yoga ovelser i at leve livet

Yoga — øvelser i at leve livet —

louise fjendbo jørgensen

foto : wichmann + bendtsen

N y t N o r d i s k F o r l a g

YOGA — ØVELSER I AT LEVE LIVET —

LOUISE FJENDBO JØRGENSEN

FOTO: WICHMANN + BENDTSEN

N Y T N O R D I S K F O R L A G

T I L M I N B R O R M O R T E N

O G M I N E S Ø N N E R O S K A R O G A U G U S T

INDLEDNING 6

DEL I

BALANCE I KROP OG SIND

YOGA ER MENINGSFULD SPILD AF TID 11

YOGA VAR OPRINDELIGT IKKE EN FYSISK PRAKSIS 13

SEKVENS N°1: BALANCEØVELSER Sådan lokker du dig selv ind i nuet 20

DEL II RODFÆSTET OG OPLØFTET

ALIGNMENT – KROPPENS OPTIMALE BEVÆGELSER 27

SANDHEDEN FINDES I DINE FØDDER 29

SEKVENS N°2: FØDDER OG BEN

Stærk og let 37

DEL III DEN INTELLIGENTE KROP

DEN SUNDE KROP HAR BALANCE MELLEM STYRKE OG

SMIDIGHED 44

SEKVENS N°3: SIDESTRÆK Kroppen og sindets blinde pletter 50

KROPPENS VELFÆRDSAMFUND 58

NÅR DU BRUGER KROPPEN, BLIVER DU KLOGERE 62

SEKVENS N°4: SKULDRE OG RYG En samtale mellem hoved og krop 65

KROPPEN – ET FYSISK ANKER I VIRKELIGHEDEN 73

DEL IV ATTITUDE

HVORDAN TALER DU TIL DIN KROP? 76

BARNETS INDSTILLING TIL BEVÆGELSE 76

SEKVENS N°5: SKULDRE OG HOFTER

At arbejde med kroppen i stedet for imod 83

DEL V KAMP OG FLUGT

ET STILLE STED MELLEM KAMP OG FLUGT 94

YOGA SOM STRESSHÅNDTERINGSREDSKAB 101

SEKVENS N°6: OMVENDTSTILLINGER Åndedrættet som et fysisk og mentalt anker til ro 103

DEL VI SMIDIGHED OG STYRKE

SUNDT BINDEVÆV ER ELASTISK 111

SÅDAN SMIDIGGØRES BINDEVÆVET 112

DU ER DÉT, DU GØR 118

SEKVENS N°7: FOROVERBØJNINGER, HASESTRÆK

Aktive stræk og roligt åndedræt 120

RYGGEN – DEN VIGTIGSTE DEL AF KROPPEN 126

SEKVENS N°8: RYGGEN

Al kommunikation i kroppen går via rygsøjlen 131

SEKVENS N°9: KORSET

Midten af timeglasset 142

SEKVENS N°10: TWISTS Løft og drej 153

KNÆET OG HOFTENS RELATION 161

SEKVENS N°11: KNÆ OG HOFTER Stabile knæ og smidige hofter 165

DEL VII UDRENSNING OG FORANDRING

VEJEN TIL FORANDRING GÅR OFTE GENNEM SMERTE 172

SEKVENS N°12: NAKKE

Stærk og stabil 178

KONTORREVOLUTIONEN 182

SEKVENS N°13: HÆNGEBÆLTE

Mirakeløvelse 190

SEKVENS N°14: MAVEØVELSE

Organmassage 195

SEKVENS N°15: ILDÅNDEDRÆT OG VEJRHOLDNING

Hold vejret og bliv tryg ved døden 200

DEL VIII OVERGIVELSE

KUNSTEN AT GIVE SLIP 204

SEKVENS N°16: RESTORATIVE ØVELSER

Det kræver mod at give slip 210

EPILOG 212

LITTERATURLISTE 213

6

INDLEDNING

Vi indledte dette bogprojekt, ligesom man begynder livet: uden at vide hvor det ville bringe os hen. Vi har

arbejdet på bogen i perioder over flere år. Indimellem børnefødsler, forelskelser, ægteskab, en skilsmisse og hvad dertil hører af menneskelig smerte, glæde og udfordringer.

