1 0. 3

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. I. li 1. Januar 1934. ~ 9. Aarg.

FOT. S. SØRENSEN

2 SPORTS-FISKEREN 1934

D gd Aarss ki f tQt. Atter s·vandt 12 Maaneder og "Sportsfiskeren"

;gaar ind i sin Tilværelses 9. Aar under et nyt . "Hoved" og med et nyt Emblem. Hvorvidt det nye Hoved er bedre end del gamle, som jo i Grunden var smµkl, skal jeg, dets Ophavsmand, ikke udtale mig om, men overlade til Læsernes Dom. To Forbed­ringer lør jeg dog paastaa al have opnaaet : Jeg har fjernet den selvmodsigende samtidige Bue af Line ,og Slang, der, selv om al' god kunstnerisk Virkning og vel ikke overskridende den "Licentia artistica", Eom o,gsaa maa indrømmes en Kunstner, dog irri­ten:dc mange mere. realistisk indstillede Sporlsfæller. Idet til den ene Side den buede Del af Stangen med Line og Laks er skaaret bort, medens til den anden Lakscfiskeren -er kappet af under Albuen, har jeg samtidig opnaaet den anden Forbedring: Af den reste­rende Del (Haand, Stanghaandtag og Hjul) har jeg skabl el neutralt Samlingsmærke, et Symbol til et Fællesemblem for Gedde- og Laksefiskere, for Øboer og Jyder.

Aaret, der svandt, har iøiV'rigt 1 ingen Henseende :værel bemærkelsesværdigt for sine gode Sider. For­eningsmæssigt set led vi ,et stort Tah, da vor ud­mærkede, mangeaarige Formand, Fabrikinspektø,r Sigurd Hansen, maatte trække sig tilbage og af Hen­syn til sil Embede standhaftigt maatte modstaa de kraftige Opfordringer til al fortsætte. Modslræbende gik jeg ind paa at træde1 1 hans Sted. Modstræbende af tre Grunde. Dels fordi det paa dette Tidspunkt var min Agt, som Følge af manglende Tid, helt at trække mig ud af Bestyrelsen, dels ford1 jeg følte det som en for vanskelig Opgave, navnlig med en saadan Forgænger som Baggrund, og dels endeHg fordi jeg betragtede det som en Selv'fø.lge, at For­mandspladsen rnaatte tilfalde en Jyde. Kun, som tidligere sagt, med ,ein Næstformand i Vestjylland som Bødkermester Carl Christensen vovede }eg at tage mod Valget og skal efter ringe Evne yde mit Bedste. Naar min Formandsperiode er tilende ha::i-ber jeg dog, at Jyderne atter møder med et Emne blandt deres egne.

Med Hensyn til Bladet er det ført smukt igennem af vor Redaktø,r. Jeg maa dog støtte ham i hans og Forgængeres gentagne Raab til Medlemmerne: Skriv<! Skriv! Fortæl os om Oplevelser paa Fisketure, om Forbedringer af Fiskeredskaber, Erfaringer med Fluer, Kunstfisk og Agn, Vand, Vejr og Vinds Ind-11ydelsc paa Rødmærke-Dage og blanke Dage, om Erfaringer med Yngeludsætning, Forurening af Fiske­\rand, alle mulige Ønsker og Klager, o. s:. v., o. s. v.

Derved bliver vort Organ langt mere levende og af større aktuel Interesse, hvad dog ikke i samme Grad naa& gennem selv interessante Oversættelser. Sam­tidig vilde sikkert ogsaa Muligheden for e:i. udV'idet Læsekreds blive større. I denne Forbindels·e skal jeg ligeledes gentage en Opfordring, som har lydt ved næslen hvert Aarsskifte: Skaf nye Medlemmer blandt Fiskervenner. Den nye, nu indtrædende Kon­tiugen tnedsættelse for Medlemmer af Lokalforeninger, haaber vi maa bringe en stor Tilgang. Skal vi nemlig kunn<" udrette noget, er det ikke alene af økonomi&ke Grunde nødvendigt, al vor Sammenslutning er saa ~;tor som vel muligt.

Sportsmæssigt set har Aaret vel været et af de daarligste i Mands Minde. Opgangen af Fisk har paa Grund ar den lange Tørke og lave Vandstand været ririge, hvad desværre jo ogsaa vil kaste en Skygge ud i Fremtiden. Mange smaa Ørredvande har været næsten tørlagte til stor Skade for Fiskebestanden for lange Tider. Som truende Skyer rejser sig de nye Kartoffelrnelsfabriker. Viser Foranstaltningerne mod Fonirening ved Skyllevandet sig ikke holdbare, kan leL tre af vore bedste Aaer (Karup Aa, Vorgod Aa med Skjern Aa, og Ribeaa (fra Gjelsaa)) komme i Fare. Om del er en Fordel eller det modsatte, at Kampag­nen i 'Aar begynder saa sent, vil Tiden vise. I Vin- . tertiden, hvor Jorden kan være frossen og Skyllevan­det saaledes ikke kan sive ned, er jo Faren for Forurening ved Tilløh større, medens paa den anden Side den lave Temperatur nedsætter Faren for den ominøse Forraadnelse af ·eller Svampevækst i de orga­niske Affaldsprodukter. Skyllevandet er meget længe om at klare ved Bundfældning, selv ved rolig Hen­stand. (I Forsøg, jeg har anstillet, tog det et Par Maaneder). Paa den anden Side var det (ogsaa i disse Fonøg) kun i de stærkeste Fo·rtyndinger og det mest af1darede Skyllevand, at der kom Vækst (af en Grøn­alge). Farer nok truer vor Fiskebestand. Foruden de omtalte har de mange andre saa ofte været nævnt, at de ikke skal gentages her. At der maa gø·res noget mod Derouten, og at vi rnaa være enige om Midlerne til al bekæmpe den og ikke alt for bange for nø4-vendigc Ofre, er ligel,edes en selvfolgelig og ofte · gen­tagen Ting. Ogsaa næV'n't i FJor af Formanden Sigurd Hansen paa dette Sted. I Aarets fø,rste Halvdel ebbede den i dette Blad førte heftige Diskussion om netop; et saadant Middel efterhaanden ud. Saa stærkt brødes Meningerne, a:t man ikke paa Forhaand ,skulde kunne sige, hvor Majoriteten laa, ·eller om der overhovedet var nogen afgoo-ende Maj,oritet for eller imod. Den

1934 SPORTS-FISKEREN 3

i de sidste Maaneder afholdte Afstemning viser dog et , stort Stemmeflertal for Sagens positive Side. Men selv om der saaledes nu synes at være overvejende Enighed om et foreløbigt Maal, saa er der endnu en lang og trang Vej tilbage, der vil stille store Krav til Sammenhold, Fordragelighed og Offervilje.

Vort nye Samlingsmærke . i Emblemet symbolise­rer desværre kun en Side af vor Forenings Formaal, den rent sportsmæssige Side, som har en Tilbøje­lighed til ubeskedent at trænge sig i Forgrunden,

glemmende, at den dog til syvende og sidst kun bæres frem og betinges af vor Formaalsparagrafs andet Punkt Haabende, at vi dog ikke derfor glemmer vort mere ideelle Formaal, Bevarels,en og Ophjælpningen af Fiskebestanden i vore ferske Vande, ønsker jeg hermed Danske Sportsfiskere

et glædeligt Nytaar!

København, i December 1933.

Chr. Lottrup Anders ,en.

