juni 2012 lokalplan 4-8-101 - aalborgapps.aalborgkommune.dk/.../planbyg/lokplan/04/4-8-101.pdfjuni...

LOKALPLAN 4-8-101Juni 2012

Erhverv, Korinthvej til RørdalsvejAalborg Øst

Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 5, Postboks 2199400 NørresundbyTlf. 9931 2000Mail: [email protected]

Forsidebilledet viser en del af lokalplanområdet set fra nord mod syd, med vindmøllefabrikken Siemens i forgrunden.

Indholdsfortegnelse

Erhverv, Korinthvej til Rørdalsvej, Aalborg ØstLokalplan 4-8-101

Juni 2012 3

VejledningHvad er en lokalplan? ........................................................................................................................ 4

RedegørelseLokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 6Lokalplanområdets omgivelser ........................................................................................................... 6Lokalplanens indhold ......................................................................................................................... 7Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning .................................................................... 9Befolkningens levevilkår og materielle goder ........................................................................................ 9Menneskers sundhed......................................................................................................................... 9Klimatiske faktorer ......................................................................................................................... 10Landskab ...................................................................................................................................... 10Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ............................................................................................. 11Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv ...................................................................................... 11Grundvand, overfladevand og jordbund ............................................................................................. 12Teknisk forsyning ............................................................................................................................ 13Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning ................................................................. 13Servitutter ..................................................................................................................................... 14Lov om miljøvurdering af planer og programmer ................................................................................. 15

PlanbestemmelserIndledning ..................................................................................................................................... 171. Formål .................................................................................................................................... 182. Område og zonestatus .............................................................................................................. 183. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 184. Udstykning .............................................................................................................................. 185. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 186. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 197. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 198. Veje, stier og parkering ............................................................................................................. 209. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 2110. Miljø ....................................................................................................................................... 2111. Grundejerforening .................................................................................................................... 2112. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 2213. Lokalplan og byplanvedtægt ...................................................................................................... 2214. Servitutter ............................................................................................................................... 2215. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 23Vedtagelse..................................................................................................................................... 23

BilagAnvendelseskategorier, Bilag A * ...................................................................................................... 25Støj fra erhverv, Bilag B * ................................................................................................................ 31Støj fra trafik, Bilag C * ................................................................................................................... 33Parkeringsnormer, Bilag F * ............................................................................................................. 35* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag.

Matrikelkort ............................................................................................................................. Bilag 1Arealanvendelse ....................................................................................................................... Bilag 2Bindinger ................................................................................................................................ Bilag 3Miljøklasser, zonering ................................................................................................................ Bilag 4

Vejledning

Juni 2012 4

Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlæg-ningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmel-ser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokal-planbestemmelserne og er bindende.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra er-hverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, bindingskort og miljøklassezonering, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig-hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken ud-strækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigel-ser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig-gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Kommuneplantillæg 4.019Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kom-muneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist.

Juni 2012 5

Redegørelse


Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:15.000. Luftfoto optaget 2010.

Lokalplanens baggrund og formål

Formålet med lokalplanen er at sikre den fortsatte ud-vikling af erhvervsområdet ved Tranholmvej i Aalborg Øst. Erhvervsområdet er med sin placering tæt på motorvej E45, Aalborg havn, den fremtidige godsba-negård og i god afstand til miljøfølsomme anvendelser velegnet til at placere virksomheder, der har særlige beliggenhedskrav. De gældende rammer for områdets disponering, byggeriets anvendelse mv. er imidlertid ikke tidssvarende i forhold til den seneste erhvervsud-bygning af blandt andet Siemens Windpower, der på nuværende tidspunkt disponerer over ca. halvdelen

af lokalplanens areal. Siemens Windpower fremstiller bl.a. vindmøllevinger med en længde på over 50 m og en fremstillingsvirksomhed med så store produkter stiller særlige krav til erhvervsområdets indretning og rummelighed.

Lokalplanen er således udformet med henblik på at skabe rummelighed og fleksibilitet, samt med fokus på at kunne gennemføre bygge- og miljøsagsbehandling af fremtidige virksomhedsudvidelser og nyetableringer i lokalplanområdet hurtigt og effektivt. Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Havn og Siemens Windpower.

Redegørelse

Juni 2012 6


Lokalplanområdet set fra vest mod øst. Den sydligste del af lokalplanområdet rummer mindre lager og fremstillingsvirksom-heder (nederst i billedet), samt vindmøllefabrikken(øverst).

Lokalplanområdet

Området er beliggende i den østlige del af Aalborg i umiddelbar nærhed af Limfjorden og Aalborg Østhavn. Området har været udlagt til erhvervsformål siden 1974 og udgør en væsentlig del af Aalborg Kommunes arealudlæg til virksomheder, der ikke umiddelbart kan placeres i nærheden af miljøfølsomme anvendelser, fx. boliger og kontorer.

Området udgør ca. 125 ha hvoraf 113 ha. har været beliggende i byzone siden 1974. En del af området har været reserveret til udspredningsareal for slam fra Renseanlæg Øst. Lokalplanområdet gennemskæres af en række infrastrukturanlæg i form af luftbårne høj-spændingsledninger, højspændingsledninger i jorden, afskærende kloakledninger fra Aalborg til Rensenan-læg Øst, samt forskellige forsyningsledninger bl.a. til gasforsyning og fjernvarme.

En del af området er udviklet og har været i anvendelse til forskellige mindre erhvervsvirksomheder siden 1987. En større del af lokalplanområdet har siden 2002 været under udvikling af Siemens til fremstilling af vinger til

vindmøller. Vindmøllevingernes størrelse betyder at virksomheden har behov for meget store bygninger, samt store sammenhængende udendørs oplags- og manøvrearealer.

I områdets sydøstlige del ligger et mindre vandløb, der tidligere var en del af Romdrup å. I forbindelse med etableringen af jernbanen og udvidelse af havnen blev vandløbet forlagt mod sydøst og benyttes i dag udelukkende til afvanding af det lavt liggende areal. Indenfor lokalplanområdet findes to tværgående be-plantningsbælter der har status af fredsskov.

Lokalplanområdets omgivelser

Lokalplanen afgrænses af Korinthvej, Tranholmvej og Rørdalsvej, samt af jernbanen og den fremtidige gods-banegård mod øst. Nordøst for lokalplanområdet ligger Aalborg Østhavn med container- og stykgodsterminal, fragtmandscentral mv. Mod Øst ligger ligeledes Rense-anlæg Øst. Sydvest for området fortsætter erhvervs-området langs Tranholmvej. Vest for lokalplanområdet ligger AaB's træningsanlæg og kolonihaver.

Juni 2012 7

Redegørelse


kolonihaver

AaB´s baner

fremtidig sti

grønne kiler

Romdrup å medrekreativ stiforbinfelse

planlagt forlængelseaf Korinthvej

fremtidig godsbanegård

Renseanlæg Øst

område til virksomhedermed særlige beliggen-hedskrav (miljøklasse 7)

sammenhæng mellemgodsbanegård og lokal-planområdet

jernbane

Limfjordenintern vej(Vingevej)

områdets internesammenhænge

AalborgØsthavn

Figuren viser lokalplanområdets sammenhæng med den overordnede infrastruktur i form af havnen, jernbanen og vejnettet. Figuren viser desuden sammenhængen til den fremtidige godsbanegård, erhvervsområdet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet kan anvendes til virksomheder der på grund af trafik, støj, lugt, støv eller andre miljøpåvirk-ninger ikke kan placeres tæt på forureningsfølsomme anvendelser, fx. boliger. Anvendelserne i lokalplanområ-

det er fastlagt til miljøklasse 3-6 og området kan derfor ikke anvendes til forureningsfølsomme anvendelser. Boliger er således udelukket i lokalplanområdet og fx. kontor og undervisningsformål kan kun etableres hvis de relaterer sig til anden anvendelse, der hører hjemme i området. Det er således muligt at etablere

Redegørelse

Juni 2012 8


kontorer til administrationen i en virksomhed der også har lager eller produktion i området, men de forure-ningsfølsomme anvendelser, fx. kontorer eller under-visning skal udformes så de indvendigt kan overholde gældende krav til fx. støj eller luftkvalitet (lugt), da det må forventes at aktiviteter i og omkring lokalpla-nområdet har en væsentlig miljøpåvirkning. Særligt indenfor de på bilag 3 angivne støjkonsekvenszoner (Nordjyllandsværket og Nørkæret industriområde) og lugtkonsekvensområde omkring Renseanlæg Øst skal der tages særlige forholdsregler inden der placeres forureningsfølsom anvendelse.

