.~ . ., ~

DAfJSK BIOLOGI K STATI

SPO s- SKEREN ORGAN DANSKE S POR"tSFISKERE)

-Nr. 7. 1. Juli 1927. //2. Aarg.

K 17 Q b s Q n.

Jeg ved meget vel; at Ørred en og Laksen og h·,rad dertil hører er en fornem Sag, men da fattig Per Eriksen ikke altid kan komme paa de Egne, og da de mere prominente Fiskere vel ogsaa af og til vil være glade for et Surrogat, naar det ikke passer Laxen at bide, saa vil jeg bede, Sportsflskn en" ned værdige sig til at aabne Spalterne for et lille ' Slag for andre Fiskearter, denne Gang Krebsen.

Som Nydelsesmiddel stdar Krebsen lige saa højt som de farvede Fisk, den Side af Sagen er god nok, men den opfylder selvfølgelig ikke de samme Betingelser for Sportsfiskeren, som Laxen gør. J eg vil dog hævd e, at man med stor Glæde kan tilbringe nogle Aftentimer ved Krebsedammen, og at man, ,da man dog ikke altid kan jage de fine Fisk, bør se sig om efter andre Emner.

For 25 Aar siden var Krebsen langt mere udbredt her i Landet, end den nu er, desværre blev vi i halv­femserne hjemsøgt af en Krebsepest, der tog en meget stor Del ,af vor Bestand, og siden tror jeg ikke. der noget Sted er gjort noget for at frembringe en ny.

Krebsen. Den i Europa mest udbredte Krebs er Ædelkrebsen

Astacus fluviotilis var. nobilis - Hannen er størst, og har de kraftigste Kløer. Hannen bliver ca. 15 a 16 cm. lang medens Hunnen kun bliver ca. 12 cm.

Krebsen bliver Kønsmoden i 3 a 4 Aars Alderen. Forplantningen foregaar i Oktober og November

paa ,den Maade, at Hannen kaster Hunnen om paa Ryggen og afsætter en hvid tyktflydende, klæbrig, kalk­agtig Vædske under Hunnens Hale og i Halehulningen,

der bliver Vædsken siddende og størkner; 1 til 4 Uger e '-ter begynder Ægsætning'en, der foregaar paa den Maade. at Hunnen først gyder en hvid Væd ske ned o';er den størknede Vædske, som Hannen har afsat, o,, ' denne bliver da opløst og blandet med Hunnens V ædske, derefter begynder Æglægningen, der varer en Nat. Hunnen skyder med de smaa Ben under Halen Æggene tilbage i Halehulningen, hvor Befrugtnings­vædsken sidder, og her foregaar den egentlige Befrugt­ning. Æggene sidder uIlder Halen i Klaser paa 8 a 12 Stykker .

.fEggenes Antal stiger efter Krebsens Størrelse saa-ledes, at Krebs fra

7,2 til 7,9 cm. sætter ca. 68 Æg 8,0 - 8,9 93 9,0 - 9,9 - 162

10,2 - 10,4 - 243 Da der kun er Brug for Hannen i Oktober og No­

vember bør den kun findes i den Tid, da den paa Grund af sin Størrelse og Kraft og Graadighed kun gør Skade paa Bestanden den øvrige Tid af Aaret. Det er derfor nødvendigt, at man for Bestandens Skyld kender Forskel paa Han og Hun - se nedenstaaende Teg­ninger - saaledes at man kan skaane Hunnerne.

Læg Mærke til, at hos Hannen sidder Kønsaab­ningerne ved sidste Par Ben, medens de hos Hunnen sidder mellem andet og tredje Par.

Krebsen taaler hverken stærk Kulde eller stærk Varme, og navnlig maa den ikke udsættes for Varme og Sol, naar den er ov·en Vande, thi saa dør den i Løbet af kort Tid.

50 SPORTS-FISKEREN 1927

Til Krebsens værste Fjende hører Odderen og Aalen og navnlig Aal tager gerne Krebs i den Tid, de skifter Skal, ligesom Aalen ogsaa kan efterstræbe Krebsen i Hullerne.

