Historien om "Jesus-båden"Af Ole Andersen

Fl'l en 9. lebruar 1986 kunne en is-| ! | raetst< avis todælle, at resterneaf en gammel båd var fundet vedkysten af Genesaret Sø. Historienvakte opsigt og blev de følgendedage genfortalt al aviser over heleverden.

"Jesus-båden" blev skibet hurtigtnavngivet af aviserne, selv om ingenpå det tidspunkt kunne sige nogetsikkert om, hvor gammelt skibet var.l\4en de eft erf Ølgende undersø gelserviste, at båden højst sandsynligt harsejlet rundt på søen, mens Jesusvirkede i området.

FundetI 1985 og 1986 var lsrael ramt af enalvorlig tørke. Vandstanden i Gene-saret Sø var laldet drastisk, og etbredt bælte af søbunden var kommettilsyne. En dag i slutningen af januar1985 kørte to medlemmer af kibbutzGinosar fast i den mudrede søbred

Nordvestkyslen al Genesarcl So, hvor "Jesus-båden" blev fundet. Billedet et fra efterårel 1992,hvor vandstanden v betydeligt højere end i februar 1986. (Foto: oa)

med deres traktor. Traktorens spin-dende hjul hvirvlede nogle mønter opaf mudderet. Og da kibbutzmedlem-merne kiggede nærmere på stedet,opdagede de omridset af en båd i

mudderet.Fundet blev anmeldt til den isra-

elske arkæologistyrelse, der efter enhurtig undersø gelse besluttede, at

båden skulle udgraves. To ting lagdeet stærkt tidspres på udgravningen.For det første steg vandstandenkraltigt, og da udgravningen begynd-te var søen kun Iå meter fra udgrav-ningsområdet. For det andet betødavisskriveriet, at utallige nysgerrigestrømmede til stedet.

Mens der blev anlagt en dæm-ning rundt om stedet, begyndtearkæologerne arbejdet. Udgravnin-gen a[ det gamle trævaerk foregikmed de bare hænder, for at det ikkeskulle tage skade. Efter kun 11 dagevar båden udgravet og kunne over-føres til den nærliggende kjbbutz GFnosar. Her gennemgår båden en om-

fattende konserveringsproces, derendnu ikke er afsluttet.

DateringEkspeder har gennemfØrt en rækkemeget detaljerede undersøgelser afbåden. Bådens skrog har væretdækket af ler og er lorbløffende vel-bevaret, hvorimod den del af båden,der har ligget over leret, er gået til.Båden er hovedsageligt lavet af ce-der- og egetræ.

Lederen al udgravningen ShelleyWachsmann daterer båden til perio-den 100 f.Kr. til 70 e.Kr. Denne date-ring stemmer både med kulstof-14analyser af bådens træ, undersøgel-ser af bygningsteknikken og med dekeramikfund, der blev gjort omkringbåden.

Avisernes tale om "Jesus-båden"var altså ikke helt ved siden al, dader virkelig er tale om en båd fra pe-rioden omkring Jesu tid. l\4en det erselvfølgelig umuligt at sætte båden i

nærmere forbindelse med Jesus el-ler nogen anden kendt historisk per-son. Arkæologerne har derfor valgtal udskifte avisernes benævnelsemed det mere nøgterne: "Genesarel-båden".

Genesaret-båden er etenestående fund, der kaster spæn-dende lys over flere steder i Ny Te-stamente.

Livet på Søonlor 20q) år siden side 2

.Hvor skal manbogyndo at gravo? sldo 3

Dellag i udgråvningenal Akabs kongeby side 5

Fra Alexander denSlore tll Påulus side 7

liuet på Søen lu 2000 åt sidenAf Ole Andersen

nl enesaret Sø spiller en stor rolle

Lll uao" i Ny Testamente og hos his-torieskriveren Josef us. Josef us fortæl-ler, at han ved 6n lejlighed samlede230 både ved N4agdala nord for Tibe-rias. Den græske lorfatter Strabo (ca.

63 f .Kr.-21 e.Kr.) nævner, al Genesa-ret Sø leverede fisk, der var megetvelegnede for saltning. Og også i delidt senere rabbinske kilder henvisesder ofle til fiskeri og sejlads på Gene-saret Sø.