”Vi” er yogalærer Louise Fjendbo og fotograf Joachim Wichmann. Fælles for os er bl.a. en stor passion for vores respektive fag. Sammen har vi kørt rundt i det svenske og danske landskab og diskuteret livets bevægelser.

Vi har taget billeder af kroppen i yogaøvelser, som vi mener udtrykker livets rå og skarpe kanter, blidhed, kærlighed, overgivelse, angst, poesi, visdom, stilhed og hengivenhed. Billederne er blevet taget i kulde, varme og regn, 50 meter oppe i luften på et nedlagt skibsværft. På lange gåture ved vand, i vand og på sten kilometer efter kilometer med én avokado til deling og med tungt fotoudstyr, fordi vi fór vild i Sveriges rå og smukke natur.Og det var derude i naturen på kanten af Kullen, Møns Klint og Råbjerg Mile, at vi fik de bedste billeder i kassen. Billeder, der efter vores opfattelse viser, hvordan det levede livs bevægelser kan komme til udtryk i kroppen. Kroppen har et sprog, som vi alle bruger og som alle kan forstå på et ubevidst plan, men som i vores hverdag ofte ikke får lov til at komme til udtryk og ikke bliver lyttet til. Det var derude ”på kanten”, at vi fik de bedste samtaler om vores begrænsninger og muligheder, de svære valg og den store kærlighed.

Vores hensigt med bogen er at vise, hvordan den fysiske yogapraksis ikke bare er god gymnastik eller en

højtravende filosofi. Men at erkendelser også kan opnås ved at bevæge kroppen. At den fysiske yoga forener

opmærksomheden på kroppen med yogafilosofien. Og at yoga, som vi forstår den, derfor er en praksis, hvor både kroppen og sindet hele tiden er i en samtale med hinanden og giver os et kraftfuldt redskab til at lære os selv bedre at kende, både fysisk og mentalt. Yoga er et redskab til at lære kroppen at kende, og via kroppen kan vi blive bedre til at lytte til og prøve at komme tilbage til os selv, når vi er faret vild i tanker.

Yoga er en fysisk praksis, hvor vi bevæger kroppen, men samtidig kigger på sindets bevægelser. Vores svagheder, styrker, vaner og skyggesider kommer frem, når vi bevæger os med opmærksomhed i yogaens øvelser. For så snart vi bevæger os ud af kroppens fastlåste vaner og spændinger, kommer der en åbning ind til glemte følelser og fastlåste psykologiske mønstre.

Kroppen bliver dermed en genvej til erkendelse, som vi ikke kan opnå på andre måder. En erkendelse, som vi hverken kan læse os til eller nå ved at tale om. Den går dybere ind, helt ind på celleplanet, fordi kroppen rummer og bærer rundt på alle vores sansninger, traumer og mentale mønstre.

Det konkrete, kropslige erkendelsesredskab, som Louise vil præsentere for dig i denne bog, er elementer af en Hatha-yogaform, som arbejder dybt med kroppens alignment. Det er nogle universelle bevægelses- og holdningsprincipper i kroppen, som stabiliserer og styrker kroppen, dér hvor den er ustabil, og skaber mere plads og smidighed, dér hvor kroppen er fastlåst.

7

Bevægelsesformen stammer fra nogle grene af Hatha-yogaen og fra den nyeste forskning inden for kroppens biomekanik [1]. Bevægelse i alignment skaber den optimale holdning; den optimale balance mellem styrke og smidighed og dermed sundhed og mobilitet i kroppens led, muskler og bindevæv. At være og bevæge sig i alignment giver det mest optimale flow i kroppen, både når det gælder blodgennemstrømning, cirkulation af lymfevæske, ilt, hormoner og nervekommunikation. Alt det, som kan samles i yogaens nøglebegreb “Prana”, der kort kan oversættes med ’guddommelig livskraft’. En følelse af flow både i krop og sind; en følelse af, at alt er, som det skal være, både fysisk og i livet generelt. Det er vores ønske, at bogen vil inspirere dig til mere bevægelse i dit liv, såvel kropsligt som bevidsthedsmæssigt. At den vil give dig mulighed for at mærke, at alignment-

yoga er et unikt redskab til selvhelbredelse og forebyggelse af skader. Og at du i arbejdet med din krop får mulighed for at finde en dybere sandhed om dig selv.

