semesterbeskrivelse for 5. semester · særlig fokus på kirurgisk intervention i forskellige...

Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 5. semester

Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Semesterbeskrivelsen er godkendt den 14. august 2017

Ret til ændringer forbeholdes.

Semesterbeskrivelse 5.semester Sygeplejerskeuddannelsen Diakonissestiftelsen – overgangsordning

2

Kolofon

Dato 10. august 2017 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen 5.semester Semesterbeskrivelsen indgår i overgangsordning og er gældende for studerende, der i efteråret 2017 overgår fra Studieordning 2008 til Studieordning 2016.

Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende).

Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende) og indgår i overgangsordning fra 2008 Studieordning til 2016 Studieordning.

Formålet er at beskrive, hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester.

Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger.

1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer.


3

1. Semesterets overordnede tema .......................................................................................................... 4

2. Semesteropbygning - overgangssemester ........................................................................................... 4

2.1. Studieaktivitetsmodel ......................................................................................................................................... 6

2.2 Studiefaglig samtale ............................................................................................................................................. 7

3. Mål for læringsudbytte på 5. semester ................................................................................................ 7

4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse ............................................................................................. 7

4.1 Indhold ................................................................................................................................................................. 7

4.2. Tilrettelæggelse .................................................................................................................................................. 7

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter ........................................................................................ 8

5.1 OSA 1 ................................................................................................................................................................... 8

5.2 OSA 2 ................................................................................................................................................................... 8

6. Afsluttende prøver på femte semester ................................................................................................ 9

6.1 Prøve A ................................................................................................................................................................. 9

Rammer for prøven ................................................................................................................................................... 9

6.2 Prøve B ................................................................................................................................................................. 9

Rammer for prøven ................................................................................................................................................... 9

Prøveforløb ............................................................................................................................................................. 10

Besvarelsens form ................................................................................................................................................... 10

Mål for prøven ........................................................................................................................................................ 10

Kriterier for bedømmelse ........................................................................................................................................ 10

Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern teoretisk prøve....................................................... 11

6.3 Om- og sygeprøve .............................................................................................................................................. 11

6.4 Klage og ankemulighed ...................................................................................................................................... 11

7. Evaluering af 5. semester .................................................................................................................. 11

Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester .......................................................................................... 12

Bilag 2. Semesterplan ........................................................................................................................... 14

Bilag 3. Feed-up, feedback og feed-forward – en model for undervisningskvalitet .................................. 15


4

1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er ’ Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt

tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge’.

Sygepleje – akutte og kritiske behandlingsforløb

Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske

beslutninger i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Dette foregår i samspil med patient/borger,

pårørende, professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt med afsæt i patient-/borgerviden,

erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder og kompetencer i

kritiske patient-/borgersituationer i forbindelse med pleje- og behandlingsforløb.

Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel,

hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer.

2. Semesteropbygning - overgangssemester I efteråret 2017 vil semestret blive afviklet som en overgangsordning. Her er de studerendes forløb afpasset, at de kommer fra 2008-ordning. Det betyder, at der på 5. semester ekstraordinært ikke er klinisk undervisning og tværprofessionelt forløb.

Femte semester - overgangsordning består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 30 ECTS point.

Følgende fagområder indgår på femte semester:

Fagområder Sundhedsvidenskabelig fag

Sygepleje

Sygdomslære

Farmakologi

Teknologi/dokumentation

Folkesundhed

Forskningsmetodologi og videnskabsteori

Humanistiske fag

Filosofi, religion og etik

Samfundsvidenskabelige fag

Organisation, ledelse og jura

Sociologi

Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag.

Der er planlagt to obligatoriske studieaktiviteter i løbet af semesteret. Disse skal gennemføres for at den

studerende kan deltage i semesterets to afsluttende prøver.


5

Det overordnede fagområde er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på femte

semester og gennem hele uddannelsen:

Curologi

Patientologi

Klinisk beslutningstagning

Klinisk lederskab

Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder

genstands- og virksomhedsområde.

Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner

herpå.

Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med

patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at

kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner.

Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med

patient/borger.

Sygepleje og de øvrige fagområder er tilrettelagt inden for tre temaer:

1. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med særlig

fokus på medicinsk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut

koronarsyndrom

2. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med særlig

fokus på kirurgisk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut abdomen

3. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til patienter i palliativt forløb, eller hvor døden

er uafvendelig

De fire professionsfaglige elementer knyttes an til de tre temaer, som samlet indfanger semesterets

læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes systematisk og progressivt med tre

vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til akutte og kritiske

behandlingsforløb.


