SPO S SKEREN ORGAN DANSKE S POR~SFISKERg

(J: .. .....

:.'.~' .~'.~~~:;;"'" .

Nr. 12. 1. December 1927. ') Aarg.

"ri ti Q n~" ( Fortælling fra den jydske li ede) .

En sen Høstaften mens Solen endnu sendte sine gyldne Straaler henover Landskabet, og Luften var tung af den friske Høduft, vandrede en ung Sportsfisker hen over Mose­terrainet op mod den snorlige Vej, der løber parallelt med Aaen helt ind til Byen.

Dagen havde været fornøjelig og god, og Resultatet var en smuk Lax paa ca. 16 Pund - og et Par trætte Ben.

Træt som han var, satte han sig paa en Tue ved Vejkan· ten, fik sin Snadde tændt og sad nu og tænkte paa den Kamp, han saa flot havde sejret i.

- Ja, der var dejligt herovre i Jylland, og han sendte endnu engang den bugtede Aa et venligt Blik.

Som han sad der og drømte, hørte han i det fjerne en brummende Lyd som af en Bil.

Det lød saa underligt hernede mellem Hedens Bakker, hvor Mosen knap kunde bære hans lette Fjed at blive for­styrret af en Bil, og Forstyrrelsen lettede ham atter, og han traskede videre henover den ujævne Hulvej.

Atter hørte han den samme Brummen, men denIle Gang nærmere, og han smilte, drejede Rygsækken over paa den anden Skulder og tørrede Sveden af Panden.

Hvordan skulde en Bil komme herned paa denne ujævne Vej med de dybe, smalle Spor - og kommer herfra igen?

Langsomt satte han sig ned i den bløde Lyng, og nu hørte han tydeligt en Motor arbejde haardt, og engang imellem Gearkassens Tænder skure sammen.

Ja, det maaUe være en Bil, der havde forvildet sig her· ned og nu masede for at komme herfra, og den maatte være lige i Nærheden paa den anden Side af Bakken.

Han gik hurtigt op paa Bakken, og fra Bakkekammen saa

han nede i Dalstrøget en stor Vogn hælde mærkværdig bagover. -

Et Smil trak over hans Ansigt, thi Bilen sad uvægerlig fast, og Køleren kogte om Kap med Chaufføren, en ung sportsklædt Dame paa omkring de 20 - som sad inde j

d.en herskabelige Vogn og lod Motorens Kræfter arbejde medens den tunge Vogn sank længere og længere ned i Jorden.

»Det maa jeg sige,« sagde han og lettede paa Hatten, ~om han beholdt i Haanden.

»Mit Navn er Lystfisker Rick Hansen, København« , smI-lede han.

»Lis Barning, København ,« var Svaret. - Det var et Møde i denne Ørken. Den unge Dame steg ud, sveddryppende og med Hatten Haanden. - »Grusomt,« sagde hun.

- »Jeg skulde hente Far og Onkel hjem efter endt Fiske-tur til Hotellet, og her har jeg siddet i snart halvanden Time, hvad skal jeg dog gøre?« -

»Forhaabentlig har Deres Far og Onkel sikret sig en Bil og Spisevarer, saa de ikke dør af Sult; men ved fælles Hjælp faar vi jo nok atter Vognen paa fast Bund igen,« kom det trøstende fra Rick.

Jeg var hernede i Morges med Fiskerne, fortalte Lis Bar­ning, men tog i Aften forkert af Vejen og havnede, da jeg opdagede Fejlen, her, da jeg vilde vende Vognen.

- Rick, der i sin Studeretid i mange Aar havde opholdt sig i disse Egne, var ikke raadvild, og i Fællesskab pluk­kede de nu Lyng, som Rick stoppede ned under Hjulene,

90 SPORTS-FISKEREN 1927

og det varede heller ikke længe, før Vognen atter stod paa fast Grund og lod sig kommandere af sin lille Herskerinde.

Hun trykkede Ricks Haand og bad ham stige ind. Han smed Stage og Rygsæk om bag i Vognen, og lang.

somt kørte Lis Barning op langs Bakkerne, mens hun tak­kede, og Rick fortalte om de mærkelige Spring, hans La" havde taget lige før Landingen. -

Alt for kort varede denne Køretur for Rick, for da de Ilaaede Landevejen, skulde de .desværre hver sin Vej, og han sagde Farvel - og paa Gensyn.

Lis vinkede, og hurtigt var Vognen borte i Skumringen. Kort uden for Byen vandrede to ærgerlige Fis!<ere med

en tom Pose. De havde ventet paa Vognen i over 2 Timer, da Lis endelig indhentede dem, og først da Forklaringen var endt kom Sindene atter i Ro, og nu fortalte Barnin.g om et »Slag« han havde haft af en mægtig Lax, men den vilde ikke tage FI uen.

Medens de spiste deres sene Middag fo rtalte Lis om Rick Hansens Lax, om ham selv og om hans Hjælp, thi uden denne vilde hun sikkert have siddet derude endnu.

Barning var ingen særlig opmærksom TilhøreT, han var mest interesseret i sin Lax og svor højt og helligt, at ingen skulde faa ham til at slutte sin Ferie før den v,r landet. og de aftalte at tage ud næste Morgen tidlig.

