ilfi fund: Byggeklods på 570 tonsJlsraels største byggeklods vejerlJ5z0 tons. Den slore sten blevafsløret i midten af januar i år underudgravninger langs Tempelbjergetsvestmur i Jerusalem. Der er tale omden største byggeklods, der til datoer fundet i lsrael. Også på verdens-plan hører stenen til blandt de aller-stø rste.

Lederen af udgravningernelangs Vestmuren er arkæolog DanBahat. Han fortæller. at stenen er13,6 meter lang, 3,5 meter høj oghar en anslået dybde på 4,6 meter.Det er ud fra disse må|, at stenensvægt er beregnet til de 570 tons.For præcis 2000 år siden blevdenne kæmpesten anbragt på sinplads i en mur, der blev byggetlangs vestsiden af tempelbjerget i

Jerusalem.

ByggerietFomerne havde i år 40 f.Kr. indsatHerodes den Store som konge afJudæa. Herodes var berømt som enfantastisk bygmester, der opførtenye byer, anlagde imponerendehavne og byggede prægtige palad-ser, teatre og andre bygningsværker

- ikke blot i Judæa, men ud over Ro-merriget. Men det mest storslåedeaf alle hans byggeforetagender varombygningen al templet i Jerusa-lem.

I 500 år havde jøderne til-bedt Gud i et lorholdsvis beskedenttempel på toppen af Tempelbjerget i

Jerusalem. Nu skulle templet udbyg-ges med et mægtigt kompleks afsmukke søjlegange og imponerendehaller. Byggeriet begyndte år 20l.Kr., og selv om de vigtigste byg-ninger stod færdige elter 8-9 år,blev der stadig bygget på komplek-set 82 år senere, få år lør oprørelmod romerne.

Tempelbjerget var imidlertidikke storl nok til Herodes'planer.Derfor besluttede han at udvidebjerget. Mod vest, syd og øst varTempelbjerget omgivet af dale. Frabunden af disse dale lod Herodesbygge en mægtig mur. Derefter lag-de han så at sige loft over "mellem-rummet" mellem denne mur og detegentlige Tempelbjerg, så bjergetblev udvidet til et kæmpeplateau. Pådette plateau byggede han så tem-pelkomplekset.

"Gr€edemuren"Da romerne i år 70 e.Kr. havde ned-kæmpet jødernes oprør, blev heletempelkomplekset jævnet med lor-den. Men de nederste dele afkæmpemuren omkring Tempelbjer-get blev stående - den var jo nær-mest blevet en del af en kunstig høj.

Som århundrederne gik,blev langt det meste af Vestmurenskjult under et stadigt voksende lagaf bygninger. Kun en lille del afVestmuren mod syd stod fri. Efterhånden udviklede der sig en tradi-tion for, at jøder samledes oq badved denne mur, der var det nær-meste de kunne komme stedet,hvor templet engang stod. Dennedel af Vestmuren blev kaldt "Græde-muren" og bliver betragtet som jø-dedommens helligste sled.

UdgravningerDen kæmpesten, arkæologerne nu

har aldækket, indgår i Vestmuren.Den blev anbragt. hvor den nu e'fundet, af Herodes' byggearbejderelå år før Jesu tødsel. I mangeårhundreder har den, som hoved-parten af muren, været skjult underde bygninger, senere tider har byg-gel langs muren.

Siden 1968 har arkæologerIoretaget udgravninger under dissebygninger. I 1985 resulterede disseudgravninger i, at man nu gennemet net af tunneler, gange og gamlecisterner under disse bygninger kanIØlge hele Vestmurens forløb fra sydtil nord. Det er under udvidelsen afen af disse tunneler, at man ijanuarfandt den hidtil største sten i

Herodes'mur.

Tillæg til TELDan Bahat, der leder udgravnin-gerne langs Vestmuren, tager i enartikel på side 4-6 i dette nummer afTEL læserne med på en vandringgennem tunnelerne langs Vest-muren. Artiklen er skrevet før lundeti januar, men Dan Bahat lortællerblandt andet om det lag afkæmpesten, som den nyopdagedesten hører med til.

Som et tillæg til TEL fårlæserne en skitse i stort format alVestmuren og tunnelerne langs den.Skitsen er indhæftet midt i dettenummer af TEL. Den kan tages ud,så det er let at følge med på den un-der læsningen af Dan Bahats artikel.

oa

Læs i dette nummer:

Hvad er en tel ? side 2

Et uvurderligtgranatæble side 3

En vandring gennemVestmur-tunnelen side4

Et delt kongerige side 7Midl i billedel ses VesImurcn. Ovenover ltggetidag Klippehelligdomnen, hvor templet lå indtilåt 70 e.Kr (Foto: oa)

Hvad er en tel 2I

ne anderledes ud. Da stenbygningerbedst bygges med klippegrundensom fundament, og da sten let kangenbruges, fjernede bygmestre herofte alle rester lra tidligere bygningerog byggede det nye hus af genbrugtesten direkte på klippen. Denne frem-gangsmåde efterlader kun få vidnes-byrd om tidligere bebyggelser. DetvanskeliggØr vores udgravninger oglorståelse al steder i bjergområdernesom for eksempel Jerusalem. I

Jerusalems tillaelde vanskeliggø resudgravninger desuden af det faktum,at området stadig er beboet.

