isaavik 11

ISAAVIK11 12

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

AKEQANNGILAQ | GRATIS

QAQORTUMI QITITTARTUT/ TAPARTARTUTDANSEN GÅR I QAQORTOQ

GAVEKORTIMIK

2.000-INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,-

KALAALEQ NUNANI ALLANI:UDENLANDSGRØNLÆNDER:AVIAJA LYBERTH

HAUPTMANNwww.ini.gl

INISSITSITERINEQ | INDRETNING OQALLINNERMIK | DEBAT ISUMASSARSIATSIALAK | BOLIGTIP

SAMMISAQ | TEMA: EQQAKKAT | AFFALD

IKUALLANNEQ | BRAND | BLOK P

Imai | Indhold

2 ISAAVIK juuni 2012

Aaqqissuisut | Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Bikki Reimer (BIR) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu RisagerAssit | Fotos: Angu Motzfeldt, Aviaja Lyberth Hauptmann, Finn Johannessen, INI, Majken Hoffeldt, Mittarfeqarfiit GLV, René B. Caspersen aamma/og Ulrik BangTitartakkat | Tegninger: Jesper Deleuran, Nukannguaq Berglund

aamma/og René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

3 Pingaarnerutitaq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 “Pigisimanngikkukku qanoq iliussagaluarnerpunga?” “Hvad skulle jeg have gjort, hvis jeg ikke havde haft den?”

10 Ikuallattumi ajunaartoqarnerani pisooqataasinnaavutit Du kan være årsag til dødsbrand

13 Ikuallajasunik ilitsivik Brandfarlig opbevaring

15 Qaqortumi qitittartut / tapartartut Dansen går i Qaqortoq

20 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

24 Angerlarsimaffinni eqqagassat majuartarfeqarfinniiginnartut Husholdningsaffald i trappeopgangene

26 Eqqagassat avatangiisimut mingutsitsisut Miljøfarligt affald

29 Kalaaleq nunani allani | Udenlandsgrønlænder: Aviaja Lyberth Hauptmann

35 Blok P - nunatsinni kialaarfiit annersaat Blok P – landets største varmestue

37 Blok P – lyrik

40 Assiutit torrannerpaaq | Dit bedste billede

41 Inissitsiterineq | Indretning

42 Oqallisissanik allattarfik | Debatbrevkassen

44 Unammisitsineq | Konkurrence

45 Isumassarsiatsialak: Errorsivik imaluunniit Boligtip: Vaskemaskine eller ej

46 Qaqqami tiiliaq | Te i fjeldet

50 Aliikkutassiat | Underholdning

SAMMIS

AQ

|TEMA

SAMMIS

AQ|T

EMA

SAMM

ISAQ|

TEMA

Pingaarnerutitaq | Leder

ISAAVIK 11-mi pingaartissimavagut massakkut soqutiginartut pingasut sammissallugit

Ikuallanneq aamma ikuallattoorataarsinnaaneq. Ilimagineq ajor-parput misigissallugu, ”allanut kisimi tuttarpoq” kisianni Novem-barip unnuaani Petrine Thorin-ip misigivaa. Qujanartumilli Pe-trine pigisaminut forsikring-eqarami, annilaarnikuugaluarluni taamaakkaluartoq misigisaq nuanniitsoq ajornerusumik misi-ginngilaa.

23.393,- kr taamatut akeqarpoq, Januarimi Sisimiuni ineqartut immikkoortortaqarfianut eqqakkat salinnerinut, eqqakkat eqqaa-vinnut containerinulluunniit iginneqarneq ajortunut. Eqqagassa-nik mingutsitsisinnaasunik biili katersisartussaq, eqqakkat ava-ta ngiisimut mingutsitsisartut aammalu tigooqqaavinnut tun nga-sut atuarsinnaavatit.

Blok P oqaluttuaannanngulerpoq. Anguterujussuaq qasusoq, nunami maani innuttarpassuit najugaqartereersimallugit, aner-ningilerpoq. Nutaanik inissaqartitsiniarluni. Oqaluttuaq misigis-sutsinut tunngasunik taallamik akullugu.

Mobiltelefon-ini polkarpalaaq, asimi tiit, errorsivimmut attavi lii-neq, madrasikoq ilitsivittut, kalaaleq nunani allani aammalu soo-runami Jens B. Frederiksen-ip isumaata uiarpaa ISAAVIK assi-liarpassuarnik kusanartunik imalik.

I ISAAVIK 11 har vi lagt vægt på tre temaer, som er aktuelle for stort set alle.

Brand og brandfare. Man tror ikke, det kan ske for en selv, ”det sker kun for naboen”, men en november nat skete det alligevel for Petrine Thorin. Heldigvis havde Petrine en indboforsikring, så på trods af forskræk-kelsen, slap hun forholdsvist nådigt fra den grimme oplevelse.

23.393,- kr. kostede det i januar måned en enkelt bo-ligafdeling i Sisimiut at få gjort rent efter affald, der ikke blev smidt ordentligt i affaldsskakten eller con-taineren. Miljøbiler, miljøfarligt affald og modtagesta-tioner kan du også læse om.

Blok P’s dage er talte. Den store trætte herre, der har huset en stor del af landets befolkning, er ved at ånde ud. Den skal give plads til noget nyt. Historien bliver krydret med en eftertænksom lyrik.

Polkamelodier på mobiltelefonerne, te i fjeldet, tilslut-ning af vaskemaskine, springmadras som opbevaring, udenlandsgrønlænder og selvfølgelig Jens B. Frede-riksens klumme runder et ISAAVIK med mange flotte billeder af.

Asasara atuartartoq

Kære læser

ISAAVIK juni 2012 3

Isumaq: Uanniit ilinnut


Oqartussaaqataaneq inuillu nammineerlutik piumassutsimin-nik suliniuteqartarnerat nuannaralugulu pingaartippara. Qulaani eqqaaneqartut marluk inuiaqatigiinnik peqqissunik tunngavilii-suu sarput, aammalu inuiaqatigiinnik pitsaanerusumik ineriartor-tuartunillu pilersitsisarluni.

Taamaattumik tusaqqaagakku nuannaarutigaara, inuit arlallit nam minneq piumassutsiminnik nuna tamakkerlugu attartortut kattuffissaannik pilersitseqqinniarlutik (IPK)-imik aallarnisaani-a lermata.Oqartusaaqataanerup tunngaavisa ilaanik taama su-li niuteqarneq kusanarluinnartumik ataqatigiissitsilerpoq; kif-faan ngissuseqartumik oqariartuuteqarsinnaaneq aaqqissuus-saa sumillu peqatigiiffeqarnissamut kiffaanngissuseqartitaa-sin naanerup aqqaniimmata. Attartortut isummersornissamin-nut ataatsimoorfeqarnissaminnullu periarfissaqartariaqarput.

Tamattami nassuerutigisariaqarparput, kisimiilluni sorsunner-miit allanik anguniagaqartunik peqateqarluni nukittunarnerpaa-jusarpoq. Kisimiilluni pisortanut sorsuuteqarnermiit, isummer-suu tinik saqqummiiniaraanni kattuffik angisooq nukittoorlu tu-nu liaqutaralugit isummersuutinik siammasinnerusumut tusar li-u teqarnissaq periarfissagissaarnerusarpoq. Taamaattumik ne -ri uutigaara nuna tamakkerlugu attartortut IPK tikilluaqqullu-a ru maaraat, suliniummullu tapersersuillutik ilaasortaaner mut qaam mammut 25 koruunimik annertugisassaanngitsumik akiliu-teqarnermikkut tapersersuiumaartut.Una suliniut pillugu IPK sin-nerlugu A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp attartortunut allakkanik nalunaarutinik nassissuinissaat uanga tunginniit aamma taper-sersorneqarsimavoq. Apeqqutit asigiinngitsut pillugit eqqartu-eqatigisinnaasatsinnik aallartitaqartoqarnissaa Naalakkersui-su nut Kommunillu aamma pingaaruteqarpoq.

Tunngavissagissaartumik illuatungeriit

Siullersaallunga nassuerutigissavara, nuna tamakkerlugu attar-tortut kattuffeqarnissaat annertuumik pisariqartinneqarmat – ullutsinnimi attartortuulluni atugassarititaasut oqitsuinnaan-ngillat. Inissiat attartortittakkat aserfallassimapput, inimut aki-liut qaffaqqinneqartussaavoq, attartortullu amerlaqisut oqum-mik arlarpassuarnillu aaqqitassanik ajornartorsiuteqarput. Taa-ma ajornartorsiutinik assigiinngitsunik atugassaqartitaatilluni, nuannertarpoq paasillugu kisimiigani, aammalu nalunagu kattuf-fimmik nukittuumik tunuliaqutaqarluarluni akimmisaarutaa sunik

qaangiiniarnissamut ikiorsiisinnaasunik. Ataatsimoorlunimi up-perigaanni aammalu piginnittut suleqatigalugit periuseqaraanni pitsaanerusumik angusaqartoqarsinnaavoq.

Ilanngullugu assigiimmik ataqqeqatigiittoqarnissaa kajumissaa-rutigerusuppara. Ajuusaarutigissavararami IPK naveersiniar-ner tut isornartorsiuiniarfittullu inissisimassappat, naak pisaria-qarfiisigut isornartorsiuisoqarnissaa paasisinnaalluinnaraluar-lugu – taamatulli isornartorsiuiniaannarneq iluamik tunngavi-ler suinani angusaqarfiungaarneq ajortoq tamatta ilisimavarput. Ne riuutigaarali IPK isumassarsianik suliniutissanillu amerla suu-nik saqqummiiumaartoq, ulluinnarni attartortut ataatsimoorlu-tik suut pitsaanerulersikkumallugit, suliniutiminni piginnittunut suut salliutinneqassanersut sulissutigiumaaraat. Assersuuti tut eqqaaneqarsinnaapput, meeqqanut pinnguartarfiit nutaat pi ne-qarnersut? Imaluunniit kælder-it anginerit pitsaanerillu kissaa-tigineqarpaat? Imaluunniit inissiat attartorneqartut ataa siakkaat ullutsinnut naleqqussarlugit nutarterneqarnissaat pineqarpaat?

Inissianik piginnittut piumagunik nammineerlutik aaliangiinissa-minnut pisinnaatitaaffeqareeraluarput, uangali ilimagaara arla-lip passuit isumaqatigissagaannga, kissaatigisap tamanit nali-ngin naasumik ataatsimoorluni piumasarisatut oqariartuutigine-qaraangami angusassat periarfissagissaarnerusartut. Nuna ta-makkerlugu attartortut kattuffeqalerneratigut, aammalu suut pingaarnersiuilluni attartortut kissaatigineraat piginnittunit su-liniutigissallugu ersarinnerulissaaq.

Suliniutit IPK-tut ittut assorsuaq tapersersorusunnarput, nuan-naarutigalugulu oqaatigissavara, ukioq manna Aningaasaqar-nermut inatsimmi IPK-mut immikkut tapiissutissanik immikkoor-titsisoqarsimammat. Neriuppunga aningaasat immikkoortissi-masagut ukiup naalernerani uninngaannaratik atorfissaminnut atorluarneqarumaartut, aammalu uagut politikeriusugut pissu-sissamisoortut ukiorpassuarni taama aningaasaliissuteqarluta IPK-mik ingerlatsineq tapersersorlugu aningaasanik immikkoor-titsisarumaartugut .

IPK tikilluarit – tunngavissagissaartumik suleqatigiinnissaq qi-la naa raara.

Jens B. Frederiksen, Ineqarnermut Naalakkersuisoq

Attartortut – ATAATSIMOORFEQARITSI

Klumme: Fra mig til dig

5ISAAVIK juni 2012

Jeg holder meget af demokrati, og jeg holder meget af initiativrige mennesker. Begge dele er bærende elemen-ter i det at skabe et godt samfund. Et samfund, der kon-stant er i udvikling til det bedre.

Derfor blev jeg glad, da jeg første gang hørte, at der var en samling initiativrige mennesker, der havde fået lyst til at genetablere en landsorganisation for lejere (IPK). Det-te initiativ forener på smukkeste vis nogle af demokratiets grundprincipper; ytringsfrihed og organisationsfrihed. Le-jerne skal have lov til at ytre sig, og de skal have lov til at forene sig.

Og vi må bare alle som en erkende, at man står stærke-re ved at være i fællesskab med ligesindede end ved at kæmpe alene. Man har langt bedre mulighed for at komme igennem med sine synspunkter gennem en stor og stærk organisation end gennem en ensom kamp mod systemet. Derfor tror og håber jeg, at lejere over hele landet vil tage godt imod IPK, og bakke op om initiativet ved at betale det overkommelige medlemsgebyr på 25 kroner om måneden. Jeg har selv været behjælpelig med at A/S INI udsendte breve fra IPK til lejerne herom. Det er også vigtigt for Na-alakkersuisut og Kommunerne, at vi har nogle repræsen-tanter, som vi kan drøfte forskellige spørgsmål med.

Konstruktiv partner

Jeg skal være den første til at indrømme, at der er hårdt brug for en landsdækkende organisation for lejere – for det er nemlig ikke let at være lejer i øjeblikket. Lejeboligmas-

sen er nedslidt, huslejen kommer til at stige og mange døjer med skimmel-svamp og lignende dårligdomme. I så-dan en situation er det rart at vide, at man ikke står alene med problemer-ne – det er rart at have en stærk or-ganisation i ryggen, som er klar til at kæmpe, og som er stålsat i troen på, at det er muligt at opnå resultater til det bedre i samarbejde med ejerne.

Men jeg vil samtidig opfordre til gen-sidig respekt. Jeg vil være ked af, hvis IPK ser det som sin mission at skælde ud og kritisere. Jeg er såmænd ikke uenig i, at det ville være på sin plads – det er bare ikke særlig konstruktivt. Jeg håber i stedet, at IPK vil komme med bunkevis af idéer og initiativer til, hvordan dagligda-gen for lejere som helhed kan blive bedre, og hvad det er der i første omgang kræver ejernes fokus. Er det nye lege-pladser til børnene? Er det større og bedre kælderrum? Er det en indvendig modernisering af de enkelte lejemål?

I princippet kan boligejerne jo sagtens tage en egenhæn-dig beslutning, men jeg tror, at alle er enige med mig i, at de største succeser bliver opnået, når et givent initiativ er forankret i et reelt ønske. Med en landsorganisation for le-jere er der en langt større sandsynlighed for, at man ram-mer rigtigt i sine prioriteringer af, hvad det egentlig er le-jerne ønsker.

Initiativer som IPK er med andre ord yderst støtteværdi-ge, og jeg er derfor glad for at kunne sige, at der allerede på dette års Finanslov er afsat penge til at støtte IPK. Jeg håber og tror, at de penge ikke står uberørte hen når året er slut, og jeg håber, at vi politikere i mange år fremover som noget helt naturligt afsætter penge til at støtte driften af IPK.

Velkommen til IPK – jeg glæder mig til et konstruktivt samarbejde.

Af: Jens B. Frederiksen, Naalakkersuisoq for Boliger

Lejere – FOREN JER

Sammisaq: Ikuallanneq


BEF

En indbo-/familieforsikring dækker ved brand både udgifter til genhus-ning, indtil boligen igen er beboe-lig, og indkøb af nyt inventar til er-statning for det, der har taget skade under branden eller slukningsarbej-det. En sen november aften i 2011 fik Petrine Thorin for alvor brug for sin indboforsikring.

Tændte stearinlys

Det er ikke så tit Petrine tænder stearinlys. Men den lør-dag aften i begyndelsen af november måned tænder hun lysene i gulvlysestagen i stuen. Hun går også tidligt i seng. Lidt senere bliver hun vækket af lyde nede fra stue-etagen og råber til sin kat Trold, at den skal holde op med at larme.

– Jeg vendte mig om på den anden side for at sove videre, men blev så opmærksom på lugten af røg. Jeg satte mig op og forsøgte at tænde natlampen, men den virkede ik-ke. Det gjorde lyset ude i trappeopgangen så heller ikke. I dag tænker jeg, at det var min mor, som vækkede mig, at hun holdt hånden over mig.

Ilden breder sig

Da Petrine kommer ned i stuen brænder det. Stearinly-sene er smeltet, ilden har fået fat i lysmanchetterne og ly-sestagen står skræmmende tæt på tv og tv-bord. Petrine forsøger at slukke ilden. Hun løber i pendulfart mellem køkken og stue med vand i Trolds madskål, men lige me-get hjælper det. Ilden breder sig, Petrine sluger sod og røg og må udenfor kun iklædt nattøj og støvler for at trække

BEF

Pequtinut ilaqutariinnullu sillimma-siissutit ikuallattoornermi inisisi-maffissamut aningaasartuutit na-jugarisap najorneqarsinnaalerne-ra ta tungaanut akilissavaat aam-malu ikuallattoornermi qatseriner-milu pequtit ajoquserneqartut taar tissaannik pisinermi aningaa-sartuutit taarsissallugit. 2011-mi novembarimi unnukkaa Petrine Thorinip pequtinut sil-limmasiissutini ilungersunartumik atorfissaqartilerpai.

Naneruutit ikillugit

Petrine naneruutinik ikitsisukulanngilaq. Arfinin ngor-ner mili unnuk taanna novembarip aallartinnerani inimi naneruutit natermi naneruuserfillit ikippai. Aammali in-najaarpoq. Kingusinnerulaartukkut inimi allermi nipilior-nermit itertinneqarpoq qitsuutinilu Trold suanngappaa nipilioqqunagu.

– Illuanut saappunga sinileqqinniarlunga, taavali pujor-sunninnera maluginialerpara. Qulleq ikeriaraluarpa-ra, ajorporli. Majuartarfinni qulleq ajorpoq. Ullumikkut eqqarsartarpunga anaanama itersarsimagaanga, paa-ralunga.

Inneq siaruarpoq

Petrine inimut appakaakkami ini ikuallalersimavoq. Na-neruutit aassimapput, naneruuserfiit ikuallalersimapput tassalu tv-mut tv-iillu nerriveeraanut annilaarnartumik qanittunnguullutik. Petrine qatserinialerpoq. Troldip ne-risarfia atorlugu igaffimmit inimut imermik utertaqat-taarpoq, iluaqutaanngilarli. Inneq siuariarpoq, Petrine

”Hvad skulle jeg have gjort,

hvis jeg ikke havde haft den?”

”Pigisimanngikkukku qanoq

iliussagaluarnerpunga?”

Petrine Thorin

Tema: Brand

77ISAAVIK juni 2012

Tema: Brand

put sumik iioraavoq sinngusiinnaallunilu støvlilerluni ani-sa riaqarluni anersaariartorluni. Anersaarsinnaaleriarami illup iluanut uterpoq akiuunniarluni, aneqqinnissaminut aner saarniarluni. Aatsaat taamaalimmat tunniutiinnar-poq eq qaamiuminullu sianerluni, taanna qatserisartunik atas su teqartoq.

– Sivisoorujussuartutut misiginarpoq. Eqqaamiuata qat-se risartut atassuteqarfigereermagit kingullermik iseq-qippu nga Troldi aallugu. Inneq aamma isigaara qiallu-ngalu.

Aalaq ulorianartoq tupinnaannartumillu tapersersorneqarneq

Qatserisartut takkukkamik blokkimi inissiani allani pi nga-suusuni najugaqartut tamakkerlugit aniatippaat. Eqqaa-miut arlaata Petrine sinngusaasa qaavatigut jakkilerlugu isumagaa. Aalaq ulorianartoq pillugu qatsisartut aner-saar tuutilersoqqaarlutik inissiamut isaapput. Ikuallanne-rup kingorna sivisuumik Petrine Troldilu quersoraangamik paamik qisertarput.

frisk luft. Da hun igen kan trække vejret, genoptager hun kampen indendørs, indtil hun til sidst må ud igen og trække frisk luft. Først da giver hun op og ringer på hos naboen, der kontakter brandvæsenet.

– Det føles som meget, meget lang tid. Efter at naboen har kontaktet brandvæsenet, går jeg ind igen en sidste gang og henter Trold. Jeg kigger også lidt på ilden og græder.

Farlige dampe og fabelagtig opbakning

Da brandvæsenet ankommer, genner de samtlige bebo-ere ud af de tre andre lejligheder i blokken. En nabo sørger for, at Petrine får en stor jakke udenpå nattøjet. På grund af risikoen for farlige dampe, går brandmæn-dene først ind i lejligheden, da dykkermaskerne er på plads. I lang tid efter branden hoster både Petrine og Trold og spytter sod.

– Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv nu, siger Petrine med et lille smil. De første tre dage og nætter

Ikuallattoorneq arfinngornermi unnukkut pivoq, Petrinelu ila-quttamini unnuivoq, ataasinngornermi ullaakkut sillimmasii-sarfimmi sulisumik aamma Kangerlussuarmi INI-mi sulisumik atassuteqarnissami tungaanut. Petrinep sillimmasiisarfiata tamatuma kingorna Petrinip inisisimaffissaqarnissaa isuma-gaa aamma pigisaata salinnissaat poortornissaallu isumaga-lugit, taavalu inissiamik piginnittup, tassa Qeqqata Kommu-niata sillimmasiisarfiata inissiap ikuallattup iluarsaanneqar-nissaata aallartisarnissaa, INIp isumagalugu, ISS naammas-sereeriarpat.