Rick, der var godt kendt ved Aaen, stillede ogsaa den næste Dag paa samme Tur som den foregaaende Dag og havde atter Heldet med sig, og han begav sig tidligere hjem­ad end sædvanlig. Paa Hjemturen lagde han Vejen hen til det Sted, hvor Frk. Lis skulde være, hvis hun og de to Fiskere atter skulde være i Farvandet, og hans Ønske gik i

Opf yldelse. Vognen holdt der, og henne i Bakkerne laa Lis Barnim>'

med en Roman i Haanden. »God Dag, Frk. Barning,« \'ar hans Hilsen.

. »Ih, Goddag og endnu engang Tak for Hjælpen i Gaar og - tillykke med Laxen, De kan tro, Far var ikke god i Aftes, da jeg indhentede dem helt inde ved Byen, men i Dag har jeg været mere forsigtig, O Li Vognen er vendt,« kom det smilende fra hende.

Rick tog Rygsækken af og præ~enterede en smuk Lax. Lis fortalte om den store Lax, hendes Far havde haft

>~oppe«, og om at han ikke vilde slutte sin Ferie, før han havde den velbevaret i sin Pose, men Rick tænkte med Sorg paa, at hvis Vejret holdt sig, havde den sikkert snar t slaaet sit sidste Slag. Han sagde det til Lis og beklagede, at det saa maaske var sidste Gang, han saa hende.

»Sig ikke det,« sagde Lis, »jeg elsker den jydske Hede. og jeg var glad for at møde Dem.«

Rick rejste sig og gav Lis Haanden. »Vi mødes forhaa­hentlig i Morgen«. - »Maaske,« sagde Lis.

Barning havde atter haft Uheld med sig. Laxen var der., den sprang 2 Gange efter hans Flue, men begge Gange for­

kert og Lis var glad. - Atter mødtes de to unge, og de aftalte, at kunne Bar-

ning ikke fange Laxen, vilde Lis gaa med for at se Stedet, hvor den stod, og hun og Rick skulde da hjælpes ad med at fange den.

Rick tog sin Hat af og præsenterede med Stolthed e~ Række hjemmeslaaede »Fluer«, som han benyttede, og han fortalte om sine store Lax, han havde fanget.

Lis hørte interesseret efter, og Rick havde allerede in­derst inde begyndt at tænke paa en stor Fangst - større end den største Lax i Aaen - men hvad vilde Lis sige?

Da Rick rejste sig for at sige Farvel , tog han sin Fluebog frem og rakte Lis den smukkeste Flue i Samlingen.

»Gem den til Erindring om vore Møder i Heden , og mø · Jes vi ikke oftere her, da har De et Minde om en Ven,« og han rakte hende sit Visitkort, hvori hun hæftede Fluen og gemte det i sin Taske.

Om Natten forandrede Vejret sig, og de føl gende Dage var Solen bagende, og Barning og Lis tilbragte Tiden ved Havet i Stedet fol' ved Aaen, og Rick kedede sig - og længtes.

Endelig en Morgen var det atter Fiskevejr, og den lykke­lige Rick fo ' r i Tøjet og ud til Aaen.

Barnin g havde imidlertid opgivet Laxen og vilde nu prØ­ve Lykken andre Steder ved Aaen, men Lis vidste nu Stedet, hvor Laxen stod, og hun ønskede kun Ricks Assistance, og Laxen skulde blive hendes.

Det smaaregnede, da Rick nærmede sig Stedet, hvor Bi­Jen holdt. Lis sad inde i Vognen og læste, men da hun fik ø je paa Rick, smed hun Bogen og løb ham i Møde.

»Far er gaaet opad i Dag, og han har fortalt mig, hvor Laxen var forleden,« og hun foreslog, at de fulgtes ad der­

ned og forsøgte at fange den. Ideen var ikke daarl ig, og det varede ikke længe, før de

naaede Stedet. (Fortsættes).

Mellem Hajer og Kingfisk. Jeg ser i det sidste udkomne Nr. af »Sportsfiskeren«, at

der fra Redaktionens Side klages over, at Medlemmerne gi­ver for lidt Stof til vort Medlemsblad, og jeg vilde saa ger­ne efter bedste Evne fortælle lidt om et Par Fisketure, som jeg har været med paa. Det er nu 3--4 Aar siden, jeg som arbejdsløs valsede en Tur til de sydlige Udlande, og en Dag kom jeg saa til en større Havneby, hvor jeg fik Hyre om­bord paa en Damper, der skulde sejle til Indien og Kina, og jeg fik en udmærket Tur ud af det, det eneste, vi mang­lede, var Fiskekroge, men ogsaa det kunde klares, en af mine Kammerater ombord var Ejer af en Paraply, og vi blev enige om, at den skulde parteres og samtlige Stivere skulde laves ti l Kroge. Værktøj havde vi nok af, og jeg var Smed af Profession, saa det blev derfor mig, som lavede

1927 SPORTS-FISKEREN. 91

Krogene. Det blev ogsaa ganske gode Kroge, saa da vi i

Juli Maaned naaede Indiens Kyst, skul de der rigtig fiskes

efter Hajer. Hajen er jo en graadig Fisk og ikke det

mindste kræsen, saa hvad Madding angaar behøvede vi

ikke at bekymre os. Vort første Forsøg var en tom

Sardindaase smurt ind i Talg; omtrent 20 Minutter

efter at vi havde kastet vore Kroge ud, fik vi ogsaa et· kraf·

tigt Bid, et hurtigt Slag med vor Haandsnøre og Hajen gik

til Bunds med vor Krog og SnØre, den blev saa ved at træk·

ke i SnØren et Øjeblik, saa blev vor SnØre pludselig helt

slap, og jeg tænkte, nu er den da løbet sin Vej, men nej, den havde slugt saa meget Vand, at den var træt, og efter et

Kvarters Forløb kunde vi hale den Ombord, det var en god

Begyndelse, Hajen vejede nemlig ]41 Pund. Samme Dags

Eftermiddag fangede vi en paa 96 Pund, en paa 189 Pund,

saa holdt vi stille for den Dag. Den paa 189 Pund blev

fanget paa en Krog, der var lavet af en Ildrager og havde

Facon omtrent som et Anker, den var 10 mm svær, saa det

var en stærk Krog. Vor Lokkemad var denne Gang et Kød·

ben dyppet i brun Sovs.

