LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 14. årgang | 7. nummer | november 2012

Christina Nordvang Jensen

Flere efterlyser friere form

Stéphanie Surrugue er et lattermildt væsen, men bag smilet gemmer sig en bestemt kvinde med holdninger, der bliver ført ud i virkeligheden. Hendes franske forbindelse har taget hende verden rundt. Fra præsidentvalg til et land i ruiner. Men lige nu er hun at finde i News-studiet på Teglholmen, hvor hun fire gange om ugen formid-ler aktuelle kulturnyheder på et pro-gram, der har krævet sit at få klar til skærmen.

Læs portrættet på side 11-13

Features, baggrundsartikler og kul-turjournalistik. Det er nogle af de ting, de studerende gerne vil have mere af i undervisningen på Center for Journalistik. De ønsker at ekspe-rimentere med flere former end ny-

hedsjournalistikken. I Lixens under-søgelse, hvor 121 har deltaget, svarer 51,2 procent, at de er utilfredse med mængden af undervisning i andre genrer. Louise Haack, der går på 3. semes-ter er en af dem, der efterlyser alter-nativer til nyhederne. »Jeg føler lidt, at jeg laver nyheder hele tiden, og det synes jeg er ærger-ligt. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg kan tage en masse værktøjer med fra

de nyhedsindslag og artikler, som vi laver. Men det kunne være rart, hvis man også havde fokus på de længere formater«, siger hun.

Nyheder er vigtigeMen ikke alle savner fokus på andre genrer. Kristian Højgaard, også fra 3. semester, synes, at skolens priorite-ring er, som den skal være. »Det er meget passende, at der er et hovedfokus på den del af journa-

listikken. Jeg har altid følt, at grund-værktøjerne i journalistik findes i sin mest rene form i nyhedsjournalistik-ken«, forklarer han, men uddyber, at han godt kan se, at det til tider ville være rart at prøve kræfter med noget andet.

Ikke plads til altCenterleder Peter Bro imødekom-mer de studerendes interesse for andre genrer, men påpeger, at det nu

engang er nyheder, der er grundste-nen for journalistisk læring. »Det er vores erfaring, at en god måde at lære journalistikkens meto-der og virkemidler på er at tage afsæt i nyhederne«, siger han og under-streger, at studiet er opmærksom-me på problematikken, men at det er svært at nå igennem alle genrer, når uddannelsen ikke spænder over mere end tre og et halvt år.

Læs mere på side 4-5.

StéphanieSurrugue” Jeg synes, det er enormt sjovt at vade ind til et møde, hvor der sidder syv mænd rundt om bordet, og når jeg går ud igen, så har jeg fået min idé igennem. Jeg kan godt lide den der evige forhandling, som formig dybest set handler meget mere om journalistik end om køn

De studerende savner an-det end nyheder i under-visningen. Det viser Lixens undersøgelse.

Fokus: BørnejournAlistikDrengerøvene FrA Monte CArlo jern Henrik

2 | november 2012 | liXen

indhold leder

LixenLixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser om mediebranchen og på landets journalistuddannelser

liXenCampusvej 555230 Odense M

www.lixen.dklixen@journet.sdu.dkFind os også på Infomedia

tryk: Arco Grafisk A/Soplag: 1000 eksemplarer

Billedet øverst t.v. på forsiden er taget af Carolina Segre HøyerBilledet øverst i midten. på forsiden er taget af DR/Kirsten EllebækBilledet øverst t.h. på forsiden er taget af Malte Lillelund Nørgaard

Christine RandaRedaktør

Mads Ellegaard Hansen Redaktør

Christina Nordvang JensenRedaktør

Bjørn HvidsteenBilledredaktør og fotograf

Morten ButtlerWebredaktør

Maria ArcelRedaktør

Christine BrinkChefredaktør

Kristian CorfixenAnsv. chefredaktør

”Jeg tror altså, jeg dropper forelæsningen i dag…”

Hånden på hjertet: Hvor mange gange har du sagt den sætning? Og et endnu mere interessant spørgsmål er, hvor mange gange du har fort-sat sætningen med ordene: ”… Jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg skal bruge det til?”

Sætningerne bliver ofte sagt, mens vi studerende drejer til venstre mod SDU-udgangen i stedet for at gå ad Gydehutten og mod et U-lokale. Fak-tisk så ofte, at man nogle gange skulle tro, at U’et i lokalebetegnelsen U43 står for ubesøgt og ikke undervisning. Mange vælger i hvert fald at blive siddende foran redigeringsskærmen eller blive derhjemme, når der er akademiske fag på skemaet.

Fra dag ét på rusturen bliver man gjort opmærksom på, at journalist-studiet handler om at prioritere. Ellers kommer man ikke igennem det uden at knække halsen. Og prioriteringen bliver ofte en nedprioritering af de akademiske fag.

Vi har travlt på studiet. Og ofte forsøger vi så rationelt at overbevise hin-anden om, at det er okay at skippe en forelæsning. For hvorfor skal vi egentligt kende til Priors teorier om ”media fragmentation”. Det kan som studerende være svært at se. Især når man kan lugte de travle redak-tioner, langt fra Prior og pensum, lige om hjørnet.

”Jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg skal bruge det til”. Det bliver den begrundelse, man kommer frem til, når man tænker på ens reserverede - men tomme - sæde til ”Journalistik og Samfund”.

På 1. semester gav begrundelsen ikke i samme grad mening. Det var i hvert fald svært at argumentere for, at den gjorde. For det var lettere at forstå, at Mediejura var relevant for os som kommende journalister. Og at det gav mening at reflektere over journalistisk etik i Refleksionfag 1. Ligesom man på 2. semester mødte op til forelæsninger om centralad-ministrationen og kommunernes opbygning i faget Offentlig Forvaltning, fordi man ikke vil have et dumt ansigtsudtryk, når ens kilde henviser til kommunalreformen.

Men i takt med at abstraktionsniveauet stiger i de akademiske fag, så falder den åbenlyse relevans. Det bliver i hvert fald sværere at se den, og så nedprioriterer vi U-lokalerne til fordel for håndværksopgaver. Og fritimer.

Vi savner at høre, hvorfor det er relevant for os, som kommende jour-nalister, at kende til Priors “media fragmentation”. Måske er der en god forklaring. Måske er der gået autopilot i undervisningsplanen.

Vi vil opfordre underviserne til at pege på, hvorfor deres pensum og powerpoint-præsentationer er relevante for os, så der en grund til at vælge undervisningen frem for udgangen. I sidste ende ville det betyde, at der sad flere end 25 mennesker til en forelæsning i Journalistik og Samfund.

På vegne af redaktionen,Kristian og Christine

P.s. Inden deadline vil vi gerne takke Anders Møller-Nielsen og Ralf Andersson, de to eneste undervisere fra studiet, der mødte op til KaJO-debat og Jern Henrik. Tak, Anders og Ralf. Det viser, at I er engagerede i studiet, de studerende og den journalistik, som de producerer.

Kulturens kronede dronning Stéphanie Surrugue har mødt Lixen til en snak om mænd, både de professionelle og de private. Hun fortæller om at vinde Hørup-prisen for sit arbejde på Haiti, hvor det krævede sin kvinde at holde fokus på den journalistiske pligt. Og så fortæller hun histori-er fra sin fransk/danske opvækst.

Side 11-13

Lixen sætter i denne måned fokus på nogle, der er lidt yngre end avisens gennemsnitslæser. Få gode råd til, hvordan du inter-viewer de små hoveder, og læs om DRs seneste tiltag: En nyheds-udsendelse - for børn. Side 15-17

Vi har besøgt drengene fra Monte Carlo på P3 og blandt andet fået en snak om at skide højt og flot på P3’s målgruppe og skamme sig på sin generations vegne. Den blå Twitter fugl er også flø-jet forbi EKSTERN-sektionen i denne måned, og så gør TV 2 og DR os klogere på begrebet social change-tv. side 9-10

INTERN følger i denne måned KaJOs generalforsamling og Jern Henrik tæt med en reportage fra awardshowet og et referat fra CV-debatten. Derudover kan Lixen fortælle, at 3. semester skal have Statistik i hele februar på grund af mangel på akademiske under-visere.

Side 3-8

Iværsættere efterlyses! Sådan lyder det fra håndværkslærer Fillip Wallberg i denne måneds OPINION. Mia Laursen og Kristian Højgaard Nielsen ytrer ønske om en tv-kanal til de journa-liststuderende, mens Sine Skott Andersen giver faget Journalis-tik og Samfund en overhaling. .

Side 18-19

intern

ekstern

PortrÆt

oPinion

Fokus: BørnejournAlistik

Foto: DR/Agnete Schlictkrull

Foto: Carolina Segre Høyer

liXen | november 2012 | �intern

Maria Arcel

Kun fag i februarFaget ”Værktøjer 3: Statistik” er rykket fra 3. til 4. semester næste år, men faget bliver ikke fordelt over hele semestret. Center for Journalistik afvikler nemlig hele faget i februar måned. Centerlederen forklarer, at grunden er mangel på akademiske undervisere.

Går du på 3. semester, og glæder du dig til at nærlæse komplicerede statistikker og blive en haj til kritisk at nedbryde og gennemskue dem? Så bliver februar en fed måned for dig.

De nuværende 3. semesterstude-rende skal nemlig have faget Statistik i hele februar. På 3. semesters skema har de stu-derende to refleksionsfag, nemlig Journalistik og Samfund 1 og 2. Nor-

malt ville det ene være byttet ud med Værktøjer 3. »Det er jo i strid med den egent-lige studieordning, men det skyldes, at David Nicolas Hopmann, som er underviser i faget, opholder sig i udlandet hele dette semester«, siger studieleder på Center for Journali-stik, Karsten Baagø. Han forklarer, at faget Statistik ikke er fordelt ud over hele 4. semester, men i stedet er presset sammen, som såkaldt blokundervisning lige efter vintereksamenerne, fordi David Nicolas Hopmann skal på barselsor-lov 1. marts 2013.

Mangel på akademisk arbejds-kraftDet har ikke været muligt at få en anden akademisk underviser til at overtage faget fra David Nicolas Hopmann, og det skyldes ifølge cen-terleder Peter Bro, at der for tiden er for få akademiske undervisere på Center for Journalistik. »Kalenderudfordringerne i denne sag er blevet forstærket af, at vi for

tiden har nogle begrænsninger i den akademiske del af medarbejderflok-ken«, forklarer han og fortsætter: »Derfor arbejder vi hårdt på, at vi allerede fra næste år får mulighed for at slå nogle stillinger op inden for områder, såsom refleksionsfagene og de akademiske metodefag«, siger Peter Bro.

Centerlederen forklarer yderligere, at den nye undervisningsform er en nødløsning, men at ledelsen følte sig nødsaget til den, da an-dre muligheder ville svække un-dervisningskvaliteten. »Alternativet var, at vi an-satte nogle eksterne folk i en kort periode. Men vi frygtede, at det ville gå ud over under-

visningskvaliteten, fordi de

étikke havde de samme journalistiske og akademiske forudsætninger, som vores nuværende og allerede fastan-satte undervisere. Derfor valgte vi denne løsning, som naturligvis gerne skulle være en engangsforteelse«.

Afhængige af feedbackStudieleder, Karsten Baagø, er heller ikke uden betænkeligheder over for den nye undervisningsstruktur, som møder de kommende 4. semester studerende. Han tilføjer, at han og

resten af ledelsen er meget åbne over for de studerendes reaktioner på den intense undervisningsform. »Vi er naturligvis super afhængige af jeres feedback på, hvordan den slags blokundervisning opleves af jer studerende. Vi har ikke de store erfaringer med det. Men denne kon-struktion adskiller sig ikke fra al-mindelige blokbaserede moduler på andre læreanstalter, så umiddelbart

burde det kunne gå ganske fint«, siger Karsten Baagø. Om eksamenen i Statistik kommer til at ligge allerede i februar eller marts, eller om de studerende må vente med at komme til eksamen i juni, altså tre måneder efter fagets afslutning, er endnu ikke besluttet. Karsten Baagø forklarer, at den prak-tiske tilrettelæggelse af faget, endnu ikke er på plads, og tilføjer: »Dog skal det siges, at vi som hovedregel er underlagt den over-ordnede SDU bestemmelse om, at vi kun afholder eksamener i juni og januar«.

Intet er sikkertLiselotte Schmidt, som er sekretær i Studiekontakten kan heller ikke sige med sikkerhed, hvornår eksamenen kommer til at ligge, men omkring skemalægningen, fortæller hun føl-gende: »Jeg vil tage udgangspunkt i at lægge undervisningen tre dage om ugen fra klokken 10-16 i fire uger. Skemaet er endnu ikke lagt, og jeg kan derfor ikke garantere, at det er sådan, undervisningen kommer til at ligge, men jeg vil gøre et stort forsøg«, siger Liselotte Schmidt og tilføjer, at det ikke er udelukket, at de nuværende 3. semester studerende vil få håndværksundervisning de to andre dage i ugen.

mafoc11@student.sdu.dkIllustration: Tue Uldall

”Kalenderudfordringerne i denne sag er blevet forstærket af, at vi for tiden har nogle begrænsninger i den akademiske del af medarbejderflokken Peter Bro, Centerleder

”Jeg vil tage udgangspunkt i at lægge undervisningen tre dage om ugen fra klokken 10-16 i fire uger Liselotte Schmidt, Sekretær i Studiekontakten

� | november 2012 | liXen intern

Undersøgelse: Halvdelen af de studerende efterlyser andre genrer end nyhederLixen har taget temperaturen på de journaliststuderendes holdning til undervisningen på SDU. I undersøgelsen, hvor 121 har deltaget, svarer 51, 2 procent, at de er utilfredse med mængden af undervisning i andre former for journalistik end nyheder.

