Kulturel mediering, netværkslæring og Web 2.0

StudieadjunktE-Learning Lab – Center for User Driven Innovation

Learning and DesignDept. of Communication and Psychology

Aalborg Universityryberg@hum.aau.dk

Made with Web 2.0 Logo-creator: http://msig.info/web2.php

Kort om mig• Ansat som studieadjunkt ved institut for kommunikation og

placeret i forskningsgruppen/centeret e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, learning and design

• Ph.d. Studerende fra 2004-2007 – har netop afleveret Ph.d’en (og der er forhåbentlig forsvar d. 16. november hvor I er velkomne) – wuhu!

• Kandidat 2003 fra informationsvidenskab hvor jeg specielt fokuserede på ikt, læring og samarbejde – skrev speciale om IT i gymnasiet

• Har arbejdet med pædagogisk udvikling (PBL/POPP) og implementering af e-learning i Thailand, Malaysia (VO@NET) og lidt i Central Amerika (ELAC)

• Interesserer mig for nye teknologier og deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking, sociale medier

• Arbejder med kreativt at udforske, customisere og omdesigne systemer – men ikke at programmere eller lave dem som sådan – mere kreativ ibrugtagning og udforskning af systemers muligheder og potentialer

Program

• Kulturel mediering Artiklen fra Dalsgaard – forskellige perspektiver

på læring. Fokus på 2 af retningerne og så lægger vi lidt til :-)

Begrebet om kulturel mediering er vigtigt, da det er en grundlæggende måde at forstå samspillet mellem:Individ, det sociale/kulturelle og teknologier

• Forskellige pædagogikker og læringssyn – forskelligt design

• Netværkslæring og Web 2.0

Læringsteorier skitseret i artiklen

• Opfattelse af mennesket, verden, menneskets forhold til verden og viden.

• Sammenhæng ml. teori og pædagogisk design

Kulturel mediering

Kognitive teorier – Kognitivisme - Konstruktivisme

• Vi kan skelne mellem to typer af kognitionsteorier: Kognitivisme (information processing) – tager udgangspunkt i

en computer-metafor og ser egentlig grundlæggende mennesket som en svag kognitiv processor sammenlignet med computeren. Vi kan ikke så let multitaske, vi har ’shorter attention span’, limited memory og laver flere fjel. Processering af information fra omverden

Konstruktivisme – skabelse/dannelse af mentale skemaer gennem aktivitet og eksperimenter.

Kognitivisme (og behaviourisme) - kritik

• Der er en veldefineret ’body of knowledge’, som eksisterer derude – denne er der enighed om, og det er den vi kan give videre til elever/studerende

• Viden er veldefinerede pakker, der skal indlæres• KRITIK:

Bygger på (u)synlige, ulige magtstrukturer, som reproduceres og reinforces – der er nogle der har viden og kan give det til andre i et 1 til 1 forhold

Hvad er det man lærer og hvad er værdien af det? Giver det der læres nogen mening.

Stum omkring diskussion af, hvilken viden der kan være nyttig – tager for givet at den eksisterende er det der ér.

Kreativitet – hvordan kommer ny viden til? Hvordan popper den gode, kreative ide op?

Generelt om konstruktivismer

• Ser viden som en aktiv, mental skabelsesproces – der er ikke noget fra verden, der direkte føres ind i individet – derimod konstruerer individet via mental omstrukturering og processer viden

• Den analytiske enhed for læringen er specielt samspillet mellem individets mentale processer og omverden

• Videns-dannnelse består i en aktiv omdannelse og tranformationsproces

Konstruktivisme - Piaget

• Læring et biologisk-genetisk udviklet redskab i kampen for overlevelsen.

• Læring som ligevægt – mentalt ekvilibrium. Ligevægtsproces• Stadieteorien - fire faser i kognitiv udv. Fra barn til voksen

(individets aktive, mentale konstruktion).• Kognitive skemaer: Assimilation og akkomodation – læring er

ikke overførsel, men aktiv konstruktion/operation af skemaer• Tvetydighed – assimilation både indoptagelse af omverden og

at passe noget ind i eksisterende strukturer. • Egen aktivitet/engagement vigtigt – de lærende skal forstå det

de lærer gennem ”eksperimenter” og ”aktiviteter”.• ”Viden opstår som en konstruktion afhængig af samspillet

mellem erfaringer og selvreguleringer”

Skemaer – en visualisering

Assimilation:

Akommodation – skema omarrangeres:

Problem/forstyrrelse

Konstruktivisme – i Jørgen Clevin udgaven

AB?