I lokalplanens bestemmelser er der anført et zonerings-princip for placering af virksomheder i miljøklasse 3-6. Zoneringsprincippet kan ses i bilag 4 og skal sikre at miljøpåvirkningen af omgivelserne uden for lokalplan-området minimeres, samt forebygge miljøproblemer internt i området mellem virksomhederne.

Lokalplanområdet er disponeret med udgangspunkt i at skabe mulighed for en fleksibel indretning af lokalpla-nområdet. De omkringliggende veje udgør rygraden i vejbetjeningen af området. I publikationen "infrastruk-tur i Aalborg Øst - havneområdet" er der redegjort for den fremtidige udvikling af trafikken i området og for den nødvendige infrastrukturudbygning. I publika-tionen er der redegjort for en fremtidig udbygning af Tranholmvej til 4 spor, en forlængelse af Korinthvej, vejadgange til den fremtidige godsbanegård, samt cykelstier langs Tranholmvej og Rørdalsvej, jf. figuren på side 7. Vejudbygninger og stiforløb ligger uden for lokalplanens område, og overvejende i eksisterende vejudlæg. Tidspunktet for anlæg af vejudbygninger og stier er endnu ikke fastlagt.

Internt i området skal der etableres fordelingsveje der sikrer en god opkobling til de omkringliggende veje, men som samtidig ikke hindrer en optimal udnyttelse af området ved at gennemskære virksomhedernes pro-duktionsarealer med offentligt tilgængelige veje. Den præcise placering af de interne offentligt tilgængelige veje fastlægges derfor i forbindelse med den konkrete udbygning og udstykning af området.

De eksisterende grønne beplantningsbælter der gen-nemskærer området har vist sig at medføre uhen-sigtsmæssige bindinger for en optimal indretning af industriområdet. Med vindmøllevinger på over 50 m længde stilles der særlige krav til oplagsplads og ma-nøvreareal. Derfor åbner lokalplanen mulighed for at de eksisterende beplantningsbælter kan fjernes jf. bilag 2 hvis virksomhedens indretning, anlæg eller drift kræver det. Målet er at skabe store sammenhængende arealer, der sikrer en god intern virksomhedslogistik, og som sikrer at erhvervsområdet har en god sammenhæng til havnen og den fremtidige godsbanegård. En evt. ophævelse af fredsskovspligten for de grønne kiler kræver en særlig godkendelse jf. afsnittet "tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning". Fjernes de grønne kiler vil der være et ekstra fokus på at sikre sammenhængen på tværs med stiforbindelser langs Tranholmvej og Korinthvej og Rørdalsvej, samt på at sikre den grønne facade langs Tranholmvej.

Vindmøllevingernes størrelse stiller desuden særlige krav til størrelsen af de bygninger der opføres med henblik på at indkapsle produktionsprocesserne for at mindske miljøpåvirkningerne. Der er således behov for bygninger med meget store volumener. Derfor fastlæg-ger lokalplanen bestemmelser, der muliggør byggeri op

Lokalplanområdets afgrænsning mod jernbanen mod sydøst. Vindmøllevinger kræver store manøvrearealer og oplagsplads.

Juni 2012 9

Redegørelse


til 40 m højde og et bebygget areal på op til 50% af det samlede areal. Der er indarbejdet bestemmelser, der aftrapper byggeriet mod Tranholmvej og mod de interne veje.

Lokalplanområdets koteforhold medfører, at der vil være behov for at hæve terrænet og det fremtidige byggeri for at undgå oversvømmelser jf. Aalborg Kommunes klimastrategi. Derfor er der fastlagt bestemmelser for mindste sokkelkote og bestemmelser der muliggør ændringer af terrænet.

Bæredygtighed i lokalplanenI lokalplanen er der arbejdet med at skabe grundlag for helhedsorienterede bæredygtige løsninger. I forlængelse af formålet med lokalplanen er der fokus på at skabe grundlag for et erhvervsområde med god sammenhæng til den overordnede infrastruktur og som kan danne grundlag for udviklingen af nye arbejdspladser.

Der ud over er der arbejdet med at indrette et er-hvervsområde, der på trods af de miljøpåvirkninger, der vil være, har fokus på miljørigtige og bæredygtige løsninger.

I lokalplanen er der arbejdet med afledning af over-fladevand med LAR-principper, minimering af miljøpå-virkninger af omgivelserne gennem miljøklassificering, klimatilpasning (terræntilpasning), stistruktur og grund-lag for etablering af virksomheder og arbejdspladser.

Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning

Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og pro-grammer, side 17.

KommuneplanenLokalplanen understøtter de overordnede målsætninger i kommuneplanen for erhvervsområdet i Aalborg Øst, hvor det bl.a. er målet at samle de godsrelaterede erhverv på grund af den gode infrastruktur.

Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens ram-meområde 4.8.T1, 4.8.R1, 4.8.R2, 4.8.R5, 4.8.I4, 4.8.I5 og 4.8.I6.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med ram-mebestemmelserne, idet de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen giver mulighed for at bygge højere og tættere end kommuneplanrammerne. Des-

uden er lokalplanens overordnede disponering ikke i overensstemmelse med de udlagte beplantningsbælter i kommuneplanrammen.

Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplan-tillægget omfatter et større område end lokalplanen. Kommuneplantillæg 4.019 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument.

Lokalplan 08-066Lokalplan 08-066, Aalborg Østhavn og Godsbanegård, Aalborg Øst ophæves for det område der er omfattet af lokalplan 4-8-101.

Lokalplan 08-069Lokalplan 08-069, Erhvervsområde Rørdalsvej / Tran-holmvej Aalborg Øst ophæves, undtaget bestemmel-serne om grundejerforening i lokalplanens pkt. 11.

DetailhandelLokalplanen giver mulighed for lokalisering af butikker i forbindelse med trafikanlæg, typisk en tankstation, samt til salg af egne produkter i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinie 7.1.6 og 7.1.7. Butikkernes maksimale størrelse på 250 m², samt det samlede maksimale bruttoetageareal til butikker på 2.500 m² betyder at det vurderes, at butikkerne ikke har betydning i forhold til den overordnede detailhan-delsstruktur.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmu-lighederOmrådets sammenhæng til den overordnede trafik-struktur betyder, at der er god adgang til virksomheder og arbejdspladser for biler og på sigt cykler.

ErhvervLokalplanen danner grundlag for en fremtidig er-hvervsudvikling i området med arbejdspladser inden for udvikling, produktion og transport.

Menneskers sundhed

StøjpåvirkningNår Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område,

Redegørelse

Juni 2012 10


sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfa-ringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A.

Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksom-heder.

Luftkvalitet mv.Virksomheder i lokalplanområdet reguleres af miljø-lovens bestemmelser, hvilket medfører, at der tages hensyn til omgivelserne udenfor lokalplanområdet.

LugtLokalplanområdet grænser op til Renseanlæg Øst og tilhørende areal, som anvendes til sand- og slamudlæg-ning. Der er udlagt en bufferzone på 250 m omkring Renseanlæg Øst, som berører lokalplanområdet. Det vurderes, at Renseanlæg Øst og disse arealer i perioder kan give anledning til lugtgener i lokalplanområdet, dog ikke væsentligt, se bilag 3. Der henvises i øvrigt til Aalborg Kommunes gældende kommuneleplan ( Kommuneplanramme 4.8.T1). Indenfor bufferzonen kan det være uhensigtsmæssigt, at etablere bebyg-gelse pga. lugtgener.

Sikkerhed og risiko for uheldIndenfor lokalplanområdet og på havneområdet ligger virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvilket betyder at konsekvenserne fra disse virksom-heder skal belyses inden en lokalplan kan vedtages. Risikovirksomheden indenfor lokalplanområdet er vurderet at kan have en risiko i forhold Romdrup Å. Virksomheden er reguleret af en miljøgodkendelse, hvori der er fastsat vilkår om forholdsregler vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold. Risikovirksomheden på havneområdet har en planlægningszone på 500 m, som omfatter det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet. Lokalplanområdet ligger dog udenfor risikovirksomhe-dens konsekvenszone/sikkerhedszone, som afgrænses af Rørdalsvej mod syd.

