ondt i livet

Ondt i livetTIRSDAG22-02-11

EN TEMAAVIS OM ANGST OG DEPRESSION

Landmand brødud af mørket

Indlæggelser og behandlinger med elektrochok hjalp Jacob Bonde, da han for nogle år siden blev ramtaf svær depression. Men gården måtte den 52-årige landmand sige farvel til.

FEBRUAR2011

HÅRDT AT VÆREPÅRØRENDE

Karen Bonde frygtede for sin depressions-ramte mand, når hun

tog hjemmefra.

SIDE 20

SOGNEPRÆSTSKJULER INTET

Dennis Voss Stensgaard,præst ved Gl. Haderslevkirke, er helt åben om

sin depression.

SIDE 16-17

VI KAN ALLE BLIVE RAMT

Leif Olstrup, psykiatriskoverlæge: Alle

mennesker kan bliveramt af depression.

SIDE 10

FO

TO

: U

LR

IK P

ED

ER

SEN

SIDE 8-9

DIANA TAVOM SIN SYGDOMSkam og frygt for at blive

fyret gjorde, at cirkus-dronning Diana Benne-

weis i mange år skjulte, athun led af depression.

SIDE 12-13

Livet er ikke altid en dans på roser. Der er perioder, hvortilværelsen giver nogle knubs og skrammer, som det ta-

ger tid at komme sig over. Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at livet gør ondt en gang

imellem. Livet er både medgang og modgang. Vi vil alle iperioder komme ud for for eksempel sygdom, dødsfald iden nærmeste familie, knas i parforholdet eller problemermed børnene. Sådan er livet nu en gang.

De fleste af os kommer ud på den anden side med noglevigtige erfaringer i posen. Nøgleordene er: et socialt fælles-skab, et godt netværk, gode kolleger og en familie, der støt-ter op. Men også helt konkrete ting kan spille en rolle forvores mentale sundhed. Det at gå en tur i den smukke na-tur, der omgiver os i kommunen, medvirker også til, at vifår det bedre.

Men som du kan læse i dette magasin, så har virkelig man-ge mennesker i dag så ondt i livet, at de har brug for hjælp.

Forestil dig, at du har mistet en nær ven og kort tid efterbliver arbejdsløs. Mange vil måske nok kunne håndtere ensådan situation, men for nogle mennesker, kan det betydebegyndelsen på en depression og et langt og svært syg-domsforløb.

At have alvorligt ondt i livet eller have en psykisk lidelseer en folkesygdom.

40 procent af sygefraværet på arbejdspladserne skyldespsykiske problemer. Alene en lidelse som depression ko-ster samfundet adskillige milliarder om året.

Hver 20. medborger i Haderslev Kommune lider af kro-nisk angst og depression.

Selv om vi alle enten selv har haft en personlig krise ellerhar nære bekendte eller familiemedlemmer med psykiskeproblemer, så mødes mange mennesker med psykiske li-delser ofte med tavshed eller usikkerhed, når de fortællerom deres sygdom.

Her kan vi alle være med til at gøre en forskel. Vi kan alleblive bedre til at tale om disse ting og på den måde tagehånd om hinanden – på arbejdspladsen og hjemme vedmiddagsbordet.

Det er faktisk slet ikke så indviklet. Alene det at lytte ogkunne tale åbent om problemerne er med til at bedre situa-tionen og hjælper rigtig meget.

Ofte er der også brug for professionel hjælp fra det offent-lige. Kommunen tilbyder rådgivning og aktivitetstilbud ogarbejder generelt med forebyggelse og sundhedsfremme.

Mange oplever, at behandlingstilbuddene virker og giver håbom et bedre liv. Der er ofte lys for enden af tunnellen!

Sundhed er ikke blot det at spise og leve sundt. At havedet godt med sig selv og sin omverden er måske den vigtig-ste forudsætning for et sundt liv.

I 2011 vil vi sætte fokus på mental sundhed i HaderslevKommune. Det gør vi blandt andet med den avis, du nusidder med i hånden.

Hvis vi alle prøver på at blive bedre til at tale om psyki-ske lidelser i hverdagen, hvor vi støder på dem, så kan vi ifællesskab skabe et meget bedre udgangspunkt for at hjæl-pe de mange af vores kolleger, venner og familiemedlem-mer, der kæmper med denne type problemer.

Fælles kamp2 ONDT I LIVET FEBRUAR 2011

Af Jens Christian Gjesingborgmester i Haderslev Kommune

Kommune tæller cirka 2800mennesker, der er kroniskramt af en psykisk sygdom.Det svarer til hver 20. borger ikommunen.

Dermed ligger HaderslevKommune over landsgennem-snittet for antallet af psykiskesyge i kommunerne. Andelenaf mennesker med kroniskangst eller depression er pålandsplan 3,8 procent. I Ha-derslev Kommune ligger talletpå 4,7 procent, hvor yderligere1,7 procent af befolkningen li-der af andre former for psyki-ske lidelser.

– Nogen sikker forklaring påvores højere andel har vi ikke.Men den kan hænge sammenmed, at Sønderjylland jo er etområde med flere lavt uddan-nede, som i højere grad risike-rer at blive ramt af psykisksygdom, som for eksempel de-pression i forbindelse med, at

Det er en folkesyg-dom. På linje medsukkersyge, hjerte-karsygdomme ogkræft. Men denne

sygdom er temmelig overset.Ordene kommer fra Charlot-

te Scheppan, direktør i Voksen-og Sundhedsservice i Haders-lev Kommune.

Den oversete folkesygdomer de psykiske lidelser, der for-bindes med angst og depres-sion.

– Faktisk er der lige så man-ge, der lider af kronisk angstog depression som af KOL.Forskellen er blot, at mensman taler om lungesygdom-men og mange andre fysiskesygdomme, så taler man næ-sten ikke om de psykiske syg-domme. Og det er noget skidt,mener Charlotte Scheppan,der har ansvaret for det sund-hedsområde, som i Haderslev

man mister sit job, siger sund-hedsdirektøren.

Idéen til en kampagneFor godt et år siden opstod enidé i Charlotte Scheppans for-valtning om, at der måtte gø-res noget ved »folkesygdom-men« i Haderslev Kommune.Ophavsmand til idéen var An-nette Brask Brandi, koordina-tor i sundhed og forebyggelse:

– Jeg synes jo, at psykiskesygdomme også bør være etmellemmenneskeligt anliggen-de. Noget, der fortjener dialogog en aktiv indsats. Noget mantaler om derhjemme ved køk-kenbordet og ikke fortier.

Annette Brask Brandis idévar, at Haderslev Kommuneskulle lægge sig tæt op ad Psy-kiatrifondens kampagnemo-del, der på landsbasis sætterfokus på de psykiske sygdom-me. Derfor oprettede Haders-

SAMTALEEMNE. DirektørCharlotte Scheppan og

sundhedskoordinator AnnetteBrask Brandi ser frem til den

ambitiøse kampagne, der skalforebygge og bekæmpe angst

og depression blandt borgernei Haderslev Kommune.

– Psykiske sygdomme bør ilangt højere grad være noget,

man taler om menneske ogmenneske imellem, siger

Annette Brask Brandi.Foto: Søren Gylling

Fokus på en

KAMPAGNEMOD TABU:

2600 hadersleverelider af en

kronisk angst og depression – nu skal en

toårig kampagnegøre noget ved

problemerne, derogså handler om,at vi ikke taler ompsykiske lidelser.

Af Flemming JustTlf. 7912 4696, [email protected]

Ansvarhavende chefredaktør:Redaktionschef:

Temaredaktør:Journalister:

Redigering/layout:

Peter Orry / [email protected]øren Rødkjær / [email protected] Just / [email protected] Jorsal / [email protected] B. Grubach / [email protected] Purkær Gomes / [email protected]

ONDT I LIVET – en temaavis om angst & depression, udgivet af Syddanske Medier. Oplag cirka 30.000. Omdeles til samtlige husstande i Haderslev Kommune.

lev Kommune – som den blottredje kommune i landet – i be-gyndelsen af 2010 sit eget

præsidium til forebyggelse afangst og depression. Efter etårs arbejde er præsidiet – med

borgmester Jens Christian Gje-sing som præsident – klar til atsøsætte en toårig kampagne iHaderslev Kommune.

– Det har været helt afgøren-de, at det her projekt ikke ude-lukkende blev et kommunaltprojekt, men at en større kredsi lokalsamfundet blev aktivedeltagere. At præsidiet kom tilat bestå af for eksempel ar-bejdsgivere og arbejdstagerefra erhvervslivet, uddannel-sesinstitutionerne og kulturli-vet. Og det er lykkedes. Meden enkelt undtagelse sagde al-le ja til at træde ind i præsidi-et, da vi spurgte, fortæller An-nette Brandi.

Fokus på andet end salgDirektør Karl Erik Bering forHaderslev-virksomhedenE-Vet, der beskæftiger 22 med-arbejdere, er et af præsidietsmedlemmer:

– Jeg sagde ja til at væremed, selvom jeg jo ikke kan bi-drage med noget fagligt om-kring psykiske sygdomme.Men jeg har også i min virk-somhed pludselig oplevet, atmedarbejdere går ned medstress – og har bagefter bebrej-det mig selv, hvorfor jeg ikkehar opdaget problemet nogetfør.

Dermed er Karl Erik Beringvia sit virke i præsidiet og denfokus, der nu er lagt på de psy-kiske sygdomme, blevet langtmere opmærksom på sinemedarbejdere, erkender han.

– Nu spørger jeg også mereind til andre ting end tal ogsalg, når vi har udviklingssam-taler. For eksempel til, hvor-dan medarbejderen trives bå-de på og uden for arbejdet.

Vigtigt med tidlig indsatsMed cirka 6000 ansatte er Ha-

derslev Kommune selv kom-munens absolut største ar-bejdsplads. SundhedsdirektørCharlotte Scheppan – ligeledesmedlem af præsidiet – harsammen med resten af direk-tionen gjort psykiske lidelsertil et fokusområde blandtmedarbejderne:

– Vi har blandt andet afvikleten temadag for ledere og med-arbejderrepræsentanter. Da-gen handlede især om forebyg-gelse. Om hvordan ledere ogkolleger spotter medarbejderemed psykiske problemer, såman kan iværksætte en indsatsså tidligt som muligt. For nårområdet med de psykiske syg-domme er overset, skyldes detogså, at mange af de, der erramt, går alene rundt med de-res problem og selv brugermeget energi på, hvordan deskal tale om deres situation,fordi det er alt for tabubelagt.

FAKTA ■ ■ ■

KAMPAGNEN■ Kampagnen til forebyggelse af angst ogdepression i HaderslevKommune indledes i uge 8 og løber de næste to år.■ Dette tema-magasin,»Ondt i livet – en temaavisom angst og depression«,indleder kampagnen.■ 10. marts sættes angstog depression igen på dags-ordenen med HaderslevKommunes årlige sundheds-konference på KulturhusHarmonien. På konferencener der blandt andet indlægved tidligere formand forPsykiatrifonden, overlæge JesGerlach, borgmester JensChristian Gjesing, tv-kendisIsabella Miehe-Rehnard ogLene Sottrup, Naturstyrelsen. ■ Teatret Møllen opfører påkonferencen det forum-teaterom angst og depression, somteatret i løbet af de næste toår vil rejse rundt og opføre påvirksomheder i HaderslevKommune.■ Kampagnen vil ogsåomfatte dagskurser, derudbydes af kursuscentret påHaderslev Handelsskole.

FAKTA ■ ■ ■

PRÆSIDIET■ »Præsidiet til forebyggelse af angst og depression iHaderslev Kommune« består af følgende medlemmer:■ Borgmester Jens Chr. Gjesing (præsident)■ Biskop Niels Henrik Ahrendt, Haderslev Stift ■ Per Birkelund, Kursuscenteret Haderslev Handelsskole ogmedlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd ■ Direktør Karl Erik Bering, E-Vet Eldorado, Haderslev■ Direktør Per Grønbæk, Landbocenteret i Vojens,■ Skuespiller Gitte Kath, Teatret Møllen ■ Formand John Lauridsen, LO sektionen Haderslev■ Lokalredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten, Haderslev ■ Ledende overlæge Leif Olstrup, Psykiatrisk afdeling, Haderslev ■ Direktør Charlotte Scheppan, Voksen og Sundhed, HaderslevKommune■ Musikdirigent Rene Bjerregård, SMUK■ Annette Brask Brandi (koordinator)

FOLKESYGDOM

FEBRUAR 2011 ONDT I LIVET 3

4 ONDT I LIVET FEBRUAR 2011

Christian er sikker på,at det begyndtemed et overfald. Detvar en sommerdagefter 9. klasse. Der

var ringriderfest i Aabenraa,og han gav en gammel venindeet hej-knus. En gestus, derblev belønnet med bank afvenindens nye kæreste.

– Jeg blev angst efter overfal-det. Meget indelukket. Jeg kun-ne se alting ud af ingenting.Jeg er sikker på, at det startededepressionen, men dengangvidste jeg ikke, hvad det var,fortæller den nu 23-årige Chri-stian Weber Nielsen, der kunnåede at gå en uge i 10. klasse.

– Jeg var bange for alt og al-le. Jeg følte, at alles øjne varrettet mod mig.

Christian fik svede- og ryste-ture og blev sendt til psykolog,men psykologen fik ikke enchance. Det var en skam, sy-nes Christian, for i dag kanhan godt se, at han er blevethjulpet ud af sin depressionog kan leve med sin angst pågrund af samtaler med en psy-kolog, kombineret med medi-cin.

– Havde jeg bare fået hjælpmeget tidligere. Det havde heltsikkert hjulpet mig.

Christian har aldrig haft ennær vennekreds eller et godtnetværk. Han har haft sin morog i sin tid sin mormor. Han ta-ler varmt og kærligt om sin

mor, som han stadig er nærtknyttet til.

Med far på værtshusHans forældre blev skilt, dahan var ganske lille, og når hanvar på weekend hos sin far, be-tød det somme tider en week-end på værtshus med faderen,der var dranker.

– Mine lærere og min morblev bekymret for mig, og jegblev sendt til skolepsykolog,da jeg var en otte-ni år. Jeg varnok meget indadvendt. Jegblev jo svigtet af min far.

Christian klarede sig til gen-gæld fagligt godt i skolen.

– Jeg er ikke dum. Langt fra.Jeg fik fine karakterer. Jeg blevheller ikke mobbet. Jeg var så-dan lidt klassens klovn.

TATOVERINGER.Christians tatoveringer erfor ham et bevis for, at hantil en vis grad har fået bugtmed sin angst. Nu tør hangodt lade sig stikke aftatovørens nål. Den førstetatovering er dedikeret tilhans mor. Foto: Ulrik Pedersen

Af Anette JorsalTlf. 2720 1457, [email protected]

Flere unge får depression■ Det kan ramme alle. Også de unge. Ligefra de pligtopfyldende 12-tals-piger til deunge, der har været gennem et drama – foreksempel et dødsfald i den nærmeste fami-lie eller blandt bedstevennerne. Depres-sion rammer flere og flere unge. Undersø-gelser viser, at hver femte har været gen-nem en depression, da de var teenager. Fle-re unge bliver også henvist til den psykolo-giske rådgivning for unge, NetOpNu. Råd-givningen fik i 2006/2007 25 elever hen-vist fra de tre ungdomsungdomsuddannel-ser EUC Haderslev, Haderslev Handelsskoleog Haderslev Katedralskole. Tre år senerevar tallet steget til 60 unge. I 2009/2010var 20 af de henviste drenge, 40 var piger.25 af dem blev henvist på grund af depres-sion/angst, 35 af andre årsager.

