læring i multikulturelle kontekster · pdf filetor til fremme af gensidigt engagement i...

Læring i

multikulturelle

kontekster

Eksamensseminar

T i r s d a g d e n 2 2 . j u n i o g

O n s d a g d e n 2 3 . j u n i 2 010

F i b i ge r s t r æ d e 10

8 . s e m e s t e r

C a n d . m a g . i l æ r i n g o g

f o r a n d r i n g s p r o c e s s e r

Tirsdag d. 22. juni og onsdag d. 23. juni

Denne konferenceeksamen foregår i to spor i de 2 seminarrum i Fibigerstræde

10, Aalborg Ø.

Pauserne vil være sammenfaldende kl. 10.00, 11.30, 12.00 samt 14.00.

Det er muligt for tilhørere at skifte spor i pauserne.

Den 23. juni afsluttes med en lille reception i forhallen Fibigerstræde 10 fra

kl. 14.15.

Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-07

9.00 - 9.30

Marie Michelle Louis

Interkulturel kompetence ind i jordemoderkonsultationen

En europæisk undersøgelse kunne konstatere, at jordmødre har behov for at udvikle

og styrke deres interkulturelle kompetence. Et interview med to danske jordmødre, vi-

ser samme behov for større viden om eget kulturberedskab og hvad det indebærer, at

handle interkulturel kompetent, så de er i stand til at give en mere hensigtsmæssig

pleje og formidling af oplysninger, så de undgår de frustrationer, som der kan opstå i

det interkulturelle møde. Artiklen redegør ud fra Iben Jensens forståelse for begrebet

interkulturel kompetence og de tre dimensioner; den affektive, den kognitive og den

kommunikative, der udgør kompetencen. Derefter diskuteres muligheden for, at jord-

mødrene bliver i stand til at handle kompetent i det interkulturelle møde samt vigtig-

heden heraf.

Eksaminator: Margit Saltofte

Censor: Jette Steensen

9.30 - 10.00

Heidi Nysted Rosener

C:NTACT - DET FLERKULTURELLE FÆLLESSKAB

- en artikel om unge etniske minoriteters kulturelle identitet

Artiklens udgangspunkt er empiribaserede refleksioner over unge etniske mino-

riteters identificeringsprocesser, i henhold til det flerkulturelle fællesskab tea-

terproduktionen Hittegods på C:NTACT/SCENE udgør. Der fokuseres primært

på kulturel og etnisk identitet. Feltarbejdet indikerer, at de unges identitet og

identificeringsprocesser, i forbindelse med C:NTACT, rummer betydningstil-

skrivninger i relation til etnicitet og kultur, men også at ungdomsidentitet såvel

som den enkeltes individuelle oplevelser og erfaringer er mindst lige så væsent-

lige for fællesskabet. Artiklen søger at anvende begreberne kultur og identitet

uden at henfalde til stereotypisering og bygger dermed på en ikke-

essentialistisk opfattelse af begreberne.



Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-07 10.00 - 10.30

Pause/votering og tilbagemelding

10.30 - 11.00

Nina Nielsdottir

Etniske kvinder på fødegangen

Artiklen handler om, hvordan jordemødre kan hjælpe etniske kvinder til at

begå sig i det danske sygehusvæsen, herunder selvfølgelig særligt i forhold til

jordemoderkonsultation og på fødeafdelingen. En forudsætning for dette er, at

jordemødrene kan se sig selv som kulturaktører, hvilket blandt andet kan lade

sig gøre ved at opfordre jordemødrene til at reflektere over deres egen rolle i

forhold til de etniske kvinder.



11.00 - 11.30

Eva Nielsen

Når sprog giver ekstra udfordring –

om hvilke krav der stilles til vejleder når den uddannelsessøgende i sundheds-

sektoren har sprogvanskeligheder på grund af anden etnisk baggrund

Vejledere for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende med

anden etnisk baggrund end dansk, oplever at specielt sprogvanskeligheder er

med til at stille nye og højere krav til vejlederens pædagogiske kompetencer.

