Johnnie er bekymret for, om vi med teknologi og

maskineri i fremtiden vil gøre os selv arbejdsløse.

Se om han når frem til en konklusion på side 3

Fællesavisen

For de beskyttede værksteder

I Haderslev kommune

Nr. 9 - Marts 2014

25 års jubilaren Hans Jørgen blev

på behørig vis fejret på Hjortebro

torsdag d. 20. februar 2014. Alle

samledes i cafeen og der var læk-

re ”lav-selv-hotdogs” og flotte

lagkager. Tak for mad og et stort

tillykke fra alle på Hjortebro.

Mange vil ikke tro på jeg har

et handicap.

Jeg har jo hverken styrt-

hjelm på eller savler.

Læs mere om (u)synlighed på side 14 - 15

Indbrud i juleferien

Læs mere side 9

Hvem har fået nyt hus?

Se side 7

Må man stemme når man er under § 6 værgemål?

For nogle måneder siden kom spørgsmålet om stemmeret og § 6

værgemål på dagsordenen. Læs mere side 12.

Christian arbej-

der i en tøjbutik

side 13

Find

5 fejl Side 20

Mon kuglen er ved at

blive erobret?

Læs hvordan det går - side 10

Se billede og tekstils flotte pro-

duktion på side 16 - 17

2

Lidt af hvert

Redaktionen:

Telefon:

Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5

Direkte: 73 53 00 35

E-mail:

faellesavisen@gmail.com

Adresse:

Hjortebro værkstedet

Mediegruppen

Solsikkevej 3

6100 Haderslev

Næste Deadline:

Torsdag d. 1. maj 2014

(Send gerne ind i god tid)

Indhold:

s. 3: Johnnies Hjørne

s. 4: Dronningens nytårstale

s. 5: Nyt fra Schaumanns cafe

s. 6: Oles tanker om musik

s. 7: Nyt fra Digagergård

s. 8: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 9: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 10: Nyt fra Kuglen

s. 11: Lidt af hvert

s. 12: Brugerråd og stemmeret

s. 13: Nyt fra Jobtransitten

s. 14: Tema - synlighed

s. 15: Tema - synlighed

s. 16: Billed og tekstilværksted

s. 17: Billed og tekstilværksted

s. 18: Gode opskrifter

s. 19: Druidefamilien Thomsen

s. 20: Hjernevrideren

Fællesavisen online

http://issuu.com/search?q=F%C3%A6llesavisen

Find avisen online på linket herover

Det Grønne hold fra Diagergård

- kom lige forbi Billed og Tekstil Værkstedet

og fik malet deres vægge i en ny frisk hvid.

Grøn gruppe er et af de arbejdende hold

som også kører ud fra Diagergård til ekster-

ne opgaver. Alle kan ringe og høre om sjak-

ket har mulighed for at løse diverse male og

haveopgaver. Som eksempler kan nævnes,

hækklipning, græsslåning, lugning i bede,

beskære træer. grundejerforeningen i skov-

brynet har bestilt grøn sjak til at rydde et

skovområde op mod fodboldbanerne. Og ja

de kunne nævne mange flere steder, så hvis

du står og har en opgave af samme karak-

ter, så kan du jo ringe og forhøre dig på tlf.74 34 29 62 og snakke med enten Phillip el-

ler Erik på tlf. 24 27 90 19. Vi har opgaver

på Blue Wave, Langkær (Ventilation), Pri-

vate haver på Thomas Kingos, Jacob

Knudsens vej og Børnehaven Møllehaven

og Møllereden, og flere daginstitutioner.

Så længe vi har plads kalenderen og ka-

paciteten i det grønne sjak er vi friske på

nye spændende opgaver.

Ove

Rene

Henrik

3

Johnnies Hjørne

Billede venligst udlånt af www.VejleSpildevand.dk

Der var en gang..

Hvor man havde brug for en masse arbej-

dere for at få tingene gjort. På billedet

her til højre kan man se, hvordan der

blev gravet ud til omfartsvejen i Hader-

slev. Dengang havde man brug for masser

af mennesker til det manuelle arbejde. Et

arbejde som nu om dage kan klares af en

gravemaskine og et par mænd med en

skovl.

Jeg bliver bange for, om der i fremtiden

overhovedet er nogle jobs tilbage, eller

om de alle bliver overtaget af maskiner.

Jeg hørte i fjernsynet, at der i en ikke så

fjern fremtid, vil findes taxaer uden

chauffør. Det vil simpelthen være en computer der styrer bilen. Mon ikke det kunne

være farligt? Eller ville sikkerheden mon være større, når der ikke var mulighed for

manuelle menneskelige fejl?

Det fik mig til at tænke på, om vi er på vej til at udrydde

vores egne jobs gennem den hurtige udvikling. Grave-

maskinen har overtaget mange mænds job - det er lidt

ligesom hvis jeg fik en robotstøvsuger derhjemme.

Hvad skulle min rengøringshjælp så la-

ve? Ville hun stadig have et job, eller

ville robotten overtage det hele?

Billede venligst udlånt af Carsten Petersen via Facebookgruppen ”Gamle Haderslev”.

To jægere er ude i skoven

da den ene pludselig falder om.

Hans kammerat ringer 112:

”Min ven er død, hvad skal jeg gøre?”

Stemmen i den anden ende siger: ”Tag det

roligt lad os først sikre os, at han nu også er

død.”

Der bliver stille. Så lyder der et skud.

Jægeren siger så: ”Okay nu er han helt sik-

kert død - og hvad så nu?”

Læser-vits:

Indsendt af Mark Jen-

sen (via facebook)

4

Nytårstale

På redaktionen har vi brugt noget tid i starten af det nye år på at nærlytte Hendes majestæt dronning Margrethe d. 2. nytårstale.

Det kom der flere refleksioner ud af. Men alt i alt synes redaktionens medarbejdere at Hendes majestæt sagde mange gode og for-

nuftige ting.

