LOKALPLANOMRÅDET -.<. ...

Æ(M,-

INDLEDNINGDenne lokalplan er udarbejdet, fordi byrådet i et samar-bejde med Sønderjyllands amt og Affaldsregion Nordgår ind for, at der skal opføres et kraftvarmeværk i Ha-derslev. Da det nuværende varmeværk ikke overhol-der miljøkravene, haster det med at få opførelsen afdet nye kraftvarmeværk igangsat, så det nuværendeværk kan lukkes.

Etablering af kraftvarmeværket er en følge af en aftalefra 1986 mellem Regeringen og Socialdemokratiet omi højere grad at producere elektricitet og varme ved an-vendelse af dansk brændsel (halm, flis, affald osv.).

Haderslev er af energistyrelsen udpeget som én af debyer, hvor der kan opføres et kraftvarmeværk.

Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa skal fo-restå byggeriet af værket.

Anlægget vil primært blive lagt an på fyring med affaldog halm. Affaldet indsamles fortrinsvis i Haderslev,Christiansfeld, Vojens, Rødding, Gram og Nr. Rang-strup kommuner. Men også affald fra andre kommunerkan komme til at indgå i driften.

Byrådet har valgt at placere kraftvarmeværket i er-hvervsområdet ved Marstrup. Årsagen er bl.a., at miljø-belastningen fra de omfattende og tunge transportermed affald, som hovedsageligt vil komme fra motorve-jen, vil blive meget begrænsede med denne place-ring. Erhvervsområdet ved Marstrup er desuden i re-gionplanen og kommuneplanen udlagt til virksomhe-der med særlige beliggenhedskrav, hvor der er sikretforholdsvis stor afstand til nærmeste boligområderm.v. Erhvervsområdet ved Marstrup er dermed særligtegnet til mere forurenende virksomheder som f.eks.kraftvarmeværket.

EKSISTERENDE FORHOLD-/L-iJ-YU ^-.*-- .-Boligområde:;:

.̂ ^ ilcfhstshal

VV \ ^

Miljølovgivningen siger, at støj-og luftforurenende virksomhedermed særlige beliggenhedskravnormalt skal placeres mindst 500mfra nærmeste boligområde, dogmed variationer på mellem 200 og800m afhængig af terrænforhold,vindretning m.v.

tw» Område som ligger lavereend kote 37,5

^ Bolig ved landbrug el. lign.

MÅL 1:15.000

Der har tidligere været planer om en losseplads i er-hvervsområdet ved Marstrup. Det er endnu ikke afkla-ret om det rent faktisk er muligt at etablere en losse-plads i området, men byrådet ønsker foreløbigt at lademuligheden stå åben.

Mulighederne for at etablere en losseplads vil bl.a.afhænge af undersøgelser af undergrunden, som skalklarlægge om etableringen af en losseplads kan skeuden, at der opstår risiko for forurening af de grund-vandsressourcer, som findes i området.

Hvis der etableres en losseplads i området kan der mu-ligvis som et videre perspektiv etableres en række ak-tiviteter omkring genanvendelse, forbrænding og de-ponering af affald i området. Mulighederne for detteafhænger bl.a. af affaldsplanlægningen, som Sønder-jyllands amt er i gang med i samarbejde med kommu-nerne og affaldsregionerne. l affaldplanlægningenskal der fastlægges retningslinier for den fremtidige af-faldshåndtering, dvs. hvordan indsamling, sortering,genanvendelse, forbrænding og deponering af affal-det skal ske, og hvor de enkelte anlæg skal placeres iregionen.

KARAKTERISTIK AF OMRÅDETLokalplanområdet er beliggende ved hjørnet af Tøn-dervej og Knokbjerg og omfatter et areal på ca. 15 ha.Området er en del af det fremtidige erhvervsområde15.59, som er udlagt i kommuneplanen.

Set i stor målestok kendetegnes hele erhvervsom-rådet af en lavning, som forløber fra hjørnet af Aaben-raavej og Knokbjerg mod nordvest, l mindre målestokfremtræder området som småbakket og med et ret uro-ligt kurvebillede.

Lokalplanområdet ligger forholdsvis højt - syd for enstørre lavning. Selve lokalplanområdet formes af enmindre højderyg som forløber parallelt med Knokbjergog skærer Tøndervej, hvor denne ligger i en slugt. Frahøjderyggen skråner terrænet ned mod lokalplan-områdets grænse mod nord og mod Knokbjerg.

Inden for lokalplanområdet findes ingen miljøfølsom-me arealanvendelser. Det nærmeste følsomme områ-de i lokalplanområdets omgivelser er boligområdet iden sydlige del af Marstrup. Afstanden fra bolig-området til lokalplanområdets sydvestlige hjørne, hvorafstanden er mindst, er på ca. 120 meter.