Hvor tilfreds er du med mængden af nyhedsjournalistik i undervisningen?

Hvor tilfreds er du med mængden af andre former for jour-nalistik, såsom kultur, sport, finans mm. i undervisningen?

Hvilke formater savner du mere af i under-visningen?

Hvis du selv måtte vælge en niche, du skulle beskæftige dig med, hvad ville du så vælge? De tre mest hyppige svar

KULTUR

LivsstilPolitik

Meget tilfredsTilfreds

Hverken ellerUtilfreds

Meget utilfreds

7,9 %

58,7 %

18,2 %

12,4 %

4,1 %

Meget tilfreds Tilfreds Hverken ellerUtilfreds

Meget utilfreds

2,5 %

21,5 % 24,8 %

38,8 %

12,4 %

2,5 %60,2 %

32,2 %

37,3 %

47,5 %

8,5 %

Vi glemte at kreditere hende i sidste måned. Derfor får hun nu en rubrik for sig selv; vores flittige korrek-turlæser Line Rønn Tofte. Sidste tors-dag i hver måned får hun nemlig alle Lixen-artiklerne til gennemsyn. Vi sender hermed en undskyldning og en masse kredit til Line. Grunden til, at Line Rønn Tofte ikke er krediteret i denne måned, skyldes dog ikke, at vi endnu engang har glemt hende. På grund af efterårsferien har vi ryk-ket vores deadlines, og derfor er alle stave-, slå- og kommafejl i avisen på Lixen-redaktionens egen regning i denne måned.

Brink

Sur mælk fra marts, tallerkener med mug og madpakker fra før efterårs-ferien dominerer fælleskøkkenet på Medietorvet. Griseriet betyder, at rengøringspersonalet ikke vil gøre rent i køkkenet, og derfor har Medie-torvholderne besluttet at lukke det. »Jeg tvivler på, at folk sviner lige så meget hjemme i deres egne køkke-ner. Jeg har ikke tyve timer ekstra om ugen til at gøre rent«, siger formand for Medietorvholderne, Eva Krarup Nielsen. Køkkenet er lukket indtil 1. december. Hvis den manglende rengøring fortsætter, bliver køkkenet også låst i eksamensperioden.

Brink

Den 20. november klokken 9 til den 21. november klokken 19 kan alle studerende på Journalistik elektro-nisk stemme på kandidater til Stu-dienævnet. De fire studerende, der får flest stemmer, bliver medlem-mer af Studienævnet fra 1. januar 2013. Nuværende medlem Sebastian Andreasen fra 3. semester genopstil-ler, mens Simone Agger, Mette Serup og Daniel Hedelund fra 5. semester stopper. I Studienævnet har de stu-derende blandt andet indflydelse på fagbeskrivelser, studieordningen og dispensationssager.

Brink

Efter to tætte kampe lykkedes det ikke 1. semester at gøre en ende på 3. semesters sejrsstimer. Begge hold 3. semester vandt stærke sejre på 3-1 og er således gået ubesejret igen-nem deres tid på Medietorvet. Hos pigerne var en veloplagt Mia Laursen i hopla, og med et hattrick sikrede hun kvinderne sejren. Hos drengene var Anders Johannsen i sit es, og med scoringer til 1-0 og 2-1 havde han to afgørende fødder med i drengenes sejr. Bjørn Von Eyben slukkede de-finitivt lyset hos 1. semester, der må tilbage til taktiktavlen, hvis de vil slå de rutinerede journalister.

Brink

Kredit til korrektur-læser: Line Rønn Tofte

Mug og Medietorv-holdere lukker køkken

Vil du være Lixens nye chefredaktør? Så send en mail til Kristian Corfixen eller Christine Brink senest 6. no-vember. Vil du hellere være med til at bestemme, hvem der skal være Lixens nye chefredaktører, så mød op til Lixens valgdebat på Medietorvet tirsdag den 20. november klokken 12-14. Her fortæller chefkandida-terne om deres planer og ambition-er for Lixen. Herefter stemmer alle journaliststuderende på Medietorvet på den kandidat, de synes, skal føre avisen videre. Vi fejrer Lixen-valget med en øl på Sir Club om aftenen.

Brink

Lixen søger nye chefredaktører

Valg: Få indflydelse med Bro og co.

Sikker sejr: 3. semester rev russerne rundt

liXen | november 2012 | �intern

Et spørgsmål om prioritering

Portrætter, features, baggrundsar-tikler, kulturjournalistik - og listen fortsætter. Ønskesedlen hos de stu-derende er lang. De vil gerne beholde nyhederne, men også have mere af de andre former for journalistik. Men det er ifølge radiounderviser Karen Løth Sass en svær balance. Tiden er ikke til, at det hele kan nås, og derfor må der prioriteres. Hun tænker tit over problematikken og vender den med sine kollegaer, når under-visningsplanen er på tegnebrættet. Men ifølge hende er nyheder bare grundlaget for at kunne håndværket. »Nyheder er journalistens DNA. Det skal man kunne, og så kan man komme videre derfra. Det er en

Christina Nordvang Jensen

På grund af den korte uddan-nelse, er det svært at få lagt flere genrer i de studerendes håndværkskasse. Sådan ly-der meldingen fra centerleder Peter Bro og radiounderviser Karen Løth Sass.

barsk virkelighed derude, og den er meget nyhedspræget, så det kan ikke nytte noget, at vi lukker sådan nogle fortællefantaster ud, der ikke har styr på, hvad en nyhed er og ved, hvordan man finder en«, forklarer hun.

Svært at nå det heleOgså centerleder Peter Bro ser tids-presset som en stopklods for at pri-oritere andre genrer højere. Det er svært at skulle give de studerende undervisning i alle genrer på tre og et halvt år. »Vi har enormt svært ved at nå at lægge mange andre ting ind end nyhedselementet. Vi kan ikke nå at lære jer det hele på en så kort uddan-nelse«, forklarer han og opfordrer de

studerende til at tage en kandidat, hvor man kan bygge ekstra element-er ovenpå. Vi lytter Selvom Karen Løth Sass priorite-

rer nyheder højt, så kan hun godt forstå de studerende og husker også selv sin tid på Journalisthøj-skolen, hvor nyheder til tider hang hende ud af halsen, og trangen til andre genrer var stor. Derfor prøver hun også at eksperimentere i hendes undervisning. »Jeg prøver at lægge små åndehuller ind, hvor der er noget andet end nyheder, eller hvor man fokuserer mere på fortællingen. Men man har også som underviser en skræk for, at man ikke får de fuldstændig grundlæggende elementer i journalistikken, som der jo er i nyheder, på plads«, siger hun. For ifølge hende er det hele

tiden et spørgsmål om prioritering. »Jeg prøver at lave en plan, hvor alle får deres shine på et tids-punkt, men det er skidesvært«, påpeger hun.

Radiosemester uden nyhederNetop fordi det er svært at vurdere, hvordan mængden af de forskel-lige genrer skal indordnes i under-visningen, er der i løbet af årene på SDU blevet eksperimenteret.

Tidligere radiounderviser Karsten Prinds lavede et semester helt uden nyheder. I stedet var der fokus på lyd-universer og de gode fortællinger. »Nogle gange har man lyst til at gøre

ligesom Karsten. Det kan også godt være, vi skal prøve det. Ved det sid-ste eksperiment med radiofortælling på mit radiohold var oplevelsen netop, at de studerende var gode til at vinkle. Så man lærer også noget af at eksperimentere«, fortæller Karen Løth Sass. Underviser byder op til dansSelvom Karen Løth Sass har mange tanker om forskellige eksperimenter, ved hun godt, hvor svært det kan være at finde frem til nyhedshistorierne. Derfor vil hun gerne imødekomme de studerendes ønsker. Hun opfordrer dem til selv at byde ind med forslag. »Jeg synes sagtens, at man kan prøve at udfordre underviseren. “Kommer der et forløb, hvor vi kan slippe det her nyhedsbegreb? Eller må jeg slippe det en lille smule i forhold til

”Vi har enormt svært ved at lægge mange andre ting ind end nyhedselementet. Vi kan ikke nå at lære jer det hele på en så kort uddannelse Peter Bro, Centerleder

den her opgave?” Det er jeg da altid åben overfor. Jeg skal nok få banket jer på plads, hvis jeg synes, at det bliver for meget«, forklarer hun.

Dialog er vigtigtDet er en til-gang som Peter Bro støtter. Han mener, det er vigtigt med en tæt dialog mellem

underviser og de studerende. »Vi vil jo sådan set alle sammen gerne bringe jer op på et endnu højere niveau, og der er masser af håndværksunderviserne, som uden problemer også kan løfte jer de her tre eller fire niveauer højere, hvis der vel at mærke var tid til det. Så det er jo et spørgsmål om, at I også selv bliver gode til at sende et signal til håndværksunderviserne«, forklarer han og uddyber, at det ligeledes er en debat, der er aktuel at tage op i Studienævnet. »Vi kan bruge denne her sag som afsæt for, at vi tager en snak i studie-nævnet i forhold til, om vi kan blive bedre til at imødekomme de her ønsker, som både underviserne og de studerende sådan set har«, siger han.

chrij11@student.sdu.dk

”Jeg prøver at lave en plan, hvor alle får deres shine på et tidspunkt, men det er skide svært Karen Løth Sass, radiounderviser

Prioritering. Louise Haack, 3. semester, er en af de studerende, der er utilftreds med mængden af andre genrer i undervisningen. Hun savner at beskæftige sig med de lidt længere formater. Hendes medstuderende på 3. semester Kristian Højgaard er glad for studiets hovedfokus på nyheder og har ikke et stort ønske om andre former for journalistik. Foto: Bjørn Hvidsteen

� | november 2012 | liXen intern

Debat til KaJOs generalforsamling:

CV’et er overvurderet

Ved KaJOs generalforsamling den 27. oktober, skulle der udover nye bestyrelsesmedlemmer og økono-miske beretninger også diskuteres CV. Et panel skulle diskutere CV’ets betydning i praktiksøgningen og studietiden. Panelet bestod af journalist på Fyns Amts Avis Hans-Henrik Dyssel, tv-underviser Ralf Andersson og den ene halvdel af Lixens chefredaktør-duo Kristian Corfixen. Debatten tog afsæt i, at flere stud-erende dropper undervisning og op-gaver til fordel for freelanceproduk-tioner eller andre journalistiske opgaver. En debat, som Lixen tidlige-re har sat fokus på. »Vi lavede en undersøgelse, hvor seks ud af ti svarede, at de følte sig stressede over deres CV. Så vi fik bekræftet, at det er noget, vi fokuse-rer meget på«, forklarer Lixens chefredaktør Kristian Corfixen.

Forskellige kompetencerRalf Andersson mener, at det er dumt at fokusere for meget på at få ”det gode CV”. »Selvfølgelig betyder CV noget, men det er jo lige så meget, hvad der ellers står. Man kan have mange forskellige kompetencer. I er ikke uddannede journalister. Det er det, I skal skrive ansøgningen ud fra. I skal lade være med at pynte jeres CV som et juletræ i børnehaven«, siger han og efterly-ser i stedet for, at man finder gnisten frem i sin ansøgning. »Der er mange faktorer, der spiller ind over. Noget af det er lysten. Det synes jeg, er det allervigtigste. Det er den gnist, gejst og begejstring man har. Selvfølgelig skal det helst være for journalistikken, men bare I brænder for et eller andet, så man kan mærke, at I er der«, fortæller tv-underviseren, der tidligere har været ansat på DR.

Ansøgeren bag CV’etOgså Hans-Henrik Dyssel under-

Morten Buttler

streger, at han skal kunne mærke ansøgeren bag alle ordenene. »Vi kigger efter, om der er noget engagement i sådan en ansøg-ning. Om der er noget, der driver an-søgeren. Det kan være studierelevant arbejde, men det kan også være fri-villigt arbejde eller spejder«, forklar-er han. Marya Kromann fra 7. semester gav sit indspark til debatten. Hun mener, at de studerende selv er skyld for det store CV-fokus. »Jeg tror, vi lægger et pres på os selv, som ikke er nødvendigt. Jeg var selv ved at knække halsen på hele CV-ræset. Jeg kom i praktik for at lære noget, så i stedet for at kigge efter, hvad der var mest prestige i, så gik jeg målrettet efter praktikstedet, der gik op i, at det er en læreplads«, siger hun.

Arbejdskraft fra startSelvom et fedt CV ikke gør det alene, kan en god erhvervserfaring give lidt medvind i processen, for man skal ikke underkende, at man indgår på lige vilkår med de ”voksne” journa-lister. Det understregede Dansk Jour-nalistforbunds næstformand, Lars Werge, med et indspark fra salen. »Det handler meget om arbejds-givernes krav. Hvad kan I, når I kom-mer ud. I skal ud og levere noget arbejde. Arbejdsgiverne vil som ud-gangspunkt bare gerne have, at I kan en masse, når I kommer, så I kan le-vere et stykke arbejde fra dag et, to eller fem«, pointerer han.