Dronningens nytårstale af Daniel Hoier

Dronningen lægger vægt på, at man skal stå

mere sammen og hjælpe de mennesker der har

brug for det og det kan være svært at få det

med familien til at gå op. Det kan faktisk være

lige så svært som et puslespil med mange brik-

ker. Der er også en hilsen til dem, der kæmper

med sygdom og hjemløshed eller ensomhed og

til dem der har et misbrug. Og der var også en

hilsen til dem der bruger helligdagene på at

hjælpe andre. Og der var en anerkendelse og

en stor tak fra alle og et håb om, at vi hjælper hinanden med hverdagens opgaver. Når jeg har lyttet til dronningens nytårstale sy-

nes jeg, at hun har ramt det meget godt.

Dronningens nytårs tale 2014 af Ole Bork

Dronningens tale er virkelig hjertevarmende og hun får meget

med om folk som har nogle problemer på, samt folks velstand og

fattige folks overlevelse. Hun taler også om folk i Grønland og

Færøerne som også har deres liv som er i udvikling til et bedre

og passende liv. Hun taler også om soldater, der er udstationeret

i udlandet der passer på de krigsramte og hærgede folk og de får

mad og andre vigtige ting. Danskerne lever i velstand og stadig er

der brug for at få rettet op i systemet så alle kan være med og

yde en indsats for en bedre verden som dronningen var inde på i

hendes tale. Danmark er et blandet folkefærd som ikke tænker

ens. Danskere er gæstfrie og når det er jul deler nogle menne-

sker deres mad med andre og gør det, fordi der er mennesker

der ikke har råd til jul.

I udlandet følger de med i Danmarks jul og nytår fordi det inte-

resserer dem. Og hun snakkede noget om jøderne i 2. verdens-

krig som måtte flygte fra tyskerne og nogle gemte sig og gik un-

der jorden og jeg synes det var godt hun kom ind på det fordi

den gang var der ikke rart at være jøde og jeg synes det var

barsk omgang jøderne fik og i dag er der sta-

dig væk folk der flygter og jeg tror at det var

det dronningen var inde på og vi skal passe

på det ikke bliver som dengang og at det ikke

kommer en 3. verdenskrig. Jeg synes dronnin-

gens talte en varm tale og sagde en masse

positiv om mindre velhavende og de meget

velhavende som jeg synes var god og kom ind

på dem der havde det godt og dem der havde

det skidt og det var meget godt.

5

Schaumanns Cafe

Vi har i januar måned i kreativ arbejdet med de dekorationer og blomster Lise har lært at lave på sit kursus samt strikket huer, hals-

tørklæder og meget mere. Både blomster og huer går som ”varmt brød” i butikken.

Onsdag den 22. januar var vi ude og

bowle. Nanna havde inviteret os al-

le sammen til en times bowling på

Haderslev bowlingcenter. Vi havde

en super sjov og hyggelig tur. Alle

gik vildt op i bowlingen og der blev

dystet om sejren.

I januar måned har vi holdt mange fød-

selsdage. Der har stort set været en

fødselsdag hver uge og endda to fød-

selsdage i en uge. Køkkenet lavede en

flot fødselsdagslagkage til Dittes fød-

selsdag. En rigtig kaloriebombe med

masser af chokolade og flødeskum og til Kens fødselsdag havde han købt lækkert wienerbrød med kilovis

af slik på. Til Jørgen og Katrines fødselsdage bagte køkkenet lækre boller til os.

I januar og februar har vi i galleriet en maleri udstilling med værker af

kunstnergruppen Filippa. Udstillingen byder på mange forskellige, farve-

rige og rigtig flotte malerier

6

Lidt af hvert

Hvad jeg kan lide af musik af Ole Bork

Jeg kan lide næsten alt musik, fordi jeg har en bred

smag og det synes jeg er godt. Musikken er god, hvis hå-

rene rejser sig og man får kuldegysning. En anden måde

man kan mærke musikken på er, hvis man hører sin ynd-

lingsmusik. min Yndlingsmusik kan være for eksempel

Lene Siel eller Metallica

men humøret stiger når jeg

hører Lene Siel og dykker

ned når jeg hører Metallica.

Nogle mener det er organi-

seret støj når jeg hører hea-

vy metal. Heavy kan både

være stille men også heftig

og jeg hører straks en dårlig

klang der gør mig dårlig og jeg bliver helt ør i hovedet

og humøret dykker.

Kærligheds musik er noget varmt og en tå-

re falder. Jeg elsker musik, fordi man enten

bliver helt varmt eller kold inden i. Techno

er der meget gang i og heavy også. Jeg

prøver, at leve mig ind i musikken og prø-

ver, at forstå den. Nogle gange synger jeg

med fordi det virkelig lyder godt og det er

lige så man danser. Når jeg hører heavy er

det at jeg begynder at spille luftguitar og

bliver straks lidt vild fordi nogle heavy me-

tal sange kan jeg godt lide og det er fordi

det er noget der rykker og jeg synes jeg bliver mere så-

dan den rå type men er den positive type og det svinger

op og ned hvordan jeg bliver når jeg hører noget varie-

ret musik fordi rytmen og melodien er god.

Musikkens verden og de forskellige grupper tjener mas-

ser af penge på deres sange, fordi de har masser af fans

og de spiller også koncerter for deres fans. Musik som

pop bliver jeg virkelig glad for at høre, hvis det er kærlig-

hed de synger om. Musik er også godt, hvis man lægger

sig ned på sofaen og lukker øjnene og man er straks in-

de i en flot natur verden. Meditation og musik hører

sammen, fordi når man mediterer ved hjælp af fugle-

kvidrer og rislende vand bliver man glad og drømmer sig

ind i naturen.

Nogle folk hører højt musik, fordi det er noget musik de

godt kan lide og nogle holder fest og så kan Jeg jo synge

med eller sige de skal skrue ned og jeg foretrækker at

sige at de skal skrue ned hvis musikken er opera eller

heavy og det

har en dårlig klang som piber i

mine ører og det er altså ikke godt mit humør, fordi jeg

bliver vred og der kan gå et stykke tid før jeg bliver glad

igen. Jeg har en, bred smag af musik det er som en

blandet pose slik, fordi jeg jo har en bred smag.