Hvis du ikke er fortrolig med at praktisere yoga ud fra en bog eller gerne vil have instrueret sekvenserne i dybden af en lærer, vil vi anbefale dig at besøge Louises yogasite: yogaliving.dk. Her kan du følge alle yogaprogrammerne fra bogen og få grundig instruktion i de yogasekvenser, der vises.

Rigtig god fornøjelse med yogaen i dit liv! Joachim & Louise

biomekanik: forskningsfelt, hvor legemet, navnlig bevægeapparatet, undersøges med mekanisk-fysiske

målemetoder. Sigtet er at opnå eksakte beskrivelser af det komplekse samspil mellem bevægeapparatets

aktive (muskler) og passive (knogler, led og sener) elementer under belastning og bevægelse af legemet

samt at formulere de principper, der ligger til grund for bevægeapparatets artsspecifikke udformning, dets

dimensionering og styring. (Kilde: “Den store danske”, Gyldtendal).

[1]

8

LOUISE FJENDBO JØRGENSEN (F. 1973)

Cand.mag. fra RUC i 2000 og med en fortid i kommunikationsbranchen. I 2003 færdiggjorde Louise sin første yogalæreruddannelse, og i 2005 forlod hun erhvervslivet for at undervise i yoga på fuld tid og startede sit yogastudie, Yogaliving, i 2006. Louise har siden 2006 specialiseret og videreuddannet sig indenfor den del af yogaen, som beskæftiger sig med kroppens hensigtsmæssige bevægelser og træning (alignment og kroppens biomekanik).

Louise skriver artikler og bøger om yoga, herunder ”Yoga på stuegulvet” (2011). Hun underviser både hold, private og online, ligesom hun uddanner yogalærere i alignment-yoga i sit studie samt holder yoga-retreats i Danmark og udlandet. Hun har gennem årene specialiseret sig i primært at hjælpe folk med (sports)skader og rygproblemer, og hvordan man via kroppen kan skabe større mental bevidsthed, styrke og balance.

Louises undervisning er altid baseret på at skabe både styrke og smidighed i kroppen for at udvikle balance og bedre mobilitet i både krop og sind.

Du kan følge Louise på www.yogaliving.dk og Facebook/yogaliving

JOACHIM WICHMANN (F. 1979)

Udlært fotograf i 2005 fra Københavns tekniske skole. Startede som elev i 2001 hos fotograf John Bendtsen, som han i dag har fotostudiet Wichmann & Bendtsen Aps med.

Wichmann & Bendtsen rejser rundt i hele verden og tager billeder af alt fra kæmpe olieskibe i Golfen til foto af mad, mennesker, interiør og design til kogebøger, reklamebureauer, sports- og livsstilsmagasiner.

Joachim lægger stor vægt på, at hans billeder er sanselige, stoflige og ærlige. Samtidig er han efter et års ophold i Kyoto inspireret af den japanske kultur og dens sans for akuratesse og æstetik.

Se og læs mere om Wichmann & Bendtsen på www.wplusb.dk

9

BALANCE I KROP OG SIND

DEL. I

B A L A N C E I K R O P O G S I N D

1 0


1 1

YOGA ER MENINGSFULD

SPILD AF TID

Mit første møde med yoga var i et fitnesscenter. Jeg brugte yogaen som nogle effektive strækøvelser efter løb og spinning. Jeg syntes, at strækkene gjorde ufatteligt ondt, men jeg kunne også mærke, at jeg havde det godt i kroppen efter timerne. Når vi var færdige med de fysiske øvelser og kom til afspændingen, gik jeg altid hjem. Jeg forlod simpelthen undervisningen for at gå hjem. Det var efter min mening spild af tid bare at ligge der og lave ingenting.