C?

•The socio-cognitive approach focuses on individual development in the context of social interaction•The Piagetian inspired socio-cognitive approach sees social interaction as providing a catalyst for individual change – individual cognitive development•It is the individuals construction of own cognitive schemas – but then how come we share so many concepts?

Virksomhedsteorien og kulturel mediering

Quick’n’dirty oversigt over virksomhedsteorien

• Historien bag virksomhedsteorien eller den kultur-historiske tilgang. Sovjetpsykologer i 20-30’erne Vygotsky, Leontjev, Luria m.fl. lavede f.eks. forsøg med

patienter ramt af Parkinson, studerede børn (overgang fra lege-virksomhed til skolevirksomhed), studerede ikke-skolede bønder kontra skolede subjekter (kategoriseringer)

Amerika/Europa præget af behaviouristisk eller individuelt orienterede læringsprocesser

Tager udgangspunkt i anden analytisk enhed – nært samspil mellem ydre kulturel verden og indre psykologisk verden. Derfor kigges på kulturelt-historisk udviklede virksomheder.

En vigtig forståelse er, at vi både internaliserer og eksternaliserer (medvirker til at videreføre viden og kultur)

Quick’n’dirty oversigt over virksomhedsteorien

• Tre teoretiske generationer 1G Vygotsky: Mediering af menneskelig handlen og tænkning

via artefakter (psykiske og fysiske værktøjer) – iflg. Engeström giver dette nu mulighed for at forstå relationen mellem subjekt og samfund – kulturelle objekter, der produceres (eksternalisering). Forblev individuelt orienteret selvom fokus på det sociale

2G Leontjev: Individet må altid forstås som involveret i kollektiv virksomhed. Jagt-virksomheden som eksempel.

3G Engeströms visualisering af virksomhedssystemer

Et virksomhedssystem

Quick’n’dirty oversigt over virksomhedsteorien

3G fortsat Engeström mfl.: Virksomhedssystemer kan ikke forstås enkeltvis – tværkulturel forskning afdækkede problemer i at fokusere på ‘højere psykologiske processer’ – mere fokus på samvirkende/modsætningsfyldte virksomheder

Kulturel mediering

Lev Vygotsky 1896-1934

Vygotsky• Den kulturelle mediering – forandrer både den sociale/materielle verden og individets psykologiske funktioner – vi står over

for verden på en ny måde, der forandrer psyken: • The use of artificial means, the transition to mediated activity, fundamentally changes all psychological

operations just as the use of tools limitlessly broadens the range of activities within which the new psychological functions may operate

• Både en naturlig og ”kulturlig” tilgang.• Instrumenter/artefakter – både signs og tools

S O

TKulturel mediering

Naturlig tilgang

Vygotskys model

Vygotsky• Hvad er artefakter (signs og tools)

Sproget – koncepter, kategorier, argumentationsformer, dialogformer Binde en snor om fingeren – hænge hotelnøgle som ikke må glemmes

på dørhåndtaget En lommeregner frem for regnestok, regnebord Model af et virksomhedssystem, et søkort, en teori ARTEFAKTER OMSKABER VORES KOGNITION Hvor mange af jer kan huske telefonnumre efter at have fået mobil-

telefon? Hvor mange af jer siger/synger alfabetet højt indvendigt når I skal lave

opslag i en ordbog (altså en bog-ordbog :-)• Psykiske funktioner er interpsykologiske forud for

intrapsykologiske• Barnet kan internalisere den ‘voksnes’ måde at gå til et problem

på – der er ikke tale om imitation eller direkte re-præsentation • Den ‘voksne’ kan f.eks. Udpege kategorier, distinktioner som

‘barnet’ ikke selv kan se, men som bliver overtaget

Lad os prøve et eksempel

• Er der nogle der er gode til at regne – og kan gange og dividere et stykke på tavlen?