Under udgravninger måarkæologer være opmærksomme pade komplicerede forhold, der skyldes,at byerne er bygget oven på hinan-den i lag. Det er afgørende, at læggemærke til de tegn, der er efterladt f radenne tilblivelsesproces. at forstådem og ud fra dem at rekonstruerebyen og dens historie.

I neeste nummer af TEL vil vise på, hvordan arkæologen rentpraktisk griber udgravningen an.

Af John Woodhead. British School ofArchaeology, JerusalemOversættelse: Ole Andersen

denne artikel skal vi se på, hvaden lel er. Det enkle svar er, at en

tel er en kunstig høj, som er dannetved at en by gang på gang er blevetbygget, ødelagt og genopbygget Påsamme sted.

PlaceringForskellige faktorer afgjorde, hvorder opstod en bebyggelse. Det måttevære et sted med adgang til vand.Der måtte være muligheder lor atforsvare byen. Og der måtte veere etøkonomisk grundlag lor bebyggel-sen, for eksempel landbrug og/ellerhandel.

Disse krav kunne ofte stridemod hinanden. Hvis bebyggelsenblev lagt på en blergtop, gav det for-svarsmuligheder, men til gengældfjernede det bebyggelsen lra kildenved bjergets lod. Under et eventueltangreb ville det skabe problemer.Derfor opbevarede man vand i cis-terner, og med tiden udvikledes etsystem med udhugne skakter, derførte ned til vandførende laq eller tilkilden, så man ihemmelighed kunnefå vand ind i byen.

Der ligger også næsten altidbyer på de strategisk vigtige steder,især ved begyndelsen på dale langshandelsruterne. Det bedsle eksempel

på dette er Megiddo, der ligger vedden nordlige åbning til det smallepas, der forbinder kystsletten medJizreeldalen. Her passerede den in-ternationale handelsrute mellemEgypten og Mesopotamien.

MaterialerFra de ældste tider og lrem til denpersiske periode (omk. 500 f.Kr.)blev de lleste bygninger, hvad entende var offentlige eller private, byggetaf ubrændte murslen på stenlunda-menter. Når en bygning enten blevIoreeldet eller ødelagt, kunne murste-nene ikke genbruges. Det enklestevar derfor at rive bygningen ned,jævne reslerne og bygge nyt ovenpå. Hvis nedrivningen var planlagt,tinder vi som regel ikke noget i la-gene, fordi ejerne havde tid til atljerne deres ejendele først. Men hvisødelæggelsen kom pludseligt, lor ek-sempel ved et jordskælv eller vedkrig, finder vi som regel mange for-skellige genstande. Det er grundentil, at arkæologer loretrækker vold-somme og pludselige ødelæggelser.

På denne måde blev by elterby iårhundredernes løb bygget ovenpå resterne fra de forrige byer. I nog-le teller er der op til 20-30 sådannelag

lhøilandetI højlandet, hvor sten ofte var letteretilgængelige end mursten, ser tinge-

FG udgravnngen af Tel Jizrcel. der ledes af John Woodhead. (FoIo: n)

Ta' med Felix Bejser til IsraetBenyl Dem af vor mangeårige erlaring i

kvaliielsrejser til Del hellige Land. Danskrejseleder, dansklalende guide gode holel-

ler. All belal undtågen 1 dagligl måltid.

Unodomsreis€ 9/4 - 13 daoeSpændende og prim liv ungdomsrejse i

påsken.

Påskereise 12l4 - lo daoeOplev lsrael i påsken på denne slore rund-rejse. Rejseledere Aslriog Akse Va en-

Klassisk rundre se 26/{: l0 dageRelseledere: Hanne og Jakob Zeulhen. Nr.

Sundby

Slud erese 10/5 1? lbgcReiseledere: Aase og Per Weber. Hinnerup

øvtige alganse: 2213. 514 21 14, 315, 515

14t5, 17/5, 19t5, 2116, 23t6Bekvi€r kalalog med a le årels retser

N.B. Mød os på lsraelsmissionensårsmøde i Fredericia.