En dag spurgte min yogalærer, hvorfor jeg altid gik, når vi nåede til afspændingen. Jeg forklarede hende, at jeg ikke havde tid til at ligge og slappe af. Det kunne jeg jo gøre, når jeg kom hjem i seng. Hun fortalte mig, at afspændingen er en vigtig del af en yogatime, og at jeg måske skulle tænke lidt over, hvorfor jeg ikke mente, at jeg havde tid til at give mig selv ro og afspænding. Det kunne være dét, jeg havde allermest brug for. Jeg blev lidt irriteret over hendes bedrevidenhed. Men jeg gjorde fremover, hvad hun sagde. For første gang i mange år – i en kold kælder i et svedlugtende fitnesscenter, tillod jeg mig selv at give slip på spændinger i min krop. Spændinger, som sikkert havde siddet i mig, siden jeg var barn. Jeg begyndte langsomt at forstå vigtigheden i at turde give slip i kroppen, at vise mig selv den omsorg, at være i min krop – ikke med præstation for øje, men for at pleje den.

Det blev startskuddet til min verden med yoga. Jeg begyndte at praktisere yoga og meditation hver dag og besluttede mig efter nogle år for at blive yogalærer.

Min krop og mit ansigt gennemgik en stor forandring i de år. Fra at have en svingende vægt og være stiv i kroppen, fyldt med affaldsstoffer, eksem og andre fysiske ubalancer, blev min krop stærk, smidig, rank og slank. Min hud blev glat og ren, og mine øjne mere klare. Min dårlige holdning og fysiske skavanker forsvandt. Kropslige vaner, som jeg ikke tidligere anede, jeg havde, blev jeg bevidst om. Og med dem fulgte en dybere bevidsthed om, hvem jeg er og mine mere eller mindre sunde mønstre. Jeg begyndte at spise anderledes, uden at tænke over det. Mit tøjbudget faldt drastisk, fordi jeg pludselig – i modsætning til før – syntes, at jeg egentlig så o.k. ud i det tøj, jeg havde i skabet. Jeg begyndte at acceptere min krop og mig selv, som den jeg er. Samtidig med den fysiske forandring gennemgik jeg en psykisk og mental udvikling. I takt med, at jeg arbejdede mig dybere ind i kroppen og lærte at slippe nogle af mine ældgamle spændinger, slap jeg også nogle følelser og gamle mønstre.

Min yogapraksis bevægede sig fra at være en række gode strækøvelser efter løbetræning ind i dybere erkendelser. Jeg begyndte at få øje på mine skyggesider, når jeg praktiserede yoga. Jeg fik kontakt til min ensomhed som barn, mit lave selvværd og mit til tider kærlighedsløse liv. Men jeg lærte også at give slip på de mørke sider og at gå dybere ind og få øje på lyset bag det hele og at fokusere på glæden ved bare at være i live. Det inspirerede mig til at tage min første yogalæreruddannelse.


1 2

Da jeg startede til yoga, læste jeg på universitetet, og senere som færdig kandidat arbejdede jeg på et PR-bureau som kommunikationskonsulent. Det var en verden med fokus på præstation, meget skrivebordsarbejde og i et tempo, som jeg fik sværere og sværere ved at føle mig tilpas i. Jeg lærte i de år nogle gode ting om kommunikation, analyse og om at undervise; vigtige egenskaber som jeg i dag er glad for, at jeg har taget med mig videre, og som er en af grundene til, at jeg i dag kan leve af at undervise i og skrive bøger om yoga. Men jo mere yoga, der kom ind i min krop, desto tungere føltes skridtene på vej til kontoret. Det kulminerede, da jeg blev gravid med mit første barn og samtidig havde ondt i maven over at skulle på arbejde. Da blev jeg klar over, at det var helt galt. Mit barn skulle ikke blive til i en krop, der blev syg af at arbejde. Jeg måtte videre.

Jeg tog derfor et skridt til siden i stedet for fremad i min karriere. Jeg sagde mit arbejde op, mens jeg var gravid og begyndte at undervise i yoga på fuld tid – til stor undren hos min chef og omgangskreds samt bekymring hos min familie, som ikke lige mente, at fremtiden som yogalærer var en farbar vej. Kort tid efter blev yoga kåret som én af de økonomisk, størst voksende brancher i bl.a. USA, og utallige private yogastudier poppede op overalt på kloden, hvilket jeg kun kunne trække lidt på smilebåndet over.