Op ad St. C1:oiæ flodgn Q f t Q 1: B a. s s_

(Efter "Hunting and Fishing" ved Asger Bruce)

De sidste svage Straaler i Tusmørket afspejlede sig paa den let krusede Overflade, da Jack og jeg forsigtigt satte vor Baad i Vandet paa en lille Flod, som udmunder klar og uforstyrret i den mudr<:de Missisippi ca. 20 Mil*) længere nede i Prescott, Wisconsin. Jack eftersaa, at alle Grejerne var i Baaden, imedens paasatte jeg vor Udenbords­motor og fyldte Beholderen med en Blanding af B€nzin og Olie. Alt i Orden, og vi skubbede fra Land 'for at viente et Par Minutter i Spænding, om vor Motor vilde starte? Startrebet blev lagt 2 Gange omkring Svinghjulet, Speederen drejet en god Om­gang, et kraftigt Træ,J{i i Rebet, og v:i var i' Gang med fuld Fart. Det var nu næsten mø,rkt paa Floden, J acik! sad i Forstavnen med en stærk Lommelygte og lyste fremefter i Vandet, for i Tide at ohsennere eventuelle Træstammer o. 1. Længere oppe ad Flodei1 var Natten saa sort, at kun det svage Lys fra Glø,­den i Jacks Pibe gjorde, at jeg kunde skimte hans Hovede. Dette var første Gang, vi prøvede paa at navigere op ad Floden med Motorbaad om Natten, og denne Nat var langtfra en af de bedste til dette Eksperiment; men vi manglede intet af, hvad Selv­sikkerhed og Begejstring angik. Dertil havde vi stort Kendskab til Floden, da vi havde taget mange "Cam­ping-Ture" ned ad dens hele Længde, begyndende ved Flodens Udspring fra en lille Sø1, som laa be­gravet i et Vildnis i N ordvest-Wisconsin, vi havde

*) Alle Afstande er engelske Mil.

padlet n ed ad dens Løh, der bugter sig igennem store Skove, over hvilke, der hvile:r Romantik fra den tidligste Tid ai' Indianernes Historie. Gennem skovklædte Bakker og Pynter, over skummende o,g sprøjtend e Bølger, der banede sig Vej imellem store Klippes tykker og ofte danner smaa Vandfald, for vi, for derefter at glide stille og tyst mellem smaa Øer ind i en stor Sø; og tilslut a:t ende, hvor Flodein udmunder i "Faderen af Vandene" (Missisip,pi) ca 200 miles i'ra dens Udspring. De sidste 70 miles af dem. Løh forsvinder Strømhvirvlerne (,,Det hvide Vand") og dens hurtige Løb sagtner, Floden glider stille mellem en Labyrint af Øer, til Tider kan der være indtil 4-5 Kanaler at spekulere over, hvilken der er den rigtige at følge, desuden er Floden fuld af "Døde Hoveder" d. v. s. Træstammer, som ligger under Vandet, hvilket gør, at man ustandselig skal være paa Vagt, at ikke den Lynde Cano skal blive vædret paa en af de ret ofte meget spidse Stammer. Det var denne nedre Del af Floden, som afgav det fineste Fiskeri af "Lille-Mund" I) Bass i hele Staten, og dette var Hovedgrunden, hvorfor Jack og jeg var blevet saa familiære med Flodein. Mange Gange havde vi padlet vor Cano ad Kanalerne mellem Øerne "i den sorteste Nat for at naa en Yndlingsfiskeplads før Solopgang, hvilket forøvrigt ogsaa var Meningen med denne vor J1ur i Motorba:ad. 1) Lille Mund Bass. Denne Fisk er kaldt saaledes, fordi der findes en anden og større Bass, som har meget stor Mund, og derfor er kaldt "Stormundet Bass".

4 SPORTS-FISKEREN 1934

Ind o'g ud manø,vrerede vi mellem en Gruppe a.'f Øer. Over Spefrtaklet af vor 10 H.K. Motor kunde jeg . lige høre Jack, som raabte af sine Lun­gen; fulde Kraft. Tænkende at ·et eller andet var galt, skyndte jeg mig at nedsætte Farten; m en det var kun, at Jack vilde gratulere mig med, at vi havde tilbagelagt den første Mil, j,eg satte igen Farten op, o,g her paa et l-1ort Stykke af aabent Vand, hv;or jeg mente mig helt sikker paa, at vi var fri for Undervandsstammer, sejlede vi saa hur­tigt, vi overhavedet kunde.

Pludselig hører vi en Skraben mod Baaden, og i samme Øjeb:lik staar vi fast..

Stødet var saa voldsomt, at jeg blev slynget ned i Bunden af Baaden, og en Skylle af Vand, foraarsaget ved det bratte Stop, kom ind fra Ag­ter og gjorde mig godt vaad.

Vi var stødte paa en Sandrevle, som vi dog hur~ tig fik trukket Baaden fri af, og vli fortsatte igen, dog lidt mere forsigtige.

Vi havde atter omtrent sejlet en Mil, .da vi hørte et stort Knald mod Bunden af Baaden, og den krængede over paa den ene Side, straks efter lød ·et nyt Knald, det var Motoren, som ramte den samme Stamme; dette Stød havde nær givet os en Hjertefejl, men førend vi var kommet os af For­skrækkelsen, f'ik vi et endnu vmrre Stød, jeg stop­pede hurtigt Motoren, og vi undersøgte, hvad der kunde være i Vejen, og opdagede snart, at vi var i en Rende midit i Floden, o,g der haivde et Skovhugst Co. for Aar tilbage nedrammet en hel Række Pæle med det Formaial, at stoppe Træstammer, der kom flydende ned ad Floden fra de nordligste Skove, hvorefter de blev sorterede efter de forskellige Com­pa.gni Mærker, indhugget i Stammerne, for atter at blive sluppet lø,s, og flyde til de ma:nge Savmøl!ler, som findes længere nede ad Floden.

Da vi var bange for at ødelægge vor Baad, pad­lede vi forsigtigt ud af Renden, for at finde en større og bedre Kanal; imedens vi langsomt skubbede Baa­den afsted, gjorde Jack mig opmærksom paa, at et svagt, gult Lys fra Maanen kunde ses paa Himlen over de skovbevok'sede Baikker, som rejste sig flere hundrede Fod i Vejret et kort Stykke fra Flod­bredden. Klokken var nu 91/2, om en halv Time vilde Maanen være over Topipen af Bakkerne og vilde oplyse hele Floddailein. Jack foreslog, at vi skulde sejle til Land og vente paa Maanen, det vilde blive langt lettere at sej le, ·efter at den var oppe. Jeg var ikke særlig tosset ,efter at komme videre, især ikke paa; den Maade, det var gaaet det sidste Stykke Vej , med at løbe paa SandrevleT' og "døde H.oveder'', det var spændende nol(, men langt fra mit Syn paa l\forsk)ab. Under en 'Birk, der læ-

nede sig ud over Vandet, gjoT"de vi Baaden fast og sad i Stilhed r lang Tid. Imedens jeg sad og be­tragtede den mørlce Overflade af Floden siyntes j,eg bestemt at se en mørk Genst::ind, der svømmede mod Strømmen, jeg greb min Lommelygte og rettede Straaloo mod en meget forbavset Bæverrotte. Da den var ko.mmet sig ar Forskrækkelsen, dyklæde den, og efter al Sandsynlighed har den sv:ømmet tværs oveT den smalle Kanal og er kommet op ved en lille Sivholm, hvor den forskrækkede to Nait­hejrer, der idet de flø,j hen over os, udstødte deres bekendte Skrig s1quawk-squawk.

Maanen s.teg hurtigere og hurtigere, saa det ud Lil ; men vi havde en sær sulten Fornemm1else i vore Maver, saa vi bestemte os til ein Kop Kaffe, føil" vi begav os paa Vej igen.