Hå?1#:3li'fi'"t ? r ^ l- -lt- I \o"nnn.tbvrtvhwth

d:r:i;ffi;'n':, Et UUUr derliqt *cj**,,

5;-ga*g* g r a n a t æbl, g,:a',rffiuvurderlige genstand er lidt I

af en gyser.En fransk fors- smykningen anvendtes kæderker, Anbre Lemaire, kom i Af cand. theol. et aft. af granatæbler på søjler (1 .K9.'1979 på besøg hos en antikvitets - Nicolai Winther-Nielsen, København 7 ,42; Jer. 52,23i 2.Ktøn. 3,'l'6).handler i Den gamle By iJerusalem Lignende kædearrangementerogfikdenfore'ist.Hankunnestraks_forekommermangestederilsraelsse, at indskrilten var skrevet med I I . ./.' I omverden (fx Ugarit i 1300-tallet).oldhebraiske bogstaver, og fotografe- I I tt ,/ .. I Endelig fandtes der purpurfarvederede den. Senere otfentliggjorde han I | \ ,/ | granatæbler på sømmen af ypper-teksten (i 198'1 og 1984). Men da var I ,, l*J- , I stepræstens skrud (2.Mos.28,33-

J \v-v1 ll

æblet væk.Først i 1988 dukkede det lille

æble igen op. Da blev det i al hem-melighed udbudt til salg og ulovligtudført fra lsrael. Det blev dog købt afen anonym schweizer, der såskænkede genstanden til lsraelsmu-seet i Jerusalem. I dag er det udstilletpå museet som en af dets store bi-belske skalte.

lndskriftenI lorm ligner æblet en miniaturevasemed smukt afrundede former, fladbund og en snæver, høj hals, somender i 6 blomsterblade, hvoraf 2 doger brækket af . Den er kun 4,3 cm høiog 2,1 cm bred. I bunden er der ethul, som lormodentlig er lavet til etskalt eller en stav.

På selve den runde overdelaf æblet (skulderen) står den vigtigehebraiske indskrift. En del al æblet erdog knust, og derfor savnes en tred-jedel al indskriften Lemaire kunnelæse bogstaverne lby[. ...]h qdskhnm og foreslog at oversætte /bytyhwlh qds khnm med "tilhørende

BøGER OM ISRAEL:

Samuel Roswall:lsrael - set med kristne øine51 sader, kr. 35,-

P.H.Lange:De lørste glimtFloman,193 sider, kr. 125,-

Granatæblel er af ellenben og måler4,3 cm x2,1 cm. (lll.: jwn)

H[errens t]empel, hellig Iorpræsterne". På baggrund af skriftensudseende daterede han den til 700LKr.

Det mesl opsigtsvækkendevar selvfølgelig, at æblet skulle haveværet brugt af præsterne i tempel-gudstjenesten. Man havde tidligerelundet sådanne genstande, men al-drig før med en indskrift.

Laboratorieundersø gelserhar bevist, at bogstaverne indeholdtgamle farverester. De er også mær-ket af tidens tand, og virker ikkeskarpe, som senere indridsede tegnville gØre det. Også den kraftigebeskadigelse tyder på, at der ikke ertale om et falskneri. Skrifttegnenebærer præg af gammelt gravørhånd-værk. Endelig er Herrens navn skre-vet på samme måde som på lund fraHazor, Beersheba og Arad.

Læsningen og udfyldningenaf de manglende bogstaver er stortset 100% sikker. Udtrykket "hellig lorpræsterne" bruges om gaver, der ergivet til de tjenestegørende præster,og minder om bibelske Iormuleringer(4.Mos. 6,20; Ez. 45,6; Mal. 2,1 1

mm). Der er altså lale om oflergavertil præsterne under deres tjeneste i

templet. Da bogstaverne erfortløbende, så man ikke kan se,hvor teksten skal begynde, loreslårAvigad en læsning, der tydeliggør

34).Udhulingen kunne tyde på, at

granatæblet har siddet på en cere-moniel stav båret af ypperstepræstenunder gudstjenesten. To forløbere erblevet fundet i et tempel i Lakish(1 300 l.Kr.), hvor de var monteret på23 centimeter lange slave. LignendeIund er gjort på Kypern og ved Akko.For nylig har Tel Nami-udgravningen'afdækket en grav, hvor to 30 centi-meter lange bronzesceptre var lagtoven på den afdøde, der sikkert varpræst.

Fra Bibelen kender vi ikkeden liturgi, som sceptrene indgik i.Men vi ved, at vi har fundet del æld-ste og det eneste lra templet - småt,men godt!

Litteratur:And16 Lamaire, "Une inscriptionpal60hebraique sur grenade en ivo-ire", Revue Biblique 88 (1981) s.236-239.Andr6 Lamaire, "Probable Head ofPriestly Scepter From Solomon'sTemple Surfaces in Jerusalem", Bib-lical Archaeology Review 10 (1984)s.24-29.Nahman Avigad, "The lnscribedPomegrate lrom the "The House ofthe Lord", lsrael Museum Journal 13(1989) s. 7-16; også trykt i BiblicalArchaeologist 53 (1991) s. .158-166.

KONTINGENTI dette nummer af TEL ligger et gi-rokort til betaling af kontingent forstøttemedlemskab af Selskab forBibelsk Arkæologi i 1992.Kontingentet er på kr. 100.Beløbet bedes indbetalt senest10.4. 92. (De, der allerede har be-talt kontingent for 1992, bedesvenligst se bort fra girokortet.)Alle støttemedlemmer vil få TELtilsendt 4 gange iløbet af 92(marts, juni, september og decem-be0.

1 . Se TEL (1991) nr. 1 .