Via interview og feltobservationer, er der kigget nærmere på disse pædagogi-

ske kompetencer, der blandt andet stiller krav om at vejlederen har en viden

om interkulturel kommunikation, for at kunne udvikle ideer til læring af

sprog. Endvidere skal vejlederen kunne se misforståelser som muligheder for

læring og være villig til, som vejleder, at indtage en lærende position og der-

med udvikle eget kulturbegreb. Sprog læres ved at eksperimentere og vejlede-

ren skal skabe rammer for eksperimentering, hvor der tages udgangspunkt i

den studerendes erfaringer til en forhandling om ords betydning.



11.30 - 12.00


12.00 - 13.00

Frokostpause

Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-07

13.00 - 13.30

Pernille Viktoria Andersen

Visuel eksplicitering, som en vej til (tvær)kulturel forståelse?

Inden for kulturteorien er der en generel konsensus om, at kultur er vanskelig at

undersøge og få begreb om. Ligeledes er det retninger indenfor denne der påpe-

ger, at en given kultur aldrig empirisk kan beskrives, analyseres og forstås ob-

jektivt. Når vi derfor ønsker at undersøge kultur, og gøre den til genstand for

vores egne analyser af denne, bliver det interessant at overveje og vurdere

hvorledes denne kulturelle undersøgelse sættes i stand, og hvordan vi kan

‘faciliterer’ mødet imellem os som undersøgere versus undersøgelsesobjektet.

Denne artikel vil derfor opridse dette felts kompleksitet med henblik på at få

adgang til undersøgelsesobjektets viden, og løbende ud fra en konkret case-

beskrivelse rejse spørgsmål ved, om vi kan benytte et redskab som LEGO Se-

rious Play, som et muligt bud på et redskab der kan understøtte dette kulturelle

møde.



13.30 - 14.00

Astrid Luise Bogner

Kulturmøder i jordemoderfaget

Hollændere skaber turisme i Danmark

Danske jordemødre kan i deres daglige arbejde ikke undgå, fra tid til anden, at

møde den kulturelle diversitet som vores samfund bærer præg af. De interkultu-

relle samværssituationer opstår oftere og opleves af stadig flere jordemødre.

Dermed opstår også behovet for en større kulturel forståelse, for at kunne mat-

che behovet for en nuanceret svangerskabsomsorg til gruppen af anden etnisk

herkomst. Transformativ læring kan være redskab til at arbejde mere målrettet

med forståelse af kulturmøder, og dermed reformulerer for-forståelser. I den-

ne artikel skitseres, hvilke udfordringer det komplekse kulturbegreb giver spe-

cielt den nyuddannede jordemoder, som med sine mangler i erfarings rygsæk-

ken, har behov for at kunne fagligt reflektere over kulturmøder.



Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-09

10.30 - 11.00

Trine Krogh Pedersen

Et læringsrum for interkulturel kompetenceudvikling

- hvor der foregår vidensdeling og læring i en multikulturel personale-

gruppe

”Du skal ikke komme med dine regler til et andet kloster”. Sådan svarede en

sygeplejerske fra Litauen, da jeg i mit interview spurgte, om hun oplevede at

kunne bidrage med viden og erfaring fra hendes kultur i den danske sygepleje.

Der er tale om et kulturmøde hvor sygeplejersker fra samme profession mø-

des, men med udannelsesmæssige baggrunde og erfaringer fra forskellige lan-

de. Jeg argumenterer for, at en multikulturel personalegruppe har et stort læ-

ringspotentiale som bør udnyttes til at generere mere kreative, innovative og

effektive løsninger. For at dette potentiale kan bringes i spil i praksisfælles-

skabet skal der først og fremmest skabes et læringsrum på arbejdspladsen for

medarbejderens udvikling af interkulturelle kompetencer.

