Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 6. li 1. Juni 1934. ~ 9. Aarg.

58 SPORTS-FISKEREN 1934

Gang øg 1 DgstQt?aalgn SportsfiskQ['ilQS eldorado

Edvard W elle-Strand.

Den store Langøy i Vesteraalen - arkipela­gen i nord for Lofoten er sportsfiskernes Eldora­do her paa jorden Der er mindst 50 store fiskevand paa øen, og i disse vand er der stor og lubben ørret fisk som biter graadig paa flue. Jeg tror, at jeg er den enest som hittil har fisket med flue i disse vand. Fqik paa øen bruker bare mark. Fluer har har de ingen tro paa. jeg brukte ogsaa bare mark, da jeg vokste op paa øen og det hændte enkelte gang, at jeg fik saameget fisk, at jeg ikke klarte at bære den hjem, men maatte gjøre en ny tur til vandet for at faa resten av fangsten og stangen med mig.

Saa var jeg borte fra øen i mange aar og lær­te den kunst at fa:ke med flue , en sport som jeg blev v.eldig beg.e~str.et for. -1)2, j.eg .en ..sommer .efter mange aars fravær kom tilbake til øen hadde jeg med mig en fluestang. Den vakte stor opmerk­somhet paa øen, hvor ingen hadde set en slik stang før. Da jeg første gang gik til av vandene paa øen med stangen smilte dem jeg traf av mig. Dokker faar ikke levanes raat paa fluer i vannan, sa de.

Jeg var ogsaa selv en smule spændt paa, hvor­ledes ørretten vilde motta fluen, naar jeg slyngte den ut til den. Det første vand jeg gik til var Merskvandet, hvor jeg fra min ungdom vidste at der pleiet at staa stor, men fulbidt ørret. Det had­de hændt at en dag kunde fiske ryggebør i van­vandet, mens jeg næste dag ikke fik et nap paa mark.

Jeg valgte mig en gammel, god fiskeplads og begyndte at slynge. Det blev nap allerede ved før­ste slyng og en ørr.et paa et par kilo blev landet. Siden gik det slag i slag, og da jeg hadde fisket i tre timer hadde jeg faat saa meget fisk at jeg ikke hadde interesse av at plukke mere op av vandet den dag. Firti kilo ørret er jo ogsaa en pen fangst.

Senere hjemsøkte jeg de aridre vand paa øen og med resultater som overtraf den første dag ved det første vand.

Det sidste vand jeg hjemsøkte var et av fjeld­vandene - Finurvandet - hvor det aldrig hadde lyktes mig at faa særlig meget fisk dengang jeg gik hjemme paa øen og fisket med mark. Der er stor blank ørret i dette vand, smaalaks kalder fol­ket paa øen den.

Og Finnurvandet blev den største ovverraskel-

se. Jeg tør paasta at der aldrig har været trukket saa meget fisk op av dette vand som jeg trak før­stegang jeg hjemsøkte det med flue. Jeg fik 50 fisk og ingen veiet mindre end et kilo. Den største var paa 10 kilo. Det var vel sport at arbejde med en slik fisk. ·

Jeg var paa øen i 14 dager og i den tid trak j€g 400 kilo ør ret. Det høres næsten raat ud, men jeg er en passioneret ørretfisker, og fisken i van­dene bet slik, at det var umuligt at undgaa at bli en »rovfisker«.

Og befolkningen paa øen forstod, at fluefiske var en sport som det ikke gik an at knipse av. Men ingen var interesseret for at begynde at fiske med flue. Vi er saa inderlig tilfreds med at fis'ke med mark, .sa de. Og iorres.ten .har vi ikke .saa. stor .tid _ til at slænge bort med at gaa i vandene og fiske.

Det var sandt, hvad de sa. De var ikke interes­seret for at sportsfiske. Naar de skulde ha sig en kokning fisk, saa reiste de ut paa sjøen og trak torsk, hyse eller sei. Det var jo ogsaa mindre an­strengende end at gaa et par kilometer til en av vandene og fi$ke ørret. Og først skulde de jo ha brydriet med at grave mark til agn. Nei sjøen var bekvemmere for dem. Absolut. •

Senere har jeg hvert aar reiste opover til min fødeø Langøy for at fiske ørret en 14 dages tid.

Men iaar kom jeg noget forsent. Høsten var allerede der, da jeg kom til øen~

Fjeldene hadde faat et kridthvidt stænk av den første nysne, og træerne stod som rødrustne gamle spikere opover fjeldsidene, et vakkert, men koldt land.

Nætterne var forresten den vakreste tid paa døgnet. Da stod der en stor nymaane over fjelde­ne og nordlyset lavet pragtfulde tegninger paa en dypblaa høsthimmel, uforglemmelige nætter i nordlys og ensomhet paa en Ø, hvor husene laa som graa dyr og sov alene eller parvis bortover en stor flate i merkelige slagskygger fra fjeld og nat.

Jeg hadde ikke set øen ved høst paa mang­foldige aar, og derfor var det ·en ny og rilerkelig ø, jeg var kommet ~il, den store ensomhetens ø. Naar mørket tidlig om aftenen sænket sig over øen som blødt og sort tyll, gik menneskene til hvile. Det var yderst sjeldent, at der blev tændt lys i stuene om kveldene. De stod og stirret ind i mørket med

1934 SPORTS-FISKEREN 59

sorte, tomme Øine og ventet paa at en ny dag skul­de tændes over øen.

Det hørte forresten ikke til god tone, at fær­des paa øens kongsvej efter mørkets frembrudd. Det gav en et daarlig rygte. Det blev sagt at man var en forhærdet natterangler som gjorde nat til dag, en vederstyggelighet i befolkningens øine.

Og derfor kunde jeg gaa i timesvis paa kongs­veien om nætterne uten at møte et eneste men­neske som jeg kunde slaa mig i lag med og prate om menneskene, nordlyset, maanen og sjøen.

Havet laa hele Natten blankt og rolig, et sort tjern mellem to øer. Men enkelte nætter fik havet pludselig røde eller grønne øiner, naar et skib kom eller gik mellem øerne og der blev sterkt drasug av de bølger skibet lavet i sundet. Det var som havet begyndte at tale et merkelig sprog til nattevandre­ren paa kongsveien, hvor den gjør selskab med fjæren, en behagelig følelse av selskab i ensomhe­ten under nordlyset.

Enkelte ganger om nætterne kunde der plud­selig tændes et helt baal paa kongsveien, naar en bil kom jagende med fuld illumination, et festlig skue i ensomheten indtil det hele var forbi. Men ogsaa bilene vaaget sig sjeldent ut paa kongsveien i natten.

Det hændte bare, naar en forsinket handels­reisende skulde ta igen lokalbaaten et eller andet sted paa øen eller en netop hjemvendt sjømand var ute og kjørte med sin pike i maaneskin og nordlys.