Alt dette viser, at der var en livligtrafik på søen i det 1. århundredee.Kr. Det underbygges at havnean-lægqene lra den tid. I 1970 fandt un-dervands-arkæologer resterne af enhavn ud lor Kursi. Siden 1973 er derfundet yderligere 15 antikke havnean-læg langs søens kyst. Bag høje sten-moler har bådene kunnet opankre i læIor storm og bølger. Ved Kursi er mo-len ca. 150 meter lang og omkranseret 100 meter langt havnebassin, derpå det bredeste sted er 25 meter.

BådtypeI Mark. 1. 19-20 fortælles om Jakobog Johannes, der forlod deres lar og"de lejede folk" i båden lor at lølgeJesus. Båden har altså haft en besæt-ning på mindst lem personer.

Da Josefus nogle år senere skulleudruste en flåde i Magdala, menmanglede folk, lordelte han dem medfem i hver båd - tilsyneladende denmindst mulige besætning til dennebådtype.

I Magdala har man fundet et mo-saikbillede, der al udgraverne er ble-vet dateret til det 1 . århundrede e.Kr.Billedet viser en båd med to almindeli-ge årer og en bredere styreåre ba-gerst. En båd al denne type har kræ-vet fire roere og en slyrmand.

Den båd, der i 1986 blev fundetsyd lor Ginosar, er af samme størrel-se og - så vidt det kan vurderes udfra det bevarede skrog - al sammeform og konstruklion. Shelley Wachs-mann, der ledte udgravningen, kon-kluderer på denne baggrund, atGenesaret-båden, båden på Magda-la-mosaikken og de både, der er om-talt i NT og hos Josefus, er af sammetype.

-

Detalje af mosaikbillede fta 1. årh. e.Kr., fundetved Magdala. Mosaikken et nu udslillel i Kaperna'

Gcncsarel S.r idel 1. årh. e.KL

Både af denne type var 7-9 meterlange. de krævede en besætning på4-5 mand og kunne ialt bære 16-17personer. De var konstruerede meden stort dæk i bagstavnen, var åbnemidtskibs og havde muligvis et lilledæk i forstavnen. Denne konstruktiongjorde båden velegnet til liskeri medvod. Afhængig af vejret kunne fisker-ne sætte sejl eller ro.

FiskerimetoderNy Testamente omtaler forskelligefiskerimetoder. Da Jesus mødte Peterog Andreas, var de i færd med at kas-te net i søen (Mark. 1,16). Derertaleom et rundt net, som liskeren holdtover sin ene arm, hvorefter han medet ryk med den anden arm kastededet ud over vandet. Nettet kunne kas-tes fra en båd eller stående ivandet.

En vigtig og helt op til modernetider almindelig liskerimetode påGenesaret Sø var vodkastning. Vod-

det var et 150-400 meter langt netmed en hØjde på omkring 2 meter vedenderne og 5-6 meter på midten.Voddel blev arrangeret på dækket i

bagslavnen af båden (der jo netop varkonstrueret, så den passede til detteformål). I en passende alstand fraland blev nettet lagt ud parallelt medkysten. Ved hjælp al lange tove i

nettets to ender blev voddet trukketind mod land, til det dannede en luk-ket halvcirkel, der - Iorhåbentlig - varluld af f isk. Denne metode er præcistbeskrevet i Matt. 13,47-48.

Nyt lys over NTFundet al Genesaret-båden er ikkeblot i sig selv spændende, men kasterogså nyt lys over en beretning i NyTestamente, mener Shelley Wachs-mann.

I beretningen om stormen på

søen står der, at "Jesus lå i agter-stavnen og sov på en hynde" (l\4ark.

4,38). Hvorfor lå Jesus netop i agter-stavnen? Genesarelbåden var tilsy-neladende konstrueret med et stortdæk i aglerstavnen til brug ved vod-fiskeri. Styrmanden stod oven på det-te dæk, men under det har der væretgod plads og tilmed læ for storm ogbølger.

Men hvad er det lor en hynde, derer tale om? I den græske tekst er derbruqt bestemt artikel (hynden). Detantyder, at der er tale om en del alskibets udstyr. Wachsmann mener, at"hynden" var en sands€ek, der blevbrugt som ballast for at holde båden i

balance under udlægning al voddet.Når sækkene ikke blev brugt, blev deanbragt under agterstavsdækket, hvorde fint har kunnet bruges som hoved-pude.

