Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

15. Aarg. li t. September 1940

Furesø fra Luknam til Fiskebæk. (0. Blumenhagen fot.)

1'1

"' ·,

1"'. '111

,lifM

~.';! !~ '

lllil'.' 1•1,ft

l_~I

,,

126 SPORTS•FISKEREN 1940

(B~tted ntEd (if1UE Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

10. Specialkast. Det nys beskrevne

Kast er det, man i Reg~ len bruger; men der findes desuden ad~ skillige Særformer, som ved given Lejlig~ hed er nyttige at kunne.

Det vandrette Kast udføres med Stan~ gen i vandret Stilling, ofte ude over Vandet. Stangen maa ikke bevæge sig nøjagtigt i samme vandrette Plan paa Frem~ og Tilbagevejen, for at Linen og Fluerne ikke skal ramme Stangen; man staar sig ved at udføre Tilbagekastet med svag Skraahed opad, svinge Stangen lidt ned, og kaste fremad under Tilbage~ kastet, men ogsaa lidt opad, for ikke at faa Linen smækket ned i V andet. Det vandrette Kast bruges, naar man skal have Fluen ind under hængende Grene eller ind under en Brobue; men det er ogsaa fortrintligt til at kaste mod Vin~ den, især op under Blæst, der kommer fra Siden.

Det lodrette Kast kan bruges, naar høje Træer eller anden Forhindring gør det umuligt at strække. Linen bagud i Tilbagekastet. Linen skal jo være et Sted, inden den strækkes ud over Van~ det; ved at løfte Armen i Vejret og kaste fra vandret lige op i Luften kan man faa Linen til at gaa lodret op, uden at komme bagud; derfra kan man saa atter kaste den ud over V andet.

Rullekastet er noget helt for sig. Det bruges mest af Laksefiskere med To~ haandsstænger, og kaldes ogsaa The Spey cast, efter en Flod i Skotland, hvor det især dyrkes. Denne Flod løber

mellem høje Brinker, saa at det er umuligt at kaste Linen bagud. Kastet foregaar saa~ ledes: Lad os tænke os Fi~ skeren staaende ved Bred~ den af Aaen, med V andet strømmende til Højre. Lad der ikke være alt for lang en Line ude. Linen faar Lov at drive ned med Strømmen, til den naar ind under hans egen Bred; saa løfter han Stangen til den danner en Vinkel paa c. 60° med det vandrette Plan, og løfter derved saa meget af Linen som muligt op fra V an~ det. Saa svinger han Stangen op til lodret Stilling og derfra straks ned igen til c. 45° ud over V andet i den Retning, Kastet skal have. Ved Opsvinget og Fremkastet dannes der en Bugt paa den inderste Del af Linen, og denne Bugt faar Fart paa fremad; den river Resten af Linen med sig, saa at Linen ruller, omtrent som et Tøndebaand, hen over Vandfladen, indtil Fluen yderst ude daler ned paa Vandet. Det ser højst forbløffende ud, men det er ikke særlig svært at lære. Det kræver en ret tung Line, og lykkes bedst med svag Medvind og med Strøm~ men. Rullekastet kan bruges, naar man har Buske eller andre Ting bag sig; det kan ogsaa bruges til at faa Linen ud igen, hvis den er drevet længere ned med Strømmen, end man egentlig vilde.

11, Vinden. "Hvad Vej er Vinden?" Det er noget

af det første, Fiskeren spørger om om Morgenen. De mange Teorier om, at

1940 SPORTS•FISKEREN 127

Fiskene ikke bider i Østenvind, men bider i Søndenvind, skal man ikke bryde sit Hoved med; Notaterne i ens Fangstjour, nal vil snart vise, at Fiskene kan faas til at bide i al Slags Blæst. Det, der interesserer, er dels Vindens Styrke, dels dens Retning i Forhold til Aaen.

En forrygende Brandstorm er ikke rar at være ude i, og den er meget besvær, lig for Fluefiskeren. Med en stiv Stang, en svær, ikke tilspidset Line, en ret kort Gutsnøre og kun een Flue kan man alligevel udrette en Del, selv om nok meget af ens Tid gaar med at rede Gut, snøre og Flue fra hinanden, og rede Fluen fra Træer og Tidsler og ens egen Buksebag, og hvor den ellers kan kom, me hen. Det er haardt Arbejde at slaas med Stormen en hel Dag; men det er ikke ugørligt, og det er værd at forsøge.

Vindstille er meget behageligt at fær, des i, men gør ikke Fluefiskeren Arbej, det let. Naar Vinden ikke kruser Vandet, har Fisken store Chancer for at se Fi, skeren, og da Ørreden er en sky Fisk, gælder det om ikke at blive set. Man kan fange Fisk i Vindstille paa Vaad, flue, men Tørflue er langt bedre; jeg vil derfor raade enhver til fortrinsvis at dyrke Tørfluefiske, naar det er ganske stille, og henviser til det kommende Kapitel herom.

En let Brise, som kruser V andet, men ikke hindrer Kastet, er Maalet for Fis, kerens Ønsker. Hvis den saa venligst vil blæse den Vej, han ønsker at kaste, saa er han lykkelig.

Saa bliver Spørgsmaalet: Hvilken Vej ønsker han at kaste? Opad Strømmen eller nedad Strømmen?

I gamle Dage, d. v. s. før c. 1850, fis, kede Englænderne altid med Vaadflue nedad Strømmen. Denne Metode blev kritiseret sønder og sammen af W. C. Stewart, hvis Bog, The Practical Angler, der udkom i 1857, er en af den engelske

Fiskelitteraturs Klassikere. Han anbefalede Fiskerne at kaste Fluen op mod Strøm, men. I Halvfjerdserne begyndte Tørflue, fisket at komme frem, og dets Hoved, talsmand, F. M. Half ord, fastslog som et Dogme, at Tørflue skal fiskes opad! Det er nu nærmest blevet til, at man altid fisker opad med Tørflue, gerne fisker opad med V aadflue, men dog ogsaa fi, sker nedad med Vaadflue, hvis galt skal være. Den fanatiske Opadfisker fisker opad, hvordan Vinden saa er; andre, som er mindre fanatiske, og ikke kan fordrage at kaste hele Dagen mod Vin, den, fisker opad, og da med Tørflue, naar Vinden er gunstig; men nedad, og da med Vaadflue, naar Vinden blæser med Strømmen.

Begynderen vil staa sig ved at fiske med Vinden, naar han kan. Hvis Vinden blæser med Strømmen, kan han gaa op til det højeste Punkt, han har inde, og fiske nedad; blæser den mod Strømmen, gaar han til det laveste Punkt og fisker opad. Blæser den paa tværs, søger han, om muligt, den Bred, det blæser fra.

Det er saare simpelt i Teorien, men Aaen løber jo sjældent ret langt i sam, me Retning: den snor sig. Saa hvordan Vinden end er, vil man komme til at faa den fra alle Kanter i Løbet af sin Fisketur.

At fiske med Vinden gaar saa temme, lig af sig selv; man maa blot huske, at Tilbagekastet skal være noget stærkere, Fremadkastet noget svagere end i stille Vejr.

At fiske mod Vinden er besværligt' men man maa holde fast ved, at det lader sig gøre, og derfor ikke afstaa fra Forsøget, for saa lærer man det aldrig. Med en kort, svær Line og et Sidekast kan man faa sin Flue ud selv mod haard Vind; heldigvis er det ikke nødvendigt at bruge en lang Line i stærk Blæst, da som omtalt, Fisken ikke saa let ser Fi,

.li,

I

,'.I ~l!i

i d

"

'

,,.

128 SPORTS,FlSKERE:N' 1940

skeren, naar Vandoverfladen er i Oprør.

Med Sidevind skal man huske, at man skal kaste mod og ik.ke med Vin­den. Kommer Vinden fra Venstre, kaster man med højre Haand med vandret Kast fra Højre op mod Venstre; kommer den fra Højre, kaster man med venstre Haand vandret fra Venstre mod Højre. Prøver man at kaste med Vinden, faar man sine Fluer drevet ind paa sin egen Bred.