Friluftsliv og rekreative interesserDet er vigtigt at opretholde fremtidige muligheder for at kunne bevæge sig af rekreative ruter fra kyst til kyst, rundt om havneområdet. Et stærkt stisystem i erhvervsområdet kan fremme muligheden for, at man vælger sin cykel til arbejde frem for bilen. Det er både godt for klimaet og helbredet. Derfor er der planlagt stiforbindelser der kan betjene lokalplanområdet langs de overordnede veje.

Klimatiske faktorer

VandstandsstigningerI forhold til fremtidige klimarelaterede havvandsstignin-ger og ekstrem regn, er området mod øst delvis sikret med ”diget” som jernbanen er bygget på. Sikringen af lokalplanområdets vestlige og nordlige del kendes ikke.

Aalborg Kommune har udarbejdet en Klimastrategi for Aalborg Kommune. Ifølge denne klimastrategi er der 6 fokusområder, der er identificeret som særligt oversvømmelsestruede; de centrale havneområder, sommerhusområdet Hals/Hou, Hasseris Å, Øster Å, Lindenborg Å og Romdrup Å.

Aalborg Kommune har valgt klimascenarie A1B, der forudsiger generelle havvandsstigninger på 0,1 – 1,2 meter. Aalborg Kommune har på den baggrund valgt en generel havvandsstigning på 1 meter, det betyder, at stormflod i 2100 vil være 2,4 meter, hvis den nuvæ-rende 100 års hændelse på 1,42 meter lægges oveni den generelle stigning på 1 meter.

I lokalplanen er der fastsat en sokkelkote på min 2,42 DVR90, ligesom der er givet mulighed for terræn-regulering, der samlet set minimerer risikoen for oversvømmelse ved fremtidige vandstandsstigninger.

Landskab

Landskabelig værdi/æstetisk ændringLandskabeligt karakteriseres området som lavtliggende og fladt, med enge der grænser op til fjorden. En land-skabelig kontrast til bakkerne, hvor byen breder sig ud. Oprindeligt har det været våde enge, hvor Romdrup Å passerer før sit udløb i fjorden. I dag er åens løb lagt om før det passerer gennem havnen. Området bærer i dag præg af erhverv og landbrug og er under stor menneskelig påvirkning i forhold til den oprindelige anvendelse. Ved at tillade byggeri op til 40 m er det i kontrast til det karakteristisk flade landskab. Området er dog under stor påvirkning af industri og kan ikke betegnes som værende uforstyrret.

Gennemgående skovplantninger har været med til at ”opbløde” og strukturere det store erhvervsområde i mindre afsnit. Med tiden er disse plantninger stedvis blevet inddraget til fordel for pladskrævende virksom-heder. Det har en stor betydning for områdets udtryk, og Tranholmvejs grønne profil, at skovplantningerne respekteres.

Juni 2012 11

Redegørelse


Kystnærhedszonen.Af Planlovens § 5 b fremgår, at der i kystnærhedszo-nen kun må planlægges for anlæg i landzone såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Endvidere gæl-der, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.Ifølge Planlovens § 16 stk. 3 skal der, for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøj-der over 8,50 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelse af natur- og friluftsmæssige interesser.

Arealet der er omfattet af kystnærhedszonen er udlagt til byformål i kommuneplanramme 4.6.T1 og er i kom-muneplanretningslinie 11.4.2 udlagt til kystnærheds-zone areal B, planlagt kystlandskab.

Arealet er placeret midt i erhvervsområdet, omkranset af byzone og fremtidigt erhvervsområde og udgør med 12,5 ha kun en meget lille del af det samlede havne og erhvervsareal på ca. 700 ha.

Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 40 meters højde i en afstand af 500 m til 1900 m fra kysten, bag ved eksisterende byggeri på Aalborg Østhavn, hvor der er mulighed for byggeri i op til 100 m højde.

På denne baggrund vurderes det at lokalplanen ikke vil ændre den påvirkning af kysten der er redegjort for i VVM-redegørelsen "Udvidelse af Aalborg Østhavn" og regionplantillæg 192 fra 2006".

De kystnære dele af byzonenAf Planlovens § 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 40 me-ters højde i en afstand af 500 m til 1900 m fra kysten. Lokalplanområdet ligger i sammenhæng med Aalborg Østhavn hvor der er mulighed for byggeri i op til 100 m højde. Lokalplanområdet vurderes således at have en påvirkning af de kystnære dele af byzonen, der ikke afviger væsentligt fra det eksisterende byggeris højde og volumen.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Økologiske forbindelserØst for lokalplanområdet løber Romdrup Å, der er ud-lagt som en økologisk forbindelse. Lokalplanområdet vurderes ikke at påvirke denne status.

Aalborg Kommunes Grøn-Blå StrukturI dag omfatter grøn-blå struktur fjorden, havnen og grænser op til området mod syd. Strukturen skal redi-geres, så den for fremtiden vil kunne omfatte områder, hvor der er mulighed for grønne områder og forbindelser, i et omfang der kan respekteres som grøn-blå struktur.

Aalborg er en kystnær kommune og det er et rekreativt potentiale for befolkningen. Det er vigtigt at opretholde fremtidige muligheder for at kunne bevæge sig af re-kreative ruter fra kyst til kyst, rundt om havneområdet.

Sammenhængen for området skal ses ud over lokal-planafgrænsningen. Når den nordlige grønne forbindelse langs Rørdalsvej fastholdes og udbygges, styrkes mu-ligheden for at kunne færdes langs kysten.

Beskyttet naturInden for lokalplanområdet findes et areal beskyttet som mose efter naturbeskyttelseslovens §3 og enhver tilstandsændringer forudsætter at der kan opnås dis-pensation. Se kortbilag 3.

SkovarealDer er flere arealer med fredskovspligt inden for lokal-planområdet. En del af skovarealet fjernes for at give plads til udbygningen af erhvervsområdet.

Arkæologisk arv, kulturarv, arkitekto-nisk arv

Arkæologiske værdierVed påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokal-planområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens § 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige for-tidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.

Redegørelse

Juni 2012 12


Grundvand, overfladevand og jordbund

GrundvandsinteresserLokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Ved en evt. grundvandsænkning i lokalplanområdet skal Forsyningsvirksomhederne orienteres.

Håndtering af overfladevandVed lokalplanens gennemførelse skal hele området separatkloakeres. Områder hvor al overfladevand hånd-teres efter LAR-principper skal spildevandskloakeres.

Ved lokalplanens gennemførelse skal hele området separatkloakeres. Lokalplanområdet er på ca. 125 ha hvilket svarer til, at der kan gives tilladelse til en udledning på ca. 125 l/s med en overskridelseshyppig-hed n=1/10, (1l/s/ha). Området er lavbundsområde og betegnet okkerklasse IV. Afvandingen fra området sker til et privat vandløb med tilløb til Romdrup å. Det private vandløb er en del af det gamle å forløb (Romdrup å) der nu er omlagt. Det private vandløb er lukket i den nordlige og laveste del hvilket betyder, at vandløbet har ”bagfald” og således afvandes mod syd. Forbindelsen til Romdrup å er rørlagt under jernbanen (Godsbanen).

Ved rørlægningen er Romdrup Å stuvningspåvirket ved højvande i fjorden. Vandløbet er ligeledes kraftig præget af mange uforsinkede regnvandsudledninger fra byområder i oplandet. Der er således risiko for, at stuvningen og de uforsinkede regnvandsudledninger skaber høj vandstand inde i det private vandløb og lokalplanområdet. Nærmere undersøgelser er påkrævet for at afklare dette. De nuværende forhold vanskelig-gør afvandingen af området. Luftfoto viser, at dele af området er vandlidende med højt grundvandsspejl. I forhold til håndtering af overfladevand fra området, bør området separatkloakeres og vandet forsinkes og renses i regnvandsbassiner.