Dagene paa øen var skoddegraa og kolde, sen­høstdager i begyndelsen av september med vaat jord og elvene langt over sine bredder, den store trøstesløshet. Potetakrene var de eneste grønne pletter i landskapet, frodige oaser som endnu trod­set høsten og ikke var blit brunbetændt av nattens kolde aande. Men enkelte morgener var de hvite snemarker a.v høstfrostens dræpende rim. Men potetesgræsset er seilivet og det var fremdeles grøn, da jeg forlod øen, det sidste tegn paa en som­mer hadde gaat over den.

Havens bærbuske var forresten ogsaa grønne og paa ribsbuskene hang der store klaser av bær som ikke . blev modne, hvite bær som himmelens fugle ikke brød sig det ringeste om, og derfor fik hænge der i sin hvite umodenhet.

Forresten var der ikke saa mange av himlens fugler igjen paa øen. Graagaasen var forlængst reist sydover, den rødstrømpede kjeld hadde gjort det samme, og stæren sat fuldt reisefærdig paa te­lefontraadene og ventet paa signalet til den lange reise. Det var kanske ripsens modning den ventet paa stæren, men da blev den nødt til at overvintre paa øen!

Der var meget fisk i elvene, stor fet sjøørret som vaa gaaet op fra sjøen under flommen. Der bet imidlertid ikke hverken paa mark eller almin­delige fluer, til at begynde med. Men da jeg be­gyndte at by den paa store, hyite fluer i maane­skinnet om aftenen var den straks med paa no­tene til stor forfædelse for øens indfødte som ikke var vant til at der blev fisket paa denne tid paa døgnet om høsten. De hadde forlænge siden op­git elvene for iaar, og de saa mistænksom paa mig, naar jeg om kveldene begav mig til elven med stang. De trodde sikkert at jeg hadde et ørretgarn gjemt i min fiskekurv eller at jeg tok fisken med fingrene i de dype kulper.

De hadde absolut ingen tillid til de hvite fluer. de trodde at jeg bluffet dem med disse. - Dokker skal ikke forsøke at indbil mæg at fesken i elva bit paa slikt juggel sa en gammel bygdefisker inddig­nert til mig, da jeg fortalte ham om heldet i el­vene med de hvite fluer i maaneskin.

De indfødte selv tok sjøørretten med garn i sjøen. Men de satte ikke garnene ut efter sjøørret. Vi sætter garnene efter sild og andet fiskræk , sa de, men render en sjøørret c:;ig fast i garnene tar vi selvfølgelig og stikker den i gryten. Det var for­resten merkelig, hvorledes de indfødte ignorerte elvene om høsten. Skulde de ha sig en fiskkogning , rodde de ut paa sundet og pilket hyse. Det kune ta rigtig mange timer før de fik en ordentlig kokning. Men jeg var selvfølgelig dybt taknemmelig over at jeg fik beholde elvene for mig selv, de faa dager jeg var paa øen.

Der var ikke mange adspredelser paa øen, mens jeg var deroppe. Dette skyldtes vel kanske, at jeg var der paa en tid da øens fornøjelsesliv ikke stod i blomst - med kaffeutflugter til sætrer og fisketurer til de mange fjeldvand, den ældste og kanske ogsaa bedste form for selskabelighet paa øen.

Nu sat folk i sine stuer og talte sympatisk om hinanden, kritiserte det som skulde kritiseres og roste det som egnet sig til at roses, en god skik. Det var ikke alle som blev like sympatisk vurdert. Ogsaa paa ensomhetens ø findes der enkelte men­nesker som er en torn i kjødet paa de andre.

Og denne gang var det en ung, livsglad enke som hadde vakt forargelse ved sin ekstravagante optræden og livsførsel. Der blev fortalt at hun spa­serte paa kongsveien alene om kveldene, en styg forgaaelse i de indfødtes Øine. De var ogsaa ordent­lig forarget over, at hun hadde tillat sig den luk­sus at kjØbe sig en mandolin, et instrument som var helt ukjendt paa øen, indtil enken anskaffet sig det for at fordrive tiden med i sin enkestand.

60 SPORTS-FISKEREN 1934

- Ka skal vel ho Aminda gjær med et slikt instrument? sa folk. Ja korfor kjøbte hun saa ikke en gitar til at fordrive tiden med, naar hun ab­solut skol kjØp sæ et instrument aa spæl paa i sin enkestand.

Gitaren var god og gammel kjending paa øen, men en mandolin, nei det var en vederstyggelig­het i de indfødtes øine.

De var forresten ogsaa dypt forarget over at enken ikke gik tilsengs, naar de andre gjorde det. Hvorfor skulde vel netop hun sitte og brænde lys til langt paanat, naar andre skikkelige folk sov. De indfødte var imidlertid mest forargeet paa en­ken fordi hun engang hadde været saa formastlig, at ta gebisset ut av sin mund og vise det frem til nogen unggutter paa kongsveien. Det var en for­syndelse og forgaaelse mot øens etikette i den grad at hun aldrig vil faa tilgivelse for sin utskelelse.

Jeg tror, at jeg sank betydelig i de indfødtes a.gtelse og anseelse, da jeg var saa formastelig at gaa til enken i kaffeslaberas en dag, jeg gik og kjedet mig noget rent forfærdelig. Det var ior­resten det fornøieligste av de mange kaffeslaberas, jeg inviterte mig selv i, mens jeg var paa øen. Det var virkelig en oplevelse at se enken behandle mandolinen.

Før kaffeslaberaset var slut betrodde enken mig, at hun tænkte at kjøbe et piano for at skaffe sig mere adspredelse end mandolinen kunde gi hende. Men den dag hun faar pianoet, vil hendes rygte blive endnu sortere end mandolinen har væ­ret istand til at gjøre et. For at undgaa at der skulde opstaa den rene panik paa øen, vaaget jeg ikke at la enkens betroelse til mig om pianokjøbet gaa videre. Jeg begravet det i mit hjerte helt til jeg var væk fra øen.

Jeg vil virkelig haape at enken ogsaa har mot til at anskaffe sig radio med høittaler. Da vil hen­des gode navn og rygte være fuldstændig spoleret paa øen, hvor næstekjærlighetens træ blomstrer saa sterk i alle stuer.

Folk paa ensomhetens Ø er adskillig overtro­iske, og særlig er enkelte befængte med at paastaa at de ser døde folk gaa igjen. Engang i sommer forsvandt en mand fra en baat i sundet mellem øene, en fyr som antagelig var træt av livet. Der blev soknet længe efter ham, men uten noget re­sultat. De mange hypoteser paa øen om hvorfor manden

egentlig var gaaet i sjøen tiltalte mig ikke det rin­geste, men derimot var jeg sterk interessert i de mange beretninger som gik paa øen om at han gik igjen.