6

Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet:

Introduktion Tema 1 Tema 2 Tema 3 Ekstern

prøve

Introduktion

til

semesteret

Problembaseret læring og

fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Videndeling

Feedback og feedforward*

OSA** 1: Analyse af

forskningsartikler

Problembaseret læring og

fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Videndeling


OSA** 2: Træne og øve

håndtering af kritiske

situationer, incl. etisk

refleksion

Problembaseret læring -

Fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Videndeling


Prøve A: Medicinhåndtering

Prøve B:

Individuel

teoretisk

mundtlig

prøve

* Begreberne er uddybet i bilag 3 **OSA = obligatorisk studieaktivitet

2.1. Studieaktivitetsmodel

Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø

med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i

undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring.

Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og

læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter

uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe

overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes

studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis

de studerende selv og underviserne på det pågældende semester.

25%

50%

15%10%

Studieaktivitetsmodel 5. semester

Kategori 1 Deltagelse af undervisere ogstuderende - initieret af undervisere

Kategori 2 Deltagelse af studerende -initieret af undervisere

Kategori 3 Deltagelse af studererendeinitieret af studerende

Kategori 4 Deltagelse af studerende ogundervisere - initieret af studerende


7

2.2 Studiefaglig samtale

På femte semester er der tilbud til alle studerende om en studiefaglig samtale som opfølgning på den obligatoriske studiefaglige samtale på andet semester. Samtalen er individuel og har en varighed på 30-45 minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet semesteret. Tidspunkt for samtalen aftales individuelt. Formålet med samtalen er:

At give den studerende mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin

studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til

uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i

Studieordningen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige, faglige og personlige

udvikling i en professionsrettet uddannelse

At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at forsætte

studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter

At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i

udviklingssamtaler.

Se nærmere beskrivelse af den studiefaglige samtale på IntraPol.

3. Mål for læringsudbytte på 5. semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag 1.

4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af

undervisningen og læring.

4.1 Indhold

Undervisningens indhold er eksemplarisk udvalgt inden for semesterets fagområder i forhold til semesterets tre temaer:

1. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med

særlig fokus på medicinsk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut

koronarsyndrom

2. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med

særlig fokus på kirurgisk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut

abdomen

3. Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til patienter i palliativt forløb, eller hvor

døden er uafvendelig

Undervisningens indhold fremgår af semesterplanen, som findes i bilag 2

4.2. Tilrettelæggelse

I introduktionsforløbet er undervisningen tilrettelagt med oplæg fra underviserne suppleret med praktiske og teoretiske øvelser inden for semesterets fagområder.


8

Inden for hvert af semesterets tre temaer arbejder de studerende i grupper med udgangspunkt i en case sideløbende med underviseroplæg inden for semesterets fagområder. Undervisningen er tilrettelagt fagintegreret med afsæt i principper fra problembaseret læring (PBL). Ud fra hver af de tre cases identificeres og beskrives sygeplejefaglige problemstillinger med inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden fra semesterets fagområder. Beskrivelserne danner baggrund for videndeling og feedback og feedforward1 i gruppen. Der vil være mulighed for vejledning.

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter

Femte semester indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA):

5.1 OSA 1

Den studerende skal gennemføre en vurdering og diskussion af forskningsartikler relateret til semesterets overordnede tema.

Formålet med OSA 1 er, at den studerende

tilegner sig et grundlag for kritisk at kunne og vurdere forsknings- og udviklingsarbejde

udvikler forståelse for, at sygeplejeforsknings- og udviklingsarbejde har betydning i forhold til

udvikling af sygeplejeprofessionens vidensgrundlag og kliniske handlekompetence, og at

udforskning af sygepleje indebærer forskellige videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser.

Indhold og form: Aktiviteten tager udgangspunkt i tre peer reviewed forskningsartikler, som er skrevet ud fra henholdsvis en positivistisk, en socialkonstruktivistisk og en hermeneutisk fænomenologisk forskningstilgang. Artiklerne giver mulighed for at diskutere, hvordan disse forskningstraditioner kan yde forskellige bidrag til udvikling af sygeplejeprofessionens vidensgrundlag. Artiklerne vurderes kritisk ved hjælp af relevante, internationalt anerkendte vurderingsredskaber.

5.2 OSA 2

Formålet med OSA 2 er, at den studerende træner og øver håndtering af kritiske situationer med fokus på akut sygepleje. Indhold og form: I undervisningen gennemspilles et simulationsscenarie, der sammenfatter tematikker fra semestret. Alle studerende tildeles på dagen forskellige roller i scenariet fx rollen som sygeplejerske, sygeplejestuderende, læge, observatører og spørgepanel. Efter gennemspilning af sceanariet gives der feedback fra observatører og undervisere.