Ved valg af evt. LAR løsninger i området bør der foku-seres på fordampning (fx grønne tage) og lokal forsin-kelse (grøftesystemer, regnvandsbassiner og planlagte oversvømmelsesområder til ekstrem regn). Området er ikke umiddelbart egnet til udbredt nedsivning.

Såfremt der vælges at etablere lokal nedsivning i større omfang, så bør der samtidig anlægges drænsystemer der sikrer afvanding og et mere konstant grundvand-spejl. Et muligt system kunne være grøftesystemer opbygget med et drænende lag og et øvre jordlag (fx Mulden Rigolen system). Systemet vil virke som et

reelt LAR system i sommerhalvåret og et drænsystem, der sikrer konstant grundvandsspejl i vinterhalvåret.

Det private vandløb vil blive målsat i forbindelse med-delelse af tilladelse til udledning af overfladevand. Målsætningen besluttes af Naturstyrelsen i samråd med Aalborg Kommune. Afhængig af målsætning kan en evt. senere rørlægning vanskeliggøres, idet det jf. retningslinje 25 i Vandplan for Limfjorden normalt ikke tillades rørlægning af vandløb. Jf vilkår 26 kan der dog accepteres kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende. Vilkårenes formål er bl.a. at sikre en kontinuitet i vandløb, således at faunaen kan bevæge sig frit. Men da det private vandløb er en ”blindtarm” kan behovet for kontinuitet dog diskuteres. Inden en evt. omlægning og/eller rørlægning skal der udarbejdes et reguleringsprojekt, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Ved en evt. regulering af vandløbet, skal det sikres at vandføringsevnen i vand-løbet ikke forringes.

Jordforurening, jordhåndtering og -flytningIndenfor lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Region Nordjylland har ved lokalplanens udarbejdelse endnu ikke taget stilling til eventuel kortlægning indenfor lokalplanområdet efter jordforureningsloven.

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde kon-stateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljø-beskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens § 71.

Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områ-deklassificering. På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af om-rådeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen

Teknisk forsyning

KloakeringLokalplanområdet skal kloakeres i henhold til angivelsen i Aalborg Kommunes Spildevandsplan. Det bemærkes at spildevandsplanen for området er under revision med

Juni 2012 13

Redegørelse


henblik på at muliggøre anvendelsen af LAR-principper jf. afsnittet "håndtering af overfladevand"

Spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til klo-akforsyningens afskærende spildevandsledning, der krydser tværs gennem området.

Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha inden for lokalplanområdet inden afledning til regnvandskloak, der planlægges etableret ved byggemodning af de enkelte områder.

Spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Øst. Overfladevand ledes til Romdrup Å.

Renovation - erhvervVed erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring.

Af hensyn til fremkommeligheden i området skal kø-reveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovation's regulativer, som findes på www.skidt.dk.

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mel-lem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Forsyning, Renovation's regulativer, som findes på www.skidt.dk.

Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containe-ren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren.

Renovation - detailhandelVed detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butiksty-pen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affalds-løsninger, ligesom støjgenerne mindskes.

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955.

OpvarmningBebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning.

Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning

TrafikreguleringDer kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsent-lig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Område beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3Inden for lokalplanområdet findes et areal beskyttet som mose efter naturbeskyttelseslovens §3 og en-hver tilstandsændring forudsætter at der kan opnås dispensation.

FredskovLokalplanens realisering på arealerne med freds-skovpligt forudsætter, at Naturstyrelsen ophæver fredskovpligten.

LandbrugspligtDer er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke fore-tages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal.

Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstyknin-gen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden land-brugsejendom.

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings-selskaber, der dækker det pågældende område.

Redegørelse

Juni 2012 14


Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret en række tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet.

I lokalplanområdet er der bl.a. registreret Fjernvar-meledninger, vandledninger, kloakledninger, el-for-syningsledninger og el-transmissionsledninger (150 kV og 400 kV). På bilag 3 er en række af de tinglyste ledninger vist. Bemærk at ikke alle tinglyste ledninger er vist på kortbilaget.

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 3, er korrekt vist.

Juni 2012 15

Redegørelse


Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer

Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bære-dygtigshedsstrategi.

BæredygtighedsstrategiI forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med plan-lægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed.

KlimaMålet om separatkloakering og lokal afledning af regn-vand fremmes. Der stilles krav om grønne tage, hvor det er muligt.

RessourcerIngen relevante mål

NaturMålet om at kommunens andel af skov skal fordobles til 12% i 2070 fremmes ikke.

Målene om, at spildevandspåvirkning af natur og vand-miljø skal minimeres, og udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til naturen og miljøet skal være faldende, fremmes ved separatkloakering og krav om forsinkelse af overfladevand til Romdrup Å.

Miljø og sundhedMålet om, at cyklens andel af transportarbejdet skal fremmes, opfyldes ikke af bestemmelser i denne lo-kalplan.

Miljøvurderingsloven'Lov om miljøvurdering af planer og programmer' opstil-ler kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering.

Lokalplanen vurderes, at være omfattet af lovens bilag 4 pkt. 10a vedr. infrastrukturprojekter, anlægsar-bejder i industrizoner. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens § 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøfor-hold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen, biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, grundvand, overfladevand og jordbund, klimatiske faktorer, befolkningens levevilkår og materielle goder, menneskers sundhed, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv.

Samlet vurderes, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering.

Planbestemmelser


Juni 2012 17

Smedegårdsvej

Romdrup å

Limfjorden

Vejrh

olm

Rørdalsvej

Aalborg Østhavn

Limfjorden

Tran

holm

vej

Overvejen

Rom

drup

holm

svej

Nør

kære

t

Langerak

Rørdalsvej

Markvejen

Øster Uttrup Vej

Sven

dbor

gvej

Assensvej

Korinthvej

Middelfartvej

Kertemindevej

1:15.000

100m

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:15.000

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejen-domme, der er omfattet af lokalplanen.

Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lo-kalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

Planbestemmelser


Juni 2012 18

1. Formål

Lokalplanens formål er at sikre

1.1 at området kan anvendes til erhvervsformål,

1.2 at sikre en fleksibel indretning af erhvervsområdet

1.3 at forbeholde området til virksomheder, der giver anledning til miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport.

1.4 at nærheden til havnefaciliteter, godsbanegård og motorvej udnyttes optimalt

2. Område og zonestatus

2.1 Lokalplanens områdeLokalplanens område er vist på Bilag 1.

Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejen-domme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatri-kulerede arealer og vejarealer.

Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter.

2.2 ZoneforholdEn del af lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet, som er vist med lodret skravering på Bilag 1, til byzone.

Følgende arealer overføres til byzone:

Delområde C: Uttrup, Aalborg Jorder:- matr. nr. 2ad: ca. 125.284 m2

3. Arealanvendelse

3.1 Anvendelse• Mindre butikker til salg af egne produkter (maks.

250 m2) *• Butikker ved trafikanlæg (maks. 250 m2) *• Klinikker mv.• Dyreklinikker mv.• Kontorer**• Service• Benzinsalg

• Trykkerier• Undervisning**• Rekreative formål• Tekniske anlæg• Engroshandel o.l.• Transport o.l.• Oplagsvirksomhed o.l.• Værksteder o.l.• Mindre industri• Større industri

Forureningsfølsom anvendelse kan kun placeres i områ-det hvis det kan sikres, at der ikke opstår uacceptable miljøpåvirkninger af anvendelsen jf. bestemmelserne i pkt. 10.1.

Anvendelserne er specificeret i Bilag A.

* Det samlede bruttoetageareal til butikker inden for Lokalplanområdet må ikke overstige 2.500 m2.** kontorer og undervisning kun i tilknytning til om-rådets øvrige anvendelser

4. Udstykning

4.1 UdstykningGrunde kan udstykkes med grundstørrelser der er tilpasset virksomhedernes behov. Ved udstykning skal der sikres en god intern vej- og stistruktur jf. pkt. 8.2.

5. Bebyggelsens placering og omfang

5.1 Afstand til skelNy bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 m fra skel. Bygninger højere end 20 m skal placeres mindst 20 m fra skel.

5.2 Afstand til vejskel, Tranholmvej og RørdalsvejNy bebyggelse må ikke placeres nærmere end 25,0 m fra vejskel mod Tranholmvej og Rørdalsvej.

