lixen maj 2013

LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 3. nummer | maj 2013

LixenStore Mismatchdag 2014?

OPTAGELSESPRØVE

Søren Martin Olsen og Carl-Emil Søe

En kombination af flere studerende og krise i dele

af branchen ser ud til at

skabe praktikprop ved næ-

ste forårs Store Matchdag.

Praktikudvalget kæmper

for at godkende flere prak-tikpladser.

Årets Store Matchdag er netop

afsluttet, og igen i år lykkedes det at

få matchet næsten alle studerende

med et relevant medie. Fra SDU

takkede 66 ud af 68 studerende ja

til et praktiksted, men den høje

praktikpladsprocent kan snart være

fortid. Økonomisk krise i dele af

mediebranchen og et stigende antal

studerende medfører hårdere dyst

om praktikpladserne i 2014. Det

forudser praktikkoordinator fra

Danmarks Medie-‐ og Journalist-‐

højskole, Pia Færing.

»Næste år får vi et mismatch

mellem antallet af studerende og

praktikpladser. RUC og SDU kommer

med lere studerende, og samtidig

optager nogle af de traditionelle

praktikpladser færre studerende

end tidligere. Vi kan ikke godkende

samme antal pladser, som vi mister.«

Pia Færing henviser til antallet af

journaliststuderende fra RUC og

SDU, der stiger markant næste år.

I år sendte RUC kun 18 praktikanter

til Store Matchdag på grund af en

administrativ fejl. Næste år vil tallet

fra Roskilde vokse til mellem 45 og

50 studerende. Samtidig har SDU

øget optaget med 15 pladser på

bachelordelen, og den prioritering

vil også påvirke praktikdagen.

Trænge tider for medierneFlere medier har igennem de sidste

par år skåret ned eller helt skrottet

praktikantordningen. Nogle af øko-‐

nomiske årsager. Et medie, der

har været nødsaget til at spare på

praktikanter, er forlaget Benjamin

Media. Fra august dropper medie-‐

huset sine studerende på M! og

Woman. Forlagsdirektør hos Benjamin

Media, Morten Trøst Poulsen står

med det overordnede ansvar for

praktikprioriteringen. Han forklarer,

at Benjamin Media har været glade

for praktikanterne, men vurderer

også, at de er en udgift, der har været

nødvendig at spare væk:

»Praktikanterne har bidraget med

nye input og idéer. Vi har vurderet,

at vi kan klare os uden praktikanter.

Men hvis prisen på en praktikant

bliver sat ned, vil det betyde, at

vi vil overveje flere praktikanter,«

forklarer han.

Ifølge Pia Færing kan udviklingen dog være svær at vende: »Mange af de mindre magasiner har skåret praktikanten fra på grund af de trænge tider. Det er lettere at stoppe en praktikantordning med en studerende, som man ikke har mødt, end at fyre en fast medarbejder.«

Læs mere på side 4

KRAVLING REPORTAGE Anonyme artiklerANONYMITET I MEDIERNE

Jeg definerer mig som journalist med stort J -‐ og så leder. Men de to ng hænger uløseligt sammen.

Side 9-11

Anne Mette Svane

“

2 | maj 2013 | LIXEN

Indhold Leder

Kasper ThomsenRedaktør og web

Søren Martin OlsenChefredaktør

Carl-Emil SøeAnsv. chefredaktør

Jane Bruun ElkjærRedaktør

Didde Venzel LindholdtRedaktør

Christina Raabæk LindschouwRedaktør

Eva Maria TrøsterRedaktør

Malte L. NørgaardBilledredaktør

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN

Campusvej 555230 Odense M

[email protected] os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Fast skribent: Pernille Baden ObelitzKorrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Lixen

Amalie Pil SørensenRedaktør

Politikens unge chefredaktør Anne Mette Svane beretter om sin indholdsrige og alsidige karriere, og om hvordan det er at være ung, kvindelig chef på Danmarks største betalte dagblad.

Side 9-‐11

I denne måned sætter Lixen fokus på anonymitet i medierne. Læs blandt andet, om hvor vidt undercoverjournalistik er på vej til journalistuddannelserne, og om hvordan robotter kommer til at være fremtidens journalister.

Side 13-‐15

Bijobreglen blev sløjfet på dele-‐geretmøde i Journalistforbundet, og Jonas Fruensgaard løb af sted med Kravling-‐statuetten. Få hi-‐ storierne i Ekstern.

Side 6-‐8

Læs reportage fra årets op-‐tagelsesprøve og få det fulde overblik over, hvor SDU’erne skal i praktik denne gang.

Side 3-‐5

Kian Fonoudi har sendt et post-‐kort fra England om fodbold, pi-‐ger og SDU og de studerende har mange meninger i denne måned.

Side 18-‐19

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

Foto: Jens Dresling / Polfoto

Tid til foreløbig kulmination.

Maj er traditionen tro måneden, hvor den lange og grundige optagelsespro-‐ ces til journaliststudiet afsluttes med de afgørende samtaler. Mange af aspiranterne har brugt penge på højskoleophold og grammatikkurser for at nå frem til de 20 afgørende minutter. Det indledende og klassiske spørgsmål venter forude: »Hvorfor vil du gerne være journalist?«

I håbet om at konkretisere den abstrakte forespørgsel vil mange kandi-‐ dater givetvis også i år besvare spørgsmålet med: »Jeg vil gerne være den nye Johannes Langkilde«, »Jeg vil have Clement Kjersgaards job« eller »Ulla Terkelsen er min inspiration, og jeg vil som hende dække de største begivenheder i verden.«

Indlysende og logiske svar. Hvem vil ikke gerne rejse verden rundt eller være tæt på magthaverne?

Center for Journalistik lader drømmen leve i bedste velgående. Til optagelsesprøvedagen blev et PowerPoint stolt vist frem med de største af SDU’s journalistiske kanoner: Puk Damsgård, Rune Skyum-‐Nielsen, Lea Korsgaard og Mark Stokholm med lere.

Det er en forståelig prioritering, for hvem viser ikke det kongelige porcelæn frem, når der er gæster? Selvfølgelig skal drømmen leve, når nogle har heldet og evnerne til at få ingrene i drømmejobbet.

Men måske et skud realitetssans burde injiceres i drømmevenen?

For er Center for Journalistik også opmærksomme på at formidle histo-‐ rien om fremtidens nye alternative journalistiske arbejdspladser? De steder der ligger uden for de store dagblades tryksværte og tv-‐mediets breaking-‐news-‐begreb?

Der er langt fra dækningen af krig i Mellemøsten til det lokale fagblad med den fritidsinteresse, du ikke vidste eksisterede.

Praktikudvalget har ved de sidste møder godkendt steder som Skive Kommune, Husets Markedsføring og Danish Crown. Og med al respekt for disse steder ligger de nok ikke øverst i ansøgningsbunken ved Store Matchdag eller forrest i pandelappen hos prøveaspiranterne. Der er en stor udfordring i fortsat at inde egnede praktikpladser, der lever op til kriteriet om at have et journalistisk miljø præget af journalistisk metode og etik.

Men okay. 4. semesters praktikpladser vidner om, at SDU står stærkt. Tag et kig på Lixens side 5. Det er imponerende.

Alligevel er Lixen nødt til at beskrive de overvejelser som branche, praktik-‐ udvalg og centerleder gør sig, når vi også fremover skal sikre os de mest attraktive praktikpladser og forsøge at efterligne årets Store Matchdag-‐resul-‐ tat.

Så Ulla, Clement eller Langkilde-‐drømmen fortsat kan leve.

På vegne af redaktionen, Carl-‐Emil og Søren

LIXEN | maj 2013 | 3INTERN

Caroline Gerd Frandsen, 2. semester

Optagelsesprøve med overraskelser225 aspiranter sad sved-

ende i det store auditorium

på Syddansk Universitet, da

optagelsesprøven på Center

for Journalistik løb af stab-

len lørdag den 13. april.

En af dem var førstegangs-

søgende Josephine Nyborg

Fogsgaard, der oplevede de-

le af optagelsesprøven som

en overraskende affære.

»Jeg er sikker på, at jeg går ind og

bliver skudt til analyseprøven.«

Sådan bruser ordene ud af 20-‐

årige Josephine Nyborg Fogsgaards

mund, imens hun trippende går

ned ad den lange gang på Syddansk

Universitet inden optagelsesprøvens

begyndelse.

Josephine Nyborg Fogsgaard har

forberedt sig ved at se på de tidligere

optagelsesprøver, og hun har kigget

i en masse aviser, så der er ikke de

store nerver på.

»Jeg er okay ovenpå med hensyn

til videnstesten, sprogtesten og re-‐

feratet,« vurderer hun.

Analysen vækker lere bekymringer.

Her mener Josephine Nyborg Fogs-‐

gaard, at det bliver svært, fordi man

selv skal lave forarbejdet.

»Jeg skal selv inde en vinkel og lave

dispositionen, så det a hænger mere

af mig selv. Det værste ville være,

hvis jeg sad fast og ikke kunne inde

på noget at skrive,« forklarer hun.

Josephine Nyborg Fogsgaard håber

på, at det hele lasker sig. Hun vil

gerne være ovenpå under hele

prøven, men alligevel mener hun, at

der må være noget galt, hvis det er

tilfældet.

På trods af de usynlige nerver, er

selvtilliden ikke helt i top inden

optagelsesprøvens afgangsstart.

»Hvis jeg skal bedømme mine

chancer for at komme ind på en skala

fra et til ti, så vil jeg sige fem her

inden prøven,« fortæller Josephine

Nyborg Fogsgaard.

Overlevelse trods altI dag er Josephine Nyborg Fogsgaard

i gang med sit andet sabbatår, men

hun håber på, at det bliver det

sidste.

I løbet af optagelsesdagens otte

timers lange forløb har Josephine

Nyborg Fogsgaard været igennem

ire delprøver: Sprogtesten, analyse-‐

prøven, referattesten og videnstesten.

Det er først herefter, hun mærker en

lettelse i kroppen.

»Jeg har det altid sådan med

eksamener. Jeg tror aldrig, at jeg skal

leve videre bagefter. Men nu er det

heldigvis ovre,« siger hun.

Den lange dag har ikke udspillet

sig, som Josephine Nyborg Fogsgaard

forudsagde om morgenen. I løbet af

dagen har der været et par over-‐

raskelser. I år har analyseprøven

været udformet som en leder, og det

er Josephine Nyborg Fogsgaard glad

for.

»Jeg havde regnet med at gå helt

død i analysen, men det gjorde jeg

ikke, fordi vi skulle skrive en leder.

Der var nogle rigtig gode oplæg til

analyseprøven, så det var nemt at

inde en vinkel at tage fat på,« siger

hun.

Referattesten, hvor oplægget i år

blev holdt af journalistisk lektor

Filip Wallberg, ik til gengæld en

uventet svær drejning for Josephine

Nyborg Fogsgaard. Den havde hun

ellers troet, at hun ville have let ved,

fordi opgaven gælder om at referere

andres vigtigste pointer.

»Jeg synes, referatet gik rigtig dår-‐

ligt. Filip Wallberg havde en masse

spændende pointer, men det var

svært at inde én vinkel at bygge

videre på,« fortæller hun.

Håbet stiger efter prøvenSprogtesten og videnstesten er gået,

som Josephine Nyborg Fogsgaard

havde håbet på. Generelt føler hun

faktisk, at dagen er forløbet rigtig

godt.

»Jeg synes, det letteste var sprog-‐

testen, selvom jeg blev lidt forvirret,

da der kun var omkring seks fejl på

de første to sider, men så kom alle

fejlene på side tre,« siger hun.

Forberedelsen til videnstesten be-‐

talte sig også for Josephine Nyborg

Fogsgaard. Hun havde især læst op

på politisk lovgivning, og der kom

lere spørgsmål, som hun derfor følte

sig sikker på.

Selvom referatet har sat nervøsiteten

i gang, føler hun stadig, at prøven er

gået godt.

»Jeg har bevaret roen hele

dagen, hvorimod nogle af de andre

ansøgere var helt forfærdede i nogle

af pauserne mellem prøverne,«

fortæller hun.

Hun er tilfreds med sin egen

indsats og vurderer sine chancer for

at komme ind lidt højere, end hun

gjorde om morgenen.

»Her efter prøven vil jeg nok sige,

at på en skala fra et til ti, så ligger jeg

nu på en sekser. Så det er gået lidt

bedre end forventet, selvom der har

været nogle overraskelser i løbet af

dagen.«

Noget tyder da også på, at indsatsen har været i orden. I hvert fald er Josephine Nyborg Fogsgaard gået videre til sidste led i optagelsesprocessen, samtalerne, der inder sted i midten af maj.

[email protected] Fotos: Malte L. Nørgaard. Øverst: Josephine Nyborg Fogsgaard.

4 | maj 2013 | LIXEN INTERN

Fremtiden byder på praktikprop

Søren Martin Olsen & Carl-Emil Søe

Journaliststuderende risikerer næste år at udskifte praktikperioden med ufrivillig orlov. Antallet af ansøgere til næste års Store Matchdag bliver nemlig væsentlig højere end antallet af praktikpladser.

Gabet mellem praktikansøgere og

praktikpladser ser ud til at blive

større i fremtiden. Det bliver et pro-‐

blem for de journaliststuderende,

der skal søge praktik næste år, hvis

ikke der oprettes nye praktikpladser.

Konsekvensen kan blive, at de

studerende må tage orlov og ud-‐

skyde studietiden. Næste års prak-‐

tikansøgere kan derfor komme til

at løbe ekstra hurtigt for at få en

praktikkontrakt i hånden.

Med i alt 281 praktikpladser til

275 studerende ik lere i år første-‐

prioriteten opfyldt, og den ellers kon-‐

troversielle Store Matchdag blev en

roligere affære for langt størstedelen.

Udsigten til en praktiksikker prog-‐

nose ser dog ud til at blive mere

tåget, når det nuværende 2. semes-‐

ter næste forår fragtes med SDU-‐

bussen til Aarhus. Her vil medierne

kunne være mere kræsne i jagten på

favoritpraktikanterne, og der bliver

rigeligt at vælge imellem. Ifølge

Lixens beregninger vil den kom-‐

mende praktikgeneration anno 2014

bestå af 329 ansøgere. Det betyder, at

op imod 48 praktiksøgende fordelt

på de tre journalistuddannelser

risikerer at stå uden en aftale.

Men praktikkoordinator fra Dan-‐

marks Medie-‐ og Journalisthøjskole,

Pia Færing, kæmper allerede for at

skaffe lere praktikpladser.

»Vi kæmper for at få problemet løst.

Indtil videre har vi fået godkendt 10-‐

15 nye praktikpladser,« siger hun.

Muligt opgør med luksusordningCenterleder på SDU, Peter Bro, vil gå

langt for at sikre, at der er godkendte

praktikpladser til alle studerende på

Center for Journalistik.

»Når vi har lavet en uddannelse,

hvor praktikken er en integreret del

af selve uddannelsesforløbet, så har

vi også et meget stort ansvar for at

sikre, at der er pladser nok. Ellers

vil det være at optage studerende

på et falsk grundlag,« fastslår han.

Samtidig erkender han dog, at et

praktikforløb ikke er en absolut

nødvendighed for at blive en god

journalist. Peter Bro henviser til

udenlandske journalistuddannelser,

hvor det nærmere er undtagelsen

end reglen at få lønnet praktik som

en del af uddannelsen.