IDESKITSE FOR DET SAMLEDE ERHVERVSOMRÅDE OG LOKALPLANOMRÅDET

! i \ db l \ *K-tilslutning til Langkærområdet "^

i e

Lokalplanområdet afvandes naturligt mod sydøst tilKestrup bæk, der er målsat til gyde- og opvækst-område for laksefisk.

LOKALPLANOMRÅDETS SAMMENHÆNGMED ERHVERVSOMRÅDET SOM HELHEDDet er meget vigtigt, at lokalplanområdet hænger godtsammen med resten af erhvervsområdet både udform-ningsmæssigt, miljømæssigt og anvendelsesmæssigt.

Lokalplanen bygger derfor på en samlet ideskitse forhele erhvervsområdet, som viser, hvordan lokalplan-området kan indgå i en samlet udbygning. Ideskitsener kun ment som inspiration for kommende planer ogprojekter i området og viser én blandt flere mulige ud-formninger. De endelige planer for det samlede er-hvervsområde forudsætter, at en række tekniske for-hold undersøges nærmere, og at planerne gennem-arbejdes mere detaljeret.

Lokalplanen bygger herudover på en alternativ skitse,som viser, hvordan lokalplanområdet kan indgå i ensamlet udbygning af området, hvis der skal etableresen losseplads i området.

Ideskitse for det samlede erhvervsområdeVed udformningen af det samlede område er der lagtvægt på at skabe et robust erhvervsområde, som eg-ner sig til mere miljøbelastende og trafikskabende virk-somheder. Det har endvidere været et mål at finde engod placering til kraftvarmeværket, og at gøre det me-get store område egnet til en etapevis udbygning.

Det samlede erhvervsområde er på ca. 90 ha.Afgrænsningen af området stemmer i store træk over-ens med kommuneplanen. Grænsen er dog justeretmod øst, sådan at området afgrænses af en højderyg,som vil afskærme området set fra Aabenraavej.

Området tænkes udlagt til erhverv med særlige belig-genhedskrav * som omfatter virksomheder, sommedfører risiko for luft-, støj-, jord- og grundvandsforu-rening samt virksomheder som medfører særligt tunge

* Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er omfattet af Cir-kulære om kortlægning og planlægning efter miljølovens kap. 9.Virksomheder kan af hensyn til forebyggelse af forurening stillesærlige beliggenhedskrav. De vigtigste forureningstyper, som stil-ler særlige beliggenhedskrav er, støj eller luftforurening, tunge elleromfattende transporter, risiko for forurening af jord og grundvandsamt udledning af særligt forurenet spildevand.

MILJØKATEGORIERJti M

%2 ̂ Forurening af jord og undergrund

./.-u-x~-x." BELIGGENHEDSKRAV SOM DE EN-i KELTE DELOMRADER OPFYLDER:

Særligt forurenet spildevand

? Afhænger af nærmere undersøgelse

MÅL 1:15.000 / ~

transporter eller transporter i meget stort omfang. Skit-sen med miljøkategorier viser, hvilke typer af miljø-gener, de enkelte dele af området er robuste overfor,og hvilke beliggenhedskrav, som områderne for-ventes at kunne opfylde.

Hvorvidt området kan klare virksomheder, der med-fører risiko for forurening af jord og grundvand, ellervirksomheder, som udleder store mængder spilde-vand eller særligt forurenet spildevand, forudsætter, atder foretages detaljerede undersøgelser. Der er der-for sat spørgsmålstegn ved, om området er egnet tilspildevandsproducerende og jord- og grundvandsfor-urenende virksomheder.

Områdets trafikstruktur er bygget op om to nord-syd-gående primærveje. Den ene forløber parallelt medTøndervej, den anden langs med højderyggen somafrænser området mod øst. De to veje forbindes di-rekte til Knokbjerg, samt herudover til Tøndervej viaen forlængelse af den eksisterende vejtilslutning tildet køretekniske anlæg. Ved yderligere forlængelseaf tilslutningsvejen sikres der mulighed for eventuelvidereudbygning af erhvervsområdet mod nord, even-tuelt med forbindelse til Langkærområdet på megetlangt sigt.

Området kan efter behov underinddeles af tre øst-vest-gående bånd med grønninger og veje, der ska-ber forbindelse mellem de nord-syd-gående veje. Delange nord-syd-gående veje forskydes over pladser,som anlægges i krydsene med de øst-vest-gåendeveje.

Området kan udbygges i etaper ved at anlægge vejfrem til nærmeste plads, der fungerer som vende-plads, indtil næste etape bygges på.

En mulig udformning af pladser og primærveje er vistpå side 11.

ALTERNATIV IDESKITSE FOR DET SAMLEDE OMRÅDE MED INDBYGGET MULIGHED

MAL,:,5.000 .

Alternativ ideskitse med mulighed for atetablere lossepladsDen alternative skitse viser en mulig udformning af detsamlede område, hvor der indbygges mulighed for atetablere en losseplads i området.

Skitsen viser, hvor en eventuel losseplads tænkesplaceret, og hvordan arealet kan udformes og an-vendes, når opfyldningen af lossepladsen er afsluttet.