En vandring gennem

Vestmur-tunnelenAf arkæolog Dan Bahat, JerusalemOversættelse: Ole Andersen

nl iden 1968 har den israelske re-bI gering gennem religionsminis-teriet arbejdet på at få afdækketVestmuren i Jerusalem i dens fuldelængde. Vestmuren er det eneste.der er tilbage al det andet tempel,der blev bygget af Herodes denStore i Jerusalem. Afslutningen aldette arbejde i 1985 betyder, at derer åbnet en passage, så man kanspadsere langs hele muren.

Vestmuren er i alt 488 meterlang. De sydligste 80 meter al murener blevet aldækket under ud-gravninger ledt af prolessor BenjaminMazar. De næsle 80 meter udgøresa{ "bedeområdet" (på dansk kaldt"Grædemuren"). To britiske arkæolo-ger, Charles Wilson og Charles War-ren udlorskede i henholdsvis 1864 ogi 1a67-70 murens forløb videre modnord. Under deres udlorskning op-dagede de ikke blot fortsættelsen afmuren mod nord, men også enrække bygningskonstruktioner. hvis

betydning de ikke torstod. De navne,disse to arkæologer gav konstruk-tionerne langs muren, bruges stadig i

dag al arkæologer.

"Den hemmelige passage"I dag er adgangen til Vestmurs-tun-nelerne gennem et rum, som Warrenkaldte The Donkeyb Stable. Dennebygning er fra slutningen af Nliddelal-deren. Herfra går vi ind i The SecretPassage, som er en lang hvælving,der løber fra øst til vest.

Dette navn blev valgt al War-ren. Han identificerede den med engang, der omtales i en beskrivelse albyen fra det 1 5. århundrede. I følgedenne beskrivelse var der en hem-melig passage, gennem hvilken kongDavid kunne gå lra sit palads (somdenne kilde mener lå ved det nu-værende Citadel nær Jallapoden) tilTempelbjerget.

Når vi går frem gennem pas-sagen mod Vestmuren mod øsl, servi på venstre side en rækkehvælvinger, hvoral nogle er åbne ogandre blokerede, enten af murbrok-

ker eller fordi de er indrettet til rumeller cislerner. Det er ikke klart,hvornår disse hvælvinger blev kon-strueret.

I det andet tempels tid varder her en mægtig bro over den cen-trale dal iJerusalem (af Josefus kaldtTyropoeon). Broen gjorde det muligtfor indbyggerne i Øvrebyen (i dag:Den gamle bydels jødiske kvarter) atgå tværs over dalen til Tempelbjerget. En akvædukt, der føde vand tiltemplet {ra Salomons Damme udenfor Betlehem, løb også over dennebro.

Det er vanskeligt at bedøm-me broens størrelse. Josefusfortæller, at jøderne i Jerusalem un-der begyndelsen at det store oprør ar66-70 ødelagde broen for at hindreromerne i at få adgang til Tempel-bjerget. Nogen tid efter templetsødelæggelse blev broen genopbyg-get, og resterne af dens buer kan sesidag. I efteråret '1990 viste enarkæologisk undersøgelse, at broenblev genopbygget allerede i romersktid, det vil sige i årene elter BarKochba-opslanden i 132-35, hvorJerusalem under kejser Hadrian blevgjort til den hedenske by Aelia Capi-tolina. Denne opdagelse giver osgrund til at tro, at bygningsresternefra det andet tempels lid ikke blevyderligere veesentligt ødelagt ide føl-gende århundreder, og at de derforkan være bevaret op til i dag ikkelangt under de gange, vi nu går gen-nem.

Der er også kastet lys overbetydningen af de bygninger. der i

dag ligger over The Secret Passage.Da Saladin i 1 187 havde lordrevetkorsfarerne f ra Jerusalem, begyndteet omfattende byggeri af bygningerlangs hele Vestmuren og den gamlebro, hvis buer endnu var synlige påden tid. Langs muren og broenbyggedes en serie hvælvinger, derskulle understøtte bygningerne og"hæve" dem, så de kom i niveau medTempelbjerget. lndtil dette lidspunkthavde denne del al Tempelbjergetkun været lorbundet med byen viabroen over dalen og gennem en porti det nordvestlige hjØrne al Tempel-bjerget, hvor byen nåede op på højdemed bjerget. l\4ed bygningen alhvælvingerne og bygningerne ovenpå dem blev dalen "fyldt op", og byenog Tempelbjerget voksede sammen,så der blev direkte adgang lra byentil Tempelbjerget gennem de 8 porte,som stadig lindes i dag. Det er gen-nem tunneler under dissehvælvinger, at vi i dag kan vandrelangs Vestmuren til dens nordligehiØrne.

