isaavik 12

ISAAVIK12 12

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

AKeqANNgILAq | grAtIS

Kala

aleq

nun

ani a

llan

iud

enla

ndsg

rønl

ænd

er

saliineq 2012 eqqagassanik immikkoortitsineq | affaldssortering qimmeq aamma qitsuk | hund og kat

gAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VINd gAVeKort på

2.000,-

JuKKu møLgAArd:- tAAmAAttumIK Suut tAmAASA tIKINNIArpAKKA! - INI er eN eNhed. derfor VIL Jeg ud I ALLe hJørNer! www.ini.gl

taalliortoq erinarsortartorlu kusanarumalluni

pingaarniartuunngitsoqtroubadouren

der nægter at være trendy

Imai | Indhold

2 isaavik septembari 2012

Aaqqissuisut | Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Bikki Reimer (BIR) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu RisagerAssit | Fotos: INI, Thorbjørn Stegelmann og Yvonne Glesner,

Simon Lynge artikel: David Trood, Jacob Andersen, Simon Lynge privat + pladeselskabTitartakkat | Tegninger: Jesper Deleuran, Nukannguaq Berglund aamma/og René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

3 Pingaarnerutitaq Leder

4 Ulloq ataaseq inissialerisuuneq Vicevært for en dag

5 Saliineq 2012 Saliineq 2012

10 Saligaatsoq 2012 Saligaatsoq 2012

12 Eqqagassanik immikkoortitsineq Affaldssortering

14 CSR-mi inuusuttunik sullissineq CSR unge projekt

18 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

22 Kalaaleq nunani allani: Simon Lynge Udenlandsgrønlænder: Simon Lynge

30 www.ini.gl

32 Siulersuisuni sulineq Bestyrelsesarbejde

35 Isumassarsiatsialak Boligtip

36 Maskiinanik ikkussuineq Installation af maskiner

37 Unammisitsineq Konkurrence

38 Malittarisassat Ordensregler

40 Ammasarnerup sivitsornera Længere åbningstid

42 Oqallisissanik allattarfik Debatbrevkassen

43 Inissitsiterineq Indretning

44 Nassuk Gevirer

45 Nerisassiornermut ilitsersuut Opskrift

46 Aliikkutassiat Underholdning

Pingaarnerutitaq | Leder

INI ataasiussutsimik ingerlasuuvoq. Taamaattumik suna tamaat misis sussallugu soqutigisaraara!

Taama juulip qaammataata ullaavani nipilerluni INIp pisortaane-ra Jukku Mølgaard Sisimiuni vicevært-it sulineranni peqataaniale-ra mi nalunaaruteqarpoq. Jukkup pisut pissutsillu suut nammineq isiminik takorusuppai, vicevært-it aamma qanoq atugassaqartitaal-lutik sulisarnersut, najugaqartullu ulluinnarni atugassaqartitaanerat paa sis sallugu soqutigigamiuk. Ulloq taanna pissanganartoq pillugu ISAAVIK 12-imi uani annertunersumik atuarsinnaavat.

Vicevært-it najugaqarfiit eqqaasa avataat aamma salinnissaanik su-liakkerneqartarput, tamannalu soorunami attartortut suleqatigilluin-narlugit pisarpoq. Tassunga annertuumik Saliineq tapertaalluni ilu-aqutaasarpoq. INIp nuna tamakkerlugu 2012-imi Saliititsinera Sa-ligaatsuutitsinerlu pillugu oqaluttuat Nuummersut pillugu atuarsin-naavat.

Qanoruna siulersuisuni ataatsimiinnerit ingerlanneqartartut, aamma qitsuuteqarneq qimmeqarnerlu INImi attartortunut qanoq malittari-sassaqarpa. Errorsiviit, panersiiviit, opvaskemaskiinallu innaallagis-sanut attavii attartortuulluni qanoq malittarisassaqarpat? ISAAVIK-imi uani tamakku pillugit akissutissarsisinnaavatit.

Pisiffik-mut Pilersuisumulluunniit atugassannik unammisitsinermi 2.000 koruuninik eqqugassartalimmi eqqaamajuk aamma peqataa-nis sat.

Atuarluarisi ajunngikkisilu.

INI er en enhed. Derfor vil jeg ud i alle hjørner!

Det var beskeden den morgen i juli måned, hvor INIs administrerende direktør Jukku Mølgaard tog med viceværterne i Sisimiut på arbejde. Jukku vil-le med egne øjne opleve de situationer, som INIs viceværter bliver sat i, for på den måde at kom-me tættere på både viceværternes og lejernes vir-kelighed. Læs mere om den spændende dag her i ISAAVIK 12.

En af viceværternes opgaver er også at holde rent i boligområderne og det selvfølgelig i samarbej-de med lejerne. Til det er Saliineq en meget stor hjælp. Læs om INIs landsdækkende Saliineq 2012 krydret med historien om Saligaatsoq 2012 i Nuuk.

Hvordan er det nu, at man afholder et bestyrel-sesmøde, hvordan er reglerne for at holde kat og hund i INIs lejeboliger, hvordan skal man forholde sig i forbindelse med installation af vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine? Disse spørgsmål kan du blandt meget andet få svar på i dette num-mer af ISAAVIK.

Husk også at deltage i konkurrencen om 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq.

Rigtig god fornøjelse.

Asasara atuartartoq

Kære læser

isaavik september 2012 3

Ulloq ataaseq inissialerisuuneq | Vicevært for en dag


BEF

Da direktøren begiver sig på vej til dagens første vicevært-kontor, er det med replikken INI er en enhed. Derfor vil jeg ud i alle hjørner! Han uddyber vigtigheden af at få føling med ejendomsservices virkelighed med henvisning til, at det jo er her, at størstedelen af den direkte kontakt med le-jerne sker.

INIs største problem imagemæssigt er det, at INI admini-strerer så mange dårlige boliger, vurderer Jukku Mølgaard: Vi kan ikke ændre på det faktum, at en stor del af boligmassen er saneringsmoden. Men vi kan forbedre åbenheden overfor lejerne og klæde vores viceværter bedre på til at kunne give lejerne de reelle fakta, et realistisk billede af situationen.

Sidst på dagen møder ISAAVIK en meget glad og efter si-gende klogere direktør. Det at tilbringe en dag på ejendoms funktionærernes enemærker har været en meget, meget positiv oplevelse i kraft af al den meget vigtige information jeg har fået, forklarer han. En oplevelse ejendomsfunk-tionærerne - Sivert, Arnold og Kristian - alle tre er enige i.

BEF

INI ataasiuvoq, taamatut oqarluni pisortaaneq ulloq taanna inissialerisut allaffiat siulleq ornippaa. Taamaattumik suut tamaasa tikinniarpakka! Inissialerinerisut piviusumik atugaat ilisimassallugu pingaartuuneranik itisiliivoq, attartortunik toq-qaannartumik atassuteqartarnerup annersaa tassaniimmat.

INIp isiginiarneqartarnerani ajornartorsiutit annersaraat, inis-siat ajortorpassuit INIp aqutarimmagit, Jukku naliliivoq: Piviusoq allanngortissinnaangilarput unaasoq, inissiat amerlasuut ingutsigassanngorsimaneri. Kisianni attartortu nut ammasuuneq pitsaa nerulersissinnaavarput inissialeri sugullu attortortunut paasissu tissanik piviusunik tunniussi sinnaaneri pikkorinnerulersillugit, inis sisimaneq piviusoq nassuiaatigilersinnaalersillugu.

Ullup naalernerani ISAAVIK’up pisortaaneq nuannaaarto ru-jus su aq namminerlu oqarnera malillugu ilisimasaqarne ru lersi-ma soq, naapippaa. Inissialerisut ulloq atorlugu suliassaqarfiiniilluni misigisaqarfiulluinnarpoq, paasissutissat pingaarutillit pissarsiarigakkit, nassuiaavoq. Misigisaq inissialerisunut – Sivert, Arnold aamma Kristian – tamarmik isumaqatigisaat.

Vicevært for en dag

Ulloq ataaseq inissialerisuuneqJuulimi ataasinngornerugaa

INIp aqutsisutut pisortaanerata Jukku Mølgaardip ataatsimiittarnerit,

nalunaarusianik atuarnerit, e-mailinik allannerit aalajangigassallu qimalaarpai. Pisortaanerup Sisimiuni

inissialerisut sulinerini peqatigai.

INIs administrerende direktør Jukku Mølgaard holdt en mandag i juli kalenderen fri for den sædvanlige strøm af møder, rapportlæsning, e-mailskrivning og beslutningstagning. Direktøren tog med viceværterne i Sisimiut på arbejde.

Saliineq 2012

Nuuk:Immikkoortortat/ Boligafdeling 36-165: Susanne Isaksen Immikkoortortat/ Boligafdeling 36-163 · Nuka Nikolajsen

Narsaq: Immikkoortortat/ Boligafdeling 33-128: Theo Kruse

Maniitsoq: Immikkoortortat/ Boligafdeling: 37-245: Angut Egede

Maniitsoq: Immikkoortortat/ Boligafdeling 07-246: Helene Poulsen

Aasiaat Immikkoortortat/Boligafdeling

40-296: Marie Sandgreen

Ajugaasut eqqugassaq 1: Qaammammik ataatsimik eqquisoqVinderne af førstepræmierne: En måneds gratis husleje

Saliineq 2012

5isaavik september 2012

IlulissatImmikkoortortat/ Boligafdeling 12-325: Peter Kristensen

Sisimiut: Immikkoortortat/ Boligafdeling 38-267: Mette WilleImmikkoortortat/ Boligafdeling 08-268: Edvardt Johansen (ikke noget billede)

Qaqortoq Immikkoortortat/Boligafdeling 32-112: William Davidsen

Saliineq 2012


Saliineq 2012 NuukBIR

Det kunne ikke blive bedre - solen stod højt på himlen, da Saliineq 2012 løb af stablen i Nuuk.

Lejerne i de to boligafdelinger, der deltog i Salii-neq, startede dagen med fælles morgenmad og hyg-gesnakkede med de andre lejere. I afdeling 163 ved Narsarsuaq området og afdeling 165 i Radiofjeld-området var der mange deltagere. ISAAVIK stødte på Fritz Gedionsen, der bor på Radiofjeldet, og som var med til Saliineq for første gang i Nuuk.

- Jeg har altid deltaget i Saliineq, lige meget hvil-ken by vi har boet i. Min kone og jeg har været med de gange, der har været arrangeret Saliineq både i Ilulissat og i Qasigiannguit. Det er hyggeligt, og så er man med til at holde nærområdet rent, siger Fritz Gedionsen.

Sorte poser

Og der blev samlet en masse affald rundt omkring, hvor de sorte poser blev stablet op, efterhånden som dagen gik.

BIR

Ullaarnganiit seqinnarinnera pitsaanerusinnaanngilaq, Salii-neq 2012 Nuummi aallartimmat.

Immikkoortortaqarfiit peqataasut marluk ineqartunut ullaak-korsioqatigiinnermik aallartillutik ineqartoqatigiit oqalliseru-joorput.

Immikkoortortaqarfinni 163mi Narsarsuarmi aammalu Qapi-arfiusaami 165mi attartortunit peqataasut amerlapput. INIllu naapippaa Qapiarfiusaami attartortut ilaat, Fritz Gedionsen, Salliinermi Nuummi peqataaqqaartoq.

