1.udgave, maj 2016Mentalt

Fravr

Miracules bestyrelse! og meget mere!Ls om lrernes vilde ungdom!Gymnasiereform p vej!

Velkommen til Mentalt Fravr Side 2Kalenderen Side 3 Miracules nye bestyrelse Side 4Lrerportrtter Side 7Humans of TG Side 14TG Og hvad s? Side 17Hvor er stjernerne nu? Side 19Hvad siger folk udefra om TG? Side 21Gymnasiereformen Side 23Ukendt var pigen Side 25Hvad synes TG om karakterkrav? Side 28Brevkassen Side 31P gensyn! Side 32

Indhold

Velkommen til Mentalt Fravr

Hvilket familiemedlem er I i bestyrelsen (eller i Miracules)?

Mathias: Jeg er helt klart far (Kasserer). Jeg holder styr p konomien og srger for, at vi ikke overstiger budgettet.Nikolaj: Jeg er formanden - men kan vist godt virke som den fulde onkel, som aller helst bare vil drikke kolde l og have det sjovt.Hvilket familiemedlem er I i bestyrelsen (eller i Miracules)?

Mathias: Jeg er helt klart far (Kasserer). Jeg holder styr p konomien og srger for, at vi ikke overstiger budgettet.Nikolaj: Jeg er formanden - men kan vist godt virke som den fulde onkel, som aller helst bare vil drikke kolde l og have det sjovt.

Huhej kre lser!

Har du ikke altid undret dig over, at TG ikke har et skoleblad? N, ikke? - Det kommer alligevel! Og lige nu sidder du faktisk med det frste lille eksemplar p din skrm. Vi har valgt at kalde bladet for Mentalt fravr, fordi dette blad er din chance for at koble af og lse en masse sjove ting om dine venner, din naboklasse eller din skre fysiklrer. Vi er altid interesserede i at hre din mening! S har du ris, ros eller en kodyl id, s er det bare om at skrive til os p: mentaltfravaer@gmail.com.

Vi hber, du vil nyde en stund i fravrets tegn! Vi glder os allerede til nste r, hvor vi vil sprede endnu mere glde og mentalt fravr p TG!

Sommerlige hilsnerRedaktionen

Uge 20 - den 16. - 20. maj Elevrdets gldesugeNu er det varmt og snart er det sommer! Vi sender vores 3. gere p lseferie med hygge og god stemning hele ugen op til deres sidste skoledag. Ugen kommer til at byde p masser af sjov og overraskelser! -gld dig!

Fredag den 20. maj 3.gernes sidste skoledag3.gernes awardshow i hallen kl 12-13:40 med nomineringer og sjov!Samt hyggejazz i dejligt vejr efterflgende!

Onsdag den 22. majGallafest for 3.gerne3.gernes gallafest med spjse kretjer, lkker mad og sjove indslag, samt ikke at forglemme lanciers og smukke kjoler!

Fredag den 24. juniDimission for 3. gerne - sommerferierets sidste dag med smil, huer, trer og dannebrog hejst! En mindefuld dag med sommerferie lige om hjrnet!

Onsdag den 4. majRegatta p havnenDe fire skoler i Odense Studentereksamen mdes til en flles dag og dyst ved Odense Havn. Det bliver en dag fyldt med god stemning, grin, gte sportskommentator, boder, forskellige idrtsaktiviteter, kamprb, fede DJs, lkker musik og sidst men absolut ikke mindst: dyst i dragebde p havnen! -hvilken skole lber mon med sejren?Torsdag den 5. maj Kr. HimmelfartsdagSkolefri

Fredag den 13. maj - Miracules fest TG gr i Togarets sidste fest lber af stablen med et brag!Rejs med Miracules tilbage til det antikke Grkenland til en tid hvor muskulse sportsudvere flokkedes med sknne Afroditer for at danse natten lang. TG's tempel bliver traditionen tro fyldt op med kolde l (og tempt). S grib fat i din ven og tag ham/hende med til rets sidste fest, hvor vi skal feste som de gamle grkere til re for et godt skoler!

Mandag den 16. maj 2. pinsedagSkolefri

Kalenderen

Hvem er Miracules

Foto fra venstre: Mathias Neergaard, Emma Mosdal og Nikolaj SeebergNye bestyrelse?

EKSKLUSIVT INTERVIEW

EKSKLUSIVT INTERVIEW

EKSKLUSIVT INTERVIEW

Vores kre festudvalg Miracules har fet ny bestyrelse, der bestr af Nikolaj Seeberg 2.f, Emma Mosdal 2.e og Mathias Neergaard 2.f. Hvad synes de egentlig gr en fest god? Og hvad skal der til for at vre bestyrelsesmedlem i selveste Miracules? Af Maria sleff og Kjersti Grnne

Hvad synes I, gr en fest god?Mathias: God musik og gode venner, som sammen skaber en fantastisk stemning!Nikolaj: Det er vigtigt, at alle har det sjovt, at llene er billige og at festudvalget hjlper til, hvor de kan. Det hjlper med at skabe en god stemning, som er vigtig, for at en fest er god.Emma: Ja, der skal vre nogle grinern mennesker, en masse l og hvis det er sommer, skal der vre lbowling!

Hvordan har I det med at trre brk op?Emma: rligt m jeg indrmme, at jeg aldrig har prvet at trre brk op; der er nogle sde drenge i Miracules, der gerne vil tage tjansen. Mathias: Ja, jeg har desvrre heller aldrig fet fornjelsen.Nikolaj: Det kan godt vre lidt ulkkert, isr nr man kan se, hvad de har fet at spise inden. S jeg er glad for, at jeg har lykkedes med at undg det til festerne indtil videre!