"Hasmonæernes hal"Vi fortsætter langs den sydlige side

Jerusalems gamle bydel

DEmaskusporten

Det

Det krlstne kvarter

'Jaffaporten

ILI

Det armenske

{$$5\\$\5*e

f,{aft

Det J sdiske kvarter

Tempel-bJerget

Zionport8n

Hr0porten

af den store bro. Vi drejer til venstreog går nu under broens buer. Det erumiddelbart tydeligt, at broen er kon-strueret al to parallelle sektioner. Dethænger sammen med. al romerne josom nævnt ikke byggede broendirekte på klippen men på resternef ra det andet tempels tid. Det var let-tere oven på de gamle fundamenterat bygge to smalle parallelle broerend 6n bred.

Elter at vi er passeret gen-nem nogle snævre passager, kom-mer vi til et rum med en stor hvælv-ing. Øst for dette rum ser vi denhvælving, der populæd kaldes Ø/-son's Arch, og som er den største afbroens buer og den, der støder op tilVestmuren. Mod nord ligger et rum,der i dag bruges af drenge, der harderes Bar Mitzva-ceremonier vedVestmuren.

Vi går nu ned ad en trappe tilet lavere niveau. Her ser vi en laveredel af systemet al hvælvinger, ogmuligvis findes der lignendehvælvinger begravet endnu længerenede. Klippegrunden er her 7,5 meterunder os.

Vest for dette sted ligger densåkaldle Hall of lhe Hasmoneans.Denne hal er en del af en gruppe afoffentlige bygninger, der i det andettempels tid lå omkring Tempelbjer-get. Hallen er enestående, tordi denfuldstændigt er bygget af tilhuggedesten. I øjenhøjde er der en dekorativkant, der har løbet rundt i hele rum-mets omkreds, men som mangesteder er blevet ødelagt i årenes løb.Ovenover er der adskillige sØjler.

Når vi går tilbage til rummetmed den store hvælving, kan vi se, atbuerne i dette rum støtter sig til denhal, vi netop har forladt.Hvælvingerne må altså være byggetsenere. Lidt længere fremme til ven-stre kan vi se ydersiden af et afhjørnerne al The Hall of the Hasmo-neans. Det er bygget på sammemåde, som selve Vestmuren, og detssten er tilhuggede på samme typiskeherodianske måde.

"Den korsformede hal"Vi fortsætter til den største hal i helesystemet. Det er Ihe Cruciform Hall,der har fået navn efter sin korsform.Dets østlige arm når Vestmuren. Denvestlige del - hvor der i dag er enmodel al Vestmuren - tjente tidligeresom cisterne Ior bygningen ovenover, og der er endnu spor al detvandtætte puds på det øverste afvæggene. Den store "hal" er et godteksempel på de konstruktioner, hviseneste formål var at danne funda-menter for de bygninger, der vendteind mod Tempelbjerget, så de nåededen rigtige højde.

I mange tilfælde alspejler for-

men på disse fundaments-konstruk-tioner formen på de bygninger, derblev bygget oven på dem. Detgælder også den korsformede hal.Korslormen var den typiske form formamelu ke rperiodens skoler (13.-15.årh.).

For nylig opdagede vi, at TheCruciform Hal/ blev bygget i en stor,€eldre vanddam. Pudset lra dennedam blev fæstet til Vestmuren vedhjælp af en række trækiler, der blevanbragt i huller. der endnu kan ses i

muren. Selv om det endnu ikke erlykkedes os at fastslå, hvornår dam-men blev bygget, ved vi, at hallen erblevet bygget på et tidspunkt efterkorslarerperioden. Ud fra måden,som stenene er tilhugget på, serrummet ud til at være fra Ayubbider-perioden (1187-1250).

"Hoved-skiftet"Den del al Vestmuren. som kan sespå dette sted er særdeles interes-sant. Ved foden af trappen i denøstlige arm af The Cruciform Hallser vi en række af typiske herodian-ske sten. Højden al stenene liggernormalt mellem 1 ,1 og 1 ,25 meter.Under stenene løber en gade fra denherodianske periode - en gade, somvi også kender fra andre steder langsmuren. Mere end 10 meter længerenede findes klippegrunden, sommuren hviler på.

Herodes' bygmestre byggedemuren alene med sten uden mørtel.Stenene var isig selv så tunge, at

enhver bevægelse af dem, ville haveØdelagt en hvilken som helst mørtel.Derfor stabiliserede Herodes' byg-mestre murene ved Tempelbjergetmed 6t skifte (række) af særligt storeog tunge sten. Denne række kaldesThe M a ste r Co u rse ("Hoved-skiltet").Stenene r denne række var omhring3,5 meter høJe og meget lange. Enenkelt af dem når en længde på12,50 meter. Dens bredde er anslåettil 3,5-4,6 meter. Vægten af denneene sten må derfor være mindst 370tons.

Stenene i The MasterCourse er de stØrste byggesten, derendnu er fundet i lsrael. Deres vægtholdt stenene i de nederste dele afmuren på plads, så muren enddaville kunne modstå jordskælv. Hvor vistår nu, kan vi se to af disse sten fraThe Master Course; den største lig-ger til venstre lor os mod nord.

ISRAEL * MISSIONISRAELSMISSIONlsraelsmiss onens avis informe-rer om mission blandt jøder ogformidler kendskab t I messianske jøders vilkår.