5.3 Bebyggelsens omfang, delområde ABebyggelsesprocent maks. 50 for den enkelte ejendom.

5.4 Bebyggelsens omfang, delområde B, C og DBebygget areal i delområde B, C og D må maksimalt udgøre 50% af ejendommens grundareal.

Med bebygget areal forstås arealet af bygningernes grundflade, bygningernes "fodaftryk".

Planbestemmelser


Juni 2012 19

5.5 Bygningshøjde, delområde AHøjde maks. 20,0 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Kraner, skorstene, antenner og lignende er ikke omfattet af højdebe-grænsningen.

5.6 Bygningshøjde, delområde B, C og DHøjde maks. 40,0 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Kraner, skorstene, antenner og lignende er ikke omfattet af højdebe-grænsningen.

5.7 EtagerBygninger må maks. opføres i 6 etager. Bygninger til oplag, værksteder, industri og lignende kan opføres i nødvendigt etageantal under forudsætning af, at den maksimale bygningshøjde ikke overskrides.

5.8 SokkelkoteSokkelkote på ny bebyggelse skal som udgangspunkt være min. 2,42 m DVR90. Sokkelkoten kan dog være under kote 2,42 hvis bygningen og anvendelserne i bygningen indrettes således, at den kan tåle over-svømmelse.

Kystdirektoratet anbefaler for området en laveste sok-kelkote på 2,42 m DVR90, da det forventes at vandstan-den vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år (50 års vandstand). Med den fastsatte min. sokkelkote vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt.

6. Bebyggelsens udseende

6.1 FacaderFacader skal udformes så der opnås en god helheds-virkning mod omgivelserne.

6.2 TageTage skal udføres med en hældning på mellem 0o og 50o i forhold til det vandrette plan.

6.3 MaterialerTage og facader kan opføres i alle materialer, dog undtaget kobber og reflekterende materialer med en glansgrad over 20.

6.4 Grønne tageMindst 25% af tagarealet på hver bygning skal udformes som grønt tag med vækstmedium og plantedække,

med henblik på at forsinke regnvand inden afledning. Undtaget fra bestemmelsen er bygninger der af kon-struktive-, brand- eller miljømæssige hensyn ikke kan opføres med denne tagudformning.

6.5 SkilteSkiltning og reklamering må ikke finde sted. Undtaget herfra er fima- og logoskilte og orienteringsskilte. Der kan desuden opføres ét fælles orienteringsskilt for flere virksomheder ved hver adgangsvej til lokalplanområdet fra Tranholmvej, Korinthvej og Rørdalsvej.

Skilte og flag må ikke opsættes på master eller tag, eller således, at dele af skiltet rager op over facaderne. Belysning af skilte skal udføres så lyskilden ikke er synlig fra offentlig vej og så belysningen ikke medfører blæn-dingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.

6.6 firma- og logoskilteFirma- og logoskilte skal placeres på facadevægge. Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade.

6.7 OrienteringsskilteOrienteringsskilte kan opføres som fælles eller indivi-duelle oplysnings- og hen visningsskilte. Orienterings-skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skiltene skal placeres i vejens rabatareal eller på bygningernes facade.

7. Ubebyggede arealer

7.1 Beplantningsbælter der bevaresDele af beplantningsbælterne i delområde A og D skal bevares jf. kortbilag 2.

7.2 Beplantningsbælter der kan fjernesDele af beplantningsbælterne i delområde A, B og D kan fjernes når hensynet til virksomhedsdrift eller anlæg i området kræver det, jf. kortbilag 2.

Bemærk at ændringer i arealer med fredskovspligt kræver særlig tilladelse jf. afsnittet "tilladelser og dis-pensationer fra andre myndigheder"

7.3 Overflader/belægningUbebyggede arealer, der befæstes - fx opholdsarealer, stier, parkering o.l. - skal så vidt muligt anlægges med gennemtrængelige belægningstyper, fx græsarmering, grus, stenmel eller belægningssten med brede fuger.

Planbestemmelser


Juni 2012 20

På arealer hvor der er funktionsmæssige krav til belæg-ningen, fx. bæreevne eller tæthed i forhold til miljøpå-virkning, kan der anvendes andre, egnede materialer.

7.4 Beplantning af parkeringsarealerPå parkeringsarealer skal der etableres ét plantehul pr. 100 parkeringspladser. Såfremt der er under 200 parkeringspladser skal der som minimum etableres to plantehuller.

Et plantehul skal svare til minimum 4 parkeringsbåse (5 gange 10 meter). Det afgrænses med kantsten mod fast belægning, og må ikke etableres i parkeringsarea-lets yderste område.

I plantehullet plantes en gruppe af store karaktergi-vende træer svarende til minimum 6 træer. Der skal vælges en markant træart, som opnår en højde på minimum 15 meter.

Såfremt et træ går ud, fjernes eller beskadiges, skal det genplantes med et nyt træ af samme art og sort i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

Træernes naturlige vækstform skal bevares. Træernes krone må derfor ikke stynes eller på anden måde re-duceres eller ødelægges.

Træerne langs vejene skal opstammes løbende efter behov, således at træerne på sigt stammes op til rette fritrumsprofil. Nærmere information findes på Aalborg kommunes hjemmeside. Opstamning skal ske efter følgende princip: kronen skal udgøre 2/3 af træet, og stammen skal udgøre 1/3 af træet.

7.5 Beplantning mod TranholmvejForarealerne mellem Tranholmvej og bebyggelsen skal beplantes efter et af følgende principper:

1. Tæt beplantning til afskærmning af trådhegn, oplag, parkering eller andet beplantes som levende hegn, med min. 2 rækker á 3 m. og en samlet minimums-bredde á 20 meter. Som udgangspunkt prioriteres træer som overstandere, og dette fravælges kun hvis der ikke er grundlag for det.

2. Åben beplantning der tillader en synlig facade mod Tranholmvej hvor der ikke er trådhegn, oplag eller parkering mellem vej og bygning. Ved åben beplantning plantes opstammede træer i plante bed, hvor det samlede beplantningsbælte har en minimumsbredde på 20 meter.

Der vælges hjemhørende arter, som udvælges til de konkrete forhold på voksepladsen.

Begrebet overstander bruges om træer der anvendes til at skærme, skygge eller danne ramme om noget der dyrkes under disse træer.

7.6 HegnDer kan opføres hegn efter bestemmelserne i hegns-loven.

Hegn i skel mod Tranholmvej skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset.

7.7 TerrænreguleringDer kan gennemføres terrænregulering, herunder ter-rænhævning, med henblik på at forebygge oversvøm-melse og skabe ubebyggede arealer, der er velegnede til områdets anvendelse.

Der kan gennemføres terrænregulering med henblik på at etablere støjvolde.

Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m.

Terrænreguleringer indenfor servitutarealer for ned-gravede ledninger skal ske i overensstemmelse med tinglyste servitutter eller efter aftale med lednings-ejere. Terrænreguleringer skal desuden ske under hensyntagen til områder beskyttet efter naturbeskyt-telseslovens §3.

Terrænreguleringer skal som udgangspunkt udføres blødt afrundet. Skråninger og støttemure kan dog opføres hvor arealets anvendelse kræver det.

Terrænreguleringer skal godkendes af Aalborg Kom-mune.

7.8 Udendørs oplagUdendørs oplag må ikke være synligt fra Tranholmvej og skal derfor afskærmes med tæt hegn eller beplant-ningsbælte mod Tranholmvej.

8. Veje, stier og parkering

8.1 Vejadgang og vejudlægVejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra vejad-gangene vist i princippet på Bilag 2.

Planbestemmelser


Juni 2012 21

Desuden kan der etableres nødvendige vejadgange til delområde C fra arealet udlagt til godsbanegård i lokalplan 08-066, umiddelbart syd for delområdet.

I delområde B udlægges areal til fordelingsvej fra Ko-rinthvej til delområde C som vist på kortbilag 2.

Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur.

8.2 Intern vejstrukturVed udstykning indenfor lokalplanområdet af enkelte matrikler i mindre parceller, skal det sikres at de enkelte parceller kan vejbetjenes fra de angivne vejadgange ved anlæg af fordelings- og adgangsveje.