Litteratur:Mendel Nun: The Sea of Galilee andIts Fishermen (Ein Gev 1989)Mendel Nun: Sea of Galilee. Newlydiscovered Harbours From New Tes-tament days (Ein Gev 1989)Mendel Nun: The Sea of Galilee. Wa-ter Levels, Past and Present (Ein Gev1991)Shelley Wachsmann (ed.): The Exca-vations ol an Ancient Boat in the Seaof Galilee (Atiqot XlX, Jerusalem1990)

SENNABRIS.

Hvor skul monbegynde il gruve?

Af arkæolog John Woodhead, BritishSchool ot Archaeotogy, JerusalemOve rsætte lse : Krista Ande rse n

Artiklen er en fortsættelse al JohnWoodheads gennemgang af en ar-kæologs arbeide. I tidligere artiklerhar han skrevet om, hvad bibelskarkæologi er (TEL 1991 nr. 4), hvaden tel er (TEL 1992 nr. l), og hvor-dan man finder et sted, der bør ud-graves (TEL 1992 nr. 2). I denne ar-tikel beskriver han forskellige må-der at gribe en udgravning an på.

m vad qør man. nar et område en-

LLI delig er blevet udvalgt til udgrav-ning? For at nå et vellykket resultat erder tre ting. en arkæolog må gøre sigklart. Først må han sætte nogle klaremål for, hvad han vil opnå. Dernæstmå han finde ud af, hvordan han kannå sine mål, og endelig må han præ-cist afgrænse, hvor på stedet han vilgrave for at opnå disse resultater.

Kun Iå områder kan, med mindrede er uhyre små, blive totalt udgravet.I dag lrarådes arkæologer at udgravehele områder, selv hvor dette er mu-ligt, fordi det er vigtigt at lade nogetligge til kommende generationer, sådisse kan kontrollere tidligere resul-tater. Det er derfor vigtigt at fokuserepå formålet med udgravningen.

Hvis der er tale om et ukendt om-råde, må det første mål være at bestem-me dets historie. eller med et professio-nelt udtryk: dets stratigrafi. Det næste måvære at bestemme dets størrelse og be-skaffenhed. Først derefter kan man be-gynde at se efter specielle bygninger, pe-

rioder eller problemer.

MetoderI dette århundrede har der udviklet sigto tilgange til en arkæologisk udgrav-ning. Den ene tilgang lægger vægt påat afdække bygningsrester i bred

lorstand, med speciel interesse lordet, der lindes på gulve i udgravnin-gen. lfølge denne tankegang er tinge-ne på gulvene nemlig de eneste gen-stande, der findes på deres retteplads. Den anden tilgang understre-ger behovet Ior nøjagtigt at bestemme

foretrække den fØrste metode, fordiden til sidst vil føre til. at han kan sede udgravede bygninger. Faktisk harder været en bitter strid mellem til-hængere af de to forskellige metoder.

I dag ønsker mange arkæologerimidlertid at kombinere det bedste af

ethvert lille lag i udgravningen og detsforhold til andre lag og mure. Det gØrman bedst ved at grave en massesmå, snævre grøfter.

lkke-arkæologen vil uden tvivl

de to syslemer. De åbner derfor storeudgravningsområder, men udgraverdem, som om det var snævre grøftet,med nøje undersøgelser af hvert lag.Man laver stadig udgravningsgrøfter,

lndbyggerc fra Lakisjføres ifangenskab, efter at byen blev erobrct af assyrcrne i 701 LK. Fra etrcliel i assyrctuongen Sankeribs palacls i Nineve.

il

men sørger for, at de er brede nok til,at man også kan undersøge arkilek-turen.

Hvor begynder man?Hvor man skal grave afhænger ude-lukkende af, hvor man mener alkunne opnå det bedste resultat. Daudgravning er en meget langsom ogdyr proces, må bogstavelig talt hvermeter overvejes nøje. For at fastlæg-ge et områdes historie, er det bedst atfinde et sted med mest mulig jord, også lægge et snil der. Et snit er som attage et stykke al en lagkage - detgiver mulighed lor at se de forskelligelag, uden at man ødelægger hele ka-gen.

