lixen december 2013

LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 8. nummer | december 2013

LixenErhvervsjournalistik i

lav kurs hos studerende

YTRINGSFRIHED I MYANMAR ETIK I DR

Søren Martin Olsen

Finansstof bliver prioriteret

højt på flere af landets medier. Alligevel interesserer

næsten to ud af tre journaliststuderende sig ikke for

økonomi- og erhvervsstof, viser Lixens undersøgelse.

Flere af landets medier investerer

mange mønter på erhvervsområdet.

Det er blevet et afgørende område

for lere mediehuse, der hver især

forsøger at dominere dækningen

af økonomi-‐ og erhvervsområdet.

Men det frister ikke de journalist-‐

studerende at analysere eksportfor-‐

hold eller knække regnskabskoder.

Det viser en undersøgelse, Lixen har

foretaget blandt 108 studerende

fra Center for Journalistik. Af de ad-‐

spurgte svarer 63 procent, at de har

en lav interesse for stofområdet øko-‐

nomi og erhverv. Den lave interesse

ærgrer Berlingskes chefredaktør,

Lisbeth Knudsen:

»Det er vældig trist, at der ikke er

lere studerende, der interesserer sig

for erhverv og økonomi. Journalist-‐

uddannelsernes tilrettelæggelse bør

afspejle, at økonomisk indsigt har en

kolossal betydning ude på redaktion-‐

erne, uanset hvor man kommer hen.

Erhvervsstoffet har en meget stærk

position og bliver opprioriteret man-‐

ge steder.«

Et paradoksalt problem Over de senere år har journalist-‐

uddannelsen på SDU haft minimalt

fokus på økonomi-‐ og erhvervsområ-‐

det, forklarer centerleder Peter Bro.

Problemet har ifølge ham været,

at studiet har beskæftiget sig med

enkelte områder af journalistikken.

Centerlederen erkender, at de gerne

havde reageret hurtigere, men at stu-‐

diet nu vil introducere de studerende

for lere forskellige stofområder:

»Vi har et ansvar for at synliggøre,

hvilke muligheder de studerende har,

men jeg synes ikke, det er min opgave

at dirigere de studerende i bestemte

retninger.«

I Lixens undersøgelse vurderer 41

procent af de studerende, at der vil

komme lere job inden for økonomi-‐

og erhvervsområdet. Alligevel inter-‐

esserer få sig for området, hvilket

undrer Lisbeth Knudsen ud fra be-‐

tragtningen om, at der er skåret ned

på antallet af journalistiske jobs i

mediebranchen:

»Det er paradoksalt, at man ikke

forsøger at kvali icere sig på er-‐

hvervsområdet, hvor der synes at

være en fremtidig beskæftigelse.«

Læs mere på side 3-‐5

CAND. PANIKDAG

KristofferEriksen

Side 15-17

Det kan godt være, at man får et par på munden, men nogle gange er det også bare joken værd.

“ “

2 | december 2013 | LIXEN

Indhold Leder

Kasper ThomsenRedaktør og web

Søren Martin OlsenChefredaktør

Carl-Emil SøeAnsv. chefredaktør

Jane Bruun ElkjærRedaktør

Christina Raabæk LindschouwRedaktør

Malte L. NørgaardBilledredaktør

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN

Campusvej 555230 Odense M

[email protected] os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Fast skribent: Pernille Baden ObelitzKorrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Lixen

Lige siden han trådte sine barn-domssko, har han provokeret al-‐ le, han har mødt på sin vej. Det gør han stadigvæk. Få historien om den evige provokatør Kristoffer Eriksen i månedens portræt.

Side 15-‐17

I den mørke vintertid kigger Lixen ud i verden og tager dig ud over landets grænser. Turen går til Myanmar, Mongoliet, Spanien og Syrien, hvor journalistikken har masser af kon likter at beskæftige sig med.

Side 18-‐21

Normalt er det de studerende, der kan risikere at gå tomhændet hjem fra Store Match Dag, men i denne omgang måtte medier som TV 2 Lorry gøre det samme. Det kan du blandt andet læse om i månedens Ekstern, hvor vi også har fokus på etik.

Side 10-‐14

Så blev pladserne endnu en gang fordelt på den halvårlige Store Match Dag. Læs hvordan dagen forløb i dagbøger fra to af de prak-‐ tiksøgende. Det er også i vores Intern-‐sektion, du kan se medier-‐nes reaktion på den manglende økonomiske interesse hos de stu-‐derende.

Side 3-‐9

Drømmejob på Politiken. Den forestilling er der nok mange på Medietorvet, der kan nikke gen-‐ kendende til. Sara Maria Gla-nowski ik jobbet, men er nu rejst væk fra Rådhuspladsen for at være freelancer i New York. Læs om hendes valg i månedens post-kort fra en tidligere SDU’er.

Side 22-‐23

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

Skal vi journalister følge hjernen eller hjertet, når vi skal vælge, hvilken type journalistik vi vil interessere os for? I kølvandet på den seneste Store Match Dag var der store diskussioner på journalisten.dk om, hvorvidt det er bekym-rende for branchen, at et stort antal af studerende vælger produktionssel-‐ skaber over de store dagblade -‐ målt i antallet af ansøgere per plads.

At produktionsselskaberne er blevet populære skyldes måske, at de stude-‐rende vurderer jobmulighederne som gode her. Produktionsselskaberne kan stå i kontrast til den generelle nedgang hos dagbladene, hvor krisen kan smitte af på de studerendes interesse.

Insisterer man dog på et trykt medie, er det måske en god idé at fokusere på de store dagblades erhvervs-‐ og økonomisektioner. Det er i hvert fald et af de om-råder, hvor der ligger både penge og er jobmuligheder, mener tre chefredak-‐tører. Men bør vi som journaliststuderende så følge fornuften og interessere os for erhvervsjournalistik?

Det kræver, at vi journalister bliver bedre til at forstå og håndtere tal, anføres det. En af de adspurgte chefredaktører opfordrer oven i købet til, at man kun beskæftiger sig med erhvervsjournalistik, hvis man har læst økonomi inden journalistikken. Altså tager en 5-‐årig uddannelse i økonomi inden undervis-ningen om alt fra ’Mediejura’ til ’Journalistisk Håndværk’ begynder. Den lader vi lige stå et øjeblik.

I den bedste af alle verdener vil en politisk journalist selvfølgelig have læst statskundskab, en retsreporter have læst jura og en erhvervsjournalist øko-nomi. Der er dog et lille men.

Det ’men’ dækker over hensynet til virkeligheden. For selv om tanken om, at journalister i højere grad bliver fagspecialister er fristende, strider den imod tankegangen på Christiansborg. ”Unge skal hurtigere igennem uddannelses-systemet,” lyder ambitionen og målet langt inde fra Uddannelsesministeriets korridorer. Tænk blot på den nyligt fremlagte fremdriftsreform.

Det er derfor utopisk at forestille sig, at der vil være SU-‐klip nok til at få læst både en kandidat i eksempelvis økonomi samt en bachelor i journalistik. Alternativet vil være en et-‐årig overbygning med journalistik. Det vil i sidste ende føre til, at der uddannes lere økonomer, men også lere dårligere jour-nalister.

For i sidste ende handler det om interesser. Hvis man har den oprigtige inter-esse for økonomi og erhverv skal forståelsen for tal og makroøkonomi nok komme. Før eller siden.

Og her til sidst. Uden alt for meget møje og besvær har vi regnet os frem til, at vi siden marts måned har produceret 8 numre af Lixen. Det har i årets løb givet et solidt a kast på 164 forhåbentligt læsværdige sider.

Vi siger tak og ønsker den næste Lixen-‐redaktion et stort held og lykke.

På vegne af redaktionen,

Carl-‐Emil og Søren

LIXEN | december 2013 | 3INTERN

ZZZ�FHQWUXPWDQGODHJHUQH�GN&HQWUXP7DQGO JHUQH

��YL�JLU·�EHG¡YHOVHQ�RJ�U¡QWJHQELOOHGHUQH�JUDWLV�WLO�VWXGHUHQGH��

7$1'/�*(+DU�GX�´ORPPHVPHUWHUµ��"

2GHQVH�&LW\� �� *U¡QQHJDGH�� WOI��0LGGHOIDUW� �� 7HJOJnUGVSDUNHQ�� WOI��

��PRG�IRUHYLVQLQJ�DI�J\OGLJW�VWXGLHNRUW�

Nye chefer på LixenDet blev til et spændende kampvalg om de eftertragtede chefredaktørposter på Lixen. Efter uger med kampagevi-‐ deoer, plakater og hjemmebag kunne Josephine Nyborg Fogsgaard og Jane Grønning Johansen ånde lettet op som vindere af valget. De to pigers valgløfter har været mere debatstof og en mere konstruktiv Intern-‐sektion. På valgdagen blev der stillet skarpe spørgsmål til dem, ligesom de to andre kandidatpar ik spørgsmål fra salen og den nuværende redaktion. Lixen melder om høj valgdeltagelse. /Raabæk

Cand. Public’ere fik pladser som ønsketSDU’erne trodsede de værste forestillinger om Store Match Dag, da praktikpladserne blev fordelt den 7. november. I en undersøgelse foretaget af Danske Journaliststuderende, fortæller 10 ud af 14 ansøgere fra Cand. Public B uddan-‐nelsen, at de ik en praktikplads, de havde søgt. Alligevel er tilfredsheden med planlægningen af undervisningen side-‐løbende med praktiksøgningen ikke overbevisende. 6 ud af 12 af Cand. Public’erne svarer i undersøgelsen, at de op-‐levede en mangelfuld tilrettelægning af den almindelige undervisning sideløbende med praktiksøgningen. /Raabæk

Store Snydedag

Fedt, lid og snyd. Noget tyder på, at Store Match Dag endnu en gang bød på u ine metoder. Undersøgelsen foretaget af Danske Journaliststuderende viser, at 63,6 % af de 161, der har svaret på undersøgelsen, oplevede, at medstude-‐rende blev kontaktet, før de måtte af medierne på dagen. Men selv om snyd på Store Match Dag er et tilbagevendende problem, så ser de studerende ud til at klare den hårde konkurrence. Tal fra undersøgelsen viser, at 93 % af an-‐søgerne ik en praktikplads. Alligevel vil Danske Journaliststuderende arbejde for at mindske snyden på Store Match Dag, fordi de mener, at snyden stresser de studerende yderligere. /Raabæk

Studenterradio med startvanskeligheder

Det har været et stille halvår på Studenterradioen, der har lyttet lokaler fra Odense by til de lange universitets-‐gange på SDU. Men selvom de sidste lyttekasser er foldet sammen, så er det ikke mange sprøde studiestemmer, der har brudt lydmuren. Tekniske problemer har drillet radioen og derfor også en del journaliststuderende. Stationen melder dog, at der bliver arbejdet littigt på at få alle de nystartede programmer på plads i æteren. /Raabæk

Bingopladerne frem fra gemmerne

Snaps, sild og søde sager er allerede blevet fortæret. Ja, du har gættet rigtigt -‐ det er endnu en gang julen, der gør sit indtog og får de journaliststuderende til at trække hjem til familierne rundt i landet. Før det sker, skal de studerende dog til den årlige omgang julebingo. Endnu er meget ikke meldt ud om det traditionsrige arrangement, men datoen er fastlagt til den 13. december. Det er Medietorvholderne, der står for bingoplanlægningen. /Raabæk

Undersøgelse: Næsten to ud af tre studerende har ikke lyst til erhvervsjournalistikNæsten to ud af tre journaliststuderende på SDU svarer, at de har en “lille”, “meget lille” eller “ingen interesse” for stofområdet økonomi og erhverv. Samtidig tror 41 procent, at det er et stofområde, hvor der i fremtiden vil komme lere job.

Søren Martin Olsen

Hvor stor interesse har du for stof-‐ og emneområdet ‘økonomi og erhverv’?

Hvordan tror du, at jobmulighederne inden for området ‘økonomi og erhverv’ ser ud om 5-‐10 år?

63%svarer enten lille,

meget lille eller ingen.

41%svarer enten lere eller markant lere.

Lille, meget lille eller ingen interesse (63%) Neutral (11,1%) Stor eller meget stor (25,9%)

Flere eller markant lere (41%) Det samme (37,5%) Færre eller markant færre (21,5%)

4 | december 2013 | LIXEN INTERN

Journaliststuderende interesserer sig ikke for økonomi- og erhvervsområdet. Centerleder Peter Bro håber, at han fremadrettet kan få de studerende til at følge branchens efterspørgsel.

Studerende vil alt andet end business

Søren Martin Olsen

Virksomhedsanalyser, markeds-‐ og samfundsøkonomiske vurderinger samt interviews med erhvervsledere er en del af dagligdagen på landets erhvervsredaktioner. Det er dog langt fra, hvad mange af de journaliststu-‐derende på SDU drømmer om. Lixen har foretaget en undersøgelse blandt 108 studerende på Center for Journalistik, hvoraf 63 procent svarer, at de har en lav eller ingen interesse for økonomi-‐ og erhvervsstof. Det kan studiet blandt andet være årsag til: »Vi har stirret os blinde på det poli-‐tiske område og derfor gjort meget lidt ud af økonomi og erhverv. Vi har ikke været tilstrækkeligt bevidst om, hvor vigtigt et område, det er,« er-‐kender centerleder Peter Bro. Han mener dog også, branchen selv bærer en del af skylden for, at de studerende prioriterer andre stofom-‐råder højere. Mange af dem, der bli-‐ver eksponeret i mediernes søgelys, er ifølge Peter Bro enten politiske kommentatorer, livejournalister på sporten eller værter på underhold-‐ningsshows. »Mediebranchen kunne i højere grad forsøge at vise prestige i erhvervs-‐stoffet og opdyrke interesse ud ad til. Så jeg tror både internt og eksternt, at man kan blive bedre til at synliggøre erhvervsområdet.«

Erhverv får ikke pulsen opCenter for Journalistik har for deres eget vedkommende taget konsekven-‐ sen og indfører nye undervisnings-‐forløb for den kommende årgang journaliststuderende. Det skal frem-‐over styrke de studerendes erhvervs-‐interesse. »Vi vil demonstrere, hvor mange his-‐ torier der i virkeligheden ligger inden for erhvervsområdet. Hvis man har de rigtige indfaldsvinkler, så håber

jeg, at det kan være med til at inspi-‐ rere og motivere lere journaliststu-‐ derende til at tænke, at erhverv og økonomi er et interessant område at arbejde inden for,« siger Peter Bro. Selv om Lars Düwel fra 3. se-‐ mester er opmærksom på, at der er mange interessante hi-‐ storier inden for erhvervsområdet, er det ikke et område, han selv kun-‐ ne inde på at søge nu og her: »Jeg interesserer mig overhovedet ikke for erhverv og økonomi. Jeg kan simpelthen ikke få min puls op over det. Det handler bare om interesse, hvor jeg så har interesse for så mange andre stofområder,« fortæller han. At håndtere tal er ikke svært for Lars Düwel. Han mener ikke, at det er mere kompliceret af beskæftige sig med erhvervsstof, men kulturområdet trækker mere i ham. Derfor føler han ikke, at han har en journalistik for-‐ pligtelse for at interessere sig for alle områder. »Selvfølgelig er det ens pligt at være alsidig og i princippet kunne dække alle stofområder, men man kan så og-‐ så vende den om og sige, at så skal er-‐ hvervsinteresserede også vide meget inden for sport og kultur.«

Studiet føler en forpligtelseFor at undgå at kommende studeren-‐ de falder fra, når der bliver undervist i økonomi og erhverv, vil centerled-‐ eren forsøge at inde undervisere, der kan motivere de studerende. Også selv om det ikke ender med at blive de studerendes favoritfag: »Vores opgave er ikke nødvendigvis at give folk det, de gerne vil have, men det de ikke vidste, de havde behov for. Nogle gange må vi tænke lidt læng-‐ ere, end den enkelte studerende gør og inde områder, der kan inspirere dem i andre retninger,« fastslår Peter Bro. Han frygter ikke, at uddannelsen ska-‐ber en kunstig interesse for erhverv og økonomi. Ud over det økonomiske område skal studerende også introdu-‐

ceres for forskellige nyhedsgenrer og andre stofområder. På trods af at stu-‐ diet ikke har tænkt sig at bestemme over de studerendes fremtidsvalg, føler ledelsen alligevel en forpligtelse til at orientere de studerende om, hvor der vil være de største muligheder for at få job efterfølgende: »Vi skal klart være bedre til at synlig-‐ gøre, hvad der er af muligheder for de studerende. Derfor vil det også være synd for de studerende, at de fortsat ikke opdyrker erhvervsfeltet, fordi der netop er gode karrieremulighed-‐er,« fortæller centerlederen. Lars Düwel fra 3. semester mener, at studiet ikke skal lade sig diktere for meget af, hvilken typer journalister, der efterspørges i branchen: »Det er utrolig synd for journalistik-‐ken, hvis man begynder at planlægge undervisningen efter, hvad arbejds-‐markedet efterspørger. Så kan man ligeså godt dreje nøglen om med det samme. Man skal mere se på, hvilken retning skal journalistikken gå.« Den tankegang kan Peter Bro sag-‐

tens forstå, men mener også, at de stu-‐ derende må være realistiske. »Det er vigtigt, at de studerende lad-‐ er sig guide af deres idealisme, men det er også int, at de lader realismen vinde indpas på et tidspunkt og be-‐gynder at tænke over, hvor det er mu-‐ ligt at få job.«

En specialiseret erhvervsjournalistikDe forskellige journalistuddannelser, der tilbydes på Center for Journalis-‐tik, bidrager i forvejen til at skabe for-‐ skellige typer af journalister, mener Peter Bro. Den nuværende bacheloruddannelse betegnes som en generalistuddannel-‐ se, hvor formålet er, at de studerende skal stifte bekendtskab med forskel-‐ lige stofområder. Derudover tilbydes to kandidatuddannelser, hvor stude-‐ rende med blandt andet journalis-‐tisk og erhvervsøkonomisk baggrund har mulighed for at specialisere sig i økonomi over lere semestre. »Det er et forsøg på at uddanne for-‐ skellige typer af journalister, så eks-‐

empelvis erhvervsredaktører ikke be-‐høver at tage på Handelshøjskolen i København for at inde fremtidens journalister,« siger han. Peter Bro tror i stadig vidt omfang, at det fremover vil være specialiserede journalister, der kommer til at besid-‐de erhvervsstillingerne: »Hvis erhvervsmedierne står over for valget, om de skal ansætte en bache-‐lorstuderende med en bred faglighed eller en kandidatstuderende med journalistisk kunnen samt en dyb er-‐hvervsindsigt i erhvervsøkonomiske forhold, så er jeg ikke i tvivl om, at de i mange tilfælde vil vælge sidstnævn-‐te mulighed.« Derfor peger udviklingen ifølge cen-‐ terlederen mod specialiserede og længere uddannelser: »Ud over at vi skal tilbyde et bredt udsnit af forskellige uddannelser, så går udviklingen i retning af, at det bliver mere længerevarende uddan-‐ nelser, der kommer til at fylde. Det gælder også inden for journalistikken.«

[email protected]

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn


Chefredaktører: Vi satser på erhvervsstoffetMedierne investerer i finansområdet, men alligevel tiltrækkes de studerende ikke af erhvervsredaktionerne. Studiet bør påtage sig et større ansvar, lyder det fra flere mediechefer.