Unge sidder i et krydspres■ Der er meget at leve op til som ung. Psy-kolog Kirsten Opsal Berthelsen, der er til-knyttet den ungdomspsykologiske rådgiv-ning NetOpNu, mener, at det stigende antaldepressioner blandt unge kan skyldes detkrydspres, som de unge befinder sig i.

– De befinder sig i et krydspres med presindefra og udefra. De unge presser sig selvfor at klare sig godt, og de er presset på al-le de arenaer, de bevæger sig på – både iforhold til vennerne, job, skole, kæreste ogderhjemme.

– De har et ønske om at være noget sær-ligt og blive set og hørt.

Men det kniber det faktisk med, for man-ge voksne har ikke stået stille længe nok tilat se de unge i øjnene. De har gang i deresegne livsprojekter hele livet igennem, sigerKirsten Opsal Berthelsen.

Grib fat i de unge i en fart■ Det er utroligt vigtigt at få fat i de ungehurtigt, for jo før de får støtte og råd, jonemmere er det at forhindre, at det udvik-ler sig til en psykisk sygdom, som skal be-handles. Uden behandling er risikoen ogsåalt for stor for, at de unge dropper ud af de-res uddannelse. Er de først droppet ud pågrund af en psykisk lidelse, kan det væresvært at komme i gang igen.

Det gælder om at lytte■ Det gælder om at lytte til de unge, der erpå vej ned humørmæssigt.

– Få kontakt til den unge og hør, hvadhan eller hun har at sige. Man skal huske atlytte frem for at starte med at give goderåd, siger Kirsten Opsal Berthelsen.

For at komme så vidt skal der selvfølge-lig være tillid mellem den unge og den lyt-tende. Forældre skal være opmærksommepå markant ændret adfærd.

– Når de ikke vil i skole, er det et klarttegn på, at der er noget galt, og det er tid tilat snakke, siger Kirsten Opsal Berthelsen.

Tilbud til unge i Haderslev■ Unge i Haderslev kan få hjælp gennemNetOpNu, som kan tilbyde psykologiskrådgivning til unge, der er tilknyttet enungdomsuddannelse. Psykologer ved Net-OpNu kan tilbyde samtale og et samarbej-de med den unges netværk – det vil sigeklassen, familien, lærere og læge. Læs merepå: www.netopnu.org og www.tabu.dk, derer Psykiatrifondens hjemmeside til ungemed forklaringer og råd og vejledning.


Han turde diskutere med læ-rerne, og han sagde sin me-ning.

– Jeg var rimelig vellidt, menjeg havde nok et lidt pessimi-stisk livssyn, og folk blev tittrætte af at høre på mig, sigerChristian, der er meget tæn-kende og filosoferende og kal-der sig selv for lidt af en mis-antrop.

I dårligt selskabI den tidlige pubertet kom hani dårligt selskab. »En lille ska-terpunk, der gik med dummefolk«, som han siger med densorte selvironi, han ofte bru-ger.

Nogle i slænget var på stof-fer, andre stjal, og det lærteChristian også. En dag blev

han snuppet for tyveri i Føtex,og han blev meget ked af at se,hvor ondt det gjorde på hansmor, da politiet afleveredeham i hjemmet.

Men han var stærk nok til atbryde med det dårlige selskab.

Efter overfaldet og efter athan droppede ud af 10. klasse,fik han job i en børnehave, oghan var vild med at arbejdemed børn. Senere klarede han10. klasse og HF med glans.

Christian begyndte på pæda-gogseminariet i Aabenraa ogflyttede hjemmefra. Men dervar noget galt. En dag krakele-rede den facade, han havdekæmpet for at holde, ikkemindst for sin elskede morsskyld. Han husker sammen-bruddet i detaljer.

– Jeg sad foran min pc og lyt-tede til musik. Pludselig gikdet op for mig, hvor skidt jeghavde det. Jeg begyndte atgræde. Jeg kunne slet ikkestoppe.

– Jeg havde ikke grædt i enmilliard år. Ikke engang overmin fars død. Det var skideskræmmende at have det, somjeg havde det. Jeg havde kæm-pet bravt for at holde facadenover for min mor, for hun hav-de det hårdt. Jeg var lige somnødt til at være rygraden, dajeg boede hjemme. Da jeg flyt-tede, følte jeg mig pludseligalene og sårbar. Og jeg var jobange for at blive som min far,for når jeg selv var langt nede,kunne jeg drikke mig fuld ogbare lægge mig til at sove.

Psykologen hjalpChristian kom til læge og psy-kolog. Til Kirsten, og det lykke-des hende at få åbnet op tilChristian.

– Det var godt for mig at talemed hende. Rigtig godt. Hungav mig ros, og hun viste ogfortalte mig, at jeg er nogetværd, og så er hun bare sinds-sygt flink.

– Jeg havde tænkt på at tagemit eget liv, men det var jegnok alligevel for selvglad til,siger Christian med et glimt iøjet.

I dag er Christian på vej tilen ny start. Han har fundet enpige, han er vildt glad for, oghan er vendt tilbage til studiet.

– Jeg er ikke rask, men jeghar det godt.

Set i bakspejlets ulideligtklare lys, står tilløbet til hansdepression nu klart for ham.

Men dengang. Dengang vid-ste han ikke, hvad der skete.

Havde jeg bare fået

HJÆLPnoget tidligere

UNG MED DEPRESSION: Christian fik somteenager angstanfald og en depression, og det

kostede et par afbrudte skoleforløb.

FAKTA ■ ■ ■

CHRISTIAN■ 23 år. Afbrød først folke-skolen og senere pædagog-uddannelse som følge af endepression. Han er nu vendttilbage til pædagogstudiet og er i medicinsk behandlingog har fulgt et forløb medsamtaleterapi ved enungdomspsykolog.


Vi skriver godt nok2011, men det æn-drer ikke ved, at derstadig er mange ta-buer om psykiske

sygdomme. Det er skidt, for tabuer er ba-

re med til at forværre sygdom-men. Tabuer forhindrer nemligmange i at søge behandling itide.

– Folk får ikke opsøgt lægen.Nogle tænker, at »det går nokover af sig selv«, eller »det erder alligevel ikke noget at gørenoget ved«. Mange ved slet ik-ke, at de kan blive helbredt, si-ger Agnete Philipsen, psykia-tridirektør i Region Syddan-mark og tilføjer:

– Der er også en selvstigma-tisering, hvor folk er bange for,hvad andre siger, og dermedkommer de ind i en ond spiral,hvor de bliver socialt isoleret

og for eksempel bliver eksklu-deret på arbejdspladsen. Og jolængere tid, der går, jo sværerebliver det at behandle depres-sionen.

Agnete Philipsen har set,hvordan stigmatiseringen affolk med depressioner har æn-dret sig gennem mange år.

– Førhen ytrede det sig ved,at folk anså depressionsramtefor folk, der var indlagt hele li-vet på statshospitalerne. I dagbliver sygdommen fortiet. Selvi den nærmeste familie. En ungpige har fortalt, at hun sagdetil sin mor, at hun gerne villeholde en tale til sin stedfar påhans runde fødselsdag og tak-ke ham for den hjælp, han gav,da hun havde en depression.Moderens svar var: »Nej, detsynes jeg ikke, at du skal«.

– For 30 år siden ville datte-ren ikke have været med til fe-sten. I dag skal hendes syg-dom forties, siger Agnete Phi-lipsen.

Tabuer lever af flere grunde. – Det skyldes ofte frygten for

det ukendte eller manglendeforståelse. Man lukker øjnenefor det, man er bange for, ogfor det, som man ikke forstår,siger Jes Gerlach, stifter af Psy-kiatrifonden.

Dumkvikke bemærkningerFordommene får også næringaf de dumkvikke bemærknin-ger som kolbøttefabrik, lykke-piller og tosseanstalt. Det kanda godt være, at vi siger kol-bøttefabrik for sjov, men detunderbygger også den distan-ce, som rigtig mange lægger tilde psykiske sygdomme.

– Ofte prøver man at tage af-stand ved at gøre grin med detog skærmer dermed af forfrygten, siger Jes Gerlach.

Der er kun en vej til at be-kæmpe tabuerne: mere viden.

Overlæge Jes Gerlach harselv gjort en stor indsats for atudbrede mere viden om angst

og depressioner. Han har skre-vet bøger om emnet, holdt fo-redrag, og han synes, det erblevet bedre i forhold til tabu-erne.

– Det er ikke så slemt, somdet har været, men der er sta-dig en tabuisering, fordommeog berøringsangst, når vi sigerdepression. Måske især i for-hold til arbejdsgiverne, sommedarbejdere ikke tør fortæl-le, at de har haft en depres-sion, fordi de er bange for,

hvad det kan betyde for deresansættelse, siger Jes Gerlach.

Agnete Philipsen taler ogsåom åbenhed for at komme fle-re tabuer til livs.

– Vi skal anerkende, at men-nesket består af andet end fy-siske dele, og at vi ikke kunkan løbe og spise os til sund-hed. Vi er nødt til at have denanden dimension med – det fø-lelsesmæssige – og også tagevare på det, siger psykiatridi-rektøren.

TABU. Selv om der ersket meget i de senere år, erder hos mangestadig berørings-angst overfor depression, ogofte bliver sygdommen heltfortiet, selv omåbenhed i mangetilfælde er etskridt på vejen til helbredelse.

Modelfoto: Colourbox

TABU gør folk meresyge i længere tid

HINDRING: Der er stadig mange tabuer omkring psykiske sygdomme. Tabuerskader mere end de gavner, for tabuer bremser en tidlig indsats mod sygdommen.


FAKTA ■ ■ ■

PSYKIATRIFONDEN■ Overlæge Jes Gerlach tog sammen med Jens Elbirk i 1996 ini-tiativet til Psykiatrifonden. ■ I dag er fonden en organisation med 50 medarbejdere, somarbejder for et bredere kendskab til psykiske sygdomme. ■ Anne Lindhardt er ny formand og kronprinsesse Mary pro-tektor for Psykiatrifonden. ■ Læs mere på www.psykiatrifonden.dk.

Hvordan får du en hverdag til at hænge sammen, med plads til både arbejde, familie, venner og ikke mindst dig selv?

Hvordan får du glade chefer, tilfredse kunder, sprudlende kolleger, en partner der forguder dig, og børn der deltager i de huslige pligter?

Pris Kr. 195,- + gebyr

FAKTA ■ ■ ■

JACOB BONDE■ 52 år, gift med Karen, der driver blomsterbutik i Vojens, far tilGitte og Klaus.■ Han købte som 23-årig en gård på 50 hektar i Skovby. Han bori dag på husmandsstedet Højvang.■ Mens Jacob Bonde var syg, blev gården passet af hans kone,Karen, sønnen Klaus, to medhjælpere og en fodermester.■ Da gården blev solgt, var den på 150 hektar, og der var cirka600 søer.■ Jacob Bonde har efter depressionen holdt et par foredrag omsin depression for andre landmænd.


Der var mange i Ja-cob Bondes omver-den, der var rystet,da de fik at vide, athan var gået ned

med en depression. Jacob? Den store, stovte

mand! Den Jacob, som sad ibestyrelser for Venstre og bor-gerforening og i svineudvalgog læhegnsudvalg og megetandet.

Han var kun 23 år, da hanblev bedt om at holde foredrag

om, hvordan det var at starteen produktion og få så goderesultater. Senere blev hanbrugt som gæstelærer på land-brugsskolen i Gråsten.

Men nu var Jacob nede medflaget. I svær grad. Han havdedet så skidt, at han fandt enjernstang, som han kunne slåsig på ryggen med, når hove-det var ved at sprænges afsmerter. For slagene flyttedesmerterne.

– Det var som om, jeg i mit

hoved havde en cd, der kørtealt, hvad den kunne, og denspillede brudstykker af allenumre på en gang. Til sidstkunne jeg ikke sove, fortællerJacob.

100 kilo bundet til benetEn dag tog hans kone, Karen,ham med til læge.

– Jeg havde det så meget adhelvede til, at det var ubeskri-veligt. Det klemte sådan inde imig. Jeg kunne mærke en stik-

ken i brystkassen og hjerte-banken. Jeg var svimmel, ogdet var som om, at jeg skullekaste op hele tiden.

– Når jeg gik over til stalden,var det som om, der var bun-det 100 kilo til hvert at mineben.

Men faktisk havde han tabt15 kilo. Han havde ingen appe-tit. Jacob fik nogle piller hoslægen, men de hjalp ikke.

– Jeg ville ikke se nogen. Jeglå på en drømmeseng ovre bag

PILLERNE. Jacob Bonde erkender, at chokbehandlinger hjalpham, og at han er nødt til at spise en masse piller. Da han på ettidspunkt skulle trappe ud af et psykofarmaka-produkt til etandet, havde han det skrækkeligt igen i en uge. Han græd og varked af det. Det blev for ham beviset på, at pillerne hjælper.

Foto: Ulrik Pedersen

Bonde kan da ikke få en

»I dag laver jegså lidt sommuligt så oftesom muligt.

Jacob Bonde

DEPRESSION


læhegnet og kiggede op i him-len. Jeg lå i 14 dage, og da mi-ne forældre kom en søndag,sagde min far til min kone:»Det her skal du gøre nogetved i morgen«. Min far kunnese, at den var helt gal, for minmor havde engang haft enmindre depression, fortællerJacob.

Ro på psykiatrisk hospitalLøsningen blev en indlæggel-se. Jacob var rigtig ked af, athan skulle ind på psykiatrisk.Da hans kone kørte ham ind påhospitalet, foreslog Jacob, athun kørte over hans ben, så debrækkede.

– Så behøvede jeg ikke atkomme ind på psykiatrisk,smiler Jacob.

I dag kan han tage gas på defordomme, han havde den-gang, og han kan se, at indlæg-gelsen var det bedste, der kun-ne ske.

– Det var det eneste sted,hvor jeg kunne få ro, fortællerJacob Bonde.

– De spurgte og spurgte, ogde lyttede. Det var såmænd ik-ke, fordi de kom med nogensvar. De lod mig bare snakke.

– Jeg var utrolig glad for minpsykolog, og vi fandt jo efter-hånden ud af, at jeg havdeskrabet den depression sam-men over lang tid, fortæller Ja-cob.

Han havde også fået et parprik af nære omgivelser. Hanskone havde for eksempel sagttil ham en dag: »Du skal passepå, Jacob. Du er ikke, som duplejer at være«, men Jacobskulle bare lige være færdigmed byggeriet og bare lige hø-ste og bare lige...

Grise trak tænder udRoden til depressionen lå ude isvineproduktionen. Jacob be-sluttede i 1996 at bygge enstald, der var før sin tid – enløsdriftsstald til søerne. Detgik skidt. Grisene fungeredeikke i den nye stald. De terrori-serede hinanden, og de mestmobbede grise kastede deresufødte grise.

– Der var så mange dyr, derblev skadet, at jeg var nødt tilat aflive dem, og det gjordemig utrolig ondt.

– Da nogle af de nærmestekonsulenter begyndte at stillespørgsmålstegn ved min evnetil at passe svin, trak det godtnok tænder ud, siger JacobBonde.

I 2000 besluttede et team afkonsulenter, bankrådgivere ogJacob, at der skulle bygges nystald. Den sommerdag i 2003,da grisene skulle ind i den nyestald, blev Jacob indlagt.

Da han kom hjem efter otteugers indlæggelse, gik der langtid, inden han nærmede sigstalden, for han svedte og ry-stede, når han kom tæt på stal-den.

