lene fjermestad

88
PORTFOLIO Lene Fjermestad 2012-2015

Upload: lene-fjermestad

Post on 01-Aug-2016

235 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

#Architecture #Portfolio #Student #Architect school of Aarhus #Bachelor projects

TRANSCRIPT

Page 1: Lene Fjermestad

PORTFOLIOLene Fjermestad

2012-2015

Page 2: Lene Fjermestad

Kjære Portfolio leser,

Som person kan jeg beskrive meg selv som en kreativ person med godt humør. Jeg synes arkitektur er et

spennende og fasinerende fag, nettop fordi det finnes uendelig med løsninger, og jeg stopper aldri å bli

inspirert av den mangfoldige variasjonen av bygninger rundt meg. Både klassisk og moderne strukturer som

står side om side, og danner en vakker kombinasjon av gammelt og nytt. Som arkitekt er det spennende å være i stand til å påvirke miljø og livskvalitet rundt oss

i gjennom bygninger. Også å tørre å tre ut av sin komforsone for å utforske nye innovative, bæredyktige og sosiale løsninger som kan møte tidenes forskjel-

lige behov. Både med å optimere våres levemåter, men sam-tidig ta vare på- og utvikle de gode kvaliteter som

finnes i våres eksisterende byggetradisjoner.

Den følgende Portfolio består av et utvalg av mine Bachelorprosjekter fra Arkitektskolen Aarhus.

Med vennlig hilsen

- Lene

Page 3: Lene Fjermestad

Design interesser: - Hus og leiligheter - Sosial bebyggelse - Bæredyktighet - Konkurranser - Materialer - Teknisk tegning - Offentlig bebyggelse Utdannelse:- Påbegynt Masterprogram, 8.semester Arkitekt-skolen Aarhus, AAA, Danmark // 2015 - 2017- Bachelor i arkitektur, Arkitektskolen Aarhus, AAA, Danmark // 2012 - 2015 (Engelsk og Dansk undervisning)

Videregående utdannelse:- Påbygg til studiekompetanse sertifisering // 2011 - 2012 - Interiør // 2010 - 2011- Interiør og utstillingsdesign // 2009 - 2010- Design, kunst og håndtverk // 2008 - 2009

Arbeidserfaring: Praksis i kjaer & richter a/s // 1.januar - 1.juLi 2016 Juni praksis i arkitektkontor i planlegning-savdelingen, Grønnesdalvei, Viby // 2015salgsrepresentant, dekoratør og interiørkonsu-lent for Living AS, Stavanger Forus // juni- au-gust 2012 statoil, Salgsmedarbeider // 2010 - 2015 Kongeparken, eventyrer // juni - august 2008

Workshop erfaring:- Fornybar Energi //2014 - SUPERFORM // 2014

Konkurranser: Gellerup, Aarhus // 2015 - Information center

Utstillinger: - SUPERFORM // 2014 - Drawing of the year // 2014

LEnE FJERMESTAD08.11.1992

EMAIL: [email protected] MOBILnUMMER: +45 26399985

nåVæREnDE BOSTED: AARHUS, DK

DIgITALe ReDsKAPeR: RHInO V-RAy

AUTOcAD REVIT

InDESIGn PHOTOSHOP

ILLUSTRATOR

sPRåK:nORSK (MORSMåL)

DAnSK EnGELSK

cV.

Page 4: Lene Fjermestad

PROSJEKTER

Page 5: Lene Fjermestad

01.geLLeRUP IMFORMAsJONsseNTeRGellerup, DK

02.A gReeNhOUse OF geNeRATIONsAarhus, DK

03.MUseUM OF COsTAL hIsTORYFredrikshavn, DK

04.eN hAMAM I IsTANbULIstanbul, TR

05.FOLLYAarhus, DK

06.ReNeVAL eNeRgYKapisillit, GRL

Page 6: Lene Fjermestad

6. semester 2015 KONKURRANse

01.geLLeRUP INFORMAsJONs seNTeR, Aarhus, DK sAMMARbeID: Arkitektkontoret cebra TIDsbRUK: 2 uker

I Gellerup, Aarhus, Dk skal det skje en stor transformasjon av området. Dette skal foregå i fem år frem i tid, Våres hensikt er derfor å vise folket at det skjer aktiviteter i området og at de selv kan ha inspill og føle seg inkludert i prosessen. Informasjonssenteret skal være et sted hvor alle kan føle en tilhørlighet til og som kan benyttes i alle døynes tider. Om dagen er den tent til å bli benyttet til offentlig formidlingssted, konferanse, cafe, konserter/events som er åpen for alle. Om aftenen blir den opplyst med LED-lys, så man får en fornemmelse av liv om aftenen i tillegg, Taket består av en ramme med trapper som kan bli brukt til opphold eller en tribune til fotballbanen, og en handicaprampe, Taket skal alltid være åpent og tilgjengelig å gå på til alle døynets tider. Materialet er tre som gir varme til det ellers betongbelagte området.

