tæt på #1 2015

20
#1 2015 Danske elever løb for Afrika 6 Kvinder lærer at tjene penge 8 Hele Danmark samler ind 3 Sådan forebygger vi ebola 12

Upload: bornefonden

Post on 07-Apr-2016

222 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

BØRNEfondens magasin til sponsorer.

TRANSCRIPT

Page 1: Tæt på #1 2015

#1 2015

Danske eleverløb for Afrika

6

Kvinder lærerat tjene penge

8

Hele Danmark samler ind

3

Sådan forebyggervi ebola

12

Page 2: Tæt på #1 2015

Q&A: CEO

Hvad er på dagsordenen? Derfor er Danmarks Indsamling vigtig

Bolette Christensen, CEO i BØRNE-fonden, svarer på spørgsmål om Danmarks Indsamling, der foregår 31. januar.

Hvorfor er BØRNEfonden med i Dan-marks Indsamling?Vi er Danmarks største private ud-viklingsorganisation. Ved at deltage sammen med andre organisationer skaffer vi midler til store selvstændige projekter, som supplerer vores hoved-fokus, der er sponsorbørnene og de lokale samfund.

Har indsamlingen nogen effekt?Siden Danmarks Indsamling startede i 2007, er der samlet over 600 millioner kroner ind, og organisationerne har tilsammen hjulpet over 7 millioner mennesker. Det beviser, at jo flere vi står sammen, jo større forskel kan vi gøre.

Hvorfor samler vi ikke ind til danskerne?Danmarks Indsamling har siden den første indsamling i 2007 været målret-tet de fattigste udviklingslande – helt konkret for at hjælpe nogle af ver-dens mest udsatte mennesker ud af fattigdom og fremme FN’s 2015-mål. Alt for mange mennesker i særligt de

ekstremt fattige lande i Sydøstasien og Afrika syd for Sahara lever under forhold, som vi danskere svært kan forestille os.

Årets tema er kampen mod uretfær-dighed – er der ikke også masser af uretfærdighed i Danmark?Uretfærdighed er en følelse, vi alle kender. Men når uretfærdighed ram-mer mennesker og lokalsamfund i udviklingslandene, har det ekstra store konsekvenser og kan i yderste tilfælde efterlade både børn og voksne chanceløse overfor at skabe en værdig tilværelse og en fremtid.

Hvorfor bruger I ikke indsamlingen til at bekæmpe ebola i Vestafrika? Der er bestemt også brug for hjælp i kampen mod ebola i Vestafrika, og her kan man også fortsat støtte forebyg-gelse via BØRNEfondens hjemmeside. Men Danmarks Indsamling har altid haft til formål at fokusere på den lang-sigtede udvikling frem for nødhjælp. Indsamlingen støtter det lange, seje træk, som skal forebygge fremtidige kriser og katastrofer. Derfor håber jeg, at danskerne får en fin tv-aften, som giver et godt resultat. •

Udgives af: BØRNEfondenISSN 0909-9042Oplag: 47.500

Fondenes Hus · Otto Mønsteds Gade 5 · 1571 København V www.bornefonden.dk

70 22 12 11 (tlf)

Redaktion:Gerhard Dall (ansv), Guri Kærulf Frandsen (red), Andreas Nilaus Larsen, Ane Kolby Kristansen, Rasmus Holm Thomsen, Troels Kaltoft, Mathias Valsgaard, Lena Geert-Jørgensen.

Layout:René Vingaard

Forsidefoto: Jacob Stærk

BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Sammen hjælper vi flere end 63.000 børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattige lande.

Skriv til os:[email protected]

2 tæt på

Foto: Tine Harden

Indhold

3 Danmarks Indsamling

6 Børnene løb for Afrika

8 Her er det kvinderne, der tjener pengene

10 BØRNEfonden i tal

12 Sådan forebygger vi ebola

14 Toiletter på skoleskemaet

16 Barnfonden giver lektier for i Mali

17 Nyt fra verden

18 Kort fortalt

FOKUS

Page 3: Tæt på #1 2015

Danmarks Indsamling mod uretfærdighedLørdag aften indsamler BØRNEfonden og 11 andre udviklingsorganisationer sammen med DR igen penge til fordel for verdens fattigste. I år er temaet uret-færdighed.

Uretfærdighed er et diffust begreb. Det er lidt uretfærdigt, når bussen kører fra én. Det er uretfærdigt at miste sit job. Det er uretfærdigt, hvis man mister nogen for tidligt. Men i nogle af verdens fattigste lande er uretfærdigheden så udtalt, at det påvirker både starten på livet, barndommen og det voksne liv.

Fødselsattesten er meget vigtigAlle børn har ret til en fødselsattest. Derfor går BØRNEfon-dens del af Danmarks Indsamling i år til at sikre børn i Togo en fødselsattest.

I Afrika bliver mange børn ofre for prostitution, trafficking og slavearbejde. Da de ikke har en fødselsattest, kan de ikke få hjælp, hvis de bliver udnyttet, misbrugt eller tvangsgift. Hvis barnet bliver separeret fra sine forældre f.eks. ved naturkatastrofer eller konflikter, er det stort set umuligt at genforene barnet med familien uden papir på barnets iden-titet. I hverdagen gør manglen på fødselsattest, at barnet ikke kan bevise sin alder, få en uddannelse, gå til læge eller få et pas.