F. M. Halford giver en Beskrivelse af et særligt Kast mod Vinden; jeg hid­sætter en Oversættelse, men maa tilstaa, at det ikke er lykkedes mig selv at til­egne mig dette Kast: ,,Med en stærk Modvind kræves Nedadhugget (The downward cut). Naar man udfører dette Kast foretages Tilbagebevægelsen og den første Del af Fremadbevægelsen aldeles som ved det almindelige Over-Hovedet­Kast. I Stedet for at slutte Kastet med Armen bøjet og Haanden i en næsten vandret Stilling lidt over Bæltestedet, bliver Armen strakt fremad i sin fulde Længde, med Knoerne nedad, og et træk­kende, kredsformet Hug ind mod Krop­pen udføres idet Linen sendes fremad, medens man samtidig løfter Albuen lidt og bringer Stangspidsen ned til V and­overfladen. . . .. Det vigtigste er, at Kastet slutter med Stangspidsen nær ved V and­overfladen. En meget almindelig Fejl er at slutte Kastet i Luften, og bagefter sænke Stangspidsen, og saa gaa i Rette med sin Lærer, og hævde, at det ikke er nogen virkningsfuld Metode. N aar det blot kommer i den rette Rhytme, og ikke jages med, og hvis man ikke lægger for mange Kræfter i Kastet selv, gaar Fluen lige ud stik imod alt hvad der ikke er en ren Brandstorm. Atter her, naar Fiskeren finder, at han ikke faar sin Flue op mod Vinden, skal han i Tavshed gentage Reglen: .. Langsommere, og mindre Kraft.""

Hvis Læseren kan lære Kastet efter denne Beskrivelse, ønsker jeg ham alt muligt Held! Halford siger selv, at det ikke er let at lære.

(Fortsættes).

Laksefiskeri med Vobler

Af Chr. Lottrup Andersen

Engelsk Konservatisme har jo altid haft en næsten proverbial Berømmelse. Medens saaledes de amerikanske Vob­lere, korte Spinnestænger og dertil hø­rende Antibacklashhjul, i mange Aar og i mange Lande har nydt en stor Anse­else, særlig blandt Geddefiskere, har dette Udstyr indtil for ganske nylig væ­ret meget lidt kendt eller i hvert Fald meget lidt anvendt i England og engel­ske Kolonier. De sidste Aar har imidler­tid bragt en betydelig Ændring i dette Forhold, idet der er opstaaet en næsten epidemisk eller snarere pandemisk Inter­esse for dette amerikanske Fiskevaaben, selv om det naturligvis ikke har mang­let paa harmfulde Protester fra den mest konservative Side. Den forøgede Inter­esse illustreres bedst af det, i hvert Fald før Krigen, voksende Antal Annoncer,

1940 SPORTS•FISKEREN 129

hvori engelske Forretninger reklamerede for amerikanske Voblere. (Under Krigen er de, ligesom Annoncer i det hele, ble­vet færre). Hardy's har lavet sine egne Voblere (Wigglers), ligesom de har er­hvervet Fremstillingsretten til Pfluegers­Supreme-Hjul. (De sælger det under Navnet Silex Rex, der synes at antyde noget endnu bedre end Silex major og Super Silex).

Grunden til denne nye Interesse for Voblere (med tilhørende Udstyr) er den, at de har vist sig meget tiltrækkende for Laks, selv om de naturligvis ogsaa har fundet Anvendelse i saavel Gedde­som Ørredfiskeri.

En af de ivrigste Tilhængere af Vob­lere til Laksefangst er den berømte en­gelske Laksefisker Dr. Gordon Reeve. Han forklarer Grunden til Voblerens Fortrin paa følgende Maade: Hemmelig­heden ved alt succesfuldt Laksefiskeri er, at Flue (Kunstfisk eller Reje) dvæler længe nok foran Laksen, eller passerer forbi den saa langsomt som muligt. Der­for var den meget lange Stang, man i gamle Dage anvendte, saa god, fordi den kastede en meget lang Line, og Fluen derfor kom til at spadsere over V andet saa meget længere nede og derfor ogsaa med saa langt mindre Fart. Af samme Grund er Fiskeri med Flod ofte saa for­træffeligt, ligesom dette i Virkeligheden ogsaa er det bærende Princip i "greased line" Fiskning, idet den indfedtede Line her virker som Flod. Endelig er til Slut Fiskeri med Vobler intet andet end Fi­skeri med Flod, idet selve Vobleren her virker som Flod. Vobleren gaar lang­somt, og Laksen faar Tid til at bide.

Med Hensyn til, hvilken Vobler man skal anvende, foretrækker Gordon Reeve Pal o Mine, 41/ 2 in. (= 11 cm) eller Hed­dons River- Runt- Spook (transparent). Farven, mener han, spiller en mindre Rolle, men da han selv er farveblind,

vælger han de Farver, han ser bedst, nemlig Gult eller Regnbuefarve. Krogene virker som Voblerens Køl, og piller man ved dem, spolerer man let Bevægelsen. Vil man fjerne en af Krogene, siger Gor­don Reeve, at Halekrogen bedst kan und­væres (hvis det da ikke influerer paa Voblerens Bevægelse). Fisken angriber nemlig næsten altid Bryst-Trekrogen, idet den, med Voblerens langsomme Bevæ­gelse, har god Tid og derfor kommer ovenfra og med Strømmen. (Bruger man derimod en Kunstfisk, der svinger hur­tigt rundt, er Forholdet et andet, idet Laksen her maa følge efter bagfra, og da griber Hale-Trekrogen). En Vobler, der mangler Bryst-Trekrogen og kommer til at sidde paa tværs mellems Laksens staallignende Kæber, er det ikke muligt for nogen Magt at flytte saa meget, at Hale-Trekrogen faar fat. Gordon Reeve bruger iøvrigt en 11 Fods Stang og et. Pfluegers Supreme.

Med Hensyn til Voblernes Art og Farve er de fleste Forfattere enige med Gordon Reeve.

Sidney Spencer anvender saaledes en­ten en leddelt, regnbuefarvet 41/ 2 in. Pal o Mine eller en lille orangefarvet Hed­dons River - Runt - Spook (transparent) med forsølvede Metaldele eller endelig "The golden Shiner". En anden Forfat­ter, hvis Navn jeg har glemt, foretræk­ker dog røde River-Runt og anser dem som de bedste blandt • dette Bras", der ligesom de regnbuefarvede skal være Laksens Favoriter. Ogsaa South Bends dykkende Babe Oreno (i gule eller regn­buefarver) anses for god til Laks. En særlig Slags Laksevoblere er de af Jock Scott i Forbindelse med Hardy's frem­stillede Wigglers. Deres Farve er enten blaa Ryg, hvid Bug, graa Ryg, graahvid Bug, eller mørk bronce Ryg og gul Bug. Endelig har de kun Hale-Trekrogen, der efter Biddet udløses fra Vobleren, saa

- --- ----~--~

- '

··:i r

/

130 SPORTSsFISKEREN 1940

V ægtstangsvirkning undgaas. Af Hensyn til Voblerens Bevægelse er Bryst-Trekro­gen erstattet af et bevægeligt Blylod. Endvidere har de Strømlineform og kan indstilles til forskellig Dybde.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om den mest effektive Trekrog er Jock Scott altsaa uenig med Gordon Reeve. Hvad denne Sag angaar slutter Sidney Spen­cer sig nærmest til sidste. Han er lige­som Gordon Reeve betænkelig ved at fjerne eller ændre ved Krogene. Paa større Voblere med 3 Trekroge fjerner han dog den midterste (hvilket ikke skal have nogen nævneværdig Indflydelse paa Bevægelsen). Han foretrækker dog smaa Voblere med kun een Dobbeltkrog un­der Bugen. Han siger, at naar Vobleren gribes, vil Dobbeltkrogen ligge fladt hen under Bugen, og da Vobleren ikke er større, end at det hele tages ind i Lakse­munden, er der ikke nogen Sandsynlig­hed for V ægtstangsvirkning. (Mon?) Ide­alet, mener han, er saadanne smaa Vob­lere med en Dobbeltkrog under Bugen, eller med en Dobbeltkrog her og en En­keltkrog i Halen.

Krogene maa være naalespidse, da man ellers prikker mange Fisk uden at faa dem. Dette er i det hele den mest almindelige Indvending mod Voblerne. De fleste indrømmer, at man faar mange Bid, ogsaa hvor andre Lokkemidler svig­ter, men at man paa den anden Side ogsaa mister mange Fisk. Dr. Gordon Reeve vil dog ikke helt anerkende dette og siger, at skulde dette virkelig være Tilfældet, kunde det samme indvendes mod Anvendelsen af Fisk som Agn, lige­som mod greased - line - Methoden. (En Fisker ved Dee havde saaledes paa een Dag 41 Bid, men landede kun 13 Fisk). Det samme, siger han, vilde ogsaa gælde store Fluer og golden Sprats.