Redaklør I Kai Kjær'HansenAvisen kan rekv reres gratis lra:

Den Danske lsraelsmrss onBox 35,6070 Christ ansfe drfi. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Gadebelægning ag sojler lra del andel Iempels ttd. Folaet er lagel mad syd

Ved afslutningen af oprørelår 70, blev Vestmuren nedbrudt.Sten fra den øverste del af murenblev stynet ned på gaden, der løblangs muren. Da de, der rev murenned, nåede til The Master Course,begyndte de at brække det oP medmejsler. De blev dog hurtigt trætte alarbejdet, da de så, at de ikke komnogen vegne. Derfor ser vi i dag, atden øverste del al The MasterCourse er uiævn. Da arabernebesluttede at genopbygge Vestmureni det 7.-8. århundrede, måtte detødelagte Master Course ud)ævnesmed små sten, hvorefter murenkunne genopbygges med smuktudhugne rektangulære sten. Senerejordskælv (muligvis i 749 eller 1033)lørte til en grim istandsættelse af denøverste del af muren.

The Master Course lØbetikke hele vejen rundt om Tempelbler-get. Så vidt vi i dag kan gætte os tildet, blev de store sten lagt der, hvorHerodes' ingeniører mente, at murenvar specielt sårbar for jordskælv.

"Warren's port"l\4od nord endet The Master Courseien støbt mur. Bag ved denne murfinder vi en af Tempelbjergetsomkring 40 cisterner. Denne cisterneer specielt stor: 5,0 x 28,5 meter meden højde på 70 cm. På det andettempels lid fandtes her en af de fireporte, der tørte ind på Tempelbjergetfra vestsiden. Porten er kendt somThe Warren Gate, fordi det varCharles Warren, der lastslog, atdenne cisterne må have været enpod til Tempelblerget.

Poden blev ødelagt underjordskælv, og blev bygget op igenmed en bue, der kan ses i den syna-goge, der nu ligger oven over cis-ternen. lgennem 400 år i den ara-biske periode (frem til 1099) tlenteportrummet som synagoge for byensjøder. Den blev kaldt "hulen", fordiden lignede en slags hule, der straktesig ind i Tempelbjerget. Efter atjøderne var blevet Iordrevet, blevadgangen til det gamle portrum umu-liggjod al konstruktionen al funda-menterne for de nye bygninger udmod Tempelbjerget. Selve portrum-met blev derefter udnyttet som cis-terne.

Når vi fortsætter mod nord,når vi et hjØrne med et bord og noglelamper. Her er vi stik vest for denstore sten (under Klippehelligdom-men), der både i følge traditionen ogvidenskabelige undersøgelser er ste-det for det Allerhelligste.

TunnelenMod nord følger vi nu en lang ogsnæver lunnel. På venstre hånd erder cement og jernalstivninger, der

Tunnelet) lalogtLlletel tnad syd fl venslrcskimles Veslmurens sten.

støtter væggene Ira Iundamenternetor de muslimske bygninger oven-over.

På højre hånd har vi Vest-muren. I begyndelsen ser vi de deleaf muren, der er blevet restaureret i

arabisk tid. Efterhånden som vi gårf remad, kommer vi til dele af muren,der har stået fra det andet tempelstid. Stenene er tydeligt synlige, medderes typrske herodianske tilhugning.Dette var den mest almindelige til-hugningsmetode på Herodes' tid:Hver sten fik en "ramme" ved at etstykke af kanten hele vejen rundt omstenen blev bortmejslet. Den midter-ste del al stenen blev bankel fladmed en hammer.

Hvert lag af sten blev rykkeiet par centimeter ind i forhold til lagetnedenunder. Tempelbjergets murevar altså ikke helt lodrette, men svagthældende. Det ses især tydeligt påafsland - bedst ved Tempelbjergetssydøstlige hjørne, hvor der er beva-ret et stort antal al skilter.

Når vi går gennem tunnelen,må vi huske, at tunnelen er næstenhelt vandret. Gaden, der på Herodes'tid gik langs Vestmuren, gik derimodop ad en skråning mod nord. Dedornår gaden på et tidspunkt voresniveau i tunnelen.

Pludselig har vi ikke længereVestmuren på vores højre side, men

en smukt tilhugget klippevæg. Denneklippevæg viser os udviklingen alTempelbierget på Herodes' tid. lndtilda var Tempelbjerget en relativ lillehØj, hvis højeste punkt var centrumbåde for højen og for templet. Højenvar omgivet af dybe og steile dale påalle sider undtagen mod nordvest.Herodes f ordoblede Tempelbjergetsareal ved at indlemme højen modnordvest i tempelbjergskompleksetog ved at fylde dele al daleneomkring bjerget op.

Den nordvestlige høj var be-bygget allerede længe før Herodes.l\ilen Herodes ryddede højen oghuggede klippen væk for at bringehøjen ned på niveau med Tempel-bjerget. Stenene fra udhugningen herblev brugt til bygningen af murenomkring Tempelbjerget.