Søren Martin Olsen

Det fremhæves fra tid til anden af

forskellige mediechefer, at økonomi-‐

og erhvervsstof er et område i vækst.

Med daglig dækning, månedlige

magasiner og massive medarbejder-‐

stabe har aviser som Berlingske,

Børsen og Jyllands-‐Posten opjusteret

deres erhvervsområde for at positi-‐

onere sig på mediemarkedet.

Mediernes interesse for erhvervsom-‐

rådet afspejler sig dog tilsyneladende

ikke på SDU’s journalistuddannelse.

Næsten to ud af tre studerende svar-‐

er i Lixens undersøgelse, at de ikke

interesserer sig for økonomi-‐ og

erhvervsstof. Her er områder som

politik, kultur og sport mere tiltræk-‐

kende.

»Jeg er ked af det og bedrøvet på de

kommende journalisters vegne, fordi

erhvervsstoffet bliver stadigt vigtig-‐

ere. Ingen tvivl om det. Det er et stof-‐

område, der er på vej op, og jeg tror,

det vil komme endnu højere op,« sig-‐

er chefredaktør på Jyllands-‐Posten,

Jørn Mikkelsen.

Ansvaret for de studerendes lave in-‐

teresse for inansstof kan ifølge Jørn

Mikkelsen ligge i uddannelsessys-‐

temet. I gymnasiet fornemmer han

gennem hans egne børn, at interessen

for erhvervsforhold er gennemsigtig.

Han påpeger, at bevidstheden om det

professionelle erhvervsliv heller ikke

er noget, man opdrages til derhjem-‐

me. Der er lere områder som for

eksempel underholdning, der træk-‐

ker i andre retninger, forklarer Jørn

Mikkelsen og henviser til sidste Store

Match Dag, hvor der gennemsnitligt

pr. plads var større interesse for

Aftenshowet og Go’ Morgen Danmark

end Børsen og Jyllands-‐Posten. Det

kan skyldes berøringsangst over for

erhvervslivet, mener chefredaktør på

Børsen, Anders Krab-‐Johansen:

»Det er synd, at folk er så talfor-‐

skrækkede. Jeg tror, det er det, det

handler om. At man tror, det er svært.

Mange journalister går på den måde

glip af et område, hvor beslutning-‐

erne, der bliver taget, virkelig bevæger

vores samfund.«

Studiet bør øge interessenJournalistuddannelserne bør ifølge

Anders Krab-‐Johansen begynde at re-‐

kruttere anderledes. Han ser gerne,

at lere studerende fremover har en

erhvervsøkonomisk uddannelse eller

en kandidatgrad i økonomi, inden de

søger ind på journalistuddannelsen:

»Studiet kunne sagtens justere den

måde, man skruer adgangskravene

sammen på, så man ikke får en ens

masse af journalister. Det, man tilbyd-‐

er, peger ikke i retning af, at man ud-‐

danner journalister til at vide meget

inden for erhvervsområdet. Jeg tror

simpelthen, at det er der, den er gal.«

Jørn Mikkelsen mener primært, at

ansvaret ligger hos de studerende.

Det er op til dem selv at inde ud af,

hvilke områder de vil specialisere sig

inden for. Han ser dog også gerne, at

studiet fremmer de journaliststude-‐

rendes interesse for erhvervsstof:

»Skal uddannelsen kunstigt jobbe

interessen for erhverv i vejret? Hel-‐

lere end gerne for mig jo, for så bliver

udbuddet for os større, når vi til sin

tid skal ansætte dem. Men det er selv-‐

følgelig også sin sag for uddannelsen

at gøre interessen større.«

Berlingskes chefredaktør, Lisbeth

Knudsen, påpeger, at studiet står for

svagt på erhvervsområdet, og at ud-‐

dannelsen endda bør give området

større opmærksomhed, end medier-‐

ne selv giver det i dag.

»Det er en kendsgerning, at rigtig

mange journalister er dårlige til at

håndtere tal og til at forstå regnskab-‐

er. Jeg mener klart, at studiet har en

forpligtelse i at gøre opmærksom på,

at den økonomiske forståelse er af-‐

gørende, uanset om de journaliststu-‐

derende vil beskæftige sig med kom-‐

munal-‐ eller erhvervsstof,« siger hun.

Uenighed om mediernes ansvarSom medie medgiver Lisbeth Knud-‐

sen, at det på Berlingske også kan

” Jeg er ked af det og bedrøvet på de kommende journalisters vegne, fordi erhvervsstoffet bliver stadigt vig gere. Ingen tvivl om det.

Jørn Mikkelsen, Chefredaktør på Jyllands-Posten

være deres opgave at gøre de stude-‐

rende mere opmærksomme på er-‐

hvervsområdet.

»I forbindelse med Åbent Hus-‐

arrangementer fortæller vi om vores

redaktioner, og hvordan arbejdet

foregår. Der forsøger vi at gøre det

klart for de studerende, at vi vægter

business-‐området højt, og at de derfor

blandt andet kommer på business-‐

redaktionen i praktiktiden,« fastslår

hun.

Børsen har ifølge Anders Krab-‐

Johansen også et ansvar for at fremme

de studerendes erhvervsinteresse.

Derfor håber han at blive inddraget i

højere grad:

»Jeg har faktisk tilbudt alle journa-‐

listuddannelser at komme ud og for-‐

tælle om, hvad det er, vi går og laver.

Når jeg har mødtes med lektorer

eller ledere af landets journaliststu-‐

dier, har jeg spurgt: ‘Hvorfor invi-‐

terer I os ikke noget mere?’,« fortæller

han.

Jyllands-‐Posten har også en interesse

i at fremme de journaliststuderendes

interesse for erhverv og økonomi,

men afviser, at de har et ansvar.

»Vi kan ikke gøre andet end at gøre

enormt meget ud af det i vores avis

og på vores platform. Det må være op

til den enkelte studerende at inde ud

af, hvor man vil specialisere sig. Det

skal jo for guds skyld, ligesom i alle

mulige andre sammenhænge, være

baseret på en ægte interesse,« siger

Jørn Mikkelsen.

»Værre vrøvl, der bliver skrevet«Selv om det er vigtigt at opbygge en

forståelse for økonomi og erhverv på

studiet, er det ifølge Anders Krab-‐

Johansen ikke altafgørende for at

blive ansat. Det er mere afgørende, om

de studerende har interessen for at

få det lært. Så er det ikke mere kom-‐

pliceret, og han har ikke oplevet det

som et problem for Børsens egne

praktikanter:

»Jeg ser det mere som et problem,

når jeg læser meget af det, andre

skriver, hvor der ikke er en faglighed

i mange mediehuse omkring erhverv

og økonomi. Det er ofte noget værre

vrøvl, der bliver skrevet,« påpeger

han og fremhæver et eksempel fra

den seneste valgkamp. Ifølge Anders

Krab-‐Johansen splittede de leste

medier det op som om, at S-‐SF’s plan

’Fair løsning’ var lige så holdbar, som

det den daværende borgerlige rege-‐

ring fremlagde.

»Alle med bare en lille smule ind-‐

sigt ville ikke kunne inde på at stille

dem op som to valgmuligheder. Den

ene plan var dybt utroværdig, og den

anden var trods alt et troværdigt bud.

Det viser bare, hvor elendigt niveauet

var, fordi man bildte befolkningen

ind, at man havde et valg mellem to.

Det havde man jo ikke,« mener han.

Den basale viden om erhverv og

økonomi i pressen beskriver Anders

Krab-‐Johansen generelt som meget

lav. Han mener, at fremtidens job-‐

marked for journalister vil se mar-‐

kant anderledes ud end i dag.

»I journalistikken i det hele taget vil

vi se en specialisering, og der tror jeg,

at økonomi og erhverv i høj grad bli-‐

ver et af de områder, hvor lønning-‐

erne stadigvæk vil være fornuftige, og

hvor der vil være mulighed for at få

et interessant job.«

[email protected]


Studerende bekymrede over nyt økonomifagJournaliststuderende på 3. semester har svært ved at følge med, når der bliver afholdt statistikundervis-ning. Det bekymrer derfor de nuværende studerende, at Center for Journalistik alligevel vælger at tilføje et nyt økonomisk fag til de kommende årgange.

Når den næste årgang af journalist-studerende begynder deres gang på

Medietorvet, kan de se frem til det

nyoprettede fag ’Mikro-‐ og makro-‐

økonomi’. Det sker som en konse-‐

kvens af, at der har været for lidt

fokus på det økonomiske område.

Allerede nu vækker det bekymring

blandt de nuværende journaliststu-‐

derende, som i forvejen har pro-‐

blemer med at følge med i statistik-‐

undervisningen.

En af dem, der har svært ved de øko-‐

nomiske fag, er Kasper Larsen fra 3.

semester. Han mener, at det især er

den matematiske måde at tænke på,

der kan være svær at løse.

»De leste af mine medstuderende

kommer fra humaniora, og så kan det

være svært at gennemskue, hvordan

vores opgaver i ’Statistik’ skal løses,

Malte Nørgaard

når vi ikke har lært om det tidligere.

Et nyt og endnu sværere økonomifag

er derfor bekymrende, når vi allerede

kæmper med at følge med i statistik-‐

undervisningen,« siger han.

Selv om der på 3. semesters under-visningsskema også står ”Øvelses-‐

hold til Statistik”, hvor de opdeles i

mindre hold, hjælper det ikke på for-‐

ståelsen af faget, forklarer Kasper

Larsen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det er vig-‐

tigt, at vi skal kunne alt helt ned i lig-‐

ningerne. Selvfølgelig skal barren

sættes højt i nogle fag, men det er det

forkerte sted, der bliver sat ind, og

generelt er niveauet for højt,« mener

han.

De studerendes underviser i ’Stati-‐

stik’, Carsten Ulstrup, er klar over, at

de studerende har svært ved faget.

Dog mener han, at det er en vigtig

ballast at have med sig, når man skal

ud på arbejdsmarkedet.

»Det er vigtigt at have statistik, så

man enten kan lave undersøgelser el-‐

ler forholde sig kildekritisk til under-søgelser som journalist,« siger han.

Han mener ikke, at niveauet er for højt

for de studerende, på trods af at de

skal lære at lave en chi2-‐test og en gammatest i undervisningen.

»Hvis man er villig til at give det en

chance, så er jeg helt sikker på, at

langt de leste nok skal klare sig igen-nem. Det vigtigste er, at man ikke tror,

at man skal lære formlerne fra ende

til anden, og at man er villig til at høre

lidt efter,« siger Carsten Ulstrup.

Mikro-‐ og makroøkonomi er ikke sværere end statistikCenterleder Peter Bro er enig med

Carsten Ulstrup i, at det er vigtigt at

have den matematiske forståelse med

i rygsækken, når man som journalist

skal ud på arbejdsmarkedet. Netop

derfor bliver ’Mikro-‐ og makroøkono-mi’ en del af undervisningsskemaet

for den kommende journalistårgang.

Dog mener centerlederen ikke, at ni-‐

veauet bliver væsentligt højere.

»Vi må selvfølgelig tage højde for, at

nogle studerende ikke er så gode ma-‐

tematisk. De vil selvfølgelig få en stejl

læringskurve, men vi tager udgangs-punkt i det, der forventes, man kan,

inden man starter på journalistik.«

Peter Bro er samtidig overbevist om,

at det ikke bliver sværere for de stude-‐

rende at følge med i ’Mikro-‐ og makro-‐

økonomi’ end ’Statistik’.

»Jeg er ikke i tvivl om, at man bliver

udfordret, men jeg tror ikke, at det

bliver meget sværere end ’Statistik’,«

siger han og fortsætter:

»Det er vores ansvar at få alle igen-nem, da det bliver et obligatorisk fag,

og jeg er sikker på, at alle nok skal

klare den,« siger centerlederen.

Mikro-‐ og makroøkonomi kommer til

at erstatte ’Statistik’ på skemaet for

de journaliststuderende, der starter

på Center for Journalistik til næste år.

[email protected]

Foto: Malte Nørgaard

NYT FAG. Kommende journaliststuderende skal igennem en sværere matematikundervisning,

Eksamensflytning presser de studerende

Crelle Miguel, 3. semester

Studerende på tredje semester har netop overstået deres første eksamen. Men selv for den flittige elev har eksaminen ikke været en fest. Eksamens-perioden er nemlig blevet lagt samtidig med den øvrige undervisning, og det har presset flere elever.

Januar måned er normalt en af de

travleste måneder for de journalist-studerende på første og tredje semes-ter. Det er det fortsat, men studiele-

delsen har ændret efterårssemestret

for de studerende på sidstnævnte se-‐

mester. I år er eksamen i ”Journali-‐

stik og Samfund” nemlig blevet lyttet

til november måned. Den todelte ek-‐

samen, hvis varighed strækker sig

over to uger, har presset nogle af de

studerende. Grunden er, at eksamen

ligger samtidig med studiets øvrige

undervisning og hjemmearbejde.

Annika Raunstrup er en af de stu-‐

derende, som forholder sig skeptisk

til eksamens lytningen.

»Jeg synes, det er fedt, at vi har en

eksamen mindre i januar måned. Nu

er der bare mange fra vores årgang,

der går lidt ned på det og kører træt

i studiet.«

Karsten Baagø studieleder på SDU

forklarer, at lytningen skyldes to

ting. Tidligere har man modtaget kla-‐

ger over de mange eksaminer, og fra

ledelsens side har man derfor villet

lette presset på de studerende i ja-‐

nuar måned. Den anden årsag er, at

man forsøger at knytte undervisning

og eksamensform tættere sammen.

Argumentet er, at det kan virke som

en motivationsfaktor til at følge

undervisningen, uddyber Karsten

Baagø. Studielederen erkender dog,

at presset kan være hårdt for de stu-derende.

»Jeg lytter til, at de studerende sy-‐

nes, det er presset. Problematikken

er bare ikke til at løse, for hvis vi lyt-tede eksamen tilbage til januar, ville

vi også få kritik for det. Det er ikke så

lige til at gøre alle tilfredse.«

Ida Ydo, journaliststuderende på 3.

semester, forstår dilemmaet. Hun er

enig i, at de studerende føler sig hårdt

ramt, men føler at der med eksamens-‐

formen, er blevet taget hensyn til de

studerende.

»Når det er over så kort tid, som det

nu er, mener jeg, at det handler om at

passe det ind i ens hverdag. Det er

presset ja, men vi er altid pressede.

Derfor burde en eksamen ikke ændre

det store,« fremhæver Ida Ydo

At det drejer sig om prioriteringer,

har Annika Raunstrup fuld forståelse

for. Problemet opstår, når lærerne al-‐

le ønsker, at deres fag skal priorite-‐

res, selv om der eksamineres, påpe-‐

ger den 3. semester studerende. I år

har eksamensperioden kæmpet om

tid mod prøveeksamen i radio, større

tv-‐opgaver plus den normale under-visning og lektierne dertil. Hun efter-‐

lyser derfor bedre planlægning fra

ledelsen.

»Det tyder på dårlige kommunika-tion fra ledelsens side. Man skulle

tro, at de bare havde smidt den ind i

to tilfældige uger,« siger Annika

Raunstrup.

Journaliststudiet er et krævende stu-‐

dium, mener Karsten Baagø, at de

studerende skal huske på. Han ved-‐

kender i mellemtiden, at planlæg-‐

ningen kunne forbedres. Ifølge

Karsten Baagø er ledelsen blevet bed-‐

re til at koordinere, men han indrøm-‐

mer, at resultatet endnu ikke er

prangende. Ledelsen prøver at be-‐

væge sig frem mod et optimalt struk-tureringssystem, fortæller han. Stu-‐

dielederen erkender selv, at man

skal passe på ikke at presse de stude-‐

rende alt for hårdt.

[email protected]: Kasper Thomsen

8 | december 2013 | LIXEN INTERN

Inaam Nabil, Cand. Public B

Ingen panik over PanikdagenSpændingen steg. Stemningen blev heftigere, jo nærmere Store Match Dag kom – bedre kendt og omtalt blandt de praktikstuderende som Panikdagen. Det kan sammenlignes med den tidlige jul, der for nogen al-‐lerede starter i oktober måned. Og når man for alvor nærmer sig jule-‐ aften, har man fået nok af juledekora-‐tionerne, der lyder i huset, af at spise risengrød og synge med på Whams; ”Last Christmas I gave you my heart but…”, igen og igen. Stop siger hjern-‐en. Stop! Og hit så med den julegave…! Jeg ik nok af selvpromoveringen. Nogen vil sige, at det er vilkårene i branchen, at man viser sig frem og snakker om sig selv, og hvad man kan. Og jeg er da den sidste til at være for-‐ taler for Janteloven. Men jeg må ind-‐ rømme, at jeg ikke trivedes i det. Min strategi blev hurtigt, at jeg bare ville være hudløs ærlig med alle. Som da jeg sad til samtale hos Berlingske til Åbent Hus og fortalte dem, at de en-‐ten var min første-‐ eller andenprio-‐ritet. Det er ikke det smarteste at for-‐ tælle, men når jeg bliver spurgt så direkte om, ”hvor på ranglisten” de står, så svarer jeg også på spørgs-‐målet. Måske et strategisk usmart svar. Men alternativet var sværere at

gennemføre. Til gengæld var Åbent Hus-‐arrange-‐mentet af særlig positiv karakter. Det er et privilegium som studerende at få mulighed for at snuse til branchen, gennem rundvisninger på medierne og forsamtaler med landets dygtigste journalister og redaktører. Her får man lov at komme ind og opleve sted-‐ erne, og de mennesker som kan blive ens kollegaer og chefer.

Forberedelse, forberedelse og forberedelseOp til Åbent Hus og Store Match Dag, havde jeg forberedt mig ved at be-‐svare et enkelt spørgsmål: Hvilken slags journalist vil jeg være? Ikke kun om jeg vil være sports-‐ eller kultur-‐journalist. Fortælle på skrift, i radio eller på tv. Men især handlede det for mig om at kunne gennemskue, hvilket medie jeg ønskede at blive opdraget hos for at blive en dygtig journalist. Hvem kunne lære mig at lave en hi-‐storie fra bunden, at fortælle kreativt og være velresearchet? Både på min hjemmeside, til sam-‐ talerne og i mine ansøgninger har jeg ydet maksimalt. Jeg har været forbe-‐redt til alle trin – for, hvis der er noget i journalistikken, man bliver belønnet for, så er det helt klart forberedelse. Det er min oplevelse. På samme tid skader det ikke, at man har produ-‐

ceret et stykke journalistik, man stolt kan vise frem. Et godt cv med at være redaktør på Lixen, eller runner på TV 2 er int i sig selv, men man skal ikke være bekymret for at have et ”fattigt” cv, så længe man kan brænde igennem med sin passion for faget og fortælle, hvad man kan tilbyde det pågældende medie. Til Store Match Dag blev jeg inden for de første tre minutter kontaktet af tre ud af ire medier, jeg søgte: Fyens Stiftstidende, Politiken og Berlingske. Jeg stod i det, mange vil kalde et luksusproblem. Men vigtigst for mig var, at jeg på forhånd og inden pa-‐ nikdagen var helt sikker på, hvor jeg allerhelst ville skrive under på en kontrakt. Beslutningen skulle træffes under rolige omstændigheder, så jeg ikke blev grebet af panikken på dag-‐en. Man kan ikke vide sig sikker, om man bliver ringet op eller ej. Og fordi jeg søgte de mere attraktive stillinger blandt mine studerende, var det et spørgsmål om få minutter, inden at der var udsolgt i butikken. Jeg skrev under hos Fyens Stifts-‐ tidende. En ny stilling blev oprettet, så jeg kan sidde i redaktionen i Odense og starte med at lave lokaljourna-‐listik, for derefter at kunne vælge et mere speci ikt emne eller område. Jeg kan lide Fyens Stiftstidendes løs-‐ ningsorienterede journalistik. At de

har nogle retningslinjer og mini-‐mumskrav for, hvad man kan tillade sig at skrive og bringe med den doku-‐mentation, man har. At der sidder nogle af landets dygtigste journali-‐ster i redaktionen, jeg kan og vil lære af. Og vigtigst af alt, at jeg får lov til at lave historier om alt fra sport og kul-‐tur til politik – så jeg kan uddannes til at blive den alsidige journalist, jeg gerne vil være. Jeg ved ikke, om jeg har gjort mig de rigtige overvejelser og truffet det rigtige valg, men jeg ved, at jeg vil

møde op hver morgen fra 1. februar – altid forberedt, og klar til at yde maksimalt for et fag, der for mig be-‐tyder mere end arbejdstimer, og blot historier. Min journalistik skal give skyldige sved på panden, så de kan mærke deres puls stige og blodet i kroppen koge. De skal tænke: ”Åh nej, når hun igen i morgen står op, kom-‐mer hun efter os.” Det er den slags journalist, jeg vil være.