Towner Coston siger, at ogsaa han har erfaret Voblerens store Tiltrækning

paa Laks, men at ogsaa han, ligesom Gordon Reeve i Begyndelsen mistede mange Fisk. Det var først efter talrige Eksperimenter med forskellige Kroge og Krogsæt, at han naaede til et praktisk Ideal, en Vobler, som Allcock, under Navn af • The Towner Coston Plug" , skulde bringe paa Markedet. Jeg ved ikke, om den er kommen. Jeg har i hvert Fald ikke set den.

Man anvender et Forfang med en Svir­vel ved øverste Ende. Hvor Forfanget gøres fast til Vobleren, maa det danne et lille Øje eller en Løkke, saa Bevæ­gelsen ikke hindres. Linen gøres fast til Svirvlen som vist paa Figuren.

=:]

Strengt taget er en Svirvel maaske ikke nødvendig. Skal man kaste smaa lette Voblere, er korte Stænger med ikke for stiv Spids de bedste. Af Hensyn til Aabredden, kan Stangen dog desværre ikke altid være særlig kort, f. Eks. ikke ved Lindenborg Aa, medens en 61/ 2 Fods Stang gaar udmærket ved Skjern Aa. Til en kort Stang egner sig bedst Hjul South Bend's eller Shakespeare-Typen, (navnlig da Pfluegers Supreme). Selv om deres Kapacitet ikke er saa stor, saa vil man dog ved danske Aaer kunne klare sig udmærket med deres 75-90 M's 18 lb's Line (Supreme tager endog 120). Hellere tage Linen noget tyndere og vinde tilsvarende i Længden. En 12 lb's Line er i Virkeligheden ganske til­strækkelig (navnlig hvis man forstærker de yderste 2 M., der slides mest). Der er ingen Grund til ved danske Aaer at fiske med rene Ankertove. Paa disse Hjul er Knarren ikke saa stærk, saa man

1940 SPORTS• FISKEREN 131

maa ofte enten skrue Bremsen ind paa højeste Gear, eller bremse paa Hjulet med Tommelen.

Tekniken ved Fiskeri med Vobler ken, der de fleste Fiskere i dette Land. Jeg skal dog anføre noget af, hvad Gordon Reeve siger om dette Punkt.

Man begynder ved Poolens øverste Ende og kaster over og let nedad Strøm, men, saa denne straks kommer til at virke paa Dybdepladen. (Kaster man i meget urolig V and op mod Strømmen, vil Vobleren let komme i en rullende Bevægelse, som ikke er god, og hvorved den let fanger Snavs. Man maa da helst hæve Stangen, lede Vobleren ind til Bred, den og vinde ind. Man spolerer ellers kun Vandet.) Man skal lade Vobleren svømme sin egen naturlige V ej over Strømmen. Møder den hurtigere Strøm, vil den spille livligere og Stangspidsen bøje sig lidt. I langsommere Vand vil den spille mindre, hvad man da maa hjælpe paa ved at vinde mer eller min, dre ind. Behandler man den rigtigt, vil den tendere til at holde sig i Strømmen, eller i hvert Fald vandre saa roligt over, at den dvæler tilstrækkeligt længe over en Fisk, der vil tage. I en Bagstrøm maa Vobleren naturligvis kastes opad. Ved den nederste Ende af Poolen kaster man opstrøms til den modsatte Bred og la, der en lang Bugt af Linen flyde med Strømmen. Idet man da vinder ind, vil Vobleren dykke, vandre nedad og der, paa tværs over. Naar den da kommer midtstrøms, kan man faa den til at for, andre Retning, idet man med en lidt hurtigere Indvinding giver den Udseende af at vandre opad, samtidig med at den spadserer mod Bredden. En saadan Be, vægelse synes mere tiltrækkende paa Fisken, end hvis man blot kastede tværs over og spandt ind. Ligger en Fisk paa Siden af en Strøm, kan man ogsaa ka, ste nedenfor den, og derpaa trække Vob,

leren langsomt op forbi den, efterlignen, de en svag Fisk, der kæmper mod Strøm, men. Ved man, hvor en Fisk ligger, er det dog vist bedst at begynde godt oven, for den, saa Vobleren første Gang spad, serer over i en ca. 5 M's Afstand. Den flydende Vobler har den Fordel, at man kan placere den i V andet langt fra Fi, skens Stade, saa Plasket ikke skræm, mer. Idet man nemlig hurtigt river Line af Hjulet, lader man den flyde ned til det Omraade, hvor den skal virke. Man kan paa denne Maade lade den flyde ind under Træer, hvor man ikke kan kaste, faa den til at spille over Pladser bag Sten og lignende, som man ellers vanskeligt kan befiske, o. s. v. Kort sagt, man kan med Vobleren udføre mange Tricks, som det ikke er muligt med en tung Kunstfisk eller Ske. En tiltalende Ting ved den flydende Vobler er det ogsaa, at man ser Fisken tage.

Hvis De nu til Slut vil afæske mig min egen Mening om Laksefiskeri med Vobler, ja, saa maa jeg desværre sige, at jeg ingen Erfaringer har at bygge paa. Jeg har en enkelt Gang forsøgt Me.tho, den ved Skjern Aa, men med negativt Resultat. Dog, hvis der ingen Fisk fin, des, siger dette Resultat jo ikke meget. Der blev i hvert Fald heller ikke af an, dre Fiskere med andre Redskaber fanget noget. Jeg har ogsaa en enkelt Gang forsøgt den ved Olden Elven i Norge (trods Klepperens stærke Modvilje). At Forsøget ogsaa her faldt negativt ud, siger lige saa lidt, naar det ses paa den Baggrund, at vi tre Fiskere i 10 Dage heller ikke paa andre Redskaber kroge, de en Laks. Endelig havde jeg glædet mig til at give Methoden en fair trial i Island. Her forbød imidlertid Tørken absolut Anvendelsen af større Lokke, midler end Fluestørrelse 8 og 7 højst 6, saa jeg betragtede paa Forhaand Forsø, get som haabløst.

.:i

f..1 ~ !'ltl 1r I

'i' I I

·l ,.

,,.

/

132 SPORTS•FISKEREN 1940

Trods alt venter jeg dog endnu, at en V obler ved Lejlighed vil bringe mig Fi, skelykken, hvor gamle Methoder svigter, Foreløbig stiller jeg hermed Methoden til Raadighed for eventuelt interesserede Læsere.

Chr. Lottrup Andersen.

I JiHe TiJer ved Redaktøren

Den haarde Isvinter og Krigen har sat sit Stempel paa vor Sport. Fiskerappor, terne indgaar sparsomt og Meddelelser om vellykkede Fisketure, slet ikke ..... . Ogsaa vore udenlandske Bladforbindel, ser bærer Krigspræg. Vi har atter mod, taget et Kvartal af Eesti Kalandus, der bl. a. har en Artikkel om Fiskeriet i Danmark - desværre kan vi ikke læse den. Svenske, norske og tyske Sports, fiskerblade har flere videnskabelige end rent sportslige Artikler. Der drives natur, ligvis en Del Sportsfiskeri i Tyskland -af Drenge, gamle Mænd og Soldater paa Orlov, men Fangsten afleveres til min, dre bemidledes Ernæring - det hele er sat fortrinligt i System. Ogsaa de norske Blade er det trods Krigen lykkedes at faa ud - med nogen Forsinkelse .• Fiske, sport" oplyser, at Elvejernes Indtægter svigter i Aar - de rige Englændere og Amerikanere udebliver og Nordmænd har ikke Raad til at ofre 800-1000 Kr. om 'Aaret paa Leje af Fiskeelv . .,Fiske, sport" foreslaar Elvejerne at give fri Adgang til Elvene for Sportsforeninger, nes Medlemmer, mod at disse betaler de professionelle Kleppere, samt afleverer Fangsten til Ejerne. Ellers bliver Lakse, fangsten helt forsømt. Norges Jæger, og Fiskerforening holder ikke Repræsentant,

skabsmøde i Aar. Kastekonkurrencerne hører man intet om.

Herhjemme fra -Lystfiskeritidende oplyser, at Fiskeriet

i Søerne i Aar er begyndt meget sent. I Maj Maaned blev der dog fanget ialt 309 Gedder paa ialt 1302 Pund og 143 Aborrer paa ialt 144 Pund. Største Gedde 20 Pund. Desuden er der taget nogle faa Aal, samt ret store Brasen paa Spind l

Foreningen har i Aar udsat 50,000 Stk. Smaagedder i Furesø.

Foraars,Konkurrencefiskningen er af­lyst.