Eksaminator: Annie Aarup Jensen

Censor: Karen Andreasen

11.00 - 11.30

Lotte Pedersen

Det etniske dilemma i ældreplejen Det etniske dilemma i ældreplejen er et aspekt i det overordnede dilemma som

opstår i det relationelle arbejde som er kendetegnende for omsorgsarbejde: På

den ene side et ønske om at være professionel og objektiv, og på den anden

side en person som arbejder ud fra egne værdier og grundantagelser. Det etni-

ske dilemma som en del af omsorgsdilemmaet, opstår hos medarbejderen med

anden etnisk baggrund, når denne afvises af beboeren p.g.a etniske årsager. I

et interview med en tamilsk medarbejder på et nordjysk ældrecenter fortalte

denne at hun havde oplevet denne afvisning et par gange og blev ked af det.

Ikke på egne vegne, men på beboerens vegne, da denne så ikke kunne modta-

ge hjælp. Det brændende spørgsmål er så: Er det muligt at være så professio-

nel i det relationelle arbejde som omsorgsudøver, at egne følelser helt kan til-

sidesættes? Hvilke faktorer muliggør dette, og på bekostning af hvad?



Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-09

11.30 - 12.00


13.00 - 13.30

Camilla Sørensen

Magtrelationer i PBL

- Interkulturelle problemstillinger ved en anden magtfordeling mellem stu-

derende og undervisere

Denne artikel vil forsøge, at analysere nogle af de interkulturelle problemstil-

linger, som kan opstå i forbindelse med PBL-modellen, en model som Aalborg

Universitet (AAU) overordnet arbejder ud fra. De problemstillinger jeg her vil

fokusere på, er især de overordnede relationer og magtforholdet mellem stude-

rende og undervisere, som kan være meget forskellige fra de relationer, interna-

tionale studerende har været vant til, dette kan skabe store misforståelser og

uheldige oplevelser for både underviser og studerende. Denne analyse skal væ-

re en forståelsesramme for, hvilke aspekter man kan tage højde for, når man in-

troducere PBL-modellen, og gerne vil gøre de studerendes interesse og forstå-

else for denne model mere tydelig.


Censor: Paola Valero

13.30 - 14.00

Mette Henningsen

Det multikulturelle sundhedssystem

- et kig på jordemoderens kulturelle forståelse

I jordemoderens daglige virke møder hun jævnligt gravide og fødende med an-

den etnisk baggrund end dansk. Dette kan skabe interkulturelle kommunika-

tions vanskeligheder hvis ikke jordemoderen er bevidst om egen kulturfor-

ståelse. Denne artikel vil forsøge at klarlægge vigtigheden i jordemoderens kul-

turforståelse i praksis samt se på hvordan den studerende på nuværende

tidspunkt bliver forberedt til det multikulturelle møde de vil opleve som fæ-

rdiguddannede jordemoder.



12.00 - 13.00

Frokostpause

Tirsdag d. 22. juni

Lokale 0-09

14.00 - 14.30


14.30 - 15.00

Hanne Birgitte Møller

Multikulturel Teamudvikling

Denne artikel behandler den multikulturelle mangfoldigheds betydning for teamsam-

arbejde. Ud fra data indsamlet gennem deltagende observationer på et vaskeri i Øst-

jylland, med medarbejdere fra 21 nationer, vil den belyse hvorledes ringe kendskab

til det danske sprog, overfladisk kendskab til hinandens kulturer, og store udskift-

ning i teamet, virker diskvalificerende på teamtankegangen og engagementet i team-

samarbejdet. På baggrund af Hofstedes og Gullestrups kulturbegreber vil artiklen

analysere sprogets betydning for teamsamarbejde gennem Paulo Freires begreb om

tavshedens kultur. Gullestrup peger på ønsket om ligeværdig sameksistens, som fak-

tor til fremme af gensidigt engagement i hinandens kulturer, og artiklen vil undersø-

ge om dette ønske er til stede i teamet. For at belyse deltageransvarlighed og rolle-

fordeling vil artiklen inddrage Lave og Wengers begreb om perifer legitim deltager.