[email protected]

Sammen med mine medstuderende stiger jeg ombord på bussen mod Journalisthøjskolen i Aarhus. Følelsesregistreret veksler imellem angst, panik og kvalme. Praktikjagten har i sin sidste fase for alvor sat sit præg på én – hvad nu, hvis man ikke får en plads? Har alt arbejdet op til det her så været for ingenting? Lige net-‐ op sådanne tanker farer rundt i ho-‐vedet på mig. For at benytte trans-‐porttiden konstruktivt, vurderer jeg sammen med min telefonpasser, hvil-‐ke pladser jeg kan løbe på, i tilfældet af at min telefon ikke ringer på Store Match Dag. Om fredagen efter Åbent Hus havde jeg en ambitiøs, men klar priorite-‐ringsliste – DR Nyheder, DR Ultranyt, Nordisk Film TV, DR B&U og P3. Man-‐dag morgen, en halv time før dead-‐line, havde jeg tre ansøgninger klar. Jeg havde været i gang med mit an-‐søgningsskriveri hele weekenden, og der var tre steder, jeg for alvor mente, kunne give mig en praktikplads. Den efterfølgende morgen på Hotel La Tour hænger de ubehagelige fø-‐ lelser atter ved. Blot forstærket. Prak-‐tikantvejlederen vejleder os en sidste gang, inden dagen for alvor bliver til ren panik. Aftenen før har jeg siddet og revideret i min løbeplan efter de mindst ansøgte pladser: Se og Hør, DR Bornholm og ComputerWorld. På grund af en god forsamtale hos

Morten Søgård Volff, Cand. Public B

Zig zag-løb for praktikpladsenDR Nyheder, er det hos DR, jeg stiller mig, hvor min 2. prioritet DR Ultranyt også holder til. Min telefonpasser og jeg er der tyve minutter over ni, og ind-‐enfor møder vi et utal af andre prak-‐ tiksøgende journaliststuderende. Flokken er separeret af høje borde i DR’s foyer. På den anden side står vores mulige kommende chefer. De spejder ud over os, hvisker og hæver hovedet, imens de kigger ned på, hvad jeg tror, er de heldiges ansøg-‐ninger. Iblandt en gruppe af chefer og redak-‐tører ser jeg den redaktør, jeg var til forsamtale med. Han ænser mig ikke, og det hjælper ikke på mavefornem-‐melsen. Det er de længste ti minutter

i mit liv. Fem i halv høres en iPhone-‐jingle til stor gene for os andre. Den heldige forsvinder kort tid efter. Endelig lyder hornet, og turen er kommet til resten af os. Jeg kan se, at mine medstuderende får opkald og farer ind og ud af DR. Efter fem minut-‐ter har jeg stadig ikke fået noget op-‐kald, og jeg kigger nervøst rundt. For enden af den store foyer, hvor DR Nyheder har opstillet deres bord. Jeg går en runde, og prøver at danne mig et overblik over, hvor mange prakti-‐kanter de har taget ind. Jeg ser en lil-‐le kø af studerende, der står overfor bordet. Panikken spreder sig med samme fart som sveden, der iler ned af min pande. Min telefonpasser presser

mig til at opsøge redaktøren, som jeg havde snakket med blot én uge for-‐inden i håb om, at jeg stadig kan kom-‐ me til samtale. Redaktøren husker stadig mit navn, da jeg spørger om de tager lere ind. Han siger, at han fundet dem, de skal have og ønsker mig ”god fornøjelse”. Jeg fremstammer et ”jo, tak”, alt imens jeg bander og svovler indeni mig selv. Løbeplanen får ”order to go” – vi iler tværs over vejen til Journalisthøjs-‐kolen. Den totale panik holdes kun til-‐ bage af adrenalinen. En af mine med-‐studerende har anbefalet mig til Se & Hør. De skriver i en SMS, at de vil have mig til forsamtale. Sådan må det være.

Ved indgangen til Journalisthøj-‐skolen ringer min telefon pludseligt. Det er DR Fyn. De har fået min ansøg-‐ ning af DR Nyheder og vil gerne have mig til samtale. I kaosset får jeg frem-‐stammet, at jeg vil være der straks. Vi begiver os endnu engang ud på vejen mellem DR og Journalisthøjskolen. Jeg løber ned ad gangen til DR’s regi-‐ oner og møder DR Fyns chef og prak-‐ tikantvejleder, som jeg sveddryppen-‐ de snakker med i et kvarter. Da jeg ikke havde ansøgt stillingen, beskriv-‐er de kort, hvordan et praktikantfor-‐løb er hos dem, og om hvorvidt jeg har mod på det. Jeg fortæller, hvad der lokker mig til radiomediet, og hvorfor lige netop jeg vil være den perfekte til at formidle nyheder til fynboerne. Medarbejderne på DR Fyn kigger på hinanden og svarer: ’Jamen er det så ikke bare det, vi gør?’ Det hele er surrealistisk. Dagen forinden havde jeg forberedt mig på at referere til TV Avisens indhold og argumentere for tv-‐mediet. Ingen af delene blev brugt, og alligevel kom pladsen sgu hjem. Med en rystende hånd skriver jeg under og udbryder et højt ”Yes!”. Den panik, der fyldte min verden, er glemt. I stedet fyldes min krop med en glæde, da jeg trykker mine kom-‐mende kollegers hænder.

[email protected]

Foto: Søren Martin Olsen

LIXEN | december 2013 | 9

Praktikanter vælger produktionsselskaber Ved seneste Store Match Dag var det eftertragtet at komme i praktik på et produk-tionsselskab. Avisernes faldende oplag er især årsag til, at de studerende søger i andre retninger, mener programchef og praktikantvejleder hos Sand TV, Stig Reinicke.

Malte Nørgaard

Navn

Cand.public B.-‐studerendeAnna Raabæk Olsen Annabella Pultz Nielsen Ann-‐So ie Guldbæk RasmussenBetty Phenza KandindimaBrian NebelongChristina Raabæk LindschouwChristina Vibeke JensenDitte Rømer OlsenEjder AkbalEsben Grunnet OxenvadInaam Nabil Abou-‐KhadraJulie Kiner JørgensenKenneth Allan NielsenLukas Seier DencherLærke StraubeMalene Tabert Lehmann AndersenMathias Sinius MølgaardMorten Søgaard VolffMorten NielsenRasmus BødkerTanashka So ie Ramji OlsenThomas Nikolaj HeltoftUla Bach HulgaardYllka Haxhijaj

BA.-‐studerendeAmalie Frøkjær-‐RubbåsChristina JacobsenLasse Byung Juncher

Praktikplads

MediaMoversReuters FinansSjællandske MedierIkke a klaretIkke a klaretPolitikenTV2/FynMetroXpressEkstra BladetTV2/FynFyens StiftstidendeDR -‐ DR Nyheder og SportenJSL PublicationsDR -‐ SjællandNordisk Film TVPolitikenNewspaq/RitzauDR Fyntv2.dkDR -‐ DR Nyheder og SportenIkke a klaretPolitiken DR KulturBT

Danske KommunerFyens StiftstidendeF.C. København

Antal mdr.

121212

121212121212121212121212121212

12612

612-

Her kom SDU’erne i prak k pr. 1. februar 2014

224 ansøgninger til 18 pladser. Så stor var efterspørgslen efter at kom-me i praktik på et produktionssel-‐ skab, da der i november måned skulle

uddeles praktikpladser til medietil-rettelægger-‐ og journaliststuderende på Store Match Dag. Den stigende efterspørgsel efter produktionssel-skaberne er ikke helt tilfældig ifølge Stig Reinicke, der er programchef og praktikantvejleder hos Sand TV. »Det er naturligt, at de studerende søger praktik hos produktionssel-‐

skaber, når tv-‐markedet bliver stør-‐re, samtidig med at avisernes oplags-‐ tal generelt er faldende.« Derudover mener Stig Reinicke, at muligheden for at arbejde med tv-‐produktion i andre formater end ny-‐ hedsgenren trækker væsentligt i de studerende. »Man får en bedre genreforståelse,

og selv om man måske inder ud af, at man ikke vil arbejde med tv senere hen, så kan billedforståelsen bestemt bruges i din videre karriere. På den måde gør du dig mere unik som jour-nalist,« forklarer han. Praktikvejleder på DMJX, Pia Færing, er heller ikke overrasket over, hvor-for de studerende søger mod stil-‐ linger i produktionsselskaber. »Jeg tror helt klart, at de studerende synes, at det er spændende at lave noget tv med spænding i, og så er det jo for pokker det tv, de selv ser.« Og det er bestemt ikke en dårlig ting, at mange af de studerende gerne vil aftjene deres praktiktid hos et pro-‐ duktionsselskab, forklarer Pia Færing: »Det er ikke dårligt, at de studeren-‐de kommer på produktionsselska-‐ ber, da der stadig er masser af inter-view og fortælleteknik at lære her, selv om noget af det bygger på en i-‐scenesat virkelighed.«

Produktionsselskab kan give mig altEn af dem, der blev ansat på et produktionsselskab efter Store Match Dag, er journaliststuderende Ann-‐Cecilie Bach Andersen. Hun glæder sig til at komme i gang med udfordringen hos produktionssel-skabet Strix. »Jeg kunne mærke den gode kemi fra starten. Det var helt uforklarligt godt, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme til at lave tv og få billed-dimensionen med i arbejdet,« siger hun. Og helt tilfældigt var det ikke, at Ann-‐Cecilie Bach Andersen havnede hos Strix. »Jeg havde udelukkende søgt pro-‐ duktionsselskaber, så det var selv-‐følgelig lidt risikabelt, men jeg tror virkelig, at det her kan komme til at give mig alt,« forklarer hun. Ann-‐Cecilie Bach Andersen er hel-‐ ler ikke i tvivl om, at ansættelsen

kommer til at gavne hendes karri-‐ere som journalist på et senere tids-‐punkt. »Forhåbentligt ender jeg med at blive en god tilrettelægger, og da jeg samtidig føler mig draget af tv-‐me-diet, så er det en helt perfekt beslut-ning for mig.«

Et område med mulighederSom praktikant på et produktions-selskab får man mulighed for at lave mange forskellige opgaver. Det kan spænde over alt fra dokumen-tar til temalørdag, fortæller Camilla Lagstrøm, der er tidligere prakti-kant hos Monday Media, hvor hun i dag stadig arbejder. »Det var en helt ny verden, der åb-‐ nede sig for mig. Her var mange lere ting tilladt end inden for ny-hedsjournalistik, og tempoet var an-‐ derledes. Jeg ik lov til at engagere mig mere, og samtidig var der en en-‐ orm stor tryghed som ny i bran-‐chen,« forklarer hun. Netop det, at man får lov at lave en masse nye ting som praktikant på et produktionsselskab, er bestemt ikke nogen ulempe senere hen, fortæller Camilla Lagstrøm. »Man bliver sendt ud med et manus i hånden og skal have noget at kom-me hjem med. I starten var det ek-‐stremt grænseoverskridende, men jeg er uden tvivl blevet en bedre hi-‐storiefortæller,« siger hun. De mange kompetencer er også gode at have med, hvis man skal lave noget andet senere hen, fortæller Camilla Lagstrøm. »Selvfølgelig skal man være ind-stillet på at lægge nogle af sine jour-nalistiske idealer fra sig, men jeg ser det absolut kun som en fordel, at man har prøvet at være i begge ver-‐dener.«

[email protected]

TENDENS. Flere og flere vælger produktionsselskaber, når de skal i praktik. Foto: Kasper Thomsen

Foto: Søren Martin Olsen

INTERN

10 | december 2013 | LIXEN EKSTERN

Medier går ikke på kompromis med praktikanterTil årets Store Match Dag var det ikke alle medier, der underskrev med en journa-listpraktikant. For medierne ansætter ikke praktikanter for enhver pris, men kun i de tilfælde, hvor de finder det helt rigtige match.

Mette Mølgaard Henriksen, 1. semester

Til efterårets Store Match Dag var spændte og nervøse journaliststude-‐rende mødt op med en forhåbning om at få en aftale i hus med det praktik-‐sted, der var øverst på ansøgnings-‐ listen. Fra hornet lød, gik der ikke lang tid før de populære pladser var afsat. De le-‐ ste medier ik ansat nye praktikanter, men enkelte medier vendte tomhændede hjem uden en praktikant. Det var til trods for, at der stadig var lere ansøgere, der håbede på ansættelse. »Vi var meget hurtigt færdige. For de

Fri os fra manuskripterneRadio24syv kunne for ny-lig fejre to års fødselsdag. En mærkedag der kan bli-ve et afsæt til endelig at få fodfæste som taleradio. Det skal ske med en mediestra- tegi, hvor spontaniteten vægtes højere end manu-skripter.

Victoria Touveneau, 1. semester

FAKTA

Radio24syv sendte første gang den 1. november 2011.

Ejerne bag er Berlingske Media og PeopleGroup.

Radiokanalen blev til under me-‐dieforliget i 2010 under den da-‐værende borgelige regering og går derfor også under navnet Radio Møller (efter Per Stig Møller, tid-‐ligere kulturminister).

Radio24syv inansieres af licens-‐ midler. Der er bevilget 93 mio. kr. årligt i otte år, og derefter skal kanalens fremtid genforhandles på Christiansborg.

Da kanalen kom til verden, blev P1 og P2 slået sammen på samme FM bånd, hvilket betød at begge kanaler ik halveret deres sende-‐tid.

ansøgere vi ringede til, og gerne ville se til en samtale, sagde ja til andre jobs, inden der var gået mange minut-‐ter,« fortæller Anna Vigdis Hansen fra TV 2 Lorry. TV 2 Lorry tog fra Aarhus allerede efter 40 minutter, uden at have fået den praktikant, de havde håbet på. Det mener generalsekretæren for Danske Journaliststuderende, Mag-‐ nus Boye Bjerregaard, er et udtryk for, at man tager en lidt for hurtig beslutning. »Det er en ærgerlig situation, der op-‐ står, når der er så mange, der er inte-‐resserede i pladsen,« siger Magnus Boye Bjerregaard.

Ansøgerpro ilen skal passeNår medierne skal på jagt efter en kommende praktikant, gælder det om at inde det rigtige match – et match, der passer både praktikanten og me-‐

diet. Og medierne går ikke på kom-‐promis med hvem, man ansætter. »Det, vi leder efter, er et godt match mellem ansøgerpro ilen og os som mediearbejdsplads. Vi tager det me-‐

get alvorligt. Vores vurdering til sid-‐ste Store Match Dag var, at vi ikke var overbeviste om, at vi kunne få det rig-‐ tige match,« forklarer Anna Vigdis Hansen. Selv om medierne er med til at ud-‐ danne de studerende gennem prak-‐ tikforløbet, er det ifølge Magnus Boye Bjerregaard acceptabelt, at de ikke ansætter hvem som helst. På samme måde som de stude-‐ rende går efter speci-‐ ikke medier, går også medierne efter bestemte praktikanter. »Man skal se det så-‐ dan, at medierne leder efter de rigtige menne-‐ sker til deres pladser. Det er i orden og en for-‐ udsætning, man er nødt til at respektere,« siger Magnus Boye

Bjerregaard.

Medierne har et ansvar Karen Løth Sass, der er praktikleder på Syddansk Universitet, mener også,

at det er i orden, at medierne tager hjem uden at have lavet en aftale med en praktikant. Hun hentyder til, at det på Store Match-‐

Dag kan være

lige hektisk nok, og at det i nogle

tilfælde vil være mest hen-‐ sigtsmæssigt at tage hjem uden at indgå forhastede af-‐ taler. Dog har medierne og-‐ så et vist ansvar for at be-‐sætte deres pladser. »Jeg håber da, at medierne så

også ansætter og fylder deres plad-‐ ser ud, og giver alle, der mangler en plads en chance for en samtale i an-‐ den runde. Medierne er med til at uddanne, og de skal kunne bære, at

de ikke nødvendigvis får ansat deres første prioritet hvert år,« lyder det fra Karen Løth Sass. Magnus Boye Bjerregaard mener og-‐ så, at medierne har et ansvar for at

være opsøgende og hive fat i de studeren-‐

de samt at give an-‐

søgerne en chance.

På samme måde som det forventes af de

studerende, at de skal være mere leksible, opfordrer han medierne til at gøre det samme. Det er kun sundt at kigge ud over top tre. »Jeg synes ikke, at kritikken bør gå på, hvorvidt medierne tager hjem uden en praktikant. Kritikken skal gå på, hvorvidt de har rakt hånden ud til de praktikanter, der var interesse-‐ rede,« siger Magnus Boye Bjerregaard.

[email protected]

Efter en omtumlet kanalstart vil Radio24syv nu satse på en formel, der skal gøre kanalkravet om liveradio i 18 ud af døgnets 24 timer til en for-‐del. Ifølge administrerende direktør, Jørgen Ramskov, skal det blandt an-‐det ske ved, at kanalen sætter sin lid til spontaniteten. »Vi skal gøre radio hurtig igen. Hvis der sker noget, skal du kunne tænde

for radioen. Vi skal være mere aktuel-‐ le end P1,« fortæller Jørgen Ramskov. Det betyder en mindre forproduce-‐ ret lade og hurtige beslutninger, når nyhederne ruller. En stil, der netop kan adskille den omdiskuterede ra-‐diokanal fra P1. »Den afgørende forskel mellem Radio24syv og P1 er, at det er 24syvs erklærede mål, at det ikke skal være forberedt,« siger Per Jauert, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. Per Jauert forudser, at denne pro-‐gramstrategi vil få kanalen til at fra-‐vælge den monterede radio, men det-‐ te er ifølge Jørgen Ramskov ikke et problem.

»Vi vil gerne lave taleradio, hvor man rent faktisk taler, altså gøre os fri

fra manuskripterne,« siger Jørgen Ramskov.