Www.lenesiel.dk

7

Digagergård

Så kom Digagergård i hus

En lang tid med utålmodighed og for-

ventninger er nu slut – virkeligheden har

ramt Digagergård – vi er flyttet ind i vort

nye hus. Her i starten kalder vi huset for

Fællesskabshuset. Om det bliver det en-

delige navn er ikke helt afgjort endnu. I

byggeperioden blev udviklingen fuldt nø-

je, både interesseret og nysgerrigt.

Vi var så heldige, at have nogle håndvær-

kere, der havde en god forståelse for vore borgere og var gode

til at fortælle.

Huset er allerede nu blevet et fantastisk samlingssted. Her mø-

des vi i et socialt fællesskab på tværs af alle arbejdsgrupper –

her er inklusion ikke bare en tanke eller et ideal, men virke-

lighed. Det nye hus danner også rammen om at være noget sær-

ligt, og det fortjener vore borgere. Alle taler om anerkendelse og

en anerkendende tilgang. Der ligger også en anerkendelse i, at

få et så dejligt hus. Alle mennesker, også borgerne på Digager-

gård, har et krav på at blive taget alvorlig og anerkendt.

Vi har ansat Annette i et seniorjob. Sammen med en række borge-

re er hun i fuld gang med, at etablere et køkken- og et rengørings-

team. Det at inddrage borgerne er naturligvis også her det helt af-

gørende.

Uden mad og

drikke så - derfor

er det tanken, at

fremstille mad-

pakker til de bor-

gere, der tager ud fra Digagergård, og også at kunne tilbyde noget til de borgere,

der bliver på Digagergård. Når vi tænker madpakker, tænker vi samtidig sund kost.

Allerede nu bliver vi nok lidt småforkælede af Annette og hendes gruppe. Det er

med en stor stolthed, at vi modtager nye borgere eller gæster her i det nye hus.

Det er første gang i Digagergårds historie, at vi har så flotte og indbydende rammer.

8

Damgård og damhus

Farvel til Torben

Så blev det dagen hvor vi skal sige farvel til Torben Lund.

Torben startede med, at

arbejde i Damhuset, fra

den dag, den gamle

stald var bygget om. Det har været nogle

gode år i Damhuset, hvor Torben har haft

stor gavn af de muligheder Damhuset og

gården kunne byde ham. Det har været

nogle år med stor udvikling og mange go-

de timer i huset.

Vi kommer til at savne Torben og hans dejlige smil i Damhuset.

Vi vil ønske Torben og hans mor, alt godt fremover i Odense.

Kærlig hilsen borgere og personale i Damhuset

Farvel til Helle.

Vi må desværre sige farvel til Helle An-

dersen Dele. Helle har valgt at søge an-

det arbejde som hun påbegynder 1. fe-

bruar 2014. Helle har været med helt fra

starten i Damhuset og vi har i den grad

nydt det gode og sjove samarbejde med

Helle. Borgere samt personalet har holdt afsked med Helle tors-

dag d. 23. januar. Vi vil alle ønske Helle alt muligt godt fremover

og håber, at hun bliver glad for det nye arbejde.

Fra os alle på Damgård og Damhuset

Julemåneden på Damgård/ Damhuset

Vores juleforberedelser blev lidt anderledes i år end den har

været i mange år.

Vi havde jo valgt ikke at have julestue i år. I stedet har vi brugt

hele december på at hygge. Nogen har bagt småkager, nogen

lavede juledekorationer og pyntede op i husene. En dag var vi

ude hos Tina og hente juletræ og bagefter hyggede vi i hendes

bålhytte.

Så skulle træet pyntes og

den store stjerne skulle

sættes i toppen. D. 10. dec.

havde vi julefrokost. Den

blev holdt i vores hal, hvor

der jo er god plads til os alle

sammen. Vi fik dejlig mad

og dansede om juletræet og

sang julesange. Sidste dag

før jul startede vi med at gå

til Moltrup Kirke til en lille

julegudstjeneste. Bagefter gik vi hjem i hallen, hvor der var dæk-

ket op med æbleskiver og julegløgg, hjemmebagte småkager og

kaffe. Vi sang endnu et par julesange og nogen tog en sidste tur

om juletræet, før busserne kom og vi kunne ønske hinanden en

rigtig glædelig jul.

Det er blevet en traditi-

on at vi henter et jule-

træ hos Tina -

og bagefter hygger vi os i hendes bål-

hytte.

9

Damgård og damhus

service af vores lokale

tømmermester Finn, som

meget hurtigt har udbed-

ret de mange skader.

Byens låse-smed har lige-

ledes ydet god service og

alle vores låse er nu ud-

skiftet til nye. Her i slut-

ningen af januar er vi næ-

sten tilbage til vores normale hverdag, med nyt

penge- og nøgleskab. Og om ganske få dage får vi

installeret alarm på hele Damgård, så håber vi, at

vi fremover kan have vores ting for os selv.

Natten til d. 27 december havde vi indbrud på

Damgård.

Fire vinduer blev brudt op og vores ”Gård” blev

godt og grundig gennemrodet. Heldigvis har vi

Jens Ole som holder øje med Damgård i ferien og

han fik sørget for at tilkalde værkstedsleder. Poli-

tiet blev alarmeret og der blev undersøgt for fin-

geraftryk. Banditterne er løbet med Ipad, penge-

kasse, kamera og flere andre elektroniske ting.

De fik desværre også held til at brække vores

store tunge pengeskab op, og samtlige låse på

hele Dam-

gård blev li-

geledes brudt

op.

Heldigvis har

vi fået en

hurtig og god

Carsten Rosendahl udstiller

I maj og juni vil Carsten udstille nogle

af alle sine meget specielle billeder på

Schaumanns galleri. Der skal nok kom-

me nærmere beskrivelser ud til værk-

stederne senere, men her skal lyde en

opfordring til at lægge vejen forbi.

Billederne er nemlig helt unikke, med

mange farver og finurligheder.

Der vil være mulighed for at købe nogle af billederne og ting som er lavet ud af tegningerne.