Den næste Tur var paa Australiens Kyst, hvor vi jo ogsaa

skulde prØve vor Lykke. Vi havde god Tid, da vor Last

ikke var færdig, der var jo Hajer nok, saa SnØrerne maatte

jo i Vandet. En Dag fik vi fat i et Eksemplar af den saa·

kaldte »Kingfisk«, en ganske glimrende Springer, og De

kan stole paa, vi kom paa et Stykke Arbejde, som drev

Sveden ud, i samfulde 5 Timer kæmpede vi en Kamp, den

ene for Livet og Friheden, den anden for Fangsten, men til

Slut maatte den op paa Dækket, hvor vor Tømmermand beo

sørgede Resten med en Økse, vi havde nu fin Madding til Hajerne, og det var morsomt at se dem slaas om Kødet, naar det blev kastet ud.

Flyvefisk har jeg ogsaa været ude efter, men det var i det

indiske Hav og paa Dækket, naar SØen gik over Dækket,

saa kunde det træffe, at der var et Par Stykker med i Van·

det. Flyvefisken smager ganske udmærket, naar den er stegt

paa Pande.

Med Fiskerhilsen

Th. K. Rahbek.

To- og firbenede Fiskerøvere.

Fra vor Lokal-Sportsfiskerforening i Varde har VI Igen

deri glædelige Meddelelse, at el Par ulovlige Garntrækkere

er anmeldt til Politiet og trods Nægtelse er dømt paa Indi­

cier til klækkelige Bøder. Foreningen har stadig med In­

tEresse plejet sit Fiskevand og lader nu til at have Fred,

i alt Fald foreløbig for de grimme Ulovligheder.

Men desværre, hvorlænge vii Freden vare. Fisketyven er

en vanskelig Herre at faa Ram paa. Han skal absolut gribes

paa fersk Gerning. Ellers lyver han sig fra alt og er saa

godt som umulig at overbevise. Han virker tyst og stille,

og i Nattens Mørke sniger han sig afsted med sine

Garn eller sin Lyster. Kaster det hele fra sig sammen med

Fiskeposen og ser uskyldig ud, naar han møder Folk.

Det er langt fra saa farlig en Sport at drive som Kryb­

~kytteriet. Bøssen knalder og alarmere langt omkring, og

en Mand med en Bøsse og maaske et skudt Stykke Vild t i

en fremmed Mands Skov eller Mark, det er nok til , at der

kan ikendes en Straf. - Derfor er det vel, at man hører og

læser saameget om Krybskytteri og næsten aldrig om Fi­~ketyvenes onde Gerninger. At de ofte begaas er jo desværre

sikkert; men i et Land, hvor Fiskeriloven er et næsten

ukendt Bogstav bliver Forholdene jo let saa løse, at For­

~kellen mellem mit og dit udviskes.

Men foruden disse nævnte tobenede ulovlige Fiskere har

vi jo desværre ogsaa de firbenede, og de er nok saa slemme.

Jeg mener de talrige Oddere, der plyndrer vore SØer og

Aaer for Fisk. De arbejder endnu mere i det skjulte end

Krybfiskeren. Næsten aldrig ser man dem arbejde. Jeg ken­

der mange erfarne Sportsfiskere, der er godt kendt med

jydske Aae og SØer, som aldrig har set en Odder ved Van·

det. Men efterhaanden som Fiskebestanden aftager, hører

man jævnlig den Formodning fremsat, at det muligvi8

skyldes Odderens Virksomhed. Højst sandsynligt er dette

rigtigt, naar man tænker paa, at en fuldvoksen Odder, efter

hvad Zoologer mener, til sin Ernæring bruger 12- 1500 Pl1nd Fisk aarlig. Og hvad der gaar til for at ernære en

Odderfamili e med mange Unger er selvfølgelig et Kvan·

tum Fisk, der for et mindre Vandløb vil kunne naa op til ('mtrent hele dets Fiskebestand.

Var der da ikke al mulig Grun,j til at tage den Tanke

op, at indskrænke disse Fiskerøveres Antal betydelig. Men

svært vil det blive, da man som sagt sjældent faar øje paa

Odderen og kan komme den tillivs.

Kendskab og Erfaring hører der til Jagten, og Udbyttet

bliver sjældent stort. Men paa den anden Side kan den være

ret indbringende. For det første fordi man bevarer sin Fi­

skebestand og for det andet ved den Værdi som Odderskin­

det repræsenterer.

Der gives jo forskellige Maader at jage eller udrydde Od­

deren pa2. Med Sakse - med Hund - og saa den gammel­

dags Maade at finde dens Grav og ved Hjælp af et Spyd at søge gennem Brinken at stikke Dyrene ihjel i Hulen. Men der gives sikkert andre gode Maader, som kun de drev­

ne Odderj ægere kender.