- Illoqarfimmi sumiikkaluarumaluunniit Saliineq ingerlanneqa-raangat nualiaralu peqataasarpugut. Saliinerni Ilulissani Qa-sigiannguanilu peqataasarsimavugut. Nuannersuuvoq. Aam-mami eqqarisami avatangiisimik kusassaaqataaneq pisarpoq, Fritz Gedionsen oqarpoq.

Puussiarsuit qernertut

Eqqagassarpassuit sumi tamaani katersorneqarput, ullullu inger lanerani puussiarsuit qernertut arlalissuit qaleriiaarne-qar put.

Saliineq 2012 Nuuk

Immikkoortortaqarfimmi 165-mi attartortut ilaat, Fritz Gedionsen, eqqarisaminni eqqakkanik katersisoq. Lejer i afdeling 165, Fritz Gedionsen, samler skrald i sit boligområde.

Saliineq 2012


Saliineq 2012 NuukDer blev også tid til en kop kaffe, vand eller the, når det blev for varmt.

- Jeg har allerede samlet cirka 20 sorte poser med affald, fortæller Nuka Nikolajsen. Man får altså ondt i ryggen af at bøje sig ned hele tiden, men det er det værd. Så bliver udsigten flottere.

Nuka samlede affald sammen med sine bekendte fra afdelingsbestyrelsen. Hun kommer også til aftenar-rangementerne, som bliver arrangeret af afdelings-bestyrelsen i 163, hver tirsdag og torsdag.

Gratis husleje

Det er en stor gevinst at vinde en gratis husleje. Og det er enhver deltagers drøm at vinde årets gratis husleje.

Efter at lejerne har samlet skrald er det tid til at fin-de årets vindere af den gratis husleje. Og det er ikke mindre end Naalakkersuisoq for boliger, Jens B Fre-deriksen, der udtrækker vinderne.

- Jeg er stolt og glad over den store deltagelse i Sa-liineq 2012. Det er godt at se, at lejerne tager ansvar og er med til at gøre deres nærmiljø smukt at se på, indleder Naalakkersuisoq for Boliger, Jens B Frede-riksen.

Og det er meget spændte lejere, der venter på at høre

Kiappallaaleriaraangat kaffisornissamut, tiitornissamut imer toriartornissamulluunniit aamma piffissaqartoqartar-poq.

- Puussiarsuit qernertut 20-it katersoreerpakka, Nuka Nikolajsen Saliinerup aallartinneraniit ullaarnganiit pe qa-taa simasoq oqaluttuarpoq, nangillununilu: - Peqeqattaa-ginngangajalluni qitimut qasunarpoq, kisianni imminut aki-lersinaavoq. Isigiuminarseqaarm.

Ineqartut peqatigiiffianni ilisarisimasat ilagalugit Nuka eqqakkanik katersivoq. 163-ip immikkoortortaqarfiata siu-lersuisui marlunngornikkut sisamanngornikkullu unnukkut aaqqissuussigaangata Nuka aamma takkuttarpoq.

Ineqarnermut akiliut sipaarlugu

Pinnanneq angisuujuvoq, ineqarnermut akiliummik pinnal-luni. Saliinermilu peqataasut tamarmik ukiumi eqqorneqar-tartoq pilerigisaqaat.

Eqqagassanik katersereernermi ineqarnermut akiliummik eqquisoq makinneqartussanngorpoq. Makitsisuussaarlu Ineqarnermuit Naalakkersisoq, Jens B Frederiksen.

- Tulluusimaarutigaara nuannaarutigalugulu Saliineq 2012-imut peqataasut taama amerlatigimmata. Nuanner-poq ineqartut akisussaaqataanermik takutitsimmata, eq-qarisaminnik saleeqataanikkut, isigisarlu kusatseqaaq, naalakkersuisoq taama oqarpoq.

INI ilisarnaataannik allagartarsuarnik Narsarsuup nalaani nivinngaaterisoqarpoq.Der var blevet hængt INI flag og logoer op i Narsarsuaq området.

Aaku eqqaaviit eqqakkanik imerneqarsimasut. Her er der flere sorte affalds-poser fyldt med skrald.

Saliineq 2012

deres nummer blive trukket op. For hvem vil ikke gerne vinde en gratis husleje?

- Og det er nummer......

Da nummeret bliver offentliggjort er der stor jubel blandt én af lejerne. Det er Nuka Nikolajsen, der har vundet den gratis husleje.

- Jubiii! Vi skal snart på ferie, så det er rart med ekstra lommepenge, fortæller Nuka Nikolajsen, der i dagens anledning har samlet 20 sorte skraldepo-ser i sit nærområde.

Saliineq blev startet tilbage i 2009, og har været arrangeret hvert eneste år med stor succes.

Ineqartullu pissangarpaseqqaat, ajugaasup normua makinne-qarnialermat. Kinamita ineqarnermut akiliummik pinnassava?

- Tassalu eqquisup normua tassaavoq......

Kisitsillu makinneqarmat ineqartut ilaat nuannateqaat. Ineqar-nermut qaammammut ataatsimut akiliinnginnissamut eqquisoq tassaavoq Nuka Nikolajsen.

- Ijaaarh! Feeriangajalerpugut, iluassaarlu aningaasaateqar-ne rulluni sulinngiffeqarnissaq, Nuka Nikolajsen oqaluttuar-poq. Saliinermilu puussiarsuit qernertut 20-it eqqaminni kater-sorsimavai.

Saliineq siullerpaaq 2009-mi iluatsilluartumik aallartinneqar-poq, ukiullu tamaasa pisartunngorlugu ingerlanneqartalerluni.

Aana Ineqarnermut naalakkersuisoq eqquisumik makitsisoq.Her trækkes vinderen af Naalakkersuisoq for boliger.

Qasigiannguani ukioq manna Saliinermik aaqqisuisoqan-

ngilaq . Kisianni niviarsiaqqap tallimanik ukiullip anaanani

qialluni katerseqatigerusussi-mavaa, INI-llu silataanut

katersukkatik ilillugit.Sullitanik siornersorti

Johan G. Lange assiliisima-voq. Isumassarsiaq piffinni

assigiinngitsuni immaqa ator-neqarsinnaavoq?

Der blev ikke afholdt Saliineq i Qasigiannguit i år. Men en 5-årig pige fik ved grædende at insiste-re sin mor med på ideen at samle affald op smidt ud lige udenfor INIs Bolig-butik i Qasigiannguit. Kundevejleder Johan G Lange fotograferede. Må-ske teknikken kan bruges flere steder i landet?


Saliineq 2012


TAK FOR HJÆLPEN

Stor tak til alle afdelings-bestyrelser og lejere i boliger administreret af INI for et fantastisk Saliineq 2012.

Ligeledes en stor tak til alle øvrige, som har hjulpet med at gøre vores bolig-områder renere og rarere at færdes i.

QUJANAQ IKIUUNNISSINNUTQujanarujussuaq immikkoortortat siulersuisuannut aammalu INI-mi ineqartunut saliilluarnissinnut Saliineq 2012-mi.

Aammalu allanut ikiuuttunut, ineqarfitta saligaatsuunerulerneranut, najoruminarnerulerneranut qujanarsuaq.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillutaA/S Inissiaatileqatigiiffik INI

Med venlig hilsenA/S Boligselskabet INI

Saligaatsoq


2012BIR

Som mange andre virksomheder, private som of-fentlige, deltog INI i Saligaatsoq 2012.

Saligaatsoq er et CSR projekt, der blev startet op i 2011 af CSR Greenland, GA og Mads Lumholt.

I år var flere virksomheder med, hvor Royal Green-land og Kommuneqarfik Sermersooq også er med, sammen med Brugseni, Air Greenland og Grøn-landsbanken.

400 deltog

Der var 30 organisationer og 400 mennesker, som mødte op i Katuaq for at deltage i årets “Sali-gaatsoq” projekt. Folk var mødt op friske og glade, hvor hver virksomhed kunne samle lidt frugter og vand til selve dagen. Otte ansatte fra A/S boligsel-

BIR

Namminersortut pisortallu suliffeqarfii peqatigalugit, Sali-gaat soq 2012-imut INI peqataavoq.

CSR aqqutigalugu Saligaatsoq suliniutaavoq, GA aammalu Mads Lumholt suleqatigalugit 2011-mi siullermeerlugu inger-lanneqartoq.

Suliffeqarfiit amerlanerusut ukioq manna peqataapput, soorlu Royal Greenland aamma kommuneqarfik Sermersooq, Brug-seni, Air Greenland Grønlandsbankilu suleqatigalugit ingerlan-neqartoq.

400t peqataapput

Suliffeqarfiit 30t saleeqataaniartullu 400t Katualiaapput, “Sa-ligaatsoq” 2012 peqataaffigiartorlugu. Takkussuuttut qiimar-rateqaat, suliffeqarfiillu ataasiakkaarlutik naatitanik imermillu taquassaminnik katersisinnaapput. Naak sialussuarlunilu kal-

SaligaatsoqQannguluttaqaaq, siallerlunilu kallillarmat.

Taamaakkaluartoq INImi sulisut eqqagassarpassuarnik katersipput.

Der var buldren og bragen, da torden og regn kom. Trods det, samlede ansatte hos INI flere poser med affald.

Saligaatsoq


skabet INI deltog i Saligaatsoq projektet, trods torden og regn. Det gjorde mange virksomheder også i år, trods vejret. Byen blev smuk at se på, og der blev fyldt mange poser med affald rundt om-kring i byen. Et vellykket projekt.

Miljø og børn

Udover at gøre miljøet smukkere, så er der og-så andre tiltag, hvor “Saligaatsoq” fokuserer på skolebørn og natur efterfulgt af opsamling af af-fald i naturen.

Der bliver også holdt miljøkurser for firmaer, som handler om affaldshåndtering af farligt affald, energibesparelse og reduktion of CO².

INIs egen indsats

INI har sin egen årlige rengøring af egne bolig-områder, Saliineq, som blev startet op tilbage i 2009 langs hele kysten. Lejerne er meget interes-serede i at holde deres egne boligområder affald-fri, og mange lejere deltager hvert år i Saliineq for at samle affald.

lertaraluartoq, INI-mi sulisut arfineq-pingasut peqataapput. Si-larlukkaluaqisoq suliffeqarfippassuit peqataapput. Saleereer-nerup kingorna illoqarfik kusatsilluinnarpoq, eqqaavissallu puussiarsuit arlalippassuit ulikkaartiterneqarlutik. Suliniut ilu-atsilluartutut oqaatigineqarsinnaavoq.

Avatangiiseq meeqqallu

Avatangiisip kusanartunngortinniarnerata saniatigut, meeqqat atuarfiini atuartunik “Saligaatsoq” sammisassaqartitsivoq, pin-ngortitami saliisitsinermik naggaserneqartartumik.

Aamma suliffeqarfiit avatangiisit pillugit pikkorissartinneqartar-put, eqqagassat avatangiisimut pitsaanngitsut qanoq passun-neqassanersut aammalu innaallagissamik sipaarsinnaaneq CO²-millu aniatitsinermik annikillisaanissamut pikkorissartitsisoqar-tarpoq.

