referat udvalget for børn & ungdom tirsdag den 3. marts 2015 · 2016. 6. 21. · 03-03-2015...

ReferatUdvalget for Børn & Ungdomtirsdag den 3. marts 2015

Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby

Indholdsfortegnelse

1. BU - Godkendelse af dagsorden ......................................................................1

2. BU - Orientering - marts 2015 ........................................................................2

3. BU - Godkendelse af kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014 ...............................4

4. BU - Høring vedr. principper for reduktion dagplejepladser ............................7

5. BU - Ombygning af Avnstrup Børnegård .........................................................9

6. BU - SFO-takster 2015 ..................................................................................11

7. BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler 2014 ................................15

8. BU - 2. del af visionsproces. Tilpasning af dagtilbud og skoletilbud til det faldende børnetal .........................................................................................20

9. JA - Høring vedrørende visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse ..................................................................24

10. ØU - Økonomisk beredskab...........................................................................27

11. ØU - Status på feedback på bedre sagsfremstillinger....................................30

12. BU - Eventuelt...............................................................................................34

Lejre Kommune

Udvalget for Børn & Ungdom03-03-2015 Side 1

1. BU - Godkendelse af dagsordenSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Godkendt. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:

Administrationens vurdering:

Handicappolitik:

Økonomi og finansiering:

Beslutningskompetence:

Lejre Kommune


2. BU - Orientering - marts 2015Sagsnr.: 14/20117

Resumé:A.Orientering om indgåelsen af aftalen mellem KL og DLF.(Aftalen er vedlagt som bilag) B.Orientering om dialogmøde mellem Udvalget for Børn og Ungdom og skolebestyrelser. I dette forår gennemføres et stormøde, som halvårets dialogmøde mellem udvalget og skolebestyrelserne.Tidspunkt: Tirsdag d. 12. maj eller mandag d. 18. maj kl. 17.30 – 21.00Sted: Kirke Hyllinge HallenMål: At give deltagerne et indblik i, hvordan skolerne arbejder og lykkes med reformen i praksis. De kommunalt vedtagne fokusområder.Dernæst at deltagerne via et indlæg/ foredrag får ny viden og inspiration – eks. Viviane Robinsons forskning – i alle fald noget om læringsmål…Form:Hver skole har en stand, hvor de ved hjælp af film, fotos og musik m.v. (gerne lidt kreativt) præsenterer, hvordan skolen arbejder med at virkeliggøre reformen og hvilke resultater, de har opnået. ”Sådan arbejder vi – vi er på vej”. Eksempler fra praksis må gerne formidles på en sjov og anderledes måde.Ved hver stand er der repræsentanter fra skolen, som kan fortælle om skolens arbejde, uddele materiale til inspiration, svare på spørgsmål m.v. C.10. klasse Erhverv inviterer Udvalget for Børn og Ungdom til at møde 10. klassen og dens lærere den 14. april kl. 9 – 10. Invitationen er vedlagt som bilag. D.Udvalget for Børn og Ungdom besluttede på sit møde den 3. februar følgende vedr. Lærkereden: ”at frigive en anlægsbevilling på 750.000 kr. til projektering. Udvalget besluttede, at der arbejdes videre med mulighed 2, men at det skal belyses hvad byggeriet vil koste hvis der bygges til 40 børn, og at dette genoptages til beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom snarest”. I forbindelse med arbejdet med de alternative løsninger til anlæg med henblik på oprettelse af 8 vuggestuepladser i Lærkereden, er der opstået en mulighed for at løse opgaven på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Der er således indgået aftale med institutionen om, at de 8 vuggestuebørn indskrives i institutionen som planlagt pr. den 1. august 2015, men således at indskrivningen sker inden for de eksisterende fysiske rammer for Lærkereden, og alene med justering af de indretningsmæssige elementer der skal til for at drive vuggestuepladser. Der igangsættes derimod en proces der skal lede imod en ny anlægssag med forslag til ombygning af Lærkereden og Forsamlingshuset i en og samme ombæring, idet fleksibel udnyttelse af de eksisterende kvadratmetre på tværs af de to funktioner nytænkes. Lærkereden og forsamlingshuset er i dag bygget sammen, de deler varmeanlæg, parkeringsplads, ude-omgivelser og samarbejder også i det daglige. Ved at lave en fælles anlægssag, der vedrører begge funktioner opnår vi dels bedre udnyttelse af de

Lejre Kommune


eksisterende kvadratmetre, dels en opdatering af den samlede bygningsmasse i kommunen. Dette er generelt mere hensigtsmæssigt end at forøge antallet af kvadratmetre, og i særlig grad nu, hvor forsamlingshuset også står foran at skulle bruge nogle ressourcer på bygningsmæssig opdatering samt fornyelse af varmeanlæg. Der nedsættes derfor et anlægsudvalg på tværs af ressortområderne, som i løbet af de næste måneder, i dialog med bygherrerådgiver, afleverer input til en fælles anlægssag. Arbejdet igangsættes umiddelbart med det samme idet der jo er frigivet en anlægsbevilling til projektering på mødet den 3. februar.

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Taget til efterretningAd B) Dialogmødet afholdes den 12. maj 2015. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:



Bilag:1. lc-kl-forhandlingsprotokol-ok15.pdf2. Pressemeddelelse vedr KL forlig med LC.pdf3. Invitation til Lejre Kommunes 10-erhverv forår 2015

Lejre Kommune


3. BU - Godkendelse af kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014Sagsnr.: 14/13092

Resumé:Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet i 2012.

Administrationen forelægger nu Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014 til godkendelse.

Rapporten er udarbejdet efter de rammer, der blev vedtaget i UBU d.7. oktober 2014. Kvalitetsrapporten samler faktuel viden og resultater fra dagtilbudsområdet og giver et sammenfattende billede og status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Rapporten kan danne grundlag for dialog omkring dagtilbudsområdet internt og på tværs. Desuden er de kommende indsatsområder anført.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller:

1. at udvalget godkender kvalitetsrapport for Dagtilbud 2014

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen anbefales. Udvalget anbefaler, at det fremadrettede handlingsperspektiv bliver tydeligere i rapporten. Endvidere, at arbejdet med kulturelle udtryksformer og børnemiljø opprioriteres i forhold til det selvrapporterede niveau.

Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Udvalget for Børn & Ungdoms’ indstilling anbefales.

Afbud:Ole Blickfeldt (O)

Beslutning Kommunalbestyrelsen den 30-03-2015: Tiltrådt. Afbud:Carsten Rasmussen (A)Julie Hermind (F)Mikael Ralf Larsen (F)Ivan Mott (Ø)

Sagsfremstilling:Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010 at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet i 2012 og administrationen forelægger nu Kvalitetsrapporten for 2014.

Lejre Kommune


Kvalitetsrapporten for 2014 indeholder følgende overordnede temaer:

Beskrivelse af dagtilbudsområdet Faglige resultater Nøgletal: Ressourcer, medarbejdere og ledelse Lokale indsatser 2013 og 2014 Kommende indsatsområder

Kvalitetsrapporten er vedlagt som bilag. Administrationen fremhæver 3 af de områder der nævnes i rapporten: Faglige resultater: Evaluering af de pædagogiske læreplaner viser, at Lejre Kommunes dagtilbud i særlig grad har haft fokus på arbejdet med børns personlige alsidige udvikling, de sociale kompetencer og krop og bevægelse.Det vurderes som et positivt resultat og et tegn på, at der arbejdes kvalificeret ud fra Kommunens Børne- og Ungepolitik. Her i forhold til målet om, at der i dagtilbud skal være fokus på udvikling af børnene - intellektuelt, fysisk og socialt.