Afslutningsvis vil artiklen gennem Byrams savoirs pege på tilstedeværelsen af en vis

interkulturel kompetence blandt teamdeltagerne.



15.00 - 15.10

Votering og tilbagemelding

Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-07

9.00 - 9.30

Susan Starbæk Nielsen

Artiklen har til hensigt at belyse, hvilken betydning multikulturalisme har for etable-

ring af teams med det formål at udnytte medarbejdernes kompetencer og skabe stør-

re trivsel. Artiklen tager udgangspunkt i feltobservationer, der er foretaget på et va-

skeri med 170 ansatte fordelt på 21 nationaliteter.

Ved direkte forespørgsel på kulturforskelles betydning for samarbejde, svarer de

adspurgte, at kulturforskelle ikke udgør en forskel. Trods deres udsagn, har jeg ob-

serveret forhold, der peger på, at der eksisterer en forskel.

Efter en kort gennemgang af metodevalg og kontekst, belyser anden del af artiklen

min oplevelse af multikulturens betydning med afsæt i begrebet commitment, spro-

gets rolle, kulturforskel vs. etnicitet og selv’ets betydning for deltagelse i fællesska-

bet.



9.30 - 10.00

Sarah Holt Olsen

Jeg vil i min artikel diskutere mulighederne for at anvende metoden LEGO

serious play, som en måde at understøtte udviklingen mod skabelsen af et fæl-

les sprog i tværkulturelle organisationer. Jeg vil søge at forklare, hvordan me-

toden kan understøtte ekspliciteringen af de enkelte individers kulturelle for-

ståelser, idet jeg mener, at kultur til dels ligger indlejret i de enkelte som en

form for tavs viden. Jeg mener, at organisationer med en tværfaglig arbejds-

styrke bør fokusere på, hvorledes de kan se og anvende tværkulturaliteten som

en styrke fremfor en barriere for et givtigt samarbejde. For at kunne arbejde

med den tværkulturelle styrke er det først nødvendigt at opnå en forståelse for

sin egen og andres kulturelle forståelser i forhold til de arbejdsopgaver, som

samarbejdet drejer sig om. Kultur kan være svært og uhåndgribeligt at forsøge

at definere, men jeg mener at en metode som LEGO serious play, kan under-

støtte muligheden for dels at eksplicitere egen forståelse af kultur samt under-

støtte udviklingen mod en fælles forståelsesramme for tværkulturelle grupper

i organisationer i forhold til vidensanvendelse, vidensdeling og dermed den

optimale udnyttelse af en organisations samlede videnskapital.



Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-07

10.00 - 10.30


10.30 - 11.00

Mette Holmgaard

Mentorordning et redskab til integration

Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark, håbet om et arbejde,

bedre arbejdstider, løn og bolig trækker. Mødet med kulturforskellene kan

blive til en barrier i samarbejdet, og det kan være medvirkende til, at de tyske

sygeplejersker ikke oplever en følelse af tilhørsforhold. Det kan være nemt

nok at lære dansk igennem et sprog kursus, men sværere at forstå et andet tan-

kesæt og kultur, for de tyske sygeplejersker er bærer af deres egen kultur og

for-forståelser. En metode til at få de tyske sygeplejersker bedre integreret på

arbejdspladsen, og lærer dem om den danske kultur, kan ske gennem mester-

lærebegrebet. Den åbner op for en interaktion, som kræver deltagelse og enga-

gement fra begge sider. Det kan selvfølgelig ikke stå alene, der lægger også et

arbejde i, at der på arbejdspladsen, blandt ledelsen og medarbejderne, er en

fælles forståelse og forventning til dette samarbejde, for at der kan blive skabt

en god integration og opstart i Danmark for de tyske sygeplejersker.