For at lastslå områdets udstræk-ning eller finde specielt interessanteområder, må man foretage et nøjestudie af enhver lille ujævnhed i jord-overfladen. Somme tider vil porte,bygninger og mure stikke op af jor-den, men som regel er der kun smålorhØjninger tilbage på overf laden,hvor der har været mure, og lavefordybninger, hvor der har været åbnepladser.

I dag er der mulighed for at brugelorskellige moderne videnskabeligeinstrumenler, som for eksempel jord-gennembrydende radar. De lungerermere eller mindre som røntgenstråler

og er megel anvendelige, men somregel er de dyrere at leje, end de fles-te arkæologer har råd til.

LakislLad os tage den moderne udgravningaf Lakisj, sydvest lor Jerusalem, somet eksempel.l Stedet blev oprindeligtudgravet midt i 3o'erne. Målet lor dennye udgravning var derfor først ogf remmest at kontrollere resultaternefra 30'ernes udgravning, især hvadangår tellens historie.

Dernæst ønskede man at få svarpa spørgsmå|, der ikke var blevetbesvaret af de tidligere udgravninger.Centralt blandt disse var spørgsmåletom, hvilke byer der var blevet ødelagtal assyrerne og hvilke af babyloni-erne. Man ønskede også at danne siget billede af assyrernes erobring afbyen i 701 LKr.

Det var disse må|, der bestemtefremgangsmåden. For at fastlæggehistorien lagde udgraverne et snit: lorat kunne skelne mellem byer ødelagtal henholdsvis assyrerne og babylo-nerne udgravede man portområdet,og for at kunne rekonstruere assyrer-nes erobring af byen udgravede manden assyriske belejringsrampe, der låop mod byens mur.

Til forskel fra de fleste snit, derkun er 2-5 meter bredde, var udgrav-

ningssnittet i Lakisj 10 meter bredt. I

dette snit blev ethvert lag nøje fast-lagt, og der blev ikke fjernet bygnings-resler, fØr man havde afdækket allede bygningsdele, der hØde til denpågældende periode.

Omkring porten udgravede manet stort område, men under strengkontrol, så ethvert lille lag blev opda-get og markeret. Samtidig forsøgteman at holde en nøje balance mellemdet at aldække bygningsrester og alli-gevel efterlade mest muligt til kom-mende generationer.

Den bedste måde at lå kendskabtil den assyriske belejring på, var enkombination al de to metoder. Derblev udgravet en række kvadratiskeområder på 5 gange 5 meter tværs opover tellen, dækkende belejringsram-pen, bymurene og en del al byen in-denfor. Efter at man havde undersøgtdisse kvadrater, åbnede man et størreudgravningsområde d6r, hvor kam-pen har været hårdest, nemlig hvorbelejringsrampen mødte bymuren.

I næste artikel når vi til det tids-punkt, hvor vi -langtomlænge- kanstikke spaden i jorden.

1 Udgravningen af Lakisj er beskrevetien aftikel iTEL 1990 nr. 1 side 3 - 4.

Bodil Thoene ;"iZion krønikenZions porte432 sider - 250,- kr.Zions datter31 2 sider - 19O,- kr.Letlæste, spændcndc romancr. ful-de af historisk information fra ver-dens brændpunkt. Jerusalem i1947. 3. bind. under forberedelse.

Lohses ForlagKorskærvej 25,7000 Fredcricia

Israel - Fo

I'ilgrimsJandbrugsrrtiscRL'isc 02(l: 25/l .l/lReiscl.: It. os H. Nikol iscn

NJ stor klassisk rundrc:iscRcisc0ll:lli/l 2lll-lRciscl.: H. 08 J kob Zcurhcn

Påske-rundreiseRcise 02.1: ,1/:1 ll/.1Rciscl.: A. V.rlcn-Scndsrnd

UngdomsrciscRcjsc (ll2: .l/.1 IIARcisel.: IInnnc or H fly Højglird

!TaTII!iI!iaIIII!I!IIIII

ur\oNNo

cclrJ(t"tul(r

lndholdsrige

H. D. Leuner:et strejf gennem

JøDERNES HISTORIE70 - 1944

84 sider, 55 kr.