Var det da ikke muligt, at nogle af vore Foreningsmed­

lemmer, der er godt inde i Odderjagtens Mysterier, vil stille

deres Erfaringer til Disposition og heri Bladet give nogle fjeskrivelser af Jagten. Den er i sig selv sikkert baade in­

teressant og spændende og vil sikkert ogsaa snart vise sine

Virkninger paa vor Fiskebestand, naar vi tager rigtig fat.

C. Wegener.

92 '-PORTS-FISKEREN 1927

Laksefangst 1927 . • 1

Det er mange Aar siden, at der har været SQ:l faa Lax

i Skjernau som i Aur, og de faa, der var, kundc man nok

faa at se, men sjældent til at bide. Dcn ] G. Marts var jeg i

Sdr. Felding, det havde frosset haardt om Natten, men So­

len skinnede hele Dagen , og ved Middagstid var det lige­frem saa varm som en Sommerdag.

Kl. 13t ~k jeg Bid af en smal Lax, og det varede jo ikke længe, før den laa paa Land, den vej ede Kun 7~1 Pund. Et

Hundrede Meter længere op ad Aaen fik jeg Bid af en større

Lax, men den slap straks fri af Krogene.

Hr. Barbermester Chr. Grønl und fra Fredericia var med

og gik paa den modsatte Side af Aaen, han havde ogsaa

Rid af en Lax, men den fik for lidt fat, saa han mistede den

hurtig. Vi fik ikke Aere Bid den Dag.

Den 17. Marts var Vejret som den 15., stærk Solskij; , KJ. 15"" fik jeg Bid af en blank Lax, den stod helt ovr~'

ved den modsatte Bred paa l m Vand i stærk Strøm. De.

var meget urolig, sprang flere Gange højt op over Vandet.

og jeg var jo bange for, at jeg skulde miste den, men Kro

gen havde godt fat, saa i Løbet af 20 Minutter maatte der'

give sig. Den vejede 15t Pund .

Den 26. April var jeg i Sdr. Felding igen. Vandstander'

var temmelig høj, hvorfor jeg tog øst paa fra Sdr. Feldinz sammen med Hl'. Pakmester N. P. Pedersen fra SkjerT' .

Straks efter at vi 'havde begyndt at fiske, havde Pedersen

en Gedde paa Krogen, men den slap af igen. Lidt længer,c

op ad Aaen fik Pedersen Bid af en Lax, den var meget re

lig, saa vi var længe i Tvivl, om det var en blank eller en

smal Lax, men til slor Glæde for os begge, viste det sig at

være en blank, og saa blev Pedersen jo mere forsigtig med

den. Det tog Tid, inden den blev træt, for den vilde ikke

bestille noget. Den vejede 15 Pund.

Klokken var vel 12, da vi fik den i Land, og da vi saa

havde spist Frokost gik vi længere op ad Aaen. KJ. 14-}

fik jeg Bid, men det var desværre kun en smal Lax, den

gjorde ellers ret kraftig Modstand, men længe varede det

jo ikke, før vi fik den paa Land. Den vejede 12 Pund.

Vi havde, før vi tog ud at fiske, været inde hos Køb­

manden, og da havde vi udtalt, at i Dag var det ikke Fiske­

vejr, og Vandstanden var for høj, saa Købmand Andersen

blev meget overrasket ved at se os stige ud af Bilen hver

med en Lax for at faa den vejet hos ham. Vi var i godt

Humør, for det var jo en hel Overraskelse for os, at vi

havde faaet saa god en Fangt i saadant daarligt Vejr.

Den 3. ' Maj var det udmærket Fiskevej r. Pakmester Pe­

dersen fra Skjern og jeg gik øst paa fra Sdr. Felding, og

da vi kom op til Skovbjerg, fik jeg Bid af en Lax, den gik

meget rolig, saa vi havde Haab om, at den var stor, men den vejede kun 17 P und.

Vi gik saa ned imod Sdr. Felding, og Pedersen fik Bid

af en Lax og havde den saa træt, at han lagde Stangen og

vilde hale den ind for at tage den med Fangstkrogen. Da

den saa kom saa langt ind, at den kunde se ham, løb den

ud i Strømmen igen. Han halede den saa indad igen, men da den kom ham såa nær, at han skulde til at bugge Fangst­

krogen i den, gik Krogen af Munden paa den, og den gik

langsomt ud i Strømmen igen til stor Æ rgrelse for os, der

havde været saa nær ved at fange den.

Lidt længere nede ad Aaen fik jeg Bid af en Lax, men

den tumlede voldsomt og slap fri af Krogene, saa det blev klin l af 3. Helt forgæves var Turen jo da ikke, vi fik at f'e,

at der var mange Lax paa Vandring opad.

Oen ] 2. Maj var jeg ogsaa i Sdr. Felding, men det var

: lærkt Stormvejr, og der kom nogle mægtige Byger, saa jeg

vpgav Fiskeriet og kørte til Skjern. Men over Middag kørte

eg til Vejle og tog saa Vejen over Borris og Sdr. Felding

Dr endnu en Gang at prØve Fiskeriet.

Jeg kørte ned til Brunkulslejerne ved Thyge Jensens

Gaard. Der skete noget, som aldrig er passeret for mig før. Da jeg kom ned til Aaen og kastede Kunstfisken ud, bed der

en Lax paa ved første Udkast, og imens jeg gik med den,

kom der en voldsom Byge, men Laxen fik jeg da. Det var

en blank Lax paa 12 Pund. Jeg fiskede saa hele Eftermid­

dagen, men mærkede ikke en Fisk.

Den 18. Maj var jeg i Borris og kørte øst paa op ti!