Den udvikling, jeg oplevede i de år i mit liv – gennem min uddannelse til yogalærer, intens yogapraksis, rejser i Indien, retreats, meditationer, fordybelse og kurser i yogafilosofi og endnu en yogalæreruddannelse – føltes som en gigantisk verden, der åbnede sig foran mig. Både mit indre og ydre liv udviklede sig derfra med noget, der føltes som 1.000 km/t. Det var, som om noget i mig havde ventet på det her, og at det kun kunne gå for langsomt med at komme i gang.

Tanker, følelser, psykiske og kropslige erkendelser væltede ud af skabet i de intense dybe stræk og styrkende yogastillinger. Jeg begyndte at få forskellige oplevelser af terapeutisk eller religiøs karakter. For eksempel at jeg pludselig, mens jeg stod i en yogastilling, var ved mit barndomshjem, på grusvejen udenfor huset. Alle detaljer blev nærværende. Hybenbuskene langs vejen, duften af roserne, sommervarmen. Og jeg mærkede stemningen af ensomhed, som jeg havde følt dér i min barndom.

Andre gange havde jeg mere abstrakte eller fysiske oplevelser som følelsen af lys, kraftfuld energi, stemmer, farver eller rystelser, der gik op gennem min rygsøjle eller ud i kroppen. En følelse af lethed og tilfredshed efter intense yogasessioner med tårerne trillende ned af kinderne. Yogaen var blevet langt mere end god gymnastik. Jeg havde i yogaen fundet et redskab til både at forstå mig selv, rumme mig selv og mine mentale skyggesider. Jeg havde fundet et værdifuldt redskab til selv at søge ind i min underbevidsthed og heale traumer, sorg samt destruktive og fastlåste mønstre i min psyke.

Jeg opdagede dengang, at når jeg havde været til en rigtig god yogatime, trådte jeg ud af rummet med følelsen af at have: 1) været hos den bedste kropsbehandler, 2) udført den mest effektive træning af kroppen både i forhold til styrke og smidighed, 3) været hos en god psykolog og 4) haft en god samtale med en empatisk præst eller god ven.

Jeg er ikke færdig med den proces, der begyndte for snart 20 år siden, og som jeg i begyndelsen troede var spild af tid, og jeg bliver det nok aldrig. Men jeg har fundet et redskab til at få en fysisk stærk og sund krop. Et redskab til at blive lidt bedre til at gå i den rigtige retning i livet, at finde tilbage til mig selv, og ikke mindst at hjælpe andre til at finde tilbage til deres sunde krop og deres vej i livet. Det redskab vil jeg gerne give videre til dig.


1 3

”Yoga Sutras” af Patanjali, er givetvis ikke skrevet af én person, men er mange stemmer, som er samlet i denne

tekst om yoga. Ingen ved hvor gammel den er, men formentlig fra et sted mellem år 5000 f.kr. og år 300 e.kr.

Den udgave og oversættelse, jeg henviser til i denne bog er: “The Yoga Sutras of Patanjali”, Commentary by Sri

Swami Satchidananda, 1978.

[2]

YOGA VAR OPRINDELIGT

IKKE EN FYSISK PRAKSIS

I dag forbinder de fleste af os yoga med en fysisk praksis, der bl.a. handler om være opmærksom på kroppen, stræk, styrkeøvelser og afspænding. Men den fysiske del af yogaens øvelser (også kaldet asanas) fylder ikke så meget i yogafilosofien. Her beskrives yoga mere som en meditativ

bevidsthedstræning, som beskæftiger sig med sindets bevægelser – ikke kroppens. Med andre ord en træning i at stilne sindet.

I en af yogafilosofiens ældste og mest betydningsfulde indiske tekster, Patanjalis ”Yoga Sutras” [2], defineres asana som posture således: “Sthira Sukham Asanam”. Det kan oversættes til: “Asana is a

steady, comfortable posture”. Asana defineres altså blot som en stabil og komfortabel siddestilling, som gør det nemmere at kunne koncentrere sig, når man mediterer. I Hatha-yogatraditionen er det lotusstillingen, som bliver betragtet som den mest komfortable og stabile siddestilling.Det skyldes at rygsøjlen i denne stilling er placeret mest optimalt og stabilt i bækkenskålen. Med rygsøjlen som et ryglæn og ben og hofter som sædet i en stol. Fordusat altså at man kan sidde i lotusstillingen. Men ud over at være en praktisk siddestilling til meditation fylder den fysiske yogapraksis ikke så meget i Patanjalis Sutraer.