Praktik er uddannelseDet er Hans-Henrik Dyssel delvist enig i, for selvom man er billig ar-bejdskraft, så er det en nødven-dighed, at praktikstederne tager ansvar for, at deres praktikanter får evaluering og vejledning. »Selvfølgelig kommer det I laver i avisen, og så er I jo arbejdskraft. Der skal dog også være et særligt fokus på at evaluere jer«, siger han. Han mener, at det er vigtigt at få gjort op med CV-ræset, fordi det er unødvendig stress at tage på sig. »Vi er begyndt at snakke stress med vores nye praktikanter. Det har vi ikke gjort før, og det har ikke været fordi praktikanter efter ni måned-ers ansættelse er blevet slidt fuld-stændig ned. Det er helt i starten af praktikanttiden. Det er simpelthen for dumt«, siger han, og opfordrer de studerende til at finde en løsning på problemet. »Det er for dumt at gå ned med stress som 22-årig over noget vigtigt, ja, men ikke livsafgørende«, kon-staterer han.

mobut11@student.sdu.dk

Det giver dig ikke no-get stort forspring at have et kilometerlangt CV. Det handler om personlighed og om engagement, når prak-tikstederne udvælger deres praktikanter. Sådan lød det fra de-batpanelet på KaJOs generalforsamling.

Cv-debat. På baggrund af Lixens undersøgelse om stress og CV-ræs blandt journaliststuderende i maj, blev der diskuteret CV-problematik til KaJOs generalforsamling lørdag den 27. oktober. Foto: Malte Lillelund Nørgaard.

liXen | november 2012 | �intern

En snublende men veloplagt Henrik

Stine Voigt de Klauman, Maja Mackintosh

Årets Jern Henrik forløb ikke helt efter planen. Alligevel lykkedes det at få uddelt de i alt fire Henrikker og sat både lattermuskler og spænding i gang på Medietorvet.

”De nominerede til årets Jern Henrik er…” og så kører videoen, men med dobbelt lydspor. Den bliver slukket. Og tændt igen. Og igen. Og så bliver der stille. Jurymedlem Kristoffer Meinert fra Radio-24syv står og træder sig selv lidt over tæerne i tusmørket på scenen. De vestsjællandske værter Casper Bagge og Mads

Frimann tripper rundt om den lille opsats, som små bok-sere, der ikke helt tør at gå ind i ringen. Den vestsjællandske accent går i ujævne bølger. De har ikke nogle jokes i ærmet. Eller røverhistorier fra hjemegnen for den sags skyld. »Det kan godt være, jeg ikke er tilknyttet en lyttermagnet, men i det mindste kan vi finde ud af at lave lyd«, forsvarer Kristoffer Meinert sin akavede sceneposition. »SKÅL!« råber KaJO-formand Nanna Pedersen og løfter en

dekoreret KaJO-øl højt i vej-ret. Koret følger trop.

The show must go onEfter 6 minutter og 17 sekunder der føles ulideligt lange i det ellers stramt plan-lagte show, vender lyden tilbage og den løsslupne stemning, der har udfoldet sig, fokuseres. De nominerede præsenteres endelig, og ju-ryen debatterer på skærmen. Vinderen er original, siger de. Det er den gode historie. Vel-dokumenteret. »Mere af det

her«, siger Miki Mistrati. Kort forinden har Kristoffer Meinert da også givet en kon-struktiv opsang på selvsamme melodi. Om originalitet og kamp for at få lov at lave de historier, man synes er inter-essante. Spændingselastikken bliver trukket til bristepunktet, lige indtil Kristoffer Meinert igen tager den ned på niveau. »Jeg ved godt, hvad der står. Men det er jo en del af spæn-dingsopbygningen, at jeg skal stå her og åbne en konvolut«.

Han udfører sin nu italesatte spændingsskabende gestus. Kigger op og udbryder: »Hans Redder fra Information«.

Jern Henrik vinderDen glitrer og skinner ikke helt som en Oscar, men er mere beskeden i sin ud-formning. Den udstråler det, den repræsenterer – hårdt arbejde og gedigent hånd-værk. Jern Henrik. Hans Redder står med den i hån-den og ser lidt forbavset ud. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal

Og Henrik-vinderne er...

Service HenrikIsabella Hindkjær for ”Er du også en præstations-prinsesse?”

Hvordan har du det med at vinde?Jeg har det rigtig godt med at vinde, og det har jeg faktisk især, fordi jeg har skrevet for et dameblad. Man kan godt føle, at der er et prestigeshow nogle gange. Det er fantas-tisk, at folk vil på Politiken og Information, men det er skønt, at man også kan få lidt aner-

Basker HenrikChristian Loiborg for net-bankindbrud

Hvordan har du det med at vinde?Det er fedt. Jeg synes, det er lækkert at få et skulderklap, for det man har lavet. Det er lækkert at få flere nomi-neringer også. Nu var jeg jo på Ingeniøren, og det var en praktikant fra Ingeniøren, der sidste år fik Jern Henrik, så det er ret fedt at nicheme-dierne, kan komme frem.

Jern HenrikHans Redder for historier om regnskabsfusk på Institut for Menneskerettigheder

Hvordan har du det med at vinde?Jeg er sindssygt glad, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, da jeg stod deroppe på scenen. Jeg skal vel sige tak til alle mulige og sådan? Men det fik jeg slet ikke gjort. Jeg havde ikke lige tænkt situationen igennem. Har dit praktiksted gjort noget

kendelse for at lave noget på et dameblad.

Har dit praktiksted gjort noget særligt for, at du kunne vinde?Helt sikkert. Det er jo en slags personlig fortælling, og jeg synes, det var fantastisk at komme ind på et redaktions-møde med sådan en idé, og alle folk bare sidder og lytter og siger: ”Det går du bare ud og laver. Klø på.” Jeg er sikker på, at det ikke er alle steder, man gør det.

Har du en særlig journalistisk fremtidsdrøm?Jeg kan godt lide undersøg-ende journalistik og journa-listik med konsekvenser. Jeg synes ikke nødvendigvis, der skal være en skurk, men det er fedt, hvis der er noget, der ikke er, som det måske bør være. Og så kan jeg godt lide, at det ikke er noget, der bare ligger lige foran en. At man skal arbejde lidt for det.

særligt for, at du kunne vinde?Jeg har lavet artiklerne sam-men med en fastansat jour-nalist, og det var et projekt, som vi fik rigtig meget tid til at lave. Vi brugte to uger, hvor vi ikke koncentrerede os om andet. Hvis vi ikke havde fået al den tid, så havde vi ikke kunnet lave den artikel, for det var virkelig et kompliceret forhold, alle parterne havde til hinanden. Så det er også min redaktørs fortjeneste, at man kan få lov til det.

sige? Jeg har aldrig vundet no-get før, tror jeg«. Hans Redder har skrevet en række komplicerede historier om regnskabsfusk på Insti-tut for Menneskerettigheder. Alligevel ligner han en frisk skoledreng, der lige er be-gyndt i første klasse, som han spankulerer ned igennem massen af mennesker. Blot er mappen under armen er-stattet af en check og penalhu-set i hånden med statuetten.

stdek12@student.sdu.dk majjo12@student.sdu.dk

Felt Henrik blev vundet af Michaela Kirk for sine tv-indslag ”Viljen til Livet” bragt på TV 2 Fyn. Men hun var desværre ikke til stede til prisoverrækkelsen.

Foto: Bjørn Hvidsteen

Foto: Malte Nørdgaard Foto: Malte Nørdgaard Foto: Malte Nørdgaard

� | november 2012 | liXen intern

Studerende føler sig akademisk afklædt

Et metodeafsnit. Analysedel og ef-terfølgende diskussion. Og så kor-rekte kildehenvisninger med en lit-teraturliste til sidst. Det er elementer i en akademisk opgave, som man skal aflevere til flere eksamener på jour-nalistuddannelsen i Odense. Men flere studerende mener ikke, de ved, hvordan man sammensæt-ter og skriver en akademisk opgave. Det viser en undersøgelse, foretaget

af Lixen. Her svarer halvdelen af de studerende på 3. semester, at de ikke føler, de vidste, hvordan man laver en akademisk opgave, da de skulle afle-vere eksamensopgave i fag som ”Re-search” før sommerferien. En af dem er Runa Ammitzbøll Flügge. Ligesom syv ud af ti studerende på hendes årgang, mener hun ikke, at man fra studiets side har forsøgt at klæde de studerende ordentligt på fagligt til at kunne skrive opgaverne. »Efter min mening har man ikke været gode nok til at lære os om for-malia og form. Jeg føler mig i hvert fald på ingen måder sikker i, hvad en akademisk opgave helt præcis skal indeholde, og hvordan den skal op-bygges. Sådan tror jeg, der er mange på studiet, der har det«, fortæller hun.

Ikke prøvet det førIfølge Lixens undersøgelse havde knap tre ud af fem studerende på 3. semester ingen erfaring med akademisk opgaveskrivning, da de startede på journalistuddannelsen i Odense. Det havde Runa Ammitzbøll Flügge heller ikke, og hun forstår ikke, hvorfor man skal aflevere opgaver til

Kristian Corfixen

På Center for Journalistik skal de studerende i flere fag aflevere en akademisk opgave til eksamen. Størstedelen af de studerende på 3. semester mener dog ikke, at studiet har forsøgt at klæde dem ordentligt på fagligt, så de kan skrive en. Og det er på trods af, at årgangen indtil videre har afleveret en akademisk opgave til tre eksamener.

eksamen, som man ikke ved, hvordan man laver. Hun foreslår, at man laver et kursus allerede på 1. semester, der lærer de studerende, hvordan man skriver en akademisk opgave. »Det behøver jo ikke være noget, der erstatter et helt fag på skemaet. Men når SDU markedsfører sig på at være en akademisk uddannelse, så er det da mærkeligt, at det ikke bare er en del af et fag«, siger hun og peger på, at de studerende på hendes år-gang indtil videre har afleveret tre akademiske eksamensopgaver. Tre opgaver, hun mener kunne laves bed-re, hvis man ikke skulle bruge energi

på at være usikker på opbygning, og hvad de forskellige afsnit skal inde-holde.

Eksamen er en øvelseDavid Nicolas Hopmann underviser i faget ”Researchtilgange, -metoder og –teknikker” på 2. semester. Selv rettede han sidste holds eksamens-opgaver, og han mener ikke, der er brug for et separat kursus i aka-demisk opgaveskrivning. »Øvelse gør mester. Og eksamen er en god måde at øve sig på«, siger han. Han kan ikke se, hvor man skulle tage ressourcerne til ekstra undervis-ning fra, og David Nicolas Hopmann forklarer, at han til hans forelæs-ninger opfordrer de studerende til at orientere sig i akademiske tekster, hvis de vil vide, hvordan man eksem-pelvis laver en korrekt litteraturliste. »Men man får jo ikke en lavere karakter, fordi ens litteraturliste ek-sempelvis er elendig«, fortæller un-derviseren og peger på, at man tager højde for de studerendes samlede niveau, når man bedømmer eksa-mensopgaverne. »Det er klart, at man de første par

gange som studerende kan have en oplevelse af, at det er svært. Men der er hos os ingen forventninger om, at man kan det, når man starter. Det er jo netop det, man skal lære på et universitet«, siger David Nicolas Hopmann og tilføjer, at han synes, det er godt, hvis de studerende føler sig udfordrede. Han mener ikke, at man skal være frustreret over de akademiske eksa-mensopgaver. Men han opfordrer de studerende til at tage kontakt til de-res forelæser, hvis det er tilfældet. »Og det er der forbavsende få, der gør«, tilføjer underviseren.

Lærer det med tiden Centerleder på Center for Journa-listik, Peter Bro, forklarer, at man tidligere på uddannelsen har haft et forløb, hvor de studerende blev un-dervist i akademiske opgaver. »Det, synes vi, fungerede mindre godt, så derfor er vi gået hen til, at det er blevet lagt over i undervis-ningen i de enkelte fag. Vores erfa-ring har indtil videre været, at det var det, der gav mest mening«, siger han og peger på, at man på 1. semes-ter i år vil forsøge at bruge en hel undervisningsgang i Reflektionsfag 1 på, at de studerende kan øve sig på akademisk opgaveskrivning. Ligesom David Nicolas Hopmann, mener han ikke, at man på Center for Journalistik har en forventning om, at de studerende kan skrive aka-demiske opgaver, når de starter på studiet. De skal gradvist blive bedre til det, imens de går på uddannelsen. »Det ville være underligt, hvis folk allerede følte sig fuldbefarne i, hvor-dan man laver en akademisk opgave på deres andet studieår. Man må gerne have lidt tålmodighed som stu-derende. Det skal nok indfinde sig, og vi skal nok tage hensyn, indtil I når bachelorniveau«, siger han.

krsoe11@student.sdu.dk

50 studerende på 3. semester (både på bachelor- og tilvalgsuddannelsen) har deltaget

LIXENS UNDERSØGELSE Mener du, at man fra studiets side har forsøgt at klæde de studerende ordentligt på fagligt, så man kan skrive en akademisk opgave (hvad enten man har erfaring inden for det eller ej)?