Ifølge FN er der årligt omkring 50 millioner børn, der ikke får en fødselsattest.

Med projektet vil vi skabe lettere adgang til fødselsatte-ster ved at styrke det eksisterende registreringssystem.

Afhængig af det indsamlede beløb regner vi med, at op mod 150.000 børn kan få en fødselsattest. •

DANMARKS INDSAMLING

Danmarks Indsamling 2015 er en fælles indsamling til fordel for udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe landene ud af fattigdom og hjælpe de mest udsatte mennesker til en fremtid.

Giv børn en fødselsattest

DANMARKS INDSAMLING

3

TEK

ST: G

uri K

æru

lf F

rand

sen

FOTO

: BØ

RN

Efon

den

BØRNEfonden

På lørdag d. 31. januar kl. 19.00 på DR1.

Foto: Foto: Lars E. Andreasen

FØDSELSATTESTEN. Har en afgørende betydning for Togo-børne-nes fremtid. Målet er at skaffe 140.000 børn en fødselsattest.

Page 4: Tæt på #1 2015

BØRNEfondens projekter

DANMARKS INDSAMLING

4 tæt på

Sådan har pengene gjort gavnSiden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 600 millioner kroner, der har hjulpet mere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse og fremtid.

TEK

ST: G

uri K

æru

lf F

rand

sen

FOTO

: BØ

RN

Efon

den

Tidligere indsamlinger2007: HIV-AIDS: 55,1 mio. kroner 2008: Børnedødelighed: 65,1 mio. kroner 2009: Fattige familier: 80,4 mio. kroner 2010: Afrikas kvinder (og jordskælvet i Haiti): 132 mio. kroner 2011: Afrikas unge: 85,7 mio. kroner 2012: Børn på flugt: 88,4 mio. kroner 2013: Det nytter: 76 mio. kroner 2014: Når mor mangler: 87 mio. kroner

BØRNEfonden har igennem alle årene deltaget i Danmarks Ind-samling. Her kan du læse om de seneste projekter, BØRNEfonden har udført takket være bidrag fra

den store fælles indsamling.

Page 5: Tæt på #1 2015

BØRNEfonden 5

2010 Benin – Støtte til kvindelige entreprenører Projektets formål var at forbedre kvinders indtjeningsmuligheder i Benin og på den måde hjælpe dem til at skabe bedre livsvilkår for sig selv og deres familier. Projektet har uddannet kvinder i landbrugsproduktion og etablering af deres egen mikrovirksomhed. For at nå målet er de blevet uddannet i kvalitetssikring af afgrøder og i at finde afsætning for deres produkter på markedet. Størsteparten af kvinderne har med projektet forbedret deres indtjening fra deres forarbejdningsaktiviteter.

2011 Togo – Forebyggelse af vold i skolerProjektets formål er at bekæmpe vold i uddannelsessektoren. Projektet har via ung-til-ung formidling givet unge togolesere redskaber til at oplyse an-dre unge om, hvordan man beskytter sig mod vold. Lærere er blevet uddannet i positive læringsmetoder, og projektet har i samarbejde med uddannelsessystemet udviklet en lærermanual. Tilsammen har dette arbejde ført mærkbare resultater med sig i forhold til at mindske vold i skolerne og sikre trygge læringsrammer for børnene.

2012 Mali – Håb om en bedre fremtidProjektets formål er at hjælpe unge i Mali med at deltage aktivt i udviklingen af deres lokalområde og forbedre deres chance for at få et job. Vi har trænet undervisere og unge i form af såkaldte ung-til-ung formidlere, der for-ventes at nå ud til ca. 6500 unge med budskaber om at blive aktive medborgere, der kender til såvel deres rettigheder som forpligtelser. Projektet skal også træne 2000 unge i relevante tekniske færdigheder og basal forretningsforståelse, hvilket skal gøre dem i stand til at opnå beskæftigelse, primært som selvstændige erhvervsdrivende.

2013 Burkina Faso – En god start på livetProjektets mål er at skabe en god start på livet for små børn. BØRNEfondens Danmarks Indsamlings projekt 2013 er lige nu i gang med at træne 8.500 forældre og gravide, 72 lærere og kantinemedarbejdere, 140 sundheds- og ernæ-ringsrådgivere i tre provinser i Burkina Faso. De bliver blandt andet undervist i, hvordan børn i alderen 0-6 år stimuleres bedst muligt, f.eks. ved at lære gennem leg, og kom-bineret med sund kost styrkes børns indlæring, fra de er helt små. Der bliver etableret adgang til sund mad og ernæring som en del af børnehavetilbuddet i 34 børnehaver. Det kommer til at hjælpe over 20.000 børn til en bedre fysisk, intellektuel og psykosocial ud-vikling. Det giver dem bedre selvværd, og de bliver betydeligt mere parate til at begynde i skole.

2014 Benin: Når mor manglerHvert år fødes omkring 50 millioner børn i verden uden kvalificeret hjælp. Med midler fra Danmarks Indsamlingen vil BØRNEfonden give flere gravide kvinder i Benin mu-lighed for at få hjælp før, under og efter fødslen – og hjælpe børnene til de mødre, der ikke klarede den. Målet med projektet er: • 40 læger og 469 sundhedshjælpere skal modtage støtte til behandling og rådgiv- ning af gravide kvinder.• Sundhedsklinikkerne skal forbedres med medicin og specialudstyr til behandling af gravide kvinder.• Træning af områdets ledere, toneangivende kvinder og jordemødre.• Flere end 3.000 børn uden forældre vokser op under bedre kår i et samfund med større respekt for børns rettigheder.

