SPO s- SKEREN ORGAN DANSKE S PO R~S ~ISK~RE

Nr. 3 . 1. Marts 1929. 4. Aarg.

................................................................................ , •••••••••••••• , ••••••••••• 11111111 •••••• e ••• '.II •••••••••••••••••••••••• I •••••• , ••••••

Kamp mgd gn F017Qa17S1aks paa Flodgn Oa11-

(Efter" The Fieid".)

•••••••••••••••• 11 •••••••• 1 •••••••• 1.1 ••••• III •••• ". 1'1'1' , •••••••••••• I ••••• II •••• 1'1" •••• II' 11 ••••••••••••• 1 ••••• 1 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

22 ________________ S_PO_ R_ T_S_-_F_IS_K_E_R_E_N ___________________________________ '_9_2_9

Fiskerpral. (Af ]uhani Aho: .Smaalisk og Storlisk".)

Vi Fiskere har ligesom jægerne og i det hele taget alle Mennesker den fælles Svaghed, at vi gerne lidt pralende omtaler vore Bedrifter, hvis der bare er den mindste Anledning dertil.

Der findes mange prægtige Fiskekammerater, som hver Gang man møder dem fortæller i den Dur: Hvordan Fanden det huggede til, da jeg kastede ud, og hvordan det siden gik og hvad, som siden hændte, eller hvad der kunde være hændt, hvad der kunde have hændt, hvis jeg ikke netop havde gjort saadan og saadan, -- og jeg troede allerede, at den havde slidt sig løs, men saa sandelig om den ikke kommer tilbage igen, og den vejede lidt mindre end saa og saa meget o. s. v. -- eller, hvordan det gik til, at jeg ikke fik den, saa nær jeg var ved det, takket være den Fandens Knægt, der klumrede med Nettet, den vejede temmelig sikkert lige nær saa og saa mange Kilo. Disse Fortællinger er i Aarenes Løb blevet udsmykkede smaa Kunstværker, og man gad gerne lytte til dem, hvis man ikke selv havde noget lignende eller endnu mere interessant at fortælle. Vi Fiskere har nemlig ogsaa en anden Svaghed tilfæl­les med alle andre Mennesker, nemlig den, at vi i Reglen ikke hører efter andres Historie med samme Glæde, som vi fortæller vore egne. jeg har ofte lagt Mærke til, baade hos mig selv og andre, at vi sidder som paa Naale og venter paa, at de andre skal blive færdige med deres Historie, for at vi selv kan faa be.­gyndt paa vor egen. Og vi har ikke en Gang altid Tavlmodighed til at afvente Slutningen af en andens Historie, før vi forsøger at vrøvle op med vor egen, saa snart der opstaar den mindste Pause i Fortællin­gen, eller han et Øjeblik famler efter et Ord.

Men naar man praler skriftligt, har man ikke den Risiko at blive afbrudt. jeg bilder mig desuden ind, at i det mindste jeg selv meget hellere læser Fiske­historier end hører dem fortælle. Jeg læser næsten hvad som helst i den Retning. I hver Historie kan man finde noget lærerigt, selvom det bare beror paa ens egne Erfaringer. Dette giver mig Mod til at tro det samme om mine egne Oplevelser, saa at jeg nu uden videre drister mig til at prale af mine Fiske .. fangster. Selv jeg har fanget nogle Fisk, der er til at prale af, Fisk, som blev fanget under saadanne Omstændigheder, at de beredte mig baade Glæde og Stolthed. Det er dels Fisk, jeg har faaet, naar jeg intensivt har ønsket at faa dem, dels Fisk, jeg har faaet, naar jeg knap har vovet at vente eller haabe at faa nogen.

Det var første Sommer, jeg var Familiefader, og min

Hustru og en Tjenestepige s~ulde have Føden me4 Bidrag fra Fiskeriet. Det havde stormet i fler~ Dage, saa at det var umuligt at begive sig fra de'l1 ø, hvor vi boede, -- det var Lill-startø ved Porkala. I flere Dage havde vi ikke haft Fisk i Gryden. Fr~ Søderlings Hyttefad havde man vel nok kunnet · køb~ nogle Flyndere, men allerede den Gang bød det fra at fiske med "Sølvkrog". Jeg forsøgte at fisk~ ved Stranden rundt om vor egen Holm, men paa Læ­siden fik jeg ingenting, og paa Luvartsiden var det umuligt bare at faa Snøren kastet ud. Det nærmede sig Middag, og det blev ved den Tid, at Gryden skulde sættes over liden. "Maaske jeg alligevel skal spørge paa de Flyndere?" foreslog Pigen. "Vent nu lidt, hvornaar skal Fisken være i Gryden?" "Se­lIest om en Time".