Inissiap eqqiarnera pigisallu poortorneri ISS’ip qaammat sin-nerlugu suliarai, Petrinellu pigisaata salinneri kisimik 78.000,-

kr.-nik akeqarlutik. Soorlu atisai pingasoriarlugit immikkut error neqartarput, taamaattorli paaq tikkalu tamakkerlugit peerneqanngillat.

Aatsaat Petrine inissiaminut isertersinnaaleruni containeri-miittullu atorsinnaasut puiarunigit aatsaat innarliinerit anner-tussusiat paasinarsissaaq Petrinellu annaasai aningaasan-ngorlugit naatsorsorlugit.

Ajutoorneq sioqqullugu sillimmasiisoqassaaq, taamaanngip-pat ikiorserneqartoqarsinnaanngilaq!

Kalaallit Forsikring 70 12 43

Codan, Grønland 32 54 55

Tryg, Grønland 34 25 00




– Imminut paarulluartalernikuuvunga, Petrine qungujulaar-luni oqarpoq. Ikuallattoornerup kingorna ullut unnuallu siul-liit pingasut sininngilanga nerissanangalu. Kisianni Troldip, ukiuni 15-ini qitsuutima qiimmassarpaanga.

Petrine Albatros Travelimi suliffeqarpoq suliffinilu aqquti-galugu tarnip pissusianik ilisimasalimmik ikiorneqarnissa-minik neqeroorfigineqarpoq. Ajutoornerup kingorna sap. akunnerini pingasuni napparsimasutut nalunaarsorneqar-poq, tamatumalu kingorna tamakkiisumik sulinissaminut piareerluni.

– Suleqatinnik pisortarisannillu tapersersorneqarluarpu-nga. Aamma uima Danmarkimiittup nal. akunnerpassuar-ni telefonikkut nalilerneqarsinnaanngitsumik tapersersor-paanga.

Inissiaq 3-nik ineerartalik ikuallannikoq angerlarsimaffillu nutaaq

Petrinep pigisai ISS’ip salippai poortorlugillu. Inissiap sila-tinnguaniipput containerit marluk. Containerimiipput pigi-sat annaanneqarsinnaanngitsut aappaaniillutillu pigisat im-maqa annaanneqarsinnaasut. Kingullerniittunit igatoqqani tiguai, najugarigallakkamini atortunut ilassutissatut. Ator-tinnagilli nammineerluni immikkut salittariaqarsimavai.

– Inissiaq maqaasivara. Taanna nipaatsuuvoq eqqissimasu-ullunilu. Inissiaq nuannersoq, uannut naleqquttoq.

Inissiaq tamakkerlugu iluarsaanneqarpoq. Assersuutiga-lugu igalaat ingutserneqarput, salinneqarlutik katiteq qin-ne qarlutillu qalipanneqarlutik. Kiassaatit assingusumik

efter branden hverken sov eller spiste jeg. Men Trold, min kat som jeg har haft i 15 år, holdt mit mod oppe.

Petrine arbejder hos Albatros Travel og er via sit ar-bejde blevet tilbudt psykologhjælp. Det har hun tak-ket nej til. Hun var sygemeldt i tre uger efter ulykken, hvorefter hun igen var klar på fuld tid.

– Jeg har fået stor støtte fra kollegaer og min direktør. Også min mand i Danmark har givet mig uvurderlig støtte via mange, mange timer på telefonen.

En udbrændt 3-værelses lejlighed og et nyt hjem

ISS har renset og pakket alle Petrines ting ned. Det står to containere lige udenfor den nedbrændte lejlig-hed. En container med ting, der ikke kan reddes, og en anden med ting, der måske kan reddes. Ud af den sidste har hun fået nogle af sine gamle gryder og pot-ter, så hun har kunnet supplere udstyret i vakantboli-gen. Inden hun kunne bruge dem, måtte hun dog også selv rengøre dem en ekstra gang.

– Jeg længes tilbage til lejligheden. Der er stille og ro-ligt, den ligger centralt og har sol i alle rum. En dejlig lejlighed, som passer lige til mig.

Lejligheden bliver total istandsat. For eksempel bliver vinduerne skilt ad, rengjort, samlet igen og malet. No-get tilsvarende sker med radiatorrørene. Petrine skal til Danmark til påske, og her vil hun kigge efter nye møbler, som hun så håber at få med det første skib i

Tema: Brand

99ISAAVIK juni 2012

Tema: Brand

99ISAAVIK juni 2012

midten af juni. Indtil videre har hun kun købt nyt fjernsyn og ny computer.

– Jeg savner allermest mit hjem – hyggen og helheden i indretningen med alle de ting, jeg har samlet mig gennem tiden… og mine planter. For eksempel min Novemberkak-tus, som jeg fik, da jeg skulle begynde i skole som 7-årig, og to planter, jeg fik af min mor, da jeg flyttede hjemmefra, Svigermors skarpe tunge og en sukkulent.

Men Petrine er ikke sådan at slå ud, hun fortsætter

– Nå, jeg kan jo få et nyt skud af Novemberkaktussen hos min datter. Hun har en aflægger. Hvorfor spekulere og se sort på tingene. Jeg har lagt branden bag mig. Nu skal jeg bare fremad.

pi neqarput. Petrineq Danmarkimut poorskisioriarftus-saaq, tassanilu nutaanik pequtissarsiorniarpoq, juunip qiteqqunnerani umiarsuarmut siullermut assartortissin-naallugit neriuutigalugu. Manna tikillugu fjernsyni qara-saasiarlu nutaat pisiarigallarpai.

– Angerlarsimaffiga maqaasinerpaajuvara – nuanner-suu nera pigisannillu ukiut ingerlanerini katsersannik aaqqissugaanera … naasuutikkalu. Soorlu November-kaktusiutiga, 7-nik ukioqarlunga atualerama tunissu-tisiara, naasullu marluk, angerlarsimaffiga qimallugu anaanannit tunissutisiakka, Svigermors skarpe tunge aamma sukkulent.

Kisiani Petrine nikallortitassaanngilaq, nangipporlu

– Nå, Novemberkaktusi paninnit pissarsiarisinnaavara. Taanna peqarpoq. Sooq nikallorsartoqassava? Ikuallat-toorneq qaangiutereerpoq. Siumukartraiaqarpunga.

Branden sker en lørdag aften, og Petrine overnatter hos fa-milie, indtil hun mandag morgen kontakter sit forsikringssel-skabs agent og INI i Kangerlussuaq. Petrines forsikringssel-skab tager herefter hånd om genhusning af Petrine og ren-gøring samt nedpakning af hendes ting, mens INI ser til, at boligejer, det vil sige Qeqqata Kommunias forsikringsselskab, sørger for, at der sættes i gang med istandsættelse af den nedbrændte lejlighed, så snart ISS er ude.

Rengøring og nedpakning af lejligheden har taget ISS over en måned, og alene rengøringen af Petrines indbo har kostet 78.000,- kroner. For eksempel er alt hendes tøj blevet special-

vasket tre gange, og alligevel er der meget, som det ikke er lykkedes at vaske soden og lugten helt ud af.

Først når Petrine igen kan flytte ind i sin lejlighed og får pak-ket containeren med de måske anvendelige ejendele ud, bli-ver det muligt at danne sig et egentligt overblik over skader-nes omfang og gøre Petrines tab endeligt op i kroner og ører.

En forsikring skal tegnes inden ulykken sker, ellers er der in-gen hjælp at hente!

Kalaallit Forsikring 70 12 43

Codan, Grønland 32 54 55

Tryg, Grønland 34 25 00



BIR

Der er tyk røgudvikling i din opgang, og du prø-ver på at komme ud. Du snubler over et gammelt kø-leskab, som din nabo har lagt i opgangen, fordi du ikke kan se noget på grund af røg. Nu kan du lige pludselig ikke orientere dig, hvilken vej du skal gå. Du går i panik, også fordi du ikke kan få ren luft i lungerne, og er ved at blive kvalt på grund af røgen. Du kravler væk men den forkerte vej. Du kravler hen mod branden. Du kan ikke mere, du besvimer.Ovenstående scenarium er ikke fri fantasi.Det kan være svært at orientere sig, når der er brand og røg, og det ved holdleder på brandstationen i Nuuk, Paw Hjortstrøm, af erfaring.

– Der var brand på HJ Rinksvej i blok 1, hvor et af pulterrummene var brudt ud i brand. Under selve forsøget på at slukke branden, kunne vi ikke orien-tere os ordentligt, da gerningsmanden havde sat en spånplade op, så vi ikke kunne finde den ene sva-legang, der egentlig var brand i. Heldigvis fandt vi ud af, at der var sat en spånplade op. Men der blev brugt ekstra tid på at finde rundt, fordi nogen hav-de rodet i pulterummene, fortæller Paw Hjortstrøm.

BIR

Najugaqarfigisanni opgangi pujuinnaavoq, aniniarsarigaluar-putillu. Sanilivit opgangimut ilisimasaa nillataartitsivikoq naaf figaat, iluamimmi takusaqarsinnaanngilatit aqqutissat pu ju innaammat. Sumut ingerlassanerlutit nalornissutigiler-pat. Uippallilerpuit, aammami anersaartorninni puatit silaan-narmik minguitsumik sivitsulersumi najuussinnginnavit, put-sup ipisilerpaatit. Paarngorlutit kukkusup tungaanut aallarpu-tit. Ikuallattup tungaanut ingerlavutit. Sapileravit ilisimajun-naarputit.

Ikuallattoqartillugu tassa taamatut pisoqarsinnaavoq, upper-narsaatissaqarporlu ikuallattumiilluni sumiissusersisinnaaneq ajornakusoorsinnaasartoq. Tamanna Nuummi qatserisarfimmi holdlederip Paw Hjortstrømip ilisimalluarpaa.

– HJ Rinkip aqqutaani blok 1-imi, pequusiviit ilaanni ikuallat-toqarpoq. Qatseriniarnitsinni sumiissusersisinnaanernerput innarlerneqarpoq, ikuallatsitsisup aqqutissarput spånplade-mik assersimammagu, taamaasilluta isaariap aappaa tammaa-varput, uffa taanna ikuallaffiusoq. Qujanartumik paasivarput qisummik assiaqutsiisoqarsimanera. Ajoqutaali tassa piffis-samik atuinerugatta, pequusiviup allanngortinneqarsimanera peqqutaalluni, Paw Hjortstrøm oqaluttuarpoq.

Du kan være årsag til dødsbrand

Ikuallattumi ajunaartoqarnerani pisooqataasinnaavutit

Nillataartitsivikoq opgangimiittoq isumaqarpasinngikkaluartoq,

ikuallattumik eqqugaasunut sunniuteqarlorujussuarsinnaavoq

Et gammelt køleskab, der er sat ud på opgangen, kan se uskyldigt ud men være til stor gene og fare, hvis der opstår brand

Tema: Brand

1111ISAAVIK juni 2012

Tema: Brand


Den skyldige smøg

Når der opstår brand, som det ofte sker i affaldsskak-terne, så er det for det meste cigaretter, der er årsag til branden.

– Der har været flere episoder med brand i affaldskak-ter. De fleste gange skyldes branden cigaretter. Når ry-geren lige har slukket cigaretten i askebægeret og smidt det stadigt glødende skod i affaldsposen og videre ned i skakten, så er der fare for brand. Også her er lejernes ting og sager årsag til, at brandfolkene bliver generet i deres arbejde. Det kan være cykler eller barnevogne, der står i vejen. Og det kan være frustrerende, når man gerne vil være hurtig til at slukke en brand, da cykler eller an-det kan være årsag til, at brandslangen hænger fast. På den måde bruger man unødig tid på at fjerne cykler og barnevogne med deraf større brandskade til følge, slut-ter Paw Hjortstrøm.

Et kig på boligområderne

Billedet viser, at der i flere boligområder er en masse storskrald, som ligger rundt omkring.

Hvis der opstod brand i et af områderne, ville det være til gene for brandfolkene. Selv det mest uskyldige som en barnevogn i et fællesareal kan være til gene for brandfol-kene og for brandofrene.

Cigaritsi pisuusarpoq

Ikuallattoqaraangat, amerlanertigut eqqagassat nakkar-titsiviinit ikuallanneq aallartittarpoq, cigaretsilu amer-lanertigut pissutaasarluni.

– Arlaleriarluni ikuallanneq eqqaaviit nakkartitsiviini aallartittarput. Peqqutaakkajuttuuvorlu cigaritsi. Pujor-tartartup pujortakkani arsakoorfimmut qamilluarna-gu arsakoq eqqaavimmut igissimaguniuk, ikuallanneq piler sarpoq. Aamma ineqartut pigisaat sumut tamaan-ga ilioqqak kat qatseriniarnermi ajoqutaasarput. Sikkili-usinnaapput imaluunniit meeqqat qamutaat aqqutissa-miitt Qatseripallakkusukkaluarluni erloqinartaqaaq, qat-serutit sikki li nut qamutinulluunniit nermutsileraangata. Piffissaq atu lertarparput aqqutissatsinni ilisaajaalluta. Taamaasilluni ikuallanneq siaruarnerusinnaasarpoq, ajoqusiinerlu annerulluni, Paw Hjortstrøm naggasiivoq.

Ineqarfiit qimerloorlugit

Takuneqarsinnaavoq ineqarfinni arlalissuarni eqqagas-sat angisuut arlaqartut.

Sumiiffinni taakkunani ikuallattoqalissagaluarpat, qatse risartut ilungersornerussagaluarput. Allaat ajoqu-taanissamut pasinanngitsut meeraqqat qamutaat ikual-lattumut eqqugaasunut qatserisartunullu ajoqutaasin-naapput.

Paw Hjortstrøm Nuummi qatserisarfimmi holdlederi.Paw Hjortstrøm, holdleder hos brandvæsnet i Nuuk.

Eqqagassanik nakkartitsiviit ikuallannermut peqqutaakkajuttuupput. Affaldsskakter er ofte årsag til brand.




Kommuneqarfik Sermersuumi pilersaarutaavoq, miljøbii li-nik peqalernissaq. Siunertaavoq illuutillit attartortullu eq-qagassanut avatangiisinut ulorianarsinnaasunut aallius si-salernissaq, eqqagassat makkua pineqarput; qarasaasia-kut, elektro niskiusut suulluunniit, nillataartitsivikut assigi-saallu. Taannaannanngitsoq.

Aamma ukiut tamaasa kommunit neqeroorutigisarpaat eq-qak kanik katersinermi ilaatigut eqqagassanik angisuunik igit sissussineq. Tamannalu upernaakkut ukiakkullu pikka-jun nerusarpoq.

Eqqagassanik igissussinerinnaanngilaq. Innuttaasulli aam-ma periarfissinneqartarput angerlarsimaffimik eqqaa nik sa ligaatsuutitsinissamik. Tamannalu ineqartunit atorluar-ne qartarpoq, nuannisaaqatigiilluni ataatsimuualaaqati giin-ner talimmik. Ineqartullu peqatigiiffii aaqqissuussisarput “Sa liinermik” taallugu. Saleereernerullu kingorna, ineqar-tut peqatigiiffii siaasaanermik naggasiisitsisarput, ineqar-tunit nuannarineqarluartumik.

I kommuneqarfik Sermersooq har man planer om at etablere miljøbiler, hvor boligejere og lejere kan kom-me af med deres storskrald som gamle pc ere, køle-skabe, elektronik og lignende.

Og ikke nok med det.

Hvert år tilbyder kommunerne at samle skrald for borgerne. Det sker oftest om foråret eller efteråret, hvor lejere også har mulighed for at komme af med deres større affald.

Ikke alene affald tilbydes at blive samlet op. Borger-ne kan være med til at holde deres boligområder rene ved at samle skrald. Og det får mange af boligejerne og lejerne noget hygge ud af. Også lejere hos INI bru-ger Saliineq som en god anledning til at gøre rent i eget boligområde, hvor boligafdelingsbestyrelser ar-rangerer “Saliineq”, som betyder rengøringen. Og der afsluttes altid med noget hygge og grill med lejerne.

Meeraaqqat qamutaat qatseriniarnermi kinguarsaasinnaasarput.Selv barnevogne kan være årsag til forsinkelse af en brandslukning.

Qatserisarfik:• Nuummi qatserisarfik 1967-imi sananeqaqqaarpoq• Isaavissuit marlunnik ilaneqarput 1979-imi.• Nuummi qatserisarfiup maannakkut isikkorisaa, tassa isaavissuar-

nik pingasunik ilaneqarluni 1991 naammassineqarpoq. Kalerrisaari-vik, sannavik, atuartitsivik, igaffik siniffigineqarsinnaasullu pingasut.

Brandstationen:• Nuuk Brandstation blev bygget i 1967.• I 1979 blev der etableret yderligere 2 porte.• I 1991 fik den sin form, som den ser ud i dag,

hvor der blev etableret 3 porte, ny alarmcentral, værksted, teorilokale, køkken og tre soverum.

Saliineq 2011-mi peqataalluartoqarpoq.Der var god deltagelse i Saliineq 2011.

Tema: Brand


Ejendomsservice har flere gange set motorcykler og an-dre motordrevne og brand-farlige ejendele, som er ble-vet opbevaret i cykel- og bar-

nevognsrummene.

Også pulterrummene indeholder brandfarlige

ejendele

Det drejer sig om bildæk, som kan være potentielle brandbomber, hvis der opstår brand. Derfor er det ikke tilladt at have bildæk liggende i pulterrummene.

Inissianik nakkutilliisunit malugini-arneqartarpoq, motoorisikkilit al-lallu motoorillit ikuallajasinnaasut inissiaqarfinni sikkilinut meeqqallu qamutaannut inissiivimmiittoqar-tar toq.

Aamma toqqorsiviit/piliviit ikuallajasunik imaqartiterput

Biilit assakaasui ikuallattoortoqalissagaluarpat ikum marissuupput, taamaammat toqqorsivinni/pili-vinneeq qusaanatik.

Ikuallajasut pigisat nunaminertani tamanut atorsinnaasuni

Inissiaatileqatigiiffik INI aqqutigalugu ineqartut kajumissaassavagut, pigisatik

sumut tamaanga iliorarneqarsimasut, avatangiisinut ulorianarsinnaasut

piiaqqullugit.

INI opfordrer hermed alle lejere i de INI administrerede boliger til at undgå at stille ejendele, der kan være farlige for omgivelserne, på fællesarealerne.

Bildæk kan være poten-tielle brandbomber, hvis der opstår brand.

Biilit assakaasui ikualla-jasuummata, ikuallapal-lalertortitsisinnaapput.

Brandfarlige ejendele på fællesarealer



For at andre lejere skal kunne føle sig trygge, beder vi alle lejere om at tjekke, at vi ikke har brandfarlige ejendele til at ligge i boligområder-ne. Brandfarlige ejendele skal i stedet placeres steder, hvor de ikke er til fare for andre.

Endelig skal det nævnes, at lejere generelt er blevet bedre til selv at sørge for, at disse ejen-dele bliver afleveret de rigtige steder i byen. En forbedring i forhold til for et par år siden.

Fælles altangange og trapper

Lejeren skal medvirke til at holde rent på altan-gange og trappeafsats ud for egen bolig. Cyk-ler, barnevogne, kælke og andet bohave må ikke henstilles på trapper, reposer eller altangange.

Pulterrum

Der må ikke opbevares brandfarlige væsker så-som benzin, petroleum, terpentin og lak i pul-terrum eller lignende rum. Lejer skal holde så-danne rum aflåst - også selv om de ikke benyt-tes.

Inissiaqarfinniittut allat toqqissisimanissaat anguniarlugu, INI ine-qartunut kajumissaarivoq, toqqortat ikuallajasut allanut inis seq-qullugit.

Aamma eqqaasariaqarpoq, ineqartut naalinngiinnasumik pikkorin-neruleriartoramik tamakku pigisatik illoqarfimmi tunniussiffis-saan nut tunniuttarlugit. Siuariarneq ukiut siuliini naleqqiullugu.

Peqqussummi torersaarnissamut maleruagassat

Torsuusarsuaasat majuartarfiillu ataatsimoorussat. Attartortoq inissiap najugarisap silataani torsuusarsuaasap majuartar fiil lu salliarnartaasaata eqqiluisaartinneqarnerani peqataassaaq. Sik-kilit, meeraaqqanut aneerussissut, qamutit pequtillu suulluunniit majuartarfinni, majuartarfiit sangoriaanni torsuusarsuaasaniluun-niit inissisimatinneqaqqusaanngillat.