Jacob kom i jobtræning hosen entreprenør, men han hav-de det ikke godt.

Han valgte at holde facaden,men den gik ikke. I 2004 måttehan indlægges igen. Dennegang fik han otte chokbehand-linger.

I 2005 besluttede familien,at gården skulle sælges. Detvar utrolig hårdt ved Jacob,men da han var flyttet ind pådet nye husmandssted, var deten lettelse. Han kom hurtigt påførtidspension.

– Det tog mig lang tid at for-lige mig med, at jeg skulle ha-ve førtidspension. Jeg varutrolig ked af at få et stykkepapir, hvor der stod, hvor rin-ge det stod til med mig, menjeg har lært at leve med det,for jeg har indset, at der ikkeskal meget til, før jeg må sigefra, for hvis jeg ikke gør, såsætter det sig fysisk, og så lig-ger jeg på sofaen tre-fire dageog kigger op i luften.

– Depression er den sygdom,hvor man er sin egen største

fjende. Det er godt nok sværtat acceptere, at man ikke merekan det samme som før.

Åbenhed var en god hjælpI dag har han det godt.

– Jeg har det godt i forholdtil, dengang jeg var syg, menikke ud fra, hvad jeg kan præ-stere.

Jacob Bonde har hele tidenvalgt at være meget åben omsin sygdom, og det har hjul-pet. Han er også helt afklaretmed, at både piller og chokbe-handlinger har hjulpet ham.Og så har det hjulpet ham, athan og konen har haft et heltsærligt sammenhold eftermange år sammen på gården.Karen har lyttet og lyttet, oghun har skubbet, når der varbehov.

Men skulle han gøre nogetom, så ville han ønske, at hanhavde taget fat på depressio-nen længe før, at det kom såvidt.

Læs mere side 20

BLÆKSPRUTTE.Det er svært for sådan en blækspruttesom mig at affindesig med, hvad jegegentlig kan, sigerJacob Bonde, somførst længe efterhjemkomsten frasygehuset turdebevæge sig over tilden nye stald for atkigge ind på grisenegennem vinduerne.

Foto: Ulrik Pedersen

ÅBENHED:Landmanden Jacob Bonde

samlede sammentil en svær

depression over længere tid.

Han kan sætte ord på smerterne,

og hans åbenhed ogbehandlingerne hos psykiaterne blev hans hjælp.



Vi kan alle blive kedeaf det. Triste. Kom-me i krise. Oplevesorg. Ingen kan gågennem livet uden

at møde de følelser og situatio-ner. Men depression er en syg-dom, og den kan behandles.

– Depression nedsætter livs-kvaliteten. Deprimerede orkerikke noget. De kan ikke glædesved noget. De føler ikke, at deer noget for børnene og for fa-milien i det hele taget. De kanbogstaveligt talt sidde på enstol og kigge ud i luften i time-vis, siger Leif Olstrup, overlæ-ge på psykiatrisk afdeling påHaderslev Sygehus.

Han fortsætter: – Personermed en depression tager langtid om at svare og svarer ofte ienstavelsesord. De ved ikke,hvad de skal gribe og gøre i,for hvad de før har klaret somen mis, kan de slet ikke over-skue nu. Vi kan opleve sværtdepressive, der er ved at gå opi limningen, når de skal beslut-te hvilke bukser, de skal tagepå.

– I værste fald kan deprime-rede blive så selvforringende,at de ikke har lyst til at leve.

Flere grader af depressionEn ubehandlet depression va-rer fra måneder til et års tid.

Depression findes i let, mo-derat og svær grad.

Den kan ramme alle uanset

køn, alder, uddannelse og sta-tus, og det skyldes ikke ensvag karakter, som man oftesagde i gamle dage.

– I de fleste tilfælde er det enkombination af arvelig sårbar-hed, som vi er mere eller min-dre disponeret for, og ydre be-

lastninger, som skubber til sår-barheden. Det kan være storebelastninger som skilsmisse,dødsfald, alvorlig sygdom hosén selv eller andre, fyring, flyt-ning, men depressionen kanogså komme uden nogen ydreanledning, siger Leif Olstrup.

Mindre energiDer er en række symptomer,som man selv kan være op-mærksom på.

– Tegn på en depression kanvære mindre energi. Man føleringen glæde mere, alt bliver li-gegyldigt, og man begynder atbebrejde sig selv, også for tingfra fortiden.

– Fysisk bliver man træt,men har alligevel svært ved atsove, fortæller Leif Olstrup.

PSYKIATRI. Leif Olstrup, administrerende overlæge på psykiatrisk afdeling i Haderslev, troede engang, han skulle væreortopæd og lappe brækkede knogler, men efter et vikariat på en psykiatrisk afdeling blev han interesseret i psykiatrien: Her hardu en helt anderledes kontakt med patienterne. Du skal fungere som læge, men også som menneske, siger han. Foto: Jacob Schultz

kan ramme alleSYGDOM: Depression tager ikke hensyn til status eller alder. Symptomerne er

blandt andet trang til at isolere sig.


DEPRESSION

Det kan udløseen depression■ Skilsmisse■ Dødsfald■ Alvorlig sygdom hosén selv eller andre■ Afskedigelse■ Flytning fra vante omgivelser■ Manglende omsorg i barndom/overgreb■ Konflikter i familien eller på arbejde■ Stress gennem lang tid■ Alkohol

Symptomer på en depression■ Nedtrykthed og træthed■ Mister energien og lysten til detmeste■ Selvbebrejdende og skyldfølelse■ Isolerer sig ■ Manglende koncentration.■ Svigtende hukommelse■ Sover dårligt■ Ændret appetit – spiser enten mere eller mindre■ Angst (se artikel side 14)■ Irritabel og opfarende■ Fysiske smerter■ Manglende lyst til sex

Flest kvinderfår en depression■ Næsten dobbelt så mangekvinder end mænd har ifølgestatistikkerne en depression. Der findes ingen belæg for, atkvinder er mere genetiskdisponerede for depressioner, og mange behandlere spørger, omdet kan skyldes, at mænd baregemmer på depressionen, ogsåkaldet den maskuline depression.

Kilder: Overlæge i psykiatri Leif Olstrup,overlæge Jes Gerlachs bog »Depression«

samt Psykiatrifonden. Læs mere på www.psykiatrifonden.dk

■

■

■

- TILBUD TIL VIRKSOMHEDERANGST OG DEPRESSION

h.r. konsulenter

Hirsevej 16 . 6100 HaderslevMarianne Jessen - Tel. 3013 5517 . Marianne Lund - Tel. 2693 0692

Mail: [email protected] . www.jessenlund.dk

Jessen & Lund- en profil af din fortrolige partnerJessen & Lund er freelancekonsulenterog indbegrebet af fleksibilitet.Vi kan her og nu igangsætte et forløb.Det gør også, at vi kan levere enkoordineret helhedsindsats, ogforbedre mulighederne formedarbejdere med psykiske lidelsertil fastholdelse af arbejdet.

Vores speciale er at

arbejde med fastholdelse af medar-

bejdere der rammes af stress, de-

pression, udbrændthed og angst.

Erfaringer og undersøgelser viser, at

en sygemelding inden for disse om-

råder ofte fører til isolation, tab af

selvværd, tab af struktur, skyldfølel-

se, arbejdsforbi og angst.

For at undgå de symptomer, som

kan være med til at forlænge syge-

forløbet, er det meget vigtigt at be-

vare kontakten til arbejde, opleve at

der er brug for en, snakke med kol-

legaer, mærke at der stilles over-

skuelige krav.

Virksomhedens ansvar er at skabe

en åben og gensidig dialog mellem

virksomhed og medarbejder.

Dette er ofte svært for en arbejds-

giver, hvorvidt kan man spørge ind

til det personlige - for hvor går

grænsen?

“Vi kommer gerneud og giver

sparring til de svære samtaler.Vi underviser i, hvad det betyder, at

have en psykisk syg kollega, oghvad medarbejdere kan gøre selv for

at passe på sig selv. ”

“En afklaringskal skabes påvirksomheden,og ikke bag etskrivebord.Kompetance,hudløs ærlighedog professioneltilgang skaberresultater”

Aps


Der gik lang tid, før DianaBenneweis turde fortæl-le offentligt om sine de-

pressioner. Angsten og skam-men holdt hende tilbage.

– I cirkus var der ikke pladstil en psykisk sygdom. Det varen svaghed, og den kunne manikke vise frem som et brækketben eller hjerteproblemer. Derkan være status i forskelligesygdomme, men psykisk syg-dom havde en status i ankel-højde, da jeg blev syg.

– Min sygdom var en hem-melighed, som hele familienvogtede over, og jeg var sim-pelthen bange for at miste mitjob, fortæller Diana Benne-weis, der fik sin første depres-sion i 1997.

Hun skulle også lige vænnesig til, at hun havde en psykisksygdom.

– Store problemer skal for-døjes og tygges godt igennem,inden man kan være åben, si-ger cirkusdronningen.

En bog hjalp hende på vejI 2002 havde hun tygget fær-

dig. Hun skrev bogen »Altinghar sin pris«, hvor hun fortalteom sine depressioner og ind-læggelser på psykiatrisk afde-ling. Det skabte en enorm op-mærksomhed, og det hjalp Di-ana at få luft.

– Det betød ALT! Nu kunnejeg slappe af. Jeg kunne væremig selv. Jeg skulle ikke længe-re gemme på en dunkel hem-melighed.

– Og det var ikke sket, hvisjeg ikke havde mødt Gud i enmegapsykose, da jeg var syg.Ja, i dag griner jeg selv af det.Jeg kan jo godt høre, at det ly-der lidt komisk, men Gud på-lagde mig at være åben ommin sygdom, hvis jeg ville be-tale af på det gode liv, jeg hav-de haft.

– Jeg syntes måske nok, atdet var en høj pris, han badmig lægge på alteret, men jegville jo gerne betale af på mitgode liv, fortæller Diana Ben-neweis med et smil.

En forskel for andreTil gengæld har hun mærket,hvad hendes indsats har bety-det for andre. Hun har fået etvæld af reaktioner på begge si-

ne bøger, hvor hun omtaler si-ne depressioner. Når hun hol-der foredrag, kommer dermange hen og vil tale om em-net.

– Mange mennesker identifi-cerer sig med et kendt ansigt,og finder ud af, at de ikke eralene. Det er ikke kun dem, derhar det dårligt.

– Og jeg føler mig utrolig pri-

vilegeret over, at jeg kan væremed til at gøre en lille forskelfor andre.

– Jeg bliver jo på den mådeogså et levende eksempel på,at man kan være psykisk sygog blive rask, siger Diana Ben-neweis.

Det er flere år siden, at hunhar været indlagt sidst. Hunfår ikke længere medicin. Somhun siger: »Sverige er min me-dicin«. Så snart hun har brugfor fred og ro og for at være sigselv, pakker hun bilen og tagerover til sin svenske idyl midt ien skov med udsigt over enskovsø.

Hendes sygdom har betydet,at hun har lært at tage hensyntil sit helbred.

– Jeg tager store hensyn. Jegtåler ikke stress, og jeg har joet til tider stresset job og an-svar for over 100 mennesker.Når det er ved at blive for me-get, trækker jeg mig bare. Jeghar en fantastisk familie ogfantastiske medarbejdere, somkan klare det, siger Diana Ben-neweis.

Flere depressionerHun er overbevist om, at vi vil

se mange flere med depressio-ner.

– I dag lever man i den over-bevisning, at man skal væreung, slank, have det rette job,tjene kassen, have den rettebil, det rette hus på den retteadresse.

– Vi lever i et samfund, hvorfolk konstant skal have dårligsamvittighed. De kompensererved at pakke deres børn ind ivat, og når der så puster en lil-le vind, så vælter de.

Ja, sådan lød Diana Benne-weis afslutningsreplik, indenhun forsvandt med sine hundeind i sin svenske fred og idyl.

Hele familien vogtede over min

ANGST OG SKAM: Efter otte år med depressioner og indlæggelser er cirkusdronningen Diana Benneweis i dag rask og meget klogere på livet.

Hun er blevet et levende eksempel på, at man kan have en psykisk sygdom og blive rask.

Af Anette JorsalTlf. 2720 1457, [email protected] FAKTA ■ ■ ■

DIANA BENNEWEIS■ 64 år.■ To børn – tvillingerne Nadia og Dawid.■ Hun rejser med CirkusBenneweis en del af året, og hun holder en delforedrag. Hun har skrevetbøgerne »Alting har sin pris« og »Livetbliver ikke genudsendt«. ■ Uddrag af bøgerne kanlæses på hendes hjemmeside,www.dianabenneweis.dk.

HEMMELIGHED


ET GODT EKSEMPEL.Diana Benneweis har fået et væld afreaktioner fra folk, der selv har haft

depression eller er pårørende tildeprimerede. Hun er glad for, at hunkan gøre en forskel for nogen, og at

hun er det gode eksempel på, at mankan blive rask bagefter.

Foto: Benneweis


Pludselig får du ånde-nød. Hjertet hamrer.Sveden løber. Krop-pen ryster, og du fårknugende smerter i

brystet. Panikken er ved at ta-ge over. Det føles som om, dupludselig er alene i en oste-klokke. Tankerne er et kaos:Hvad sker der? Hvad gør jeg?

Det er typiske symptomerpå angst. Og angst er ikke detsamme som frygt, for frygt

kan vi alle føle. Frygt for at bli-ve kørt over. Frygt for at bar-net falder ned fra æbletræet.Frygt for en eksamen.

Angst mærkes ikke kun fy-sisk, men også psykisk. Tan-kerne bliver forvirrede, og deter svært at koncentrere sig.Måske kan man se alle muligekatastrofer for sig. Måske fårman dødsangst. Man forsøgermåske at undgå de situationerog steder, hvor angsten opstodførste gang.

Angst er meget hyppigt endel af en depression, men den

kan også sagtens stå for sigselv. Ifølge Psykiatrifonden li-der omkring 350.000 her ognu af angst.

– Der er typisk to former forangst. Der er den mere gene-relle angst, hvor du hele tidener anspændt, uden at angstenhar retning mod noget be-stemt. Og der er panikangsten,der dukker op i bestemte situ-ationer. Den kan også kommeud af den blå luft, men det ermeget almindeligt, at denkommer, når man er et sted,hvor mange mennesker er

samlet, siger Leif Olstrup, derer overlæge i psykiatri på Ha-derslev Sygehus.

Angstanfald for første gangDe fleste bliver meget for-skrækket første gang, de får etangstanfald. Det viser sig vedfysiske symptomer, men defærreste ved, hvad det er, før-ste gang, det rammer.

– Det føles som om, at hjer-tet slår hurtigere, og at manhar åndenød, men i virkelighe-den er det, fordi man trækkervejret hurtigere, og at man hy-

perventilerer. Det kan også gi-ve prikken i fingrene, og mantænker, at det her er helt galt,fortæller Leif Olstrup.

Derfor tror rigtig mangemennesker, der får angstan-fald, at det er noget med hjer-tet og får det tjekket på krydsog tværs.

– Det er vigtigt at finde diag-nosen hurtigt, for angst kanbehandles. Hvis den ikke bli-ver behandlet, kan den blive ethandicap og begrænse livsud-foldelserne betydeligt, sigerLeif Olstrup.