Aale og fiskede der, men mærkede ingen Fisk. Jeg havde

jo Brunkulslejerne i Erindring fra sidste Fisketur og tog

"aa der op, og da jeg havde fisket der nogle Gange, løb

mit Hjul løbsk, og Snoren kom i Uorden, jeg trak saa en

Del Snor af til der var 50--60 Meter Snor ude. Strømmen

havde ført Kunstfisken langt bort, og da jeg saa begyndte

at rulle ind paa Snoren, kom der en Lax og nappede

Kunstfisken, den kom straks op i Vandskellet og tumlede

sig, saa Vandet sprøjtede til alle Sider, men Krogen havde

1927 SPORTS-FISKEREN 93

godt fat, saa den maatte med. Det tog dog lang Tid, for lidt efter gik den meget rolig. Jeg var ogsaa bange for at tage haardt paa den, da jeg jo havde mistet saa mange i Forvejen, men endelig fik jeg den landet i roligt Vand. Den vejede 18 Pund.

Jeg har fanget mange Lax baade større og mindre, men &ldrig blevet fotograferet med en, saa nu syntes jeg da, at jeg vilde have en Plade af den til Erindring, og jeg kørte ned til Fotograf Gravesen i Skjern, og han tog dette vel­lykkede Billede af Lax og Fisker, som De ser her.

Den 19. Maj tog jeg saa Vest paa fra Borris, og da jeg kom ned til Kodbøl, fik jeg Bid af en meget stor Lax, og den fik rigitg godt fat. Jeg gik og frydede mig over mit Held , men da jeg havde gaaet frem og tilbage med den i en lille Timestid og flere Gange haft den inde nær Land, blev Linen pludselig slap, og til min store Sorg var Gutet gaaet i Stykker imellem Krogene og Svirvlen, det havde taget Skade Dagen i Forvejen, da jeg fangede den paa 18 Pund, men det havde jeg ikke bemærket.

Jeg antager, at Laxen vejede imellem 30 og 40 Pund, og havde Gutet været \lbeskadiget, saa skulde jeg ogsaa nok h,we faaet den.

Jeg satte mig saa ned og spiste min Mad, men Lysten til at fiske var ikke stor, og jeg fik heller ikke flere Bid dfm

Dag. Den største Lax, jeg har set, saa jeg i dette Foraar oppe

i Brunkulslejerne, den kom farende efter min Kunstfisk lige inde ved Land paa dyb Vand, men vilde ikke bide paa. Jeg antager, den vejede mellem 40 og 50 Pund. Jeg gik saa fra den og en halv Time efter prøvede jeg igen, men den vilde ikke lade sig se mere.

De store Lax er mere vanskelige end de smaa paa 12 til 20 Pund. Ja saadan endte saa mit Fiskeri for denne Sæson.

Selvom Afslutningen ikke var saa god, saa har jeg al· ligevel haft mange dejlige Fisketure i Aar.

Fuglebjerg, den 13. November 1927.

J. Søndergaard.

Ved Kongeaaen.

Maa jeg takke Dyrlæge Andersen, og andre Forsvarer" af den brave Fisker, som fisker med det, der passer til han" eget Fiskevand. Jeg var et Par Aar om at lære den Kuns! Ilt tage Bækørred med Orm. og har forsøgt baade Fluer og Spinner. Mine Fluer har jeg efterladt i Ellebuskenes Grene og Kunstfiskene i Bundens Grøde, og jeg tør roligt love den brave Fisker, som er vant til frie Vande, nye Erfaringer, naar han skal fiske i Aaer med tæt Buskads langs Siderne. At man

i slige Vande opnaar bedre Resultater, større Fisk, ved at bruge Elrits, skal jeg gerne indrømme. Min Erfaring med Flue er nærmest, at den har Værdi som sidste Tilflugt; naar en snedig Ørred Gang paa Gang lister Ormen af Krogen, kan man narre den med en Flue, hvis man kan faa denne listet ned mellem Buskene.

Nok herom; da en yngre Fiskekammerat inviterede mig ned til en Svoger, som har en Gaard ved Kongeaaen, tog jeg baade Flue og Kunstfisk med, samt - ikke uden Skrup­ler - en Daase Orm. Der vrimlede med Bekkasiner og Sportfiskere langs Aaen. Min unge Ven beklagede, at vi ikke havde faaet Bøsserrie med - til Bekkasinerne ~elvføl­gelig - men jeg mindede ham om det gamle Ordsprog om Harejagt og Aalestangning. Hver Sport for sig - jeg blev en Gang opfordret til at tage med et Par andre i en lille Baad for at blinke Gedder og skyde Ænder, men jeg be­takkede mig.

De andre Sportfiskere langs Aaen brugte den Dag Elrits, mens vi en Tid holdt os til Flue og Kunstfisk. Ingen fik no­get. Vi traf en brav Kammerat, som fortalte, at han en Dag havde fanget 11 Fisk af 6 forskellige Arter paa den Maade. Stalling, Gedde, Aborre, Skalle, Aal og Ferskvandskvabbe. l Dag fik han kun en Skalle. Det drev med haarde Byger, som hver Dag i denne Sommer, og efterhaanden gik alle Sportsfiskerne over til Orm - vi ogsaa; uden Resultat. Vi traf en Mand, som fortalte, at han havde gaaet hele Dagen; i en halv Time havde Stallingerne gaaet paa Flue og han havde faaet tre smaa Fisk, men de større Stallinger tog man