Hvilket familiemedlem er I i bestyrelsen (eller i Miracules)?Mathias: Jeg er helt klart far (Kasserer). Jeg holder styr p konomien og srger for, at vi ikke overstiger budgettet.Nikolaj: Jeg er formanden - men kan vist godt virke som den fulde onkel, som aller helst bare vil drikke kolde l og have det sjovt. Som formand ser jeg det som min vigtigste opgave, at de andre i festudvalget og resten af eleverne har det sjovt, for s bliver festen bedre for alle.Emma: Jeg er nok mormoderen, fordi jeg er gammel og vis med alkoholiske tendenser!

Hvad glder du dig mest til ved at vre "toppen" af festudvalget?Emma: Jeg glder mig til at f lidt mere ansvar og give det tilbage til Miracules, som Miracules har givet mig -og s skal jeg selvflgelig holde drengene i rene. Mathias: At vre helt inde i kernen af Miracules og selv st for, at f det hele til at hnge sammen. Nikolaj: Jeg glder mig til at gre mit for, at festerne fortsat bliver ved med at vre gode, og at eleverne p skolen stadig vil komme til Miracules fester. Samtidig ser jeg det som ensjov udfordring at skulle holde styr p de forskellige ting som dukker op til og under festerne.Mathias: Nikolaj er ansvarlig, festglad og vigtigst af alt; skide-sjov. Emma er benhjertet, klgtig og smilende.

Hvad skal der til for at vre bestyrelsesmedlem i selveste Miracules?Emma: For at vre med i Miracules skal man vre ben og udadvendt.

Man skal have gpmod, og hvis man kan tylle en l eller to, gr det ingenting.Nikolaj: Jeg synes, at det er vigtigt, at et bestyrelsesmedlem kan lytte til resten af festudvalget. Det er ikke kun os tre i bestyrelsen som bestemmer, de andre har lige s meget indflydelse p, hvad der skal ske, og evt. hvem der skal spille til festerne. Det er ogs vigtigt at vre med til at skabe en god stemning blandt festudvalget; det smitter af p gsterne.Mathias: Tlmodighed skal man have, og man skal ogs kunne st fast ved beslutninger, selvom de kan vre hrde

Beskriv de to andre medlemmer af bestyrelsen med hver 3 ordEmma: Nikolaj er hj, ldrikkende og en rigtig cutio. Mathias er humoristisk, tgende og altid stiv!Nikolaj: Emma er sjov, omsorgsfuld og fornuftig. Neergaard er gennemtnkende, festlig og ansvarlig.

Til sidst: kan I sige noget om festen den 13. maj?Emma: Det bliver uden tvivl rets fedeste fest! Vi skal give 3.g'erne et brag af en fest og sige ordentligt farvel.Mathias: Vi lover at holde en kmpe fest, s vi fr sendt 3.Gerne godt afst

Hvordan var lrernes gymnasietid egentlig? Hvilke gymnasier gik de p, og hvordan s de ud dengang? Vi har fet et eksklusivt interview med 3 forskellige lrere, hvor de fortller om deres tid i gymnasiet

Af Nanna Stage, Rikke Nrregaard og Nidzara Graca

Lrerportrtter

Simon lund

Sct. Knuds Gymnasium (2002-2005).Studieretning: Engelsk (A) Spansk (A) Fransk (B)

Du er jo mediefagslrer og derfor Tornbjergs svar p Stephen Spielberg, s hvilken film synes du minder dig mest om Tornbjerg?En film der hedder Dazed and Confuzed, instrueret af Richard Linklater. Den minder mig om Tornbjerg, fordi den handler om en gruppe unge mennesker i High School i USA. Den fanger meget godt, hvad det vil sige at vre ung () Jeg s den for omkring 2 r siden (...) Jeg gik et par dage efter og var lidt misundelig p mine egne elever, for jeg tnkte fuck mand, de lever det nu, og for mig er det overstet .

Hvad synes du er det bedste ved TG?Det der har overrasket mig positivt er Tornbjerg-nden, og at der ikke er noget hierarki. Jeg gik jo selv p Sct. Knuds, og der var der et tydeligt hierarki () Det hierarki oplever jeg slet ikke her p Tornbjerg. Det er mega fedt, at elever kender hinanden p tvrs af rgange, og at man bare hnger ud sammen.

Vi skal interviewe Heino og Louise Schultz hvordan tror du de har vret i gymnasiet?Heino kunne godt have vret klassens klovn; en festlig type og mske lidt en ballademager. Han har sikkert vret tilpas seris med skolegang, men intet ud over det sdvanlige.Louise har vret en festabe det er der ingen tvivl om. Hun har vret hammer fuld hver weekend.

Beskriv dig selv i gymnasiet hvilken type var du?Jeg gik i hiphop-tj dengang. Jeg spillede basketball, og hiphoptj og hiphopmusik hrte til basketballkulturen. Mit liv var nsten centreret omkring basket () Jeg stoppede for to r siden. Der havde jeg spillet i seksten r, og fet alt det sjove ud af det () det var p tide at komme videre og prve noget nyt.

Hvorfor blev du lrer?Fordi det er verdens fedeste job. Jeg kan beskftige mig med ting, der interesserer mig hver eneste dag. Og s er der kontakten til kollegaer og eleverne det er jo det sjove ved det. Det er tit, at det ikke fles som et arbejde.

Har du altid gerne ville vre lrer?Det har i hvert fald stet hjt p min liste. Jeg kan faktisk huske helt tilbage i 2. klasse, da vores klasselrer spurgte, hvad vi ville vre og jeg s svarede: skolelrer. (...)Men jeg har ogs tnkt p sdan noget som politibetjent, brandmand, journalist, () hvis det nu gik galt med at blive professionel basketballspiller.