TO SLAGS ANGST. Angst er ikke det samme som frygt. Angst er meget hyppigt en del af en depression, men den kan ogsåsagtens stå for sig selv. Der er typisk to former: den generelle angst og panikangst. Modelfoto: Colourbox

kan hæmme for livet

FORSKRÆKKET: Angst kan havemange årsager og komme som lyn fra en

klar himmel. Det skønnes, at 350.000 i Danmark er ramt af angst.


ANGST

Årsager til angst■ En medfødt sårbarhedeller en sårbarhed opståetpå grund af svære vilkåri den tidlige opvækst.■ Man ved ikke så megetom de biokemiskeprocesser bag sårbar-heden, ud over at det ligesom ved depressioner harnoget med forskydningeri de kemiske processer ihjernen at gøre.■ Ydre påvirkninger somfor eksempel stress, somkan være fremprovokeretaf store kriser som skils-misse, alvorlig sygdom,dødsfald i den nærmestekreds. ■ Misbrug af alkohol.■ Problemer i barndom-men, for eksempel vold ihjemmet eller forældresalkoholmisbrug.

Symptomerved angst■ Uro i kroppen■ Hjertebanken■ Sveden■ Rysten■ Følelse af åndenød■ Trykken i brystet■ Svimmelhed■ Ondt i maven■ Anspændthed■ Følelse af totaluvirkelighed■ Følelse af at du er ved atmiste forstanden■ Panik■ Dødsangst

■

■

Klik ind på www.hhs.dk for yderligere oplysninger

KURSUSCENTRET, HADERSLEV HANDELSSKOLEwww.hhs.dk eller tlf. 7452 1250

KURSUSCENTRET, HADERSLEV HANDELSSKOLEwww.hhs.dk eller tlf. 7452 1250 - med fokus på vækst- med fokus på vækst

Det handler om ledelse og også om …….- at sætte rummelighed og social ansvarlighed på dagsordenen

Faktaboks:

Om THRILLTHRILL konceptet og det at have THRILLfaktor handler allermest om at ville de go-de oplevelser og relationer fra hjertet. Omat være på og tilstede. Vi skal se hvereneste kollega/kunde som et menneskeog en åbenlys chance for at gøre en for-skel – her og nu.THRILL er et initialord. Hvert bogstav i or-det beskriver et element i det, der skaberden begejstring som motivation, trivsel ogarbejdsglæde i sidste ende handler om.

T TilstedeH HjælpsomR RosendeI InteresseretL LyttendeL Legende

De seneste 4 år har KursusCentret arbejdet målrettetmed at hjælpe virksomheder og organisationer tilat sætte øget fokus på bl.a. rummelighed og socialansvarlighed på dagsordenen.

Via det landsdækkende projekt ”Fra Udsat Til An-sat”, der blev finansieret af Servicestyrelsen, gen-nemførte KursusCentret Haderslev Handelsskole fyr-aftensmøder og kurser for over 4000 deltagere.

Her lidt om vores erfaringer:KursusCentret har oplevet at kunne matche virksom-hedernes behov, bl.a. ved løbende sparring og er-faringsudveksling, herunder dannelse af netværk,som har været med til at understøtte deltagernesudbytte af aktiviteterne, med fokus på ”plads tilalle – få dem fra reservebænken med”.

Krisen kan ikkeblæse det sociale

engagement omkuld.

Citat fra direktøren:Virksomheder lærer meget af andres erfaringer

Citat fra en kommunal leder:Mentor er en nøgleperson i virksomheden

Citat fra afdelingsleder:Ledelsen skal bakke 100 % op.Vi sørger for at give nødvendig støtte til de kolle-gaer, som måtte have behov for det. Alle medar-bejdere skal løbende orienteres om indsatsen oghave indsigt i, hvorfor det er en god idé at give”plads til alle”

Citat fra ”Lederne”:Det er rigtig positivt, at virksomhederne prioritererdette område i en tid med økonomisk krise. Det vi-ser, at virksomhederne gerne vil blive endnu bedretil at kunne give udsatte den chance, de har brugfor. Medarbejderne får mulighed for at udtrykke de-res sociale bevidsthed og værdier gennem deres ar-bejdsplads.

Citat fra freelance konsulent:Hvis man én gang har set et menneske vokse, såsætter det sig ind i hukommelsen. Det påvirker kul-turen på arbejdspladsen, når man er sammen omat gøre en menneskelig forskel.

MentorSkab iHaderslev KommuneEn af de erfaringer, der er opsamlet, er bl.a. vigtig-heden af at have motiverede, uddannede og træ-nede mentorer i virksomheden. Det førte til, at derblev indgået et endnu tættere samarbejde med Ha-derslev Kommune og et nyt ”barn” blev født:”MentorSkab i Haderslev Kommune”

KursusCentret Haderslev Handelsskole og HaderslevKommune har en vision om at skabe Danmarks bed-ste uddannelse og netværk for mentorer. Vi vil un-derstøtte, udvikle og dele viden og erfaringer omdet gode mentorskab.

Mentorskabet indeholder bl.a. :BasisuddannelseMentornetværksmøderTemakurserDiplomkurserDiplomuddannelse

Målgruppen er ledere og medarbejdere, professio-nelle og frivillige, der arbejder som mentorer, i envirksomhed, på en uddannelsesinstitution eller in-denfor det socialområde.Efter endt uddannelse tilbydes et gratis medlemskabaf mentornetværket i Haderslev Kommune. I Net-værket gennemføres mindst 4 årlige netværksmø-der. Herudover er der som supplement til basisfor-løbet mulighed for tilvalg af halv- og heldagskurser.Et tilvalg, der har en karakter og et indhold, somkan være kompetencegivende til en overbygning tildiplomniveau.

De samarbejdende parter i MentorNetværket:KursusCentret Haderslev HandelsskoleUniversity College SyddanmarkHaderslev Kommune – JobcentretDet lokale beskæftigelsesråd

I 2011 gennemføres 4 basisuddannelser og 4 netværksmøder.

MentorsSkab – bliv mentor Indhold: Virksomhedens rolle og ansvarOrganisationens rolleMentoren som rollemodelKommunikation som værktøjDialogbaseret kommunikationDen anerkendende tilgang

Kursusdatoer: 1. hold afslutter den 10. februar 20112. hold er den 3.-4. og den 19. maj 20113. hold er den 16.-17. og den 8. september 20114. hold er den 25.-26.oktober og den 17.

november 2011

Citat fra en kursist fra sidste kursusforløb:Relevant med stort personligt udbytte. Dejligt medstor erfaringsudveksling.

Som et supplement tilovenstående gennem-føres følgende kurser iførste halvår:DEN PROFESSIONELLE SAMTALE/DIALOG

Indhold:Hvad kendetegner den anerkendende samtale?Motivation til egendialog og refleksion. Fokus på ressourcer.Spørgeteknikker. Hvordan kan man bruge disse i sitarbejde?Hvordan sætter man rammen og laver kontrakt forsamtalen?Faserne i den anerkendende samtale.Kommunikationsteknikker – de tre lytteniveauer.Kropssprog, matching og feedback.Målsætningsmetode til effektiv og målrettet opga-ve-løsningKurset varer en dag og gennemføres den 28. marts2011

CSR VIRKSOMHEDENS SOCIALEANSVAREn vinder og hjertesag for alle parter

Indhold:Hvad er CSR? Introduktion til konceptet for CSRRummelighed og social ansvarlighedAnerkendende kommunikationMålsætningsmetoder til effektiv og målrettet opgaveløsning

Træningsforløbet varer i alt 1 dag. Der er planlagt2 kurser og gennemføres hhv. den 17. maj og 9.september 2011.

KONFLIKTHÅNDTERINGGår du uden om eller lige ind i dem?

IndholdHvad kendetegner en konflikt? Hvordan optrappes og nedtrappes den?Kender du din personlige konfliktstil? Konfliktløsningsredskaber – enkle teknikker til athåndtere og løse konflikter.Målsætningsmetoder til effektiv og målrettet opga-ve-løsning.

Kurset varer to dage, og der gennemføres 3 kurserhhv. den 21. og 22. marts 2011, den 12. og 13.maj 2011 samt den 20. og 21. september 2011

SYGEFRAVÆRSSAMTALENLavt sygefravær er en god forretning. Den konkreteafregning for et lavt sygefravær er:

• mere tilfredshed• loyale medarbejdere• bedre økonomi• større effektivitet

Indhold:OmsorgssamtalenDen vanskelige samtaleVirksomhedens fraværspolitikRelevant lovgivning m.m.Sygefraværssamtalens elementerLovpligtig samtaleAlternative beskæftigelsesmuligheder fx fleksjobEgen rollemodel i relation til udøvelse af både denforebyggende og den fastholdende indsats til reduk-tion af sygefraværMålsætningsmetode til effektiv og målrettet opga-veløsning

Kurset varer i to dage og gennemføres den 30.marts og 28. april 2011.

THRILL motivationog trivsel-min organisation skalvære et godt sted at væreEt af de nyeste værktøjer indenfor området trivsel,arbejdsglæde og ”plads til alle” er det stærkt mo-tiverende og lærende THRILL-Univers.

Virksomheder med succes har ofte en fælles forstå-else for vigtigheden af organisationens THRILL fak-tor:

Til stede: Hvad betyder til stede hos os, mentaltog overfor hinanden ?

Hjælpsom: Har vi en fælles forståelse?Rosende: Hvordan styrkes den daglige positive

feedback?Interesseret: Hvordan vil du helst mødes som kolle-

ga og kunde? Lyttende: Hvordan styrker vi den interne kommu-

nikation?Legende: Hvordan styrker vi ”glimtet” i øjet og

arbejdsglæden?

Med ovennævnte som afsæt gennemføres følgendeinspirationsdag:

Indhold:Vi sætter fokus på motivation, trivsel og arbejds-glæde. Hvad betyder motivation og trivsel for denenkelte? Hvilke muligheder skal vi pleje og udvikle?Hvilke kollegiale spilleregler ønsker vi at efterleve?Hvad kan den enkelte selv gøre for at øge motiva-tion og trivsel?

EnergibarometretDen hvide eller den sorte væg? – Vælger du selv?Kunsten at holde dampen oppe.Den personlige kommunikation som det naturligeafsæt.Fish - filosofiVi kigger på THRILL - faktorer

Kurset gennemføres den 7. juni 2011 kl. 8.30. -16.00Kr. 995,- plus moms, tillæg for forplejning kr. 150,-.

Yderligere oplysninger:

Birte SchultzMobil: 3057 4372Mail: [email protected]

Sonja WølkeMobil : 30 57 43 73Mail: [email protected]

ÅBENHED.SognepræstDennis Voss

Stensgaard harvalgt at værehelt åben omsin sygdom i

forhold tilkolleger ogpersonale i

Haderslev Gl.Sogn, og han

har talt detigennem med

provst ogbiskop. Efter etårs behandlinghar han det nu

så godt, somhan aldrig har

haft det.foto: Jacob Schultz


Dennis Voss Stens-gaard er helt åbenom sin sygdom.

Både hans kolle-ger og hans sogne-

børn ved, at han har haft endepression og er i behandling.

Men det var svært at kommedertil. Først skulle fornuftenvinde over følelserne, og tabu-erne skulle skubbes til side.

– Selv om jeg synes, at jeghar accepteret sygdommen, ogat det ikke bør være et tabu, atman har en depression, så erder stadig en gammeldagsmand dybt i mig, der siger, at

depression er udtryk for svag-hed, siger sognepræst DennisVoss Stensgaard med et lille,undskyldende smil.

– Det er en konflikt mellemfornuft og følelse, og fornuf-ten har heldigvis vundet. Jegtager medicin, og jeg går tilpsykolog, men selv om jeg harvalgt at være åben, fordi det erdet nemmeste, så må jeg ind-rømme, at følelserne er derendnu.

Det var også en overvindelsefor ham at gå på apoteket før-ste gang for at hente den anti-depressive medicin.

– Jeg kunne sagtens se, atdet var nødvendigt, da min læ-ge sagde, at jeg skulle havemedicin, men det var et stortskridt at gå til apoteket, og detvar svært at acceptere, at minhjerne ikke kan klare sig selv.At jeg har brug for et stof, somskal gøre mig normal og lykke-lig.

Åbenhed hjulpetOmgivelserne har reageret fintpå sognepræstens åbenhed.Både kolleger og personale isognegården ved Gl. Haders-lev Kirke og mange sognebørn.

– Jeg tror faktisk, at det harværet godt for mange at se, atman sagtens kan have et arbej-de og et liv, selv om man haren psykisk sygdom. Det behø-ver ikke at være ødelæggende.

Når han i sin omverden harmødt fordomme, har det fak-tisk kun været i forhold til me-dicinen.

– Der er nogen, der ikke kanforstå, at det er nødvendigtmed medicin. Nogle omtalerlykkepiller som noget skidt,man kan blive afhængig af ogbare skal have mere og mereaf, og det er jo ikke korrekt.

Han blev ramt af depressioni 2009, men han valgte ikke atblive sygemeldt. Han var sim-pelthen bange for at gå helt istå, hvis han gik hjemme.

– Jeg var bange for, at det vil-le være for svært at komme igang igen, men nogle gangevar det hårdt, og jeg har da iperioder nok trængt til fred ogro, siger Dennis Voss Stens-gaard.

Den første som ungI dag er han ikke i tvivl om, athan faktisk havde sin førstedepression, da han begyndte

FORNUFTEN VANDover følelserne


at læse. Han havde perioder,hvor han lukkede sig inde,men han mente bare, at hanvar noget nørdet. Da han for fi-re år siden gik arbejdsløs, hav-de han det rigtig skidt og giktil læge. Lægen afviste imidler-tid snakken om depression, ogdet ærgrer i dag Dennis Voss.

– Jeg har tit været sur på migselv og min gamle læge over,at jeg ikke fik konstateret endepression tidligere, for dethavde gjort mange ting letterefor mig, siger Dennis Voss.

Sidste år var det familien,som var med til at åbne hans

øjne og pege på, at han ikkelignede sig selv.

– Jeg var generelt megetvred, især derhjemme. Jeg varparanoid og opfarende overfor min kone, og jeg følte, atalt hvad hun sagde, var et an-greb på mig.

Han gik til læge og fik medi-cin, og det hjalp ret hurtigt.Det hjalp dog ikke på hukom-melsen og den manglendekoncentration, som plagedeham i en periode. Derfor vardet også nødvendigt, at de an-satte i sognet vidste, at hanvar syg.

Først for nylig er han be-gyndt at gå til psykolog. Hanhavde ikke overskud til detfør.

– Jeg har ikke været der man-ge gange, men det er rigtiggodt. Jeg har en god psykolog,og vi får ryddet op i ting. Jeghar brug for god, gammeldagspsykoterapi, hvor vi får ryddetop i min underbevidsthed. Jegforstår allerede mig selv bedreog kan bedre acceptere migselv, som jeg er. Grundlæggen-de tror jeg, at jeg skal accepte-re, at jeg ikke er så stærk og to-lerant, som jeg gerne vil være.

– Det er selvfølgelig hårdt atfå rodet op i gamle ting, mendet er også rigtig godt. Jeg trorpå, at man bliver mere lykkeligaf at kende sig selv, men detkan godt være hårdt at gå helevejen, siger Dennis Voss Stens-gaard.

I dag har han det godt.– Jeg kan ikke huske, at jeg

har haft det så godt før. Humø-ret kan svinge lidt efter, hvorstresset jeg er, men grundni-veauet er hævet væsentligt.Jeg er bare irriteret over, at jegikke fik gjort noget ved det tid-ligere.

DT ÅBENHED: Sognepræst Dennis Voss Stensgaard var vred, paranoid

og kunne ikke koncentrere sig. En dag indså han, at den var helt gal

og gik til læge. I dag har han det så godt, som han ikke har haft det før.