Kildevongen 8,8382 Hinnerup

a6 9A 79 t2kristent grundlag

Deltag iudgtauningenal Alrahs lronUehyfi'l et er en tidlig, lun morgen. Du| | | sidder på hug under solseiletog lierner forsigtigt iorden omkringen lerkrukke, der var i brug, den-gang kong Akab og dronning Jesa-bel boede i paladset få meter oppead høien. I mere end 2800 år hardenne krukket ligget gemt i iorden -indtil du fandt den!

Mens den gamle krukke lang-somt kommer lrem i lyset, iublervoluntørerne lidt længere henne adhøien. Den store stenkonstruktion,de har været ved at grave fri de sid-ste par dage, viser sig nu al væreden gamle byport.

Vel, dette er lri fantasil lngen kan forudsige, hvad udgravningerne på TelJizreel til sommer vil bringe frem i da-gens lys. Og så alligevel: I år blev derfaktisk lundet meget keramik lra denperiode, hvor Akab og Jesabel levedei byen. (Der blev også lundet mangeandre ting som f.eks. perler, vægte,en benkam og 1 .500 år gamle mønter.) Og i de allersidste dage al ud-gravningen i sommers stødte man påen konstruktion, som meget vel kanvise sig at være den gamle byport...

Tel Jizreel byder altså på alle mu-ligheder lor en særdeles spændendeog anderledes sommerferie!

Hvem kan deltage?Alle med et almindeligt sundt helbredkan deltage i udgravningen. Der erikke nogen aldersgraense opad, menman skal være fyldt 18 år.

Den følgende oversigt giver et indtrykaf en almindelig arbejdsdag på tellen:

4.005.008.30-9.0013.0013.30

Vækning, kaffe/the, brØdArbejdeMorgenmadArbejdet afsluttesMiddagsmad

Eftermiddagen er lri

17.00 Kaffe/the17.30 Dagens potteskår vaskes19.00 Aftensmad20.00 Evt. aftensaktiviteter

Arbejdet er overkommeligt for allemed et almindeligt godt helbred. Detforventes, at man yder, hvad mankan, men heller ikke mere.

Praktiske oplysningerTidspunkt: 21 . juni - 30. luli 1 993 (manskal binde sig for mindst to uger).Pris: Den almindelige pris er i 1993$180 pr. uge (deltagelse og luld for-plejning man.Jre.). Som noget nyt harSBA i år forhandlet sig lrem til følgen-de specialpris:2 uger: 155 $ pr. uge3 uger: .145

$ pr. uge4 uger: 135 $ pr. uge5 uger: 125 $ pr. uge6 uger: .l 15 $ pr. uge("Gamle" Jizreel-voluntører kan over-løre tidligere uger til rabatordningen.)

Flybilletter: Gennem et samarbejdemed FELIX REJSEB kan SBA tilbydeto typer billetter:A. Grupperejse med EL AL, udrejseden 26.6. (nat) og hjemrejse efter øn-ske (senest 25.7.). pris: 3. 1 15.- kr.B. Ungdomsbilletter med EL AL, ud-rejse den 26.6. (nat), hjemrejse efter

ønske, f.eks. 1.8. eller senere, pris:3.650,- kr.

Årets oplevelseAt deltage i en arkæologisk udgrav-ning er en enestående mulighed for

-at leve sig ind ide bibelskeberetninger-at deltage i et spændende ar-bejdsfællesskab med folk framange lande-at opleve lsrael på en nymåde.

Tilmeld dig eller skriv elter nærmereoplysninger hos SBA, Grævlingestien17,2880 Bagsværd, tlf.:44 98 05 60.

oa

Udgravningerne på Tel Jizreel som-meren 1992 er beskrevet i TEL 1992nr. 3. Udgravningsrappoften for deførste to års udgravninger "Excava-tions at Tel Jezreel 1990-1991" (sær-tryk af Tel Aviv 18 [1991]og nr. 19

[1992], ialt 93 side) kan købes gen-nem SBA for 65.- kr.

Tysk voluntd hat fundel en )ernalderkukke (dvs. en krukke ha GT-kongetiden), sommeren 1992.(l-ob: lm)

Fra Alexandor denSf,oroltl ?auluøMed denne artikel om den histo-riske baggrund lor Ny Testamentealslutter professor Kitchen sin gen-nemgang af den bibelske historie i

lyset af historiske kilder og arkæo-logiske fund. Gennemgangen be-gyndte iTEL 1990 nr.2 og slutternu med den 9. artikel. SBA er pro-tessor Kitchen taknemmelig for, athan med så stor beredvillighed oginteresse lor sagen stillede artikler-ne til rådighed for TEL.