Lige overfor os laa en anden ø, ved hvilken man næsten altid plejede at faa Fisk, . men nu skummede Sundet imellem os hvidt af vrede Bølger. Om jeg alligevel skulde gøre et Forsøg paa at komme derover. Og med Opbydelsen af alle mine Kræfter Iykkede!l det mig ogsaa kæmpende imod Vinden at naa frem. Heller ikke paa denne ø kunde det nytte at fiske p1.a Vindsiden. Jeg g"t\( ned til den læ Strandbred og kastede Snøren ud i Brændingen nedenfor en Klippe . Ogsaa der gik Søen højt, Vinden tog i Fiskestangen og drev Floddet mod Land. Jeg vil gøre et nyt Kast, men se, Snøren vil ikke med op. Jeg tror, at Krogen har sat sig fast i Bunden, da jeg pludselig mærker, at der er Fisk paa, tilmed en rigtig stor Fisk, saa stor. at det ikke en Gang er raadeligt at forsøge at faa den op uden først at køre den træt. Aldrig har jeg været saa tilfreds og i en saadan Spænding, ikke en Gang da jeg som lille Dreng fik min første Fisk. Saa snart jeg fik Tag i Nakken af den og havde kastet den paa Land, skyndte jeg mig at løbe til Baaden og drev med Vinden hjem. Det var en Rimte paa et Par Kilo. Og den kom ganske rigtig i Gry­den nogenlunde i rette Tid. Og jeg pralede hele Sommeren med den Fangst -- jeg faar sikkert Fisk i hvilket som helst Slags Vejr, lad bare et Ord falde, naar det behøves, jeg skal altid nok skaffe noget i Gryden.

Reorganisation?

Naar nærværende Svar paa det ærede Forretnings­udvalgs Indlæg i Bladet for 1/ 12 f. A. først frem­kommer nu, er Skylden ikke min. Allerede inden d. 15/ 12 f. · A. var mit Svar Redaktionen i Hænde, men først den 6. ds. har jeg modtaget en Henstilling om af Hensyn til Bladets Pladsforhold at forkorte oven-

1929 SPORTS-FISKEREN 23

nævnte Svar, en Henstilling jeg har ment at maatte efterkomme, dog af andre Grunde end Pladsforhol­dene. Mit forkortede Svar er følgende:

Udvalgets Svar tilfredsstiller mig ikke, idet det gaar ganske uden om Sagens Kærne: Spørgsmaalet om en Deling af Foreningen. Det handler kun om det ganske subsidiære Spørgsmaal: en ligeligere Re­præsentation for de forskellige Landsdele i Forenin ­gens Bestyrelse. Øboernes utilstrækkelige Repræsen­tatIOn i denne var ikke, som Udvalget synes at mene, mit Hovedargument. Det var ganske andre og væg­tigere Argumenter, jeg fremførte, hvilket en fornyet Gennemlæsning af mit Indlæg sikkert vil vise. Jeg tillader mig derfor at henstille til Udvalget at komme ind paa det principielle og væsentlige Indhold af min Artikel.

København, Februar 1 Q2q. O. ThicLscll.

T il Direktør ThieIsens ovenstaaende Indlæg om Reorganisation skal man med Hensyn til Direktørens principale Forslag, nemlig en Deling af Landsfor­eningen tillade sig at udtale følgende:

I "Sportsfiskeren" for August 1928 fremsatte Hr. ThieIsen første Gang Tanken om Deling af Forenin­gen, og Forretningsudvalget svarede herpaa i Bla­det for December. Dette Svar er Hr. Thieisen ikke tilfreds med og opfordrer i ovenstaaende Indlæg Forretningsudvalget til at komme ind paa det prin­cipale i Forslaget, altsaa en Deling af Landsfore­ningen.

Vi er absolut uenig med Hr. ThieIsen i, at det skulde være formaalstjenligt at dele Foreningen, og finder det ikke opportunt, at diskutere Sagen yderli­gere, idet man mener, at Foreningen bør bestaa som en Landsforening, men med en Bestyrelse, der væl­ges efter Regler, der tager skyldigt Hensyn til Med­lemmerne i de forskellige Landsdele, jvfr. sidste Stykke i Direktørens første Indlæg, og jvfr. For­retningsudvalgets Svar i Bladet for December Maa­ned.

Forretningsudvalget.

Betragtninger. Fra forskellig Side er der rettet Kritik mod "Sports­

fisl .. erforeningen" og dens Ledelse. Foreningen har ogsaa gennem Bladet efterlyst Kritik, som en sund og gavnlig Vejledning for Bestyrelse og Redaktion og som en interessegivende Impuls for Medlemmerne.