Fed~n bestaar saalænge Krebsene er smaa, hoved­sagelig af Plantedele, Alger og de derimellem levende Larver og Snegle, større Krebs æder gerne Rodstokke, unge Skud af Søroser, Vandpest (Elodea) og navnlig kalkholdige Vandplanter, der har Betydning for Stof­skiftet og Skalsætningen.

Krebsen æder ogsaa gerne Kød, navnlig af Fisk, og kan ogsaa lige efter, at den har forladt Vinterlejet i April , efter den har skiftet Skal og efter Parringstiden være saa graadig, at den overfalder og æder mindre Krebs, men den æder kun frisk Føde, og det er en slem Misfor­staaelse, at Krebsen æder Aadsler eller ikke fri<;kt Kød, det maa derfor paa det bestemteste fraraades at kaste selvdøde Dyr eller daarligt Kød ud til Føde for Krebs. Man kan meget vel fodre Krebs i mindre Vande, men

det maa altid være med frisk Føde, Fisk eller Kød, og der maa ikke bydes dem mere ad Gang'en, end de æder op.

Hvor kart Krebsen lro~?

Krebs kan leve i Mergelgrave, Moser, Søer og i Vand­løb. Vandet maa være absolut rent og uden forurenede Tilløb fra Fabrikker, Mejerier og Stalde, Husholdninger og lignende. I Mergelgrave og Moser er det g'avnlig med rent Tilløb, selvom det kun er fra Dræningsrenden

Bunden og navnlig Bredderne maa være rene og faste af l\Iergel, Ler, Tørv og' gerne stenet, men de maa ikke \rære dækkede af løs Mudder, saaledes at Vandet bliver plumret, naar Krebsen bevæger sig. thi saa g'aar Mudderet med Aandevandet ind i Gællerne og tilstopper dem, og Krebsen dør. Rør og andre Vandplanter er gavnlige for Krebsen, men i smaa Vande kan Beplantningen blive saa tæt, at den hindrer Krebsen i at bevæge sig' og søge Føde, ligesom der ogsaa findes Vandplanter, der ved Afblomstring gaar i F orraad nelse og forurener Vandet og derved generer eller forhindrer Aandedrættet, der er Krebsens svage Side. Bunden og Bredderne maa være af en saadan Beskaffenhed, at Krebsen kan lave sine Huller deri, naar den dertil e r stenet og i nogen Grad tilgroet, saa byder den Krebsen de mange Smuthuller og Tilflugts­steder, der er nødvendige for dens Trivsel, og som kan beskytte den imod stærk Sol og dens mange Fjender.

Kan disse Linier bidrage til at vække Interessen for Krebsene, saa er mit Formaal med <.len naaet.

HARALD NYBORG.

Nogle Betragtninger over Fiskenes Synsevne.

Skønt Fiskene ikke kan vende og dreje deres øjne f. Eks. som vi Mennesker kan, saa ved vi dog alle, at Fiskene desuagtet ser udmærket og har 6t temmeligt

stort Synsfeldt. Læg Mærke til paa hvor lang Afstand Gedden op.

dager den lille Agnfisk; som en Pil skyder frem mod den og griber den med Sikkerhed.

Eller tænk paa hvorledes Ørred eller Stalling op­dager den mindste Myg, der kommer drivende henover deres Skjul, og som de springer frem og snapper og sjælden forfejler. Endogsaa Insektets Farve ser de og opfatter.

En Dag er det den grønne Flue, de vil have, en

anden Dag foretrækker de den røde og vrager alle­andre.

N aar Fiskerens Skikkelse viser sig tæt ved Vandet vil Fisken selvfølge1ig ogsaa se ham eller i alle Fald skelne hans mørke Silhuet mod den klare Luft. Men der vil dog her gøre sig nogle særlige Forhold gældende, som det er værd nærmere at lægge Mærke til.

Tænker vi os nu først i Fiskerens Sted, som han staar paa Land og ser Fisken nede i Vandet, saa vil Lysstraalerne fra hans øje først gaa et Stykke gennem Luften og saa et Stykke gennem Vandet ned til Fisken.