INIp nammineq suliniutaa

Ukiut tamaasa INI aqqutigalugu attartortut nammineerlutik eqqaminnik saliisarput. Suliniut taanna 2009-mi siullermeerlu-gu misiliutitut nuna tamakkerlugu aallartinneqarpoq. Attartor-tut soqutiginnillutik peqataasarput, avatangiisitik saligaatsuu-tikkumasarmatigik, peqataasullu ukiut tamaasa amerlasaqaat.

Saligaatsoq 2012-imut peqataaniartunik Katuaq inunnik ulikkaarpoq.Katuaq var fyldt med mennesker, da Saligaatsoq 2012 blev startet.

Eqqagassanik immikkoortitsineq | Affaldssortering


PBC I Sisimiut arbejdes der kontinuerligt på at gøre byen til et renere sted at være. Derfor har INI indgået et sam-arbejde med Qeqqata kommunia om at sætte containere op til glas, metaldåser og farligt affald.

De i alt 16 containere og en enkelt miljøstation er blevet stillet op parvis rundt omkring i Sisimiut. Piktogrammer viser, hvad man må smide i dem, og INIs logo eller Qe-qqata kommunias logo signalerer hvem, der har ansvaret for de enkelte containere.

I forbindelse med lanceringen af de nye containere har INI og Qeqqata kommunia i samarbejde lavet en folder, som er blevet husstandsomdelt i hele Sisimiut. Her kan man læse om, hvilke fordele der er ved at sortere sit af-fald samt hvor og hvordan, man kommer af med sit sor-terede affald.

Folderen vil ligeledes efter sommerferien blive sendt til skolerne i Sisimiut sammen med en opfordring til, at sko-lerne tager den generelle affaldsproblematik op med ele-verne – eventuelt i form af en temadag.

INI håber sammen med Qeqqata kommunia, at andre vil lade sig inspirere af det gode og frugtbare samarbejde.

PBC Sisimiuni ingerlajuaannartussamik sulisoqarpoq illoqarfik saligaat suutinniarlugu. Taamaammat INI, Qeqqata Kommunialu su-leqatigiillutik containerinik ilioraasimapput ilagaaminernut, qiller-tuusanut aammalu eqqagassanut navianartunut igitsiffissanik.

Containerit 16-it aammalu elektronik-inut igioraavissaq ataa seq, marlukkaarlugit sumi tamani Sisimiuni iliorarneqarput. Assili aaq-qa ni takuneqarsinnaassapput suut iginneqarsinnaanersut, contai-nerimilu takuneqarsinnaassaaq INI-p imaluunniit Qeqqata Kommu-niata akisussaaffigigaa.

Containerit saqqunniunnerinut atatillugu INI, Qeqqata Kommunia-lu quppersakkamik sanatitsinikuupput Sisimiuni illoqatogiinnut ta-manut agguaanneqartunik. Tassani atuarneqarsinnaavoq sutigut iluarqutaanersoq eqqagassat immikkoortinnerinut aamma sumi qanorlu eqqagassat immikkoortinnikut iginnissaat.

Quppersagaq aamma Sisimiut atuarfiinut aasaanerani atuarunnaa-reerpata nassiussuunneqassaaq, kajumissaarutigineqarlunilu atu-arfiit atuartunut eqqakkanut ajornartorsiutit eqqartornissaannut – ajornanngippat ulloq immikkut sammisaqartitsinertut.

INI neriuppoq Qeqqata Kommunia peqatigalugu, allat isummersor-neqassasut taamatut nuaannersumik kinguneqarluartunik suleqa-tigiinnermik.

Sisimiuni eqqagassanik

immikkoortiterisarnerup

sammineqarnerunera

Mere fokus

på affaldssortering

i Sisimiut

Nalunngiliuk:

• kommunimiaqqusinern

ikasfaltilersu

inermi

marmelade-ppuua

igalaamineq

atoqqissinna

agipput?

• qillertuusam

iksodavand-i

tukkavitpuua

atoqqissinna

agatsigu?

• eqqagassaati

titimmikkoortitsikk

atitikuallaavi

up

tunniussisarfi

anutakeqan

ngitsumiknam

mineq

tunniussinna

allugit?

Vidste du, at:

• vikangenbru

geditmarme

ladeglasiasfa

lten

tilkommunen

sveje?

• vikangenbru

gemetalletfr

adin

sodavandsdås

e?

• dusomprivat

persongratis

kanaflevered

it

sorteredeaffa

ldpåforbræn

dingens

modtagestati

on?

Igalaamerngit qillertuusallu containerinut

eqqortunut igikkukkit, taava:

• eqqagassata

nnikinneruss

apput

• eqqaavissua

rmiarsakutann

ikinnerusut

toqqortarine

qassapput

• ikuallaaneqp

itsaanerusum

ikingerlalissa

aq,

unittoorneri

lluannikinne

rulerlutik

• pingortitaqm

inguinneruso

qsilaannarlu

pitsaaneruso

q

• avatangiisinu

ttunngasun

iksuliniutinik

allanikaallar

titsinissamut

aningaasassa

qarnerulern

eq.

Når du smider glas og metaldåser i de rigtige

containere, får vi:

• mindreaffald

• mindreaskea

topbevarep

åDumpen

• bedreforbræ

ndingogfær

redriftsstop

• enrenerenat

urogetbedre

klima

• bedreøkono

mitilatlavee

ndnuflere

miljøtiltag.

Eqqagassaatitit eqqortumik immikkoortitikkit

Sortér dit affald rigtigt

Igalaamerngit

qillertuusall

uatoqqissinn

aassagutsigit

,

containerinu

tigitsinnagit

salinnissaat

eqqaamassava

t.

Foratvikan

genbrugeglas

ogdåser,sk

alduhuske

atgøredemr

ene,indendu

aflevererdem

i

containerne.

Eqqagassaati

tittunniukki

artukkit

immikkoortiterlu

gillu–imminutak

ilersinnaavo

q.

Aflevérogso

rtérditaffald

-detbetalers

ig.

Renholdende samarbejde INI og Qeqqata kommunia imellem

Saligaatsuunissamik suleqatigiinneq INI, Qeqqata Kommunialu

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation.

Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig.

Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med:Førstehjælp,

Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne,

Sommerlejr, som er landsdækkende

Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.

Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.

Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piu-maassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq.

Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq.

Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu :Ikiueqqaarneq

AtornikuerniarfiitAjornartorsiutilinnut ikiuniarnerit

Immikkootortaqarfinni assigiinngillatAasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq

Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.

Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.

CSR-mi inuusuttunik sullissineq


BIR

INIs og kommuneqarfik Sermersooqs CSR projekt, Juli 2012

Pilotprojektet er en ide skabt som følge hærværket mod blok P i Nuuk.

Projektet går ud på at forebygge hærværk. For at fore-bygge yderligere hærværk mod INI administrerede le-jeboliger, vil vi forsøge at få de unge mellem 12 og 16 år til at komme med forslag om, hvordan man kan gøre nærmiljøet smukt og bevaringsværdigt at se på. Og de unge skal selv være med til at lave denne ansigtsløft-ning.

Bea Platou og Nina Esrassen fra Piorsaavik har i sam-arbejde med INI stykket et projekt sammen for at samle de unge fra gaden til at deltage i projektet.

Ude om natten

Det er søndag sen aften. Bea Platou og Nina Esrassen fra Piorsaavik sammen med pressemedarbejder Bikki Reimer fra INI tager ud på gaden og hænger plakater op for at opfordre de unge til at deltage i projektet. På pla-katerne står der, at der vil være sodavand til de frem-

BIR

INIp kommuneqarfik Sermersuullu CSR-mik suliniutaat, 2012

Misiliutitut suliniuteqarnissaq aallartippoq, Blok P-mik ser lersaarinerit pilermata.

Aserorterisarnerit unitsinniarlugit suliniutaavoq. INIp aqutai inissiat attartortakkat aserorteriffigineqartarne-ri unitsinniarnerini inuusuttuaqqat 12-niit 16-inut ukiul-lit suleqatiserineqarput, siunnersuuteqaqquneqarlutik, anger larsimaffiup eqqaa kusanartuussappat qanoq isik-koqassanersoq. Inuusuttullu nammineerlutik aalajangis-savaat kusassaanissaq qanoq ittuussanersoq.

Bea Platou, Nina Esrassenilu Piorsaavimmeersut INI sule-qatigalugu inuusuttuaqqanik aqqusinermiit katersinis-samut suleriusissamik pilersaarusiorput.

Unnuami aneerneq

Sapaataavoq unnukkut kingusissukkut. Bea Platou, Nina Esrassenilu INI-meersoq tusagassiuinermik sulialik Bikki Reimer peqatigalugu simiiffinni assigiinngitsuni allagar-tanik nivinngaassuipput. Allagartami allaqqavoq ataa sin-ngornermi juulip ulluisa 16-iani takkuttunut sodavande-

Tæt på de ungeInuusuttut qanilaarlugit

Aana 17-nik ukiulik Vilhelm, blokerisaminik

kusassaarsuttoq.

Her er 17-årige Vilhelm, der meget gerne vil gøre sin blok pænere at se på.

CSR unge projekt


mødte, mandag den 16. juli. De kan møde op ved blok 9 festsal klokken 19. Der bliver hyggesnakket med de unge, man møder. Nogle ærgrer sig over, at de er for gamle, men vi opfordrer dem alligevel til at komme forbi, for det kunne jo også være, at man ville få brug for de lidt ældre unge.

Nogle børn er for unge, der er 10-årige børn, der stadig er ude klokken 11 om aftenen. De er for små. Arrangementerne forventes at skulle foregå fra klokken 19-23, så det vil ikke være forsvarligt at tage de alt for unge med til projektet.

Plakaterne hænges op, hvor de unge plejer at hæn-ge ud. Og der bliver vist interesse for de farverige plakater, hvor der står - For unge.

Den store aften

Nu gælder det. Der er købt tre kasser sodavand, slik og chips. Vi vil gerne starte med at mødes med de unge på en hyggelig måde. Der skal ikke være de store krav om store planer. Det er de unge selv, der skal bestemme, hvad de vil. Der bliver udleve-ret lidt billedmateriale til ideer fra internettet, men

qar lunilu mamakujuttoqarumaartoq. Blok 9-p festesalianut takkukkusuttut unnukkut arfineq-marlunut takkutiinnassap-put. Inuusuttut naapitat nuannisaaqatigalugit oqaloqatigine-qar put, ilaalu ugguarput ukioqqortuallaaramik. Taamaakkalu-artoq takkuteqquagut, isumaqarnarmat ukioqqortunerulaat iki-uutaalluarsinnaassasut.

Meeqqat ilaat ukiukippallaarlutik quliinnarnik ukioqarput, un-nuk kullu aqqaninngortoq taakkuaqqat suli aneerput. Aqqis-suus sisarnissat naatsorsuutigineqarput unnukkut arfineq-mar-luniit aqqarnup tungaanut ingerlanneqartassasut, ukiukippal-laallu peqataatinneqqassappata eqqunngitsuliornerussaaq.

Inuusuttuaqqat ornittagaasa nalaannut plakatit nivinngaas-sorneqarput, plakatillu qalipaatigissaaqisut inuusuttuaqqanit soqutigineqartarput, qalipaatigissumik allaqqammat- Inuusuttunut.