1 Se bilag 3 for uddybning af begreberne


9

6. Afsluttende prøver på femte semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og

kompetencer.

Prøve A på 10 ECTS-point: Prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering

Prøven afholdes i semesterets sidste halvdel.

Prøve B på 20 ECTS-point: Prøven afholdes som en ekstern, individuel, mundtlig prøve rettet mod akutte

og kritiske pleje- og behandlingsforløb.

Prøven afholdes inden for semesterets to sidste uger.

6.1 Prøve A

Prøven i medicinhåndtering afvikles i WISEflow.

Prøven varer 1½ time og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen computer,

og det er tilladt at medbringe lommeregner samt formler og egne noter i papirform.

Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes (digitale) hjælpemidler, skal den studerende installere en

særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Den studerende kan med fordel installere

FLOWlock i god tid forud for prøven. Inden prøvens afvikling afholdes en introduktion til prøven.

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået

karakteren 02 eller derover. Der kræves minimum 80 % korrekt besvarelse for at opnå karakteren 02.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Rammer for prøven

Den studerende er automatisk tilmeldt prøven ved semesterstart. jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver

i erhvervsrettede videregående uddannelser

Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger

dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for

den studerende, jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

6.2 Prøve B

Prøven retter sig mod klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Prøven tager udgangspunkt i en case, som er relateret til semesterets tema og fagområder.

Rammer for prøven

Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart, jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016

om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger

dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for

den studerende, jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.


10

Prøveforløb

Casen er tilgængelig på IntraPol 24 timer før den mundtlige eksamination.

Besvarelsens form

Individuel mundtlig eksamination. Der er afsat 25 minutter til eksaminationen, hvoraf den studerende har 5

minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg med udgangspunkt i casen og mål for prøven. I oplægget

inddrages en peer reviewed forskningsartikel. Den studerende kan medbringe en disposition for sit oplæg

(max. 1 A4 side). Efterfølgende eksamineres i henhold til mål for prøven. Efter eksaminationen er der afsat

10 min. til votering.

Mål for prøven

At den studerende:

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for

udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb

■ Har viden om evidensbaserede sygeplejeinterventioner og medicinhåndtering i forhold til akutte og

kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning

■ Kan argumentere for og vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen

til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske

pleje- og behandlingsforløb

■ Har viden om patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb og kan reflektere over, hvordan denne viden kan anvendes i professionelle relationer

med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af akutte og kritiske

pleje- og behandlingsforløb

■ Kan vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til akutte og

kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Har viden om og kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange kan påvirke valg af kliniske

metoder og klinisk beslutningstagen

Kriterier for bedømmelse

Bedømmelsen foretages af eksaminator udpeget af Uddannelsesinstitutionen og ekstern censor udpeget af

Uddannelses- og Forskningsministeriet?

På baggrund af den studerendes oplæg og den efterfølgende eksamination vurderes det, i hvilket omfang

semesterets mål for læringsudbytte nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af

03/02/2015.

Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover.

Beståede prøver kan ikke tages om.


11

Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern teoretisk prøve

Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende

har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den eksterne prøve på femte semester.

Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den

studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve på femte

semester.

Præstationen 02 gives for den tilstrækkelige præstation. Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der

opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende har opnået målene for den eksterne prøve

på 5. semester på et minimaltacceptabelt niveau.

6.3 Om- og sygeprøve

Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og

Uddannelsesinstitutionen.

Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som de ordinære prøver på femte

semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven.

6.4 Klage og ankemulighed

Eventuel klage over forhold ved en prøve indgives individuelt af den studerende til

Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den

studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller

usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr

1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være

skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den

studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i

form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500

af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med

nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om

prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

7. Evaluering af 5. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres

både elektronisk og mundtligt, og der er afsat tid på skema til begge dele ved afslutning af semesteret.

Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets evaluering, da

studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde.