I forhold til inklusion er udvikling af en inkluderende pædagogik i fokus i alle dagtilbud. Lederne står i spidsen for en kulturforandring, der in�debærer en ændring af tankesættet og børnesynet. Det vurderes på den baggrund, at der arbejdes seriøst med Lejre Kommunes vision om inklusion. Antallet af skoleudsatte børn er faldet fra 7,5% i 2012/13 til 5,5% i 2014/15. Dette vurderes som et positivt resultat i et økonomisk perspektiv. Samtidig kan det indikere, at dagtilbuddene har gjort en kvalificeret indsats for at gøre børn robuste og klar til skolelivet. Nøgletal: I forhold til personalets uddannelsesniveau viser rapporten at 58 % af personalet i daginstitutionerne har en pædagogisk uddannelse. Lejre Kommune ligger således tæt på ønsket om en 60/40 fordeling. (60 % med pædagogisk uddannelse og 40 % pædagogmedhjælpere/PAU) For så vidt angår ledelsens uddannelsesniveau er der 28 % af ledelsespersonerne der ikke har/er i gang med en ledelsesuddannelse. Dette vurderes ikke tilfredsstillende, men skyldes i nogen grad alder. Alle ledere på fælleslederniveau har lederuddannelse. Lokale indsatser:Et af de lokale indsatsområder er Lejre Kommune som økologisk kommune. Der sker en løbende udvikling hen i mod et større fokus på økologi. I marts 2015 åbnes der fx en økologiportal for dagpleje og institutioner. Et andet indsatsområde er naturpilotprojektet hvor der er gennemført et kompetenceudviklingsforløb for 26 pædagogiske personaler fra 16 af Lejre Kommunes daginstitutioner. Der har været stor begejstring for projektet blandt de deltagende pædagoger og det tyder på, at det har haft en affekt i form af mere kvalificerede naturaktiviteter for børn. Dette skal evalueres i foråret 2015.

Administrationens vurdering:Kvalitetsrapporten er udarbejdet i tråd med kvalitetsrapporten for 2012. Den er i vid udstrækning en statusbeskrivelse af indsatser og arbejde, men har kun i mindre omfang et fremadrettet fokus. Administrationen anbefaler, at der inden næste kvalitetsrapport tages stilling til det fremadrettede formål med og indholdet i kvalitetsrapporten.

Lejre Kommune


Handicappolitik:Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver.


Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen.

Bilag:1. Kvalitetsrapport Dagtilbud 2014

Lejre Kommune


4. BU - Høring vedr. principper for reduktion dagplejepladserSagsnr.: 15/912

Resumé:Som et led i kapacitetstilpasning og justering af dagtilbudsstrukturen oprettes vuggestuepladser i 3 institutioner. Reduktionen i dagplejepladser skal gerne ske på en måde, hvor dagplejere og pædagogmedhjælpere er sidestillede i forhold til reduktionen i arbejdspladser, og ideen bag den politiske intention er i korte træk, at skabe jobåbninger i de børnehuse, der skal have etableret vuggestuepladser ved, at fremskynde budgetaftalens mål om, at opkvalificere ansatte i børnehusene gennem et tilbud om PAU uddannelse. I sagen fremlægges status på høring og dialogproces omkring løsningsmodeller


1. at der fremrykkes 1 mio. kr. til uddannelse til anvendelse i 2015 og 2016, fra den til formålet afsatte bevilling i budgettet for 2016 og 2017

2. at sagen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Ad 1. Indstillingen anbefales.Ad 2. Indstillingen tiltrådt. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Indstillingens ad 1 anbefales. Afbud:Ole Blickfeldt (O)


Sagsfremstilling:Udvalget for Børn & Ungdom (UBU) behandlede på sit møde den 27. januar 2015 oplæg om:

· Hvordan reduktionen i antallet af dagplejepladser kan ske på en måde, hvor dagplejere og pædagogmedhjælpere sidestilles i forbindelse med de afskedigelser, der vil være som følge af omlægningerne

· Hvilke muligheder for efteruddannelse der kan tages i anvendelse i forbindelse med omlægningerne og hvad vil det koste

Lejre Kommune


Ideen bag den politiske intention er i korte træk, at skabe jobåbninger i de børnehuse, der skal have etableret vuggestuepladser ved, at fremskynde budgetaftalens mål om, at opkvalificere ansatte i børnehusene gennem et tilbud om PAU uddannelse. Der er afsat budgetmidler til PAU uddannelse i 2016 og løsningen forudsætter, at disse midler kan fremrykkes til anvendelse i 2015. UBU vedtog på mødet den 27. januar 2015 at sende principperne i høring m.h.p. at modtage input til hvordan de politiske intentioner kan opnås, herunder kommentarer til de principper som administrationen har fremlagt. Administrationen har afholdt et dialogmøde den 25. februar 2015 kl. 18 på Hvalsø Rådhus. Desuden drøfter administrationen sagen løbende med de relevante faglige organisationer for at finde konkrete løsninger, der kan imødekomme de politiske ønsker. Høringsfristen blev sat til den 27. februar 2015. På mødet præsenteres en status for dialogprocessen og høringen


Handicappolitik:

Økonomi og finansiering:Der er afsat 1 mio. kr. til uddannelse i 2016 og 2017, og forudsætningen for løsningen er, at bevillingen fremrykkes til anvendelse i 2015 og 2016


Bilag:1. Høringssvar fra FOA af 25/2-152. Høringssvar fra Bøgen af 28.02-20153. Høringssvar fra 2 medhjælpere i Bøgen af 27.2.15.DOCX

Lejre Kommune


5. BU - Ombygning af Avnstrup BørnegårdSagsnr.: 15/2288

Resumé:Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 15. december 2014, at der skal etableres 8 vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård, og at de nuværende 32 børnehavepladser fastholdes. I denne sag fremlægges forslag til anlæg i Avnstrup Børnegård med henblik på udmøntning af byrådets beslutning.


1. at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 923.000 kr. til etablering af vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård,

2. at anlægsbevillingen finansieres fra det på investeringsoversigten 2015 afsatte rådighedsbeløb til Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen anbefales. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Indstillingen anbefales.



Sagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. december 2014, at der skal etableres 8 vuggestuepladser i Avnstrup Børnegård, og at de 32 børnehavepladser fastholdes. Som et led i etableringen af de 8 vuggestuepladser skal der laves legefaciliteter for vuggestuebørnene, der skal laves en liggehal, der skal indkøbes hårde hvidevarer og der skal laves nogle indvendige vedligeholdelsesarbejder og mindre justeringer på den fløj, hvor vuggestuebørnene skal være. Der er udarbejdet vedhæftede notat, som beskriver hvilke bygningsmæssige ændringer der er nødvendige at lave, for at etablere de 8 vuggestuepladser. Byggeriet kan etableres for 775.000 kr., hvortil evt. kommer 148.000 kr. hvis der skal indlægges gulvvarme i vuggestuefløjen. Da der er tale om en bygning fra 1938, som er bygget efter den tids isoleringsstandarder, og da vuggestuebørn opholder sig meget på gulvet, anbefaler administrationen etablering af gulvvarme.

Lejre Kommune


Administrationen har været i dialog med Udlændingestyrelsen, som ejer bygningen. Udlændingestyrelsen er indforstået med, at Lejre Kommune renoverer i bygningen og bygger legefaciliteter og liggehal.

Administrationens vurdering:Sagen udmønter kommunalbestyrelsens beslutning fra den 15/12-14 og anbefales således. Endvidere anbefales etablering af gulvvarme som supplement til minimums-byggeriet henset til byggeriets isoleringsstandard og anvendelsen.

Handicappolitik:Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver.

Økonomi og finansiering:Anlægsbevillingen finansieres fra det på investeringsoversigten 2015 afsatte rådighedsbeløb til Investeringspulje til bæredygtige børnetilbud.


Lejre Kommune


6. BU - SFO-takster 2015Sagsnr.: 15/3183

Resumé:Taksterne for forældrebetaling for SFO blev fastsat i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2015. Det har efterfølgende vist sig, at der ved beregning af taksterne for 2015 ikke er taget højde for skolereformens konsekvenser, hvorved den procentvise forældrebetaling ved en fejl er øget fra 2014 til 2015. Det samlede indtægtsbudget i 2015 er imidlertid blevet tilpasset skolereformen, og de nuværende takster vil derfor medføre en merindtægt i forhold til det budgetterede, med mindre taksterne nedjusteres med tilbagevirkende eller fremadrettet virkning.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller,

1. at forældrene tilbagebetales for januar til marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015,

2. at merindtægt på 2,8 mio. kr. reserveres til kommunens økonomiske beredskab for 2015.