Brugerrådsvalg

Onsdag d. 5. februar var der valg til brugerrådet p Damgård. På valg var Kristian og

Erik. Kristian ønskede ikke genvalg, Men modtog klapsalver for sit arbejde de sidste 2

år. Det kommende år består brugerrådet af Erik Weiss, Anne Margrethe Petersen, Car-

sten Rosendahl og Morten Bertelsen. Suppleanter er Jesper, Jan og Lola

Kedeligt indbrud i juleferien af Tina Wolff Jørgensen

Sommerfest Onsdag d. 4 juni

fra kl. 17.30 til 21.00

Mere info følger

10

Kuglen

Værkstedet har store planer om at blive dus med navnet og føre det ind i alle mulige sammenhænge.

Værkstedet Kuglen, et værksted i bevægelse, en perle i Sønderjylland!

Kuglen er ved at blive indtaget.

Værkstedet Kuglen vil i fremtiden tilbyde "Drama"

- på lige fod med musikundervisning og syng-sammen tilbud.

Tilbuddet gælder ansatte på Kuglen.

Drama er et fantastisk redskab til at arbejde med sig selv og sammen med andre. Det kan

bruges i mange mange sammenhænge, om det er som forberedelse til teater, konfliktløs-

ning, frigørelse eller bedre koncentration...alt er næsten muligt!

Generalprøve på teaterstykke

Musikværkstedet øvede i uge 6 foran kolleger på Kuglen.

Generalprøven skulle give styrke til at optræde for 300 dagple-

jebørn i Vojens Hallen. Det gik supergodt, men alle havde no-

get at se til med sådan en flok søde rollinger (kommende mu-

sikere; scenografer og skuespillere børnene var i hvert fald

overalt!) Drama tilbud

til ansatte på

Kuglen

Mandag kl. 13-14.30

Torsdag kl. 10-11.30

Drama foregår i multi-rummet ved kantinen!

Kom og prøv!

Drama er et tilbud til DIG, der gerne vil arbejde med selvtillid, kropsbevidsthed, styrke, ro,

energi, dans, følelser rollespil, samarbejde, rytme og koncentration.

11

Lidt af hvert

Tillykke

Bente Hustedt fyldte 60 år den 20.1

2014. Hun blev fejret af sine medbe-

boere på Kløvervænget med kaffe

og kage om eftermiddagen.

Om aftenen var venner og familie

inviteret til fødselsdagsfest på Hotel

Harmonien, hvor der var dejlig mad,

god stemning med taler og sang. Et stort tillykke til Bente.

I forbindelse med optagelserne til Henrik N.s nye film om forskelli-

ge dyr, tog Medieværkstedet fra Hjortebro på besøg hos Agroland i Vamdrup. Argroland er en kæmpestor butik med masser af fo-

der og udstyr til kæledyr/husdyr. Da vi ringede til butikken for at spørge om vi måtte komme på besøg, aftalte vi egentlig at vi bare

kiggede forbi, og tog lidt film af de forskellige smådyr de havde, men sådan skulle det ikke gå.

Da vi ankom blev vi modtaget af et personale i butikken, som havde afsat en times tid til at vise os rundt, og fortælle om de forskelli-

ge dyr. Der var både en kæmpestor skildpadde, flere forskellige øgler,

kaniner og marsvin, samt mus, lidt fisk og ikke mindst en rigtig stor (og

lidt farlig synes nogen) papegøje som hed Elvis. Vi måtte røre og kæle med

alle de dyr vi ville, og især kaninunger og marsvineunger gjorde stor lyk-

ke. Det var en rigtig god tur, hvor nogen fik overskredet nogle grænser

og vi fik noget rigtig fint film. På hjemvejen, hvor vi havde bestemt os til

at undgå motorvejen, fik vi rigtig snakket om, hvor spændende det var

at høre om alle de forskellige dyr. Især de mange mange mange mus,

som blev fremavlet til kæledyr og spisedyr for andre dyr - bl.a. slanger.

Vi har allerede snakket om at vi vil op og besøge Elvis igen.

WWE 2k14 af Daniel Hoier

Wwe 2k14 er det nye wrestlingspil. Spillet

kan købes til Xbox 360 og ps3. Der er

kommet en helt ny singel player kampag-

ne, der hedder 30 års Wrestlemania. Der

er der fokus på de sidste 30 års Wrestle-

mania. I det første kapitel, der hedder

”Hulkamania runs wild”, er der fokus på

Hulk Hogan og nogle af de kampe han er været med i. I det før-

ste kapitel er der kampe med nogle af de andre wrestlere som

for eksempel ”Yokozuna” og ”Bret The Hit Man Hart”. Der er og-

så noget der hedder ”The Streak”, som er en hyldest til ”The Un-

dertakers” 21- 0 Wrestlemania-kampe. Der kan man enten spille

som ”The Undertaker” in ”Defend the streak”, hvor det gælder

om, at besejrer så mange som man kan og for hver 5 sejr bliver

man healet. Man kan bruge en selvvalgt figur til at bryde rekor-

den. Altså en selvvalgt ud af de eksisterende superstjerner. Der

er også ”Wwe Univers”, hvor det er muligt, at lave sine egne

kampe. Og i Wwe shoppen kan man købe ekstra ting til spillet,

som for eksempel ekstra wrestlers og andre ekstra ting. Spillet

kan også spilles online, så man kan møde modstandere fra an-

dre byer eller lande. Ps3 og koster det omkring 449 kr.

Line og Elvis

www.agroland.dk

12

Lidt at hvert

Brugerrådsvalg på Hjortebro

Vi har på grund af et større frafald i Brugerrådet, haft en større

udskiftning af brugerrådsmedlemmer, end vi egentligt skulle. Vi

har nu fået valgt flere nye friske kræfter ind. Rent faktisk stod

Hjortebros Brugerråd i den situation, at der kun var Ole Bork,

Lene Petersen og Pernille Christensen og sekretæren Janet tilba-

ge. Derfor har vi her til valget, fået nogle helt nye med. Vi har

endnu ikke fået os konstitueret, men det vil blive gjort på vores

møde den 24.02-2014. Ole Bork har valg at frasige sig formands-

posten og lade den komme i spil, så det bliver spændende hvad

det kommer til at betyde. Brugerrådet består nu af følgende

personer: Thor Johansen, Lene Petersen, Tanja Bundesen,

Pernille Christensen, Ellen Jensen og Ole Bork.