Der er Forslag fremme om at begrænse de enkelte Medlemmers Fangst til højst 5 Gedder pr. Dag - naa, hvis man ikke vil optræde som Velgører for hele Villa, vejen, har en Mand vel heller ikke Brug for flere.

Er Sportsbladene lidt magre, saa er Dagspressen des fyldigere, om ikke just ined Fangstresultater, saa med Propa, ganda for Lystfiskeriet, Rejselivet er jo stærkt hemmet, og noget skal Folk jo tage sig til i Ferien. Vi gengiver neden, staaende en saadan typisk Artikel fra .Hjemmets Søndag".

Lidt om Lystfiskeri af Edw. Clausen

Hvor gammel kan han være - en tolv,tretten Aar? Det er ikke let at be, dømme, som han sidder der helt yderst paa Broen mellem Sivene. Man ser kun hans hvide Haar og en brun Drengeryg, og saa Fiskestangen, der rager lige ud i Luften. Han bliver irriteret, den lille Jyde, hvis man gaar ud og forstyrrer ham. Han har sin Madpakke og sin Fiskestang og nogenlunde Rede paa Verdenshjørnerne, og det er i Øjeblikket tilstrækkeligt. Han sidder og dingler med Benene ud over V andet og stirrer paa Proppen, mens Tankerne gaar paa Lang,

1940 SPORTS •.FISKEREN 133

fart, og han behøver slet ikke Selskab af nogen Art; han har Selskab nok i sine primitive Redskaber. Fiskestangen har i sin Tid været Gren paa Naboens Piletræ, men nu er den Verdens dejligste Fiskestang. Han vil ikke bytte den bort for noget som helst, ikke engang for en rigtig Bambusstang, for det kan alligevel aldrig blive det samme. Denne her har han selv snittet til og kender den ud og ind. Knasterne ligger nu lige paa den bestemte Maade, og Tyngden er ogsaa helt god. Og saa har han haft den længe; det er næsten det vigtigste, for man kan nu ikke skifte Fiskestang saadan uden videre. Snøren er Sejlgarn, som han har tigget i • Brugsen", og den maa selvføl, gelig skiftes ud en Gang imellem. . Af og til hiver han Snøren op og

kaster den ud et andet Sted, eller ogsaa ser han bare efter, om der endnu er Orm paa Krogen, for det kan jo ske, at en eller anden gammel, snedig Aborre piller Ormen af og forsvinder igen.

Først naar den lille Jyde bliver voksen og altsaa bliver plaget med Alverdens Pligter og Bekymringer, vil han forstaa, hvor godt han havde det, da han sad med sin Fiskestang og Snøre, og han vil saa med Vemod tænke tilbage paa den Tid, da han kunde give blanke Fan, den i Klokkeslet og Skatter og bare sidde og fiske. Men det kan selvfølgelig ogsaa tænkes, at han fortsætter med at drive sin Fritidssyssel. Hvis han gør det vil han Tusinder af Gange blive spurgt: Hvorfor? Mange Mennesker fatter nem, lig aldrig Fiskeriets Charme, og det er i hvert Fald saa godt som givet, at hans Kone vil betragte det som lidt af en skør Ide, og kraftigt understrege de uundgaaelige Vittigheder om Lystfiskere i Søndagstillægene.

Men Lystfiskeri er nu mere end en skør Ide; det er en herlig Sport. Husk

paa, at Formaalet er forfinet og speciali, seret; det gælder her ikke Mængden, men Interessen er koncentreret om det enkelte Tilfælde. Man kunde yderst hur, tigt rense en Sø for Fisk, hvis det var det, Sagen drejede sig om, og de fleste Kvinder tror netop, at det er Formaalet, velsagtens fordi de først og fremmest .,,., betragter Fisk som Mad, men det er nu slet ikke det der er Meningen. Det drejer sig derimod om, hvorledes man fanger den enkelte Fisk, og det er saa langtfra ligegyldigt, hvorledes det gøres. Det er nu meget vanskeligt at faa udenforstaa, ende til at se Sagen fra denne Syns, vinkel, men Slagterfruen fra Horsens, der overværede en Tyrefægtning, kunde jo heller ikke forstaa, hvorfor man ikke hellere skød Tyren, .for paa den der Maade bliver alt det gode Kød jo ødelagt".

Nu forudsættes det imidlertid, at alle forstaar Fiskeriets Charme, og vi gaar saa over til lidt nærmere Omtale af

. Sporten. For det første er det saa af Værdi at ramme en stor Pæl igennem den almindelige Opfattelse, at det er dyrt at fiske, og at Lystfiskeri derfor kun er en Sport for Rigmænd. Det er ganske vist rigtigt, at det kan være dyrt (hvad kan ikke det), men det behøver ikke at være dyrt. Det er med Fiske, grejer ligesom med Fotografiapparater, man kan klare sig glimrende i de aller, fleste Situationer med forholdsvis billige Redskaber, naar man bare er tilstrække, lig dygtig.

Men der er jo mange forskellige Maa, der at fiske paa. Almindeligvis opfattes en Lystfisker som siddende i en Baad med en Stang strittende lige ud i Luften og Snøren hængende roligt ned i Vandet. Manden har saa bare at sidde taalmodigt og vente paa Bid. Det er imidlertid en meget skæv Forestilling; den Form ryn, ker en rigtig Lystfisker paa Næsen af og undrer sig iøvrigt over, at der stadig

/

134 SPORTS•FISKEREN 1940

findes Folk, som gider beskæftige sig med noget saa oldnordisk og usportslig. Derimod har de moderne Grejer gjort Fiskeri til Sport; det er i høj Grad et Spørgsmaal om Intelligens og Behæn~ <lighed, og Fisken og Fiskeren staar nu med mere lige Chancer. Navnlig er Spin­defiskeriet en alsidig Sport. Det kan drives baade som Aa~, Sø~ og Havfiskeri, og det stiller store Krav til Mandens Teknik og Intuition. Grejerne varierer lidt efter Formaalet, men Principet er overalt det samme. Spinderen er et lille torpedoformet Lod, der er forsynet med Kroge og Vinger, saaledes at det faar en roterende Bevægelse, naar det træk~ kes igennem V andet. Denne Spinder kastes ud fra en Kastestang, og saa be~ gynder lndspindingen ved langsom Ind~ rulning paa Hjulet. Selve Kastet fore~ tages med højre Haand, men derefter skiftes Stangen over i venstre. Man maa give Spinderen lidt Tid til at synke lidt ned, inden lndspindingen begynder, og endelig spinde langsomt, for ellers løber Spinderen op i Vandets Overflade. Det er slet ikke saa let at foretage Kastet, som man skulde tro; der skal i hvert Fald en hel Del Øvelse til, før man kan anbringe Spinderen nøjagtig paa det ønskede Sted; i Begyndelsen har man ogsaa nervepirrende Kvaler med Linen, fordi Hulet i Kastets Begyndelse farer hurtigere rundt end Linen løber ud, men efterhaanden kommer Færdigheden. I samme Sekund Fisken bider paa, skal man give et kraftigt Tilslag og saa iøv~ rigt koncentrere sig om at holde stram Line. Det er en gylden Regel, at man altid skal holde stram Line paa kroget Fisk. Den eneste Undtagelse forekommer, hvis Fisken springer over Vandet; saa maa man slappe i det Øjeblik ved at sænke Stangen, men saa snart Fisken igen er i Vandet, skal man have stram Line. Er det nu en stor Fisk, man har

faaet fat paa - og det er det selvføl~ gelig - saa kan man ikke uden videre trække den ind. Den maa først udtrættes ved skiftevis lndspinding og Afliring, men det er heller ikke saa simpelt, som det lyder. Et Øjebliks Uopmærksomhed eller et lille Fejlgreb er tilstrækkeligt til, at man kun trækker Spinderen op. Det er i saadanne Situationer, at Lystfiskere bander saa kraftigt, at de mister enhver Chance for blot en taalelig Tilværelse i det hinsidige. Er Linen for stram, sprin~ ger Fisken af, og det gør den ogsaa, hvis Linen er for slap. Den skal akkurat være lige tilpas. Lykkes lndspindingen, maa man lande den store Fisk med Fangstkrog, men mindre Fisk - og dem kan man selvfølgelig ogsaa faa nogle af - kan tages med Net.