• (det handler ikke om hvorvidt I kan regne eller ej)

Forskelle ml. Piaget og Vygotsky

• Piaget: Tænker på interaktion som noget, der kan forbedre/udfolde individets naturlige kognitive udvikling – fokus på internalisering og re-organisering

• Stabile mentale internaliseringsprocesser (assimilation/akkomodation) der modnes, men allerede ligger klar i os

• Social interaktion en katalysator for individuel forandring – den indre forudbestemte form udvikler sig

• Vygotsky: Analyseenheden er social aktivitet hvorfra individuel mental funktion udvikles og transformeres

• Mentale processer ikke stabile, såsom assi. og akko. snarere er selve de mentale processer formbare og foranderlige – eksternaliseringer/artefakter kan internaliseres som processer f.eks. Regne-regler (mental manipulation)

• Man bidrager selv til den socio-kulturelle udvikling med artefakter og eksternaliseringer

Vygotsky (Clevin version)

AA1

A2

•The socio-cultural approach focuses on the causal relationship between social interaction and individual cognitive change. The basic unit of analysis is social activity, from which individual mental functioning develops. From inter-psychological to intra-psychological•Internalisation refers to the genetic link between the social and the inner planes. Social speech is used for interacting with others, inner speech is used to talk to ourselves, to reflect, to think. Speech is internalised from dialogue and interaction with others•Also there is the role of externalisation – e.g. language is used as an outward tool e.g. to plan actions•Problem: is the individual just a mirror of society

Leontjev• Understregede den kollektive natur af menneskelige

virksomheder. Det famøse jagteksempel – klappernes handlinger giver ikke mening uden for det større virksomhedssystem

• Udviklede ideen om motiver (mål og betingelser).• Menneskelig tænkning og handling kan ikke kun forstås i

individuelle termer, men må forstås som integrerede (embedded) i kultur-historiske virksomheder.

Engeström og virksomhedssystemet

• Generelt: Den analytiske enhed er virksomheder - se nedenfor• Engeström bygger Vygotsky og Leontjevs ideer sammen til:• Virksomheden er altid drevet af et motiv

Centrale indsigter i virksomhedsteorien

• Medieret virksomhed modificerer samtidigt både omverden og subjektet

• Kulturelle artefakter er både materielle og symbolske – de regulerer interaktion med omverden og en selv

• Den kulturelle verden børn fødes ind i indeholder kulturens akkumulerede viden

• En naturlig analytisk enhed for menneskelig adfærd er virksomhedssystemer – historisk betingede systemer af relationer mellem individer og deres proximale kulturelt organiserede omverden

• Læring ikke kun indlæring men i lige så høj grad produktion/eksternalisering af viden – skabelse af nye aktiviteter/virksomheder, teorier, artefakter etc.

Hvorfor er nu det med læring og pædagogik vigtigt for at lave sådan

noget e-løøørning?

Det er er det fordi forskellige pædagogikker og læringssyn giver

forskelligt design

Modellen igeneLærings generationer

Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse 

1960’erne Computer baseret træning Teknologien som enAutomat

Behaviorisme 

1970’erne Intelligent computer baseret træning

Teknologien som”intelligent”, adaptiv automat

Kognitivisme 

1980’erne Mikro verdener / computeren somProduktivt Værktøj

Teknologien som redskabfor produktion, teknologiensom legetøj

Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme (Papert)

 

1990’erne Computer Supported Collaborative Learning(CSCL)

Asynkrone værktøjer forkommunikation ogsamarbejde

Social konstruktivisme,Den kulturhistoriske tradition/virksomhedsteoriSitueret læring 

2000’erne Virtuelle læringsmiljøer/blended learning

Virtuelle Læringsmijøer(vle og LMS) - teknologier.

Social læringsteoriIkke-institutionel læring 

2000’erne Netværk, Flydende, sammensatte systemer, der er aggregeringer af services

Social Software and Web 2.0 – Kollektioner af ’interoperable’ komponenter og services – lettere – PLE’s ”personal” learning environments

Networked Learning – multimedlemskab og boundary crossing – formel/uformel – online/offline

Social læringsteori, social konstruktivisme

Et pædagogisk rammeværk Cognitivism (Radical)

constructivismActivity theory

(virksomhedsteori)Social Theory of

Learning

Humans in relation to the world are:

Processors of objective information – though processing is active – knowledge is not actively const. But processed as inputs from the outside obj. world.