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen,

1. at taksterne nedsættes med fremadrettet virkning fra maj 2015, og

2. at merindtægten på 1,4 mio. kr. reserveres til det økonomiske beredskab.


Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Økonomiudvalget anbefaler over for Kommunalbestyrelsen at taksterne nedsættes med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2015, og at der sker tilbagebetaling.


Beslutning Kommunalbestyrelsen den 30-03-2015: Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud:Carsten Rasmussen (A)Julie Hermind (F)Mikael Ralf Larsen (F)Ivan Mott (Ø)

Sagsfremstilling:Taksterne for forældrebetaling for SFO blev fastsat i forbindelse med Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2015. Forældrebetalingen er udregnet som en vis procentdel af bruttodriftsudgifterne til SFO, og taksterne har de seneste år været på 55-57 pct. af udgiften pr. barn i SFO. Som følge af skolereformen i 2014 blev taksterne på SFO-området nedsat. SFO-taksterne pr. 1. august 2014 blev således reduceret i forhold til taksterne tidligere på året. Ved

Lejre Kommune


beregning af taksterne for 2015 er der ikke taget højde for skolereformens konsekvenser. I praksis betyder dette, at forældre med børn i SFO har oplevet en ”zig-zag” med en høj takst i første halvår af 2014, som blev nedjusteret til et lavere niveau i 2. halvår af 2014 som følge af skolereformen og nu igen en høj takst for 2015, svarende til 1. halvår 2014. Den procentvise forældrebetaling er dermed øget fra 2014 til 2015, således at den med den nuværende takst udgør omkring 65 pct. Det samlede indtægtsbudget i 2015 er blevet tilpasset skolereformen. Der er således budgetteret med en indtægt fra SFO-taksterne på niveau med taksterne pr. august 2014. Nedenstående tabel viser den konkrete betydning for SFO-taksterne pr. barn: SFO-takster 2015(kr. pr. måned)

Nuværende Takster

Takster, hvis tilpas-set skolereformen

Difference

SFO1 kr. 1.556 kr. 1.357 kr. 199SFO2 kr. 954 kr. 793 kr. 161SFO3 kr. 618 kr. 539 kr. 79 Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2015 fremgik det af takstbladet, at forældreandelsbetalingen for SFO også i 2015 ville blive 55-57 pct., hvilket som beskrevet ovenfor var forkert. Da taksterne er besluttet som konkrete beløb og ikke som andele af bruttodriftsudgifterne, skal der imidlertid aktivt træffes beslutning om at justere taksterne. De takster der opkræves nu er således de takster der fremgik af takstbladet i forbindelse med budgetvedtagelsen, men de bygger på en forkert forudsætning, som ikke er i overensstemmelse med den politiske intention. Lovgivningsmæssigt kan forældrebetalingen frit fastsættes til mellem 0 til 100 pct. Af bruttodriftsudgifterne. Der er derfor flere alternative beslutningsmuligheder for taksterne videre frem i 2015, som har forskellige økonomiske betydninger:

1. Hvis de nuværende høje takster fastholdes, vil det medføre en merindtægt ud over det budgetlagte niveau på omkring 3,8 mio. kr.

2. Hvis taksterne nedsættes med fremadrettet virkning (fra maj 2015), og indtægten fra januar til og med april ikke tilbagebetales, så vil merindtægten være 1,4 mio. kr.

3. Hvis forældrene tilbagebetales for januar til marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015, så vil merindtægten være 2,8 mio. kr.

4. Hvis taksterne nedsættes og forældrene tilbagebetales for de hidtidige betalinger, så vil der isoleret set være budgetbalance og ingen merindtægt.

Beregningerne forudsætter, at de forventede børnetal i SFO-prognosen primo januar ikke ændrer sig i løbet af året. I beslutningen om fastholdelse eller ændring af taksterne kan Lejre Kommunes forældrebetaling i forhold til andre kommuner være relevant. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år i Lejre Kommunes nabokommuner og sammenligningskommuner med tilsvarende socioøkonomiske forhold som Lejre. Der er taget højde for, at der i nogen kommuner er betalingsfri måneder, og derfor kan taksterne sammenlignes på tværs af kommunerne. Tabel 1: Månedlig takst for SFO i 2015

Lejre Kommune


Kommune Takst

Holbæk Kommune 1.703Egedal Kommune 1.664Ringsted Kommune 1.556Gentofte Kommune 1.554Frederikssund Kommune 1.538Vallensbæk Kommune 1.520Solrød Kommune 1.486Rudersdal Kommune 1.485Sorø Kommune 1.443Hørsholm Kommune 1.441Lejre Kommune (nuværende takster) 1.426Frederiksberg Kommune 1.418Allerød Kommune 1.375Roskilde Kommune 1.343Gribskov Kommune 1.334Køge Kommune 1.314Lejre Kommune (takster tilpasset skolereform) 1.244Dragør Kommune 1.008Københavns Kommune 501Kilder: Oplysninger fra de enkelte kommuners hjemmesider Lejre Kommunes lave forældre betaling skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til skolefritidsordning er høje sammenlignet med andre kommuner. Tabel 2 viser netop udgiftsniveauet (regnskabstal fra 2013) i forhold til landet, regionen og en gruppe af sammenligningskommuner. Med lave takster og høje udgifter, så har Lejre Kommune en relativ lav forældreandelsbetaling sammenlignet med andre kommuner. Tabel 2: Udgifter til skolefritidsordning kr. 6-10 årig, regnskab 2013

Lejre Kommune Smnl.gruppen Region Sjælland Hele landet

18.490 13.689 13.282 12.344

Kilde: ECO-nøgletal

Administrationens vurdering:Administrationen vurderer, at en tilpasning af SFO-taksterne bør ses i sammenhæng med kommunens økonomiske udfordringer på andre områder og processen med at skabe et økonomisk beredskab i forhold til overholdelse af budget 2015 (behandles i andet punkt på marts-mødet i Udvalget for Børn & Ungdom). Taget i betragtning at Lejre Kommune har relativt høje udgifter til SFO, så anbefaler administrationen, at de højere takster fastholdes med fremadrettet virkning, men at forældre tilbagebetales for perioden januar til marts, hvor de høje takster er blevet opkrævet på baggrund af fejlagtige beregninger fra administrationen. Denne anbefaling afspejler alternativ 3 i ovenstående beskrivelse af beslutningsmuligheder. En tilbagebetaling for perioden januar til og med marts vil betyde, at forældre kompenseres omkring 600 kr. pr. barn i SFO1.

Lejre Kommune


Merindtægten ved denne model (2,8 mio. kr.) anbefales at tilgå kommunens økonomiske beredskab for 2015.

Handicappolitik:Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik.

Økonomi og finansiering:Afhængigt af om SFO-taksterne fastholdes på det nuværende niveau eller tilpasses, vil der opstå et økonomisk råderum ud over det budgetlagte:

1. Hvis taksterne fastholdes på nuværende niveau: Råderum på 3,8 mio. kr.

2. Hvis taksterne nedsættes med fremadrettet virkning (fra maj 2015), og indtægten fra januar til og med april ikke tilbagebetales: råderum på 1,4 mio. kr.

3. Hvis forældrene tilbagebetales for januar til og med marts, men de høje takster fastholdes videre frem i 2015: Råderum 2,8 mio. kr.

4. Hvis taksterne nedsættes og forældrene tilbagebetales for de hidtidige betalinger: Intet råderum.

Et eventuelt råderum kan enten fastholdes på skoleområdet, eller det kan indgå i det økonomiske beredskab i forhold til samlet overholdelse af kommunens budget 2015.

Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen

Lejre Kommune


7. BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler 2014Sagsnr.: 14/18150

Resumé:Med den nye folkeskolelov er kravene til indholdet i kvalitetsrapporten for folkeskolerne ændret. Helt centralt står opfølgning på målsætningerne i reformen og dermed på elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudviklingen i folkeskolerne, og Undervisningsministeriet har til dette arbejdet udviklet et ledelsesinformationssystem (LIS), hvor alle data, som skal bruges i kvalitetsrapporten er tilgængelige. Data som fremlægges i kvalitetsrapporten for 2014 er data fra skoleåret 2013-2014, altså det sidste skoleår inden reformen trådte i kraft. Data i denne rapport er derfor at betragte som nulpunktsmålingen. Data danner således også baseline for de effektmål, som Kommunalbestyrelsen fremadrettet kan sætte til skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet (den 24. marts 2014) at sætte kommunale effektmål for skolernes resultater. Fremadrettet er målet, at man vil kunne følge udviklingen i skolernes resultater som følge af implementering af elementerne i folkeskolereformen. Kvalitetsrapporten for 2014 indeholder de indikatorer, der er obligatoriske i henhold til den ministerielle bekendtgørelse. For kommunen som helhed og for de enkelte skoler er det beskrevet, hvordan der iværksættes indsatser for de områder, der i forhold til resultaterne kræver dette.


1. at kvalitetsrapporten for Lejre Kommunes skoler 2014 godkendes

2. at de foreslåede effektmål for det kommen de kalenderår godkendes

3. at de foreslåede indsatser godkendes som kommunale indsatsområder på folkeskolerne i Lejre Kommune i 2015–16.

4. at Center for Skoletilbud til næste udvalgsmøde udarbejder en tids- og indholdsplan for de foreslåede kommunale indsatser.

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen anbefales. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Indstillingen anbefales.


Beslutning Kommunalbestyrelsen den 30-03-2015:

Lejre Kommune


Indstillingerne blev tiltrådt med følgende tilføjelser at Kommunalbestyrelsen fremover bliver oplyst om:

graden af faktisk gennemført undervisning med fuld kompetencedækning,

bevægelser mellem skoledistrikterne herunder til/fra privatskoler,

uddannelsesniveau for pædagoger der arbejder i skolen, og informationer om specialundervisning samt aflyste

undervisningstimer.

Afbud:Carsten Rasmussen (A)Julie Hermind (F)Mikael Ralf Larsen (F)Ivan Mott (Ø)

Sagsfremstilling:I henhold til bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen, gælder følgende om den nye kvalitetsrapport:

· Den nye kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne· Fokus for den nye kvalitetsrapport er de fremadrettede tiltag· Kvalitetsrapporten vil kun skulle udarbejdes hvert andet år med vedtagelse inden 31.

marts i lige år. Der udarbejdes i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen en ekstraordinær rapport til vedtagelse inden 31. marts 2015

· Kvalitetsrapporten skal fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal.

Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. I Lejre Kommune er kvalitetsrapporten for skoleåret 2013–2014 behandlet som følgende: · Undervisningsministeriet offentliggjorde i det nye informationssystem LIS

skolernes resultater medio december 2014.· Resultaterne blev samlet for hver skole, og af hensyn til fortroligheden blev de

overgivet til skolerne i et møde den 17. december· Der blev gennemført dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes

ledelser og skolechef primo januar 2015· Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne, har skoleledelserne

vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse· Vurdering af skolens resultater og indsatser er på de enkelte skoler behandlet i

skolebestyrelserne og deres udtalelse er samlet fremsendt til skolechefen primo februar 2015

· Herefter fremlægges kvalitetsrapporten for folkeskolerne nu til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen i marts 2015.

De nationale mål for folkeskolereformen ”Et fagligt løft af folkeskolen” er:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år.

Lejre Kommune


2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.Elevernes trivsel skal øges.

I kvalitetsrapporten fremlægges i henhold til bekendtgørelsen de indikatorer, der direkte relateret til de nationale mål. Dansk og matematikresultater i de nationale test i forhold mål 1. og 2. ovenfor. Derudover fremlægges indikatorer for følgende data på de enkelte skoler, for kommunen som helhed og som landsgennemsnitstal: Karaktergivning og data for overgangen til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, og for antal af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Midlertidigt fremlægges også data og indikatorer for: Kompetencedækning og inklusion Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem, som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens kommende tilsyn med folkeskolerne og kommunerne.

Administrationens vurdering:Undervisningsministeriet har medio december 2014 gjort data for skolernes resultater tilgængelige for kommunerne i LIS. Data fremgår af kvalitetsrapporten. Her følger et kort resume af de vigtigste resultater: Andel elever med mindst 2 i dansk og matematikAndelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra 100 % til 73,7 %. Kommunegennemsnittet ligger på 90,2 %, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet på 90,4. LæsningDe nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser, som for karaktererne, en stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om 80 % skal være gode til at læse. Det er dog meget positivt, at hele 5 skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 8. klassetrin, mens et par skoler opfylder målet på de tre andre klassetrin. Enkelte skoler er dog meget langt fra at opfylde målet. MatematikDe nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse viser også en stor spredning mellem skolerne og specielt resultaterne for de yngste klasser bekymrer. Her opfylder ingen skoler kravet om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. På 6. klassetrin er der 2 skoler, der opfylder det nationale mål.Karaktergennemsnit og socioøkonomisk referenceKaraktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 8,4 til 5,3 på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 6,9, hvilket er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Samme spredning ses også i dansk (8,4 til 5,0) og matematik (4,7 til 8,2). Kommunegennemsnittet i dansk er det samme som landsgennemsnittet på 6,7 mens matematik ligger på 6,6 for kommunen samlet mod 6,5 på landsplan. Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at den socioøkonomiske reference for de bundne prøver ikke påviser at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler, da ingen af resultaterne er statistiske signifikante.

Lejre Kommune


95 % målsætningenAndelen af elever, som 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 38,5 %, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 42,8 %. Dette billede er dog ændret når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 90,2 % af de unge i gang med en uddannelse, mens dette tal er 88,4 % på landsplan. KompetencedækningAndelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her ligger Lejre på 80,5 % mod et landsgennemsnit på 80,4 %. InklusionAndelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen er steget fra 94,4 % i 2011-2012 til 94,8 % i 2013-2014. Landsgennemsnittet ligger for 2013-2014 på 95,2 %. Anbefaling for det kommende årDe resultater, der fremlægges i denne kvalitetsrapport skal ses som skolernes baseline-måling, hvorfra udviklingen som følge af folkeskolereformen skal kunne følges. Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. marts 2014:

I Lejre Kommune fastsættes effektmål for følgende:· Forøgelse af andel, der er gode til at læse og regne· Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik · Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik· Forøgelse af elevernes trivsel· Forbedring af forældrenes oplevelse af skolenChefen for Center for Skoletilbud fremlægger forslag til progression i effektmålene i Lejre Kommune til godkendelse i Kommunalbestyrelsen, så snart der finder præcise nationale definitioner på de fem nationale effektmål. Skoleåret 2014-15 vil blive et år 0, der danner udgangspunkt for den fremadrettede udvikling samlet i Lejre Kommune. Effektmålene aftales endeligt, når arbejdet med kvalitetsrapporten for 2015 igangsættes. De nationale måltal for trivsel foreligger først i kvalitetsrapport for 2015, og første brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet bliver gennemført i skoleåret 2015-2016. Disse to indikatorer indgår derfor ikke i anbefalingen til effektmål. Skolechefen anbefaler, at effektmålene, som skal være opfyldt i kvalitetsrapport 2015, er: · De skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres

resultater med mindst 5 procentpoint· Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af

det første år· Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år· Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet

af det først år. I matematik er skolerne i Lejre Kommune i lighed med resten af Danmark et stykke fra målsætningen på 80 %. Der har de seneste år været stort fokus på læseindsatsen mens der ikke er arbejdet på samme systematiske måde indenfor matematikområdet. Det betyder, at man må forvente, at det vil kræve en større indsats over en længere årrække at rykke positivt i matematik, hvorfor effektmålet her ikke er så ambitiøst som for læsning. Kommunalbestyrelsen kan forvente, at skolernes arbejde med folkeskolereformens elementer og de fælleskommunale indsatser omkring læsning og matematik allerede i 2015 vil betyde, at skolernes resultater vil forbedres.

Lejre Kommune


Kommunale indsatser:På baggrund af data præsenteret i kvalitetsrapport 2014 iværksættes to fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte:

1. Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik kalder på, at der arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der udarbejdes derfor en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune, og der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på politikkerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende ”systemer” mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik.

2. Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås.

Indsatser på de enkelte skoler:På de enkelte skoler er der ud fra skolens egne resultater vurderet, hvilke indsatser, der er relevante at gennemføre. Disse indsatser fremgår af kvalitetsrapporten.

Handicappolitik:Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser.

Økonomi og finansiering:Kvalitetsrapporten finansieres inden for rammerne af Center for Skoletilbuds godkendte budget.

Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen

Bilag:1. Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 20142. Bilag 1 LIS Obligatoriske indikatorer kvalitetsrapport 20143. (Lukket bilag)

Lejre Kommune


8. BU - 2. del af visionsproces. Tilpasning af dagtilbud og skoletilbud til det faldende børnetal

Sagsnr.: 14/2520

Resumé:Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 28. april 2014, at iværksætte en proces med bred inddragelse af forældrebestyrelser og ansatte. Målet med processen var at finde svar og løsninger på, hvordan dagtilbudsstruktur og skolestruktur over år kan tilpasses det faldende børnetal. Første del af processen blev gennemført henover efteråret 2014. Der blev gennemført et antal møder, hvor såvel skolebestyrelser og områdebestyrelser som ansatte deltog. Der blev genereret mange idéer til tiltag. Et eksternt konsulentfirma forestod en dataanalyse og processen. Dataanalysen foreligger nu, og er rapporteret til Udvalget for Børn & Ungdom i februar, ligesom første del af visionsprocessen er gennemført og dokumentation herfra i form af forældreinput m.v. er samlet i dataanalysen. Der er i Kommunalbestyrelsen i november taget stilling til de første nødvendige tiltag på dagtilbudsområdet. Nu forestår fase 2 af visionsprocessen. Den tager afsæt i de data, der er indsamlet og bearbejdet i forbindelse med de foreslåede scenarier, for nye strukturer på skole- og dagtilbud, og i de mange idéer, der fremkom i den første del af visionsprocessen. I denne sag fremlægges overvejelser om den anden del af visionsprocessen, fase 2. Formålet er, at udvalget drøfter og beslutter hvordan processen tilrettelægges.


1. at Udvalget for Børn & Ungdom beslutter at gennemføre den i sagen anbefalede proces.

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen tiltrådt. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:BaggrundI den første del af processen blev der gennemført et antal møder, hvor såvel skolebestyrelser og områdebestyrelser som ansatte deltog. Der blev genereret mange idéer. Der var mange kritiske drøftelser af især datagrundlaget og processen som sådan. Processen blev i sommeren 2014 derfor besluttet opdelt i to:

- En fase 1 i 2014, som skulle fokusere på den korte bane og behovet for her-og-nu tilpasninger af kapaciteten på dagtilbudsområdet, bl.a. i lyset af budgetaftalen for 2015-18.

- En fase 2 i 2015, som skal konkretisere, hvordan dagtilbud og skoletilbud kan udvikles i lyset af det faldende børnetal og de politiske visioner om tilbud til de mindste børn og til skolebørnene. Bl.a. med afsæt i visionen om suveræne skoler og kommunens kommende branding- og udviklingsstrategi.

Lejre Kommune


Kommunalbestyrelsen traf på sit møde den 15. december 2014 - efter en dialog- og høringsproces - beslutninger om tilpasninger på dagtilbudsområdet med henblik på at tilpasse kapacitet og omkostninger til budgettet.

Nu skal fase 2 planlægges, og denne sag præsentere administrationens overvejelser og forslag til dette.

Afsættet for fase 2 vil være dataanalysen og dokumentationen fra fase 1, herunder en række eksempler på mulige udviklingsretninger, som alle er beskrevet af konsulentfirmaet og beregnet økonomisk på baggrund af de opstillede forudsætninger i dataanalysen. Den brændende platform og mål med fase 2.Børnetallet falder markant. På dagtilbudsområdet har faldet været meget mærkbart i de seneste 3-4 år, og på skoleområdet vil det slå radikalt igennem om 2-3 skoleår. Enhedsudgiften pr. barn vil stige såfremt, der ikke ændres i strukturerne på både skole og dagtilbudsområdet, jævnfør dataanalysen der er vedlagt som bilag. I fase 1 fyldte spørgsmål om, hvor meget børnetallet reelt vil falde, hvor i kommunen faldet vil ske og de økonomiske konsekvenser heraf, meget. I foråret 2015 udarbejdes der en ny befolkningsprognose, som vil danne grundlag for det kommende arbejde. Det bør være ambitionen, at fase 2 kommer til at handle mindre om tal og mere om vigtige spørgsmål som:

- Hvad er visionerne for fremtidens dag- og skoletilbud i Lejre Kommune – og hvorfor?

- Hvilken struktur (både den fysiske og den ledelsesmæssige/organisatoriske)

understøtter bedst visionerne?

- Hvordan kan visioner og mål realiseres uden at enhedsudgifterne pr. barn stiger, og at pengene i hvert fald kommer børnene bedst muligt til gavn?

En visionsproces, der ikke handler om penge og strategier, om hvordan pengene anvendes bedst i lyset af de vigtigste mål - også for den faglige kvalitet, - risikerer at være ”ligegyldig”. Forstået på den måde, at den risikerer at ende i vidtløftige og store ambitioner, der ikke kan føres ud i livet, når det kommer til stykket. En visionsproces, der alene handler om penge og strukturer, risikerer at blive helt de- koblet fra kvalitetsmål og forventninger fra forældre og elever samt fra de professionelle medarbejdere. Visionsprocessen må derfor nødvendigvis gå på ”to ben” og omfatte både de faglige dimensioner og de økonomiske dimensioner. Erfaringerne fra foråret/sommeren 2014 er imidlertid, at det er svært. Drøftelser, der også handler om strukturer, og dermed om hvilke typer af tilbud, der skal være hvor i kommunen, og følgelig hvilke ledere, der skal være hvor, er meget svære. Det er ganske enkelt, uhyre vanskeligt at bede f.eks. skoleledere om at forholde sig til, hvad der skal ske med deres egen skole og kolleger i en åben, dialogorienteret proces. Hertil kommer, at den forestående proces ikke starter fra 0 så at sige. Dels er der allerede i fase 1 udarbejdet dataanalyse og dokumenteret en række eksempler eller scenarier på, hvordan fremtiden kan se ud. Dels vil processen forlods starte op ad bakke, fordi mange forældre og ansatte allerede har brugt tid og kræfter på at blive inddraget i

Lejre Kommune


en proces, der ikke gik særlig godt, og hvor de – med rette – oplever allerede at have givet en række input til den politiske og administrative ledelse.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan processen tilrettelægges bedst og ”times” i lyset af den forestående budgetproces for 2016-19. Ideelt set – set fra et budgetperspektiv – træffes beslutningerne inden august, hvor den politiske budgetproces for alvor går i gang. Således, at konsekvenserne er kendte (forudsætningerne er på plads), inden budgettet besluttes. På den anden siden er det også et ideal, at beslutningerne træffes på baggrund af dialog og drøftelser med forældre i bestyrelser, repræsentanter for de ansatte og lederne. UBU har allerede besluttet, at fremtidige strukturelle ændringer decentralt på dagtilbuds- og skoleområdet skal træffes på baggrund af en evaluering af områdeledelsen. Denne evaluering kan tidligst gennemføres i marts-april, og så vil der ikke være lang tid til de bredere visions- og strukturdrøftelser, hvis beslutninger om fremtiden reelt skal være truffet inden august 2015 for at kunne indgå i en budgetaftale for 2016-19. Der er således en række dilemmaer forbundet med spørgsmålet om, hvordan den forestående proces og beslutningsproces bedst tilrettelægges.

