Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

15. Aarg. li 1. Juli 1940

FRA SKJERN AA

11!111 :I

/

94 SPORTS,FISKEREN 1940

SolunarfLeorien Af Chr. Lottrup Andersen

I det smukke norske Tidsskrift "Fiske­sport" s Marstnummer behandler "Trou­toman" den af John Alden Knight frem­satte Solunartheori. Ordet er dannet af de latinske Navne for Sol og Maane (sol et luna), og Theorien skulde yde et Bidrag til Forklaringen af Ørredens vekslende og tilsyneladende lunefulde Bidelyst. Knight mener nemlig, at Ørre­dens Livsfunktioner (derunder dens Æde­perioder) staar under Indflydelse af de mægtige tiltrækkende Kræfter som Sol og Maane udøver. Disse Kræfters mest iøjnef~ldende Virkning er som bekendt Tidevandet, de to Flodbølger, der, hver paa sin diametralt modsatte Side, følger Maanen rundt om Jorden, og som væsen­ligst skyldes Maanens Tiltrækning. Solens Virkning kommer navnlig frem, naar den samtidig med Maanen staar i Meri­dianen, saa de to Himmellegemers Kræf­ter kan adderes. Man faar da Springflod, der indtræffer hver 15. Dag, ved Fuld­og Nymaane. I Intervallerne, ved Halv­maane, hvor Solens og Maanens Kræfter modvirker hinanden, faar marr Nipflod. Der er da to Solunartider i Døgnet, de ., to Tider, hvor de tiltrækkende Kræfter passerer enten Stedets Meric!.iån eller den diamentralt modsatte. Disse: to Tider falder dog sjældent sammen med Toppen af den _Flodbølge, som Kræ#ern~ foraar­sager. Denne kommer i Regelen slæbende kortere eller længere Tid efter, og For­sinkelsen kalder man Havnetid. Denne sidste er afhængig af Kyster, Dybdefor­hold, Interferens og meget andet, og kan derfor være meget forskellig paa selv hinanden nærliggende Steder. F. Eks. er den gennemsnitlige Havnetid for

Esbjerg 1 T. 59 Min. Aarhus 10 T. 31 Min. Korsør O T. 21 Min. Gedser 6 T. 35 Min.

Det afgørende er derfor ikke hverken Tiden for Flod eller Ebbe, men kun selve Solunartiden, den Tid, hvor de to Him­mellegemer, og da navnlig Maanen, pas­serer eller er nærmest Meridianen. I denne Periode (paa et Par Timer) skulde Fiske­nes Bidelyst, efter Theorien, være mindst medens den skulde være livligst i de to Perioder (ogsaa paa et Par Timer) der ligger midt imellem Solunartiderne. Theo­rien har naturligvis Modstandere, der finder den latterlig, men paa den anden Side ogsaa mange begejstrede Tilhængere, der finder den i skønneste Overensstem­melse med deres Erfaringer.

"Troutoman" har i 1938 sammen med to Kammerater for Moros Skyld prøvet Theorien i en 14 Dages Fiskeperiode. I . denne Periode noterede de omhyggelig Tidspunktet for Fangsten af hver enkelt af de 172 Ørreder, som det drejede sig om (hovedsagelig fanget paa Flue). Disse Tidspunkter blev omregnet til Maane­døgnet og Materialet tegnet op i en Kurve. Til deres Forbløffelse viste denne Kurve to meget udtalte Toppe, der ud­mærket kunde svare til Solunartheorien. Den kommende Sommer var det derfor Meningen i Norge, ved Samvirk en af saa mange Sportsfiskere som muligt, at samle det størst opnaaelige Materiale. Dette skulde da have været videnskabeligt

. behandlet af en Statistiker, saa man kunde have faaet et fuldgyldigt Bevis for eller mod Theorien.

Da jeg læste "Troutoman "s Artikel, slog det mig, at jeg rnaaske her havde Løs­ningen paa en Gaade, som jeg under mit Ophold paa Færøerne i Forfjor Som­mer fandt mig stillet overfor. Jeg fiskede Havørred paa to Steder, nemlig paa Sandø (ved Sand) mod Øst og i det

1940 SPORTS•FISKEREN 95

paa Nordvestkysten liggende Saxen. Paa første Sted sagde man, at Havørred kun kunde fanges ved Flod (og man fiskede ikke gerne paa anden Tid), paa sidste gjaldt Ebbe for at være den eneste salig; gørende Mulighed. Begge Steder drejer det sig naturligvis ikke om løse Paa; stande, men om Resultatet af mange Aars gennemprøvede Erfaringer. Forhal; dene de to Steder er nu saa vidt for; skellige, at der jo nok kunde findes Muligheder for en Forklaring af Fæno; menet. I Saxen strømmer Flodbølgen gennem en lang og snæver Kanal i Søen Pollur (hvor Fiskeriet foregaar) og det vilde være naturligt, om Havørreden, ligesom i en voksende Elv, ikke vilde tage paa denne Tid. I Sand drejer det sig om en ret aaben Havbugt, hvor Stig; ningen under Flod ikke er saa dramatisk. Paa den anden Side er Stigningen dog saa anselig, at man ogsaa her skulde vente en nedsættende Virkning paa Hav; ørredens Bidelyst. Nu finder man i Bug; . ten en Masse Tobiser, som maaske un; der Flod føres ind mod Kysten og (trods Vandets Stigning) er Forklaringen paa den større Fangstmulighed. Dette har hidtil været min Hypothese til Forstaa; else af Fænomenet, men maaske kan Solunartheorien, hvis den har noget paa sig, være Gaadens egentlige Løsning, eller i hvert Fald en medvirkende Faktor. Søkortarkivet har elskværdigt givet mig Oplysninger om Flodbølgens Havnetider paa Færøerne. De er ogsaa her, selv paa nærliggende Steder, ret forskellige. Medens Havnetiden ved Sand, som jeg særligt interesserer mig for, er 6 T. 20 Min. er den for Torshavn 4 T. 00 Min. og for Vestmanhavn 7 T. 10 Min. Desværre kunde jeg ikke faa den opgivet for Saxen, men her har jeg min egen Iagttagelse at bygge paa. Den Dag, jeg opholdt mig her kulminerede Floden nemlig ved ca. 18;19 Tiden, medens der i Sand samtidig

maatte være Flod 15,45. Er Havnetiden i Saxen saaledes 2t/2;3 Timer længere end i Sand og man samtidig tager i Betragtning, at der i Søen Pollur gaar længere Tid fra Flod til Ebbe end fra Ebbe til Flod (idet Floden paa Grund af den gennemstrømmende Elv stiger hurtigere end den falder), saa kan Ebben / i Saxen tænkes skudt saa langt frem, at dens sidste Del falder sammen med den første Del af Flod i Sand. Begge Tidspunkter svarer til en Periode mel; lem to Solunartider, eller den Periode, hvor Ørreden er mindst paavirket af de to Planeters forstyrrende Kræfter og der; for har sin største Ædelyst. Paa Figuren nedenfor har jeg antydet, hvorledes jeg formoder Flodbølgerne i Sand og Saxen forholder sig til hinanden. Paa Grund af den afbrupte Forbindelse med Færøerne har jeg dog ikke kunnet faa min Antagelse endelig bekræftet.