Tamalaannik Toqqorsiviit - piliviit

Tamalaanik toqqorsivinni - pilivinni ininiluunniit assigisaani ikual-lajasunik, soorlu benzinamik, petroleumik, terpentinimik lakkimillu uninngatitsisoqaqqusaanngilaq. Attartortup init taamaattut par-naarsimasarnissaat isumagisassaraa – atorneqanngikkaluarpa-taluunniit.

Sikkiliisivinni qamutit orsutorut aamma inissinneqartarput, tamannalu inerteqqutaavoq.

Knallerter i cykelrummene er ikke tilladt.

Grønlandsk folkedans

15ISAAVIK juni 2012

BEF

I gaderne i Qaqortoq er der polkamelodi-er på mobiltelefonerne, Kalattuuat-danse-trin i gaderne og eksplosiv medlemstilgang i Qaqortumi Kalattoortartuk Peqatigiifiat Tukkarta.

Mandag og onsdag i dansens tegn

Qaqortormiutterne danser mandag og ons-dag aften. ISAAVIK besøger foreningen en aften, hvor der er mødt flere end nok dan-sere op til otte af de cirkler med otte dan-sere, som udgør en fast figur i kalattuuat. I det hele taget er fremmødet eksploderet her i 2012. Fra at have været en 16-24 dansere på en ugentlig danseaften er der nu to dan-seaftener om ugen med skolens aula fyldt

BEF

Kommuni Kujalliup inissiaataasa attartortittakkat aqunneqarneri INIp januaarip aallaqqaataani. 2012 tiguaa. Qaqortumi aqqusinikkooraanni mobilit polkanik appisimaartut tusarsaapput, aqqusinermi qitimmik al-loriallattaartut aammalu Qaqortumi Kalattoortartut Peqatigiiffiat Tuk-karta ilaasortanikkiartuinnarluni.

Ataasinngorneq pingasunngornerlu tapartarfiupput

Qaqortormiut ataasinngornerup pingasunngornerullu unnukkuanni qittattarput. Peqatigiiffimmi unniusoqatigiit ISAAVIK’mit pulaar-neqarput, tassani arfineq-pingasukkaarlutik kaavilukaat arfi neq-pingasunngorlutik qittaseruttortut, ukioq manna 2012-umi takkut-tar tut taama amerlatigaat. Sap. akunneranut ataasiarlutik qitittartut 16-24-usaraluartut maanna sap. akunneranut unnuit marluk qitif-fiusalernikuupput, taakkunani atuarfiup inersua inunnik ulikkaar-neqartarluni tamatigullu ilaasortanngoriartortut agguaqatigiisillu-gu pingasuusarlutik.

Dansen går i Qaqortoq

Qaqortumi qitittartut/tapartartut

Kalattuuat


godt op og gennemsnitligt tre nye medlem-mer per gang.

Denne aften er to tredjedele af danserne børn, men typisk er der en nogenlunde jævn-byrdig fordeling af børn og voksne, og der møder også altid nogen op, der nøjes med at kigge på og hygger sig med det, fortæller Tukkartas formand Therkild Kleist.

– Der er nye mennesker hver aften. Derfor minder jeg også hver gang børnene om, at de skal opføre sig ordentligt ude i byen. Til de voksne siger jeg: ’vi har kun to timer til at være sammen og danse i, og vi har børn iblandt os, så lad os ikke bruge tiden på at skulle ud og ryge’.

40 år med kalattuuat

Therkild Kleist har danset folkedans i 40 år. Han begyndte i ungdomsskolen og fortsatte i aftenskolen, hvor han udover at være yng-ste deltager også udmærkede sig som talent-fuld danser. Siden har Therkild været kalat-tuuat instruktør og i flere omgange, som nu,

Unnuk manna qitigiat pingajorarterutaat marluk meeraapput, nali-nginnaasumilli meeqqat inersimasullu amerlaqatigiipajaartarput aammalu nuannisaarutigalugu isiginnaariartoqartarluni, Tukkartap siulittaasua Therkild Kleist oqaluttuarpoq.

– Unnuit tamaasa nutaanik inoqartarpoq. Taamaaattumik meeq qat tamatigut eqqaasittarpakka, illoqarfimmiikkaangamik pis su se ris-saas sasut. Inersimasunut oqartarpunga: ’nal. akunneri marluinnaat qi tif fissaraagut meerartaqarlutalu, taamaattumik piffissarput anillu-ta pujartarfiginatigu’.

Ukiuni 40-ni kalattoortartoq

Thekild Kleistip kalattoortarluni ukiut 40-unngorpai. Ungdomskoler-luni aallartikkami unnukkut atuartarnermi ingerlateqqippaa, tassani inuusunnerpaanermi saniatigut aamma angusaqarluarpoq qitittar-tutut piginnaaneqarluni. Kingorna Therkildi kalattoornermik ilitser-suisunngorpoq maannakkutullu Qaqortumi Kalattoortartut Peqa-tigiiffianni ”Tukkartami” siulittaasuusarluni. Sooq qitittarnersoq ISAAVIK’up aperimmani akunnattoornani akivoq:

– Nuanneqimmat. Qungujuppoq, pinngitsuuisinnaannginninilu nassu-e rutugalugu nangippoq immaqaana nappaatigilersimagiga.

Oqalualaarineqartarpoq 1700-kkunni skotlandimit, irlandi-mit pukkitsormiunillu arfanniat umiarsuit qaaivini inuit tu-pigusuttut isiginnaartuliullugit kalattoortartut, tamakku ilaarlugit inuit kalattoortalerlutik. Nunasiaanerup nalaani

nunat avannarliit kalattooriaasii aamma sunniuteqalerput, kalattoortut ilaatigut tasiorlutik ilusilersuisarlutik, kisitsit otte malillugu talimik ataat pulaffigisarlugit.Ullutsinni katersortarfinni katerisimaartoqaraangat kalat-

tuunik polkartoqartarpoq, kisianni kalattuuvissuit tamavia-

arnartuusarput eqqorlugit malitassat. Kalattooriaatsit su-miuussuseq malillugu assigiinngitsuusarput, soorlu avan-naamiut qavaallu tukkarsoriartarneri assigiinngitsuusut. Soorlu avannaani angutit tukkarsortarneri malunaate-qarnerupput taavalu Kujataarmiut arnartaasa nikittarne-

ri avannaamiut arnartsaasa nikittarnerinit allaanerulluni. Qanorluunniit ’kalattuut’ qallunaat ileqqorsuutaannit nuu-tit malillugit affarmik sukkanerusarput.

Therkil Kleist


17ISAAVIK juni 2012

formand for Qaqortumi Kalattoortartuk Peqatigiifiat ”Tuk-karta”. Da ISAAVIK spørger ham, hvorfor han danser, sva-rer han prompte:

– Fordi det er sjovt. Han smiler og tilføjer med en skjult henvisning til en afhængighed: måske er det blevet min sygdom.

Therkild har via sit arbejdsliv boet i flere af landets byer og naturligvis danset i de fleste. Kalattuuaten har også bragt ham vidt omkring udenlands. For eksempel deltog han 1994 og 1995 i Europiaden – EM i folkedans – i henholds-vis Danmark og Tyskland. Men da mesterskaberne det ef-terfølgende år skulle afholdes i Spanien, vurderede danse-truppen, at det simpelthen ville blive for varmt at danse i nationaldragterne og tog i stedet til Island!

30 danse i repertoiret

Therkild underviser i danse, han har lært at danse i Qaqor-toq og har også selv fundet på nogle varianter. Som han for-

Therkildip sulinermik inuussuteqarnermini nunatsinni illoqarfiit arlaqartut najornikuuai sorunami amerlane-rit qitiffigisarlugit. Kalattoortarnerata aamma nuna-ni allarpassuarni angalatittarsimavaa. Soorlu asser-suutigalugu 1994 aamma 1995-imi Europiade-mi – ka-lattoornermik EM-mi – peqataasarpoq, Danmarkimi Tysklandimilu ingerlanneqartuni. Pissartanngunni-arnerilli ukiup tulliani Spaniami ingerlanneqartussan-ngormata, qitittartut nalilerpaat, kalaallisoorluni tas-sani qitinnissaq kiappallaassasoq, taarsiullugulu Is-landimut angalallutik!

30-nik qiteriaaseqartut

Therkildip qitittariaatsinik, Qaqortumi ilinniakkaminik aammalu nammineq isumasarsiaminik ilinniartitsisar-poq. Soorlu nammineerluni ISAAVIK-up aallartitaanut iluatsitivallaanngikkarluni nassuiaatigigaa, ’kaavitta-ri arsorneri’ assigiinngitsorujussuusinnaapput. Ilaat soorlu assani pateriarlugit aallartinneqartarput, allat kaavillugit, ilaatigullu qitittut saakkaangamik allan-ngor tilaarsinneqarsinnaallutik. Therkildip nammineq

Kalattuuat refererer til begrebet ”grønlandsk folkedans”,

men direkte oversat betyder det ”på grønlandsk maner”,

altså ’den måde man danser folkedans på i Grønland’.

Heraf sluttes, at der er tale om danse, man har set andre

folkeslag danse og efterfølgende tilpasset lokalt tempera-

ment, rytme, kultur, skik og brug - grønlandiseret.

Det berettes, at 1700 tallets skotske, irske og hollandske

hvalfangere jævnligt dansede på skibsdækkene for må-

bende inuitter, der snart fik gjort dem dansen efter. Med

koloniseringen fik også skandinavisk folkedans en vis ind-

flydelse på reel’ernes mønstre i kalattuuat’en. En reel er

en dansefigur, hvor tre eller flere dansere fletter ind og ud

imellem hinanden i ottetalslignende mønstre.

Der danses ’grønlandsk polka’ ved de fleste fester i for-

samlingshusene i dag, men de mere avancerede kalattuu-

at kræver koncentration og præcision. De forskellige dan-

se findes i lokale variationer, og ikke alle danse kendes i

alle byer, ligesom selve dansetrinene ikke udføres ens fra

syd til nord. For eksempel er mændenes trampetrin me-

get mere markante i Nordgrønland og damernes glidetrin i

Sydgrønland mere stakato-agtige end nord for Nuuk, hvor

de har noget mere ”flydende” over sig. Uanset, er den

’grønlandske polka’ noget nær halvanden gang hurtigere

en den danske variant.

Kalattuuat


søger at forklare ISAAVIks ud-sendte, dog uden større held,

kan ’turene’ være meget forskellige. Nogle begynder for eksempel med klap andre med, at man drejer rundt, og der kan blandt andet varieres med, hvornår danserne vender sig. Therkilds eget bud er, at han har 30 forskel-lige danse i sit repertoire.

Senest har Tukkarta optrådt i Forsamlingshuset på Kul-turnatten og haft velbesøgte jule- og nytårsarrangemen-ter for såvel børn som voksne. Therkild Kleists sidste nye projekter er en fast aftale om at optræde for byens kryds-togtturister og en plan om at få sendt en flok dansere, en ti voksne og otte børn, til Danmark for at danse i De Grønlandske Huse til sommer.

En god måde

Dengang i ungdomsskolen, fortæller Therkild, dansede de med eleverne fra husholdningsskolen, og når han i dag sidder bag rattet i bybussen, laver han ikke andet end at hilse til højre og venstre.

– Det er en god måde at lære nye mennesker at kende på. Det er en god måde at være sammen på uden alkohol.

Hvorfor være med i Qaqortumi Kalattoortartuk Peqatigiifiat ”Tukkarta”?

Paro:

Jeg begyndte i oktober, fordi jeg gerne vil-le lære flere danse. Jeg kunne tre danse i forvejen og fik at vide, at vi skal lære 30. På nuværende tidspunkt kan vi danse ni forskellige. Jeg danser fordi, det er godt og sundt. Selvom jeg, når jeg kommer hjem fra arbejde, egentlig føler mig for træt, går jeg herned alligevel og kommer hjem her-

fra lettet og glad. Paro smiler og betror mig: Også når jeg er på arbejde, danser jeg ind i mellem trinene. Det gør mig glad indeni, og jeg føler, det får mig til at stråle i den daglige trummerum.

eqqoriarpaa, assigiinngitsunik 30-nik qitittariaaseqarluni.

Kingullermik Tukkarta Unnuk kulturisiorfimmi Katser-sortarfimmi isiginnaarsitsipput aammalu nalliuttuni meeq qanik inersimasunillu isaasoqarluarlutik aaqqis-suisarlutik. Therkild Kleistip suliniutaa kingulleq tas-saavoq umiarsuarlutik takorniarianut isiginnaartitsi-sarnissaq pillu gu aalajangersimasumik isumaqatigiis-susiorsimaneq aammalu qitittartunik, inersimasunik qulinik aamma meeq qanik arfineq-pingasunik, aasam-ut Danmarkimi Kalaallit Illuutaannut qitigiartutik anga-la titsinissaq.

Periuseq pitsaasoq

Taamani ungdomskolemi, Therkild oqaluttuarpoq, il lu-lerinermik atuarfimmi atuartut qiteqatigineqartarput, ullumikkullu illoqarfiup bussiinik ingerlatsisuunermini allamik suliaqanngilaq inunnik ilassiornersuaq.

– Tamanna inunnik ilisarisimaqalerluarnarpoq. Taavalu imigassartaqanngitsumik ilassioqatigiinnerulluni pit-saa soq.

Sooq Qaqortumi Kalattoortartut Peqati giiffiat ”Tuk kar ta”mi peqataasarpit?

Paro:

Oktobarimi aallartippunga, qitittariaatsi-nik nutaanik ilikkarusukkama, kalat tuut pingasut nalunnginnakkit, taava ilisimatin-neqarpunga 30-nik ilinniassasugut. Maan-nakkut qulingiluat qitissinnaavagut. Qitit-tarpunga nuannersuummat peqqinnarlu-nilu. Sulereeraangama qasusimasutut mi sigisaraluarpunga, taamaakkaluartoq maanngartarpunga oqilisimallungalu nu-an naarlunga angerlartarlunga. Paro qungujuppoq nas -suerfigalu ngalu: sulitillu nga ilaan ni qitittarpunga. Ta-mas suma nuannaa ler sittarpaanga misi gi sar pu nga lu ul lut qinngorneqalersartut.

Paro


19ISAAVIK juni 2012

Otto Kristensen:

Jeg begyndte at danse engang i oktober. Det var min datter, som tog mig med. Jeg har danset som barn, og nu har jeg så her næsten 50 år senere fået comeback. Otto griner, og han er ikke i tvivl: det bedste er, at vi danser, vi sidder ikke bare hjemme og hænger foran fjernsynet. Vi laver noget sammen med andre – gør noget sammen med hinanden.

Sofie Ottesen:

Jeg har lige siden, jeg var 11 år, og indtil jeg fik mit første barn i 1984, danset rigtig meget. Derefter har det i en lang periode kun været lidt ind imellem. Men nu er det for alvor, siger Sofie, griner og uddyber: det er sundt for kroppen, og jeg er meget, me-get glad for at danse.

Rene, 11 år:

Jeg danser i stedet for at kede mig – det er dejligt at have noget at lave.

Otto Kristensen:

Oktobarimi qitittalerpunga. Panimma ila-siukkami nga. Meeraatillunga qitit tar ni-kuu vunga, tassalu ukiut 50-ngajaat qaa-ngiuttut qiteqqittalerlunga. Otto illa ri ar-poq, qulanngilaq: nuannernerpaajuvoq qi tittaratta, angerlarsimaannanngilagut fjernsyni saallugu. Inu it allat peqatigalu-git sammisaqartarpugut – sammisassaqa-tigiilluta.

Sofie Ottesen:

11-illi ukioqarlunga 1984-imi qitornama si-ulliup inun ngor nissaata tungaanut qitit-taqaanga. Tamatuma kingorna taamaal-laat ilaanikkut. Massakkulli ilumoorullugu, Sofie oqarpoq, illariarluni nassuiaavoq: ti-mimut peqqinnartuuvoq, qitinneq nuan na-reqaara.

Rene, 11-nik ukiulik:

Uninngaannarnermut taarsiullugu qitittar-punga – sammi sassaqarluni nuanneqaaq.

Otto Kristensen

Sofie Ottesen

Rene, 11 år.

Nutaarsiassaq Naatsoq


Norsap aamma Maloup ACR 2012-imi peqataasinnaanerinut INI aningaasaliilluni tapersiisoq

PBC Ukioq manna kingumut INI ACR-imut aningaasaliissute-qarpoq. Tamatumani ilaatigut Sisimiuni ulloq unnuarlu paaq-qinnittarfimmit Gertrud Rask Mindemit peqataasut inuusuttut marluk, ikiortaalu INIp ikiorpai.

Norsaq Olsen, 17-inik ukioqartoq, ukioq manna pingajussaa peqataavoq. Ukiut siuliini marlunni klassemini normu treusar-poq, tamannalu kusanartutut oqaatigisariaqarluni. Ukioq man-na Norsap siulliunissani anguniarpaa. Norsap arpaqataa Niels Berthelsen aamma pingajussaa peqataavoq.

Marie Louise Pertrussen, aamma 17-inik ukioqartoq, siuller-meer luni peqataavoq, arpaqataa Juliani Tellesen marloriarluni peqataareersoq.

Arpannerup aallartinnginnerani peqataasussat taakku sisa-mat naatsorsuutigisaannik arpannissamullu piareersarsima-nerat pillugit oqaloqatigitsiarpakka. Sisimiuni INIp quller sa-qar fiani naapeqatigiippugut, tassani kaffisorluta, imeruersar-luta oqaloqatigiillutalu.

Arpaannissamut atatillugu suna qilanaarnartinneruneraat, Norsaq Maloulu aperaakka. Malou oqarpoq:

– Aallarfissamiinnissara aallartinneqarnissarpullu qilanaari-nerpaavara.

Julianep, Maloup arpaqatissaata, taamaattoq nalunnguarfiup qaqqaatigut sisunissaq aarlerivaa, inuppassuaqartarmat, taa-valu torraavallaanngitsumik sisusoqarsinnaalluni immaqalu orlulluni.

Suna qilanaarnarnerpaajunersoq Norsap oqaatigisinnaanngi-laa. Kisianni soorlu Niels oqartoq:

– Ullaakkut makinniarneq Norsap assorsuaq ajornakusoortit-tarpaa, taamaattumik uanga makijaartussaassaanga, Norsaq aallarnissarput sioqqullugu itersarniassagakku.

Nielsip aamma oqaatigaa, ukiup kingulliup ingerlanerani arpannissaminnut piareersarluarsimallutiuk. Norsaq aamma Malou sap. akunneranut 3-4-riarlutik sungiusartarput, taakku piumasaat tunngavigalugit tamatigut ingerlanneqartartumik. Soorlu Nielsi oqartoq:

– Timimikkut tarnimikkullu ineriartorneri eqqarsaatigissallugu pingaartorujussuuvoq.

Asimi pisuttarnikkut – soorlu aavarnermi, arpattartut peqati-galugit arpattarnikkut, arsaattarnikkut, nerrivimmi arsaarar-tarnikkut aammalu SSP-mi sisoraatinik arpattarnikkut sungiu-sarnerit pisarput. Aamma Norsaq mikigallaramili Aasianni najugaqarnermini sisoraatinik sungiusartartuuvoq.

Norsaq taamatullu Malou 100 km-inik arpannermi peqataap-put. Tassa ulluni pingasuni ullormut 30 km misserlugit arpat-tar lutik. 30 kilometerinik arpannermi Norsap nalinginnaasumik nal. akunneri 4-5 atortarpai. Malou siullermeerluni peqataa-sus saagami qanoq sivisutigisoq atortassallugu nalugallarpaa.

Gertrud Rasks Minde tassaavoq meeqqanik inuusuttunillu ar-finillit 16-inillu miss. ukiulinnut tarnikkut ineriartornermi kingu-ar simasunut, arlaatigullu sumiginnagaasimasunut ulloq unnu-arlu paaqqinnittarfik. Tassani meeqqat inuusuttuaqqallu aala-jangersimasunik killilersorlugit toqqissisimasumik ulloqartinni-arneqarput. Tassani ilaatigut ACR-itut ittunik aaqqissuussiner-ni assigiinngitsuni peqataatittarneri atorneqartarput. Taamaa-liornikkut inuiaqatigiinni innuttaaqataanissaq ilinniartarpaat.

Gertrud Rasks Minde aamma MIKI ACR-imi arfineq-marlunnik peqataatitaqarpoq, tassaasoq meeqqanik mikinernik arpatsiti-neq, tassani arpaffissat assiginngitsut sisamaapput – qanoq utoqqaatigineri apeqqutaalluni. Isorartunersaat tassaavoq ki-lo meterit qulit.

Norsap aamma Maloup ACR-imi peqataanerinut atatillugu ikiorsinnaaneri INIp nuannaarutigaa, siunissamilu sutigut tama tigut iluatsitilluarnissaannik kissaallugit.

TIMERSORNEQ INIp TAPERSERSORPAAKinguliaqusiineq: Norsaq aamma Malou gruppe-minni marluullutik ajugaasuupput. Norsaq angutit 100 kilometerinik arpattut gruppianni taavalu Ma-lou arnat 100 kilometerinik arpattut gruppianni.