�0 % svarede ja�0 % svarede nej

Synes du, at man på Center for Journalistik burde gøre mere ud af at lære de studerende, hvordan man skriver en akademisk opgave, inden man skal til eksamen i et fag, hvor man skal aflevere en?

�2 % svarede ja�� % svarede nej

Da du skulle skrive eksamens-opgave i eksempelvis fagene ”Research” eller ”Journalistisk Innovation”, følte du da, at du vidste, hvordan man sammensætter og skriver en akademisk opgave?

�2% svarede ja�� % svarede nej

Da du startede på studiet, havde du da erfaring inden for, hvordan man skriver en akademisk opgave?

�2 % svarede ja�� % svarede nej

Prioritering. På opfordring af Lixen diskuterer de studerende på Facebook, om man burde have ekstra undervisning i at skrive aka-demiske opgaver.

”Jeg føler mig i hvert fald på ingen måder sikker i, hvad en akademisk opgave helt præcis skal indeholde, og hvordan den skal opbygges. Sådan tror jeg, der er mange på studiet, der har det Runa Ammitzbøll Flügge, studerende på 3. semester

liXen | november 2012 | �ekstern

DRengerøve i radiostudiet»Jeg tror næsten, vi skal ind og starte rumskibet!« Klokken er 13:58, og Monte Carlo-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre har i de sidste 45 minutter siddet fastlåst i Lixens varme stol.

I dag er den varme stol skiftet ud med en blød sofa i DRs førerbyg-ning på Amager. Der er to minut-ter til drengene er på live i radioen, men det tager de meget afslappet. De tager det generelt meget afslappet i Statsradiofoniens højhellige gemak-ker. »Det lyder lidt selvfedt, og det gør programmet måske i det hele taget, men der er jo ikke stor forskel på, når vi går i studiet og sender, og når vi sidder to timer i sofaen og snakker«, siger Esben Bjerre fra sin plads i selvsamme sofa. En arbejdsdag på Monte Carlo-redaktionen, som består af de tre medlemmer, Esben Bjerre, Peter Falktoft og producer Mette Kjær, starter typisk klokken 10. Eller lidt senere. »Arbejdstiden er meget som kom-munalt ansatte. Det er lidt ad hoc, og så kommer det også an på morgentrafikken«, siger Esben Bjerre. “Morgentrafik” kan ifølge producer Mette Kjær også oversættes til lager-salg eller en release på et par limited edition sneakers. Journalistisk fastfoodMen man har aldrig rigtig fri, når man arbejder på Monte Carlo. Når arbejdsdagen slutter kl. 16, tager de tre redaktionsmedlemmer hjem og finkæmmer mediebilledet for at finde sjove emner til morgendagens program. Det skal handle om, hvad der sker i ind- og udland set gen-nem Peter Falktofts og Esben Bjerres prisme. De tror, at den hårde og puritanske tilgang til alt inden for nyhedsverdenen måske kan skræm-me folk lidt. »Det kender man jo også fra sig selv, når man sidder i kantinen og snakker om præsidentvalget eller

Cecilie Norlyk, Eva Krarup Randa

Thor Mögers exit, så forholder man sig jo lidt uhøjtideligt til det. Og det synes vi, at der var brug for«, forkla-rer Peter Falktoft. Selvom det er uhøjtideligt, skal det dog have en samfundsrelevans. Derfor er det oftest TV-aviser og do-kumentarprogrammer, der ligger til grund for deres research. »18-Nyhederne vil man især rigtig gerne se! Det er journalistikkens fastfood, den har så meget fart på!« siger Peter Falktoft akkompagneret af en serie store armbevægelser.

Arbejdsmoral og mangel på sammeMonte Carlo sender konsekvent alle hverdage og helligdage. Også selvom hovedpersonerne har snot ud af alle huller. Ifølge Esben og Peter er det en ud-præget mentalitet på DR, at “så blev klokken sgu fire, skide være med den finanslov, nu går jeg fandme hjem”.

Den holdning er endnu ikke indtrådt hos Monte Carlo, fordi de stadig er så nye i faget. »Om fem år er vi sikkert nogle kæmpe røvhuller, så skrider vi sgu også. Hvis de ferietillæg ikke falder på minuttet, så kan jeg godt love dig for, at jeg nedlægger arbejdet hur-tigere, end du kan nå at sige “Statsra-diofonien”«, siger Peter Falktoft. Langt fra Live fra BremenEfter at Peter Falktoft havde afsluttet sin praktik på P3, blev han ringet op af DR og tilbudt sit eget radiopro-gram. Han takkede ja til tilbuddet på én betingelse: At Esben Bjerre, hans gode ven fra Journalisthøjskolen, blev medvært. Og efter seks måned-ers diplomati, hvor det lykkedes at hente Esben Bjerre hjem fra San Francisco, var Monte Carlo dermed klar til at gå i luften for første gang i februar.

Til trods for deres venskab, holder de alligevel kortene tæt ind til krop-pen over for hinanden, inden de går i studiet. »Det er svært at lade være med at fyre al begejstringen af inden et program. Det er endnu ikke sket, at Esben har forberedt et indslag, som

jeg har hørt, inden vi går på, for så bliver det sgu lidt for ”Live fra Bremen”-opstillet-haha-agtigt«, siger Peter Falktoft.

Og der er aldrig pinlig tavshed i studiet, for gudskelov er Esben et unikum inden for menneskets fysik i form af alle hans allergier. »Bynke, birk, græs, hassel, elm og så hele natskyggefamilien - for slet ikke at snakke om nødder. Én bid og rigor mortis ville indtræffe. Så der er faktisk nærmest altid noget at snakke om«, siger Peter Falktoft.

Frihed, fabeldyr og fuldfed selvtillidDRs ledelse har valgt at give de to uortodokse levemænd helt og aldeles frie tøjler. Cheferne har gjort det klart, at præmissen for programmet er, at værterne skal give noget af sig selv. Og målgruppeana-lyse er ikke et krav. »Vi har skidt højt og flot på P3s målgruppe helt fra starten. P3 er jo dét her sagnomspundne fabeldyr i

DR, der som de eneste i dét her hus har fat i De Blå Mænd«, siger Esben Bjerre. Ifølge Monte Carlo-drengene kan P3s målgruppe sættes i bås som de individorienterede, 20-39-årige selvstændige røvhulstyper, som kører i leaset bil med masser af fartbøder og klip i kørekortet. P3-lytteren bor i en kønsløs Bo Bed-re-inspireret lejlighed på Islands Brygge med glasbord. Dem har Esben og Peter ikke sindssygt meget til fælles med. »Nu siger du, at vi ikke kan lide dem, men vi er faktisk vilde med dem!« siger Peter Falktoft henvendt til Esben Bjerre, der lige har påstået det modsatte. Hvis lytterne ikke kan lide pro-grammet, så er det fordi, de synes, at drengene er nogle røvhuller.

»Hvis man er vært på Musikquiz-zen, og folk ikke kan lide det, så er det nok fordi, folk ikke bryder sig om musikken, men vi har forsøgt at skabe et sted, som er bygget op omkring alt det, Esben og jeg inter-esserer os for. Derfor havde det også været noget af et spark i skridtet, hvis folk bare havde hadet det«, siger Peter Falktoft. Kinesere er også mennesker Fordi Peter og Esben er yngre end de værter, der normalt træder deres såler i P3s eftermiddagsflade, bliver de nogle gange revet med og kører ud af en tangent, som man måske ikke skulle have gået ud af. Og det sker da også en gang i mellem, at folk bliver fornærmede. Over petitesser vel at mærke. »Der er fandme godt nok vide ram-mer for, hvornår folk sender sure mails. Det er nogle underlige ting, folk bliver fornærmede over. Hvis vi påpeger, at de folk, der har HTC-tele-

foner og ikke bryder sig om Apple, også er de typer, der stemmer, når der er Vild Med Dans og køber lys pålægschokolade og handler i Lidl, så er folk rasende! Fandengaleme om de kommer til tasterne! Men hvis vi siger, at kinesere ikke er rigtige men-nesker, så er folk fløjtende ligeglade«, siger Peter Falktoft. Peter og Esben skammer sig på de-res generations vegne og over det, der fylder mest i medierne. »Der er flere, der ved, hvem Peter og Amalie er, end hvor Mitt Romney kommer fra«, siger Esben Bjerre. Og det kan nogle gange være rigtig irri-terende. »Ved du, hvor Mitt Romney kommer fra?« spørger Peter Falktoft. »Han kommer fra Massachussets«, lyder det prompte fra Esben Bjerre. »Han ved det! Det havde ellers været

en rigtig selvfed “jeg-interesserer-m i g - m e g e t - f o r -konflikten-i-Mel-l e m ø s te n” - a g t i g sætning, hvis du ikke havde vidst

det! Men det gjorde du«, siger Peter Falktoft med et anerkendende nik og fortsætter. »Vi lever fra dag til dag«. Hvis det stod til Esben og Peter fortsætter Monte Carlo-universet for evigt. Men virkeligheden er muligvis en anden, indrømmer de to værter. Selvom de har gode lyttertal, og det ikke er mere end én måned siden, de vandt Den Gyldne Mikrofon, er frem-tiden uvis, ifølge dem selv: »Vi skal også huske på, at det her er Danmarks Radio, medieverdenens svar på Hviderusland. Det kan være, der sidder én oppe på ledelsesgan-gen, der aldrig har hørt P3, som i morgen beslutter sig for, at program-met skal droppes. Det ved man ikke. Det er det fede ved DR. Hvis der er gået mere end et år siden en fyrings-runde, så sidder man jo og bliver lidt nervøs. Så vi lever fra dag til dag, det er måske i virkeligheden en gave«.

evnie11@student.sdu.dk, cnorl11@student.sdu.dk

”Vi har skidt højt og flot på P3s målgruppe helt fra starten Esben Bjerre, radiovært, Monte Carlo, P3

”Men hvis vi siger, at kinesere ikke er rigtige mennesker, så er folk fløjtende ligeglade Peter Falktoft, radiovært, Monte Carlo, P3

Monte Carlo-drengene Peter Falktoft t.v. og Esben Bjerre t.h. Foto: Carolina Segre Høyer

Foto: Carolina Segre Høyer Foto: Carolina Segre Høyer

10 | november 2012 | liXen ekstern

Public service-løsningerDR og TV 2 har taget tv-genren social change til sig. Men er der her tale om public service reality? For DR og TV 2 handler det om at skabe debat, inspirere til løsninger og om en ny måde at eksekvere public service på.

Tilbage i starten af 2005 satte tv-kokken Jamie Oliver sig for at få britiske skoleelever til at spise bed-re. Det resulterede i programserien Jamie’s School Dinners. Et program, der skabte debat og endte med at få den britiske regering til aktivt at gøre noget ved kvaliteten af skolemaden. Jamie’s School Dinners er et eksem-pel på et program, der går ind under genren social change. Et program som også ledte til, at man i Danmark fik øjnene op for genren.

Medierne som aktive spillereI den klassiske journalistik tager

Christine Randa

man, som journalist og medie, et problem op og konfronterer de for-skellige, indvolverede parter med problematikken. Eller holder sig til at beskrive verden. I social change-programmerne gør medierne selv noget ved problemet. De tager et samfundsproblem op og bruger programmet til at bidrage til en forandring. Og social change-programmerne har gennem de seneste år vundet indpas på de danske public service-udbyderes programlister. »Vi bruger social change-genren til at skabe debat. Og til ikke blot at vise problemer, men også se på løs-ninger«, fortæller kanalchef på DR, Lotte Lindegaard. Og netop på DR har seerne kunne følge med i blandt andet Chris på Chokoladefabrikken og By på Skrump. På TV 2 er seerne blevet præsenteret for programmer som Skolen og Plan B. Social change er altså heller ikke et nyt fænomen på den danske tv-scene . »Men det er måske nyt, at vi pri-oriterer det så højt«, pointerer Lotte Lindegaard.

Public service reality?Men hvorfor prioriterer man social change-programmerne? Er det ikke bare public service-udbydernes bud på reality-tv? Programdirektør på TV 2, Palle Strøm, kan godt se, at der er nogle greb fra de to genrer, der minder om hinanden. »Men hvor reality kan være kom-plet overfladisk og ligegyldigt for samfundet, har social change-pro-grammerne altid et samfundsforhold under behandling«, forklarer han. Lotte Lindegaard pointerer, at social change kan have mange for-mer, som lægger sig mere eller min-dre op ad reality-genren. »I programmet Gør Danmark Dansk lånte vi fra reality-genren. Men vi har også sendt følgedokumentar-serien Restaurant bag tremmer. Så social change er ikke nødvendigvis reality«, forklarer hun. Ifølge Palle Strøm lægger social change typisk tættere på dokumen-tartraditionen, hvor reality ligger tættere op ad underholdningspro-grammerne, som vi kender dem med regler, konkurrencer og udstemning af deltagere.