Hvordan kan kroppen så spille en rolle i den meditative og selvudviklende yogapraksis? Hvordan kan vi skabe selverkendelse og få oplysninger om os selv via kroppen? Når den gamle, kryptiske yogafilosofi beskriver yoga som en stillesiddende meditativ praksis.

Forskellen mellem den stillesiddende meditative yogapraksis og den aktive Hatha-yoga er dog ikke så stor, hvis man kigger på de gamle tekster og sammenligner dem med, hvad vi gør, når vi praktiserer yoga på en yogamåtte. Rigtig mange mennesker, der praktiserer yoga i dag i Vesten, oplever ganske givet, at deres fysiske yogapraksis er en meditativ praksis, som bidrager med nogle af de samme erkendelser og kvaliteter, som den stillesiddende praksis gør. Min oplevelse er, at det faktisk ofte er meget lettere at nå dybere ind i den meditative tilstand, når man bruger kroppen og dens bevægelser som redskab til en indre praksis. Både før – og som alternativ til – den stillesiddende meditation.


1 5


1 6


1 8

Lad os se på, hvordan Patanjali beskriver yogaen som en meditativ praksis og lad mig forklare, hvorfor den ikke adskiller sig væsentligt fra den fysiske asana-praksis, som vi kender den. De første tre sutraer – eller vers i Patanjalis tekst – refereres ofte til som yogafilosofiens vigtigste tekster. De forklarer kort og præcist:

1. H VA D M Å L E T M E D Y O G A E R

2. N Ø D V E N D I G H E D E N I AT P R A K T I S E R E

3 . H VA D V O R E S U D F O R D R I N G E R PÅ V E J E N B E S TÅ R I – O G I K K E M I N D S T,

H V O R D A N M A N O V E R K O M M E R D E M.

Det kan lyde meget enkelt, men man skal ikke underkende, at formuleringerne blev nedskrevet på baggrund af sandsynligvis lange filosofiske diskussioner, som stadig foregår i dag. Sanskrit, som er det sprog, som sutraerne er skrevet i, kan desuden fortolkes på et utal af måder, og derfor er

teksterne til stadighed genstand for analyser, diskussioner og samtaler, som nok aldrig stopper.

De tre første sutraer kan oversættes således til engelsk og dansk:

V E R S. 1 ”AT H A Y O G A N U S A S A N A M”

Now the exposition of yoga is being made

Nu instruktion i yoga

V E R S. 2 ”Y O G A S C I T TA V R T T I N I R O D H A H”

The restraint of the modifications of the mind-stuff is yoga

Yoga er at stilne sindets bevægelser

V E R S. 3 ”TA D A D R A S T U H S VA R U P E VA S T H A N A M”

Then the seer abides in his own nature.

Da hviler seeren i hans sande natur. [3]

Det første vers kan tolkes som en opfordring eller en ordre: ”Nu skal vi i gang med at praktisere yoga!”. Hans intention er altså ikke at fremlægge en filosofisk tekst. Der er tale om instruktioner til en praksis – en handling. Vi kan således ikke nå yogaens mål ved at læne os tilbage og tale om den eller få serveret en viden. Det er en tilstand og en disciplin, der i høj grad skal praktiseres og ikke blot kan erfares ved at læse om eller studere den. Den må erkendes vha. aktiv handling.Ordene var ganske vist ikke møntet på den fysiske Hatha-yoga dengang, men nærmere den meditative, stillesiddende praksis og et indre arbejde med sindets natur, men teksten giver alligevel god mening, også i den fysiske praksis. Hatha-yoga er også en disciplin, hvor vi ikke kan erkende ved at blive belært. Vi bliver nødt til vedvarende at bevæge os og søge ind i kroppen for at observere, hvilke spændinger der sidder fastlåst i kroppen, og mærke, Hvilke følelser og tanker der er forbundet med vores spændinger. At arbejde intenst med kroppen kan sætte gang i mange

The Yoga Sutras of Patanjali, 2011.