Vejene udlægges med følgende bredder:Adgangsveje: 13 m (kørebanebredde mindst 7 m)Fordelingsveje: 17 m (kørebanebredde mindst 7 m)

8.3 StierIngen bestemmelser om stier.

8.4 ParkeringAnlæg af parkering, herunder cykelparkering, skal ske i overensstemmelse med de P-normer, der er angivet i Bilag F. For produktionshaller til særligt store emner, med deraf følgende store dimensioner kan P-normen i bilag F suppleres med følgende normtal:

Produktionshaller og lagerbygninger: 1 p-plads pr. 500 m² etageareal.

9. Tekniske anlæg

9.1 Ledninger, kabler mv.Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn.

9.2 varmeforsyningNy bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmefor-syningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger.

9.3 SolenergianlægSolcelle- og solfangeranlæg kan opsættes, såfremt det sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes i tagfladen eller opsættes som designelementer på tag eller facade.

9.4 RenovationDer skal sikres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Aalborg Forsyning, Renovations regulativer.

Regulativerne findes på www.skidt.dk

9.5 Øvrige tekniske anlægTransformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse og punkt 6 om bebyggelsens udseende.

10. Miljø

10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på områdetDer må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 3-6. Se Bilag A. Virksomheder skal placeres indenfor lokalplanområdet i forhold til virksomhedens miljøklasse efter princippet i kortbilag 4.

Særligt indenfor de på bilag 3 angivne konsekvenszoner - Lugtkonsekvenszonen omkring Renseanlæg Øst og støjkonsekvenszonen for Nørkæret Industriområde og Nordjyllandsværket skal der tages særlige forholdsreg-ler, når der etableres forureningsfølsomme anvendelser, fx. kontorer eller undervisning.

De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelses-afstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden.

10.2 Støj fra erhvervDet skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet hverken påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, der overstiger de gældende grænseværdier i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 om ”Ekstern støj fra virksomheder”.

11. Grundejerforening

11.1 MedlemspligtDer skal oprettes grundejerforeninger med med-lemspligt for samtlige grundejere inden for lokalpla-nens område. Afgrænsningen af den enkelte forening fastsættes af Aalborg Kommune.

11.2 OpgaverGrundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdel-se af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige

Planbestemmelser


Juni 2012 22

afvanding, herunder vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til of-fentlige regnvandsledninger.

Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

11.3 VedtægterGrundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune.

11.4 OprettelseGrundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det.

11.5 Foreningens størrelseGrundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kom-mune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grund-ejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug

Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kom-munes tilladelse, før nedennævnte anlæg er udført for den del af området, som tages i brug:- Grønne tage er etableret i overensstemmelse med

pkt. 6.4.- Veje er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.1

og 8.2.- Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt.

8.4.- Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført

i overensstemmelse med pkt. 7.3, 7.4 og 7.5.- Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsy-

ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt 9.2.

- Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet klo-aksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning.

13. Lokalplan og byplan vedtægt

13.1 Lokalplan 08-066, Aalborg Østhavn og Gods-banegård, Aalborg ØstVed den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgø-relse af lokalplan 4-8-101 ophæves lokalplan 08-066, Aalborg Østhavn og godsbanegård, Aalborg Øst, for det område, der er omfattet af lokalplan 4-8-101.

13.2 Lokalplan 08-069, Erhvervsområde, Rørdals-vej/Tranholmvej, Aalborg ØstVed den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgø-relse af lokalplan 4-8-101 ophæves lokalplan 08-069, Erhvervsområde, Rørdalsvej/Tranholmvej, Aalborg Øst, på alle punkter med undtagelse af punkt 11 om grundejerforeninger, for det område, der er omfattet af lokalplan 4-8-101.

14. Servitutter

14.1 Ophævelse af servitutterVed den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgø-relse af lokalplan 4-8-101 vil de opremsede punkter i de nedenfor nævnte deklarationer blive ophævet. Der henvises i øvrigt til den enkelte ejendoms oplysninger i tingbogen.

Aalborg Kommune vil efterfølgende aflyse servitutterne med en påtegning i tingbogen.

Matr.nr. 2ba, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 30. september 2008Titel: dok. om forbud mod salg i ubebygget stand, om hegn m.m.Punkt 5 anvendelse og planforhold ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Matr.nr. 2aa, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 5. november 1986Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv, byggefrist mv.Punkterne a, b, c, d, e og o ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Matr.nr. 2p, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 5. november 1986Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv, byggefrist mv.Punkterne a, b, c, d, e og o ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Matr.nr. 2ab, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 5. november 1986Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv, byggefrist mv.Punkterne a, b, c, d, e og o ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Planbestemmelser


Juni 2012 23

Matr.nr. 2u, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 5. november 1986Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv, byggefrist mv.Punkterne a, b, c, d, e og o ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Matr.nr. 2ai, Uttrup, Aalborg JorderTinglyst: 5. november 1986Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv, byggefrist mv.Punkterne a, b, c, d, e og o ophævesPåtaleberettiget: Aalborg Kommune

Aalborg Kommune vil efterfølgende aflyse servitutterne med en påtegning i tingbogen.

15. Retsvirkninger

15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt be-kendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstem-melse med planen.

15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil.

15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper.

15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.

15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan.

15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.

Vedtagelse

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 18. juni 2012.

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 27. juni 2012.fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Juni 2012 25

IntroduktionI kommuneplanens rammebestemmelser og i lokal-planer fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskate-gorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt an-vendelseskategori.

For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kom-muneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7.

I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor.

Vejledning om miljøklasser og beskyt telses-afstandeVirksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør pla-ceres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal pla-ceres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder).

Herudover findes der en række virksomheder og anlægs-typer med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motor-sportsbaner og lignende.

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for mil-jøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse – eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklas-ser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser – både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse.

Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt.



Juni 2012 26

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Mindre butikker til Salg af producerede fødevarer o.l. 1-3 salg af egne produkter Showrooms 1-3

Butikker ved Butikker ved: 1-3 trafikanlæg o.l. Tankstationer, togstationer, lufthavne, turistattraktioner, forlystelser o.l.

Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3

Dyreklinikker mv. Dyreklinik 1-3 Dyrehospital o.l. 1-4 Hundekennel 1-4 Hundepension mv. 1-4

Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3

Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3

Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende 3 kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted)

Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5

Undervisning Forskning, udvikling 1-3

Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l.



Juni 2012 27

Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk Jernbaneanlæg 3-6 måde. Kraftvarmeværker 3-6 Mindre tekniske anlæg (maks. Lufthavn 6-7 30 m2 og en højde på maks. 3 m) Parkeringshus 1-4 kan altid etableres. P-pladser 1-4 Pumpestation o.l. 1-4 Rensningsanlæg 1-7 Transformere (små) Varmeværker 1-4 Vejanlæg 1-7

Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag 3-6 Catering 2-5 E-handel o.l. 2-4 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Postordrevirksomhed 2-6

Transport o.l. Biludlejning 2-4 Busterminal, remise o.l. 4-6 Flytteforretning 3-6 Fragtmand, budcentral 3-7 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-7 Vognmand 3-7

Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast (uden byggemarked o.l.) 3-5

Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 Cd- og dvd-produktion 2-5 E-handel o.l. 2-4 Elinstallatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering, overfladebehandling 4-5




Juni 2012 28

Maskinværksted 2-6 Postordrevirksomhed 2-6 Smedje, vvs 2-6 Snedker 3-5 Softwareproduktion 2-6 Stenhugger 3-5 Tekstil- og tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri, renseri, farveri 3-4 Vulkanisering 3-4

Mindre industri Akkumulator- og kabelproduktion 4-5 Betonblanding, betonstøbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Catering 2-5 Cd- og dvd-produktion 2-5 Drikkevarefremstilling 4-5 E-handel o.l. 2-4 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering, forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas-, porcelæn- og lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering, overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning, nedknusning 4-5 Plast- og skumplastfremstilling 4-5 Postordrevirksomhed 2-6 Protein- og enzymfremstilling 3-6 Rengøringsmidler, hygiejnemidler 4-5 Softwareproduktion 2-6 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil- og tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri, renseri, farveri 3-5 Vulkanisering 3-5

Større industri Akkumulator- og kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding, betonstøbning 4-6 Biogasanlæg 6-7 Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve, lak, lim, cellulose 6-7




Juni 2012 29

Foderstoffer, kornforarbejdning 4-6 Forbrænding (affald) 4-7 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering, forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas-, porcelæn- og lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk og genetisk produktion 6-7 Lakering, overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepot 6-7 Ophugning, nedknusning 5-6 Papir- og papfremstilling 4-7 Plast- og skumplastfremstilling 4-6 Protein- og enzymfremstilling 3-6 Rengøringsmidler, hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Softwareproduktion 2-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil- og tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri, renseri, farveri 4-6 Vulkanisering 3-6

Landbrug


Støj fra erhverv: Bilag B


Juni 2012 31

Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende

områder.