Han ser også en stor forskel i, at man til social change-programmerne generelt caster almindelige men-nesker, som skal gennemgå en trans-formation gennem programmet. »Og så er social change et forsøg på at samle mange om noget vigtigt«, siger Palle Strøm og forklarer, at social change er en måde at ekse-kvere public service-ansvaret på. Lotte Lindegaard synes også, at social change-programmerne er godt public service-tv. »Vi vil gerne vække debat med DR1s social change-programmer. Få dan-skerne til at diskutere værdier. Og så vil vi gerne inspirere til løsninger«, forklarer hun.

På tidens præmisserMen det handler ikke kun om at lave programmer, der skaber debat og giver løsninger. Det handler også om at få danskerne til at se public ser-vice-tv i et samfund med mulighed for underholdning 24/7. »For ti år siden kunne man vise tunge, vidensbaserede dokumen-tarer, der var vigtige og folk så dem. Det kan man ikke i dag. Skal man have folk til at interessere sig for

tunge emner, for eksempel alkoho- lisme, så må man for det meste lægge dem i konceptuelle rammer som Ultimatum, selvfølgelig uden af for-råde eller distorte virkeligheden«, siger Palle Strøm. Så for TV 2 er social change-genren en måde at råbe op på. En måde for public service-udbyderne at sætte fokus på nogle stofområder, som de ellers ikke kunne få seere til at in-teresserer sig for. Lotte Lindegaard mener dog ikke, at det handler om en større konkur-rence og efterspørgsel på underhold-ning. »Jeg tror snarere der er en efter-spørgsel på substans. Seerne vil gerne tage noget med sig, når de slukker for tv’et - en følelse, inspi-ration, noget der har gjort dem lidt klogere. Det giver vi dem, ved at have noget på hjerte og ved at være dygtige formidlere«, siger hun og pointerer, at det er det, der gør social change-programmerne populære og værd at prioritere.

chran11@student.sdu.dk

Journalistikken har fået pipDu kommer nok ikke uden om den lille blå fugl, der måske allerede ligger gemt blandt dine apps. Men hvor-dan bliver Twitter brugt på redaktionerne, og hvordan tæmmer du den i din jour-nalistiske værktøjskasse?

Nyhedsstrømmen bliver vildere og mere diffus, og flere danskere er efterhånden aktive på det sociale medie Twitter. Noget tyder på, at det er mere end en modedille. »Det er et ekstremt vigtigt journa-

Jeppe Aamand Øvig

listisk redskab«, fortæller Kristian Strøbech, faglig leder for nye me-dier på Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole, og fortsætter: »Det er en del af jakken, man skal have på som moderne journalist, hvis man vil være ordentligt klædt på«.

Mere end pjatKristian Strøbech mener, at flere jour-nalister bør være godt klædt på med hensyn til twitteriet. Han fortæller, at journalistikkens fremtid ligger hos de sociale medier, men det er langt fra alle, der ved, hvad Twitter er. »Flertallet, jeg møder, tror, at Twitter er noget inferiørt 140-tegns-pjat, men intet kunne være fjernere fra virkeligheden«, forklarer han. Twitter hjælper Kristian Strøbech

med at følge nyhederne, men også til at finde interessante artikler at bygge videre på. Hvad end det drejer sig om politik, sport eller madlavning, skal der nok være noget, du kan bruge.

Praktisk værktøjOgså Hans Redder Nørgaard bruger sin Twitter til at plukke og presse nyheder ud af. Han er blevet færdig i sin praktik hos Information, hvor han flittigt brugte Twitter i et års tid. Hans Redder Nørgaard er enig i, at Twitter er et godt sted at finde ny-heder og historier. »Men Twitter er også god til at skabe opmærksomhed om egne historier, fordi det er så let for folk at reagere på Twitter«, forklarer han. Når han havde skrevet en god artikel, linkede

han til den, så folk kunne sende den videre og starte debatter. »Det synes jeg, er fedt. For når man skriver for en avis, så er den trykt på papir, og så er den ofte glemt igen«, konstaterer han.

Orden fra kaosDen tidligere Information-praktikant nævner to eksempler, hvor historier er gravet ud af moradset, der kan være ens News Feed. »TV AVISEN viste to blå poli-tikere som almindelige danskere, der var uenige med regeringens politik. Folk skrev om det på Twit-ter, og det var der så en fra Journali-sten, der fangede«, fortæller han. Det andet eksempel er en artikel, han selv har skrevet. Enhedslisten

havde bestilt en undersøgelse, der viste, at to ud af tre af danskere var for legalisering af hash. Flere medier løb ukritisk videre med historien. På Twitter undrede folk sig over spørgsmålenes objektivitet.

Twitter på borgenHvis du er på bar bund, når du logger på Twitter, foreslår Jyllands-Posten-journalist Kaare Sørensen, at du sæt-ter en aften af, til at sætte dig ind i det. Find ud af, hvem du vil følge, se hvem de følger og så videre. »På et tidspunkt fulgte jeg for mange, så skar jeg ned. Nu følger jeg omkring 940«, fortæller han, men beroliger med, at man kun behøver 120, før man mærker, hvad Twitter kan. Desuden har han lavet en poli-tisk liste, man kan følge. Til dagligt arbejder Kaare Sørensen på Christiansborg, hvor han ser Twitter som det samme som at banke lidt på dørene og høre, hvad der sker hos hinanden. »Twitter er god til historier, der er for små til web. Det kan være ori-entering om mødetider eller rygter om kommende forlig og aftaler«, fortæller han. Men Twitter er ikke en magisk pille. Du er stadig nødt til at gå ud i virkeligheden og finde dine historier, understreger Christiansborg-jour-nalisten.

jeuvi12@student.sdu.dk

Illustration: Jeppe Aamand Øvig

liXen | november 2012 | 11PortrÆt

»Hold kæft, hvor er I damebladsagtige!« Stéphanie Surrugue lader kroppen falde tilbage mod ryglænet i sofaen, mens øjnene søger himlende mod loftet. Vi er på besøg i hendes dagligstue - den offentlige af dem. Hvor cappuccino og chai-te fylder koppen, og dankortter-minalen nupper 30 kroner fra kontoen. På Riccos Kaffebar i det inderste af København holder Stéphanie Surrugue sine fridage. De få hun har. Spørgsmålet om kæreste, børn og karriere vækker ikke den store begejstring hos tv-værten. Hun har tilsyne-ladende modtaget lignende spørgsmål tidligere fra Femina. Og SØNDAG. Og ALT for damerne. »Du spørger, om jeg har en kæreste? Øhm. Tænk, at I spørger om sådan noget, det er da helt vildt«. Vi prøver panisk at finde frem til argumenter, der kan retfærdiggøre spørgsmålet, men vores offer harlugtet lunten. Der er lagt op til en vinkel. »Det gør jo også historien bedre, kan man sige, fordi jeg

så er hende der, der fik en god karriere, men som sidder som 35-årig og ikke har nogen børn. Så kan man skræmme alle«. Stéphanie Surrugue er 35 år og bor i København. Hun er vært på kulturprogrammet “Kulturen på NEWS”, der fire gange om ugen zoomer ind på kulturelle nyheder. Det har krævet sit at få det nye program på benene, og det er en af de ting, som der ikke havde været tid til, hvis hun havde haft børn. »Jeg ville jo ikke have oplevet alle de vilde ting, jeg har oplevet, hvis jeg havde haft to unger«. Der bliver stille et øjeblik. »Fuck, nu sagde jeg det. Jeg tror ikke, at jeg kunne få mig selv til at rejse ud i verden eller arbejde så meget, som jeg har gjort, hvis jeg havde haft børn. Jeg lover, I får den solo, når jeg bliver gravid«, siger hun, mens hun forsøger at skjule sit smil bag glasset med kaffe. Hendes blik glider lidt ud af fokus, som om hun udlever sit eget tankeeksperiment.

Franske fornemmelserEfternavnet afslører, at Stéphanie Surrugue ikke er ren hr. og fru Jensen. En fransk far, der forelskede sig i den danske hårmodel fra L’Oreal udgør hendes ophav. Selvom Stéphanie Surrugue er barn af halvfjerdserne, så var det ikke hønsestrik eller rundkredspædagogik, der domi-nerede opvæksten.

Mads Ellegaard Hansen, Morten Buttler

»Hele det der ungdomsoprør er gået lige hen over hovedet på mine forældre. De fik familie, gik til cocktailpar- ties og så cykelløb, dengang alle andre kæmpede for alt muligt«. I stedet bød hjemmet på et klassisk fransk familie-mønster, hvor kæft, trit og retning vægtede højere end girafsprog, og hvor arbejderbaggrunden blevet spædet rigeligt op med dyder om almen dannelse. »Jeg er min families første student – men ikke desto mindre, så har der altid været sådan nogle meget franske krav til, hvordan man opførte sig«, forklarer Stéphanie Surrugue. Hun lader endnu en gang øjnene flakke over den men-

tale mindereol og hiver en historie om den 13-årige Stéphanie ned fra hylderne. »Hvor andre piger sik-kert fik noget at vide om

p-piller, så var et af de første råd, som jeg fik af min mor, at når jeg skulle til reception, så var det vigtigt, at man fandt en vindueskarm, hvor man kunne lægge sin håndtaske. For når man så gik rundt med en tallerken, så kunne man bed-re mingle med folk, når man havde den anden hånd fri til at sige goddag. Det var min familie«. Liberté, egalité, sororitéMen mor kom ikke kun med dessiner for god receptions-adfærd. For selvom familiekulturen var fransk, skulle man-den ikke dominere. Vi er tilbage ved snakken om mænd.

Foto: Bjørn Hvidsteen

SurrugueKulturens nye darling er halv fransk og hel feminist. Det er en rolle, som det tog tid at acceptere. Nu bliver der kæmpet for både kvinder, kultur og kvalitetsjourna-listik. Lixen har sagt bonjour madame til Stéphanie Surrugue.

”Jeg ville jo ikke have oplevet alle de vilde ting, jeg har oplevet, hvis jeg havde haft to unger

Madame

12 | november 2012 | liXen PortrÆt

»Det sjove er, at det med årene er gået op for mig, at min mor jo er ærke rødstrømpe. Det har hun bare aldrig selv defineret sig som. Vi har virkelig fået den der: ”Du har et godt hoved – få dig en uddannelse, så du aldrig skal være afhængig af en mand. Du skal virkelig kunne klare dig selv“«. Selvom familien ikke ligefrem dyrkede rødstrømpe-bevægelsen, og den konservative katolske privatskole ikke hyldede de feministiske forbilleder, så gik det med årene op for Stéphanie Surrugue, at hun selv havde stærkeholdninger til kønskampen. »De første år, der sagde jeg sådan: ”Det er altså ikke fordi, at jeg er feminist, men jeg synes måske, at det er lidt uretfærdigt, at mine mandlige kolleger på Politikentjener mere end mig, men det er altså ikke fordi, at jeg er feminist”«, siger hun og indtager et splitsekundrollen som den undskyldende unge Stéphanie Surrugue. »En eller anden dag tænkte jeg så: ”Hvorfor fanden er jeg så bange for det der ord?” Det er jeg, fordi folk nogle gange bliver enormt trætte og får det der: ”Årh nej, du er bare en skinger rødstrømpe”. Og det tror jeg måske, at jeg har taget på mig siden hen: ”Ja, jeg er feminist, og nej, jeg gider ikke sidde og underholde utrolig meget med det”«.

Smid aldrig kvindekortetStéphanie Surrugues forhold til feminismen har været stærkt forbundet med en af de journalistiske grundregler – for hende er det nemlig først og fremmest et spørgsmål om handling. »Jeg forsøger at være fe-minist på show it, don’t tell it-måden. Jeg synes, det su-per vigtigt, at der er nogle, som kæfter op, men også at der er en hel masse, der bare gør det. Jeg har tænkt: ”Lad mig tage nogle vilde beslutninger i min karriereog håbe, at der er nogle kvinder, der ser det”«. Men ligestilling i mediebranchen er ikke bare noget, der kommer af sig selv. »Det kræver simpelthen, at man finder sine egne nosser frem og går ned og banker i bordet og siger: ”Jeg vil ikke finde mig i det. Jeg er dygtig. Jeg vil have en lønforhøjelse”. Aldrig nogensinde sætte sig ind på et eller andet hjørne-kontor og smide kvindekortet i lønforhandlingen, men være velforberedt, og ikke blive bange for, at der sidder en eller anden mand på 60 år, der dybest set synes, at man

skal tie stille og være enormt glad for, at man overhovedet har fået sit job«. Men et eller andet sted nyder hun også den evige kamp på jobbet med alle sine mandlige kolleger. »Jeg synes, det er enormt sjovt at vade ind til et møde,

hvor der sidder syv mænd rundt om bor-det, og når jeg går ud igen, så har jeg fået min idé igennem. Jeg kan godt lide den der evige forhandling, som for mig dybest set handler meget mere om jour-