»Den danske praktikordning er

ganske unik i forhold til, hvad det er

for nogle vilkår journaliststuderende

har i mange andre lande, hvor prak-‐

tikordninger er noget, de studerende

selv har ansvar for og må ligge og

rode rundt med.«

Pia Færing ser gerne, at alle kom-‐

mer i praktik, men mener også, at man

må være realistisk. Hun fremhæver

frisørordningen som eksempel på

en uddannelse, hvor langt fra alle

kommer i praktik.

»Journalister har en luksuspraktik

i Danmark. De har lønnet praktik,

og næsten alle får et praktiksted.

Fremover kan det være, at vi skal

acceptere, at ikke alle opnår det.«

Den forudsigelse deler næstformand i

Dansk Journalistforbund, Lars Werge,

på ingen måde. Han mener, at en

eventuel praktikpladsmangel fordrer

nytænkning af praktikken.

»Som fagforeningsmand kan jeg

ikke stå inde for, at nogle studerende

ikke kommer i praktik. Hvis ikke

man har fået en praktikplads ved

sin første Store Matchdag, kunne

det være et forslag at give disse

studerende en fordel i næste runde

af praktiksøgningen.«

Mindre løn giver lere praktikanterNår de nye praktikanter om få

måneder påbegynder deres første ar-‐

bejdsdag, modtager de hver måned

15.966 kroner før skat. Næsten en

tredobling af SU’en. Det høje beløb

kan begrænse mediernes lyst til

at ansætte praktikanter. En af de

hovedansvarlige for de indgåede

aftaler om praktiklønnen er Christian

Kierkegaard. Han er journalistisk

direktør i Danske Medier og formand

i Praktikudvalget. Han anerkender, at

praktiklønnen kan være problem.

»De studerendes løn er blevet

forholdsvis høj. Særligt for de re-‐

gionale medier og netmedierne,«

vurderer han og fortsætter:

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det

ville blive mere attraktivt at hyre

lere praktikanter, hvis lønnen bliver

lavere. Med en lavere løn er der no-‐

gle praktikpladser, som har en prak-‐

tikant, der måske ville tage en eller

to mere.«

Christian Kierkegaard mener dog

ikke, at lønnen er hovedsynderen i

et akut praktikpladsproblem. Hertil

er overenskomstsaftalen for u leksi-‐

bel. Han frygter ikke, at en lav løn

underminerer de færdiguddannede

journalisters vilkår.

»Jeg tror ikke, at en lavere praktik-‐

løn vil være med til at undergrave

arbejdsmarkedet, fordi medierne ser

praktikanterne som en forpligtelse til

at uddanne kvali icerede journalister.«

Løsningen på problemet skal der-‐

imod indes et andet sted ifølge

Christian Kierkegaard. Nogle stude-‐

rende fra RUC og SDU vælger nem-‐

lig at underskrive en praktikaftale

på 18 måneder i stedet for de

12 normerede. Det koster pladser,

understreger han:

»Jeg tror, man kan komme langt,

hvis man i første omgang overholder

den praktikperiode, der er afsat. Det

vil give nogle af de praktikpladser,

som vi vil mangle næste år.«

Når studerende skriver under på en

forlænget kontrakt, betyder det, at de

stjæler pladserne fra årgangen under.

Det er på trods af, at de skulle have

været tilbage på skolebænken. En

usmart beslutning mener Christian

Kierkegaard, der samtidig understre-‐

ger, at Dansk Journalistforbund reelt

ikke har nogle sanktionsmuligheder

sådan som reglerne er nu.

Udland kan a laste I Praktikudvalget er man også

optaget af at få praktikkabalen til at

gå op. Derfor er man åben over for

alle idéer, der kan lette presset, så

de studerende ikke risikerer at gå

tomhændet fra praktikdag. Ud over

praktikkens løn og længde overvejer

Praktikudvalget også at hjælpe lere

studerende med praktik i udlandet.

»Udenlandske praktikophold vil

a laste det danske system. Men de er

endnu ikke særlige attraktive at søge

for studerende på SDU og RUC,« siger

Pia Færing. Hun henviser til, at stu-‐

derende på RUC ikke kan få SU under

udlandsophold, mens SDU’ere prio-‐

riterer danske praktikpladser højere

på grund af en kortere praktiktid

sammenlignet med DMJX.

Som det er nu, er rådgivningen uden

for landets grænser også stærkt

begrænset.

»Et forslag om bedre rådgivning til

udenlandsk praktik har været oppe

at vende, men praktik i udlandet vil

primært være til for de studerende

i Aarhus,« forklarer hun og henviser

til, at DMJX’erne generelt er mere

tilbøjelige til at søge til udlandet. Hun

anslår, at ti ud af 225 studerende fra

DMJX er i udenlandsk praktik på

nuværende tidspunkt.

Peter Bro ser også positivt på

udenlandsk praktik, men han men-‐

er samtidig også, at man skal være

påpasselig med at sende den danske

arbejdskraft ud af landet.

»Som udgangspunkt ser jeg gerne,

at vi viser os åbne over for, at man

som studerende skal hente erfaringer

fra udenlandske medievirksomheder,

men vores primære fokus er dansk

journalistik – ikke mindst, fordi

de hjemlige produktionsforhold og

særligt sproget er så vigtigt at blive

skarp på.«

[email protected]@student.sdu.dk

Fotos: Malte L. Nørgaard

LIXEN | maj 2013 | 5INTERN

Navn

BA-studerendeAlexander Oscar O’Strit Schmith Amalie Frøkjær-‐Rubbås Anders Berg Johannsen Anders Holm Lauenborg Anders Østerby Mønsted Andreas Hedelund Jørgensen Anne Katrine Gregersen Anne LavendtCamilla Due-‐Frederiksen Camilla Huniche Christensen Casper Bagge Andersen Cecilie Rex Selmer Cecilie So ie Norlyk Christian Ipsen Christian Birk Christina Nordvang Jensen Christine Brink Kjeldgaard Christine Randa

Dan Petersen Ditte Andreasen Emil Søndergaard Ingvorsen Johan Eriksen Jonas Schou Larsen Katrine Wacher Fuglsang Kristian Cor ixen Kristian Højgaard Nielsen Laura Na Blankholm Nielsen Line Rønn TofteLine Tornvig Martinussen Louise Haack Louise Kubel Baltzer Lærke Kjær Von Hahn Mads Ellegaard Hansen Mads Frimann Petersen Mads Kindberg Nielsen Maria Fernanda Eleftheria Arcel Marie Bladt Apitz Martin Pilgaard Kristensen Mette Kynde Metter Mohr Martensen Mette Pørtner Jensen Mia Laursen Morten ButtlerNanna Cecilia Pedersen Nicolas Arvid Hedeman Nina Louise Aagaard Rikke Lund Hansen Sara Aggefeld LarsenSara Elisabeth Nedergaard Sasja Skotte Christensen Sebastian Abrahamsen Sebastian Andreasen Sine Skott Andersen Stefan Svensson Brix Stefanie Frid Jørgensen Steffen Villadsen Tinne Hjersing Knudsen Trine Søgaard Kristiansen Ulrik Baltzer

Cand.public. B

Anna Camilla Boje Fabricius Bjerre So ie Borbiconi Christian Lade Broch-‐Lips Ulrik Strøjer Kappel Camella Lyberth Madsen Mary Bess Rosing

Praktikplads

DR NyhederMiljøstyrelsenEkstra BladetFyns Amts AvisJyllands-‐PostenTV 2 FynDR B&U / LivsstilRadio24syvDR Trekanten og P4Ekstra BladetTV 2 LorryRadio24syvDR SportenTV 2 SportenKristeligt DagbladBerlingskeDR NyhederTV 2 Nyhederne/Radio-‐24syv eller BerlingskeRitzau FinansBlu A/SEkstra BladetTV 2 ØstDR KulturTV/Midt-‐vestPolitikenRegion HovedstadenKlubværelset, P1DR SportenFyens StiftstidendeB.T.DR SjællandEkstra BladetDR NyhederTV 2 NyhederneB.T.DR NyhederFyens StiftstidendeRitzauSand TVJyllands-‐PostenFyns Amts AvisBørsen MarketingBørsenEkstra BladetLolland-‐Falster FolketidendeRitzauFeminaDR FynDR KulturTV 2 NyhederneInformationTV/Midt-‐VestTV 2 FynFyens StiftstidendeHer & NuBørsenPolitikenTV 2 SportenEkstra Bladet

Fyens StiftstidendeNewspaq/RitzauTV 2 NyhederneKristeligt DagbladHorsens FolkebladMetro

Studerende i praktik per 1. august 2013

Antal mdr.

12 6121212121212121218121218121212

12121212181212121212121212121212121212121212121212121261212121212121812121212121212

12121812126

Her kom SDU’erne i prak k VOXPOP: Sådan oplevede de Panikdagen

Steffen Villadsen

Ny praktikant på Børsen

Cecilie Norlyk

Ny praktikant på DR Sporten

Hvordan oplevede du dagen?

Vi var alle sammen meget nervøse op til dagen, men da øjeblikket så endelig kom, så var det vildt hurtigt overstået. Al spændingen blev forløst på ét sekund.

Det er ret svært at sætte ord på. Jeg var meget bange op til panikdagen og frygtede, at jeg ikke ville få et praktiksted, og at jeg skulle op igen til efteråret. Jeg stod ovre på DR, hvor jeg havde søgt lest pladser, og jeg havde aftalt med min telefonpasser, at vi gav det fem minutter, før vi ville spæne tilbage til Journalisthøjskolen og crashe et eller andet sted. Men da hornet så lød, kom både DR Sporten og DR B&U over, og så endte det jo heldigvis rigtig lykkeligt.

Hvad ser du frem til på dit nye praktiksted?

Jeg glæder med til at komme ud og lave live. Det var egentlig også en årsagerne til, at jeg søgte DR Sporten. Det bliver så spændende at komme ud til alle mulige forskellige kampe både for tv og radio og være live igennem. Det er jeg allerede ret spændt og nervøs for!


Ingen af mine førsteprioriteter ringede, så jeg stod og ventede et stykke tid, før jeg blev nødt til at reagere. Min ven Morten Buttler hjalp mig med at inde en plads. Han anbefalede mig på Børsen, hvor jeg endte med at crashe og ik tilkæmpet mig 12 måneder i praktik.


Jeg ser helt vildt meget frem til at arbejde med en masse materiale, som jeg ikke er særlig vidende om. Jeg har ikke nogle særlige forudsætninger for at skrive erhvervsstof, så jeg er ret meget ude af min comfortzone.

Det bliver fedt at komme ud i den journalistiske virkelighed. Jeg glæder mig også til at få mine første artikler på tryk. Derudover ser jeg selvfølgelig også frem til at komme tilbage til København. Det har jeg sgu ventet længe på.

Stefanie Frid Jørgensen

Ny praktikant på Her & Nu


Det er jo et system, der er ret ustruktureret og kaotisk. Jeg synes, at det har været lidt ærgerligt, at man ikke får mulighed for at snakke ordentligt sammen på dagen. Men selve panikdagen forløb jo rimelig smertefrit for mig. Jeg var selvfølgelig nervøs, men samtidig havde jeg egentlig en god mavefornemmelse. To af de steder jeg havde søgt, havde ikke fået så mange ansøgninger. Så jeg følte, at jeg nok skulle få en eller anden plads. Og efter 10 minutter havde jeg pladsen på Her & Nu.


Jeg ser frem til at prøve nogle nye genrer i forhold til, hvad vi har prøvet på studiet. Jeg glæder mig til at komme lidt mere i kast med det, jeg gerne vil. Jeg vil helst være på damebladsgenren. På Her & Nu får man chancen for at opbygge et stort netværk, som man kan bruge i fremtiden. Jeg glæder mig til at lave mange artikler, som er lidt mindre, i stedet for få, som er lidt længere.

6 | maj 2013 | LIXEN EKSTERN

Journalist er lige nu det værste job, i hvert fald hvis man ser på den rangliste, den amerikanske hjem-‐meside CareerCast.com har lavet. Her har de kigget på 200 erhverv og listet dem på baggrund af fysiske krav, arbejdsmiljø, indkomst, stress-‐faktor og ansættelsesmulig-‐heder. Dette kan dog ændres, hvis man i stedet skifte pennen ud med en økse for at blive skovhugger, så rykker man nemlig en plads op på ranglisten.

Trøster

Den 20. april deltog de stude-‐rende på 2. semester i en inno-‐ vationscamp, hvor de skulle sam-‐ arbejde med virksomheder om at inde løsninger på virksomhed-‐ernes problemer. Men i ugen op til havde lere henvendt sig til KaJO, fordi de var utilfredse med nogle detaljer omkring reglerne for dagen. Derfor henvendte KaJO sig til Lene Rimestad, som reagerede ved at spørge gruppen på Facebook.

Trøster

Et hold på 225 journalistaspiranter har givet videnstesten på Syddansk Universitet et forsøg. Hvis du kan svare rigtigt på mere end 30 af de 50 spørgsmål, har du i tidligere år haft gode chancer for at gå videre i optagelsesforløbet. Du kan nu tjekke,om du er klog nok til at blive optaget på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet på Lixens hjemmeside,.

Elkjær

I år søgte 178 håbefulde ansøgere Danidas Verdensbilledlegat. Årets tema er ”Grænselandet” med fo-‐ kus på udviklingslandene. Ud fra de 178 ansøgere er ti blevet udvalgt til at producere ilm. En af de ti ud-‐ valgte ansøgere er de to journalist-‐studerende fra Syddansk Univer-‐sitet Kasper Thomsen og Rasmus Friis Jensen. Til sommer tager de til Filippinerne for at lave en ilm om Siqurijors shamaner.

Elkjær

Journalister skraber bunden

Innovations- camp

Er du klog nok? Årets legatmod-tagere er fundet

Peter Bro tager orlov

Centerlederen på Center for Jour-‐nalistik på Syddansk Universitet Peter Bro tager orlov. Det oplyser studiekontakten. Peter Bro skal ar-‐bejde på en bog, og hans research kræver rejse til udlandet. Han er derfor fraværende fra sit kontor på Syddansk Universitet til sidst i juni. Indtil da er studieleder for bacheloruddannelsen Karsten Baagøe øverste mand på Medie-‐torvet.

Thomsen

Refleksion driver meta-journalistik

Hver gang en journaliststu-

derende bliver uddannet bliver meta-journalistikken styrket. Ifølge en medieekspert skyldes det de nyudklækkede journalisters evne til at reflektere.

Jane Bruun Elkjær

I de seneste år har journalistud-‐dannelserne i Danmark fået fag som komparativ politik, økonomi og mediejura på skemaet. Fagene kom på skemaet for at øge de jour-‐ naliststuderendes evner til at sætte deres eget fag og evner i perspektiv. Det smitter nu af på medierne. Lektor og medieekspert Michael Bruun Andersen fra Roskilde Uni-‐ versitet mener, at det er forklaringen

på fremgangen af såkaldt ’meta-‐journalistik’ – journalistik, hvor medier og journalister diskuterer, debatterer og forholder sig kritisk til sig selv og hinanden. »De studerende er vant til at ana-‐lysere medier. Hvis de samtidig kan re lektere over det, så støtter det væksten af meta-‐journalistik,« siger han. Han understreger dog, at meta-‐journalistik både kan forstås som en advarsel til læserne om mulig ma-‐ nipulation fra mediernes side, men også som et forsøg på at øge tro-‐værdigheden af den journalistiske tekst ved åbenlyst at diskutere problematiske sider af tekstens indhold.

