street news

1

BYLIVMODEMUSIKNATTELIV

STREET NEWS MAGASIN

VI Er VErDENSMESTrEI gADEfESTEr.

SOMMErEN Er éT STOrT KONcErT MEKKA.

OpLEV BYENS hEMMELIgE rUM.

KATEgOrI BYLIV. MUSIK. MODE. NATTELIV

KATEgOrI MUSIK

KATEgOrI BYLIV

whAT ThE f***?

STrEET NEwS Er ET SpLINTEr

NYT MAgASIN SOM BrINgEr DIg

SENESTE NYT OM BYLIV, MODE,

MUSIK Og NATTELIVET I

KøBENhAVNS gADEr.

5

4

7

3

2 3

STrEET NEwS MAgASIN.

gADEfESTErNE ErMILIONEr Af KrONEr VærD.

VI Er VErDENSMESTrEI gADEfESTEr.

AT VågNE Op TIL rAgNArOK.

OpLEV BYENS hEMMELIgE rUM.

INDhOLDstreet news magasin

SIDE 3 / KATEgOrI BYLIV. MUSIK. MODE. NATTELIV

SIDE 5 / KATEgOrI BYLIV. MUSIK.

SIDE 4 / KATEgOrI BYLIV




whAT ThE f***?STrEET NEwS Er ET SpLINTErNYTMAgASIN SOM BrINgEr DIg SENESTE NYTOM BYLIV, MODE, MUSIK Og NATTELIVET I KøBENhAVNS gADEr.

www.street-news.dk

WHOA!

+

+

+

+

+

4 5

tilsyneladende taget det store arrangement til sig, på trods af bassen, der dundrer i betonsøjler-ne. Til premieren sidste år fik arrangørerne mere end 60 klager i løbet af de to første timer. I år kan arrangørerne et par dage efter »Bas Under Buen«-arrangementet fortælle, at de har fået to klager. I alt.

»Bas Under Buen« er be-stemt ikke den eneste gadefest i København, hvor der er kommet flere gæster og færre klager end vi forventede.

Gadefestivalen Distor-tion, som indtager Kø-benhavn i fem dage i begyndelsen af juni, startede i 1998 som en

piratfest med nogle hun-drede deltagere. Siden, og særligt i løbet af de sidste fem år, er den vok-set eksplosivt. I år del-tog omkring 100.000 i gadefesterne i de enkel-te kvarterer —hver dag. Hvilket samlet set, gør Distortion et godt stykke større end Ros kilde Festi-valen. Bare placeret midt i hoved staden.

Gang i KøbenhavnOg der er faktisk en helt enkel forklaring på, hvor-for københavnerne efter hånden synes at være ble-vet verdensmestre i gade-fester.

Det er ikke bare, fordi vi via sociale medier som facebook har fået nem-mere ved at organisere

vores mere eller mindre spontane arrangementer i byrummet (der var 5.345 tilmeldte til Bas Under Buen-arrange-mentet på facebook). El-ler fordi København får flere og flere tilflytte-re, der vil ind og mær-ke byens puls (hovedsta-den vokser i øjeblikket med knap tusind nye be-boere hver måned). El-ler fordi vi som lyshung-rende skandinaver kaster os nyforelsket ud under åben himmel, så snart so-len får fat.

Det er også i høj grad på grund af et poli-tisk initiativ, der blev lanceret i 2006 under ordene »Gang i Køben havn«. Målet var at gøre det nemmere og

mere attraktivt at være iværksætter og virksom-hedsejer i København.

Man ville tiltrække de kreative brancher ved at gøre København til en sjovere og livligere by at bo i, og med det for øje begyndte man blandt an-det at fjerne diverse af-gifter (såsom på ude-servering) og gøre det nemmere for entrepre-nante personer med fest-lige idéer at få tilladelser til udendørsarrangemen-ter og koncerter.