Ved Raden af den Birk, hvorved vor Baad var fortøjet, boblede en lille Kilde frem imeil\1em Ste­nene, s.aa det varede ikke længe, fØirend vi havde en Kasser·ollc med Kildevand kogende ov;er Ilden. Da Appetiten var tilfredsstillet, løste vi Baaden og star­tede Motoren, og nu gik det lystigt op ad Floden. Floddalen var som forvandlet, Bredderne og Øerne, , der for kun en halv Time siden var tildels usynlige, kunde nu ses ganske tydeligt. Det var en Fornøjelse al være ude paa det skinnende og blinkende Vand, manøvrerende den hurtige Baad omkring de mange Øer. Af og til hødes, og sommetider saa man en Fisk springe over Vandet efter en Natflue, som kom for nær Overfladen. Flere Gange var vi fristet til at sloppe og prøve a:t fiske med Flue i Maaneskinnet, men vi havde andre vigtige Ting at tage Vare p,aa. Kort Tid efter, ca. 10 Mil ·oppe ad Floden, stop­pede vi ,og haiJede vor Baad op paa Bæddoo ar en lille Ø, som vi havde gjort mange Gange følr i! Tiden, Teltel blev sat, og vi gjorde os det mageligt i vore Soveposer for Resten af Natten. I Dagbrækningen slod vi op, Der haivde imidlertid været en pludselig Forandring i Temperaturen 1 Løbet af Natten, det ·var blevel koldere, og en tyk Taage havde gjort al Ting udenfor vaadt. Da jeg klædte mig paa, op­dagede jeg, at jeg havde ladet mine lange Støivler slaa udenfor Teltet hele Natten, jeg prø,vede paa at trække dem paa; men "det viste sig umuligt, da de var drivvaade indvendig. Jeg samlede nogle smaa Sten, som jeg varmede i Ilden, hvoTefter jeg kom Stenene i Støiv'len1e, som hurtigt tørrede.

Efter et velsmagende Morgenmaaltid, bestaaende af Pandekager med Sirup, Spejlæg, Bacon og Kaffe, begyndte vi at tænke paa Fiskeriet. Vi blev en Del forsinkede paa Grund af, at Vandet, der var saa meget varmere end Luften, fremkaldte en læt Taage, der hængte helt nede ovteT' Vandet.i men So,len kom snart op, og dens Straaler havde uen øinsk:ede Virk.

1934 SPORTS-FISKEREN 5

ning, idel de fuldstændig fik Taagen til at lette. Vi samlede vore Fiskestænger og s1a.rtede op ad Strømmen i Baaden. Paa Vejen pas:serede vi mange gode Fiskepladser, men vi havde en bestemt Plads i vol'e Tanker. Dette Sted laa ca. 8 Mil op ad Floden, naar v'i naaede derop vilde vi lade Baaden. drive og saa kaste, imedens vi drev afsted. Snart var vort Maal · naaet, nemlig Enden af en lang Ka­nal med en stejl Skraaning paa den ene Side, s·om

Tidens Løb var dannet af den stærke Strøm. Jeg stoppede Motoren og tog i Stedet fat i Aa­

rerne, og Jack begyndte at kaste. Det var en Fornøjelse at se, naar Jack kastede,

,elegant og akkurat f'aldt Fluen hver Gang lige op ad · Kanten af den skarpe Banke, og saa kunde han paa -en forbavsende livagtig Maade faa Fluen til at skumme hen over Vandet.

Betingelserne var ideelle for Fluefisfoeri, ingen Vind til at tage Fluen ud af Kontrol, og jeg ventede i Spænding paa at se Fluen forsvinde i Munden paa en sulten Bass.

Yi fiskede hele Længden af Kanalen ca. 5-600 Fod lang uden at faa Bid en eneste Gang. Almin­deligvis kunde man her fiske een a to Bass, og ofte endda en ret stor "Lille Mund".

Vi var en Del skuffede over det daarlige Re­sultat; men bestemte os til at prøV'e den anden Bred.

Langs denne Side løb en ret stærk Strøm, og: Hundrede af smaa Kilder sivede ud af Skrænten og banede sig Vej ud i Floden. Langs Bredden og ud i Floden laa store Klippestykker, men imel­lem disse og ud til nogle høje Siv og vilde Risplain­ter var der ca. 20 Fod af klart Vand. Herind sej­lede vi, og Jack begyndte at kaste ind mod Bred­den; men atter uden Resultat.

Vi mente dog, at her maatte være Bass, saa Jack skiftede om til en spindende Flue.

Det første Kast faldt elegant V'ed et stort Klip­pestykke, og Jack lod Fluen synke nogle Tommer, fø;rend han begyndte at hale den til sig igen, om­trent øjeblikkelig var der en Hvirvel og et Plask i Vande.t, som viste, at en Bass havde slaaet. ·

- Den fejlede, raabte Jack, - ·og det var kun en lille en!

Det næste Kast bragte endnu en Bass til' at slaa, denne fejlede imidlertid ogsa:a.

- De er der, alI right! bemærkede j•eg - sand­synligvis er de nede paa Bunden e:t'ter Smaafisk, giv dem lidt mere Tid til' at faa fat i Flue:nj!

Engang til rettede hck's emalierede Line sig ud i Luften bag ham, for dernæst at skyde frem­over og lall'cl!e i et dybt Hul foran en lille Ørredbæk',

som rislende og ldukkende banede sig Vej ud i Floden.

Denne Gang kom der et frygteligt Plask, og Fluen forsvandt, og et Øjeblik' efter var en rødøjet Kriger af den "Lille Mund" dansende paa Halen hen­over Overfladen.

EL stort Smil bredte sig over Ja:ck's Ansigt, da hans smidige Stang bøjede og svajede, hver Gang Fangen gjorde Forsøg paa at komme af Krogen.

-- Den førsle er til Middagsmaden! raabte jeg, idet jeg løftede Bass'en ind i Baaden, udtog Krogen og lod den glide ned i det lille Hyttefad under: Bundbrædderne.

Vi fortsatte ned gennem den lille Rende, og da vi kom ud til Hovedkanalen, havde vi to Bas'.s'er mere i vort Hyttefad. Af en ,eller anden Grund lod del til, at det næste Stykke af Floden, vt pas­serede, ikke VaT yndet af Bass, idet mindste hav­de vi af og til fauget ret stoire Gedder lier.

Vi lod derfor Baaden glide og begyndte begge at kaste med kunstige Fisk for Gedder, imedens Strømmen fø.rte os nedad Floden. Snart var vi ved

den Kanal, hvor Deltaet af' ,,Æble-Floden", e:n kold, hurtig Str:øm fhr Wisconsin, udtømmes i St. Croix. Her hang Træerne mange. Steder udover smalle Ka­naler med lavt Vand og en fin Grusbund, hvori der var mange dybe Huller og sunkne Træstammer, dette var et udmærket Læ for Bass.

Vi trak v•or Baad paa Land paa Spidsen af en af Øerne og gjorde os klar til at vade i Kanalerne. Iført vore Hoftegummistøvler begyndte vi først a:t fiske paa Fladerne udfor Pynterne af hV'er 0.

Derefter tog vi hver sin KanaI ogi piskede vore smaa Fluer ind i hvert eneste Hul. Bass, der er fanget 'i "Æble-Flod"-Deltaets Kanaler er for det meste kun smaa, men til Trods derfor synes de at være i Besiddelse af mere LiV' og Kamplyst, end de forholdsvis større Fisk. De kæmper som Dæ­moner, og som Belønning herfor har vi ofte fri­givet dem. Da vi havde været nødt til at fiske fra Baad hele Morgenen, var det herligt for os at faa vore stive Ben rettede ved at vade i den hur­tige Strøm.

Solen var nu omtrent lige over viore Hoveder, og det var nærmest unyttigt at fiske, nu, Kl. var ogsaa o,ver 12, saa vi kravlede ,i Baaden og vendte Næsen efter Lejrpladsen.