Hvad koster saa Grejerne? Ja, det er ikke særlig vanskeligt at faa et Par Hundrede Kroner til at gaa, naar man først staar i Forretningen og ser paa alle Herlighederne, og efterhaanden synes man, at selv en behagelig Bagatel er en absolut Nødvendighed. Tag den alligevel lidt med Ro i Begyndelsen; de første Grejer ødelægger man alligevel gerne i Begyndelsen. Man kan ogsaa spare en hel Del ved at tage en gammel Fisker med ind og købe Grejerne, saa man vir~ kelig faar det nødvendige og ikke mere. En Begynderstang vil vel komme paa mellem 10 og 25 Kr., og det næstdyreste er saa Hjulet; som koster omkring en halv Snes Kroner, men Guderne skal vide, at der eksisterer dyrere Hjul, fine Hjul med sindrige Mekanismer. Linen med Forfang bliver 3-4 Kr., et Par Spindere ca. 5 Kr., og en Huggekrog koster det samme. Det er nødvendigt at have flere Spinnere alene af den Grund, at Fisk er noget af det mest lunefulde under Solen (ogsaa Han~Fi~ skene), og man kan let komme ud for at staa i lang Tid med en bestemt Spin~

1940 SPORTS,FISKEREN 135

der uden positivt Resultat, og skifter man saa, slaas Fiskene for at komme til. Men der er ogsaa en anden Grund. Ved Indspindingen roterer Spinderen kraftigt i Vandet og snor saaledes Linen, og derfor maa man med passende Mel­lemrum skifte en højreroterende med en venstreroterende eller omvendt. Men tag som sagt en gammel "Rotte" med paa Indkøb, han sørger for alle den Slags Ting. Det er ogsaa klogt at tage paa Tur med erfarne Folk de første Gange. Inden for Fiskesporten er der utallige smaa Finesser, som man først maa lære for at faa det virkelige Udbytte, og det kan ikke hjælpe meget, at man prøver at læse sig til det; det skal ses.

Saa er der naturligvis ogsaa Problemet, hvor man skal fiske, men det er heldig­vis ikke særlig indviklet, for der er nok at vælge imellem, lige fra Damhussøen til de jydske Søer og Aaer. Forøvrigt bør en Lystfisker være Medlem af en Forening og saaledes være med til at holde Sporten i det Niveau, hvor den bør holdes. Foreningerne giver al ønske­lig Vejledning i alle Spørgsmaal, og i mange Tilfælde har Medlemmerne gratis Fiskeret. Kontingentet i disse Foreninger varierer en hel Del, i "Dansk Sports­fiskeriforening" er det 8 Kr. om Aaret, i • Ferskvandsfiskeriforeningen• er det 6 Kr. og i . Lystfiskeriforeningen" er det 60 Kr. pr. Aar foruden 40 Kr. i Indskud, og for i det hele taget at blive Medlem skal man proponeres af to Medlemmer. !øvrigt koster et Dagkort i Silkeborg­søerne 2 Kr., i Skjern Aa koster det 2,50 Kr. blot for at nævne et Par Eksempler.

Det var Spindefiskeriet. Og saa kom­mer vi til det fineste fine: Fluefiskeriet. Det karakteriseres vist bedst igennem Historien om den amerikanske Dame, der var dødtræt af sin Mand og derfor forærede ham et komplet Fluefiskeudstyr.

Hun saa ham siden saa sjældent, at hun ligefrem kom til at savne ham. Det kan godt være, at det er Løgn, men det kan ogsaa være sandt. Er man først • bidt· af Fluefiskeriet, saa sidder "Biddet" nem­lig lige til man engang udaander. Det er afgjort det mest elegante og raffinerede, der findes indenfor Fiskerisporten, og det er en Nydelse blot at se paa det - vel at mærke naar det er en Fisker, som kan sine Ting. Det er en utrolig Færdighed, der kan opnaas paa dette Felt, man kan se Fiskere placere Fluen med en enestaaende Nøjagtighed, uden at Linen eller Fluen gaar i Vandet med et Plask. Enhver, der har set en virkelig Fluefisker, maa indrømme, at det virke­lig er et helt lille Cirkusnummer.

Indenfor Fluefiskeriet har man yderst komplicerede og raffinerede Grejer, men heller ikke her behøver man at have det dyreste for at kunne dyrke Sporten med et godt Resultat. De fleste ofrer dog lidt paa Linen og anvender en saa­kaldt "tapered" Line, d. v. s. en Line, som er tykkest paa Midten og bliver tyndere ud mod Enderne, og herved op­naar man - eller kan opnaa - et mere elegant Kast. Naar Fiskeriet skal begynde, trækkes Linen ud i et Par Gange Stan­gens Længde og kastes ud. Det er umu­ligt at beskrive, hvorledes dette Kast skal foretages, det afhænger af Vind- og Strømforhold og meget andet. I Modvind kastes f. Eks. ikke over Skulderen, men ud til Siden. Hovedsagen er imidlertid, at Fluen • serveres" saa naturligt som muligt. Udover dette ene kan der ikke gives generelle Regler; den ene Dag skal Fluerne helst under Vandet, og den næste Dag skal de ligge saa højt som muligt, men det er den Slags Ting, som man opdager gennem Erfaringer. Fluefi­skere diskuterer ogsaa kraftigt, om man skal fiske med eller mod Strømmen, hvilke Slags Fluer man skal anvende, om de

/

136 S PORTS,FISKEREN 1940

skal være en- eller tokrogede, om det skal være Vingefluer eller Haarfluer og mange andre Ting.

I det hele taget er der en Masse Smaa­ting at tage Hensyn til, ofte tilsyne­ladende rene Bagateller, som alligevel viser sig at være af stor Betydning. Det er alle saadanne Smaating, som sætter Begynderen graa Haar i Hovedet og gør de første Fisketure til et Martyrium. Alligevel betaler det sig at begynde, og kan man faa gode Raad hos erfarne Folk, bliver Vanskelighederne kun af kort Varighed. Og saa er man Fisker med Liv og Sjæl for bestandig.

Edw. Clausen.

Slige Dagbladsartikler medfører for­haabentlig, at der bliver flere danske Lystfiskere, som vel ogsaa lærer at slutte sig til vore Foreninger.

I Juli fangedes i de under Lystfiskeri­foreningen i København sorterende Søer: 258 Gedder, 1053 Pund; 933 Aborrer, 722 Pund; 22 Brasen, 56 Pund; 7 Suder, 15 Pund og 87 Aal, 81 Pund.

Bestyrelsen opfordrer Medlemmerne til at mærke de Gedder, som atter ud­sættes. Det er nemlig ikke tilladt at ilandbringe Gedder under Kiloet, og der er Forslag om at sætte Vægtgrænsen noget højere. Mærkerne udleveres gratis fra Jagt- og Fiskerimagasinet, Studie­stræde 48, København. Oplysninger om genfangede Mærkegedder sendes til In­geniør Richter.

Ferskvandsfiskeriforeningen har aflyst sin Generalforsamling.

l'findstemaat (Ferskvandsfiskerilovens § 15) Laks, Havørred, Søørred , Regnbueørred, 370 mm. -Bækørred, 250 mm. - Helt, Snæbel, Stalling, 300 mm. - Gedde, Sandart, 400 mm. - Aal. 340 mm. - Krebs, 90 mm.

Mindstemaal regnes fra Snudespids til Hale­finnens Rod.

Kloakforhold i Danmark L. A. B. interesserer sig for

den nye Opgave.

En Tekniker kalder den overvurderede Septic-Tank ved dens rette Navn

Det er dog vist ikke helt utænkeligt, at Spørgsmaalet om en Rensning af vore Kyster og Aaløb vil vinde Gehør netop i denne Tid, hvor initiativrige Mænd og Kvinder leder med Lygte efter Arbejds­muligheder for de Tusinder af ubeskæf­tigede. Bortset fra de enkelte Undtagelser, der bekræfter Reglen, er vort Kloak-Sy­stem middelalderligt. Endnu synger vi trofast om "Du danske, friske Strand", men i Angst for økonomiske Strabadser - Penge, der vil komme hjem igen gen­nem øget Omsætning - holder vi os for Næsen med svag Erindring om en anden Verslinie, der med en let Om­skrivning kan hedde .Lugt med Bølgen blaa".

Endnu er vi ikke videre, end at det gule Flag, Pestflaget, jævnligt maa hejses ved Øresund, efter københavnsk Opfat­telse "Perlen" blandt danske Sunde. Ved Paalandsvind glider Storbyens Griseri ind mod Kysten, og Sundhedsautori­teterne maa derfor hejse det gule Flag som Advarsel for dem, der for enhver Pris vil dokumentere, at de i deres Trang til V and og Sol paa ingen Maade er Kostfora gtere.