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00 - 22.00

Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 dB 70 dB 70 dB men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 dB(A)

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Centerområder (C-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Etageboligområder og institutionsområder 50 dB 45 dB 40 (55) dB

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 dB 40 dB 35 (50) dB

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 dB 35 dB 35 (50) dB

Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortva- rigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgænge- lige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgræn- ser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område.

Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område.

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hen- synet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering.

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder.

Støj fra erhverv: Bilag B


Juni 2012 32

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 Lørdag Lørdag 07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 Søn- og helligdage 07.00 - 22.00

Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 dB 33 dB 28 dB

Etageboligområde 38 dB 33 dB 28 dB

Åben og lav boligbebyggelse 33 dB 28 dB 23 dB

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007.

I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens § 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan brin-ges til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet,

under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer.

Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområderEnkelte virksomheder – som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt ”huludfyldning”, hvis lokalplanen klart sikrer at:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og• Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner).

For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne.

Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse.

Støj fra trafik: Bilag C


Juni 2012 33

Støj fra vejtrafikStøj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbe-fales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren Lden, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden.

Eksisterende og planlagte vejeArealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anven-des til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1.

Rekreative områder i det åbne land:- sommerhusområder Lden 53 dB Lden 33 dB- grønne områder og campingpladser Lden 53 dB

Rekreative områder i/nær byområder:- bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- pladser Lden 58 dB

Boligområder:- boligbebyggelse Lden 58 dB Lden 33 dB- daginstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB- opholdsarealer Lden 58 dB

Offentlige formål- hospitaler Lden 58 dB Lden 33 dB- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB

Liberale erhverv mv.- hoteller Lden 63 dB Lden 33 dB- kontorer mv. Lden 63 dB Lden 38 dB

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj.

Nye veje og varige trafikomlægningerVed anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som gi-ver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål:

Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau:under Lden 58 dB Lden 58 dB Lden 58 dB – 68 dB maks. Lden 68 dB over Lden 68 dB maks. nuværende niveau

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområderI eksisterende boligområder og områder for blandede byfunk-tioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karré-byggeri, selv om grænseværdien på Lden 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar

tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden

58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjni-veau på højest Lden 46 dB* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau).

Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede.

* Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 51 dB.

VejledningerFor uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje.

Støj fra trafik: Bilag C


Juni 2012 34

Støj og vibrationer fra jernbanerArealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernba-netrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 2, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau).

De nye grænseværdier bevirker, at de i vejledning nr. 1/1997 angivne minimumsafstande til nærmeste bolig ikke længere er aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom anvendelse i nærheden af jernbanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord 2000. Uanset resultatet af støjberegningerne skal det, ved ønske om byggeri tæt-tere på en jernbane end 50 meter, ved målinger*) på stedet eftervises, om grænseværdien for vibrationsniveauet på 75 dB kan forventes overholdt.

*) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle.

VejledningerFor uddybning af reglerne for jernbanestøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner samt Tillæg til vejledningen, juli 2007.

Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterendeVed anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes.

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byom-råderI lighed med reglerne for vejtrafikstøj kan der i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæs-sig bebyggelse planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse), selv om grænseværdien på Lden 64 dB på ingen måde kan overholdes. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar

tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden 64 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest Lden 52 dB** indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 2, kolonnen Inden-dørs støjniveau). Grænseværdien for vibrationsniveauet skal også i disse tilfælde være overholdt.

** Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 57 dB.

Rekreative områder i det åbne land:- sommerhusområder Lden 59 dB Lden 33 dB- campingpladser Lden 59 dB

Rekreative områder i/nær byområder:- bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- pladser Lden 64 dB

Boligområder:- boligbebyggelse Lden 64 dB Lden 33 dB- daginstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB- opholdsarealer Lden 64 dB

Offentlige formål- hospitaler Lden 64 dB Lden 33 dB- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB

Liberale erhverv mv.- hoteller Lden 69 dB Lden 33 dB- kontorer mv. Lden 69 dB Lden 38 dB

Skema 2: Grænseværdier for støj fra jernbaner.

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Parkeringsnormer: Bilag F


Juni 2012 35

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kom-mune fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes som tilstrækkeligt areal til parkering, baseret på byggeriets anvendelse. Parkeringsnormen danner udgangspunkt for at stille et parkeringskrav i en lokalplan og i en byggetilladelse.

Der er angivet en særlig parkeringsnorm for Aalborg Midtby, se afgrænsningen på kortet nedenfor.

Bebyggelsens anvendelseBebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken par-keringsnorm, der skal anvendes ved fastlæggelsen af par-keringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser. Hvis det ikke er muligt at placere bebyggel-sen under en af de givne anvendelseskategorier, fastsættes parkeringsbehovet på baggrund af en konkret analyse med efterfølgende politisk behandling, som beskrevet under "Und-tagelser fra Parkeringsnormerne".

Undtagelser fra parkeringsnormerneI særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvi-gelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, enten direkte eller igennem en lokalplanproces eller en tilsvarende planproces.

Ved "særlige tilfælde" forstås:

• Større områder med blandede funktioner, hvor summen af kravet til de enkelte funktioner ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet.

• Større byomdannelsesprojekter, oftest i forbindelse med en lokalplanproces, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet.

• Arealanvendelser med særlige forhold, hvor parkeringsnor-men ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet, fx produktionsvirksomheder med særlige pladskrav eller skifteholdsdrift.

De forudsætninger, der ligger til grund for at fastsætte par-keringskrav, der afviger fra parkeringsnormen, fx aftaler om dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på relevante ejendomme.

Udlæg og anlægMed udgangspunkt i parkeringsnormen fastsættes et par-keringskrav, der fastlægger, hvor mange parkeringspladser, der skal UDLÆGGES areal til. Som udgangspunkt skal alle parkeringspladser ANLÆGGES, inden ny bebyggelse/ændret anvendelse kan tages i brug.

ParkeringsarealerParkeringsnormen regulerer antallet af parkeringspladser. Udformningen af parkeringsarealerne, herunder arealforbrug pr. parkeringsplads, skal følge vejreglerne.

Parkering for personer med nedsat funktionsevne indgår i det samlede antal parkeringspladser. Med hensyn til antal, udformning og placering af disse pladser henvises til byg-ningsreglement 08 og DS-håndbog 105 "Udearealer for alle – Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden".

Afgrænsning af Aalborg Midtby i relation til parkeringsnormen.