Det var særlig mellem kl. 12 og 1 om natten

den forsvundne, som jeg hadde kjendt som en skikkelig mand, drev med sit gjengangeri. Da jeg saa allikevel om natten gik og drev en tid paa kongsveien gik jeg en nat til det strøk, hvor gjen­færdet hadde pleiet at vise sig i midnatstimen for saa mange av de indfødte. Jeg gik og drev frem og tilbake under et flammende nordlys og fuldmaa­ne uten at kunne se noget til en skikkelse som steg op av havet og begyndte at spasere paa landeveien.

Men da klokken nærmet sig 1 kom der virkelig en ganske almindelig dødelig cyklende paa kongs­veien. Han blev imidlertid saa vetskræmt, da han fik se mig gaa og drive i en hvit saneskinspels at han sprang av cykkelen og la paa trav tilbake.

Det hjalp ikke det ringeste at jeg ropte paa ham og bad ham ta den sunde fornuft fangen. Han forsvandt som et oljet lyn for mine øine.

Men næste dag blev der berettet over hele øen, hvorledes han Jo i Jomyra var blit skræmt paa kongsveien av manden som gik igjen. Det merke­ligste var forresten at folk hadde saare vanskelig for at tro, at det virkeltg var mig og ikke et spø­kelse han Jo i Jomyra hadde set. Siden vaaget jeg ikke oftere at vise mig paa netop det strøk av lan­deveien av frygt for at vetskræmme flere indfødte.

Det at forstyrre nattefreden er nemlig tabu paa øen. Det fik jeg ialfald merke en aften da en gammel kjending jeg traf bad mig med hjem paa en kop kaffe. Da tjenestepiken skulde til at koke kaffen, kom i:ran far sjØl i .stua, en næsten 80 aar gammel herre ned paa kjØkkenet i underbuksene og forbød hele tilstelningen. Det var gement at uroe gamle folk saa sent paa natten med kaffekok..: ning, sa den gamle.

- Koker du kanske selv i byen kaffe kl. 12 om natten? spør han dypt indigneret.

Da jeg svarer at det virkelig kunde hænde, brøler han: ·

- Det er løgn i din mund saa sandt og vest som æ staar her lyslevende fremfor dokker.

Fyren optraadte altfor latterlig til at bli tat alvorlig i en sen nattestund.

Det hadde kanske klædt ham bedre om han hadde blit liggende paa loftet og snu sig i sengen for at markere at han fulgte med i begivenhetenes gang i kjØkkenet. Men hØflighetsbegrepene er gan­ske anderledes paa ensomhetens Ø end de plejer at være paa steder som ikke ligger fuldt saa langt nordenfor den cirkel, som et ondskapsfuldt men­neske engang har kaldt for moralcirkelen.

Jeg gjØr mange opdagelser de faa dager jeg opholder mig paa øen, bl. a. opdager jeg, at jeg er en fremmed for den unge slegt som er vokset op.

1934 SPORTS-'FISKEREN 61

En aften jeg staar og fisker i elven kommer en ung pike bort til mig.

- Kor er du fra? spør hun og er godt nøsgjerrig. - Jeg er fra denne øen, svarer jeg.

- Nej, det trur æ ikkje, ler piken. Der er in-gen her paa øya som gaar og fisker i maaneskin i elven med fluer. Dokker staar bære og driv ap med mæ. Og korfor gjær dokker det?

Da jeg fortæller piken, hvem jeg er sier hun: - Jasaa, de e dokker aa dokker ser slikt ut.

Æ hadde tænkt mæ dokker saa ganske annerleis ut. Ja, korfor har dokker ikke faat raut haar ak­kurat som han far dokkers har. Men føjer hun til, dokker e kanske allikevel like saa stilfarenes av dokker som han e.

Hun ler højt, da jeg kommer med den gamle forslitte lekse om eplet og stammen.

- Dee bære tun, sier hun. Der blir en lang konversation mellem piken og

mig ved elven. Hun er baade ansigtsvakker og for­nøjelig. Hun betror mig, at hun har slik forfærdelig lyst at lære sig moderne danser.

- Dokker kan kanske, spør hun, gi mig litt op­læring i slekt, mens dokker e heime. Det kan bli arti for dokker aa se kor dom æ e i beinan.

Jeg fortæller piken, at jeg ikke kan danse hverken gamle eller moderne danser. Men hun tror mig ikke.

- Dokker vil ikkje je mæ den lærdommen fordi dokker ikkje synes at æ e fin aa fornem nok for dokker, sier hun. Men æ synes ikkje at dokker skol vær saa storagtig av dokker, naar dokker aa er fra den samme øya som æ e.

Piken vil gaa, men jeg synes at hun er saa for­nøielig, at det maa forhindres. Jeg spør hende om hun ikke vil se paa mine fluer .

Jo, det vil hun gjerne. Hun har ikke set slike iluer før, og hun forundrer sig saare meget over at fisken virkelig kan finde paa at bite paa noget slikt. Den maa være godt dum, sier hun. Og saa ler hun rigtig hjertelig av det hur:i har sagt.

Vi er blit rigtig godt kjendte ved elven, da vi endelig gaa hjem hver til sit.

Næste aften gaar jeg ikke til elven. Jeg blir hjemme og sitter paa torvkassen i kjØkkenet og taler med mine forældre. Da tiden er saa langt leden, at de kvelder sig, gaar jeg ned paa kongs­veien. Og hvem træffer jeg der andre end netop piken fra elven forrige kveld. Hun kommer bort og haandhilser paa mig og sier:

- Æ ha veinta længe paa dokker. - Men vi har jo ikke avtalt nogetsomhelst

stevnemøte, svarer jeg.

- Nej, det kan nok saa vær, ler hun. Men æ veit at dokker fær og driv paa kongsveien om kvæl­lan og æ syntes vi hadde det saa arti ved elven i gaaraftes at æ fek løst tel at slaa selskap me dok­ker i kvæld ogsaa. Men har dokker nokke imot de, saa maa dokker bære si fra. Æ skal saa sandt aa vest ikkje sjener dokker me met selskap.

Piken faar selvfølgelig sin vilje med mig, og vi driver længe sammen paa kongsveien. Da vi skilles, sier piken :

- Æ har faat slik godheit for dokker, at æ kjem tel at savn dokker, naar dokker stryk dok­kes vei igjen. Dokker e slik at æ ikkje skol tru dok­ker va fra denan øya.

Kvelden efter gaar jeg hverken · i elven eller paa kongsveien. Jeg blir hjemme. Det regner og er graat og trist, saa det er ingen fornøielse at være ute. Men saa banker det pludselig paa Vinduet.

Det er piken, og iaften har hun noget meget alvorlig paa hjertet. Hun vil at jeg skal følge hende til Næsset, hvor der er en stor filmforestilling.

- Æ har slik løst at se paa fine folk. De e kanske· paatrænganes av mæ aa be dokker om ei slik beina, men dokker forekommer mæ saa like­tt=>.l aa gemenslig at æ har faat mot tel det.

Piken er saa rørende i sin store naivitet, at jeg ikke kan si nei. Jeg lJlir med hende til Næsset for at se paa film.