Men hvorfor hente Eksemplerne fra Sjælland, naar Jylland ikke er et Haar bedre. I Gaar var Vandet omkring de aarhusianske Søbadeanstalter saa kloak­plumret, at Skolebørnene kom op mere snavsede, end de hoppede i. Et Lag, der føltes fedt og oliet, sad paa deres Arme

I f

1940 SPORTS• FISKEREN 137

og Ben, og mange af de voksne Bade, gæster, der selv kan afgøre, om de vil i Vandet eller ej, nøjedes med en Duk, kert under Brusebadet.

Og hvilken Sundhed kan der være at hente i vore Aaløb, hvor Landboung, dommen i Hovedsagen er henvist til at bade? Eller i Svømmebassinerne der uden biologisk Rensning maa hente deres Vand fra de samme Aaløb, hvor, til Kloakerne har frit Udløb?

Nu i en arbejdsfattig Tid maa det mere end nogen Sinde være en National, opgave at faa sat det Arbejde i Gang, der i første Linie tjener Folkesundheden og dernæst vil kunne tilføre Landet rent materielle Værdier gennem Udnyttelse af Kloakaffaldet som Gødning.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse har vist, at den ikke er bange for at tage fat paa Omraader, hvor ingen hidtil har villet eller kunnet se, at der laa Beskæftigelse og Fortje, neste. Vi har mere end en Formodning om, at L. A. B. i den kommende Tid vil tage Kloak,Spørgsmaalet op til Drøf, telse, og i den Sag ved Foreningen paa Forhaand, at den kan paaregne den varmeste Støtte fra saadanne Organi, sationer som Naturfredningsforeningen, Turistforeningen for Danmark, Fersk, vandsfiskeriforeningen, Husmoderforenin, gerne, Ingeniørforeningen og - sidst, men ikke mindst - hele den store Kreds af Ungdomsforeninger, der paa en eller anden Maade har Sporten og Frilufts, livet paa Programmet.

Fra Civilingeniør Hans Brems i Hobro, der gennem flere Aar har været Tals, mand for en Rensning af vore Bade, strande og Aaløb, har vi modtaget en interessant Redegørelse, der supplerer vore Artikler om Emnet.

Ingeniør Brems skriver: - Der er mange Aarsager til, at

Kloak,Forholdene herhjemme har ud,

viklet sig saa uheldigt, men jeg vil gerne paapege en enkelt:

Omkring Aarhundredeskiftet fremkom i Udlandet og herhjemme den saakaldte ,,Septic,Tank", som takket være Rekla, men fik en ikke ringe Udbredelse. Op, rindeligt har man vist troet, at de faste Affaldsstoffer - navnlig fra W.C.erne -ved at passere gennem "Septic,Tanken" kunde bringes i en i hygiejnisk æstetisk Henseende tilfredsstillende Tilstand, og det fortælles virkeligt, at de første Agi, tatorer for Systemet drak af Afløbsvan, det for at vise, hvor friskt og rent det var.

Naa de er i hvert Fald døde nu! Forholdet er imidlertid det stik mod,

satte. Afløbet fra den saakaldte "Septic, Tank" - jeg tænker her særligt paa Hus,Tanken til eet eller flere W.C.er - er i stærkt stinkende Forraadnelse og berøvet sit Iltindhold, hvorfor det paa sit videre Løb forvolder betydelige Ulemper.

Naar Navnet "Septic,Tank" oversættes til "Raadne,Beholder", forstaar man maa, ske bedre, hvad der foregaar i den. Ledes nu et saadant Afløb til en Sø eller Fjord med ret stillestaaende V and eller til et Vandløb med ret ringe Vandføring, be, røves dette Vand sit Iltindhold, og der, ved nedsættes eller tilintetgøres dets Selvrensnings,Evne, idet de Organismer, der sammen med Sollyset betinger Selv, rensningen, dræbes.

Der findes derfor næppe nogen vir, kelig sagkyndig Spildevandstekniker, der i Dag vil sige god for "Septic,Tanken", og det er i saa Henseende betegnende, hvad Proffessor i teknisk Hygiejne ved Danmarks tekniske Højskole, J. Th. Lund, bye, ifølge Referat har udtalt ved en Landvæsenskommissions, Forretning i Frederikssund i 1938:

..] eg har aldrig set en Septic­Tank virke efter sin Betydning, og jeg plejer at bede mine Studenter

./

l[t ,,,

I

1,

/

138 SPORTS• FISKEREN 1940

meddele mig det, hvis de som In­geniører skulde træffe et Anlæg, der virker. Det vilde jeg nemlig gerne se."

Men naar Forholdet er dette, maa man undres over, at der stadig anbringes tal, rige af disse "Septic,Tanke" rundt om i Landet, og at man endnu kan træffe Arkitekter - ja, endog en Kredslæge -der endnu tror paa Ammestuehistorien om Afløbet, der er rent som Drikkevand.

Og helt urigtigt er det, at man, hver Gang der gives Tilladelse til Installation med "Septic,Tank", skaber en Modstan, der mod en rationel Løsning af Spilde, vandsrensningen.

Og Civilingeniør Brems slutter: ,,Mon der derfor ikke skulde være An,

ledning til at benytte den tvungne Stands, ning i Byggeriet til at overveje, hvorledes man de forskellige Steder bedst kan indrette sig, saaledes at den nuværende og fremtidige Forurening af vore Søer, Fjorde og Aaløb undgaas. Mali kunde da i hvert Fald begynde med at undgaa fremtidige Udgifter til Foranstaltninger, som Sagkundskaben anser for at være uden Virkning.•

Gennem Ingeniør Brems' Udtalelser har vi nu paavist, hvad Sagkundskaben mener om Septic,Tanken, og vi skal ved senere Lejlighed anmode en Biolog om at paavise, hvilken Fare for Folkesund­heden vort nuværende Kloaksystem frembyder.

Det er gjort før, bevares, men vi er alle tilbøjelige til at glemme. De Mødre, der ubekymret lader deres Børn bade i Aaer eller ved Kysterne i Nærheden af Kloakudløb, har i alle Tilfælde glemt det, eller ogsaa mener de, at deres Børn i Løbet af Vinteren har samlet Sund, hed nok til at kunne taale Sommerens Sygdomskilder.

Naturfredningsforeningen, Fersk-vandsfiskeriforeningen og Turistfore-

ningen har i Aarenes Løb bragt dra­stiske Skildringer af vore Vandløbs hæslige Tilsvining. Alligevel er vi i det Spørgsmaal ikke kommet længere, end at Bestyrelsen for en Fabrik, der med sit Spildevand forurener et Vandløb paa det alvorligste, forleden kunde ud­tale, at naar Overlandvæsenskommisc sionen var saa trekantet, maatte man hellere henstille til Lodsejerne, at de ikke udlejede Fiskeretten. Saa blev man da fri for Ferskvandsfiskernes Beklagelser.

Børnene, der bader i Aaen, er man ikke naaet til at beklage - endnu!

I saa stor en By som Aarhus føres Hovedkloaken ud i Stranden, og det vil sige: I Badevandet. Den rent mekaniske Opslemning har kun fjernet ca. 30 pCt. af de faste Bestandele. Resten, de 70 pCt., gaar lige ud i Stranden, bakterie, fyldt og ækelt.

Et biologisk Rensningsanlæg paatæn, kes, og efter hvad Stadsingeniør Ram­bøll oplyser overfor os, maa Udgifterne til en saadan Installation anslaas til ca. 200,000 Kr. pr. 25,000 Indbyggere. I dette Overslag er regnet med gamle Priser, saa det kan være, at Summen under de nuværende Forhold nærmer sig de 300,000 Kr. Det er mange Penge, men dog ikke saa mange, at alle danske Kommuner har ladet sig afskrække. Paa Sjælland har bl. a. Glostrup og Taastrup indrettet biologiske Rensningsanlæg, der kort for, talt virker saaledes, at der i særlige Tanke først foregaar en Bundfældning, hvorefter Slammet føres til Raadnekamre. Her dannes Metangas, endda i saa store Mængder, at den kan drive de Pumpe, anlæg, der staar i Forbindelse med Kam, ret. Efter Forraadnelsen tages Slammet op og anvendes som Gødning.

Saa langt er man naaet flere Steder i Landet, men den egentlige biologiske Rensning af Kloakernes flydende Indhold

1940 SPORTS,FISKEREN 139

foregaar gennem en Iltning. Derved ud, fnugges Slammet og 99 pCt. af Bakte­rierne ødelægges. Vandet, der forlader et saadant Anlæg, er ganske klart og farveløst ..