Meta-‐journalistikkens startP1’s direkte medieprogram ”Men-‐nesker og Medier” var det første til at starte diskussionen om journa-‐listers arbejde. »Udgangspunktet for radiopro-‐grammet var, at den danske befolk-‐ ning bruger, næst efter at arbejde og

sove, mest tid på medierne. Og det var der ikke rigtig nogen, som interesserede sig for dengang. Det er der så siden hen kommet, men de første fem år havde vi det stort set for os selv,« forklarer Lasse Jensen, redaktør og studievært på “Men-‐ nesker og Medier”, om programmets opstart i 2001. Siden første radioudsendelse har lyttertallet været konstant stigende. Ifølge redaktøren er forklaringen, at de ikke kun debatterer journalistik. »Vi gør meget ud af at gøre indhold-‐ et i programmet bredere, uden at gøre det poppet,« forklarer Lasse Jensen og fortsætter: »Ud fra devisen om, at der cirka er 180.000 lyttere, kan det være, at kun 20.000 af dem er meget inter-‐ esserede, og oven i købet arbejder med medier, mens de sidste 160.000 lyttere faktisk ikke har noget med medierne at gøre. De interesserer sig bare for det.«

Mediers betydning spiller rolleSelv om radioprogrammet forsøger

at ramme en bredere målgruppe, ved Lasse Jensen godt, at ”Mennes-‐ker og Medier” på mange måder er et meta-‐journalistisk projekt. »Vi forsøger at lave journalistik og debat om blandt andet journali-‐stik. Journalister skal skrive om journalistik. De skal skrive om det, der er væsentligt. Og både god og dårlig journalistik er også væsent-‐ligt. Derfor er meta-‐journalistik es-‐ sentielt at diskutere,« siger han. Ifølge medieeksperten Michael Bruun Andersen er programmets lyttertal et klart eksempel på den voksende interesse hos almindelige borgere for at diskutere medierne. Han påpeger nemlig, at den øgede erkendelse af mediernes betydning i samfundet spiller en rolle for meta-‐journalistikkens fremvækst. Både fra mediernes egen side men også fra brugerne. »For det første bliver medierne i mange tilfælde udsat for pres eller forsøg på manipulation. Et eksem-‐ pel kan være alt fra spin til mani-‐ pulation-‐under-‐valgkampsjournali-‐

listik. Og for det andet bemærker borgerne i højere grad mediernes fejl og er opmærksomme på, når de fejler,« forklarer han.

Meta-‐journalistik er kommet for at bliveIfølge Michael Bruun Andersen tyder det på, at vi ikke har set det sidste af meta-‐journalistikken endnu. »Grunddiskussionerne vil være der så længe, der ikke er en nøgle til hvilken kvalitet og hvilke normer, som skal styre journalistikken,« siger medieeksperten og fortsætter: »Meta-‐journalistik er kommet for at blive. I vores levetid tror jeg ikke, at man skal forvente, at det er et fænomen, som vil forsvinde. Grund-‐ en til at have det vil fortsat være der.«

[email protected]

Meta-journalistik. Når medierne diskuterer medier. Foto: Malte L. Nørgaard

LIXEN | maj 2013 | 7EKSTERN

RUC’er bedst på BremenDet er stort at vinde en Fotokravling eller den nye skæve Kravling. Det er bare lidt større at vinde Kravlingprisen. Det gjorde Kristeligt Dagblads prak-tikant Jonas Fruensgaard foran 400 journaliststuderende, da der var budt op til fest på Bremen.

Lasse Ryom, 2. semester

Huxi Bach leverede en

sikker og sjov indsats

som vært.

Årets Kravlingvinder var

både stolt og beæret.

Vinderne måtte

bogstaveligt talt

grave deres priser fri.

Efter prisuddelingerne kom

der godt gang i baren

WhoMadeWho stod for et af

aftenens musikalske indslag.

Et klaver jazzer foran Bremen Teater

på Vesterbro i København. Det kan

høres langt op ad Nyropsgade og

dirigerer aftenens gæster hen mod

den røde løber, hvor lere og lere

strømmer til. Smokingklædte fyre og

piger i lange glinsende kjoler inder

vej ind i Simon Spies’ gamle teater,

der bringer dem tilbage til 50’erne.

Det er de samme gamle glaslamper,

der beskedent oplyser lokalet og det

samme gyldne gelænder, som fører

gæsterne ned ad de løjsbelagte trap-petrin og hen til Foyeren.

Bach byder velkommen

Da klokken nærmer sig 20.30 bevæg-‐

er over 400 gæster sig ind i salen,

hvor det hele skal foregå. De er kom-met for at hylde de bedste præsta-tioner inden for journalistikken

blandt journalistpraktikanter.

»Velkommen til Kravling 2013. Af-tenens vært Huuuxi Baaaach,« lyd-‐

er det fra en speakerstemme, og

dermed er scenen sat.

Huxi Bach entrerer med et kækt

smil og tager hurtigt pis på den no-gen gange lidt selvhøjtidelige me-diebranche med jokes om, at jour-nalisters troværdighed er dårligere

end brugtvognsforhandleres.

»Jeg vil tale jer fra det der med

journalistik, det er en forfærdelig

branche. I har jo ingen trovær-dighed,« indleder Huxi til stor latter

for de mange journaliststuderende.

Den kække satiriker fortsætter med

en lille anekdote om, at han jo aldrig

gennemførte sin uddannelse på jour-nalisthøjskolen. Han mener derfor, at

arrangørerne har begået en overor-dentlig fejl ved at hyre ham som vært

til aftenens prisuddeling, fordi han er

sådan et dårligt eksempel.

Efter Huxis lille stand-‐up show

præsenteres de nominerede i afte-nens første kategori Årets Fotokrav-ling. Rå og ucensurerede billeder

bliver vist på biogra lærredet. Billed-er der blandt andet skildrer døden,

en prostituerets arbejde og livet i

danske swingerklubber. Prisen går til

Marie Hald for fotoserien ”Bonnie”,

der blev bragt i Information. Her-‐

efter blev årets praktikantvejleder

fundet, og Den Skæve Kravling blev

uddelt for første gang. Peter Keiding

fra Fagbladet 3F løb med prisen som

årets praktikantvejleder, mens Jeppe

Kondrup modtog Den Skæve Krav-ling for artiklen ”Men jeg står stadig

op, når jeg pisser”.

»Jeg vil gerne sige tak til Ud og Se,

da Politiken ikke gad at bringe min

historie,« siger Jeppe Kondrup helt

køligt og forlader scenen.

Og vinderen er..

I løbet af aftenen er der mange store

bifald. Brede anerkendende smil

blandt publikum og en hujen og en

piften ved overrækkelsen af de små

bronze igurer. Men Kravlingprisen er

bare størst. Hyldesten er væsentlig

længere, da Jonas Fruensgaard bliver

kaldt på podiet til stående ovationer

og modtager den pris, alle andre i

lokalet ville ønske, det var dem, der

ik.

»Hold da op. Den falder på et meget

tørt sted – min bankonto er lige gået

i minus,« siger Jonas Fruensgaard

med udsigten til at kunne indløse

en check på 10.000 kr. Hans stemme

er rystende, og hænderne er plantet

demonstrativt på ryggen. Blikket er

ligeledes stivnet ned i scenekanten,

som om projektørlysene blænder

hans udsyn, og det ligner, han ikke

ved, hvor han ellers skal kigge hen.

»Jeg blev meget overrasket. Jeg

troede, nogle af de andre emner

var mere sexede end mit,« fortæller

Kravlingvinderen fra RUC, der vandt

for sin serie i Kristeligt Dagblad ”Den

græske deroute”.

Artikelserien om Grækenland blev

trykt i perioden fra den 24. marts til

den 16. april 2012 og skildrer kon-sekvenserne af EU’s sparekrav til

grækerne. Det fremgår blandt andet,

hvordan massearbejdsløshed, sult,

kriminalitet og prostitution har bredt

sig, efterhånden som sparekrav fra

EU har hobet sig op i Grækenland.

»Jeg mødte nogle piger i Græken-land, der måtte prostituere sig for

at have råd til at gøre deres studie

færdigt,« husker Jonas Fruensgaard,

der tilskriver Kristeligt Dagblad en

stor del af æren for prisen, fordi de

viste ham tillid og lod ham rejse til

Grækenland i otte dage for at lave

historierne.

Overbevisende vinder

I Kravlingkomitéen var der ingen

tvivl om, hvem der skulle være afte-nens vinder. Chefredaktør på Zetland

Lea Korsgaard mener, at Jonas Fru-ensgaards artikelserie var ekstremt

overbevisende, og at han formåede

at formidle et meget abstrakt emne

på en interessant måde.

»Ud fra det arbejde han har lavet,

virker det, som om han har arbejdet

med det samme emne i 20 år,« poin-terer Korsgaard, der bliver bakket op

af et andet jurymedlem Anton Geist

fra Information:

»Han tager et emne, som for mange

er vildt kedeligt, men han gør det til

en fantastisk historie, der appellerer

både til hjernen og det emotionelle,«

siger han.

Da de mange bifald så småt har

fortaget sig, og vinderne er blevet

hyldet, bliver der hurtigt noget at

juble over igen. Huxi Bach kommer

til orde og siger tak for i aften, sam-tidig med at han præsenterer bandet

WhoMadeWho, som gør sin entré og

runder aftenen af.

»Nu skal jeg fejre resten af afte-nen med de andre praktikanter fra

Kristeligt Dagblad,« smiler Kravling-vinderen og forsvinder i mængden af

feststemte journaliststuderende.

[email protected]

Fotos: Kasper Thomsen

8 | maj 2013 | LIXEN EKSTERN

Succes og striptease til studerendeDanske Journaliststuderende løb med opmærksomheden til årets delegeretmøde, da deres kandidat Mette Schmidt Rasmussen blev valgt ind i hovedbestyrelsen som topscorer. Et farvel til bijobreglen skabte også glæde, og så bød de studerende på et indslag af de frækkere.

Talerstolen og stemmesedlen blev taget littigt i brug, da medlemmerne af Dansk Journalistforbund blev udfordret på deres holdninger ved årets delegeretmøde. Det to dage lange møde gav tid til debat om alt fra eventuel fusion med Forbundet Kommunikation og Sprog til klare udmeldinger imod den nye offent-‐lighedslov.

For Danske Journaliststuderende blev mødet en stor succes. Der var indledningsvis spænding om, hvor vidt de studerendes repræsentant Mette Schmidt Rasmussen ville opnå valg til Journalistforbundets hoved-‐bestyrelse. Enhver tvivl blev dog manet i kongressalens trægulv. Med 197 stemmer stormede Mette Schmidt Rasmussen ind på første-‐pladsen. Langt over grænsen på de nødvendige 84 stemmer som valg til hovedbestyrelsen krævede. Den nyvalgte studenterrepræsentant

vil arbejde for en bedre dialog mellem de studerende og hovedbestyrelsen. Hun indrømmer, at det overbevisende stemmetal øger presset på hendes skuldre: »Jeg havde i forvejen høje for-‐ventninger til mig selv, men med så højt et stemmetal bliver forvent-‐ningerne endnu større,« erkender det nye bestyrelsesmedlem, der ikke havde forventet at få lest stemmer.

»Farvel til gammel regel i moderne forbund«Et af de mere omdiskuterede forslag til delegeretmødet var afskaffelsen af bijobreglen. En regel der har gjort det ulovligt for studerende at arbejde journalistisk ved siden af uddannelsen. Historisk set blev bijobreglen ind-‐ført for at sikre, at blandt andre stu-‐ derende ikke forringede de arbejds-‐løse medlemmers muligheder for job. Lars Lindskov fra hovedbestyrelsen var skeptisk over for en total af-‐skaffelse af bijobreglen. I stedet stillede han et ændringsforslag, hvor de studerende var undtaget, men hvor andre ikke måtte tage bijob: »Vi har et presset freelancemarked,

og mange er på dagpenge. Derfor var jeg imod en total afskaffelse af bi-‐ jobreglen,« forklarede Lars Lindskov. Ved afstemningen om afskaffelse af bijobreglen var stemmefordelingen tæt, og sølle 13 stemmer blev af-‐gørende. Bijobreglen blev afskaffet. Resultatet blev modtaget med pift, løjt og klapsalver fra de studerende. Mette Schmidt Rasmussen var også lettet: »Bijobreglen var en gammel regel, der skulle handle om solidaritet, men i mit hoved skabte reglen ikke solidaritet. Vi er et moderne forbund, der ikke behøver en sådan regel for at behandle hinanden ordentligt.« Fremover skal studerende dermed ikke længere frygte bøder, hvis SU’en suppleres med salg af artikler.

Strip fra talerstolenEt af mødets mere kuriøse momenter fandt sted om formiddagen på dag to. Her gik formanden for KaJ, Mathias Bay Lynggaard, på talerstolen. Bud-‐ skabet var klart: Bedre lønfor-‐hold til blandt andet cand. public.-‐ og kommunikationsstuderende. Særligt disse to grupper af stude-‐ rende har hidtil ikke haft mulighed

for løn under hele deres praktik-‐periode. For at illustrere dette smed KaJ-‐formanden under sin tale både blazer, skjorte og bukser. »Vi er tidligere blevet klandret for ikke at være frække nok. Derfor skulle der strippes. Stripteasen skulle vise, at man ikke bør strippe eller tage andet arbejde for at tjene til føden ved siden af studiet,« sagde Mathias Bay Lynggaard.

Gimmicken, der stoppede ved underbuksekanten, høstede store bifald, men bag morskaben blev den alvorligere del af budskabet også taget seriøst. Det blev nemlig ved-‐ taget, at man i journalistforbundets nye handlingsprogram vil arbejde på at sikre alle studerende løn. Mathias Bay Lynggaard blev også valgt ind som suppleant til hoved-‐bestyrelsen på en klar førsteplads. En førsteplads, der understregede to gode dage for Danske Journalist-‐studerende.

[email protected]

Afstemning. Enigheden var stor blandt de studerende. Tale. KaJ-formanden smed tøjet for at understrege sin pointe

Carl-Emil Søe

Didde Venzel Lindholdt

TV 2 lancerer kanalen TV 2 Fri. Den skal fange seere med interesse for hjemmedyrkede agurker, friskfangede fisk og hobby- håndværk, men kanalen er ikke den eneste, som har sat næsen op efter den seerskare.

Foto: Mathias Svane Kraft

Delegeretmøde er Dansk Journalist-‐forbunds kongres og inder sted hvert andet år. I år blev delegeretmødet a holdt den 23. og 24. april på Hotel Comwell i Kolding.

Delegerede fra alle kredse i DJ bliver inviteret deriblandt fra KaJ, DJ RUC og KaJO. På årets møde ik hovedbestyrelsen mandat til at starte en undersøgelse af, om DJ skal fusionere med Forbundet Kommunikation og Sprog.

De delegerede blev også enige om en kritik af den nye offentlighedslov og foreslog lere paragrafændringer til regeringens lovforslag.

TV 2 hopper ud i det fri

Foto: Mathias Svane Kraft

Søndag d. 5 maj springer en ny kanal op af TV 2’s muld. Kanalen TV 2 Fri har danskere med hang til friluft, gør-‐det-‐selv og madlavning som

målgruppe. Men kanalen er blot en ud af mange, som vælger at satse på vækst i netop dén køkkenhave. Det vurderer Jørgen Poulsen, medie-‐ forsker ved Roskilde Universitet. »Der indes lere kanaler, som henvender sig til den målgruppe. Målgruppen er folk over fyrre. TV 2 har faktisk allerede Charlie, der hen-‐vender sig til samme målgruppe,« forklarer Jørgen Poulsen og påpeger, at det er den samme seer, som typisk zapper over på dk4. TV 2 Fri kommer primært til at bestå af fritidsprogrammer, hvor omdrejningspunktet er programmet ”Frihuset”, som kommer til udfylde to timer i kanalens sende lade. Ifølge en af “Frihusets” værter, Cecilie Hother, henvender kanalen sig til et utroligt bredt publikum.