Page 7: Lene Fjermestad

MODULARITeTBygningen består av en rekke elementer som kan tas i fra en annen. En Bjelke på en rekke søyler gir støtte til sper og er bekledt med bredder på begge sider.

PRINCIPVed å skjære en skisse og folde et stykke opp, oppnås det en r a m m e e f f e k t . Utover funks-jon som ramme, kan rammeformen brukes som en overgang, ut-sikt eller op-pholdsted.

Page 8: Lene Fjermestad

OVeR Og I gJeNNeMved sin form gir byg-ningen plass til to vigtige forbindelser i konteksten. Kontakten mellem Bygaten og byp-arken, samt bevegelsen fra bygaten/dortesvej til gellerupbadet.

TRANsPeReNs bygningen reiser seg fra underlaget og sik-krer dermed visuel kon-takt fra bygaten til byparken.

sOLbygningens forskjel-lige romligheder, hen-vender seg til solens plassering i løbet av dagen og året.

Page 9: Lene Fjermestad

OVeR Og I gJeNNeMved sin form gir byg-ningen plass til to vigtige forbindelser i konteksten. Kontakten mellem Bygaten og byp-arken, samt bevegelsen fra bygaten/dortesvej til gellerupbadet.

FAsT LANe/sLOW LANetramperne etablerer den mest effektive rute over bygningen og oppdeler samtidig bygningens ramper i to.

TRANsPeReNs bygningen reiser seg fra underlaget og sik-krer dermed visuel kon-takt fra bygaten til byparken.

INTeRNT FLOWDE InTERnE FORBInDELSER MELLEM ByGnInGEnS FUnK-SJOnER ER DEFFInERT AV En GRUnnLEGGEnDE SIRKU-LASJOn OMKRInG ByGnIn-GEnS HJERTE.

eKsTeRNT FLOWnærmiljøets ressurser har i høy grad vært med til å bestemme bygnin-gens form.

TAKeT/bYgNINgeNs RYggtaket danner rum for forskjellige aktiv-iteter. ramperne in-nbyder til lek, mens tramperne leder den korteste vei over tag-et, samt opp til utsig-ten over området og ned i bygningen.

besKYTTeDe zONeRbygningens særlige form skaper to beskyttende zoner i henholdsvis øst og vest. Den østlige delen får sollys i for-middagstimerne og med zonen i vest kan nyte godt av solens stråler om ettermiddagen.

sOLbygningens forskjel-lige romligheder, hen-vender seg til solens plassering i løbet av dagen og året.

VeRTIKAL FORbINDeLselyset ovenfra er plasseret over modellen av Gellerupplanen, som er bygningens hjerte. Dette grep sikrer en vertikal visuel forbin-delse mellem besøkende på stueplan og taplan. Samtidig bringer det solens lys ned i bygn-ingens kjerne.

Page 10: Lene Fjermestad
Page 11: Lene Fjermestad
Page 12: Lene Fjermestad
Page 13: Lene Fjermestad
Page 14: Lene Fjermestad

Time spent: 4 weeks. The vision for House of Generations is a shared home with focus on cohabitation, work fellowship and contribution from both el-derly and youth. This task is based on social innovation research where we have been in contact with potential user groups for house for genera-tions. This involves long elaborated interviews, user workshops, scenarios and inspiration from articles and books.

Our self-designed brief is to design a shared space for fellow-ship and gathering in House of Generations.

After research and discussing what might draw people of differ-ent generations and demographics together, we propose a modular greenhouse/living room at the heart of the House, which is pro-ductive in the literal (grows produce to feed people) and meta-phorical sense (fosters a sense of community, shared purpose)

This will be a framework for interactions in House of Genera-tions.

We have developed recommendations for how the Greenhouse of Gen-erations will be implemented:

1. The modules should be arranged in such a way that they can relate and connect to the greater environment and functions of House of Generations.