I Jylland er Aabyhøj og Viby ved Aar, hus i Færd med at indrette saadanne biologiske Anlæg, fordi Aarhus Aa ikke mere kunde tage de voksende Bebygge!, sers Kloakudløb i urenset Tilstand, og i de kommende Aar vil der igen kunne gro Blomster langs Aakanten.

dix.

Ovenstaaende Artikkel er gengivet fra et Juninummer af Jyllandsposten, der dog - mærkeligt nok - glemmer at nævne Dansk Sportsfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund blandt Forkæmperne for rene Vande. Artiklen beskriver mest Forholdene i København og Aarhus, hvorfor vi - for tyvende Gang - skal berøre Forholdene i Odense og Odense Aa. For 5 Aar siden ned­sattes en Komite for Aaens Sanering, og paa Komiteers sædvanlige Vis var man endelig kommet saa vidt, at man fik vedtaget et Millionprojekt til Rensning af Aavandet ved Ejby, nedenfor Byen. Krigen har foreløbig sat en Stopper for Projektets Realisation, men selv naar det en Gang bliver Virkelighed, bliver den Del af Aaen, som gennemstrømmer Byen, ikke renere. Forureningen begynder oppe ved Fruens Bøge, hvor et Kloak, udløb sender en graa Strøm ud i Aaens rene Vande. Der er dog Tale om, at Bebyggelsen her skal have Forbindelse med Odense Kloak, hvis Vand renses andetsteds. I sit Løb gennem Byen for, øges Urenhederne fra talrige private Kloakanlæg, saa Vandet fra Albani Bro og nedefter er ubeboeligt for Fisk. Der dannes vel "Ringe" paa Overfladen, men det skyldes Bobler af Sumpgas (Methan) hvad vi selv har overbevist os om ved

at sætte en Tændstik til - den opsti, gende Luft brænder.

Selv om Kloakerne bliver stoppede, maa Aabunden derfor alligevel renses grundigt, før Aaens Vande bliver beboe, lige for Fisk - endsige til at bade i.

Kun der, hvor Byens Elektricitetsværk sender en forholdsvis ren Strøm af Kølevand ud i Aaen - det stammer til Dels fra Hellig Knuds Brønd - lever endnu en Fiskebestand - en Stamme af Rimter (Ejbygedder) er spærret inde her, og der er ogsaa enkelte smaa Aborrer og Gedder. Isfuglen lurer paa Smaafiskene fra Læsehavens ud over Vandet hæl, dende Grene. En Odder har en Tid holdt til her, og i den haarde Vinter vrimlede her med Skalleslugere, ligesom den lille Lappedykker kan ses fange Fisk. Det er mærkeligt at træffe et saadant Dyreliv midt inde i en stor By - læg hertil, at hundredaarige Pile hælder sig ud over Strømmen og at Slyngroser og Capri, folier klæder Murene, der afgrænser Ha,

. verne mod Vandet. Hvilket Paradis kunde Odense Aa ikke blive til, hvis den atter fik rent Vand, som i hine Dage, da vor største Eventyrdigter henlevede sin Barn, dom ved dens Bred. A. H.

Et Billede i "Jyllandsposten" har frem, kaldt følgende Protest, der er forsinket i • Sportsfiskeren• paa Grund af Plads, mangel.

I/S "Jyllandsposten •, Aarhus. Det er med Beklagelse, at jeg og sik,

kert mange andre Sportsfiskere i Dag paa .Jyllandsposten "s Forside ser en Lovovertrædelse præsenteret med en ro, sende Anerkendelse af ganske unge .Fi, skere", der i Modsætning til "vi andre" altid fanger noget.

.,..

140 SPORTS,FISKEREN 1940

"Jyllandsposten" og , iøvrigt de unge .Fiskere" er næppe klar over, at Loven paabyder følgende Mindstemaal for Fisk fangede i vore ferske Vande:

Laks . ... .. ... .... ... . . . 37 cm I-Iavørred ............ .. 37 , Regnbueørred .......... 37 Søørred . . . . . . . . . . . . . . . . 37 , Bækørred . . . . . . . . . . . . . 25 , Stalling . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Gedde og Sandart . . . . . 40 , Aal ........ . .... ... ... . 34

for ikke med det samme at forglemme at oplyse om Fredningsbestemmelserne:

Gedde fra 1. April til 30. April. Stalling fra 1. April til 30. April. Laks og alle Ørredarter fra 1. Novem­

ber til 31. December.

De paa det iøvrigt udmærkede Foto afbildede Fisk er utvivlsomt Bækørred -alle af Størrelse ca. 15-20 cm, og alt­saa Undermaalsfisk - d. v. s. ulovligt fangede.

"Jyllandsposten" kunde lige saa godt have offentliggjort et Foto af en Jæger med Agerhøns skudt om Foraaret. For­holdet er det samme, men ganske vist paa en anden Maade. - Love, der skal værne om vor allerede nu sparsomme Vildt- og Fiskebestand, bliver konstant overtraadt for Fiskenes Vedkommende. • Søndagsfiskere", Karle og Børn, der in­gen Anelse har om Fiskeri-Bestemmel­serne, fisker løs i vore Bække, Aaer og Søer af de smaa uudvoksede og fredede Fisk, blot for at kunne præstere "et Maal­tid Mad". Og saa opnaar de samtidig Anerkendelse af "Jyllandsposten".

Det vilde glæde mig, dersom .Jyllands­posten" paa en eller anden Maade vilde korrigere denne Fejltagelse, saaledes at i hvert Fald Deres Læsere ikke er i Tvivl om, hvad de og deres Børn ad lovlig og sportslig Vej bør fange.

Med venlig Hilsen N. Fr. Petersen.

Vejle.

- Det kniber ofte for Dagbladene at erindre, at der er noget, som hedder: Lov om Ferskvandsfiskeri. Vi erindrer et Tilfælde fra det sydlige Jylland, hvor en forsvundet Gaardejer blev fundet som Lig i en Aa af en halvvoksen Fyr, som var ude at fiske. Det var i November, og da vi kendte Aaen og vidste, at der ikke gik andre Fisk end Ørred, skrev vi til et af de lokale Blade og bad det oplyse, at Drengen havde været paa ulovligt Fi­skeri. Vor Artikel blev returneret med Indignation l Da Drengen maaske var straffet haardt nok ved den uhyggelige Oplevelse at finde en død Mand, blev der ikke gjort mere ved den Sag. Lad os haabe, at den tiltagende Interesse for Lystfiskeri, som Dagspressen i vore Dage udviser, ogsaa vil give sig Udslag i In­teresse for Overholdelse af Fiskerilovene.

Red.

Paa Lystfiskertur i Marsken

(Efter Dybbølposten)

Tønder, Lørdag.

Lystfiskeriet florerer for Tiden stærkt her i Byen. Unge Mennesker starter om Aftenen paa deres Cykle medbringende deres Fiskeredskaber paa Fisketur langs Vidaaen. Tønder Fiskeriforening har for­pagtet hele Fiskeretten fra Tønder By og ud til Rudbøl Sø, og indenfor dette Omraade driver dens Medlemmer ivrigt Fiskeri. Der fiskes saa at sige baade ved Dag og ved Nat. Om Natten .tattes" der Aal, og Udbyttet er helt godt. En­kelte heldige kan have op til en Snes Pund paa en Nat. Om Dagen fiskes der mest med Orm paa Kroge. Baade gamle og unge driver den Sport, og Udbyttet er ikke daarligt. Det ser ud til, at Fiske,

1940 SPORTSsFISKEREN 141

bestanden er god i Vidaaen i Aar. Fi­skene har ikke, som mange troede, lidt under den haarde Vinter.

Lystfiskeri er nu ogsaa en herlig Sport, siger en Lystfisker. Prøv det en Gang. Vi er ikke Medlemmer af Fiskeriforenin­gen, svarer vi. Det gør intet, lyder Sva­ret, tag ud til Rudbøl og gaa paa Fiske­tur fra Rudbøl og efter Højer Sluse til.

Vi følger Raadet, og begiver os paa Fisketur midt ud i den rigtige Marsk. Vi vil straks give Lystfiskeren Ret. Det er en herlig Sport.

Til Rudbøl Paa Cykle gaar Turen til Grænsebyen

Rudbøl, og herfra spadseres der vestpaa langs Vidaaen. Solen straaler fra en sky­fri Himmel, rundt omkring i Engene gaar det fede Marskkvæg og gumler, og langs Digeskraaningerne staar den ene Høstak ved siden af den anden. Luften er fyldt med Duften af frisk Hø. Lærken synger op mod den blaa Himmel, og alt aan­der Fred.