bedst med Orm. Der er ikke meget ved at gaa en halv Dag selv tiende i

Regn og bløde og mede uden Resultat, saa det virkede helt oplivende, da en af de fremmede fik Bid - paa Elrits. Stedkendte Folk fablede om den store Havørred, som skul­de have staaet paa det Strøg den sidste Uge, men med et Plask satte en 6 Punds Gedde et Par Fod op over Vand­fladen. Den kæmpede godt, det varede næsten et Kvarter, før den var udmattet. Min unge Ven assisterede den heldige Fisker ved at manøvrede Ketseren - bagefter blev vi klar over, at Gedden var taget paa vor d. v. s. Svogerens Fiske·

grund - men skidt med det. Vi vendte hjem, tomhændede og dyngvaade, med den Er­

faring, at man skal lære et Fiskevand at kende, hvis man skal have Held med sig. Næste Gang lader vi Flue og Kunst­fisk blive hjemme og holder os til Orm og Karudser. Min unge Ven beklagede vort Uheld og tilbød mig Revance næste Dag paa hans egen Grund. Jeg kom og fik Posen fuld

af Bækørreder. Nr. 19. Axel Holm.

94 SPORTS-FISKEREN 1927

"Brev til en Sportsfisker."

Under ovenstaaende Overskrift findes i Septembernumme­ret af »Ferskvandsfiskeribladet« en Artikel af Bladets Redak­tør Hr. Magister C. V. Otterstrøm, og tillader jeg mig at rette et Angreb mod denne Artikels Indhold, der gaar ret imod Aaernes Fiskebestand samt Lodsejeres og Sportsfiske­res Interesser.

Hr. Fiskebiolog Mag. C. V. Otterstrøm.

Naar jeg her tager til Genmæle mod Deres Artikel i De­res ærede Blad er det fordi , De her sigter højt over det Maal, som saavel Sports. som Erhvervsfiskere maa sætte højest, nemlig at sikre en konstant Fiskebestand af Lax og

Ørred. Selvfølgelig er det aldrig behageligt for Sportsfiskere at

vide Aaen »renskrabet« lige før en Fisketur, men her bøjer vi os for Erhvervet - naar Loven følges.

»De vover trygt den Paastand, at den Dag, man standsede Ørredfiskeriet i »Tenegaarden« og gav Ørrederne fri Op. gang til at vandre op i Aaen for at yngle, ødelagde man først for Alvor Ørredbestanden«.

Jeg forstaar ikke, at De Hr.Otterstrøm kan forsvare en saadan Udtalelse, thi selvom De selv mener det, er der vist ingen, der her vil følge Deres Anskuelser, selvom De er bange for at faa for lidt Rogn til de statsunderstøttede Fiskeudklækningsanstalter, som absolut intet yder ved Si· den af den naturlige Udklækning - og som jo heller ikke er helt gratis.

De ønsker altsaa helst helt afspærret for Opgang ved Mundingerne for at undgaa, at Fiskene skal blive fanget af lovlige og ulovlige Fiskere ved Aaen.

Overfor de ulovlige Fiskere har vi en Lov og Fiskeri· inspektører, som saa maa tage Affære, og de lovlige Fiske· re (Sportsfiskere og Lodsejere) maa altsaa her træde til Side for Erhvervsfiskerne?

De mener med andre Ord efter Deres Artikel, at vi ved at lade Staten udsætte Ørred- og Laxeyngel kan skaffe Be­standen saadan op, og at Erhvervsfiskernes Indtægter paa disse Fisk i det store Hele vil blive til Gavn for Standen og Staten, og Udgifterne herved er »saa smaa«, at det kan blive en go'd Forretning i det lange Løb? - Men heldigvis taler Resultaterne lige Stik imod Deres Paastande, og kan De, Hr. Magister, et eneste Sted i Danmark paavise en ene­ste Aa, hvor Opgangen og Fangsterne er lige saa store som for ca. 15 Aar siden (Udsætningspladserne iberegnet)?

Hvad mener De med at holde Ørredbestanden oppe i

Fjorden?

Hvad kan det nytte at sætte flere Millioner Havørred lid i Aaerne, naar de snart vandrer ud i Havet og i mange Til­fælde havner i vore Nabolandes Fjorde og Aaer, hvor de er mere velkomne og tvivlsomt kommer tilbage fra igen. At dette er Tilfældet, ser De bedst ved at rejse herover paa Vestkysten og i en Aarrække følge Opgangen af Lax og

Ørred, og De vil gøre akkurat de samme Betragtninger, som jeg har gjort, nemlig, at ændres Loven ikke til Fordel for Lax og Ørred, vil de helt uddø i de danske Fjorde og Aaer, og enten Staten udsætter Yngel eller ej, vil være ganske ligegyldigt, da Bestanden staar og falder med de Sværme, der hvert For- og Efteraar kommer forbi vore Ud­løb i Havet og som saa vandrer ind, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.

Det kunde glæde mig at vide, hvor De mener, den kun­stig udklækkede Yngel har bragt et økonomisk, værdifuldt Udbytte; der er jo ikke et Sted, hvor der er udsat Yngel, der kan staa Maal med Tiderne for faa Aar tilbage, o~;

min Mening er den, at det er de senere Aars høje Laxe- og Ørred priser, der er den egentlige Aarsag til den tidobbelte Efterstræbning, og Aaernes Udløb i Fjordene er nu nærmest

spækkede med Garn, saa selv den nuværende Bestand vil trods aldrig saa megen Udsætning af Damyngel gaa til.

