Konference mandag den 7. juni 2010 FUHU Konferencecenter Arrangeret af Det Nationale Videncenter for e-læring

”It til pædagogiske formål i de videregående uddannelser”

Oplægget: Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og

studerende Oplægsholder: Lis Faurholt

Tak til Michael, som jeg for resten kender gennem to netværk: FLUID (Danmarks ældste elærings netværk, etableret dengang, det hed fjernundervisning) og NoeL netværket, som har hjemsted på Ålborg Universitet. De 2 partnerinstitutionerne i projektet, jeg skal fortælle om i dag: UC Metropol og UC Syddanmark har i øvrigt også etableret projektsamarbejdet på baggrund af begges deltagelse i et andet netværk: Programgruppen Nye Institutioner under DEff, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. - At jeg fremhæver at samarbejdet mellem Videncenteret, UC Metropol og UC Syddanmark er kommet i stand via netværk, er en pointe, som jeg vil vende tilbage til. Først lidt om projektet, der er et af delprojekterne under projektet ”Uddannelses kompetencer til det nye årtusinde”

1

2

Samlebegrebet for fokuspunkterne er ”Informationskompetence”. Derfor består projektgruppen også at projektmedarbejdere med henholdsvis biblioteks- og undervisningskompetencer. Inden jeg viser et konkret eksempel på projektgruppens arbejde, vil jeg dog tage en lille omvej over begreberne ”Information” og ”Web 2.0”

Den særlige situation vi står i – ja, undskyld, det er jo en trivialitet at sige det - men der er sket en eksplosion i mængden af informationsproduktionen - mængden vokser eksponentielt. Det betyder for det første, at den måde, vi håndterer informationsmængden på, har ændret sig.

3

Museumsgenstand Kortkartotek Rådhusvin Her katalogiseret, nummereres og opbevares selve genstanden.

Da mængden af museumsgenstande, og i dette tilfælde bøgerne stiger, indføres et metadatasystem, hvor hvert kort i kartoteket peger hen mod en specifik genstand specifikke plads på en hylde. Låneren orienterer sig via kortet og finder dermed frem til den rette genstand.

Bunken af nedfaldne blade illustrerer, at mængden nu er steget til et punkt, hvor man ikke længere leder efter en bestemt genstand eller den rigtige tekst (tekst forstået bredt, kan også være andet end ord), tekster kan eksistere i utallige versioner og opbevares utallige steder, man kigger efter den tilstrækkelige eller de tilstrækkelige tekster til at dække det aktuelle behov. Vi sammensætter (remixer / sampler) også fra forskellige kilder i stedet for at stille os tilfreds med den enkelte tekst og mange af de tekster, vi benytter os af, er allerede remixet inden vi anvender dem. De er kopier af kopier, hvor originalen ikke altid kan identificeres. Når håndteringen af informations- og vidensmængden således ændrer sig, kræver det selvfølgelig også ændrede kompetencer

4

Et godt tænkeredskab til disse nye kompetencer leverer Anna Sfard i sine to metaforer om læring. (acquisition metaphor og participation metaphor, i dettte sammenhæng oversat til: tilegnelses-metaforen og deltager metaforen) Anna Sfards metaforer gælder dog ikke blot læring, men er en forståelsesramme, man kan se enhver praksis igennem. Billedet af ”bladbunken” illustrerer en informationsopfattelse - som ” tilegnelse”. Den er samtidig et billede på ”Web 1.0” - information som databaser, søgemaskiner, metadata – sammenfattet i ”Information som data”, mens der er behov for et nyt billede: ”Bazaren”, som billede på information som ” deltagelse”, der kendetegner Web 2.0, hvor informations søges gennem anbefalinger, tillid og samhandlinger: ”Information som netværk”.

Mennesker som filtre (om mekaniske filtre og mennesker som filtre...)