»Jeg tror, at TV 2 Fri er for os alle sammen. Det handler om, hvad vi laver, når vi har fri. Og det er alt fra madlavning til have. Selv folk, som bor inde i byen, kan sagtens bruge det til noget,« siger værten, som har skift-‐ et til TV 2 Fri fra sit tidligere job som vejrvært hos DR.

En loyal seerskare Ifølge Jørgen Poulsen er det en helt naturlig ting, at lere tv-‐kanaler sats-‐er på en smallere målgruppe. Det gør det lettere at skabe sig et ordentligt fundament, hvis man kan få en til-‐bagevendende målgruppe til at blive ved med at zappe om på ens kanal. Netop Hr. og Fru. Danmark på 40+ er et godt kort at have på hånden i den forbindelse. »Ældre seere er ofte mere loyale end

de yngre mediebrugere,« fortæller medieforskeren, som mener, at der i fremtiden kommer lere kanaler, som prøver at ramme en smallere niche. Den moderne mediebruger er kræsen og ønsker mere end før at se noget, som har direkte relevans for ham. Mulighedernes land Den kræsne mediebruger fravælger i større grad hovedkanalen. Det gør at DR og TV 2 må søge nye og mere smalle stier. »TV 2 håber på at kunne konkurrere på det kommercielle marked, fordi deres hovedkanal bløder, men det er sådan set ikke noget nyt. Det har være gældende for både TV 2 og DR de sidste 10 år. Så de nye mindre ka-‐naler kommer ikke som nogen over-‐

raskelse,« siger Jørgen Poulsen, som mener, at udviklingen skyldes, at seeren har lere muligheder end no-‐gensinde før. »Mange mennesker har adgang til over 30 kanaler,« påpeger han. Cecilie Hother mener, at TV2 Fri kommer til sin ret, fordi kanalen fokuserer på det nære. »Man kan se, at danskerne søger det nære og de hjemlige værdier. Og det er jo noget af det, vi bruger rig-‐ tigt meget tid på,« siger værten, som glæder sig til at indtage “Frihuset”.

[email protected]

LIXEN | maj 2013 | 9PORTRÆT

Politikens førstedameAnne Mette Svane er kun 37 år, men har allerede et cv, der ville gøre selv de mest erfarne journalister

misundelige. I dag har hun Rådhuspladsen som journalistisk legeplads. Her jonglerer hun med

både journalist- og lederrollen som Politikens chefredaktør. Den første kvindelige af slagsen nogen-

sinde.

Amalie Pil Sørensen & Malte L. Nørgaard

Kode trykkes, automatiske sikker-hedsdøre går op og i, kode trykkes igen. Sikkerhedsforanstaltningerne er mange, når man skal ind i JP/Poli-tikens Hus, og det står i stærk kon-trast til den imødekommende atmos-fære, der hersker ved turens endelige destination: et lille, lyst kontor på 1. sal med gammelt trægulv og hvide vægge. Kontorets glasvæg med ud-sigt til mellemgangen inviterer forbi-passerende til at kigge indenfor. Bag kontorets computerskærm sidder en rødhåret kvinde midt i 30’erne og arbejder. Kvinden er Anne Mette Svane. Politikens første kvindelige chefredaktør: »Når jeg cykler på arbejde, så gib-ber det stadig lidt i mig – wauw, Råd-

huspladsen!« siger hun. På kontorets vægge hænger gamle Politiken-‐forsider indrammet. Noget der minder enhver, ikke mindst kon-torets indehaver, om avisens lange og stolte historie: »Det at få lov at træde ind på en ar-bejdsplads, hvor Hørup, Brandes og Cavling har arbejdet, giver mig sta-dig gåsehud. Jeg er ekstremt taknem-melig over at få lov til at forvalte en del af Politikens historie,« fortæller hun.

Fra bondegård til storbyenSelvom Anne Mette Svane færdes på JP/Politikens Hus, som var hun født der, er virkeligheden en noget anden. Opvæksten foregik nemlig langt fra København på en gård i det jyske. Og det var et problem for den drøm-mende bondepige, som ville danse ballet i storbyen: »Jeg ville være balletdanser, men så er det jo ikke det bedste at være opvokset på en gård ti kilometer vest

for Vejle. Det er lidt langt fra Kongens Nytorv. Så jeg var meget ærgerlig over ikke at få lov til at trappe rundt i et tylskørt,” siger hun. Skuffelsen var dog ikke større, end at Anne Mette Svane kunne klare at drømme videre: »På et tidspunkt ville jeg være geo-log eller arkæolog. Senere ville jeg være præst. Det var først sidst i min tid på friskolen, at jeg fandt ud af, jeg gerne ville være journalist.« Efter friskolen tog Anne Mette Svane på efterskole. Her blev hendes poli-tiske interesse vakt, og i løbet af hen-des gymnasietid blev hun skribent på SF Ungdoms medlemsblad.

Det var først ire år efter sin studen-tereksamen, at Anne Mette for alvor gjorde noget ved journalistikken, da hun søgte og kom ind på Danmarks Medie-‐ og Journalisthøjskole i Aar-hus i 1998. De ire år efter gymnasiet var blandt andet blevet brugt på et journalistisk højskoleophold på

Højskolen i Svendborg, der nu er luk-ket. »Jeg synes, min tid på Journalist-‐højskolen var en fantastisk tid, dog synes jeg, at ambitionsniveauet var for lavt. Der var ikke samme entre-‐prenør-‐ånd, som der er på journa-‐listuddannelserne i dag med alle mu-lige studenterblade. Der var for meget kontortid, man mødte ind kl. 9 og tog hjem kl. 15.«

De afmålte lektioner på skolen var ikke udfordrende nok, og Anne Mette forsøgte derfor selv at inde et redak-‐tionelt miljø at være en del af. Et miljø, hun fandt for enden af gaden, hvor hun boede i Øgadekvarteret i Aar-hus: »Jeg synes, vi skrev og lærte for lidt. Så jeg gik ned og bankede på hos Gaffa og spurgte, om de ikke kunne sætte mig i gang med et eller andet. For jeg synes simpelthen, journalistik var så vanvittigt spændende, men jeg lærte for lidt. «

Hos Gaffa ik Anne Mette tømt mange kuglepenne for blæk som ansvarlig for musikbladets nyhedssider. Hun havde ikke et forhåndskendskab til musik eller en synderlig interesse for området, men det redaktionelle miljø og muligheden for journalis-tisk erfaring tiltrak hende så meget, at hun blev på magasinet, helt indtil hun blev færdig som journalist. »Gaffa blev mit fristed og journalist-‐ iske legerum,« fortæller hun.

Arbejdspladser lukker på stribeAllerede som praktiksøgende havde lere store medier fået øjnene op for Anne Mettes skrivekundskaber. I sid-ste ende blev det Dagbladet Aktuelt, der løb af sted med hendes under-skrift på praktikpapiret: »Da jeg gik på Journalisthøjskolen, havde Aktuelt en rigtig høj stjerne som en stærk avis på journalistisk indhold. Derhjemme på gården holdt vi Jyllands-‐Posten, så min far synes, at det var fuldstændig vanvittigt

10 | maj 2013 | LIXEN PORTRÆT

”Jeg synes, at det var benhårdt at være i midten af tyverne og have været med l at lukke to aviser. Man kunne ikke lade være med at overveje: Er det den her vej, det går?

”Man er sådan et sted, hvor man tænker: This is greeeeat, og man ligner bare lort -‐ man er helt bleg, og der står opvask fra tre uger. Men det er fandeme sjovt! Det ville jeg ønske, at alle journalister fik muligheden for.

at jeg havde sagt nej til Børsen. Der var mere prestige i at blive erhvervs-journalist på en rigtig avis. Aktuelt var sådan noget lippet, venstreori-enteret noget, sagde han.«

Fire måneder efter at Anne Mette havde afsluttet sin praktikperiode på Aktuelt, lukkede avisen. »Det var jeg helt i opløsning over, for jeg tror de leste har et meget taknem-‐ meligt og følelsesladet forhold til

deres praktikplads. Så jeg synes, det var vanvittigt ærgerligt, at avisen lukkede.« En række af Anne Mettes tidligere kollegaer startede efter Aktuelts

lukning avisen Weekend Nu, som skulle konkurrere med Weekend-‐avisen. De inviterede Anne Mette til at være med, og med hendes store nysgerrighed var hun ikke sen til at sige ja. Også selv om det betød, at

hun måtte tage orlov fra Journal-isthøjskolen.

Avisens succes blev dog begrænset, og allerede efter ire måneder blev det sidste eksemplar af Weekend Nu sendt i trykken. At have oplevet to af sine arbejdspladser lukke inden for et år gav stof til eftertanke for den unge journalist: »Jeg synes, det var benhårdt at være i midten af tyverne og have været med til at lukke to aviser. Man kunne ikke lade være med at over-veje: er det den her vej, det går? Det var rigtig trist og nedslående, når man elsker sit fag så højt.« Efter det halve års orlov tog Anne Mette tilbage til det jyske og færdig-gjorde sin uddannelse på journa-‐

listhøjskolen i 2002.

Valgkamp – ikke sundt, men sjovt

Sit første job som færdiguddannet ik Anne Mette på sportssektionen hos Jyllands-‐Posten i Aarhus. Ligesom med musikken på Gaffa var sporten ikke Anne Mettes oplagte stofområde. Men det lod hun sig ikke bremse af: »Der er så mange ting, som man ikke ved særlig meget om, men så må man jo gå ud og inde historien, tale med nogle mennesker, leve sig lidt ind i det, få researchet. Jeg tror, at man skal passe rigtig meget på med at tænke ’den her type journalistik, det er ikke den retning, jeg har lyst til at gå.’ Man bliver nødt til at forstå journalistikkens ånd og væsen, og det er, at der er historier alle steder.« Efter et halvt år på sportssektionen ik hun mulighed for at arbejde med det, der allerede tidligt i livet havde interesseret hende: Politik. Jyllands-‐Posten ansatte hende i en Christians-borg-‐stilling. De næste tre år funge-‐ rede hun som politisk reporter på Borgen, inden hun blev forfremmet til politisk redaktør. »Christiansborg er ét stort talent-‐hjul, hvor der bliver lyttet enormt meget rundt på folk, så skiftet kom meget naturligt. Men jeg har nok også altid haft ansvar rullende i blodet.«

Når Anne Mette kigger tilbage på sin journalistiske karriere, er hun heller ikke i tvivl om, at det har været folketingsvalgkamps-‐ perioderne på Christiansborg, der har været det sjoveste: »Det er det fedeste og mest skøre, jeg nogensinde har prøvet. Man står på første række, og man har adgang til alle magthavere, og man ved, at det er fandeme dit ansvar at få stillet de rigtige spørgsmål.« »Man er sådan et sted, hvor man tænker: This is greeeeat, og man lig-ner bare lort -‐ man er helt bleg, og der står opvask fra tre uger. Men det er fandeme sjovt! Det ville jeg ønske, at alle journalister ik muligheden for.«

Lynkarriere på Politiken

Efter syv år med politisk journalistik på Jyllands-‐Posten bliver Anne Mette prikket af konkurrenterne på Politik-en i 2009, som vil have hende ansat som indenrigsredaktør. En udfor-dring som Anne Mette havde mod på: »Jeg skiftede, fordi jeg synes, at Poli-tiken er en fantastisk avis. Og det var en god mulighed for at arbejde med førstesektionen, som er de inerende for avisen. Men det var lige så meget lederudfordringen, jeg blev tiltruk-ket af.« Selvom leder-‐ eller redaktørrollen har været kendetegnende for Anne Mette gennem hele hendes karriere, er det stadig journalistblodet, der løber i hendes årer, fortæller hun: »Jeg de inerer mig selv som journa-‐list med et meget stort J -‐ og så leder. Men de to ting hænger uløseligt sam-men for mig.«

Efter at have været på Politiken som indlandsredaktør i kun tre måneder, åbnede en ny dør sig. Den daværende

chefredaktør Tøger Seidenfaden til-bød hende jobbet som konstitueret nyhedschef, og et halvt år efter ik hun stillingen permanent. Den titel besad hun i kun to måneder, før en endnu mere attraktiv stilling bød sig til: Anne Mette Svane ik jobbet som chefredaktør på Politiken – som den første kvinde nogensinde. Dette var i 2010, efter hun ikke engang havde ar-‐ bejdet på avisen et år. »Det her er helt sikkert mit drøm-mejob. Men igen – jeg har altid været rigtig glad for det, jeg har lavet. Jeg synes også, at det var syv fantastiske år ovre på Jyllands-‐Posten. Men Poli-tiken vil nu altid være noget særligt,« siger hun og uddyber: »Politiken er dels en morgenavis, men vi positionerer os også i højere grad som et nichemedie – et meget stort nichemedie. Vi er stadigvæk en omnibusavis, men vi dækker ikke al-‐ting i hele verden, vi afspejler ikke det, som var de store emner i går. Der er en hel anden balance, vi arbejder meg-‐ et med temaer, med dybde, med orig-inalitet, noget der er unikt, og noget der også er særligt ’politikensk’. Alle de her ting og den historie, som vi er rundet af, gør, at Politiken står meget stærkt og for sig selv, når man kigger ud på mediemarkedet. Der er rigtig mange, der elsker Politiken og rigtig mange, der hader Politiken.«

Selvom Anne Mette Svanes karriere med hendes mange lederstillinger kan synes at have været målrettet og planlagt ned til mindste detalje, af-‐viser hun selv, at det har været til-fældet. Faktisk tror hun slet ikke på karriereplanlægning: »Jeg tror ikke, man kan regne sin karriere ud. Jeg tror ikke på, at det er ved planlægning, at en karriere ud-folder sig. Hvis man ikke synes, det er sjovt at cykle på arbejde om mor-‐genen og gå ind ad døren på jobbet, så skal man indlysende inde på nog-‐et andet at lave,« forklarer hun. For Anne Mette handler det i højere grad om at tage de chancer, man får,

og hele tiden udfordre sig selv: »Uanset hvad man skal lave, skal man jo lære noget, men man skal også tro på, at man har evnerne til det, at man er i stand til at lytte sig selv.«

Høj faglighed og gensidig respekt

Udfordringer har Anne Mette nok af i sit job, men i modsætning til hvad mange kunne fristes til at tro, så ser hun hverken sin unge alder eller det faktum, at hun er en kvinde som værende en del af udfordringerne ved chefredaktørposten: »Hvis man er respekteret for sin egen faglighed, er det meget nemt at have en gensidig faglig respekt, hvor de ansatte, uanset deres alder, også ved, at man er ansat til at være leder. Så jeg har aldrig set alder som en særlig barriere for ledelse.« Selvom hun er kvinde i en verden, der i høj grad er domineret af mænd, føler Anne Mette ikke, at hun er ble-vet behandlet anderledes end sine mandlige kollegaer: »Jeg har fået mange muligheder af Fotos: Malte L. Nørgaard