Anderledes værtsrollerEt andet sted Radio24syv har gjort sig bemærket, er på deres valg af værter, der i lere af programmerne ikke er journalister, der forholder sig neutralt. Morten Messerschmidt (DF) og Dan Jørgensen (S) har for eks-‐empel ansvaret for radioprogrammet ”Europa i lammer”, hvor de to per-‐sonligheder styrer programmet uden om journalisterne. »Det er dem, der bestemmer og til-‐rettelægger hele programmet. Det er to mennesker, der ved meget om EU og er grundlæggende uenige. Og det skaber bunden for en god diskus-‐ sion,« siger Jørgen Ramskov. Den anderledes værtsrolle er inspi-‐reret af amerikanske medier, hvor det er mere almindeligt, at værternes personlighed er det bærende element i journalistiske programmer.

Nye formaterRadio24syv er garanteret faste ind-‐tægter fra licensmidlerne frem til

2019, og det giver dem stort råderum til at afprøve nye formater, der ikke er a hængige af lyttertal. »Vi er lystdrevet og prøver på at ha-‐ve overraskende vinkler og formater. Vi synes, at journalistikken har været lidt låst fast, og vi har mulighed for at eksperimentere og drive talentudvik-‐ ling,« siger Jørgen Ramskov. På P1 mærker man dog ikke meget til den nye taleradio med de anderledes former. »Den største ændring på P1, da Radio24syv gik i luften, var vores æn-‐ dring i sende laden, hvor vi ik hal-‐veret vores sendetid,« siger Anders Kinch-‐Jensen, der er kanalchef på P1. Men kanalchefen indrømmer dog, at den nye konkurrence har tvunget dem til at holde et højt niveau. »Vi har ikke lavet os om, men vi har gjort os bedre til det, vi allerede var,« siger han. Dermed er banen kridtet for mini-‐mum fem år mere med konkurrence i dansk taleradio.

[email protected]

Journalistikken harværet for låst fast.“

Jørgen Ramskov, Chef på Radio24syv

LIXEN | december 2013 | 11EKSTERNEKSTERN

Når medierne overhaler tænketidenLixen har spurgt Uffe Elbæk om, hvordan han op-levede mediernes håndte-ring af sagen om nepotis-me. En sag der endte med at koste ham en minister-plads, selv om han senere blev frikendt.

Maj Schubert, 1. semester

Q&A

Uffe Elbæk har været trukket igen-nem den danske medieorkan. Den stærkeste oplevelse for Uffe Elbæk var beskyldningerne om nepotisme i sin tid som kulturminister for Radi-kale Venstre, hvor han valgte at a hol-‐ de en række middage på sin ægtefæl-‐ les arbejdsplads. Rigsrevisionen af-‐viste senere påstanden om, at han havde handlet forkert. Der blev skre-vet mere end 2000 artikler om sagen i løbet af de fem dage, hvor der var skru-‐ et op for medieblusset. Et lille år senere ser politikeren tilba-‐ ge på sagen med undren over, at alle medier løb i samme retning. Han efter-‐ lyser journalistisk re leksionstid. »Normalt er der ét eller to medier, der tager en anden position end de andre, fordi der er et ledigt standpunkt. Det

KRITIK: Uffe Elbæk mener, at journalister bør være mere kritiske overfor deres egen branche. Foto:Jens Nørgaard Larsen, Scanpix

Berlingske vil styre webdebattenEr du abonnent på b.dk? Det vil i fremtiden blive et krav, hvis du vil kommen-tere debatten på Berlingsk-es netavis. Berlingske æn-drer nemlig debatreglerne for at få bedre muligheder for at overvåge og styre den åbne debat.

Josephine Fogsgaard, 1. semester

Det er slut med at lege med i debatten på b.dk, medmindre du er abonnent. Sådan lyder ordene fra Berlingske, der netop har lanceret avisens nye de-‐ batregler. Ifølge Tom Jensen, chefre-daktør på Berlingske, vil de skærpede debatregler kun forbedre kvaliteten. De nye regler gør, at Berlingske bedre kan styre og overvåge debatten. Han mener, at medierne selv bør vælge, hvad de vil trykke i debatten. »Alle medier har ret til at bestemme, hvad de vil publicere,« siger Tom Jen-sen. Berlingske er blot én i rækken af dag-‐ blade, der har valgt at indskrænke læ-‐ serens ind lydelse på webdebatten.

Hos Politiken er adgangsbilletten til webdebatten en bruger på politiken.dk, mens den hos Jyllands-‐Posten kræver, at man tilkendegiver sin iden-‐ titet gennem sin facebookbruger. Sid-‐ ste år måtte Berlingske lukke den åb-‐ ne debat, da avisen ikke længere kun-‐ ne styre den. Tom Jensen håber på en mere kvalitativ debat og mener, at avi-‐ sen, i form af den nye debatform, har mulighed for at kontakte de abon-nenter, der sætter sig imod debatreg-‐lerne. »Abonnementreglerne gør, at vi bed-re kan overvåge dem, der overtræder reglerne. Vi har deres abonnement-‐oplysninger, så vi ved, hvem vi skal henvende os til,« understreger han.

Bedre kvalitet af debattenSelv om det kun er avisens betalere, der kan bidrage til debatten, mener Tom Jensen ikke, at man kan tale om en bevidst opdeling i avisens læsere. »Selvfølgelig begrænser det nogle af læserne, men der er ikke tale om en di-‐ gital sortering af læseren,« siger han. Berlingske vil i stedet vælge kvalite-‐ten til og kvantiteten fra. Chefredak-tøren er overbevidst om, at debatten vil blive løftet, hvis folk deltager med ”åben pande”. Det handler om at hol-‐de den ordentlige tone. Aske Kammer, adjunkt i digital journalistik på Center for Journalistik, mener, at ændringen

vil gøre, at der bliver længere fra tanke til handling ved læserne. »Ændringen i debatreglerne vil gi-‐vetvis begrænse de mest uovervejede kommentarer. Ens navn vil blive of-fentliggjort, og så tror jeg, at man vil tage en indånding, inden man farer til tasterne,« fortæller Aske Kammer. Bevidst strategi af Berlingske Aske Kammer mener dog, at det er svært at sige noget om en forbedring i kvaliteten. Ifølge ham er der mange eksempler på velfungerende debat-ter, der bunder i rationalitet. Han tror derimod, at der er lere perspektiver, der spiller ind i Berlingskes debatæn-dring. »Jeg tror, at det er en del af en stra-‐ tegi for at få lere abonnenter. Der skal kunder i butikken for at betale jour-nalistikken. Jeg ser det som både et kommercielt sigte og et ønske om at hæve barren i debatten,« vurderer han. Aske Kammer er ikke bekymret for, at de nye debatfora vil skabe en opde-‐ling af læserne. Han mener, at folk, der gerne vil debattere nok skal inde et andet sted, hvor de kan ytre sig. Den offentlige debat foregår mange sted-er, og b.dk er kun et lille sted i de man-‐ ge medier, siger han. »Berlingske har som netavis et stort publikum og kommer potentielt i kon-‐

takt med lere læsere. Det vil ikke nød-‐ vendigvis sige, at diskussionen på b.dk vil nå bredere ud end diskus-‐ sionen på diverse blogs. Det a hænger af den enkelte kommentar og det en-kelte emne,« mener han. Tom Jensen er parat til, at debatæn-dringen kan påvirke antallet af kom-mentarer, men han er enig med Aske

Kammer i, at læserne har mulighed for at udfolde deres holdninger på andre platforme end b.dk. »Det vil måske give færre debatind-‐læg, men læserne har rig mulighed for at udtrykke deres holdninger andre steder end kun på b.dk,« siger han.

[email protected]

var, som om at alle havde besluttet sig for, at der var rigtigt meget om det her, og at ministeren stod og vippede,« sig-‐ er Uffe Elbæk. Selv om Uffe Elbæk har set lidt af hvert mediemæssigt, fandt han det skræm-mende at se, hvor mange fejl, der iføl-‐ge ham hoppede fra ét medie til de fem næste. Han mener ikke, medierne tjekkede kilderne ordentligt. »Det var bemærkelsesværdigt, hvor ukritisk de gik til historien. Det er sta-‐ digvæk overraskende for mig, fordi hvem vogter så vogterne? Den interne kritik var larmende fraværende,« for-‐

tæller han. Uffe Elbæk valgte at trække sig som kulturminister, fordi medierne be-‐gyndte at kontakte arbejdsgivere, som hans mand havde været ansat hos seks år tidligere. Det handlede ik-‐ ke om, at ministeren ikke kunne klare mediepresset, men om at tage hen-syn til sin ægtefælle, forklarer han. Han mener ikke, det er en del af pak-‐ ken, at ægtefæller skal trækkes ind i politiske sager, når man bliver minis-‐ ter. »Medierne skal i den grad være kri-‐ tiske over for de prioriteringer, vi la-‐

ver som politikere. Men jeg køber ik-‐ ke, at de forvansker informationer og skævvrider hele perspektivet. Dybest set handler det om, hvad det er for en politisk kultur, vi får, og hvad det er for en demokratisk samtale, vi får,« siger han.

Dødskamp og hungren efter hur-tige nyhederJournalistikkens verden har en ræk-‐ke udfordringer, mener Uffe Elbæk. Dels er der ”dødskamp” mellem de store medier lige nu, og dels er det et problem, at den enkelte journalist skal producere artikler hele tiden i forsøget på at være først med den næs-‐ te nyhed. Han mener, at der i kampen om at spytte lest historier ud for-‐svinder en masse tid til re leksion. Til at stoppe op og spørge, hvorvidt hi-‐storien kan bære sig selv. Nogle journalistiske tiltag er der dog at få øje på, mener Uffe Elbæk. Han nævner singler på Zetland og dybde-gående radio. Men han mener ikke, den dybdegående journalistik vil æn-dre på efterspørgslen på hurtige ny-heder. Dog opfordrer han til, journa-‐lister skaber ånderum til tænketid. »Der burde blive skabt rum for, at det var helt naturligt, at man kunne inde ud af at diskutere indbyrdes som jour-‐ nalister. Det er jer, der skal hæve ni-‐veauet,« understreger han.

[email protected]

DEBAT. Adgangsbillet for at debattere på b.dk kræver nu abonnement.

Du siger, at vi har et ansvar som vogtere over for demokratiet, men har vi også et ansvar over for politikerne? »Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en kritisk presse. For magt korrumper-‐ er. Men der er forskel på at under-søge den her type sager og på at ha-‐ve det sådan, at det er en skide-god kioskbasker.«

Du tror ikke, medierne har kørt historien, fordi de mente, det var en vigtig historie at fortælle?»Jeg tror, det var en meget, meget enkel historie, som var let at for-‐tælle,« siger Uffe Elbæk, trækker på smilebåndet og fortsætter: »Og så er det jo paradoksalt, at når Rigsrevisionen kommer ud og sig-‐er nøjagtigt det samme, som jeg sag-‐ de i december 2012 (om, at histori-‐ en ikke havde noget på sig, red.), så får det stort set ikke en overskrift.«

Siden interviewet fandt sted har Uffe Elbæk stiftet partiet Alternati-‐ vet. Et af partiets ønsker er at gøre op med den politiske kultur på Chris-‐ tiansborg og i resten af landet, her-‐under hvordan partierne kan få me-‐ re respekt for hinanden og omver-‐denen.

Kilde: Uffe Elbæk og tv2.dk

EKSTERN12 | december 2013 | LIXEN

DR har øget fokus på etik Flere etiksager hos DR har resulteret i, at Danmarks største mediehus har oprettet en ny post på området, nemlig en etikchef. TV 2 mener ikke, at de behøver at følge trop. De har en seernes redaktør til at va-retage etikområdet.

Jane Grønning, 1. semester

DR ansatte i foråret Inger Bach som deres første etikchef ved siden af seernes redaktør, mens etikken hos TV 2 er stadig kun styret af seernes redaktør, Lars Bennike. Med en etik-chef har DR to forskellige poster, der varetager etikområdet. Det store fokus på etikområdet er kommet i takt med den teknologiske udvikling, der kaster overvejelser af sig om brugen af blandt andet skjult kamera og mikrofon. Det er sådanne dilemmaer, der kræ-‐ver et større fokus på etikken ifølge DR. Således har DR´s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, tidligere udtalt til DR, hvorfor stillingen som etikchef var en nødvendighed. »I en moderne medieinstitution skal journalister, programmedarbejdere, redaktører og samarbejdspartnere hver eneste dag afveje svære etiske dilemmaer. Derfor er det vigtigt, at vores etiske retningslinjer står som et tydeligt pejlemærke for alle,« siger hun.

Jobbet som etikchefDet kan være svært at skelne mellem de to etikstillinger etikchef og seer-‐nes redaktør, men ifølge seernes re-‐daktør hos DR, Jacob Mollerup, er for-‐ skellen dog lige til.

»Etikchefens rolle er at sørge for, at DR’s etiske regler er kendt i hele or-‐ ganisationen samt sørge for at klar-‐gøre regler for de forskellige udsend-‐elser. Min rolle er at være en del af kontrollen. Jeg kommer ofte ind efter udsendelserne er vist på DR,« fortæl-‐ler han. Inger Bach forklarer samtidig, hvad jobbet som etikchef egentlig består af set i forhold til Jacob Mollerups po-‐ sition som seernes redaktør. »Mit job består af to ting. Jeg skal hele tiden sikre, at de etiske retningslin-jer er levende hos DR. Samtidig skal jeg sikre, at medarbejdere i DR har kendskab til retningslinjerne. Det gør jeg gennem workshops og rådgiv-‐

ning,« siger hun.

Ingen etikchef hos TV 2Selv om etikken er et stort fokus hos alle medier, så er det ikke alle, der har valgt at gøre DR eksemplet efter. TV 2 har ikke ladet sig påvirke af DR’s valg om at ansætte en etikchef. De har fort-‐ sat kun stillingen som seernes redak-tør til at sikre, at etikken er i orden. »På TV 2 er holdningen den, at det er redaktørerne, der redigerer udsend-elserne. Så de må sikre, at etikken er i orden. Den holdning er jeg fuldstæn-‐ dig enig i,« siger Lars Bennike, seer-‐nes redaktør på TV 2 og uddyber: »I den sidste ende er det jo direk-‐ tionen, der beslutter, hvilke funktion-‐

er der skal være. Min grundholdning er, at redaktørerne skal sikre, at det produkt, de laver, er i orden og over-holder de etiske retningslinjer.«

Etik er retningslinjerSelv om fokus på etik er vokset, me-‐ner Inger Bach dog ikke, at etikken er styrende i forhold til, hvad journalist-‐ er må og ikke må. »Etikken er ikke styrende, men den er grundlaget for det, vi laver. Hoved-‐ parten er retningslinjer, som baserer på de værdigrundlag, som DR har. De handler blandt andet om troværdig-‐hed, ua hængighed og fairness« siger Inger Bach. Lars Bennike ser sig delvist enig.

Ifølge ham fylder etik meget i de re-‐ daktionelle diskussioner, og han me-‐ner, at det handler om at vurdere de etiske retningslinjer fra gang til gang. »Der er jo et afvejningsprincip i alt, der handler om etik. Det princip hand-‐ ler på den ene siden om privatlivets fred og på den anden side om sam-fundets ret til at vide besked om væs-‐entlige ting. Jo større samfundsmæs-sigbetydning en sag har, jo mere kan man tillade sig at afsløre eller af-‐dække,« mener han og tilføjer: »Måske er der en øget bevidsthed om etikken. Det er svært at sige, for hvordan skal man måle det?« siger Lars Bennike.

[email protected]

I grænsefeltet mellem politik og journalistikDet kræver en særlig ba-lancegang, når man som journalist beskæftiger sig med politik. Det mener både en politisk aktiv jour-nalist og næstformanden i Dansk Journalistforbund.

Karen Lerbech, 1. semester

Selvindsigt og selvcensur er to ting, man som politisk aktiv journalist skal have med sig i baglommen, når man udøver sit håndværk. Det mener Kim Jørstad, der det meste af sit liv har befundet sig på grænsen mellem journalistik og politik.

Den fynske journalist har i mange år arbejdet freelance ved Kjerteminde Avis samt som selvstændig kommu-‐ nikationsrådgiver for det heden-gangne Fyns Amt. På samme tid har han været medlem af partiet SF. »Man gør det ikke let for sig selv som journalist, når man er politisk aktiv,« siger Kim Jørstad, der lere gange har oplevet, at han udfører en ubevidst form for selvcensur, når han arbejder som journalist. »Under valgkampen til kommunal-valget dækkede jeg lere valgmøder, og her tog jeg mig for eksempel i ikke at fremhæve det, hvis en SF’er klare-‐de sig særligt godt.« På samme måde oplever Kim Jørstad, at hans virke som journalist fra tid til anden arbejder imod ham politisk. På valgnatten efter årets kommunalvalg var lere af hans poli-

tiske kollegaer skeptiske over hans tilstedeværelse under konstituering-‐en – på trods af, at Kim Jørstad var blandt SF’s opstillede kandidater til byrådet. »De var vel nervøse for, hvorvidt det ville blive bragt i morgendagens avis,« siger han. Kim Jørstad fortryder dog ikke, at han har været politisk aktiv ved siden af levevejen som journalist. »Politik er min hobby, og det betyder meget for mig på det menneskelige plan,« siger han.

Journalister er engagerede men-neskerHos Dansk Journalistforbund er man ikke overrasket over, at visse journa-‐lister vælger at være politisk aktive. »Generelt set er journalister jo en-‐gagerede mennesker,« siger Lars

Werge, som er næstformand i Dansk Journalistforbund. »Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at nogle journalister vælger at forføl-‐ge en politisk ideologi.« Han ser ikke noget problem i politisk aktive journalister, så længe der er gennemsigtighed omkring det. Han påpeger dog, at det ikke bare sådan lige er at springe ud i en politisk kar-riere ved siden af livet som journalist. »I sidste ende skal man jo være op-‐ mærksom på, at det kan være en be-‐ grænsning for ens journalistiske vir-‐ke. Og så skal man vide, at det kræver en god portion selvindsigt at klare ba-‐lancegangen mellem journalistik og politik,« siger DJ’s næstformand. Begrænsninger og balancegang har Kim Jørstad også måtte arbejde med gennem sit journalistiske virke, og han har en enkelt gang måtte droppe

sit politiske liv for at få arbejdslivet til at hænge sammen. »Jeg arbejdede en periode som selv-‐ stændig kommunikationsrådgiver. I den periode deltog jeg ikke aktivt i SF, da jeg følte det kunne få for sto-‐re konsekvenser for mit profession-‐ elle virke,« siger Kim Jørstad og for-‐ klarer, at han som selvstændig måtte tænke på, at der skulle mad på bord-‐et. Han ønskede ikke, at hans poli-‐tiske holdning skulle a holde kund-‐er fra at kontakte ham. »Så er det trods alt lettere at være journalist med politisk holdning,« sig-‐ er Kim Jørstad og fortsætter: »Der kan man nemlig altid stille et par ekstra kritiske spørgsmål til sine kil-‐der.«

[email protected]

ETIK. DR vil for fremover bruge mere tid på at spejle sig og overveje de etiske dilemmaer som journalistikken medfører. Foto: Kasper Thomsen

EKSTERNEKSTERN LIXEN | december 2013 | 13

Skjult kamera deler vandene

Skjult kamera. Debatten om skjult kamera er blusset op igen, efter en DR-dokumentar benyttede den kontroversielle form for dokumentation.