Øst

re A

lle

Kastetvej

Lindholms-

vej

Filstedvej

Annebergvej

Nyhavnsgade

Vestre Alle

Hasseris-

gade

Sønd

erbro

Mag

nolia

vej

Klø

verv

ej

Østerbro

Åve

j

Enggård

sgad

e

Skydebanevej

Mispelvej

Jyllandsgade

Jern

ban

e-br

oen

Klostermarken

Æbl

evan

gen

Øster Sundby Vej

Ulla

vej

Aftenvej

Norden

Asy

lvej

Vest

erb

ro

Skan

seve

j

Lemvigvej

Sundsholmen

Dan

neb

rogsg

ade

Østre Alle

Violvej

Hobro

vej

Filippavej

Østergade

Højvangsvej

Viaduktvej

Christians Alle

Hirsevej

Uttrupvej

Blegdalstien

Furve

j

Elisevej

Tagensvej

Hadsu

ndvej

Engv

ej

Vestergade

Lim

fjord

s-br

oen

Thistedvej

Hasse

risve

j

Vest

re F

jord

vej

Kong

1:35.000

1km

Parkeringsnormer: Bilag F


Juni 2012 36

Bebyggelsens anvendelse Cykelparkeringsnorm

Etagehuse, ungdomsboliger mv. 2 pr. boligKontor 1 pr. 100 m2

Fabriks-, lager- og værkstedsbygning ½ pr. 100 m2

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m2

Teatre, biografer og lign. 2 pr. 10 siddepladserIdrætshaller 3 pr. 10 personerSportsanlæg 3 pr. 10 siddepladserSkoler og uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 eleverOffentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Sikres et passende antal i h.t. passagertilgang

Parkeringsnorm for cyklerSom udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes flg. parkeringsnorm:

Bebyggelsens anvendelse P-norm for Aalborg Midtby Standard p-norm

Boliger ½ p-plads pr. bolig -

Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav) ½ p-plads pr. bolig 2 p-pladser pr. hus

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg

Etagehuse (etage) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig

Ungdomsboliger, kollegier, 1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 boligenhederenkeltværelser og ældreboliger

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal (excl. garageareal)

Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 100 m2

Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser

Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser

Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenheder 1 p-plads pr. overnatningsenhed

Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser

Dagligvarebutikker, herunder supermarked, 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal oglavprisvarehus, discountbutik og kiosk 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal

Udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal

Udvalgsvarebutikker til pladskrævende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetagearealvaregrupper, udvalgsvarebutikker med værksted

Klinikker, service og butikslignende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetagearealformål, fx frisør eller rejsebureau (se Bilag A for eksempler)

Engroshandel (se Bilag A for eksempler) 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal

Kulturelle formål, herunder teatre, 1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser biografer og lign.

Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer som hallen 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må må rumme rumme (dog mindst 20 pladser)

Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser

Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal

Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 1 p-plads pr. 4 elever over 18 år

Daginstitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser

Plejehjem, døgninstitutioner og lign. 1 p-plads pr. 8 normerede institutions- 1 p-plads pr. 4 normerede institutions- pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte

Parkeringsnorm for bilerSom udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til biler benyttes flg. parkeringsnorm:

A

nd

et b

ygg

eri

Erh

verv

sbyg

ger

i B

olig

byg

ger

i

0

0

11,00m

5,00m

6,00m

0 ,

30,00m

6,00m 17,00m

27,00m

,0

5

5m

,m

13,00m

10,00m

12,00m

6,00m 30,00m

5 0

5

3,00m

5,65m

12,00m

3,00m

30,00m

m

m

5,00m

0

,

0 0

17,00m

10,00m

3,77m

Uttrup, Aalborg Jorder

Romdrup By, Romdrup

Uttrup, Aalborg Jorder

Nr. Tranders, Aalborg Jorder

D

B

A

C

Middelfartvej

Del 2 af 2n

Del 1

Del 2

2b

2n

6b

2m

2ak

2ba

15h

4d

2ad

5b

"k"

7e

2am

62

7c

2cc

3c

2g

11c

6b

2bæ

6c

18k

7r

21i

17d

59

60

9p

6d6eo

6em

5d

6dr6ek

"y"

2cd

9q

10b

13e

2d

2bx

43b

2k

2y

2l

2by

2h

2ce

6dx

2z

19bi

2ag

2bu

"h"

2r

2u

2bv

2o

2p

2aa

2ah

2ca

2bn

15x

2av

2v

15v

6ed

2au

13g

2ai

15u

15o

21b

2æ2ab

2an

15i

6ey

6dø

6ea

2x

2s

12c

6eø

63

23e

6dq

"z" 81b

"af"

81a

104

2bo

2br

"q"

2bø

"bn"

2bs2bt2aæ

2cb

2ø2ao

Jernbane

Tranho

lmvej

Overvejen

Rørdalsvej

Assensvej

Korinthvej

Langerak

Ebber

upvej

Kertemindevej

Skåru

pstien

Svanni

ngevej

Ma

trik

elk

ort: B

ilag

1

Lo

ka

lpla

n 4

-8-1

01

Erh

ve

rv, Ko

rinth

ve

j til Rø

rda

lsv

ej, E

rhv

erv

Øs

t

Aalborg Komm

une - Teknik- og Miljøforvaltningen - 14.5.2012

1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm

SignaturLokalplangrænseDelområdegrænseFredskovEjerlavsgrænseAreal der overførestil byzoneUdstykningssag fralandinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjærjnr. 2011-1038/2

0 10050 mMål i A3-format1:6.000

Romdrup å

Rørdalsvej3

1

D

BA

C

areal udlagt til godsbanegård

fredskov

fredskov

højspændingsledning

regnvands-bassin

Planlagt forlængelse af Korinthvej

17 m br

vej

fredskov

Tranho

lmvej

Rørdalsvej

Overvejen

Assensvej

Korinthvej

Langerak

Vulka

nvej

Ebber

upvej

Kertemindevej

Svann

ingeve

jSund

et

Jørge

n Bert

helse

ns M

inde

Middelfartvej

Svend

borgve

j

Assens

vej

200

1

95

1

5

9

3

1

64

1

2

6

2

79

3

17

77

75

27

20

51

13

23

16

14

15

12

30

11

1010

91

32

13

15A

29A

103

198

198A

Are

ala

nv

en

de

lse

: Bila

g 2

Lo

ka

lpla

n 4

-8-1

01

Erh

ve

rv, Ko

rinth

ve

j til Rø

rda

lsv

ej, E

rhv

erv

Øs

t

Aalborg Komm



Signatur

LokalplangrænseDelområdegrænse

VejadgangVejudlægStøjkonsekvensområdefor NordjyllandsværketKonsekvensområdefor rensningsanlægKonsekvensområdefor virksomheder medsærlige beliggenhedskrav(Nørkæret Industriområde)

0 10050 mMål i A3-format1:6.000

fredskov

fredskov

fredskov

2b

2n

2m15h

6b

2ak

2ba

2ad

4d

5b

7e

"k"

2am

62

2cc

3c

7c

2g

6b

2bæ

6c

11c

18k

7r

60

21i

59

9p

10b

6em

6eo

"y"

6d

5d

13e

2cd

9q

2d

17d

2bx

43b

2k

6ek

2y

2l

2by

2h

2ce

6dx

19bi

6dr

2z

"h"

2ag

15x

2bu

2r

2u

2bv

2p 2aa

2ah

2o

2ca

2bn

2av

2v

15i

15v

6ed

2au

2ai

21b

15u

15o

2æ2ab

2an

2x

2s

"p"

63

23e

6dq

81b

"z"

"af"

81a

104

2bo

2br

"q"

2bø

"bn"

2bs

2bt

2aæ

2cb

2ø

2ao Bin

din

ge

r: Bila

g 3

Lo

ka

lpla

n 4

-8-1

01

Erh

ve

rv, Ko

rinth

ve

j til Rø

rda

lsv

ej, E

rhv

erv

Øs

t


0 10050 mMål i A3-format1:6.000

SignaturSpildevand, afskærende ledningFællesvandRegnvandSpildevandHøjspænding, luftledningElledningVandledningFjernvarmeledning/signalkabelTinglyst ledning/servitutarealStøjkonsekvensområde for NordjyllandsværketKonsekvensområde for rensningsanlægKonsekvensområde for virksomheder medsærlige beliggenhedskrav(Nørkæret Industriområde)Tinglyst bufferzone ved Renseanlæg ØstTinglyst vejretTinglyst regnvandsbassinBeskyttet natur, mose

Aalborg Komm


Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.

Del 2 af 2n

Del 1

Del 2

Miljøklasser - zonering: Bilag 4


7.4.

2011

Lok

alpl

ansk

abel

on I

nDes

ign

Oversigtskort


Teknik- og MiljøforvaltningenPlan & Byg

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

[email protected]

Smedegårdsvej

Rom

drup

å

Limfjorden

Vejrh

olm

Rørdalsvej

Aalborg Østhavn

Kertemindevej

Tran

holm

vej

Overvejen

Rom

drup

holm

svej

Nør

kære

t

Langerak

Rørdalsvej

Markvejen

Øster Uttrup Vej

Assensvej

Korinthvej

Sven

dbor

gvej

Middelfartvej

1:20.000

100m

juni 2012 lokalplan 4-8-101 - aalborgapps.aalborgkommune.dk/.../planbyg/lokplan/04/4-8-101.pdfjuni...

Documents