Af Anette JorsalTlf. 2720 1457 , [email protected]

FAKTA ■ ■ ■

PRÆSTEN■ Dennis Voss Stensgaard er34 år og præst i Haderslev Gl.Sogn.Hans kone læser til lærer. Parret har en datter på knaptre år.

■ Omkring 200.000 danskerehar her og nu en depression.

■ 125.000 af dem har enmoderat til svær depression,mens 75.000 har en letteredepression.

■ Omkring 15 procent afbefolkningen – altså cirkahver sjette dansker - vil på eteller andet tidspunkt i livet fåen depression.

■ Omkring 250.000 danskerehar angst her og nu.

■ Cirka 750.000 vil få angstpå et eller andet tidspunkt ilivet.

■ Depression vender oftetilbage. Har man haft éndepression, er der omkring60 procents risiko for at få enny depression.

■ En undersøgelse foretagetaf Danske Regioner viser, at65 procent ikke føler, at deved nok om psykisk sygdom.

Kilder: Psykiatrifonden, DanskSundhedsinstitut med flere.

NOGLE TAL


Efter et halvt års sygemel-ding med depression ogangst ville Alice tilbage

på arbejdsmarkedet. Hun varklar over, at det var vigtigt atkomme i gang igen. Spørgsmå-let var bare, om hun kunneklare det.

– Jeg følte mig velkommenfra første dag her på Dansani,og jeg fik en helt fantastiskmentor. Kamille.

– I starten skulle jeg kun ar-bejde nogle dage om ugen, ogdet var rigeligt for mig, for jegkunne ikke overskue mere.Men Kamille skubbede lang-somt til mig, fortæller Alice.

– Kamille spurgte meget indtil, hvordan jeg havde det, oghun spurgte meget ind til minsag, fortæller Alice, som blevsygemeldt fra sin tidligere ar-bejdsplads på grund af vold-som chikane.

Det endte med et sagsanlæg.Sagen tog to år, og den endtemed sejr og erstatning til Ali-ce.

– Det var hårdt, mens detstod på, men Kamille spurgteog lod mig fortælle, det jegselv ville, siger Alice.

Praktik i kantinenHun var i praktik i kantinen ef-ter eget ønske. Dels havde huntidligere arbejdet mange år ien kantine, dels kunne hun ik-ke klare ret mange menneskeromkring sig. I begyndelsen afsin sygeperiode kunne hun foreksempel slet ikke klare at ståi et supermarked med mangemennesker omkring sig. Hunblev ramt af angst og måtte gå.Sådan havde hun aldrig haftdet før.

– Men i kantinen her var derkun os to – Kamille og mig – ogdet var godt, siger Alice.

I dag kan hun godt klaremennesker omkring sig, oghun deltager også i Dansanissociale arrangementer.

– Jeg er også med til julefro-kosten, men når vi skal til at

danse, går jeg hjem, fortællerAlice, som stadig let blivertræt, har det bedst derhjemmeog regner med at skulle tageantidepressiv medicin restenaf sit liv.

Alice fik et vikariat hos Dan-sani efter praktiktiden og er nufastansat. Hun er glad for, athun er i gang igen, og at derhar været den rummelighed tilat give hende en chance igenpå arbejdsmarkedet. Til at tagehensyn til, at hun skulle haveen langsom start.

Det står ingen stederhos Dansani.

De gør det bare.Der er ingen ned-

fældet politik for,hvordan ledere og medarbej-dere skal tage sig af medarbej-dere, der bliver syge, eller ven-der tilbage efter sygdom. Deved bare, at de skal hjælpe. Atde alle skal være med til at ta-ge et socialt ansvar.

– Vi anerkender, at det er etgodt stykke arbejde at hjælpeen kollega i gang igen, sigerHR-chef Marianne Elsborg Ib-sen.

Ud over at hver enkelt ansatkan bidrage til at gøre det letfor en kollega at komme i gangigen efter sygdom, har Dansa-

ni også flere medarbejdere,der er uddannet til at værementorer for for eksempelmedarbejdere, der skal havehjælp og støtte til at vende til-bage til arbejdet.

Stolte medarbejdereNår en medarbejder hos Dan-sani er sygemeldt i længeretid, sørger arbejdspladsen for,at medarbejderen bevarer kon-takten til arbejdspladsen.

– Vi inviterer dem ind påvirksomheden, så de ikkekommer væk fra kolleger ogmatriklen. Det er ikke for atkontrollere, men for at vise op-mærksomhed og for at bevarekontakten. Bare det at kommepå besøg og at komme over

Arbejdspladshjalp Alicei gang igenMENTOR: Efter en sygemelding meddepression og angst kom Alice i gang påDansani. Åbenhed og mentor-ordning var den rette cocktail.


Haderslev KommunesMentorNetværk■ Det lokale beskæftigel-sesråd har skabt et net-værk af mentorer påarbejdspladserne for atskabe et rummeligtarbejdsmarked og for atfå virksomheder til attage et socialt ansvar.■ Virksomheder, privatesom offentlige, harmulighed for at fåmedarbejdere uddannetsom mentorer.■ En mentor skal væremed til at fastholde enkollega, der kan risikereat miste sit arbejde pågrund af sygdom ellerandre problemer. ■ Eller mentoren skalhjælpe med at integrereog støtte en ny med-arbejder, der skal tilbagepå arbejdsmarkedet eftersygdom eller kontant-hjælpsperiode.■ For at blive mentorskal man på et kortkursus og derefter er deret arrangement i hvertkvartal for alle mentorerpå virksomheder ikommunen.■ Hvert år kåres ÅretsMentor i HaderslevKommune.

DET RUMMELIGHED: Hos Dansani er der plads til ikkeat være 100 procent på toppen. Kollegerne skal hjælpe folk i gangigen, for en dag har de måske selvbrug for hjælp. Udgangspunkteter rummelige værdier.


tærsklen kan være et stortskridt, hvis man har været sy-gemeldt, siger Marianne Els-borg Ibsen, og hun fortsætter:

– Når medarbejderen kom-mer tilbage på arbejdet, så til-passer vi deres arbejde, så detpasser dem, og så det passeros, men vi skal selvfølgelig og-så tænke på de andre kolleger.

– Vi hører fra medarbejdere,at de godt vil tage en ekstratørn, for at en kollega kan ven-de tilbage, for en dag venderdet måske den anden vej, også er det ham eller hende, dertog den ekstra tørn, som fårbrug for hjælp, fortæller Mari-anne Elsborg Ibsen og tilføjernærmest lidt undskyldende:

– Ja, det kan måske lyde me-

get rosenrødt, men vi er fak-tisk alle meget stolte af denrummelighed, der er her på ar-bejdspladsen.

Trivselsundersøgelser påDansani har da også vist, atstoltheden over at arbejde påDansani er stor.

De tre værdierRummeligheden handler ibund og grund om virksomhe-dens værdier.

Der er tre værdier – glæde,respekt og mod.

– Respekten gælder ikke kunproduktet og kunderne, menogså for det enkelte menneskeuanset, hvor man er i organisa-tionen, og hvor man er i sit liv.Og vi accepterer ikke, at man

ikke behandler hinanden or-dentligt.

– Modet gælder nemlig ogsåom ikke at være konfliktsky.Det er også modet til at tage etsocialt ansvar og tage hånd omnogle skæbner, som har brugfor hjælp i en periode. Vi kanikke redde verden, og vi skalstadig drive en virksomhed ogtjene penge, men vi kan tagehånd om dem, som har brugfor det her på arbejdspladsen,siger HR-chefen, der er megetbevidst om, at værdierne ikkebare må være floskler og fineord. De skal leves ud, og deskal være en del af den dagligeledelse i afdelingerne.

– Det er med til at skabe enrummelighed – også over for

folk, som får en depression el-ler går ned med stress. Det erok ikke at være 100 procent påtoppen. Det gør jo ikke perso-nen til et ringere menneske, si-ger Marianne Elsborg Ibsen.

Ikke på skriftOg hvorfor er rummelighe-dens redskaber så ikke skrevetned?

– Jeg vil heller ikke udeluk-ke, at de bliver det en dag,men jeg kan godt være lidtnervøs for, at hver gang manskriver noget ned, så udeluk-ker man også noget. Det herhandler jo om at mærke efterog at være opmærksom påfolks ve og vel, siger MarianneElsborg Ibsen.

RUMMELIGHED. Det sociale ansvar har været endel af Dansani, lige siden Thomas Bjerrum startedevirksomheden i 1983. HR-chef Marianne ElsborgIbsen har i dag det overordnede ansvar for personaleog velfærd på arbejdspladsen, men hun læggermegen vægt på, at det er alle, der skaber rummelig-heden hos Dansani. Foto: Jacob Schultz

Kvinderne mener, det er vigtigt, at chefen ogudvalgte kolleger ved noget om derespsykiske lidelse. Kvinder med angst og depression fortællerom diagnosen på deres arbejdsplads.Mænd derimod har sværere ved at fortælleom deres sygdom på arbejdspladsen.Mændene siger, at de er bange for, at detvender tilbage som en boomerang.Mændene taler også om, at de ikke vil visesvaghed.

Ovenstående er resultaterne af en stor under-søgelse, som SFI – Det nationale forsknings-center for velfærd – og Dansk Sundhedsinsti-tut gennemførte sidste år.

Danske Regioner satte i 2010 en undersø-gelse i værk om den såkaldte stigmatisering afmennesker med psykiske lidelse. Altså atmennesker med for eksempel depression ogangst bliver udelukket, stemplet eller socialtekskluderet. En stigmatisering, som primærtskyldes uvidenhed.

Stigmatiseringen på arbejdspladsen var endel af undersøgelsen.

Det er meningen, at undersøgelsens resulta-ter skal bruges i en kommende, landsdækken-de indsats mod stigmatisering af menneskermed psykiske lidelser. En kampagne, som bå-de regioner, kommuner, psykiatrien og inte-resseorganisationer deltager i.

Kvinder fortæller – mændene tier

SOCIALE ANSVAR

Af Anette JorsalTlf.2720 1457, [email protected]

er en del af arbejdetFAKTA ■ ■ ■

DANSANI■ Udvikler, designer ogproducerer inventar ogmøbler til badeværelser.■ Etableret i 1983 på 14kvadratmeter. Har i dag20.000 kvadratmeter undertag i Haderslev og 170medarbejdere samt afdelingerrundt i verden.■ Omsætning 2009: 278millioner kroner. I 2010 envækst på 20 procent.


Det kan være hårdtat være familie el-ler ven til en per-son med depres-sion.

Hårdt fordi det gør ondt atse en nærtstående have så me-gen smerte i sindet.

Og hårdt fordi den deprime-rede kan blive helt opgivendeog initiativløs.

Men lige så hårdt det er, ligeså nødvendigt er det, at fami-lie og venner bliver ved dendeprimerede, for isolation erden rene gift for en deprime-ret.

Det er ofte de pårørende, derførst opdager, at der er nogetgalt. Og det er ofte pårørende,som må handle på den depri-meredes vegne.

Den deprimerede vil måskeikke erkende, at han/hun ersyg. Måske kan han/hun ikke

overskue at skulle til læge. Derfor kan et familiemedlem

blive af uvurderlig hjælp forden deprimerede og sørge for,at han/hun kommer i behand-ling.

Hårdt for sammenholdetVennerne og kollegerne er og-så vigtige.

Dels kan de sørge for, at densyge person fortsat har et net-værk.

Dels kan de vise den depri-

merede, at han/hun stadig erværd at være sammen med.

Men det kan kræve megenenergi at holde kontakten, forofte vil den deprimerede træk-ke sig tilbage fra det sociale livog kan være svær at kommuni-kere med. Måske bliver alt ba-re vendt til noget negativt.

Det kan kort sagt være slid-somt at være nærtstående. Detkan slide hårdt på venskaberog på familiesammenholdet.Derfor er det vigtigt at tilegnesig en masse viden om syg-dommen, så man som pårø-rende bedre forstår og kanhjælpe mest muligt.

Hårdt at være pårørendeOVERSKUD: Det er ofte de pårørende, der må gribe ind, når dendeprimerede slet ikke kan overskue noget eller afviser at være syg.


Hjælp til pårørende■ Bedre Psykiatri- en landsforening forpårørende til psykiske syge.www.bedrepsykiatri.dk■ PsykInfo i Region Syd-danmark - alle kan få enpersonlig eller telefonisksamtale med en psykiatriskuddannet medarbejder. Telefon: 7572 4090, mail:[email protected]. Daglig træffe-tid for personlig ogtelefonisk henvendelse erkl. 10.00-15.00 (torsdag kl.14.00-18.00)■ PsykInfo Haderslevligger ved sygehuset påSkallebækvej 5, Haderslev.Kontakt til psykiatrisk syge-plejerske Tina Sonnichsen,telefon 2899 4732■ PsykInfo har mangetilbud til patienter og pårø-rende. De udgiver en foldermed oversigt over aktivite-ter. www.psykinfo.region-syddanmark.dk■ Psykiatrifondenhar på sin hjemmesidemegen information ompsykiske sygdomme. www.psykiatrifonden.dk■ Depressions-Foreningen er enuafhængig patientforening,der tilbyder netværk, støtteog sammenhold til patienteller pårørende.■ www.depnet.dk –Lundbecks hjemmesidemed information omdepression til deprimeredeog deres omgivelser og per-sonale i sundhedssektoren.

Gode rådtil pårørende■ Bare lyt – og giv dig tid tilat lytte.■ Hjælp personen til atholde sig i gang.■ Vær forberedt påforskellige følelser – fra grådog vrede til afvisning ogselvbebrejdelser.■ Tilbyd at gå med til læge,og hvis du får lov at gå med,så skal du lytte godt med,for den deprimerede kandels glemme eller ensidigttolke.■ Den deprimerede harbrug for opmuntring tiltrods for, at han/hun måskeser negativt på stort set alt.■ Et kram eller et klem erogså vigtigt.■ Drop bemærkninger som»tag dig nu sammen«. Degavner intet.

Ved angst■ Hvis en person får etpanikanfald hos dig, skal duforsøge at berolige, mens duholder om den angstramte.■ Vis forståelse.

Det værste var den følelse,jeg havde, når jeg kørte

hjemmefra og ikke kunne vide,om han kunne gøre nogetslemt ved sig selv.

Karen Bonde var hele følel-sesregistret igennem, da hen-des mand, Jacob Bonde, fik endepression. Først usikkerhedog forundring. »Hvad sker derlige her?« Så forsigtige skub.»Jacob, du er ikke, som du ple-jer at være«. Snart større sparkfor overhovedet at få sin mandtil at spise og tage et bad. Tilsidst handling og indimellemnervøsitet og magtesløshed.

Det var Karen, der fik sinmand til læge, og det var hen-de, der kørte ham på sygehu-set, da han skulle indlægges

på psykiatrisk afdeling. På sy-gehuset lagde de ikke skjul på,at det kunne være særdeleshårdt ved familien at have enfar med depression.

– Ude på sygehuset sagde detil os, at når vi var færdigemed behandlingerne, var detikke sikkert, at vi havde en fa-milie mere, fortæller Karen.

Men det havde familien.– Jeg tror, vi har et andet fæl-

lesskabet, fordi vi har hjulpethinanden i landbruget i såmange år. Vi ved, hvad betin-gelserne er, og at det ikke altider let i hverdagen. Det binderos sammen på en anden måde,siger Karen Bonde.

Hun vidste imidlertid også,hvad hendes mand havde brugfor. Hun lod ham tale og taleog hørte bare efter.