Det er en forfærdelig sentimental amerikansk film med megen utroskap og mange taarer.

Da forestillingen er slut bemerker piken: Ja di har de ikkje godt di fine folkan heller, men di vil hat det mykje beire vess di ikkje saa ofte laupte fra kvarandre. Og hun fortæller mig, at der ikke har forekommet en eneste skilsmisse pg,a hele øen, hvor vi begge er fra.

Folk heroppe, sier hun, har ikkje ti tel slik stugheit som aa skjel sæ fra kvarander. Di heil sammen tel sin dauanes dag. Men saa har nu hel­ler ikkje manfolkan her slik go ti tel aa gaa aa studer beinan paa ainer sine kjæringa.

Da jeg i det samme tilfældigvis kommer til at se paa paa pikens ben for at konstatere om det er noget at se paa sier hun: Dokker skal bære begje dokker medet, saa dokker ikkje kjæm i den samme frestelsa som fyran paa filmen.

Jeg hæver igjen blikket, men jeg sier intet om, at jeg allerede hadde konstateret at det ikke var noget at bli fristet av.

Og dermed er det slut paa kapitlet om piken som jeg traf paa min barndomsø.

Forøvrig gik dagene paa ensomhetens Ø · med

62 SPORTS-FISKEREN 1934

regn og blæst og kaffedrikking en masse. Hvis jeg begyndte at kjede mig behøvet jeg bare at over­være de indføttes daglige diskusioner om hvorvidt de nu endelig skulde ta hjem kjørende fra som­merfjøsene saa de fik beite nogen dager paa den hØstbløte mark før den blev helt graa eller la dem gaa i utmarken. Det var uhyre lærerikt at lære baade deres egen og kjørenes psykologi at kende. Men kreaturerne fik gaa der de gik i utmarken for at den vaate jord skulle bli spart for sine faa fat­tige straa. De skulde faa lov til at staa og visne!

Den dag jeg reiste fra øen skedde der virkelig noget merkelig: Solen vendte tilbake paa himme­len, som pany blev blaa og bløt. Og røken fra de røde, gra og hvite stuer strakte sig som lyse søiler op mat det blaa hvælv over øen.

Det var som de mange stuer feiret min avreise fra øen med den allerstørste æresbevisning de var istand til at opbyde en tidlig morgenstund, røken fra øens brune mosetorv.

Betragtninger ude fra.

Formandens indledende Bemærkninger i hans Artikkel over Nedfaldslaks kan jeg fuldt ud tiltræ­de, om end jeg ellers ikke ønsker at øge »Smæk­kene«.

Men som sagt angaaende Nedfaldslaksene, saa tror jeg ogsaa, at det vilde højne Sporten og gav­ne Fiskeriet, om disse returneredes til Vandet saa varsomt, som muligt. Med Hensyn til Dødelighe­den, da varierer denne stærkt med Floderne, og det afhænger sikkert meget af, hvor hurtigt disse Fisk kan komme tilbage til Havet og maaske ogsaa, hvad Føde, Floden byder. Thi en Nedfaldslaks eller Keet, som man siger her, og som jeg synes er et meget træffende Navn, begynder jo allerede at tage Næ­ring til sig i Ferskvandet. I store Floder, navnlig saadanne med store Laks, er Dødeligheden større end i de smaa Floder. For danske Aaer er Forhol­dene sikkert gunstige med mindre Afspærringer o. lignende der hindrer Fiskene i at falde tilbage.

Hr. Otterstrøms Anførelser er af ualmindelig Interesse og et tydeligt Fingerpeg paa dette For­hold, som Sportsfiskerne (og Netfiskerne) maa sø­ge at rette.

Angaaende Indplantning af Indsølaks i danske Søer, synes jeg, at selv om dette kunne lykkes, saa gaar Anstrengelserne i den forkerte Retning. Jeg

kan ikke følge Formanden i hans pessimistiske Be­tragtninger af de jydske Aaer.

Jeg vilde hellere fra hans Side høre Trompet­stødet til et Angreb mod de nuværende daarlige Forhold for Fiskeriet. I denne Henseende var det godt, om man vilde efterligne Englænderne, der findes nemlig næppe noget andet Sted, hvor saa stort et Arbejde har været gjort fra det private Initiativs Side. Saa har Staten maattet følge efter

Glad engelsk Sportsfælle med en Laks paa 14 lbs. fanget

i Floden Dee i Ap"ril.

og velsignet Resultatet som f. Eks. i Udviklingen af Wye-Floden, een af de mest interessante Tilfæl­de af Laksefiskeriets Udvikling - en overfisket Aa, der tilsidst næsten intet Udbytte gav, nu det bed­ste Laksefisekri i England. Jeg skal ved Lejlighed om ønskes, skrive herom.

Men for at bedre Tilstanden i de jydske Aaer maa der begyndes et alvorligt og maalbevidst Ar­bejde. Historien viser, at der ikke er Plads til Net­fiskeri i selve Aaerne, om disse stoppes (ved Opkøb) vil der faas rigelig Kompensation i nogle Aar baa­de til Lodsejere og Kystfiskere.

Der er ingen Grund til at antage, at de jydske Aaer ikke skulde kunde præstere et Antal Laks, der staar i Forhold til Aaens Størrelse sam~enlignet

1934 SPORTS-FISKEREN 63

med engelske Aaer. I hvert Fald tror jeg, at An­tallet kunde 10-dobles.

Her er vi ved den første Vanskelighed, der fin­des vist ingen Statistik, og det er nødvendigt.

Lovgivningen og Regulativet for Aaerne kun­de tage nogle af de bedste engelske til Mønster -naturligvis tilpasset danske Forhold. Af den Grund tror jeg ikke paa nogen Fordel ved et almindeligt

Flodens Navn: Landsdel:

Fisketegn, men vel paa et saadant for de forskellige Aaer alt efter deres Ydeevne. Men det vilde føre for vidt at komme ind herpaa i denne Artikkel.

For at give danske Sportsfiskere en Ide om Ydelsen af de engelske Floder, tjener følgende Tal fra Sæsonen 1932 for Laks fangede i England og Wales:

stang: Net: Ialt.

Severn Wales og Midland 75 11,065 11,140 Esk Yorkshire 245 4,729 4,974 Teify Wales 281 4,646 4,927 Towy Wales 363 1,393 1,702 Tyne North Namberland 437 10,606 11,043 Lune Lancarshire 446 2,391 2,837 Exe Devonshire 580 7,625 8,205 Dee Nord-Wales 585 5,260 5,845 Avon og Test Hampshire 1,470 812 2,282 Usk Syd-Wales 1,702 3,752 5,454 Wye Wales og Herefordshire 4,019 2,579 6,598

Disse Tal skulde give os noget at tænke over. Floden Severn er en misrøgtet Flod, der lider un­

. der for stærkt Netfiskeri ved Mundingen, og der har ogsaa været drevet alt for stærkt Netfiskeri i selve Floden. Tilmed er flere af dens Bifloder for­urenede fra Fa briksdistrikter, og desuden har den et Antal Dæmninger og Sluser for Skibsafrten. Resultatet er, at kun faa Fisk fanges paa Stang, og naar der tages saa stort et Antal i Net, menes dette delvis at skyldes, at en Del af Wye-Laksene »tager fejl« og gaar forbi Indløbet og ender i Se­vernnettene. » Wye« er nemlig en Biflod til Severn, som udmunder i Bristol Channel, hvor ogsaa Se­vern løber ud.