I Overgangen fra Luft til Vand finder som bekendt en Brydning af Straalerne Sted, d. v. s., de faar en ny

1927 SPORTS-FISKEREN 51

Retning UI1der en lidt anden Vinkel end før. Se Fig. 1. F er Fi~kerens øje, A Fisken, A F Lysstraalerne,

V Brydningsvinkren, B det Sted hvor Fisken vil vise sig for Fiskerens øje.

Dette er saa be kendt, og det morsomme lille Bevis med Skaalen med en Mønt i, som man ser hæve sig, naar man hælder Vand i Skaalen, er 8aa klart, at det ikke behøver nærmere Omtale. Fiskere og Jægere, der

Van

--­..-

Å

Fisken vil derfor kun kunne se op gennem Vand­fladen i en stø~re eller mi!ldre Rundkreds over sig, af­hængig af, hvor dybt den staar i Vandet.

Den største Afvigelse fra den lodrette Linie, som Lysstraalen maa danIle med denne for at gaa gennem Overfladen, er 48° 35'.

Hosstaaende Tegning vil vise dette Forhold. Den punkterede Linie er Grænsen for Gennemsigtigheden

Fig. 1.

stanger eller skyder Gedder ved saa nøje, at de skal sigte lidt under det Sted, hvor de ser Fisken.

Lidt mindre bekendt er det imidlertid, at akkurat en tilsvarende Brydning af Lysstr<lalerne, naar de gaar ned i Vandet, finder Sted, naar de vaar nedefr" Fisken op gennem Vandoverfladen or~ i Luften. Altsaa, Fisken vil se Fiskeren et Stykke højere 0Pre end han i Virke­ligheden er. Eller med andre Ord se lidt "henarl Jorden", opdage ham tidligere og i god Tid blive advaret mod Faren.

altsaa 48° 35' fra den lodrette Linie. A er Fiskens øje De 4 brudte Linier er Lysstraaler. De to til venstre. gaar op gennem O\'erfladen, de to til højre afspejler Bunden.

Man vil heri fll1de Forklaringen paa, at man ofte I

kan ,træffe at Se en Fisk staaende paa noget Afstand ubevægelig højt i Vandet, skønt man bevæger sig og kommer nærmere undrer man sig over at den ikke flygter, den staar tryg't og urokkeligt stille paa samme Sled. Det kommer ganske simpelt af, at den intet kan

Fig. 2. Det er derfor af stor Vigtig'hed for Fiskere at holde I se af Fiskeren, da de skraa Lysstraaler ikke gaar gennem

sig saa lavt nede og dække sig saa godt som muligt. Overfladen men kun afspejler Bundfladen. - Fisk, der Men kan Fisken glæde sig ved en lille Fordel i staar dybt i Vandet og tæt ved, vil derimod straks

denne Henseende, saa fremkommer der rigtignok en øjne Fiskeren og forsvinde kedelig Ulempe for den i en anden Retning. Det er ' Dette gælder dog kun, naar Vandfladen er absolut nemlig saaledes, at Vandfladen i nogen Afstand fra stille og ikke kruses af Vind eller Strøm. Hvorledes Fisken ikke mere er gennemsigtig for Fisken, men Sagen stiller sin under den bevægede Overflade er jo gaar over til at vise sig som en uigennemsigtig Spejl- vanskeligt at tænke sig. Men det er vel nok rimeligt, flade, der genspejler Vandets Bundflade. at Lysstraaler glimtvis kan trænge gennem Spejlfladen

Man vil nemt selv kunne overbevise sig om dette og give et omend usikkert Billede af Omgivelserne. ved at holde et Glas med Vand i noget over Øjehøjde Vi siger jo rask væk, at Fisken ikke kan se op og saa se op mod Vandfladen, der vil fremtræde som gennem ·len krusede Overflade, men dømmer vi ikke et endog meget klart Spejl. lidt for meget fra os selv til Fiskene. Det er jo

52 SPORTS-FISKEREN 1927

ulige vanskeligere for os at øjne en Fisk under den bevægede Vandflade, naar den med sin Beskyttelses­lighed fortoner sig mod den mørke Bund, end det er for Fisken at se en Fiskers mørke Silhuet mod klar Luft, selvom Billedet kommer i korte Glimt ligesom ved de gamle levende Billeder.