– Det gode var, at Jacob var

så åben, for det skal jo ikke ti-es ihjel, siger Karen.

Både hun og de to børn del-tog i fire aftener for pårørendepå sygehuset.

– Det var rart at få snakketmed andre og høre, hvordande tacklede de forskellige situ-ationer, fortæller Karen.

Kras koneJacob er taknemlig for sin ko-nes indsats i den svære tid.

– Hun var en kras kone. »Nuskal du i bad« og »Nu skal duspise«. Hun kommanderedemed mig, men det var jo nød-vendigt. Det bedste var, at hunbare var der, siger Jacob.

Karen kan dog godt bebrejdesig selv.

– Jeg kan bebrejde mig selv,at jeg ikke satte en stopper fordet noget før, men det har jo

altid været ham, der har tagetde store beslutninger, siger Ka-ren.

Hustru: Det værste var frygtenAf Anette JorsalTlf.2720 1457, [email protected]

STØTTE. Karen Bonde skullebåde være den kærlige, kontante,lyttende og besluttende hustru,da hendes mand, Jacob Bonde,gik ned med en voldsomdepression. Foto: Søren Gylling

FAKTA ■ ■ ■

AFTENER FORPÅRØRENDE■ Pårørende til psykisk syge iHaderslev-området kan fåundervisning i den svære rolleat være pårørende. ■ Over seks aftener under-vises pårørende i sygdom-mens symptomer, årsag ogbehandling. Undervisningenforegår på DistriktspsykiatriskCenter på Haderslev Sygehus.■ Forårets undervisningindledes 8. marts og foregårom aftenen på tirsdage.


Jeg ønsker ikke, at minværste fjende skal fåden sygdom. Det er ensygdom, som du ikkekan se. Du kan kun føle

den, men du kan blive ligeså elendig af den som af desygdomme, du kan se.

Ingeborg Martensen ved,hvad hun taler om.

Hun fik for syv år siden envoldsom depression, men den-gang vidste hun slet ikke, hvadder var galt.

Hun kunne ikke finde hovedeller hale i noget som helst.Hun gik til læge og fik noglepiller for hjertet. Hun blevsendt på sygehuset i Tønderog fik hjertet undersøgt, mendet fejlede ikke noget.

Hjemme igen fik hun det ba-re værre.

– Jeg kunne ikke finde ud afnoget. Jeg sad somme tider ba-

re og hylede. Jeg vidste jo ik-ke, hvad der var galt, fortællerIngeborg Martensen og forkla-rer, hvordan hun havde det:

– Jeg følte mig magtesløs.Kunne ikke noget. Før kunnejeg tage min bil, men hvis no-gen ringede og bød mig ud,kunne jeg slet ikke overskuedet, og jeg havde heller ikkelyst.

– Jeg var så gal på mig selvover, at jeg ikke kunne tagemig sammen. Opvasken kunnestå i flere dage. Ja, det er sværtat forklare, hvad der sker, mendet var som et bjerg, jeg sletikke kunne komme over.

En dag sidst i november2004 var hun helt nede.

– Nu kunne det være lige me-get. Jeg kunne ikke klare detmere. Jeg ville ikke mere, for-tæller Ingeborg.

Hun klarede sig igennem til

juleaften, men nu kunne fami-lien godt se, at den var heltgal. Hun kunne ikke holde densædvanlige frokost den 24. de-cember, og selve juleaften spi-ste hun ingenting og åbnedeikke sine gaver.

Hun bad om at blive kørthjem. Da hun tog afsked, sag-de hendes svigersøn: »Hvis duikke har det bedre i morgen,ringer du«.

Det gjorde hun. Klokkenseks om morgenen havde hunikke sovet endnu, og hun rin-gede til datteren og sagde: »Nukan I godt hente mig. Jeg kanikke mere«.

En vagtlæge fik hende ind-lagt på psykiatrisk afdeling iHaderslev.

Din rygsæk er fyldtPå sygehuset fortalte hun, athun var så gal på sige selv, for-

di hun ikke længere kunnepasse sig selv.

– Jeg havde kunnet forstå,hvis jeg havde fået en depres-sion, da min mand blev kørtihjel.

Lægen sagde de forløsendeord:

»Din rygsæk er fyldt, Inge-borg«.

Hun var den stærke, da hen-des mand døde og i andre svæ-re situationer. Dengang varrygsækken ikke fuld, men detvar den i efteråret 2004.

Ingeborg har så sandelig og-så fået mere i rygsækken endde fleste.

Hendes far døde, da han var46 år, og hun og hendes mandtog hjem på gården, som depassede for hendes astmaram-te mor. Efter godt to år brænd-te gården 2. juledag, og demåtte sælge ruinerne.

RYGSÆKKENFAKTA ■ ■ ■

INGEBORGMARTENSEN■ Fylder 80 år i år.■ Hun var i mange år med tilat drive landbrug med sinmand, Svend Martensen.■ Parret fik fire døtre og ensøn.■ Ingeborg har i dag også 11børnebørn og 13 oldebørn –nummer 14 er på vej.


var fyldt helt op

GÅTURE. Ingeborg Martensen går gerne en lang tur med sinrollator. – Hvis jeg har en dårlig dag, går jeg en tur medrollatoren, fortæller hun. Ingeborg havde en hjemmesyge-plejerske lige efter hjemkomsten fra sygehuset, som tog hendemed ud at gå hver dag, og det var godt for humøret.

Foto: Hans Christian Gabelgaard


Berit Nielsen, overlæge vedgerontopsykiatrien i Ha-

derslev, er ikke i tvivl. Mangeflere ældre burde henvises tilpsykiatrisk behandling.

– Vi ser tit, når vifår patienter ind, atde har gået alt forlang tid.

– Hos ældre pati-enter »skjuler« de-pressionen sig ofteved, at der er altmuligt i vejen medkroppen. Det kanvære smerter i ryg-gen, ved hjertet,problemer med af-føring, og der gårmåske nogen tid,før egen læge fården idé, at det kun-ne være noget psy-kisk, fortæller Berit Nielsen.

Større risikoNår vi er fyldt 65 år, er risikoenfor at udvikle en depression fi-re gange større end hos yngremennesker.

– Det kan være på grund affunktionstab – man kan ikkedet samme som før. Det kanvære ensomhed. Måske er æg-tefællen død, eller også kanægtefællen ikke længere giveden kærlighed og omsorg somtidligere, forklarer Berit Niel-sen og fortsætter:

– Det ser også ud som om, atlængerevarende sygdom hosægtefællen er en hyppig årsag.Det kan være en stor belast-ning over lang tid, og måskefår den ældre ikke nok hjælptil at håndtere situationen.

Flytning er en anden faktor.– Hvis man ikke har planlagt

flytningen, og den er ufrivillig,så kræver det en stor kraftan-strengelse at starte et nyt sted

og skabe et nyt netværk, sigerBerit Nielsen.

Samlet sammenEndelig spiller det en væsent-lig rolle, at belastende begi-venheder gennem livet giverstørre sårbarhed, når man er

blevet ældre.– Tidligere havde

de ældre, da de varunge, ikke mulig-hed for sammehjælp og støttesom tilfældet ermed dagens unge.De kunne klare deutroligste livsvil-kår. Måske fordider var en børne-flok at tage hensyntil. De måtte barebide tændernesammen, siger Be-rit Nielsen.

Efter et langt livmed disse begivenheder kandet udløse en depression i al-derdommen. Heldigvis kanpsykiaterne oftest hjælpe, me-ner Berit Nielsen.

– Vi kan gøre meget for ek-sempel med medicin, samtalerog ambulante besøg af di-striktssygeplejerskerne, ogalene ved information kan vikomme et skridt videre. Det erjo dejligt at se, når patient ogfamilie erkender problemernevia psykoedukation (undervis-ning i psykisk lidelse, red.), si-ger Berit Nielsen.

Ældre er mestudsatte for at fåen depressionSAMLET SAMMEN: Risikoen for endepression er større jo ældre, man bliver. Etlangt livs belastende hændelser er samletsammen og kan være den udløsende faktor.


FAKTA ■ ■ ■

GERONTO-PSYKIATRI■ Gerontopsykiatri handlerom psykiske lidelser hosældre. Kommer af græskgeron, der står for gammel.

»Jo længere tid man går med en ubehandlet depression, jo mere kroniskbliver lidelsen, ogjo sværere er det at få den væk igen.

Berit Nielsenpsykiatrisk overlæge

De byggede et statshus-mandsbrug op, men som 52-årig blev hendes mand kørtihjel, og hun solgte gårdenmed det samme. Kort forindenhavde de mistet et barnebarnved en drukneulykke.

For blot at nævne den værstemodgang.

Bare at kunne taleIngeborg blev glad for at værepå sygehuset.

– Bare dét, at de satte signed, og jeg kunne snakke meddem. Jeg fortalte bare løs, ogsomme tider tænkte jeg:»Hvorfor fortalte du alt det?«Men jeg ville være ærlig, og detvar godt at få luft.

Ingeborg blev godt nok ud-skrevet efter tre måneder, menhun nåede kun hjem i tre dage,inden en sygeplejerske fra di-striktspsykiatrien mødte en

grædende Ingeborg på ethjemmebesøg. Hun var slet ik-ke rask endnu.

Hun blev indlagt igen, ogden 4. maj kom hun hjem foranden gang. Det blev i dobbeltforstand en frihedsdag for In-geborg. Nu havde hun mod pålivet igen.

Ingen fordommeIngeborg har ingen fordommehaft mod sin sygdom eller sinmedicin.

– Jeg var revnende ligeglad,hvad de ville gøre ved mig, dajeg var indlagt. Bare jeg fik detbedre, og jeg har heldigvis al-drig haft bivirkninger ved pil-lerne og kunne tåle den førstemedicin, jeg fik.

Hun har også i modsætningtil mange andre ældre med de-pression været åben om sinsygdom hele tiden.

– Jeg har aldrig været flovover det, og jeg har aldrig lagtskjul på, hvad jeg har fejlet.Man kan nemt fortie det, mendet hjælper ikke noget.

Kan nå at reagereIngeborg er fortrøstningsfuld idag.

– Jeg tror aldrig, at jeg kom-mer så langt ned igen, for nuved jeg, hvad det er, og jeg kannå at reagere, siger Ingeborg.

For et års tid siden var hunpå vej ned, og hendes medicinblev reguleret.

Hun er tryg ved, at der erprofessionelle hænder om-kring hende. Lige fra den dag-lige hjemmehjælp, til besøg afsygeplejerske og det årlige be-søg fra psykiatrien.

– Der er hele tiden nogen,der tager hånd om mig, sigerIngeborg.

OPGAV: 79-årige Ingeborg Martensen var gal på sigselv over, at hun ikke længere kunne overskue nogetog græd over ingenting. Til sidst mistede hun lysten tillivet, men hun nåede heldigvis at blive indlagt først.

FRED. Puslespilletvar ét af de meget fåsteder, hvor IngeborgMartensen kunne fåfred for de depressi-ve tanker, da hunhavde det skidt. Hunelsker stadig atlægge puslespil, ogder bliver lagt mangebrikker hver dag.

Foto: Hans ChristianGabelgaard


Vi kan forebygge mod så me-get. Mod fedme, hjertesyg-

domme, kredsløbsproblemerog huller i tænderne.

Men kan vi forebygge moddepressioner?

Ja, til en vis grad, ifølge LeifOlstrup, overlæge på psykia-trisk afdeling i Haderslev.

Og det er helt sikkert, at hvisman først har haft en depres-sion, kan man aktivt forebyg-ge, at sygdommen vender til-bage. Man kan sagtens have enenkelt depression i sit liv, mendepressionerne vender tilbagehos en del.

Overlæge Leif Olstrups tregode råd mod depressionlyder således:

■ Fjern stenene på din vej.Det handler lidt om mave-fornemmelse. For eksempel påjobbet. Hvis du i hverdagenikke kan levere det, som duskal, eller ikke har mulighedfor at levere det, du skal, skaldu måske kigge dig om efternoget andet. Måske er der ogsåknaster i ægteskabet, der skalhøvles af.

■ Motion er godt. Vi ved, at motion giver folkmed en depression en lettelse.Det samme gælder ved angst.Motion påvirker kemien ihjernen på den gode måde, ogman behøver ikke pumpe jernfor at få motion. En cykeltur,en god spadseretur, løb elleren svømmetur er godt.

■ God søvnhygiejne.Sørg for en fast døgnrytme.Faste tider for søvn, måltiderog arbejde er godt. Vi ved foreksempel at skifteholds-arbejde ikke er godt for folk,der er disponeret fordepressioner.

Lægenstre goderåd for atundgå endepressionAf Anette JorsalTlf. 2720 1457, [email protected]

■ Tal om det. Vær ikke flov, men tal meddine nærmeste.■ Bliv ekspert på din egen sygdom. Findud af, hvad der er af symptomer, hvad derkan være årsag, og hvad man kan gøre.■ Vær sammen med folk, du holder af.■ God, regelmæssig søvn er vigtigt.■ Godt og trygt sexliv gavner.■ Undgå negativ stress – både privat ogpå arbejde.■ Motion hver dag er godt. Det øger hu-mørstoffer som for eksempel serotonin.■ Få lys hver dag. Om vinteren kan dubruge en lysterapilampe. Den kan købeshos blandt andet Matas, Imerco og på net-tet.■ Spis sundt og regelmæssigt.■ Undgå eller begræns alkoholforbrug.Alkohol øger humør-signalstoffer som sero-tonin og dopamin, men efter rusen, falderaktiviteten af signalstoffer til under det op-rindelige niveau, og derfor kan alkohol fak-tisk også fremkalde depression.

Rådene gælder også for personer medangst, men der er et par mere til angst-ramte■ Vær bevidst om at det er ufarligt. Dukan ikke dø af det.■ Udgå at dulme angsten med alkohol,for angsten kan efterfølgende blive værre.

BEHANDLING: Det kan være svært at forestille sig, hvad en depression er. Hvor slemt det kan være.

Mennesker, der har været gennem en svær depression, siger, at det er det værste, de har oplevet. Et af de bedste midler mod en depression er hurtig handling, for depression kan lige såvel

som angst behandles. Jo tidligere erkendelse af sygdommen, jo størrechance for helbredelse. De forskellige typer af behandling beskrives her.

Der er 3 trin ibehandlingen af angst.

1. Oplysning er førsteskridt. Patienten skal blivebevidst om sygdommen.Hvad er symptomerne,hvad kan være årsager,og hvordan kan det behandles.

2. Samtaler er næsteskridt, for eksempelkognitiv terapi, hvor detubevidste bliver gjortbevidst. Patienten bliverbevidst om, hvor og hvor-når han/hun bliver angstog øver sig på nogle rytmerog regler, som gør detlettere at leve med angst.For for eksempel at undgåeller håndtere mangemennesker omkring sig.

3. Hvis ikke oplysningog terapi er nok, kanangst behandles medmedicin.

Gode råd

OVERLÆGE i psykiatri Jes Gerlach harskrevet to bøger, »Depression – og hvad du selv kan gøre« og »Angst«, som er en

let tilgængelig indføring i de to sygdomme,både for patienter og pårørende.

Behandlingaf angst

Flere trin tilat blive rask


Nogle får ligefrem billeder fra filmen »Gøgereden« på nethinden, nårde hører ordet chokbehandling, men ifølge læger er det den mest

effektive og hurtigste behandling. De bruges mod svære depressioner.Mellem 80 og 90 procent af patienterne får det mærkbart bedre.ECT-behandlinger bliver brugt oftere og oftere. – Moderne elektrochok er meget humant. I Danmark bliver det brugt

noget mere end i mange andre lande, og vi synes, at det er de andre,der har fordomme mod ECT-behandlinger, siger Leif Olstrup, overlægepå psykiatrisk afdeling i Haderslev.