Inuusuttunnguanut imaannaanngitsunut marluusu-nut kusanarluinnarpoq. Pilluangaaritsi!

Kort Nyt

ISAAVIK juni 2012 21

INI sponsor for Norsaq og Malou til ACR 2012

PBC Igen i år har INI været sponsor for ACR. Denne gang har INI blandt andet hjulpet to unge mennesker med ledsagere fra døgninstitutionen Gertrud Rasks Minde i Sisimiut.

Norsaq Olsen, som er 17 år gammel, deltog i år for tredje gang. De to foregående år er han blevet nummer tre i sin klas-se, hvilket må siges at være rigtig flot. I år gik Norsaq efter at blive nummer et. Norsaqs ledsager Niels Berthelsen deltog også for tredje gang.

Marie Louise Pertrussen, som også er 17 år gammel, var med for første gang, hvor imod hendes ledsager Juliane Tellesen har været med to gange før.

Før løbet havde jeg et lille møde med de fire deltagere for at høre om deres forventninger og forberedelser til løbet. Vi mødtes på INIs hovedkontor i Sisimiut, hvor vi fik en kop kaffe, en sodavand og en lille snak.

Jeg spurgte, hvad Norsaq og Malou glædede sig mest til i for-bindelse med løbet. Malou sagde:

– Jeg glæder mig allermest til at stå ved startsnoren og blive sendt af sted.

Juliane, som var Malous ledsager, frygtede dog lidt at skulle ned ad ”tøsebakken”, fordi der altid står så mange menne-sker, og fordi man jo kan risikere at komme knap så fikst ned ad bakken og måske med et styrt til følge.

Norsaq vidste ikke rigtig, hvad han glædede sig mest til. Men som Niels sagde:

– Norsaq har meget svært ved at komme op om morgenen, så jeg skal sørge for at komme op i god tid, så jeg kan nå at få Norsaq vækket inden afgang.

Niels fortalte også, at de hav-de forberedt sig grundigt til lø-bet det sidste års tid. Norsaq og Malou har trænet 3-4 gange om ugen, og det er altid foregået på deres præmisser. Som Niels ud-trykte det:

– det er meget vigtigt at tage hensyn både til deres fysiske og deres psykiske udvikling.

Træningen foregik enten ved gåture i naturen - for eksempel rensdyrjagt, løbeture med løbeklubben, fodbold, bordtennis og langrend i SSP. Norsaq har også trænet skiløb siden han var helt lille og boede i Aasiaat.

Både Norsaq og Malou deltog på 100 km. distancen. Det vil sige, at de løb godt 30 kilometer om dagen i tre dage. Normalt løber Norsaq de godt 30 kilometer på 4-5 timer. Da det var før-ste gang, Malou deltog, vidste hun ikke rigtig, hvor lang tid hun skulle bruge på det.

Gertrud Rasks Minde er en døgninstitution for psykisk udvik-lingshæmmede børn og unge mellem seks og cirka 16 år, som har været udsat for en eller anden form for omsorgssvigt. Her forsøger man at give børnene og de unge mennesker en tryg hverdag i faste rammer. Det gør man blandt andet ved at lade dem deltage i forskellige arrangementer så som ACR. På den måde lærer de at begå sig i samfundet.

Gertrud Rasks Minde havde også syv deltagere i MIKI ACR, som blandt andet er for mindre børn, og her var der fire for-skellige ruter - afhængig af alder. Den længste på ti kilometer.

INI har været rigtig glade for at hjælpe Norsaq og Malou i for-bindelse med ACR, og vi ønsker dem alt mulig held og lykke fremover.

INI STØTTER SPORTENEfterskrift: Norsaq og Malou endte begge som vindere af de-res gruppe. Norsaq i mændenes 100 kilometer gruppe og Ma-lou i kvindernes 100 kilometer gruppe.

Fantastisk flot af de 2 seje, unge mennesker. Stort tillykke.

Nutaarsiassaq Naatsoq


ISAAVIUP unammisitsinerani ajugaasoq

PBC Lene Nielsen Sisimiuneersoq ISAAVIUP 10/12 eqquiniaasitsinerani ajugaa-soo voq.

Eqquiniaasitsinermi una apeqqutigineqarpoq: Sorlermi ISAAVIK-mi Savissivimmi nannut appaliarsuillu pillugit atuarsinnaavit? Akissullu eqqortoq tassaavoq.0208-mi.

Tallimat akornani sisamat eqqortumik akisimapput, taamaasilluni ISAAVUIP aaqqis-suisoqarfia taakkunani akissuteqartuni ikittunnguugaluani makitsisimavoq.

Lene ullumi ataasinngoqrneq 30. april Sisimiuni saaffiginnittarfimmut aqqusaarpoq. Tassanilu gavekort-i Pisiffik-mut atugassaq sullitanik ilitsersuisup Elisabeth Peter-sen-ip tunniuppaa. Lene unammisitsinermi ajugaasimagami nuannaartorujussuu-voq. Lene oqarpoq akissutit www.ini.gl nassaarisimallugit, tassanimi ISAAVIK-up siulii tamarmik ujarneqarsinnaapput, atuarneqarsinnaallutillu.

INI sinnerlugu ISAAVIUP aaqqissuisoqarfianiik akissutinut qujanarujussuaq, Lene-lu pilluaqqorujussuarparput.

Eqqaamallugu uani ISAAVIK-mi 2000 kr.ninik nalilimmik Pisiffimmut atugassamik unammisitsinermut ilaaqqissinnaagavit.

Vinderen af ISAAVIK-konkurrencen

PBC Lene Nielsen fra Sisimiut vandt konkurrencen i ISAAVIK 10/12.

Spørgsmålet i konkurrencen var: I hvil-ket af de tidligere numre af ISAAVIK kunne man læse om søkonger og isbjør-ne i Savissivik? Det rigtige svar er: 0208. Det havde fire ud af fem svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte træk-ke lod blandt de denne gang få besva-relser.

Lene kom forbi boligbutikken i Sisimiut mandag d. 30. april. Her fik hun over-rakt gavekortet til Pisiffik af kundevejle-der Elisabeth Petersen. Lene var meget glad for, at hun havde vundet konkur-rencen. Lene sagde, at hun havde fun-det svaret på konkurrencen på www.ini.gl, for her kan man nemlig finde og læse alle de tidligere numre af ISAAVIK.

På vegne af INI siger ISAAVIK-redakti-onen mange tak for svarene og et stort tillykke til Lene.

Husk at du igen i dette nummer af ISA-AVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

LØSNINGERLØSNINGER LØSNINGERLØSNINGERPeter sooruna ippassaq

atuanngitsutit !?Aap nalunngilat illorput ikuallattoq.Atsaammi ualikkut ikuallappoq!!Aap ullaap tungaani pisattat annissuuttussaagatsigit.- Peter, hvorfor var du ikke i skole i går!?- Ja, men du ved da, at vores hus brændte.- Det var da først om eftermiddagen!!- Ja, men vi skulle da stille møblerne ud om formiddagen.

Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp?

Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp?

KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov.

KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp.

Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp

Ring på 32 18 00 eller skriv til [email protected] for et uforpligtende tilbud

Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq. Ikiueqqaarsinnaavit?

Illit suliffeqarfiit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsinikuuisi?

KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugu ikiueqqaarnermik

pikkorissartitsinissamik neqerooruteqarpoq.

KRK-p nunarsuarmi ikiueqqaarnermut pikkorissartitsisarnernut

pitsaassutsip tunniunnissaa qulakkiissavaa.

Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk.

32 18 00-mut sianerit [email protected] –luunnit

allaffigalugu pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejdeKRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq.

Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat:

Qaqortoq: 492248 Nuuk: 550418 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758 Sisimiut: 542656

KRK har altid brug for flere frivillige.Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling

Sammisaq: Eqqakkat


PBC

I mange boligafdelinger bliver der cirka én gang om måneden bestilt ekstra rengøring af opgangene eller udenoms arealerne. Regnin-gen bliver sendt til de enkelte boligafdelinger, og dermed bliver en del af boligafdelingernes budget brugt på ekstra rengøring og opryd-ning i stedet for måske maling af opgangene, nye legeredskaber til vores børn og på længe-re sigt nye døre og vinduer og så videre.

Da prisen for den ekstra rengøring bliver trukket direkte fra den enkelte boligafdelings budget, er det ikke umiddelbart synligt for os beboere, hvor mange penge der bliver ”spildt” på den konto.

Hvorfor rydder vi ikke op efter os selv?

Der ligger affald på jorden selvom skralde-spandene eller containerne står få meter bor-te. Opgangene flyder med affald, gamle pizza-bakker, flasker og lignende

– hvorfor rydder vi ikke op efter os selv?

PBC

Najugaqartut immikkoortortaqarfiini amerlasuuni arlallit qaam-mammut ataasiarlutik immikkut eqqiaanissamut inniminniisariaqar-tarput, majuartarfeqarfinnut najugaqarfiillu qanigisaani maanngaan-naq eqqaasarneq pillugu. Taama saniatigut eqqiaasitsillunilu sali-inermut akiliutissat najugaqartut immikkoortortaqarfiinut atasiak-kaanut nassiunneqartarpoq, najugaqartullu immikkoortortaqarfiisa missingersuutaat immikkut eqqiaasitsillunilu saliinermut taamaasil-luni ilanngartorneqalertalluni, naak aningaasat taakku soorlu ma-juartarfeqarfiit qalipannissaannut, meerartattaluunniit pinnguar-tarfiisa nutaanik atortulersornissaannut imlt. piffissaq ungasinneru-soq eqqarsaatigalugu matunut nutaanut igalaanut assigisaannullu atorneqarsinnaagaluit.

Najugaqartut immikkoortortaqarfiisa ataasiakkaat missingersuuta-anniit immikkut eqqiaasitsisariaqarneq akilerneqartarmat, uagut na-jugaqartuusutut toqqaannaq aningaasat ”maanngaannartinneqar-tut” kontomiit ilanngaavigineqartarneri imaaliallaannaq malugisin-naasanngilagut.

Sooruna uagut nammineerluta igitassagut isumagisinnaanngikkigut?

Naak eqqaaviit containerillu eqqaavittut atorneqartussat meterial-unnguaannarnik ungasitsigigaluartut nunami maaniinnaq eqqagas-sanik takussaasoqartarpoq. Majuartarfeqarfiit pizza-t puukuinik, puujaasanik assigisaannillu maanngaannaq igitanik ulikkaartarpoq

Angerlarsimaffinni eqqagassat majuartarfeqarfinniiginnartut

Husholdningsaffald i trappeopgangene

Januarip qaammataa Sisimiuni najugaqartut immikkoortortaqarfiannut ataatsimut

23.393,- kr. aningaasartuutaasimapput, eqqagassanut saliinermut, najugaqartut

iluamik majuartarfeqarfiit eqqaaviinut iikkamiittunut imaluunniit containerinut iluamik

igitsisannginneri peqqutaallutik.

23.393,- kr. kostede det i januar måned en enkelt boligafdeling i Sisimiut at få gjort rent efter affald, der ikke blev smidt ordentligt i affaldsskakten eller containeren.

25ISAAVIK juni 2012

Gode grunde er det ikke, men nogle svar på det kunne være:

Vi gider ikke gå ned med skraldeposen, og der-for stiller vi den hen i et hjørne af trappeopgan-gen. Som oftest sker der det, at posen vælter, og affaldet kommer til at flyde i hele trappeop-gangen.

Affaldsposen, som vi bærer ud inde fra lejlig-heden, er for stor til at komme i affaldsskakten. Det resulterer i, at noget af skraldet falder ud af posen og kommer til at ligge på gulvet nedenun-der affaldsskakten.

Der kommer nok en ejendomsassistent fra INI og rydder op efter mig

I de tilfælde fristes vi måske til at tænke

– Der kommer nok en ejendomsassistent fra INI og rydder op efter mig

Men det gør der ikke. Boligafdelingerne har ik-ke økonomi til at have nok ejendomsassistenter til også at tage sig af det arbejde. De få der er, har alt for travlt til at kunne bruge tiden på også at smide beboernes affald ud.

Lad os hjælpe hinanden med at holde rent og spare penge

Vores penge kan bruges bedre, hvis vi alle vil være med til at prøve at gøre hverdagen lidt ra-rere og renere for hinanden. Hvis vi starter med at rydde op efter os selv, så vil vi komme rig-tig langt. På den måde, kan boligafdelingernes og dermed vores egne penge, blive brugt meget mere hensigtsmæssigt.

– Sooruna uagut nammineerluta igitassagut isumagisinnaanngik-kigut?

Tunngavilersuutit pitsaanerpaajugunanngikkaluarput, kisianni akis sutigineqarsinnaasut ilaat makkuusinnaapput:

Eqqavimmut igitsiartornissarput eqiagaarput, taamaattumik ma-juartarfeqarfiit isaariaasa isuisa killinginut iliinnarsinnaavagut. Taama maanngaannaq igitsinerup kingunerisarpaa, eqqakkat up-pillutik maaniinnaq majuartarfeqarfinni takussaanerujussui.

Inigisatsinniit eqqaavik annitarput ulikkaaqqasangaarami maju-artarfeqarfinni eqqaavinnut igitsiviusussamut tattuussinnaasar-poq. Igitsiartornitsinnilu eqqagassat ilaat natermut eqqaaviup eq-qaanut nakkaasarput.

Ajunngilaq INImi inissiarsuarnik nakkutilliisup iluarsisassaraluakka aaqqikkumaarpai

Taama ilaanni eqqarsartoortarunarpugut

– Ajunngilaq INImi inissiarsuarnik nakkutilliisup iluarsisas-saraluakka aaqqikkumaarpai

Taamaattoqanngilarli. Najugaqartut immikkoortortaqarfiisa taa-ma suliaqartitsinissartik aningaasassaqartinngilaat. Sulisut amerlanngereersut naammattunik suliassaqarput, najugaqartullu nammineerlutik isumagisassaat suliarissallugit piffissaqanngillat.

Eqqiluisaarneq pillugu ikioqatigiinniarta aningaasanillu sipaaruteqarluta

Aningaasaatigut allamut atorluarsinnaavagut, tamatta ikioqati-giilluta eqqiluisaaqatigiikkutta ulluinnarni nuannernerulluni-lu tamatsinnut pitsaanerpaajussaaq. Aallartissutigalugu uagut nammineq isumagisassagut suliarisarutsigit angusassaqaqaagut. Taa maaliorutta najugaqartut immikkoortortaqarfiisa, uagullumi nammineerluta aningaasaatigut pitsaanerujussuarmik isumatu-saartumillu atorsinnaavagut.

Tema: Affald

Sammisaq: Eqqakkat


BIR

Det kan ses. Det flyder alle vegne. Der er endda no-gen, som smider det ned fra deres altaner. Men det vil kommunerne nu lave om på.

Der er en forsøgsordning på vej fra kommuneqarfik Sermersooq. Her vil man blandt andet anskaffe miljø-biler til at afhente miljøaffaldet.

Miljøfarligt

Ødelagte elsparepærer, gamle mobiltelefoner, brugte batterier og andet elektronisk udstyr som gamle com-putere samt hverdagsting som køleskabe og frysere vil man kunne smide ud og sortere systematisk med en miljøbil. Det er ihvertfald kommuneqarfik Sermer-sooqs plan.

Det er også for at undgå, at man smider miljøfarligt affald ud med det almindelige husholdningsaffald, at man vil lave dette forsøg. For miljøfarligt affald forure-ner luften, når man smider det ud sammen med hus-holdningsaffaldet.

Andre kommuner

Også Qeqqata kommunia har et godt samarbejde med INI.

BIR

Takussaasarput. Ersiinnartumiittarput. Allaammi inuit ilaa-sa nillataartitsivikutik aneerasaartarfimmiit avammut igiin-nartarpaat. Tamannali Kommunenit allanngortikkusunne-qarpoq.

Misiliutaagallartumik immikkut aaqqissuussisoqarnialer-poq, tamannalu kommuneqarfik Sermersuumi pilersaaru-siorneqaleruttorpoq. Ilaatigut eqqagassanik mingutsitsin-naasunik katersisartussamik biilimik peqalernikkut.

Mingutsitsisartut

Qullernut pærit sipaarniutit, mobiilikut, batteriikut allallu elek troniskiusut, soorlu qarasaasiakut aammalu nillataar-titsivikut qerititsivikullu immikkut poorlugit iginneqarta-lernissaat katersorneqartalernissaallu anguniarlugu kom-mu neqarfik Sermersooq suliniuteqarpoq.

Igitassat avatangiisinut ulorianaatillit eqqaavinnut nali-gin naasunut iginneqarsimatillugit ikuallaavinni ikuallanne-qarlutik silaannarmi mingutsitsisarneri pinaveersaartin-niarneqarpoq. Misileraanerlu aallartinneqalerpoq.

Kommuunet allat

Aamma Qeqqata kommunea INI-lu suleqatigiillutik aallar-tisareerput.

Eqqagassat avatangiisimut mingutsitsisut

Miljøfarligt affald

Tema: Affald

For øjeblikket er det planen, at man etablerer 4 for-skellige affaldshåndteringer. Man er allerede startet med det ene af dem, hvor man har opstillet containe-re til brændbart og ikke brændbart affald. I starten er det en forsøgsordning i Aqqartarfik området i Sisi-miut, fortæller Driftleder hos INI, Hans Frederik Ol-sen. Senere vil man opsætte forskellige affaldsbehol-dere, der skal sortere glas, dåser og elektronik fra.

Qeqqata kommunia vil på den måde fjerne affaldet for borgerne.

Maannakkorpiaq pilersaarutaavoq, eqqaaviit immikkoor-tut si sa mat pilersinneqassasut. Aallartissutigineqareerput ikuallas sinnaasunut ikiuallassinnaanngitsunullu eqqaaviit containerit. Aallaqqaammut misiliutitut ineqarfimmi Aqqar-tarfimmi, Sisimiu niittumi taamatut misileraaneq ingerlanne-qassasoq, INI-mi inger latsinermut pisortaq, Hans Frederik Olsen oqaluttuarpoq. Kingusinnerusukkut puiaasanut eq-qaa vik, qillertuusanut eqqaa vik aammalu elektronikkinut eqqaaviit pilersinneqarnissaat sulissutigineqarpoq.

Eqqagassat Qeqqata kommuneanit piiarneqartassapput.

Qerititsivikut eqqagassallu allat avatangiisinut mingutsitsisinna-asut aaqqissuussamik miljø biilinik taasanik katersorneqartalissapput.I kommuneqarfik Sermersooq vil man kunne få samlet frysere og andet miljøfarligt affald systema-tisk med en miljøbil.

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peq-qus sutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussu-taat nr. 8, 15. november 2007-imeersoq§ 35c. Kommunalbestyrelsip eqqakkanik igitsisarnissaq isu-magisaraa aalajangiiffigissallugulu, stoffip suussutsilluunnit eqqagassatut naliliiffigineqartarnissaat. Biilinik, umiatsiaanik, umiarsuarnik, qamuteralannik suussutsinillu angisuunik as-sigisaannillu igitsinissaq aatsaat pisinnaasassaaq, taakkua sivi kinnerpaamik qaammatini pingasuni inuttassarsiuunneqa-reeraangata.Imm. 2. Kommunalbestyrelse ileqqoreqqusami eqqakkanut aaqqissuussinerup annertussusia, aaqqissuussivigineqarnera allallu pillugit maleruagassanik aalajangersagaliussaaq. Ileq-

qo reqqusaq Naalakkersuisunit akuersissutigineqassaaq.Imm. 3. Eqqakkat uninngatinneqarnerisa, passunneqarnerisa iginneqartarnerisalu illersorneqarsinnaasumik pisarnissaat qularnaarniarlugit peqqussutinik inerteqqutinilluunniit kommu-nalbestyrelse nalunaaruteqarsinnaavoq.Imm. 4. Kommunalbestyrelse eqqakkat pillugit pilersaarusius-saaq sumiissusersiissallunilu, kommunip eqqakkat pillugit pi-lersaarutaani eqikkarneqartussanik. Kommunip eqqakkat pil-lugit pilersaarutaa Naalakkersuisut eqqakkat pillugit iliuusis-satut pilersaarut tamanut atuuttoq naapertorlugu aammalu § 36b, imm. 2, kiisalu Nunaminertat atorneqarnerat pilersaaru-siornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugit su-liarineqassaaq.

Sammisaq: Eqqakkat

Tigooqqaaviit

Qaasuitsup kommuneani eqqakkanik immikkoortitsiterivin-nik pi ler sitsiortorneq aallarteruttorpoq. Apriilip qaamma-taani Uperna vimmi aammalu Qeqertarsuarmi immikkoor-titserivimmik pilersitsisoqarlunilu sulisussanik pikkorissaa-soqarpoq. Illo qarfiit tamarmik taamatut peqalernissaat pi-ler saarutaavoq, sulinerlu ingerlanneqarluni. Taama oqarpoq Qaasuitsup kommuneani teknikkeqarnermut pisortaq Jan Erik Andersen. Illoqarfiit Ilulissat, Aasiaat Uummannarlu eqqakkanut immikkoortitserivimmik peqareerput.