[3]


1 9

erkendelser, som kan være både svære og opløftende. Men det er et arbejde, der kun kan gøres ved handling og ikke ved at læse om det. Det er en erkendelse, yogien selv må gøre i sindet og kroppen via nogle redskaber, som man kan få fra yogafilosofien.

I det andet vers gives forklaringen på, hvad målet med yoga er. I virkeligheden indeholder denne sutra nok information til at forklare, hvad resten af de 298 sutraer handler om, eftersom de primært uddyber og forklarer denne ene sutra. Forklaringen lyder ganske enkelt, at hvis du kan lade være med at fodre dine tanker med flere tanker, vil dit sind falde til ro, og du vil opleve, hvad yoga er. Ligesom sand i et glas vand vil blive hvirvlet op, hvis du ryster glasset, vil dine tanker ryge ind i et hamsterhjul af endnu flere tanker, hvis du konstant føder dem med flere tanker frem for at lade dem falde til ro, ligesom sandet vil gøre, hvis du holder glasset helt stille.

Igen kan man overføre de mentale instruktioner på den fysiske Hatha-yogapraksis. Det er den samme øvelse, vi prøver at udføre, når vi praktiserer de kropslige øvelser. Ved at fokusere på de fysiske instruktioner og være dybt koncentrerede om både vores åndedræt og selve øvelsen, har vi simpelthen ikke tid til at tænke tanker. Når yogatimen så er slut, opdager vi ofte, at vi har haft

en pause i tankerne. At der var en stund, hvor glasset med sand ikke blev rystet, og hvor tankerne derfor ikke blev hvirvlet op. Denne oplevelse kan føles som en dyb ro og nogle gange dét, man kan beskrive som en guddommelig tilstand af at hvile fuldstændig i sig selv, når egoet er skrællet af. Dét der er tilbage, når alt det andet af ens identitet – titel, køn, alder, udseende, præstationer, økonomiske status – er skåret fra. En pause fra alle de mentale konstruktioner, som vi kan bygge op omkring os selv og vores liv. Man oplever en dybere tilstand af ren væren.

Denne rene væren-tilstand er dét, som Patanjali beskriver i vers 3 – nemlig selve målet med yogapraksissen: “Da hviler Seeren i Hans sande natur”.

Hatha-yoga, som vi praktiserer den på yogamåtten, er efter min opfattelse identisk med dét, som Patanjali beskriver, blot udvidet til også at omfatte et kropsligt eller fysisk aspekt. Redskabet til at “hvile i Seerens sande natur” går gennem et sideløbende bevidsthedsarbejde i både sind og krop. Hatha-yogaen bliver dermed en aktiv måde at meditere på med samme redskab og mål som Patanjalis filosofi, men koblet til kroppen.

At meditere vha. kroppens bevægelser er meget meningsfuldt i den stillesiddende hverdag, vi lever i vesten. Vi bruger ikke længere kroppen optimalt, og vi lytter ikke til dens signaler. Den er en kæmpe ressource, som vi overser og næsten ikke bruger. Dermed mister vi kontakten til vores krop, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forskellige fysiske skavanker, sygdom og stress. Idet kroppen ikke får lov til at forløse de stresshormoner, som kommer fra vores tanker, sansninger og angst, kommer kroppen i ubalance, og vi bliver urolige. Det vidste også de gamle yogier som skrev Yogasutraerne. Derfor anbefalede de, at man lavede asana og Pranayama-øvelser (åndedrætsøvelser) og Kriya (udrensende øvelser) som forberedelse til meditation – for at berolige kroppen og dermed sindet. Først når kroppen og åndedrættet var roligt, kunne sindet også blive det.

Ved at praktisere yoga kan vi bevare kontakten til dét, yogafilosofien refererer til som “Seerens sande natur”. Vi får i Hatha-yogaen et redskab til at slippe stress, men også til ikke at blive hvirvlet ind i egoets hamsterhjul af higen efter præstation, penge, titler og et bestemt ydre, så vi hele tiden kan finde tilbage til os selv og den mere sande udgave af os selv. At kunne holde kontakten til sin krop og stå ved dét vi dybest set er – ren væren – er en praksis, vi i vores del af verden har brug for mere end nogensinde.