1.J,00 ~/0

Øverste Kurve er Flodbølgen for Sand, nederste Flodbølgen for Saxen. - De punkterede lodrette Linier betegner Maanens Kulminationstider (Solu­nartiderne). De optrukne lodrette Linier betegner Tiderne for Flodbølgens Top i Sand. De skraverede Felter betegner de, efter Solunartheorien, bedste Fisketider. (De bliver en halv Snes Minutter for­skudt til venstre for Flodbølgens Top i Sand).

Maaske ogsaa danske Sportsfiskere kunde have Lyst til a.t gennemprøve Theoriens Gyldighed under hjemlige For; hold. Hvordan faar man da at vide, naar Solunartiden (eller Maanens Kul; mination) indtræffer? Den staar jo ikke i Almanaken. Her er imidlertid de Dage angivet, hvor vi har Ny; og Fuldmaane. Ved Nymaane kulminerer Sol og Maane samtidig ved Middag (passerer Meridi;

96 SPORTS•FISKEREN 1940

anen). De følgende Dage finder man da Tiden for Maanens Kulmination (eller den ene Solunartid) ved for hver Dag at lægge 50 Min. til. Døgnets anden Solunartid ligger da 12 T. 25 Min. senere, og de bedste Fisketider skulde være Tidspunkterne 6 T. 12,5 Min. før og efter de to Solunartider. F. Eks. 8 Dage efter Nymaane Solunartiderne Kl. 16 og Kl. 4,25 og de bedste Fisketider Kl. ca. 10 og Kl. ca. 22. Er det Fjerdedagen efter Nymaane er Solunartiden Kl. 14 og de bedste Fisketider Kl. ca. 8 og Kl. ca. 20. Dog, vil man anstille Forsøg, er det maaske bedst ikke paa Forhaand at kende disse Tider.

Chr. Lottrup Andersen.

frJ,st/ideci oq Spoctsfiskeci

Af Plug.

Bølgerne er i dette Foraar gaaet højt indenfor Lystfiskeriforeningen, og Med­lemmernes forskellige Opfattelse af, hvad man kalder Lystfiskeri og Sportsfiskeri, brødes stærkt. Det engelske Ord "sport" er ved Omplantning til Danmark under­gaaet en vis Ændring og har faaet en Betydning henimod Recordjageri, som det slet ikke har i England. ,. Sport" kan nærmest oversættes som en Beskæftigelse,

" særlig i fri Luft, som bringer sin Udøver Glæde. Lystfiskeri og Sportsfiskeri er sammenfaldende Begreber og kan ikke bringes i Modsætning til hverandre.

Grænserne mellem det tilladelige og det forkastelige paa Fiskeriets Omraade drages bedst af et andet engelsk Ord: "fair". Det er egentlig uoversættelig, men det er det samme Ord som det ældre

danske Ord fager, og at et Begreb er fair mener, at det er smukt, ret, glæde­ligt, uden Ondskab, pletfrit.

I Praksis er saadanne Grænser meget vanskelige at trække; Meningerne kan være stærkt delte om, hvad man maa kalde fair og hvad ikke, og sikkert i rigtig F orstaaelse af denne Vanskelighed har en Del af Lystsfiskeriforeningens Medlemmer opfordret Bestyrelsen til ikke at fremme upaakrævede Forbud mod visse Fiskemetoder i Foreningens Vande.

Nu burde det i sig selv være udeluk­ket, at Bestyrelsen tænkte paa at ind­føre upaakrævede Forbud, men har Bestyrelsen virkelig haft saadanne Planer, var denne Opfordring paa sin Plads, og den burde støttes af alle velmenende Medlemmer.

Anvendelsen af Ordet "upaakrævet" viser med det samme, at der er Forbud, som Medlemmerne finder paakrævede for at udelukke unfair Fiskeri, Fiskeri man ikke virkeligt kan glæde sig ved men som efterlader smaa Pletter i Sam­vittigheden. - Alle kender disse smaa Pletter, som man skjuler for alle uden­forstaaende og daarligt vil indrømme overfor sig selv.

Meningsforskellen drejer sig derfor egentlig om, hvad man skal forstaa ved, paakrævede og upaakrævede Forbud mod visse Fiskemetoder,

For at fastslaa de forskellige Fiske­metoders indbyrdes etiske Stilling er jeg begyndt med at opstille en Liste over de Fiskemaader, som anvendes i danske Fiskevande eller kunde tænkes anvendt. Listen er vel næppe helt komplet, idet nogle af de opførte Maader kan varieres eller sammenblandes med andre, og maaske strækker min Viden om Fiskeri ikke til overfor den rige Mangfoldighed. Nogle af Ma;i.derne anvendes ikke i Lyst­fiskeriforeningens Fiskevande, men f. Eks. i rindende Vande andre Steder i Landet

r

1940 SPORTS• FISKEREN 97

N etfiskeri er ikke medtaget saa lidt som Fælder og lignende Fangstindret­ninger. Tillige med Odder og Fiskemaa­der, der fordrer Medvirken af to eller flere Fiskere, betragter jeg dem som rent erhvervsmæssige. Det samme kan maaske siges om nogle af de opførte Metoder, som ikke desto mindre er taget med for Fuldstændighedens Skyld.

De forskellige Fiskemetoder er delt i 3 Hovedgrupper med Undergrupper, saaledes:

I. Primitive Fiskemetoder. -. J Selvfiskende

Direkte Angreb I p 1. F ' k . l erson 1gt 1s en

II. Mere udviklede Fiskemetoder

( Selvfiskende Levende Agn i

l Personligt Fiskeri

( Selvfiskende Død Agn r

l Personligt Fiskeri

III. Højt udviklede Fiskemetoder Spind o. 1. Personligt Fiskeri Flue Personligt Fiskeri

Indenfor Undergrupperne har jeg for­søgt at placere Maaderne i den Orden, deres Udviklingstrin berettiger dem til. At en Metode er selvfiskende betyder, at Fiskerens personlige Indsats ikke er absolut nødvendig. Han kan sove, spise, læse eller fjerne sig, og Re.dskaberne arbejder videre. Den Dygtighed, hvormed Fiskepladsen, Redskaberne, Agnen, Tiden o. s. v. er valgt, spiller ingen Rolle i Bedømmelsen af Metodens selvvirkende Karakter.