Unnuk siulleq

Piffissanngorpoq. Sodavandit karsit pingasut, mamakujuit naatsiiallu panertut pisiarineqarsimapput. Inuusuttut nuanner-sumik naapikkusuppagut. Pilersaarussuaqassanngilaq. Inuu-suttut nammineerlutik aalajangissavaat sorusunnerlutik. In-ter netikkut misissorsimasat pappialanngorlugit takusassias-

Aana Tittus, nuan-nisaarluni niviaaluit sodavandinisoqati-

galugilli naatsiiat panertutoqatigigai.

Her hygger Tittus og pigerne med sodavand og chips

CSR-mi inuusuttunik sullissineq


det er de unge selv, der skal bestemme, hvad de vil. Klokken er 19, der dukker ikke én eneste op. Vi bliver nervøse. Klokken halv otte dukker der endelig en op. Det er Vilhelm fra forrige aften. Han er 17 år.

Bea, Nina og Bikki jubler.

- Vilhelm! Det er godt du er kommet, velkommen!

- Go´morn. Jeg er lige vågnet, siger Vilhelm.

Vilhelm har været på arbejde, og var faldet i søvn ef-ter fyraften.

- Vilhelm, der er sodavand, tag selv, der er også slik og chips.

Der bliver snakket og hygget med Vilhelm. For vi hå-ber, at der kommer flere unge til dette projekt. Vi er afhængige af de unge.

Flere unge

Der dukker flere unge mennesker op efterhånden. De er 12 til 17 år. Omkring 30 unge mennesker kigger forbi den aften, men kun halvdelen hænger ved. Der bliver hyggesnakket med dem om deres hverdag. Om hvad de får tiden til at gå med. Mange af dem har et tilholdssted ved skolen USK. Det er der, de spiller bold og hygger sig med andre unge.

- Vi kan hente flere lidt senere, de plejer at komme lidt senere, udbryder 17 årige Tittus.

Og der kommer også flere efterhånden, men de fleste af dem gider ikke rigtigt. Men der er også mange, der har lyst til at give deres kvarter et løft.

Tis i opgangen

De unge snakker om, hvad det er, de gerne vil have la-vet om på. Tittus, der selv går i en pink farvet heldragt og pink farvede solbriller, vil gerne male hele deres blok pink. Andre vil gerne sætte blomster rundt om-kring. Og så er der en pige der udbryder.

- Der lugter af tis i opgangene. Måske kunne man lave skilte til opgangen, hvor vi maler, at det ikke er i orden at tisse i vores opgang.

sat isumassarsiorfigineqarsinnaapput, inuusuttuaqqalli nammineerlutik aalajangissavaat sorusunnerlutik. Ar fi-neq-marlunngorpoq, atasinnguarluunniit suli takkutin-ngilaq. Takkuttoqanngitsuussasoralugu ernumalerpu-gut. Arfineq-pingasunulli qiteqquttoq ataaseq iserpoq.

Bea, Nina Bikkilu nuannaajallattupilussuullutik niller-put.

- Vilhelm! Qujanaqaarmi takkukkavit, Tamassa iseriar-lutit!

- Go´morn. Aatsaanuna itertunga, Vilhelm oqarpoq.

Vilhelm sulereerluni angerlamut apuukkami sinilersi-mavoq.

- Vilhelm, sodavandeqarpoq, aamma aaku mamakujuit naatsiiallu panertut.

Vilhelmi nuannisaqatigineqalerluni oqaloqatigineqar-poq, neriuutiginarporlu amerlanerit takkutissasut. Inuu-suttummi pisariaqartippagut.

Inuusuttut amerlipput

Piffissap ingerlanerani inuusuttut takkussuutilerput. 12-niit 17-inut ukioqarput. Unnuup ingerlanerani inuu-suttuaqqat 30-it missaannik amerlassusillit alakkarter-put, affaannaasali missaat uninngaannarput. Ulluin-naat pillugit oqaloqatigerusaarneqarput nuannisaqa-tigineqarlutik. Amerlasuut unnukkut atuarfiup USK-ip eqqaaniittarput. Tassani arsamik pinnguartarput inuu-suttoqatitillu nuannisaqatigisarpaat.

- Amerlanernik aallersinnaavugut, kingusinnerusukkut takkussuuttarput, 17-nik ukiulik Tittus oqarpoq.

Takkussuuterusaarpullu. Amerlanerilli peqataanissa-mut piumarpianngillat. Amarlaqaalli isigisartakkamin-nik ku sassaanissamut peqataarusuttut.

Opgangini qoorsunni

Inuusuttut oqallisigaat qanoq allannguisinnaanerlutik. Tit tus, aappalungusersunik atallaanik atisaqarpoq, al-laat isaruai aappalungusersuupput. Taassuma blok-ini aappalungusersumik qalipakkusuppaa. Allat naasuler-suerusupput. Niviarsiaqqallu ilaat nillerpoq.

CSR unge projekt


Det er mange gode ideer, der kommer frem, når man spørger sig frem til, hvad det er, de unge godt kunne tænke sig. Og det er tydeligt at se, at de un-ge er glade for, at de bliver hørt.

En gyser

Så er der en af de unge, der foreslår lidt gyserhisto-rier. Og der bliver fortalt flere forskellige uhyggeli-ge historier. Også Nauja Møller og kameramand Jo-hs Madsen fra Nuuk TV er med for at dække den-ne aften til de lokale nyheder. Hun har også gode skrækhistorier at fortælle. Og de unge er helt vilde med de uhyggelige historier.

- Vi vil gerne have flere gyserhistorier næste gang, siger de fleste unge.

De unge er vilde med gyserhistorierne. Da de ger-ne vil have flere af den slags, bliver de lovet flere uhyggelige historier næste gang. Der skal også væ-re plads til hygge, når der er blevet arbejdet hårdt. Som aftenen skrider frem, tager Bea og Nina to af de unge med for at uddele flyers til de unge på ga-den. Det er et ansvar, som de unge meget gerne vil være med til. Så det bliver en meget vellykket af-ten.

Læs mere i næste ISAAVIK, om hvordan det er gå-et med de unges kvarterløft i Narsarsuaq området i Nuuk.

- Opgangini qoorsunnittarpoq. Immaqa opgangini allagartaler-suisoqarsinnaavoq, qalipaalluta allaqqasunik, opganngitsinni quisarneq nuanninngitsoq.

Inuusuttuaqqat isumasiorlugit isumassarsiaat pitsaavissut amerlaqaat. Maluginiarnarporlu inuusuttuaqqat tusaani ar ne-qarnertik nuannaarutigigaat.

Ersinartulersaarneq

Ersinartulersaartoqassasoq, inuusuttuaqqat ilaanit siunner-suu tigineqarpoq. Oqaluttuallu ersinartut arlallit oqaluttu-arineqarput. Aamma Nauja Møller Johs Madsenilu Nuuk TV-meersut malinnaajartorlutik peqataapput. Nauja aamma ersi-nar tunik oqaluttuassaateqarpoq. Inuusuttuaqqallu ersinartu-lersaarneqarnertik nuannarillunnarpaat.

- Tullissaani aamma ersinartunik oqaluttuunneqaqqissaagut, amerlanerit oqarput.

Ersinartulersaarneq inuusuttuaqqanit nuannarineqaqaaq. Tul-lissaanilu takkuppata neriorsorneqarput allanik oqaluttuunne-qaqqikkumaartut. Unnuup ingerlalertornerani, Bea-p Ninallu inuusuttuaqqat marluk ilagalugit allagartaaqqanik pilerisaaru-tinik agguaasippaat. Akisussaaffik inuusuttunit tigorusunne-qaqaaq, unnuullu ingerlanera ingerlalluartutut oqaatigine qar-sinnaavoq.

ISAAVIK tulliulluni saqqummersussaq atuarsinnaavat, inuu-suttuaqqat Nuummi narsarsuarmi kusassaarusullutik suliai qa noq ingerlasimanersut paaserusukkussigit.

Nauja Møller Nuuk TV-miit (saamerleq), Bea Platou qeqqani aammalu

Nina Esrassen (talerperleq).

Nauja Møller fra Nuuk TV (tv), Bea Platou i midten og Nina Esrassen (th).

Nutaarsiassaq Naatsoq


ISAAVIUP unammisitsinerani ajugaasoq

PBC Heidi G. Nielsen Narsameer-soq ISAAVIUP 11/12 eqquiniaasitsi-nerani ajugaasoovoq.

Eqquiniaasitsinermi una apeqqutigi-neqarpoq: Kommunip sorliup inissiaatai allaffisornikkut INImut uteqqippat? Akissullu eqqortoq tassaa-voq.Kommune Kujalleq.

19-itakornani 17-it eqqortumik aki-simapput, taamaasilluni ISAAVUIP

aaqqissuisoqarfia taakkunani akis-suteqartuni makitsisimavoq.

Heidi ullumi pingasunngorneq 25. Juli Narsami saaffiginnittarfimmut aqqusaarpoq. Tassanilu gavekort-i Pilersuisumut atugassaq sullitanik ilitsersuisup Karl Petersen-ip tun-ni uppaa. Heidi unammisitsinermi ajugaasimagami nuannaartorujus-suuvoq. Lene oqarpoq aniguni Piler-

suisumi savap neqaanik pissi-niarniarluni :-)

Heidip amaat nammineerluni mer sorsimavaa, kusanaq ilaa ?

INI sinnerlugu ISAAVIUP aaqqissuisoqarfianiik akissuti-nut qujanarujussuaq, Heidi-lu pilluaqqorujussuarparput.

Eqqaamallugu uani ISAAVIK-mi 2000 kr.ninik nalilimmik Pi-siffimmut atugassamik unam-misitsinermut ilaaqqissin-naagavit.

Vinderen af ISAAVIK-konkurrencen

PBC Heidi G. Kielsen fra Narsaq vandt konkur-rencen i ISAAVIK 11/12.

Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvilken kommunes boliger kom atter tilbage under INIs administration per 1/1 2012? Det rigtige svar er: Kommune Kujalleq. Det havde 17 ud af 19 svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser.

Heidi kom forbi boligbutikken i Narsaq onsdag den 25. juli. Her fik hun overrakt gavekortet til Pilersuisoq af kundevejleder Karl Petersen.

Heidi var overordentlig glad, da hun fik beske-den om, at hun var blevet udtrukket som vinder. Hun skyndte sig ud af døren, da hun skulle ned i Pilersuisoq og købe lammekød :-)

Heidi har i øvrigt selv syet sin amaat – flot ikke?

På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen man-ge tak for svarene og et stort tillykke til Heidi.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq.

INIp timersorneq tapersersorpaa

PBC Aasaq manna S68 aaqqissuisoralugu utoqqasaat “Old boys” isikkamik arsarlutik pisortatiguunngitsumik Sisimiuni pissartan ngorniunnerannut INI soorunami aningaasaleeqata-avoq. Ava taa niit arsariartut inissaqartinniarneqarneranut INI aningaasa leeqataasimavoq

INI støtter sporten

PBC Denne sommer har der været afholdt uofficielt me-sterskab i fodbold for oldboys. Mesterskabet blev arrange-ret af S68 i Sisimiut, og INI støttede selvfølgelig fodboldme-sterskabet. INI sponsorerede logi for de af fodboldspiller-ne, der kom udefra.