Hvis du ikke var blevet gymnasielrer, hvad tror du s, du ville vre blevet?Det havde nok stadig vret noget, hvor jeg skulle arbejde med unge mennesker. Engang tnkte jeg p folkeskolelrer() det kommer aldrig til at ske. Min egen far er folkeskolelrer, og jeg hrer historier om, hvor trls det kan vre

Louise Prehn Schultz

Rdkilde gymnasium i Vejle 1999-2001

Beskriv dig selv i gymnasiet (type) og studieretning:Jeg var sproglig student og nok udadgende og festlig. Jeg startede 1.g ud meget serist med store planer. S kom 2.g, og det blev lidt festligere og sjovere, og derfra gik det vist ned ad bakke.

Hvordan gik din frste gymnasiefest? (Hvis du kan huske den?)Vi havde en introfest, hvor vi var kldt ud som satanister. Men selve festen tror jeg ikke, jeg kan huske s meget fra... Hjst sandsynligt har jeg danset p bordene, drukket og rget en masse smger.

Hvad var din ungdomsdrm?Jeg ville vre advokat. Hvis jeg skulle have get fuldstndig efter drmmen, var jeg nok sgt ind p teaterskolen.

Hvad var du blevet, hvis ikke du var blevet lrer?S var jeg nok blevet journalist, men tanken om at sidde p et bibliotek var dog ogs hyggelig.

Hvad er din frste tanke ved ordet 4. Modul?Puha. Hrdt. Tanken om det er slem, men nr jeg gr i gang, er jeg helt p.

Kombiner din drmmestudieretning med 3 fag:Dramatik, mediefag og dansk.

Hvordan tror du, Simon var gymnasiet:Sportsnrd med et godt je til pigerne og et bldt hjerte for popmusik.

Hvordan tror du, Heino var i gymnasiet:Heino var klassens klovn, som har hoppet rundt og vret sjov og lidt mrkelig.Begge sde og gode drenge!

Hvorfor blev du lrer?Det gjorde jeg fordi, at jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Desuden er det en fed tid! Det er fedt at flge jer gymnasieelever og jeres udvikling. Jeg synes, man fr meget igen, og det er oplagt at man kan arbejde med ens fag. Egentlig var det fordi, jeg havde verdens kedeligste historielrer i gymnasiet og tnkte, jeg kunne gre det bedre.

Heino Aggedam

Midtfyns Gymnasium (midt i 90erne)Studieretning: Matematik A - Tysk A - Idrt B

Hvilken type var du i gymnasiet?Jeg tror ikke jeg var nogen bestemt flittig elev. Jeg lavede det jeg skulle, men ikke mere. Jeg var ikke specielt engageret i skolen p den mde. Jeg dyrkede sport ved siden af, og det var egentlig det, der optog min tid. Jeg spillede vandpolo.Hvilket jeblik fra gymnasiet str klarest for dig?Jeg kan huske, at jeg engang kom til at sl en prut, som simpelthen ryddede hele vores gruppelokale, fordi det var s ulkkert. Det var ikke s godt. Mega ulkkert!Hvad synes du er det bedste ved TG?Jeg synes, vi har en mde at omgs hinanden p, som er meget ligevrdig, og det kan jeg godt lide. () Man kunne sagtens forestille sig andre steder, hvor det ikke er sdan.Hvorfor blev du lrer?Det gjorde jeg egentlig, fordi jeg syntes, at noget af den undervisning jeg selv fik var s ringe, at det mtte jeg simpelthen kunne gre bedre.S synes jeg ogs, det er skgt at formidle den viden jeg har om mine fag, og at det er inspirerende at vre i klassevrelset og se, hvor dygtige mine elever kan n at blive.Hvad hvis du ikke var blevet lrer?Jeg ved, at jeg p et tidspunkt, overvejede om jeg skulle blive fysioterapeut. Jeg har ogs overvejet at blive lge. P et tidspunkt tnkte jeg: Okay, hvis jeg ikke kan f job som gymnasielrer, s uddanner jeg mig som tmrer. S faktisk ved jeg det ikke (...) Jeg har ingen plan B.Hvordan tror du at Simon og Louise var i gymnasiet?Jeg tror Simon har vret sdan en flittig dreng, der har siddet og markeret oppe foran i 1.g, og s er han bagefter blevet mere lallet, og i 3.g har det vret sdan, at lrerne nrmest var bekymret for ham. Louise har helt sikkert vret flittig hele vejen igennem, men hun har sagt sin mening undervejs og kritiseret lrerne, nr hun synes, det blev for latterligt.

Humans of TGAf Nidzara Graca og Maria Asferg sleff

Dette er Nikolaj Seeberg. Nikolaj ville gerne vre professionel fodboldspiller, men han kan rigtig godt lide l, og det delgger desvrre konditionen en hel del. Nikolaj var i starten utrolig jaloux p mange af eliteeleverne p TG, men p den anden side, kan Nikolaj drikke l til festerne, og det kan Humans of TGGraca og Mari

Dette er Nikolaj Seeberg. Nikolaj ville gerne vre professionel fodboldspiller, men han kan rigtig godt lide l, og det delgger desvrre konditionen en hel del. Nikolaj var i starten utrolig jaloux p mange af eliteeleverne p TG, men p den anden side, kan Nikolaj drikke l til festerne, og det kan eliterne ikke. Derfor er Nikolaj ogs rigtig glad for sin egen sport. Nikolaj dyster i l-drinking en gang imellem. Derfor blev Nikolaj ogs medlem af festudvalget p TG. Han fandt dog senere ud af, at l var for meget, og ansvar ville vre bedre. Derfor er Nikolaj nu formand for festudvalget. (Dette er opdigtet.)