Den Kritik, der hidtil er kommen til Orde, har ikke fundet nogen videre Tilslutning - jeg ser bort fra Striden om Sportskonkurrencen, som mere var en

Diskussion mellem forskellige Standpunkter, end en Kritik af Bestyrelsen, selvom denne fik sine Hip ved samme Lejlighed. Der er imidlertid adskilIig~

Tegn i Sol og Maane, som tyder paa, at Luften ikke er blevet rigtig renset, at der er nogen Util­fredshed tilstede, og iøvrigt Udsigt til "ustadigt Vejrll. Selvom jeg ikke anser et græsseligt Uverjr for at være "op over", saa vil jeg dog, som en af dem, der holder af "godt Fiskevejr" - der jo ikke er lutter Solskin - gerne bidrage mit til Klaring.

I den Anledning vil jeg tillade mig at fremføre nogle Kendsgerninger .og ledsage dem med nogle sirr:ple Betragtninger til Overvejelse og Vurdering.

"Dansk Sportsfiskerforening" er som bekendt kun ca. 21/ 2 Aar gI. Den tæller nu over 900 Med1.emmer. Den er det første Forsøg til Dannelse af en Lands­organisation til Varetagelse af Sportsfiskeriets In­teresser. Medlemskontingentet er 5 Kr. aarligt. Her­for yder Foreningen Medlemmerne et 8-sidigt dob­beltspaItet Blad maanedligt, hvad der i og for sig maa synes at være fuld Valuta for Pengene. Men desuden har Foreningen til sine Medlemmer lejet et udmærket Stykke Fiskeri i Landets mest fiskerige A,l, Skernaa, paa en Strækning af ca. 6 km med gra­tis Adgang for Medlemmerne til at fiske Laks, Ørred, Gjcdder og Stalling. Endvidere er der under "Dansk Sportsfiskerforening" oprettet - eller har tilsluttet sig til Foreningen - en Del Lokalforeninger, f. Eks. Holstebro, Kolding og Varde. Derigennem er der givet Sportsfiskere udenfor de paagældende Lokali­teter Adgang til Fiskeri paa billige Vilkaar. Men det vigtigste, det der først og fremmest har Betydning, er den paabegyndte Samling af Landets Sportsfiskere i en Organisation. Det er de 900! De er kun en Begyndelse. Der er Tusinder af Sportsfiskere her i Landet. Vi kan samle os i Lokalforeninger, Under­afdelinger, men alle bør vi samles under en fælles, central, Ledelse, saa sandt, som Enighed gør stærk.

Der spørges, hvad har Foreningen opnaaef, hvad udretter den?

Jeg synes, at det der efter det foranførte er opnaaet, er et pænt Resultat i 21/ 2 Aar. Men jeg vil dog ved Siden af nævne et Par Ting, som Foreningen des­uden kan tage sig til Indtægt. Man har naaet at vække Opmærksomhed for Sportsfiskeriet. Politi- og Domsmyndighederne tager sig nu af Overtrædere af Ferskvandsfiskeriloven i højere Grad end tidligere. D~r skabes med. andre Ord mere Respekt for Fiskeri­rettigheder end forhen. Sportsfiskeriforeningen i Kol­ding har opnaaet en betydelig Forøgelse af Frednings­bæltet udfor Kolding Aas Udløb. Dette udmærkede Resultat skyldes først og fremmest den lokale For­ening og dens energiske Formand, Hr. cand. Jiihne's værdifulde Arbejde for Sagens . Løsning. Men uden

24 SPORTS-F1SKEREN 1929

paa nogen Maade at forklejne dette Arbejde, er det dog næppe forkert at antyde, at Sportsfiskernes Sam­menslutning i en landskendt Organisation har gjort administrativ Hensyntagen til Sportsfisker interesser -- hvad der tidligere var uopnaaelig - Illere n:crlig­gende og lettere.

Ligeledes skal oplyses, at et for Varde Aa eksiste­rende Regulativ, der tillader Vaaddragning til fangst af Laks og Ørred i Tider udenfor Ferskvandsfiskeri ­lovens Bestemmelser, men til Gengæld forbyder al Fangst af disse Fisk i September, nu skal ophæves -ved det offentliges Foranstaltning og paa dettes Be­kostning.

Dette Resultat er opnaaet ved et meget energisk Arbejde af Lokalforeningen i Varde. Naar man ved, at det er meget vanskeligt, at faa et Regulativ lavet, og tifold vanskeligere, at faa det ophævet, vil man umiddelbart forstaa, at denne Afgørelse hilses af de vardensiske Sportsfiskere som en betydelig Sejr.