Fiskemaaderne har jeg derpaa under­kastet en nærmere Prøve og stillet dem

· i Forhold til fem Krav, og om de staar sig overfor disse eller falder for et vist Antal af Kravene giver Grundlag for en indbyrdes Sammenligning og Bedøm­melse, hvorved det er muligt at ind­kredse de Fiskemetoder, som burde være Genstand for paakrævede Forbud.

De fem Krav er:

I. Om Metoden er direkte usports-mæssig.

Alle selvfiskende Maader og enkelte andre, hvorom der næppe vil opstaa Meningsfor­skel. er regnet for usportsmæssige.

II. Om Metoden opfylder den inter­ternationale Regel, at man benytter Stang .,. til Lystfiskeri.

Jeg ved, at mange danske Fiskere vil under­kende denne Regel. men vi staar svagt, naar vi overfor Udlandets Millioner af Lystfiskere, som har Aarhundreders Udvikling af Lyst­fiskeri bag sig, vil sige, at vi ved bedre. Sam­men med os staar kun en Del Fiskere i Nationer uden Fiskerkultur.

Ill. Om Metoden medfører Dyrplageri. Uden nærmere at gaa ind paa en mere eller mindre berettiget Undersøgelse af Graden af Dyrplageri, de lavere Dyrs Føleevne, Nerve­reaktioner osv. er al Anvendelse af levende Agn betragtet som Dyrplageri, og Metoder. som medfører særlig Lemlæstelse af Byttet eller Forlængelse af Byttets, skal vi sige Ulystfornemmelse, herunder Anvendelse af Kroge, som forudsættes at sluges, er det ogsaa.

IV. Om Byttet ofte beskadiges saa stærkt, at det ikke er levedygtigt efter Gen udsættelse.

Herunder er Metoder, som altid eller ofte medfører Agnens Slugning, regnet som ska­delige. Det samme er Blink med fast Line.

V. Om Fiskemaaden er særlig anven­delig i Legetiden.

Netop denne Egnethed er ofte Grundlaget for Metoden.

Dersom en Fiskemaade ikke opfylder disse Krav, giver jeg den et Kryds paa Listen, og Antallet af Kryds mellem O og fem vil da betegne Maadens Stilling i Forhold til andre og give et Billede af, hvormange fordømmelige Forhold der knytter sig til Udøvelsen. Det gælder altsaa for en Fiskemetode om at have saa faa Kryds som muli'gt.

Nu kan enhver Fiskemetode udøves paa forskellige Maader, som hver for sig eller tilsammen deklasserer Metoden.

..... c

98 SPORTS,FISKEREN 1940

/'

Fiskemaaden nedsættes f. Eks. ved An­vendelse af Redskaber, hvis Grovhed ikke staar i Forhold til det Bytte, som kan paaregnes. Anvendelse af for svære Stænger, Liner o. 1. burde altsaa give Maaden eet eller flere Kryds extra. Lige­ledes degraderes f. Eks. Blinkfiskeri og Haandliner (løse Liner) ved Anvendelse af flere Liner samtidig.

Metodens Effektivitet er ikke taget i Betragtning. Dersom aftagende Fiske­bestand nødvendiggør det, maa man indføre forhøjede Mindstemaal og Be­grænsning af Fangster pr. Dag, Uge, Maaned eller tage lignende Forholds­regler.

Ved Bedømmelsen er jeg gaaet ud fra, at Fiskeren er dygtig og forstaar Metoden fuldt ud, at Redskaberne er afstemt efter Fiskeriet, og at der ikke syndes mod almindelige Begreber om passende Op­førsel. Jeg har ligeledes regnet med, at . kun eet Redskab anvendes af Fiskeren.

(Se Listen). De forskellige Fiskemaader er nu mær­

kede med Tal fra O til S betegnende Antal af Kryds, og jeg kan tænke mig at ordne dem paa følgende Maade:

Fiskemetoder mærkede med

O kan ubetinget tillades

1 kan tillades med Betænkelighed (En enkelt af disse ·Fiskemaader er forbudt af Lystfiskeriforeningen)

2 kan foreløbig tillades med Betænkelig­hed.

3 Bør maaske forbydes (Nogle er allerede forbudt i Lystfiskeriforenin­gens Vande)

4 Bør sikkert forbydes (De fleste er allerede forbudt)

S Bør forbydes (Alle er forbudt allerede)

Den enkelte Fisker kan lægge større V ægt paa nogle af Anstødelighederne end paa andre. Nogle vil maaske ikke

benytte sig af Metoder, som blot har Skær af Dyrplageri, andre forlader de selvfiskende Maader, og andre igen for­langer, ligesom de i Udlandet anerkendte Regler, at Fiskestang bør anvendes. Dette er individuelle Betragtninger, som enhver maa tage Stilling til efter sin personlige Synsmaade og Etik.

De med 4 mærkede Fiskemaader, som sikkert bør forbydes, men som stadig er tilladt af Lystfiskeriforeningen, er:

I. Selvfiskende Haandline med død Agn. Denne Metode er vist ikke meget brugt i Foreningens ·Vande. (Det vil være naturligt stadig at tillade den sammen med Aalebakke til Fangst af Aal alene, idet Aal ellers van­skeligt lader sig fange. Begge Metoder har intet med Lystfiskeri at gøre, men kan tole­reres som et harmløst Køkkenfiskeri.)

II. Blink med levende Agnfisk, som sluges.

Anvendes meget af Lejebaade og af Fiskere udenfor Foreningen.

Ill. Selvfiskende Haandline (Løs Line) med levende Agnfisk, som sluges.

En meget anvendt Metode.

IV. Pilk til udvendig Krogning af Fisk. Anvendes antageligt sjældent i Ferskvand.

De med 3 mærkede Maader, som maa­ske bør forbydes, men' som stadig an­vendes er:

.I Roblink (med fast Roer) med fast Line.

II. Sejlblink med fast Line. (

III. Haandline (Løs Line) med levende Agn som sluges.

IV. Blink med levende Agnfisk, som ikke sluges.

Herunder hører Løs Line fra drivende Baad .

Det er formodentlig om de sidste Me­toder, Meningsudvekslingerne foreløbig vil dreje sig, og om de bliver forbudt eller ikke vil afhænge af Udviklingen af Fiskerkulturen indenfor Foreningen. Der­som denne er stadig fremadskridende,

~

1940

..... 11)

"O 0 ..... 11)

8 11) .

...!tl rJl .....

ii.. 11)

"O 11) -...!tl ..... >

"O ;:l

..... 11)

"O 0 ..... 11)

8 11)

...!tl rJl

~ 11)

> ..... ..... ·a ..... .....

0..