Hvor langt man kan naa i Undersøgelserne af Fi­skenes Syn eller de Maader hvorpaa de instinktmæssigt advares mod Fare, kan man jo i vor mærkelige Tid

Det var underskrevne, der undfangede Planen om en Fisketur til Borris i Paasken, og det var mig, der fik Lov til at køre Laxene til Aarhus; men det Vil r ikke mig, der fangede dem, og dog vilde jeg nødigt have undværet Turen.

Vi begyndte at tale om det i Mo.rts, og vi skrev til den berømte Stor­fanger i Tarm og bad ham gøre os den Glæde at vise os, hvorledes vi skulde fange Lax, og han va r straks villig. Faa Dage før Afrejsen fik vi fra samme agtede Haand det Sorgens Budskab, at der var for meget Vand, at det var for koldt, og at der intet vilde blive at fange i hvert Fald de 2 første Helligdage, men vilde vi alligevel vove Pelsen, vilde han som af­talt være paa Pletten Skær­torsdag Kl. 10 Fm.

Da vi havde gjort store Forberedelser, sendt vore Familier paa "billige" Paaskerejser til forskellige Hjørner af Landet, købt ekstra Udstyr i Fiskegrejer og navnlig glædet os voldsomt til Turen, vilde vi ikke opgive den, men startede Bilen til fastsat Tid.

Vi naaede kun Videbæk, før det begyndte at regne, og Regnen faldt jævnt hele Natten, hvorfor det ikke saa ud til Fisk Skærtorsdag Morgen. For en Sikker­heds Skyld spiste vi Frokosten, inden vi tog fra Borris

ikke forudsige. Men jeg tror, man vil gøre rigtigt i at rette sin Opmærksomhed paa at undersøge. om ikke den mærkelige fine Følesans, som Fiskene har i deres Hudflade og særligt i Sideliniesystemet, her skulde spille en Rolle. Det er jo en bekendt Sag, at de mindste Vibrationer, Strømninger eller Bølgeslag i Vandet er­kendes af Fisken gennem denne udviklede Følesans.

C. WEGENER.

Kro, og tog kun lidt "Medicin" med paa Turen opad Aaen, Det gik efter Forventning: g"odt med Arbejde, men intet Udbytte. Hen paa Eftermiddagen korn der anstigende yderligere 2 Fiskere fra Aarhus, saa der var Manoskab nok. Jeg havde et af mine sædvanlige

Uheld. at en splinterny »Spillner~< og et dejligt PorLmg- blev siddende midt j Aaen, og saa tog vi tilbage til Kroen og fik os en udmærket Middag. Vi fire unge Mennesker fra Aarhus sa tte os der­paa til at spille Kort, me­dens »)Storfangeren({ saa til, og det gik efter Pla­nen, nemlig at de to skik­keligste blev »klippede~.

Langfredag gik om­trent paa samme Maade; det var daarlig t Fiskevej r, men Frokosten var god, og Tilbehøret anerkendt, saa Humøret fejlede ikke noget. Om Aftenen tog

de to Efternølere tilbage til Aarhus, idet de mente, at de kunde tjene mere ved at passe deres Forretninger end ved at fiske sammen med os.

Hvad skulde vi bestille, indtil Toget gik til Tarm? Ja, det var ham selv, der foreslog, at det Spil, han

havde set paa den foregaaende Aften, kunde vi tre jo saa herligt spille, og Taxten passede ham ogsaa, men Synd var det alligevel, og nu snakker vi ikke mere om det.

1927 SPORTS-FISKKREN 53

Paaskelørdag oprandt lige saa sørgmunter som de andre Dage, og vi syntes nu, . at vi trængte til et syd­ligere Klima, hvorfor vi fiskede os igennem til Varde, hvortil vi ankom om Aftenen efter en Dag uden et Bid. Jo, forresten, der var Bid; men det var Bunden, der ·bed i den lille Mand.