Page 6: Tæt på #1 2015

TEK

ST: A

ndre

as N

ilaus

Lar

sen

/ anl

@bo

rnef

onde

n.dk

FO

TO: T

irst

rup

Idræ

tsef

ters

kole

Gode kilometerpenge

INDSAMLING

6 tæt på

De løb og løb for børn i AfrikaEleverne på Tirstrup Idrætsefterskole har snøret løbe-skoene i den gode sags tjeneste. De arrangerede et 24 timers løb og fik sponsorstøtte pr. kilometer. 7805 km indbragte 84.040 kr.

Mange unge bruger mere og mere tid på at dyrke deres digitale identiteter på Instagram, Snapchat, Facebook, Twitter osv. De lægger billeder op, deler deres tanker, oplevelser og liv. Det er en tid, hvor det handler mere og mere om mig mig mig. Mens nogle ser meget indad, så kigger eleverne på Tirstrup Idrætsefterskole udad og viser, at de store hjerter stadig banker, og at den unge generation har bevaret det globale udsyn.

Vores unger har det heleKristian Hell, lærer på Tirstrup Idræts-efterskole og ansvarlig for 24 timers løbet, fortæller om initiativet:”Vi ville gerne gøre det traditionelle motionsløb lidt vildere, og det førte os til ideen om et individuelt løb i 24

timer. Og så tænkte vi, at vi ligeså godt kunne prøve at gøre endnu mere ud af det og støtte et godt formål. Vi synes, det var fint at vise, at vi kan give noget til andre – vores unger har det hele. Med afrikanske børn kan man for få kroner helt håndgribeligt nå rigtig langt.

Vi tænkte over, hvad der kunne være et godt formål, og hvad man kunne re-latere til? Så stødte vi først på BØRNE-fonden, som vi synes er en troværdig og anerkendt organisation.”

Fra idé til 84.040 kr.Eleverne har selv været drivkraften bag det flotte initiativ og på egen hånd fundet sponsorer til løbet. Løbet skulle vare i 24 timer, og eleverne gik på jagt efter sponsorer, der ville give et bidrag

pr. kilometer, den sponsorerede elev løb. Rekordindehaveren blev Malik Stær, der løb hele 123 km.

Det gode initiativ endte med at blive til en donation på 84.040 kr. til BØRNE-fonden.

”Eleverne spurgte venner, familie og naboer, om de havde lyst til at støtte dem, og næsten alle bakkede op om det.

Vi har haft en medarbejder fra BØRNEfonden ude at holde et foredrag om arbejdet med sponsorbørnene, familierne og lokalsamfundene. Vi lærere har også brugt det i undervis-ningen til at snakke med eleverne om, hvad vi samler ind til, og vi lærer dem, hvor vores sponsorbørn kommer fra, og hvor meget det nytter at samle bare lidt ind,” fortæller Kristian Hell.

En god ven af BØRNEfondenDen flotte donation er ikke den eneste måde, Tirstrup Idrætsefterskole støt-ter BØRNEfonden på. 24 timers løbet gav forrige år en donation på 41.580 kr. , og så støtter skolen 11 sponsor-børn, som derfor kommer i skole hver dag og får en sundere og tryggere opvækst.

”Vi har vores 11 sponsorbørn hæn-gende på et stort kort over Afrika i

”Vi synes det var fint at vise, at vi kan give noget til andre – vores unger har det hele. Med afri-kanske børn kan man for få kroner helt håndgribe-ligt nå rigtig langt”

Page 7: Tæt på #1 2015

BØRNEfonden 7

indgangen til skolen, så eleverne ser dem hver dag. Børnene er fordelt der, hvor de bor i hhv. Burkina Faso, Togo og Mali.

Vi synes, det kunne være fedt at have nogle sponsorbørn, og det skulle ikke være for mange, men heller ikke for få – vi skulle i hvert fald være sikre på, at vi kunne sponsorere dem. Vi var 11 arbejdsgrupper på det tidspunkt, så vi besluttede os for at sponsorere 11 børn,” fortæller Kristian Hell.

Forrige års donation gik til de 11 sponsorater samt til at støtte opførel-sen af et bibliotek til en skole i Benin.

Sidste år gik over halvdelen af donatio-nen så til at forbedre faciliteterne på en skole i landsbyen Tanvè, Benin.

Det giver tre nye klasseværelser på skolen. Der bliver også bygget latriner, som er med til at beskytte børnene mod sygdomme og give dem en sun-dere hverdag. Lærerne på skolen og mange forældre blev uddannet i vedli-geholdelse af skolen og i hygiejne.

I alt 750 elever fik deres skolegang forbedret takket være projektet, som Tirstrup Idrætsefterskole var med til at finansiere. •

STØTVil din skole, virksomhed eller arbejds-plads også støtte BØRNEfonden?

I kan støtte på jeres egen måde og være med til at skabe en bedre fremtid for børn og familier i Vestafrika.

Kontakt os på [email protected], så finder vi det samarbejde, der matcher jer bedst.