De fleste af viore Bass blev stegte til Middagoo" Dette: er for mig den haiJ.v,e Fornø,j,els:e ved en Fi­sketur. Ofte er jeg kommet hjem med e111 tom Kurv, fordi jeg har stegt og spist de Fisk', jeg har fanget. Dette har jeg aldrig fortrudt, da jeg synes friskfanget Fisk, fanget i Lejren, smager helt anderledes og bedre end de Fisk, jeg har taget med hjem og faaet

6 SPORTS-FISKEREN 1934

slegte der, maaske er det Omgivielserne, og i Sel­skab med Skovene og Floderne, Steder, hvor Luf­ten er ren, der giver Fisken et Tillæg i Smag, saavel son: det: skærper ens Appetit.

Efter en lille Middagspav,se i Skyggen af Teltet, tog vi nogle Billeder. Klokken var imidlertid blevet henaa 3, da vi startede igen, denne Gang skulde vi paa, hvad vi kaldte "Bass Jagt". Paa særlige Dage i Juni og Juli kan man finde "Lille Mund" Bass legende langs med Ov,erfladen, som Regel udfor en Pynt, som skiller Floden i to Kanaler. Hvorfor denne Særegenhed ved "Lille Mund" forefindes, har ;jeg ikke kunnet fastslaa. N aar vi opdagede dette eller mente, Bass maaske vilde besøge disse Steder, startede vi opad Strømmen i vor Baad, undersø­gendf' hver eneste Ø og Sandrevle, hvor . der kunde vær~ Grund til at formode, Bass vilde legez), Under­tiden vilde denne Søgen tage os mange Mil op ad Floden, fordi det saa ud til, at disse favoriserede Pladser kunde være langt fra hinanden. Nu i Dag fandt vi dem legende ud for en Pynt flere Mil ovenfor vor Lejr. Vi stO(P!pede Motoren et godt Stykke derfra for ikke at forstyrre dem og padlede ind, Lil vi var ca. 30 Fod fra Kysten, hvor vi kastede Anker. Vi kastede begge vore Fjerfisk helt ind til Kanten af Øen, og da de landede p:aa Vandet, var der straks flere Bass efter dem, hver af os huggede en og glæ­dede os over den f'orestaaende Kamp:; med vældige Sp:røjt og med Siderne glimtende i Solskinnet, vilde de springe op af' Vandet. Vore Meninger om Fiskenes Stønelse var forskellige; men ikke hvad deres Kamp­iver angik. Da vi landede dem, viste det sig, at de var omtrent ens i Størrelse. Vi gjorde en hel Del flere Kast, for om muligt at faa Bid igen, men uden Held Erfaringen havde lært os, at man maa være bevæbnet med en hiel Del Taalmodighed for at fange en tredie Fisk ud af en saadan Stime af legende Bass. Engang kastede jeg en hel Time for at prøve, om jeg muligvis kunde f'aa en tredie Fisk, Jeg skiftede fra Flue til "Bass-Biller" 3) og spinnende F1uei· af forskellige Kulører, for tilsidst at prøv,e en Flæskesværd-Spinner4), men maatte til Slut give op og nøjes med mine to Fiski. Vi priørvede endnu nogle Kast og halede derpaa Anker og fortsatte vor Søgen efter en anden Stime. En saadan fandt vi en Mil eller saa længere oppe ad Floden og fik ogsaa her en Bass hver. Det er ikke hver Dag, ·man kan fange Bass fra Stimer paa denne Maade; 2) Denne "Legen" maa ikke forveksles med Fiskenes Legen i den Tid, de gyder deres Rogn. Her er det nærmest, at Bass'en er paa Jagt efter Smaafisk. 3- 4) Begge er kunstigt fremstillede. 3) er lavet af Træ for det meste, og de bevæger sig nogle Tommer under Overfladen. 4 ) er en lang Strimmel tyk tørret Flæskesvær, hvorigennem er trukket en særlig Krog, der bevirker, at Maddingen snurrer rundt, idet den trækkes gennem Vendet.

faktisk kan der være Dage, hvor det er komplet umuligt at fiske Bass paa nogen som helst Maade. Der har været Tider, hvor jeg har fisket haardt en l1el Dag og kun f'anget en Bass, men efter alt, er det ikke just det: at fange det lovlige Antal Fisk, der giver en Tilfredshed, men snarere Fornø,jelsen og Adspredelsen, der e r forbundet med Kastningen. Uden Hensyn til, om man fanger noget eller ikke, saa giver det En nogle opmuntrende og spændende Ti­mer ude i Naturen. Da vi igen naaede Lejren, pak­kede vi sammen og begyndte Turen tilbage. Ned ad der- bugtede Vandvej gik det, - altid skiftende Panoramaer ved hver en Bøjning af Floden - som­metider sejlede vi imellem store Fyrretræer, der stod lige op som løftede Fingre ovenover de om­ln ingstaaende Løvtræer, tegnende deres mørke Masse som Silhuetter mod Aftenhimmelen. Ingen som paa­skønner Skønheden i Naturen, kan andet end være fysisk og aandeligt forfriskede, som vi var det, da vi paa denne Maade endte vor Tur efter Bass paa det nedre Løb af St. Croix Floden.

R. L. Z ab e l.

illQd gunstig Dind_ Frit efter Rob. Stan 1 e y: ,,Angling Anecdotes".

I daarligt Humør var jeg undervejs hjemad fra Chesfloden. Vandet havde været klart som Krystal, og jeg havde intet fanget. Da mødte jeg en Spol'.ts­fællc, hvem jeg fortalte om mit Vanheld, og han sagde: ,,Ches - det er jo den Flod, hvor jeg for Aar tilbage erhvervede mig saa stort Ry som Ørred­fisker". Dette store Ry var noget Nyt for mig, men

· da jeg vejrede en Historie, tav jeg og satte et op­mærksomt Ansigt op.

"Del var", begyndte han, ,,paa en Fodtur, jeg sammen med N. foretog gennem Dalen. Han er pas­sioneret Jæger og fortalte endelø,se J agthisto,rier. Jeg hørte daarligt efter, thi jeg maatte uvilkaarligt hele Tiden se efter de ringende Fisk og - i det mindste i Tankerne - gøre de smukkeste Kast. Paa en Gang af'brød jeg hans Fortælling med Raa­bet: ,,Han faar den ikke! Han faar den ikke!" -"Hvem da?" spurgte Nimroden ærgerligt. ,,Fiskeren der!" sagde jeg. Hans Blik fulgte mit, og nu saai han, hvad jeg allerede en Stund havde betragtet, nemlig en Herre i fineste Sportsantræk omgivet af

•

1934 SPORTS-FISKEREN 7

Fiskeredskaber af enhver Art og Slags. Fo,restil dig, al En havde sagt: ,,Jeg vil fiske Ørreder, og dertil vil jeg købe mig et komplet Udstyr, alt af bedste Slags". Saadan saa det ud, og det var ganske rigtigt ogsaa saaledes. Alt var splitterflunknende nyt. Han havde ,en stor Kurv, der skinnede hvid og ren i Sol!'.kinnet; Laaget knirkede frygteligt, naar det blev lukket op. En fin Stang havde han i Brug, og en anden laa parat i Græsset. Trissen var en Multi­plikator af ængstende Snildrighed og Kostbarhed, og hans Fluebog - ja, med den havde man kunnet rejse Jorden rundt og være godt forsynet for ethvert Fiskevand! Virkelig interessant var Bogen, en Samling af omfattende Alsidighed. Der fandtes deri Fluer for Søerne, for Skotland, Wales og Irland, sjældne Fluer for obskure Bække i Devonshire, Fluer, som jeg endnu aldrig har set udenfor Dovedalen. Endnu andre havde han paa Kraveopslaget og til Slut endnu nogle paa Forfanget. Paa dette var der i<llt fem, og de var beregnede for enhver Smag. Endefluen var et stort hvidt Møl , der vilde have været velegnet for Aflenskumringen; derefter fulgte rød Palmer, Coch -y- Bondu, Coachmann og tilsidst en, som sikk,3rt viMe have fristet en Havaborre eller en Makrel, saa­dan ·et broget Lametteudyr, som flimrede og lynede i Solen. Med hele dette blandede Selskab pladskede han flere Gange i Vandet, stod tæt ved Bredden og anvendte i det højeste 10 Meter Snøre. Da hans Forfang faldt i sirlige Ringe, kom .Krogene hvert Øjeblik: i Urede, og saa satte han sig paa sin Patent­klapstol og redte dem højst taalmodig ud igen.