Af professor K. A. Kitchen, LiverpoolOversættelse: Krista Andersen

gså dette skal forgå" - således ly-der et visdomsord, der er indgra-

veret på en ring tilhørende en østligfyrste i en gammel historie. Og såle-des forgik da også det mægtige per-siske rige, da den utrolig ambitiØseunge Alexander f ra l\ilakedonien medsine modige græske soldater gik til

angreb,Lilleasien, Syrien, Ægypten, Me-

sopotamien og Persien selv, alt faldtfor Alexander, der marcherede lremlige til lndiens grænse. Den gamle an-tikke verden syntes nu at vaere sam-let, og Alexanders mål var at foreneden til en stor græsk civilisation.

Mellem testamenterneMen ved Alexanders død 323 f.Krlaldt hans uregerlige rige sammen.Ptolemæus tog magten over Ægyptenog Palæstina, inklusiv det jødiskesamfund. Syrien og Babylonien komunder Seleucus, og andre generalerovertog Lilleasien og Grækenland.

Palæstina blev et stridens æble: I

.198 f.Kr. mistede Ptolemæus V det til

den vældige Antiokus lll af Syrien, derblev den nye hersker over jøderne.Både Ægypten og Syrien var hellenis-tiske monarkier efter Alexanders ide-al. Alt var græsk: det officielle sprog,den officielle kunstart, arkitekturen, re-geringslormen osv.

Den hellenistiske kulturs indflydel-se blev hurtigt årsag til en splittelse i

det jødiske samlund, mellem på denene side modernisterne, der ønskedeat tilpasse deres gamle tro til den hel-lenistiske levevis, og på den andenside traditionalisterne, der holdt sig

E

strengt til loven og afviste hellenismenmed foragt.

Eksplosionen kom, da Antiokus lVEpifanes forsØgte at tvinge hellenis-men ned over jøderne, bl.a. ved he-densk tilbedelse i Jerusalems tempel.I 167 f.Kr. gjorde den gamle præstMattatias og hans sønner fra lvlodiinoprør. Begyndende med en "partisan-krig" lykkedes det disse makkabæerepå mindre end 30 år at etablere en u-

afhængig jødisk stat, det hasmonæ-iske eller makkabæiske rige (if. 1. og2. Makkabæerbog og Josefus's vær-ker).

De stærkeste al makkabæerfyr-sterne var Johannes Hyrkanos (135-

105 f .Kr.) og Alexander Jannæus(104-78 f . Kr.). De slod over lor stærke

Rom. Også Cleopatras Ægypten komunder Rom (30 LKr.), og selv de na-batæiske konger blev lydkonger un-der Rom.

Oqså i kulturen skete der nye ting.I det 3. århundrede f.Kr. skrev Ma-netho sin Ægyptenshistorie på græsk,og Berossus det tilsvarende for Baby-lonien. Det jØdiske samfund i Alexan-dria lavede en græsk oversættelse alde hellige hebraiske skrifter, som fiknavnet Septuaginta. Det betyder 70og hentyder til legenden om, at dervar 70 oversættere. der arbejdede på

det i 70 dage. I Makkabæernes rigedannedes saddukæernes og fari-sæernes partier. lkke alle jøder kunnedog finde sig til rette i nogen al dissepartier. For eksempel dannede tin

fjender: Mod nord det døende seleu-kidiske rige, hvis sammenbrud var enhj€elp på vejen f rem mod uathængig-hed. Mod sydøst var fjenden det na-batæiske rige, der fra det rosenrødePetra beherskede Transjordanien ogdet nordvestlige Arabien. De nabatæ-iske herskere Aretas lll og Malichus I

stødte sammen med de jødiske kon-ger.

Men langt mod vest, på den an-den side Middelhavet, overskyggedeRoms voksende magt snart alt dette.Romerne underlagde sig hele områ-det. Under dem fik en vis Antipaterstor indllydelse i det tidligere makka-bæiske område, og fra 37-4 l.Kr. blevhans søn Herodes lydkonge under

gruppe, der lignede essenerne, dereseget samlund ved det Døde Hav, hvorde levede efter deres egne regler. Daoprøret mod Rom i år 70 nåede sitkritiske punkt, gemte denne gruppesine skrifter i klippehuler, hvor de lørstblev fundet lra 1947 og lremefter - ognu er kendt som Dødehavsrullerne.