Jeg hedder Ronja Ellefsen. Jeg er fra Frerne og jeg kom til Tornbjerg i 2.g. Jeg skriver digte. I to r i trk har jeg lst digte op til amatraften p Tornbjerg. S ja, jeg kan rigtig godt lide at skrive, og jeg kan rigtig godt lide videnskab. Jeg er frivillig i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

TG - og hvad s?

Man starter i gymnasiet p et grundforlb, og inden man ser sig om, er det sommerferie. S starter man i 2. g., der er fyldt med afleveringer, fester, jazz, op og ned af trapper, A21, B14, C24, D22, idrt, sommer. 3.g. Og s gr det ls med snak om eksamen, hueprvning, SRP, fest og farver, eksamen, hue p hovedet, champagneskl og solskin, gallafest, dimension og hov: TG -og hvad s?

Albert Sgaard Thomsen, 3.dJeg napper et r i Oslo formentlig, hvor jeg mske skal arbejde som konferencevrt og s derefter noget Sydamerika-rejseri

Maria Lund, 3.e:Jeg holder et halvt sabbatr, hvor jeg efter planen skal arbejde i en bager og arbejde i nogle brnehaver. Efter mit halve sabbatr skal jeg lse til pdagog, og s m jeg se, hvor vinden brer mig hen!

Marie Wdele Schmidt, 3.nJeg har ikke en helt konkret plan. Jeg skal arbejde, og jeg vil rigtig gerne se, om jeg kan finde et vikarjob enten i en skole eller i en SFO. Ikke p grund af pengene, men for at se, om det at arbejde med mennesker er noget for mig. S har min veninde og jeg planer om at tage til Afrika og rejse rundt dernede p de ture, hvor man rejser i 2 mneder og arbejder frivilligt i 1, eller noget i den stil. Hvis jeg har brug for mere tid til at finde ud af, hvad jeg skal lse, kunne jeg godt finde p at tage p hjskole.

Julie Darum, 3.mPt. er min plan selvflgelig at tage det sagnomspundne sabbatr, 1 mske 2 r. S vil jeg arbejde et halvt r og tjene en masse penge. Efter det frste halve r tager jeg p hjskole, og nr det er slut, har jeg overvejet at flytte til London et rs tid som au pair eller rejse. Jeg vil s gerne se verden. Efter mit frie sabbatrs-liv ligger verden ben, og jeg har endnu ikke planlagt, om jeg skal lse p uni eller stikke af med et omrejsende cirkus. Nu m vi se, jeg tror i hvert fald, tiden efter TG bliver sjov, lidt angstprovokerende, men sjov!

Julie Darum, 3.m

Hvor er stjernerne nu?

Interview med Tornbjergnden Cecilie I ngemann Skou OlsenVed sidste rs nomineringsshow for 3.gerne vandt Cecilie Skou den prestigefulde og velfortjente titel Tornbjergnden. Da hun forlod Tornbjerg sidste sommer, var Cecilie for frste gang ikke lngere under uddannelse men fri og klar til at starte et nyt liv. I dette interview fortller Cecilie om, hvordan hun sidenhen har klaret sig, og s giver hun ogs et par rigtig gode rd med p vejen.

Hvad har du lavet, siden du forlod TG?Lige nu er jeg i gang med det frste af mine to sabbatr. Jeg har midlertidigt fet arbejde som ufaglrt anlgsgartner, mens jeg nyder tilvrelsen uden afleveringer og lektier. Det er en noget anderledes beskftigelse efter tre rs sidden-p-en-stol i gymnasiet. Men det er faktisk meget rart, selv for en bognrd som mig. Samtidig har jeg hurtigt fet afkrftet min teori om, at sabbatret skulle vre et r til afslapning. Som sdvanlig har jeg fundet alt muligt mrkeligt at fylde min

tid med. S m jeg slappe af, nr jeg bliver gammel

Hvad skal du efter sommerferien 2016?Efter sommerferien gr jeg i gang med sabbatr nr. 2, er mit sjove sabbatr. I efterret hber jeg p at komme en tur til Schweiz, hvor jeg mske kan f lov til at blive frivillig p det internationale spejdercenter Kandersteg, der ligger i alperne. For en spejdernrd som mig er sdan en oplevelse guld vrd, og nr man samtidig fr afprvet en masse grnser og fr talt en masse tysk, kan det jo nsten ikke g galt. Nste forr skal jeg s i Forsvaret som vrnepligtig i Slagelse. Endnu en gang en masse grnser, der skal prves af. Og s, nr jeg endelig er frdig med alt det, skal jeg studere i Storbritannien, hvor jeg praktisk nok skal studere engelsk og (mske) tysk. Mere vides ikke endnu. Men jeg synes nu selv, at jeg har ret godt styr p mit fremtidige liv indtil videre.For Gud skyld, nyd det!

Hvad savner du mest ved TG?Uf, det er et svrt sprgsml. Jeg tror, at det bedste svar m vre menneskerne. Alle de folk, man lrer at kende i lbet af gymnasietiden. Nr man gr p gymnasiet, er der ligesom et krav om, at man skal snakke med folk, som man ikke snakker med hele tiden. Nr man nr til 3.g, kan man jo ikke g ned af gangen uden at mde mindst to eller tre, man kender, som man skal snakke med. Og de folk mister man jo lidt. Hvilket er en skam, for det er jo fantastiske mennesker. Og s m jeg indrmme, at jeg ogs lidt savner alt det arbejde, jeg lagde i skolen. Det gr helt ondt i hjertet, nr jeg hrer om alle de spndende ting, aktivitetsudvalget bikser sammen, eller nr jeg hrer om, hvordan de nye elevrdsformnd gr det. Jeg vil vre med! De gr et fantastisk stykke arbejde.Jeg tror, at det bedste svar m vre menneskerne.