Jeg stod ved en Grøft og vurderede, om den an­den Side kunde bære mine 100 kg., og saa kom han til og vilde vise mig, at selv korte Ben kan springe. Det saa pra"tfuldt ud at se Bredden give efter for det voldsomme Tryk - og de lange Støvler og det halve af Bagen forsvinde i Mudderet, og det var heller ikke kedeligt at overvære, at Manden i Støvlerne maatte bruge baade Arme og Ben for at komme op igen.

1. Paaskedag var Vejret noget bedre, og Mesteren fra Tarm, der morgenfrisk og duelig var ankommen med Toget. saa lidt lysere paa Tilværelsen. Ud g'ik Tu­ren til Lunderupgaard, hvor .Bilen blev sat paa Græs ved Lad en, medens vi andre gik ned til Aaen. Der var lidt for meget Vand ; men der blev set en Lax og endda før F lokost; men Laxen var .. aben bart ikke sulten, for uet blev ved Synet. Nu havde vi faaet Blod p aa Tanden til 2. Paaskedag, hvor Vejret atter var nogd bf>dre, og' Vandc;tanden omtrent normal.

Denne Gang gik Turen til Karlsgaarde, hvor vi be­gyndte at fiske nedad. Der var ikke saa faa Fiskere ude; men Tiden nærmede sig for Frokosten, udeIl at nogen havde meld~ Bid. Pludselig hørte jeg, der var kommet forrest, en Fløjte lyde som en Sejrsfanfare, og­da jeg vendte mig om, var jeg straks klar over, at nu var der Lax i FarvaIldet. J a, dt't var altsaa den lille Mand, der havde faaet Bid, og det kan nok være, at jeg kom derhen i en Fart. Der var ingen Tvivl om, at det var en Lax med en bestemt Karakter, og da det var Fiskerens 1ste. var det vel nok klogt, at han med et Buk overgav Stagen til den ældre og erfarne Laxe­fanger, hvem Stagen forøvrigt ogsaa tilhørte. Nu blev der Gang i Foretagenet, thi Laxen var kommet i Menneskehænder! Der kom flere Fiskere til, og snart var vi en lille Procession, der bevægede os op og ned­ad Aaen med Laxen som Anfører. Ret snart fik vi Fisken at se, og da kippede det i os fra Aarhus, thi en saadan Lax havde vi aldrig set i Vandet, og et flot Syn var det. Snart jog den til Bunden, og snart

fo'r den af Sted i Vandfladen med Halefinnen ovenfor, og vred var den, men tam blev den. Knap en halv Time varede Kampen, og da laa den prægtige Fisk paa Grønsværet, den blankeste, sølvglinsende Lax paa 25 Pund . Spinneren faldt ud af Fiskens Gab, da den kom paa Land.

Jeg tør nok antyde, at Frokosten smagte os herligt ovenpaa den Sindsbevægelse; men vi sinkede os ikke mere end højst fornøden. Nu maatte Turen vel komme til mig, tænkte enhver. Der var sket det sjældne, at en anden af Aadybets stolte Herskere havde vist sig et kort Øjeblik, jagende forbi den krogede Lax som for at bringe denne en sidste Hilsen ; hvor den forsvandt, stillede jeg mig op og svang min Stage. Lykken var mig ikke huld, skønt jeg arbejdede saa tappert, at jeg ikke sansede, hvad der foregik længere nede ved Aaen, hvor den, heldige Fisker stod, før det var overstaaet. Da hørte jeg atter Piben hvisle, skønt Vinden bar fra, og jeg vendte mig med et Sæt. Saa skulde da Pokker staa i det, havde han nu Bid igen, det lille Asen? Han slog vældigt ud med baade A1'me og Ben, og jeg sprang som en Lækat tværs over Eugen, idet jeg haa­bede paa at faa Lov til at hjælpe med at hale Fisken op. Desværre kom jeg for sent.

Da jeg kom over til ham, laa der atter en prægtig, blank Lax i Græsset, den vog 121/ 2 Pund, og denne Gang havde han alene Æ ren, skønt han, efter hvad han sagde, havde raabt og skreget og fløjtet som en Gal om Hjælp. Han havde altsaa maattet klare sig selv, og Laxen havde sprunget, saa han næsten havde fitaet ondt i øjnene af Synet, og han var mindst lige saa træt som Laxen, da han landede den. Vi andre var ogsaa ved at blive trætte, og saa gik Turen tilbage til Varde, hvor vi forgæves søgte at faa fat paa en Foto­graf. Formentlig har Fotograferne i Varde lige saa me­get at bestille om Hverdagene som Bagerne, idet ingen af dem ønsker at tjene Penge de Helligdage.