Kujataani

Qaqortumi eqqakkanik avatangiisinut mingutsitsisinnaa-sunik immikkoortitseriveqarpoq. Siunissarli eqqarsaa tiga-lugu pilersaarutaavoq eqqakkanik tigooqqaavimmik Na-nortalimmi pilersitsisoqassasoq, tamanna namminer sorlutik oqartussanit immikkut 611.000 kr-nik aningaasaliiffigineqar-simammat.

Nanortalimmi eqqakkanik immikkoortitserivissap naam-massinissaata tungaanut utaqqiissaasumik containerinut eqqagassat ulorianaatillit iliorarneqartarput, kingornalu Mokanamut Danmarkimiittumut nassiunneqartarlutik, kom-mune kujallermi teknisk souschef, Leif Baadh oqarpoq.

Modtagestationer

Man er i fuld gang med at lave modtagestationer i Qaa suitsup kommunia. Senest er der i april måned etableret modtagestationer i Upernavik og Qeqertar-suaq, hvor man også for de ansatte har afholdt kur-ser i at håndtere affald. Det er en langsigtet plan, at alle byer skal have sådan en modtagestation, og ar-bejdet er i fuld gang. Det siger teknisk chef for Qaa-suitsup kommunia, Jan Erik Andersen. Byerne Ilu-lissat, Aasiaat og Uummannaq har allerede en mod-tagestation.

Den sydlige del

I kommune Kujalleq er der én modtagestation, som er placeret i Qaqortoq. I en mere langsigtet plan har kommune Kujalleq planer om at etablere en modtage-station i Nanortalik, da Selvstyret har givet tilskuds-bevilling til det på i alt 611.000 kr. i år.

Indtil anlægget er opført i Nanortalik, er der opstillet en container til miljøaffald, som afsendes til Mokana i Danmark efter behov, siger teknisk souschef i kom-mune Kujalleq, Leif Baadh.

Landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007 om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet§ 35c. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som af-fald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lig-nende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst minimum i 3 måneder.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrif-ter om affaldsordningens omfang og tilrettelæggelse med vi-dere. Regulativet skal godkendes af Landsstyret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, be-handles og bortskaffes på forsvarlig måde.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affalds-plan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstem-melse med Landsstyrets overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Landsstyret fastlagte forskrifter, jf. § 36b, stk. 2, samt landstingsforordning om arealanvendelse og planlæg-ning.

Udenlandsgrønlænder

29ISAAVIK juni 2012

Når man kender til følelsen, det giver, at stå ude i fjeldets stilhed og indånde den fanta-stiske friske luft, mens man ser på det ærefrygtindgyden-de hav så langt øjet rækker,

så er det svært at tro på, at man kan komme til at holde af bylivets trange kår. Men det kan man.

Jeg elsker København.

Og i løbet af de sidste år, er jeg begyndt at få samme følelse for Nuuk. Det gode ved Nuuk er, at man kan få både bylivet og naturens ro på én gang.

Nuuk – Sisimiut – Danmark – Hong Kong

Jeg er født på SANA i 1986 (soorunami), og det første år af mit liv boede vi først i blok 12 og senere en pe-riode hos familien i Maniitsoq. Fra jeg var 4, til jeg var 10, boede jeg med min grønlandske mor, danske far og lillebror i Sisimiut, hvor jeg gik på Minngortuunnguup Atuarfia.

I 1996 flyttede min familie til Danmark. Jeg er vokset op i en dansk provinsby i Nordsjælland, hvor jeg har gået på den lokale folkeskole. Selvom man kunne fore-stille sig, at det ikke er helt nemt at flytte til et nyt land og en ny skole som tiårig, så husker jeg det ikke som noget slemt. Tværtimod husker jeg at føle en vis sikker-hed og tro på mig selv, fordi jeg var fra Grønland. Jeg

Qaqqami nipaannersuup ataa-ni silaannarissuaq najuussorlu-gu isigisaq tamakkerluni imar-suaq mianernartoq isigalugu misigissuseq takkuttartoq ilisi-magaanni, illoqarfimmi tattorli-uulluni inuunerup nuannarineqalersinnaanera upperiumi-naappoq. Kisiannili taamaattoqarsinnaavoq.

København nuannareqaara.

Aamma ukiut kingulliit ingerlanerini Nuummut taamatut misigissuseqaleriartorpunga. Nuup nuannersua tassaa-voq, illoqarfimmi inuuneq pinngortitallu eqqissisimanar-tua ataatsikkut pissarsiarineqarsinnaammata.

Nuuk – Sisimiut – Danmark – Hong Kong

1986-imi (soorunami) SANA-mi inunngorpunga, inuunin-nilu ukioq siulleq siullermik blok 12-imi najugaqarpugut, kingusinnerusukkullu Maniitsumi ilaquttatsinni najugaqal-latsiarpugut. Sisamanik ukioqarninniit qulinik ukioqalernis-sama tungaanut anaanaga kalaaleq, ataa taga qallunaaq aqqaluaralu Sisimi uni najugaqatigaakka, tassanilu Min-ngortunnguup Atuarfiani atu ar punga.

1996-imi ilaquttakkalu Danmarkimut nuuppugut. Sjælland-ip avannaani il lo qarfeeqqami peroriartorpunga, tas sanilu meeqqat atuarfianni atuarlunga. Nunamut nutaa mut atu-ar fimmullu nutaamut nuunneq oqitsuinnaassanngitsoq eq qarsartoqarsinnaagaluartoq, tamanna ajortorujussuar-

KØBENHAVNAllattoq Aviaja Lyberth Hauptmann,

biologimik ilinniartoq aamma Ing.dk-mi Ingeniør-imut ilanngussisartoq

Af Aviaja Lyberth Hauptmann, biologistuderende og blogger for Ingeniøren på Ing.dk

KALAALEQ NUNAMUT ALLAMUT NUNASINIKOQ | UDENLANDSGRØNLÆNDER

Østerbro

Kalaaleq nunani allani


synes selv, det var ret sejt. Efter folkeskolen flyttede jeg 7 måne-

der til Hong Kong som AFS studerende, sammen med en anden grønlænder i øvrigt. Valget faldt på Hong Kong, fordi det var det mest anderledes sted, jeg kunne forestille mig. Når man kommer fra et land med 56.000 indbyggere, så er et internatio-nalt handelscentrum i Kina virkelig af en anden verden.

Formålet med AFS er, at unge skal bosætte sig fremmede steder i verden, så vi kan lære at ac-ceptere andre kulturer og lære hinandens sprog og normer at kende. Et formål der ikke er blevet min-dre relevant, siden AFS blev etableret som udveks-lingsprogram mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Efter mit år i AFS gik jeg på Frederikssund Gym-nasium, der er et ganske almindeligt dansk gym-nasium, som dengang havde lidt under 400 elever.

København

Siden 2006 har jeg boet i København og været biologistuderende på Københavns Universitet. I lø-bet af 6 år har jeg boet 5 steder på hhv. Nørrebro, København K og langt det meste af tiden i café lat-tens højborg Østerbro.

Og hvad er det, der er så fantastisk ved Køben-havn?

Det er især livet som studerende, der klæder Kø-benhavn. Sommereftermiddage på diverse grønne pletter i parker og haver, kilometervis af cykelture på brede cykelstier og de mange kopper kaffe på yndlingscafeerne.

De tidspunkter, jeg har været aller mest forelsket i København, er de sekunder, man cykler over en af søerne mens solen går ned og farver de gamle byg-ningsmure lyserøde, og bilernes og reklameskil-

tut eqqaamanngilara. Akerlianik eqqaama-vara Kalaallit Nu-naan neersuunera pissutigalugu toqqissisimasutut imminullu upperisutut misigisimagama. Tamanna nuannerluinnartutut misigaara. Meeqqat atuarfianni naammassigama, AFS-imi ilin-niartutut qaammatini arfineq marlunni Hong Kong-imiippunga, kalaalerlu alla tassaneeqatigaara. Hong Kong eqqarsaatigisin-naasannit allaanerummat tassaniinnissara toqqarpara. Nuna-mit 56.000-inik inulimmit pisuugaanni, Kina-mi nunat tamalaat qitiusumik niuerfiat tikillugu silarsuaq allarluinnaavoq.

Inuusuttut nunarsuarmi sumiiffinnut allanut nuullutik kultur-inik allanik akuersaarnissamut ilinniarsinnaanerat, aammalu oqaatsinik inooriaatsinillu akunnerminni ilinniartissinnaanerat AFS-ernermi siunertarineqartarpoq. Tassalu siunertaq AFS-ili Sorsunnersuup siulliup tulliullu akornanni avitseqatigiinner-tut pilersinneqarmat pingaaruteqannginnerulinngisaannarsi-masoq.

Ukiumi siullermi AFS-ereerama Frederikssund Gymnasium-imi ilinnialerpunga, taannalu danskit ilinniarnertuunngorniarfigaat nalinginnaasoq, 400-t inulaarlugit ilinniartoqartoq.

København

2006-imili Københavnimi najugaqarpunga, Københavns Univer-sitet-imi biolog-imut ilinniarlunga. Ukiut arfinillit ingerlanerini sumiiffiit tallimat, tassalu Nørrebro, København K pif fissallu annersaani café latte-p ilisimalluarneqarfigisaa Østerbro naju-gaqarfigaakka.

Sunamiuna Københavnimi taama nuannertigisoq?

Pingaartumik ilinniartutut inuuneq Københavnimut tulluuppoq. Aasakkut ualisoq naatsiviliani angisuuni naatsiivinnilu qor-sooqqissuni uninngaartarneq, cyklertunut aqqusiani silittu ni kilometererpassuarni cykelinik angalaartarneq aammalu kaf-fisorniartarfinni nuannarisani tiitorfippassuarni kaffi.

Piffissat Københavnimik nuannarinninnerpaaffigisakka tas-saa sarput, seqernup tar rik kiartorluni illutoqarsuit qarmaat aappaluartumik qa lipaateqalersikkai, aammalu biilit qulliillu pilerisaarutit sila taarsiartortoq qaammartikkaa tatsit arlaat

Nørrebro-mi kaffisorniartarfimmi nu-annarilluakkami Plenum-imi tiitorfim-mut kaffi imatut isikkoqarpoq.Sådan ser en kop kaffe ud på ynd-lingscafeen Plenum på Nørrebro.


31ISAAVIK juni 2012

tenes lys skinner op i det begyndende mørke. Det er så fint.

På det sidste er det be-gyndt at gå op for mig, at jeg måske elsker Køben-havn, fordi det i virkelig-heden er en lille hygge-lig by med et tvist af stor-by. Lidt ligesom Nuuk. Og det har en skønhed, der på en eller anden uforklarlig måde kan minde om sol-nedgang bag fjeldene.

Som udenlandsgrønlænder er der dog en ulempe, og det er savnet man får til sit grønlandske hjem.

Nuuk – en lille by med store muligheder

Selvom jeg ikke har boet i Nuuk i længere tid end få måneder ad gangen, så er byen blevet en vigtig del af mit liv, som jeg føler et stort savn til, når jeg er hjemme i København.

Noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved Nuuk, er hverdagen. De sidste år har jeg brugt mine somre i Nuuk på at arbejde. Først på Naturinstituttet og de sidste to år hos Greenland Development. Jeg har vir-kelig nydt de små ting ved den hverdag, det har gi-vet mig.

Nuuk giver hurtigt én følelsen af at være hjemme. Byen er ikke større, end at man kender hvert et gade-hjørne og hver en butik, og man møder altid nogen, man kender i Brugsen eller Pisiffik. Men på trods af dens størrelse så mangler man ikke noget.

Selvom man ikke skulle tro det, så formår denne by med 15.000 indbyggere at have alt, hvad en pseudo-storbypige kunne ønske sig.

ikaarlugu cykleraa nga ma. Tamanna nuanni vittarpoq.

Piffissap kingulliup inger-la nerani paasiartulerso-raa ra, København illoqar-fee rannguugaluarluni alia-naat soq illoqarfissuarmut assingusarnera pissutiga-lugu nuannarilluinnartari-ga. Nuummut assingupa-jaar luni. Alianaassusia nas suiagassaanngitsumik seqernup qaqqap tunuinut tarrikkiartorneranut eq-qaa narsinnaalluni.

Kisiannili kalaaliulluni nunami allami najugaqarluni ajoquti-taqarpoq, tassalu Kalaallit Nunaannut angerlarsertarneq.

Nuuk – illoqarfeerannguaq periarfissarpassualik

Nuummi najugaqartarnikka qaammatialunnguit sinnerlugit sivisussuseqarneq ajoraluartut, illoqarfik inuunerma ilagiler-simavaa pingaarutilik, Københavnimut angerlaraangama anger larserfigingaatsiartagara.

Nuummi nuannarilluinnartagara tassaavoq ulluinnarni inuu-neq. Ukiuni kingullerni aasaanerani Nuummut suliartortar-punga. Siullermik Pinngortitaleriffimmut, ukiunilu kinguller-ni marlunni Greenland Development-imut. Ulluinnarni mi-si gisartakkanni annikitsuarannguakkaat iluarusuutigilluin-nartarpakka. Nuummiilluni sukkasuumik angerlarsimasutut misigilernarpoq. Illoqarfik angisoorsuunnginnami aqquser-nit pisiniarfiillu tamarmik ilisarisimalernarput, aammalu Brugsenimi imaluunniit Pisiffimmi ilisarisimasanik tamatigut naapitsineq ajornanngilaq. Kisiannili aamma illoqarfik angi-vallaanngikkaluartoq amigaateqalerfiunngilaq.

Upperiuminaassinnaagaluartoq, illoqarfik 15.000-iinnarnik inulik taanna niviarsissap illoqarfissuarmik pinngitsuuisin-naanngitsup kissaatigisinnaasaanik tamanik peqarpoq.

Østerbro-p alianaannerpaaffiani tatsit isikkuat.Søerne set fra Østerbro når de er bedst.



Verdens bedste café latte på Bari-sta er en af de helt fantastiske ting ved Nuuk.

Og lige ved siden af Barista opda-gede jeg i sidste måned, NICE. En fin lille forretning med absolut al-le mine yndlingsgenstande til bo-ligen. Meget inspirerende.

De har et større udvalg af det smukke porcelæn af mærket rice end min tilsvarende yndlingsshop i København.

Det er sådan noget, der gør, at Nuuk på alle måder lever op til sin status som hovedstad.

Jeg tilbringer mellem ½ og 2 måneder i Nuuk om året. Og hver gang jeg i løbet af de sidste mange år er vendt tilbage, er der sket en synlig forandring af byen. Sidst jeg var i Nuuk var i april i år. Og for før-ste gang oplevede jeg at se Nuuk som en storby. Så-dan ser det i hvert fald ud, når man står på spidsen af Qinngorput og ser ind på byens skær i mørket.

Det er fascinerende at se, hvor hurtig udviklingen går. De nye byggerier er flotte og moderne. For ek-sempel er de to tårne på Jagtvej, om end kølige om vinteren, topmoderne lejligheder med et impone-rende indgangsparti. Men det er ikke kun boliger-ne, der udvikler sig. Også mange kulturelle sam-lingssteder og arbejdspladser skaber inspirerende miljøer. Jeg blev blandt andet meget overrasket over at træde ind i Kommunen, der indvendigt er et lille paradis med vand og planter over det hele. På bil-ledet kan man se svømmehallen Malik, der også er en fantastisk smuk bygning. Øverst på listen over

Nunarsuarmi café latte-t pitsaanersaat Barista-mi pissarsiarineqarsinnaammat, Nuup nu an ner-luin nar tuisa ilagaat.

Aamma qaammat kingulleq Barista-p eqqaaniit-toq NICE nassaaraara. Pisiniarfeerannguaq inis-siami najukkanni pigisassatut nuannarilluinnak-kannik tamanik imalik. Assut isumassarsinartoq.

Marraat pinnersut rice-mik nalunaaqutallit, Københavnimi pi-sini ar finnaanni qinigassanit amerlanerusut.

Tassa tamakkuupput Nuup sukkulluunniit illoqarfiit pingaar-nersaattut inissisimaneranut naammassinnitsitsisut.

Ukiumut qaammatip affaata qaammatillu marluk akornanni Nuummiittarpunga. Ukiunilu amerlasuuni kingullerni uteraa-ngama illoqarfik malunnarluinnartumik allannguuteqartartoq misigisarpara. Kingul lermik ukioq manna apriilimi Nuummiip-punga. Tassanilu siullermeerlunga Nuuk illoqarfissuartut mi-si gaara. Qinngorpup isuani nikorfalluni illoqarfiup qaamarna taartumi akisuguttoq isigalugu taamatut misiginarpoq.

Ineriartorneq qanoq sukkatiginersoq isigalugu alutornarluin-narpoq. Illuliat nutaat kusanaqaat nutaaliaallutillu. Assersuu-tigalugu Jagt vej-imi napasuliat marluk, ukiukkut nillerpasik-kaluarlutik inissiat nutaaliaalluinnartut kusanavissunillu isaa-riallit. Kisiannili ineriartortuni inissiat kisimiinngillat. Aam-ma katersuuttarfippassuit kulturimut tunngasut suliffeqar-fiillu isumassarsiorfiulluarsinnaasunik avata ngii seqarput. Ilaa tigut kommunip allaffianut iserama tupaallaqaanga, ilu-anummi iserama allaanngilaq paradisinnguaq, isigisaq tama-rmi imermik naasunillu ulikkaartoq. Assimi naluttarfik Malik, aammattaaq illu kusanarluinnartuusoq takuneqarsinnaavoq. Aamma niaqquma iluani illunut kusanartunut allattugaatinni Ilimmarfik qulliit ilagaat, silataa pi ngaartumillu ilua alutor-narluinnartumik ilusi ler sugaangami.

Nunarsuarmi café latte-t pitsaanersaat Barista-mi.Verdens bedste café latte på Barista.

Nuuk Qinngorpumit isigalugu.Nuuk set fra Qinngorput.


33ISAAVIK juni 2012

Tulliarnik Nuummut ti-kik kuma Blok P peereer-simasussaavoq. Taman-na illoqarfiup iluani ma-lunnassaqaat. Neriuppu-nga tamanna pitsaasu-mik isumassarsiorfiu-su millu sunniutissasoq. Illoqarfiup qeqqani inis-sap nutaap isikkussaata takunissaa pissangagi-sorujussuuara.

Nuummi ineqarnikkut pissutsit oqallisaasorujussuupput. Ne-ri uppunga Nuummi ineriartorneq sukkasuumik pissa nga nar-tu millu, Nuummi innuttaasunut iluaqutaanerpaa sumik inger-lajumaartoq. Nuup aammalu Kalaallit Nunaata sinnerata ine-riartornissaanut, taamaalillunilu aamma Kalaallit Nunaata siunissaanut inissaqarnissamut, ilinniagaqarnissamut sulif-feqarnissamullu periarfissat eqqortut pingaaruteqarluinnar-put.

Kalaaliulluni Danmarkimi ilinniartuugaanni apeqqut avaq qun-ne qarsinnaanngitsoq tassaavoq, Kalaallit Nunaannut uterlu-ni nuunnissaq eqqarsaatigineqassanersoq. Allarpassuartul-lu suliffissat inissaqarnissarlu apeqqutip taassuma akineqar-nissaanut pingaaruteqartuupput.

Ukioq manna takorluukkama mikisut ilaat naammassi va ra. Kalaallit Nunaanni ilinnialernissannut akuerineqar pu nga. Ki-nguaariinni pissutsit kingornunneqartarneran nik ilisimatusar-nermik aam malu uu massusilinnit pi su nik ili si matusarnermik nu an nari saqaraanni, taman na Ka laal lit Nunaanni siu nis sa qar-nis samut atatik ku minaappoq. Ta mannali pi sin naanngippat pe riarfissat nammineerluni nas-saari ni artariaqarput. Ilisi ma tu-sar nermi sakkussanik poor tu-i tinneqar punga, aammalu ilisi-ma tusaatima al lannerani qaam-mammi ataatsimi Nuummi Pin-ngortitaleriffimmiissinnaatitaa-vu nga.

Ilinniagara pissutigalugu nu nar-suarmi angalasinnaasimavu-nga, tassalu Nuummiit Sisimiu-

flotte bygninger er dog i mit hoved Ilimmarfik, der både udvendigt og især indven-digt er en utrolig spænden-de bygning.

Næste gang jeg kommer til Nuuk, så er Blok P væk.

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes på by-en. Forhåbentlig på en positiv og inspirerende måde. Jeg er spændt på at se, hvordan den nye plads i by-midten kommer til at se ud.

Der er meget debat omkring boligsituationen i Nuuk. Jeg håber, at man kan finde en måde at dreje den hurtige og spændende udvikling i Nuuk i en retning, der kan komme Nuuks befolkning mest til gavn. De rette muligheder for bolig, uddannelse og job er alt-afgørende for udviklingen i Nuuk og resten af Grøn-land, og dermed også fremtiden for Grønland.