Har du et godt rd til de 3.gere, der snart er frdig med skolen?For Guds skyld, nyd det! Nyd det, alt hvad I kan. De sidste par mneder er de absolut bedste, selvom de er kombineret med den vildeste skoletrthed og karakterjagt. Tag til alle festerne og arrangementerne, bliv en del af alt, hvad I kan. Nyd det, nyd det, nyd det! I kommer ikke til at opleve det igen. Og s lad da vre med at sammenligne jeres karakterer med de andres. Det er noget vrre pladder, som man ikke fr andet end drlig selvtillid ud af! Nr tiden kommer, s lad vre med at holde tilbage, nr huen sidder p hovedet! I kan tillade jer alt (og jeg mener virkelig ALT), hvad enten det er at g ind p barer kun for homoseksuelle folk over 25 i en eller anden mrkelig by i Jylland (ups) eller at mde jeres nabo, der er p vej p arbejde, nr I selv er p vej hjem fra byen, tre morgener i trk. Tillad jer selv at slappe af. Og sidst men ikke mindst: Lad vre med at haste ud i uddannelser, som I ikke gider lige nu. Det er da federe at vlge det rigtige sted fra starten af end at vlge om fire gange. Tag jer den tid, I har brug for! Skrevet af: Maria sleff 2.e og Kjersti Grnne 2.m Grnne, 2.m

Har I nogensinde overvejet, hvad andre ved om Tornbjerg Gymnasium? Hvad siger folk i byen om os unge studerende? Det har vi sat to 1.g'ere til at finde ud af Hvad siger folk udefra om TG?

Er Tornbjergs drenge `fuckbois?Generelt er snakken om Tornbjerg Gymnasium og dens elever positiv. Den kommende elev Katrine Kingo har hrt, at Tornbjerg er et sted med gode sociale kvaliteter; At alle slags personligheder kan komme og vre en del af et fllesskab, og at der er en masse spndende aktiviteter til at styrke den skaldte Tornbjerg-nd. Katrine har dog hrt, at Tornbjerg Gymnasium skulle have nogle frygtelige `fuckbois.En anden kommende elev fortller ogs, at hun flte sig velkommen det sekund, hun trdte ind af hovedindgangen, og at det var rart, at de nuvrende elever ikke s ned p hende. Hun valgte blandt andet TG, fordi der bliver tilbudt en studieretning, der passer perfekt til hende.

Fagligt hjt niveauDen gamle elev Ane Frydenboe har tilbage i 1992-95 vret elev p TG, og nu har hun en datter, der gr i 1g. Hun valgte Tornbjerg, fordi det var et sted, hvor der var plads til alle og med et hjt fagligt niveau. Hun fortryder heller ikke sit valg af gymnasium, da hun havde brug for faglig udfordring og virkelig fler, at Tornbjerg gav hende den udfordring.Ane hrer, at mange begivenheder stadig er vedligeholdt fra hendes tid p TG. Tornbjergnden er stadig i live, Miracules findes, og der bliver afholdt fredagsbar. Hun er glad for, at sdan nogle ting stadig er en del af elevernes skoledag, da det gr gymnasiet til andet end bare bger og eksaminer. Hun dansede selv Les Lanciers til rsfesten og var en del af rsshowet. Hun husker ogs, at hun som 2.ger lavede restaurant for at tjene penge til sin klasses studietur. Hun tror, at noget af det, der har ndret sig, er forholdet mellem rgangene, som er blevet bedre i lbet af rene p grund aktiviteterne p tvrs af rgangene.

Et stille og genert gymnasiumEn anden, der har hrt ting og sager om vores gymnasium er Laura Jess, elev fra Sct. Knuds Gymnasium. Hendes omgangskreds har hrt, at vi skulle have et hjt fagligt niveau og en bred vifte af personligheder. Begge ting mener hun passer godt sammen.Hun har dog hrt, at de skaldte `Sportsfolk er lidt uden for fllesskabet, fordi de dyrker sport. Laura mener ogs, at vi er et af de mere stille gymnasier. Hun tror, at det er fordi, vi ligger ude i den anden ende af byen, og at forskelligheden af eleverne samt den hje faglighed gr, at der ikke er et bestemt mrkat at stte p os og ikke meget `gossip. Laura valgte ikke TG pga. af drlig brobygning, hvor det var kaotisk at vre en del af dagen p gymnasiet.

Lanciers p grsplnenNaboer har TG jo ogs, og selvom man skulle tro, at de var trtte af vores vilde fester og de proppede busser, s siger en ny tilflytter, at eleverne her fra TG virker rolige og venlige, og han glder sig til at mange gode r som nabo til vores skole. En nabo, der har mtte leve med os elever fra TG fortller, at hun aldrig har vret generet af musikken til festerne. Hun husker, da hendes egen sn tog en studentereksamen her, og hun har mange gode minder fra den tid. Det sjoveste, hun har oplevet i sammenhng med TG elever, var dengang gymnasiet var under ombygning, og 3.g klasserne var ndsaget til at danse lanciers p grsplnen ude foran skolen. De glade elever i det flotte festtj var et meget sjovt syn. Hendes indtryk af eleverne er, at vi frdes roligt og fornuftigt i omrdet, og at vores gode humr smitter. Hun nsker os alle nogle dejlige r p Tornbjerg Gymnasium!

Skrevet af Maj Frydenboe 1.k og Emilie Dyrmose 1.e

Hvad gr det ud p?