En Stund, vel 10 Minutter, saa vi roligt paa dette Skuespil og tilkendegav saa vor Tilstedeværelse: ,,Naa lwordan ~aar det med Sporten?" spurgte jeg. Han var saa optaget, at han ikke havde set os komme. Nu saa han sig om, noget ængstelig - han havde øjensynligt ventet nogle andre.

"Endnu slet intet", svarede han, ,,men de slaar saa pænt derovre". Og igen forsøgte han at kaste i den angivne Retning. Men det, at vi stod der, gjorde ham nervøs. Snøren snoede sig om Spidsen og Flu­erne viklede sig tæt om Stangen. Hjælpeløs saa han paa mig og sagde undskyldende: ,,Jeg maa tilstaa, at jeg er Begynder. Jeg har endnu ikke Begreb om del -og er kun gaaet i Forvejen for al ø,ve mig, før de andre kommer".

,,Maa jeg maaske prøve engang?" bad jeg. Om­trent 20 Meler borte slog en pæn Fislc og alle mine Fingre kløede ,efter blot at faa fat i en Slang.

,,Ja, med Fornøjelse' ;, sagde han. ,,Men hvad gør De da?"

"Tager Vægt af', svarede jegt, og løste alle hans F1uer af med Undtagelse af den r øde Palmer. ,,Har De maaske en March brovn".

,,Det tænker jeg da. I Bogen der skal der fin­de& alle Slags".

,,Men der ha:r De jo tre paa Deres Hue!" "Saa? - Er det dem'? - Godt søg Dem kun

en ud. Jeg har jo ingen Forstand paa det, ved De". Som sagt, saa gjo·rt, og nu krøb jeg ud til Br.ed­

den. Indlil dette Øjeblik havde Dagen været fuld­stændig vindstille. Men da jeg kastede, 1~ejste der sig en sagle Luftning, Snøren svævede ud og sænkede sig legende let, 20 Meter borte, lige ned over Fisken. Et Sekund senere sad til min Glæde en god Etprundeir fast og kæmpede. Den gav smuk Sport, sø,gte hen­imod en tæt Grødebusk og sprang to Gange oviooud af Vandel, før jeg sikkert kunde anbringe den i den ubekendtes Net, hvis Masker, i Parantes bemærket, endnu var stive og klæbrige af Fabrikantens Pa­tentfernis.

Jeg ·ovenakte ham nu Stangen og pegede paa en pæn, ringende Fisk. Aldrig sa:a jeg en saa iwig Nybegynder - skælvende af Ophidselse gjorde han et usikkerl Kast. Men den gunstige Luftning havde lagt sig,. og Fluen kom ikke nær langt nok ud. Igen tog jeg Stangen og - det maa jo lyde mærkeligt -men næppe hevde jeg gjort det, før Vandfladen igen krusede sig en lille Smule. Atter fløj Snøren smukt strakt derud og faldt som fø,r let paa Vandet. Og det gik fem Gange saaledes; ved hvert Kast en god Fisk, alle over et Pund, - hvad behager! Endnu to Fiskere var imidlertid kommet til, begge udrustet som den første, alt første Klasses; i Virkeligheden mang­lede de intet andet end det ene, som de ikke kunde købe færdigt - Erfaring.

,,Fem Fisk i' fem Kast, det er jo en Glansptræsta­lion", sagde de, da vi stod omkring de smukt pTikkede Fisk. For Anstands Skyld maatte endog Nimroden give Udtryk ·for sin Anerkendelse, hvo,rved h.a:nJ rigtignok efter min Mening lagde en grovt materier Nalur og Mangel paa sportslig Sindelag for Dagen, thi han sagde: ,,Ingen ilde Fangst! - De vilde vel nok være dejlige, stegt paa Risten!"

Her endte Historien, som min Ven fortalte . Han udgav den for sandfærdig, og jeg lader den gaa videre, som jeg har hørt den. For Sandheden behø~er jeg jo ikke at staa inde. Forørvrigt bliver den jo mellem os Fiskere. Men alle, der vied Besked, vil vel mig bifalde de tre Nybegynderes Udtalelse: ,,Fem Fisk i fem Kast - det er en Glanspr·æstation !" Dertil maa der virkelig blæse en ganske særlig gun­stig Vind.

8 SPORTS-FISKEREN 1934

Karup Aa. Hvordan gaar det til, at Ørrederne i Karup: Aa

f,ors:vinder, naar de ,er en Snes Centimeter lange, spørger "1001" i Sportsfisken,ms December-N umer. Han tænkte sig bl'. a. den Mulighed, at der trækkes ined sma:amasket Garn om Natten eller i Fl"ednings­tioen, og at de fangede Smaaørreder blivier brugt til Udsætning andet Steds. Imidlertid forklares Forhol­det vel ganslæ simpelt derved, at Ørl"ederne saa at sige ·~ne er Haviø[rreder, hvis Natur det jo er at trække ud af Vandløbene, naar de har opnaaet ein

Længde ·af1 12-20 cm. Nogle bliver vel ·staaende som Bækørreder, men i Karup Aas Hovedløb er det næppe :riet mainge.

C. V. 0 t ters t r ø· m.

1001' s evgntyt?. Lad mig fastslaa, at vi alle er ønige med 1001 om,

al Garntrælrningen ved SkiV1e-Karup1 Aa er et Onde, som maa søges ændret; men trods al Garntrækning er der dog adskillige Ørreder, dm- endnu gaar paa Lystfiskerens Grejier.

Naar nu 1001 støder i Trompeten for at samle Menings'fæller til ,et F elttog mod Garntrækning i Karup Aa, saa kan man vist bruge det gamle Refræn: - Du har min Sympati, men ikke noget at ta' den i, for vi ·er alle ·enigie om, a)t disse GarntræJ!.:ker­Forhold ,er ganske utaalelige; men dem kan 1001 med flere lyrisfoe Sportsfiskere, absolut ikke ændre pir.

omgaaende, nej, hertil kræves Aar, Taalmodighed& Forhandlingsevne, Autoritet og sidst, men ikke mindst, Penge og atter Penge.

1001 synes at mene, at Regulativet for Karup Aa er stadfæstet i 1® fje:rn Oldtid, - det b1ev sidst stad­fæs'tet i 1931 o g kam i k k e æ n d res f Øl r ei n d 1936.

Endvidere maa huskes, at Regulativ'floreningoos Formand, samt næsten alle Bestyrelsens Medlemmer er aktive Garntrækkere, ligesom ogsaa Fisk,eribetjen­ten er kraftigt udø~ende Garntrækker. - Han er iøvrigt meget vred p:aa os. Lystfiskere, undertegnede i Særdeleshed.

Skive Lystfiskeriforening, der har henved 30 km Aastrækning ved Karup Aa, s.øiger efter al Evne kun at leje Area1lerne uden Garntrækning; men visse Steder er det en uomgængelig NødV1endighed ogsaa at lej,e et Areal, hV1or der samtidig trækkes med Garn, idet Færdselsforholdene til og fra, Arealerne naturligvis skal være i Orden.

Man kan ikke svinge med Køllen eller paa anden Maade tvinge Lodsejerne til at opgive dets Garn­trækkeri til Fordel f'or os, og da: enkelte L:odsejere

fanger indtil 2000 Pund Ørred pr. · Aar, kan vi ikke byde ham Erstatning flor at holde op.