Cognition is an active construction of knowledge – operates on itself and we can know no outside reality

Cognition embedded in collective, cultural activities – not only mental structures but practically, materialistic embedded in culture

Social beings participating and engaging in social practices (communities) in which identity is invested and constructed.

Knowledge is: Objectively verifiable in the world – as such we do not construct knowledge – we “discover” it.Objective

Actively constructed on basis of earlier established mental/cognitive structures.

Cognitive structures

Rest in the interplay between cognition and our socio-material practice and cultural constructionsTools

In regimes of competence in communities – knowing is equivalent to being or becoming

Social practice

Inspired by Dalsgaard, 2004

Networked learning?

Networked beings participating and engaging in multiple, overlapping, disparate, contradictory social ‘events’, through which a networked identity is being constructed

An aggregation, assemblage or tapestry of multiple resources, whether these are artifacts or people….BUT what becomes the unifying principle? Identity, practice, activities – NOT personal, individual BUT relational

2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner

• Top-down view:Ministerie: Nationalt curriculum - Samfund

Universitet – eller organisation/ledelse

Fakultet - Afdeling

Department - Afdeling

Uddannelse - Kurser

Undervisere

Studerende eller grupper af studerende

Der er en veldefineret sum af viden som skal overleveres, styres og ‘manages’ til de lærende gennem uddannelses føde-kæden – fra ministerielle planer til de studerende eller fra ledelse der responderer på “nødvendigheder” til planlægning af medarbejderkurser – Nationale strategier, materiale databaser, learning objects, pensum.

Vidensforståelse: “Delivery or transmission of knowledge”

2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner

• Diffusionsmodellen

Der er en vagt defineret og massiv sum af viden som intet individ eller institution kan håndtere selv. Videnskonstruktion kan ses som diffusion af viden mellem forskellige ‘noder’ I netværk hvor nogle er mere centrale end andre. Viden skabes gennem overskridelse af ‘boundaries’, indsamle, distribuere og aggregere bidder af viden ind i regimer af kompetence (CoPs)

Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af viden”

Four basic modes of delivery

Men med mere mobile teknologier og pervasive computing er der flere sammenblandinger - hvad betyder det f.eks. at I har adgang til trådløst, mens vi står her og snakker? Hvor er I henne – hvile andre steder er I?

Archetypiske forståelser og brug

• Archetypes for adoption of e-learning systems/: Content delivery – Leverance af materiale: Primær funktion er at

organisere og levere materiale til de studerende Conferencing and Communication: Primær funktion er asynkrone

dialoger (f.eks. forum) eller kommunikation gennem synkrone medier Group work and Collaboration: Primær funktion er koordination af

gruppe aktiviteter. Formålet kan være produktivt eller socialt orienteret Online fleksible, distribuerede, flydende og ‘networked’:

Understøtte forskellige typer af læreprocesser og pædagogiske tilgange. Disse bliver fleksibelt konstrueret ved at stykke eller sy forskellige typer af systemer sammen og give adgang til forskellige typer af materialer, ressourcer, personer og services

• Disse forståelser og typer af brug leder til forskellige typer af systemer, men også til forskellig brug af de samme læringssystemer (LMS) – QP er én type af LMS/groupware system.

• Nu om dage understøtter de forskellige systemer mange forskellige ting – men de er dog som regel også mere gennemsyrede af et bestemt perspektiv (f.eks. Leverance af materialer)

• Eksempel på et LMS – Moodle (QP kender I allerede :-)

Content delivery – leverance af materialer

Materiale-tilgangen• Materiale vs. aktivitet• Mere fokus på at ’pushe’ materialer til de studerende f.eks.