nalistik end om køn«. Fadersmålet franskMed det halvfranske ophav fulgte også det franskesprog. Et sprog, der både fandt vej til rygraden gennemhyggesnakken over middagsbordet, men også blev pisket ind på farens foranstaltning. »Jeg hadede det, da jeg var lille. Det var jo sindssygt irriterende at skulle hjem fra dansk skole, og så køre to timers skriftlig diktat med min far, når man hellere ville ud og lege. Det var sådan en magtkamp, der bare aldrig holdt op. Men han fik jo ret, og jeg er glad for det i dag, og jeg ville tvinge mine egne stakkels børn til det samme«. Kendskabet til det franske sprog og den franske kultur viste sig som et effektivt es i den journalistiske verden. »Da jeg var i praktik, var jeg skide genert. Jeg synes ikke rigtig, at det var noget, som jeg skulle sige til nogen. Men da det gik op for Politiken, at jeg kunne fransk, så var de sådan ”Hvorfor har du ikke sagt det? Af sted med dig”«. Med fadersmålet i bagagen blev Stéphanie Surrugue sendt til FN-afstemning i Schweiz, præsidentvalg i Frankrig, terror i Marokko. Og til Haiti. Hold roen i Haiti12. januar 2010 ramte et kraftigt jordskælv Haiti. Både bygninger, samfund og skæbner blev rusket og revet fra hinanden, da skælvet ramte med en styrke på 7.0.I kaosset måtte Stéphanie Surrugue finde fodfæste mellem murbrokker og fortabte mennesker. »Det var en kæmpe journalistisk opgave, fordi det var så enormt voldsomt, og fordi det var en enormt kompliceret opgave at komme frem til et land, hvor intet virker. Helt lavpraktisk at skulle sende hjem, hvordan fanden gør man det? Og hvordan skaber man sig et overblik i en situation, hvor der intet overblik er?« Men der skal findes en løsning, for Stéphanie Surruguesætter en ære i at få historierne hjem, og det kræver ikke bare, at man får teknikken til at virke. »Det gør ikke nogen godt, at jeg står der og bliver vestligt rørstrømsk midt i kaos. Der har jeg været meget firkantet gennem årene og sagt: ”Nu arbejder jeg, nu skriverjeg, og jeg lader være med at forholde mig til det, før der er tid til det”. Det kræver noget selvdisciplin, og at man bider tænderne sammen. For selvfølgelig siver det ind«. Derfor ventede der også et stort arbejde med at bear-bejde turens indtryk, da hun og fotografkollegaen Peter Hove Olesen vendte hjem til redaktionen på Politiken. Pro-cessen var blevet sat i system af avisen med obligatoriske debriefinger af medarbejderne, og det er ifølge Stéphanie Surrugue en god idé. »Der er ufatteligt mange mænd i de forrige generation-er, som er kommet hjem fra, hvad fanden der nu har været af konflikter, sat sig ned i kantinen, åbnet en øl og så har folk spurgt ”nå, hvordan var det?” – ”jamen, det var ikke så sjovt, skål”. Og så var dét det. Jeg tror, at det har været med til at bygge den der mytologi op, som har gjort, at folk er blevet skilt og fordrukne og haft mareridt om natten”«, siger hun og fortsætter. »Debriefing er måske den gode side af det der helt triste fænomen med, at journalistikken er blevet sådan lidt Dan-ske Bank-agtig med åbne kontorlandskaber og DHL-stafet, for i det mindste tjener det for mig at se et formål for mig i modsætning til alt det andet«. Prisen fra TøgerTuren til Haiti bragte ikke kun minder til sindet eller artikler i avisen. Den 22. maj 2010 kunne Stéphanie Foto: Bjørn Hvidsteen

”Hele det der ungdomsoprør er gået lige hen over hovedet på mine forældre. De fik familie, gik til cocktailarties og så cykelløb, dengang alle andre kæmpede for alt muligt

liXen | november 2012 | 1�PortrÆt

Surrugue og Peter Hove Olesen finde sig selv i Kon-gens Have. Lige dér foran statuen af Viggo Hørup - med favnen fuld af blomster og et hoved, der brusede af glæde. Politiken havde valgt at give de to journalister husets in-terne pris for deres dækning af katastrofen. Og det var en pris, som faldt på det helt rette tidspunkt, fortæller Stéphanie Surrugue. »Jeg tror, jeg er begyndt at slappe mere af. I begyndelsen havde jeg jo den der, hvor man er sådan en fuldstændigoverdrevet kålhøgen, overglad og nyuddannet type, der bare ville have nogle priser, men ikke fik dem. Nu var det mere sådan en – rar og behagelig ting«. Den dag i maj blev prisen overrakt af Politikensdaværende chefredaktør, Tøger Seidenfaden. En person,som havde haft stort betydning for hendes tid på Politiken. »Jeg tror tit, at man knytter sig ret meget til den første, som ligesom ser lyset i en. Jeg var så grøn, da jeg startede derinde, og han var den første chef, der sagde: ”Hey, Du kan faktisk godt noget. Du skal noget mere end det, du la-ver lige nu«. Men den 27. januar 2011 var Tøger Seidenfaden der ikke mere. Og prisen fik nu en stor merbetydning for Stéphanie Surrugue. »Da Tøger døde, var det endnu mere rart, at jeg havde fået prisen overrakt af ham. Lidt closure-agtigt. Og det var enormt mærkeligt at stå der året efter. Det var lidt vildt. Vi nåede at få det sidste Tøger med os. Som jeg jo stadig på en eller måde savner. Jeg synes, at han var et pisse dygtigt, dejlig flabet og gennemført ordentligt men-neske«.

Fra tryk til tv I løbet af sommeren 2011 fik Stéphanie Surrugue et opkald, som ændrede hendes dagligdag. »Mikkel Hertz, som er kanaldirektør på NEWS, ringede. Jeg var stadig på Politiken, og jeg blev overrasket. Jeg havde længe med jævne mellemrum brokket mig over, at Danmark ikke kunne finde ud af at have et dagligt kultur-program. Jeg havde dog ikke regnet med, at det blev TV 2, der gjorde det«. Bevidst om, at det skulle blive en kæmpe ud-fordring, takkede hun ja til jobbet. Hun sagde op på Politiken for at dedikere sig fuldt ud til opgaven på TV 2. »Jeg vidste, at det ikke ville nytte noget at prøve at tage orlov, for det ville blive fucking hårdt at bygge det her op, hvis jeg havde en nødudgang. Politiken er jo det tryggeste for mig, og jeg ville simpelthen ende med at være fristet til at komme tilbage«. Udfordringen var dog ikke blot at lave et kvalitetspro-

gram. TV 2 NEWS havde aldrig tidligere beskæftiget sig med kulturstoffet på den måde, og derfor var de første udfordringer af mere lav-praktisk, men absolut væsentlig, karakter. »Det har været et pionerarbejde på den lidt frustre-rende måde, hvor man finder ud af, at man ikke kan lave en kultur-voice over, fordi der ikke findes nogle kulturbil-leder i arkivet på TV 2«. Desuden måtte de ud og sætte et hold af kulturjour-nalister, der kunne fylde den tomme redaktion ud. For i

lighed med kulturbil-leder i arkivet manglede TV 2 NEWS også kultur-journalister i huset. Og generelt er der lavvande i kulturkassen, hvis man

er på jagt efter journalister med næse for nyheder. »Der findes jo stort set ingen kulturjournalister, som oprigtigt kan lide at lave nyheder. Den værste race er dem, som drømte om at blive kunstnere, der opdagede, de ikke havde talentet, og som så måtte nøjes med at være kul-turjournalister. De er lidt mavesure og umulige at få til at vinkle«. Armene flyver rundt i luften, mens Stéphanie

Foto: Bjørn Hvidsteen

”Det gør ikke nogen godt, at jeg står der og bliver vestligt rørstrømsk midt i kaos

Surrugue forklarer om den skepsis, som det nye kul-turhold mødte i begyndelsen. »Selvom TV 2 gerne ville have programmet, har der også været rigtig mange, som lige har skulle lure præcis, hvor mærkelige vi var. Vi har beroliget dem med, at vi vinkler og så videre. Der er ingen journalistiske kriterier, der bliversat ud af kraft, bare fordi det er kulturstof«. I branchen har man allerede sat pris på hendes arbejde – to priser. Ved sensommerens tv-festival vandt Stéphanie Surrugue og ”Kulturen på NEWS” både prisen for bedste aktualitetsprogram og prisen som årets værtstalent.

… Og en lille smule kærlighedDen næste aftale i Surrugues kalender har tikket sig nærmere, mens vi har siddet på caféen. Kopperne på bordet er også ved at være tomme. Men inden vi forlader Riccos, så er der lige et hænge-parti, der skal afklares. Vi er tilbage ved begyndelsen. Damebladsjournalisterne vil have et svar: ”Har du nogle, som du skal lave tulipanbed med i weekenden?” »Nej. Det er det korte svar. Måske får jeg mere lyst til at lave tulipanbed senere«.

madha11@student.sdu.dkmobut11@student.sdu.dk

stéphanie Marie surrugue

Født 1977 i Danmark

Har læst journalistik på RUC. Men nåede aldrig at blive færdig, da hun blev ansat på Politiken

Ansat på Politiken fra 2002 til 2011

Desuden fungeret som vært på DR 2-programmet ”Kulturguiden” (2009)

Har siden 2010 været en del af panelet i ”Mads & Monopolet” på P3

Står bag bøgerne ”Det Store Bogtyveri” (sammen Lea Korsgaard) og ”Enegænger - portræt af en prins”

Har modtaget følgende priser: De Berlingske Journalisters Pris (2005) sammen med Lea Korsgaard, Politikens Hørup-pris (2010), Årets Værtstalent (2012) og Årets Aktualitetsprogram sammen med resten af holdet fra NEWS (2012)

Kilder: DR, Politiken, TV 2 m.m.

FAKTA

Foto: Bjørn Hvidsteen

1� | november 2012 | liXen AnnonCe

liXen | november 2012 | 1�

BørnejournalistikChristina Raabæk Lindschouw

Mogens vemmer (1���-)

Uddannet lærer i 1956

Ansat i DR i 1961 efter at have arbejdet for Københavns Kommune

Ansat som programchef for Børne- og Ungdomsafdelingen i DR i 1968

Forsatte på posten i tre årtier til år 2000

Har udgivet erindringsbogen ”Fjernsyn for dig - 50 år med verdens værste seere”

Kilde: denstoredanske.dk m.m.

FAKTA

Jørgen Clevin (1952) Den folkekære Clevin producerede indslag helt op i 1980’erne. »Han var Statsradiofoniens første gør-det-selv-mand, og han igang-satte efter min mening flere børn end skole- og fritidsvæsnet tilsam-men«.

Kikkassen: Ingrid og Lillebror (1965-81)Tålmodige Ingrid og den barnlige trædukke Lillebror. »De kunne pakke enhver lille kedsommelig film ind, som om det var en gave til seerne«. De populære værter fyldte kun tre-fire minutter af den halve time, udsendelsen varede. Resten var udenlandske film. Sonja fra Saxogade (1968)

Serien skildrede frække Sonja fra det barske Vesterbro. »Den viste et helt andet liv og udvidede børns horisont. Det var en absolut pædagogisk serie – men det var nu ikke derfor, børnene så den«. Børnene elskede serien, fordi Sonja var rapkæftet og turde sige både børn og voksne imod.

Cirkeline (1968)En rigtig tegnefilm var formuer over DRs budget, så skaberne Hanne og Jannick Hastrup lavede filmen som stop motion. »Det var en mild og blid tegnefilm, hvor det ikke var tempo og hårdtslående argumenter, der løste konflikterne«. Tegnefilmen blev også et eksempel på det subtilt politiske børne-tv i 1970’erne.

Kaj og Andrea (1971-75, 1996)Den bedrevidende papegøje og frække frø blev vist første gang i 1971. »Jeg synes, programmet havde en god pointe. At være venner uanset udseende… Men de samfundsbevidste i 1970’erne mente, det var noget pjat, fordi det ikke handlede om noget«. Programmet blev dog en succes, da det blev taget op igen i 1996.

Bamses Billedbog (1983-)Bamses Billedbog har været underholdning for flere generation-er. Ifølge Mogens Vemmer er den 30-årige fødselar udtryk for flere lag i fiktionen, som børnene bliver nødt til at forholde sig til. Dukken, den voksne stemme inde i dukken og parodien på et barn spillet af en voksen. Dukkerne blander sig med ”rigtige mennesker” og udfordrer børnene. »Bamse rummer nok flere lag end så meget andet tv, ellers ville den heller ikke være lavet i så mange generationer«.

Troldspejlet (1989-)Magasinprogrammet med tegneserieelskende Jakob Stegelmann, der år efter år har udbredt sin begejstring for den nyeste underholdning. »Det er ham, der er programmets styrke, helt bestemt. Et fuldstændig personligt program«.

Bullerfnis (1990-1992)Serien, hvor Hella Joof og Peter Frödin fortolkede gamle musikklassikere.»Historieskrivning, som en ny generation kan godte sig over sammen med os gamle. Det er en genial serie at se med børn«.

Hvaffor en hånd? (1991-2003)Programmerne, der kørte gennem 90’erne og var castingforum og talentskole for værter som blandt andet Casper Christensen. »Programmet blev det, værterne havde lyst til. Uden den serie havde børne-tv været fattigere på skjulte talenter, der bare skulle foldes ud«.

Bubber (1990-93, 1994-2005)TV 2s bedste bud på børneprogrammer kom med Bubbers Badekar og Snurre Snup Søndagsklub. »Jeg kan stadig ærgre mig over, vi ikke købte ham før TV 2 – da han endnu var til at betale. Mage til naturtalent skal man lede langt og længe efter«.

