk noterer jeg,hvad vores gæster får at spise herog hvilken bordopdækning vi harbrugt. På den måde er der aldrignogen gæster, der får det sammeto gange her i huset”, siger en ty-deligt og med rette stolt HanneSchiøler.

... da jeg vil haveindflydelse på de

ting, jeg engagerer migi, ville jeg altså ikke baresidde der og bare se på.

Jeg kan jo ikkeundvære det.“

Hanne Schiøler er ny formandi Tranehaven.

Page 15: Tranemosegårdbladet 2/2007

INVITATION TIL KONFERENCEMarkedet for bredbåndsløsninger og digitalt tv gennemgår for tiden store omvæltninger.

Derfor inviterer Antenneforeningen Brøndby til konference under temaet

FREMTIDENS TV, FREMTIDENS ANTENNEFORENING

Arrangementet finder sted:Lørdag den 24. november 2007 kl. 10.00–15.00Malervangen 1, 2600 Glostrup(BO-VESTs administrationslokaler)

Program og foredragsholdere:

Niels Jørgen LangkildeDirektør i Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE)Tidligere MF’er og informationschef på TV 2 og på TV 3. Fortæller om den kommende gatekeeper og antenneforeningernes udfordringer i dekommende år. Desuden om fremtidens bredbåndsmarked og tilhørende produkter.

Johnny KlintKonsulent, TDC.Fortæller om og fremviser eksempler på fremtidens HD. Desuden om fremtidens tv-forbrugere, medieformer og dermed udfordringer for antenneforeningerne.

Jørgen PedersenTV-Chef, TV-Brøndby.Om TV-Brøndbys fremtid, vision & mission, tv-indhold og udvikling.

StrukturreformOplæg om kommende strukturreform i Antenneforeningen Brøndby.

Dørene åbner kl. 09.30, hvor der vil være lidt morgenbrød og kaffe. Der vil også blive serveret frokost. Konferencen er åben for alle afdelingsbestyrelser, suppleanter og andre relevante.

Tilmelding til Lisbeth Christensen, tlf. 88 19 01 08 eller [email protected] senest mandag den 19. november.

Vel mødt!

15

Page 16: Tranemosegårdbladet 2/2007