Jeg skal ikke ved denne Lejlighed komme nærmere inJ paa denne interessante Sag, der kræver en sær­lig Artikel, men blot bemærke, at Regulativets Opret­holdelse vilde have gjort Sports fiskeriet i Varde Aa· værdiløst. Dog det, jeg særlig vil pointere, er, at dette Resultat ikke var naaet, hvis "Dansk Sports­fiskerforening" ikke havde eksisteret. Værdien af Enigheden, af Samlingen, taler for sig selv, og ved den kan der ikke rokkes uden Skade for de Interesser, mdn vil tjene. Særinteresserne maa plejes gennem Lokalforen ingerne.

y derligere er der anket over i Bladet o g dels ad anden Vej, at Foreningen og BLadet overvejende be­skæftiger sig med jyske Interesser, specielt Lakse­fangst, og ejheLler har nogen SjæLLænder ; Besty­relsen.

Men hvorfor har det overvejende været Beretninger om Laksefangster og Billeder fra saadanne, der har fyldt op i Bladet? Fordi Medlemmerne har indsendt dem. Bladet er et Medlemsblad, og det maa for stør· ste Delen skrives af Medlemmerne, som ogsaa gen­tagne Gange er opfordret til at indsende deres Bi­drag. Redaktionen kan dog ikke gøre ved, at det særlig er Laksefiskerne, der benytter sig heraf. Vi har jo mange udmærkede og skrivekyndige Gjedde­fiskere, der driver Gjeddefiskeriet som en herlig og interessant Sport, der tilfulde har lige saa mange, ja flere "Fiduser" end Laksefiskeriet. Hvorfor skriver disse brave Fiskere ikke om deres Fangster og Meto­der? En Diskussion i Bladet om "Dyppefiskeriet" fik en for brat Slutning. Der er en hel Del at for­tælle om den tekniske Side vedrørende Dypning i Al­mindelighed, og Specialister vil sikkert kunne for­tælle mange flere Ting, til kærkommen Belæring for mange Sportsfæller.

-------------------------------------------

Men maa vi ikke bede Gjeddefiskeren om at vove sig frem og meddele os lidt af den Glæde og den Viden, der fylder hans Sjæl, naar han i Dagskum­ringens Time ad lønlige Stier og Markskel aser sig ira Damme og Kærhuller gennem Mosekonens Bryg, træt og forslæbt, med Ryggen krum, med Tasken tung og buget af de store, grumme Rovfisk. Og maa vi ikke vide lidt om de Tusindkunster, han benytter sig af, for at troldbinde disse uberegnelige, lunefulde Røvere.

Men der er desuden meget andet at skrive om. Ocr er mange store Spørgsmaal, der er de hundrede Smaating, der er af Interesse for Sportsfiskere. Blot frem med det. Men lad være at skyde paa Redak­tøren. Vort Blad er et Medlemsblad. Det er først og fremmest de misfornøjede Medlemmer, som er skyl­dig deres Bidrag til Festens Underholdning. Og de, u~r ikke vil skrive, kan sende en Meddelelse til Bla­det om, hvad de ønsker under Debat eller skrevet om.

De fremsatte Tanker om en Deling af Foreningen maa jeg afvise. Jeg vil meget varmt anbefale, at Sportsfiskerne vedblivende staar sammen i en For­ening. Derimod er Oprettelse af Lokalforeninger un­der "Dansk Sportsfiskerforening" til Varetagelse af lokale Interesser meget at anbefale. Ved Sammenslut­ning i en Lokalforening kan Sportsfiskerne som Re­gel bedre organisere de lokale Fiskeriforhold og op­l11a mere varige Tilstande og billigere Vilkaar med Hensyn til Adgang til Fiskeri, end naar Adgangen ud­byde~ i fri Konkurrence til højeste Pris. Desuden har Sportsfiskerne jo ogsaa Fornøjelse af at komme sammen udenfor Fisketurene.

Lad os alle som brave Fiskere støtte hverandres Interesser, derved støtter vi i det lange Løb ogsaa vore egne.

Jægeren har Indflydelse, hans Sport har altid væ­ret Herrefærd og er gammel som Esau. Sportsfiske­ren er en yngre Fremtoning. Han var for faa Aar siden en naragtig Person. Nu er han paa Vej til at blive respektabel. Der skal Tid til at vinde Respekt. Men den er ved at vise sig. Og med Tiden vil han erhverve sig Fortjeneste. Den Dag vil komme, da de danske Aaløb og mange Smaasøer udelukkende ud­nyttes til Sportsfiskeri - fraset noget Aalefiskeri -, fordi Lodsejeren derigennem faar det største Udbytte. Forstaaelsen heraf er pletvis ved at gro frem. Vi Sportsfiskere sætter os høje Maal, og vi kender Taal­modighed. Naar vi vil virke samlet for vore Interes­ser, vil vi med Tiden naa langt.

Er vi Fiskere, smider vi vel ikke Stagen og løber fra Fiskepladsen, fordi vi ikke straks faar Bid?

Med Fiskerhilsen P. Christensen, Varde.

1929 SPORTS-FISKEREN 25

Ved Varde Aa. Foraar 1928.