Vi når nu f rem til nogle rum,hvor den herodianske gade når op tilniveauet i vor moderne tunnel. I detandet rum kan vi virkelig se skønhe-den ved Herodes' gade. Fliserne erstore og smukt tilhuggede. På højreside står to sØjler, der har stået herfra det andet tempels tid. I stil lignerde søjler, der er fundet i gravhuleromkring Jerusalem, så der er ingentvivl om deres alder. I dag er de inte-greret i fundamentet for den mame-luk-bygning, der ligger over os. I det14. århundrede var bygmestrene til-fredse med at bygge oven på rest-erne af bygninger fra det andet tem-pels tid.

Vi bør lægge mærke tilmuren på dette sted. Her har denmange tilføjelser og reparationer f ramiddelalderen, men klippevæggen erbevaret. Herodes' bygmestre glaltede klippen, elter at den var huggetfri, og udhuggede tilmed en efterlign-ing al mønstrel fra stenene i klippen.

Vores tur lører os nu gen-nem en akvædukt, der er ældre endHerodes' bygningskonstruktioner. Vipasserer Tempelbjergets nordvest-hjørne og har på højre hånd det klip-peplaleau, hvor Herodes byggedeAntonia-borgen. Vores tur ender veden stor dam, der engang udgjorde endel al befæstningsanlægget omkringAntonia-borgen, men som senere erblevet ændret llere gange. Over osligger forretningerne på Via Dolorosa.

(Adiklen er en forkortet oversæltelseal artiklen "The Western Wall Tun-nels" i ArielN 84. 1991. A,e/ udgivesaf Cultural and Scientif ic RelationsDivision, Mrnistry for Foreign Affairs.Jerusalem.Redaktionen takker lsraels Ambas-sade i Danmark for venlig tilladelse tilal gengive tekst, tegning og fotos i

TEL,)

Af professor K. A. Kitchen, LiverpoolOversættelse : K rista Ande rse n

amlede står vi, delte lalder vil"Dette udtryk sammenlatter ud-

mærket hebræernes historie efterSalomo. Efter Salomos død lagdeRehabeam i Jerusalem sig straks udmed stammerne i den nordlige del alriget. Disse samlede sig så om Jero-boam den 1. Således blev der to småkongeriger i stedet lor et.

De lo stridende miniriger,Juda isyd og lsrael inord, eksiste-rede side om side i lidt mere end 200år. indtil Samaria faldt for Assyrien i

722 t.Kr. Derpå kæmpede Judaalene for sin eksistens indtil ind i det6. århundrede f.Kr. Supermagterne i

denne epoke var Egypten. Assyrienog Babylon, og disse domineredehele den antikke nærøstlige verden.

Sjislak af Egypten (ca. 945-924f.Kr.)I Rehabeam af Judas femte rege-ringsår (ca. 926 f.Kr.), læser vi, al"ægypterkongen Sjisjak drog op imodJerusalem og tog skattene i Herrenshus og i kongens palads; alt toghan..." (1 .Kong. 14,25-26). Såledesovergik Salomos rigdomme tilEgypten. Denne Sjislak var ingen

Fagment af Fatuo Sjisjaks sejrcstele i Megiddo

anden end den frygtindgydendeShoshenq den 1., der grundlagdeEgyptens 22. dynasti.

lvrig elter at udnytte faldet afSalomos engang så magtlulde rige,benyttede han en grænseepisodesom undskyldning lor at invaderePalæstina. Hans hære gennem-strømmede landet så langt nordpåsom til Megiddo. Der elterlod Sjisjak

sig en gigantisk sejrsstøtte, huggetud af en 10 fod høj sten. Al denne erder kun et hjørne tilbage. der hel-digvis bærer hans navn.

Da han kom tilbage tilEgypten beordrede han bygningen afstrålende nye huse og udhugningenaf en stor "triumf-scene". Den skullevise ham i en traditionel stilling, nem-lig hvor han kaster den overvundne

Mesja-stelen omtaler kong Akab al lsrael

fjende lor fØdderne al guden Amun.Scenen blev dog aldrig gjort laerdig(eventuelt blev den gjort færdigt i

gips), da Shoshenq døde mindre endet år efter sin sejr. Det blev hans sønog elterfølger, Osorkon den 1., derkunne spendere meget al sin farsenorme bytte på Egyptens templer.

Akab og Jesabel (omkring 860t.Kr.)Selv om de var kuet af den egyptiskeinvasion. holdt de to små kongerigerstædigt ud under deres rivaliserendekonger. lsrael blev regeret al Akabog hans berØmte fønikiske hustru,dronning Jesabel.

Fra øst strakte Assyrienslange skygge sig nu frem mod områ-det. I forbindelse med slaget vedKarkar i 853 l.Kr. rapporterer Salma-nassar den 3. al Assyrien, hvordanhan blev konfronteret med nogle usleregenter (blandt andre kong Akab aflsrael) og egyptiske hjælpetropper.Denne specielle alliance er bevidnetaf det gamle lund i ruinerne af kongAkabs palads i Samaria al en deko-reret vase fra Osorkon den 2. afEgypten.