For en Snes Aar tilbage var Tilstanden 1 Wye omtrent lige saa daarlige, men et forandret Regu­lativ har bragt Wyefloden til at blive den bedste Lakseflod i England.

Disse 2 Eksempler er et slaaende Bevis for Mu­lighederne (naturligvis andre Forhold taget i Be­tragtning) af de jydske Aaers Forbedring. De er nærmest at sammenligne med Severn minus det store Net.fiskeri eller bedre med Wye, som For­holdene var i gamle Dage, da tilsidst Netfiskeriet ikke mere betalte sig.

Om Sportsfiskere, Netfiskere og Lodsejere vilq.e lade alle deres Særbetragtninger falde og kun tæn­ke paa at fremme Laksefiskeriet, da vilde Tilstan­den revolutioneres paa samme Maade som i det anførte Tilfælde. Og med Fiskeriets voksende Vig­tighed maatte andre Hensyn vige. Ikke længere kunde der laves Dæmninger uden virkelig brug­bare Laksetrapper o. s. v.

Man behøvede ikke at have Indsølaks i Him­melbjergsøerne .

Nej, i Stedet for drager man derover i April, saa skulde Laksen være gaaet op i Søerne. Den rigtige sløvskinnende Havlaks, som er langt inte­ressantere end Indsølaks som Kunstprodukt. Saa satte man ·sig i Baaden med Fluestangen og me­dens man drev for Vinden, kastede man i Læ, og saa skulde det vel nok lykkes at drive Fiskesporten som paa de irske Søer.

Men hvor har der været syndet mod Fiskeriet og de stakkels Fisk, som gennem Aattusinder har søgt op i de jydske Aaer, til nu, hvor de snart er en »saga blott«, om ikke drastiske Forholdsregler tages op. Og hertil hører først et godt Regulativ efter engelsk Mønster for hver Aa. Dernæst maa­ske Udsættelsen af skotsk Yngel til en Begyndelse; senere skal der blot Fred til, og Naturen besørger Resten .

Man skal vare sig for den »falske« Videnskab, hermed mener jeg den Gren, som levende paa et eller andet videnskabeligt Felt blander sig i Sports­sager, de ikke forstaar. Som Eks. anfører jeg de overdrevne Fuglefredningsbestemmelser, som blev trumfet ind i Jagtsagen, og som Eks. vil jeg anfø­re Klægbanken og de andre fredede Holme.

Jægerne har forlængst faaet Øjet op for, hvad

jeg skrev om Sagen allerede paa det Tidspunkt, at saadarine Fristeder er ikke til Gavn for de jagt­bare Fugle ejheller for de fredede og sjældne Va­defuglearter, men kun for de alt tiltagende Maage­arter.

64 SPORTS-FISKEREN 1934

Men er der nogen Sportsfisker (thi Fjordfi­skerne behøver jeg ikke at spørge, de kender Sagen til Bunds) som tror, at man uskadt kan lave en overfyldt Maagekoloni paa en Banke i det flade Vand ved Udløbet af en Aa uden at m}ste enorme Mængder af Lakseyngelen, naar den gaar til Havs? Dette er blot et Eksempel, men det er tilstrækbe­ligt.

Saa jeg slutter med en Opfordring til For­manden om at blæse i Trompeten som Signal til et virkeligt Fremstød for de jydske Aaer. Maaske det, at min Vugge stod ved een af dem gør, at jeg sta­dig har et varmt Sted i Hjertet for dem.

Redditch i Maj 1934. Th. Teisen, Ingeniør, M. Ing. F.

Enten - Eller! Under Overskrift: »Tilgængeligt Fiskevand«

nævnes i omtrent hvert Nummer af »Sportfiske­ren« bl. a. Hartheværkets Reservoirer. Disse er be­liggende Vest for Kolding og opstod for 15-16 Aar siden ved Opdæmning af Nebel Aa, hvorved de for­hen med stor Møje udtørrede søarealer atter fyld­tes, tilgrænsende Moser forvandledes til Søer og Enge til Moser. Samtlige Reservoirer med forbin­dende Kanaler indtager et ret betydeligt Areal og kunde være det mest ideelle Fiskevand i Danmark - hvis der var noget at fiske efter.

Der har været Fisk nok til at glæde enhver Sportsfisker. For en halv Snes Aar siden, da jeg første Gang fandt herned, var der for det første en rigelig Skallebestand, der dannede den fornød­ne Føde for Aborrer, Gedder og Aal. Desuden gik der nogle store, dovne Brasen, som dog sjældent var velkomne i Køkkenet.

At Søerne ligger i smukke Omgivelser og huser en Masse Vandhøns, Ænder og Lappedykke re, gør dem kun endnu mere tiltrækkende for Sportsfiskerne, der som Regel er Naturelskere -men Fisk!

For tre Aar siden bortlejede Ejerne Kolding Elektricitetsværk) Fiskeriet til Erhvervsfiskere, som har drevet systematis:\( Rovdrift. I det første For­aar toges paa een Uge 1500 Kg. Gedder i Net, og overalt i Forbindingskanaler og langs Bredden staar Net og Ruser. De Skallefisk, som fanges - og navnlig tidligere fangedes i store Mængder, blev ikke sat ud til Føde for Madfiskene, men blev som »værdiløse« kastet i Dynger p,rn Bredden, hvor de laa og raadnede. Forbedrende paa Skallebestanden virkede det ikke heller, at en Ø i Nørresø blev ta­get i Besiddelse af en Hættemaagekoloni, der efter­haanden - trods Ægindsamling - er vokset til

over 1000 Par. I Fjor var det næsten umuligt at fange Skaller til Agn, og der var saa langt mellem Gedderne, at jeg lod Fiskestangen blive hjemme naar jeg tog derned, og nøjedes med Zeiskikkerten for Fuglelivets Skyld.

Naturligvis har saavel Privatpersoner som In­stitutioner Lov til at udleje deres Vandarealer til hvem, de vil, og for en kort Aarrække kan Rovfi­skerne maaske betale mere end Sportsfiskerne, men det er ikke fair at tillade den ene Slags Lejere praktisk talt at tømme Søerne for Fisk og samti­dig i vort Blad avertere Arealet som tilgængeligt Fiskevand med høj Afgift. Selv om alle disse søer og Moser er tilgængelige, i den Retning er Har­theværkets Reservoirer nærmest ideelle - saa kan de ikke betegnes som Fiskevande med den Rest­bestand, de nu huser. Enten - Eller.

p. t. Odense, Maj 1934. Axel Holm.