12

Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester

Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden,

færdigheder og kompetencer:

Viden

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt har viden om sygeplejeinterventioner i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge

■ Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over kommunikation og relation i kritiske patient-/borgersituationer

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer

■ Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

■ Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats

■ Har viden om og kan beskrive udvalgte videnskabsteoretiske tilgange samt kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange påvirker valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Færdigheder ■ Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i et professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

■ Kan anvende og vurdere udvalgt viden om sygdomsfaglighed og medicinhåndtering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Kan anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb


13

■ Kan anvende viden og indgå professionelt i relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer

■ Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende

■ Kan anvende og vurdere udvalgte teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

■ Kan argumentere for og vurdere dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forhold til etiske og juridiske perspektiver

■ Kan vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge

■ Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde

■ Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema

■ Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent ■ Kan vurdere udvalgte videnskabsteoretiske tilganges indvirkning på valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Kompetencer ■ Kan håndtere udvalgte kritiske pleje- og behandlingsforløb og prioritere og tage stilling i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

■ Kan kritisk reflektere over, vurdere og håndtere dilemmaer i kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Kan selvstændigt indgå i samspil med patienter/borgere, pårørende og andre professionelle i kritiske situationer

■ Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar


14

Bilag 2. Semesterplan

Intr

od

ukt

ion

T

em

a 1

– A

kut

sygd

om

i kr

ed

slø

be

t Te

ma

2 –

Aku

t ki

rurg

isk

ind

gre

b

Tem

a 3

– U

he

lbre

de

lig s

ygd

om

P

røve

Intr

od

ukt

ion

til

teo

ri:

Intr

od

ukt

ion

til

nye

beg

reb

er

i se

mes

teru

dd

ann

els

en

K

linis

k b

eslu

tnin

gsta

gen

K

linis

k le

der

skab

M

ult

isyg

do

m

Kar

rie

reve

jled

nin

g

Sygd

om

slæ

re:

Klin

isk

kem

i og

par

aklin

iske

u

nd

ersø

gels

er

Sho

ckfo

rmer

D

en m

ult

itra

um

atis

ere

de

pt.

B

lod

tran

sfu

sio

n

Farm

ako

logi

: Læ

gem

idle

r if

t. a

naf

ylak

si-

og

sho

ckb

eh

and

ling,

sam

t ilt

be

han

dlin

g

Læge

mid

ler

ift.

res

pir

atio

n

Me

dic

inre

gnin

g

Syge

ple

je:

Med

icin

hån

dte

rin

g

Syge

ple

je if

t. in

fusi

on

Sy

gep

leje

ift.

tra

nsf

usi

on

Sy

gep

leje

ift.

pri

ori

teri

ng

Sy

gep

leje

ift.

pår

øre

nd

e

Syge

ple

je if

t. s

mer

ter

Sy

gep

leje

ift.

aku

tte

tils

tan

de

Et

iske

dile

mm

aer

i syg

ep

leje

n

Eksi

sten

tie

lle p

ersp

ekti

ver

D

ød

en i

fors

kelli

ge

per

spek

tive

r

Syge

ple

jen

s h

isto

rie

D

et a

kut

og

krit

isk

syge

bar

n

Kva

litet

ssik

rin

g o

g –u

dvi

klin

g

Tekn

olo

gi o

g d

oku

me

nta

tio

n:

Om

sorg

og

tekn

olo

gi

Sun

dh

ed

ste

kno

logi

inkl

. su

nd

he

ds-

po

rtal

en

O

rgan

isat

ion

, le

del

se o

g ju

ra:

Juri

dis

ke o

g e

tisk

e p

ersp

ekti

ver

på

aku

tte

og

krit

iske

ple

je-

og

beh

and

lings

forl

øb

P

atie

nts

ikke

rhed

og

UTH

’er

Fi

loso

fi, r

elig

ion

og

etik

: Ep

iste

mo

logi

og

on

tolo

gi

Etis

ke t

eori

er

Fors

knin

gse

tik

U

nd

ren

Fo

lke

sun

dh

ed:

Tert

iær

fore

byg

gels

e

Soci

olo

gi:

Per

son

ve

rsu

s p

rofe

ssio

n

Vid

en

ska

bst

eori

og

fors

knin

gsm

eto

do

logi

: In

tro

til

vid

en

skab

steo

ri

Fors

kelli

ge

vid

en

skab

steo

reti

ske

tilg

ange

:

P

osi

tivi

sme

H

erm

en

eu

tik

og

fæn

om

en

olo

gi

So

cial

kon

stru

ktiv

ism

e

Syst

emat

isk

revi

ew

Sim

ula

tio

n/s

kills

: In

fusi

on

sbe

han

dlin

g

Tran

sfu

sio

nsb

ehan

dlin

g

Prø

ve A

: E-

lear

nin

gsak

tivi

tet

me

d f

oku

s p

å m

ed

icin

hån

dte

rin

g

Sygd

om

slæ

re:

Aku

t sy

gdo

m i

kre

dsl

øb

et

–

sæ

rlig

t fo

kus

på

aku

t ko

ron

ar s

ynd

rom

(A

KS)

Fa

rmak

olo

gi:

Læge

mid

ler

ift.

aku

t sy

gdo

m i

kred

slø

bet

Sy

gep

leje

: Sy

gep

leje

ift.

hje

rte

og

kred

slø

b i

aku

tte

og

ust

abile

fo

rlø

b

Org

anis

atio

n, l

ed

else

og

jura

: O

rgan

ise

rin

g af

aku

tte

pat

ien

tfo

rlø

b

Tekn

olo

gi o

g d

oku

men

tati

on

: Su

nd

he

dst

ekn

olo

gisk

eti

k

Fagi

nte

grat

ion

inkl

. vid

en

skab

steo

ri o

g fo

rskn

ings

met

od

olo

gi, s

amt

filo

sofi

, re

ligio

n o

g e

tik:

P

BL

ift.

pat

ien

t m

ed A

KS

O

SA 1

: A

nal

yse

af f

ors

knin

gsar

tike

l

Sygd

om

slæ

re:

Aku

t ki

rurg

isk

sygd

om

–

særl

igt

foku

s p

å ak

ut

abd

om

en

Fa

rmak

olo

gi:

Læge

mid

ler

ift.

ab

do

min

alki

rurg

i Sy

gep

leje

: P

ræ-

og

po

sto

pe

rati

v sy

gep

leje

Sy

gep

leje

ift.

aku

t ki

rurg

i O

rgan

isat

ion

, le

del

se o

g ju

ra:

Acc

eler

ered

e p

atie

ntf

orl

øb

Fa

gin

tegr

atio

n in

kl. v

ide

nsk

abst

eori

o

g fo

rskn

ings

me

tod

olo

gi, s

amt

filo

sofi

, re

ligio

n o

g et

ik:

PB

L if

t. p

atie

nt

med

aku

t ab

do

me

n

OSA

2:

Hån

dte

rin

g af

kri

tisk

e si

tuat

ion

er

(sim

ula

tio

nss

cen

arie

)

Sygd

om

slæ

re:

Tu

mo

rpat

olo

gi, c

ance

rfo

rme

r o

g b

ehan

dlin

gsfo

rmer

Fa

rmak

olo

gi:

Læge

mid

ler

ift.

can

cerb

eh

and

ling:

C

yto

stat

ika

og

anti

eme

tika

Sy

gep

leje

: Sy

gep

leje

til

me

nn

eske

r m

ed

kræ

ft

Syge

ple

je t

il p

atie

nte

r i k

emo

tera

pi

Pal

liati

v in

dsa

ts

Den

svæ

re s

amta

le

Pat

ien

tbes

øg

H

osp

iceb

esø

g

Org

anis

atio

n, l

ed

else

og

jura

: O

rgan

ise

rin

g af

kræ

ftfo

rlø

b

Filo

sofi

, rel

igio

n o

g et

ik:

Rel

igio

n i

de

t 2

1. å

rhu

nd

red

e

Mø

det

med

de

t re

ligiø

se i

sun

dh

ed

svæ

sen

et –

kri

ste

nd

om

M

ød

et m

ed d

et

relig

iøse

i su

nd

he

dsv

æse

net

– is

lam

Fa

gin

tegr

atio

n in

kl. v

ide

nsk

abst

eori

o

g fo

rskn

ings

me

tod

olo

gi, s

amt

filo

sofi

, re

ligio

n o

g et

ik:

PB

L if

t. p

atie

nt

med

can

cer

+

kon

sult

atio

nst

id

Intr

od

ukt

ion

til

prø

ve

Rep

etit

ion

: K

on

sult

atio

nst

id

Prø

ve B

:

Ekst

ern

ind

ivid

uel

m

un

dtl

ig p

røve

Ev

alu

erin

g:

Mu

nd

tlig

t o

g el

ektr

on

isk

H

LR-o

pd

ater

ing

In

tro

du

ktio

n t

il

6. s

emes

ter


15

Bilag 3. Feed-up, feedback og feed-forward – en model for undervisningskvalitet

Begreberne Feed-up, feedback og feed-forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feed-up-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feed-forward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage.

Feed-up knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feed-up. Feed-forward er der, hvor korregering finder sted. I feed-forward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag.

Feed-up

• Hvor skal jeg hen?

Feedback

• Hvor er jeg i læreprocessen?

Feed-forward

• hvad er det næste skridt?

semesterbeskrivelse for 5. semester · særlig fokus på kirurgisk intervention i forskellige...

Documents