Thor Ole Tanja

Ellen Pernille Lene

Stemmeret på vej tilbage

Uddrag LEV nyhedsbrev 06.12.2013

Grundloven er ingen hindring for, at mennesker med et § 6

værgemål kan stemme ved kommunal-, regional- og EU-valg,

siger Justitsministeriet nu. Alligevel har denne gruppe borgere

i praksis været frataget denne lokale og regionale stemmeret i

årtier. Det er en demokratisk skandale, som der hurtigst mulig

skal rettes op på, siger LEVs landsformand

I årtier har det heddet sig, at mennesker, som får et såkaldt § 6

værgemål, auto-matisk mister deres stemmeret, både ved kom-

munal-, regional-, EU-, og Folke-tingsvalg. Begrundelsen skulle

være Grundlovens § 29, hvor det fremgår, at alle danske stats-

borgere over 18 år har valg- og stemmeret til Folketinget "…

med mindre vedkommende er umyndiggjort". Og i Justitsmini-

steriet mener man, at et § 6 værgemål svarer til at være

'umyndiggjort'.

Ny udtalelse åbner for delvis valgret

Men i en udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger

Justits-mini-ste-riet nu op til et delvist kursskifte. Ministeriet

mener nemlig ikke, at Grundloven forhindrer, at mennesker

med et § 6 værgemål kan stemme ved kommunal-, regional- og

EU-valg. Justitsministeriet skriver bl.a.:

"Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at grund-

loven ikke er til hinder for at give valgret til kommunale råd, re-

gionsråd og Europaparlamentet til personer, der er under vær-

gemål efter værgemålslovens § 6"

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, glæder sig over, at Justits-

ministeriets nye udtalelse, kan åbne døren for, at mennesker

med et § 6 værgemål får bedre demokratiske rettigheder.

- På mange måder er det en demokratisk skandale. Hvorfor skul-

le der gå årtier før man indså, at grundloven i hvert fald ikke for-

hindrer denne gruppe borgere i at have stemmeret ved kommu-

nal-, regional og EU-valg? Jeg forstår det ikke.

- Men nu er udtalelsen her så. Og det er et vigtigt skridt i den

rigtige retning, og det skal vi glæde os over. Nu mangler vi bare,

at Folketinget hurtigt vedtager de nødvendige lovændringer, så

det er på plads, inden EU-valget i 2014.

Valgret til Folketinget skal også løses

Sytter Kristensen konstaterer samtidigt, at Danmark langt fra er i

mål, når det gælder at mennesker med bl.a. udviklingshæm-

ning, der har et af disse værgemål, skal have samme rettigheder

som alle andre borgere. Justitsministeriet mener nemlig stadig,

at grundloven forhindrer, at mennesker med et § 6 værgemål

kan stemme ved folketingsvalgene. Grunden er at grund-loven

specifikt nævner 'umyndiggjorte' i forbindelse med valgret til

folketinget.

- Det er ret grotesk, at man kan tabe stemmeretten, fordi man

ikke kan styre sin privatøkonomi - det er jo derfor man får denne

type værgemål. Jeg tror bestemt at politikerne på Christiansborg

er enige med mig i, at det må laves om!

13

Job transitten

Christian Niemann trives i Tribes

Går du ind til Tribes på gågaden i Haderslev, møder du 3

friske fyre der står klar til at udstyre dig med alt inden for

tøj og garderobe, fra top til tå og fra inderst til yderst.

Christian hjælper til i butikken hver mandag og onsdag for-

middag, hvor han dels har nogle faste opgaver med at

støvsuge og rydde op, men han bliver også jævnligt stillet

overfor nye udfordringer og opgaver, afhængigt af, hvad

der lige mangler at blive lavet i butikken. Da jeg mødte

Christian, var han sammen med Nikolai ved, at pakke ud-

salgsvarer fra januar udsalget væk, fordi butikken nu skal

gøres klart til årets konfirmations kollektioner.

Den daglige jargon og nye opgaver

Nikolai fortæller, at Christian har udviklet sig meget siden han startede i butikken. Han

er bl.a. mere med på vores interne jargon og kan grine og give lidt fra sig når vi laver

sjov og driller hinanden. Christian har det egentligt bedst med en rimelig forudsigelig

hverdag og vil også helst gerne kende sine opgaver i forvejen. I starten var det især

svært og udfordrende, at lære de mange nye opgaver at kende, specielt det at blive

sendt i byen på ærinder og på egen hånd var en meget grænseoverskridende opgave.

Det er ikke alle opgaver der er lige lette eller sjove at lære eller at skulle udføre, men

omvendt er det en naturlig del af forventningen på en arbejdsplads og samtidig er det ofte lige netop disse udfordringer, der i pas-

sende mængder skaber den største udvikling og rummer kimen til de største sejre. Dette udviklings potentiale er Nikolai og Christi-

an (der er den anden af butikkens to faste besætningsmedlemmer) meget bevidste omkring og derfor er der heller ikke nogen kære

mor, når de mener at det er en opgave som Christian godt kan lære og /eller sagtens kan magte (eller Kedde, som de kalder ham for

at begrænse navne forvirringen). Lykkes det ikke første gang, så er det bare en ”ommer”.

MEDIEVÆRKSTEDET PÅ HJORTEBRO SØGER BORGERE TIL PRODUKTION AF VÆRKSTEDERNES FÆLLESAVIS.

HENVEND DIG TIL DIN EGEN VÆRKSTEDSLEDER, HVIS DU

ØNSKER ET JOB ELLER EN PRAKTIK I MEDIEVÆRKSTEDET!

FÆLLESAVISEN SØGER FLERE SKRIBENTER

VI SØGER BÅDE FREELANCE SKRIBENTER OG FASTE BORGERE I MEDIEVÆRKSTEDET.