GymnasiereformenRegeringens udspil til

Da der i forret 2015 blev forhandlet om en ny gymnasiereform, gik der ikke lang tid, fr forhandlingerne brd sammen. Partierne var ellers enige om mange af de samme ting. Der var stor opbakning til den tidligere SR-regerings forslag om at hve det faglige niveau, mindske antallet af studieretninger og satse p en mere virkelighedsnr undervisning. Men p t altafgrende punkt kunne de to flje ikke blive enige. Der var nemlig s stor uenighed om, hvad et adgangskrav til gymnasiet skulle vre p. Den davrende regerings forslag gik p et adgangskrav p 02, som de ogs har gennemfrt for erhvervsuddannelserne, men dette kunne Venstre og Konservative ikke bakke op om. De mente nemlig, at et adgangskrav for gymnasieskolerne skulle vre p 4.

Onsdag den 6. april fremlagde den nuvrende Venstre-regering s endeligt sit udspil til en gymnasiereform, og der er ingen tvivl om, at et adgangskrav stadig fylder mest i udspillet. Men udspillet lgger ogs op til mange andre markante ndringer for STX. Regeringen vil for eksempel lgge strre fokus p de naturvidenskabelige fag p STX ved at gre matematik B obligatorisk, medmindre man har over tre fremmedsprog. Dertil vil de indfre obligatorisk kemi, fysik, naturgeografi og biologi p C-niveau, hvoraf et af fagene skal hves til B-niveau. Dette nsker regeringen at indfre for at kvalificere flere unge til at tage en lang naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsvidenskabelig videregende uddannelse, da regeringen mener, at disse uddannelser i langt hjere grad er brugbare for samfundet, end de humanistiske videregende uddannelser er.

Faget AT har lnge vret omdiskuteret. ATs vigtigste forml er at sikre de flerfaglige forlb i gymnasiet. Dog er der mange, der mener, at faget AT ikke danner de rigtige rammer for dette. Regeringen har prvet at imdeg denne frustration, dog ved at foresl helt at afskaffe faget. Timerne skal i stedet for g til undervisningsmoduler og mere individuel vejledning i forbindelse med SRPen, og AT-eksamen skal laves om til et mundligt forsvar af denne store opgave. For stadig at bibeholde tvrfagligheden i gymnasiet, foreslr regeringen at lgge fagene oldtidskundskab, historie og religion sammen i n faggruppe, sledes at disse tre fags eksaminer bliver til en flleseksamen.

Regeringen vil oprette et nyt fag, der hedder informatik. Faget skal ruste eleverne til at begr sig i et digitalt samfund og sikre, at elevernes digitale kompetencer udvikles. Samtidig nsker de at stte endnu strre fokus p it i gymnasiet, og derfor skal it og digital dannelse indg i alle fag og i flere arbejds- og prveformer. Udspillet lgger ogs op til at skre i antallet af studieretninger. Studieretningerne skal kunne inddeles i fire hovedomrder; naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst. Inden for det naturvidenskabelige hovedomrde vil der blive oprettet seks forskellige studieretninger, og inden for de tre andre hovedomrder vil der blive oprettet fire i hver. Regeringen vil ogs mere eller mindre afskaffe lseperioden i 1.g og 2.g, da de nsker at fordele arbejdsbyrden over en lngere periode. Regeringen mener, at dette kan lade sig gre, fordi der iflge dem kan vre flere uger i lseperioden, hvor eleverne ikke lser op til eksamen, fordi man ofte kun har n eksamen i 1.g og 2.g.

Dog er der ingen tvivl om, at diskussionen om adgangskrav igen fylder allermest i debatten om regeringens udspil. Venstre nsker, at de elever, der bliver optaget p de gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX, HF) skal have et tilstrkkeligt fagligt grundlag for at flge undervisningen. Dette mener de kun kan lade sig gre ved at indfre et adgangskrav p 4 i dansk og matematik. Dette bakker Det Konservative Folkeparti op om. Samtidig mener de to andre af regeringens stttepartier, at et adgangskrav p 4 er for lidt. Dansk Folkeparti mener, at adgangskravet skal vre p 6, og Liberal Alliance er helt oppe p 7. Dog holder Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF stadig fast i, at adgangskravet til de gymnasiale uddannelser skal vre p 02, og Alternativet og Enhedslisten mener, at der slet ikke skal vre et adgangskrav. Der er dermed lagt op til endnu en omgang heftige forhandlinger om en ny gymnasiereform.

Skrevet af Elizabeth Pia Sissa Ragna Srensen, 3.k

1

Ukendt var pigen

Hvem er bronzepigen med fletninger, der sidder ved indgangen til TG? Dette har en TG-elev reflekteret over i en sjov og eftertnksom historie. S ln dig godt tilbage og nyd en mentalt fravrende tid til et bud p, hvem hun er, og hvor hun kommer fra