11.00 - 11.30

Elisabeth Madsen

Den multikulturelle rollemodel

Denne artikel tager udgangspunkt i en gruppe rollemodeller og i deres arbejde

med netop det at være rollemodel. Formålet med denne artikel er, at undersø-

ge hvordan rollemodellerne arbejder, når de er ude på rollemodel besøg i fol-

keskoler. Rollemodellerne er i dette tilfælde alle unge med anden etnisk bag-

grund, og de er rollemodeller for unge med mange forskellige kulturelle bag-

grunde heriblandt også for unge med dansk baggrund – dog mest for unge

med anden etnisk baggrund. Dermed kommer artiklen også til at omhandle,

hvordan det er at være rollemodel for unge med forskellige kulturer, og hvilke

udfordringer dette kan give.



Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-07

11.30 - 12.00


13.00 - 13.30

Brian Stephansen

Folkebiblioteket og kulturarrangementet

Mødet mellem kulturer i et læringsperspektiv

Der rettes en række institutionelle fordringer mod folkebiblioteket, hvor fol-

kebiblioteket som kulturinstitution tilskrives en afgørende rolle og funktion i

det kulturelt heterogene samfund ved at være et åbent og frit rum, hvor kul-

turmødet kan finde sted. Artiklen undersøger således, med udgangspunkt i et

kulturarrangement på bibliotek og kulturstedet Trekanten i Aalborg Øst, in-

terkulturelt samvær og kulturelle udvekslingsprocesser og sætter dette i rela-

tion til læringsbegrebet. Artiklen viser således, hvordan kulturarrangementet

kan opfattes som en læringsaktivitet i folkebiblioteket.



13.30 - 13.10


12.00 - 13.00

Frokostpause

Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-09

9.00 - 9.30

Linda Katja Jensen

Sprogets betydning for læring i multikulturelle kontekster

Denne artikel er koncentreret omkring, hvilken betydning sproget har for studerende

- og deres læreprocesser i multikulturelle kontekster. Gennem mødet med disse men-

nesker, stifter jeg kendskab til de mange udfordringer, der viser sig, når sproget har

en væsentlig betydning for udnyttelse af de studerendes potentielle læreprocesser.

Udfordringer, der handler om både det kognitive- ,følelsesmæssige og den generelle

selvudfoldelse som menneske. Det stiller store krav til både de studerende og under-

visere i den situerede praksis, fordi mangfoldige læringspotentialer skal udnyttes på

bedste vis. Samtidigt handler det også om at forstå deltagernes læreprocesser i et

eksistentialistisk perspektiv, hvor der tages hensyn til den historie og de livsverden

præmisser, som de studerendes eksistensgrundlag hviler på og hvor det for dem

handler om at meningsdanne via sproget- at skabe en sammenhæng mellem den alle-

rede eksisterende historie og den fremtidige i de multikulturelle kontekster, som bl.a.

FIF- kurset er repræsenteret ved.



9.30 - 10.00

Tanja Lillelund

Al begyndelse er svær:

Perspektiver til øget kulturforståelse på nyremedicinsk afsnit, Aalborg

Sygehus.

Modtagelsen af udenlandske sygeplejersker på nyremedicinsk afsnit, Aalborg

Sygehus, har været svær for alle parter. Tre af de udenlandske sygeplejersker

er ikke på afsnittet længere, og de to der er tilbage beskriver, at der i mødet

med den danske sygehuskultur har været nogle kulturelle barrierer. Den dan-

ske sygeplejerske giver ligeledes udtryk for, at det har været hårdt at få de

udenlandske sygeplejersker kørt ind i den danske struktur og kultur. Det tyder

på at sygeplejerskerne ikke har tilstrækkelige interkulturelle kompetencer til

at kunne forstå hinandens kulturer i dybden. En måde hvorpå at sygeplejer-

skerne kan tilegne sig øgede interkulturelle kompetencer, kan være gennem

interkulturel kommunikation, samt overvejelser af forskellige meningsskema-

er og meningsperspektiver og dermed refleksion.



Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-09

10.00 - 10.30


10.30 - 11.00

Lise Tuborgh

Danmarks pædagoger har i de seneste år stået overfor en stadig tiltagende op-

gave, en mærkesag som heller ikke går ubemærket hen i det offentlige såvel

som private rum. Integration er på dagsordenen i den offentlige debat, men

oftest med fokus på en negativ udvikling - men lad mig for én gangs skyld

rette opmærksomheden på et af de tiltag som rent faktisk rykker på integrati-

onsområdet i den pædagogiske praksis. Mine erfaringer i det pædagogiske

arbejde med unge i identitetsskabende aktiviteter, er en af de væsentlige byg-

gesten i en vellykket integration, hvilke stiller krav til pædagogens interkultu-

relle kompetence. De pædagogstuderende må både gennemgå person og faglig

udvikling, hvor at kunne agere hensigtsmæssigt i en integrationsmæssigt ud-

viklingsperspektiv.



11.00 - 11.30

Jonas Caben Iversen

Ghetto drømme, de gode intentioner og kultursammenstød.

På Bakkeskolen i Esbjerg, går der omkring 80 procent elever med anden et-

nisk baggrund end dansk. Derudover har skolen oplevet at de ressource stærke

elever er flyttet til andre skolen, gennem de sidste mange år. Som et modtræk

har skolen indført heldagsskole hvor elever fra 0. til 6. klasse går i skole fra 8

til 16 hverdag. Jeg tog på besøg på skolen for at finde ud af hvad eleverne

sagde til dette, og hvordan de oplevede det var at gå i skole i så mange timer

hver dag.

Jeg kom hjem fra besøget med en oplevelse af at elever som umiddelbart sy-

nes ressource svag, stadig havde drømme for livet. Af en skole som med de

bedste intentioner supportere eleverne og deres læring, måtte kæmpe med kul-

tursammenstødet mellem skole og hjem for elevernes bedste.



Onsdag d. 23. juni

Lokale 0-09

11.30 - 12.00


12.00 - 13.00

Frokostpause

13.00 - 13.30

Lise Juul Poulsen

Optimering af tværkulturel kommunikation

- ved anvendelse af LEGO som kommunikationsværktøj i interview med

internationale studerende.

Artiklen beskæftiger sig med anvendelse af LEGO som et kommunikations-

værktøj ved interview med internationale studerende. Disse overvejelser byg-

ger på: ”..., at der skal meget mere end spørgeskemaer og logiske analyser til

for at forstå en anden og fremmed kultur. Der skal også indlevelsesevne og

åbenhed til, men først og fremmest evnen og viljen til at trænge ind i noget

nyt og ukendt!”(Gullestrup 2007, p. 192).

Artiklen er et bud på hvorledes LEGO kan anvendes i forhold til at optimere

tværkulturel kommunikation. Hvor optimering skal forstås som det at forbed-

re mulighederne for en samtale på tværs af kulturer, og opnå en fælles forstå-

else af kulturelle begreber.



13.30 - 14.00

Mark Rosener

C:NTACT et vidundermiddel til multikulturel forståelse?

Ghetto drømme, de gode intentioner og kultursammenstød.

Artiklen belyser, hvorvidt C:NTACTs personlige fortællings metode kan an-

skues som et vidundermiddel i arbejdet med multikulturel forståelse, og i hvil-

ket omfang metoden kan bruges i udviklingen af interkulturelle kommunikati-

onskompetencer. Dette belyses med udgangspunkt i et feltarbejde under et

teaterforløb med en gruppe på 30 unge i alderen 13-20 år op til forestillingen

”Hittegods” på Betty Nansenteaterets integrations og uddannelesesafdeling

C:NTACT på Frederiksberg i København i marts -april 2010. Artiklen giver

indblik i den personlige fortællingmed fokus på den dialogiske proces og den-

nes indvirkning på begreber som multikuturel forståelse, selvet, stereotypise-

ring,fordomme og interkulturelle kommunikationskompetencer hos deltager-

ne.



Kl. 14.15 - ?

Reception for alle deltagere og tilhørere.

læring i multikulturelle kontekster · pdf filetor til fremme af gensidigt engagement i...

Documents