Kort Nyt


Iserternermi naammagisimaarinninneq

BEF Jens Steen Nielsen Sisimiuneersoq inimut nutaamut isertertorpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninner-mut misissuinerani peqataavoq. Qaam-matit pingasukkaarlugit nammagisimaa-rinninnermi misissuinitsinnut apeqqutit tigusimasagut tunngavigalugit kinguller-mik Jens Steen Nielsen ajugaasutut ma-kitaavoq. TNI-elev Karliinannguaq Lund-blad ajugaasumut gavekorti Pisiffimmi atorneqarsinnaasoq 500 koruuninik nalilik tunniuppaa.

2012mi ukiup affap siulliup ingerlanerani naammagisimaarinninnermut apeqqutit akisassat attartortunit 60-nit akineqarput. Taakkunannga:

• 92 % Inissiamik neqeroorfigineqarner-mik naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut

• 95 % Attartornermut isumaqatigiissutip qimerloornerani naammagisimaarinni-ngaatsiartut imaluunniit naammagisi-maa rinnittut

• 77 % Inissiap takutinneqarnera-ni naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut

• 99 % Ineqartumut paasissutissat qup-persaganngorlugit tunniunneqarneri-nik naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut

• 85 % Ataatsimut isigalugu naamma-gisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut

Attartortunut apeqqutinik immersuititsi-nermi eqinnaannerpaanut Sisimiormiut tulliupput, Maniitsormiut eqinnaanner-paallutik. INIp misissuititsinermini inuit tamaasa akissuteqarsimasut qutsavigai.

Tilfredshed med indflytningen i andet kvartal

BEF Jens Steen Nielsen fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har del-taget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i andet kvartal blev Jens Steen Nielsen altså den heldige vinder. TNI-elev Karliinann-guaq Lundblad overrakte et gavekort på 500 kr. til Pisiffik.

I løbet af det første halvår 2012 har INI modtaget svar fra 60 indflyttere på til-fredshedsundersøgelsen. Heraf var:

• 92 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig

• 95 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten

• 77 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen

• 99 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen

• 85 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb

Maniitsoq skarpt efterfulgt af Sisimiut er de byer, hvor lejerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

LøSNINgERLøSNINgER LøSNINgERLøSNINgER

Nutaarsiassaq Naatsoq


INIp arbejdsmiljøorganisation-nia

PBC – Tamanna pillugu inatsisit ilitsersuutillu atuuttut naaper-torlugu sulisut tamaasa sulinermi ajunngitsunik avatangiise-qarnissaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp anguniagaraa. Tama-tuma saniatigut qaqugukkulluunniit sulisup timikkut tarnikkullu tunngavii pisariaqartitaalu eqqarsaatigineqartassapput.

INIp isumannaallisaanermut sulinermilu avatangiisinut piler-saarutaa taama oqasertaqarpoq.

INI-mi sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissuga sulisunik 10-nik inuttaqarpoq. Siulittaasoq, allattuusoq, sulinermik aqut-sisut sisamat taavalu sulinermi avatangiisit pillugit aallartitat sisamat. Aaqqissugaq eqikkartunut sisamanut agguagaavoq, aallartitaqarfigalugit: kommune Kujalleq, kommuneqarfik Ser-mersoq, Qeqqata kommunia aamma Qaasuitsup kommunia.

INIp sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaa tamanut tun-ngatillugu kajumissaarutigai: - kikkut tamarmik pitsaanerpaamik suliffeqarnissaat anguni-arlugu kikkut tamarmik akisussaaffimmik ataatsimoortumik ti-gusissasut. Tassani eqqarsaatigaagut sulinermi avatangiisit tigussaasut kisianni aamma tarnermut tunngasut. Tamatta pi-

sussaaffeqarpugut immitsinnut eqqarsaatigissalluta ikiuuttas-sallutalu.

Sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaq INIp intranetsiani aamma immikkut toqqagassaavoq. Tassani arlaatigut inissisi-manermi sulisut suut iliuuserisinnaaneraat pillugit paasissu-tissat.

Ajutoortoqarpat sulinermilu innarlertoqassagaluarpat uanga qanoq iliuuseqassaanga? Nerrivik allaffiga eqqortumik inissin-neqarsimanngippat suut iliuuserissavakka? Atuaatissanik isa-ruartaarsinnaavunga? Suliakka pissutigalugit niaqorlulersar-punga – qanoq iliussaanga?

INI-mi sulisut tamarmik upernaap ingerlanerani APV-mut im-mersugassamik pipput – tassaasoq suliffimmik nalilersuineq – taannalu sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaasumut utertillugu tunniunneqareerpoq. Immersukkat maanna suliari-neqareerput, sulinermilu avatangiisit pillugit aaqqissukap up-perivaa, INIp suliffittut pitsaanerulersinnissaanik anguniakka-mini, immersukkat sakkussatsialassuusut.

INIs arbejdsmiljøorganisation

PBC – Det er A/S Boligselskabet INIs målsætning at sikre et godt arbejdsmiljø for samtlige ansatte i overensstemmel-se med gældende lovgivninger og vejledninger herom. Derud-over skal der til enhver tid tages hensyn til de ansattes fysiske og psykiske forudsætninger og behov.

Sådan lyder målsætningerne i INIs sikkerheds- og arbejds-miljøplan. Arbejdsmiljøorganisationen i INI består af 10 med-arbejdere. En formand, en sekretær, fire arbejdsledere og fire arbejdsmiljørepræsentanter. Organisationen er delt op i fire grupper, som repræsenterer henholdsvis: kommune Kujalleq, kommuneqarfik Sermersoq, Qeqqata kommu-nia og Qaasuitsup kommunia.

Arbejdsmiljøorganisationen i INI opfordrer generelt til: – at alle tager et fælles ansvar for at vi alle kan få den bedst mulige arbejdsplads. Her tænker vi både på det fysiske arbejdsmiljø men også på det psykiske. Vi har alle en for-pligtelse til at tage hensyn til og hjælpe hin-anden.

Arbejdsmiljøorganisationen har også et selv-stændigt menupunkt på INIs intranet. Her kan samtlige ansatte finde oplysninger om, hvad man som medarbejdere skal gøre i en given situation.

Hvordan skal jeg forholde mig i tilfælde af uheld og arbejds-skade? Hvad skal jeg gøre, hvis mit skrivebord ikke er ind-stillet rigtigt? Kan jeg få skærmbriller? Jeg får hovedpine på grund at mit arbejde – hvad gør jeg?

Alle medarbejdere i INI har i løbet af foråret fået udleveret et APV skema – arbejdspladsvurdering – som nu er blevet leve-ret tilbage til arbejdsmiljøorganisationen. Skemaerne er nu bearbejdet, og arbejdsmiljøorganisationen er overbeviste om, at skemaerne vil være et rigtig godt arbejdsredskab i dens be-stræbelser på at gøre INI til en endnu bedre arbejdsplads.

Nappaammik kræftimik napparsimalersimasut tapiis-summik legat-mik qinnuteqarsinnaapput siullermik napparsimalernermi aammalu nangeqqinnermi, tapiiffigineqarsinnaallutik ataasiartumik 3.000,- kr-nik.Immersugassat ukunani pissarsiarineqarsinnaapput: Peqqissaaveqarfinni, Kalaallit Peqqissartut Illuanni Qallunaat Nunaanni aammalu Kattuffiup allaffeqarfiani.Immersugaq nakorsamit uppernarsarneqarsimasoq Neriuffiup Kattuffiata allaffianut nassiunneqassaaq.

2011-mi tapiissutinik legatinik Neriuffiit Kattuffiannit ima amerlatigisut tunineqarsimapput: Siullermeersumik kræfteqalersimasut nuna tamakkerlugu tunineqarput 143-t aningaasanngorlugit katillugit 429.000,- kr. Aappassaanik kræfteqalersimasut nuna tamakkerlugu tunineqarput 14-nit aningaasanngorlugit katillugit 42.000,- kr

Kræftramte kan søge om éngangstildeling af et legat på 3.000,- kr., første og anden gang man bliver syg. Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til sundhedscentrene, Det grønlandske Patienthjem i Danmark eller Neriuffiit Kattuffiats kontor.Det udfyldte skema sendes til Neriuffik’s kontor efter en lægelig dokumentation.

Antallet af uddelte legater fra Neriuffiit Kattuffiat i 2011: Der blev i alt tildelt 143 legater til første-gangs sygdomsramte: 429.000,- kr. Der blev i alt tildelt 14 legater til andengangs sygdomsramte: 42.000,- kr.

NERIUFFIIT KATUFFIATNappaammik kræftemik akiuiniarfik • Kræftens Bekæmpelse i Grønland

Box 1546 • 3900 NuukMobil 49 04 89 • Fax 31 25 04 • e-mail: [email protected]

www.neriuffik.gl

Kalaaleq nunani allani


Troubadouren der nægter at være trendy

Taalliortoq erinarsortartorlu kusanarumalluni

pingaarniartuunngitsoqSimon Lynge Kalaallit Nunaanneersoq

Københavnimi pizzanik aatsisartutut, Los Angels-imi saqisutut, kiisalu Kalaallit Nunaanni Qaqortumi

puujaasalerisutut sulisimavoq. Inuunerali massakkut nipilersornerinnarmik imaqarpoq, tamannalu

nipilersornermik atuitillugu nuannarinnittaasa nuannareqaat. Erinarsortartoq naapiguk,

Kalaallit Nunaanni siullersaalluni silarsuarmioqatigiit akornanni tusaamasaajartortoq.

Grønlandske Simon Lynge har arbejdet som pizzabud i København, været tjener i Los Angeles og flaskedreng i Qaqortoq i Grønland. Men nu handler livet om musikken, og det er der mange fans, der er glade for. Mød sangeren, der har kurs mod at blive Grønlands første internationale stjerne.

Allaaserisaq siornatigut Aviaq Nordlund Mørchip atuagassiamut Greenland Todaymi saqqummiunnikuuvaa. www.greenlandtoday.com.

Allaaserisaq ISAAVIKmiit naalisagaavoq.

Taalliortoq erinarsortartorlu kusanarumalluni

pingaarniartuunngitsoq

Udenlandsgrønlænder


Af JACOB BECh ANdERSEN

Simon Lynge - Grønlands fremadstormende san-ger og sangskriver - er en mand, der forsøger at favne nuet og livets små og store herligheder. Net-op lysten til at leve og være i nuet er på mange må-der omdrejningspunktet på debutpladen The Futu-re fra 2010. Det melodiøse album, der blandt an-det indeholder hittet The Future, førte til gode an-meldelser i internationale medier som The Sunday Times og Rolling Stone, masser af airplay-tid på en af Englands største radiostationer BBC Radio 2. Oven i købet fik nummeret ”Love Comes Back To You” en plads på soundtracket til den ameri-kanske Blockbuster-film ”American Pie”. Dertil kom et væld af koncertjobs verden over. Fra de helt små spillesteder og klubber i både LA og Nuuk til den mægtige Glastonbury Festival i England. Ikke så underligt at Simon Lynge til tider er blevet ud-råbt som værende et af Grønlands bedste bud på en kommende international stjerne.

Fra pizzabud til musiker

Interviewet finder sted på en café i København in-den en optræden i Det grønlandske Hus i Dan-marks hovedstad. En koncert Simon Lynge glæ-der sig til, men også en koncert, som han forven-ter primært bliver besøgt af grønlændere, der bor i København. For mens Simon Lynges afslappede 60’er-inspirerede-lyd har formået at vække en hel del international interesse i England og USA, er han endnu ikke slået igennem i Danmark.