REC

Skjult kamera i journalis-

tikken har længe været et

omdiskuteret emne, men

hvor grænsen går for, hvor-

når man kan tillade sig at

bruge det, er der stor uenig-

hed om blandt fagfolk og

medier.

Stefanie Mather, Anna Petersen Nedergaard

1. semester

Skjult kamera og journalistik er to ord, der oftere og oftere går hånd i hånd. Det er i løbet af de seneste år blevet mere almindeligt, at journa-‐lister anvender skjulte optagelser til at dokumentere deres påstande. Det vurderer Vibeke Borberg, ph.d. ved Center for Informations-‐ og Innova-‐tionsret på KU. »Der er en tendens til, at medierne bruger skjult kamera i stigende om-‐fang,« siger hun. Stigningen i antallet af tilfælde, hvor skjult kamera bliver anvendt, har ført til, at der er opstået lere sager, hvor de medvirkende føler sig foru-‐rettet. Diskussion blussede for nylig op igen, da DR i deres udsendelse om skattely valgte at anvende netop denne metode som dokumentation for, at Jyske Bank tilsyneladende råd-‐giver til skatteunddragelse.

DR foretog skjulte optagelser under et møde i Jyske Bank mellem en bank-‐ rådgiver og en journalist, der udgav sig for at være forretningsmand. Un-‐der mødet rådgiver banken journalis-‐ ten til noget, lere eksperter mener er ulovlig skatteunddragelse. Jyske Bank mener ikke, de har gjort noget ulovligt og har derfor valgt at anmel-‐de DR for ulovlig anvendelse af skjult kamera.

Jyske Bank anklager DRIfølge etikchef hos DR, Inger Bach, har de dog opfyldt de to krav, der skal til, før skjulte optagelse må an-‐vendes uden en godkendelse fra den ilmede: Nemlig at sagen skal have stor samfundsmæssig relevans, og at journalisten ikke eller kun meget besværligt kan fremskaffe dokumen-‐ tation på anden vis. Hos DR har de desuden en ekstra sikkerhed for, at sådan materiale ikke anvendes uden grundig overvejelse. »Det kræver en to-‐leddet direktør-‐godkendelse at anvende skjulte op-‐tagelser i DR,« forklarer Inger Bach. Jyske Bank mener derimod ikke, at kritikken i DR’s program er rimelig. Ifølge dem er de pågældende klip nemlig taget ud af en kontekst, da el-‐leve timers optagelse er kogt ned til ti minutter i programmet. Det betyder, at DR’s påstande ifølge Jyske Bank er udokumenterede. Vibeke Borberg giver DR ret i, at em-‐net er af offentlig interesse, hvilket peger i retning af, at der skal være ud-‐

videde grænser. På den anden side mener hun, at den fremgangsmåde, DR har anvendt, har været betænke-‐ lig. Hun kritiserer, ligesom Jyske Bank, især DR’s redigeringsarbejde. »Hvis man har 11 timers optagelser, man redigerer ned til 10 minutter, så kan man altid inde noget, som belas-‐ter folk. Jeg mener, det er etisk for-‐kasteligt at ilme folk i så lang tid og så redigere det så kort ned,« siger hun. Vibeke Borberg mener, at dette er en generel fare ved anvendelse af skjult kamera, fordi det viste klip kan blive taget ud af en kontekst. »Med skjulte optagelser fortæller man ikke den samlede historie, men kun det belastende uddrag,« mener hun.

Råband er interntDR mener, at det er i orden kun at fremlægge dele af råmaterialet, da al-‐ le de optagelser der vises skal være af væsentlig offentlig interesse, og hvert sekund skal så at sige være en dokumentation for sig selv. Derfor vil det ifølge DR slet ikke være mu-‐ligt at undgå at klippe betydeligt i materialet. Desuden vil det være i strid med DR’s interne regler og anden lovgivning, hvis de bragte alt materialet. Råbånd er noget, DR be-‐ tragter som internt arbejdsmateria-‐le, der ofte vil indeholde oplysninger om kilder og navne. Det er derfor et klart princip hos DR, at de ikke ud-‐leverer råbånd, især når der er tale om skjulte optagelser. Det har den

programansvarlige for udsendelsen, Steen Jensen, tidligere sagt i radio-‐programmet Mennesker og Medier. Forskningschef på DMJX og ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen, mener, at netop denne sag er særlig inter-‐essant, da den adskiller sig fra hid-‐tidige tilfælde, hvor der er benyttet skjult kamera. Derfor er resultatet af sagen værd at hold øje med. »Skattely-‐dokumentaren er, så vidt jeg ved, første gang, skjult kamera er anvendt til at afsløre forhold i en magtfuld sektor i samfundet, altså i-‐nanssektoren og skatterådgivning,« siger han.

Ingen opgørelserSelv om der ikke indes nogle ende-‐lige opgørelser over antallet af sager med skjult kamera, påpeger Vibeke Borberg, at der allerede i 2013 har været mange eksempler på kon likt-‐er ved brugen af skjult kamera. Hun mener, at det skyldes, at grænserne

for skjult kamera er blevet bredere i dag, og at langt lere sager opfattes som samfundsmæssigt relevante. Det er kritisabelt, mener hun. Oluf Jørgensen er ikke enig med Vibekes Borberg i, at praksis inden for brugen af skjult kamera har æn-‐dret sig. »Efter min vurdering er der ikke sket markante ændringer i de seneste års praksis,« siger han. Selv om Vibeke Borberg er kritisk over for de udvidede grænser i an-‐ vendelsen af skjult kamera, mener hun ikke, at det skal være en band-‐lyst dokumentationsform. Hun men-‐er blot, at det skal benyttes med om-‐tanke. »Skjult kamera er i orden. Det skal bare bruges på en ordentlig og loyal måde,« siger hun.

[email protected]@student.sdu.dk

DET SIGER REGLERNE OM SKJULT KAMERA

De presseetiske regler fortæller om brugen af skjult kamera. Som udgangs-‐punkt skal de medvirkende give tilladelse, hvis optagelserne skal offentlig-‐ gøres. Det kan dog undtages, hvis to forhold gør sig gældende: 1. Indholdet skal være af væsentlig samfundsmæssig relevans.

2. De skjulte optagelser skal være sidste udvej. Det må ikke have været muligt for journalisten at skaffe dokumentationen på anden vis. Hvis de to hensyn vejer tungere end hensynet til at beskytte de med-‐ virkende, kan optagelserne vises lovligt uden samtykke.

EKSTERN14 | december 2013 | LIXEN

PORTRÆT

Kristoffer Eriksen:

Den evige provokatør

Foto: Kasper Thomsen

Han præsenterer sig som satiriker, men er egentlig uddannet journalist. Først og fremmest er han provokatør. Lige fra barns ben har han nærmest

sat en ære i at ”pisse folk af,” og han gør det stadig i dag. Måske mest kendt for Absurdistan og falske pressemeddelelser, men bag det gemmer sig

historien om den evige provokatør.

Kasper Thomsen og Jane Elkjær

»Provokerende møgunge. Ekstremt provokerende. Grænsende til det adfærdsvanskelige.« Sådan beskriver Kristoffer Eriksen sig selv som 11-‐årig. Han voksede ellers op i et trygt øvre middelklassehjem i Vangede nord for København med to lykkeligt gifte forældre og hovedet skruet godt på. Alligevel skiftede han skole seks gange i løbet af folkeskolen. Ikke fordi familien lyttede, men fordi lærerne ikke kunne holde ham ud. I jerde klasse blev der skrevet en psykolograpport, der kon-‐kluderede, at det nok var bedst at sende Kristoffer i special-‐klasse. Han havde ellers ingen problemer med sine blækregning-‐ er og danske stile, men han havde en indædt trang til at provo-‐kere. En trang, han selv har svært ved at forklare. »Jeg var helt med fagligt. Man hører ellers mange sige: ”Det var så kedeligt for mig, så jeg lavede ballade.” Sådan var det ikke for mig. Det var ikke det, der drev mig til at spolere undervisningen. Det var et eller andet inde i mig,« forklarer Kristoffer.

Fra åbne biler til dybt kriminelleForholdet til lærerne var ikke det eneste forhold, der var an-‐strengt. Også Kristoffers skolekammerater tog i lang tid afstand fra hans konstante provokationer og labede optrin. »Det var faktisk enormt upopulært i første halvdel af folke-‐skolen. Det var ikke noget, man scorede venner på i hvert fald,« siger han. »Men det var, som om det pludselig blev okay efter syvende klasse. Og så ik jeg en masse venner, selv om jeg egentlig stadig-‐væk gjorde det samme.« Efter folkeskolen startede Kristoffer på Lyngby Handelsskole. Her holdt han et år, indtil han heller ikke var velkommen der længere. Han skiftede til Niels Brock i København, hvor han pludselig ikke var den eneste udstikker. Til Kristoffers over-‐raskelse blinkede folk ikke en gang, når han satte bøsseporno på lærernes powerpoint-‐slides eller gjorde sig bemærket på andre måder. Der var andre udfordringer i det miljø. »På Lyngby Handelsskole var alle rige. Folk kom i skole i åbne biler med deres Louis Vuitton tasker. På Niels Brock var nogle dybt kriminelle. Andre var lygtet fra Irak. Det var nogle helt andre problemer,« siger han.

Løgnen som satirisk grebDet mere skæve miljø på Niels Brock passede Kristoffer bedre

end det pæne, rene, mondæne miljø i Lyngby. Og netop de ”pæne sammenhænge” har han altid haft det svært med. »Det værste sted, du kan sætte mig, er i en kirke. Jeg får simpelt-‐ hen lyst til at… altså det kribler i mig for at... ja, heile. Eller råbe et eller andet blasfemisk. Jeg kan slet ikke holde ud, når ting skal være så regelret. Det er ligesom i Det Kongelige Teater. Jeg sid-‐der bare og håber på, at der går ild i et eller andet,« siger han. Også på Journalisthøjskolen blev Kristoffers medstuderende udsat for hans provokationer. Måske ikke lige så direkte som hans folkeskolelærere, men trangen til at provokere ulmede stadigvæk under hans over lade. For Kristoffer var noget af det mest underholdende, han kunne komme i tanke om, at gå og provokere alle sine ”idealistiske medstuderende, som alle sam-‐men ville på Politiken,” forklarer han: »Der var ikke noget sjovere end at gå rundt og sige, at jeg stem-‐te på DF inden folketingsvalget. Det var det værste, du kunne sige til dem. Og så synes jeg, det var sjovt.« Kristoffer har altid holdt meget af løgnen som satirisk greb. Der er noget fascinerende over det, fortæller han. Man må bare ikke lyve for at hævde sig selv. Det er patetisk, mener han. »Men når jeg fortalte samtlige af mine medstuderende, at jeg stemte på DF, så var det jo ikke for at hævde mig selv. Så var det for at skabe en provokation og sætte en debat i gang. Og så giver det mening,« siger han. fortsætter på næste side


PORTRÆT

Tæsk er joken værdDe leste af Kristoffers medstuderende rystede på hovedet af ham, men det er ikke alle, der har taget hans provokationer med samme ro. Kristoffers hang til at provokere har nemlig kostet ham adskillige tæsk igennem årene. En bytur i Aarhus endte for eksempel med, at han vågnede på hospitalet. Det sidste han kan huske er, at han forlod sine venner, hvorefter han “hø ligt spurgte en gruppe ”jyske, raske drenge om de var bøsser. »Jeg vågner op på skadestuen. Fuldstændigt gennemtæsk-‐et med Batman-‐maske: To kæmpe, blå øjne, en næse, der er fucked, og blodansamlinger overalt,« fortæller han. Selv om han blev tæsket så grundigt, at lægerne tog røntgen-‐billeder af ham for at undersøge hans nakke, føler han stadig, at det var det hele værd at kalde ”otte tydeligvis meget homo-‐fobiske drenge det, de tydeligvis ikke vil være”: »Det kan godt være, at man får et par på munden, men nogle gange er det også bare joken værd,« siger han. Kristoffer Eriksen får stadigvæk tæsk for sine provokation-‐er den dag i dag. Men ikke længere med knyttede næver og skarpe albuer. Nu får han verbale lussinger, når han bevidst provokerer folk i medierne. Han kom blandt andet under heftig beskydning, da han trodsede en af journalistikkens uskrevne regler og gjorde grin med medierne ved at udsende falske pressemeddelelser om islam-‐dating og en natklub kun for smukke mennesker. Flere etablerede medier bragte nyheder-‐ ne, og det gav Kristoffer anledning til at latterliggøre dem i tv-‐programmet Absurdistan. »Der er noget journalistik over at vise, hvor ukritisk medier behandler pressemeddelelser. At vi så vælger at formidle det i en satirisk ånd, er, hvad det er. Men jeg mener faktisk, at det er et samfundsproblem,« forklarer han om årsagen til de falske pressemeddelelser.

Satire skal ikke kun være sjovtKristoffer beskriver selv sine konstante provokationer op gennem skolegangen som ligegyldige og meningsløse. Provo-‐ kationer for provokationens og underholdningens skyld. Men i dag har han en anderledes tilgang. »Jeg vil for alt i verden slå opad. Jeg skal ikke parodiere de hjemløse eller skabe fordomme om indvandrere. Til gengæld kan jeg tillade mig at sparke og slå meget hårdere, fordi jeg slår opad i samfundet,« siger han og fortsætter. »Det er magthaverne. De rige, de kendte, de kongelige, politik-‐ erne, erhvervsfolkene, pengemændene. Dem, der sidder på læsket. Det er dem, der er interessante at fucke lidt med.« Idealet om at slå opad har Kristoffer taget med fra sine ire år på Journalisthøjskolen. Selv om han betragter sig selv om satiriker og først og fremmest kalder sit arbejde satire, så er der mange spor af journalistik i hans arbejde. Journalistens rolle er nemlig den vigtigste i et samfund ifølge Kristoffer, og derfor har hans satire rod i journalistiske idealer. »Sådan noget som at slå opad og pege på nogle samfunds-‐problemer er jo journalistiske kerneværdier, så selv om jeg laver satire, så er der helt klart journalistik i det, jeg laver,« siger han. Men satire skal ikke kun være journalistisk. Det skal heller ikke kun være sjovt. Satire skal være en blanding af humor og samfundsmæssig relevans, mener Kristoffer. Og det er især det sidste, han er god til: »Der er åbenlyst 1000 mennesker i Danmark, der er sjovere end mig. Jeg kan måske bare tilføre noget andet og se tingene på andre måder, fordi jeg har en journalistisk baggrund.«

Det indre opgørLige nu arbejder Kristoffer på DR, hvor han bidrager med

satire til DR2-‐programmet Søndag Live. Her har et interview med rapperen Wiz Khalifa blandt andet fået lattermusklerne i arbejde hos publikum. Men selv om publikum i studiet griner, har kritikken udenfor været hård. Politikens anmelder Henrik Palle har for eksempel kaldt Kristoffer for ”lige så skæg som bløde Digestive kiks.” »Og det er altså ikke en kompliment, hvis nogen måtte være i tvivl,« smiler Kristoffer. Kritikken var også til at få øje på på de sociale medier efter programmets premiere. Publikum grinede ellers af Kristoffers indslag, hvilket gjorde ham glad og lettet, men stemningen på internettet var anderledes. Efter showet gik han nemlig for sjov ind på Twitter og søgte efter ”Søndag Live”, og så var alt, hvad der stod om premieren, ”en lang Kristoffer Eriksen-‐hadeklub,” som han selv beskriver det.

»Og det gjorde ondt. Man skal være ualmindeligt hårdfør og også en smule afstumpet, hvis man ikke bliver påvirket af den slags,« siger han. Kritikken rammer først og fremmest Kristoffer på selvtillid-‐ en. »Man får det dér indre opgør med sig selv, hvor man tænker: Ramte jeg ved siden af skiven dér? Er jeg den rette til det her job? Er jeg i det hele taget god nok?,« siger han. Man må dog ikke lade sig påvirke alt for meget af kritik. Så holder man ikke ret lang tid i mediebranchen, mener Kristoffer. For ham gælder det om at fortrænge kritikkernes røst så hurtigt som muligt og komme videre. »Det gælder om at ryste det af sig og tænke: ”Så tager jeg bare et nyt nationalklenodie og tørrer røv i igen om en uge”,« siger han.

DR. Kristoffer Eriksen arbejder for tiden i DR-byen, hvor han leverer satiriske indslag til Søndag Live

THOMAS SKOV OM KRISTOFFER

Jeg har kendt Kristoffer i seks år efterhånden, og jeg må sige, mage til grænseløst irriterende person skal man lede længe efter. Men jeg holder meget af ham. For han er ret sjov på en grænseløs måde. Jeg elsker selv grænsehandel, og jeg har været meget over grænsen, fordi jeg boede i Jylland. Så jeg kan godt lide folk, der går over grænsen og er ligeglad med, hvad alle andre tænker. Hvis man skal komme med et billede, så er han medieverdens svar på en pensionistbus, der tager ned og handler ved grænsen. Forstår I det billede? Det er et lortebillede, men han er fantastisk sød. Og han er sjov. Og han kan drive det rigtig vidt. Men han brænder også en hel masse broer, og nogle af broerne bliver måske aldrig rigtig bygget op igen. Men det tror jeg, at han er ligeglad med. Og det skal han også bare være.



Jeg kan aldrig forestille mig, at jeg får lyst til at være på Lorry. Jeg kan faktisk ikke forestille mig, at der nogen, der har lyst til det. Jeg tror, det er noget, folk gør, fordi de er blevet forældre for tidligt og bare skal have et job.

Kristoffer Eriksen om fremtiden

PORTRÆT

Fra ”kæmpebarn” til voksen

Barndommens trang til at provokere bobler stadig under Kristoffers hud. Det dér ubeskrivelige inde i ham, der giver ham lyst til at stikke til folk og fremprovokere en reaktion, lever i bedste velgående. Men i dag har han ikke det samme behov for at provokere alle og enhver uden grund, som han havde, da han var yngre. Nu får han a løb for lysten til at provo-‐kere gennem sit arbejde. Det har gjort ham mere afdæmpet i privaten. »Jeg vil ikke ligefrem sige, at det har gjort mig til et bedre menneske, men det har i hvert fald gjort, at jeg ikke længere har en trang til at provokere i byen, eller når jeg er sammen med mine venner og familie,« siger han. Det er ikke kun arbejdet, der har lagt en dæmper på Kristoffers labede side. Han har efterhånden nået en alder, hvor det ikke længere er sjovt at komme med ironiske kommentarer til McDonald’s-‐personalet eller lignende, som han tidligere har gjort. Han er blevet 27, har netop købt sin første ejerlejlighed og er med egne ord ved at vokse fra at være et ”kæmpebarn” til at være voksen. »Jeg er blevet meget mere mild. Jeg har slet ikke så meget lyst til at se verden brænde længere,« siger han.