Lossepladsen tænkes etableret i den laveste syd-østlige del af området. Det vil give mulighed for for-holdsvis store fyldhøjder og stor kapacitet samtidigmed, at lossepladsen skjules mest muligt.

Det forventes, at en eventuel losseplads vil være un-der opfyldning i mindst 30 år. Lossepladsen vildermed være i drift samtidig med, at erhvervsområdeter under udbygning. Det er derfor vigtigt, at losseplad-sen opdeles i mindre afsnit, at eksisterende hegn ogniveauforskelle bruges som afsnitsgrænser, og atoverjordsdepoter og ny beplantning medvirker til atmindske lossepladsens visuelle og miljømæssige virk-ninger.

Skitsen lægger op til, at de opfyldte dele af losseplad-sen dækkes over med muld, og at de efterbehand-lede arealer herefter tilplantes og udlægges som fria-realer for erhvervsområdet - eventuelt kombineretmed landbrugsmæssig udnyttelse, hvis det er miljø-mæssigt forsvarligt. Når arealet er retableret, vil detsåledes tilføre det samlede erhvervsområde noglelandskabelige og visuelle kvaliteter.

Ved retableringen af en losseplads med den viste pla-cering vil der opstå en lavning, som måske bliver vand-fyldt. Lavningen friholdes som en central grønning iområdet, og den kunne eventuelt fungere som regn-vandsbassin.

EN MULIG UDFORMNING AFLOKALPLANOMRÅDET

f / N s >/ )

MÅL 1:4000

LOKALPLANENS INDHOLDLokalplanen omfatter et areal på ca. 15 ha., beliggen-de ved hjørnet af Tøndervej og Knokbjerg.

Anvendelsel lokalplanområdet kan der etableres følgende typer afvirksomheder med særlige beliggenheds-krav:

A. Virksomheder som medfører særligt tunge trans-porter eller transporter i meget stort omfang.

B. Virksomheder, som indebærer risiko for forureningaf jord eller grundvand, kan kun etableres på grundlagaf nærmere undersøgelser og vurderinger af under-grunden i området.

C. Virksomheder, som medfører særligt belastet spil-devand, men der kan eventuelt stilles krav om forrens-ning af spildevandet, sådan at Haderslev centralrens-ningsanlæg ikke overbelastes.

D. Særligt luft- og støjforurenende virksomheder måkun etableres i områdets østlige del, hvor afstanden tilnærmeste boligområde i Marstrup er størst. På area-

lerne til luft- og støjforurenende virksomheder er dersikret mindst 500 m til nærmeste boligområde. En lilledel af arealerne ligger dog nærmere end 500 m, mener til gengæld forholdsvis lavt beliggende bag en min-dre højderyg i området.

Inden for området til luft- og støjforurenende virksom-heder udlægges et areal til etablering af kraftvarme-værk.

Lokalplanområdet kan herudover anvendes til defleste fleste typer af fremstillingsvirksomheder samtvognmandsforretninger, entreprenører o.s.v. Det vig-tige er, at virksomhederne ikke er følsomme overformiljøgener, som området forventes at blive belastetmed. Derfor kan levnedsmiddelvirksomheder, kontor-erhverv, salgserhverv og andre typer af følsomme er-hverv ikke etableres i området, ligesom der ikke må e-tableres nogen former for boliger.

Udbygningsmuligheder og udstykningerUdbygningen af lokalplanområdet kan ske ved atanlægge primærvejen fra Knokbjerg frem til den førstepladsdannelse. Der er herved åbnet for udbygningen

10

Af

ZM32 M

tlH

T VÆR PROFIL

af hele lokalplanområdet med plads til bl.a. kraftvar-meværket. Der kan anlægges stikveje efter behov.

Lokalplanområdet opdeles i ejendomsmoduler, somkan kombineres til større og større enheder efter be-hov. Det giver fleksible udbygningsmuligheder.

Adgangen til bagvedliggende ejendomsmoduler sik-res ved, at der reserveres mulighed for at anlæggestikveje fra primærvejene til de bagvedliggende ejen-domsmoduler. Hvis det ejendomsmodul, som en stik-vej skal give adgang til, sammenlægges med entilgrænsende ejendom, som allerede har vejadgang,så bortfalder reservationen. Der sikres således vokse-arealer, som medvirker til at nedbringe risikoen for, atvirksomhedernes udviklingsmuligheder hurtigt blo-keres af nabovirksomheder.

BebyggelsenBebyggelsen i lokalplanområdet skal opføres inden forafgrænsede byggefelter, som sikrer, at der skabespassende afstande til veje, naboer, grønne områderm.v. Der må maksimalt opføres 2 etager og højst 50 %af grundarealet må bebygges.

Der udlægges et særligt areal til kraftvarmeværket,hvor bebyggelsen må gives en højde på op til 30 m og

MODULPRINCIPPET

Stamvej

Vokseareal

Vejreservation

Modulprincippet handler om at skabe fleksible udbyg-ningsmuligheder og modvirke at virksomheder indkaps-les a1 naboer. Der planlægges med ret små grunde, somkan lægges sammen efter behov. Det giver fleksibilitet.