Snart gik det atter hjemad til den lille By, hvortil vi ankom ved de smaa Timer, dygtig trætte, men til­fredse med Paasketuren.

275.

54 SPORTS-FISKEREN 1927

Fra l\alborg _

Nordjydsk Lystfiskeriforening, der i mange Aar har værnet om Lindenborg Aa og aarlig udsat ret store Partier 'Ørredyngel viser, at Interessen for Sportsiiskeriet drevet paa rigtif; Maade, ingenlunde er af ny Dato.

Fiskeriforeningen ar­bejder som enkelte andre Lystuskeriforeninger saa· ledes, at Fiskeriet kun er tilladt for Medlemmer af de smaa Selskaber, der har lejet Fiskeriet og der kan altsaa ikke løses Kort til Aaen, som ved nogle andre jydske Aaer; men tilrejsende kan sikkert al­tid re~ne med at være velkommen i denr.e gæst­frie Landsdel.

Yngel, der endnu har haft deres Blommesæk. Denne Yngel er udsrtt i dertil egnede Vandløb, der har For­bindelse med Lindenborg Aa.

Der er i de sidste 3 Aar ogsaa udsat en Del Yngel paa ca. 4 cm. Da en Del af de herværende Sportsfiskere anser denne Yngel for mere formaals­tjenlig end den ganske spæde Yngel, medens an­dre mener det modsatte. Der udsættes i Alminde­lighed ca. 15 Gange saa mange af dc>n spæde Yn­gel, som af de and re.

Om Princippet kan der diskuteres frem og tilbage, Et af SOllllllcrltusenc yed Lindenborg Aa.

Hvis noget Medlem gennem Bladet kan give Oplysninger herom, vil det sikkert være af stor Betydning for mange an­

men Sammenholdet i Foreningen d re end N ord j. Lystiiskerifore-

er meget venskabeligt, og ved ning. Aaen er der 3 smaa "Sommer- "Nordjydsk Lystfiskeriforening" villaer", hvor de sultne og tørstige afholder hvert Aar i November Fiskere kan kokkerere efter Øn- sin ordinære Generalforsamling ske og Mutters Gavmildhed. med efterfølgende Middag.

Ligeledes konkurreres der aar- Ved denne festlige Lejlighed ligt om en Vandrepokal, og neden- konkurreres der om den udsatte nævnte Oversigt viser de ind- Vandrepokal, og de indsendte sendte Resultater. Man maa i Fangstlister kontrolleres og Præ-det hele taget vise Respekt for mierne uddeles til de heldige det Stykke Arbejde, der her er Fiskere med de største Resultater. lagt og som har først Aaen til Foreningens Stifter og nuvæ-at staa klar og fri, omtrent da, for rende Æresmedlem, Herr Fabri-ulovligt Fiskeri til Fordel for Fisk kant Fr. Rodskjær, kan med Glæde og Sportsfiskere. se tilbage til den Tid, hvor For-

Ovenstaaende Billede viser evin gen blev stiftet, samt nu se "Nordjydsk Lystiiskeriforenings" Frugterne af den sunde, fornøjelige eneste kvindelige Medlem. Sport, Fiskeriet er blevet til.

Fruen, der er meget interesse- • Foreningen tæller ca. 50 Med-ret og dygtig Sportsfisker, erhver- lemmer, og Herr Kontorchef Rys-vede i 1925 Foreningens Vandre- gaard er Formand.

pokal for en Havørred paa 15 Pd" Vandrepokalen har tidligere væ-der ses paa Billedet. ret vundet af Fru Dr. Lauesgaard,

Fruen dyrker Sporten med en Adjunkt Chr. Otterstrøm, Dr. Haands Kastestang, Kast fra Hju- Fru I )r, LauesgauJ, Aalborg. Svend Lauesgaard og Grosserer let og Devon SpinIler og har meget ofte smukke Fangster. Elimar Schmidt og vandtes i Aar af Købmand Chr.