Ordinær Generalforsamling afholdes paa Højskolehjemmet i Kolding søndagen den

3. Juni Kl. 10 Form. med følgende

DAGSORDEN: 1. Formanden aflægger Beretning.

2 . . Regnskabet fremlægges til Godkendelse. 3. Valg af Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer.

4. Lovændring (Indførelse af Urafstemning om vigtige Spørgsmaal).

5. Andragende fra Holstebro og Omegns Fiskeri­

forening om Tilskud til Yngeludsætning.

6. Andragende fra Skjern Fiskeriforening om Til-skud til Regulativ.

7. Bladets Forhold.

8. Kontingentspørgsmaalet.

9. Fastsættelse af Stedet for næste Generalfor­samling.

10. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen vil der blive arrangeret Fisketure, for Ørredfiskere til Kolding Aa, for Geddefi­

skere til Harteværkets søer. Formanden for Kolding-Ve­

ster Nebel Aas Fiskeriforening, Fabrikant Brems, med­

deler, at der vil blive udstedt gratis Fiskekort til Aaen. Fiskekort til Harteværkets søer koster kun 1 Kr.

Det meddeles os, at de tilrejsende Sportsfiskere kan faa friske Agnfisk i Kolding til de arrangerede Fisketure.

Besøgende Damer, der ikke ønsker at deltage i Fi­sketurene, vil under elskværdig Vejledning af den lokale

Forenings Damer faa Lejlighed til at se Byens og nær­

meste Omegns Seværdigheder. Om Aftenen ··bliver der Middag paa Hotellet (2,50 Kr. pr. Kuvert) og derefter

selskabeligt Samvær. Der serveres Suppe, Steg og Is.

Chr. Lottrup Andersen.

1934 SPORTS-FISKEREN 65

Nedgange re. Spørgsmaalet om det berettigede, forsvarlige

og sportslige i at fiske efter aflegede Laks og Ør­reder og i at beholde disse usle Skabninger er et af de mange ømme Punkter indenfor dansk Sports­fiskeri, og der skal nok om dette som om de andre kildne Spørgsmaal være delte Meninger. Maa det være undertegnede tilladt at fremsætte sin An­skuelse.

Hvad det berettigede angaar, maa det beklage­ligvis slaas fast, at Lovgivningen ikke forbyder Fangst og Drab af Nedgangere. Det er altsaa juri­disk uangribeligt at gøre det; men derfor er det langtfra givet, at det ogsaa er moralsk uangribe­ligt. Det er jo f. Eks. ogsaa efter Loven tilladt at dræbe Gedder over 400 IPm, men er der _nogen ære­kær Sportsfisker, som ikke frivilligt sætter sin Grænse betydeligt højere, - dog naturligvis kun i Vande, hvor Gec'l.den er den vigtigste Fisk. Eller hvem beholder Smaaørreder lige over det lovbefa­lede Mindstemaal; ialfald ikke den Sportsfisker, hvem Fiskebestandens Røgt og Pleje ligger stærkt paa Sinde.

Forsvarligt at tage Nedgangere er det absolut ikke. Selvom det var en undtagelsesvis Regel, at en Laks kun gydede een Gang i sit Liv, vilde det ikke være forsvarligt at tage dens Liv efter endt Leg. Vi maa nemlig ikke glemme, at vi ikke er de eneste i. Laksefiskeriet interesserede. For Erhvervsfiskerne i Saltvandet betyder Laksen overordentlig meget. Vi paa vor Side arbejder af al Kraft paa, at Salt­vandsfiskerne skal undlade at spærre hermetisk for Opgang af blanke Fisk, dels ud fra den egoistiske Betragtning, at vi gerne vil have en Chance for at fange en blank Fisk af og til, dels ud fra det mere altruistiske Synspunkt, at Opgang er nødvendig for Artens Formering. Hvad vilde da være mere rime­ligt end at sige, at den stolte, blanke Fisk, som det ikke lykkedes os at fange under dens Ophold i Aaen, i sin senere Fornedrelsestilstand, slatten, udsultet og elendig som Menneskeføcle, skal have frit Lejde paa sin Vej fra Gydepladsen til Havet, hvor den at­ter kan komme til Kræfter og senere maaske blive et værdifuldt Offer for en Erhvervsfisker. Og den Mulighed, at den senere vil forny sin Bryllupsfærd og i saa Fald vil være større end ved første Besøg, er da endelig heller ikke udelukket. --'-- For Havør­redens Vedkommende stiller det sig saaledes, at den gentag·ne Gange søger op i Aaerne, saa her duer den Undskyldning, at man ikke har Chance for se­nere at faa den igen som blank Fisk, slet ikke.

Sporten ( ! ) i Nedgang·sfiskeri er det vist ikke nødvendigt at ofre mange Ord paa. De udsultede,

aalelignende Stakler styrter sig med Graadighed over den Madding, man byder dem, og giver i Al­mindelighed kun en kort og svag Kamp.

Naar saa hertil kommer, at de ikke pynter i Tasken og som Mad er meget lidt eller intet værd, har man Lov til at konkludere saaledes: fanger en Sportsfisker en Nedganger, hvis Liv kan reddes, bØr det reddes.

København, Maj 1934. 0. Thielsen.

Lystfiskeri - ! Jagtvennen havde sidste Sommer en lille Som­

merspøg for: en Præmie for bedste Beretning om den største Gedde. Spøgen sluttdede med følgende, derogsaa har Bud til andre end Jagtvennens Læ­sere.

Lystfiskeri - ! Ja, de fleste ordentlige Mennesker trækker paa

Smilebaandet, de tænker paa en Drivert, et lad og dovent Individ med stangen i den ene Haand og den anden anvendt som Støtte for Shagpiben. Og saa er en Lystfisker dog et Menneske, der netop skal være i Besiddelse af »den ordentlige«s Karakter.

En Lystfisker skal kende sine Ting - have For­stand paa sin Haandtering.

Ellers fanger han intet af Betydning. Han skal vide, hvor Gedderne staar, være

nøje underrettet om Dybdeforholdene i Fiskevan­det.

Vejr og Vind skal ogsaa tages i Betragtning. Han skal have Øvelse i at kaste - nu er det

jo moderne. Han skal være taalmodig. - Lidt Held skal han

ogsaa have med sig. Det sidste raader han dog na­turligvis ikke selv for.

Og saa skal han være 1 arge! Det gælder ikke om at fiske de fleste Gedder

- uanset Størrelsen. Det gælder om at fiske de r i g ti g e Gedder

- dem, der er »modne« til Gryden. De umodne kastes tilbage i Fiskevandet, efter

at Krogen varsomt er fjernet. Endelig er en Lystfisker ogsaa en Naturelsker

med opladt Øje for alt det, der omgiver Fiske­v2ndet.