De er 1000 år ældre end den indtilda ældste, kendte, komplette hebrai-ske bibel fra år 900. At der blandt Dø-dehavsrullerne er tekster, der nøjestemmer med den traditionelle tekst,viser, hvor omhyggelige og troværdige de gamle skrivere har været i de-res alskrivninger af de hellige skrifter.Andre af rullerne giver os den hebrai-ske tekstbaggrund for mindre forskel-

Synagpgen på Massada et en al de ældsle synagoEer, det er fundet i lstael. Gravet ned i gulvet fandlman hei deie af lorske ige stuilttulbt, b\.a. med teksten al 5. Moi 33-U og Ez. 37. (Folo: oa)

Luftloto af Hercdion-fæstningen, som Hercdesden Storc opkaldle eftet sig selv. (Foto: HatryHøjgård)

le i den græske oversatte tekst. Atterandre ikke-bibelske tekster viser despecielle synspunkter, denne sekthavde, og illustrerer de lorventninger(bl.a. til en eller llere Messias'er), derfandtes blandt jøder itiden op til detNy Testamente.

Ny Testamentes tidHerodes den Store havde efter bed-ste evne søgt at regere Palæstina i treforskellige roller: Som Roms loyaleven, som den traditionelle jødedomsbeskytter og til sin egen ære.

Hans bygningsværker kombinererpå bemærkelsesværdig måde alle tremå|. På kysten byggede han en stor-slået og monumental havneby, somhan kaldte Kæsarea efter sin herreCæsar. Det antikke Samaria, der davar en græsk by, ombyggede og ud-viklede han på lantastisk vis og byg-gede bl.a. et tempel lor Augustus.Han kaldte byen Sebaste, der er detgræske navn for Augustus. I Jerusa-lem genopbyggede han templet torjøderne under hensyntagen både tilde religiøse krav angående oplørelse,torm og udsmykning og til hans egetønske om noget majestætiskstorslået. Til lorevigelsen af sit egetnavn efterlod han ikke kun disse byg-ninger, men også den dystre borgHerodion, som han opkaldte efter sigselv. Selv til byer i det fjerne udlandgav han bekostelige gaver.

Kejseren delte Palæstina mellemHerodes' sønner. Men hurtigt blevområdets vigtigste regent den romer-ske prokurator, der residerede i Kæ-sarea i Herodes's gamle palads ChvorPaulus senere skulle stå frem for Fe-lix jf. Ap.G. 23,35 og24\.1 Kæsareas

ruiner har man fundet et monumentfra netop den prokurator, som vas-kede sine hænder oq dømte JesusKristus til korslæstelse: En stenblok,der bærer indskrilten Pontius Pilatus.

Adskillige lund i Jerusalem ogPalæstina giver os baggrundsvidenom Jesu tid. Evangelierne relerererofte til Jesu besøg og undervisning i

synagogerne, (l.eks. lMatt. 4,23i 9,35:12,9 og 13,54 ). Endnu er der ikke ud-gravet mange synagoger fra Jesu tid,men enkelte er der dog. Der er lands-by-synagogen i Gamla nordøst forGenesaret Sø1 og de små synagoger,der er indbygget i Herodes s fæst-ninger på Massada og Herodion.

I Jerusalem har man udgravet tohuse fra det 1. århundrede ("TheBurned House" og "The Palatiel Man-sion"). De smukke fund i disse huse(l.eks. mosaikker, freskomalerier påvæggene. fine keramikting osv.) viser.ihvilken luksus de rige levede. Ogsamtidig afslører de noget al byensomtumlede historie: "Det brændteHus" blev nedbrændt, da Jerusalemfaldt under romernes angreb i år 70.Et sten-lod med navnet Bar-Kathroshar sandsynligvis Iorbindelse med enypperstepræstelig familie fra den lid,som måske har ejet huset.

Efter Kristi død og opstandelsebragte hans disciple den nye tro vidtomkring. Fra Syrien til Lilleasien, vide-re til Grækenland og endelig til selveRom. Apostlenes Gerninger og Pau-lus' breve beskriver levende denneudvikling. I Elesus kan besøgendestadig se det teater (med plads til24.000 mennesker), hvor Paulus blev

angrebet af en skare, der var bangefor Artemis-kultens anseelse (og fortabt fortjeneste), hvis den nye troskulle lå overtaget (Ap.G. 1 9,23 ff).