LIXEN | maj 2013 | 11PORTRÆT

mandlige chefer, og jeg føler mig over-‐ bevist om, at de har givet mig mu-‐lighederne, fordi jeg er kvali iceret og dygtig. Jeg er ikke blevet behan-‐dlet dårligere, fordi jeg har været kvinde,« siger hun og fortsætter: »Men jeg ville samtidig synes, at det var groft fornærmende, hvis der var nogen, der skød mig i skoene, at jeg kun havde fået de her chancer, fordi jeg er kvinde.«

Anne Mette tror ikke på, at man som kvinde skal være specielt kynisk for at opveje sit køn i kampen for at vise, at man kan lede ligeså godt som en mand: »Det er en kæmpe fordom, at det er et særligt kvindefænomen, at man går i stilletter og har rundsav på albuen. Det er sådan et sprogbrug, man aldrig ville bruge om mænd. Det er en dødssyg sproglig kliche, som gør hele diskussionen om kvindelige og mandlige chefer meget endimensio-‐nel.« Selvom Anne Mette i sin ledelse læg-‐ger stor vægt på gensidig respekt og forståelse, indrømmer hun også, at man en gang imellem må udkæmpe nogle slag på arbejdspladsen: »Der er jo sikkert nogen, der synes, jeg har trådt på dem undervejs. Alle, der er blevet chefer, har måttet tage nogle magtkampe. Nogle vinder man, andre taber man.«

Karrierekvinde og cross itJobbet som chefredaktør på Dan-‐marks største betalingsavis tager tid. Meget tid. Men de mange timer på kontoret generer ikke Anne Mette Svane: »Jeg arbejder rigtig, rigtig mange timer, men det er fordi, mit arbejde er så skide sjovt. Min kæreste synes måske, at jeg arbejder lidt for meget,

men det synes jeg nu også, at han gør. « Anne Mette og hendes kæreste har været sammen i mange år, men par-‐ret har ingen børn. Dette er dog ikke udtryk for en karrieremæssig ofring, påpeger hun: »Jeg har ikke taget et bevidst valg om, at jeg ikke vil have børn, eller om at jeg gerne vil adoptere nogen. Jeg ser ikke mig selv som et eller andet karrieredyr, der har truffet en masse bevidste valg omkring det. Jeg har en kæreste, som jeg elsker overalt på jorden, og hvis det sker, så sker det. « Selvom karrieren betyder meget, bliver der også en gang imellem tid til at holde fri. Her er det vigtigt for Anne Mette at koble helt af og omgive sig med folk, der ikke nødvendigvis er i samme branche som hende selv: »Jeg holder meget af at have et rigt fritidsliv, hvor jeg får set en masse mennesker. Så går jeg til cross it med min gode venindes kæreste Lars. Så ham og jeg står nede i Kødbyen og slæber rundt på mærkelige dæk og smadrer på ting.«

Spring ud – også selvom du ikke kan svømme!Gennem hele Anne Mette Svanes kar-‐riere har det været vigtigt at satse og gribe chancerne, når de bød sig til.

Det opfordrer hun også de unge jour-‐nalister til at gøre, allerede når de er på studiet: »Hvis man ikke tør gå ud på 10-‐me-‐ter vippen med nogle af de opgaver, man får på skolen, så tager man sgu lidt fejl af de muligheder, man har der. Det er en unik mulighed for at få prøvet de mest tossede ting af. Det tør man ikke på samme måde, når man

lige er startet i praktik.« Anne Mette opfordrer de studer-‐ende til at få noget praktisk erfaring i og uden for studiet. Om man kreerer forsider til Information eller skriver en notits i Lixen er ligegyldigt, mener hun – det vigtigste er, at der slides no-‐gle bogstaver af tastaturet. Den ene-‐ste begrænsning er ens usikkerhed på fremtiden og én selv:

»Jeg synes, at man skal lade være med at være for fornuftig og sidde og regne sig frem til en masse ting. Man bliver nødt til at kaste sig ud i nogle ting, hvor man også ved, at det her kan jeg fak-‐tisk ikke lige nu – men jeg kan lære det. Man er nødt til at tro på egne evner.«

Anne Mette Svanes råd til journaliststuderende:

Begræns ikke jer selv til ét stofområdeUanset om det drejer sig om forbrugerstof, sport, musik, politik eller kultur, så ligger der nogle gode historier, der giver mulighed for at få mere erfaring. Der er historier alle steder. Om man inder dem, det a hænger meget af, hvor åben man er, om man er fordomsfri, om man har gå-‐på-‐mod, og om man har drive.

Engager jer i studentermedierneDet er så fedt, at I tager noget ansvar for det, som uddannelsen kan give jer, og at I får noget mere erfaring. Det er en fordel, at I arbejder med andet end at skrive eller fotografere, men at I også tænker i konceptudvikling, forretningsplaner og lærer at redigere – og det giver blandt andet studentermedierne jer en god mulighed for.

Vær original!Få skrevet så meget som muligt, men søg i særdeleshed nogle mere originale emner. Nogle af de historier, jeg kan huske at have læst, her inden vi skulle til Panikdag, har været originale feature-‐artikler om margarinens kulturhistorie, og om hvorfor lort er et tabu-‐emne. Det er historier, der stikker ud, som er tilbøjelige til at hænge ved.

Lad vær med at tro, at I kan regne den udJeg kan godt forstå, at I tænker ekstremt taktisk omkring jeres praktikpladser og fremtidige karriere, men I kan ikke planlægge jer ud af det. I kan ikke regne den ud. Grib i stedet de muligheder, der byder sig og vær ikke bange for at gå egne og nye veje.

Noget, som Anne Mette også selv ar-‐bejder ud fra i sin rolle som chefreda-‐ktør: »En gang i mellem er der en masse døre, der smækker, og ting der ikke kan lade sig gøre. Men man bliver bare nødt til at bevare troen på, at det kan lade sig gøre. Og det er egentlig lidt det motto, jeg lever efter i dag. For hvis vi selv tænker, at det ikke kan

lade sig gøre, så kan det helt sikkert ikke lade sig gøre.«

Som 37-‐årig har Anne Mette Svane allerede et cv, der vil gøre de leste jour-‐nalister imponerede. Med en arbejds-‐ plads, der er mange journalisters

”Det her er helt sikkert mit drømmejob.

største drøm, kan man spørge, om Anne Mette overhovedet kan drømme om mere, eller om Politiken er sidste skridt på karrierestigen? »Jeg tænker ikke over min karrere-‐mæssige fremtid. Jeg skal stadig gøre mig enormt umage med det, jeg la-‐ver, men hvis det ikke var sådan, så var det måske på tide at inde noget andet at lave. Men for nu har jeg mit drømmejob, og jeg gør mig ingen overvejelser om, hvad der skal ske bagefter.«

Om Anne Mette stadig er chefredak-‐tør på Danmarks eneste avis med le-‐deren på forsiden om ti år, det vides endnu ikke, men så længe hun stadig får et sus i maven, når hun kommer cyklende på arbejde hver morgen, så bliver hun siddende i Politikens ud-‐fordrende chefstol.

[email protected]@student.sdu.dk

”En gang i mellem er der en masse døre, der smækker, og ng der ikke kan lade sig gøre. Men

man bliver bare nødt l at bevare troen på, at det

kan lade sig gøre. Og det er egentlig lidt det mo o,

jeg lever e er i dag

12 | maj 2013 | LIXEN

LIXEN | maj 2013 | 13FOKUS:ANONYMITET

Anonyme kilders afsløringerPernille Baden Obelitz, 2. semester

PLEJEBO-SAGEN

I 1997 bliver plejehjemsassistenten Dorte Gramkow sigtet for at udøve aktiv dødshjælp på 22 beboere på det københavnske plejehjem Plejebo. I december 1998 bringer Ekstra Bladet en artikel med overskriften ”Politiet: hun dræbte 12”, hvori de skriver, at anonyme kilder i politiet kan afsløre, at Dorte Gramkow med sikkerhed var skyldig i tolv drab. Senere opgav statsadvokaten dog at rejse tiltale mod hende, da der ikke var tilstrækkelige beviser. Ekstra Bladet bliver i 2003 dømt i Højesteret for at have bragt artiklen. Man fastslår, at den er i strid med formodningen om uskyld, indtil andet er bevist. Højesteret mente ikke, at Ekstra Bladet havde dokumentation nok til at påstå, at politiet var overbeviste om hendes skyld.

TAMILSAGEN

Tamilsagen er en af de største danske politiske skandaler. Den havde store konsekvenser for de tamilske lygtninge og viste tegn på et systematisk forsøg på at forhindre en opklaring af sagen.Efter Sri Lankas regering slutter fred med De Tamilske Tigre i 1987, standser den daværende justitsminister Erik Ninn-‐Hansen familiesammenføringer og behandlinger af opholdstilladelse af tamilske familier. I årene frem til 1993 bliver lere undersøgelser sat i gang, og det er i denne tid, at den daværende statsminister Poul Schlüter udtaler: ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”. Sagen ender med Schlüter-‐regeringens afgang og en rigsretssag. I 1995 bliver Erik Ninn-‐Hansen idømt ire måneders betinget fængsel for at have udtalt sig misvisende i folketinget.

TV 2’s journalister Christine Cordsen og Maria Cuculiza afslørede i 1988 den meget omtalte telefax fra Grethe Fenger-‐Møller til Erik Ninn-‐Hansen ved hjælp af en anonym kilde, der i dag stadig er hemmeligholdt. Afsløringen af telefaxen førte til, at Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-‐Hansen, tog sagen op. Desuden modtog den nu afdøde journalist Nils Ufer Cavlingprisen i 1992 for sine artikler om tamilsagen i Weekendavisen. Oplysningerne om sagen ik han fra en anonym kilde, der senere har vist sig at være Hans Gammeltoft-‐Hansen.

NYRUPS NEDTURI januar 2000 skriver Berlingske lere artikler, hvor en række ministre anonymt kritiserer statsminister Poul Nyrup Rasmussen og beskylder ham for Socialdemokratiets nedgang i meningsmålingerne. Daværende miljøminister Svend Auken kritiserer senere Berlingske for deres brug af anonyme kilder i artiklerne og kalder avisen for useriøs. Urolighederne i partiets bagland siges at bære en stor del af skylden for den røde regering og Poul Nyrup Rasmussens senere tab af magten.

BRIXTOFTE-SAGEN

BT-‐journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess-‐Sørensen kunne i 2002 afsløre Farum-‐borgmesteren Peter Brixtoftes misbrug af kommunens midler til eksempelvis ulovlige sponsorater og dyre middage. Historien er en af dem, der hovedsageligt blev båret frem af anonyme kilder. BT-‐journalisterne ik udtalelser fra forskellige kilder i kommunen, der ikke ville stå frem med navn af frygt for konsekvenserne. Ved hjælp af de anonyme kilder samt utallige fakturaer og regninger væltede Morten Pihl og Jakob Priess-‐Sørensen Farum-‐borgmesteren, som endte med en fængselsdom på sammenlagt ire års ubetinget fængsel fordelt på to separate domme. De to journalister ik i 2002 Cavlingprisen for deres afsløringer.

LÆKAGESAGEN

I april 2007 orienterer den daværende forsvarsminister, Søren Gade, Det Udenrigspolitiske Nævn om Jægerkorpsets indsættelse i Irak. Samme dag offentliggør TV 2 og Jyllands-‐Posten historien. En anonym kilde har dagen før ringet til TV 2’s journalist Rasmus Tantholdt og lækket oplysningerne om indsættelsen af Jægerkorpset. Oplysninger, som Forsvaret kalder for livsfarlige for deres soldater. I 2011 kommer det frem, at den anonyme kilde skulle være Jacob Winther, Søren Gades spindoktor. Rasmus Tantholdt ringer i 2010 til DR’s Journalist Nils Giversen og fortæller ham om Jacob Winther. En samtale som Nils Giversen optager. Senere giver en anonym kilde lyd ilen til Ekstra Bladet, som offentliggører den.

SKATTESAGEN

I 2010 anklages Helle Thorning-‐Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock for at snyde sig fra at betale skat i Danmark. Parret bliver frifundet, men under valgkampen lækker en anonym kilde afgørelsen til BT,

som igen anklager parret for snyd. Ekstra Bladet anklager i 2011 spindoktoren Peter Arnfeldt, særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen, for

at være den anonyme kilde, der står bag læ-‐ kagen. I december samme år bryder Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard kildebeskyttelsen og afslører, at han har forhandlet med Peter Arnfeldt om den ni sider lange skattesags-‐afgørelse. Peter Arnfeldt er siden blevet sigtet i sagen for i

to tilfælde at have forsøgt lækage. Han fastholder dog, at det ikke var ham, der lækkede afgørelsen tilbage i 2010. Skattesagskommissionen undersøger i øjeblikket sagen.

STATSLØSESAGEN

Sagen om de statsløse palæstinensere fra 2011 starter med et tip fra en anonym kilde i Folketingets Indfødsretsudvalg. Journalisterne Anton Geist og Ulrik Dahlin fra Information afslører i over 100 artikler en af de største politiske skandaler, som under forløbet

bliver sammenlignet med Tamilsagen. Birthe Rønn-‐Hornbech har udvist statsløse palæstinensere, hvilket er i strid med FN’s Menneskerettighedskonvention. Sagen ender med, at Birthe

Rønn-‐Hornbech trækker sig som integrationsminister efter stærk anbefaling fra regeringen. De to journalister vinder både Cavlingprisen og prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik for deres artikler.

Mange nyheder ser dagligt dagens lys i Danmark. Nogle af disse kommer kun til syne, fordi anonyme kilder har hjulpet journalisterne. Lixen giver dig her overblikket over nogle af de største danske sager, der er blevet afsløret med hjælp fra anonyme kilder.

14 | maj 2013 | LIXEN FOKUS:ANONYMITET

Bye bye, bylineRobotter er billedet på den ultimative anonymisering af menneskelige egenska-ber. Nu overtager de bylinen fra de journalister, der producerer faktuelle og referende historier.

Christina Raabæk Lindschouw

Science iction er en uendelig ubrugelig genre, når der skal leveres nyhedsfakta om det, der sker lige nu. Men journalistisk science ic-‐tion bliver nu en virkelig nyhed. Robotterne er her, og de nupper de nemme historier fra journalisterne. Journalister, der elsker deres navn på en byline, kan derfor komme til at frygte robotjournalistikken. Men imødekommer de frygten for det ukendte, er der ifølge udviklingschef i Berlingske Media Pernille Tranberg

masser af journalistik tilbage til menneskeheden. Det bliver bare ikke den nemme af slagsen. »Den banale journalistik, rugbrødet, er det, som maskinerne kommer til at lave. Og hvis de ikke laver det, så er det nogle meget underbetalte journalister, der kommer til at gøre det,« konstaterer hun.

Maskinernes fremmarch i USARobotjournalistik sætter straks billeder i de lestes hoveder. Blik-‐ mennesker der i bedste Star Wars stil, fremstammer autotunede kommandoer. Men i virkelighedens USA er det irmaet Narrative Science, der er ansigtet på robotjournali-‐stikken. De udnytter computersoft-‐ware, hvor algoritmer kan sammen-‐sætte fakta med sproglige klichéer. På den måde kan inansielle historier om rentespekulationer, sportshistorier eller tal om boligmarkedet blive skrevet af computere. Narrative Science afsætter historier til me-‐dier som Forbes og USA Today, og de føler sig sikre på, at 80-‐90 procent

af fremtidens journalistik bliver leveret af robotter. Pernille Tranberg indrømmer, at fremtidsforudsigel-‐serne er science iction for de leste, men selv tror hun, at irmaet har ret i sine spådomme. »Vi er på et meget tidligt stadie med robotjournalistikken, men hvorfor skal der sidde journalister og skrive historier om vejrudsigten?« spørger hun. Der er for hende ikke nogen tvivl om, at journalisterne bør imødekomme udviklingen og acceptere, at referat-‐journalistikken overgår til nye hænd-‐er.