- Ved sejg Udholdenhed kan vi dog vriste et enkelt Garn bort fra Aaen, saa her og saa der; men det gaar langsomt, og of'te dukker da en ny Garn­trækker op ved Siden af. - Saa skal der tages fat med at spænde ham ud.

Forhandlingerne med Lodsejerne kræv,er Folk, som disse har Tillid til og som helst i Forvej,m kender Lodsejerne. - En ener wnden Fremmed, selv om ha:n møder med en Fiskegaj til 300 Kr. og er iført Plus four Bukser . m. m., gø,r "ikke nogiet særligt Indtryk paa de sindige I-fedebønder, - der skal ofte 3 a 4 Besø,g til, inden man faar lejet en Lodsejers Areal, adskillige Gange m ed tilhørende Garntrækkeri i Købet.

Det er før hændet, at man har maattet skynde sig al stikke en StøiVlesnude i Klemme ved Yder­døren for ikke at faa Dø,r-e.n s:mækkJet i for Næsen af sig, med den Besked: - A ska' ha' mi' Un'en. -Ak ja - og saa mener 1001, at naar nu nogle Sports­fiskere taler lidt om disse slette Forhold, saa kan man iværksætte en Aktion (skal det være direkte Aktion?) og een- to- trie, hermed bringes Fiskeforholdene i Orden. - Keine Hexerei, nur B ... ..

Nej , disse Forhold ordnes kun v,ed et maalbe­vidst Arbejde i Forstaaelse med Aaens Lodsejere, og kun paa en Maade, hvo:rv,ed der gives, under en eller anden Form, Kompensation for de Indrømmel­ser, der hlaatte blive Lystfiskerne til Del.

De sidste fem Aar har været en Udviklingens Tid flor Skive Lystfiskerifo:r,ening, der nu er en af Landets største. - Ma111 har skabt Respekt om Foreningen blandt Lodsejerne derved, at den ikke underbyder Lodsejerne, at Betalingen falder præcist, og at Med­lemmerne færdes ·ordentligt V1ed. Aaen, ligesom man søger Samarbejde med os om forskellige Forhold vred­rørende Yngeludsætning, Frednings.forhold o. s. v.

Man vil forstaa, at udadtil har Foreningen til­kæmpet sig en vis P:riestige; . men indadW' mangler der desværre en Del endnu, som Jeg gerne vil give et Par Eksempl·er paa her. - . Vi var nogle Stykker, der, formedelst 10 Kr. ekstra pr. Aa:r, havde ,et særskilt Fiskeri indenfor For,eningen. - Desværre satte Foreningen ca. 200 Kr. til om Aaret vied dette Fiskeri, og der bl,ev da dannet et nyt Konsortium (Sdr. Res.en-Fiskeriet), der overtog det udmærkede og ret fiskerige Terræn for egen Regning. - To Her­rer Sportsfiskere, A. og B. havde hidtil været Med­lemmer af Foreningen og det særskilte Fiskeri; men ved Nyordningen meldte Hr. A. sig fra ogi kun Hr. B. fortsatte . ___,. Nu skulde man jo tro, at Hr. A. ikke mere ønskede at fiske paa dette Terræn, h\nor han havde nægtet at være betalende Deltager i; -men nej - vi kan stadig se denne ærede Fiskekam-

1934 SPORTS-FISKEREN 9

meral galopere rundt paa vort Terræn · - som Hr. B.s "Gæst". Dette var ·en af de Passionskammerater 1001 efterlyser. - Velbe1.rnmme ! -

Endvidere tillod begge de Herrer sig den Frejdig­hed (det sidste Ord er en mild Omskrivning) at lade Foreningens Kontingentopkrævninger gaa retur, uden ·et Ord eller Antydning af Grund for denne mærkelige Maade at udmelde sig af vor Forening paa, endskønt man var paabegyndt det næste Regnskabsaar. ·- Et smuld Bevis paa Folks Begreber om Sportsaand og Samtørighed.

Jeg har søgt at føre Bevis for, at ikke alle, der dyrker Fiskeriet i Karup Aa, og som smykker sig med T:tlen Sportsfiskere, bidrager til Forbedringen af Fiskeforholdene ved Aaen, og der ,er desværre adskillige flere endnu, som kunde trænge til at blive holdi frem i Rampelyset; men de faar vente lirlt.

Saafremt 1001 og iø:vrigt enhver ansvarsbevi<lst Karup Aa-Lystfisker, virkelig ønsker at gøre noget til Gavn for bedre Fiskeforhold, da er Vejen kun denne ene. at indmelde sig i Skiv·e LystfiskerHorening og være denne behjælpelig med at udføre det Ar­bejde (og det er ikke ringe), som denne Forening udretter for at forbedre Fiskeforholdene i Karup Aa, og som nødvendigvis vil bære Frugt engang.

Sluttelig vil jeg gerne spørge 1001, hvorfor han ikke i sit lyriske Nødraab' med ·en eneste Stavelse, har nævnt Skive Lystfiskeriforening, som den, der kan og bør medvirke til Forbedringer ved Karup Aa, idet. 1001 dog . er vidende om, at han f. Eks. ikke i Øjeblikket kan leje Arealer ved Aaen udenom For­eningen. - Lad os se den Slagplan, hvorefter 1001 kunde tænke sig at iværksætte sin nævnte Aktion,

direkte eller indirekte. S kiv e, den 8. December 1933.

Med Fiskerhilsen C. Høgh Petersen.

Sekr. f. Skive Lystfiskeriforening.

Fva. dgn sidste Fiskgtu1?. Under denne Overskrift har "1001" i "Sports-

1".iskeren" Nr. 12/1933 været fremme med ·en længere ,,Redegørelse" om Skive-Karup Aa, og man faar uvil­kaarlig Indtrykket af, at Vedkommende er stedkendt. 'Selv om det delvis "stemmer" angaaende vor kære Skive-Karup Aa, og vi ogsaa "hæ fra æ Bøj" har sagt at n u skal vi ikke ud 'og fiske meæ i den n e Maa­ned - ikke fø:r i næste Uge i hv:ert Fald! - saa kan jeg dog meddele, at der af Sportsfiskere er fanget en Del ganske pæne Ørreder i Aar; ganske vist er den store Portion Opgangere ikke l~ommet mange Hundrede Meter op i Aaen, da der Øst for Skive By ved Aens Udløb er stationeret ikke mindre

end tre Hold Toggeirfiskel'e, hvis største Lyst og Maal er at "munke" hinanden, d. v. s. at piasse p1a:~ at ikke det bagved trækkende Hold faar Fisk.

De tager saa godt som a 1 t, hvad der er "l1evnet" af Nedgarnsfiskerne paa Fjorden.

Her var noget at gørre for Sportsfiskerne, nemlig at leje Arealer hist og her og dervied ad lovlig Vej forhindre det ødelæggende Garntræk, saaledes at Op1-­gangsfisken havde en lille Chance for at naa op i den sydlige Del af Vandløbet; men der skal jo baade Forstaaelse og Sammenhold til for at naa til et ordentligt Resultat.

Interessen derfor er endnu ikke naaet til Skive; Lejen af Areal gaar derimod i ·en anden Retning, og del kan maaske ogsaa være godt nok, kun synes jeg, del var mest nødvendigt, at der blev gjort Plads for Fisken til at gaa op, saa fik main" nok leje~ Terræn til at fange den paa - men det er jo ikke alle, der er af den Mening.

Jeg henviser iøvrigt til Artiklerne i "Sportsfiske­ren" Nr. 2 og 6 (samt 7) 1929 (Beretning fra Skivie­Karup Aa, ,,Supplement") sidste Indlæg fik: jeg ganske vist 1kkc Lejlighed til at svare paa g,e n nem Bl a­d e t, da den daværende Redaktør mente, at det var "Personligheder", det drejede sig om - men set fra et Foreningsstandpunkt var mit Indlæg nu "helt rigtigt".