Man får så godt som aldrig nej»Det er meget højt prio-riteret fra kommunens side«, siger Hugo Preste-gaard , som er konsulent i Teknik- og Miljøforvalt-ningen. Det er her, man skal henvende sig, hvis man vil havde tilladelse til at holde en vejfest eller det, der er større. Og spørger man, får man så godt som aldrig nej, siger han.

Københavns Kommune er ikke længere den skrappe betjent, men en yderst samarbejdsvillig konsulent, der rådgiver arrangørerne, hjælper til med det praktiske, leve-rer luftfotos og kort over pladserne og forklarer, hvor der er strøm.

I stedet for at sige nej til noget, man tidligere ville have afvist pr. automatik, prøver man nu tingene af og ser, hvordan det går.

Vil du holde fest for 400 mennesker i et metrotog? Spærre Åboulevarden af i fem minutter, så der kan optages en spektakulær filmscene? Spille 10 dB højere end den normalt accepterede lydgrænse til en rockkoncert ude på stranden, bare lige en ftermiddag? Holdningen er nu »Jamen, lad os da prøve det. Lad os se, hvordan det går.«

Den holdning medfører naturligvis mere støj og mere skrald i byen – og dermed klager. Men den politiske holdning er, at det er den pris, man må betale. »København vinder ved at være en leven-de by. Det er godt for er-hvervslivet, som skal til-trække arbejdskraft, og det gør byen til en metro-pol. Og det er vigtigere end det modsatte«, siger Hugo Prestegaard. »Man tager selvføl-gelig hensyn. Der er for eksempel begrænsninger på arrangementer med forstærket lyd, og man ind drager beboerne og prøver at finde tilfreds-stillende løsninger. Men vi skal give lov til de her ting, ellers ødelægger vi bylivet.«

Gadefesten, der druknede i poplaritetEnkelte gadefester er ble-vet så populære, at de er druknet i deres egen succes. Den traditionsrige Nansensgadefest, som blev afholdt ni år i træk

den tredje weekend i august, tiltrak oprinde-ligt 5.000-10.000 men-nesker. Men i 2009 eksplodere-de deltagerantallet. Et sted mellem 25.000 og 30.000 festgæster duk-kede op i den tætpakke-de gade. Det blev for me-get for en del af beboerne. I 2010 blev festen aflyst, og der er heller ikke Nan-sensgadefest i år.

Men den aflyste Nan-sensgadefest er en und-tagelse. Den kommende måned bugner af gade festtilbud, fra det tradi-tionsrige årlige brag i Sa-xogade til Kronprinsens-gades modeuge gadefest.

Chilloutfestivalen Stella Polaris forventer at blive så stort i år, at Sølvgade spærres af. Kulturhavn-festivalen, der rammer Bryggen 5. august, er i år »større end nogensin-de«.Den elektroniske musik- festival Strøm er også til-bage for 5. gang med en hel uge med udendørs fe-ster og koncerter og slår sandsynligvis også et par publikum rekorder i år.

Gadefesterne er millioner af kroner værdOg gadefesterne er man-ge penge værd for byen, siger Peter Rømer Han-sen, udviklingsdirektør i organisationen Wonder-ful Copenhagen. Det koster ikke kom-munen noget at lukke

Knippels bro i fem minut ter, men billederne af glade, fes tende og hip-pe københavnere foran de løftede broklapper er millioner værd i bran-ding. »København kan ikke konkurrere med de store, europæiske turist-magneter som Berlin, London, Rom og Barce-lona,« siger han. »Vi tilhører den liga af byer, der ligger lige un-der såsom Amsterdam og Zürich, der markedsfører sig på at være cool, mo-derne og funky.«Men for at fastholde positionen som Nord-europas cool hovedstad, skal der hele tiden ske noget nyt, og det skal vokse op nedefra, siger han. »Det kan være så-dan noget som One Mi-nute Rave eller festen un-der Bispeengbuen«, siger han. »Ting, som hverken turist organisationer eller kommunen kunne have sat i gang, men som bobler op fra gade plan og bare erobrer byens rum. Den scene er super-vigtig.«

Enkelte af de arrange-menter, der opstår på den måde, vil efter hånden etablere sig og udvikle sig til at blive store turist- begivenheder.