2. The design, creation and tending of the Greenhouse must be a process undertaken in consultation and teamwork with the resi-dents of House of Generations.

3. In addition to the volunteers who take care of the Green-house, there should be a Guardian who cares for the garden spac-es full-time, who is responsible for and teaches others about the plants and spaces.

4. The modules should be arranged in such a way that they cre-ate pleasant spaces for relaxation and socialising.

5. There should be spaces where they can feel part of larger fellowship, but also providing peaceful spaces for quiet conver-sation or to be alone.

6. The Greenhouse belongs to everyone and is a gift to the whole Aarhus Ø area.

02.A gReeNhOUse OF geNeRATIONs

7. semester 2016

Page 15: Lene Fjermestad
Page 16: Lene Fjermestad

FIVE REASOnS FOR BUILDInG A GREEnHOUSE:

+ =Greenhouse Livingroom A green-

house as a livingroom

GREEnHOUSE AS A LIVInGROOMA PLAcE In cOMMOn

Concept Diagrams

Greenhouse Livingroom A Greenhouse as a livingroom

Page 17: Lene Fjermestad

EXPAnDABLESInGLE MODULE

AcTIVITy RELATIOnS

public space

extrovertintrovert

G.H. RELATIOnS

MODULAR sYsTeM

EXPLORING

- Privacy- Socialisation

- Exploring- Relaxing

GATHERING

- Public-Gathering

- Socialisation- Overall view

THE KITCHEN GARDEN

- Public - Creating- Eating

- Learning- Events

PLAYING AREA

- Open/closed- Exploring

DIFFERENT USE OF THE MODULES

Page 18: Lene Fjermestad

Possible scenario aroundThe greenhouse of generations

Page 19: Lene Fjermestad
Page 20: Lene Fjermestad

SySTEM OF MODULAR STRUcTURES WHIcH cAn cREATE SPAcES

system of modular situations

THREE MODULE EXAMPLES

Page 21: Lene Fjermestad

SInGLE cOnnEcTED

Page 22: Lene Fjermestad

FISH DRyInG HOUSE

ADAPTED TO BE A STUDIO SEnSORy GARDEn FOR EVERyOnE

KIDS PLAyHOUSE

Possible Uses

Page 23: Lene Fjermestad

Private setting

Page 24: Lene Fjermestad

section and Plan

Page 25: Lene Fjermestad

Kitchen garden in House of Generations

Page 26: Lene Fjermestad

4. Semester 2014

03.MUseUM OF COAsTAL hIsTORY TIDsbRUK: 2,5 måneder

Frederikshavn kommune ønsker seg et muse-um hvor området kan formidle sin historie i et felles kystmuseum og en Kald Krigs udstilling. Sitet har tidligere vert en militærfort som ble brugt under den kalde krigen. Derfor befinner det seg mange bev-arte bunkerser i dette området. Bangsbo Fort heter stedet, Dent er beliggende i den sydlige del av Frederikshavn og ligger hele 82 m’s høide, hvor der er en fantas-tisk udsigt ud over Frederikshavn ogKattegat. På en klar solskinnsdag kan man se både Skagen og Læsø. Fortet består av et befestningsanleg, bygget af den tyske besettelsesmagt under 2. verdenskrig og udbygget af det danske sjøvern under Den Kalde Krigen.Fortet består af 80 betonanleg, hvor av de 70 ble bygget under 2. verdenskrig. De sidste10 bunkere ble bygget i 1950 av sjøver-net som stadig vekk eier og an-vender en mindre del af fortet. I projektet har jeg arbeidet med kontraster i forhold til lysoplevelser og romlige-oplevelser. Arkitekturen blir brukt som en del af udstillingen til å understreke de forskellige emner. F.eks.bliver kystudstillingen understeget med effekter som skjeve gulv og vegger, som gir stemningen av bølger ombord på et skip. I krigsudstillingen understrekes historien med lyseffekter, sånn som stemningen fra mørkleggnings tiden (underbesetningen) og lyset som et håp i en ellers mørk tid. Selve bygningens udformning har vert meget påvirket af vores intensjon om å integrere bunkerne inn i byggningens romforløb.