Indkapsling søges modvirket ved at bebygge de for-reste grunde først og reservere bagvedliggende modulersom voksearealer.

Der reserveres arealer til stikveje, som giver adgang tilde bagvedliggende grunde. Men enhver reservationbortfalder, såfremt den eller de grunde, som vejen skalgive adgang til lægges sammen med en grund, der harvejadgang.

et volumen på maksimalt 4 m3 pr. m2 grundareal. Skor-stene og mindre bygningsdele må gives en større høj-de, såfremt varmeværkets indretning eller drift nød-vendiggør det. Kraftvarmeværket skal på grund afmiljøbelastningen sammenholdt med den store byg-ningshøjde og det store volumen opføres mindst 500m fra nærmeste boligområde (se kortet side 6).

l resten af lokalplanområdet må bebyggelsen ikkeopføres med en større højde end 12 m og et volumenpå maksimalt 3 m3 pr. m2 grundareal. Skorstene ogmindre bygningsdele må gives en større højde, så-fremt virksomhedens indretning eller drift nødven-diggør det.

ParkeringInden for lokalplanområdet skal der på den enkelteejendom reserveres areal til parkering svarende til 1parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til kontor samt 1parkeringsplads pr. 100 m2 øvrigt etageareal.

OpholdsarealerInden for lokalplanområdet skal der på den enkelteejendom reserveres udendørs opholdsarealer sva-rende til mindst 15 m2 pr. 100 m etageareal til admini-stration samt 10 m2 pr. 100 m2 øvrigt etageareal.

11

FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNINGRegionplanen udpeger Marstrup-området som er-hvervsområde til virksomheder med særlige beliggen-hedskrav som luft- og støjforurenende virksomhedersamt virksomheder, der medfører risiko for forureningaf jord og grundvand. Jord- og grundvandsforurenen-de virksomheder kan dog kun etableres i området,såfremt det dokumenteres at miljølovgivningens kravbl.a. med hensyn til beskyttelse af grundvand kanoverholdes. Området udpeges ikke til virksomheder,som medfører særligt forurenet spildevand, men dergives dog mulighed for at etablere sådanne virksom-heder i området, såfremt det sikres at vandmiljø-kravene kan overholdes.

Kommuneplanen udlægger området (nr. 15.59) tilvirksomheder med særlige beliggenhedskrav indenfor de rammer som regionplanen har udstukket.

Lokaplanen stemmer i hovedtræk overens med kom-muneplanen, men det har dog været nødvendigt mednogle justeringer som er indeholdt i tillæg nr. 2-89til kommuneplanen.

Tillægget betyder, at de friholdte bælter langs Tønder-vej og Knokbjerg inddrages under erhvervsområdet,men samtidigt fastlægges det, at der langs vejene skaletableres et mindst 20 m bredt plantebælte.

Endvidere gives der mulighed for at etablere et kraft-varmeværk inden for området. Kraftvarmeværket kanopføres med en højde på op til 30 m og et volumen påmaksimalt 4 m3 pr. m2 grundareal. Skorstene og min-dre bygningsdele må gives en større højde, såfremtvarmeværkets indretning eller drift nødvendiggør det.

Kraftvarmeværket skal placeres mindst 500 m franærmeste boligområde og mindst 150 meter fraTøndervej og Knokbjerg. Der skal iøvrigt lægges vægtpå at placere kraftvarmeværket, sådan at dets virkning ilandskabet dæmpes.

De øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelserændres ikke.

Den regionale varmeplan fra september 1987fastlægger, at Haderslev delvis er et fjernvarme- og na-turgasområde, og at der indtil videre kan anvendes na-turgas i det eksisterende gasfyrede fjernvarmeanlæg.Udnyttelsen af overskudsvarme fra affaldsforbræn-ding skal opretholdes.

Der skal planlægges for et halmfyret fjernvarmeanlæg iHaderslev, eventuelt i kombination med andrebrændsler (affald).

Anvendelsen af olie skal efterhånden ophøre.

Der er udarbejdet et tillæg til den regionale varmeplan,hvori der fastlægges nærmere retningslinier for disseforhold. (Tillæg nr. 2 til Regional varmeplan 1986 for etaffaldsfyret kraftvarmeværk i Haderslev).

Den kommunale varmeplan fra september 1987angiver for Haderslevs vedkommende i princippet, ateksisterende fjernvarme-, blokvarme- og naturgas-områder skal opretholdes, at naturgasforsyning skaludvides i visse områder, og at den nuværende affalds-forbrænding opretholdes ind til juni 1989.

Det anføres, at "der pågår undersøgelser vedrørendeetablering af et affalds- og halmfyret kraftvarmeværk".Disse undersøgelser har resulteret i, at byrådet nu øn-sker et varmeværk eller et kraftvarmeværk til affald oghalm opført, som det fremgår af nærværende lokal-plan.