Flash animationer, noter, tekster og mindre på at designe pædagogiske aktiviter

• Bygger i historisk udgangspunkt (ikke nødvendigvis i udførelsen/enactment) på en hierarkisk forståelse af viden som ‘objekter’ der uproblematisk kan overføres mellem kontekster. En tro på at alt kan indkapsles i ‘objektet’ “ The information is out there

• Problematik/udfordring: Viden kan sjældent blot overføres, men skal approprieres og indsættes i en meningsfuld kontekst – der skal som oftest sakses, klippes, remixes, omtænkes, tilpasses (det kræver nogle gange lige så meget arbejde, som at gøre tingene selv)

Diskussion og kommunikation - Conferencing and communication

Diskussion og kommunikation

• Diskussion og kommunikation Mere fokus på interaction studerende imellem og mellem

studerende og undervisere; fokus på at skabe pædagogisk online aktviteter – diskussioner eller andre delte opgaver

• Bygger mere på en social konstruktivistisk læringstanke, om at viden og læring udvikles og sker gennem forhandling, dialog og udveksling – f.eks. Communities of Practice. Ofte understøttet af asynkrone diskussionsfora, hvor mere eller

mindre lukkede grupper af interessenter diskuterer og udveksler erfaringer. Eksempelvis: FirstClass (Folkeskole, gymnasier)

• Problematik/Udfording: Identificere, skabe og fastholde det gensidige engament, der skal til for at gøde, nære og udvikle fællesskaber.

• Problematik/udfordring: Skabe udfordringer, dynamik og udvikling. Kan blive stilstående bounded spaces/walled gardens, der ikke forstyrrer sig selv nok – men reproducerer og forstærker det eksisterende.

Group work and Collaboration

Group work and collaboration

Group work and Collaboration

• Gruppearbejde, samarbejde og gensidig problem løsning Fokus på case-work, PBL; gruppearbejde mellem

studerende der arbejder med forskellige længerevarende opgaver eller case studies (som I kender det fra AAU)

• Problematik/udfordring: Kræver tid, ressourcer, selvstændighed, svært at bedømme (grade)

• Problematik/udfordring: Grupper lukker sig om sig selv og fokuserer meget på at løse deres problem – grænsende til det for lukkede

Online fleksible, distribuerede, flydende

netværk:• Ikt til støtte af:

Dialog Netværksdannelse og vedligeholdelse Refleksion Informationssøgning Planlægning Distribution af materialer

• E-læring eller mobile learning støttes af ikt, der er udviklet til alt mulig andet og ikke i sig selv definerer, hvordan det kan og bør anvendes til støtte af læring (eller hvor) Blogs Wikis Social Software, netværksteknologier (Facebook, Flickr) Portal software 1 milliard andre ting

Adapteret fra Buus, Georgsen og Nyvang

Multiple modes of communication, media and

means•Blogs,

•Mobiler

•Podcasting

•Sammensatte systemer – mange tjenester, sider og systemer

•Intet center eller distribueret center

•Lis Faurholt’ kursus

Den flydende netværksmodel

• Vi hopper lige en tur forbi Web 2.0 – social software først :-D…er det noget I kender til? Wikis, blogs, tagging, geotagging, RSS-

feeds, social networking? YouTube, Flickr, Revver, MySpace, Second Life

Web 2.0 – social software• What’s the fuzz??

Web 2.0 refers to a second generation of services available on the internet that let people collaborate, and share information online. They often allow for mass publishing (web-based social software). The term may include blogs and wikis. To some extent Web 2.0 is a buzzword, incorporating whatever is newly popular on the Web (such as tags and podcasts), and its meaning is still in flux. Adapted from: http://en.wikipedia.org/wiki/Web_2.0

• Måske en masse Buzz – men det er buzz der bliver taget op og udviklet af Google, Yahoo og Microsoft…

• Det kan være et generations- eller paradigmeskift I hvordan vi konceptualiserer viden, deling, kollaboration og ejerskab – men det kan også bare blive et nyt marketingsværktøj og marked for de store spillere – indre spænding mellem græsrodsbevægelse og corporate world.

“Web 1.0” “Web 2.0”

Ofoto Flickr

Akamai BitTorrent

mp3.com Napster

Britannica Online Wikipedia

Personal websites Blogging

Web services publishing Participation

Content management systems Wikis

Directories (taxonomy) Tagging ("folksonomy")

Stickiness Syndication (RSS, XML)

Web 1.0 Web 2.0

Nogle eksempler: www.furl.net, www.elgg.net, http://www.librarything.com Matrice above adapted from: http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html

Nogle metaforer og udviklinger på nettet

• Individuel bruger: Browse centralt producerede webpages eller konstruere sådanne webpages (informations-siloer)

• Fællesskaber: Med stærke bånd/relationer og delte mål/foretagender– usenet, online communities (Communities of Practice) – Soap Opera, Computer Games – interessegrupper etc.