- Der er ingen i Danmark – bortset fra grøn-lændere - der aner, hvem jeg er. Men det kommer måske en dag på den stille orga-niske måde, siger Simon Lynge med et lil-

JACOB BECh ANdERSENIMIt ALLAASERISAQ

Simon Lynge – Kalaallit Nunaata erinarsortartua taalliortua-lu siumukapiloortoq – angutaavoq ullormut piffissap inuuner-mi atortitaanik mikisunnguuppata misigisassalluunniit anner-tuppata tamaasa qujarullugit inuusoq. Inoorususutsimut inuun-ermilu aqqusaagassanut suugaluartunut nuannaarutiginnin-nera nuusiaqqaavani, The Future 2010-meersumi aallaavittut oqariartuutiginninnera erserpoq. Nuusiaq tusarnersunik eri na-lik, ilaatigut nuannarineqarluinnartumik The Future-imik imalik silarsuarmioqatigiit tusagassiiviini soorlu The Sunday times-imi aammalu Rolling Stone-imit nuannersumik naliliiffigine-qar poq, tuluillu nunaanni radioqarfissuit annersaanni BBC Ra-dio 2-mi atortorissaarutit assigiinngitsut atorlugit nuusiai tu-sarneqarsinnaasimapput. Erinarsugaasalu ilaat ” Love Comes Back To You” allaat amerikami filmit aningaasarsiorfiulluartut ilaannut erinarsuutissatut ” American Pie”-imut ilanngunne-qarsimavoq. Tamakku saniatigut silarsuaq tamakkerlugu tusar-naartitsinissanik suliassaqaqaaq. Nipilersorluni tusarnaartit-siveeqqaniit klub-it Los angeles-imiittut nunatsinnilu nuummiit tuluit nunaanni nipilersornermik tusarnaarsivissuaq, Glaston-bury ilanngullugit nipilersortarpoq. Taamaattumik Simon Lynge Kalaallit Nunaata nipilersornikkut silarsuarmi tusaamasaa-lernissaa, pitsaalluinnartumik tunngavissaqarnerarlugu oqar-toqartarnera tupinnarpallaanngilaq.

Pizzanik aatsisartumiit nipersortartunngorneq

Qallunaat Nunaanni Københavnimi, apersorneqarneq café-mi ingerlanneqarpoq, tamannalu kalaallit illuanni tusarnaartit-sisoqanngitsiarnerani pivoq. Tusarnaartitsinissaq taanna Si-mon Lyngep qilanaarisimaqaa, aammalu naatsorsuutigikanner-paa kalaaliinnangajannik københavnimi najugalinnik ornigar-figineqarumaartoq. Silarsuarmi nunani assigiinngitsuni, soorlu tuluit nunaanni Amerikamilu Simon Lynge-p eqqissisimasoq 60-erpalaartumillu nipillip soqutiginnilersinni-kuuai, suli qallunaat nunaanni sukumiisumik tusaamassannguutigisimanngilaa.

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Greenland Today. Udgiver Aviaq Nordlund Mørch, www.greenlandlndtoday.com. Artiklen er forkortet af ISAAVIK redaktionen.



le smil og en slet skjult hentydning til hans gene-relle livsbane. En livsvej, hvor musikken har fyldt meget, men langt fra været en klokkeklar karrie-revej. Udviklingen som musiker er snarere kom-met i små tilfældige ryk godt hjulpet på vej af et betydeligt medført talent.

- Jeg har selvfølgelig altid elsket musik. Min far er musiker, og min farfar var musiker. Men musik-ken har valgt mig ligeså meget, som jeg har valgt den. Det er ikke sådan, at jeg har sat mig ned og besluttet mig for, at nu skulle hele livet kun dreje sig om at blive musiker. Det der med at man ek-sempelvis allerede i skolen helst skal beslutte sig, hvad man skal lave resten af livet, bryder jeg mig ikke om. Jeg vil helst have en åben holdning til li-vet, fortæller Simon Lynge.

- Jeg har arbejdet med utroligt mange forskel-lige ting, og jeg ser det i dag som en stor gave bå-de i forhold til min livserfaring og min musik, at jeg har været så vidt omkring. Jeg tror virkelig, jeg har haft alle typer job. Alle, understreger Simon Lynge, og kaster sig ud i en imponerende oprems-ning af tidligere arbejdspladser.

- Jeg har gjort rent indvendigt i et affalds-afbrændingsanlæg iført spacesuite og det hele. Arbejdet som leveringsdreng i et supermarked i Qaqortoq i Grønland, gjort rent på brandsårsafde-

Kalaallit eqqaassanngikkaanni, Qallunaat Nunaanni inuit nalu-aannga kinaanersunga. Kingusinnerusukkut imaassinnaavoq, inuit paasiartuleraat kinaanersunga, taama qungujulluni Simon Lynge oqarpoq, oqaaseqanngikkaluarluni tassani paasitiinnar-paa, qanoq nalinginnaasumik inuunermini ingerlatsinerluni. Inuu neranut nipilersorneq annertuumik ilaasimavoq, taamaak-kaluartorli nipilersorneq inuutissarsiutigalugu iluatitsiffigiu-maar sinnaanerlugu erseqqissumik siunnerfigissallugu ilisima-juaannarsimanngilaa. Nipilersortartutut ineriartornini sukka-suumik pinnani arriitsunnguamilli inunnguutsiminik piginnaa-sa qareernini iluaqutigalugu ineriartortikkiaartuaarsimavaa.

Nipilersorneq nuannariuaannarsimavara. Ataataga aatagalugu nipilersortartuupput. Nipilersornerulli silarsuaata uanga qiner-simavaannga, soorluttaaq uanga tamanna qinersimagiga. Inuu-nerma sinnera nipilersornerinnarmik imaqarnissaa issiaannar-lunga imaaliinnaq aaliangiussimanngilara. Uanga siumut soor-lu; suli meeqqat atuarfianni atuartuutilluni sunngorusunnermik nalunngisaqareertariaqarneq, ileqqorinagulu nuannarivallaar-tuunngilara. Simon Lynge oqarpoq, nammineerluni inuunermi aqqusaagassat suugaluartulluunniit ammasumik pissuseqar-figinissai iluarinerugamiuk.

Assigiinngitsorpassuarnik sulinikkut aqqusaagaqarsimavu-nga tikitaqarsimallungalu, tamannalu inuttut aammalu nipiler-sornikkut, misilittagaqarfigisinnaagakkit ullumikkut qujama-suu tigisarpara, taama misigisassannik tunineqarsimagama. Su liffiit suugaluartut tamangaajaasa ila misilinnikuugunarpak-ka, ilami tamaasa naqissusiilluni Simon Lynge oqarpoq, suliffi-

Musikken kom ind med modermælken. Her en musikalsk hyggestund mellem far og søn.

Anaanap immua aqqutigalugu nipilersorneq pinngorpoq .

Ataataq ernerlu, nipilersornermik

nuannisaartut.



lingen på et hospital, arbejdet i en vuggestue, væ-ret tjener i Los Angeles, ansat i cateringbranchen og kørt med pizzaer, fortæller Simon Lynge om sin vej for at overleve indtil gennembruddet som mu-siker.

Optrådte som seksårig

Simon Lynge er født i 1980 i Danmark. Hans mor er dansker, og faren er fra Grønland. Da Simon Lynge var fem år, flyttede familien til Grønland og bygden Alluitsoq. Her begyndte musikken for al-vor at være en del af dagligdagen. Farfaren Vil-helm Lynge stod i spidsen for Vilhelm Lynge-ko-ret i Qaqortoq, og faren Carl Lynge er en kendt harmonikaspiller i Grønland. Som seksårig sang Simon Lynge sin første solo i bygdens lille kirke. Stort set alle indbyggere var med som publikum.

Simon Lynge nød, at hjemmet emmede af musik, og når moderen gjorde rent, spidsede han for alvor ører, for hver eneste gang karkluden skulle svin-ges, så blev der sat vinylplader på grammofonen.

- Det var altid de store amerikanske sangskrive-re, som min mor hørte, og jeg lærte hurtigt at el-ske navne som Paul Simon, Bruce Springsteen og Bob Dylan. Min allerførste plade var ’I Just Call To Say I Love You” med Stevie Wonder, husker Si-mon Lynge.

Ikke cool

Inspireret af de store amerikanere begyndte Simon Lynge op gennem teenageårene at finde frem til den lyd, han har i dag. En lyd, der både peger godt tilbage i tiden, men også passer godt ind i tidens

gisimasanilu tupinnaannartumik amerlaqisut taagorlugit aal-lartippoq.

Eqqaaviit ikuallaasarfiisa iluini, attallaarsuarlerlunga allanil-lu illersuuserlunga eqqiaasarnikuuvunga. Kalaallit Nunaan-ni pisiniarfiit ilaanni, Qaqortumi nioqqutissanik aatsisartutut, napparsimaviup ikuallagussaasimasunik immikkoortortaqarfi-ani eqqiaasutut, meeraaqqivimmi , Los Angales-mi saqisutut, tunisassiorfimmi, pizzanillu aattuisutut sulisarsimanini Simon Lynge –p inuunermini aqqusaarsimasani, nipilersornerup si-larsuaanut isertivinnissami tungaanut pisimasut taama oqa-luttuarai.

Arfinilinnik ukioqarluni tusarnaartitseqqaarpoq.

Simon Lynge 1980-mi Danmark-mi inunngorpoq. Anaanaa qal-lunaajuvoq, ataataalu kalaaliulluni. Simon Lynge tallimanik uki-oqartoq, ilaqutariit nunaqarfimmut Alluitsumut nuupput. Tas-sanilu nipilersorneq pimoorussamik ulluinnarsiutinngorpoq. Aataa Vilhelm Lynge, Vilhelm Lynge-p erinarsoqatigiivinut Qa-qortumi aqutsisuuvoq, ataataalu Carl Lynge supputaasartar-tutut, Kalaallit Nunaanni ilisarisimaneqarpoq. Arfinilinnik ukio-qar luni Simon Lynge nunaqarfiup oqaluffinnguani kisimiilluni erinarsorluni tusarnaartitseqqaarpoq. Taamanikkut nunaqar-fim miut tamaavimmik pinngitsoqaratik tusarnaarunarput.

Simon Lynge-p anaanami angerlarsimaffittik eqqiaatigalugu oqaluttartup nuutaanik ikkussigaangat tusarnaarujooqataas-salluni nuannariuaannarsimavaa.

-Amerikarmiullu erinarsuusiortorsui anaanama tusarnaartuar-pai, uangalu ilikkalertorpakka nuannarillualerlu-gillu atit soor-lu; Paul Simon, Bruce Springsteen aammalu Bob Dylan. Nuu-taa tiga siullerpaaq, Stevie Wonder-ip atugarivaa ”I Just Call To Say I Love You” Simon Lynge oqarpoq.

Bonusinfo om Simon Lynge: Simon Lynge har altid sunget på engelsk, men har en en-kelt sang i sit katalog, der bliver sunget på grønlandsk.Under koncerten i november 2011 i Det grønlandske Hus rejste publikum sig spontant op midt under Simon Lyn-ges optræden og sang den grønlandske nationalsang. Simon Lynge var i 2011 på tourné med countrystjernen Emmylou Harris. Bygden Alluisoq, hvor Simon Lynge er vokset op, består i dag kun af et ældre ægtepar. Simon Lynge har overvejet at købe et hus i sin hjembygd for at forhindre, at bygden helt forsvinder.