Da jeg havde usædvanlig mange Oplevelser ved Varde Aa sidste Foraar, og jeg gentagne Gange af Venner er blevet opfordret til at meddele lidt herom til vort Sportsblad, vil jeg nu efter ringe Evne be­skrive mine to første Fisketure sidste Foraar.

Søndag den 25. Februar 1928 tog jeg og en Fiske­kammerat, Hr. H . A., til Varde Aa, for at prøve, om der skulde være kommet Laks op i Aaen. Vi var begge inviterede til at tage ud sammen med Hr. S. paa hans Terræn, og vi mødte hos ham Klokken ca. 9 Formiddag og modtog der straks den nedslaaende Op­lysning, at Vandstanden i Aaen var steget meget betydeligt det sidste Døgn. Desuden havde andre Fi­skere, som i de sidst forløbne Dage havde forsøgt Aaell, ikke opnaaet særlige Resultater udover en­kelte "Røde" eller udlegede Laks, et Bytte, der sjæl­dent afgiver større sportslig Fornøjelse, og tillige kua har ringe Værdi. Vi fik imidlertid serveret en Kop Kaffe af Hr. S.s fortræffelige Frue, og da Hu­mmet derved steg nogle Grader, fik vi os gjort klar, var en halv Times Tid efter ved Aaen og fik Fiske!­grejerne i Orden. Dette var hurtig overstaaet, og vi drev i Gaasegang ned med Strømmen med Orm SOI11 Lokkemad for de "Røde", som vi jo mente var vor eneste Chance. I Løbet af det første Par Timer saa vi ogsaa adskillige af disse springe, men bide vi:d~ de ikke. Endelig fik vi dog lidt .oVer Middag en Oplevelse; idet H. A. fik Nap, sandsynligvis af en blank Laks, men det var kun et rigtig dvalsk Nåp efterfulgt åf en lynsnar Flugt mod Strømmen, og saa var det forbi, Fisken forsvundet paa gaadefuld Vis, uden at man egentlig kunde sige, at der var fore­taget nogen forkert eller ufornuftig Manøvre. -- Der blev selvfølgelig fisket om og om igen og prøvet alle forhaandenværende Lækkerbidskener, men uden Re­sultat. Jeg benyttede Lejligheden til at distancere H. A., og ca. en Time efter fik jeg Nap. Det var et ganske andet, langsomt forsvandt Proppen under Van­det, og jeg halede til i den Tro, at det var en Mus­ling, der nappede. Den formodede Musling sad imid­lertid meget haardt i Bunden, og jeg halede meget kraftigt til med det Resultat, at Proppen og Snøren rolig og støt gik en Snes Alen ud i Strømmen, qg jeg omgaaende forandrede Troen paa Musling til en fast Overbevisning om Laks, og ca. 10 Minutter efter viste det sig ogsaa at passe, idet jeg fik en ottepunds Nedganger paa Land og puttet "op i Rygsækken". Den havde ikke beredt mig nogen Nydelse, da den saa at sige ik~e bestilte noget for at redde Livet, hvilket den jo altsaa ogsaa satte til, og det var vel nærmest af Skuffelse over at det kun var en NedlSan-

Herr Jacobi Nielsen, Skjern.

ger, der intet vilde bestille, at jeg pillede Orme­grejerne af og satte Kunstfisk paa. Jeg fiskede saa tilbage mod Strømmen ret skødesløst, og havde op­givet Haabet om mere Fangst den Dag, men jeg fik en uventet Opstrammer. Jeg naaede nemlig om i et Sving, hvor S. stod og fiskede lige overfor mig, og pludselig ser jeg hans Stang spændes som en FIits­bur, idet Snøren piler ud mod Strømmen; - men ak, det gaar akkurat som med H. A. før, det hele er forbi, før man aner det, og vi ser alle tre, med Ansigter saa lange som Stangen, at Snøren hales tom op. Der faldt drøje Sandheder om det lumske Pak, som man ikke engang kunde faa Fornøjelsen at se, naar man endelig havde bestaaet Taalmodighedsprøven og langt om længe faaet Bid. Klokken var nu blevet fire Ef­termiddag, og vi blev enige om at gaa til Bilen og se at faa pakket Sammen. Der var et Par Hundrede Meter derhen, og de faa Fiskepladser blev meget

26 SPORTS-FISKEREN 1929

overfladisk fisket igennem, men netop som S. lige­overfor mig bemærker, "nu kan det - - være nok", og haler Snøren op, svarer jeg for Spøg, "du har vel ikke noget imod, at jeg tager denne med?" S. ser over til mig og bliver lige saa overrasket som jeg ved at se et mægtigt Plask lige for min Fod, og saa skal jeg love for, at der kom Gang i Sagerne. Som en Pil røg Laksen med Kunstfisken i Gabet op mod Strøm­men, vendte i et Nu, og gik lige saa hurtigt med Strømmen imellem to gamle Bropæle og ud i et stort Hul, hvor den udførte et Kvarters haardt Arbejde for at redde Livet, med mange Forsøg paa atter at komme mellem Pælene og op til sin Standplads, men den Spøg vilde jeg ikke tillade, og Resultatet blev, at den gav op, og der kom endnu en Laks "op i Ryg.. sækken"; en dejlig blank Opganger paa eenogtyve og et halvt Pund. Et Kvarter efter sad vi ved Aftens­maden og drøftede Dagens Oplevelser.