Som før omtalt har Nordjydsk Lysthskeriforening i Knudsen, Fjellerad, for en Fisk paa 14 Pd. flere Aar udsat Ørredyngel i Lindenborg Aa.

Størsteparten af den udsatte Yngel har været spæd

1927 SPORTS FISKEREN 55

Fortegnelse over Vægtsedler, der er indkommen for at deltage i Konkurrencen om "Nordjydsk Lystfiskeri­forening"s Vandrepokal og den udsatte 2. Præmie.

Navn . Fiskeplads. Stk. Vægt. laIt. Grosserer Refsnæs 2617 1 5 Pund 60 Kvint. Elimar Smith do. 27/7 1 3 " 70 'o

do. 14/8 1 7 " 10 " do. 14/8 1 5

" 62

" do. 14/ 8 1 3 69 do. 2'!./s 1 9

" 04

" do. 1'1./9 1 7 o, 20 " do. 15/'.1 1 5

" 98

" do. 15/9 1 3 "

15 o, 51 Pund 08

Dr. Lauesgaard. Lindenb. 26/2 1 11 Pund 00 Kvint do. 15/S 1 11

" 70

do. 21/8 1 10 ,. 04 ,. do. 21/8 1 6

" 05

" do. 18/9 1 13

" 80

" do. 18/9 1 6

" 80

do. 3/10 1 5 "

50 " do. 3/10 1 4

" 00

68 Pund 89

" K'l.rup Aa 26/7 1 16 00

" do. 2617 1 3 00 87

" 89

Mellerup FI<\msted 25/8 1 11 "

00 11 Pund

Købm Knudsen. I-Inals 27/7 1 14 00 14 Pund

Nye Medlemmer. Aarhus.

Montør Pilgaard. L æge N. Bernhard Løw Hørning. Blomsterhandler Hans L arsen. Farvehandler M. Johansen. Bag-ermester Bertinus Nielsen. Bagermester Johs. Taustrup. Kommis R. Hansen. Værkfører Orla Jensen . Købmand Leif Weirgang. Ekspedient Helmurh Larsen. ~and. jur. S. Halskov. Købmand P. Friis.

Borris. Bagermester Chr. Jensen. Kommis N. Lauridsen.

Fuglebjerg. Godsejer \Venzel Neergaard .

Gentofte. Værkfører W. Larsen.

Hadsund. Apotheker N. L. Møller.

Herning. Kommis Sofus Ottesen. ørre.

Horsens. Trafikassistent A. B. Larsen. (Aarhus Lokalf.)

Jægerspris. Fuldmægtig A. Rugh.

København. Korresponden t Carl Schl øder. Direktør H. Lanthau. cand. jur. Erik Wegener. Frithjof Birkeved , Brønshøj . B .. germester Østerbye. Bankfuldmægtig H. Berendsen. Prokurist Daniel Axelsen. Gas- og Vandmester A. Haag. Bogtrykker Frederik Jensen. Direktør Gerløff. Ingeniør J. Thastum. Th. Juul, S. Boulevard . . Redaktør A. Jensen. Konsul C. A. J ørgensen~

Kolding. Ingeniør Jørgensen, Nordisk Solar. Maskinarbejder Boye Meng. Resel velæge Bloch Andersen. Postassistent Brandt. Fabrikant Heinrich Volkert. Direktør Friborg. Billedhugger Alfr. Nielsen.

Odense. Restauratør Madsen, Nørrebro. Bankkasserer J . Andersen. Premierløjtnant Gad. Politifuldmægtig Winkel. Egon Larsen, Nørrebro.

Randers. cand. pharm. H. D. Lindehod.

Skanderborg. Købmand Fr. Schmidt.

Stege. I Biografdirektør Hærsten.

Skern. Postbud Thomsen.

Varde. IHotelejer Olsen, "Damkiær".

Rettelse: I Nr. 6 anført under Aarhus Sagfører Lassen-Jensen,

skal være Fru Sagforer Lassen-Jensen.