Ligeledes i Sportsfiskeren Nr. 1/1930 findes et Indlæg fra "Fiskeriforeningen for Skive-Karup Aa's Generalforsamling", hvoraf Læserne vil se, at In­teressen for Skive-Karup Aa "udefra" ikke ·er særlig imponerende.

Jeg tillader mig til Slut at bemærkie, at Besty­relsen for en lokal Forening ikke har nemt vied at udrette noget stort for Fiskeriets Ophjælpning., naar ikke de "hø,jrestaaende" kan indse, at ·en Æn­dring Lil det "bedre" er nødvendig; men den Tid, vi lever i !nu, kræver vel de "højrestaaendes" hele Op­mærksomhed heny,endt paa andre "Sager" end saa­dannc "Biting" som Værn om Fiskeri i ,et ,\lille Vandløb" ude i den V'estjydske Ravnekrog.

,,769".

Hr. ,,769" beklager sig e t Par Steder over mang­lende Interesse udefra for Forholdene ved Skive Aa. Det ene Sted kan jeg sige "Hus forbi", medens jeg, naar Talen er om de "højrestaaende", ·er saa ind­bildsk at mene, at der under denne Høflighedsform sigtes til Bestyrelsen for Dansk Sportsfiskerforening. Idet jeg gaar udfra at have R>et i denne maasfoe noget selvglade Formodning, skal jeg forsikre Dem Hr. ,,769", at 'vi har den største Interesse for Karup:­Skivc Aa (saavel' som f'or allei v,estljydlsk!e Aa:er.) Intet skulde glæde os mel'e, end h'viis vi kunde yde vort Bidrag til, at denne A.'.li blev, hvad dem kunde

10 SPORTS-FISKEREN 1934

være, den bedste Aa i Landet. Det rette Forum at henvende sig til, vil dog være den udmærkede lokale Sportsfiskerforening. Ønsker den vor Assistance, skal vi efter ringe Evne staa den bi med, hvad vi formaar af Raad og Daad.

Deres ærbødige Chr. Lottrup Andersen.

Indkaldelse af Andragender. I Finansaaret 1933/34 kan der til Indplantning

af Fiskeyngel og Sættefisk i salte og i ferske Vande ydes Tilskud af Statskassens Midler. Tilskud til Ind­plantning, der skal foregaa under Tilsyn af Fiskeri­.r.:outrollen, vil som Regel kun blive ydet, naar der paa de paagældende Steder er oprettet Vedtægter for de sarte Vandes og Regulati\ner for de ferske V an des Vedkommende, og naar Vedtægter og Regu-1ati\ner indeholder saadanne Fredningsbestemmelser for de indplantede Fisk, som af Ministeriet for Søfart og Fiskeri skønnes betryggende.

I Henhold til § 27 i Lov, om Saltvandsfiskeri af 31. Marts 1931 vil der for de Vande, hvor Indplantning af Fiskeyngel finder Sted, af Ministeren for Søfart og Fiskeri ved Bekendtgørelse kunne træffes særlige Bestemmelser f.or Fiskeriets U dø,v,else og for Fred­ning af den indplantede Fisk.

Ansøgninger om Tilskud ledsagede af Oplysning om, hvilke Fiskearter der ønskes indplantede, samt om hvor stort et Bidrag der vil bliv·e ydet af An­dragerne selv, skal stiles og indsendes til Ministeriet for Søfart og Fiskeri og maa for at kunne komme i Betragtning være indsendt inden 15. Januar 1934.

Minisleriet for Søfart og Fiskeri, den 30. November 1933.

F. V. M o r ten s en. (Ferskvandsfiskeribladet)

Fredningstider.

Fredede er: Gedde, Aborre og Stalling fra 1. April til 30. April. Laks og alle Ørredarter fra 1. NoYember til ' 31. Dec001ber. Sandart fra 1. Maji til 31. Maj. Helt og Snæbel fra '15. November til 14. December.

Læsekredse for udenlandske Tidsskri·fter.

fra Statsbiblioteket i Aarhus udgaq.r siden 1920 en Række Tidskrift-Læsekredse, overvejende for udenland­ske Tidsskrifter. De tæller nu over 600 Deltagere fra hele Landet, ogsaa København, og omfatter godt 300 Tidsskrifter fra mange forskellige Videnskaber og fag.

Prisen for Deltagelse er meget moderat. Plan og Fortegnelse faas ved Henvendelse til: Tidsskrift-læse­kredse, Statsbiblioteket, Aarhus.

............................................................................... :: Foreningsmeddelelser. [

' . . . . ··································································41············· Ny Sportsfiskerforening i Svendborg.

Paa et velbesøgt Møde den 22. N ovembm• i Hotel Hafnia's Festlokale blev der stiftet en Sportsfisker­forening.

Amtsfuldmægtig Friis-Hansen bød velkommen og redegjorde i en kort og klar Oversigt Formaalet med Foreningen: at fremme Fiskesporten, at skaffe gode og tilgængelige Fiskevande for Foreningens Med­lemmer, samt iøvrigt paa bedste Maade søge at opret­holde: og bevare Fiskebestanden i vore ferske Vande.

Efter nogen Diskussion vedtoges det at danne en Forening under Navnet "Svendborg Sportsfiskerfore­ning". Man gennemgik de udarbejdede Love og det udarbejdede Regulativ, som vedtoges i næsten uæn­dret Form. Følgende Bestyrelse blev valgt: Amtsfuld­mægtig F1iis-Hansen (Formand), Læge Spøhr, Sten­strup (Næstformallld), Grosserer Poul Thinggaard, Fa­brikant Heinrich Meyer (Sekretær), samt statsaut. Revisor Sandorff (Kasserer).

Til Revisorer valgtes Forstander paa Handelssko­len Jacob Rasmussen samt Branddirektør 0. K. Jen­sen.

Foreningen tager straks fat paa Arbejdet.

Kolding Sportsfiskerforening. ,,Kolding Aa's Ørredfiskerforening" afholdt Efter­

aarsgeneralforsamling den 28. November, og det v1ed­loges her ved anden Behandling at ændre Foreningens Navn til "Kolding Sportsfiskerforening".

I Bestyrelsens Beretning blev der giv1et Meddelelse om det af Ministeriet for Søfart og Fiskeri under 6. Novbr. d. A. stadfæstede nye Regulativ for Fiskeriet i Kolding-Nebel og Aakjær Aa, som fra 1. December d. A. skal træde i Kraft til Afløsning af det tidligere Regulativ, hvis Bestemmelser paa mange Punkter var blevet forældede og uklare. Det nye Regulativ er affattet i 1dar og let overskuelig Form og vil sikkert kunne bevirke en Bedring af Fiskeriforholdene og Ophjælpning af Fiskebestanden i de paagældende Fiskevande, bl. a. ved de nye Bestemmelser om Vippegarn og Anvendelsen heraf.

Fra Fiskeriforeningen for de nævnte Aaløh var modtaget Meddelelse om Priserne paa Fiskekort i Aarel 1934 samt om, at der kunde indrømmes Med­lemmerne af "Kolding Sportsfjskerforening" 10 pCt. Rabal paa Prisen for Aarskort, hvilket er væsentlig mindre end sidste Aar. Der var da ogsaa almindelig Utilfredshed hermed, og Generalforsamlingen paa­lagde Bestyrelsen at søge udvirket en højere Rabat.

I Henhold til den paa "Dansk Sportsfisker-for-

1934 SPORTS-FISKEREN '11

ening"s sidste Generalforsamling trufne ~edtagiels:e om Beregning af Kontingentet for Medlemmer fra L,okalforeninger, hvis Medlemmer s k' a 1, v:ære Med­lemmer af Landsforeningen, nedsattes Kontingentet for 1934 fra Kr. 10,00 til Kr. 7,00.

Den siddende Bestyrelse samt Revisoren gen­·vialgtes.