Hvad kan 84.040 kr. give i Vestafrika?• 840 fødselsattester• 2401 myggenet• 336 legetøjspakker• 3361 fyldte skoletasker

24timer

7805km

OVERSKUD. Eleverne samles og gør sig klar til løbet. Undervejs var der overskud til at posere for kameraet.

Page 8: Tæt på #1 2015

Her er det kvinderne, der tjener pengene

BØRNEfonden i Benin har hjulpet kvin-der i gang som iværksættere. Det har givet dem flere penge til familien og mulighed for at ansætte andre kvinder.

Hun griner højt, mens hun skræller cassava’en. Hun virker forlegen ved situationen, men også stolt over at vise mig rundt og fortælle om sin produktion. Jeg er rejst til Benin i Vestafrika, en times kørsel uden for hovedstaden Porto-Novo, for at besøge Justine og en række andre kvinder, som har deltaget i BØRNEfondens projekt for kvindelige iværk-sættere.

Værdikæde giver ekstra værdiJustine Houngninou har deltaget i BØRNEfondens projekt, hvor hun og 433 andre kvinder har fået undervisning i at

forarbejde afgrøder bedre, markedsføre produkter, lave regnskab og optage lån i banken. Jo flere led i værdikæden kvinder selv står for, jo flere penge kan de tjene. BØRNE-fonden har formidlet kontakten til fx banken og opkøbere og undervist kvinderne i forarbejdning, men de er selv ansvar-lige for deres forretning.

Har fået råd til at bygge en hytteJustine kalder mig over for at vise, hvordan hun og hendes medarbejdere tilbereder rodfrugten cassava, så den bliver til en form for mel, som hun kalder ’gari’. Hun fortæller, at mange i Benin spiser gari. De koger det med vand og spiser det som en slags grød. Hun og de tre kvinder, der arbejder for hende, sidder i en lille hytte med tre ildsteder.

Før hun kom med i BØRNEfondens projekt, sad hun ved ildstedet ude foran sig egen hytte, hvor hun og familien bor. Nu har hun fået penge til at bygge en ekstra hytte, så hun kan producere gari under bedre forhold.

Kvinderne kan selv

INDSAMLING

8 tæt på

TEK

ST: A

ne K

olby

Kri

stia

nsen

/ ak

k@bo

rnef

onde

n.dk

FO

TO: B

ØR

NEf

onde

n

Page 9: Tæt på #1 2015

Palmenødder giver indkomstVi kører videre af de støvede og hullede veje. Efter 15 minutter kommer vi frem til en anden lille landsby. Her bor Romaine Gouthon, som også har været med i projektet. Hun bor sammen med sin mand og tre børn i en lerhytte.

Romaine fortæller mig om sin produktion af palmeolie. Gennem BØRNEfondens projekt har hun ligesom Justine fået mulighed for at ansætte nogle kvinder fra landsbyen til at hjælpe sig, og hun har også bygget en hytte med ildste-der, hvor de kan arbejde. Hun viser mig, hvordan de plukker palmenødderne og presser dem, så det bliver til en rødlig olie, som kan bruges i madlavning.

En hjælp til hele familienRomaines mand og børn står ved siden af hende, mens hun fortæller mig, hvordan de arbejder. Jeg spørger manden, hvad han synes om, at hun har deltaget i projektet.

”Jeg er glad for at hun har været med. Hun har fået meget ud af det. Ja, det har hele familien faktisk,” fortæller han.Hvordan? spørger jeg.

”Hun har fået mulighed for at tjene lidt flere penge til fami-lien, og så tjener jeg ekstra penge ved at hjælpe nogle af de andre kvinder fra projektet med regnskaber og bogføring. Det gør jeg ved siden af mit arbejde som landmand.”

Min guide, Nestor, arbejder i BØRNEfonden. Han over-sætter for mig fra det lokale sprog fon til engelsk, og han fortæller, at der er flere kvinder i projektet, som har fået hjælp af enten deres børn eller mænd til regnskaber, hvis de ikke selv kan regne.

Han fortæller også, at det er vigtigt, at mændene er involveret i projektet. Det er normalt mændene, der tjener pengene i Benin, og de kan derfor godt være lidt skeptiske ved, at deres koner tjener penge. Mændene har derfor væ-ret med i forskellige workshops med BØRNEfonden for at få dem til at ændre holdning.

Første projekt af sin slags i BeninBØRNEfonden har gennem fire år hjulpet kvinderne. Ideen med projektet har været klar fra starten: kvinderne skulle hjælpes i gang som iværksættere med den rigtige uddan-nelse, men de skulle drive det selv.

At være selvstændig i Afrika kræver mange af de samme kompetencer som herhjemme. Kvinderne har derfor fået undervisning i alt fra produktion og maskiner til forretnings-strategi og økonomisk planlægning. En stor del af BØRNE-fondens arbejde i projektet har været at skabe link mellem kvinderne og en række andre aktører i værdikæden, både banker, ministerier, leverandører m.m. Nestor fortæller, at BØRNEfonden er nogle af de første til at sætte sådan et projekt i gang for kvinder i Benin.

Jeg slutter af med at spørge Romaine, hvilken forskel

projektet har gjort for hende. Hun peger på hytten og sine ansatte:”Uden hjælp fra BØRNEfonden havde jeg ikke haft det her i dag. Jeg har lært, hvordan jeg kan producere under bedre for-hold. Og så har jeg fået mulighed for at ansætte andre kvinder fra landsbyen, så de også har et job.” •

BØRNEfonden 9

• 434 kvinder i det sydlige Benin har fået direkte hjælp i BØRNEfondens projekt for kvindelige iværksættere.