Jeg var tidlig oppe næste Søndag, og da min Ven H. A. var forhindret, tog jeg min yngre Broder, F. H. N., med til Varde Aa. Vi naaede Aaen allerede Kl. 9 Formiddag, og Fiskeriet begyndte; jeg med Kunstfisk mod Strømmen, og F. F. med Orm med Strømmen. Forventningerne var store, da det var usædvanlig godt Fiskevejr, og vi blev heller ikke skuffede. Jeg var kun kommet faa Hundrede Meter fra min Broder, da jeg hører et mægtigt Brøl og ser ham løbe med den spændte Stang mod Strømmen, alt hvad hans Ben kan bære ham. Da han stadig raaber, at jeg skal skynde mig, kaster jeg min Stang og er et Øjeblik efter hos ham. Laksen er meget vild og springer og tumler af Hjertens Lyst, og da min Bro­der aldrig før har haft Laks paa, faar jeg overladt Stangen for at prøve, ,om jeg kan tæmme den. Hel­digvis er det min gamle, veltjente Stang, Hjul og Snøft han har laant, saa jeg ved, hvad Sagerne duer til, og er ikke bange eller nervøs for at tage Kampen 'op med Uhyret, men da tager min Broder omtrent Modet fra mig ved at fortælle, at han har tre Kroge paa Snøren med ca. 1 Meters Mellemrum, og at han har set, at Laksen gik paa den øverste, saa der hæn­ger altsaa en Line paa to Meter og to Kroge ned fra Laksens Mund; og som gammel Fisker er jeg ikke i Tvivl om, hvad dette kan komme til at betyde, hvis Lalsen et Øjeblik kan komme til Bunden eller noget andet, hvori Krogene kan faa fat. I tyve Minutter kæmpede jeg nu med Laksen højt i Vandet og tog saa haardt paa den, som Sagerne kunde holde til. Ikke et Øjeblik fik den Ro, og mine Anstrengelser kronedes med Held, Laksen var træt, og efter at have fundet en heldig Landingsplads, førte jeg Fisken til Bredden, min Broder slog Hægen i og halede sin første Laks paa Land. Vildt begejstret over det lyk­kelige Udfald skyndte han sig op til nærmeste Gaard

og fil. Laksen paa Vægten, hvor den holdt sine eenog­tredive Pund. Jeg fik igen fat paa min Stang og fi­skede videre et Par Timer uden at opleve noget sær­ligt, men saa ser jeg, ca. 100 Meter fra mig, en præg­tig Laks springe over Vandet to Gange ovre ved den modsatte Bred. Hurtigt var jeg paa Pladsen og gjorde mig de ihærdigste Anstrængeiser for at opnaa et Bid, m~t1 opgav det omsider og gik videre mod Strømmen.

Kort Tid efter møder jeg Hr. N., som ejede Fiske­retlen ved den modsatte Bred. Da jeg havde fortalt haii1 om mine Oplevelser, inviterede han mig derover, for at vi sammen kunde prøve Lykken endnu engang. J eg sejlede over, satte Orm paa, og vi drev saa nedad med Strømmen mod Laksens Standplads. Umiddelbart før vi naaede denne, faar jeg Bundbid og kan ikke redde mine Sager, men forliser baade Krog, Gutfor­fang og Prop, imedens gaar N. videre og faar to Mi­nutter efter Bid af Laksen. Han beder mig overtage Stangen, noget jeg var meget betænkelig ved, da der kun var en kort Snøre paa, en lille Gjedderulle og en ret stiv Bambusstang, og jeg indsaa, at Chancerne var smaa for at redde en saa stor Fisk, som jeg vidste, det var, paa saadanne Grejer, som jeg ikke var vant til at arbejde med. Da Laksen imidlertid var saa flink, at den, straks efter at have bidt, gik ind og stod rolig paa sin Standplads, foreslog jeg at binde den paa min Stang, og faa Minutter efter var . Forsøget ud­ført. Jeg havde bundet min Snøre til hans saa nær Vandlinien som muligt og kappet hans Snøre, saa nu havde jeg Laksen paa mine egne Grejer, og efter at have faaet Liv i Fyren og turet med den et Kvar­ters Tid, trak jeg Fisken paa Land, en prægtig Op­ganger paa ca. 26 Pund. N. drog hjem med Laksen, og jeg fortsatte Fiskeriet paa hans Terræn. Jeg tog nu for Alvor fat med min Kunstfisk for at prøve, om jeg ikke ogsaa kunde redde en Fisk, og Heldet St03 mig bi endnu en Gang. Den Fisk, som Søndagen før spillede S. et Puds, var blevet sulten, og da jeg havde ladet Kunstfisken spille for den nogle Minut­ter, kunde den ikke længer modstaa, men satte med et Plask ud fra Bredden og afslørede sig som en stor, pæn Nedganger. Den gik støt og rolig ved Bunden et Kvarters Tid og vilde meget nødigt bestille noget, saa tog jeg haardere og haardere paa den, og endelig kom der lidt Liv i dens Bevægelser, men det holdt del1 kun til ca. 5 Minutter, saa overgav den sig paa Naade og Unaade, vendte Bugen i Vejret, jeg hæ­gede den og fik endelig selv Laks i Rygsækken. Od var en ualmindelig pæn Nedganger paa 16 Pund, og jeg pakkede nu Sagerne sammen og gik hurtig nedad Aaen, da Klokken var blevet over fire, den af­talte Tid, vi skulde køre hjem til Skjern. Skæbnen vilde imidlertid ikke lade mig slippe fri endnu, skønt jeg syntes, jeg havde- fortjent det efter en saa an-