5

På baggrund af disse overvejelser har vi formuleret projektets problemstilling/læringsmål: At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af Web 2.0

teknologier

Det er jo i virkeligheden gamle dyder, blot i en ny kontekst og muliggjort i en langt større scala. Eksempelvis er Peer-review en velkendt akademisk tradition, der jo dybest set er et udtryk for anbefalinger, tillid og samhandlinger, og hvad gjorde vi før Google æraen? Vi spurgte sidemanden/kollegaen. Det, der har ændret sig, er at nu giver teknologien os mulighed for at netværke og videndele med hele verden - og ikke kun hende i kontoret ved siden af. Denne omvej til beskrivelsen af det aktuelle projekt er for at understrege, at blot fordi man anvender web 2.0 teknologier, som f.eks. blogs og wkikis, er det slet ikke sikkert, man arbejder web 2.0- agtigt.

6

Tilbage til det konkrete projekt, så indledte vi arbejdet med en indsamling af rapporter og evalueringer af Web 2.0 projekter, national som internationalt. Dem er der rigtig mange af kan jeg fortælle! f.eks lavede EU i 2009 en undersøgelse af over 200 web 2.0 initiativer. Vore konklusioner på denne læsning af det meget omfattende materiale centrerede vi omkring, hvor problemerne var opstået, altså hvad vi især skal rette vort undervisningsforløb imod. Se konklusionerne i ovenstående billede. Vores tilgang til undervisningsforløbet er endvidere, at kun ved selv at deltage kan man lære at arbejde web 2.0 agtigt. Underviseren har i undervisningssituationen en anden rolle end den studerende, men hun kan ikke stå udenfor og betragte netværket. Underviseren må altså selv i gang!

Konklusionerne cirkler netop omkring de områder, som Sfards metafor "Deltagelse" beskriver, og som Sfard netop peger på stiller uddannelsesverdenen overfor uvante udfordringer. De udfordringer, det er vor ambition at adressere i vort undervisningsforløb.

7

Vi benytter en personlig blog og en del wiki som rygraden i undervisningsforløbet. Formålet med bloggen er at skabe synlige deltagere i netværket. Altså har vi valgt først og fremmet at betragte bloggen som en slags profil, en faglig profil vel at mærke. Her præsenterer deltageren sine (faglige interesser), stiller sine indsamlede ressourcer til rådighed (bogmærker) og fortæller, hvad hun/han er optaget af for tiden (Library Things). Det betyder ikke, at bloggen er web 1.0, som det måske kunne tyde på. Alle de widgets, der medvirker til at give et billede af fagpersonen har et delingsaspekt: bogmærkerne er sociale bogmærker, hvor man via egne bogmærker kan komme til andres bogmærksamlinger, Library thing er bogsamlinger, hvor man via anmeldelser kan komme til andre brugeres bogsamlinger.

Desuden er planen også nu og da at arrangere blog events – kortere samtale-perioder bloggene imellem om udvalgte emner. Her er en illustration af en sådan event på en professionsuddannelse. Kasserne er individuelle blogs og pilene illustrerer samtalerne bloggene imellem. Enten kommentarer i et kommentarfelt eller et citat fra eller et link (henvisning) i en blog til en anden blogs indlæg.

8

Et netværk skal have noget at deltage i, så der hører også en wiki til projektet. Denne wikien har to formål: Vi tænker for øjeblikket – vi er midt i projektet og præsenterer ikke et fuldt færdigt projekt! – at wikien dels skal være et ressourcested, hvor de studerende løbende vurderer Web 2.0 ressourcer og beskriver anvendelsesmuligheder af disse i undervisningssammenhæng – dels på sigt et hjemsted for et alumnenetværk – idet et netværk er ganske simpelt nødvendigt for at kunne følge med på området. Vi ved at sådanne netværk er vanskelige at opbygge, men vi tror på ideen i denne kontekst, da det vil blive holdt aktivt af, at der til stadighed er undervisningsaktiviteter i wikien. Netværks skal nemlig ikke blot skabes, de skal også vedligeholdes!

9

10

11

Anna Sfard "On Two Metaphors for Learning and the Dangers of Choosing Just One

Flickr for fotos til dette oplæg: http://www.flickr.com/photos/feuilllu/173093897 accessed 3. juni 2010

http://www.flickr.com/photos/faceme/4418953243/ accessed 3. juni 2010 http://www.flickr.com/photos/36340796@N05/3616050825/ accessed 3. juni 2010

12

13