Nej, lad os faa e n tidsvarende Lov for alle Aaløb samt deres Udløb, og lad os faa en Kontrol, der ved Aarvaagen­hed vil holde Loven overholdt, thi det bør jo ikke være Sportsfiskerne, der skal opretholde Orden og Fiskebestan­den i de danske Aaer til Gavn for El'hvervsfiskerne.

Man ser i Tiden alle Aa1øb blive spærret efter Aalene til Hinder for de faa indslupne Lax og Ørreder, men hvem skal anmelde den Slags, hvis ikke de betalte Embedsmænd skulde gøre det?

Men nu, da der er rørt ved dette saa kildne Punkt, vil jeg haabe og ønske, at de høje Herrer, der har Ansvaret for Fiskebestanden og Statens Penge vil varetage, ~t der i det mindste maa blive Balance med Hensyn til de økonomiske Ofre og det, der udrettes, og Tiden har afkrævet, at der ogsaa tages Hensyn til andre end tilfældige Mennesker, der anskaffer sig et Bundgarn og planter det op ad Aamundin­gen i Fjorden og kalder sig Erhvervsfiskere.

Der er jo ogsaa baade Lodsejere, Sportsfiskere og Sports· fiskerforeninger, der hver især hvert Aar betaler store Sum­mer for Fiskeretten ved Aaerne, men disse har altsaa i Re­geringen endnu ingen Fortalere, der erfaringsmæssigt ken­dp:r de rette Forhold paa Fiskepladserne, og er en Lovover­træder endelig bragt i Retten for ulovligt Fiskeri, faar han en Bøde, som er latterlig lav og ikke staar i Forhold til de Indtægter, det ulovlige Fiskeri har givet - og han fisker

videre. J a, saadan er denne Lov tolket.

Jeg vil herfor anbefale alle Danmarks Sportsfiskere og

Lodsejere langs tidligere gode og fiskerige Aaer at sj utte ;;ig til »Dansk Sportsfiskerforening« og gennem fælles Tryk formaa Myndighederne til at være behjælpelig med at op­rette, det, de sidste faa Aar har ødelagt, og vi kan atter se Laxen og Ørreden springe i de danske Aaer til Glæde for

os alle. Bogtrykker S. Sørensen.

1927 SPORTS-FISKEREN 95

Foreningsmeddelelser.

Præmiekonkurrencen. Paa Bestyrelsesmødet i Aarhus den 25. f. M. blev det, som

allerede omtalt, vedtaget at udsætte 3 Præmier, hvoraf l til­f alder den, der i Aarets Løb har fanget den største Laks, l den, der har fanget den største Ørred og l den, der hal' fanget den største Gedde iSaisonen 1927.

For Deltagelse i Konkurrencen gælder følgende Vilkaar: L Kun Medlemmer af Sportsfiskerforeningen kan deltage. 2. Deltagerne i Konkurrencen indsender til Formanden, in ·

den 31. Decbr. en af 2 navngivne Personer attesteret Vægtseddel med Angivelse af Fiskens Vægt og Art, Fi­skevandets Navn og Agnens Beskaffenhed samt Øvrige Oplysninger, der kan være af Interesse.

3. Fisken skal være fanget i en Aa ell er andet fersk Van d inden for Kongerigets ·Grænser og skal være fanget paa sportsrnæssig Maade med Stang og Line.

De vundne Præmier vil blive tilstillet Vinderne i Begyn­delsen af Januar Maaned, og Meddelelse om de' indgaaede Vægtsedler vil fremkomme i »Sportsfiskeren«s Februar Nummer.

Bestyrelsen haaber, at de paagældende ' Medlemmer vil gøre deres Meddelelser saa fyldige, at de kan yde et intere!"­sant Materiale til Oplysning om de forskellige Aaers og SØers Fiskebestand.

I Raad og Vink.

K an nogen a f \1edlemm erne 'oplyse mig om , hvo r­ledes en emailI eret Sil keiine kan laves gl<l t igen, idet E m ai llien er ble\en saa haa ld, a t Li nen brækker, hvor­ved den ikke mere løbe.r saa le t gennem Ringen.

Medlem C. C.

Fra alle Egne.

Nordjydsk Lystfiskeriforenings Generalforsam­ling Mandag den 21. N,ovember.

Generalfors<lmlini!en af!1oldtes paa 10 Aars Dagen lor Foreningens S tiftelse og havde et meget vellyi;ket Forløb.

t.

2.

Landsretssagfører Rolff-Petersen valgtes til Di­rigent.

Formanden, Kontorbest. R y!'gaa rd, aflagd e Be­retning for det for løbne Aa r og oplyste, at d('r var udsat 32000 Ørredyngel og 300'0 Stle 5 - 6 cm. Sættefi"lc Oplyste endvide re, hvad de r va r gjort for at hindre ulovligt Fiskeri og oplyste, at dette Arbejde bavde baard frugt, icJ et d et var lykkedes at bindre et u lovl igt Fiskeri. I'aa Stedet, hvor det u lovlige Fiskeri f~n dt Sted , e l'

der nu opnaaet en Overenskomst der gaar ud paa, at en Del af Foreningens Medlemmer har lejet Fiskeretten paa den paagældende Strækning.

3 . Kassereren, Stabserg. Friis, fremlagde Regnskabet, der sammen med Beretningen godkendtes.

4. Det vedtoges at forhøje Kontingentet fra 5 til 10 Kr. aarlig for paa denne Maade at faa den s tørst mulig Mængde Yngel udsat.