Af Christian Jannick Eberhardt P Tornbjerg Gymnasium findes en bronzestbning af en lille pige s guddommelig, at hun overses hver eneste dag. Uden at henlede opmrksomheden p sig selv hilser hun hver enkelt gymnasieelev, der indtrder gymnasiets kunstnerisk glorificerede og mildt tempererede haller. Den ypperste tapperhed udviser hun, nr hun trofast bekmper brandalarmsudlsende brande, mens uvidende gymnasieelever indfinder sig p parkeringspladser for at hre p vigtige menneskers talen i megafoner. En guddom i sandhed og indehaveren af uendelighedernes fletninger. Legenden siger, at holder man om disse fletninger, let knlende, mens man undersger hendes uendelige nsebor i sgen efter svaret p livet, universet og alt andet vil man netop finde dette. Og sandt nok, efter mange timers tlmodig venten, utallige underlige blikke fra forbipasserende gymnasieelever og kammeraters hnende uddeliggrelse af jeblikket, vil der i pigens jne vre et lille udtryk at finde. Eftersom man dog har travlt med at fortabe sig i en anden uendelighed, aktuelt nseborene, vil man ikke bemrke, at pigens jne i virkeligheden udtrykker frst en lettere utilfredshed og sidenhen decideret vrede, der til sidst kulminerer i et srdeles velplaceret spark i skridtet p den skyldige, hvilket ogs er rimeligt nok, da det er hjst besynderligt og egentligt dybt krnkende at hive i fletninger p nogen mde. Herefter vil man ogs komme i tanke om, at Legenden egentlig er af hjst utrovrdig karakter, hvilket hans medlegender af liges utrovrdig karakter og hver med flere l i hnderne egentlig ogs prvede at fortlle dig. Derhjemme vil man, fortvivlet over stadig at mangle svaret p livet, universet og alt andet, og stadig i kraftige smerter p grund af den ovenover beskrevne fejltagelse, falde i en urolig svn og i drmme blive fortalt historien om, hvorfra denne diabolsk retfrdige skabning kommer.I begyndelsen var der ingenting. Dette blev af mange uvildige ingentingseksperter og magtsyge politikere betragtet som vrende en uholdbar situation, og det var derfor forventeligt, og det blev proklameret, at der mtte og ville ske noget.

Sledes den frste dag skete ingenting. Den anden dag skete heller ingenting. I lang tid skete ingenting. Ingentingseksperterne havde i denne periode svrt ved prve at forklare den tilsyneladende stdighed ingenting havde lagt for, hvorfor de nyhedshungrende medier i stedet kastede sig over de ulykkelige eksperters baggrund og akademiske karriere. Dette var srligt uheldigt for eksperterne, da det viste sig at strstedelen havde fusket med forskningsresultaterne under ansttelse p det velrenommerede og meget prestigefyldte Copenhagen Nothingness School. Mindre galt gik det for politikerne, der kaldte det Nothingness as usual og herefter gik p sommerferie. Den toogfyrrende dag blev der s lys. Det skete, da altmuligmanden i sin sgen efter sin gamle hkkeklipper havde begivet sig ned i klderen med de uendelige klderrum og tndt lyset ind til det, han mente, var det bedste bud p, hvor redskaberne kunne befinde sig. Altmuligmanden s, at dette var skidt. Klderrummet var grnnet af svampe, der havde sat sporer under loftshvlvingerne. Tusinde rs fugt under hvlvingerne havde samlet sig p et sted, og det vrimlede med vilde levende vsner af mere eller mindre observerbar strrelse. Altmuligmanden tnkte, at noget mtte gres for at tmme svampene og komme de vilde levende vsner til livs. Han s p sit eget billede, kom i tanke om det ekstra st arme, han altid havde nsket sig, og skabte dermed bladskremyren i sit billede. Sledes kom det til, at bladskremyrerne underlagde sig klderrummet, tmmede de andre levende vsner og dyrkede svampene.

Ukendt var pigen, der en tilfldig dag s denne historie udfolde sig i fjernsynet. Imponeret var hun ikke, og hun undrede sig over de mange kunstneriske friheder, der tilsyneladende var blevet taget under udarbejdelsen af denne historie.Pigen besad visionre diplomatiske evner og slende talegaver, som demonstreret, da hendes klasse var p den sdvanlige lejrskoletur til de tornede bjerge. Turen derover var utrolig lang og strabadserende og deres ophold p og kultivering af lejrskolen liges, hvorfor brnene besluttede sig for at stemme for en leder, der skulle koordinere deres flles indsats. Pigen udbrd, at hun ville kmpe for opfrelsen af en mur rundt om lejrskolen. Hun mente, at der havde vret lige lovlig meget besg af fremmede brn fra de omkringliggende lejrskoler under de seneste ophold. Mange af de andre var enige i dette, og det blev bemrket, at de fremmede brn jo stjal deres bler og distribuerede giftige br og dermed fristede sarte sjle. Dog var enkelte af brnene skeptiske og spurgte ind til, hvordan de dog skulle rejse sdan en omspndende mur. Pigen svarede hertil, at hun ville tvinge de fremmede brn til at lave muren. Mange var imponerede over opfindsomheden og originaliteten i dette forslag, og overdvede dermed de enkelte, som stadig havde svrt ved at greje det pragmatiske aspekt af forslaget. Pigen gik imidlertid videre til at adressere det voksende underskud i klassekassen og forklarede dette med, at alt for mange af de eksotiske nudler blev indkbt og alt for lidt af den hjemmelavede julepynt solgt i den store by p den anden side af den store s. Pigen mente, at menneskene i den store by p den anden side af den store s var feje, og prissatte nudlerne til mindre, end de reelt var vrd. Pigen ville som leder straks synliggre disse fremmede menneskers konkurrenceforvridende manipulation over for resten af befolkningen i de tornede bjerge og omrderne omkring og dermed tvinge de fremmede mennesker til at leve op til deres handelsmssige forpligtelser. Ogs dette lfte hstede stor anerkendelse iblandt brnene, der mente, at konkurrenceforvridningen hmmede deres muligheder for ved hrdt arbejde at forbedre deres sociale status i klassen.

Brnene var p det seneste omsider begyndt at modnes en smule, hvorfor nogle af brnene ppegede, om det nu ikke snart var undvendigt med den megen vold, som mange af brnene flere gange om dagen oplevede. Nogle var sgar get s vidt som at foresl, at de knyttede nver helt skulle forbydes. Pigen mente dog, at det var noget vrre sludder. Retten til at bruge knyttede nver var jo en ret, som de altid havde haft, s det skulle der under ingen omstndigheder ndres ved. Punktum. Mange af brnene kunne godt se det skrmmende i ikke at kunne forsvare sig selv med knyttede nver og var derfor enige. Pigen blev derfor valgt som leder, da der nu var opnet et overbevisende flertal. Pigen fortsatte ikke overraskende resten af sit liv med at bidrage med kontante argumenter og hrdtslende retorik og brillerede dermed igennem hele sin politiske karriere med at gre, det som fr var gjort galt, galt igen.