Robotmanden Nate SilverSelv fremhæver hun amerikaneren Nate Silver, der er blevet ansat af New York Times for sine evner i datajournalistikken. Han driver blog-‐ gen FiveThirtyEight, som ik verdens opmærksomhed i 2008, da han skrev nogle uhyggeligt præcise sand-‐synlighedsberegninger, der ned til detaljen forudså det amerikanske præsidentvalg. Sidenhen har data-‐ nørden blandt andet beregnet sig frem til udfald af lovforslag og po-‐litiske meningsmålinger. Og det så godt, at New York Times nu har købt bloggens domæne og sat ham på lønningslisten. »Nate Silver kan forudsige præsi-‐dentvalget på grund af software. Det er ikke muligt bare som menneske. Han er dataanalytiker, og det er et af de områder, jeg tror mange journalister bør sætte sig ind i,« opfordrer Pernille Tranberg. Hun anerkender, at mange journa-‐lister måske ikke har kompetencer til at lære at programmere, men foreslår i stedet at se dataanalyse som et researchværktøj.

Danmark er lysår bagudNate Silver er altså ikke nogen robot, men han bruger teknologier, der

indes i robotjournalistikken, også kaldet news aggregating. Aggregating dækker både den fuldautomatiske software, der pro-‐ ducerer og skriver hele artikler, samt mennesker som Nate Silver, der bruger software som researchværk-‐tøj. Endeligt indes der også en type aggregater, som sammensætter personlige nyhedspakker af artikler til brugere på nettet. Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor og forsker i netjour-‐nalistik på RUC, er robotterne meget langt fra dansk grund. Men han tror på, at netjournalistikken vil blive mere automatiseret. På den måde vil det ikke give mening at kreditere enkelte journalister i discipliner som for eksempel nyhedsresumér. »Der er nok ingen tvivl om, at begrebet byline her vil træde i baggrunden. På de traditionelle nyhedsmedier tror jeg aldrig, det vil forsvinde, men jeg tror, vi vil se en underskov af medier, hvor indholdet er leveret enten af maskineaggregators eller menneskelige aggregators,« forudser han.

Grav dig foran maskinerneGenerelt sidder dansk netjournalistik ifølge Mads Eberholst voldsomt langt tilbage på datarækkerne i brugen og udnyttelsen af nye teknologier. »Over en bred kam er de danske netmedier ikke særlig gode til at udnytte teknologierne. Det skyldes især nogle spids indigheder med lovgivningen, om hvordan man må linke direkte til sider, hvor indholdet ligger gemt bag for eksempel betalingsmure,« forklarer han. Det er grunden til, at en kæmpe spiller som Google News, der fungerer som

news aggregator og sammensætter nyhedspakker, som endnu ikke er i Danmark. En anden forklaring på det langsomme teknologitempo er danske mediers fornuftsprægede tankegang. Danskerne satser helst på det, de ved virker. Mads Kæmsgaard Eberholst tror derfor ikke på, at man får forandret netjournalistik mærkbart, hvis ikke man har fat i de unge på journalistuddannelserne. Til gengæld er han sikker på, at medierne vil tage godt imod studerende, der som Nate Silver formår at udnytte data og skabe et anderledes projekt, de brænder for.

Dyrk snedighedenPernille Tranberg og Mads Eberholst er begge enige i, at journalistikken stadig vil have menneskeben at gå på længe endnu. Men det er den undersøgende journalistik, grav-‐erjournalistikken og de kritiske inter-‐views, journalisterne skal satse på. På disse felter er mennesket nemlig stadig smartere end maskinen. Altså skal journalisterne dyrke sne-‐dighed, hvis de stadig vil bibeholde en byline. Til gengæld vil de, der lykkes i langt højere grad kunne promovere sig som en succes. »Der vil være en automatisering/anonymisering af det basale stof, men så bliver der er en anden retning for de journalister, der forstår at skille sig ud. Dem der skriver fantastisk eller forstår at grave nogle ting frem. De vil jo bruge deres navn som deres eget brand,« spår Pernille Tranberg om den journalistiske fremtids to yderpoler.

[email protected]

Journalister styrer eksperters synlighedNår journalister interview-er ekspertkilder, vælger de ofte ud fra kildernes medieegnethed. Ifølge en forsker bliver eksperter først attraktive og synlige for journalister, hvis de er i stand til at spille efter mediernes spilleregler.

Først har man en god vinkel. Så inder man nogle eksperter, der kan bekræfte vinklen. Opskriften på en nyhedsartikel er enkel. Charlotte Wien, som blandt andet forsker i kildetyper og kildekritik på SDU, vurderer, at opskriften ofte kan blive for enkel. »I langt de leste tilfælde er det journalisten, der kontakter eksper-‐ten. Det er dermed journalisten, som sætter dagsordenen. Det er meget

sjældent, at eksperter selv tager kon-‐takt til journalisten og siger: ”Jeg har en god historie. Skal vi ikke fortælle den sammen?”,« siger hun.

Ifølge Charlotte Wien skal eksperter have den rette pro il, hvis de skal have en plads i journalisternes gyld-‐ne kildekartotek. »Eksperterne skal være gode til at sige det, som journalisterne kan bruge. De skal kunne formulere sig kort og levere så konkrete og præcise budskaber, at det umiddelbart kan gå i medierne,« siger hun. Hvis eksperterne kan det, vil de ifølge Charlotte Wien blive attraktive for journalisterne. Samtidig påpeger hun, at attraktiviteten skaber en såkaldt tordenskjoldseffekt. »Når journalister vælger medie-‐egnede eksperter, fravælger de auto-‐ matisk andre eksperter. De medie-‐egnede bliver bevidst valgt igen og igen, fordi de kan levere det, som journalisterne søger. De bliver mere synlige i medierne, da journalisterne vælger dem, de enten kender eller

tidligere har set citeret,« forklarer lektoren fra SDU.

Medieføljeton skaber synlighedEn af de eksperter, som har fået en plads i kildekartoteket, er kommu-‐nikationsrådgiveren Henrik Byager. Den tidligere faste deltager i TV2-‐programmet ”Den 6. sans” er bevidst om sin synlighed. »Jeg er ikke anonym, og jeg taler med mange journalister. Men jeg forsøger at holde mig inden for områder, hvor jeg føler, at jeg kan bidrage med noget interessant til offentligheden, men i første omgang til journalisten,« fortæller Henrik Byager.Kommunikationsrådgiveren mener, at en føljeton af medieoptrædener er med til at skabe den næste medie-‐henvendelse. »Journalisten ser, at jeg udtaler mig. Når de en dag selv skal lave en artikel om noget, jeg har udtalt mig om, så dukker jeg op på listen af mulige mennesker, man kan ringe til,« forklarer han og fortsætter:

»Det bedste man kan gøre, er at komme med i et tv-‐program, som mange mennesker ser. Hvis du først kommer igennem nogle gange, så har du slået dit navn fast.«

Henrik Byager er klar over, at han siger ja til journalister mange gan-‐ ge, men han prøver at holde en pro-‐fessionel linje inden for de områder, han har beskæftiget sig med. »Grundlæggende er det en del af min medieoverlevelse, at folk ved, at jeg indes. Derfor gør jeg det. Dels synes jeg, det er sjovt, dels skaber det forretning for mig.«Den tidligere ”Den 6. sans”-‐deltager erkender, at journalisterne styrer hans synlighed i medierne. »Jeg lever pr-‐mæssigt af det, som journalister har set, og af at de kontakter mig. Jeg kender mange eksperter, som også har faglig viden om forskellige emner. Men de har ikke pro ilen, og de har ikke erfaringen med at løfte det ud af det faglige univers.«

En synlig bagsideHenrik Byager er bevidst omkring sin synlighed. Derfor går han ikke med til hvad som helst. »Man skal passe på med ikke at blive overbrugt, så folk til sidst får kvalme og spørger, hvorfor man hele tiden er i medierne. Men jeg er helt sikker på, at jeg overskrider nogens kvalmegrænse, fordi jeg indimellem er for synlig.« Selvom kommunikationsrådgiver-‐en har en plads i journalisternes telefonbog, kan synligheden give bagslag. Charlotte Wien mener, at Henrik Byager har god grund til at være opmærksom på det, da gentagnende brug af samme kilder har en afmatningskraft. »Når de samme kilder er på igen og igen, opstår der en træthed. Journalisterne går død i deres kilde, og folk gider ikke se de samme. Kild-‐erne kan i tordenskjoldseffekten risi-‐kere at blive slidt op og kørt ud på etsidespor,« siger Charlotte Wien.

[email protected]

Jane Bruun Elkjær

Big Data og robotjournalistikkenRobotjournalistikken lever af nyhedsdata på nettet, som software regner på. Data er ifølge Pernille Tranberg journalistikkens ”fremtidige valuta”, som alle brancher vil slås om. Valutaen bliver også kaldt ”Big Data” og betegner alt det data, der ligger ustruktureret ude på nettet. Et irma som Facebook lever hundrede procent af data om os, men data kan også være alt fra et nummerpladeregistrer til søgeresultater på nettet.Det er disse data, man forsøger at få del i ved at skabe software, der kan konstruere sammenhænge og beregne mønstre. Robotjournalistikken er et eksempel på dette.

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

LIXEN | maj 2013 | 15FOKUS:ANONYMITET

Anonym netdebat er passéDet er slut med kreative profilpåfund som ”Mr. Smart”, ”Red power” og ”Unknown”, hvis du vil kommentere artikler og blogindlæg på de store dag-blades hjemmesider. Nu skal du i stedet smække fuldt navn på dine ytringer på nettet.

Jonas Sivkjær Pettersen, 2. semester

Når du vil debattere eller kom-‐mentere indlæg på de store dag-‐blade, er det ikke længere muligt at bruge andre navne end dit eget. Politiken.dk har eksempelvis ændret debatreglerne for at undgå hadsk stemning i netdebatten. Politiken.dk kræver, at du angiver fuldt navn og postnummer, hvis du vil give dine meninger til kende. Oplysningerne valideres i folkeregisteret, så der ikke er mulighed for at springe over, hvor holdningsgærdet er lavest. Debatredaktør hos Politiken.dk, Mads Zacho Teglskov, er overbevist om, at avisens nye debatregler har været nødvendige. »Behovet for at ændre reglerne var stort. Der var skabt en stiltiende accept af, at man kunne tillade sig hvad som helst. Vi ville overføre den samme høje standard for debat på nettet, som vi har i papiravisen,« siger han.

Bedre atmosfærePolitiken er ikke det eneste medie,

som har ændret debatreglerne. Både Jyllands-‐Posten og Berlingske har gjort det samme. Berlingske følger Politikens eksempel med fuldt navn og postnummer, mens Jyllands-‐Posten kræver, at læserne fremover bruger Facebook-‐login til at kom-‐mentere artikler og blogindlæg på avisens hjemmeside.

Debatredaktøren er ikke i tvivl om, at de nye debatregler har virket. De nye regler gør det blandt andet muligt at give karantæne til de læsere, der kaster mudder på hinanden. Generelt oplever Mads Zacho Teglskov en helt anden atmosfære i netavisens kommentarfelter, hvor seriøs debat nu er i højsædet. »Det har været en stor lettelse og fornøjelse for os at se, at det faktisk kan lade sig gøre at føre en fornuftig debat på nettet. Før kunne en debat, der handlede om sundhedsvæsenet hurtigt blive ledt over til at handle om Mellemøsten,« fortæller debat-‐redaktøren.

Delte læserreaktionerFilip Wallberg, lektor på SDU med speciale i digital journalistisk, er overordnet enig i dagbladenes nye netstrategi, men han fremhæver samtidig et minus ved at ophæve anonymiteten. »Ulempen er, at antallet af kom-‐mentarer kan falde, fordi folk ikke

ønsker at stå ved det, man ellers ville have skrevet under anonymitet,« siger han. Politiken.dk har da også modtaget indvendinger fra folk. Nogle mener, at de nye regler a holder seriøse læsere, der ellers ville deltage i debatten, fra at deltage. Andre mener, at reglerne medvirker til, at whistleblower-‐typer ikke tør at stå frem af frygt for hævn. Men de argumenter køber Mads Zacho Teglskov ikke. »Det her handler ikke om whistle-‐blowers mulighed for at komme med oplysninger. Det handler i sted-‐ et om demokratisk debat og om helt elementære debatemner, og i den

sammenhæng hører det ingen sted-‐ er hjemme, at man skal kunne være anonym,« understreger debatredak-‐tøren. På redaktionen på Rådhuspladsen i København er der, udover de kritiske udfald også tjekket positive tilkendegivelser ind i indbakken.

Ifølge Mads Zacho Teglskov er mange læsere tilfredse med, at der er blev-‐ et luget ud i moradset af ”tossede” kommentarer. Faktisk viser bruger-‐analyser, at skaren af læsere, som efterspørger yderligere stramninger af netdebatten, ikke er så lille igen.

Tendens tvivlsom i tabloidmedieIfølge Filip Wallberg er det tvivlsomt, om et tabloidmedie som Ekstra Bladet tager den nye netdebat-‐tendens til sig. »Jeg er ikke sikker på, at Nationen på eb.dk vil indføre strengere regler. Hvis man indførte det, vil sitet som platform gå hen og dø. Der er en anden debatkultur på Ekstra Bladet

end hos de store dagblade. Ekstra Bladet er ”klassens frække dreng”,« fortæller han. For Politiken.dk og debatredaktøren er udgangspunktet også et andet. »Det gælder for medier om at have et seriøst indhold, og hvis man vil have det, skal man nå ud til de seriøse mennesker, som fægter med åben pande,« siger Mads Zacho Teglskov.

[email protected]

Undervisning i undercoverjournalistikUndercoverjournalistik er et kraftfuldt værktøj både til indsamling af oplysning-er og som underholdnings-element. Dog underviser hverken SDU eller DMJX i det som metodefag.

Eva Maria Trøster

Brugen af skjulte optagelser og undercoverjournalistik har længe været at inde i den journalistiske værktøjskasse. Men de værktøjer bør kun indes frem, når oplysningerne ikke kan indhentes på andre måder. Det mener journalistisk lektor og studieleder ved Center for Journalistik på SDU Karsten Baagø. »Forudsætningen er, at historien ikke kan fortælles på en anden måde. Der skal være tale om et væ-‐sentligt problem, som har en vigtig samfundsmæssig betydning, hvis de studerende skal gøre brug af det,« siger han.

På DMJX er rektor Jens Otto Kjær Hansen af samme opfattelse. De studerende får kun lov til at bruge skjulte optagelser, hvis alle andre metoder er undersøgt. Det skal ikke være for nemhedens eller under-‐holdningens skyld.