Patienten bliver først bedøvet og får noget muskelafslappende medi-cin, så kramperne bliver meget svage. Patienten, der er i fuld narkose,får herefter korte og ganske svage elektriske impulser.

Der er bivirkninger i form af forbigående hukommelsesbesvær.Patienterne får mellem seks og 12 behandlinger. Der kan være bed-

ring efter få uger. Man ved ikke meget om, hvad der sker rent kemiskud over, at chokbølgerne sætter en transport af natrium og kalium indog ud af cellerne i gang, og at det stimulerer aktiviteten af humørstof-ferne serotonin og dopamin.

»Jeganedejo ikke,hvaddet var.Jegkunnebareikke

overskue noget. Jeghavde ikke lyst til noget,og jeg blev gal på migselv, for hvad var det fornoget pjat.

Ingeborg Martensen (side 22-23)

»Jeg var indstillet på chokbehandlinger.Bare det hjalp. Jeg blev kørt ned gennemlange kældergange og ind i et lilleaflukke, hvor de gav chokbehandlingerne.Oppe på afdelingen brugte vi humorenog »skændtes« om, hvem der skulle førstind, for bideringen smagte af h... til, hvisman var sidst!!

Jacob Bonde, tidligere landmand (side 8-9)

»Lykkepiller er egentlig etfjollet navn, for dethandler bare om, atkommunikationen ihjernen ikke fungerer, ogmedicinen giver dig mereaf det signalstof, du harbrug for. Jeg føler ikke, atmedicinen gør noget

underligt ved mig, men giver mig,hvad jeg har brug for.

Dennis Voss Stensgaard, sognepræst(side 16-17)

Lægen sender ofte den deprimerede til samtaleterapi hos en psykolog eller psykiater afhængig af sværhedsgraden.

Via samtaler får den deprimerede en bedre forståelse af sinegen situation og kan samtidig se muligheder for at kommevidere. Samtalerne handler om hvilke tanker og følelser, der harmedvirket til en depression, og hvordan den deprimerede kanpåvirke og ændre forhold for ikke at havne i samme situation.Det samme gælder ved angst.

SAMTALER

Det gælder om at lære sinegen sygdom at kende,

for viden om sygdommener vigtigt for at kunnehåndtere depressionen.

Den deprimerede skalkende symptomer, eventu-elle årsager og mulighederfor behandling.

VIDEN CHOKBEHANDLINGER (ECT)

Ved moderate og svære depressioner giver manden deprimerede medicin, også kaldet lykke-

piller. De virker efter en til to måneder. Efterhånden har den antidepressive medicin be-

grænsede bivirkninger. Bivirkninger kan være kval-me, søvnforstyrrelser, mundtørhed med mere.

Det er ikke sikkert, at det første præparat »biderpå« patienten, som derfor skal skifte til et andet.

Oftest bliver behandling med medicin kombine-ret med samtaleterapi. Man kan ifølge overlægeLeif Olstrup – modsat myterne – ikke blive afhæn-gig af medicin mod depression.

Ønsker man at trappe ned i medicinen, bør detske i samråd med lægen.

MEDICIN


Det et lidt over tre årsiden. Jacob Stol-berg lå på sofaenderhjemme medtømmermænd ef-

ter endnu en tur i byen. Plud-selig fik han det meget, megetdårligt. Hans hjerte bankedeheftigt, og han svedte vold-somt.

– Jeg troede, jeg skulle dø, si-ger han.

Det gjorde han heldigvis ik-ke. Men en af hans gode kam-merater var lige død efter enulykke, og Jacob havde lige få-

et at vide, at hans far havde endødelig sygdom. Det var mere,end den ellers så seje superli-gaspiller i SønderjyskE kunneklare.

Jeg græd jo aldrig– Jeg troede jo, jeg var udøde-lig. Jeg har altid været god tilat fortrænge ting og bare smi-de dem væk, siger Jacob meden kastebevægelse hen overskulderen.

– Det var i hvert fald aldrigmig, der stod og græd ved be-gravelser, ja, jeg græd jo al-drig. Jeg var den seje, og jegvar jo også anfører i Sønderjy-skE. Jeg har altid været en le-

dertype, siger Jacob Stolbergover en kop kaffe i kantinen påHaderslev Seminarium, hvorhan er ved at uddanne sig tillærer.

– Det tog hårdt på sjæl ogkrop. Den udødelige var plud-selig blevet totalt sårbar. Jeggik et stykke tid, og jeg fik fle-re angstanfald. Så var der en afmine kammeraters kæreste,som viste mig noget på skriftom panikangst. Og hov, såfandt jeg ud af, at det var det,jeg havde.

– Jeg spillede stadig fodbold,og jeg var meget træt. Og jegblev nervøs, hvis jeg baremærkede det mindste i min

krop. Jeg fik det første ang-stanfald i december 2007, og ihele 2008 havde jeg det skidt.Min far døde også det år. Påfodboldholdet rykkede vi op iSuperligaen, men jeg var me-get ude, jeg var drænet forenergi og mistede lysten. Jeghavde ellers det job, jeg altidhavde drømt om, jeg levede joaf at spille fodbold.

Stoppede med fodbolden– Der gik trekvart år, før jeg fikstillet en diagnose. Jeg be-gyndte at gå til psykolog, ogjeg fik senere nogle piller, somhjalp mig. Jeg fik det bedre ogbedre og lærte at leve med det.

Da jeg holdt op med at spillefodbold i januar 2009, var detsom om, der faldt en tungsten, jeg blev ligesom 20 kilolettere. Det kæmpepres, jeghavde følt, forsvandt. Jeg hav-de brug for en pause. Og allemulige ville hjælpe mig, da dehørte om det. Folk ringede ogmailede fra hele landet. Ja,selv Brian Laudrups mor hen-vendte sig til mig, siger JacobStolberg med et stille smil.

En dag ad gangen– Jeg havde gemt problemernevæk før, men begyndte nu atse fremad og tage en dag adgangen. Jeg har altid levet i nu-

EN ANDEN. – Jeg er en anden Jacobnu. Før var jeg lidt sky i

det, nu er jeg meget mereåben, siger Jacob Stolberg,

der igen har fået mentaltoverskud til at glæde sig.

Foto: Jacob Schultz

DEN UDØDELIGE der blev HAN TOG EN PAUSE: Fodboldspilleren Jacob Stolberg led af

angstanfald. Han fik hjælp og er nu blevet en anden og mere åben person.

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, [email protected]


et og været glad for at gå til fe-ster. Det er jeg stadig, men jegtænker mig mere om nu. Jegville have livsglæden igen, også tænkte jeg, om jeg så ikkeskulle arbejde med børn. Hosdem er der jo altid meget glæ-de. Så jeg blev pædagogmed-hjælper, først i Sønderborg, se-nere i Tønder, og jeg har fun-det ud af, at jeg vil væreidrætslærer på en efterskole,siger den 29-årige Jacob Stol-berg, der er vokset op i Tøn-der, men har boet i Haderslev ien længere årrække.

Nu bor han hos sin mor i Aa-benraa. På fodboldbanen stil-ler han op for FC Sydvest i

Tønder i Danmarksserien.

Lyt til din krop– Fodbold er stadig min storepassion, men på et helt andetplan. Jeg går dog stadig til denpå banen, selv om jeg ikke er iså god form som tidligere, si-ger Jacob Stolberg, der ryger ticigaretter om dagen.

Han betegner sig selv som etstort klubmenneske. Han føl-ger stadig SønderjyskE i Super-ligaen, og inden han begyndtepå seminariet i Haderslev,hjalp han også til i klubben iTønder.

Mennesker er forskellige,men nogle gode råd kan Jacob

Stolberg godt give til andre,der kommer i den situation,han var i.

– Lyt til din krop og tag enpause. Og sørg for at komme ipsykologbehandling hurtigt.Der skal ikke gå så langt tid,som det gjorde med mig. Detburde egentlig være gratis atgå til psykolog, det der psyki-ske er jo lige så vigtigt som detfysiske, mener han.

En anden JacobHan er meget glad for den op-bakning, han har fået af sineomgivelser. Men han savner–som han siger med lys i øjnene– suset ude på stadion og den

store opmærksomhed, derfulgte med, da han spilledefodbold på topplan.

– Jeg er en anden Jacob nu.Før var jeg lidt sky i det, nu erjeg meget mere åben. Og jeghar lært at værdsætte de småting. Det at være sammen medvennerne er altså ingen selv-følge, siger Jacob Stolberg.

FODBOLDSPILLEREN.Jacob Stolberg i 2007, da

han stadig spillede fodboldpå topplan i SønderjyskE.

Arkivfoto

totalt sårbar

FAKTA ■ ■ ■

PANIKANGST■ Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Manfår åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø ellerfor at blive sindssyg. ■ Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regelkort, men det er så voldsomt, at man kan være påvirket af det iflere døgn. ■ Nogle mennesker får panikangst, uden at de ved hvorfor, det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.■ Det skønnes at cirka to procent af befolkningen lider afpanikangst. ■ Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flerekvinder end mænd, der får lidelsen.

Kilde: NetPsykiater.dk

»Det var i hvert fald aldrigmig, der stod og græd vedbegravelser, ja, jeg græd joaldrig. Jeg var den seje, ogjeg var jo også anfører iSønderjyskE. Jeg har altidværet en ledertype.

Jacob Stolberg


Politisk velvilje overfor de psykisk syge

SPØRGSMÅL TIL POLITIKERNE: Langt de fleste førtidspensionister under 40 år er psykisk syge.Hvad vil dit parti gøre for at hjælpe dem, spurgte vi psykiatriordførerne for otte partier på

Christiansborg. Og de er parat til at udvide tilbuddene, følge bedre op og lave individuelle planer.Af Carsten B. Grubach, Tlf. 2060 4547, [email protected]

Per ClausenEnhedslisten

■ Vi bør igangsætte enmålrettet forebyggendeindsats mod psykisk sår-bare unge. Vi må haveforøget fokus på de fak-torer i vores samfund,,som har ført til, at et sti-gende antal unge får psy-kiske problemer. Der børindføres en garanti forførtidspensionister til, atde altid kan vende tilba-ge til førtidspensionen,hvis et forsøg på at kom-me ud på arbejdsmarke-det mislykkes. På denmåde vil langt flere fåmod på at prøve deresmuligheder på arbejds-markedet. Alle med psy-kiske lidelser skal havetilbudt en opsøgendeindsats og mulighed forat få et skånejob ellerdeltage i andre aktivite-ter så som daghøjskoler.Førtidspension skal ikkevære identisk med isola-tion og ensomhed.

Karen KlintSocialdemokraterne

■ S arbejder på, at psyki-atrien ligestilles med so-matiske sygdomme, såikke så meget behand-ling betales via puljer.Der skal permanente be-villinger til, så der reeltkan arbejdes langsigtetog tværgående i regio-nerne og kommunerne.Og med nye metoder ogsamarbejdsformer. F.eks. forbedret behand-lingsforløb gennem aftaltog delt ansvar mellembehandlerne fra hospital,egen læge og kommune,recovery – at komme sighelt eller delvist – opsø-gende teams, mere tera-pi, åben dialog, patien-tuddannelse og kort ven-tetid, når første proble-met melder sig. Vi har fo-reslået en national hand-leplan lige som på kræft-og hjerteområderne, såalle arbejder i sammeretning. Mentorordnin-ger og bedre informationpå uddannelsessted ogarbejdsplads kan væremed til at bevare rumme-ligheden, så den unge ik-ke udstødes på grund afden psykiatriske lidelse.

Anne Marie Geisler Andersen Det RadikaleVenstre

■ Hvis man vil gøre sighåb om at reducere til-gangen til førtidspen-sion, er det bydendenødvendigt, at den psy-kiatriske indsats opprio-riteres økonomisk og po-litisk. Psykiatrien skal påfinansloven og sikresøgede og permanentemidler. I forhold til men-nesker med angst er no-get af det vigtigste forDet Radikale Venstre atfå udvidet den tilskuds-berettigede psykolo-gordning, der i dag kuner en mulighed for men-nesker med depressionunder 38 år og menne-sker med angst under 28år. Desuden skal der me-re fokus på motion ogpsyko-edukation – un-dervisning i at mestresin sygdom – i den psy-kiatriske indsats.

Liselott BlixtDansk Folkeparti

■ Det handler om tryg-hed. Vi øger år efter årbevillingerne til psykia-trien, men der skal meretil. Penge gør det ikkealene, for det handler ihøj grad om, at den en-kelte kommune i samar-bejde med regionen stårklar med opfølgning ogefterværn. Sindslidendeskal have mulighed for atfå en meningsfyldt tilvæ-relse, uden at de pressesfor hårdt. Derfor arbej-der vi for, at alle sindsli-dende får en mentor, derkan guide dem tilbage tilen god og tryg tilværelse.Fleksjob og andre formerfor skånejob kan være engod løsning for, de derkan og vil.

Vivi Kier Det KonservativeFolkeparti

■ Lige som vi har foreslå-et et udviklingsforløb foralle førtidspensionister,så de kan vende tilbagetil arbejdsmarkedet, vilvi foreslå, at man laver etudviklingsforløb for før-tidspensionister, der erpsykisk syge. Man skaltage udgangspunkt i denenkelte og kreere enplan, så det bliver muligtat vende tilbage til et me-re normalt liv igen. Foreksempel har det vistsig, at mere motion ermeget gavnligt i behand-lingen af patienter medangst og depression. Idag er der så mange fleremedicinske muligheder,som gør, at folk trodspsykisk sygdom godtkan vende tilbage til ar-bejdsmarkedet efter etstykke tid.

Opsøgendeindsats

Nationalhandleplan

Udvidettilbud

Bedreopfølgning

Özlem Sara Cekic Socialistisk Folkeparti

■ Vi vil gerne være medtil at forbygge at ungemennesker ender på før-tidspension, men vi me-ner, at dem der er for sy-ge til at arbejde, fortsatskal have retten til at fåførtidspension. Vi vil ar-bejde for at sikre, at derbliver afsat massive res-sourcer til kommunerneså de kan tilbyde et reeltbehandling, social støtteog beskæftigelsesfrem-mende tiltag, i det om-fang, den enkelte har be-hov for det. Den enkelteskal også tilbydes en fastkontaktperson og en ud-viklingsydelse, de kan le-ve af. Og vi er megetskeptiske over for rege-ringens forslag med atunge mennesker skal væ-re på udviklingsforløb i22 år og jobcentrene skalstå for udviklingsforlø-bene.

Individuelplan

Massiveressourcer

INGEN SVAR: Sophie Løhde, psykiatriordfører for Venstre, og Simon Emil Ammitzbøll, sundhedsordfører for Liberal Alliance, har trods gentagne opfordringer ikke svaret på vores henvendelse.

Bogen »Depression« af Jes Gerlach. Udgivet af Psykiatrifonden, 150 kroner – Bogen »Angst« af Jes Gerlach med flere. Udgivet af Psykiatrifonden, 150 kronerRapporten »Stigma og psykiske lidelser« fra Danske Regioner kan downloades på nettet (102 sider) via www.regioner.dk – www.psykiatrifonden.dk

www.psykinfo.regionsyddanmark.dk – www.netpsykiater.dk – www.depnet.dk (medicinalfirmaets Lundbecks hjemmeside om depression)www.dp.dk – www.angstforeningen.dk – www.depressionsforeningen.dk – www.sind.dk – www.psykisksaarbar.dk

Her kan du få mere at vide om psykiske sygdomme

FIVE A DAY- Gør en forskel for dig selv og dine nærmeste

Budskaberne i Five A Day er med til at gøre livets små og store udfordringer nemmere.