Det er ikke nødvendigt at ændre den kommunalevarmeplan, da der ikke sker ændringer af varmeformeni de forskellige områder, og principperne i varmefor-syningen er uændrede.

Driften af det eksisterende affaldsforbrændingsanlægsøges opretholdt ind til det nye kraftvarmeværk er idrift.

Affaldsplanen.Sønderjyllands amt er i samarbejde med kommunerneog affaldsregionerne i gang med en affaldsplanlæg-ning, som skal fastlægge retningslinier for den fremti-dige affaldshåndtering, l forbindelse med dette ar-bejde fastlægges det, hvordan indsamling, sortering,genanvendelse, forbrænding og deponering af affal-det skal ske, og hvor de enkelte anlæg skal placeres.

Området er ikke omfattet af kommunens spilde-vandsplan. Lokalplanens virkeliggørelse forudsæt-ter derfor, at lokalplanområdet inddrages under spilde-vandsplanens område.

l det igangværende arbejde med en vandforsy-ningsplan forventes det, at Haderslev kommunepålægges forsyningspligt for området.

Fredningsforhold.Lokalplanområdet rummer ingen registrerede grav-høje eller andre jordfaste fortidsminder. Det samledeerhvervsområde indeholder to vådområder, som eromfattet af naturfredningslovens § 43. Sønderjyllandsamtskommune forudsætter, at antallet af vådområder iområdet opretholdes.

12

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGEREfter den endelige vedtagelse og annoncering af lo-kalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i-følge kommuneplanlovens § 31 kun udstykkes, be-bygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelsemed planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendomkan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke isig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er in-deholdt i planen.

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kungennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsent-lige afvigelser af lokalplanens bestemmelser, underforudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karak-ter af det område, der søges skabt eller fastholdt vedlokalplanen.

Lokalplanen indeholder i § 2.3 bestemmelser om athele lokalplanens område overføres fra landzone til by-zone. Retsvirkningerne heraf fremgår bl.a. af lov omfrigørelsesafgift (Lov nr. 328 af 18. juni 1969 om til-budspligt samt lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. sep-tember 1985 med senere ændringer om frigørelses-afgift). Loven siger bl.a., at det kun er landbrug, gart-nerier o.lign., der skal svare frigørelsesafgift. Eksiste-rende bymæssige anvendelser pålægges derfor ikkefrigørelsesafgift i forbindelse med overførelsen til by-zone.

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter,der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af pla-nen. Andre private servitutter kan eksproprieres, nårdet vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-sen af lokalplanen.

13

HADERSLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 15.59-1ERHVERVSOMRÅDE OG KRAFTVARME-VÆRK VED TØNDERVEJ OG KNOKBJERG

l henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelsenr. 918 af 22. december 1989) fastsættes hervedfølgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område:

§ 1 LOKALPLANENS FORMÅLLokalplanen har til formål,- at udlægge området til virksomheder med særlige

beliggenhedskrav samt øvrige virksomheder, somkan lokaliseres sammen med virksomheder medsærlige beliggenhedskrav uden, at det medførerøgede miljøkrav.

- at området friholdes for levnedsmiddelvirksom-heder, kontorerhverv, salgserhverv og andre virk-somheder, som er følsomme overfor støj og luft-forurening.

- at udlægge et areal til kraftvarmeværk med særligebebyggelsesregulerende bestemmelser.

- at sikre at kraftvarmeværket placeres bedst muligt iforhold til omgivelserne.

- at fastlægge hovedstrukturen i områdets vejfor-syning samt udstykningsprincipper.

§ 2 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONE-FORHOLD2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 1 og om-fatter dele af matr. nr. 2 af Marstrup ejerlav, samt alleejendomme, der efter den 13. september 1989 ud-stykkes inden for lokalplanens område.

2.2 Området opdeles i delområderne l, II og III som vistpå bilag nr. 2.

2.3 Med den offentlige bekendtgørelse af den ende-ligt vedtagne lokalplan overføres hele lokalplanensområde fra landzone til byzone.

§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE3.1 Delområderne l og II udlægges til følgende typeraf virksomheder med særlige beliggenhedskrav:

A. Virksomheder, som medfører særligt tunge trans-porter eller transporter i stort omfang.

B. Virksomheder, som medfører risiko for forureningaf jord og grundvand, såfremt det sikres at miljø-lovgivningens krav kan overholdes.

C. Virksomheder, som medfører særligt forurenetspildevand eller spildevand i meget store mæng-der må kun etableres, såfremt der etablerestilstrækkelig forrensning m.v., eller at spildevan-

15

det af byrådet godkendes til direkte rensning i Ha-derslev centralrenseanlæg.

3.2 l delområde II kan der ud over virksomheder medsærlige beliggenhedskrav nævnt i § 3.1 etableressærligt støjende og luftforurenende virksomheder ihenhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 9 (type 1-virksomheder).