”Du må ikke være ligegyldig”

Man skal dog ikke lade sig snyde af Kristoffers umiddelbare mildhed. For han er trods alt ikke mere mild, end at hans ar-‐bejde helst skal ”pisse lidt på nogle.” For Kristoffer er én ting nemlig særligt vigtig, når han går på job: Man må ikke være ligegyldig. Et mantra Kristoffer lærte af Mikael Bertelsen, da han lavede radio på Radio24syv i sommer. Den garvede tv-‐ og radioræv kom op til Kristoffer, umiddel-‐ bart inden han skulle på for første gang, og sagde: »Folk må gerne synes, at det, du laver, er dårligt. De må selv-‐følgelig også synes, at det er godt. De må bare ikke synes, at det er ligegyldigt. Så kan du lige så godt lade være,« citerer Kristoffer. Citatet var spot on ifølge Kristoffer. Han har aldrig selv været i stand til at beskrive drivkraften bag sit arbejde med ord, men Bertelsens ord klarer det job forbilledligt, forklarer han. Halvvejsløsninger er nemlig ikke en mulighed for Kristoffer, når han laver satire. Det skal rykke ved noget i folk. Om han står på den røde løber og laver grin med de kendte, tester kildekri-‐tik i falske pressemeddelelser eller angiver sig for at sælge ko-‐kain på strøget, skal det være så kompromisløst, at det vækker noget i dem, der ser med. »Du må bare ikke være ligegyldig. Så hellere være en idiot,« siger Kristoffer.

Brænder broer uden tøven

Når han har svinet Aftenshowet eller Lorry til for åben skærm, har det skabt en del furore omkring ham, og det ser han som noget positivt. Men samtidig brænder det unægteligt en del broer bag ham, og det kan blive et problem, hvis Kristoffer en dag vil tilbage til den klassiske journalistik. Alligevel har han ikke noget problem med at sætte fut til et par broer i ny og næ. »Hvis jeg mener, at noget er rigtigt og vigtigt nok, så har jeg ikke noget problem med at gå hele vejen og brænde alle de

andet skrev en del om bandemiljøet. Han afviser ikke, at han vil vende tilbage til det traditionelle journalistiske hverv, men det er ikke noget, han har lyst til lige nu. Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis er op til ham selv: »Spørgsmålet er jo også, om der overhovedet er nogle medie-‐chefer derude, som vil ansætte mig nu. Jeg vil nok få et pro-‐ blem, hvis jeg pludselig gerne vil have et job hos BT eller Lorry i hvert fald,« siger han med et grin og tilføjer i en alvorlig tone: »Men hvis det sker, kan jeg også lige så godt lægge mig til at dø. Jeg kan aldrig forestille mig, at jeg får lyst til at være på Lorry. Jeg kan faktisk ikke forestille mig, at der er nogen, der har lyst til det. Jeg tror, det er noget, folk gør, fordi de er blevet forældre for tidligt og bare skal have et job.«

Kristoffer slår sig ikke ned for enhver pris. Han beskriver sig selv som rastløs og spontan, og han bryder sig ikke om at binde sig til lange kontrakter eller være a hængig af noget. Derfor ved han ikke, hvad han skal lave efter nytår, når første sæson af Søndag Live er overstået. Måske skal han lave en sæson to, hvis der overhovedet bliver en. Måske skal han noget andet. Han tænker ikke så meget på fremtiden, for ”den kommer jo,” som han siger. Han er dog sikker på, at han ikke vil lave det samme om ti år, som han laver i dag. »Jeg skal i hvert fald ikke stå som 37-‐årig på den røde løber og lave grin med de kendte eller udgive mig for noget, jeg ikke er. Det ville være for patetisk,« siger han.

VI STARTER, KRISTOFFER AFSLUTTER

Lixen har startet 10 sætninger, som

Kristoffer Eriksen har afsluttet.

1. Mit navn er Kristoffer Eriksen, og jeg er pisseirriterende, men inderst inde en lille, følsom dreng, der bliver ked, når du skriver grimme ting om mig på Twitter.

2. Journalistik er super sjovt at gøre grin med, fordi det er så vigtigt.

3. Folk bliver tit sure, når jeg siger, at jeg er pisse ligeglad med dyrevelfærd.

4. Engang troede jeg, at jeg skulle tjene mange penge.

5. Men i dag må jeg nok erkende, at det er vigtigst for mig at lave noget, der er sjovt, fremfor noget der er økonomisk indbringende.

6. Humor rimer på tumor. Og jeg har erfaret, at begge dele kan ødelægge den gode stemning omkring aftenbordet.

7. Få mennesker er klar over, at jeg stemte blankt til de to sidste valg, fordi jeg synes, at de opstillede politikere var omtrent lige uduelige.

8. Jeg er bange for at dø, og det har jeg været, siden jeg var helt lille – det slipper jeg nok aldrig af med.

9. Det er helt forkert, at der er noget, man ikke må lave grin med. Det er en fuldstændig absurd diskus-‐sion, og den gør mig simpelthen så træt i ansigtet.

10. Jeg hader pæne og polerede arrangementer, og jeg får lyst til at stikke ild til dem.

REFLEKSION. Hvis 27-årige Eriksen kunne give et råd til sig selv som 11-årig, så ville han sige, at han skulle droppe de

meningsløse provokationer.


broer, der skal til, under-‐vejs. Jeg er ikke bange for at pisse folk af. Tvært-‐ imod,« siger han. Selv om han betragter sin satire som kompro-‐misløs, er Kristoffer me-‐ get bevidst om de kon-‐sekvenser hans udsend-‐elser kan have. Ifølge ham ligger det i et græn-‐sefelt mellem, hvad man kan tillade sig og ikke kan tillade sig. Han vil ”til enhver tid” sige, at hans satire ligger inden for grænserne, blandt andet fordi han altid slår opad og aldrig træder på nogen, der ligger ned. Han kan ikke komme på noget, han har lavet, han fortryder. »Men jeg ville også være sociopat, hvis jeg ikke kunne se, at der er mange af tingene, som er problematiske og går ud over andre mennesker,« siger han.

Aldrig Lorry

Kristoffer har tidligere arbejdet med klassisk journalistik. Selvfølgelig var der opgaver på Journalisthøjskolen, men han har også arbejdet freelance for Ekstra Bladet, hvor han blandt

Ifølge Kristoffer har ungdommen nemlig patent på provo-‐ kationen. Derfor må han også selv videre en dag. Han fore-‐stiller sig, at han i fremtiden vil arbej-‐de med noget mere konstruktivt og op-‐byggende, men det er ikke lige nu. »Jeg bliver i hvert fald i mediebranch-‐en, og jeg tror, jeg i lang tid vil være den dér lille satan, som folk ikke rigtig ved, hvordan de skal gribe an. Og det, sy-‐nes jeg, er en meget in rolle,« siger han

og tilføjer: »Der skal dog være en mening med galskaben. De dér me-‐ningsløse provokationer, jeg har brugt det meste af mit liv på, de er bare åndssvage.«

[email protected]@student.sdu.dk

“Foto: Kasper Thomsen


18 | december 2013 | LIXEN FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

Agustin vil ændre på systemetHan vil ændre på politikerne og medierne. Det er spanske Agustin Jarbens store drøm. Han vil være journalist, så han engang kan sætte fokus på at

lave journalistik for folkets skyld.

To kys. Et på hver kind. Sådan starter mødet med Agustin Jarben. Det er så-dan de leste i Spanien begynder en samtale. Agustin bor i Baskerlandet i Nordspanien, hvor han her studerer journalistik. Han drømmer om at blive journalist, så han kan nedlægge korrupte poli-tikere. Dette i et europæisk land som, efter Francisco Francos diktatur, først ik demokrati i 1975. Et land hvor få stoler på politikerne, og selv prinses-‐sen har været undersøgt for korrup-

tion. Et land hvor terrorbevægelsen Euskadi Ta Askatasuna (ETA) har hærget ved hjælp af bombninger og likvideringer, og stadig får opbakning fra de mest selvstændighedssøgende baskere. Et land hvor økonomien er i store vanskeligheder, og over fem millioner mennesker er arbejdsløse. Der er ingen tvivl om, at der her er store nyheder at berette om. »Jeg har altid gerne villet være jour-nalist. Jeg husker ikke, hvordan det startede, men jeg har altid snakket om det,« fortæller 22-‐årige Agustin. Hver dag tager det ham halvanden ti-‐ me og tre busser at komme til univer-‐sitetet – det samfundsvidenskabelige fakultet af Universidad del País Vasco. Her er Agustin studerende på tredje semester på en uddannelse, der i alt tager ire år. Det ligger i en lille for-‐stad, Lejona, til industribyen Bilbao. Selv bor han i den lille by Hernani, otte kilometer uden for turistbyen San Sebastían i Nordspanien. En ægte pendler.

Forskel og foreningBortset fra at Agustin ikke drikker al-‐ kohol, så minder han meget om os danske journaliststuderende -‐ med drømme om både at vælte politikere og undersøge samfundets fejl og mangler. I det lille skandinaviske land har mange journalister kendis-‐status, og uanset befolkningens holdning til de forskellige journalisters arbejde, nyder de ofte stor respekt og høj sam-‐ fundsstatus. I Spanien er de menne-‐sker med et job ligesom alle andre. »Det spanske folk stoler på, hvad me-‐ dierne skriver. Men de spanske jour-nalister er ikke kendte mennesker,«

siger Agustin med stor overraskelse og forundring over det danske medie-‐ system. Til stor forskel fra journalistuddan-‐nelserne i Danmark udfører man intet praktisk arbejde på hans studie før til sidst i uddannelse. Indtil da må man gøre det i sin fritid, hvis man har inte-‐resse for det. Og det gør Agustin så. »Jeg laver interviews med politikere og kommenterer på den nuværende politik, og derefter sætter jeg det på min blog. Det er godt for mig som led i min uddannelse, at jeg har bloggen.« På SDU er de journaliststuderende vant til håndværksopgaverne der klares på ugebasis. Det er især noget, der forbereder de studerende til at gå i praktik. Selv om de også har praktik på fem måneder i Spanien foregår den en del anderledes. »Det kommer alt sammen an på kar-‐aktererne, hvor man kommer hen. Jo højere karakterer, jo større chancer er der for at få det sted, man helst vil hen. Og så er det ikke meningen, at vi skul-‐ le kunne noget praktisk, inden vi kom-‐ mer i praktik. Alt det lærer vi i prak-tikken,« siger Agustin, og reagerer med et højtlydt, panisk grin, da han hører om ”Panikdagen” i Danmark. Agustin nikker til gengæld genkend-ende til de akademiske fag. »Sí, sí, sí.« Lige nu har han fem fag: Journalistik i samfundet, internetjournalistik, in-‐ terviewteknik, brugen af baskisk sprog i medierne og medier og kom-munikation. Hver mandag bruger baskeren for eksempel to timer på at analysere nyhedshjemmesider. »Vi skal se på, hvordan medierne prio-‐ riterer deres nyheder, og om det for eksempel er muligt at kontakte jour-

nalisten bag. Og derefter skriver vi re-‐ sultaterne i en blog.« Men på trods af at mange af fagene er anderledes, så er det tydeligt, at jour-‐ nalistik i sin basale form er det sam-‐me på tværs af lande. Især når det kommer til værdierne.

Chorizos og likvideringerChorizos. Ud over at være navnet på en spansk pølse er det også beteg-nelsen for de baskiske og spanske politikere, der forbindes med korrup-tion. Der er ikke meget tro på politik-erne, og hvis man spørger spanierne selv, så kan de ikke tænde tv’et, uden at en ny magthaver er under mistan-ke for underslæb, hvidvaskning eller andre lovovertrædelser. Tilbage i maj 2013 var Prinsesse Cristina af Span-ien kommet under mistanke for kor-ruption. Indtil videre er det dog kun hendes mand, der står sigtet for un-derslæb på over 44 millioner kroner. Som journalist kan man sagtens væ-‐re i fare i Spanien. I 2001 blev avis-direktøren af den baskiske avis El Diario Vasco likvideret af den span-ske terrorgruppe ETA, da han ik syv skud i ryggen. ETA var på spil igen, da en af journalisterne fra den samme avis ik sprængt lere af sine ingre af, da han åbnede et brev indeholdende en bombe. El Diario Vasco er ikke ene om at have været udsat for terrorbevægelsens angreb. Også den baskiske tv-‐station EITB blev bombet i december i 2008, da en bilbombe sprang i luften ved stationens hovedkvarter i Bilbao. If-ølge medier og politikere er det ETA’s forsøg på at skabe frygt og rædsel blandt det baskiske folk.

»Hvis historien om ETA står i en bas-‐ kisk avis, så er der én vinkel på det. Hvis den derimod står i en avis fra Madrid, vil der sikkert være en anden vinkel. Medierne er påvirket af, hvor i landet de rapporterer fra. De er også helt klart påvirket af, om de ser ting-‐ene fra et venstre-‐ eller højreorien-teret synspunkt,« fortæller Agustin, uden at han vil komme alt for tæt ind på emnet ETA.

FremtidsdrømmeAgustin drømmer om at arbejde med tv. Han drømmer om at arbejde med politiske og aktuelle nyheder – lige-som mange af de danske journalist-studerende. »Jeg vil ikke bare være journalist. Jeg vil gerne forandre det politiske i Spa-‐nien. Ved at være journalist har jeg muligheden for at vise folk, hvad der foregår og dermed ændre på syste-met.« Agustin vil ikke bare gerne forandre det politiske system, men også hvor-dan medierne ser på journalistik. »Mange af medierne har gjort jour-nalistik til en forretning. De vil bare tjene penge. Politikerne og de magt-fulde forretningsmænd har alt for stor ind lydelse på, hvad journalister-‐ ne skriver.« Når Agustin er færdig med sin uddan-‐ nelse i Lejona, vil han til Madrid for at tage en master. Selv om han ikke er helt sikker på, hvilken retning hans master skal pege imod, drømmer han om et bestemt job inden for TV. »Jeg vil være nyhedsoplæser på TV. Jeg vil være foran kameraet.«

[email protected]. 22-årige Agustin Jarben

JOURNALISTIK. Det er ikke kun det håndværksmæssige i spansk journalistik, der adskiller sig fra dansk journalistik. Det gør omgivelserne også. Fotos: Agustin Jarbens

Pernille Baden Obelitz, 3. semester

LIXEN | december 2013 | 19 FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

Krig og kidnapning som arbejdsvilkårSyrien er lige nu skueplads for en af verdens blodigste konflikter. Mange journalister forsøger at dokumentere krigshændelserne, men det er en op-

gave der i stigende grad byder på risici for mord og kidnapning.

Christina Raabæk Lindschouw

FAKTA: DRÆBTE JOURNALISTER I SYRIEN

2012: 31 journalister dræbt, motiv bekræftet2013: 20 journalister dræbt, motiv bekræftet Mere end 60 journalister bliver lige nu holdt som gidsler. Herudover er der lere dræbte journalister, hvor det endnu er uvist, om de er dræbt, fordi de er journalister, eller er døde af andre krigsrelaterede hændelser, som bomber, skud og miner.

Kilder: Committee to Protect Journalists og Reporters Without Borders.

I slutningen af november blev to sven-‐ ske journalister kidnappet i Syrien. Det lyder måske som et enestående tilfælde, men rekordmange journalis-‐ ter er blevet kidnappet i det krigs-‐ramte land. Ytringsfriheden er ikke noget, der diskuteres i avisspalterne her. Det er noget, man bliver slået ihjel af. En rapport Amnesty International udsendte i maj, beskriver landet som det farligste land i verden for journa-‐lister at opholde sig i. Og siden som-‐ meren er situationen kun blevet vær-‐re. Den ua hængige amerikanske nonpro it organisation, Committee to Protect Journalists, rapporterer at mi-‐ nimum 20 journalister er dræbt i landet i 2013, og ser man på tallet si-‐den kon liktens start i 2011 er der ta-‐ le om minimum 44 dræbte journali-‐ster. Ifølge Stinne Lyager Bech, fra Amne-‐sty International, skyldes dette, at situationen i Syrien er farlig for lere typer af journalister. »Der indes to grupper i Syrien. Journalister der arbejder traditionelt for dagblade og tv, samt en anden gruppe, der er en mellemting mel-‐lem journalister og aktivister; man

kan kalde dem ”citizen journalists”,« fortæller Stinne Bech. De såkaldte citizen journalists er aktivistiske borgere, der bruger de sociale medi-‐er til at udbrede journalistik på egen hånd. De er ikke kontrolleret af præ-‐sident Bashar al-‐Assad, ligesom den traditionelle presse i Syrien, men har til gengæld en politisk slagside, der læner sig op af de mange politiske og religiøse oprørsgrupper.

Kaos regererAt alle typer journalister er truet skyldes, at kon likten i Syrien er eskaleret i graden af kaos og ui-‐ gennemsigtighed. Derfor står hver-‐ ken Assad regeringen, millitante grupper eller religiøse oprørsgrup-‐ per alene om at udøve vold mod journalister. Journalister er i alle henseender en eftertragtet gruppe at gå efter. »Når man skyder efter journalister, så rammer man jo dem, der doku-‐menterer og er med til at vise, hvad der sker i landet. Samtidig er det enmeget udsat gruppe, fordi journalis-‐ terne opsøger de farlige egne og graver ting frem,« fortæller Stinne Lyager Bech. Organisationen International Media Support (IMS) arbejder i Syrien for at forbedre forholdene for lokale jour-‐nalister, og her fortæller programan-‐svarlig Rune Friberg Lyme om det fragmenterede mediebillede. »Tidligere så man mere, at man fra

styrets side gik efter journalister. Men siden kon likten er eskaleret er bil-‐ledet blevet mere komplekst. Sala is-‐ter, kriminelle og terrorgrupper er begyndt at gå særligt efter journalis-‐ ter, og navnlig bortførelser ser vi meget af nu,« fortæller Rune Friberg Lyme og uddyber: »Internationale journalister kan bli-‐ ve angivet igennem en ixer, der ba-‐salt set sælger dem til en kriminel bande eller en eller anden gruppe-‐ring. Nogle gange sælger de dem vi-‐dere eller beholder dem. Det er rela-‐tivt uklart, hvad de her bortførelser har til formål, og det gør de forhand-‐linger, der foregår, meget tys tys og under radaren.«

Mørkelagt mediedækningSå sent som slutningen af november blev to svenske journalister meldt savnet, da de forsøgte at forlade Syrien. De er de seneste blandt 30 an-‐ dre, der ifølge Committee to Protect Journalists er blevet holdt som gid-‐sler i landet. Spørger man International Media Support, hvorfor vi ikke har hørt me-‐re om de mange dræbte og bortførte, så skyldes det, at mediestationer har valgt at lave et såkaldt ”medie black-‐out”. En strategi, hvor man for at be-‐ skytte gidslerne og deres familier ved ikke at rapportere om kidnap-‐ ningerne for at minimere en even-‐tuel løsesum. Men oftest er selve de-‐ tektivarbejdet med at inde de bort-‐

førte svært i sig selv, og det er derfor svært at handle på bortførelserne. »Det, som vi hører fra de organisa-‐tioner, der beskæftiger sig med bort-‐førelserne, det er, at man får me-‐ get ringe informationer om, hvad det handler om for gidseltagerne. Jour-‐nalisterne kan både holdes tilfange-‐taget for at få en løsesum, fungere som et menneskeskjold eller en politisk forhandlingsbrik,« fortæller Rune Friberg Lyme, der igen refererer til det faktum, at grupperingerne i Syrien er ekstremt differentierede, og derfor har hver deres agenda.