VI FORMIDLER NYHEDER FRA VÆRKSTEDERNE OG BOFÆLLESSKABERNE

I HADERSLEV KOMMUNE.

VI STÅR FOR, AT REDIGERE INDSENDT MATERIALE TIL EN FÆRDIG AVIS.

UDOVER DET LAVER VI OGSÅ MANGE ANDRE TING.

14

Hvad er Synlighed

Der var engang en lille tankstation på landet

På tankstationen arbejdede en ung mand. Han var det, vi i dag

kalder: en ung mand med særlige behov. Han var fuldstændig

en del af det lille samfund. Når der kom kunder på tankstatio-

nen, kom han og hjalp med at fylde benzin på, ligesom det var

ham som stod og solgte andre varer og tog imod penge. Han var

rigtig flink og snakkede med alle kunderne. Han havde lyst til at

snakke og gav sig tid til at snakke. Man havde en fornemmelse

af, at han kunne lide at være sammen med mennesker. Denne

historie har jeg fra en jeg kender, og han har fortalt mig, at for

ham var det en god oplevelse at handle med den ”specielle” un-

ge mand på tanken. Når han handlede med ham, gik han altid

ud af butikken med et smil på læberne og en god følelse. Denne

her fortælling har lært mig, at jeg skulle være mere åben over-

for alle slags mennesker, for ellers ville jeg snyde mig selv for en

masse gode dage i livet som ikke koster noget. Lige en lille slut-

kommentar – Tag og giv dig tid til dine medmennesker, for når vi

lærer hinanden ordentligt at kende, lærer vi mennesket at ken-

de, uanset særlige behov eller ej.

Jeg mødte en hjemløs mand af Johnnie Radfelder

Det var en dag jeg kommer gående nede fra torvet. Der ser jeg

sådan en mand, som står og sælger den der hjemløse-avis ”Hus

forbi”. Alle andre folk styrter bare forbi ham. Og så spørger jeg

om jeg må sætte mig, og jeg byder ham en kop kaffe og snakker

med ham. Jeg kan ikke huske, hvad han hed, men han fortalte,

at han var gået konkurs i den der krise der – og det var derfor

han boede på gaden. Jeg fik helt ondt af ham, så derfor bød jeg

ham også resten af min madpakke. Jeg synes, han var rigtig

flink.

Det var ligesom folk var ligeglade, sådan som de bare styrtede

forbi uden at kigge hverken til højre eller venstre.

Nu er det sådan, at manden stadig hilser på mig når vi møder

hinanden nede i byen og vi får os en lille snak. Og i skrivende

stund kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor han mon er

lige nu når det er så koldt.

Det jeg vil sige med det her er: At jeg synes folk skal hjælpe hin-

anden mere i de her hårde tider.

Synlighed af Ole Bork

Jeg mener, at synlighed er at blive lagt mærke til - men nogle

mennesker er ”usynlige”. Måske fordi der ikke er nogen som ser

dem i samfundet. Det kan der være flere forskellige grunde til.

Måske kan de ikke lide at gå ud, eller andre overser dem måske

helt i fællesskabet. Synlighed er også at få et smil, når man går

forbi en person og denne person kan måske blive ens ven og

måske kan man få et kammeratskab som kan blive en succes.

Jeg synes også, at synlighed er at hjælpe mennesker, der har

stærkt brug for det. Som en af mine venner har skrevet i en an-

den artikel, blev den hjemløse mand synlig for ham, men var det

åbenbart ikke for andre. At være synlig er mange ting og jeg sy-

nes også, at opmærksom er synlighed i dette samfund i Dan-

mark eller hvilken land man nu bor i. Jeg synes, synlighed er at

man er opmærksom på, om andre har det godt og at man selv

tager sig af et problem som andre ikke tager sig af. Folk bliver

synlige når de synes godt om alle mulige syge fordi så er de for-

stående og falder i god jord. Jeg synes, at synlighed er når folk

synes godt om en og andre der er syge. Det er et stort skridt

fremad i den rigtige retning. Synlighed er når en handicappet

bliver hjulpet på vej til succes og får styr på alt. Synlighed er når

man får alt den hjælp man skal have hvis man er på tynd is. Po-

sitiv synlighed skal man ikke undgå, fordi så er det som regel

nogle mennesker der kan lide en og det er fordi de synes syge er

gode nok og så hvis de lærer de psykiske syge bedre at kende

bliver det et godt kammeratskab for begge parter. Gør man sig

bemærket er det også synlighed og man vil straks få et liv man

kan være glad for og føre nogle ideer ud i livet, fordi det kan

man godt kalde synlighed fordi så gør man sig fortjent til det. At

sætte en artikel op om at man søger et job er jo også synlighed

og hvis man er egnet får man jobbet fordi man skal have en

chance for at bevise at man kan klare det og det er synlighed.

Synlighed er også når jeg skriver til avisen som skribent og at jeg

snakker om, hvad jeg har skrevet og får feedback bliver tilfreds

og jeg udtaler mig om at jeg er glad for at være på avisen.

15

Hvad er Synlighed

Usynligt handicap?

I forbindelse med, at vi på redaktionen havde besluttet at have

tema på synlighed i samfundet, skete der det besynderlige, at

flere medier fik samme ide. TV og aviser kastede sig ind i de-

batten om store fællesboliger for handicappede placeret uden

for byerne. Og TV2 tog fat på konsekvenserne af usynlige handi-

caps. Hvordan er det at have et handicap som ingen kan se? Re-

daktionen fandt d. 28. januar 2014 en rigtig god artikel - ”Ville

ønske jeg havde et synligt handicap” - på http://go.tv2.dk/

kropogsundhed som vi efter aftale med journalist Christian Se-

jer Rasmussen herunder vil bringe uddrag fra.

Artiklen fortæller

blandt andet om Jea-

nette, som har medvir-

ket i et indslag i

”Kulturen” på TV2

NEWS. Jeanette bliver

ofte mødt af sætninger

som ”Du ser godt ud,

du kan da ikke have et

handicap?” - men hun er ikke den eneste. Efter indslaget på

TV2 NEWS er mange flere faret i blækhuset på Facebook, for at

fortælle om deres oplevelser med usynlige handicaps.