Wonderful Copenhagen skønner, at den turist-økonomiske gevinst ved Distortion i 2011 ligger

D et er lørdag e f termiddag i juli. Og der er gang i den under bro-

en på grænsen mellem Frederiksberg og Nør-rebro. Festarrangører-ne fra Ohoi! har stillet et kæmpe anlæg op un-der Bispeengbuens seks-sporede trafikåre, og højtaler tårnene pumper bas ud over asfalten. Der sælges dåseøl og Red-Bull i baren, og der er folk overalt.

Flere end 4.000 menne-sker er dukket op. Det er mere end dobbelt så mange i forhold til sid-ste sommer, da arrange-mentet blev afholdt for første gang. Til gengæld har beboerne i området

Københavnernefesterigennemigadernesomaldrigfør. Ogdeterderfaktiskenheltenkelforklaringpå.

+ VI Er VErDENSMESTrE I gADEfESTEr.

6 7

på Jagtvej, fordi det føles utrygt at gå derned.

Egentlig er den jo lavet for vores egen sikker-heds skyld, men de fore-stillinger vi har om, hvem vi kunne møde dernede, holder os væk,« siger Sti-ne Eva Jørgensen, som er en af grundlæggerne af UDRYK.

I dette anderledes teater-stykke får publikum ind-blik i nogle af de hem-meligheder, et rum som tunnellen på Jagtvej rum-mer. For der sker ting i tunnellen, som mange ikke kender til. »Ofte kan man se spor efter ting, der er foregået i tunnellen. For eksempel spor efter sex, stoffer og graffiti.

Der er mange hemmelig-heder i byens rum,« si-ger Stine Eva Jørgensen.

Og hemmeligheder er net op nøgle ordet i fore-stillingen, som har fo-kus på to mennesker, der leder efter hinanden i et univers af hemmelig-heder. »Med stykket har vi under søgt, hvad hemmelig heder er.

Ukontrollerbare rum Det er Stine Eva Jørgen-sens indtryk, at nogle slet ikke er klar over, at rum som tunnellerne i byen er der. Og hvis de kender til dem, gør de i hvert fald ikke brug af dem. Det er de rum, som hun kalder ukontrollérbare. Og dem er der ved at være mangel på, mener hun.

»Tunnellen på Jagtvej er et eksempel på et ukon-trollerbart rum. Der er ingen overvågning, så in-gen ved helt, hvad der foregår dernede.

Det gør det til et spæn-dende rum, og dem er der kun få tilbage af på grund af by fornyelse,« siger Sti-ne Eva Jørgensen.

EnhalvskummeltunnelpåJagtvejdannerrammenomteaterstykket’Hideand Seek’,somdukanopleveianledningafMetropolisFestival.

K øbenhavns Internationale Teaters Metro-polis Festival er i fuld gang i

Køben havn, og den giver dig mulighed for at ud-forske byen på et helt an-det plan end normalt.For eksempel har du fra i dag mulighed for at bru-ge en time i en tunnel på Jagtvej, hvor du kan se det ikke helt alminde lige teaterstykke ’Hide and Seek’ i om givelser præget af graffiti og urinstank. Bag stykket står scene-kunstforeningen UD-RYK, hvor man glæ-der sig til at introducere publikum for et af byens oversete rum. »Mange af os bruger ikke rum som tunnellen

+ OpLEV BYENS hEMMELIgE rUM

BYLIVBYLIVMODEMUSIKNATTELIV

på omkring 30-40 millio-ner kroner og potentialet er endnu større.

Beboere vil have synligt bylivFest i gaden er også væsent ligt, når byen skal tiltrække nye, attraktive beboere til det kreative erhvervsliv. De går efter synligt byliv og udendørs aktiviteter i lokalmiljøet, siger Hugo Prestegaard.Han bruger Islands Bryg-ge med den livlige havne-park som eksempel.