Spørgsmålet, som man ikke kan undgå, når man er grønlandsk studerende i Danmark, er, hvorvidt man har tænkt sig at flytte tilbage til Grønland. Og som for så mange andre så er det netop jobmuligheder og bolig, der er afgørende for svaret på det spørgsmål.

I år var der en lille drøm, der gik i opfyldelse for mig. Jeg fik lov at studere i Grønland. Når man elsker genetik og biotek-nologi, så er det ikke helt nemt at få det til at hænge sammen med en fremtid i Grønland. Men så må man skabe sine egne muligheder. Jeg fik lov at pakke noget forskningsgrej og tilbringe en måned af mit speciale på Naturinstituttet i Nuuk.

Min uddannelse har båret mig rundt i hele verden, fra Nuuk

Ilimmarfiup isaariaa kusanartoqDen flotte indgang til Ilimmarfik

Nuummi Inspektørbakken-imi inimit angerlarsimaffinnit isikkivik

Udsigten fra værelset hjemme fra Inspektørbakken i Nuuk


nut, Hong Kong-imut, Københavnimut, naggataagullu Nuummut uterlunga.

Neriuppunga kalaallit inuusuttut taamatut misigisassarsioru-maar tut. Taak kuuppummi Kalaallit Nunaannik nunarsuup sinne ra-nut apuussisussat. Misigisarsimagaannilu iluaqu taa so ru jus suu-sarpoq.

Angalagaanni angerlarsimaffik sunaanersoq annertuumik ilikkar-neqartarpoq, aammalu angerlarsimaffimmiittut ataqqineru ler nis-saat ilinniarneqartarpoq.

Ukiorpassuarni Danmarkimi najugaqarsimagaluarlunga Kalaallit Nunaat inuuninni annertoorsuarmik inissisimavoq, sapin ngi san-nillu taamaattuaannarnissaa anguniarpara.

Kalaallit Nunaat aamma Nuuk pillugu oqaluttuassat amerlanerusut takorusukkukkit nittartakkanni uunga isersinnaavutit: www.ing.dk/blogs/altdetgroenne

Tassunga aamma inuiaqatigiit kalaallit, suliffissu a qar neq, inuus-sutissarsiorneq, uumassusilerineq, uumas susilinnit pisunik ilisi-matusarneq, tappioran nartut aammalu ilinniartutut inuuneq pil-lugu allaa se risat ilannguppakka.

Neriuppunga atuaqataajumaartusi!

/Aviaja

til Sisimiut, til Hong Kong, til København, for til sidst at bringe mig tilbage til Nuuk.

Jeg håber, at de grønlandske unge vil søge at op-leve det samme. For det er dem, der skal løfte Grønland ud i verden. Og det hjælper gevaldigt, hvis man har oplevet den.

Når man rejser, lærer man meget om sit eget hjem, og man lærer at sætte større pris på det, man har derhjemme.

Selvom jeg har boet i Danmark i mange år, så fylder Grønland utroligt meget i mit liv, og jeg gør hvad jeg kan, for at det kan blive ved med det.

Hvis du vil læse flere betragtninger om Grøn-land og Nuuk, så klik ind på min blog på www.ing.dk/blogs/altdetgroenne

Her blogger jeg også om det grønlandske sam-fund, industri, erhvervsliv, biologi, bioteknologi, mikroorganismer og om livet som studerende.

Jeg håber I vil læse med!

/Aviaja

Qimminnguara ilagalugu kalaallit upernaavanni pisuttuartunga.gåtur i det grønlandske forår med min lille hund


35ISAAVIK juni 2012

BIR

Blok P blev ufrivilligt til de hjemløses paradis blandt an-det i den kolde februar måned.

Tomme lejligheder i Blok P var ikke helt så tomme endda, selvom alle de udsatte lejerne, var blevet flyttet til andre boliger.

Det var et problem, som ejendomsfunktionær Poul Ravn så til dagligt. Den 29. februar måtte han smide et par ud af en tom lejlighed, fordi de havde bosat sig der ulovligt.

Det var et krav fra boligejeren nemlig Selvstyret, at alle lejlighederne skulle være tomme i god tid inden sanerin-gen. Så ansatte i INI tjekkede løbende, om der var men-nesker i Blok P, og hvis der var, fjernede man personerne fra lejlighederne.

BIR

Issileruttorfiani Blok P piumassuserinngisaminik anger-larsimaffeqanngitsunut kialaarfinngorsimavoq.

Inigisaminnit anisitaasimasut inisseqqinneqarsima-sut allamut nuutsinneqareeraluartut, Blok P suli inue-rutivinngilaq.

Ulluinnarni tamanna ajornartorsiut inissianik nakku-tilliisup Poul Ravnip takusarpaa. Pingasunngornermi februarip 29-iani aappariit unioqqutitsillutik inissiat ilaannut isersimasut anisittariaqarsimavai. Inissia-nik piginnittoq, tassalu Namminersorlutik oqartus-sat piumasaraat Blok P inuerutsinneqarsimassasoq, taa maammat INImi sulisut ullut tamarluinnangajaasa Blok P inoqarnersoq alakkartertarpaat, inoqaraanga-ta lu anisittarlugit.

LANDETS STØRSTE VARMESTUE

NUNATSINNI KIALAARFIIT

ANNERSAAT

KUSANARTUMIK ASSILISAT TAKUTIGUK

VIS DIT BEDSTE BILLEDEISAAVIK-up tullissaani neriuutigaarput Blok P-mit/miit asserpassuarnik pis-salluta. Nassiussigit Blok P-imut tunngasumik kusanarnerpaamik, oqaluttu-artumik, tissinartumik, alianartunilluunniit Blok P-ip Iluani silataaniluunniit assilisat, taamaasillutit ataqqinartumik inuulluaqqusinermut peqataallutit.

I næste nummer af ISAAVIK håber vi at kunne en hel collage af stemningsbilleder fra/med Blok P. Send os dine bedste, mest sigende,

sjoveste eller mest triste fotos taget i eller udenfor Blok P og vær med til at stykke et værdigt farvel sammen.

[email protected]

Tema: Blok P


Personlige ejendele

Der var tegn på, at hjemløse havde brudt ind i tre af lejlighederne, da man fandt personlige ejendele i rygsække. Der var desuden tæpper og dyner flere steder. Man kunne også se, at der for ikke så læn-ge siden havde været nogen i en af lejlighederne, fordi personen havde benyttet bruseren.

Desuden var der tegn på, at mindst 5 andre lejlig-heder havde haft besøg af enten børn, unge eller hjemløse, fordi der var udøvet hærværk og måske havde nogen overnattet der.

Ødelagte vinduer

Der var tegn på, at desperate personer var brudt ind i lejlighederne ved at fjerne spånpladerne, der dækkede vinduerne. Vinduerne var simpelthen blevet ødelagte. Der var også steder, hvor dørene var blevet sparket ind. Unge mennesker eller børn havde desuden brugt blok P som et værested, hvor de havde udøvet hærværk i flere af lejlighederne.

Sanering

Blok P’s dage er talte. Den store trætte herre, der har huset en stor del af landets befolkning, er ved at ånde ud. Den skal give plads til noget nyt. Per-magreen startede i april måned med at sanere Blok P.

Pigisamininnguit

Inissianut inoqanngitsunut isertarsimasut kikkuusimasinnaaneri ta-kuneqarsinnaasarpoq.

Angerlarsimaffeqanngitsuunerimi takuneqarsinnaasarput, pigisai annertuneq ajormata. Pigisat qimakkallakkat tassaanerusarput nam mattakkat. Tippit qipiillu aamma nassaassaasarput. Inissiat iser-fi gineqarsimasut ilaanni aamma takuneqarsinnaavoq uffarto qaq-qammisoq.

Inissiat ikinnerpaamik tallimaasut, meeqqanit, inuusuttuaqqanit anger larsimaffeqanngitsunilluunnit iserfigineqarsimapput, aseror-teriffigineqarsimallutik immaqalu aamma unnuiffigineqarsimallutik.

Igalaat aserorternikut

Takuneqarsinnaavoq inuit erloqilluinnartuusut inissianut isaasartut, assiaqutaasummi qisuit igalaallu aserorterlugit allaallu matut tuker-lugit aserorlugit, inissianut isertarsimapput. Aamma takussutissa-nut ilaavoq Blok P naapittarfiusoq inuusuttuaqqat meeqqalluunniit akornanni. Inissianut isaallutik aamma aserorterisoqartarpoq.

Isaterneqalerpoq

Blok P´p ullussai kisitassaannanngulerput. Angussuaq qasusoq nunatsinni inuiaqatigiit amerlaqisut najugaqarfigisimasaat peeruti-lerpoq, nutaanillu taarserneqassaaq. Blok P isaterneqarluni aallar-tippoq apriilip qaammataani, isaterinissamullu isumaginnittuuvoq Permagreen. Isaterneqarnerata naammassineqarnissaa ukiamut pilersaarutaavoq.

Aana Ulf Abrahamsen, INI-mi sulisoq, inissiat ilaan-nut iserkuni inoqarnersoq alakkarterisoq.

Her er det Ulf Abrahamsen, ansat i INI, der åbner en af lejlighederne for at tjekke, om der er mennesker.

Sulisup Poul Ravnip ulluinnarni sulinermini takusartagarivai angerlarsimaffeqanngitsut Blok P-mi sinittartut.Poul Ravn så til dagligt steder i Blok P, hvor hjemløse havde sovet.

Sammisaq: Blok P

37ISAAVIK juni 2012

“Wwwwwwhhhhoooooooush!!”

Illup isuani qeqarusaarputit.Ila matut amerlassusii, illu qaqortuinnaq

silaannarmisooq qutsissut ataanni ittoq…Paasinarluni kiinnat marlussuit tappikani

qimerluuisut, seqernup qinngornerisa erseqqarluttunngortitai ….alapernaappaluttut nalunarani.

Silaannaq sulerusuppaluttunik ulikkaarpoq, ma-tut ammarpallattut matorpallattut, eqqaavinnu-karpaluttut, inuppassuit tupaallannartumik….

Ungasianiit isigalugu tamarmi eqqissisima-naramilu, ilumummi soqanngitsutut illuni…

Qanippalullunilu suna tamarmi tamanut qiviartutut illuni, sofat maangaannaq ilisat, tumerpassuit, ujaqqat tummaallugit, saviminaa-luppaluk, teqeqqut aqqusaakkat amerlalluin-nartut, aterpassuit tamani tamaani ikkussukkat, matorpassuit isaaviit, nipit ujaaserpaluttut nersutinik qiluppaluttunik ujarlersut.

Anorip nipaata illuartippaatigut illulu sarsuatil-lugu… tamani tamaani isertarfiit isinik alaper-naatsunik ulikkaartut, tassanngaannarsuaq inuppassuit soorlumi aniaannartut silaannaris-suarmut anillakaasut…tusarnaarpalaarlutik pisorpaluttitseqalutik, arraa talerpassuit nior-passuit suminngaaneersut-ukua…betoni niller-

toq malunnarluni..majuartarfiit sallaatsumik eri-narsorlutik: ” Pissiffigalunga aqqusaannga”…

Aput manngertorujussuaq tummaaralugu sialullu ujaraaqqatut torartoq qimallugu tasamunga ingerlavugut…

Maskinamik errorsiviit puiuinnakkat tamani ta-maani karsit illumit illumut nuunnermi atortak-kat aseqqukorpassuit ularussinnaannartut, biilit uninngasut maskinarpaluat, arsamik pinnguartut soorlumi silaannakkut inuit igitat iikkamut torar-tut. …maannali ….soorlumi qaaqqusiinnartut iserluni ininnguanut takusassarsioqqulluta.

Majuartarfiini qaammaqqutit qaammatip qaa marnganut eqqaanarnerusut, pukutsumut qaammaqqutaallutik pappiaqqanik igitsisut gangit ulikkaarlugit qaleriiaaginnalersunik ---tamakku igitarpassuit akornanni ….sooq-una tamaanga eqqaaginnartut ?

Iikkami naqinnerpassuit isorujuttuinnanngor-nerit …sunik tamanik oqaluttuartut, iikami, natermi aamma qilaani, soorlumi qalipaatis-saqanngimmat taamaaginnartut?

Igalaat iluanni meeraarannguit pisorpalutsitsi-sut Blok P peruttulermat pinngortut ….Ilumut avatangiiseqarpugut iikkamik imminik oqalut-

tuartumik, ungalisat naasuusanik allapalaakkat, gangini avilorpaluttumi.

Majuartarfiit sinaakkutaanni aasiaat nigali-liorneri toqqortatut ajoquteqaratik ersitsut.

Naak eqqaanni inuit ulapputtunnguit ma-tullu sakkortoqisumik matusarlutik – tasamani anisarfimmi aqqusinermut atasumi puiukkatut ittumi.

Taqqamani inimi, ineeqqani, umiarsuarmi kif-fat inaattut ittuni, anartarfinni, inini mikisuni, nater ni neeqquluttuinnarni meerannguit paar-mortut, sissinguatut erinarsortutut iikallu pin-nguarfiit, inuit aalasut.

Ilaat qanillinerullutik, allat anisut, aasap seqer nata sorusussuseerutitai malugisinnaal-lugu Blok P-ip tikka, kiak, aarlerinarani, imman nguaq seqinermit toquliorsimalluni.

Gangit ilaat erinarsorpalupput anorip saqerartup aqutaanik.

Illoqarfik unnukkiartulerpoq, eqqaamiut siutaat tikivillugit, ullaap seqernata sakkortuup inngia-suf fiunerani. Timmissat nalaatsornerinnakkut tak kuttartut qarlortuarlutik aqqusernit qulaan-ni qasuersertarniarlutik qalianiillutik, uagut angu sinnaanngisatsinni qaliarpassuit allat isi-ga lugit. Uagullu kælderimiittugut qaamaneq isorujuttuin naq silataanit ammaqquunniarsare-ruttortoq.

BLOK PAviaja Olsen

Tema: Blok P


Nukappiaqqat peqqarniitsut igalaamerngit saviit akornanni isikkamikkullu kilersimasut ilanngullutik.

Teqeqqut ilaanni tarraannaallutik etagit arlaanni isimmitsipput.

Qisuit attuillugit errortat manisimasut silaannarmi nivingapput aalallutillu pappiaqqat igitat aalisakkallu asiulersut tikki ikiortigalugit naamarusaarlugit.

Tamani tamaani arrissunnagu pisuttut anger-lartut akornanni, iikkat ammaannartutut ittut, unnuaannarmi akersuuttut siumut takorloorumi-naatsumik iliortut.

Nalunaaqutaq ingerlarusaartoq, tik, tak, naqqit qalipaataajarsimasut, igalaat saavi meeqqanik ulikkaartut.

Alersit, marraat qissiat inimi igalaat saagui anorimi erfattut pujoralassuup qeqqani.

Igat igaffimmi nillungasut, ippernat niviortut, pequtit neeqquluttuinnaat, pappiarakut katersat skuffini takussaallutik, ikiaqutit putoorsimasut aammalu puigutuneq.

Qanormi oqaluppat igitsiartorfiit eqqaanni inuit naapikkunik, puussiat imaaginnavillutik eqqarneqarpata uniffeqaratik.

Elevatorip nipaa asanninnertut ittoq, suaartaati-galuni aloortorpalunneq, igalaap akimmequtaa aseroqqajaasoq, nipit asannippaluttut, assam-miinnerit igalaallu matunngitsuukkat anorimi uteqattaartut.

Upernalernerani sermit igalaani aalersut, soorlumi silamut qaaqqusiinnartut.

Maannali inuit peqillutik pisuttariaqarput una inigisimasartik asfaltiinnanngorsimasoq silaannaallunilu tappikani inoqarani oqalutsillugu.

Illu qangatut nipineqqissinnaanerluni qaamasu-mik ilaqarluni.

Kimmikkaanik sakkortuunik pisuppaluttup nipaa.

Blok P tusaajuartussaassavarput siutitsinni nipangissanngilaq matunnguaqassaarlu angerlarsimaffimmut aqqutaanngitsumi… ..tammassaaq, ila tammassaaq.

Assi/foto: Angu Motzfeldt

Sammisaq: Blok P

Tema: Blok P

39ISAAVIK juni 2012

“Wwwwwwhhhhoooooooush!!”

Du står der for enden af gavlenEndeløse rækker af døre, hvid bygning

svævende oppe under høje lofter... Mistanken om et par enkle ansigter der

iagttager, et sted deroppe fra solens skarpe lys slører... de nysgerrige blikke

Rummet emmer af aktivitet, døre op og i, lyden af skrald, forbavset over alle de mennesker...

Langt fra ser det hele så roligt ud, ja nærmest øde...

Tæt på som et mylder af flagrende blikke, henslængte sofaer, fodaftryk, ujævne sten,

metallisk rungen, trafikerede hjørner, en stor flod af navneskilte, hoveddøre, søgende stemmer

der leder efter gøende kæledyr

Vinden tager os og fejer os hen langs med hu-set... mørke inviterende glugger af opgange...

som pludselig spytter en omgang mennesker ud i lyset... lyttende og larmende

Hey hvor kom alle de arme og ben fra... lyden af kold beton... trapper som sagte nynner;

“spring op og ned af mig”...

Den stenhårde sne og regnen af grus slippes af syne derude på pladsen... .

ikke flere glemte vaskemaskiner, forvirring af ødelagte flyttekasser, biler i tomgang, saltomor-talestyrtende boldspil... for nu...

invitation til opdagelsestolprende ind i dette lille rum

Opgangsbelysning som spinkle måner, hælder sit lys ned i nakken, som bliver der smidt med papir, der ender der i en bunke på trappeafsat-sen - blandt al det andet affald...

Hvorfor mon det lander der?Let oplyste prikker af mudrede aftryk på væg-

gene... alle disse forbipasserende historier på vægge, gulve og lofter, males de aldrig over?

Små stykker liv raslende rundt derinde bag ru-derne, hvad mon der skete da Blok P var dette liv...

Vi er omgivet af hviskende vægge, småblomstrede tapeter, og rungende gange

Et lille hengemt edderkoppespind på gelænderet

Trippende travlhed og lyden af en hårdtslående yderdør...langt dernede i det glemte indgangsland

Der var dage hvor himlen faldt ned over udsig-ten som et orange skrig, kastet ud og op på Blok 1-10’s hvide flader, i dag afbrudt af begyndende mørke skrå regnrusk eller fnug fra oven

Vi banker på døren til fraflytning af liv... en enkelt blomst i karmen

Femtesalshøjdespring af eftermiddagslys, som kander af vand der renser

Besøgene af du – andre – os – jeg – dem - vi kom der... lukket ind i hver vores lille verden af

glæde, sorg, kedsomhed, vane og håbHukommelse af plaster på knæene, ømme

albuer, sammestødte hovederPerlende latter, nys og kærlige tilråb i

de begyndende afblomstrede aftener, dér på svalegangene

“Qaa, Så kom dog op”, modtaget med hænder for ørerne dernede på pladsen af sukkerstrøet leg

Derinde i stuerne, værelserne, lukafferne, lo-kummerne, kamrene, småbitte bevægelser på

knagende gulve, syngende fjedre og vægge af leg, mennesker i gang

Nogen kom nærmere, andre gik igen, sad de der halvt gennemsigtige i sommersolen og mærkede duften af Blok P, varm, luftigt, kendt ikke truende, blot lidt solsveden

Andre gange sang de i det blafrende blæsevejr

Byen mumler sin vej mod aften, naboer som er langt inde i ens øre, lige til det skarpe mor-genlys

Forbipasserende omkringblæsende fugle, som om de skrider henover en fortovshimmel

og hviler deres trætte vinger på kanten af ta-get deroppe, højt over vores hoveder

med udsigten til fugleudsyn og andre blok-tage

Som at være i en kælder med gråt lys falden-de ind fra siden

De vilde drenge i mellem glasskår, blade og sårede poter

Et skyggefuldt sted i hjørnet på etagerne bli-ver der slået smut med øjnene

Tæt på træværk af køligt linned der hænger der i luften og flagrer sammen med duften af papirflyvere og tørrede fisk

En godt placeret slentren frem og tilbage mel-lem hjemmene, usikre vægge, natlige kampe

og bare almindeligt uforudsigeligt liv

Urværk med visere, tik, tok, afskallet blå maling på gulvbrædder

Vinduesrammer som kalder på barneblød op-mærksomhed

Ankelsokker, porcelæn, fint opstillet drivtøm-mer af et livs gaver dér i stuerne med svajende gennemlyste gardiner i det støvede lys

En slukket kogeplade, bortdansende myg, mumlende møbler, skuffer af gamle papirer

hullede underbukser og glemsomhed

Hvad sagde de når de mødtes ved de nedfaldende skakter, og poserne fløj vildt fejende ned igennem systemet

“Forelsket lyd af elevatorsusen”, “små-råbende aluu aluu”, tuden derude af vaklende åbentstående haspe der vil af, fløjlsstemmer, håndtryk og glemte vinduer i blæsten

Dryp på dryp af perlende forårsbebudende tø is på ruderne og renderne, der inviterede os ud og ned

De må vandre foroverbøjet videre, nu hvor pladsen snart kun rummer denne rå asfalt

og den klare luft forovenVil huset mon alligevel fremover stå der

som lyse og fraværende tonerEller knivskarpt som højhælede på fliserBlok P vil være som et efterklingende

svirp i øret, og en lille dør der ikke længere fører til hjemme

... ... ... borte borte

Aviaja Olsen

Illit quppernerit | Din side

ISAAVIK aqqutigalugu periarfissikkusuppatsigit assilisatit kusanartut kalaallit nunaat tamakkerlugu takutinnissaa-

nut . Assilisatit pitsaanerit uunga nassiussinnaavatit [email protected] Ajornanngippallu oqaasertaliisinnaavutit,

assinut ilanngutassatsinnik.Uani normumi saqqummertumi ISAAVIK-up aaqqissuisuata Berit Frydendal-ip assilisaanik ilanngussivugut, assit nam-

mineq takujuminartinnerusatut aaliangersimasai.

Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed for at vise hele Grønland dine bedste billeder. Du kan sen-de dine bedste billeder til [email protected]. Send os

også gerne et par kommentarer, som vi kan bringe sammen med billederne.

I dette nummer bringer vi et par af ISAAVIK-redak-tør Berit Frydendals billeder, fotos hun har udvalgt

som nogle af hendes seneste mest stemningsfulde.

KUSANARTUMIK ASSILISAT TAKUTIGUKVIS DIT BEDSTE BILLEDE

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Indretning

41ISAAVIK juni 2012

BEF

Har du vægpladsen til det, kan din gamle springmadras blive stedet, hvor du opbevarer køkkenets gryder og pander, børneværelsets legetøj eller entreens sko, huer og handsker.

Under springmadrassens slidte polstring gemmer der sig et snedigt net af fjedre. Du får en meget anvendelig og særde-les alternativ opbevaringsplads, hvis du skræller polstringen af madrassen og monterer fjeder-skelettet på væggen i for ek-sempel entreen, køkkenet eller børneværelset. Suppler even-tuelt med en håndfuld kroge

Fjedrene kan huse såvel køkkengrej som skotøj og legeting. Du kan sætte stegepandens håndtag i klemme mellem flere fjedre, binde kondiskoen op i snørebåndende eller klemme snuden ind i en enkel fjeder og der skulle være gemmesteder nok til ungernes legetøj i de mange hulrum.

Kun fantasien sætter grænser.

BEF

Iigarsi inissaqarpat, madrasitoqannguit tassaalersinnaa-voq igaffimmi iganik siatsivinnillu ilisivik, meeqqat ineer-aanni pinngussanut ilisivik imaluunniit isaarissami skuu-nut, natsanut aaqqatinullu ilisivik.

Madrasip iluaniipput sissinngusaast aaqqissugaalluartut. Ilisivitaarsinnaavutit atorluarsinnaasoq immikkuulluaris-sorlu, madrasip qalia peerukku sissinngusartaalu soorlu isaarissami, igaffimmi imaluunniit meeqqat inaanni iik-kamut ikkullugu. Qarsorsaasalersorsinnaavat.

Sissinngusaat igaffimmi atortunut isikkanullu atortunut pinnngussanullu atorneqarsinnaapput. Siatsiviup tigum-mivia sissinnusanut kiggitsissinnaavat, arpaatit qilerlugit nuuiluunniit sissingusaamut ikkullugit taavalu meeqqat pinnguaat toqqorfissarpassuaqareerlutik.

Isumassarsiorneq kisimi killiliisuuvoq.

Fra springmadras til opbevaring

Madrasi ilisivinngortillugu

A/S Boligselskabet INI Att: ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

INI oqallinnermik ammaarusuppoqINImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit:[email protected] emailimik allagit

Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

INI åbner for debattenHos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til [email protected]

Eller send et brev til:

Aputip annersaa peereeraluartoq, taamaattoq 2012-mi ukioq annertuumik apisimavoq. Taamalu apinerujus-

sua Qaqortumi innuttaasut ilaannut immaqalumi illoqar-finni allani ajornartorsiortitsisimavoq.

Aputaajaasarnissami kikkut akisussaanersut aammalu ajornartorsiutip uteqqiattuartup paasilluarnissaa qulaajaaviginiarlugu, ISAAVIK –p ma-tumani kommune Kujallermi Utoqqaat peqatigiiffiata A/S Inissiaatileqa-tigiiffik INI-p Qaqortumi immikkoortortaqarfiani allakkatigut attaveqati-giittarsimanerat tigulaariffigissavaa.

Utoqqaat Niviiganngivani Utoqqaat peqatigiiffiannut allagaat ulloq 7. marts 2012 –meersut:

Asasagut utoqqaqatigut

Ilissi qanoq isumaqarpisi? Immikkoortortaqarfipput nuanneqaaq, pingaartumi aasaanerani. Ukiumili aperuloortillugu suliassaq uagut nammassinnaajunnaartarparput. Ukiumi aperuloortillugu anisin naajunnaartarpugut, taamaattumik immaqa pitsaanerussaaq illuatungaatigut matunik ikkussisoqaruni.

Qulaani utoqqaat allagaat pillugit Utoqqaat peqatigiiffianni ulloq 7. marts 2012 eqqartorneqangaatsiareerlutik, ima malitseqartumik allagaqartoqarpoq:

Det meste er nu væk, men vinteren 2012 bød på ekstraordinært meget sne. Det gav problemer for en gruppe beboere i Qaqortoq og såmænd nok også an-dre steder.

I håb om at belyse en tilbagevendende problematik om hvem, der har ansvaret for snerydningen, bringer ISAAVIK hermed et uddrag af en korrespondance i mellem Ældreforeningen i kommune Kujalleq og A/S Boligselskabet INI i Qaqortoq.

Brev af 7. marts 2012 fra de ældre i Niviiganngivani til Ældreforeningen:

Kære med-ældre

Hvad mener I? Vores afdeling er god, især om sommeren. Men vi kan ikke klare det, når det går galt om vinteren, også fordi der er kommet så meget sne. Vi kan ikke komme ud, når der kommer meget sne, så måske vil det være bedre, hvis der var en dør på den anden side.

Ovennævnte brev blev diskuteret i Ældreforeningen den 7. marts 2012, og det kom der dette brev ud af:

ILLIT QUPPERNERITDIN SIDE

Oqallinneq | Debat


Oqallinnermik | Debat

ISAAVIK juni 2012 43

Beboerne i Niviiganngivani efterlyser hjælp fra Ældreforeningen.

Beboerne i Niviiganngivani ønsker, at der bliver skovlet sne, når der har været snevejr i deres afdeling. Somme-tider bliver der ikke skovlet sne i flere dage, selvom alle beboerne i Niviiganngivani er dårligt gående.

Ældreforeningen forstår klagen fra Niviiganngivani og vil komme med en tilføjelse.

1. Vi forlanger, at der bliver skovlet sne, hver gang, der har været snevejr. Når der kommer meget sne, er de ældre beboere nødt til at kravle ud af vindu-erne. Det er i strid med sikkerheden. Vores krav be-grunder vi således: beboerne i Niviiganngivani er svagelige og kan ikke selv skovle sne. Vi kan ikke acceptere, at der ikke bliver skovlet sne. Blandt an-det i tilfælde af brand er det ikke betryggende for beboerne i Niviiganngivani.

2. Hvis en af beboerne i Niviiganngivani pludselig bli-ver syg, så kan sygepersonalet ikke komme frem til Niviiganngivani, hvis der ikke er skovlet ved vejene.

3. Derfor forlanger vi, at boligejerne i Kommune Kujal-leq gør noget ved henvendelsen vedrørende bebo-erne i Niviiganngivani.

Vi forlanger overfor A/S INI, at tilsynet med lejligheder-ne i Niviiganngivani bliver strammet op – især med hen-syn til snerydning.

Brevet er forkortet af ISAAVIKredaktionen. Brevet i sin originale form blev af Ældreforeningen på vegne af de ældre i Niviiganngivani sendt til udvalget for teknik, miljø og forvaltning i Qaqortoq, A/S Boligselskabet INI i Qaqortoq og KNR i Qaqortoq.

Brev af 13. marts 2012 fra A/S Boligselskabet INI som svar på ovenstående henvendelse.

Åben brev – snerydning

Med henvisning til brev af 08.03.2012, modtaget 09.03.2012 vedrørende snerydning sendes hermed besvarelse.

I henhold til A/S Boligselskabet INIs snerydnings-procedure, skal der ryddes sne ved alle fællesstier. Ved trapper som går til flere lejligheder, skal disse ligeledes ryddes. Snerydning af trapper, der går til egne indgange, er lejerens opgave og ansvar.

Niviiganngivani najugaqartut ikioqqullutik Utoqqaat peqatigiiffiannut saaffiginnissuteqarput.

Niviiganngivani najugaqartut kissaatigaat, immikkoortortaqarfim-minni apisimatillugu nivattoqartarnissaa. Ilaannikkut ullut arlallit nivat toqarneq ajorpoq, naak Niviiganngivani najugaqartut tamarmik pitsorluttuugaluartut.

Niviiganngivani naammagittaalliorneq Utoqqaat peqatigiiffianit paa-silluarneqarsinnaavoq, imalu ilassuteqarput.

1. Uagut piumasaraarput, apisimatillugu tamatigut aputaajaa so-qartarnissaa. Aperuloortillugu utoqqaat najugaqartut igalaakkut anisariaqartarput. Tamannalu sillimaniarneq eqqarsaatigalugu unioqqutitsineruvoq. Piumasaqaatigut ima tunngavilersuutissa-qartippagut: Niviiganngivani utoqqaat najugaqartut sanngiit-suupput, nammineerlutillu aputaajaasinnaanngillat. Aputaajaa-soqarneq ajornera akuerisinnaanngilarput. Niviiganngivani najugaqartunut ikuallattoqassagaluarpat taama atugaqarti taa-neq toqqissisimanarnavianngilaq.

2. Niviiganngivani najugaqartut arlaat napparsimaleriataaraluar-pat, peqqinnissaqarfimmiit ikiuiartortussat Niviiganngivani-nut apuussinnaanngillat aqquserngit nivanneqarsimanngippata.

3. Taamaattumik Kommune Kujallermi najugaqarfinnik piginnittu-nut piumasaraarput, Niviiganngivani najugaqartut saaffiginnis-sutaannut qanoq iliuuseqaqqullugit.

Aputaajaaneq eqqarsaatiginerullugu - Niviiganngivani inissianut nakkutiginninnerup sukannersumik ingerlanneqarnissaa A/S INI-mut piumasaraarput.

Allagaqaat ISAAVIKp aaqqissuisoqarfianit naalisarneqarsimavoq. Allakkiap tamarmiusutut ilusia malillugu Niviiganngivani najugaqartut sinnerlugit Utoqqaat peqatigiiffianit Qaqortumi teknikkimut avatangiisinullu ingerlatsivimmut, Qaqortumi A/S Inissiaatileqatigiiffik INImut, Qaqortumilu KNRmut nassiunneqarsimavoq.

Qulani saaffiginnissut pillugu ulloq 13. marts 2012 A/S Inissiaatileqatigiiffik INI ima akissuteqaammini allagaqarpoq.

Allakkat ammasut – aputaajaasarneq pillugu

Allakkat 08.03.2012 –imeersut 09.03.2012 tiguneqarsimasut tunngavi-galugit aputaajaasarneq pillugu ima akissuteqassaagut.

A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp aputaajaariaasia tunngavigalugu, inu-innaat pisuffigisartaagaat aqquserngit tamarmik apisimatillugu apu-taajaasoqartartussaavoq. Inissiat arlallit majuartarfeqarfii aamma ilanngullugit aputaajaasoqartassaaq. Majuartarfinnik aputaajaaneq, nammineerluni inissiamut isertarissat attartortut nammineerlutik akisussaaffigalugulu suliassaraat.

Unammisitsineq: 1/1 2012 kommunip sorliup inissiaatai

allaffissornikkut INI-mut uteqqippat?

Konkurrence: Hvilken kommunes boliger kom atter tilbage under INIs

administration per 1/1 2012?

TIL PISIFFIK | PILERS

UISO

Q

PISI

FFIM

MUT | PILERSUISUMUTILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDEGAVEKORTIMIK

2.000-INIK

NALILIMMIK EQQUIGIT

VIND GAVEKORT PÅ

2.000,-

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga:Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik 16. juli ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 16. juli. Vinderen vil få direkte besked.

Oqallinneq | Debat


Ældreboligerne, som klagebrevet omhandler, hø-rer under den sidste i ovennævnte kategori, hvor-for det ikke er A/S Boligselskabet INIs forpligtelse.

Det skal dog nævnes, at vi har kendskab til, at kommunen før i tiden har stillet folk til at rydde sne, ved hjælp af arbejdsledige.

Med venlig hilsenA/S Boligselskabet INI – Qaqortoq

Utoqqaat najugaqarfii, allakkatigut naammagittaalliummi pine qartut, qulaani allassimasumut kingullermut aamma ilaam mat, A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp pisussaaffiginngilaa suliarissallugu.

Eqqaasariaqarporli, ilisimagatsigu siornatigut kommuuni inunnik suliffissaaleqisunik ikiortilerluni aputaajaasitsineq inger lattarsimammagu.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillutaA/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Qaqortoq

Isumassarsiatsialak | Boligtip

45ISAAVIK juni 2012

PBC

Når vi som lejere flytter ind i en lejlighed administreret af INI og finder ud af, at der ikke er installationer til vaskemaskine-tilslutning, hvordan skal vi så forholde os til det?

Kan vi forlange, at der er installationer, eller er det noget, som vi selv skal betale for at få lavet?

InstalleringVi har som lejere ikke krav på, at der findes elektriske instal-lationer til hårde hvidevarer i et lejemål. Heller ikke selvom der ikke er et vaskeri tilknyttet boligafdelingen.

Hvis vi som lejere alligevel beslutter os for at få en vaskema-skine installeret, så skal vi søge om tilladelse hos INI til at gøre det. Tilladelsen gives under forudsætning af, at installa-tionen bliver udført af autoriseret elektriker.

FraflytningTil gengæld er der ikke krav om, at installationen fjernes igen ved fraflytning af lejemålet, hvis arbejdet vel at mærke er udført håndværksmæssigt korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, skal der ske en reetablering inden fraflytning, hvilket vil sige, at lejemålet skal genskabes, som det var før forandringen.

Hvis vi der i mod selv ønsker at fjerne installationen inden fraflytning, så står det os frit for at gøre det, under forudsæt-ning af, at der foretages en korrekt reetablering.

Ekstra depositumI nogle tilfælde kan der blive tale om, at vi skal indbetale et ekstra depositum til sikkerhed for reetablering af installatio-nen. Hvis reetableringen ikke finder sted, når vi flytter, så til-bagebetales det ekstra depositum.

ErstatningsansvarDesuden skal vi være opmærksomme på, at vi er erstat-ningsansvarlige for skader forvoldt af de installationer, som vi har foretaget.

PBC

Attartortutut inissiamut INI-mit aqunneqartumut iserteraangatta paasillugulu errorsivik ikkussivissaqanngitsoq, taava qanoq ili-ussaagut?

Ikkussivissaqarnissaa piumasarisinnaanerlugu imaluunniit suli-aritissallugu nammineq akilissanerlugu?

IkkussineqAttartortittakkami soorlu errorsiviup innaallagissamut ikkussi-vissaqarnissaa attartortutut uagut piumasarisinnaanngilarput. Aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi errorsisarfe-qanngikkaluarpalluunniit.

Attartortutut errorsivimmik ikkussinissarput aalajangissagutsigu, taava tamassumunnga akuersissummik INI-mut qinnuteqassa-agut. Ikkussivissaq innaallagisserisutut akuerisaasumit ikkuffi-lerneqarnissaa apeqqutaatillugu akuersissut tunniunneqassaaq.

NutserneqAttartortittakkap qimannerani ikkussiviup peeqqinneqarnissaa-nik killormut piumasaqaateqanngilaq, suliap sanasutut eqqor-tumik suliarineqarsimanera apeqqutaatillugu. Taamaanngippat, nutserneq sioqqullugu attartugaq iserternermi isikkuatut iluar-sineqassaaq.

Ikkussivilli nutserneq sioqqullugu piissasoq nammineq kissaati-gigutsigu, taamaaliorsinnaavugut, eqqortumik iluarsiinissarput apeqqutaatillugu – piumasaralugu.

Immikkut ittumik qularnaveeqqusiineq Ilaanni pineqarsinnaalersarpoq, ikkussiviup iluarsinissaanut im-mikkut ittumik qularnaveeqqusiisoqassasoq. Nutserutta iluarsii-neq pinngippat, immikkut ittumik qularnaveeqqusiissutit utertin-neqassapput.

Taarsiinissamik akisussaaneqAammattaaq eqqumaffigissavarput, ikkussukkat innarlerneqar-sinnaanerinut taarsiinissamik akisussaaffeqarnerput.

Errorsivik imaluunniit Vaskemaskine eller ej

Qaqqami tiiliaq


BEF

Grundsubstansen i te er, i klassisk forstand, blade fra tebusken. Men der kan laves te – urtete – af alverdens ur-ter og vedplanter, rødder, bark, blomster og frugter. Også nogle af dem vi finder ude i fjeldet. Te af nationalblom-sten, den storblomstrede gederams, siges for eksempel at være en god te at holde varmen med.

Lægedom

Urtete er den oprindelige og den mest simple måde at til-berede lægemidler på. Især fordøjelsesproblemer og andre mavelidelser er fra tidernes morgen blevet behandlet med urtete. Timian er for eksempel, foruden sin bakteriedræ-bende virkning, kendt for at stimulere appetitten, mens te af blåbærblade er kendt for at kunne afhjælpe diarré, om end du her skal være lidt forsigtig. For høj dosering af blåbærblade siges at give teen samme effekt som et affø-ringsmiddel.

Også kvan er kendt for at være god for fordøjelsen på man-ge måder. Rodens indhold af bitterstoffer gør den til en god igangsætter. Afkog fremmer afgivelsen af såvel mave-saft som bugspyt, og det har en positiv indvirkning på op-tagelsen og ikke mindst udnyttelsen af næringsstofferne. Te af kvan fremhæves derfor som god mod både forstop-pelse, hæmorider, luft i tarmene og hudproblemer samt si-ges at styrke hjertet.

For dem, der måske har mere ondt i hovedet end i maven, skal det nævnes, at te lavet af pilebark virker mod hoved-pine. Piletræernes bark indeholder salicylsyre. Det er det samme stof, som findes i smertestillende piller. Birketræ-er har til gengæld et højt sukkerindhold. Det er det, der gør, at de kan tåle de sydgrønlandske kuldegrader, og at der kan laves en forholdsvis sød te af bladene. Birkebla-de-te har også et højt C-vitaminindhold, der styrker im-munforsvaret. Til udrensning anbefales te af mælkebøtte-

BEF

Tiiliornermi akussat tunngaviusut nalinginnaasumik tassaasar-put orpikkat tiit pilutaat. Kisiannili aamma naasut paarnaqutillu, sorlaat, orpikkat qaleruaat, naasut naatitallu suulluunniit atorlugit tiiliortoqarsinnaavoq . Taakku aamma ilaat qaqqani nassaarisin-naavagut. Naasoq nunatta ilisarnaataa, niviarsiaq angisuumik sik-kertartoq, atorlugu tiiliaq assersuutigalugu kissassimaarniarluni tiitorlugu pitsaasuuvoq.

Nakorsaatit

Naasut atorlugit tiiliat qangaaniilli nakorsaatitut ajornannginner-paamik suliarineqartarput. Qangaaniilli naasunik tiiliat pingaartu-mik erlaviit suliniapiloornerannut naarluutinullu allanut nakorsaa-titut atorneqartarput. Assersuutigalugu tupaarnat bakterianut to-qoraataasarnermik saniatigut nerrerissinarput, kiisalu kigutaarnat pilutaat atorlugit tiiliat timminnermut iluaqutaasarput, naak taakku mianersuullugit atorneqartariaqarput. Kigutaarnat pilutaat atorlu-git tii annertuallaaq imerneqaruni, anarsaatitut sunniuttussaavoq.

Aamma kuannit amerlasuutigut erlaviit sulinerannut iluaqutaas-artut ilisimaneqarpoq. Sorlaasa seernartui aallartitsilluartarput. Qalaannerini ernga aqajaqqup isseranik annertusititsisarpoq aqa-jaqqullu sanilequtaanik sulinerulersitsisarluni, tamannalu nerisat iluaqutaanerinut, minnerunngitsumillu inuussutissartaasa ilua qu-taanerinut iluaqutaasinnaavoq. Taamaattumik kuanninik tiitorta-raanni tamanna anarneq ajulernermut, itikkut taqqap isuisa naa-sar nerannut, erlaviit silaannaqarnerinut amerlunnermullu ilua-qutaasutut, kiisalu uummammik nukittunerulersitsisartutut taa-neqartarput.