Børne-tv som vi husker- interview med Mogens Vemmer

FOKUS:

Børnenes TV-Avis (1969-72)Journalistiske programmer, der blev genopfundet i for-skellige udgaver i 1980’erne og 1990’erne og som tages op igen til næste år på Ramasjang. »Vi ville give børnene et fortrin, så de væsentlige ting blev forklaret til dem i vores udsendelse klokken 17«. Dermed kunne de forstå TV AVISEN, de så med for-ældrene klokken 18.30.

FOTO: Fra toppen: billede 1, 2, 3, 4, 5, 8 og 9 – DR, billede 6 – DR/Ulla Voigt, billede 7 – DR/Agnete Schlichtkrull, billede 10 – DR/Valdemar Vedel, billede 11 – TV 2

Fokus: BørnejournAlistik

1� | november 2012 | liXen Fokus: BørnejournAlistik

Sådan interviewer du Emma og William

»Skrækscenariet er jo: ”det ved jeg ikke”-svar seks gange i træk«. Og dem har hun fået mange af. I fire år har Sofie Linde Lauridsen la-vet børne-tv. Og selvom det er længe siden, at hun selv har kunnet snige sig ned i skostørrelse 31 og altid skal vende hovedet 80 grader opad, har hun nu godt styr på, hvordan børn skal tales til – og ikke mindst inter-viewes. Hun har fundet ud af at und-gå skræksvaret, og her giver hun fem gode råd videre.

Mette Mohr Martensen

Drop folkeskolelære-pædagogik og forberedelsestid. Afbryd og tag dem på sengekanten i stedet. Ramasjangvært Sofie Linde Lauridsen har efter fire år med børne-tv fundet ud af, hvordan man interviewer børn.

»Det er vigtigt, at få skabt troværdighed, tryghed og rammer for barnet. Spørg dem: ”Hvad sker der i skolen lige nu? Har du hørt det nyeste Justin Bieber-hit?” Når de er trygge, er det pludselig ikke længere så ubehageligt at have en mikrofon ved munden og fem mænd, der kigger på dem gennem deres kameraer«.

»Børn har langt hen ad vejen et begreb om, hvad man skal svare, og hvad man ikke skal svare. Hvis de får for lang forberedelse til at tænke over deres svar, så kommer de med de politisk korrekte svar. Vi skal i stedet tage barnet på sengekanten, så vi får den ægte barnlighed og de ægte reaktioner ud«.

»Man skal ikke stille store spørgsmål som: Hvad er det fedeste tv-program i hele verden? Så skyder man simpelt hen sig selv i foden. Børn tager ting meget bogstaveligt, og et typisk svar vil være: ”Det ved jeg ikke”. Spørgsmålet er for diffust. Spørg i stedet: ”Hvilke fjernsynsprogrammer synes du er sjove og hvorfor?”«

»Det er vigtigt ikke at tale ned til børnene. Jeg tror, at mange hænger fast i den her folkeskolelærer-pædagogik: Vi skal ned i øjenhøjde med børnene, og så skal vi tale tydeligt, så de forstår os (sagt med skolelæ-rerstemme). Jeg tror langt hen ad vejen, at børn er skarpere, end man lige går og regner med. Vi skal ikke opføre os som dem, men vi skal være rollemo-deller, der ikke er så langt fra dem«.

»Man skal ikke være bange for at afbryde børn. De er meget spontane, og nogle gange stikker de helt af, fordi der er noget andet, der lige popper op i deres hoved - og så skal de hjælpes på rette vej igen. Jeg skulle engang interviewe et barn om LEGO. Men så endte vi med at tale om hans kat. Det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg skulle selvfølgelig have stoppet ham og sagt: ”Det lyder som en spændende kat, men den må vi snakke om en anden gang. Det er vist noget med, at du er mega stærk til at bygge LEGO-mænd?” Men det er sådan noget, jeg ved nu«.

Børn fortjener

Louise Haack

I Weekendavisens tillæg, Faktisk, laver man seriøs journalistik til læseheste mellem 8 og 15 år. Grunden er simpel - børnene fortjener det samme, som de voksne.

Formatet er det samme, indholdet er næsten det samme, men målgruppen er langt fra den samme. Det kan være Johannes på 9 år eller Maria på 12. Det er børn, der kan lide at læse. Og det er dem, man laver avis til i Wee-kendavisens tillæg Faktisk. »Vi laver Faktisk, fordi man skal

tage børn lige så alvorligt, som man tager voksne. Der fandtes ikke en eneste avis i Danmark til børn, men nu findes der en«, fortæller Vibe Termansen, der er redaktør på Faktisk. Der har været aviser til børn før Faktisk. I mange år var Børneavisen

et godt alternativ til farverige maga-siner med artikler om Ronaldo og Miley Cyrus, men i 2007 blev den lagt i graven, og så var der ikke andre alternativer. I hvert fald ikke indtil Faktisk kom på banen i 2010.

Seriøs journalistik til børn Når man som redaktør skal udvælge stof til Faktisk, er det ifølge Vibe Termansen ikke meget anderledes, end hvis man skal udvælge stof til en almindelig avis. Det skal nemlig ikke kun interessere børn. Det skal ikke handle om, hvordan man kan indrette sit værelse bedst, hvilket tøj man helst skal gå i, eller hvilken fri-sure Beckham nu har, for Faktisk er først og fremmest en seriøs avis. »Når jeg bringer en artikel, skal der være noget i den, som jeg synes er nyt og spændende. Hvis det er inter-essant for mig, formoder jeg også, at det er interessant for børnene. Akku-rat som på ”voksenaviser”«, forklarer Vibe Termansen.

Folketingsvalg og tyvetyve At avisen er skrevet til børn kom-mer til syne i den måde, man dæk-ker aktuelle emner på. 2020-planen har man for eksempel skrevet om i Faktisk. Det gjorde man med en ru-

- Faktisk henvender sig til læseheste mellem 8 og 15 år. - Faktisk udkommer som tillæg i Weekendavisen hver fredag. - Faktisk indeholder både korte og lange artikler, tegneserier, konkurrencer og madopskrifter.

FAKTA

brik, der hed ”tyvetyve” og ved at fortælle, at planen er opkaldt efter årstallet 2020 og handler om, hvor-dan der kommer orden i Danmarks økonomi inden år 2020. Det er uddybende information, som måske ikke havde fundet vej til en ar-tikel i en anden avis. Men faktisk er Faktisk ikke så meget anderledes end resten af Weekendavisen, fortæller Vibe Termansen. »Faktisk er skrevet med kortere sætninger, og tingene er blevet forklaret mere. Det kan være lige så indviklet stof, som der er i resten af avisen, det er bare forklaret bedre«. På Weekendavisen regner man ikke med, at man fanger fremtidens læsere ved at lave en avis til børn. Men når voksne fortjener en avis, så fortjener børn også en. Som Vibe Termansen siger: »De er jo i lige så høj grad men-nesker«.

lohaa11@student.sdu.dk

12 tabloid-sider og artikler om fi-nanskrisen, udgravningen under metroen og Folketingets åbning.

memar11@student.sdu.dk

Foto: DR/ Bjarne Bergius Hermansen

Faktisk journalistik

Foto: Bjørn Hvidsteen

liXen | november 2012 | 1� Fokus: BørnejournAlistik

DR vil dække Breivik i børnehøjde

Nyheder er ikke kun for voksne. For til næste år får danske børn

deres e g e n daglige nyhedsud-sendelse på DR. Både historier som Anders Breiviks massakre på Utøya og krigshand-linger i Mellemøsten skal formidles, men med et andet perspektiv og større omhu end i andre nyhedsudsendelser. »Vi kommer selvfølgelig til at kigge på de andre udsendelser og se, hvad de gør rigtig. Men jeg tør godt love, at der kommer en helt ny dansk vin-kel og et nyt initiativ«, siger Christian Volfing, redaktør for DR Ramasjang. Et nyt medieforlig, som blev ved-taget i sidste måned, giver DR 72 mil-lioner til at styrke børne-tv over de næste to år. Pen-gene skal blandt andet bruges til at producere b ø r n e ny h e d e r, hvor også histo-rier om nye computerspil eller filmpremierer kan blive en del af DRs nyhedsudsendelse, som in-troduceres i begyndelsen af 2013. »Det er en spændende udfordring, men vi er lidt nervøse for det er en ny bane, og det er ikke nogen let opgave at lave vellykkede nyhedsudsendel-

Søren Martin Olsen

I Norge og Tyskland har man gjort det i årevis. Nu gør Danmark det også. I år 2013 vil DR sende nyheder til børn, som skal kunne fortælle de dramatiske historier. Men selvom DR lader sig inspirere, lover kanalen, at de vil formidle på en helt ny måde.

ser til børn«, siger Christian Volfing.

Terror og drab i børnenyhederI Tyskland, Norge og Sverige er det ikke nyt at sende nyheder for børn. Det har de nemlig gjort i flere år. De svenske børn kan se nyheder på kanalen ’Lilla Aktuellt’, i Tysk-land bliver der på ZDF sendt ny-heder for børn i ’logo!’, mens de norske nyheder hedder ’Supernytt’. På den norske kanal lægger man stor vægt på, at børn har ret til at blive hørt, men det skal gøres på en grundig og opmærksom måde i et sprog børn forstår. »Vi har den tanke, at vi

skal kunne snakke

om alt, så længe vi gør det på en gennemtænkt måde. Børn har tit mange spørgsmål, og vi forsøger at hjælpe dem med at

forstå lidt mere af verden«, siger den norske projektleder fra ’Supernytt’, Live Kaldestad. På ’Supernytt’ dækker man også de fleste handlinger. For nylig er en mand i Norge blevet tiltalt for sek-suelle overgreb, men på trods af de grove handlinger, blev sagen stadig

bragt på børnekanalen. I nyhedsud-sendelser for børn har man derfor et endnu større ansvar for, at der ikke er uklarhed efter et indslag, mener Live Kaldestad. Derfor har de på ’Supernytt’ et mål om, at de ikke skal være først med nyhed-erne. Og så længe man formidler korrekte informationer mener Live Kaldestad ikke, at nyheder skader børn. Den største fare er tværtimod at

have berøringsangst over for voldsomme historier. »Hvis vi ikke forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen,

så bliver de meget bange. Mange børn blev berørt den 2. juli sidste år, hvor Anders Breivik begik drab og terror, men alle har krav på at få at vide, hvad der skete«, forklarer hun.

Børn skal tages alvorligtI den tyske nyhedsudsendelse ’logo!’ tager man også børn lige så seriøst som voksne. ’logo! ’ har i gennemsnit 600.000 seere hver dag og modtog i 2010 den prestigefyldte Deutscher Fernsehpreis for årets bedste in-formationsprogram. Det var første

gang, prisen gik til et børneprogram. »Tanken bag ’logo!’ er, at vi tager

børn alvorligt. Programmet skal kunne det samme som de voksnes

nyhedsprogrammer. Udsend-elserne skal derfor al-

tid være live og sendes flere gange dagligt«,

siger chefredaktør for ’logo! Markus

Mörchen.

Spørgsmålet om, hvilke typer sager, som egner sig for børn, er en af de største udfordringer for den tyske redaktion. Store, drabelige enkeltsager, som præger nyhedsbilledet et døgn, er ikke relevant for ’logo!’. Men hvis den store og frygtelige nyhed er af en så-dan karakter, at den har en lang le-vetid, som eksempelvis Josef Fritzl-sagen, vil det være naturligt for ’logo!’ at dække sagen og forsøge at sætte det i perspektiv, siger Markus Mörchen og indrømmer, at balance-gangen kan være vanskelig. »Vi arbejder tæt sammen med

”Det er en spændende udfordring, men vi er lidt nervøse, for det er en ny bane, og det er ikke nogen let opgave at lave vellykkede nyhedsudsendelser for børn Christian Volfing, redaktør DR Ramasjang

psykologer, når det drejer sig om følsomme historier. Derfor hører vi

dem ad, om det er i orden at bringe nyheden på den måde, som vi øn-sker«, siger han.

Nyheder børn kan tåle Hos DR har det længe været et ønske at

p r o d u c e r e b ø r n e nyh e d e r, og med det nye medieforlig håber de at kunne styrke deres børne-tv i de kommende generationer. Selvom DR ikke er nået så langt i planlægningen endnu, afslører redaktør Christian Volfing, at de lader sig inspirere af de andre landes nyhedsudsendelser. Ligesom de udenlandske børneka-naler gælder det for DR ikke om at være først med nyhederne, men om at lave en nyhedsudsendelse, som børn kan tåle at se, uddyber Christian Volfing. »Som hovedregel er der ikke no-gen emner, som vi ikke vil tale om. Men hvis vi ikke har nok at fortælle og analysere i en tragisk sag, så skal vi nok ikke dække den. I sidste ende handler det om at kende vores og børnenes begrænsninger«. DRs børneudsendelser kommer til at minde om en almindelig nyheds-udsendelse. Udsendelserne går i luften tidligt på aftenen, så børnene har mulighed for at tale om nyhed-erne i fællesskab med deres forældre. I et forsøg på at henvende sig til forskellige aldersgrupper, bliver DR Ramasjang delt op i to kanaler. Den ene for børn under 7 år og den anden for børn i alderen 8-12 år.

sools12@student.sdu.dk

”Hvis vi ikke forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen, så bliver de meget bange Live Kaldested, projektleder for ’Supernytt’

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

1� | november 2012 | liXen oPinionEn praktikant fortæller

Allerkæreste Lixen,

Det kan godt være, at du var min første rigtige aviskærlighed, og at jeg stadig er helt pjattet med dig, men nu har jeg altså fundet en ny eneste ene – i hvert fald for det næste år. Min nye avis huserer i Pilestræde i København, lyder navnet Berlingske, og jeg er uendeligt glad sammen med den.