Page 27: Lene Fjermestad
Page 28: Lene Fjermestad

KATTEGAT FREDRIKSHAVn

UTSIKT OVER BAnGSBO FORT

VILD nATUR

Page 29: Lene Fjermestad

sITe

AMMUnISJOnSBUnKER AnKOMSTBUnKERS LAnDSKAP

Fasade: Vest

Page 30: Lene Fjermestad

Landskapet er i nordsydlig retning mere ensformig i dens nivå.

Fra vest mot øst faller landska-pet drastisk og skaper en markant bakke, der gir en fordel med god utsigt over havet som ligger i et

annet nivå.

Plassering for museet i landskapet.

Bangsbo site.

Digrammer over solsitua-tionen via vinduene

i løbet af åpningstidene om sommeren.

18.00

08:00

13.00

De utvalgte bunkere.

DET nåVæREnDE MUSEUM

BUnKERE I LAnDSKABET

FREDET OMRåDESJØVæRnET

Takplan

Page 31: Lene Fjermestad

Situasjonsplan

Page 32: Lene Fjermestad

Lokal formidling

Dokumentationscenter

Auditorium

Indendørsservering

Kjøkken

Kiosk

Lager

Toaletter

Driftskontor

Kjølerum

Udendørsservering

cAFé/RESTAURAnT

UDSTILLInG

ADMInISTRATIOn

Kjøkken/kantine

Forkortor

Billetslag

Wc

Butikk

Turistinformation

Administration

Kontorer

Møtelokale

Rengøringsrum

Velkomstområde

Garderobe

Verksted (Forskning)

Klasselokale

Forskning og personalerum

Verksted (Service)

Teknisk medarbejder

Magasin/lager

Kjøkken

Wc

Regjøringsrum

AnKOMSTAREAL/FOyER

SKOLE OG FORSKnInGSTJEnESTE

SERVIcE

MUseeTs FORM Og ROMFORLØP Ankomst, service, skole og forskningstjeneste, administration og udstilling er plassert i første etasje. De gjør rommene lett tiljengende for både museumets besøkende og for ansatte.Museets krigsudstilling er i kjelleren, mens café/restaurant og udstilling er plassert i 1 etasje. Det er lagt stor vekt på museets bevegelse og opplevelsesforløp, som har medført at det er formgenerert som et åttetall. Her bevæger man seg opp og ned på de forskellige etasjer via ramper. Midten av åttetallet har en sentral betydningen for bevegelsen i museu-met da dette er et ”knute” punkt der forbinder bygningens to avdelinger sammen og er med på å forsterke bygningens sammen-heng.

Page 33: Lene Fjermestad

0

Page 34: Lene Fjermestad

-1

Page 35: Lene Fjermestad

1

Page 36: Lene Fjermestad

InnGAnGEn Museet er delt opp i forskjellige stemninger, alt etter hvilken etasje man befinner seg på. I kjelleren finnes krigsutstillingen som formiddler stemningen fra 2. ver-denskrig via belysningen, hvor rommet skjerper ens sanser. På stueetagen åpner byg-ningens glasfacader seg opp til det omkringliggende landskap. Her opplever gjesterne kontrasten mellem de store utstillingsflater mot naturen. På 2.etasje er det lakt vekt på romopplevelsen i forhold til loftet. Loftet former seg som en bølgende vifte med sine skrå heldninger. Ved hver bølgetop er det en åpning hvor det defuse nordlige lys kan strømme inn.

Utsikt fra kystutstilling, ned til inngangsarealet

Page 37: Lene Fjermestad

Snitt: Nord

Page 38: Lene Fjermestad
Page 39: Lene Fjermestad

Inngangsparti

Page 40: Lene Fjermestad
Page 41: Lene Fjermestad

Opp rampen og møte med kystutstillingen

Page 42: Lene Fjermestad

UTSTILLInG Museets utforming er med på å formidle de for-skjellige utstillingene gjennom sin arkitektur.Ved den krigsrelaterede utstilling er det skapt en trygghets stemning via mørke rom, hvor små lyssprek-ker lyser forskjellige steder. Dette skal immitere følelsen fra mørkleggningen, og de små lyssprek-kene skal symbolisere håpet. Denne udstillingen er plasseret i kjellderen, hvor gjesterne, bl.a. også kan opleve sanitetsbunkeren og kommando bunkeren - Bunkeren er givet et nytt utrykk er blitt gravet fri og blottlagt. Blandt annet har toppen blitt åpnet opp og all jord som var omringet har blitt fjernet. Bunkeren blir dermed en skulpturel levende transformation, der formidler krigens etterlatelse og får et anderledes og spennende udtryk.