Rådene er enkle og en hjælp til et bedre liv i hverdagen - når det går godt, men også når det går skidt.

Haderslev KommuneSundhed & Forebyggelse Nørregade 41 · 6100 Haderslev

FIVE A DAY

1. Vær i kontakt2. Vær aktiv3. Vær opmærksom4. Vær nysgerrig5. Vær hjælpsom

og venlig.

2. VÆR AKTIV

- gå eller løb en tur.Dans giver glæde,spil et spil.

1. VÆR I KONTAKT

- med menneskerneomkring dig, medvenner, familie, kolleger, børn og naboer.

3. VÆR OPMÆRKSOM

- det smukke om-kring dig giver glæ-de. Nyd de små ogstore øjeblikke, nårdu taler med venner.

5. VÆR HJÆLPSOM OG VENLIG

- gør noget rart for enven eller fremmed.Tak, smil - vær aktiv ifrivilligt arbejde.

4. VÆR NYSGERRIG

- prøv noget nyt, genoptag en gammelinteresse, opsøg viden.

✂ ✂

✂✂

✂

✂✂

✂✂

✂✂

✂

Bliver du meget bangeog får angstfald, ellerer du meget ked afdet og mener, du harfået en depression, er

det altid din egen læge, du skalkontakte først. Og det uansetdin alder og dit køn.

I Haderslev er der en psykia-trisk afdeling, som kan tage af-fære, hvis lægen ikke kan hjæl-pe.

Karin Fuglsang, socialkonsu-lent i Haderslev KommunesSpecialafdeling, der blandt an-dre tager sig af sindslidende,og Tina Sonnichsen, sygeple-jerske i distriktspsykiatrien,ved alt om, hvordan man ty-pisk hjælper en psykisk syg.

Karin Fuglsang tager sig afde sociale aspekter, hvis enperson bliver psykisk syg,mens Tina Sonnichsen er medtil at behandle.

– Man skal altid kontakteegen læge først og fortælle omsin sygdom. Så er det lægen,

der afgør hvilken behandling,der skal til. Lægen kan ud fraen såkaldt Hamilton-ratingvurdere, hvordan patientenhar det. Her spørges derblandt andet ind til, om man li-der af søvnløshed, er stresset,har selvmordstanket og så vi-dere.

– Det kan være, at én samtaleer nok, og at man bare skal læ-re at slappe mere af. Men hvislægen vurderer, at der er taleom angst eller depression, kander ordineres nogle piller. Enform for lykkepiller. De kanvære af typen acarin eller ci-pramil. Lægen kan også henvi-se til en psykolog. Det kosterpenge, men her skal man væreopmærksom på, at man kan fåtilskud, hvis man er under 37år, siger de to kvinder.

Først medicin– Man nøjes i første omgangmed at tage en pille om morge-nen i et par måneder. Hjælperden ikke, kan lægen sætte do-seringen op i endnu et par må-neder. Og hjælper det heller ik-

ke, så kan man gå over til no-get stærkere medicin. Det kun-ne være efexor, siger Tina Son-nichsen, mens Karin Fuglsangnikker.

– Hjælper den stærkere me-dicin så ikke, kan patientenblive henvist til en privatprak-tiserende psykiater, hvor dernormalt er en del ventetid. El-ler man kan blive indlagt påpsykiatrisk afdeling på Ha-derslev Sygehus. Her vurdererlægen, om patienten virker»stivnet«, det vil sige er gåethelt i stå både fysisk og psy-kisk, eller måske endda erselvmordstruet. Patienten ind-lægges og er under konstantobservation. Og så går manover til at give gammeldagsantidepressiv såkaldt tricy-klisk medicin, siger Tina Son-nichsen.

– Det kan også godt være, atman bare tilføjer et præparatmere – hvis der har været virk-ning af det, patienten har fået.Det er tit det, vi kalder stem-nings-stabiliserende medicin,for eksempel lithium eller et

antiepileptikum, der normaltbruges mod epilepsi. Her skalman så være opmærksom på,at der kan være bivirkninger,tilføjer Karin Fuglsang og næv-ner blandt andet hjerteproble-mer, mundtørhed, forstoppel-se og manglende sex-lyst.

Opfølgning vigtig– Det er meget vigtigt, at mantaler meget med patienten. Ihvert fald en gang om dagen.Næste skridt, hvis medicinenstadig ikke hjælper, kan værebehandling med elektrochok.Efter 8-12 behandlinger skullepatienten, som stadig skal tageden tricykliske medicin, væreklar til at blive udskrevet, sigerTina Sonnichsen.

– Opfølgningen er meget vig-tig, for det er i den periode,den største selvmordfare lig-ger. For det er her, at patientenbliver lidt mere bevidst om sinsituation, tilføjer Karin Fugl-sang.

Mens ældre patienter har etsærligt afsnit på den psykiatri-ske afdeling på Haderslev Sy-

gehus, henvises børn til be-handling på Kolding Sygehuseller på børnepsykiatrisk afde-ling i Augustenborg. Og børnbehandles ikke med stærk me-dicin og elektrochok som devoksne.

LIVSVIGTIG OPFØLGNING. Opfølgningen er meget vigtig, for det er i den periode, den

største selvmordfare ligger, understreger Karin Fuglsang.

Foto: Jacob Schultz

De tager affæreHJÆLP: Karin Fuglsang og Tina Sonnichsen ved alt om,

hvordan man typisk hjælper en psykisk syg.

Af Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, [email protected]

INDLÆGGELSE. – Hjælper den stærkere medicin ikke,kan patienten blive henvist til en privatpraktiserendepsykiater eller blive indlagt på psykiatrisk afdeling påHaderslev Sygehus, siger Tina Sonnichsen. Foto: Jacob Schultz

Kurser■ På Haderslev Sygehus ar-rangeres der på psykiatriskafdeling kurser for patien-ter med angst og depres-sioner og deres pårørende,og der er tilbud om terapi.

Støtte i hjemmet■ I Haderslev Kommunesspecialrådgivning, derligger i Jobcentret i Øster-gade 48, kan man få støtte ihjemmet, hvis det skønnesnødvendigt.

Socialt samvær■ Har man behov forkontakt med andre sinds-lidende, kan man efterhenvisning fra special-rådgivningen besøge:■ Værestedet Brugerhuset,Lavgade 5, Haderslev,telefon 74 52 95 44 eller ■ Værestedet Kolibrien,Præstegårdsvej 20, Vojens,telefon 73 54 10 50.

Selvhjælp■ Der er er mulighed for atvære med i en selvhjælps-gruppe hos SelvhjælpHaderslev i FrivillighedensHus, Storegade 80, telefon74 52 83 30 og mailadresse: [email protected]

Rådgivning■ Der er åben rådgivninghos Psykiatrisk Informa-tionscenter i Region Syd-danmark i Vejle på telefon75 72 40 90. Træffetid forpersonlig og telefoniskhenvendelse mandag-fredag 10-15 (torsdage dog14-18).■ Man kan også sende enmail til: [email protected] står også bag enrække foredrag ompsykiske sygdomme. ■ Læs mere om centret påwww.psykinfo.regionsyd-danmark.dk

Information■ På biblioteket i Haderslevog på psykiatrisk afdelingpå Haderslev Sygehus kanman få meget mere at videom psykiske sygdommehos PsykInfo.På nettet kan man henteinformation hos blandt an-dre www.netpsykiattri.dk,www.psykiatrifonden.dk,www.depressionsforenin-gen.dk og www.sårbar.dk

Her kandu få hjælp


Kontakt projektkoordinator Birte Schultz KursusCentret Haderslev Handelsskole

e-mail: [email protected] og på telefon: 30 57 43 72

HELE PAKKEN- et tilbud til arbejdspladsen, du IKKE kan sige nej tak til!

� Få større viden, indsigt, kompetence og ressourcer til at komme videre, når livet gør ondt.

� Vi har opskriften, og sammen med din virksomhed kan vi ud fra jeres konkrete ønsker matche jeres behov og gøre en forskel i et skræddersyet arrangement for jer.

� Vi tilbyder din virksomhed et arrangement, hvor Teatret Møllen i samarbejde med Jobcenter, Sundhed og Forebyggelse, Haderslev Kommune og KursusCentret Haderslev Handelsskole gennemfører et eftermiddags-arrangement. Pakken er en del af den kampagne, som igangsættes for at angst og depression bliver en naturlig del af livets samtaleemner.

� Jeres udbytte bliver større viden og forståelse for, hvordan vi kommunikerer om angst og depression som en naturlig del af den almindelige kommunikation på arbejdspladsen.

� Der planlægges 6 - 9 arrangementer over de næste 2 år. De kan gennemføres som eftermiddags- eller aften-arrangementer. Formålet er at skabe job og forebygge angst og depression på arbejdspladsen.

Kontakt projektkoordinator Birte Schultz KursusCentret Haderslev Handelsskole

E-mail: [email protected] Telefon: 30 57 43 72

Eksempel på en Hel Pakke

Værktøjskassen er feksibel og skræddersyes til arbejdspladsen.

Tilbudet omhandler:

� Møllens Forumteater

� Det gode arbejdsmiljø

� God kommunikation på arbejdspladsen

� Den gode samtale

� Mentoruddannelse

� Motion

� Coaching

� Viden om stress, angst og depression

■ Det var angsten for, at nukollapser det hele. Det var enkamp på scenen. Jeg havde detfuldstændig, som hvis jeg stodover for en løve. Publikum varalle sammen fjender. Jeg skul-le bare overleve det og klave-ret var en løve, jeg skulle kæm-pe imod.

Katrine GislingeDanmarks førende pianist, iBerlingske i 2010. Hun fik i

2003 sit første angstanfald ogtog to måneders pause.

■ Fordi min mor skammedesig over sin sygdom, ville hunikke have, at vi talte til andreom hendes nedture og opholdpå forskellige psykiatriske af-delinger. Det var værst for hen-de selv, men også svært at væ-re den datter, som hun blevmeget vred på, når hun havdedet skidt.

Hilda Heicksanger, på

www.psykisksaarbar.dk

■ Under depressionen blevmin sociale fobi meget slem.Når folk sagde ting til mig,misforstod jeg alting, og dervar kun ganske få mennesker,jeg kunne holde ud at se, såjeg levede meget isoleret i denperiode. Det blev også megetsvært og krævede stor over-vindelse bare at købe ind.

Sanne Salomonsen sanger, i Berlingske, fik efter

en blodprop en depression, dervarede i ti måneder.

■ Jeg tror, man må erkende, atgrundlaget for, at man over-hovedet kan opleve disse dybefølelser af angst og skræk, er,at man er et følsomt menne-ske, som også evner at havedybe positive oplevelser.

Ib Michaelforfatter, der har lidt af

panikangst siden barndommen, ibogen »Angsten i kunsten«, 2008

■ Al den aggression, dunormalt bruger på at leve,vender du indad med enfrygtindgydende og dræbendekraft. Det var ved at koste miglivet ganske enkelt.

Henning Jensenskuespiller, om et af sine

mange tilfælde af depression

■ Jeg tror, at alle mennesker kan blive ramt afpsykisk sygdom, hvis de bliver udsat for tilstrække-lig hård belastning. Imidlertid er vi nogle, der ermere sårbare end andre. (…) Jeg er psykisk sårbar,og jeg er glad for det. Egentlig er jeg også lidt stoltaf at være nået dertil, hvor jeg kan holde til livet påChristiansborg på trods af min sårbarhed. Og hvorjeg åbent tør fortælle om min sygdom. Jeg håber, atandre vil følge trop, så vi sammen kan få nedbrudtdet tabu, der hersker omkring psykisk sygdom.

Anne Marie Geisler Andersen på www.psykisksaarbar.dk, medlem af Folketinget

for de radikale, har haft to depressioner

■ Jeg bliver mere træt endt normalt. En ellersukendt følelse af hjælpeløshed dukker op. Jeg bli-ver småforskrækket over arbejdsopgaver, jeg ellersløser med venstre hånd. Alle skal pludselig støttemig i, at jeg er dygtig og god nok. Så kommer oste-klokken, og så er der ingen vej tilbage. For eksem-pel kan jeg sidde i et teater til en premiere på enfestlig rockmusical og høre publikum pifte og moresig. Med ét er det tydeligt, at jeg er helt alene,afskåret fra oplevelsen. Jeg kan ikke smile, minehænder klapper robotagtigt. Jeg er egentlig ikkeked af det, bare udenfor. Osteklokken bliver lang-somt mere massiv og gør mig distræt og glemsom.Jeg kan ikke koncentrere mig ordentligt. Nu er de-pressionen i gang.

Isabella Miehe-Renardtv-vært og forfatter, i 2008, i bogen »På« om sit liv

■ Jeg havde angst i flere år, før det gik op for mig, at det var angst. At jeg ikke barevar mærkelig. Til sidst blev angstanfaldene sånedbrydende, at jeg stoppede karrieren som mo-del. Jeg var nødt til at stoppe op og tage mig af migselv. Og den bedste måde at komme af med angstpå er at fortælle om den. Sig det højt!

Renée Toft Simonsenpsykolog, brevkasseredaktør og tidligere topmodel,

på www.psykisksaarbar.dk

■ For to år siden fik jeg en depression. Den var såvoldsom, at jeg lagde mig ned. Jeg kunne ikke mere.Så voldsom, at jeg sagde alt mit arbejde op. Så vold-som, at jeg sad derhjemme – jeg kunne kun køremine børn i skole. Stirrede lige ud i luften, kunneikke finde på andet. Jeg havde lige været gennem enskilsmisse. Jeg var ved at blive 40. Alt det gjorde, atjeg fik en depression. Jeg ved, at der er rigtig mangeandre, der har prøvet det. Men med min dejligefamilie og mine venners hjælp forsvandt depressio-nen. Og i dag er jeg simpelt hen så sindssygt glad.

Casper Christensenkomiker, i BT oktober 2009.

■ Som barn oplevede jeg at måtte flygte fra Iranmed min familie, men det var først mange år senere,at reaktionen – i form af angst – kom. Angstanfalde-ne kom ud af det blå og kunne opstå hvor som helst.Jeg blev fyldt af uro og tomhed og havde en følelseaf at være den mest ensomme person i hele verden.Jeg indså, at jeg måtte gøre noget ved problemet, atjeg faktisk havde dæmoner, drager eller hvad manskal kalde det, som jeg var nødt til at lære at levemed. Jeg indså også, at åbenhed var vigtig, for at jegoverhovedet kunne forholde mig til min angst. Efterflere års terapi er jeg nu blevet i stand til at håndte-re angsten ved hjælp af håndgribelige redskaber,som jeg har tilegnet mig gennem terapien.

Farshad Kholgiskuespiller og forfatter

■ Bevidstheden om, at angsten kan komme, nårman mindst venter det, er et vilkår, jeg måtte vænnemig til at leve med... før angsten kommer angstenfor, at angsten er på vej. Angsten for angsten frem-kalder angsten. Ekkoet er værre end selve lyden. Deter en uhyggelig og lammende proces.

Jørgen Lethforfatter, journalist og filminstruktør, i selvbiografien

»Det uperfekte menneske«, 2005


ONDT I LIVETDe har haft

ondt i livet

Documents