Der er ikke ligeså meget rødvin og rugbrødsmadder i radiolokalet over Berlingske, som der er over dig, men til gengæld er der bobler og brownie. Og det er ikke meningen, at det skal lyde mondænt på nogen måde, men vi får godt nok meget kage og til tider også champagne – når der sker noget ekstra godt.

Indrømmet, der sidder stadig en lille smule ærefrygt i mig næsten hver eneste dag, når jeg møder på arbejde og træder ind af de der meget magtfulde glasdøre i det snart 250 år gamle hus midt på Pilestræde og swiper mit adgangskort. For der er noget lidt skræmmende, men samtidig også pisse-fantastisk over at være en del af en af Danmarks største landsdækkende aviser. Hvor varemærket er solidt fasttømret med kvalitet og ambitioner som nøgleord, og hvor tryksværten på våbenskjoldet med valgsproget ”Umage betaler sig” (pænt oversat fra latin) for længst er tør.

Og det lyder absurd højtideligt, men det er det faktisk slet ikke. For selvom det er sundt med en smule ærefrygt, så inviterer Berlingske mig mest af alt til hver eneste dag at kaste mig hovedkulds ud i journalistikken, til at få nyhedspulsen helt op og til at have det sjovt uanset om jeg skriver om SF-formandsvalg, forstoppelse eller bomber i Beirut. Og jeg har faktisk skrevet om det hele, for lige nu sidder jeg på husets ultimative nyhedsnerve, Berlingske Nyhedsbureau (BNB), hvor jeg skal være indtil 1. februar, hvor jeg rykker en etage op til ind-landsredaktionen. Her er plads til at være den spørgende praktikant, til at komme rundt i indland, udland, kultur og politik og til at drikke en øl efter arbejde og ryste på hovedet af den svenske prinsesse Madeleines forlovelsesvideo.

Det er ikke på BNB, man vælter regeringer og rydder forsider, og det er da også røvsygt, at man nogle gange skal sidde og oversætte Reuters-telegrammer om uro i Syrien, og der er også to dage, der næsten er ens. Men der er også dage, hvor kilderne pusher historier til dig, hvor din chef roser dig for en historie, ”som du har formået at løfte”, og hvor du får en mail om, at Johanne Schmidt-Nielsen beder justitsministeren om en redegørelse på baggrund af en af dine artikler.

Mest af alt er jeg egentlig bare en glad praktikant. Jeg har lært, at det vigtigste er at møde op med et smil, en jeg-kan-godt-fordi-det-skal-jeg-og-det-vil-jeg-attitude og vigtigst af alt med en ydmyghed over for dit fag. Så skal det nok gå alt sammen.

Hils alle dine søde studerende på Medietorvet. Og så glæder jeg mig meget til at se dig igen på et tidspunkt.

Kærligst Cathrine

Meninger

Nej tak til denglish

I sommeren 2011 svedte jeg ek-stra meget. Jeg skulle takke ja til en studieplads på journalistik i Aarhus eller i Odense. Alt blev vendt og dre-jet – også mængden af engelsk på de to studier. Fra SDU lød svaret; der er noget pensum på engelsk, men ingen forelæsninger. Fint, tænkte jeg, indtil der begyndte at tikke engelske mails ind på min SDU-mail fra Journalistik og Samfund 2. Problemet er ikke engelsk. Pro-blemet er, at fagets muligheder og de studerendes viden ikke bliver forløst. I timerne bliver alt forenklet og trukket tre niveauer ned, fordi det foregår på engelsk. Mange ting kan ikke direkte oversættes fra engelsk til dansk, og derfor går noget tabt hver gang. Vi har hørt det hele før – bare på dansk. Hvis undervisningen var på dansk kunne vi løfte os op på et højere niveau – diskussionerne ville have meget mere substans, flere ville deltage, og vi ville opfylde fagets for-mål meget bedre. Opgaverne og eksamen er på dansk, men pensum og forelæs-ninger foregår på engelsk. Selv Erik Albæk snakker engelsk til os, fordi de

andre undervisere skal kunne forstå ham. Men er det ikke vigtigere, at de studerende får det maksimale ud af undervisningen i stedet for, at de udenlandske undervisere gør? Er det ikke problematisk, at vi bliver undervist af ph.d.-studerende, fordi de skal have undervisningsti-mer? ”Who’s Cavling?” lød det fra en af underviserne. Det går direkte ud over kvaliteten af undervisningen og kvaliteten af de journalister, som SDU spytter ud. Hvis underviserne var de bedste på området, så kæmpede jeg gerne med det engelske. Men der er 1.000 danskere, der ved mere om det end dem – hvorfor så ikke give os en af dem? Selvfølgelig skal vi som journa-lister kunne forstå og snakke engelsk på et vist niveau. Adgangskravet er engelsk B, men et refleksionsfag kun på engelsk er et andet niveau. Mit skoleengelsk rækker i hvert fald ikke til alt det, jeg har på hjertet om refleksioner over journalisternes rolle i dag. Jeg vil hellere bruge tid på at blive en fantastisk journalist, end at slå op i ordbogen, skrive no-ter på denglish og gå fra hver eneste forelæsning med følelsen af ”så lærte jeg heller ikke noget i dag”. Jeg vil gerne spise en masse Balancid for mit sure opstød, men jeg vil også gerne have det maksimale ud af mit studie. Jeg håber, at studiet vil overveje, om det er vigtigst at have udenlandske ph.d.-studerende til at undervise os på et lavt fagligt niveau, eller om en dansktalende lektor skulle sætte gang i nogle heftige de-batter og opfylde den ellers interes-sante fagbeskrivelse.

sinan@student.sdu.dk

Sine Skott Andersen

En tv-liderligs bekendelsermulighed for at pudse vores skrive-færdigheder af, før vi skal ud i den virkelige verden. Hvorfor har vi ikke den mulighed med tv? På Journalisthøjskolen i Aarhus har de tv-kanalen ComingUp, hvor de studerende kan prøve kræfter med tv-mediet. Her på SDU har vi grundlæggende gode vilkår for tv-undervisning, så derfor burde vi også have de samme muligheder for at udfolde vores indre skærmtrold. En SDU tv-station ville give os mulighed for at suge erfaring til os og klæde os bedre på til praktiktiden. Med mere erfaring i kufferten ville vi også være selvstændige og formentlige også bedre praktikanter. Måske lyder vi lidt CV-liderlige, men i realiteten er vi bare tv-liderlige. Vi vil bare gerne lave tv i fritiden, fordi

Vi har RUST, Lixen og stu-denterradio, men hvor er tv-mulighederne? Tv-glade journaliststuderende savner krævende kamera-udstyr, vanskeligheder med hvidbalance og skæve stativer.

det er fedt medie at arbejde med. Et medie, som rummer flere grene af journalistikken. I undervisningen er der meget faste rammer for produk-tionerne, men med vores eget medie kunne vi selv få lov til at sætte dags-ordenen og bryde rammerne for, hvad tv-skærmen kan bære. Hvis det hele ses lidt i jordklode-perspektiv, har mange af de store universiteter med journaliststude-rende også deres egen tv-kanal. SDU har en størrelse, som gør, at de studerende bør få indsigt i, hvad der rører sig i øst og vest. Det kan gøres effektivt med en tv-kanal! Kort sagt - vi savner tiden i tv-lokalet og muligheden for at lave tv af god kvalitet.

miala11@student.sdu.dkkrini11@student.sdu.dk

Det er ligesom, når du skal lære at cykle. Du lærer først rigtigt at cykle, når far giver slip på kosteskaftet. Det samme gør sig gældende med tv. Du lærer først at lave tv, når under-viseren giver slip, og praktikstederne tager dig i hånden. Men hvorfor er det først, når praktikstederne tager over, at vi kan stå på egne ben? Gennem Lixen og RUST har vi

Mia Laursen, Kristian Højgaard Nielsen

CathrineBorupBloch

oPinion liXen | november 2012 | 1�

… at Lisbeth Vestergård skulle slå sig sammen med Lisbeth Østergaard og lave programmet Lisbeth Gård^2

- Louise Uberg, 1. semester

… at første semester skal tage sig sammen og bakke op om Festudvalget - det er snart jer, der skal føre det videre

- Louise Haack, 3. semester

... at den nye KaJO-bestyrelse er klar til at til sparke røv!

- Steffen Villadsen, ny næstformand i KaJO

… at klapsalver efter forelæsninger er tåbelige. Til jer, der klapper: I ender med rigtig ømme hænder til jul - Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen, 1. semester

(tilvalg)

… at klapsalver efter forelæsninger er særdeles fornuftige. Det gør akademikerne glade, og jeg er villig til at få ømme hænder for at gøre bogormene glade

- Kristian Højgaard Nielsen, 3. semester

… at Sebastian Abrahamsen og Bjørn Hvidsteen dummede sig, da de ikke tog til VIP fest med porno-modeller i Berlin. Man kommer langt med pressekort! - Louise Baltzer, 3. semester

Lærerklumme

Efterlysning: Iværksættere

Jeg elsker at lege. Alene og sammen med andre. Leg holder hovedet i gang. Jeg tænker ikke på hverken modeltog eller Barbie. Jeg tænker på leg med journalistikken, som kan foregå på mange niveauer. Som det er i dag, er vi på Medietor-vet rigtig gode til at lege med vinkler, rubrikker og indledninger. Både stu-

derende og undervisere er mere end kreative, og det er sjovt, udfordrende og lærerigt at lege sammen. Men vi er knap så gode, når det kommer til de større udfordringer. Alt for sjældent blomstrer et nyt me-die – digitalt eller analogt – op gen-nem Medietorvets gulve. Og det er en skam, for mulighederne er nærmest uendelige. Man kan skrive om lystfiskeri, lave

videoer om Mellemøsten, radio om hundetræning og e-bøger om øl. Og platformen bestemmer du endda selv. Du kan formidle via mobiltele-foner, papir eller computere. De første studerende på Center for Journalistik havde ikke de mulighed-er, som I har i dag. De var for 15 år siden begrænset af teknikken. Det ville være både dyrt og risikabelt at åbne et nyt medie. Hvis det gik galt, kunne man sidde i gæld til halsen. Sådan er det ikke i dag. I dag er journaliststuderende ikke begrænset af teknologien. Journa-liststuderende er kun begrænset af kreativitet, tid og ildhu, og alligevel udnytter kun de færreste mulighed-erne i 2012. Center for Journalistik ønsker inno-vation, og derfor underviser vi også i det. Men hvis nye medier skal blom-stre op på Medietorvet, skal innova-tion ikke begrænses til et fag. Du skal som journaliststuderende se – og gribe – muligheden. Der er få undtagelser, men de er skræmmende få. To aktuelle undtagelser er tv fra

og om universitetet og realitypor-talen.dk. Begge medier som er blomstret op på eller umiddelbart efter tiden på Medietorvet. Begge medier med eget fokus og platform. Realityportalen.dk er undtagelsen,

som er nået længst. Hjemmesiden kører, og journalisterne bag udgiver løbende nyheder om reality-tv - og alle de almindelige mennesker, som gerne vil være kendte. Man kan un-dre sig over, hvorfor ingen greb mu-ligheden før, for idéen er genial, selv-om folkene bag formentlig aldrig vinder en Cavling for journalistikken på hjemmesiden. Jeg mener ikke, at alle journalister skal være iværksættere. Men jeg savner flere ildsjæle, som kan og tør sætte tingene i gang. Jeg undrer mig over, hvorfor så få journaliststude-

rende ønsker at tage kampen op mod de gamle og etablerede medier. I har intet at tabe, for det værste der kan ske er, at man må lukke et medie igen. I IT-branchen kaldes en fiasko for erfaring. Den erfaring er nødvendig

Filip Wallberg

… at Kristian Højgaard til forveksling ligner en vampyr fra Twilight på billedet til venstre

- Christine Brink, 3. semester

… det er tankevækkende, at M’et i MTV engang stod for Music

- Ulrik Baltzer, 3. semester

… at Ulrik Baltzer har ret. I dag står M’et i MTV for Moron...

- Robert Hendel, 5. semester

”Jeg undrer mig over, hvorfor så få journaliststuderende ønsker at tage kampen op mod de gamle etablerede medier

for journaliststuderende, hvis frem-tidens journalister skal spille en ak-tiv rolle i at styre journalistikken og medierne i den rigtige og profitable retning. Min efterlysning er derfor efter iværksættere, som tør satse timer og navn på et opstartsmedie i Danmark. Platform og fokus er underordnet. Så længe I går efter guldet. Og en ting er sikkert. Vi undervisere vil gerne hjælpe, for vi elsker at lege og se nye medier blomstre.

filip@journalism.sdu.dk

Foto: Bjørn Hvidsteen

Bagsiden