Person­ligt Fiskeri

Tørfluer Vaadfluer

SPORTS,FISKEREN

Laksefluer, Sølvfluer o. 1. Streamers og Lures .. Dipping", .. Dapping" etc.

0 0 0 0 0

Relativ Bedømmelse

99

Naturligt lnse_k_t ___________ 11_-,------'_x-;-----'-l --c--.-1---,--;----,---,---

Spind med kunstig Spinder I I O I I Person­ligt Fiskeri

Spind med død Agnfisk O Ryk- og Pimpelfiskeri med Stang O Ryk- og Pimpelfiskeri uden Stang X 1

Slugdyp x x Snapdyp I I 00 I 2 1 I Fiskeri med Reje I Stangsnøre med kunstig Agn I O~ I Stangsnøre m . Brød, Klid, Dejg etc.

Person- Stangsnøre m. Kød, Fisk etc. ligt Haandline x 1

Roblink med Stang og Hjul ;:::

Fiskeri Flydesnøre (1 Krog) xx

1 1

0 1

1

2 1 1 Roblink med fast Line x 'Oll 1~---·-~·-,-~~-~~~-c---=----=-=---c-ll---.----,---;----,-·11--,--,--,-----,---,---~-~ Roblink (m. fast Roer) m. Stang &Hjul xx I x I 11

1 3 I

..., Roblink (m. fast Roer) m. fast Line I x Q Sejlblink med Stang & Hjul x

Cl Selv- Sejlblink med fast Line x x x

fi k d Motorblink med Stang & Hjul x is en e Motorblink med fast Line x

Redskaber Haandline x

Person­ligt Fiskeri

Flydesnøre (flere Kroge) x Bundsnøre, Aalebakke etc. x Saks x Stangsnøre med Insekter, Larver etc. Stangsnøre med Orm Stangsnøre med Orm (Kroiisæt) Stangsnøre med Fisk, Frøer etc. Paternoster, .. Le!ler " etc. m . Fisk Stangtræk Spind m. levende Agnfisk

v Haandline (Løs Line) m . Slugen

X X X X X

;1; ;1 X

X

X

X.

1

1 1 1 1 1

3

3 4

I I : ~I

Haandline (Løs Line) u. Slugen

I

x~ x~

1

x I 1

2

2

1

3 I

-o Flydesnøre (1 Krog) ;::: l-----~~-,----,-~---,~~~---~---11·--,-----,---,-----,---,--.----,--.-,-,---,---11) Blink m . levende Agnfisk u . Slugenx x I xx x I I 3 I ~ Blink m . levende Agnfisk rn. Slugen x x 4

....:i Selv- Haandline (Løs Line) x x x x 4

fiskende ' t1iifk!~.øouf:::. Jf :srlr etc. ~ ~ ~ ~

Redskaber Brikker med Sættekrog Sættesnøre Bundsnøre Bue og Pil Harpun, Fiskespyd etc. Riffel. Pistol etc.

Person- Haglgevær ligt Kølle (ind. Daaning)

Fiskeri

Selv-

Haandgreb ( .. Klø Ørreder") Snøring Bar Krog med Stang og Snøre Huggekrog Lyster, Kam, Fork etc. Pilk (til udvendig Krogning) Fiskerive Kalk

fiskende Dynamit Redskaber Gift

Tørlægning

X

X

X

X X X

~ I ~ : I X

X

X

X I X

X I X X X

X X X X X X X X X X X X X

;1; x1 ; X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

• ~· .,,.-- ~ "...1 i:._ ~ J L < -

4

I I !

4 3

4

I I : 4

I_ -

5

5

5 5 5 5 5

/

100 SPORTS•FISKEREN 1940

kan man forudse, at de med 3 mærkede Maader som en Selvfølgelighed forbydes, og at Opmærksomheden derpaa rettes mod de med 2 mærkede Maader:

I. Slugdyp.

II. Roblink (med Fiskeren som Roer) med fast Line.

III. Stangsnøre med Insekter, Larver etc. og Orm med Enkeltkrog.

Denne Metode anvendes meget ved Ørred­fiskeri.

IV. Haandline med levende Agn, som ikke sluges.

Dette er den løse Line i den dygtige Fiskers Haand. V ed Anvendelse af Fiskestang kan Metoden reddes op i næste Klasse.

V. Flydesnøre med levende Agn.

Om vi indenfor en overskuelig Aar­række kommer længere end hertil kan ikke afgøres nu. Til Tider gaar Udvik­lingen med Stormskridt, til andre Tider synes den at staa stille. Den, som lever . længe nok, vil faa at se, hvad Fremtiden bringer, og om Metoderne mærkede med 1 Kryds og enkelte af dem uden Kryds til sin Tid vil bevæge sig ind i Farezonen.

Med denne Liste mener jeg at have givet et fast Grundlag for Meningsud­vekslinger, og at Meningerne vil være forskellige kan næppe betvivles. Een Ting maa vi imidlertid blandt alle Sports­fiskere sætte i første Række: Vi er alle Kammerater og bør hjælpes ad med at fremme vor fælles Sag. At en Fisker har en anden Mening end andre maa aldrig medføre, at han betragtes med fjendtlige Øjne af disse. Lad Diskussionen være saa varm, den vil, lad Meningerne være nok saa modstridende, den hjælpsomme og venlige Behandling af Fiskekamme­rater maa aldrig lide derunder.

Lad os saa høre de forskellige Menin­ger, men lad os rette os efter Izaak W al­tans Slutningsord, som har lige saa stor Værdi i Dag som for tre Hundrede Aar siden: .Study to be quiet!" Plug.

Fritidsbeskæftigelser

Vi Sportsfiskere har det vist sjældent kedeligt, nu har denne Vinter vel at mærke ikke været os gunstig, men blev vi af denne Grund afskaaret fra at dyrke vor kære Sport, saa tror jeg ikke vi derfor har kedet os, en Sportsfisker kan altid faa en ledig Stund besat, om ikke med andet, saa med Eftersyn af ens Fiskeremedier, der er altid et eller andet der trænger til en lille Reparation og det skal jo passes med Vedligeholdelse, ellers bliver det for kostbart i Længden, og det er ærgerligt at komme ud til Fiskepladsen og først der opdage at Stang, Spinner eller Snøre ikke er i forsvarlig Stand.

Vi der har faaet dette, til Tider utak­nemmelige Hverv, at lede en Forening, har som Regel altid Fritiden godt besat, og mange Gange er dette en Fritids­beskæftigelse, der giver ubehagelige Føl­ger paa forskellige Maader, dog er disse jo som Regel overvindelige; men hvis ikke vi havde den tilstrækkelige Lyst og Interesse gik det maaske næppe saa glat.