Er der langt mellem >> Biddene«, saa studerer man det Liv, der rører sig omkring, paa og i Van­det. Disse faa Betragtninger skal være mit Bidrag til »Jagtvennen«s Enquete »En Sommerspøg«.

Men de er tænkt som et Alvorsord til Lystfi­skerstaben, _ der læser Bladet.

Plej -Fiskevandet! Vær va rsom - saa kan vi fiske længe.

66 SPORTS-FISKEREN 1934

:••••••I 1111111 I 11111 I I 1111III1111111111 I I I I I I li I I I I I I I 11111 li I I li I li li I li I li I 11:

~ Foreningsmeddelelser. . . . . . . ••••••••••••11111111111111111111,a,111111111111111111111111111•11111111111111111

Svendborg Sportsfiskerforening. Der gøres et godt Arbejde for Sportsfiskerne her

paa Egnen.

For et halvt Aars Tid siden blev der i Svend­borg dannet en Sportsfiskerforening under Navnet »Svendborg Sportsfiskerforening« og med Amts­fuldmægtig Friis Hansen som Formand, Læge Spøhr som Næstformand, Revisor Sandorff som Kasserer og Heinrich Meyer som Sekretær.

Det er imidlertid kun lidt, Offentligheden har hørt til denne Forening hidtil, men i Aftes havde den inviteret Pressen til et Møde paa Hotel »Haf­nia«, og Formanden gav her forskellige Oplysnin­ger om Foreningen og dens Opgaver.

Til Stede var bl. a . Fiskeribetjent Jensen, Svendborg.

Foreningen har naturligvis arbejdet energisk for at sikre sine Medlemmer godt Fiskevand i Nær­heden af Svendborg, og det er da ogsaa lykkedes i flere Tilfælde. Saaledes har man lige afsluttet et Lejemaal om Fiskeretten i Gudme sø. Foreningen h ar tilbudt Lejemaal i 10 Aar til en aarlig Leje af 300 Kr., og dette Tilbud er blevet accepteret af Stamhuset, dog saaledes, at Stamhuset foreløbig kun oinder sig for Tiden ,1934---35-36, medens Foreningens Tilbud om de ti Aars Lejemaal er bindende. I Lejen er indbefattet Tilladelse til at be­nytte en Pram og en Baad, og Foreningen mener, det vil være klogt at købe et Lysthus, der ligger ved Bredden.

I Gudm.e s ø har der hidtil været en god Fiske­bestand, men da der blev fisket en Del med Garn sidste Aar, er det naturligvis smaat med Fiskene nu, saa det bliver sikkert nødvendigt at udsætte Yngel. Grev Ahlefeldt Lauervig Bille, Egeskov, der var til Stede ved Mødet, oplyste da ogsaa , at der uden Tvivl havde været drevet Rovfiskeri i søen, det var kun muligt at tage nogle meget smaa Ged­der derude nu.

Formanden oplyste, at :::;'oreningen havde Fi­skeretten i s ørup sø, ff,en r,.er vJ r det nødvendigt at udsætt e for 100 Kr. E'2tte3cdcicr .

Man havde undersøgt l\laligheo.crne for F iske­ri i Syltems.e Aa og Hundstrup A'J., :.~cen det har vist sig, a t Vandet h er er særlig slemt forurenet af Spildevandet fra Egnens Mejerier. I Vejst rup Aa var der godt Fiskevand flere Steder, men der blev sikkert drevet en Del ulovligt Fiskeri med Ruse.

Det blev vist nødvendigt at klage til Fiskeri­direktoratet og Ministeriet for at faa gjort noget ef­fektivt mod Aaernes Forurening, men man maatte desværre regne med nogen Tid, før dette Spørgs­maal kunde gaa i Orden, da et moderne Aflednings­anlæg ved Mejerierne vilde koste adskillige Tusinde Kroner, og flere af Lodsejerne ved Aaerne har til­lige Mejeriinteresser.

Bedst var det, om man kunde faa Sundheds­kommissionen til at tage Affære og faa konstate­ret, at Vandet frembød en Fare for de Kreaturer, der kommer der for at drikke.

Endelig nævntes det, at Sportsfiskerforenin­gen maatte sørge for, at Lovene om Ferskvandsfi­skeri blev overholdt, der sker mange Overtrædelser, men hvis en Debutation henvendte sig til Fiskeri­direktoratet og Ministeriet, vilde det dog sikkert have til Følge, at Politiet fik Anmodning om at paase, at denne Lov blev nøje overholdt. Det Ar­bejde Jagtforeningerne har gjort i samme Retning, har baaret god Frugt.

Disse forskellige Udtalelser fra Formanden havde hele Fareningens Tilslutning.

Sluttelig viste Grev Ahlefeldt Lauervig Bille et Udvalg af sin omfattende Samling af Fiskered­skaber.

Ny Sportsfiskerforening. I Skanderborg er der stiftet en Lystfiskerfore­

n ing under Navnet Skanderborg Sportsfiskerfore­ning. Foreningen, der tæller 23 Medlemmer, har lejet Fiskevand i Gudenaa og har alerede udsat saavel Ørredyngel som Sættefisk. Bestyrelsen er Overdyrlæge J. Alb. Andersen, Formand, Repræsen­tant Søe, Næstformand, Magister Hammer, Sekre­tær, Skotøjshandler Iversen, Kasserer, og Køb­mand Laursen, Ring.

God Vind! -

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .... ... .... .. ..... ...... . ... . .. . . . . . 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred ... . .... .. . . . . .. 37 Bækørred . .......... . . . .. . . .. . . . .... .. . ... 25 -

Helt, Snæbel og andre Heltarter . . .... .. . ... 30 -Stalling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart . .. . ..... .... . . . .. . . .. ... 40 -Aal . .. .. . . . . . ...... . . . . . . ... . ...... . .... . 34 -Krebs .. .. . . . . . ... ; . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk ·eller Undermaals­kr·ebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedyg­tige eller ej.

1934 SPORTS-FISKEREN 67

:············· ···· ·····························································: . . . . Eet og andet. . . ................................................................................ Fra Storaaen.

Der arbejdes i Tiden paa en Forbedring af Op­gangsforholdene for Laks og Havørred ved Stor­aaens Munding, idet Fredningsbæltet eventuelt nu vil blive udvidet til det passende under de nuvæ­rende Forhold.

Der er nedsat et Udvalg af Lodsejere og Fjord­fiskere til at forhandle om Sagen, og det haabes ved Imødekommenhed fra begge Parter at faa en tilfredsstillende Ordning.

Det, der særlig skal undersøges er Udløbsfor­holdene og Fredningsbæltet i Fjorden, da de sidste Aar har vist, at Laksebestanden bliver mindre og mindre til Trods for Storaaens gode Regulativ.