Nybegyndere skal holde sig vækLænge har tallene om de tilbagehold-‐te og dræbte journalister i Syrien været tilbageholdt fra organisationer som Committee to Protect Journalists og franskbaserede Reporters With-‐out Boarders, men efter situationen har udviklet sig, har organisationerne nu meldt ud om de høje tabstal. Sær-‐ligt den tilsyneladende store mæng-‐

de af freelancejournalister har gjort de journalistiske hjælpeorganisati-‐oner bekymrede. »Det virker, som om der er en del internationale journalister og især freelancere, der ikke ved, hvor stor faren er. Stort set alle internationale medieorganisationer er derfor nu ude og fraråde, at man tager ind i landet på egen hånd,« siger Rune Friberg Lyme. Han mener ikke, at der er nogle, der kan være sikre i landet og mener, man skal have den nødvendige erfaring, hvis man overhoved skal gøre sig overvejelser om at gå ind i landet. »Selv folk, der længe har været krigs-‐korrespondenter, siger, at det er den værste situation, de har oplevet.«

Medier pibler fremInternational Media Support ser dog positive tegn i form af mindre medie-‐centre, der begynder at tilstræbe sig den professionelle journalistik. Dette er blevet muligt efter oprøret mod præsident Bashar al-‐Assad, der ellers har kontrolleret medierne fuldstæn-‐digt igennem en årrække. Men Rune Friberg Lume understreger, at der er meget stor forskel på disse medier. »Lige pludselig er det væltet frem med de her små medier, så man kan sige, at problemet som sådan ikke er information fra Syrien. Det er trovær-‐ digheden af informationen, der er problemet.« De mange små medier, der kan være alt fra mindre radiostationer til en-‐kelte borgere der trykker pam letter, er oftest stærkt politiske. »Men det ser nu ud til, at der er en stigende tendens til, at man gerne vil have noget journalistik, der lever op til internationale standarder,« siger Rune Friberg Lume. Helt så fortrøstningsfulde er man dog ikke hos Amnesty International, der er stærkt bekymret for, at den op-‐ slidende krig tærer for meget på de tilbageværende journalistiske kræf-‐ter. »Der er store områder af Syrien, hvor myndighederne ikke har kontrollen med medierne, men hele den her op-‐ blusning af små medier foregår sam-‐ tidig med, at situationen nu er virke-‐lig tragisk, og folk får mere og mere travlt med at redde sit eget liv,« siger Stinne Lyager Bech om udsigterne for det krigsplagede land. En situation der forbliver tragisk, så længe urolighederne står på, og livet er på spil for de mennesker, der for-‐søger at dokumentere krigens for-‐brydelser.

[email protected]. Ud over Bashar al-Assads regering gør de mange forskellige oprørsgrupper det også svært for journalister at agere i Syrien, hvor journalist-erne nemt kan blive fanget i kugleregn fra flere sider. Foto: Flickr/SyriaFreedom

20 | december 2013 | LIXEN FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

Nyhedsnomade jagter vinkler blandt kameler og steppefolkJeppe Nybroe er født i Kenya, har boet i Saudi-Arabien og været nyhedschef for den første uafhængige tv-station i Libyen. Nu er han taget på et jour-nalistisk eventyr i Mongoliet, hvor han lærer de mongolske journalister om alt fra kildekritik til ytringsfrihed.

Carl-Emil Søe

Du arbejder som ”International Media

Consultant” på Mongol TV. Hvad

indebærer den jobbeskrivelse?

Det betyder, at jeg arbejder med alt fra redaktionel ledelse, vagtplaner og work low til at lave nyhedsgra ik og almindelig journalistisk research. Samtidig er jeg også mentor for en 26-‐årig nyhedschef. Selv om det er over 20 år siden, at Mongoliet var un-‐ der et tungt sovjetisk-‐inspireret sty-‐re, rapporterer de leste journalister stadig meget ukritisk. De refererer ofte blot autoriteter med tavse under-‐ danige nik, så min opgave er blandt andet at udvikle kritisk journalistik, som vi kender det fra den vestlige verden. Og så er mit vigtigste mantra, at vi får ”real people” og deres pro-‐ blemer på dagsordenen. Da jeg be-‐gyndte, interviewede vi kun midald-‐rende mænd i jakkesæt eller unifor-‐mer. Nu laver vi nyheder til vores mor, kammerat eller nabo. Det er dém, vi skal tale med, og deres problemer vi skal rapportere fra. Derefter skal vi eksempelvis konfrontere de ansvar-‐lige politikere. Vi laver nyheder om korrupte læger, alkoholisme eller skolebørn der mobber. Altså nyheder om hverdagen. Det har været en stor ændring, både i Libyen og her, at fol-‐ ket nu kommer til orde i jernsynet.

Censuren i Mongoliet blev afskaffet ved en ny medielov i 1998.

Hvordan blev kontakten mellem dig

og Mongoliet skabt?

Jeg var så privilegeret, at gode kolle-‐ger, som kender til mit arbejde som journalist både i Danmark og i ud-landet, anbefalede mig til andre in-ternationale kolleger. Ikke mindst mit arbejde som nyhedschef i Libyen med at opbygge og udvikle tv-‐nyheder midt i kugleregn, bombebrag og rag-‐ narok i oprørsbyen Benghazi er åben-‐ bart noget, som nogen har bemærket rundt omkring i verden, så det har gi-‐ vet nogle gode internationale kon-takter.

Hvorfor sagde du ja til at arbejde i

dette jerne steppeland?

Jeg har været heldig, at mit liv som journalist har budt på en del “once in

a life time-‐tilbud” med store faglige udfordringer og eventyr. Mongoliet var et af den slags tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. For mig giver det meget stor mening at bruge mine års erfaring som journalist til måske at kunne give mit lillebitte bidrag til at udvikle journalistik i andre dele af verden. Ikke mindst i lande som Liby-‐en og her i Mongoliet, hvor journali-‐stikken i høj grad kan være med til at ændre hverdagen og skabe en bedre verden for almindelige mennesker. Det er jeg uendelig taknemmelig og ydmyg over at få lov til at være en del af.

Ulan Bator er verdens koldeste ho-vedstad. Kulderekorden blev målt i december og var på -44,2 grader.

Hvad tiltrak dig ved at arbejde i den

store befolkningsfattige plet klemt in-‐

de mellem stormagterne Kina og Rus-‐

land?

Når jeg ser ud af vinduet fra vores newsroom, ud over hovedstaden Ulan Bator, er der rigtig mange problemer og udfordringer. En del af dem kan du ligefrem mærke, se og smage. Med an-‐ dre ord: Der er rigeligt at tage fat på som journalist. Over halvdelen af by-‐ ens cirka 700.000 indbyggere bor i udkanten af byen i de særlige runde ilttelte kaldet “gers”. De bliver opvar-‐met af gammeldags kul og uden rind-‐ ende vand. Toilettet er et hul i jorden. Forureningen fra dette, med danske øjne, temmeligt barske, fattige slum-‐område er så enorm, at byen nog-‐ le dage er begravet i en tyk tåge af os. Dit tøj lugter af kul. Luften, du ind-‐ånder, smager af kul. Det er bestemt ikke tiltrækkende, men når cirka hver tiende dør på grund af luftforurening, og da Mongoliet på mange områder stadig er et udviklingsland, er det en meget håndgribelig virkelighed at rapportere om. Der er mange proble-‐ mer, der trænger til at komme ud i lys-‐ et og mange muligheder for at lave journalistik, der måske kan gøre en forskel. Der bor kun cirka 2,9 milli-‐oner i Mongoliet. Det er verdens tynd-‐ est befolkede land, og mange lever stadig ude på de endeløse stepper som nomader med heste, kameler og geder, under hvad vi vil kalde mid-delalderlige forhold. Samtidig er Mongoliets undergrund fyldt med guld, sølv og kobber. Landet har en enorm økonomisk vækst. Louis Vuit-ton har for nyligt åbnet en butik, og overklassen kører i de nyeste Land

Rovers og danser moderne til de ny-‐ este pophits. Samtidig er der høj ar-bejdsløshed, store alkoholproblemer og omfattende korruption. Ja, det er jo nærmest et slaraffenland for jour-nalister, der gerne vil gøre en forskel.

Hvordan adskiller Mongol TV sig fra

de tv-‐stationer du tidligere har arbej-‐

det på?

Der er en milliard forskelle fra Mongol TV til DR og TV 2. Dels er Mongol TV 100 procent privatejet, dels blev stationen etableret for blot få år siden, så både nyheder og pro-‐ gramafdeling er stadig under opbyg-‐ ning, og i stort omfang er alle med-‐ arbejdere stadig under oplæring. Men der er også ligheder; vi har for eksem-pel også et “Go’morgen, Mongoliet”. Vi har en bagskærm til at vise smart nyhedsgra ik ligesom på Nyhederne og TV Avisen, og vi har også krukkede tv-‐værter.

Ifølge Reporters without Borders’ oversigt over pressefrihed ligger Mongoliet nr. 98 efter blandt andet Østtimor, Guinea-Bissau og Elfen-benskysten. Danmark ligger num-mer 6.

Hvordan håndterer de mongolske me-‐

dier og journalister pressefriheden?

På papiret er der pressefrihed for fuld skrue i Mongoliet, men virkeligheden er anderledes tvistet. I mine øjne er det største problem journalisternes egen misforståede selvcensur. Nogle gange fordi de ikke har hverken den journalistiske eller historisk-‐kultur-‐elle baggrund for at gå i kødet på magthaverne eller stille de ubehage-lige spørgsmål, nogle gange fordi de ikke tør. En del af vores journalister

er åbenlyst bange for reaktionerne.

Vil kilderne tale med dem igen, og hvad

tænker de andre kolleger? Vil seerne

hade dem, og vil det skade deres kar-‐

riere?

Jeg har allerede, ved blot at skubbe en lille smule i retning af kritisk journa-‐listik, oplevet det hele: Fra en minister der aldrig nogensinde ville tale med Mongol TV igen, men som dog siden fortrød og talte med os igen. Og så til journalister og nyhedsværter der er blevet hånet af kolleger, fordi de var “respektløse overfor autoriteter”. Jeg forsøger at overbevise mine kolleger om, at prædikatet “respektløs overfor autoriteter” er noget nær en hæders-‐ bevisning for en journalist, men der går nok en del tid før den opfattelse ”kommer på mode” i Mongoliets me-‐ dieverden. Derudover er der store fundamentale problemer med medi-‐ er, der har en åbenlys politisk dags-orden, samt medier der gerne lader sig bestikke til at rapportere eller ik-‐ ke rapportere bestemte nyheder. Vi forsøger i øjeblikket med noget un-‐ dersøgende journalistik om netop den korrupte og betalte journalistik. Hvis det lykkes skal der nok komme lidt ramasjang og forhåbentlig noget spotlight på råddenskaben, der for-‐håbentlig kan bidrage til mere pro-fessionalisme, højere moral og bedre journalistik.

Selv om landets areal er 36 gange større end Danmarks, bor der under tre millioner indbyggere i landet.

Hvem ser Mongol TV?

Det siges, at vi er et af de mest sete nyhedsprogrammer. Men ærligt talt, jeg aner det ikke, for der indes endnu

ingen troværdige seertal, som vi kend-‐ er dem. Men Mongol TV er landsdæk-kende og kommer ud til enhver a k-rog af de endeløse stepper. Jeg bliver sgu noget forbløffet, når jeg -‐ efter for eksempel at have kørt ti timer ude i Gobiørkenen, ude i total vildmark, det rene ingenting -‐ møder en kamelhyr-‐de-‐nomade. Han inviterer ind i sit telt, og det viser sig, at familien har inves-‐teret i et lille solcelle-‐panel, der bru-ges ene og alene til at drive et tv-‐ap-parat med en parabol.

Er danske journalister generelt for

dårlige til at søge udfordringer i ud-‐

landet?

Jeg kan kun sige, at mit hjerteblod sid-‐en jeg var en lille dreng, har banket for den store verden. Sådan har det væ-‐ ret for mig som rejsende reporter. Bland andet for TV Avisen og de se-‐ nere år med længere arbejdsophold i Libyen, Libanon og Mongoliet. En-‐orme udfordringer og vilde eventyr, som jeg til enhver tid vil anbefale. At have hele verden som arbejdsplads kan i mine øjne kun gøre dig til en bedre journalist og, i mine øjne, også rigere som menneske. Rejserne giver en bredere horisont, lere nuancer, perspektiver og dimensioner på me-‐get her i livet. Men det er ikke altid lige ud ad landevejen, nogle gange ik-‐ ke helt ufarligt og ofte forbundet med en masse besvær og afsavn. Jeg ville også elske at komme hjem. Jeg savner blandt meget andet at lave middage til vennerne, drikke frisk letmælk, kram-‐ me min Habibi (min hund). Nogle øje-‐ blikke kan man sgu også savne at ha-‐ve problemer med andre størrelser, som Allan Simonsen og SMS-‐regler…Ja, en mere let-‐på-‐tå hverdag.

[email protected]


Carl-Emil Søe

FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

På få år er det sydøstasiatiske land Myanmar gået fra den totale censur til den totale ytringsfrihed. På overfladen har omvæltningen været den rene succeshistorie, men ytringsfriheden har for flere burmesere været svær at håndtere, og den nyvundne ytringsfrihed har endda kostet menneskeliv.

Myanmar: Ny ytringsfrihed udfordrer burmeserne efter 50 års censur Hvilken aviskrise? Med censurens afskaffelse er antallet af aviser i Myanmar eksploderet. På mange gadehjørner, som her i Yangon, ses folk med en avis i hånden. Foto: Carl-Emil Søe.

I 2008 havde den danske instruktør, Anders Østergaard, premiere på ilmen “Burma VJ”. Dokumentaren skildrer, hvordan burmeserne i almindelighed og de burmesiske munke i særdeleshed, kæmper for frihed under et totalitært og undertrykkende militærregime, hvor den totale censur hersker. På trods af censuren, lykkes det dog alligevel, med hjælp fra eksilburmesere bosat i Norge og Thailand, at producere radio og video. Burmeserne får dermed fortalt en anden historie, end den militæret efterstræber.

At ilmen overhovedet kunne laves tilbage i 2008, var en stor bedrift i et land, hvor produktionen af nøg-‐ terne dokumentarer var noget nær umulig. Med sit tema om et folks kamp for ytringsfrihed ryddede Burma VJ derfor store overskrifter på danske og internationale avisers politik-‐ og kultursektioner, og ilmen modtog både danske ilmpriser samt en Oscar-‐nominering for bedste dokumentar ilm. En ytringsfrihed der indtil for få år siden kunne slå dig ihjel i Myanmar. Det forklarer journalist og Asien-‐ ekspert, Mette Holm, der opsum-‐ merer de konsekvenser, ytringer uden om censuren kunne få: »Så kom du i fængsel. Jeg mødte en meget velanset sportsjournalist, der blev dødsdømt, efter at han i en sportsreportage havde lettet sports-‐dækningen sammen med noget folke-‐lig opstand, som styret ikke ønskede, skulle deles med offentligheden.« Intet måtte udkomme på tryk, før det var blevet læst igennem af censorer fra det statslige organ, og det gav et temmeligt ensidigt medie-‐ billede. Det var ikke kun den jour-‐nalistiske ytringsfrihed, der blev undertrykt. Burmeseren på gaden turde heller ikke diskutere politik, fortæller Mette Holm:

»De turde ikke snakke politik med hinanden, for der var en angiver-‐ kultur, hvor folk angav hinanden. Nogle gjorde det for penge, andre gjorde det på grund af trusler om, at deres familie eksempelvis ville blive tvangs lyttet. Aung San Suu Kyi sagde engang, at de tager friheden fra dig bid for bid. Til sidst sparker nogen døren ind om natten og tager din far. Han kommer hjem igen efter to måneder uden tænder og uden at sige noget. Det var et meget angst-‐fyldt samfund.«

Den stille protest

Dissidenter fandt i stedet andre måder at protestere på. Protesterne gik ud på at hylde den indespærrede kvindelige oppositionsleder Aung San Suu Kyi, der for mange af de undertrykte burmesere, blev set på, som værende Myanmars udgave af Nelson Mandela. Det var hende, man bandt håbet om lere rettigheder op på. Eksempelvis blev en burmesisk ilminstruktør, der selv havde siddet i fængsel lere gange, kendt for at producere ilm der altid indeholdte en scene med en kvinde, der blev bortført. »Så råbte karaktererne i ilmen: ”Free that lady!” som en protest mod censuren og militæret og som et ønske om at Aung San Suu Kyi blev løsladt,« fortæller Mette Holm og beskriver, hvordan ilminstruktørens kneb gik hen, og blev en tendens: »Pludselig havde mange kunstnere i deres værker en kvinde med i en eller anden scene, hvor hun bliver bort-‐ ført. Det blev til et fælles kodeord, der var en slags samfundskritik, der slap igennem censuren. Måske havde censorerne lidt humor.« Det er nu seks år siden, at protest-‐erne fra Burma VJ fandt sted, og siden er der løbet meget vand igennem Myanmars største lod, Irrawaddy. I et sjældent set tempo påbegyndte militærstyret politiske reformer i 2011. De skulle sikre større åbenhed. Iagttagere peger på mange forskel-‐lige årsager til de mange pludselige reformer, men det fremhæves ofte, at militærstyret var særligt bekymret

over Myanmars nedadgående økono-‐ mi, og den deraf a ledte større af-‐hængighed til storebroren i nord, Kina. Samtidig advarede Det Arabiske Forår generalerne om, at folkets op-‐stand kunne blive svær at modstå. Det pressede de burmesiske generaler til at samarbejde med lere lande, eksem-‐ pelvis i Vesten, der på grund af cen-‐ suren havde indført sanktioner mod Myanmar. Derfor begyndte et opgør med de mest rettighedsindskrænk-‐ende love i 2011, og censuren blev endeligt ophævet den 20. august 2012. Burmeserne kunne i vidt omfang nu ytre sig uden frygt for repressalier.

Journalisterne vender tilbage

Den pludselige ændring fra censur til ytringsfrihed har ikke kun ændret den enkelte burmesers hverdag. Flere vesterlændinge har også enga-‐geret sig i det ”nye” Myanmar. Og hvor der tidligere blev produceret nyheder af burmesere fra medieorganisa-‐tioner som ”Democratic Voice of Burma” i blandt andet Thailand og Norge, er tra ikken nu vendt. Nu er det i stedet journalister med au-‐ stralsk eller britisk pas, der tager til Myanmar for at arbejde med medie-‐ udviklingen. Også et par danskere har taget turen mod øst. Maria Danmark, journaliststuderende ved DMJX, var fra februar til juli i år, i praktik på den tosprogede avis, “The Myanmar Times”. Maria Danmark valgte netop praktik i Myanmar på grund af landets udvikling: »Alt det her med at censuren lige var blevet afskaffet, og alt det der var i gang med at blive bygget op, lød rigtig spændende. Så jeg fandt The Myanmar Times, der både havde en burmesisk og en engelsk sektion.« I løbet af det næsten halve år Maria Danmark arbejdede på The Myanmar Times, følte hun ikke, der var nogle hensyn at tage i forhold til ytringsfri-‐heden. Hun erindrer dog et dokument, hvor det var anført, at man ikke skul-‐ le skrive om regeringens økonomi.

Hvad er public-‐service?