Dog kan man ogsaa støde paa Ting, som ligefrem animere ens Virkelyst, saa at man tager fat med fornyet Iver og Lyst, saadan gik det mig for nogen Tid siden, der var noget bestemt jeg søgte i vor Forhandlingsbog, og under dette Arbejde stødte jeg paa et lille Stykke, som var særligt indklammet, og som egentlig ikke havde noget med hverken Generalforsamling eller Bestyrelsesmøde at gøre, men kun Sekretærens Tanker der var kommet med midt imellem Refe- · rater af Møder og Generalforsamlinger, og derfor kan det godt gengives her.

.Denne Passion som efter vor Mening er den ædleste, den mest tillokkende og dragende af alle Fritidsbeskæftigelser -

'1'

I

r

1940 SPORTS,FISKEREN 101

den som skal bevare vor Ungdom i Sind og Skind, og forene os i Guds fri Natur -denne djævleblændte Sport, som en Gang undfanget os, stadig knuger os fastere og fastere i sit Greb og ikke slipper os - før vi til sidst slipper Fiskestangen af vore sittrende Hænder."

(Hjertesuk tilføjet af Sekretæren i en sen Nattetime, efter indført seks lange Siders Forhandlingsbog).

Hermed var. jeg overbevist om, at For­eningsarbejde ingenlunde er uinteressant eller kedeligt, selv om det til Tider er trættende.

P.M.

dlp1J-tekev.en ·

lJ-fJ Ø tJ-kttJ-v.en

Den lille jydske Stationsby, Sønder Aaby, er fredelig og idyllisk. Der fore­gaar ikke store sensationelle Ting, som er værd at berette for andre end de per­sonlig interesserede. Byens Honoratiores bestaar her . som i de fleste tilsvarende Byer af Apotekeren, Doktoren, Stations­forstanderen, Dyrlægen og en enkelt Storkøbµiand. og de har alle, tro mod Sædvane, deres Kæphest til at forkorte de mange ledige Timer med, en samler paa Frimærker, en anden er en brav. Jæger, og Apotekeren og Doktoren, ja, d~ havde en særlig Kæphest, som gav Anledning til denne lille Historie, der maaske har Interesse for andre.

Apotekerens og Doktorens Haver græn­sede op til hinanden, kun adskilt ved en høj uigennemtrængelig Hæk, og i diss.e Haver .konkurrerede de to gæve Mennesker om, hvem af dem der kunde faa de fleste Smaafugle til at yngle eller til at opholde sig der. Det vrimlede i

Haverne med alle Arter af Smaafugle, og de to brugte alle Kneb, saasom Ud­lægning af forskellige Slags Foder, Op­sætning af kunstige Reder, for at over-

. gaa hinanden og tækkes Fuglene bedst. Apotekeren maatte dog tilstaa, selv. om det gjorde ham ondt, at Doktoren var ham overlegen paa dette Omraade, men-' Doktorens Have var ogsaa langt den ældste. Paa et andet Omraade maatte Doktoren dog melde Pas; det var nede i Bækken, som snoede sig gennem de to Haver. I Bækken var der fuldt op af Ørreder, og de to Venner gik hver Dag . ned og fodrede dem, saaledes at de tilsidst var blevet helt tamme og kom frem fra Brinker og Skjul, naar de saa deres Velyndere nærme sig. I Apotekerens Have slog Bækken et stort Sving, og her var langt flere og større Ørreder, end paa det lige Stykke i Doktorens Have.

Saaledes gik deres Tid, i Timevis kunde de to vandre rundt i Haverne følgende Fuglenes Liv og Færden, eller ligge hen­slængt i en Liggestol ved Bækken og more sig over Ørredernes muntre og sorgløse Leg i Bækken.

Men en Dag var det Slut, en Foraars­dag da de to Venner vandrede rundt i Doktorens Have og glædede sig over de første grønne Spirer og Smaafuglenes Forelskelse, sank Doktoren sammen, ramt af et Hjerteslag, midt i al det, der havde været hans Verden.

Apotekeren sørgede meget over Tabet af sin Ven, men han fortsatte dog troligt med at fodre sine Venner blandt Fuglene og Fiskene, og med Tilfredshed saa han at flere . og flere tog fast Ophold hos ham, nu da de ikke blev fodrede i Nabo­haven.

D.a der efter en Tids Forløb ankom en ny Doktor, som Lægen jo altid kal­des paa Landet, benyttede Apotekeren straks Lejligheden til at gøre hans Be-

~.

102 S PORTS•FISKEREN 1940

kendtskab, idet han i sit stille Sind regnede med, at han nu atter havde faaet en Konkurrent i Nabohaven. Han inviterede Doktoren paa en Tur i Haven og fremviste med Stolthed alle de for, skellige Fugle, som opholdt sig der, men dette syntes ikke at interessere Doktoren. Først da de naaede Bækken og de store Ørreder kom frem fra deres Skjul blev han interesseret og begyndte at fable om Kroge og Orm, saa Apotekeren nær havde faaet et Slagtilfælde, og hurtigst muligt trak ham bort fra Bækken.

Efter den Dag søgte Apotekeren ikke Lægens Bekendtskab, men otte Dage senere kom Apotekerens Karl farende ind paa Kontoret og meddelte, at han lige havde set en sort Kat gøre kort Proces med fire Unger i en af Solsorte, rederne, og da han jagede efter den, for, svandt den ind gennem Hækken til Doktoren, og han havde set den selv, samme Kat sidde foran Doktorens Dør.

Herefter var Freden forbi, Katten brand, skattede Haven, og Fuglene blev urolige og sky. En Henvendelse til Doktoren opnaaede kun det Svar: at han havde andet at bestille end at rende rundt og passe paa, hvad Katten foretog sig.

Samme Dag gik Apotekeren sin sæd, vanlige Tur ned til Bækken med Foder til Ørrederne, men disse kom slet ikke frem, først efter en Tids Forløb tog de Foderet, men ikke som de plejede; lyn, hurtigt kom de frem, og lige saa hurtigt var de borte. Apotekeren stod endnu og grundede over Forandringen, da et kæm,

,,. pestort Flod kom glidende ned med Strømmen fra Doktorens Have. Han blev bleg af Raseri, og skulde lige til at bruge Mund, men tog sig i det. Med sammenbidte Tænder og stirrende Øjne, saa han en af de største Ørreder nappe den forræderiske Orm, for et Øjeblik efter under Kamp og Spring at blive halet ind paa Doktorens Omraade, hvor

denne sikkert, i Skjul af Hækken, halede Ørreden paa Land. - Fra det Øjeblik var Krigen erklæret. -

Saa snart Apotekeren kom ind paa sit Kontor kaldte han paa Karlen.

.Kan du fange Doktorens Kat?" spurg, te han.

.Ja, det tænker jeg nok, jeg kan", svarede denne.

"Godt, saa gør det, men ikke et Ord til nogen om det, forstaar du."