Simon Lynge pillugu paasissutissat tapertassaat:Simon Lynge tuluttut erinarsortuaannarpoq, katersaataanili ataat-simik kalaallisut erinarsorneranik peqarpoq. Simon Lynge-p Kalaallit Illuanni november 2011-imi tusarnaar-titsinerata nalaani, tusarnaariat pikkusoqisut nikuttaajutigalutik kalaallit inuiaassutsimikkut erinarsuutaat appippaat. Koorporpalaartunik erinarsorluni tusaamasarsuaq Emmylou Harris 2011-imi Simon Lynge-p angalaqatigalugu tusarnaartitseqatigaa.Simon Lynge-p peroriartorfia Alluitsoq, ullumikkut taamaallaat aappariinnik utoqqanngortunik najorneqarpoq. Nunaqarfimmi per-oriartorfigisimasamini illusinissani eqqarsaatigisarpaa, taamaasil-luni nunaqarfiup tammaannarnissaa pinngitsoortinniarlugu.



øjeblikkelige sangerskriverbølge, hvor navne som Jack Johnsson og Fleet Foxes hører til de store stjer-ner. Men at antage at Simon Lynge er moderne, vil nok være en sandhed med modifikationer.

- Jeg er ikke cool. Jeg er ikke trendy, og jeg har ikke lyst til at være det. Jeg er heller ikke god til det. For det første har jeg ikke den rigtige attitude. For det andet er det umuligt for mig at gro fuldskæg (som eksempelvis medlemmerne af Fleet Foxes har, red) . Jeg har forsøgt, men det så helt forkert ud, gri-ner han.

- Nej, Jeg er ikke del af en trendbølge, forsætter han alvorligt. Og det er vel godt, for så er der en risi-ko for at blive glemt, hvis trenden forsvinder.

- Jeg er på et sted i mit liv, hvor jeg kan leve af min musik. Jeg har en meget loyal fanskare, som kom-mer til mine koncerter og køber mine plader. Det er jeg meget taknemmelig for.

Verdensborger

I sit relativt korte liv har Simon Lynge boet i grøn-landske Qaqortoq og Alluitsoq, danske Holstebro og København, London, og Los Angeles. Med an-dre ord lidt af en verdensborger. Men flytteriet har ikke været uden komplikationer – specielt ikke, da han var mindre. Som niårig blev Simon Lynges for-

Nuannaartunarsariniartuunngilanga

Simon Lynge, ullumikkut nipi atortakkani nani si ma vaa, inuu-suttuaraanerup ulluini, amerikamiunut nuannaar torinnilluni nipisiuisarnermigut. Nipi qangamut eqqaasitsisoq, ullumik-kulli erinarsoriaaseq tusaamasaaqisunit Jack Johnsson, Fleet Foxes –imillu ilaatigut eqqaanartoq. Simon Lynge, taakku-nunnga tusaamasarsuarnut makinganiartuunnginneranullu assersuutigissallugu tulluapallaassanngilaq.

Nuannaartunartuunngilanga, nuannaarsoreqqusaartuu na-nga lu, aamma taamaattoorusunngilanga. Naluara taama pis-susilersornissara. Taama pissuseqarnissaq uannut tulluar-tuun nginnami. Umikkaanngornissara ajor narluinnarpoq (soor lu, Fleet Foxes ilaasortaattut) umikkaanngornissara misilissimagaluarpara, ilutitsivallaanngilangali, illaatigaluni Simon Lynge oqaluttuarpoq.

Naamik, nuannaartorinarniartunut ilaanngilanga, ilumoor-saar luni nangippoq, aamma nuannaartorisat allanngussa-galuarpata, puujorneqarnissaq qularnanngimmat, taamaat-tuunnginnera iluariinnarpara.

Inuuninni nipilersukkannik inuussutissarsiuteqarsinnaa ner-ma nalaaniippunga. Aalajaatsunik nuannerinnitseqarpunga, tusarnaartitsininnut takkuttartunik, nuusiannillu pisisartunik. Tamannalu qajamasuutigeqaara.

”Pinngitsuunngiivillunga tusaamasarsuanngortariaqarneq

siunertarinngilara, takkutissagaluarpalli

piinaasernavianngilanga”.

Simon Lynge–p tusamasarsuit arlallit saqqummeqatigisarsimavai. 2011-p upernassaani

koorporpalaartunik erinarsortartoq tusaamasarsuaq, Emmyloy Harris

tusarnaartitseqattaarlutik angalaqatigaa.

Simon Lynge har optrådt sammen med flere store stjerner.

I foråret 2011 var han på tourne med countrystjernen Emmylou Harris.



ældre skilt, hvorefter han flyttede med moren tilbage til Danmark. Efterfølgende rejste han så meget som muligt frem og tilbage mellem Grønland og Dan-mark. En pendlerdistance på flere tusinde kilometer. Som teenager valgte Simon Lynge selv at flytte tilba-ge til sin far i Grønland i et års tid. Men da diverse uddannelsesmulighederne var flere i Danmark, flyt-tede han endnu engang den anden vej.

- Man skal nok have oplevet den her dualitet i sit liv for rigtigt at kende til følelsen af, at man ikke hører til nogle steder. Jeg ser ikke dansk ud, jeg har mørk hud, og jeg har tilmed boet i Holstebro, hvor man på det tidspunkt ikke havde set så mange brune men-nesker i byen.

- Når jeg er i Grønland og besøge min far, føler jeg mig heller ikke rigtigt som grønlænder. Det kan godt være lidt forvirrende. Men når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, siger jeg dog altid, at jeg kommer fra Grønland.

Eskimo

Simon Lynge har det fint med, at det ofte er grønlæn-der- og eskimovinklen, som trækkes frem i medier-ne, når hans musik præsenteres.

- Jeg kan godt forstå det. Grønland er nu engang et meget lille land, og der er nærmest ingen, der har

Silarsuarmioqataassuseq

Simon Lynge ukioqqortunngikkaluarluni, taamaattoq illoqar-finni nunanilu assigiinngitsuni najugaqarsimavoq, soorlu; Qaqortumi, Alluitsumilu najugaqarsimavoq, Holstebro-mi København-imilu, London-nimi Los Angeles-imilu. Silarsu ar-mioqatigiinni innuttaassusilittut oqaatigisariaqarpoq. Miki-gallarmat taama nuttaqattaarnerit aamma ajornaatsuinnaa-simanngillat. Qulingiluanik ukioqartoq angajoqqavi avipput, anaananilu Danmark-imut nooqatigivaa. Kalaallit Nunaata Danmark-illu akornanni sapinngisamik uteqattaartuarpoq. Ingerlaarfik kilomiitererpassuarmik tuusintilikkaanik isorar-tussusilik ingerlaarfigisarsimavaa. Inuusuttuaraalluni ataa-ta minut, Kalaallit Nunaannut ukiup ataatsip missaani nuup-poq. Ilinniarfissalli Danmark-mi qinigassat amerlanerumma-ta aamma uteqqippoq.

- Inuunermilu assigiinngitsunik marlunnik tunuliaqutalinnik angajoqqaaqartilluni, inuttut kinaassutsikkullu sumiissu-ser siniartarneq, nammineerluni taama inissisimasuugaanni aatsaat misigisassaavoq. Qallunaarpa-lunngilanga, taartu-mik ameqarpunga, Holstebro-mi najugaqarsimavuga, taa-mani taartumik amillit illoqarfimmi tassani takussaasor suun-ngikkallarmata.

Kalaallit Nannaanniikkangama ataataga tikeraarlugu, aam-ma kalaaliusutut misigisimasanngilanga. Paatsi vee run na-laa raluarpoq. Inuilli suminngaaneernersunga ape ri gaa nga-ta,tamatigut akisarpakka, Kalaallit Nunaanninngaanneer lu-nga.

Hvis bare medierne kunne lære at skrive grønlænder eller inuit, men det generer mig ikke, at de skriver eskimo.

Tusagasiiviiit kalaaleq imlt. Inuit

atorlugu allannissaq ilikkartariaqaraluar-

paat, eskimomilli allattarnerat aamma narrujuummissutigi-

neq ajorpara



været eksponeret internationalt, så det er klart, at man får noget opmærksomhed på den måde – nøjagtig som Bjørk gjorde, fordi hun kom fra Island.

- Det kan da godt være lidt irriterende, at mange anmeldere absolut skal have ordet eskimo flettet ind, men det er ikke noget jeg kan styre. Folk må jo skrive, hvad de skriver. Jeg accepterer det og prøver at bruge det på den bedst mulige måde og gøre så god reklame for Grønland som muligt, siger Simon Lynge og prøver at se det positive i, at eskimovinklen også har åbnet en del døre.

- Når der ligger 40 cd’er på en anmelders bord, vil jeg da ikke benægte, at en anmelder falder over ham fra Grønland blandt de første.

Fremtiden

- Jeg bliver ofte spurgt, hvor er Grønland er på vej hen, og det spørgsmål optager mig meget, li-gesom det gør for andre grønlændere i disse år.

- Det er godt, at Grønland opnår stadig mere selvbestemmelse og en gang i fremtiden er uaf-hængig af andre lande eller internationale sel-skaber, men selv kan vælge, hvad vej Grønland

Eskimooq

Simon Lynge-p ajorinngilluinnarpaa, tusagassiorfiit nipilersukka-minik saqqummiussinerminni kalaallisut/eskimo-tullu sammivi-lerlugu ilisarititsisarnerat.

Tamanna paasilluarsinnaavara. Kalaallit Nunaat nipilersor ne-rup silarsuaata iluani annikitsuaraannarmik ilisarisimaneqar-poq, nunatsinneersunillu silarsuarmioqatigiinni tusaamasaate-qannginnata. Taamatut saqqummiussisarnerannut tamanna er-siutaavoq, soorlumi Bjørk Island-iminngaaneersuunera pillugu taama pineqartoq.

Ilisarititsisartut, oqaaseq Eskimo tapitartuuttarmassuk qinngar-nalaarsinnaavoq, tamannali uanga aqussinnaangilara. Inuimmi qa norluunniit allassinnaatitaapput. Tamanna akuerivara, sa pin-ngisaralu tamaat pitsaanerusumik Kalaalit Nunaata saqqummi-unneqarnera atorluaannartariaqarpoq, eskimuutummi aamma ili sarititsisarneq matorpaalunnik ammaassisuunikuuvoq.

Naliliisartup Cd-it 40-t nalilersugassatut allaffimmi qaavaniitsil-lugit, Kalaallit Nunaanningaaneersoq siulliit ilaattut maluginias-sagaa qularutissaanngilaq.

Siunissaq

Akuttunngitsunik aperineqartarpunga, Kalaallit Nunaat sumut inger lanersoq, kalaallisulli allatut apeqqut tamanna aamma uki-uni makkunani uanga isummersorfigissallugu soqutigeqaara.

Simon Lynge som dreng i den lille bygd Alluisoq. I dag bor der kun to mennesker i bygden.

Simon Lynge nunaqar-fimmi Alluitsumi nukap-

piaraatilluni, maanna marluinnarnik inulimmi.



går. Udviklingen skal ske stille og roligt på Grøn-lands præmisser, understreger han.