• Netværksindividualisme/Networked Individualism: Konstant bevægelse mellem forskellige typer af netværk med både stærke og svage relationer (ties). Konstruere et individuelt men dybt relationelt netværk gennem blog-rolls, tagging, social bookmarking. Aggregere og distribuere mikroindhold via RSS – social networking sites er blevet gradvis mere populære: Hi5.com, Friendster, MySpace, Arto.dk

Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike

Youtube, Revver, Flickr, Riya

Digg, technorati, craigslist

Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5

Live, Yahoo360, Google

Podcasting, Wikis, Blogs

Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up

User driven innovation & design, citizen journalism

Collective intelligence, sharing, exchanging

Aggregation, distribution

Hackability, Widgetality

Copy-left

Rich internet apps, Web-office/desktops

Livewriter, writely, reader, Flockr

IM-integration, Calendars

Google Earth, Yahoo Maps etc.

“Standards”

Open Source, OpenAPI

RSS, CSS, XML, FOAF, XFN

AJAX

Mash-ups

Services

Web 2.0 and SoSo

Conceptual

“Software” RIA

Technologies

Services!

Services• Sharing links,

bookmarks, references• Folksonomy –

information architecture “designed” by users

• Search, tags, archives – relies on the power of weak ties, networks of interests and trust – “collective intelligence” emerges

• RSS, Refer, Bibtex, Endnote

• Aggregation, distribution

Services• Sharing,

exchanging, watching, rating, commenting

• User generated content: video, pictures, audio

• Search, tags, clusters, popularity, mass, picture search (face recognition)

• Distribute, aggregate through widgets, RSS, links, Java-scripts

Services• Rating, sharing,

commenting, hot/not, promotion, electronic billboard

• Search, tags, power of weak ties, location (DK, US), placeness

• User driven rating and content, mass, popularity, no center

• Distribute, RSS, widgets, blogrolls

Services• Networking,

profiles, interests, strong and weak ties, communication, discussion, identity, sharing

• Closeness, placeness, locality discovering, networking

• Heavily widgetised, and mediatised – audio, video

• Distribute, aggregate, convergence, GPS, OpenAPIs, SMS, mobility

“Software”• Like regular apps –

but they’re online – web-office, calendar, news reader, Web OS etc.

• Also stand alone apps – Google Earth

• Discover, search, location, placeness, closeness

• Collaborative editing, sharing calendars, Social networks – sharing placemarks, layers

• Integration with maps, wikipedia, external sites

Aggregering, distribution, Hackability

• Agg/Distr: interoperabilitet mellem systemer. F.eks. hive indhold fra mange sider ind på sin egen side via RSS/XML/Javascript. Flickr billeder, sports-resultater, nyheder etc. man kan lave en bricolage af mikro-indhold

• Hackability: Åbne API’er der gør at man kan lave services, der trækker på Google Maps (Findvej.dk). Profiler på Arto og Myspace understøtter HTML, javascript og man kan ændre udseendet, importere video fra youtube, bookmarks fra del.icio.us, lave tag-clouds osv.

• Også ved at finde vej til gadgets og OS’er – man kan pille med kodning, hardware og kreere nye services eller funktioner (Chumby, Xbox, MacOS, Vista er fyldte med widgets)

• Widgets er den nemme måde – mashups er lidt sværere, men virkelig sjove :-D

Widgetality• A Web Widget is a portable chunk of code that can be installed and

executed within any separate html-based web page by an end user without requiring additional compilation. They are akin to plugins or extensions in desktop applications. Other terms used to describe a Web Widget include Gadget, Badge, Module, Capsule, Snippet, Mini and Flake. Web Widgets often but not always use Adobe Flash or JavaScript programming languages.http://en.wikipedia.org/wiki/Web_widget

MashUps

Nogle webtrends• Fællesskaber til netværksstrukturer (Social Networking Sites,

blogs, Wikis, tagging)• Fra central defineret indhold og statiske sider til brugerdreven

konstruktion, aggregering og distribution gennem (Blogs, Wikis, Flickr, Wikipedia) Fra centrale læringssystemer til selvstrikkede, sammensatte,

komponerede redskaber• Potentiel Demokratisering, de-centralisering og anarki – “back to

the future” – den originale ide med nettet f.eks. Creative Commons alternative copyright licenser, Open Source Bevægelsen – MEN ligeledes stærke kommercielle interesser og potentielt misbrug af private oplysninger

• Distribution, Aggregering og tagging af forskellige medier og indhold – fra hierarkiske “directories” og centralt ejerskab til distribuerede, brugerdrevne “folksonomier”

• Fra forbrugere til producenter: En undersøgelse fra PEW internet research konkluderer at 57% af Amerikanske unge producerer indhold til web af forskellige typer (blogs, fan-fiction etc.). Hvis arto-profiler tæller som at producere indhold så ca. 85% af danske unge!