»Skjulte optagelser skal kun brug-‐ es der, hvor det har en samfunds-‐ mæssig nytte. Underholdningsmæs-‐sigt vil vi aldrig stå inde for det,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

For formidlingens skyldI dag ser man i mange tilfælde, at brugen af undercovermetoder i jour-‐ nalistikken er med til at give histo-‐rier underholdnings-‐ og sensations-‐værdi. Og det er ikke meningen. Når journalister bruger metoderne for at få lere og mere åbne svar, misbruger de kildernes tillid, mener adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU Christine Isager. »Det er klart, at nogle vælger det, fordi det er en effektfuld form for formidling. Når man siger, at man er journalist, passer folk på med, hvad de siger. Lader man være, kan man skildre den usminkede virkelighed. Den logik har stor fascinationskraft,« fortæller hun. Christine Isager beskæftiger sig med undercoverjournalistik i sin undervisning og har skrevet ph.d.-‐a handlingen ”Skribenter der skaber sig: Günter Wallraff og Hunter S. Thompson som mønstre for retorisk handlekraft i den spektakulære per-‐sonlige reportage”.

Hun mener desuden, at måden, hvorpå man kan undervise i under-‐coverjournalistik og sørge for, at de studerende får respekt for metoder-‐ne, er ved at kigge på andre tilfælde,

hvor undercoverjournalistik har været brugt. Det er de konkrete eksempler, de studerende kan lære noget af. »Man bør læse Günter Wallraff, Nellie Bly, Ted Conover og Barbara Ehrenreich, som repræsenterer god undercoverjournalistik. De skal på pensum, så de studerende kan over-‐ veje, hvorfor en åbenlyst problema-‐tisk metode bliver valgt, og hvordan historierne bliver fortalt,« siger Christine Isager.

Etik er undervisningenDet er netop etikken omkring skjulte optagelser, SDU tager op i fag som mediejura og journalistikkens historie, etik og værdigrundlag. »For mange af de studerende og færdiguddannede journalister vil det ikke være relevant, fordi de ikke kommer til at gøre brug af metoden. Derfor ville det være at skyde over målet, hvis man havde et helt fag med det,« siger journalistik lektor og studieleder ved SDU Karsten Baagø

og fortsætter: »At have et fag kun med det ville være som at skyde gråspurve med kanoner. Det er for smalt et emne og hører til i værktøjskassen for avancerede brugere.« DMJX har heller ikke planer om, at det skal være et større emne på læseplanen. Der vil være nogle studerende, som har projekter, hvor skjulte optagelser er den eneste måde at indsamle oplysninger. Men det er så få, at det ikke ville ramme nok af de studerende i undervisningen. »Undercoverjournalistik er i mange tilfælde en undtagelse fra reglen. Som udgangspunkt opererer man åbent, og hvis de studerende har nogle historier, hvor de vil bruge skjulte optagelser, må man tage stilling til det i den konkrete sag,« siger rektor Jens Otto Kjær Hansen.

Mediernes opgaveHvordan unge journalister bliver rustet til at bruge skjulte optagelser, hvis de bliver nødvendige, må være op til medierne, mener Karsten Baagø: »Man kan jo altid diskutere, hvad der er vores opgave og mediestedernes, men jeg synes virkelig ikke, det er vores opgave. Det er et ansvar, der påhviler mediepladserne.« [email protected]

Skjult. Mange dagblade laver undercoverjournalistik, men som udgangs-punkt fraråder uddannelserne de studerende at bruge det.

Før kunne en debat, der handlede om sundhedsvæsenet hurtigt blive ledt over til at handle om Mellemøsten.

Mads Zacho Teglskov, debatredaktør hos Politiken.dk

“ Politiken.dk sletter kommentarer, hvis de:

• Fremstår useriøse.• Er præget af mange stave-‐, komma-‐ og sprogfejl, herunder overdrevent brug af store bogstaver.• Indeholder injurier, trusler, racistisk indhold eller grove nedsættende angreb på personer eller irmaer.• Bryder ophavsretten.• Indeholder klare reklamebud-‐ skaber eller har som primært formål at videreformidle links.• I øvrigt overtræder den gældende lovgivning.

Jyllands-‐Posten og Berlingske har omtrent samme debatregler. Kilder: pol.dk, jp.dk og b.dk

Foto: Malte L. Nørgaard

16 | maj 2013 | LIXEN

Digital dreng med tabloide tanker

Søren Martin Olsen

Den 34-årige chefredaktør for BT, Anders-Peter Landert, lever et skizofrent dobbeltliv. Et bevidst valg han har truffet for at ændre digital journalistik.

En travl herre i nålestribet habitjakke træder ind ad Tivolis hovedindgang. Jakken er matchet med spektakulære røde bukser og en lyseblå hue. Anders-‐Peter Landert har afsat tid til at mødes, inden han om halvanden time skal være tilbage til et nyt møde på BT. Siden Anders-‐Peter Landert blev uddannet på Danmarks Medie-‐ og Journalisthøjskole i 2005, har han været ansat på forskellige redaktioner på BT. Men for lidt over et år siden blev han i en alder af 32 tilbudt en chefredaktørstilling sammen med ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, som var svær at sige nej til. »Det var en stor beslutning. Jeg skulle kigge mig selv i øjnene i lang tid, før jeg besluttede

mig. Jeg var kun 32, og man skal have noget at give, når man får tilbudt sådan et job. Men jeg endte med at sige ja,« siger Anders-‐Peter Landert, mens han momentvis bliver a brudt af rutschebanestøj og hvinende børn i det kulørte landskab. Han ser sin egen chefredaktøransættelse som et symbol på nogle af de forandringer, som er ved at ske med den danske og internationale dagbladsverden. »For 20 år siden havde man ikke ansat en 32-‐årig journalist som chefredaktør. Folk havde kigget på an-‐sætteren og tænkt: ”Er du sindssyg?”. Men vores kunder er i dag digitale. Det skal journalistikken også være. Og derfor er der også brug for nye kompetencer i chef-‐redaktionerne, så vi bliver bedre til at formidle digitalt og inder en vej til at tjene penge på det.«Derfor mener han også, at der stadig er en udbredt misforståelse blandt for mange unge journalister. Det vigtigste i hans job er at gøre en forskel, der i sidste ende gør folk glade. Den drivkraft skal de nye journalister også holde fast i gennem hele deres karriere, så de ikke ender med at blive levebrødsjournalister. De skal ville noget nyt i fremtiden – skabe forandringer. Både digitalt, men også indholds-‐mæssigt, mener han. »Journalistikken har brug for unge ledere. Hvis branchen skal komme gennem den digi-‐tale transformation, så kan vi ikke leve med, at der sidder nogle skide kloge, gamle og erfarne journalistiske ledere. Vi har brug for dynamik og digital tankegang. Vi skal ikke sætte os ned på et dagblad og lave alenlange fortællinger. Det er der i hvert fald meget få, der skal.«

Den digitale fornyerMed den nye ansættelse er der store forvent-‐ninger til Horsens-‐knægten. Avisen skal gøres til Danmarks største digitale nyhedsmedie. Allerede en måned efter forfremmelsen er han med til at relancere en ny version af BT.dk. De digitale kompetencer har han udviklet, fordi hans far havde en computer, hvor han kunne sidde og udvikle programmer. »Jeg er opvokset i en Commodore 64-‐ generation. De kompetencer har jeg taget med over i journalistikken,« forklarer han.

Selv om Anders-‐Peter Landert i dag ikke føler, at han har sat et kæmpe ingeraftryk på den danske dagbladsverden, er der alligevel sket ændringer med det nye BT. Mediet er blevet lyttet i en mere væsentlig retning og er blevet mere markant på den journalistiske del, mener han. »Vi er stadigvæk tabloidmediet og går stadig efter følelser. Men vi vil også have den substantielle del med. Og det er måske det største skift.« For Anders-‐Peter Landert handler det om at lave journalistik på mediets præmisser. Det mener han ikke, at dagbladene er særlig dygtige til i dag. »De danske dagblade laver stadigvæk jour-‐nalistik til deres websites, som var de lavet af papir. Det gælder til dels også for BT.dk, og det skal vi gøre noget ved. Ellers ender vi med at uddø. Vi skal tænke i nogle fuldstændig nye baner.«

De nyindførte betalingsmodeller i medie-‐ branchen er netop blevet indført for at medvirke til, at journalistikken overlever på længere sigt. De skal få danskerne til at indse, at det koster penge at lave journalistik, og at væsentlig journalistik er værd at betale for. Men det er ifølge Anders-‐Peter Landert en utrolig svær opgave, fordi det er for nemt at lave journalistisk indhold. »Nyhedsjournalistik er stadig et billede og nogle ord nedenunder. Det er svært at tjene penge på. Vi skal have oplevelserne med – på mediets præmisser. Og for en computer er der mange muligheder. Vi er så småt i færd med at ændre det. For eksempel bliver en del breaking-‐nyheder i dag kørt som lives. Det er et skridt på vejen.« Aviserne skal formå at lave fortællinger på den rigtige måde og blive bedre til at inddrage læserne: »Vi skal have kombineret vores lives med, at man kan lave tv. Og så skal vi altid invitere brugerne. Internetmediet er fantastisk i forhold til konventionelt tv, fordi det er så simpelt at kombinere fortælleformerne og involvere brugerne. Vi er så småt i gang med de ting, der skal til, men det tager tid.«Anders-‐Peter Landert forudser, at der kommer til at ske rigtig mange ting inden for mediebranchen, og at der er en masse positivt at hente. I løbet af hans korte arbejdsliv har han oplevet, at folk læser, ser og hører lere nyheder end tidligere. Det skyldes naturligvis også de mange nye platforme, hvor medierne stadig leder efter den nøgle, der kan låse den økonomiske dør op. »Smartphonen er et godt eksempel. Mange bruger den som primær nyhedskilde i dag. Jeg tror, der går ti år, før vi for alvor tjener penge på den, så vi kan leve af det.«

”Journalis kken har brug for unge ledere. Vi kan ikke leve med, at der sidder nogle skide kloge, gamle og erfarne journalis ske ledere”

SERIE: DE UNGE MEDIECHEFER

LIXEN | maj 2013 | 17SERIE: DE UNGE MEDIECHEFER

Skizofrent liv

Karrieren koster lange arbejdsdage og med en lille søn på ire, der bor hos ham hver anden uge, kan det være en udfordring at få puslespillet til at gå op. »Jeg lever et fuldstændigt skizofrent liv. I den ene uge har jeg al den tid til at arbejde, jeg overhovedet vil og kan møde tidligt og gå meget sent hjem eller få set nogle venner. Den anden uge består af min søn og arbejde. Intet andet,« forklarer han. De mange arbejdstimer betyder, at Anders-‐ Peter Landert til tider skal huske sig selv på sin drivkraft. Ellers brænder han ud. »Der er perioder, hvor jeg føler, at jeg har arbejdet for meget. Hvor arbejdet får for store konsekvenser for resten af ens liv. Så gælder det om at tænke sig om. Man skal holde fast i, at det skal være skægt, for ellers mister man hurtigt sin kreativitet og evne til at motivere andre mennesker. Det er en balance.«Anders-‐Peter Landert er gået glip af en del ting på grund af karrieren. Vennerne er blandt dem, det er gået hårdest ud over. »Jeg har mange venner, jeg har svigtet i mit liv. Der er nok nogle af venskaberne, der i dag er svære at redde. Der er masser af ting, jeg burde gøre i mit liv, men lige nu prioriterer jeg min søn og arbejdet. Man bliver nødt til at holde et vist fokus, når man er 34 år og chefredaktør. Jeg har ikke samme rutine, som mange andre i mit job ville have. Og så skal jeg også bevise noget.«Det har været en kamp for ham at acceptere, at han er chefredaktør, og at det er okay. Målet er, at BT også fortsætter med at have en sund journalistisk forretning i fremtiden. Hvis BT klarer det, er en del af hans succes nået, vurderer han. Umiddelbart kan det virke som om, at Anders-‐Peter Landerts karriere er ved at nå toppen på trods af blot otte år på arbejdsmarkedet. Men det bekymrer ikke den unge chefredaktør, hvis han ikke kan fortsætte livet med en opadgående karrierekurve. »Går jeg ned ad bakke i andres øjne eller i mine egne øjne? Jeg skal være en lille smule ligeglad med, hvordan andre ser på min karriere. Den er ikke til for andet end mig selv. Jeg har jo ikke det her job, fordi jeg gerne vil gøre karriere i andres øjne. Så skide være med, hvad alle mulige andre tænker,« siger han.

Anders-‐Peter Landert sætter sig på kommando fra kameramanden ind i det lille tivolitog. Børnefamilier kommer hen til ham og spørger, hvornår næste togtur i Tivoli går. Han smiler og spørger: ”Skal I have en tur? Jeg kører fuldstændig vanvittigt,” mens en lille pige måbende ser til. Det bliver dog kun til en hurtig

bemærkning, inden han igen bevæger sig videre hen mod den seksarmede Tivoli-‐ klassiker for både store og små, Ballongyngen.

Makkerskab og Messi

På vej hen mod Ballongyngen fortæller Anders-‐Peter Landert, at det nogle gange kan være svært at give slip på det hele. Titlen som chefredaktør har betydet, at han ikke har hænderne på særlig mange ting mere. Det er ellers noget, han normalt værdsætter at have, men det kan ikke længere lade sig gøre. Det er en anderledes måde at arbejde på. »Man skal vænne sig til at stole på, at alle de andre mennesker, der er omkring sig, udfører et rigtig godt job. Det kan godt være, at det ikke bliver nøjagtigt, som jeg gerne vil have det, men det er måske meget godt for slutproduktet,« tilføjer han. Anders-‐Peter Landert anerkender, at han kun kan sidde i den nuværende stilling, fordi han har en erfaren chefredaktør foran sig, som supplerer og hjælper, når Anders-‐Peter Landerts evner svigter. »Olav Skaaning Andersen slækker på speederen, når jeg gerne vil træde på den. Det er virkelig vigtigt at have den erfaring med sig. Hvis jeg var alene, kunne jeg formentligt drive en organisation vanvittig ved at have for meget fart på. Det er godt at have en, der kan sætte foden på bremsen og få hele organisationen med.«

Ved ballongyngerne standser kurvene med balloner og stjerneformet stålkonstruktion. De sætter hurtigt i gang og gynger på niveau med trætoppene og overblik over det indre København. Hjulet drejer rundt 14 gange, indtil det igen holder stille. Her afslører Anders-‐Peter Landert, at det er sundt at ændre fodskifte en gang imellem. »Jeg kan med garanti sige, at jeg ikke bliver siddende på BT i chefstolen hele min karriere. Det ville ikke blive sjovt i længden. Og jeg tror heller ikke, at jeg altid vil være chef. Jeg er jo langt væk fra journalistikken. Men der er også bare rigtig mange spændende ting, der hvor jeg sidder lige nu.«Han ved, at han hurtigt kommer til at blive overhalet af nye generationer og satser på, at de er endnu dygtigere end ham. »Jeg håber virkelig, at der kommer nogle nye dygtige digitale kompetencer ud fra journa-‐listuddannelserne, for det har vi så meget brug for. Så kan jeg sætte mig over i hjørnet og være gammeldags, men forhåbentligt overlever journalistikken,« tilføjer han ydmygt. Han sammenligner fremtidens journalistiske talenter med professionelle fodboldspillere. Der er en vis portion talent, men det meste byg-‐ger på vilje. »Lionel Messis talent er uomtvisteligt. Men tager man gennemsnittet af danske Superliga-‐

spillere, så bygger 80 procent af deres karriere på vilje og den rette indstilling.«Derfor skaber man ifølge ham også en karriere med den rette indstilling og viljen til at satse på den. Journalister skal blive lige så målrettede som fodboldspillere, hvis de skal drible helt i mål. »Fodboldspillere går virkelig efter det og træner fem gange om ugen. De dedikerer sig så meget, at de dropper at gå i byen, at score damer og alt, hvad man ellers gør som ung. Det kommer man langt med, og det gælder også inden for journalistikken.«

[email protected]

”Jeg lever et fuldstændigt skizofrent liv”

Chefredaktør for BT siden marts 2012Inden da har han arbejdet på sporten, indland og været redaktionschef. Alle stillinger på BT. Uddannet journalist fra Danmarks Medie-‐og Journalisthøjskole i 2005.34 år. Opvokset i Horsens.