Narlunnermiit niaqorlunnerusartunut oqaatigineqarsinnaavoq, orpikkat qaleruaat atorlugit tiiliat niaqorlunnermut iluaqutaasar-mata. Orpikkat qaleruaat salicylsyre-mik (seernamik) akoqarput. Taanna iisartakkani nipaallisaatini nassaassaavoq. Kisiannili or-pikkat qaleruaat tungusunnitsoqarluartuupput. Tungusunnitsoq pissutaalluni orpikkat Kalaallit Nunaata kujataata issinnerani ani-guisinnaapput, aammalu pilutaat atorlugit tungusunningaatsiar-

Qaqqami tiiliaqTe i fjeldet

Te i fjeldet

47ISAAVIK juni 2012

• tiit nutarfasinneri, mamaat tipigissusiallu allanngussanngippata, puumut matoqqasumut, ussissumut panertumullu poorneqassapput

• tiit nalinginnaasumik ukiumi ataatsimi marlunniluunniit piusinnaapput. • naasut atorlugit tiiliat pinngortitaassutsiminni koffein-imik akoqanngillat• tiikut atoriikkatit naasuutinnut naggorissaatigalugit issuinut kuisinnaa-

vatit.

• te skal opbevares i en lukket, tæt og tør behol-der for at bevare sin friskhed, smag og duft

• holdbarheden for te er typisk 1-2 år. • urtete indeholder fra naturens side ikke koffein• du kan bruge dine brugte teblade til kompost til

dine planter.

blade, og te af tyttebærblade og enebær siges at være gode mod urinvejsinfektioner.

Signaturlæren

Te lavet af grønlandsk post er kendt for både sin bak-teriedræbende og sin opkvikkende virkning. En kop grønlandsk post-te kan redde dig fra influenzaen, hvis du drikker den, inden du er blevet sengeliggende. Den grønlandske post har blade med form som en kajak og er fra gammel tid blevet brugt mod træthed efter ka-jaksejlads.

Planten, hvis grønlandske navn ’qajaasaq’ jo også be-tyder ”ligner kajak”, er et skoleeksempel på signa-turlæren - en traditionel medicinsk-filosofisk overbe-visning om, at de lægemidler, der forekommer i natu-ren bærer et tegn, en signatur, der viser, hvilket or-gan eller hvilken sygdom de har virkning på. Det er den samme overbevisning, der ligger bag anvendelsen af pulveriseret næsehorn som afrodisiakum, jævnfør hornets lighed med det erigerede mandlige kønsorgan.

Arbejdsgang

Kunsten at få køkkenskabets dåser fyldt med te be-står i at lokalisere, samle, tørre, finddele og opbevare det indsamlede materiale mørkt og tørt, indtil det skal anvendes. Langt de fleste urtete-ingredienser afgiver klart mere smag som tørrede, end når de bruges fri-ske.

Det hedder sig, at alle urter og blade skal plukkes i solskin og tørres i skygge indendørs. Du bør ikke skyl-le urterne før tørring, og de skal helst heller ikke være våde på grund af regnvejr, for fugtige urter bliver sor-te og ubrugelige. Tørring kan foregå på flere måder. Du kan sprede urterne ud på papir i tre-fire døgn el-ler binde urterne sammen i buketter og hænge dem til tørre et lunt sted. Lettest er det at tørre urterne i en elektrisk ovn ved 50° C i cirka seks timer. Efter tør-ring fjerner du stilkene og gemmer bladene i mørke glas eller dåser med tætsluttende låg.

tumik tiiliortoqarsinnaavoq. Aamma orpikkat pilutaat c-vitaminimik ako qarluartuupput, taannalu timip akiuussinnaaneranut nukittortitsi-sarpoq. Timip iluata salinnissaanut inneruulat pilutaat atorlugit tiiliat innersuussutigineqarput, aammalu kimmernat pilutaat paarnaqulluillu nakasulunnermut iluaqutaalluartartut oqaatigineqartarpoq.

Ilisarnaatinik ilinniarneq

Qajaasat atorlugit tiiliat bakterianik toqoraatitut inuummarissaatitul-lu ilisimaneqarput. Tiitorfimmut qajaasanik tiitortaruit nuallunnissat pinngitsoorsinnaavat, tassalu nalasariaqalinnginninni imertarukku. Qajaasat pilutaat qaannatut isikkoqarput, aammalu qangaaniilli qajar-toreernermi qasuneq akiorniarlugu tiiliaralugu imerneqartarlutik.

Pilutaq kalaallit qajaasamik taasagaat ”qajamut eqqaanartutut” isik-ko qartoq, ilisarnaatinik ilinniarnermut assersuutaalluarsinnaavoq – nakorsaasarneq eqqarsaatigalugu nakorsaatit pinngortitamit pis-sar siarineqarsinnaasut ilisarnaateqartut, timip pisataasa arlaannut imaluunniit nappaatit arlaannut sunniussinnaanerinut takussutis-saasunik. Aamma siissisup nassuata sequtsikkap afrodisiakum-itut atorneqarsinnaanera taamaappoq, nassuk angutip kinguaassiutaanut tissattumut assingunera eqqarsaatigalugu.

Suleriaaseq

Igaffimmi qillertuusat tiiliassanik immernerini, atortussatut katersor-neqartut sumiissusersiniartarnerat, katersortarnerat, panertittarne-rat, immikkoortiterluarneqartarnerat, aammalu katersat atorneqar-nissamik tungaanut taartumi panertunilu uninngasuutigineqartarnerat pingaarnerpaasarpoq. Naasut atorlugit tiiliassat paneraangamik nutaa-nut sanilliullutik mamassusiat ersarinnerusarpoq.

Oqartoqartarpoq naasut piluttallu tamarmik seqinnarissumi katersor-neqassasut, aammalu illup iluani alanngumi panertinneqassasut. Naa-sut panersinnginnerini errortussanngilatit, aammalu siallernera pis-sutigalugu masassanngillat, naasut isugutattut qernertittarmata ator-sin naajunnaartarlutillu. Panersiinermi periutsit arlaliusinnaapput. Naa-sut pappiaqqamut siaarlugit ulluni unnuanilu sisamani panersersinnaa-vatit, imaluunniit qilertanngorlugit kialaartumut panertussanngorlugit nivinngarsinnaavatit. Naasut uulliivimmut innaallagiamoortumut 50° C-inik kissassusilimmut nalunaaquttap akunnerisa arfinillit missaan-niittumut ikillugit panertikkukkit ajornannginnerpaassaaq. Panerpata pilutai kanaartaaniit piiassavatit, piluttallu igalaaminermut taartumut qillertuusamulluunniit ussissumik matulimmut toqqussavatit.

Qaqqami tiiliaq

48 ISAAVIK juuni 2012 Assit/fotos: Majken Hoffeldt (MH); Finn Johannessen (FJ), www.finn-j.dk/flora-groenlandica/index.html og INI

Qajaasat atorlugit tiiliaqSivisuallaamik uninngatinneqassanngilaq, tiinullu akoqanngitsunut qernertunut akuleruk-kaanni mamarnerusarpoq, taamaanngippat erngerluni sungarnissisinnaagami seernarsi-sinnaallunilu.

Grønlandspost-teSkal ikke trække for længe og gør sig godt blandet med ren sort te, da den hurtigt kan blive besk og bitter.

De generelle råd omkring brygning af urtete lyder:• brug koldt og frisktappet

vand • beregn 1 teske løs te per kop• bryg med omhu. Når van-

det har kogt, skal det køle af til 70-80 grader for at få det bedste frem i urterne

• generelt skal urtete trække mellem 3 til 5 minutter.

Naasut atorlugit tiiliorneq ataatsimut isigalugu siunnersuutissat imaapput:• imeq kuuffimmit kuutsitaq nillertoq

nutaaq atoruk • tiitorfimmut ataatsimut tiiliassat alussaa-

teeraq ataaseq naatsorsuutigiuk• mianersorlutit tiiliorit. Imeq qalatseree rukku

naasut akuisa pitsaanersaat nu sun niarlugit 70-80 gradinut nillorseruk

• naasut atorlugit tiiliat minutsit pingasut talli-mallu akornanni uninngatinneqartassapput.

Akuleriinnik tiiliaq Kigutaarnat pilutaat

Orpikkat pilutaat

Niviarsissat pilutaat

Qajaasat

Tupaarnat pilutaat

Suka Frederiksen-ip tiimut mamarluartumut malitassiaa: www.ilaqutariitfrederiksen.dk

Blandet Te Blåbærblade

Birkeblade

Gederams blade (Niviarsiaq)

Grønlands post (Qajaasaq)

Timian blade (Tupaarnaq)

En smagfuld opskrift fra Suka Frederiksen www.ilaqutariitfrederiksen.dk

Orpikkat pilutaat atorlugit tiiliaq Piluttat aatsaat puttuttut nutaat atorneqassapput.

Birkeblade teBrug helt friske blade der netop er sprunget ud.

Qaqqani tiiliassatut katersorneqarnerpaasartut pillugit immikkut siunnersuutit

Specifikke råd til de mest udbredte ingredienser til te i fjeldet

Kuannit atorlugit tiiliaqKuannip pilutai panertut alussaateeraq ataaseq imermut nillertumut akulerutikkit, minutsinilu arfinilinni uninngatiguk, sassaalliutiginnginneranilu qalaartillatsiaruk.

Sapaatit akunnerini marlussunni ullormut annerpaamik tiitorfik ataatsimiit marlunnut imerneqartarnissaat inassutigineqarpoq.

Kvan tePut en teskefuld tørrede kvanblade i en kop koldt vand, lad trække i 6 timer og giv et opkog inden servering.

Det anbefales, at man maksimalt drikker en til to kopper dagligt i et par uger.

Kuannit | Kvan

Avaa

laqi

akul

ooq

| Dun

birk

Te i fjeldet

49ISAAVIK juni 2012

Orpikkat qaleruaat atorlugit tiiliaq Orpikkat qaleruaat garvesyre-mik (seernartoq) sungarnittorujussuarmik akoqarpoq, taa maattumillu sivisuallaamik uninngatinneqartus saanngilaq.

Pilebark te Pilebark indeholder garvesyre, som er meget bittert og skal derfor ikke trække for længe.

Paarnaqulluit atorlugit tiiliaqTiitorfimmut imeq qalattoq paarnaqullunnik alussaat ataaseq akuneqassaaq, tiilu matul-lugu minutsini 20-ni uninngatinneqassaaq. Ullormut paarnaqulluit atorlugit tiilianik tiitorfiit marluk sinnerlugit imertarnissaq inassutigineqanngilaq.

Enebær te1 kop kogende vand tilsættes 1 spiseske enebær og teen trækker 20 minutter under låg. Det anbefales, at man ikke drikker mere end 2 kopper enebær te per dag.

Kimmernat pilutaat atorlugit tiiliaqKimmernat pilutaat aatsaat nunianneq naammasereerpat katersorneqartariaqarput.

Tyttebærblade teTyttebærblade bør først plukkes, når bærrene er høstet.

Kigutaarnat pilutaat atorlugit tiiliaq Kigutaarnat pilutaat sikkernerilu alussaatit ar-fineq pingasut

1 literi imeq

Ataatsimoortillugit qalaanneqassapput, minutsillu qulit missaanni uninngatinneqas-sallutik, tamatumalu kingorna imerneqarsin-naalissapput.

Kigutaarnat pilutaat aatsaat ukiassariartorne-rani nunianneq naammassereerpat katersorne-qartariaqarput.

Blåbærblade te8 spiseskefulde blåbærblade og blomster

1 liter vand

Det hele koges op og trækker i cirka 10 minutter, hvorefter den drikkes.

Blåbærblade bør først plukkes sent på sommeren, når bærrene er høstet.

Tupaarnat avalequtaat atorlugit tiiliaq1 literi imeq qalattoq

Tupaarnap avalequtai nutaat sisamat imaluun-niit tupaarnat panertut alussaat ataaseq

Imeq qalatsigut, tupaarnallu ikinnginnerini minutsini marlussunni nilluumisserlugu, imeq tupaarnanut kuisinnarlugu matusinnarlugulu minutsit tallimat missaanni uninngatiguk. Matoqartinnerani naasut uuliaat aalannguu-tiinnartussaagaluit aamma iluaqutigissavatit.

Tupaarnat sikkernerisa nalaanni katersorne-qassapput.

Timiankviste te / tupaarnaq1 liter kogende vand

4 kviste frisk timian eller 1 spsk. tørret timian

Kog vandet og lad det køle af i et par minutter inden det hældes over timianen og trækker i cirka 5 minutter under låg. Låget sikrer, at du også får gavn af de æteriske olier, som ellers blot fordamper.

Timian samles i blomstringsperioden.

Opskrift Rikke Goerlich www.dr.dk/DR2/U/Urt/Rikkes+opskrifter/Timian

Inneruulat pilutaat atorlugit tiiliaqTiitorfimmut ataatsimut inneruulat pilutaat alussaateeqqat marluk

Imeq qalattoq piluttat panertunut kuineqas-saaq, tiilu matullugu minutsini qulini uninngatinneqassaaq.

Tiikut issingerlugit peerneqassapput, tiilu kissarnerani imerneqassaaq

Inneruulat pilutaat upernaakkut katersorneqartarput.

Tii querusunnartunik akoqarpoq, taamaattumil-lu unnukkut taamaattumik tiitornissaq inassutigineqanngilaq.

Mælkebøtteblade te2 teskefuld tørrede mælkebøtteblade per kop

Kogende vand hældes over de tørrede blade, og teen trækker under låg i 10 minutter.

Si teen og drik den, mens den er varm

Mælkebøtteblade skal plukkes om foråret .

De indeholder vanddrivende stoffer, hvorfor det frarådes at drikke denne te om aftenen.

Tupaarnaq | Timian

Piluusaq | Dværgpil

Aliikkutassiat | Underholdning


KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

FIND 7 FEJL

SUDOKO

Anaanap ernimi tukassaasarnerat qatsutiivissimavai,

taamaammat akiliisinniartalerpai.

Ilisissussinerit tamaasa 5 øre.

Sap. Akunneq ataaseq qaangiummat, taarsigassaqalerput 2 kr 35 øre.

Oorit pissarsiarivai- aamma kaasarfimmiussat 15 øre allagartarlu

imatut allaqqasoq: “ Qujanaq anaana pikkoreqaatit!”

Mor var træt af sine drenges rod og indførte et bødesystem.

Fem øre for hver af deres ting som hun lagde på plads.

Da den første uge var gået, skyldte de hende 2kr og 35 øre.

Hun fik pengene- plus 15 øre i drikkepenge samt en seddel med

orene: ”Tak mor det gør du jo strålende!”

Angut kiserliorsimariarami aalajangerpoq uumasuutitaarniarluni, allanalaartumik.

Uumasuerniarfimmukarpoq, eqqarsaatigeriarlugulu aalajangerpoq niorpalik-mik pitaarniarluni (tusindben), taannalu

matusartuaqqamut qaqortumik pooqarpoq. Matusartuaraq angerlaappaa inissaanullu ilillugu, eqqarsarlunilu

imerniartarfimmut nassarniarlugu ilikkarluarniarlugu.Matusartuaraq ammariarlugu ammut aperivoq: Imerniartarfimmut baajatoriaqatigissavingaa ?

Akisoqanngilaq, qinngarikujuppaa. Kinguninngualu apereqqippoq:Imerniartarfimmut baajatoriaqatigissavingaa ? Suli akisoqanngilaq.Massakkut angutip nalornissutigilerpaa niorpalik qanoq siutigitsigi-nersoq, taamaammat niaqquni matusartumut tutsiivillugu suaarpoq:

” HEY IMERNIARTARFIMMUT PAAJATOQATIGISSAVINGA ?”Taava nipaatsumik matusartuaqqaminngaaniik akerpallappoq:

”TUSAREERPAKKIT ! Ajortupalaarsuangaa skoolersortungaana!”

En fyr følte sig ensom og bestemte sig for, at han ville anskaffe sig et kæledyr - helst et, der var lidt usædvanligt.

Han gik ned i den lokale dyrehandel, og efter nogen overvejelse bestemte han sig for at anskaffe et tusindben, som han fik med i

en lille, hvid æske. Han bar æsken hjem, fandt et godt sted til den og tænkte, at han ville tage sit nye kæledyr med på det lokale

værtshus for lissom at lære det at kende. Han stak hovedet ned til æsken og spurgte:

”Vil du med ned på den lokale og have en øl sammen med mig?” Der kom intet svar fra æsken. Det irriterede ham lidt, men efter et par minutter spurgte han igen: ”Vil du med ned på den lokale og

have en øl sammen med mig?”. Stadig intet svar fra æsken. Nu var fyren selvfølgelig i tvivl om hvor godt tusindben faktisk hører, så han stak hovedet helt ned til æsken og råbte: ”HEY! VIL DU MED

NED PÅ DEN LOKALE OG HAVE EN ØL SAMMEN MED MIG?” Da lød en lille stemme inde fra æsken: ”Jeg HAR hørt dig!

Jeg er for helvede ved at tage sko på!”

Aliikkutassiat | Underholdning

51

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Tusartaatitaarnikuuvunga, massakkut suna tamaat tusaasinnaavara!

Qujanassusia - qanoq akeqarpa ?Marlunut tanneq qulingiluat!

Nu har jeg fået høreapparat, så nu kan jeg høre alting!

Det var da dejligt - hvad kostede det? Kvart i to!

Anaanaq erninilu mamakujuttoorni-arfimmut iserput.

Angut sulisoq: Haluu nukappiaraq.Nukappiaraq: Haluu

Angut: Taaka karsi mamakujuttu-nik imalik, assat ulikkaarlugu tigu-

siniarit.Nukappiaraq: Eqiagaara.

Taava angutip karsi orneriarlugu mamakujuttunik tiguseriarluni nu-

kappiaqqamut tunniuppai.Taava mamakujuttoorniarfimminnga-

aniik anipput.Anaana: Asasara sooruna angutip

mamakujuttunik tiguseqqummatit ti-gusinngitsutit?

Nukappiaraq: Anaana uanga assak-ka mikigamik, taava tigutsikkuninga

amerlanerussagamik J

Mor og Søn går ind i en slik butik. Manden der arbejder: Hej lille dreng.

Drengen : Hej. Manden: Der en hel kasse slik der-

ovre, Bare tag en hel håndfuld. Drengen: Gider ikke.

Så går manden hen til kassen, fylder sine hænder med slik og giver

til drengen. De går ud fra slik butikken.

Mor: Skat hvorfor tog du ikke nogle slik da manden sagde det?

Dreng: Mor mine hænder er små, hans er store, Hvis han tager for mig

får jeg mere :)

Ataataq atuffassivoq, ilinniartitsisorooq

anguteralammik nassummitsissimasoq.

Erik-varaq soqutiginnerpasilluni tusarnaariarluni

aperivoq: Ataata anguteralaap qanoq nalunngi-

laa ilinniartitsisuusoq ?

Faderen læser op af en avisartikel, om en lærer,

der var blevet stanget af en tyr.

Lille Erik lyttede interesseret og spurgte: Far,

hvordan kunne tyren vide, at det var en lærer ?

Anaanaq paninilu pisiniarfimmi utaqqessorpassuit akornganiipput .

Siulerivaat arnaq pualasoorujussuaq.Tassanngaannaq arnap mobilia sianeriataarpoq, niviarsiararlu

eqqaraqqaarani oqariasaarpoq.“anaana mianersorit- tunumuulerpoq !

En mor stod med sin datter i en lang kø i supermarkedet. Foran dem stod en me-get kraftig dame.

Pludselig gik den kraftige dames mobil-teleton i gang med at bippe og datteren udbrød spontant.

”Pas på mor - hun bakker!

Piitap ataatani 10 kr-imik qinnuigaa.Sumut atussagakku ? Ataata aperivoq.

Arnamut utoqqarmut.Torrak Peter. Piitsaangaaravit allat ikiorniaritit. Taamaaginnaruit

angusarpassuaqassaatit. Naak taanna arnaq utoqqaq ?Øh taaka …..sikuerniarfimmi.

Peter beder sin far om en 10’er. - Hvad skal du bruge den til? Spørger faderen.

- Det er til at give til en gammel dame. - Bravo, Peter. Det er meget sødt af dig at ville hjælpe andre. Hvis du bliver ved på denne måde, skal du nok drive det vidt.

Hvor er den gamle kvinde? - Øh ... derovre ... i iskiosken.

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

YELL

OW.DK

TIKILLUARIT KALAALLIT NUNAATA INTERNETTIKKUT

PISINIARFIANUT

UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA

ILAAJUAANNARPOQ

210x260_Isaavik_MAG.indd 14 25/04/12 11.13

isaavik 11

Documents