Snitt: Nord

Page 43: Lene Fjermestad

Sammenkoblingen mellom utstillingene

Page 44: Lene Fjermestad

Kik gjennom museet Kik bunkerser

Page 45: Lene Fjermestad

Snitt: Sør

Page 46: Lene Fjermestad
Page 47: Lene Fjermestad

Museets knutepunkt

Page 48: Lene Fjermestad

6. Semester F15

03.En HAMAM I ISTAnBUL TIDSBRUK: 2,5 måneder

Vi befinner oss i storbyen Istan-bul, hvor oppgaven går ut på å stu-dere og produsere et forslag for et tyrkisk bad og cafe i storbyen Is-tanbul. Dette er basert på temaet ”Forankring”, ved å videre undersøke undertemaene; «Romlig», «fysisk» og «kulturell» forankring fra sist år. Også temaet «lys» er introdusert til oppgaven.Hamam er den tyrkiske varianten av dampbad og har spilt en viktig rolle som sosial møteplass og sted for rituell rensing i tyrkisk kul-tur siden osmansk tid. Tyrkisk bad er en fremgangsmåte for å forsyne ren varme (ikke nødvendigvis varm luft) til overflaten av menneskek-roppen for hygieniske, avhjelpende, og kurative formål. Den allment

aksepterte ideen om at det tyrk-iske badet er en varmlufts bad ren og enkelt. Derfor er det viktig å gjenspeile nettopp dette i hamamen. Storbyen Istanbul ligger på den Eu-ropeiske siden av storbyen, og er derfor et resultat av mange for-skjellige kulturelle og tradis-jonelle aspekter.Sitet er lokalisert I et kvartal hvor det befinner seg mange butik-ker, boliger, parkeringsplasser og blant annet en nabo moske som blir brukt for bønner flere ganger da-glig. Sitet ligger også i nærheten av mange forskjellige kjente moment-er og andre moskeer.Dette danner et senter for et travelt område med alt mulig fra lokale folk, arbeidere og turister som ankommer

fra en trafikkert hovedvei, og bak-gater og gå felter fra alle kanter. (Se fig 1.)Dette danner et naturlig møtepunkt som kan ses fra alle ret-ninger som gir muligheter for å ska-pe noe synlig og karakteristisk for forsiden og lage det mer diskre på baksiden. I tillegg er det åpent mot sør/vest, og dermed gir tilgang til mye lys som kan utnyttes.Jeg vil derfor at denne hamamen skal være et fristed hvor både menn og kvinner i området kan komme og bli renset og slappe av i kontrast til den ellers hektiske storbyen Istan-bul.

Page 49: Lene Fjermestad
Page 50: Lene Fjermestad
Page 51: Lene Fjermestad
Page 52: Lene Fjermestad

Butikker/lejligheter

RETnInGER AKTIVITETER

Vej

SITEcafeButikker/lejligheter Parkering

Måske

Butikker

Cafè

Parkering

Leketøy butikk

Page 53: Lene Fjermestad

BLÅ:FOTGJENGERE, ORANSJE: BILER

BEVEGELSE

Vei Parkeringshus/leiligheterLeiligheter

cAFE

TILGAnGER/EnTRE

En OASE I MIDTByEn

ATRIUM

OASE/ TRAPPER

AVSLAPnInG/SITTEPLASSER

BEVEGELSE

KOnSEPT

Page 54: Lene Fjermestad

InnGAnG/REcEPSJOn ADOPTyTERIUM (OMKLEDnInG)

TEMPIDARIUM (FORBREDELSE)

cALIDARIUM (VARMEST ROM)

1.

0.

-1.

SUBSTRAKSJOn AF FORM

B A D E P R O S E S S E n Selve badeprosessen er veldig viktig for en hamam. Jeg forankrer det romlige i bygningen med at jeg følger den tradisjonelle badepros-essen og måten den tyrkiske kulturen relaterer seg mye til gatelivet.Derfor består denne hamamen består av to del-er: En offentlig cafe som relaterer seg til det offentlige/gaten og selve spaet som er en privat opplevelse. Disse delene er separate, men samtidig forbundet med et trappesystem som relaterer til de forskjellige nivåene på sitet. Her kan man komme seg opp fra cafe (- 1) til hamam (nivå 0) og omvendt. Det bør ikke være for mange mennesker der på en tid da noen av de intime forsvinne i mengden. Jeg regner med at rundt 15 personer kan bruke spadelen (de varme rom) på en gang. Jeg regner ca 30 mennesker kan bruke det kalde rom, så det er et mer et felles område med kaféområdet. Avslapping, bestilling av mat og forfriskninger etter badet brukes lenger tid på dette enn i de varme rommene. når det er en Hammam for begge kjønn blir tatt hensyn til at det er behov for noen mer intime rom for scrubbe / vaskefasen som er reservert for private rom til dette etter varme fasene. Det er normalt i den tradisjonelle hamam å scrubbe seg selv, så hvis kunden ønsker dette skal det være mulig å bestille en egen scrub hvor de kan vaske seg selv i de varme rommene.