NY SERIE: DE UNGE MEDIECHEFER

Hver måned portrætterer vi en ung chef i mediebranchen. Personen må maks være 40 år.

ANDERS-PETER LANDERT

Ballongynge. Anders-Peter Landert frygter ikke, at det går ned ad. Fotos: Malte L. Nørgaard

18 | maj 2013 | LIXEN OPINION

En praktikant fortællerPostkort fra en SDU’er

Meninger

Kirstine Møgelbjerg Østrup, 2. semester

Hej SDU

Jeg snakkede faktisk om dig for et par uger siden, da jeg havde besøg her i Liverpool af to af mine studiekammerater. Og de første ord, der forlod min mund var: ”Hold kæft hvor brugte vi meget tid på det skide mediesociologi.” Fire semestre (!) for at være helt præcis. Fire semestre på at snakke om journalistfaget, når vi ikke havde en anelse om det. Fire semestre som vi kunne have brugt på at lære håndværket, men i stedet sad fanget i ende-‐løse diskussioner, jeg ikke kan huske et kvæk af her ire-‐fem år senere. Det var spild af tid, og det gør mig egentlig lidt ondt at sige, for jeg var vild med Peter Bro. Ikke nok med at han er fætter til Christian Brøns (jeg er ikke sarkastisk), så er han også knivskarp og har en god humoristisk sans, men hans fag kunne koges ned til et semester.

Tom Buk var min store inspiration, og selv om jeg følte, han ikke rådgav mig godt nok til min afsluttende opgave, så ved jeg også, at han reddede min røv med et 2-‐tal til eksamen, da censor ville dumpe mig. Tak for det Tom.

Over tre år senere sidder jeg i Liverpool, hvor jeg har arbejdet som fodboldjournalist og mine minder fra studietiden består primært af fodbolddiskussionerne, festerne og de piger fra årgangen under vores egen, jeg dyrkede sex med, og de piger fra min egen årgang, som afviste mig. Det vil ikke undre dem, som kender mig fra studiet, at det er det, jeg fremhæver.

Nu tænker du sikkert, at jeg er en over ladisk nar, der kun tænker på isse. Det er jeg retfærdigvis også af og til, men jeg synes ikke, du leverede andet end et spinkelt fundament, hvorfra vi ik muligheden for at springe ud i den journalistiske verden for at inde ud af, at dine idealer var som kommunismen – langt bedre i teorien end i praksis. Det skal ikke forstås sådan, at jeg forsværger idealer. I en organisation, hvor du føder fremtidens journalister, skal de selvfølgelig have idealer ind med modermælken, men jeg synes ikke, at du gjorde os klar til, at der i praksis sjældent er plads til de idealer. Måske du skulle have ofret et semester af mediesociologiundervisningen på at vise os det. Du skulle desuden have ladet håndværksfagene stjæle al vor tid. Glem historieundervisningen, international politik og al Lasse Jensens bavl – manden havde ikke tid til at rette vores opgaver, så derfor var vi alle bestået. Det var grotesk. I stedet skulle du have erstattet de timer med kreativ journalistik, politisk journalistik, sportsjournalistik og så videre. Du svarer sikkert, at det andet er en obligatorisk del af en universitetsuddannelse, og så siger jeg, at en uddannelsesinstitutions politik aldrig må veje tungere, end hvad der er bedst for dens elever. Se, jeg har også idealer.

Her skinner solen for en gangs skyld. Med FA Cup-‐semi inalerne kommer foråret, siger man herovre. Indimellem får jeg beskeder på Facebook eller e-‐mails fra teenagedrenge – let me inish – som fortæller mig, hvor fedt mit job er og spørger, hvordan de en dag kan lave, hvad jeg laver. Jeg tænker, at hvis de vidste, at deres kærlighed for fodbold ville lide et ordentligt knæk, hvis de forstod, at fodboldklubberne herovre er utilnærmelige, arrogante og ret så diktatoriske organisationer, der 90 procent af tiden gør livet surt for dig, så ville de droppe tanken om nogensinde at forsøge at få mit job. Jeg er blevet mere kynisk efter tre år med brudte aftaler, talrige afvisninger -‐ og helt generelt -‐ en pressekontrol, der ville gøre Putin misundelig. Nu forstår jeg, hvorfor journalister bliver værter. Så slipper de for at stå op klokken tre om natten, køre fem timer tværs over landet for at få at vide, når de ankommer, at pressedagen desværre er a lyst. ”Vi er kede af, at du ikke ik e-‐mailen.”

Du tænker sikkert nu, hvorfor jeg ikke bare inder noget andet at lave? Det er fordi, jeg har forstået, at mit job ikke altid skal være rart at lave. Tilfredsstillelsen i mit job er at inde de korte glimt af lykke. Som da jeg spontant blev inviteret med på en køretur til Amsterdam af Anders Lindegaard. Eller da min chef beskrev et af mine indslag, som et af de tre bedste nogensinde på kanalen. Eller når nogen kommer op til mig, når jeg er i Danmark og fortæller mig, at jeg gøret godt stykke arbejde.

Men hold kæft, jeg savner dig SDU. Dengang jeg ikke vidste bedre. Dengang med fodbolddiskussionerne, festerne og pigerne. Se, det var lykke.

Hav det godt.

Kian Fonoudi

Måske var jeg ung og naiv, da jeg i september startede på journalistik. Jeg havde en romantisk forestilling om, at journalistik udelukkende var en sand afspejling af, hvordan den virkelige verden er. Men efter mere kendskab til hvordan journalistikken fungerer bag kameraet, har jeg måt-‐tet erfare, at min forestilling var lidt for romantisk i forhold til den vir-‐ kelige verden. Jeg ved, at vi vinkler. Ikke alle as-‐ pekter i en historie er lige spændende eller relevante. Det er også politikerne og deres rådgiveres argument for godbids-‐journalistik. Derved får de alle vigtige detaljer af en aftale med, og ikke kun dem, som journalisterne mener, er de vigtige.

Men hvornår er det vores opgave at vurdere, hvad der er vigtigt? Glemmer vi undervejs vigtige detaljer, som er relevante for historien? Udelader vi

dem, fordi vi ikke forstår den enkelte detaljes vigtighed for den store sam-‐ menhæng? Forstår vi ikke den enkelte detaljes vigtighed, fordi vi ikke re-‐searcher godt nok? Sætter vi os ikke nok ind i det, vi skriver om, det vi interviewer om?

Min mors mand er Forsvarschef. Derfor ser jeg ham til tider i jern-‐synet, når han skal kommentere på en nyhed, der handler om Forsvaret. Når en sag fra Forsvaret kommer op i medierne, diskuterer vi det tit der-‐hjemme. Jeg bliver sat ordentligt ind i sagen, for jeg sidder jo overfor en mand, der har alle detaljer og de leste informationer. Og det chokerer mig gang på gang, hvordan medierne udelader ting.

Soldaterne i Irak har et kamera til rådighed. Et kamera, som de tager med ud på patrulje, hvis deres overordnede befaler det. I efteråret kom det så frem, at der var blevet optaget en video med irakiske sol-‐dater, der var lidt for hårde ved nogle fanger. Og de danske soldater brød ikke ind. I forsvarets rapport stod der ikke, at patruljen var blevet befalet at

tage kamera med. Så mediernes vink-‐ el blev med det samme: ”Forsvaret skjuler noget”. Specielt ét interview har brændt sig ind på min nethinde. Et interview på TV 2 i bedste sende-‐tid. I interviewet bliver det samme spørgsmål stillet mindst tre gange. ”Var der kamera med på patruljen?”. Spørgsmålet blev efterfulgt af det samme svar. At det ikke stod i rap-‐porten, og at det var meget vigtigt at skelne mellem hvilket kamera, der blev brugt. Er det optaget med Forsvarets kamera, eller er det blevet optaget af en af soldaterne privat? Den detalje var værten ikke interes-‐seret i at høre.

Hvilket kamera, det blev optaget med, har kun relevans for, hvor vidt Forsvaret forsøgte at skjule de på-‐ ståede overgreb. Essensen af hi-‐storien var, at danske soldater så til imens, der foregik overgreb på irakiske fangere. Men undervejs var der heller ingen, der satte spørgsmålstegn ved, om delvise klip var blevet jernet fra båndet, således at kun de klip, hvor de danske soldater var passive, blev vist. Ingen lod heller til at lægge stor vægt på,

at nogle soldater kunne bekræfte, at der blev grebet ind på et senere tidspunkt.

Hvis ikke vi prioriterer at lave vores research ordentligt, misser vi så detaljen? Simpli icerer vi verden, og gør den sort og hvid? Og hvad er konsekvensen ved dette? Virkelig-‐heden er et væld af nuancer, og det er vores job som journalister at gøre de nuancer klare for vores læsere. Vi må ikke forenkle virkeligheden i et forsøg på at gøre vores arbejde lettere. I sagen om kameraet og de irakiske fangere er jeg farvet. Men det ændrer ikke ved, at jeg som kommende journalist vil gøre alt, hvad der står i min magt for at leve op til mit eget romantiske billede af journalistik. Hvor vi forsøger at inde den grund-‐læggende sandhed. Hvor vi hører alle parter og er retfærdige. Hvor vi forsøger at forstå detaljen for at skrive om det store billede. Og jeg håber, at I er lige så romantiske som mig.

En god journalist har styr på detaljen

[email protected]

OPINION LIXEN | maj 2013 | 19

... at det er umuligt ikke at få allergiske reak-tioner af musikken på Heidi’s.

... at Kiwi Minipris burde slå en PR-stilling op ved næste panikdag.

… at tv-holdets Ralf Andersson godt kunne infor-mere om, at hans identiske tvillingebror er Michael Falch i rollen som retsmedicineren fra rejseholdet

… at det at få en praktikplads er federe end at blive student.

… at Danske Journaliststuderendes strip fra talerstolen ved DJ’s delegeretmøde burde blive en tradition.

... at SDU’erne sparkede r*v ved panikdagen! Pisse flotte pladser!

... at international politik er ligesom dengang i gymnasiet, da man havde oltidskundskab med drengene fra sports college.

... at det er på sin plads at klappe i sine små, tykke hænder over udsigten til, at Daft Punk i år kommer til at pryde lydtæppet på Roskilde i campområdet. Træk dig, ’Call Me Maybe’-og-’Flytta På Dej’-stakkel!

- Simon Lund Christiansen, 2. semester

- Louise Bendix Poulsen, 2. semester

- Nanna Cecilia Pedersen, 4. semester

- Martin Pilgaard Kristensen, 4. semester

- Mette Glud Olsen, 2. semester

- Xenia Kessler, 6. semester

- Christine Brink Kjeldgaard, 4. semester

Lasse Ryom, 2. Semester

Meninger

”Vi er villige og billige”nalisthøjskolen eller 3½ år på

Medietorvet. Det kan da heller ikke

være i vores interesse som kom-‐

mende journalister i en barsk medie-‐

virkelighed, at vi skal konkurrere

med ”billige og villige” studerende,

der ikke nødvendigvis har et begreb

om at formidle journalistisk.

Det undrer mig, at en mand som Per

Westergård, der selv er uddannet

journalist, kan se positivt på et

forslag som dette. Måske sparer han

nogle lønninger væk, men er det

virkelig en god forretning? Er der

ikke en risiko for, at man forringer

det journalistiske produkt ved at

benytte sig af amatørskribenter,

og det så i sidste ende vil betyde et

faldende oplag?

Jeg tror, det kunne blive printavisens

endelige død, hvis ikke vi værner om

kvaliteten af det, der bliver udgivet.

Avisen adskiller sig jo netop ved,

at historierne har en vis form

for kvalitet, i modsætning til de

nyheder man får på nettet, de sociale

medier og andre internetfora. Så

selvom budgetterne er pressede,

må mediehusene ikke forfalde til at

udgive discountjournalistik, som man

ligeså godt kan få gratis alle mulige

andre steder. Det vil koste endnu lere

arbejdspladser i mediebranchen og

nedgradere vores titel som journalist.

Så kære medstuderende og kære Per

Westergård, skal vi ikke sige, det er

en ommer og komme tilbage i åben

modus?

[email protected]

... at Beton TV kunne overveje at finde et min-‐dre tungt navn..

- Gitte Henriksen, Tilvalg

... at Tilvalg burde hedde Fravalg.- Peter Blæsild, 2. semester

- Tinne Hjersing Knudsen, 4. semester

Er der ikke en risiko for, at man forringer det

journalistiske produkt ved at benytte sig af

amatørskribenter, og det så i sidste ende vil

betyde et faldende oplag?

“

Et udtryk, der blev brugt adskillige

gange, da vi, der går på 2. semester,

fremlagde vores idéer til case

competition ved Fyens Stiftstidende.

Som led i undervisningen i Jour-‐

nalistisk Innovation havde vi fået til

opgave at gøre Fyens Stiftstidendes

produkter mere spiselige for unge

læsere. Chefredaktør Per Westergård

tog for sig af retterne, og især én idé

faldt i hans smag, nemlig at lade unge

skrive til unge. Ikke nødvendigvis

journaliststuderende, men bare en-‐

gagerede studerende fra SDU, der kan

tænke ”skævt” eller ”ud af boksen”,

lød argumentet.

Umiddelbart lyder det jo som en

rigtig god idé. Avisen sparer penge

ved at lade studerende skrive hi-‐

storier, og samtidig får de unge et

studiejob – det er da en win win-‐

situation. Nogle af de fremlæggende

grupper insinuerede sågar, at deres

arbejdskraft blot lå et opkald væk og

understregede lirtende, at de altså

var villige og billige.

Flirten var gensidig. Chefredaktøren

evaluerede løbende grupperne og

fortalte, at det eksempelvis var en

mulighed at ansætte fem studerende

frem for en færdiguddannet jour-‐

nalist. Fantastisk idé. Hvis det er

holdningen hos Fynske Medier, er

det måske derfor, der er forsvundet

32 redaktionelle stillinger på fem år.

I apriludgaven af Journalisten kan

man læse, at mediehuset har lagt en

stribe redaktioner sammen, og at

omfanget af fællesstof er så højt, at

Fyns Amts Avis er tæt på ikke at kun-‐

ne modtage mediestøtte. Mange med-‐

arbejdere klager over pres, fordi

antallet af redaktionelle medarbejd-‐

ere hos Fynske Medier er faldet fra

189 til 157. Det fynske mediehus

er da langt fra alene om at skære i

staben af medarbejdere. Berlingske

Media har for nyligt nedlagt 80

stillinger, og i gennemsnit arbejder

500 færre DJ-‐medlemmer som jour-‐

nalist sammenlignet med tal fra 2007,

viser statistikker udarbejdet af me-‐

dieforsker Erik Nordahl Svendsen.

Selvom journalisthvervet ikke er

en beskyttet titel, mener jeg, Per

Westergård bør revurdere sin efter-‐

kritik af idéen om, at vi åbner op

for, at studerende kan indgå i en

professionel journalistisk produk-‐

tion. En sådan udvikling vil under-‐

minere branchen ved at røve jobs

fra folk, der har brugt 4 år på jour-‐

BagsidenANIK - ReportageP

lixen maj 2013

Documents