1929 SPORTS-FISKEREN 27

strengende og begivenhedsrig Dag. Da jeg omtrent var naaet hl Bilen, ser . jeg nemlig en dejlig Fisk springe, og i et Nu var alle Strabadser og Trætheden glemt. Rygsækken kom paa Jorden og Grejerne i Orden igen. Saa gik der over en Time med at prøve alt, hvad jeg ejede, for at narre den til at bide, men mine Anstrengelser var og blev forgæves. Først Tirs­dagen derefter fik jeg Tid og Lejlighed til at tage ned og hævne mig. Det blev en grusom Hævn! Først trællede jeg den haardt en halv Times Tid, derefter hægede og dræbte jeg den, en dejlig blank Opganger paa 19 Pund, den vil?este og mest arbejdsvillige af alle de Fisk, jeg fik sidste Aar i Varde Aa .

Med Fiskerhilsen forbliver jeg Medlem Nr. 738.

Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v.

Idet j eg takker for de udtØmmende Besvarelser, som Bladet har fremskaffet i Anledning af Skjern Lystfiskeri­

forenings "Tre Spørgsmaal", tillader jeg mig dog - lor­anlediget ved Hr. Otterstrøms Tvivl om, at Laksen over­hovedet yngler mere i Danmark, og Hr. LØftings ikke stort

mere trØsterige Formodning om, at det i hvert Fald kun lykkes faa a f de "Strej fere", der besØger vore vestjydske Vande for at yngle, at opnaa deres Hensigt - at spørge, hvad det da kan være for Fisk, man i det tidlige Foraar

jævnlig stØder paa i Vest jyllands Aaer. Vi har hidtil benævnt disse Fisk "Nedfaldslaks" og væ­

ret af den Formening, at det var Laks, der i LØbet af det

foregaaende Aar var gaaet op for at yngle, og nu, efter at have gjort deres til at forny saavel Sports- som Er­hvervsfiskernes Chancer i de kommende Aar, var paa Vej til Havet for at genvinde det Huld, de under Legen

havde sat til. Denne Opfattelse synes altsaa at være forkert; men

kan Sagkundskaben da fortælle os, hvad det er for Fisk? Ligheden med en blank Laks, det er gaaet lidt tilbage for ,

er umiskendelig. Adskillige har Blanklaksens sØlvblanke Si­der med Metalskæret foroven og den snehvide Bug, enkel­

te har dog flere eller færre, rØdlige Pletter, der blegner, naar Laksen har været i Land en Stund; kun ganske faa ,

jeg har set~ har haft det graagrønne, slimede Præg, som skal kendetegne den haardt medtagne, udlegede Laks, Pletterne indtil Sidelinien er i Orden, og Halen har den ka­

rakteristiske KlØft; men smalle og slunkne er de, og Væg­ten, som for en blank Laks af tilsvarende Længde skulde udgØre 20- 30 Pund, er som Regel kun 7-12 Pund; en enkelt gammel Hugaf med en frygtindgydende Krog i Un­dermunden har jeg dog set, den vejede 16 Pd. og var unæ:-;-

telig noget grisegraagrøn i KulØren. Disse Nedfaldsfisk træffer Sportsfiskeren ved Skjernaa oftere paa i det tidlige

Foraar end paa de blanke Laks, og da de er meget glub­ske, kan man vanskeligt "gaa i Fred for dem" og tager

dem derfor med paa Trods af forskellige Gentleman­Spartsfiskeres Tagen Afstand fra dette Fiskeri som mindre

sportsmæssigt. De, der har prØvet at "trække Tov" en halv til en hel Time med saadan en "Genganger" under en Serie af "Nik", Spring og Volter, som ingen blank Laks behØvede at skamme sig over, vil dog vist være enige med mig i, at en saadan Fangst er lige saa "sportsmæssig" og fuldt saa spændende som Fangsten af en Gedde paa sam­me StØrrel se.