Faren fra assyrerne blevafværget, men Akab mistede sit liv i

kamp mod sine nordlige naboer, de

aramæiske konger i Damaskus.Hans eftermæle i 1. Kongebog 22,39naevner "alle de byer. han belæs-tede" - hvilket vi har et eksempel påi ruinerne i Megiddo. D6r genop-byggede han de massive mure ogudvidede slaldene til sine krigsheste." Elfenbenshuset, han lod opføre" varformentliq en pavillon, hvor væggeog møbler var dekoreret med ud-skåret eltenben, forgyldt og bemalet.Netop sådanne elfenbensudskæring-er, som sandsynligvis stammer f raAkabs og Jeroboam den 2.'s tid, blevafdækket i de ødelagte ruiner af Sa-maria.

Jesabel fik også et grimt en-deligt. Hendes lig blev kastet for hun-dene som en opfyldelse a{ et profet-ord (.1.Kong. 21,23 og 2.Kong. 9,34-37). En forbandelse af den slags erkendt lra andre lande end lsrael. I enhittitisk hieroglyf-inskription f raKarkemisj forbander fodatteren en-hver. der vover at ødelægge hans in-skription, med denne hjertelige for-bandelse: "lvlå hundene {ra Nikara-was æde ham".

Akabs sønners skæbne blevat miste dele af deres fars vide be-siddelser. Mesja, der var konge afl\4oab i Transjordanien, gjorde medheld oprør mod det israelitiske over-herredømme. Dette bekræftes påden såkaldte "Mesja-stele" eller "Mo-abit-sten", et sejrsmonument, somMesja selv påbød opstillet. "Jeg erMesja, søn af Kemosj(shalah), kongeat Moab ... Jeg lavede dette hellig-sted lor (guden) Kemosj, fordi hangav mig sejr over alle mine fjender;... kongen af lsrael, Kemosj drevham ud foran mig".Fra Jehu lil Jero-boam den 2. (ca.841-750 f .Kr.\Endnu et statskup skaffede Jehu ls-

Delte segltilhøfte Shema, det gjordeljenesteunder kong Jeroboam

t-

raels trone. Selv om Jehu var en"motorbølle" (2.Kong. 9,20), måttehan opgive over for Salmanassar den3.'s stridsvogne, der forlangie skat afalle og enhver. Ogsa Jehu måttenøjes med at knurre i det stille og be-tale kontant. hvilket man ser hamgøre på Salmanassar den 3.'s "sorteobelisk" (findes nu i Britisk Museum).

Andre lortrædeligheder komfra mere hjemlige kanter. Hazael,konge af Damaskus, tyranniseredelsrael (2.Kong. 10,32-33 + 12,'17-18+ 13,3). Hans højhed Hazael havdesin egen personlige elfenbensdekore-rede seng, der dog for længst er ble-vet stjålet af det grådige Assyrien. Enfragment med teksten "tilhører vorkonge Hazael" eksisterer stadig.

Få årtier senere regeredeJeroboam som lsraels sidste storekonge. Hans magt overgik endogDamaskus's for en tid. Men tidensarrogante velstand, der var opnåetpå bekostning af de fattige, fik mændsom den vrede profet Amos til at taleimod dem, der "ligger på elfenbensle-jei', og profetere, al deres elfenbens-huse vil blive ødelagt til stral (Amos3,15 + 6,4).

Fra denne periode har vi detfine segl, der har tilhørt Shema, en af

Jeroboams ministrer , og også de sa-maritanske ostraca, beskrevne pot-teskår, der har fungeret som palads-fortegnelser over indtægter lra lor-skellige ejendomme.

lsraels sidste dage (ca.750-722f.Kr)Kort tid senere begyndte lsraels en-delige forfald. Tiglat-Pileser den 3. alAssyrien (ca. 745-727 l.Kr.) plynd-rede de nordlige dele af landet(2.Kong. 15,29). Et tykt lag aske ogmurbrokker på Hazor lortæller omdet assyriske angrebs voldsomhed.

Senere standsede Hosea aflsrael i sin dumhed betalingen af skattil Assyrien. idel han stolede på mi-litær hjælp fra "kong So af Egypten"(formentlig Osorkon den 4.) - enhjælp, der aldrig kom. Det fik Salma-nassar den 5. til al belejre Samarra.som falder for hans efterfølger Sar-gon den 2. i 722I.Kr. lsraelitterneføres ifangenskab, og Nordriget ergået til grunde. Mod syd står JudaRige nu alene tilbage.

1.Angående segl fra kongetiden, seartiklen om skriveren Baruks segl iTEL 1991 nr. 3.

Al><E-,I_.,SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

'"-t;.,*;*;;;;*...

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43,Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Navn:

Adresse:

-'rIlIIIIIIIII

(Kuponen sendes til Selskab tor Bibelsk Arkæologi)