Administrationens vurdering:Administrationen vurderer, at der med resultaterne af fase 1 (jf. ovenfor og bilag), og de politiske drøftelser i løbet af 2014, er den nødvendige viden til stede, og at der politisk kan føres drøftelser om, hvad der er ønskeligt og muligt. Administrationen vurderer også, at en ny, meget bredt inddragende proces, uden et klart politisk signal om, hvilke veje man politisk er villig og indstillet på at gå, vil være uhensigtsmæssig. Det vil være svært at motivere til deltagelse og samarbejde grundet historikken beskrevet ovenfor. Anbefalingen er derfor følgende:

At der i marts – primo april gennemføres en evaluering af områdeledelse gennem kvalitative fokusgruppeinterview med forældre, ansatte og med-repræsentanter.

At der i april – med afsæt i foreliggende dataanalyse m.v. fra fase 1 og evalueringsresultaterne nævnt ovenfor – holdes et UBU seminar, hvor udvalget drøfter visioner og mål og et par scenarier for fremtidig struktur. Seminaret forberedes af administrationen i samarbejde med fællesledere og skoleledere. I forberedelserne indgår interviews med bestyrelser, fælleselevråd og med-repræsentanter.

At der i maj gennemføres en ”camp”, hvor udvalget inviterer bestyrelser og fælleselevråd på dagtilbud- og skoleområdet og ungdomsskole til, at drøfte og kvalificere maks. 2-3 fremtidsscenarier.

Herefter vurderer udvalget, om det er muligt at sende scenarier og anbefaling i egentlig høring, eller om der er behov for yderligere proces inden forslag sendes i høring. Hvis forslag sendes i høring kan der skabes en afklaring, om den fremtidige tilbuds- og ledelsesstruktur, senest i august (høring i juni/august og beslutning i UBU, ØU og KB i august/september), således at forslaget kan indgå som beslutning i budgetaftalen for

Lejre Kommune


2016-19. Herefter vil der pågå en mere lokalt bestyrelses- og ledelsesmæssigt drevet proces, hvor de spørgsmål, den fremtidige struktur rejser, debatteres lokalt, og hvor planer for implementering m.v. kvalificeres. Hvis forslag ikke sendes i høring, tilrettelægges den videre proces i juni, og pågår som en fortsat centralt drevet proces i efteråret, med henblik på beslutning i Kommunalbestyrelsen inden udgangen af året, og med egentlige budgetvirkninger fra 2017 – 20.

Handicappolitik:Ingen handicappolitiske konsekvenser.

Økonomi og finansiering:Ingen økonomiske konsekvenser af forslaget.

Beslutningskompetence:Udvalget for Børn & Ungdom

Lejre Kommune


9. JA - Høring vedrørende visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Sagsnr.: 14/20112

Resumé:I 2011 vedtog Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som blev evalueret på udvalgets møde i januar 2015.

Alle unge med særlige behov fik i 2007 et retskrav på, at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, som ikke vil kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte.

31 unge er p.t. i gang med en STU-uddannelse og 21 unge har gennemført siden 2007.

På baggrund af evalueringen har Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttet, at fremsende revideret forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i høring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Handicaprådet, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Børn & Ungdom.


1. at Udvalgene for Børn & Ungdom og Social, Sundhed & Ældre drøfter visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og beslutter eventuelle kommentarer eller elementer, der skal indgå i høringssvar.

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 02-03-2015: Udvalget anbefaler forslaget til visitationsramme for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V)

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen drøftet. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev indført ved særskilt lov under Undervisningsministeriet i sommeren 2007. Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov. Eksempelvis unge med kroniske, fysiske eller psykiske handicaps, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år.

Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillingsforpligtelse og der er krav om

Lejre Kommune


forældreinddragelse. Det er kommunalbestyrelsen i kommunerne der har beslutningskompetencen.

I Lejre Kommune blev der nedsat et tværgående visitationsudvalg med repræsentation af leder fra socialområdet, børn og unge området, Jobcentret og senere blev leder af PPR repræsenteret i visitationsudvalget.

I 2011 besluttede Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme. Denne bestod dels af visitationskriterier og leverandørstrategi. Visitationskriterierne har været en styringsramme, som har sikret en individuel kvalificeret visitation inden for den til enhver tid gældende lovramme for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Der er sket store ændringer siden 2011. Lejre Kommune har startet et inklusionsprogram, som omfatter både børn og voksne. Flere unge skal inkluderes på de ordinære uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette understøtter den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar 2013. Meget få unge skal overgå til førtidspension og skal i stedet tilbydes et ressourceforløb samt en tværfaglig rehabiliterende indsats.

1. juli 2013 trådte en revideret lov i kraft omkring Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Det nye, som blev indført var, at Ungdommens Uddannelsesvejledning først skal indstille til målgruppeafklaring. Hvis dette godkendes -så efterfølgende indstille til et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til den unges behov for særlig støtte.

Nuværende visitationsramme:

Kriterier:Der skal indhentes relevant vurderingsgrundlag, som skal understøtte visitationsprocessen. Der skal sættes fokus på eventuelle udviklingsmuligheder, der kan modne en ung til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelse. Der skal sikres tværfaglig indsats, som er sammenhængende. Eksempelvis døgnanbringelse skal være forenelig med uddannelsen.

Leverandør:Der skal altid indstilles et alternativ til et tilbud. Tilbuddet skal kunne harmonere med den socialpædagogiske handlingsplan og bidrage til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen eller minimere behovet for støtte i voksenlivet.

Tilbuddet søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant.

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse behandles i den kommune, hvor den unge bor. Således behandler Lejre Kommune flere unge borgere, der er anbragt i døgninstitutioner af andre kommuner og andre kommuner behandler unge, som Lejre Kommune har døgnanbragt uden for kommunen. Antallet af godkendte STU-forløb er således ikke direkte i overensstemmelse med den samlede udgift for Lejre Kommune.

Visiteringer:2012 blev 10 godkendt.

2013 blev 7 godkendt.

2014 blev 9 godkendt og i alt er 31 unge, som bor i kommunen, er i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

21 unge har gennemført STU siden 2007.

Lejre Kommune


Leverandørtilbud vælges ud fra den unges og forældrenes ønsker i et tilbud i nærområdet som harmonerer med den unges udviklingspotentiale og særlige udfordringer.

De tidligere specialundervisningsinstitutioner, der har alsidige tilbud, vælges ofte, da de unge ønsker at følge kammerater samt ligesindede. Flere visiteres til tilbud i kombination med døgnforanstaltninger i henhold til serviceloven.

Udvalget for Job & Arbejdsmarked evaluerede visitationsrammen på møde i januar 2015 og besluttede, at forslag til ny visitationsramme indeholdende lovændringer og præciseringer skulle forelægges de involverede fagudvalg.

Ændringer i den ny visitationsramme er ud over uddybende beskrivelse af lovgivningsrammen samt inklusionsfokus, at der ikke er medtaget en vejledende pris for et Særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb.

Der henvises til forslag til visitationsramme, som er medsendt i bilag.

Udtalelser:Er sendt i høring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Handicaprådet, Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

Administrationens vurdering:Administrationen vurderer, at en ny revideret visitationsramme samt leverandørstrategi vil give et godt styringsredskab i behandlingen af ansøgninger for STU.

Handicappolitik:Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse omfatter blandt andet en gruppe af unge handicappede, der ellers ikke ville få mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Økonomi og finansiering:Ifølge Notat fra KL har man i finansieringsaftalen regnet med, at udgifterne til en STU-elev blev på max ca. 207.000 kr. årligt, hvilket blev niveauet for kommunernes kompensation over bloktilskud. Lejre Kommune valgte ikke at afsætte særlige midler til ungdomsuddannelsen. Udgifterne finansieres af de budgetter, som de unge blev tilbudt undervisning eller aktivitetstilbud efter, før lovgivning om særlig tilrettelagt uddannelse trådte i kraft.

Udgiftsniveau til Særligt Tilrettelagt UngdomsuddannelseI 2014 forventer Lejre Kommune at have en udgift på 6,5 mio. kr. til STU-uddannelser.

Tilbuddenes pris er mellem 160.000 kr. årligt til ca. 450.000 kr. årligt. En gennemsnitspris på omkring 200.000 kr. årligt.