2 0

S E K V E N S

Det følgende yogaprogram er et program, som fokuserer på din balance. Idéen med øvelserne er – ud over at skabe styrke og stabilitet i kroppen – at lokke dig ud af dine tanker og ind i kroppen i stedet. Øvelserne er muligvis lidt udfordrende for dig, men forsøg at udføre dem, så godt du kan, på dit eget niveau. Idéen er ikke, at du skal se ud på en bestemt måde, men at du arbejder koncentreret med at holde balancen. Øvelserne er så intense, at det ikke er muligt for dig at slå din automatpilot til i din måde at bruge kroppen på. De kræver din fulde opmærksomhed, og balanceøvelserne bliver således en unik aktiv meditation, fordi du hele tiden er tvunget til at holde din opmærksomhed i kroppen – alternativt falder du ganske enkelt. Det vil sige, at kroppen bliver dit anker til nuet.

Hvis du har brug for støtte i begyndelsen, så lav øvelserne ved en væg, hvor du kan støtte en hånd eller en fod i væggen.

BILL. 1 BJERGET – TADASANA

Stå oprejst med parallelle fødder. Mærk føddernes kontakt til underlaget og forestil dig, at du har rødder ned i jorden. Pres ned igennem fødderne og find dit center ved at tage vægten ud af tæerne og mere tilbage i selve foden (hæl og forfod). Hold opmærksomheden på dine fødder i dette program. Og prøv at holde fokus på et bestemt punkt med øjnene, så du kun flytter blikket, når øvelserne lægger op til det.

SEKVENS N°1

BALANCEØVELSER

SÅDAN LOKKER DU DIG SELV IND

I NUET

2 1

S E K V E N S

1. BJERGET

2 2

S E K V E N S

BILL. 2 TRÆET – VRKSASANA

Sæt hænderne i hoften. Læg vægten over i højre fod. Placér venstre fod på indersiden af højre læg eller inderlåret, hvis du kan. Pres foden ind mod låret og låret ind mod foden. Læg håndfladerne sammen foran kroppen og ræk hænderne mod loftet og pres dem mod hinanden, så du presser både fod, ben og hænder mod kroppens midterlinje.

BILL. 3 KRIGER III – VIRABHADRASANA III

Hold kroppen lang og foden, du står på, rodfæstet. Skyd så venstre fod bagud, mens du læner overkroppen fremad. Så kroppen er helt parallel med gulvet. Prøv, om

du kan holde hele kroppen på én lige linje. Mærk foden, du støtter på, og pres den ned i gulvet og mærk den venstre fod, som du skyder bagud. Forestil dig, at du har en væg, som du kan presse foden mod. Hvis du har svært ved øvelsen, så støt den løftede fod i en væg.

BILL. 4 HALVMÅNEN – ARDHA CHANDRASANA

Hold venstre ben løftet. Sæt højre hånds fingerspidser i gulvet foran højre fod. Brug en klods under hånden, hvis du ikke kan nå gulvet. Åben hofte og skuldre op, som om du lænede dig op ad en væg. Kig op mod din løftede hånd, hvis du kan.

BILL. 5 STÅENDE SPLIT – URDHVA PRASARITA EKA PADASANA

Før venstre hånd i gulvet igen. Løft venstre ben så højt op som muligt i et stående split. På en udånding: før hovedet mod højre ben. Tag evt. fat med højre hånd om højre ben, så du kan trække hovedet tættere på. BJERGET – TADASANA

Hold fokus med øjnene og et roligt åndedræt, mens du sætter foden tilbage i gulvet. Stå et øjeblik med hænderne samlede foran brystet. Mærk føddernes kontakt til jorden under dig. Gentag øvelserne til den anden side.

2 3

S E K V E N S

2. TRÆET

4. HALVMÅNEN

3. KRIGER II I

5. STÅENDE SPLIT

117

S M I D I G H E D O G S T Y R K E

yoga ovelser i at leve livet

Documents