• Mange af kvinderne fik mulighed for at an-sætte andre kvinder. Projektet har dermed i alt gavnet 2500 kvinder i områderne.

• Kvinderne har fået hjælp til at forarbejde og sælge deres varer bl.a. palmeolie, jordnødder og gari. De har også fået undervisning i regn-skab, markedsføring, værdikædetilgang og de har fået adgang til lån i banken.

• Kvinderne forøgede i gennemsnit deres indkomst med 60 % (målt over to år) som et resultat af projektet.

• 79 % af kvinderne i projektet øgede deres overskud med over 10 %.

Facts om Benin-projektet

Page 10: Tæt på #1 2015

BØRNEfonden

TAL

10 tæt på

TEK

ST: A

ndre

as N

ilaus

Lar

sen

Fra 40 % til 2,46 %

fald i antallet af moderat underernærede børn i

BØRNEfondens 15 år i Mono, Collines og Donga i Benin

13.300børn er kommet i skole i BØRNEfondens 15 år i

Mono, Collines og Donga i Benin

63.000 SPONSORBØRNfår en bedre barndom, takket

være vores sponsorer

99%af børnene i Kap Verde starter i sko-le. Tallet var 71 %, da BØRNEfonden startede sit arbejde i landet i 1989

Page 11: Tæt på #1 2015

BØRNEfonden 11

700

45

Hvor mange er vi i BØRNEfonden?

Page 12: Tæt på #1 2015

Ebola forebyggelse

SUNDHEDTE

KST

: Ras

mus

Hol

m T

hom

sen

/ rht

@bo

rnef

onde

n.dk

FO

TO: B

ØR

NEf

onde

n

12 tæt på

BØRNEfondens programland Mali blev i efteråret ramt af to ebola-udbrud. Fore-byggende arbejde og viden er altafgø-rende for at stoppe epidemien.

Alt så godt ud, og WHO meldte, at ”situationen er under kontrol.” I 21 dage holdt Mali vejret, men knap var den mel-ding landet, før det næste tilfælde meldte sig i det vestafri-kanske land, hvor BØRNEfonden arbejder.

En imam fra Guinea var rejst til Malis hovedstad Bamako for at blive behandlet på landets bedste sundhedsklinik. Her overså personalet ebola og troede, at manden døde af en nyrelidelse - et symptom på ebola.

Derfor gik der over 14 dage, fra imamen døde, til man opdagede udbruddet den 11. november ved, at en sygeple-jerske, der havde behandlet imamen, blev syg og mistede livet. Siden har klinikken været afspærret, og flere hundre-der i hovedstaden har været i isolation i deres hjem. Seks personer i Mali er døde af ebola.

Stort behov for at sprede videnBØRNEfondens landedirektør i Mali, André Sinamenye, har

gennem det seneste hektiske år været ansvarlig for indsat-sen i Mali, der for alvor spidsede til i oktober og november.

”Folk er nervøse, og hvis man rører ved en person, der muligvis har rørt en anden, så er mange nervøse for, om det er farligt. Myterne og stigmatiseringen fylder meget, så der er et stort behov for at udbrede viden,” fortæller landedirek-tøren.

Den forebyggende indsats startede længe inden udbrud-det, da Mali grænser op til et af de hårdt ramte lande, Gui-nea, og risikoen dermed var stor for at få smitten overført, da mange mennesker dagligt krydser grænsen.

BØRNEfonden har samarbejdet i et nationalt ebola-netværk med blandt andet WHO, UNICEF og CDC (de amerikanske sundhedsmyndigheder) om at understøtte de nationale sundhedsmyndigheder.

Børnene som budbringereBØRNEfondens 180 lokale medarbejdere har derfor siden foråret fået træning i at oplyse om forebyggelse og smit-tefare m.m.

”Vi har lavet radioudsendelser, opsat plakater, trænet journalister og brugt de lokale netværk på skoler, i børnehaver og blandt de organisationer og lokale samfund, vi arbejder sammen med. På den måde har vi bredt viden langt ud i de lokale

”Vi skal overdrive

ebola”EBOLA. En sundhedsmedarbejder klor-behandler området nær en moské hvor ebola brød ud i Bamako, Mali. Foto: AP / Baba Ahmed

Page 13: Tæt på #1 2015

byer, så folk bedre har kunnet forholde sig til truslen,” for-klarer André Sinamenye.

Indsatsen har også fundet sted på skoler, i børnehaver og på sundhedscentre i byerne.

”Vi har oplevet, at det ofte er børnene, som har bragt viden om hygiejne og ebola hjem til forældrene,” siger han.

Overdrivelse fremmer forståelsenWHO opgjorde den 14. januar, at 8.429 mennesker er døde af ebola – heraf hovedparten fra de tre vestafrikanske lande Sierra Leone, Guinea og Liberia.

På BØRNEfondens kontorer har der siden det andet udbruds start været indført faste morgenmøder om situa-tionen og særlige forholdsregler. Fx giver ingen hånd, og desuden måler personalet hver morgen og eftermiddag de-res temperatur. Har de ansatte en temperatur på 38 grader eller derover, bliver de bedt om at gå hjem.