Ukendt var pigen, der sad p bagerst rkke i skolebussen og betragtede valgkampen i skolebussen. Hun flte ikke noget i forbindelse med de diskuterede emner, og det kunne til hende vre lige meget. I stedet undrede hun sig over noget, hun havde set i vejkanten. Det var to pinde af prcis samme strrelse, den ene placeret over den anden med et pnt mellemrum imellem og lnge tnkte hun p dette med en fornemmelse af, at det reprsenterede noget i hendes liv. Til sidst gav hun dog op og nede til den konklusion, at netop dette kunne betyde s meget, hvorfor det lige svel kunne betyde ingenting.

Pigen blev formet i ler og spartlet med silikone i kunstnerens stue. Det var en meget ordinr stue med et tv, der altid var tndt, for kunstneren blev under arbejdet inspireret af at se religist inspirerede naturprogrammer. Kunstneren blev en dag frdig, og da han var en fattig frdig kunstner lavede han en aftale med ssteren, der var skolelrer og netop inden for den nrmeste fremtid skulle kre en bus kun halvt fyldt med brn til de tornede bjerge. Pigen fik efter ankomsten hertil en form i voks og gips stbt om sig og blev genfdt ved bronzestbning. Pigen blev herefter installeret i indgangen p det lokale museum for yderst moderne og svrt tilgngelig kunst. Museet var i forvejen kendt, og der kom mange besgende fra nr og fjern til dels grundet museets bibeskftigelser inden for undervisning af de mange besgende elever. Pigen blev sjldent lagt mrke til af eleverne trods den ihrdige indsats med at gre en god figur og give eleverne en dannende oplevelse, og nr det alligevel skete, at der blev lagt mrke til hende, fulgte ofte en udsmykning af hendes person med kunstneriske remedier, disse vrende, men dog ikke begrnset til, tjstykker, tusch og promoverende plakater.

Ukendt var pigen, der sad og betragtede bronzestbningen dag ud og dag ind. Hun havde ingen meninger om den til tider uretfrdige udsmykning af bronzestbningen, men brugte i stedet al tiden p at spekulere over, hvordan det ville opleves at vre denne bronzestbning, og som hun mente, p denne mde begrnse sig til intet andet end observationer og tankevirksomhed.

Christian Jannick Eberhardt, 3a

Hvad synes TG om

KARAKTERKRAV

Jeg synes, at et hjere karakterkrav er en drlig ting. Det skaber hierarki, hvilket er drligt for klassedynamikken"

-Frederik Randrup, elev 2.g

Jeg synes, det er en god ide at indfre karakterkrav p 4. Jeg mener, at hvis man ikke kan g gennem folkeskolen og klare det, kan man ikke klare at g i gymnasiet.

Kasper Flou, elev 3.g.

Vi skal ikke udelukke fighterneJeg nsker personligt virkningen af karakterkrav men uden et egentlig krav. Fagligheden halter p mange ungdomsuddannelser. Dog kan jeg ikke forlige mig med tanken om udelukkelse af folk,som nsker at kmpe. Gymnasiet skal vre svrere, end det er i dag, og det skal gres klart, hvis elever med lave karakterer s alligevel nsker at kmpe den kamp, skal man i min verden ikke udelukke dem. Til gengld skal det ogs vre folks eget ansvar at flge med p et hjere niveau. Gymnasierne skal ikke undervise efter laveste fllesnvner p bekostning af de fagligt strke.

Cecilie Bau Frlund 1.k

Man overser menneskelige egenskaber"Adgangskrav er en form for tingsliggrel-se af mennesket og derfor helt forkert. Nr man dmmer individets faglige stand-punkt ud fra karakter, overser man menne-skets personlige egenskaber og kompeten-cer. Man tilsidestter menneskers forskel-ligheder og definerer elevernes parathed ud fra en generalisering, hvilket efter min me-ning har udspring i et forvrnget menne-skesyn. Nr en uegnet elev optages p gymnasiet, bunder det i forkert og/eller manglende vejledning. Studievejlederne har i samarbejde med folkeskolelrerne ansva-ret for at sende eleverne fra folkeskolen i den rigtige retning. At se mennesker som mennesker og ikke objekter vil skabe et bedre sammenhold bde i skolen, gymnasi-et og samfundet."

-Xenia Perino 2.a

Brevkassen

Kre brevkasseJeg overvejer at investere i n lolitadukke! Vil det tilfredsstille mig?Krlig hilsen KS

Kre KSSom en ung kvinde, har du selvflgelig seksuelle behov, der skal tilfredsstilles. Disse behov kan som regel snildt tilfredsstilles med mindre redskaber som f.eks. dildoer og vibratorer. Sgar ogs bare med din finger eller med en hed omgang med brusehovedet. Du sprger, om en lolitadukke kan tilfredsstille dig, og rlig talt tror jeg ikke, at det er vejen at g. Jeg fornemmer, at det ikke bare er et seksuelt behov, der skal tilfredsstilles her, men et behov for elskov. Alts en mand. Derfor foreslr jeg, at du tilmelder dig datingsider som fuckmigogdig.nu og hornytrolls.dk, der bygger p det seksuelle i forholdet. Det er uforpligtende, og vil sikkert vre en god lsning for netop dig!Xoxo - Brevkassen!

Kre brevkasseJeg har et crush p en lrer her p skole! Jeg synes der er lidt kemi imellem os