Beslutningskompetence:Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

Lejre Kommune


10. ØU - Økonomisk beredskabSagsnr.: 15/3206

Resumé:Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. februar 2015, at der i forlængelse af risikovurderingen i FR-0 skal udarbejdes et økonomisk beredskab, som skal forelægges fagudvalgene i marts. I nærværende sag fremlægger administrationen et oplæg til det økonomiske beredskab. I sagen beskrives overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af beredskabet samt den videre proces for arbejdet med beredskabet. Af bilag 1 fremgår samtlige forslag, der indgår i det økonomiske beredskab. Bilaget eftersendes til fagudvalgenes medlemmer fredag den 27. februar 2015. Af bilag 2 fremgår en yderligere uddybning og præcisering af, hvad der forstås med et økonomisk beredskab.


1. at udvalget drøfter administrationens oplæg til økonomisk beredskab

2. at udvalget tilkendegiver, hvorvidt der er yderligere udgiftsområder, som administrationen skal belyse nærmere.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 02-03-2015: Drøftet.

Afbud:Flemming Damgaard Larsen (V)

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-03-2015: Indstillingerne tiltrådt for udvalgets område med supplerende bemærkning om, at udvalget ikke ønsker at reducere udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) med 0,3 mio. kr. i 2015 (forslag 05-3).

Afbud:Jens K. Jensen (V)

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 02-03-2015: Forslaget drøftet. Udvalget har ikke yderligere forslag til områder der kan bidrage til det økonomiske beredskab.


Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler Økonomiudvalget,

1. at forslag 03-1 (dagplejen – kostpolitik) udgår af beredskabet, 2. at forslag 03-2 (fastholdelse af nuværende

lukkedage/åbningstid, dagtilbud) udgår af beredskabet, idet

Lejre Kommune


Udvalget ønsker en sag om lukkedage/åbningstid forelagt, hvori et eventuelt mindreforbrug kan indkredses, og

3. at 03-8 (SFO takster) bidrager med 1,4 mio. kr. jf. dagsordenens punkt 6


Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 04-03-2015: Udvalget anbefaler administrationens oplæg inden for udvalgets område. Afbud:Jens K. Jensen (V)

Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 04-03-2015: Udvalget for Kultur og Fritid anbefaler, at der reserveres følgende midler under udvalgets områder:

- 150.000 kr. fra ”Ny pulje til prioritering” i stedet for 300.000 kr. - 100.000 kr. fra Voksenundervisning. - Udvalget ønsker ikke at reserverer midler fra pulje til andre kulturelle aktiviteter. - Det undersøges om der kan reserveres 100.000 kr. fra lokaletilskudskontoen.

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Drøftet. Udvalget har ikke yderligere forslag til tiltag der kan bidrage til økonomisk beredskab.


Sagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen vedtog den 23. februar 2015, at der i forlængelse af risikovurderingen i FR-0 skal udarbejdes et økonomisk beredskab, som skal forelægges fagudvalgene i marts. Som følge af beslutningen forelægges alle fagudvalg nu et administrativt oplæg til økonomisk beredskab (jf. bilag 1). Forslagene dækker over indsatser og aktiviteter, som kan vente med at blive igangsat til senere på året, effektiviseringer eller råderum, som er opstået efter budgetlægningen samt enkelte forslag om ændringer i aktivitets- eller serviceniveau. I udarbejdelsen af det økonomiske beredskab har det været muligt at stille forslag på stort set alle områder, dog med enkelte undtagelser. Dels har de specialiserede socialområder (både børn og voksne) været fritaget fra at skulle bidrage, dels har det været en ambition at friholde de forventede overførsler på de decentrale virksomheder. De specialiserede socialområder har som bekendt været økonomisk presset de seneste år. Ved budgetlægningen for 2015 blev området tilført 14 mio. kr., og der er udarbejdet en ny økonomisk handleplan, der forventer at kunne medføre udgiftsreduktioner for omkring 9 mio. kr. i forhold til 2014. Virkningen af handleplanen og budgetforøgelsen (i alt 23 mio. kr.) er dog ikke tilstrækkeligt i forhold til det udfordringsniveau, der var gældende i 2014, og det specialiserede område forventes derfor også i 2015 at være

Lejre Kommune


økonomisk udfordret. På den baggrund giver det ikke mening, at de specialiserede socialområder spiller ind med forslag til det økonomiske beredskab. De decentrale virksomheder har de senere år i flere tilfælde oplevet at få inddraget hele eller dele af deres overførsler. Vurderingen har derfor været, at det nu er væsentligt at håndhæve Lejre Kommunes principper for overførselsadgang mellem årene for at opretholde tilliden til principperne. På den baggrund er der set bort fra decentrale overførsler fra 2014 til 2015. De midler, som besluttes at skulle indgå i det økonomiske beredskab vil forblive på detpågældende område, men vil blive holdt tilbage af administrationen og først frigivet efter politisk behandling i forbindelse med de forventede regnskaber. Som en del af beredskabet fremgår derfor, hvor længe midlerne meningsfuldt kan stå som reserverede (FR-1, FR-2 eller FR-3), og altså hvornår der senest bør træffes beslutning om, hvorvidt pengene kan frigives til det oprindelige formål eller skal bruges til finansiering af et eventuelt merforbrug. Administrationens samlede oplæg til økonomisk beredskab fremgår af bilag 1, som vil blive eftersendt fredag den 27. februar. Oplægget vil desuden blive gennemgået af på fagudvalgets møde. For at understøtte et helhedsperspektiv omfatter bilag 1 forslag til økonomisk beredskab på samtlige udvalg, om end det enkelte fagudvalg kun skal forholde sig til forslag på eget område. En yderligere uddybning og præcisering af hvad der forstås med et økonomisk beredskab fremgår af bilag 2 ”Supplerende notat vedrørende udarbejdelse af et økonomisk beredskab (FR0)”. Endelig kan der henvises til sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsens behandling af Forventet Regnskab 2015-0 på mødet den 23. februar (punkt 6). Administrationens oplæg til økonomisk beredskab vil være et dynamisk redskab, som løbende vil blive revurderet og tilpasset. Det økonomiske beredskab vil fremadrettet indgå som en fast bestanddel af de politiske behandlinger af forventet regnskab (FR-1, FR-2 og FR-3). Beredskabet vil således kunne anvendes som et aktivt redskab, i det omfang afrapporteringen af forventet regnskab giver anledning til nødvendige omprioriteringer af økonomiske ressourcer.

Administrationens vurdering:Det er administrationens vurdering, at Lejre kommune med udarbejdelsen af det økonomiske beredskab har et godt udgangspunkt for at kunne imødegå de risici, som FR-0 peger på, at kommunen står overfor. Det er samtidig vurderingen, at de fremlagte forslag dækker de kommunale serviceområder og kommunens centre bredt.

Handicappolitik:

Økonomi og finansiering:De budgetreserverede midler forbliver i udgangspunktet på de respektive bevillinger. Kun såfremt det viser sig absolut nødvendigt at finde finansiering på tværs af bevillinger, fjernes midlerne fra den oprindelige bevilling og anvendes til at dække merforbruget for derved at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse.

Beslutningskompetence:Økonomiudvalget

Bilag:1. Supplerende notat vedrørende udarbejdelse af et økonomisk beredskab (FR0).docx2. Forslag til økonomisk beredskab i 2015.pdf

Lejre Kommune


11. ØU - Status på feedback på bedre sagsfremstillingerSagsnr.: 14/6207

Resumé:Som led i arbejdet med øget kvalitet i den politiske betjening er der systematisk indsamlet feedback fra fagudvalg og Økonomiudvalget i perioden august-november 2014. Feedbacken er samlet i hovedpunkter og danner – sammen med anbefalinger fra KL og inspiration fra Holbæk Kommune - grundlag for forslag til 10 principper for ”den gode sag”. Hovedpunkter og principper forelægges - sammen med forslag til det videre arbejde med at forbedre de politiske sagsfremstillinger – med henblik på at få kommentarer, der kan indarbejdes i det forslag, som efterfølgende vil blive forelagt til politisk behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i april 2015.


1. at forslag til principper for den gode sagsfremstilling drøftes med henblik på at udvalgets kommentarer indarbejdes i beslutningsoplæg til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 02-03-2015: Drøftet og principperne anbefales.