Men for at vende ti Ibage til mit Spørgsmaal: Hvis disse

Laks - for Laks er det "Snellen snurre mig" - ikke har været heroppe for a t lege og ikke har faaet fuldfØrt de­res Hensigt, hvad kommer de her saa for, og hvad skyl­des deres Slunkenhed? Derom kunde jeg - og vist flere Skjernaa-Sportsfiskere lide at faa sagkyndig Besked.

Skj ern i Januar 1929. A. Terndrup:

Aarhus Fiskeriforening afholdt den 20. Novbr. 1928 Generalforsamling. Som Dirigent valgtes Hr. Fuldmægtig Nørager.

Formenden, Hr. Landsretssagfører Nørager, Aarhus, aflagde Beretning. Foreningen har i Sommeren 1928 udsat Ørredyngel i Lyngbygaard Aa, som hentedes fra Pinds Mølle. Det har ogsaa været overvejet at udsætte Ørredyngel i Gjern Aa, men paa Grund af de hyppigt forekommende Gjedder er man gaaet bort fra denne Tanke. Foreningen talte ved forgangne Aars Begyndelse 107 Medlemmer, og der er senere sket en Tilvækst.

Efter Regnskabets Godkendelse skred man til Valg af nye Bestyrelsesmedlemmer. Paa Omvalg stod de Htner Ruge og Lopdrup, som enstemmigt genvalg­tes, og i Stedet for det afgaaede Medlem Hr. Ingv. Færch valgtes Hr. Billetkasserer Frederiksen.

Forinden Generalforsamlingens Paabegyndelse sam· ledes de tilstedeværende Medlemmer til en fælles Spi~ ning. Der serveredes kogt Sandart, Smørrebrød, Øl og Snaps. Sandarten smagte ganske fortræffeligt; men desværre staar denne · Fisk's Bidelyst i omvendt Forhold til Smagen. Aa. S.

En Fangst-Journal. Herr Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro, har sendt os en

smukt indbunden Fiske-Journal med god Rubricering for Fiske­fangstens forskellige Data, Tid og Sted, Vejr, Vind, Vand osv.

Journalen har vor varme Anbefaling, saa meget mere som Prisen nærmer sig det filantropiske. Red.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forsidebillede. - Fiskerpral. - Reorganisation. - Svar til Direk­tør ThieIsen. - Betragtninger. - Fra Varde Aa. - Beretninger.

Artikler til Bladet hed es indsendt inden den 15. i hver MaaneJ til J\ed"ktionsudval~ets Forllland Dr. Sv. l.auesgaard, Aalborg.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

28 SPORTS-FISKEREN 1929

~~~~~~~~~~~~~~ ~ Alt i prima ~

Il Fiskeri-Artikler! I Il ....................................... ~~~alg sendes omgaaende pa" fOdangen.~.~........................................ I ~ ~ 7'a\1 Silkeliner, Fluer, Gut Et Parti ~

~ Geddekroge ,,0 r e n o" ~ ~ Ørredkroge Anti-Back-Lash Hjul med ~ ~ Linefører realiceres for ~ ~ Laksekroge pr. Stk. Kr. 21,00. ~

~ ~ ~ ............................................ . ........................................... ~

~ Aerial-Hjul. ~

7'a\1 Aerial=Hjul, med og uden Lineholder. ~ ~ (Priser fra Kr. 35,00.) ~

~ Splitcane=Stænger med Agatringe. ~ .~ Aan;- og Dagskorl til Vacde og Omegns fiske.ilocenings fiskepladw samt I. ~ til Karlsgaardesøen udstedes.

~ S ø R E N G R A V E R S E N, ~ ~ Telef. 425. Varde. Telef. 425. ~

~~~®1~®1~~®1tw1~~ Hotel Schaumburg.

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16. Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. KI. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Stort Udvalg i Fiskeriartikler er hjemkommet til billigste Priser.

Telef. 68 . Hans Foghs Eftf., Skjern. Telef. 68. v! E. Olesen.

1111111 11111111111111111111111111111111111111111111 111111111 lili 11111111111111 II

Fangst = Journal for Sportsfiskere faas nu ved Henvendelse i

S. Sørensen's Bogtrykkeri, Holstebro. - Telefon 626 - Pris Kr. 2,50.

1111 11111111111111111111111111111 11111111111111111111 1111111111111 III11IIU11111