”Nogen gange ville man sgu ønske, at man havde et synligt

handicap frem for et, der er godt skjult. Jeg har ADHD, men er

så velmedicineret, at folk i min dagligdag ikke kan se det på

mig, men bliver dybt forargede over, at jeg har et flexjob, oga

tajeg har brug for at sige fra indimellem”, skriver en Facebook-

bruger.

En anden skriver: ”Når jeg fortæller, at jeg har Aspergers syn-

drom, er standardkommentaren næsten altid - Jamen, du ser jo

helt normal ud!?! Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at folk mener

mig det bedste, men derfor sårer det HVER ENESTE gang allige-

vel.”

De to udsagn kan flere nikke genkendende til.

”Det lyder bekendt! Jeg er hjerneskadet. Det tror de færreste

på. Jeg har jo ikke styrthjelm på eller savler. Man skal have et

tydeligt fysisk handicap for at være ”ægte” handikappet. Førtids-

pension er udelukket. Sådan er det, når man ser for rask ud”, er

der blandt andet én der skriver.

Er der fokus på usynlige handicap?

I artiklen udtaler direktør og chefpsykolog Helle Hartung fra

ADHD Centret i Aarhus, at hun godt kan nikke genkendende til

at folk med ADHD bliver mødt med fordomme. ”Men man ser

ikke ud på en bestemt måde, når man har ADHD. Personer med

ADHD bliver ikke mødt med en ordentlig forståelse af at de er et

helt menneske”, siger hun.

Også Direktør for Hjernesagen, Lise Beha Erichsen, er klar over

problemet med usynlige handicap. ”At have en hjerneskade kan

udmønte sig på mange forskellige måder, da hjernen er meget

kompliceret. En hjerneskade kan give skjulte handicap. Det kan

betyde, at man til tider taler sort, har svært ved at koncentrere

sig, huske aftaler eller ændrer adfærd. Har man for eksempel

haft en blodprop i hjernen, så betyder det måske at man ikke

længere kan forstå tal, læse eller huske så godt. Folk ser på dig

og regner med, at du kan huske dine aftaler, men det kan du ikke

- og når folk ikke har kendskab til tingene, så kan det gå galt”,

forklarer hun. ”og derfor kan Hjernesagens medlemmer opleve

at blive mødt med uvidenhed, der fører til at folk kan tro de er

dumme, dovne eller bare ligeglade”.

Redaktionens medar-

bejdere synes det er

godt de landsdækken-

de medier tager fokus

på de usynlige handi-

caps, da en større vi-

den omkring usynlige

handicap efter redak-

tionens mening vil

skabe en større forståelse for mennesker med usynlige handi-

caps situation, hvilket forhåbentlig kan gøre deres hverdag bed-

re og lettere.

Folk ser på dig og regner

med, at du kan huske dine

aftaler, men det kan du ikke -

og når folk ikke har kendskab

til tingene, så kan det gå galt!

Mange vil ikke tro på jeg

har et handicap. Jeg har

jo hverken styrthjelm på

eller savler.

16

Billed og Tekstil

Susanne har arbejdet i det kreative værk-

sted i ganske mange år. Susanne kan rigtig

godt lide at strikke. Hver taske som Susanne

producere, bliver med sin helt egen form og

farve, så derfor kan du være sikker på, at fin-

de en taske der matcher din stilart og behov.

Susanne er meget pertentlig når hun strikker

og piller gerne op en ekstra gang hvis det er nødvendigt, så der er

ingen fejl på det.

Annika har arbejdet i Bil-

led og Tekstil værkstedet i 3

år. Annika fremstiller mange

kort og billeder, som der er

stor efterspørgsel på. Anni-

kas favorit beskæftigelse er

at male. Det kan man se på

hendes mange meget glade

billeder og så fortæller hun det i øvrigt også selv. Annikas male-

stil er meget umiddelbar og hun får en hel historie med i sine

billeder. Du vil derfor finde en serie af billeder, som appellere til

legebarnet i dig selv.

Jeanet har været i B&T i ca. ½ år. Jeanet er en rigtig ferm strik-

ker og Jeanet strikker blandt andet ponchoer og halsedisser. Jea-

net er også altid klar, når vi går i gang med at lave kort eller en

ny produktion af smykker. Jeanet er også en af de borgere i B&T,

som gerne vil prøve nogle nye produktioner af. Selv er vi meget

spændte på, at se hvordan Jeanette vil udfolde sin kreative side i

fremtiden. Kom og kig med.

Det er også dejligt med gode venskaber på sin arbejdsplads,

synes Jeanet og Annika.

Per Bo arbejder også i B T.

Per Bo startede i værkstedet for ca. 1 ½ år siden efter et af-

sluttet STU-forløb. Per Bo kan godt lide at udfolde sig på

store flader. Her maler han en baggrund i 2 grundfarver,

som han så lader tørre, for så at sætte sit endelige og særli-

ge præg på til sidst med en krudtfarver. Det færdige billede

får så et lidt mere nutidigt og moderne udtryk.

Billed og tekstil

- det kreative paradis på Hjortebro

I gruppen er der pt. 8 borgere og to pædagoger, som i sam-

spil bl.a. laver billeder, postkort, ponchoer, strømper, tasker,

dyr, smykker, puder… der er næsten ingen grænser for, hvad

vi kan lave af kreative ting.

Vi får inspiration ved at tage på ture alle mulige steder hen,

hvor vi får mange nye input. Vi er alle modtagelige for nye

udfordringer og specielle bestillinger, så bare ring.

Vi har ingen ”rigtig” butik, dog er drømmen der, men vi ud-

stiller vores ting på hele hjortebro, og her er ALLE velkom-

men til at kigge forbi for at afgive en specialbestilling eller

for at gøre neg super god handel, da alle vores varer sælges

til en yderst favorabel pris.

17

På hjortebro

Lene har arbejdet i B&T ca. 2 år.