.Javel," Karlen tog til Hatten og gik. Tre Dage efter kunde Karlen melde,

at nu var Katten fanget, og den blev derpaa anbragt i Koncentrationslejr i Udhuset.

Hvert Minut Apotekeren kunde afse, tilbragte han nu i Nærheden af Bækken, og endelig efter nogle Dages Forløb ind, traf det store Øjeblik. - Et stort Flod kom glidende ned med Strømmen fra

· Doktorens Have, - saa hurtigt hans Alder tillod det ilede Apotekeren op gennem Haven, idet han ude af sig selv af Sindsbevægelse gentagne Gange kaldte paa Karlen.

"Nu-nu", raabte han da han fik Øje paa Karlen • eksekver Dommen".

.Javel• svarede denne, og ilede hurtigt hen mod Udhuset.

Derefter skyndte Apotekeren sig til, bage til Bækken, og med Haandtaget af sin Spadserestok indfangede han Dok, torens Fiskesnøre, hvorefter han ved smaa Ryk i Linen foregøglede denne, at der var Bid; men for at undgaa Tilsla, gets Farlighed var han dog saa forsigtig at skære Krogen af Linen.

Et Øjeblik efter kom Karlen farende med Doktorens Kat, som i Mellemtiden var blevet aflivet. Og nu begyndte en Festforestilling, som hverken Apotekeren eller Karlen glemte senere i deres Liv.

Karlen fik overladt Linen, og i fuld, kommen Tavshed, for ikke at Doktoren skulde fatte Mistanke, begyndte han nu

1940 SPORTS,FISKEREN 103

at give Rollen som en kæmpemæssig Ørred, han løb hele Linen ud, og lod sig modstræbende trække henimod Have­hækken, hvorefter han atter • tog et Løb ned ad Aaen", til stor Fornøjelse for sig selv og Apotekeren, der fra en Bænk iagttog Slagets Gang.

Endelig, efter et Kvarters drabelig Kamp lod Karlen sig modvilligt "slæbe" hen til Hækken, og her foregik sidste Akt, forsigtigt bandt de to sammensvorne Katteliget fast til Linen og lod Doktoren hale sin Fangst ind.

Efter den Tid havde Apotekeren sine Fugle og Ørreder i Fred. Doktoren holdt aldrig mere Kat, og fiskede aldrig mere i sin Have.

Skild­padde

.Jack".

Det har vakt betydelig Opsigt, baade blandt Sportsfiskere og Zoologer, at en Lystfisker har fanget en Flodskilpadde, Emys orbicularis. Man spørger, om den er undveget fra et Aquarium eller det er en ny Indvandrer i Danmark. Flod­skildpadden er nemlig paa Vej nordpaa, har i senere Aar bredt sig til Sydslesvig. Man skulde derfor snarere vente den i vore sydlige Grænse­egne end paa Sjælland. Dagbladene opfordrer Folk til at spejde efter Skildpaddeæg, men da Hunnen nedgraver sine 10-15 haardskallede Æg r Dynd og Sand og tildækker dem godt, er Chan­cerne for at finde dem minimale. Fra et Fisker­standpunkt er Skildpaddens Ankomst til Danmark heller ikke ønskelig. De store kan ganske vist spises, men den ødelægger mere Fisk end den selv er værd.

I Almenhedens Øjne staar Skildpadden som et langsomt Væsen, men hosstaaende Billede, som stammer fra en tysk Zoologi, viser noget andet.

LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

Foreningsmeddelelser

Viborg Sportsfiskerforening har erhvervet Fiskeretten paa en Strækning af Karup Aa ved Faarbæk. Regulativet for Fiskbæk Aa er udarbejdet og indsendt til Ministeriets Godkendelse.

Silkeborg Sportsfiskerforening har holdt Generalforsamling. Der var udsat Gedder i Lang­sø. Tilgangen til Foreningen er foreløbig lukket. Vagtmester Bagger, som var Medstift~r af For­eningen og i 40 Aar havde ydet Sagen et godt Arbejde, blev Æresmedlem . Bestyrelsesvalg var Genvalg . Foreningen har bestaaet i 40 Aar, men paa Grund af de nuværende Forhold venter man med at feste, til Foreningen bliver 50.

Hadsten Lystfiskeriforening afholdt Gene­ralforsamling paa Hadsten Kro den 4 Juni. For­manden, Gartner M. P. Sørensen, aflagde Beret­ning. Valgene var Genvalg. Regnskabet balancerede med 660 Kr. 63 Ø . Kassebeholdningen 283 Kr. 13 Ø. Fredningstiden for Foreningens Terrain Lilleaaen og Sellingbækken er fastsat fra 15. Maj til 1. Au­gust - 15. Oktbr. til 1. Marts.

Nekrolog. Herr Rønding, Jagt- og Fiskerimagasi­

net, Aarhus, er afgaaet ved Døden i en altfor ung Alder. - Rønding var selv Jæger og Fisker af rette Støbning; Ihær­dig i Marken og venlig og elskværdig blandt Kammerater. Der var altid et frisk Pust fra Rønding, og han glædede sig over alt det, en Fisketur bragte med.

Vi, der har kendt Rønding gennem mange Aar vil nu finde en tom Plads i Sportsfiskernes Rækker. - Vi vil bevare hans Minde.

-n.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

./

' '!'

!1; I: ill!

l11

1111

11: /

104 SPORTS•FISKEREN 1940

('JJCEklU'-,~ . ntEd (1=1~ Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

1, Diverse Smaasager.

Sine Fluer har man i en Flueæske; enten løst liggende i mange smaa Rum med gennemsigtigt Laag, eller hægtede ind paa smaa Fjedre paa Række og Geled, eller stukket fast i en flad Korktrappe - alle Systemerne er brugbare. De Fluer, man vil bruge den Dag, · tager man med i en lille Æske; som Reserve har man saa et Lager i en større Æske i sin Kuffert. Om Vinteren maa Fluerne beskyttes mod Fjermøl, enten ved at opbevares i hermetiske Æsker, eller ved · Nafta, Paradiklorbenzol eller lignende.

Fugtedaasen, som man ikke skal vælge for stor, har gerne et løst Filtlaag ind­vendig. Det dypper man i sin Vand­kande, før man gaar hjemme fra; saa er Gutlinerne smidige og tjenlige, naar man kommer til Fiskepladsen. Nogle fore­trækker en Tobakspung til Fugtedaase; andre bruger slet ingen, men bløder Gut­snøren ud i Aaen for hver Gang.

En Daase Cerolene eller anden Fed­t.else til Linen er nødvendig; det er og­saa praktisk at have lidt Konsistensfedt til Stangens Bøsninger, som ikke maa faa Olie. En lille Klud er rar at have med.