Afbud:Flemming Damgaard Larsen (V)

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-03-2015: Indstillingen tiltrådt suppleret med forslag om at flytte oplysning om ”Beslutningskompetence”, så den står lige efter ”Indstilling” og før ”Sagsfremstilling”.

Mikael Ralf Larsen (F) deltog ikke i behandlingen.

Afbud:Jens K. Jensen (V)

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 02-03-2015: Forslaget drøftet. Udvalget har ikke yderligere kommentarer.


Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Indstillingen drøftet. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Lejre Kommune


Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 04-03-2015: Udvalget anbefaler forslaget til principper. Udvalget ønsker, at afsnittet Beslutningskompetence flyttes, så det placeres mellem indstilling og sagsfremstilling. Afbud:Jens K. Jensen

Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 04-03-2015: Indstillingerne anbefales idét udvalget ønsker at punktet ”Eventuelt” bibeholdes.

Beslutning Økonomiudvalget den 24-03-2015: Indstillingen tiltrådt.


Sagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2014, at der administrativt blev arbejdet videre med 4 indsatsområder for at sikre bedre politiske dagsordener. De 4 indsatsområder var:

a. en generel styrkelse af politiske dagsordener og beslutningsoplægb. en målrettet indsats til konkrete forbedringer gennem fokus på kvalitetssikring og

feedback.c. systematisk inddragelse af politikernes vurderingd. tydelig ansvarsfordeling i administrationen.

Status a. – I løbet af 2015 opstartes et arbejde med en generel styrkelse af de politiske dagsordener og beslutningsoplæg. Se uddybende sagsfremstilling nedenfor. b. - Der er gennemført en målrettet indsats for at sikre konkrete forbedringer af sagsfremstillingerne. c. – Der er systematisk indsamlet feedback fra fagudvalgene samt Økonomiudvalget på indholdet og kvaliteten af de behandlede sager. Konklusionerne fremgår nedenfor. d. - Der er udarbejdet og implementeret retningslinjer med tydelig angivelse af ansvarsfordelingen administrativt i forbindelse med dagsordensudarbejdelsen. Konklusioner fra fagudvalg og Økonomiudvalg Nedenfor sammenfattes efterårets input fra fagudvalgene i ikke prioriteret rækkefølge: Sagsfremstillingens opbygning og klarhed- Ønsker at punktet “Eventuelt” tages af dagsordenen- Orienteringssagerne ønskes helt korte- Max. 3 sider pr. sag- Ønsker korte og præcise resuméer.- Ønsker fokus på vigtigheden af resumé – skal tydeligt beskrive hvad

sagen handler om - Resumé skal ikke bare være en gentagelse af sagsfremstillingen – de

skal være som fakta-bokse i aviser

Lejre Kommune


- Ønsker korte resuméer, som ikke bare er en gentagelse af sagsfremstilling.

- Ønsker korte og præcise sagsfremstillinger, som der kan siges ja eller nej til. Gerne flere muligheder for valg, men uddybningen bør fremgå af bilag.

- Brug gerne tidligere sagsfremstillinger som bilag eller sagsindblik- Sager fra andre fagudvalg kan være komplicerede – kræver en større

forklaring- Ønsker klare indstillinger, der siger præcis hvad der skal tages stilling til

(at-indstillinger).- Beslutningskompetencen ønskes placeret lige efter indstillingen- Ønsker tydelighed om hvad udvalget (hhv. andre udvalg) konkret skal

forholde sig til i sager som forelægges flere udvalg- Ønsker at der ifm planlægning af temadrøftelse formuleres mere præcise

formål med mødet- Temadrøftelser ønskes beskrevet lidt mere uddybende, og

præsentationer må gerne eftersendes til udvalget. Bilag- Ønsker kvalitetssikring af, at bilag kan læses. Nogle bilag kan være

svære at læse (f.eks. tabeller) og at bladre i. Desuden skal man zoome hver gang man åbner et bilag.

- Ønsker mindre bilagsmængde (især til orienteringspunktet)– overvej om der i stedet kan laves et link eller et resume

- Ønsker relevante og læsevenlige bilag- Bilag ønskes prioriteret, så de vigtigste kommer først - Ønsker bilagene på orienteringspunktet i samme rækkefølge, som

emnerne- Dokumentation skal findes i bilag og f.eks. ved forslag til nye planer skal

de nugældende vedlægges så man kan se hvad der foreslås ændret Politisk handlerum- Ønsker mere politisk råderum ift. beslutningerne- Peger på at der er mange efterretningssager. Savner flere sager med

politiske handlemuligheder – gerne ja/nej indstillinger. - Ønsker balance mellem efterretnings- og beslutningssager - Ønsker entydige indstillinger – færre med indstillingen “til drøftelse” - Præcedensvirkning fra tidligere sager bør belyses- Ønsker konsekvensbeskrivelser via konkrete borgersager ift. politiske

valgmuligheder- Høringssager: Udvalget ønsker at forholde sig konkret til høringssvarene

– ikke bare tage dem til efterretning Forslag til det videre arbejde Det anbefales, at der fremadrettet tages afsæt i 10 principper for, hvordan den gode sag ser ud. KL har udarbejdet en vejledning og der er indhentet inspiration fra Holbæk Kommune, der ligeledes har arbejdet aktivt med deres sagsfremstillinger. På baggrund af disse og med afsæt i den feedback, der er modtaget fra udvalgene i Lejre Kommune, anbefales det, at der fremadrettet skrives sagsfremstillinger ud fra 10 grundlæggende principper:

1. Et dagsordenspunkt bør kun indeholde én hovedproblematik.2. Teksten skal have en logisk struktur for læseren

Lejre Kommune


3. Brug et aktivt sprog – sproget skal være nærværende, nutidigt og med en forklaring på eventuelle fagudtryk

4. Undgå forkortelser og skriv i stedet ordet helt ud.5. En sagsfremstilling bør være kort og som udgangspunkt ikke

overskride 3 sider.6. Sagsfremstillingen skal være fyldestgørende. Det skal være

muligt at træffe beslutning på baggrund af sagsfremstillingen alene. Bilag er til uddybende information eller til planer og rapporter mv., der skal behandles i sin helhed.

7. Begræns bilagsmængden. Det er kun bilag som er relevante for sagen der skal vedlægges. Er der mange bilag skal der udarbejdes en læsevejledning for bilagene, så det bliver tydeligt, hvilke informationer der kan findes i hvilke bilag.

8. Sæt fokus på helhed, koordinering og sammenhæng i opgaveløsningen. Vurder om sagen og de foreslåede beslutninger understøtter de overordnede målsætninger for Lejre Kommune og de særlige fokusområder for årets indsatser og om sagen har konsekvenser for andre fagudvalg.

9. De politiske handlemuligheder skal være tydelige – og konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder skal fremgå ligesom en evt. videre tids- og procesplan skal fremgå.

10.Det skal være tydeligt, om en sag indstilles til orientering (tages til efterretning), indstilles til drøftelse eller indstilles til godkendelse og det skal aktivt vurderes, hvordan udformningen af sagen understøtter indstillingen. Det skal også aktivt vurderes hvorfor en sag forelægges til given beslutningsform.

Efter udvalgenes behandling vil principperne blive justeret og tilpasset eventuelle kommentarer og derefter blive forelagt til beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Administrationens vurdering:Det er administrationens vurdering, at de foreslåede principper rummer de ønsker, der er kommet fra fagudvalg og Økonomiudvalg og samtidig sammenfatter erfaringer fra KL og andre kommuner.

Der er i gangsat et uddannelsesforløb i bedre skriftlig formidling med fokus på breve og mails til borgere og virksomheder. Uddannelsesforløbet gennemføres i foråret og vil også være en uddannelse i bedre skriftlig formidling generelt.

Handicappolitik:Sagen indeholder ingen direkte handicappolitiske aspekter.

Økonomi og finansiering:Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutningskompetence:Fagudvalgene og Økonomiudvalget

Lejre Kommune


12. BU - EventueltSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 03-03-2015: Intet Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:



referat udvalget for børn & ungdom tirsdag den 3. marts 2015 · 2016. 6. 21. · 03-03-2015...

Documents