56 SPORTS-FISKEREN 1927

~ ~ 41/

2 Meters Universalstang, ~ t m'onteret m. Sølvbroringe og Hjul- . ., ~ ~ holder, ligerettet, med to Spidser ;+

- for Spinning, Dyp og levende Ag·n. ::;, c ~ Langt Asketræs Haandtag ...... Kr. 18,00 ~ ~ Cl. I Etui ....................... ']) 20,00 <~ ~ ~m

~ 41/

2 fo~s Spliteane Kastestang ; ~ ~ . ~ _. E 5 i Etui ..... ........ ........... Kr. 20,00 ~ ~ EbIl ..,m ~ C Laksestænger, 0rred-, Flue- og Spinnestænger, ~ >-"'O'S Greenhearts Fluestænger til billigste Priser. g:' ~ ~ ~ 0_

~ 5 Anti-Bach-Lash Hjul - Sileks Major Hjul T ~ := - Aerial Hjul og am erik. Nikkel Hjul S' g ~ STORT UDVALG I t.g ~ Woblere, Spinnere, Krogsæt, Ørred- og S ~ " Lakseflaer 7' ~

~ m ti "Special", lille eng. Ørredspinner, 21/2 og 3 §:. ~ o. ctm. med enk. Krog . . . . . . . . Kr. 0,75 ~

4 og 41/2 etm. med 1 enk. Krog (lidt større) - 1,00 S. 4 ctm. med 2 tregrenede Kroge . . . . - 2,00 ~ o -Jagt- og Fiskerimagasinet.

AARHUS: KØBENHAVN V: Sønder Alle 5. Studiestræde 48,

Hj. " V"", "00'''''1; 1111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111111111111111I111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2,00 l\1aanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken , Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarsl,;:ort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

Lystfiskere køber sine

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

der dyrker Lakse-, Ørred- Pg Stal- 1111111111111111111111111111111111111111 lingiiskeri og vil forsøge

Storeaaen, 1111111111111111111111111111111111111111

kan faa alle Oplysninger om Fiske­riet og Fiskepladser hos os .

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udlejes!

Martin ~chlDi~t & ~8n, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog over SportsfIskeri

Uundværlig for enhver Sportsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskeriejendom, Holte. Den Bødkermester Carl Petersens Dødsbo tilhøre Ilde meget

smukt beliggende Villa, Poppelalle 4, Holte, med tilhørende fISke­rig Sø, er til Salg. Areal ca. 3000 Kv.-Al. Søareal 17,350 Kv.-Al. Brandassurance 28,000 Kr., Kreditforeningsmidler 12,000 Kr.

Anvises af Malermester Bjørkmann, Poppelalle 2, Holte. Handel afsluttes med Skifterettens Medhjælper,

Saglører Engelberg, Krystalgade 28, København.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Alt • I Fiskeriarti kler.

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med Linefører 31 Kr •.

Stalling·, Ørred- og Laxefluer.

Woblere, Devon, Spinnere, Krogsæt og 0rredkroge.

Agnfisk haves.

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns. fiskeriforenings Fiskepladser udstedes.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Besøg 1111111111111111111111111111111111111111

~kan~er~or~! Lystfiskere anvises glimrende r r ø v

Fiskepladser!

Dag- og Ugekort kan købes paa

~ hn~art

Hotellerne og i Turistforeningens fra Skanderborg Sø.

Bureau.

Skanderborg Meget delikat Kogefisk.

Meget drøj. Turistforening. Fineste Fisk til Fiskefarce.

1111111111111111111111111111111111111111 Forsendes i Postpakker fra

Fiskehandler

Sportsfiskeres Frost Christensen, Opmærksomhed henledes paa mit Skanderborg.

Lager i Telefon 199.

fUKEREKVUITTE R I specielt egnet for Karup Aa.

Fiskestænger udlejes. 1111111111111111111111111111111111111111

N. C. N I ELSEN. Ansvarshavende:

Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro. TLF. 26 _ KØBMAND - TLF. 26

Trykt i Sørensens Bogtrykkeri, HAGEBRO Stationsvej 8a, Tlf. 626.

1111111111111111111111111111111111111111 Holstebro.

.; .~