En Krogløser til at tage Krogen ud af Fisken med er meget paakrævet; de almindelige, af Staaltraad med et Hak i den ene Ende og et Øje ' i den anden, er gode, men bliver let borte, hvis man ikke tøjrer dem med en Stump Sejlgarn; selv bruger jeg mit Universalredskab: en Pean eller Arterieklemme, der ser ud som en Saks, men er en krum Pincet,

som har tyve Anvendelser, deriblandt ogsaa den at af­kroge en Fisk.

En Præst eller · Todten­schlager til at . aflive Fisken med er temmelig overflødig; hvis man ikke vil knække Halsen paa Fisken ved at stikke Tommelfingeren i Munden paa den og bøje opad, kan man slaa den i Hovedet med Skaftet af sin Lommekniv, idet man holder. ' Kniven i det store Blad. Der skal kun et lille Svip til for at aflive Fisken.

Hvormeget Værktøj man vil medføre er en Smagssag. En Skruetrækker og en lille Fladtang, til at reparere Hjulet med; et Reservetopøje, lidt tynd Kob­bertraad, Kinesergarn, Silketraad og Uni­versalmidlet: Isolerbaand til Reparationer af Stangen; hertil Olie til Hjulet og Lak til Beviklingerne - saa er man forsynet mod de fleste Eventualiteter.

8, Fangstnet. Net eller Ketchere findes i mange

Størrelser og Udførelser til mange Priser. Problemet ved Nettet er, at det skal være af Vejen, naar det ikke bruges, men straks til Rede, naar det skal bruges; det skal i hvert 'Fald kunne faas frem med een Haand. Et kortskaftet Net er let at medføre; et langskaftet Net er be­kvemt at bruge; et sammenfoldeligt Net vil før eller side:ri svigte i det afgørende Øjeblik.

Selv bruger jeg et .fast" Net med ret kort Skaft; jeg stikker det ind bag Ryg­sækken, saa at det hviler paa Remmene;

f 1940 SPORTS• FISKEREN 105

en Bærepind i en kort Strop, som sid­der paa N etstangen, stikkes ind i Ringen paa Rygsækremmen, saa at Nettet ikke kan falde ud af sig selv. Men denne Metode, at bære Nettet paa tværs, er kun egnet, hvor Bredden, man gaar paa, er fri for Bevoksning; skal man færdes mellem Buske eller Siv, maa man bære Nettet lodret, og da med Nettet selv i Vejret, for at det ikke skal fange Burrer, Tidsler og dsl. Nogle anbefaler at hægte det fast med en Karabinhage i en Rem, som gøres fast paa venstre Side af Bry­stet, og lægges op over højre Skulder; saa hænger Nettet paa Ryggen, men kan altid hentes frem ved Hjælp af Remmen.

9. Kastet. For en umiddelbar Betragtning skulde

det synes umuligt at kaste en Kunstflue, en Krog paa ca. 1 cm. Længde, besat med Fjer, en femten-tyve Meter ud i Luften. Det kan ogsaa kun gøres, fordi Fluen sidder paa en Line, som styres af . en bøjelig, men stiv Stang.

Hvis man kan, skal man helst øve Kastet over Vand, og da en Aa, hvis det er gørligt, ellers en Sø. I Mangel her­af maa man øve sig paa en Græsplæne, og da helst med en gammel Line og en Flue uden Krog; derimod skal man altid bruge en vel udblødt Gutsnøre af den rette Længde.

Lad os tænke os, at Begynderen staar ved Aaen, med Ansigtet vendt mod Van­det; Strømmen flyder fra Venstre til Højre. I højre Haand holder han sin Stang; Hjulet vender bort fra ham, i den Retning, han vil kaste; højre Haands Tommel­finger peger op langs Haandtaget, de andre Fingre holder fast, men ikke haardt paa Haandtaget. I Forlængelse af Linen er fastgjort en udblødt Gtitsnøre, hvor­paa der sidder en middelstor Flue. (Til Vaadfluefiske bruger mange Folk tre Fluer; til. at lære med er een nok!) Stan-

gen holdes skraat ud over Vandet, i en Vinkel paa c. 45 Grader; lad der være trukket c. halvanden Gang Stangens Længde af Line ud fra To pøj et; den hænger i en Bue under Stangen, idet Fiskeren i venstre Haand holder Fluen. Fluen holdes mellem venstre Tommel og Pegefinger, med Krogen vendt udefter. Nu skal det første Kast ske! Højre Un-derarm holdes vandret, og med en rolig og langsom Bevægelse, som forega~r dels i Albueleddet, men meget mere i Haandleddet, svinges Stangen op til lodret Stilling, hvor den holdes fast et Øjeblik, medens Stangspidsen og Linen af sig selv søger om bag Fiskeren. Fluen slippes, saa snart den ytrer Ønske om at komme bort.

Et Øjeblik staar man stille; saa svinger man atter Stangen frem over Vandet, skraat opad i en Vinkel paa c. 45 Gra­der. Hvis det er gjort rigtigt, vil man se Linen strække sig ud over Vandet. Saa sænker man roligt Stangen til omtrent vandret Stilling, og først Fluen og der­paa Gutsnøren og til sidst Linen daler ned paa V andet. Det første Kast_ er sket! Fluen, som jo er en Vaadflue, og Gut­snøren skal gaa ned i Vandet, hvorimod Linen, som er indfedtet, skal flyde ovenpaa.

Hvis vi regner lige op ad Strømmen for Klokken 12, og altsaa nedad Strøm­men for Kl. 6, staar Fiskeren ved Kl. 9 og kaster mod Kl. 3. Han skal nu lade Fluen drive ned til Kl. halv fem, idet han lader Stangspidsen følge Linens Svingning; derpaa begynder næste Kast.

Først løfter man Stangen til den staar skraat opad, under en Vinkel paa c. 45 Grader; derved løftes en Del af Linen op fra Vandet. Saa svinges Stangen op til lodret Stilling, idet man sørger for, at Resten af Linen, Gutsnøren og Fluen trækkes lige op af V andet, som en Prop af et Hul, og ikke skærer sidelænds gennem Vandet til Højre eller Venstre.

/

106 SPORTS• FISKEREN 1940

Med Stangen i lodret Stilling venter man et Øjeblik, medens Linen kommer bagom Stangen, saa kaster man fremad som før - mod Klokken 3 - og sænker til sidst Stangspidsen, saa at Linen daler ned paa Vandet. Og saa forfra igen. Det er det hele. (Fortsættes.)

IIIIIIF 1111111 IIIIIIL ttillllll af B. & K . .