Hjemme i Jerusalem var templetlukket område lor hedninger. Paulustaler i ovedørt betydning om "det gær-de, der skiller'' mellem jøder og hed-ninger, og som Jesus har nedbrudt(Et.2,14\. Ved en bestemt lellighedblev Paulus beskyldt for helt bog-staveligt at have lørt hedninger ind i

templet i Jerusalem (Ap.G. 21 ,27). Enlevende illustration til dette gives al tosten med ens indskrifter (den ene erkun et brudstykke). der er fundet i

Jerusalem. Stenene har siddet på enlille mur i det ydre gård i templet ogadvarer på græsk om, at hedninger,der går længere ind i tempelkomplek-set, vil blive dØmt til dØden.

KonklusionI denne serie har vi - i al korthed -fulgt den bibelske historie helt fra deældste beretninger fra det antikkeøsten og ned gennem tiderne. Vi harpasseret mange farverige civilisatio-ner og er nu nået lrem til den travlegræsk-romerske periode, der er voregen tids udspring. Ind idisse skiften-de epoker passer de bibelske doku-menter og beretninger som billedet i

rammen - eller som juvelen i densindlatning. Og både rammen og bille-del er af overordentlig stor interesse,hvis vi tager os tid til at lordybe os i deverdener, de repræsenterer.

1 Se aftiklen i TEL 1992 nL 3.

nr. 4nr. 1

nr. 2nr.3

Navn:

TEL til salg!I forbandelse med atslutningen af prolessor Kitchens artikelserie udbyder SBA gamle numre afTEL til salg. Der er således nu mulighed for at lå alle Kitchens I artikler - og dermed få en korl oggod gennemgang af hele den bibelske historie belyst af arkæologiske fund. Der er tale om reslop-lag, og nogle af numrene er der kun få eksemplarer tilbage af. Prisen er 15 kr pr. nummer (+ por-

10). Udfyld og indsend blanketten til:Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2BB0 Bagsværd,

så vil de ønskede numre blive tilsendl sammen med et qjrokorl.

t------Jeg vil gerne bestille de følgende numre af TEL (sæt kryds):

TEL 1990 nr. 2_ TEL 1991 nr. 1

TEL 1991 nr. 2TEL 1991 nr. 3

TEL 1991TEL 1992TEL 1992TEL 1992

Adresse:

Ny formundrJ en (meoel) oomærksomme læserLll at ru iir have bemærket, at dervar en viqtiq ændrinq i sidste nummeraf bladet. I kolofonen på bagsiden varder flyttet rundt på navnene under sel-skabets bestyrelse. Jens Bruun Ko-foed, der siden maj 1991 har væretmedlem af SBA'S bestyrelse, blevnemlig på et bestyrelsesmøde i som-mers valgt til ny formand lor selska-bet.

Jens Bruun Koloed bor med sinlamilie i Karlslunde. Han er cand. teol.og arbejder som BØrne- og Ungdoms-sekretær i Evangelisk Luthersk lvlis-sionsforening. Desuden passer han etdeltidsjob som timelærer i GammelTestamente ved Dansk Bibel-lnstitut i

København.Jens Bruun Koloed efterfølger Ole

Andersen, der dog forbliver i bestyrel-sen som menigt medlem.

ISRAELSMISSIONlsraelsmisslonens avis iniormerer om

mission bLandt jøder og formidler kendskab li messianske jøders vilkår.

Fledaktor Kaj Kjær Hansen.Avisen kan rekvireres gratis ira:

Den Danske lsraelsmissionBox 35,

6070 Chrisliansleldrtl.74 56 22 33.Giro 3 05 45 OO

-.zF-T S;RADIO OG TV

Nørresundby. Tlf . 98 17 31 67.

,1". j"g ,it g"rr" ,ir. "t"n -øø- "t

*ø*tø t* aiø.rc*-irtåtAl - - lJeg har indbetalt kr. 100,- for 1993 til: Giro 7 63 96 43,Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Nevn:

Adresse:

Jens BtLrun Koloed q ny fomand fot SBA

(Kuponen sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)