Den tidligere nyhedschef på Radio-‐24syv, Suzanne Moll, har også enga-‐

geret sig i den burmesiske medieud-‐vikling. Hun arbejder blandt andet freelance for den statslige tv-‐ og radio-‐ station MRTV, der organisatorisk ligger under Myanmars informations-‐ ministerium. Her forsøger hun at omdanne stationen, så den baserer nyhedsproduktionen på idealerne om ua hængig public-‐service. Suzanne Moll erkender dog, at det er en længerevarende proces, der kræver tålmodighed: »Det er hele mindsettet, der skal ændres. Hvordan skal man lige være chefredaktør for noget, som man før skulle kontrollere, og som nu skal være frit? Ham der er generaldirektør for hele radioen og tv, var før i tiden Myanmars hovedcensor. Han nedlagde sit eget job og afdeling, og prøver nu sammen med 4000 medarbejdere at lære public-‐service-‐begrebet.« At det er en omvendingsproces, der skal tages i lere tempi, må ikke undervurderes, mener Suzanne Moll: »I forhold til Danmark er der en kæmpe autoritetstro. Hvis du spørger en tilfældig medarbejder på MRTV, hvorfor vi er i gang med det her projekt, så vil mange svare: ”Det ved vi ikke.” Og nu har vi trods alt været i gang i et år.« Tilvænningen til ytringsfrihed er ikke kun en udfordring for journa-‐ listerne. Også kilderne skal vænne sig til den nye presse. Det er en erfaring, Maria Danmark har gjort sig: »Folk er ikke vant til journalister, og mange var på vagt, når man inter-‐ viewede dem. De var meget tilbage-‐holdende i deres kultur.«

Den blodige ytringsfrihed

Hvor journalister og mediefolk hver især kan have deres hyr med at få burmeserne til at se mulighederne med den nye rettighed, har den burme-‐ siske ytringsfrihed i sin nuværende form nogle åbenlyse svagheder, der endda har haft dødelig udgang. »Nogle af de etniske grupper i Myan-‐mar, som Rohingaerne, har været udsat for forfølgelse og a brænding af byer. Alt sammen a ledt af “hate speeches” der har opildnet til vold på visse befolkningsgrupper,«

siger Mette Holm. Hun henviser til, at man i Danmark har en straffelov, der tager højde for injurier eller hadske og verbale over-‐fald. I Myanmar har lovgivningen ikke kunne følge med udviklingen af ytringsfriheden. Det har ikke over-‐ rasket Mette Holm: »Det er helt typisk for lande, der pludselig får en sådan frihed. Så be-‐ gynder folk at svine, hvem de vil til, fordi de har fået den her frihed til at udtrykke sig, hvor de før var under-‐ trykt. Så først fornærmer de hinanden i et væk, og så vil der senere komme en medielovgivning under ansvar.«

Historierne og håbet lever

På trods af mange udfordringer ved praktiktiden i Myanmar er Maria Danmark ikke blevet skræmt af ople-‐ velserne i Sydøstasien. Hun vil også anbefale praktik i Myanmar. Ifølge hende åbner landets hurtige udvikling op for større emner end dem, der kan have tendens til at tage dagsordenen i Danmark. Det giver en ekstra dimension: »Hvor demokratiet er på plads i Danmark, så er der politisk set lidt større linjer i Myanmar, end der er i Danmark, hvor der oftest fokuseres på personsager.« I Myanmar popper der nye projek-‐ ter op inden for alle sektorer. Turister og udenlandske irmaer strømmer til landet, og det overvejes endda at oprette landets første journalist-‐skole. Jurister og NGO’ere arbejder samtidig med at optimere lov-‐ givningen. På mediefronten arbejdes der på udarbejdelsen af nye love, der skal sikre bedre rammer for at lave public service, tv-‐transmissioner og ilm. Mette Holm og Suzanne Moll tror begge, at det kan tage et godt stykke tid før burmeserne, har vænnet sig til ytringsfriheden. Men en ting synes dog klart. Undertrykkelsen af medier og journalister vender ikke tilbage. Ikke hvis man spørger Suzanne Moll: »Censuren kan ikke rulles tilbage nu. Det ville være helt absurd at forestille sig. Jeg kan godt forestille mig set-‐ backs, men trolden er ude af æsken.«

[email protected]

22 | december 2013 | LIXENPOSTKORT FRA EN SDU’er

Nej, vi skal ikke bare bestå

“Hvis jeg får 02 i de akademiske fag, så er jeg godt tilfreds!” ”Det er sgu da lige meget med karakteren,” og ”pro-cessen er vigtigere end resultatet.”

Det er tre stereotype kommentarer, som jeg med mellemrum må lægge øre til. Og med de næste linjer kom-mer jeg måske til at fremstå som en kæmpeidiot, men lad mig lige for god ordens skyld sige, at nej jeg får ikke gode karakterer i alle fag. Nej, jeg er ikke lærenem. Og nej, jeg læser ikke hele pensum. Så min kritik skal og bør ikke opfattes som ”det kan han sagtens sige.” Jeg kommer nok til at spille på fordomme, og lere vil mene, at jeg generaliserer. Det gør jeg måske også, men debatten er vigtig. Jeg er en teenager på 20 år, som kommer direkte fra gymnasiet, og til tider er jeg en stræber. Jeg ved ikke meget om livet og har aldrig været sådan for alvor ude at rejse – jo på charterferie. Og de næste mange år vil der stadig begynde nye stude-‐rende på studiet, som er en del ældre og har mere livsviden end mig. Men. Jeg oplever, at lere medstuderende er ligeglade med deres eksamens-‐

SDU, gamle jas.

Lige en hurtig hilsen fra New York, hvor jeg har givet mig selv et års fri leg (med 12 måneders sponsoreret green card) i verdens fedeste by. For nylig var jeg med til at udvikle en app til det franske nyhedsbureau AFP, og siden har jeg skrevet under på freelancekontrakter med The Atlantic og Al Jazeera America. Yes, der sker gode ting, når man vover pelsen, så det her postkort går ud til chancerne. Jeg tror, det er nu, vi skal tage dem. Lad resten af branchen gå i krampeog tale om krise. Når revolutionen kommer – og det kan man vel roligt kalde den omvæltning, vores fag be inder sig i – så bør det første, vi klynger op ad muren være sikkerheden, trygheden og alt det velkendte, som alligevel ikke rigtig virker længere.

For seks måneder siden sagde jeg op på Politiken. Der var mange, der forbløffet løftede øjenbrynene og ik bekymrede trækninger om mundvigen (jeg indrømmer, at jeg selv var en af dem…) Nu havde jeg jo endelig fået den fastansættelse, jeg havde fablet om, siden jeg begyndte i praktik, og de andre, der også havde været så heldige at få en fod i svingdøren, klæbede til deres hæve-‐sænkeborde som ministre til taburetter, mens jeg så nogle af min årgangs største talenter forsvinde til sikre job i kommunikationsbranchen for ikke at ende som underbetalt tyende på et mildest talt fucked up freelancemarked. I en tid, hvor branchen er i masse-‐psykose over blodrøde oplagstal, forsvindende annoncekroner, fyringer og ansættelsesstop, virkede det nærmest som karriereudgaven af det hvide snit at sende en opsigelse til en af landets mest eftertragtede journalistiske arbejdspladser for at slå sig ned som freelancer i en perverst dyr by som New York.

Men en af fordelene ved den omvæltning, der er i gang, er jo, at arbejde ikke længere er et sted. Og at medier over hele verden i stadig større grad benytter sig af freelancere og kan vælge lige netop den journalist, der kan løse en helt speci ik opgave allerbedst. Mens jeg tog min masteruddannelse på Columbia Journalism School, skrev jeg speciale om race, kriminalitet og ulighed i det amerikanske retssystem, og jeg brugte måneder på gaden i nogle af de fattigste og mest blodige kvarterer i New York, områder som the South Bronx og Brownsville i Brooklyn, der huser kriminelle bander som MS-‐13, the Crips, Bloods og Latin Kings. Jeg fulgte unge sorte teenagere, der blev stoppet ire-‐fem gange om ugen af politiet, fordi de så ”mistænkelige” ud. Jeg kørte rundt med politiet iklædt skudsikker vest og talte med whistle blowere fra NYPD og patruljerede gaderne med såkaldte cop watchere – borgere, der hver dag går ud og ilmer politiet for at forhindre, at betjente misbruger deres magt over for fattige sorte. Det var kombinationen af mine to yndlingsdiscipliner undersøgende og fortællende journalistik, og det endte som featureartikler i The Atlantic, Weekendavisen og Narratively, et amerikansk site for longform non iction. Jeg gav interview til Deadline og havde en af mine historier på Al Jazeera America den dag, kanalen gik i luften i USA. Efterfølgende blev jeg hyret af et Hong Kong-‐baseret udenrigsmagasin, der udkommer over hele Kina, for at fortælle historien om Trayvon Martin-‐sagen og Zimmerman-‐dommen i lyset af netop race-‐spørgsmålet og paradokserne om retfærdighed i det amerikanske retsvæsen.

Mens vi i Danmark stadig opfatter det som noget særligt fornemt at være fastansat, er mange af de dygtigste journalister i USA freelancere, der arbejder for lere forskellige medier og platforme inden for det speci ikke fagområde eller den særlige genre, de brænder allermest for. Udfordringen er selvfølgelig, at man ikke længere kun er i konkurrence med de dygtigste journalister i Danmark, men med de allerbedste i verden. Og man kan krølle sit danske CV sammen og begynde at opbygge sit navn fuldstændig forfra, for der er alligevel ikke ret mange her, der ved, hvad Politiken er (”is that a local paper…?”) Til gengæld er hele verden pludselig åben for business. Og hvis man gør det, man er bedst til, kan man få det ud til 1,3 milliarder potentielle læsere i stedet for 300.000.

Og det er altså optur.

Masser af tro, håb og kærlighed til journalistikken!

Sara Maria Glanowski

OPINION

Meninger

resultat, måske med undtagelse af fagene Håndværk og Mediesprog. Alle vil selvfølgelig gerne bestå, men om det er et 02 eller et 7-‐tal, det er næsten irrelevant. Sagt på en anden måde – ”alt over 02 er spildt arbe-jde.”

Ofte er det med begrundelsen, at ka-‐rakteren ikke skal bruges – eller den efterhånden klassiske: ”Jeg skal ikke bruge faget til noget.”

Efter halvandet år på studiet er jeg blevet opmærksom på, at processen faktisk ER vigtigere end resultatet, især i faget Håndværk. Følelsen af at blive klogere er skøn, men desværre misfortolker nogle indstillingen ”pro-‐ cessen frem for resultatet” til, at et 02 næsten altid er helt ok. Men jeg tvivler på, at et 02 eller et 4-‐tal altid betyder, at processen har været rigtig god, men resultatet knap så godt. Personligt kan jeg være super lige-‐

glad med mine medstuderendes re-‐sultater, og jeg kan nok også være ligeglad med mine egne. Men jeg ind-er det faktisk dybt bekymrende, at de kommende journalister gerne vil gå igennem studiet med 02 og oven i købet være tilfredse (rolig, overdriv-else fremmer forståelsen). Journa-‐ liststuderende, som på forhånd, alle-‐rede før eksamen er begyndt, har sat overliggeren til ”bare at bestå”.

Bevares, jeg sætter sikkert også overliggeren lavt en gang imellem, hvis jeg føler, at jeg er svag i et fag. Men at gå efter ”bare at bestå” i lere fag det er næsten en latterliggørelse af studiet og af ens egne evner. Mest det sidste. At man så en gang imellem får 02, det er en anden sag. Alle har fag, som de er svage i. Resultatet kan ofte skuffe, men jeg vil hellere skuffes med et 02 end at være glad for samme karakter. Det handler

mest af alt om ambitioner – at turde satse højere end man er vant til. Og jeg tror på, at hvis man tør at sætte overliggeren lidt højere, så lærer man også en del mere, da man aldrig vil skuffe sig selv med vilje. Og du behøver ikke at råbe højt om dine ambitioner og på den måde lægge ekstra pres på dig selv – bare droppe ligeglad-‐følelsen.

Lad mig slå pointen fast: Selv om

karaktererne ikke skal bruges på vores studie, så betyder det ikke, at vi skal være helt ligeglade. Og nej, en lav karakter betyder ikke nødvendig-vis, at man har fokuseret på proces-sen frem for resultatet. Lad os nu tage os sammen og sætte overliggeren højere – så lærer vi også at blive skuffet. For heldigvis betyder gennemsnittet intet på dette studiet – men det gør indstillingen og ambi-tionen.

Jeg vil hellere skuffes med et 02 end at være glad for samme karakter.

“Faton Nesimi, 3. semester


… at det kun kan gå for langsomt med at få hældt Porsesnaps i svælget

…at der skal lyde en stor tak til Lixen-redaktionen

... at det er fint, de udskifter vores møblement på Medietorvet, men lad i det mindste de nye sofaer stå, nu hvor de andre ting er kylet i containeren-‐ Annika Raunstrup, 3. semester

-‐ Michael Dupont, 3. semester

-‐ Christoffer Miguel Frendesen, 3. semester

... at Journalistik og Samfund har dræbt min livslyst og mit studieengagement. Juleferie skynd dig nær-mere!

-‐ Christina Raabæk Lindschouw, Cand. Public B

-‐ Maria Rye, 3. semester

... at der burde komme nogle fyre til den nye Lixen-redaktion

Verdens bedste journalistuddannelse?

»I wish to begin a movement that

will raise journalism to the rank of a

learned profession.«

Sådan, i 1904, skrev mediemagnat-‐

en Joseph Pulitzer (1847-‐1911) i

hvad der med tiden er blevet et

af journalistikkens mest sagnom-‐

spundne skrifter. Pulitzer blev født

og voksede op i Ungarn, men han im-‐

migrerede som ung til USA, hvor han

efter nogle år i militærtjeneste, byg-‐

gede et stort medieimperium op.

Undervejs var han med til at under

støtte udbredelsen af mange nye

journalistiske tiltag, såsom “action

journalism” og “yellow journalism.”

For en bredere offentlighed er

Pulitzer måske i dag bedst kendt for

de branchepriser, som hvert år bliver

uddelt til USA´s mest fremragende

journalister inden for områder såsom

“breaking news reporting”, “investi-‐

gative reporting” og “explanatory

journalism.” Disse vigtige milepæle

og medietiltag til trods er det

Pulitzers tætskrevne programer-‐

klæring fra 1904, The College of

Journalism, og de initiativer, der fulg-‐

te efter, som jeg selv synes har haft

den største vedvarende betydning for

journalistikkens udvikling.

Mediemagnaten fulgte nemlig pro-‐

gramskriftet på vej med en dengang

fyrstelig donation på to millioner dol-‐

lars, som han gav til Columbia Univer-‐

sity i New York City, og pengegaven

har med tiden ført til dét, som uni-‐

versitetets ledere, forskere og under-‐

visere i dag uden nogen som helst

form for blusel kalder “verdens bed-‐

ste journalistuddannelse”. En uddan-‐

nelse, hvor hundredevis af ansøgere

kæmper om en plads hvert år. Også

selvom de allerede har en journalist-‐

uddannelse i forvejen – blandt andet

studerende fra DMJX, RUC og SDU.

Pulitzers programerklæring fra

1904 handler grundlæggende om,

hvordan man skaber bedre journa-‐

lister, der laver bedre medier, som

bliver bedre i stand til at servicere

offentligheden. ”Public Service is the

Supreme End,” som Pulitzer skrev i

et nøgleafsnit. For at sikre det mål an-‐

gav Pulitzer forskellige fag, som han

synes var nødvendige for journalis-‐

tikken – såsom fag i journalistikkens

historie, principper og praksis – og

han fremhævede også, at disse fag-‐

lige egenskaber hos offentlighedens

vigtigste beskytter ville kræve en vid-‐

eregående uddannelse.

Pulitzers dengang kontroversielle

ide var således, at journalistfagets

fremtidige udøver skulle have mindst

et års videregående universitetsstu-‐

dier. Et forslag, der i første omgang

mødte kritik. Først fra Columbia Uni-‐

versity´s ledelse, som ikke var sikre på,

at de ville tage imod Pulitzers penge.

De frygtede nemlig, at oprettelsen af

et journaliststudie ville ødelægge de-‐

res eget renommé som uddannelses-‐

institution. Siden kom kritikken fra

mediebranchen, der frygtede, at uni-‐

versitet ville være spild af tid eller

helt ødelægge de studerende.

At journalister kan blive uddannet

på universiteter er med tiden blevet

ukontroversielt – på både den ene og

anden side af Atlanten. Men det vil

være synd at påstå, at journalister i

dag agtes ligeså højt som læger, ju-‐

rister og andre universitetsuddan-‐

nede. Det forsøger man nu at ændre

på i USA. I en ny rapport Educating

Journalists: A New Plea for the Uni-‐

versity (Oktober 2013) gøres der op

med tanken om, at journalister er

noget, man kan blive uddannet til på

korte studieforløb, og forfatterne skit-‐

serer i stedet en ny forskningsbaseret

uddannelse.

Rapporten, hvis hovedforfattere

blandt andet tæller den nys afgåede

leder af journalistuddannelsen på

Columbia University, Nicholas

Lehmann, afdækker et behov for kan-‐

didatuddannede journalister. For i en

tid, hvor kilderne er blevet mere pro-‐

fessioneltkontrollerende i deres om-‐

gang med redaktionelle medarbej-‐

dere, og nyhedskonsumenterne er

blevet stadig mere økonomisk tro-‐

løse, ja, så fortjener fremtidens jour-‐

nalister nogle bedre og grundigere

uddannelsesforløb, hvis de skal kun-‐

ne servicere offentligheden, lyder ar-‐

gumentet.

Dette arbejde for at styrke journa-‐

listikuddannelsen og sikre en læng-‐

ere læretid har vi nu også igangsat

på SDU. I Odense er det vores ambi-‐

tion at gøre et 5-‐årigt studieforløb til

normalen snarere end undtagelsen.

I dag er der mange dygtige stude-‐

rende, som stopper efter bachelor-‐

forløbet, og hvor jeg og kollegerne på

selve dimissionsdagen gerne uddeler

et knus og et eksamensbevis. Det

skal der naturligvis fortsat være mu-‐

lighed for. Men på Campusvej vil vi

gerne tilbyde noget andet og mere,

som man ikke inder andre steder i

ind-‐ og udlandet.

Efter at have vendt sagen på med-‐

arbejdermøder, semestermøder, stu-‐

dienævnsmøder og i Styrelsen, hvor

der sidder studenter-‐, medarbejder-‐,

branche-‐ og universitets-‐repræsen-‐

tanter, har vi nu nedsat en gruppe,

der skal udarbejde et forslag til en

rendyrket 5-‐årig journalistuddannel-‐

se. Det er et arbejde, som vi kommer

til at inddrage alle interesserede stud-‐

erende i henover 2014, så I hver især

kan bidrage til en bevægelse, der

kan fremme en endnu stærkere jour-‐

nalistik. Sådan som Pulitzer forsøgte

sig for mere end hundrede år siden.

Og denne gang lader vi det ikke blive

med velformulerede programerklæ-‐

ringer og pengegaver fra velmen-‐

ende, men udefrakommende medie-‐

magnater. Denne gang forsøger vi at

starte bevægelsen indefra selve uni-‐

versitetet i håbet om, at det kan få

endnu større og stærkere betydning

for fremtidens journalistik og jour-‐

nalister.

Peter BroCenterleder på Center for Journalistik

OPINION

Meninger

... at cava og DSB er en forrygende kombi

-‐ Karen Lerbech, 1. semester

... at Asti, Lambrusco og Breezer er maskuline drikkevarer

-‐ Tommi Falk, 1. semester

Bagsiden

lixen december 2013

Documents

lere studerende

journalist studerende

lere job

lixens undersgelse

lisbeth knudsen

landets journalistuddannelser

center for journalistik

landets medier