3.3 l delområderne l og II kan der ud over virksomhe-der med særlige beliggenhedskrav nævnt i §§ 3.1 og3.2 etableres øvrige erhvervstyper, som skønnes ikkeat være følsomme over for støj, luftforurening, vibra-tioner, rystelser og andre nabogener, jf. § 3.4.

3.4 Der må ikke etableres fødevarevirksomheder,kontorerhverv, facadesalgserhverv og lignende er-hvervstyper, som er følsomme overfor nabogener.

3.5 Detailhandel må kun forekomme, såfremt det skeri tilknytning til den enkelte produktionsvirksomhed, ogsåfremt der handles med den pågældende virksom-heds egne produkter

3.6 Der må ikke etableres nogen former for boliger.

3.7 Delområde III udlægges som grønt område. Derkan anlægges veje i overensstemmelse med § 5.1,men området må ikke bebygges.

§ 4 UDSTYKNINGER4.1 Udstykninger må kun ske i overensstemmelsemed modulopdelingen vist på bilag 2. Byrådet kan dogtillade mindre ændringer, såfremt det ikke strider modhensigten med modulopdelingen.

4.2 Ingen grund må udstykkes med mindre areal end2500 m2

§ 5 VEJE OG PARKERING5.1 Der udlægges areal til primære veje og vende-plads med beliggenhed, bredder og forløb som vist påbilag 4.

5.2 Der reserveres areal til stikveje med beliggenhed,bredder og forløb som vist på bilag 4. Enhver reserva-tion bortfalder, såfremt den eller de ejendomsmodu-ler, jf. § 4.1, som stikvejen giver adgang til, sam-menlægges med tilgrænsende ejendomsmodulermed vejadgang.

5.3 Der skal reserveres 1 parkeringsplads pr. 50 m2etageareal til administration og kontor samt 1 parke-ringsplads pr. 100 m2 etageareal i øvrigt.

16

§ 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACE-RING6.1 På den enkelte ejendom må det bebyggede arealikke overstige 50 % af grundarealet, og bebyggelsensrumfang må ikke overstige 3 m3 pr. m2 grundareal.

6.2 Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2etager. Bygningshøjden må ikke overstige 12 m overterræn eller et eller flere niveauplaner, som fastlæggesaf byrådet under hensyntagen til terrænet på det på-gældende sted. Skorstene og mindre bygningsdelekan dog opføres med en større højde, såfremt virk-somhedens indretning eller drift nødvendiggør det.

6.3 Bebyggelsen må kun opføres inden for byggefel-terne vist på bilag 3. Det friholdte bælte mellem tonabo-ejendomsmoduler bortfalder, hvis ejendoms-modulerne lægges sammen.

6.4 Uanset §§ 6.1 og 6.2 kan der på arealet vist på bi-lag 2 opføres et kraftvarmeværk inden forfølgende be-byggelsesregulerende bestemmelser:- Ejendommens bebyggede areal må ikke over-

stige 50 % af grundarealet, og bebyggelsensrumfang må ikke overstige 4 m3 pr. m2 grunda-real.

- Bebyggelsens højde må ikke overstige 30 mover terræn eller et eller flere niveauplaner, somfastlægges af byrådet under hensyntagen tilterrænet på det pågældende sted. Skorstene ogmindre bygningsdele kan dog opføres med enstørre højde, såfremt miljøhensyn eller virksom-hedens indretning eller drift nødvendiggør det.Bebyggelsen kan opføres med den nævntehøjde uanset bygningsreglementets regler omskrå højdegrænseplaner.

- Bebyggelsen skal opføres mindst 500 m fra nær-meste boligområde (område 15.47 i Marstrup).

§ 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN7.1 Bebyggelsen skal inden for hver ejendomudgøre en helhed med hensyn til udformning, materi-alevalg, farver m.v.

7.2 Skiltning, lysinstallationer og lignende må ikkevære til ulempe eller virke skæmmende i forhold til om-givelserne.

§ 8 UBEBYGGEDE AREALER8.1 Der udlægges udendørs opholdsarealer på denenkelte ejendom svarende til mindst 15 m2 pr. 100 m2etageareal til kontor samt 10 m2 pr 100 m2 etageareal iøvrigt.

8.2 Delområde III udlægges til grønt område (fællesopholdsareal) og beplantningsbælter som vist på bilag4 samt vejarealer nævnt i § 5.1.

17

8.3 Arealerne i en afstand af 5 m fra primærveje, jf. bi-lag 4, må ikke hegnes eller benyttes til oplag, somgårdsplads, til parkering eller lignende, men skalfremtræde med en grøn karakter.

8.4 Ubebyggede arealer skal ved beplantning,befæstelse eller lignende gives et ordentligt ud-seende, ligesom en passende orden ved oplagring afmaterialer, affald og lignende skal overholdes.