Nogle beboere synes, det larmer for meget fra det populære område, men Teknik- og Miljøforvalt-ningens målinger viser, at de fleste finder det at-traktivt at bo i nærheden af alle de synlige aktivi-teter, og at livligheden i området får kvadratme-terpriserne til at stige.

Bylivsmæssigt er Bryg-gen, med Hugo Preste-gaards ord, blevet en »kæmpe succes«.

Københavnerne har også ændret adfærd, under-streger han. »Der er mennesker på gaden, også selv om butikkerne er lukket. Sådan var det ikke for ti år siden«, si-ger han. »Man foretrækker at være ude i det offent-lige rum, hvor man bliver set og kan se på andre. Folk sidder endda ude i regnvejr. Og på Enghave Plads, som i øjeblikket er en kæmpe bygge plads,

sidder folk bogstaveligt talt inde i trådnettet lige op og ned af byggerodet.

Det er da morsomt, at man kan drive en ude-servering der. Køben-havnerne er blevet meget fleksible og omstillings-parate«

At vågne op til ragnarokHan suppleres af Søren Møller Christensen, et-nolog og partner i rådgiv-nings- og analysefirmaet Hausenberg. »En af de stærkeste og vigtigste ting ved en gadefestival som Distor-tion er, at det har lært os, at vi kan omdanne byens rum og gader til stort set alt, hvad vi har lyst til. At vi ser gaderummene som et mulighedsfelt i stedet for bare transportveje,« siger han.

Det smitter af på vores måde at bruge gader-ne på, også når der ikke er fest. På Sønder Boule-vard og Dronning Loui-ses Bro sætter man sig nu bare på asfalten, uden at der er stole og borde og salg af kaffe.»Det er en meget ukom-merciel måde at bruge byen på og meget fasci-nerende,« siger han. »Vi har virkelig fået udvidet vores opfattel-se af byrummet.« Ud-fordringen for byen i de næste ti år bliver ikke at skabe mere gadeliv, siger han. For det er der mas-ser af.

»Lige nu står vi på et højde punkt med virkelig meget byliv. Tingene kan selvfølgelig stadig blive endnu større og festlige-re, men nu bliver kom-munens udfordring at skabe den gode hver-dagsby. Det kunne man for eksempel se på Frank Jensen, som gik til valg på daginstitutioner, gode skoler og tryghed.

Det var rigtigt set af ham,« siger han.

»Nogle af gadefesternes fremtidige overlevelse af-hænger også af, at de får en lokal forankring. Di-stortion er blevet tole-reret i helt utrolig grad. Spørgsmålet er, om det kan blive ved, hvis bebo-erne føler, at de vågner op til ragnarok.«

Det mest tolerante land i verdenI år gjorde Distortion fes tivalen da også et stort nummer ud af at invitere de lokale beboere i kvar-tererne med til fest med langbordsspisning, og der blev holdt særlige fester for pensionister og børn. Og festivalen modtog faktisk færre klager end sidste år. »Vi roder og lar-mer jo egentlig ret me-get, men vi får meget stor opbakning,« siger Fleur-quin. »Danmark er nok det mest tolerante land i verden, når det kommer til den her slags aktivi-teter.«

Og så fortæller han om dengang, han holdt en fest på Amalienborg. Det næstvildeste, han no-gensinde har fået lov til.

Det var tilbage i 2001, dengang Distortion sta-dig var en piratfest med et par hundrede delta-gende pr. enkelte fest.

Festdeltagerne trillede så hen til kanten af Amalien- borg i en dobbeltdækker-bus og holdt derefter fest med dj og ildjonglører. »Der gik ti minutter, før vi meget høfligt blev bedt om at holde vores polterabend lidt længere væk,« fortæller han smi-lende. »Det kan man her i landet. Holde fest hos dronningen i ti minut-ter.«

street news

Documents