VARMEROMFORLØP

Page 55: Lene Fjermestad

LAcOnIcUM (VARMESTE ROM)

LAVATORIUM (VASK OG MASSASJE)

FRIGUARIUM (DET KALDE ROM)

KOnVEKS OG KOnKAV FORMSPRåK

Leder rundt Fokuserer

PRIVAT/OFFEnTLIGE ROM

BEVEGELSE/FORBInDELSER

Page 56: Lene Fjermestad

0.

b

-1.

B

B

A

A

Cafe

WC

Betjening

Kjøkken

Depot Depot/ Oppgang

Depot

Inne - servering

Ute - Servering

Sekundær Indgang Hamam

Indgang Cafe

Inne - servering

Hoved- Indgang Hamam

OmkledningDepot

Vaskerom

Kantine

Avslapnings område

Inngang Spaavdeling

Page 57: Lene Fjermestad

B

1.

A

A

B

A

A

b

Betjening

DepotWC

Kantine

Avslapnings område

Varme rom

Sauna

Massasje

Massasje

Massasje

Betjening/ Håndkle

utlevering

WCInngang Spa

Utsikt Oransjeri

Privat Omkledning

Oransjeri

Inngang Spaavdeling

Page 58: Lene Fjermestad

SØyLER

Varmeste rom: 21m2

Det varme rom: 52m2

Scrub/massasje: 23m2

Forbredelse/Garderober: 113m2

Ansatte: 3m2

åpning: 41m2

Toaletter: 8m2

Det kalde rom: 138m2

Hamam/cafe betaling: 15m2

Toaletter: 8m2

Ansatte (Vaskerum, teknik, omkledning, pauserom): 58m2

cafe serviceområde: 93m2

cafe betaling, kjøkken, lager,kosterom: 37m2

Toaletter: 6,5m2

NIVå 1, Totalt: 247m2

NIVå 0, Totalt: 192m2

NIVå -1 Totalt: 146m2

Page 59: Lene Fjermestad

SØyLER HOVEDSØyDE BæREnDE VEGGER

Page 60: Lene Fjermestad

VInDU DETALJ 1:20

TeakHvit betong

Page 61: Lene Fjermestad

Snitt: Nord

Page 62: Lene Fjermestad
Page 63: Lene Fjermestad

Snitt: Øst

Page 64: Lene Fjermestad

5th Semester F14

04.FOLLy TID: 2 måneder

Inngrepet i denne oppgaven er forankret i begrepet “folly” som stammer fra det franske ordet “folie” som betyr “dår-skap” eller “galskap” og er i dette tilfellet et objekt uten en bestemt etablert funksjon og erfaringer med området og dets personlige egenskaper som fundament. Folly er gjennom hele semes-teret regnes som et media/verktøy der vil individuelt eksperimentere med min for-ståelse av forankring på et gitt sted. Denne oppgaven har ikke som mål å ha en endelig definert model. Folly oppgaven er hel-ler gjennom hele semesteret regnes som media/verktøy der vil individuelt eksperimentere med min forståelse og tokn-ing av arkitektur. Både for å utvikle min kreativitet, men også å reflektere over hvorfor bygningene ser ut som de gjør, hvilken hensikt de har eller kan ha.

Page 65: Lene Fjermestad

“Architecture is the thoughtful making of space” - Louis Khan

Page 66: Lene Fjermestad

SITESitet befinner seg i gårdsrummet til Mejlborg som ble bygget i årene 1896-98 av arkitekt Fredrik Sophus Kühnel. Det befinner seg i Mejlgade som er en del av det tradisjonelle Latinerkverteret i Aarhus, dk. Det er et tradisjonelt og stort bygningskompleks med utsikt over både kystveien og Østbanegården. Huset ble levert med en tårn-lignende ekspansjon, som ble bygget en plassert høyt spir. Bygningen ble dekorert store luk-suriøse leiligheter, som beboerne kan ha utsikt over innsjøen. I forhold til oppgaven har vi hovedsakelig tolket bygningens ryttmer og utkikspunkter i forhold til menneskeskala.