8.5 Der skal langs områdets primære veje plantesmindst 1 træ pr. 20 m i princippet som vist på bilag 4.

8.6 Al træplantning skal ske med egnstypiske, over-vejende løvfældende træarter.

§ 9 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGENAF NY BEBYGGELSE9.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er eta-bleret parkeringspladser og udendørs opholdsarealer ioverensstemmelse med §§ 5.3 og 8.1.

9.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før beplant-ningsbælterne, jf. § 8.2, ud for de enkelte ejendommeer tilplantede.

9.3 Ny bebyggelse må ikke uden byrådets tilladelsetages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet varmeforsy-ning i overensstemmelse med varmeplanen eller ettillæg hertil.

§ 10 GRUNDEJERFORENING10.1 Der skal oprettes en grundejerforening medmedlemspligt for samtlige ejere af grunde inden for lo-kalplanområdet.

10.2 Grundejerforeningen skal oprettes senest, når30% af de udstykkede grunde er solgt, eller når by-rådet kræver det.

10.3 Grundejerforeningen skal forestå drift og ved-ligeholdelse af friarealer, beplantning m.m. i del-område III, og af beplantningen på primærvejene, samtdrift og vedligeholdelse af områdets veje.

§ 11 TILLADELSER OG DISPENSATIONERFRA ANDRE MYNDIGHEDER11.1 Matr. nr. 2, Marstrup ejerlav, er undergivet land-brugspligt. Anvendelsen af den del af ejendommen,som ligger inden for lokalplanområdet, til erhvervs-formål forudsætter, at Landbrugsministeriet ophæverlandbrugspligten.

18

11.2 Etablerning af virksomheder, som er mærketmed (a) i bilaget til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5,forudsætter tilladelse fra Amtsrådet.

11.3 Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter, at lo-kalplanens område inddrages under spildevandspla-nens område.

11.4 Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter, at dervedtages et tillæg til den regionale varmeplan, som åb-ner mulighed for etablering af kraftvarmeværket.

VEDTAGELSESPÅTEGNINGVedtaget endeligt af Haderslev byråd, den 28. decem-ber 1989. Lokalplanen er annonceret den 17. januar1990 i Haderslev Ugeavis.

Gunnar Nielsen / Kurt Hnriksenborgmester konst./kommunaldirektør

19

Om lokalplaner

Hvem laver lokalplaner ?Bestemmelserne om lokalplaner står i lov om kommu-neplanlægning fra 1989. Byrådet skal ifølge loven lavelokalplaner, når det skønnes nødvendigt.

Der skal laves en lokalplan, før der udføres størreanlægsopgaver, eller når det er nødvendigt for at sikrekom m uneplanensgennemførelse.

Byrådet kan lave lokalplaner, når det skønnes nød-vendigt af andre hensyn.

Offentlig fremlæggelseNår byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, skalforslaget f rem lægges offentligt, ligesom der skal sendesbesked herom til alle ejere, lejere og brugere indenfordet område, der berøres af planen.Interesserede lokale foreninger og lignende kan bede

om at få skriftlig underretning om de lokalplanforslag,som kommunen fremlægger. Kommunen holder under-tiden et borgermøde om lokalplansagen, men har ikkepligt til det.

Det påhviler byrådet at sende lokalplanforslaget tiløvrige myndigheder, som kan have særlige interesser iplanen.

Amtsrådet får forslaget tilsendt og skal påse, at detoverholder de retningslinier, der er i regionplanen ogandre forskrifter.

Borgerne kan være med til at påvirke indholdet ogkvaliteten af den endelige plan. Byrådet kan beslutte atændre planen som følge af de indsigelser og ændrings-forslag der fremkommer inden fristens udløb. Indsigel-ser og ændringsforslag medfører, at den enkelte vedta-gelse skal udsættes mindst en måned.Hvis en ændring på væsentlig måde berører andre end

dem, der har foreslået ændringen, kan byrådet ikkevedtage planen endeligt før de berørte er blevet hørt omændringen.Efter vedtagelsen skal byrådet bekendtgøre lokalpla-

nen offentlig, samtidig med, at de foreninger, myndighe-der og ejere, der har fremsendt indsigelser, får skriftligunderretning om vedtagelsen.

Hvad skal en lokalplan indeholde ?En lokalplan skal indeholde alle emner af byplanmæs-sig betydning. Derimod er der ingen lovmæssige be-stemmelser for hvordan de enkelte emner skal behand-les.

Loven nævner nogle emner, der kan beskrives i enlokalplan, F.eks. overførsel af arealer til byzone ellersommerhusområde, områdets anvendelse, ejendom-mens størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold,bebyggelsers beliggenhed, omfang og udformning samtanvendelse, bevaring af bebyggelse og beplantning,fællesanlæg m.m.

Sammen med den egentlige lokalplans tekst og kort-bilag skal der være en beskrivelse af, hvad byrådet vilopnå med forslaget, hvordan forslaget hænger sammenmed de overordnede planer for området, samt en be-skrivelse af lokalplanens retsvirkninger.