Eksponeringen. Naar Manuskriptet er i Orden, og de fornødne

Forberedelser gjort, begynder Optagelserne, og noget af det vigtigste ved disse er Eksponeringen. Det hænder at mindre erfarne Amatører om Lør­dagen kan spørge, hvorledes vedkommende skal belyse sin Film den kommende Søndag ved en Havefest eller lignende, et Spørgsmaal der ikke kan besvares, idet mange Forhold spiller ind, og det er derfor kun mulig at give nogen Vejledning. Det er derfor heller ikke muligt her at give bestemte og ufravigelige Regler, der sikrer 100 0/o rigtig Belysning, men kun nogle Vink, der forhaabentlig kan være Dem til Nytte.

Det første Raad lyder : Brug en elektrisk Belys­ningsmaaler. og brug den med Omtanke. En saa­dan Maaler koster mellem 50-100 Kroner, og Pri­sen kan maaske forskrække, men i Betragtning af de mange Meter Film, den redder fra Fejlbelys­ning, kan Anskaffelsen sagtens betale sig.

At komme ind paa Maalerens Konstruktion og Virkemaade vil føre for vidt, og her skal kun gives nogle Raad, idet Maaleren skal bruges paa en bestemt Maade for at give det helt rigtige Resultat.

Himlen er en af den elektriske Belysningsmaa­lers farligste Fjender, idet det meget Lys Himlen udstraaler, faar Viseren, der angiver Blenden, til at slaa for langt ud. Maaleren maa derfor altid holdes med Fotocellen og »Øjet« skraat ned mod Jorden.

Noget andet, Lyst fiskeren kommer ud for, er den stærkt spejlende Vandoverflade, samt store hvide Flader (Sand e. I.), der reflekterer meget Lys (har stor Lysværdi). Dette medfører, at ved Films­optageiser paa Vandet og ved Optagelser paa Strandbredden, bliver Filmen let underbelyst, hvis man retter sig slavisk efter Maaleren. Derfor maa en Maaling foregaa tæt ved Objektet, ca 1 Meter fra , for paa denne Maade at udelukke Omgive!-

/ sernes alt for kraftige Lys. Og hermed er det store Spørgsmaal, hvorfra

Maalingen skal foretages, rykket os ind paa Livet. Skal Belysningsmaalingen foretages fra Kameraets Standplads eller nær Objektet. Forsøg ved Op­tagelser paa Vandet giver Resultatet : nær ved, og endnu tydeligere viser Sneoptagelser det, hvor Belysningsmaaleren viser Blende 22 eller endnu mindre, og den rigtige Blendeaabning er 5,6 eller 8. Det kan derfor slaas fast, at Maalingen skal foregaa nær Objektet, naar dette ikke drejer sig om Fjernoptageiser. Ogsaa Objektets Farve spil-

ler ind ved Belysningsbedømmelsen, idet nogle Farver har større Lysværdi end andre, hvorved Maaleren ogsaa kan vildledes. Den rigtigste og sikreste Maade er derfor at gaa nær Objektet, ca. 1 Meter fra , og her rette Belysningsmaaleren mod et graamalet Stykke Pap eller Træ (ca. 30x40 cm.), der holdes op foran Objektet. Dette er en lidt besværlig Maade, men det er den eneste, der giver det helt rigtige Resultat.

Meget mere kunde siges om Belysningsmaale­ren og Brugen af denne samt om Filmens Eks­ponering i det hele taget, men endnu kun et skal slaas fast. Belysningsmaaleren er et meget fint Instrument, der skal behandles varsomt og om­hyggeligt. Fiskegrejerne bliver passet og plejet efter Turen, husk ogsaa at efterse Maaleren og forøvrigt ogsaa Kameraet.

Kartoiielmelsiabriken Vendsyssel havde Generalforsamling den 10. Juni. Der faldt mange bitre Ord, baade om de 4 Landmænd i Kommissionen, som havde dømt efter Lov og Ret, og om de Lystfiskere, som havde paatalt Ulov­ligheden. Vi skal ikke gaa nærmere ind herpaa; en Domfældt plejer at have Lov at skælde lidt ud paa Dommerne - og det er ikke god Sports­mandsskik at sparke til en falden Modstander. Hovedsagen er, at vor - ogsaa for Folkeernærin­gen - saa vigtige Bestand af Ferskvandsfisk faar noget Vand at leve i. Kloakanlæg og Fabrikker har alt for længe terroriseret vore ferske Vande.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

I U. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. A. n der sen A/ /S

Nørre Alle 23 København

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

1940 SPORTS,FISKEREN

B e I y s ni n g s m a a I e re i stort Udvalg

BACH & KIRK Vimmelskaftet 38 - Centr. 335

København

Kinoapparater udlejes.

Sportsfiskere, færdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25 - 35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S .

Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170 Telf. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskinds­frakker etc.

Kun førende Fabrikata .

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Et Parti Fiskeriartikler til nedsatte Priser.

10 Fods tredelt Bambusstang Kr. 3,50 12 Fods tredelt Bambusstang Kr. 4,50 14-16-18-20 Fods Bambusstænger tre og firedelte fra Kr. 6,00-12 pr. Stk. Aluminiums Kastehjul 80 m /m fra 4,95-6,95. 90 m /m 8,50 og 9,50 Kr. og 100 m /m fra 12,50.

Danmarks bedste Kastehjul, Loch-Ness Kr. 15,85 og 24,50.

Japan Gut. 5 Y ds. No. 6 0,35. No. 9 0,50 og No. 11 0,60. do. dobb . Gut 0,65. Flettede Kasteliner i 6 forskellige Tyk­kelser. Kr. 1,25 1,50 1,80 2,30 2,80 og 3,30 pr. 50 m.

Fluer fra 0,30 pr. Stk., de store Mu­stad Laksefluer pr. Stk. Kr. 2,00. Gut­kroge 5-10 og 15 Øre. pr. Stk. Engl. Stænger, Blink, Spinnere og Rekvi­siter i mægtigt Udvalg og til gamle Priser.

Fabrikken »HARRITZ« Banegaardsgade 34 Aarhus - Telefon 7196

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L• I· J" " 1m JOr Hummer ... Luksus Rejer

Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

,,Sportsfiskere". mangler De Olietøj , Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,,English House" Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres .

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For­retningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

107

./

108

lii'

SPORTS,FISKEREN 1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE'

Grand Hotel Te lefon 1227 - 1228 - 1229

GRØNLUNDS HOTEL SKERN

Telf. 19

modtager Lystfiskere i Pension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa :

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst : Sofus Madsen.

SILKEBORG

Hotel Dania Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

H aandværkerforeningen Telefon 820

VIBORG

Hotel Phønix Telefon 257 - 50

AARHUS

Klostercafeen (Kvindernes Hus)

Telefon 3662

VIBORG

Borger & H aandværkerforeningen Telefon 85

~lPsf9i~er9aarJen "J rolJ~ø( PENSION EFTER AFTALE

Troldhede Station. Centralt beliggende far Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faos til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

Lystfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431