5. En af Foreningens Stiftere, Partikulier Jonassen, udnævntes til Æresmedlem.

6. Til Bestyrelsesmedlemmer valgtes : Dr. Sv. Laus­gaard, Land sretssagfører Rolff-Petersen og Gart­ner Skjoldager.

7. Suppleanterne Overpostbud Olsen og Assistent Fritze genvalgte.;;.

8. Revisoren , Konsul Henning Jensen og Regn­skabschef Bye Jørgensen, genvalgtes.

Efter Generalforsamlingen samledes man til en Fæl­lesspisning, der fi k et udmærket Forløb og hvor blandt andet Fiskerikontrollør Jørgensen v ar Gæst.

Ved Bordet blev vort Æ resmedlem hyldet baade genn em Tale og Sang- ligesom der taltes for Foreningen og Formanden.

V ~d F esten bl ev der af;.un ge t 3 i Dagens Anled­ning forfattede Salige, hvor der i e n af dem var et lille Hip til en Del af foreningens Medlemmer.

Den af Fore ninge n udsatte V andrepokal vandtes i Aar af F ru Dr. L ausgaard , der i Aar havde fange t nen stør<; te Ørred, 131/ 2 Pd. , medens 2. Præmie tilfald t Formanden . som d en, d er i Aaret!' Løb har fanget den største Vægtmæ ngde af Fisk paa over 3 Pd ., ialt 158 Pd. 90 KvilJt . Fler~ Med lemmer ha r i Aar taget over 100 Pd. Ørred .

En Gave fra Sportsfiskere. Imell em Haderup og Hagebro bor den ca. 80 aarige Mand

Niels Højgaard, der i en Menneskealder har gennemtravlet Karup Aa med sit Garn.

Fra Tid til anden har Sportsfiskeme fra forskellige Egne lært ham at kende, og hans Personlighed er da ogsaa blandt disse blevet et kært Minde fra den Egn, der hvert Aar dra­ger Gæsterne mod sig.

Hig. »Jyllandsposten« har Fisker Niels Højgaard nu for­ll ylig modtaget et komplet Radioanlæg fra københavnske Venner, der end ikke i Vintertiden har glemt deres gamle Sommerven.

Lax og Ørred er fredet fra 1. N o\'ember til 1. Januar. Da der i

Loven i dette Ticl"rum gives R et til at fange og af­live "blanke " Laks .gøres opm ærksom paa, at næsten a lle i A aerne og Fj ordeIIe vx rende Laks og Ørreder allered e midt i Septem be r g-aar over i Yn g'led ragt, saa dette uhe ld ige Punkt i Loven g ive r Rovuskerne en Be­skyttelse, der vanskelig gør Frednin gstidens Overboidelse .

96 SPORTS-FISKEREN 1927

~ For Sportsfiskere. I

'"' ~ Silkeliner . Krogløsere. ,.li:

Cl')

Flettede, grønne Løseringe. .... og -fil brune Liner. Fangstkroge t:: O Snoede Liner. Ketschere. Q.

rJ'J Japanske Liner. Ruser. Laxestænger. Gutliner.

'"' Gedd estænger. Gutstrenge. ~

Ee Fluestæng-er. Flod. E~ ~bD Montage til Stænger. Kroge. -c Anti-Bach-Lash Hjul. Forfang. "O .... ~c Silex Hjul. Svirvler. :;:~

O Aerial Hjul. Pilke. ="'""" Nikkel- og Træ Hjul. Agatrinl(e. --; Spinnere. Løse Spidser. .t:l Woblere . Kunstfisk. tIS Krogs-æt. Fiskespande. ~

Snapdyp. Vinder. d Leddede Dyppekroge. Flueæsker. Q. ·0rredfluer. Vindjakker.

O Laxefluer. Olietrøjer. -Jagt- og Fiskerimagasinet AARHUS: KØBENHA VN V

Sønder Alle 5.

II" 111111111111111111111111111111111111 11111111111111111111111111111111111 TIiii

Holstebro Turistforening

Lystfiskere køber sine l

I Fi~~~~~~~~~~er . Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder A. D.amga·ard,

Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Holstebro. Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Sønderlandsgade 3. - Telefon 211 Fiskepark og hos Martin Schmidt. Meget stort Udvalg i Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. Fluer, Gutliner, Snører,

1111111111111111111111111111111111111111 Spinnere, Dypkroge m. m.

Lystfiskere Fiskestænger til alle Priser.

der dvrker Lakse-, 0rred- og Stal- IImlllllll I III II 1111 1111 11111111111111 lingflskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske­

riet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udlejes!

Martin ~chD1i~t & ~øn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog over Sportsliskeri Uundværlig for enhver

Sportsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

111111111111111 II 11111111111111111111111

... ......................................................................... .. ••• ~'" ',1.1 / ,

Indmeld Dem

lausk ~portsliskerloreuiul og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker · til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde,

eller til et Medlem.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for FIskesporten I Danmark. ~ .

, I

I·:~' . Iff~:'·. ... "' .................................................................... - .. .

Udmærket Ørredfiskeri i. Sø og ca. 2 km. Vandløb. - Naturskøn Egn. Kort a. 2 Kr. pr. Dag faas ved Henvendelse til

Lund, Sparupgaard, Egtved, Telefon 13.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Alt • I Fiskeriarti kler .

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med Unefører 31 Kr.

Stalling-, 0rred- og Laxefluer. Woblere, Devon, Spinnere, Krogsæt og 0rredkroge.

Agnfisk haves.

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings

Fiskepladser udstedes samt til Karlsgaarde Søen.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111II Ul