Hvilke retsvirkninger har lokalplanen?Fra det tidspunkt, hvor byrådet offentliggør eventuelleforslag til lokalplaner, må der ikke foretages udstyknin-ger eller udføres bebyggelse i området, der foregriberden endelige plan.

Den endelige lokalplan tinglyses på de enkelte ejen-domme, der er omfattet af planen, og der må herefterikke foretages ændringer, som er i strid med planen.

Byrådet kan nedlægge forbud mod ændringer,somkan hindres ved en lokalplan. Denne bestemmelsefindes i kommuneplanlovens §17. Forbudet kan gældeét år.

Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, når det er afvæsentlig betydning for planens gennemførelse. Byrå-det kan give tilladelse til mindre betydende lempelser iforhold til lokalplanen og kommuneplanlovens bestem-melser om regulering af bebyggelsen.

Haderslev kommune, teknisk forvaltning,by ggeaf delingen,Gåskærgade 28, 6100 Haderslev,tlf. 74 22 23 24.

Haderslev Kommune

Teknisk Forvaltning

Borgmesterafdelingenatt. Tommy Hansen

Sagsbeh.: Lone BrøndumDirekte tlf: 74 22 26 20E-Post: Lbr@haderslev.dkJour. nr.: 1999-00249Dato: 4. februar 1999

RådhusetGåskærgade 26-28

DK6/OOHaders/evTelefon: 74 22 25 26Telefax: 74 22 21 84

Giro 9006257

Internethttp:Hwww.haderslev.dk

E-post post@haderslev.dk

Åbningstider.Mandag-torsdag 10-14

(Torsdag også 15.30-17)Fredag 10-13

Vedr. dispensation fra § 4.1 i lokalplan 15.59-1. Ny udstyk-ningsplan .

Til udstykning fra matr. nr. 622 Marstrup, Hoptrup har Borg-mesterens Afdeling søgt om dispensation fra lokalplan 15.59-l"s udstykningsplan.Den foreslåede udstykning er rykket 10 m. længere mod nord-øst end anvist i lokalplan 15.59-l"s udstykningsplan, bilag2A.

Hertil kan udtales følgende:For området er vedtaget en lokalplan nr. 15.59-1, Erhvervsom-råde og kraftvarmeværk ved Tøndervej og Knokbjerg.

Ansøgte udstykning af erhvervsgrund til J.B. Miljøteknik erikke sket i overensstemmelse med lokalplanens bilag 2A og 3,og er i strid med lokalplanens § 4.1, hvor det hedder, atuudstykninger kun må ske i overensstemmelse med modulopdelin-gen vist på bilag 2. Byrådet kan dog tillade mindre ændrin-ger, såfremt det ikke strider mod hensigten med modulopdelin-gen" .

Efter lokalplanens godkendelse den 28. december 1989 er derimidlertid blevet etableret og tinglyst spildevands- og var-meledninger gennem det lokalplanlagte erhvervsområdes syd-østligste del af delområde 1.Omkring ledningsanlæggene er der en beskyttelseszone på ialt6 m. "s bredde, hvor der ikke må ske bebyggelse eller foreta-ges beplantning med planter, der har dybtgående rødder.

Ledningsanlæggenes placering har ikke været i overensstemmel-se med lokalplanens bilag 3, udstykninger og byggefelter, daen del af ledningsanlæggenes beskyttelseszone ligger indenforudstykningernes byggefelter.

På baggrund af ovennævnte har Teknisk Forvaltning besluttetat meddele dispensation til ansøgte udstykning til Miljøtek-nik.Dispensationen er meddelt uden forudgående orientering i hen-hold til bestemmelserne i Lov om Planlægning, § 20 pkt 2,idet en forudgående orientering er vurderet af underordnetbetydning i forhold til ejere, naboere m. fl.

Haderslev Kommune

Teknisk Forvaltning

Det er endvidere besluttet, at der skal udarbejdes en revide-ret udstykningsplan, bilag 2B og en revideret plan for ud-stykninger og byggefelter, bilag 3A, hvor de udstykkede grun-de og disses byggefelter er rykket 10 m. læng,ere mod nord-østog sydøst. Dette betyder, at lokalplanens udlagte plantebæl-ter mod Knokbjerg og Tøndervej, vest for Dybkær, øges fra 20m. til 30 m. s bredde. Den sydligste fordelingsvej i delområ-dets vestligste del rykkes 20 m. længere mod nord.

Disse reviderede udstykningsplaner skal danne grundlag forefterfølgende udstykningstilladelser. Der medsendes kopi afreviderede, bilag 2B og 3A.

Med venlig hilsen

Erik BayTeknisk chef / Søren Klint Kistorp

Afdelingsarkitekt

Kopi af sagen er tilsendt følgende:Afløbskontoret, Jan TimmermannByggeri og Miljø, Thyge SmithVej-og Parkafdelingen, Hans Ole HedeVej-og Parkafdelingen, Thomas ThinghusVandforsyningen, Hans Christian Sørensen