Foreningens Va:ndrebæger for "største Ørred'' tildeltes Guldsmed Mortensen for Fangst af ,en Regn­bueørred paa 2 kg.

Under Eventuelt" drøftede man bl. a. et tidli-" gere i'rtemsat Spørgsmaal om Muligheden for 'Le}e

af et Fis:kevan1d ;i Omegnen, som man mente kunde v:ære af Interesse for Foreningens Medlemmer, og det ·overdroges Bestyrelsen at optage nærmere For­harndling herom med E}erne deraf.

Th. E. Eriksen,

:·····························································"················ .. =~ Et og andet.

. . ~ ............................................................................... . Drageagtigt Uhyre i en skotsk Bjergsø.

De engelske Blade bringer if'lg. ,,Ringk. A. Dagbl." i <:1iss,e Dage Beretninger om e t drageagtigt Uhyre, der leV'er i ,en Sø, i det nordlige Slcotland.

Skotske Fiskere, der i 1929 var paa Fangst i Loch Ness i Nord~Skotland vied Inv,erness, opdagede pludselig, at et drageagtigt Uhyre rej'ste sig J1or Stæv­nen af Baaden og pil.skede V andet til Skum. Det for­svandt lige saa hurtigt, som det var kommet "til Syne.

Fiskerne talte ikke derom for ikke . at blivie til Latter, men :-,enere fik de igen "Søslangen" paa nærl Hold, og der var og'.:>aa andre, der blev Vidne til Fænomenet.

En ,engelsk Zoolog rejste til Sko-tland for at undersø,cre Sag·en OO' kom til det Resultat, at det

"' "' gaadefulde Dyr var ·en Virkelighed. Det er et Uhyre paa 50 Fods Længde og en gennemsnitlig Tykkelse af ca. 5 Fod.

L!och Nes:s: er 22 eng. Mjl lang og meget dyb, og det ,er nu forbudt Fiskerne at drivie Jagt paa Uhyret, der i Tidens Løb har gjort ·et vældigt Indhug paa Sø1ens Fiskebestand.

Politiet bev,ogter Søens Bred for at paase, at ingen foruroliger "Dragen", saaledes at det kan blive muligt at fo.tograf.ere Uhyret, der antages at være indvandvet fra Havet.

Udse1ndte Journalister og Filmsfotografer er i disse Dage samJ:et i Spænding ·om :Uoch N ess, og de1· stiUes nu Forsla~ ,om at gennemtrawle Søen for ;at faa fat paia Uhyret. De, der har s,et Dyret, har ikke kunnet givie nogen nø1jagtig Bes:krivels:e af1

det<; Form.

Kæmpeaborre. Diæktør Heinrich Mey,er, Sviendborg, h~ ven­

ligst sendt mig ,et Udk:lipi a:t et ameriikansk! Bla~ der 111aasl~e viil inberess.ere Læsierne. Det meddeler at en amerik'ansk Sp1ortsfislær, Hamilto!ll M. Wright i N Hen har 'fang1et en Aborre p:aa 1061/2 p;oundsi (96,6 drrnske ~und). Han vm~ 6 Timer 12 Min. om at la111de Fii;ken Han anviender som Madding 2-3 ppunds Fi~k. Referenten siger, at det Tyder s:om en "Fisker­Historie'\ men forsikrer, at det ,er det iklæ. Han kan ogsaa meget vier have Ret, men det er, dai blot ikke v·or alm. Aborre, der naar den S.tøll"I"els:e. Det drejer sig V1el nok'. om et Eksempiæ- af den størrste af Havabo:rreracerne, Vr:agfisk:en (po1lypll'ion cernium, s. americanum). Den lever i Middelhavet og den varmere Der af1 Atlanterhavet og skal (iflg. J enkins) kunne ,gaa op til Sydengl'ands, Kyster. Jenkins siger, at den kan naa en Længde aJf 6 Fod og en V ægt af mere ·end 80 lb. Den$ Navn Vragfisk hidrører :fra den~ Lyst at 'folge Drivtømmer. Om den %aar <?'P i Nilen, ved }eg ikke, men maas:ke den har Gyde­pladser her. Man skal "ikke kende meget til dens Gydeste_der ·eller Gydetid. Det er maaske ogsaa mu­ligt, at Mr. Wrights Fiskepfadser er i Nildeltaets yden,te Del?

Jeg takker Direktørr Meyer for det interessante Udklip.

Chr. Lottruµ And~rsien:

Allehaande Smaanotits1er -og Oplevelser V1edrø­rendc vor Sport og af Interesse for Bladet modtages med Tak af Redaktionen.

Indholdsfortegnelse: Ved Aarsskiftet. - Op ad St. Croix Floden efter

Bass. - Med gunstig Vind. - Karup Aa. - Indkal­delser af Andragender. - Fredningstider. - Fore­ningsmeddelelser. - Et og andet.

Artikler til Bladd bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.

K,mtingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af: 1) Lokalforeninger med mindst 10 Medlem­mer og obligatorisk Medlem sskab i Landsforeningen, og 2) Lokal­foreninger med 25 Medlemmer af Landsforeningen kun 5 Kr. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne). .

Foreningens Medltmsorgan »Sportsfiskeren• udkommer den 1. 1 hver Maanerl.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62, København F.

Noaiformattd: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Sekretær: .Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kontingent og Indmtlddse samt eventuelle Kla_ger over_ Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. Laundsen, Sk1ern.

A ' er 121/q Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnonceprzsen Aar;annoncer 10 Øre pr. m/m. Ann~ncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

12 SPORTS-FISKEREN 1954

=·----------------------------------------------------------------~----------·æ - -- -- -- -- -- -- -- -~ Allcock Nyheder i 1934: ~ = -- -- -= -- -- -~ Fluer "TRUE-FORM" bestaaraf5Serier, indeholdende ialt48forsk. Fluer. :

- -- -æ Fluer "SPECIAL DAN ISH" 6 nye Modeller, fremstillet specielt for : : danske Forhold. = - -- -§ ,,Du PLEX" tapered Flueline, svær i den ene Ende og · tynd i den anden, æ ~ saaledes at man kan benytte den Ende af linen, der er bedst ~ = egnet til Stangen og Vindstyrken. . = - -- -~ ,,TRIN ITY" Kuglesvirvel forhindrer Kink paa linen, selv i stærk Strøm. æ - -- -- -- -- -: Desuden Nyheder Stænger, Baits, Spinnere, liner, Krogløsere etc. § - =

-= Lad Deres Forhandler vise Dem

disse Nyheder.

Genera I repræsentant for Skandinavien: ---BRITAGENT (The British Industries Agencies)

M. T H. M A R TE N S ---Bredgade 25c København K. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-

•+•••••••~•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••m+• • • • • = lndmgld Dgm i : • • • •

~ Dansk SpoPtsfiskQPf OPQning ~ : og DQ fa.a.r noorl.'.>OOt'QUdQ Bla.d gra.tis : : tilsQndt btJQt' ma.a.nQd. : • • : KontingQntQt = 8 Kr. ?-a.rlig. : • • : Samtidig fa.a.r DQ gra.tis FiskQt'Qt pa.a. : : Fot'Qninggns Ggrroon tJQd SkjQt'O A:a.. :

: Indm'21d'21SQ til Ka.ss'2r'2r'2n, fir. Post~ : : a.ssisfont C br. :G a. ur id s Q n, Skj'2t'n. : '+ Dirk for Gilgang. . :

·················································································~·· Grønlunds Hotel, Skjern

' '

~ anbefales. ,... Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. ....... IIIIIIIIIIII I IIIIIIIIIIIIIIIIIIP .. 1111111111111111111111111111111111111111111

LYSTFISKERE --j., der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for-a søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og

;~p;;e; ;s ;~ :~;r;; i ~ys;i;e~:rtikler.

7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

5 Westy Hald.