Page 67: Lene Fjermestad
Page 68: Lene Fjermestad

Overgang fra mørk til lyst.

Synlige og sjulte el-ementer.

Repitisjon, rytmer og forbindelser i fasa-

den.

Fokus på åpninger: Overgangen endrer seg. Jo lenger opp man kommer, jo mer

kan man se.

Forskjellige kikk fra inngang og trappeop-

pgang.

Fra strigent til fly-tende blikkfang.

TOLKnInG AV MEJLBORG

Kik fra trappeoppgang.

Kik fra gårdsrom.

Page 69: Lene Fjermestad

Tegningen deltok i konkurransen: Drawing of the

year 2014.

Page 70: Lene Fjermestad
Page 71: Lene Fjermestad
Page 72: Lene Fjermestad

Et av mine mål var å markere gårdsplassen har et sam-lingssted og fokus på over-gangen mellom inne og ute. Akkurat nå er gårdsrummet bare et stort åpent rom hvor alle har tilgang og kan kikke ned. Selv om gårdrommet føles åpent med masse lys og luft, vil jeg si at det samtidig føles avlukket og gir et in-trykk av tilbaketrukkenhet. nettopp fordi de som bor der enten beveger seg til og fra bygningen, eller holder seg for seg selv i sin leili-ghet. Dette gjør at det store fellesarealet ikke blir tatt i bruk og oppnår ikke sitt fulle potensiale. Follyen er ikke tenkt som et produkt som har en spesifik funksjon, men heller noe som brukerene selv kan inhabitere etter hva de selv føler for. Man kan si at min folly er ble derfor et forsøk på å skape avskjerming som dan-ner forskjellige nisjer, men også perforering kunne tilføre noe dekorativt og særegent til gården. Samti-dig kan det også bli til en terrasse, klesstativ, espal-ier... osv. Bare ens egen fantasi setter grenser for arkitekturens potensialer.

FOLLy POTEnSIALER

Page 73: Lene Fjermestad

FOLLy POTEnSIALER

Page 74: Lene Fjermestad
Page 75: Lene Fjermestad

Modell fotografi

Page 76: Lene Fjermestad

5th Semester F14 WORKSHOP

05.REnEVAL EnERGyTIME: 3. Weeks

The inspiration to design the huts is based on the Greenlandic historical dwelling. From the historical dwellings the prin-cipals of a simple construction, seasonal use and using local ma-terials are taken. Thereby it is possible that the community in Kapisillit can built it with a low economical cost and it can be built on site and other mate-rials needed can be transported by snowmobiles.

MATERIALS

The materials will either be lo-cale, found on site or transport-ed by snowmobils to the site. The idea is that the community build the huts but tourists helps to gather material.

Page 77: Lene Fjermestad

“We as Architects have the possibility to be a part of making a difference and

improve the living conditions of the human kind”.

Page 78: Lene Fjermestad

Summer:Learning to

collect berries and prepare

fresh fish and reindeers

Winter: Learning to salt, dry and smoke

food

GREEnLAnD | KAPISILLIT

People will come to Kapisillit all year around because of the nature and explore the Greenlan-dic culture. The community in Kapisillit will teach the tourists about Greenlandic culture. They will show them how to cook and prepare

traditional food such as “kaffemik”, teach them their songs and other tradional crafts.

Before learning how to cook the tourists would have to have food to prepare. Therefore they will go with the community collecting berries

or fishing.

Page 79: Lene Fjermestad

People will come to Kapisillit all year around because of the nature and explore the Greenlan-dic culture. The community in Kapisillit will teach the tourists about Greenlandic culture. They will show them how to cook and prepare

traditional food such as “kaffemik”, teach them their songs and other tradional crafts.

Before learning how to cook the tourists would have to have food to prepare. Therefore they will go with the community collecting berries

or fishing.

The old school in Kapisil-lit will be turned into a place where the tourists can stay for

few days and learn to cook together with the community. If needed the extention can

be used for when there is not enough space for sleeping.