Lene strikker børnesokker, tasker

og børnetrøjer. Derudover er

Lene i gang med at hækle et ba-

bytæppe, så Lene kan veksle lidt

imellem håndelaget. Lene er ik-

ke bange for, at gå i gang med

nye projekter. Lene synes bare at

det er spændende med nye ud-

fordringer. Hvis der er noget du

mangler, kan du jo ringe herop og forhøre om det var noget for

Lene at gå i gang med.

Ellen har arbejdet med den

kreative produktion i ca. 15

år. Ellen har lært at udfolde

sig bredt indenfor strikkeriet.

Ellen er blevet så dygtig, at

hun er mere eller mindre

fast ”strikker” til Billed og

Tekstils taskeproduktion. El-

len har også strikket både en dukke og en bamse. Derudover er

Ellen sideløbende i gang med, at strikke alverdens dyrebamser til

sin helt egen lille zoologisk have. Af dyr kan nævnes, en hvid ele-

fant, kaniner, bamse bjørne, skildpadder, en flue, og en hund.

Har du som kunde et særligt eller sjovt ønske om et specielt dyr,

så tænker vi, at Ellen vil være klar med strikkepindene.

Carsten har i de seneste 2 ½ år arbej-

det i BT. Her har Carsten arbejdet i dyb-

den med, at udvikle det abstrakte ud-

tryk i hans malerier. Spørger du Carsten

om hvad hans malerier forestiller, ser

Carsten altid en klovn, et eller andet

sted i billedet. Er du til glade farver og

malerier, så kom og vær med til at lede efter Carstens klovne.

Carsten maler både store og små malerier, og du kan som

kunde være med til at ønske farveskalaen som Carsten skal

arbejde med, så det færdige udtryk kommer til at passe til dit

hjem.

Elisabeth arbejder i

Billed og Tekstil værk-

stedet, på sit 9. år. Helt

tilbage da Elisabeth

startede, malede de på

stofduge og stansede

kort ud, som de så de-

korede og gjorde klar

til salg. I dag er det, meget Elisabeths egen kreativitet der bli-

ver foldet ud og hun kan stå for langt større projekter. Elisa-

beth arbejder en del med decopage. Her giver hun sig god tid

til, at skabe det helt rigtige udtryk. Du kan som kunde godt

være med til at præge selve valget af farver, eksempelvis ved

selv at levere servietterne, eller ved at møde op og få en snak

om de præcise farver. Derfor kan du som kunde være sikker

på, at dit billede vil være noget helt unikt og passe lige der

hvor du har tænkt dig. Som Elisabeth selv siger: Selvom jeg

har arbejdet med det kreative de sidste 18 år, er jeg ikke løbet

tør for ideer endnu!

18

Dej: Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri.

Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx

et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Creme: Pisk alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under

piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min.

Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af - rør af og til.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul de-

jen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm). Skær dejpladen igennem 3 gange på hver led, så der

bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm). Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til

små "pakker". Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud. Form

"pakkerne" til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad

bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min. Bag bollerne midt i ovnen og lad dem køle af.

Glasur: Rør flormelis og rom sammen og fordel glasuren på bollerne.

Variation: Læg ca. 1 tsk. grofthakket, mørk chokolade på hver portion kagecreme - før dejstyk-

kerne foldes til små "pakker". Pynt med sigtet flormelis

Dej

1 dl mælk

50 g gær

125 g blødt smør

1 æg

4 spsk sukker

375 g hvedemel (ca. 6¼ dl)

Creme

1 pasteuriseret æg (ca. ½ dl)

2 spsk sukker

2 dl mælk

1½ spsk hvedemel

korn fra ½ stang vanilje

Glasur

100 g flormelis (ca. 2 dl)

1 spsk mørk rom - eller vand

Bagetid: Ca. 10 min. ved 225°.

Kilde: http://www.arla.dk/opskrifter

Lækre opskrifter

Chillibøffer

500 gr oksesmåkød

1 dl mælk

1 teske chili

2 terninger oksebouillon

2 løg

1 bakke bacon terninger

2 æg

peber og salt

Oksekød og mælk, chili, bouillon, æg, blandes sammen til en farsdej og put nu snittet løg i og

derefter bacon terninger i dejen og nu krydres der med salt og peber.

Og nu steges bøfferne på panden 15 min til 20 minutter.

Serveres med ris og bearnaise sovs .

Velbekomme

Fastelavnsboller til 8 (16 stk.)

19

druidefamilien

Sommercamp

Familien Thomsen i deres nye flyvende campingbil. Ferien holdes på Pluto

Campingbilen bugner af mad.

Familien Thomsen flytter lidt rundt, og ender med at spille rumbold på Pluto.

20

Hjernevrideren

Løsning udgave 8

Vinderen af sidste udgaves

”Find 5 fejl” blev Lene Øster-

gaard, Immanuelsvej 9, 6000

Kolding. Til lykke med gavekor-

tet til Johnnies butik - vi håber

du finder noget du kan bruge.

For at deltage i konkurrencen

skal du sende løsningen af den-

ne udgaves ”Find 5 fejl” til os

inden d. 1. maj 2014.

HUSK!! At skrive dit fulde navn

og din adresse på løsningen, så

vi kan finde frem til dig.

Se vores adresse på side 2.

Find 5 fejl på det nederste billede

Alle børnene sprang med fald-

skærm - undtagen Henning

han elskede

spænding.

Hvordan får man en en-

armet blondine ned fra et

træ?

- man vinker til hende!

Telefonen ringede hos narkopolitiet, og en mand sagde: Jeg vil gerne anmelde min na-

bo. Han gemmer narko i sit brænde.

Straks kom narkopolitiet, endevendte og kløvede alt brændet, men de fandt ingenting.

Dagen efter ringede manden til naboen: Havde du besøg af narkopolitiet?

-Ja

-Og kløvede de alt dit brænde?

-Ja, da

-Okay, så er det din tur til at ringe. Jeg

trænger til at få gravet min have...

- Har du hørt at myg kun angriber folk

med en bestemt blodtype?

- Hvordan finder de så dem, der har den

rigtige blodtype?

- De tager stikprøver!