• Kaster ikke gruppe eller CoP væk - men giver et ændret fokus:

• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket (Arto f.eks.)

• I hvilken forstand kan man bruge begrebet om CoPs om MySpace, Facebook – Er de Communities of Practice, Constellation of Practices, Networks of Practice, Nexus of Practice?

• CoPs – grupper bliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’ (min fortolkning – mind you :-)

• Skift i fokus fra interne processer til boundary work

Samme fænomen – ændret fokus

Flydende netværk og netværkslæring

• Netværkslæring: “At skabe forbindelse/relationer mellem personer og mellem personer og materialer” “Networked learning is learning in which information and communications (ICT)

is used to promote connections: between one learner and other learners, between learners and tutors; between a learning community and its learning resources” (Goodyear, Banks, Hodgson, & McConnell, 2004)

• MIN VIDEREFORTOLKNING:• Der er ikke noget egentligt center for ‘vidensprocesser’ Den tager udgangspunkt i

individernes netværk, deres relationer og forbindelser til andre (abonnere på andres blogs, bookmarks etc. eller skrive og dele sin egen)

En anden arkitektur for viden, der er centreret omkring individet/identiteten, som er dybt forbundet med andre (netværksindividualisme).

• Bevægelser gennem mange forskellige Communities of Practice, hvorved læring sker I dynamikken mellem disse – kontrasterne, grænserne, overskridelserne

• Vidensprocessen bliver til remix, sammenføjninger, kludetæpper – viden og læring sker gennem løsere mere uformelle processer og typer af deltagelse (stærke vs. løse forbindelse – et community vs. decentralt netværk)

• Bygger på mange forskellige systemer, hvor imellem der er stor grad af udveksling (RSS-feeds, YouTube videoer) frem for siloer og tunge, store systemer – sammenfletning, assemblance.

• Mangfoldighed, kaos, intet center

Web 2.0 – remix og patchworking

• Web 2.0 (social mess 2.0)–• Patchwork eller remix af systemer, indhold og tjenester• Fra tunge, monolitiske mastodonter til lite-weight ‘patchworks’ af lette web-

plikationer. Fra Blackboard/QP løst sammenkoblede tjenester• Brugere, institutioner, undervisere kan væve deres ‘eget’ online learning

environment sammen (en blog, Flickr, maps, Fileshare tjeneste, Profil på SNS - whatever)…Ning.com – byg dit eget SNS…Lider Quickplace, Blackboard, First-Class døden?

• Indhold kan “importeres”, “eksporteres”, væves, strikkes, sys sammen mellem forskellige tjenester gennem Widgets, RSS, XML, og man kan lave mash-up, remixes osv. osv. osv.

Patchwork af informationer, argumenter, positioner, vidensformer, felter og klynger• Blog-traversing, ‘blinkers’ - blog-posts der opsummerer, syntetiserer og

linker, blog-stars; “what have you googled in school today – dear little boy of mine” – kontinuerlig konstruktion af ‘stumper af viden’ (billeder, indlæg, lyd etc.)

• Bruge andre personer, tags som informationsnoder ved at søge deres bookmarks, bøger (and whatnot) og ‘rejse’ igennem deres netværk

Kræver evnen til at kritisk bedømme, syntesisere, kreativt stykke sammen, overskue, se nye forbindelser, forbinde patches and pieces på nye måder, se modsætninger

Personlige læringsmiljøer

Bibsonomy

Bloglines

Flickr

MySpace

YouTube

Furl

Dodgeball

Librarything

PLE – Personal learning Environments - Systemer der limer services sammen

Kan vi nå det

• Et kig på 1. semesters Ekademia