“Kaffemik” - Open HouseWhen the flag is raised above the

door, it means that everyone is in-vited for coffee and cake

Page 80: Lene Fjermestad

Energy systems

In the cabins will be used different versions of renewable energy sourc-es. Including solar energy, which is already deployed in the village Kapisillit. Therefore, society has knowledge of how the system works and how it can possibly be fixed. The solar energy will be used to light, charge mobile phones, payment sys-tem and if necessary heating of the cabins.Another form of energy is passive heating, which will be possible to heat the stones that will hold cabins heat for longer. There are some ba-sic principles on how to use passive heating, that society will be taught.

Solar energy is the energy in the light coming from the sun. In prin-ciple, everything is driven by solar energy, because if we had no sun,

we did not have any nature. The sun is popularily said the engine of all existence. On a sunny day, the sun shines with an efficienty of 1000 watt pr. m2. The daily amount of en-ergy coming from the sun is actually the same amount of energy used by 6 million people in 27 years (cli-mateminds.dk), therefore this is a resource worth envestigating. To ex-ploit the energy coming from the sun it has to be converted into another type of energy - This can be done ei-ther by use of solar pannels or solar cells. Solar cells produces electric energy while solar pannels produces thermal energy that can be used for both water and space heating. Solar cells are not that efficient as they only exploit 15% of the energy com-ing from the sun. Solar cells run more efficient in cold weathers, which adds another advantage to the use of solar energy in Greenland.

PLAcEMEnT OF SOLAR SySTEMTo get the most out of one’s solar system the placement is important due to the angle of the sun. In copenha-gen the angle of one’s solar system is recommended to be 40 degrees while in nuuk this angle is 50 degrees from a horisontal start point (The angle varies depending on where in Green-land you are)

copenhagen is placed 56°n and can produce 1000 kWh/m² pr. year nuuk is placed 64°n and can produce 849 kWh/m² pr. year

Due to the larger slobe of the so-lar system it is more receptive to-wards solar energy that is reflected from ground. Since there are a lot of snow in Greenland this reflection is greater than in Denmark and this will increase the efficienty.

Page 81: Lene Fjermestad

A gabion around the hut provides a structure where the tourists and the community can gather stones and add “their” footprint” to the huts. Slowly the gabions will be filled and be extention walls to the huts.

Page 82: Lene Fjermestad

HUTcARD

A plasticcards for huts energy (pay

for card - but sure in nature) Add sms and name for a Code for huts energy. pay a sum x, in

your name

The greenlander build the Huts with ma-terials of stone ans wood, and get own-ership. The transport the materials with

snowmobils

PAYMeNT sYsTeM | Use OF The hUTs

All payment goes back to

the greenlander citizens

DIREcT PASSIVE EnERGy

InDIREcT PASSIVE EnERGy

45 DEGREES - GREEnLAnDS MOST EFFEcTIVE AnGLE FOR SOLAR PAnELS

TEXTILE

SOL PAnELS

REcyKLED WOOD

STOnES

GLASS

PEAT

USE OFLOcAL MATERIALS

THE WAy FOR EnERGy In THE HUTS: HUTcARD OR SMS OVERVIEW OF THE BEDS In THE HUTS MAP FOR THE PLAcEMEnT OF HUTS

Page 83: Lene Fjermestad

The greenlander build the Huts with ma-terials of stone ans wood, and get own-ership. The transport the materials with

snowmobils

PAYMeNT sYsTeM | Use OF The hUTs

HUTcARD

Optaget

Fri

Sæson præget

HUTOn - OF Energy

SMScode/codecard(hutcard) For use of each

hut

OccupiedFreeseason beds

THE WAy FOR EnERGy In THE HUTS: HUTcARD OR SMS OVERVIEW OF THE BEDS In THE HUTS MAP FOR THE PLAcEMEnT OF HUTS

Calender Booking of sleeping places. It’s free for sleeping, but it gives a sight og how many there could be there at the time.

Map and information - huts

Solarenergy for the huts and the

turists(use of cellphone and key/hutcard)

VISIT GREEnLAnD

Bookonline.com

Page 84: Lene Fjermestad

The TRAIL| KAPIsILLIT - NUUK

HUTS EIDER REInDEER

Page 85: Lene Fjermestad

VALLEyFELLOWSHIP MEETInG

PLAcE GLAcIER

Page 86: Lene Fjermestad
Page 87: Lene Fjermestad
Page 88: Lene Fjermestad

TAKK FOR KIKK!