”Hvis feberen varer mere end en dag, så skal de fremvise en lægeerklæring, før de må møde op igen. Ofte er det ma-laria eller tyfus, men vi tager rigtig mange forholdsregler, så personalet kan se, at situationen er alvorlig,” forklarer André Sinamenye.

Samme strategi bruger BØRNEfonden ude i de enkelte landsbyer, hvor udbruddet ikke er så nærværende som i hovedstaden.

”Personalet skal overdrive forholdsreglerne,” fortæller André Sinamenye og fortsætter.

”Det er nødvendigt med de symbolske handlinger for at få folk til at tage situationen alvorligt – også selv om de ikke er ramt direkte.”

André Sinamenye er taknemlig for, at der ved hjælp af ebola-indsamlingen har været midler til rådighed til at sætte en indsats i gang.

”Om det så er 1.000 kroner, så gør det en forskel, fordi behovet er så stort,” siger landedirektøren. •

Artiklen er færdiggjort og sendt til trykkeriet den 15. januar. Derfor kan ebola-situationen i Mali have ændret sig.

BØRNEfonden 13

• Indsamlet ca. 170.000 kr. + ca. 100.000 kr. i donation fra svenske Barnfonden.

• Pengene går til BØRNEfondens programlande Mali, Burkina Faso, Benin og Togo.

• Indsatsen er primært oplysning – radioudsendelser, plakater, møder og uddannelse af lærere, sundhedsper-sonale m.fl.

BØRNEfonden får 300.000 kr. til ebola-indsats Kort før jul modtog BØRNEfonden en donation på 300.000 kr. fra Novo Nordisk Fonden. Pengene skal gå til indsatsen i Mali, blandt andet til indkøb af specialudstyr til sundheds-klinikker i de områder, hvor BØRNEfonden arbejder, samt opsætning af hygiejne-udstyr og undervisning på skoler i Mali.

”Vi er meget taknemmelige for denne donation. De penge gør en verden til forskel for vores arbejde i Mali, som er med til at forhindre, at epidemien spreder sig,” siger BØRNEfondens CEO, Bolette Christensen.

BØRNEfonden informerer i skoler, børnehaver og lokal-samfund for at forebygge ebola.

André Sinemanye er landedirektør i Mali.

BØRNEfondens indsats mod ebola

Page 14: Tæt på #1 2015

5000 latriner gør en forskel

SUNDHED

14 tæt på

TEK

ST: M

athi

as V

alsg

aard

FO

TO: B

ØR

NEf

onde

n

Toiletbrug på skoleskemaetFlere end to milliarder mennesker har ikke adgang til ordentlige toiletforhold. Dårlig hygiejne leder ofte til sygdomme, der giver diarré og opkast. Derfor støtter BØRNEfonden opførelse af latriner og undervisning i toiletbrug og hygiejne.

Over to milliarder mennesker har aldrig diskuteret, om toiletpapiret skal foldes eller krølles, om lugtfjerneren skal dufte af citrus eller af æble, eller om rullen skal vende ind mod væggen eller hænge frit. De har nemlig ikke adgang til ordentlige toiletforhold. Ifølge FN er der endda flere, der har adgang til mobiltelefon end et sted at gå på toilettet.

Indtil for fem år siden var Jeremie Ni-kiema og hans familie på syv fra lands-byen Zoungou i Burkina Faso blandt dem, som måtte ordne deres nødtørft under åben himmel, men med hjælp fra BØRNEfonden har han og familien bygget deres eget latrin. Familien stod selv for at grave hullet, og til gengæld betalte BØRNEfonden for materialer.

Foruden Jeremies familie kommer naboer og andre fra landsbyen også af og til forbi for at låne latrinet. I huset er der vand til at vaske efter med, og selv om den sandfarvede afskærmning er ret langt fra at ligne et moderne toilet fra det nyeste boligblad, har den forbedrede hygiejne hjulpet familien af med mange sygedage og meget besvær.

Skole-hjem-toiletMellem 2008 og 2012 har BØRNEfon-

den opført over 5000 latriner i pro-gramlandene Burkina Faso, Mali, Togo og Benin. Men selvom selve opførelsen er vigtig, er den største udfordring at få formidlet, hvordan og hvorfor indbyggerne nu skal til at bruge latrin og håndvask.

Derfor prioriterer BØRNEfonden sko-leundervisning højt. Ved at undervise

børn i hygiejne og opføre latriner på skolerne, er håbet, at de tager de gode vaner med hjem til deres familie, og initiativet således skaber ringe i spil-devandet. Jeremie og hans familie blev også trænet i hygiejne og håndvask, da de med hjælp fra BØRNEfonden fik deres latrin, og det har hjulpet på alt fra bekvemmelighed til sygefravær.

“Vi er slet ikke så meget syge mere. Især børnene har mindre diarré og opkast. Vi bruger også færre penge på medicin, og børnene kan bedre passe

deres skole, fordi de ikke er så ofte syge,” fortæl-ler Jeremie.

Rent drik-kevand er ikke nokSanitet er en alvorlig sag i Afrikas fattigste lande. Hvert år dør 700.000 børn af diarré, og her spil-ler netop dårlig sanitet en stor rolle.FN anslår, at ordentlige toiletforhold vil kunne redde flere end 200.000 børn hvert år.