Snart er en passende Fiskeplads naa­et. Snøren gøres klar, og kastes i V an­det. Fiskene vil imidlertid ikke rigtig bide i første Omgang. Ikke langt borte staar der en passioneret Lystfisker, Før­stelærer Sørensen fra Møgeltønder. Han haler den ene store Fisk i Land efter den anden. Lidt misundelig spørger vi, hvordan det dog kan lade sig gøre. Sva­ret falder promte: De skal først og frem­mest passe paa, at Ormen sidder rigtig paa Krogen, og at Snøren gaar i Bund. Det er rigtigt Fiskevejr i Dag. Vinden er i Sydvest, og det blæser kraftigt.

De kan selv se, fortsætter Lærer Sø­rensen, hvor Fiskene bider. I det samme haler han en sprællende Fisk i Land. Det var en ordentlig Karl. Den vejer nok sine to Pund. Det er en Brasen. Dem er der mange af her, siger Hr, Sørensen. Vi kaster et Blik ned i Fiskeposen, og

ser ikke mindre end en halv Snes Bra­sen sprælle, varierende i Størrelse fra et halvt til to Pund. De smager helt godt, fortsætter Lærer Sørensen, men de er bare saa fyldt med Ben. Min Kone bru­ger dem helst til Fiskefrikadeller. De er lækre, kan De tro. Flæsk imellem og stegt i Smør giver det en Herreret.

Middagsmaden reddet! Atter begynder Proppen paa Sørensens

Fiskesnøre at vippe op og ned i Vandet. Der er Bid igen. Denne Gang viser det sig at være en Aal, ikke stor, vel om­kring et halvt Pund. Den kan gaa, siger Sørensen, men jeg er vant til at fange dem, der er større. Paany bliver Fiske­snøren kastet ud, og Lærer Sørensen har nu et Øjeblik Tid til at give os In­struktion. Han viser, hvorledes Ormen skal sættes paa, og Snøren bliver forsy­net med endnu et Stykke Bly, saa den rigtig kan gaa til Bunds. Det skal helst være Bly fra et Kirketag, siger Lærer

· Sørensen med et lunt Blink i Øjet, Fi­skene er lidt religiøst indstillet. Man skulde næsten tro, det var sandt, og ikke en Fiskerkrønike, for snart efter har vi selv Bid. En lille Aborre hales i Land. En ny Orm sættes paa, og Snøren ka­stes ud paany. Nu gaar det Slag i Slag. Fiskene bider godt, og Udbyttet bliver derefter. Inden Solen begynder at gaa ned i Vest og farver Himlen gyldenrød, er Udbyttet bleven 6 Aal og 3 Brasen. Middagen til næste Dag er reddet, tak­ket være Lærer Sørensens gode Raad og Vink. »Amatøren«.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh, Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes q:ttet.

/

142 SPORTS,FISKEREN 1940

Ferskvandsfisk Den, der har set Danmark fra Luften,

forbavses over alle de Damme, Mergel­og Tørvegrave, som findes i vort Land. For den Sags Skyld kunde vi saamænd godt kalde Danmark for de tusind Vand­hullers Land. Hvilken Fiskerigdom kunde der ikke leve i alle disse Vandhuller! Læssevis af Menneskeføde kunde aarligt vokse til der, uden anden Udgift end den, der i første Omgang skal ofres paa Fiskeynglen. Det har vist sig, at forskel­lige Slags Ferskvandsfisk udmærket kan trives i disse Smaavande, og man for­bavses blot over, at der ikke forlængst er taget Initiativ til Udnyttelse af Vand­hullerne, netop gennem en Fiskebestand. Et saadant Initiativ burde egentlig for­længst være taget af Dansk Ferskvands­fiskeriforening, der aarligt anvender store Beløb til Udklækning af Fiskeyngel · i vore Aaer. Jeg ved saare vel, at stillestaa­ende V and ikke interesserer Lystfiskerne. De holder paa den daglange Spadsere­tur langs Aaen med en Medestang i Haanden i Haab om at faa en Ørred til at hænge ,paa Krogen. I den her om­handlede Sag, bør der dog ikke ses sportslig paa det, men derimod natio­naløkonomisk, og nationaløkonomisk set er det af Betydning, ikke mindst· i vor Tid, at alle værdiskabende Muligheder udnyttes. Der er flere Maader at vinde nyt Land paa indenfor Landets Græn­ser, og her er en af dem.

Den gammelkloge, i Vestj. Soc.-Dem.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

Foreningsmeddelelser

Trend Aas Lystfiskeriforening holdt General­forsamling sidst i Juli. Formanden, Barbermester Simonsen, aflagde Beretning, der godkendtes lige­som Regnskabet, der viste et gennem 5 Aar vokset Underskud, som man vil søge Dækning for gen­nem et Ekstrabidrag fra Medlemmerne.

Fiskeriselskabet for Viborg og Omegn har ud­sat 219,000 Stk. Ørredyngel i Omegnens Damme og Bække.

Fangstrapporter. Kæmpegedden i Bygholm Sø, populært kal­

det "Lange Maren", som i mange Aar har været forgæves efterstræbt af Lystfiskere med Svend Methling og Valdemar Møller i Spidsen, er for­smædeligt død af Alderdom og drevet paa Land. Den afdøde var 11/2 Meter i Længden og vejede 20 Kilo. Der er Sorg i Horsens.

Idet jeg høfligst henviser til Rubriken Fangst­rapporter i Sports-Fiskeren for denne Maaned, hvor der anmeldes en Laks paa 171/2 kg taget i Brande Aa den 29/5 af en Lystfisker i Horsens. Da jeg antager, at Tilfældet drejer sig om mig, idet jeg den paagældende Dag havde den Ople­velse at fange en stor Fisk, tillader jeg mig ved Nærværende høfligst at korrigere Meddelelsen.

Laksen vejede 15 kg og maalte 120 cm og blev fanget i Skjern Aa ved Skarrild den 29/5 Kl. 10 Formiddag. Fisken blev taget med en 10 Fods Splitbambus Kastestang, Silkeline og 2' Devon Spinner. Efter en spændende Kamp for Friheden blev den efter 1/2 Times pragtfuld fight bragt til Fangstkrogen, der betjentes af Herr Guldsmed V. A. Lind, Horsens.

De øvrige Deltagere og Vidner paa Turen var Herr Cigarfabrikant Ejner Pedersen, Horsens og Uddeler K. Pedersen, Haarup.

Med Fiskerhilsen Gottfr. Hansen.

En sjælden Fangst. En Lystfisker fra Holstebroegnen var for ca. 3

Uger siden under et Besøg ved Skjern Aaen ude for en lidt usædvanlig Fangst. Paa Turen fra Borris og østpaa langs med Aaen efter Sdr. Fel­ding opdagede han paa Bunden af Aaen noget, som glimtede stærkt i Lyset. Fænomenet skulde nærmere undersøges og ved at sætte en Spinner paa lykkedes det ogsaa at faa fat i Genstanden, der viste sig at være et Herre-Armbaandsur af rustfrit Staal. 2 Stumper af Læderremmen sad endnu ved Uret, men ellers fejler Uret tilsynela­dende ikke noget, idet det gaar udmærket igen. Den uheldige Ejermand bedes henvende sig til Bødkerm. Christensen, Skjern eller Kriminalbetjent Knudsen, Holstebro, til hvem Uret er indleveret.

c. c.

1940 SPORTS,FISKEREN 143

U. AnJer1en -Spi~nere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. Andersen A/s Nørre Alle 23 København

Sportsfiskere, iærdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332. .

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gosværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170 Telt. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskinds­frakker etc.

Kun førende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Et Parti Fiskeriartikler til nedsatte Priser.

10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. , Aluminiums Kastehjul 80 m /m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50.

Japan Gut. 5 Yds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb. Gut 0,65. Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tyk­kelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m.

Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mu­stad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gut­kroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl. Stænger. Blink. Spinnere og Rekvi­siter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HARRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

Hummer "' Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc .

,,Sportsiiskere". mangler. De Olietøj. Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tal~ om det i:

,,English House" Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres .

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For­retningen om. hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

./

r /

f 11 I I I I

144 SPORTS·FISKEREN 1940

-HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst: Sofus Madsen.

SILKEBORG

Hotel Dania Telefon 6" - 686 - 687

SKIVE

E aandværkerforeningen Telefon 820

VIBORG .

Hotel Phønix Telefon 257 - 50

AARHUS

Klostercafeen (Kvindernes Hus)

Telefon 3662

VIBORG

Borger&. H aandværkerforeningen Telefon 85

. ~æif9h•er9aarJen "J rolJ~øj" PENSION EFTER AFTALE

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

Lystfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431