For dem, der ikke har set de vestjydske Aaers Udløb i Fjordene, . er det vanskeligt at forstaa, at her ligger den største Fare for Laksenes Tilintetgø­relse. Hvad nytter det, at der laves Regulativer og Garntrækning forbydes .i Aaerne, naar Laksetiske­ne ikke kan komme ind? - Og det ser ud til, at vi, der herovre 1 Inange Aar har kæmpet for dette Spørgsmaal, nu faar den Glæde at se, at ogsaa an­dre har faaet Øjnene op herfor.

Ret telse.

I Overdyrlæge Alb. Andersens Indlæg om Nedgan­gere har Sætternissen været paa Spil. Der skulde sta:1 : Er man en lille Fisker, der kun yderst sjældent faar en blank Laks paa Krogen, kan man jo nok more sig over at tage en stor Nedganger op, og det strider jo da endelig heller ikke mod Loven og Profeterne ; er man derimod en stor Fisker, for hvem det er en dagligdags Begiven­hed at fange blanke Laks, saa kan man jo sætte Fyren ud igen o. s. v.

I Medlemsfortegnelsen for Vejle staar anført Hr. Di­rektør BrØckner, skal være Brincker.

Fiskeyngel udsat i Skjern Aa.

Som et Led i Bestræbelserne for at Øge Fiskebestan­den i Skjern Aa og samtidig Chancerne for d'Herrer Sportsfiskere, har Borris Fiskeriforening og Skjern Lyst­fiskerforening i Fællesskab forleden udsat i nogle min­dre Vandløb til Aaen: 4,000 Stk. Laksyngel og 10,000 Stk. Havørredyngel udklækket i Fiskeparken ved Ahler Øs~er­gaard. Moderfiskene er med Tilladelse fra Ministeriet for Søfart og Fiskeri indfanget i Fredningstiden i Skjer Aa.

Ved Udsættelsen af Yngelen var Fiskeridirektoratet r epræsenteret ved d'Herrer Fiskeriassistent Jensen, A'.t­benraa, og Fiskeribetjent S. Jørg. Sørensen, RingkØbing.

Aalen aad Ørredyngelen .

Der blev forleden Dag udsat 250,000 Stykker Ørred­yngel i Karupaaen og dens Biaaer. · Da man var i Færd

med at udsætte Yngelen i Haderis Aa og netop havde faaet den hældt ud i Vandet, kom en stor Aal farende ud tra Bredden og gav sig til at æde Ørredyngelen.

Man fik ved denne Begivenhed en tydelig Bekræf­telse paa, at den udsatte Fiskeyngel er meget efterstræbt af Rovfiskene .

Kan en Fisk vokse?

- Mor er det sandt at en Fisk kan vokse? - Selvfølgelig kan det min Dreng. De Gedder, din

Far fanger, vokser da for hver Gang, han fortæller om dem!

Fredningstider.

Friedede ·er : Gedde, Abo-rre og Stalling fra 1. April til 30. April. Laks og alle Ørredarter fra 1. No,•ember til '31. Deoeimber. Sandart fra 1. Maj til 31. Maj. Helt og Snæbel fra 15. November til 14. December.

Indholdsfortegnelse: Langøy i Vesteraalen. - Betragtninger ude fra. - Ordi­nær Generalforsamling. - Enten - Eller . - Nedgangere. - · Lystfiskeri. - Foreningsmeddelelser. - Et og andet. -

e 1/IIIIRIIIIIIRllllllrllllllDIIIIIIFIIIIIIII . IIIIIE IIIIIIR 1111111.m

Paa meget smukt beliggende Gaard modtages Pensionærer. Glimrende Ørredfiskeri. Sø og Aa. Gode Væ relser samt god og veltillavet Mad. Paa Gaarden forefindes Alholdsrestauration. Camping Gæster modtages i hel eller delvis Pension. Pen­sionspris 5-6 Kr. pr. Dag, Fiskeret indbefattet. Dagskort a 2 Kr.

K. M. Lund, Spjarupgaard, Egtved. Til. 13.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr . Hee, T elf. Hee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Æ gtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af : 1) Lokalforeninger med mindst 10 Medlem­mer og o bligatori sk Medlemsskab i Lands foreningen, og 2) Lokal­fo reninger med 25 Medlemmer af Landsfo reningen kun 5 Kr. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kon tingenterne) .

Foreningens Medkmurgan •Sj)orls/iskerm• udkommer den 1. i hver Maaned.

Formand: D r. med. Chr. Lottrup Andersen , Dalgas Boulevard 62, København F.

J.',uifor111and: Bødkermes ter Carl Ch ristensen, ~kjern . ·Stleretær : Førstelærer S . Bork-Andersen, Askeby. l,."auerer: Post assistent Chr. Laurid sen, Skjern. Postkonto 11140. Ko;,tingenl og l11d111tlddu samt ev entuelle Kl ager over B·ladets For-

sendel se sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

Annonce,l,rzsen er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange . .

f Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. .A 11 n~n ,er indsendes til Bogtry kker S. Sørensen , H olstebro. ·

68 SPORTS-FISKEREN 1934

llllll11111111111111L I 111111c111111D 111111D 111111c111111F11111111111111,11111c111111R 1111111111111c11111r •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ···············i·····~-~~~---~~································

• /l l/111/L 11111/L C () C 11111/i

fabrikerer den bedste Splitcane Spindestang samt billigere Geddestænger i Greenheart og Rør.

~ , Forlang AERIAL Spindehjul og

NIGGER Spindeline.

Billigere Geddeliner: Brug Thisle Brand og Solent.

Hercules og Leviathan Forlang Perfect Kroge: Togrenede og tregrenede

med Hercules Forfang.

' Flod: BRIT AGENT

Husk

,,Fishing Gazette".

M. TH. MARTENS Bredgade 25 C Mezz. Kabenhavn K

Telf. C 3714 og 14.280

••••aaa1alllllllll li 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111 1

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aae a 3/ 4 km, i11gen Sted~r over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold :i Kr. pr. Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ............................................................................. ..... LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget st,nt Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m . fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAl\1:GAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Kokken . - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~;::ltl~~~~~~~~·~

y N G E L 11111111111111, 1111111111111111111111111

af Havørred, Bækørred FRØJK Ff~KEPA RK Helt og Gedder fa~s i ved Holskbro

Th. Thomasen rtf. I J 8 I I I I I I I I I I III I I I I 11111111111111111111111 •• ,,,,,,,,,,,,, .. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, ••

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fis1<.epladser for Laks, Ørrej

· og Stalling sarnt G~dder. - D.1gskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos \1.artin Schmidt, Maaneds- og Aarskort kun his -Martin Schmidt.

• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ...................................................................... ., ........ . Indmeld Dem i

Dansk Sportsfiskerforening og De faar nærværende Blad gratis tilsendt hver Maaned.

Indmeldelse til Kasse­r er en, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Samtidig har De gratis Fisker et paa F orenin­gens Terræn v. Skernaa.

V i r k f o r T i 1 g a n g.

............................................................................... Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.