Derfor indstiftede FN for nylig World Toilet Day for at sætte fokus på pro-blemet, for selvom resultaterne ved forbedret sanitet er mange og bety-delige, er det svært at finde støtte til projekterne. Det skyldes blandt andet, at det for mange er lettere at tale om for eksempel rent drikkevand, end det er at snakke om toiletter, og hvad der dertil hører.

Derfor vil BØRNEfonden også i frem-tiden prioritere sanitetsindsatsen højt, selvom det også er vigtigt at kunne slukke tørsten i rent vand. •

“Mellem 2008 og 2012 har BØRNEfonden opført over 5000 latriner i program-landene Burkina Faso, Mali, Togo og Benin.”

Page 15: Tæt på #1 2015

BØRNEfonden 15

Elever bliver hygiejneambassadørerEt af WASH-projekterne (vand, sanitet og hygiejne) blev sat i gang i sidste måned på to skoler i Ziro-provinsen i det sydlige Burkina Faso. Det er sket i samarbejde med Erik Thunes Legat, som har støttet projektet økonomisk.

På skolerne har BØRNEfonden tidligere oprettet toilet-forhold til lærere og elever. De har bare ikke tidligere haft tilstrækkelig viden om, hvordan de bruger og vedligeholder faciliteterne. Derfor får lærere og elever fremover undervis-ning. Nogle af eleverne bliver hygiejneambassadører, så de vil kunne lære deres skolekammerater om god hygiejne.

For at fremme sundheden endnu mere i lokalområdet bliver der bygget 50 latriner hjemme hos nogle af skolebørnene. Lokalbefolkningen vil selv være med til at finansiere og bygge disse latriner.

Erik Thunes Legat støtter projektet med de 107.000 kroner, som det koster. Det vil glæde cirka 600 elever, deres lærere og de mange familier i området.TK

“Hvert år dør 700.000 børn af diarré, og her spiller netop dårlig sanitet en stor rolle. FN anslår, at ordent-lige toiletforhold vil kunne redde flere end 200.000 børn hvert år.”

Page 16: Tæt på #1 2015

16 tæt på

Svensk-dansk projekt i Mali

BØRNS UDVIKLING

Barnfonden giver lektier for i MaliMed hjælp fra BØRNEfondens svenske søsterorganisation har en lang række landsbyer i Mali fået klasseværelser, latriner, sundhedscentre, brønde og en fantastisk masse bøger.

For to år siden indledte Barnfonden, BØRNEfondens sven-ske søsterorganisation, og en amerikansk velgørende fond et større projekt i en række landsbyer i Mali. Over fem år er målet at forbedre børns forhold og rettigheder ved at opføre skolebygninger, latriner, sundhedscentre og brønde og give vejledning og undervisning. Landsbyernes behov er mange og presserende, så BØRNEfonden og Barnfonden er vigtige støtter i området.

Projektet er knap halvvejs, men allerede nu er resultater-ne godt på vej; seks nye klasseværelser, skolekontorer og lagerrum, seks latriner, to brønde og fire sundhedscentre står nu, hvor der før var rød afrikansk jord. Desuden har otte skoler fået en masse nye bøger med hjælp fra Barnfonden.

Projektet ligger i et krydsfelt blandt flere indsatsområder som sundhed, uddannelse og børns ret til en identitet og beskyttelse. Derfor er initiativer som opførelse af skolebyg-ninger og etablering af brønde helt vitale for indsatsen i om-rådet, men for at hjælpe børnene er det også nødvendigt at hjælpe de voksne med for eksempel at blive bedre til sprog. Derfor indgår de såkaldte alfabetiseringskurser (sprogun-dervisning til voksne) som en vigtig del af projektet.

Vejret forstyrrer undervisningenProjektet i Mali skrider frem som planlagt. En af de få uforudsete udfordringer har været vejrgudernes uforudsige-lighed. I perioden juni til september skulle alfabetiserings-kurserne have sat voksne på skolebænkene og sprogun-dervisning på tavlen, men da tiden kom, ændrede vejret de voksnes dagsorden.

Perioden er nemlig årets regnsæson. Set med danske gråvejrsøjne lyder det som en glimrende tid til at sætte sig indenfor og begrave hovedet i undervisningsmateriale, men i Mali betyder lyden af regndråber, at der skal arbejdes i markerne. Kurserne blev derfor flyttet til januar, hvor hø-sten er kommet i hus, og landsbyboerne har mere tid til de boglige udfordringer. •

Projektet løber frem til 2017. Indtil da fortsætter Barnfonden med at give flere af Malis børn en bedre sundhed, uddannelse og forhåbentlig en lysere fremtid.

Vidste du, at

Barnfonden i 2014 bidrog med ca. 21 millioner kroner til BØRNEfondens arbejde.

TEK

ST: M

athi

as V

alsg

aard

FO

TO: B

ØR

NEf

onde

n

Page 17: Tæt på #1 2015

Filippinerne

Filippinerne slap billigt fra tyfonDen tyfon, som ramte Filippinerne i december, har heldigvis ikke gjort så stor skade som frygtet. Flere tusinde hjem er dog blevet ødelagt, og mindst 27 men-nesker mistede livet. Heldigvis er det langt fra lige så mange omkomne, som da supertyfonen Haiyan ramte landet i 2013. Her døde over 7000 mennesker.

Under den seneste tyfon har flere familier fået hjælp af BØRNEfondens søster-organisation, Childfund Philippines. Det er sket i samarbejde med lokale parter og regeringen. Familierne har fået mad, vand og hjælp til reparationer. •

Brasilien

Unge diskuterede vold og sexmisbrug70 unge fra hele Amerika mødtes i december for at diskutere, hvordan man bedst beskytter børn og unge i verdensdelene. Det skete i forbindelse med den pan-amerikanske børn- og ungekongres i Brasilia, Brasilien.

BØRNEfondens søsterorganistation, Childfund Brasil, var repræsenteret med to unge i ”Forum for børn og unge”, som er en del af kongressen. De unge talte for at stoppe folkedrab mod sorte og fattige unge. Det er vigtigt, at børn og unge har en stemme, der kan beskytte deres rettigheder, var budskabet fra forummet.

Den panamerikanske børn- og ungekongres bliver afholdt hvert femte år. I år var der særligt fokus på vold mod børn og på seksuel udnyttelse af børn og unge i konflikt med loven. •

BØRNEfonden 17

Brasilien

Indien

Børn skal finde glæden i bøgerEt nyt stort projekt skal få børn i Indien til at finde glæden ved at læse. Det er Childfund India, BØRNEfondens samarbejdspartner, som står bag projektet.

115.000 fattige elever får hjælp over de næste tre år. De får børnevenlige bøger med stærke farver, glitret papir og en masse spændende historier. For mange af børnene er det de eneste bøger, de ejer.

Bogprojektet skal vække børnenes nysgerrighed og interesse. På længere sigt er det målet, at eleverne bliver bedre til at læse, og at det mindsker frafaldet på skolerne. Der er foreløbig investeret 1,2 millioner dollars i projektet. •

Indien Filippinerne

TEK

ST: T

roel

s K

alto

ft F

OTO

: CFA

News

GLOBAL

Nyt fra verden

Page 18: Tæt på #1 2015

18 tæt på

KORT FORTALT

SOCIALE MEDIER

Følg BØRNEfonden på FacebookVed at give BØRNEfondens side på Facebook et like kan du komme tættere på vores arbejde og få de bedste og vigtigste historier hver dag. Her fortæller vi alle de mange succeshisto-rier fra vores arbejde, som du som sponsor gør mulige.

Du finder os her:www.facebook.com/bornefonden

DISSE BØRN – OG MANGE FLERE HAR I HJULPET MED AT FINDE SPONSORER I 2014 PÅ FACEBOOK:

Page 19: Tæt på #1 2015

Få dit sponsorbidrag trukket fra i skatNår du støtter BØRNEfonden, kan du trække beløbet fra i skat. Hvis du sender dit CPR-nummer til os, så klarer vi det praktiske. Vi indberetter til SKAT, og det kommer automa-tisk til at stå på din årsopgørelse.

Du kan indtaste dit CPR-nummer på ”Mit BØRNEfonden” på vores hjemmeside. Det maksimale beløb, du kan trække fra i skat, er 14.500 kroner om året.

Sjældent indblik i Mali og BeninSponsorerne havde i december en unik mulighed for at få et indblik i Mali og Benin, da BØRNEfonden inviterede til foredrag om de to lande. Til foredraget var der besøg af de ansvarlige for BØRNEfondens arbejde i Mali og Benin, André Sinamenye og Fred Cabore.

André Sinamenye fortalte om de aktuelle udfordringer i Mali. Især med fokus på ebola, som i efteråret ramte det vestafrikanske land. Det gav ekstra behov for forebyggende arbejde.

Heldigvis er der også gode nyheder om fremskridt i Mali, især med fokus på BØRNEfondens arbejde. Der bliver byg-get nye skoler, børnehaver, sundhedscentre og brønde med rent vand til befolkningen i landområderne.

Frederic Cabore gav sit bud på, hvordan det går i Benin. Landet blev programland for BØRNEfonden i 1996, og Ca-bore fortalte om de fremskridt, der er sket siden da.

Efterfølgende kunne gæsterne stille spørgsmål til André Sinamenye, Fred Cabore og BØRNEfondens CEO Bolette Christensen.

Mødet blev holdt i København. BØRNEfonden vil gennem-føre lignende sponsorarrangementer andre steder i landet.

Har vi din rigtigeemail-adresse?Når vi sender mail ud til vores sponsorer, får vi desværre en del retur. Hvis du vil være sikker på at høre fra os, kan du tjekke, om vi har din rigtige email-adresse, ved at logge ind på ”Mit BØRNEfonden” på www.bornefonden.dk/login

BØRNEfonden 19

SPONSORMØDE

Næste nummer:

Maj 2015

BIDRAG

HUSK

Page 20: Tæt på #1 2015

BØRN UDEN PAPIRER HAR INGENRETTIGHEDERGiv et barn en chance, giv en fødselsattest for 100 kr.

SMS FA100 TIL 1980*

Børn i Afrika kan ikke tage en eksamen, få en læreplads eller bare gå til lægen. De kan ikke få hjælp, hvis de bliver udnyttet, misbrugt eller tvangsgift. Og ’forsvinder’ et barn, kan forældrene ingenting gøre, for de kan ikke bevise, at barnet er deres. Uden en fødselsattest. Du kan købe en fødselsattest til et barn for bare 100 kr. ved at sende ’FA100’ til 1980 eller på børnefonden.dk*koster 100 kr. + alm. sms-takst.