- De nye uddannede generationer skal have mu-ligheden for selv at tage stilling, for Grønland har chancen for at leve på en anden måde - vores helt egen måde - fordi vi er et ungt land og et nyt de-mokrati. Det er et spørgsmål, der ligger meget tæt på mit hjerte. Hvorfor skal vi alle leve på mere eller mindre samme måde her i verden? Hvorfor skal den vestlige kultur være model for os?

- Grønland skal nok klare sig i det internationale samfund, men det er vigtigt, vi holder fast i vores oprindelige kultur, samtidig med at vi udvikler et moderne Grønland.

To go somewhere you need to know

where you come from. / Red

Kalaallit Nunaata nammineerluni oqartussaaffeqarneq angu-ga luttuinnarmagu ajunngilluinnarpoq. Siunissamilu nuna-nut allanut pituttugaanani, suliffissuillu nunanit allaneersunik inger lanneqartut atunngikkaluarlugit, nammineerluni aalaja-ngersinnaassavaa, Kalaallit Nunaat qanoq ingerlanneqassa-ner soq. Ineriartorneq eqqissisimasumik Kalaallit Nunaata pi sa-riaqartitai naapertorlugit ingerlasariaqartoq, erseqqissaati gaa.

Inuiaqatigiinni kinguaariit inuusutut ilinniarsimasut periar-fis saqartariaqarput, namminneq aaliangissallugu, Kalaallit Nu naat allatut ingerlanneqarsinnaasoq – namminerluinnaq periuseriniakkani atorlugu. Oqartussaaqataanikkut nunallu sanarfineqarnissaanut, inuiaqatigiissuarnut allanut sanilliullu-ta, nunarput suli nutaraavoq. Nunatta siunissaa pillugu isum-mersuuteqartaqaanga. Kina oqarami, silarsuarmioqatigiit min-nerusumik annerusumilluunniit assigiiaaginnarsuarmik ileqqo-qa tigiissasut? Nunat killiit, sooq ileqquannik malinninniaannas-saagut?

Kalaallit Nunaat silarsuarmioqatigiinni malinnaassaqqaarpoq, ileqqutoqqattali attatiinnarnissaat pingaarutilerujussuuvoq, pissutsinut nutaanut Kalaallit Nunaata ineriartortinnera iluti-galugu.

Sumunnarfiknalussanngilat

Suminnganeerlutit./all

Ullorsiornissamut paarsisunilu Marie Hansen piareerput. Simon Lynge-araq 1985-mi nukkami kuisinnissaanut Alluitsumi piareersartoq.

”Det er ikke et ultimativt mål at blive superstar, men jeg vil ikke gøre

modstand, hvis det sker.”

Klar til fest med barne-pigen Marie Hansen. En lille Simon Lynge gør sig klar til lillebrorens dåb i 1985 i Alluisoq.

www.ini.gl


BEF

INIs web, www.ini.gl, har fået et brush over. Vi har ikke som sådan fået ny hjemmeside, men indholdet er med færre klik og flere direkte adgange forsøgt gjort lettere tilgængeligt for dig som bruger.

> 200 sider og et søgefeltMere end 200 både grønlandske og danske sider er ble-vet linket op og struktureret på ny under de fem over-ordnede menupunkter ’Om INI’ ’Om at bo til leje’ ’Bolig-afdelingerne’ ’Boligstøtte, Selvbyg og Medbyg’ og ’Kon-takt’. Alt efter hvilken slags information du søger, skulle du gerne kunne benytte en af disse fem hovedindgange. Du kan også benytte dig af søgefeltet øverst til højre på siden. I det øjeblik du har tastet et emneord og klikket ’Søg’, listes alt hvad vores site har om emnet, og du kan klikke dig videre frem herfra.

De dér rullemenuer Den nye menustruktur folder sig ud i en såkaldt rulle-menu på tre niveauer. Har du det som de fleste, skal du nok også ”liiiiiige” vænne dig til det dér rullende layout. Øverst har du de overordnede menupunkter, un-der hvert enkelt af dem udfolder der sig vandret en ræk-ke emneopdelte menupunkter og under hvert enkelt af dem udruller der sig så lodret en række menupunkter

BEF

INIp nittartagaa, www.ini.gl nutarsarneqaqqammerpoq. Nutaa-mik nittartagartaanngikkaluarluta, ilinnut atuisumut pisariinnerusu-mik oqinnerusumillu toorsilaaginnarluni makkortitsinerit, toqqaan-narlu amerlanernik iserfissanik atuisut periarfissaqalerput.

> Quppernerit 200-it ujarliullu Kalaallisut qallunaatullu quppernerit 200-it sinnerlugit, iserfissat nutaamik aaqqissuunneqarsimapput, qulequttani pingaarnerni ukunani tallimani; ”INImut tunngasut” ”Attartortakkamiilluni” ”Immik koortortat” ”Boligstøtte nammineerluni & sanaqateqarluni” aammalu ”Attavissat” nalaanniittut. Paasissutissat suugaluartul-luunniit pillugit paasisaqarusukkuit pingaarnertut iserfissat talli-mat taaneqartut nalaanni paaserusutat iserfigisinnaanngussavat. Paaserusutat pillugu allataqareeruit ”ujarliullu” tooreerukku, pi-sumut attuumassuseqarsinnaasut assigiinngitsut nittartakkatsin-niittut saqqummeralissapput, tassanngaaniillu iserfissanut assi-giinngitsunut ingerlaqqissinnaavutit.

Iserfissani naqinnerit assilissallu ingerlaartutIserfissat nutaat aaqqissuunneqarsimasut, immikkoortunngorlu-git pingasunut iserfissiat qulequtaat ingerlaartutut saqqummissap-put. Allatulli taama nutaarsaasimaneq, aammalu ingerlaartunik ilusilersuisimaneq, immaqa aamma sungiunniaqqaartussaassa-vat. Iserfissat pingaarnerit qullerpaami inissisimapput, taakkulu nalaanni iserfissani periarfissat assigiinngitsut sanimut saqqum-

Færre klik og flere direkte indgange

toorsilluni makkortitsinerit annikinnerit, toqqaannarlu iserfissat amerlanerit

www.ini.gl


F Ø R

E F T E R

med mere specifikke links. Teknikken er, at du med din mus, stille og roligt, kører din curser hen- og nedover menupunkterne i takt med, at de folder sig ud. Fidusen er, at du først skal klikke, når du har fundet frem til rette side eller dokument.

Flere forskellige slags bokseMed redesignet har vi fået flere muligheder for at præsentere vo-res materiale på forskellige måder, hvilket i praksis betyder, at vi kan variere med fotos, farver, tekst og links i flere forskellige slags bokse. Med de værktøjer håber vi at kunne lave mere skiftende blikfang for alle de informationer, alt det materiale og de mange muligheder www.ini.gl indeholder, som for eksempel:• online boligbytte-børs og ventelistetjek• elektronisk tilmelding af husleje og termin til BetalingsService• annoncering af ledige lejemål og huse til salg • download af samtlige af udlejnings- og Boligstøtteområdets

blanketter og pjecer • seneste nummer af ISAAVIK og sidste nyt fra INI.

Klik glad forbi www.ini.gl – åbent 24/12/365 :-)

merassapput, taakkulu iluisa nalaanni periarfissat aam-ma allat amukanneq allassimapput immikkullu iserfis-siat saqqummissallutik. Taanna periuseq qarasaasiap mus-itaa atorlugu eqqissiivillutit iserfiginiakkavit nalaa-nut tikkuutitaa nalaartikkukku, ujartukkatit iserfiniak ka-tilluunniit ingerlaartutut saqqummissapput. Taama pe-riuseqarnerup iluaqutitaraa, aatsaat ujartukkat paase-rusutavilluunniit allakkiartaa nassaarigukku, toor si laa-ginnarlutit makkortitsinikkut ujartukkavit nalaa tuu laa-ginnassagakku.

Iserfissiatut toqqorsiviit assigiinngitsut arlallitAllanngortitserinerup kingunerivaa, paasissutissatut ator tut assigiinngitsut saqqummiussinnaaneri assigiin-ngitsutigut periarfissaqalermata, soorlu assitaasa, qali-paataasa, oqaaseqatigiillu iserfissani assigiinngitsuni allanngorartissinnaalernerinik toqqorsiviit assigiin ngit-sut arlallit atorlugit periarfissaqaleratta.Taama atortoqa-lernitsigut neriuutigaarput, nikeraartunik allanngorartu-nillu paasissutissiinermi takoqqosaarutaasinnaasut atorlugit, aammalu paasissutissat periarfissarpassuillu www.ini.gl-imi INIp nittartagaani nutarteriffigisarnerisi-gut pitsanngorsaaneq ingerlanneqartuarumaartoq maku assersuutigalugit :• Qarasaasiaq aqqutigalugu inigisanik paarlaasseqa-

tigiittarnerit, utaqqisullu allattorsimaffiisa misissu-ataarneri

• Qarasaasiaq aqqutigalugu inigisamut akiligassanik isumannaarinninniarnermi nalunaaruteqartarneq, piffissarlu killigititaasoq BS-mut ( Akiliunneqarnis-samik kiffartuussivik)

• Inissiat inoqanngitsut ussassaarutigineqartarneri, illullu tuniniakkat

• Inissiat attartortinneqartartut, Boligstøttemullu tunngasut immersugassartaasa quppersagartaa-salu tamarmik aaneqarsinnaaneri

• ISAAVIK-up saqqummersup kingulliup, INImiillu paasissutissat kingulliit.

Nittartagarput www.ini.gl alakkariannguaruk – am-masarpoq 24/12/365 :-)


PBC

Da der i slutningen af foråret blev afholdt valg til afdelingsbestyrelserne i de INI admi-nistrerede lejeboliger, var der heldigvis man-ge, som tilbød deres hjælp med at få boligafde-lingerne til at fungere.

Men måske har nogle af de nye ansigter i af-delingsbestyrelserne aldrig prøvet at sidde i en bestyrelse før, eller måske har der aldrig været en klar plan for, hvordan et bestyrelsesmøde skal afholdes.

Hvordan afholder man et bestyrelsesmøde?

Vi vil her kort skitsere, hvordan et bestyrelses-møde kan afholdes:1. mødeindkaldelse fra formanden skal sen-

des til medlemmerne af bestyrelsen cirka 8 dage i forvejen

2. dagsorden og eventuelle bilag til bestyrel-sesmødet skal vedhæftes mødeindkaldel-sen

3. forslag til dagsordenen skal sendes til for-manden senest 5 dage før mødet

4. dagsordenen skal godkendes af de frem-mødte bestyrelsesmedlemmer

5. valg af referent som er forpligtet til at tage referat af mødet. Dette vil typisk være se-kretærens opgave

6. valg af ordstyrer, hvis vigtigste opgave er at sørge for, at mødet holder sig indenfor

PBC

INIp allaffissornikkut inissianik attartortittagaani, upernaap naajartor-nerani immikkoortortaqarfiit siulersuisussaannik qinersisitsisoqarmat qujanartumik najugaqarfiit immikkoortortaqarfiisa ingerlalluarnissaat pillugu ikiuukkumasorpassuit imminnut neqeroorutigalutik sassarter-put.

Immikkoortortaqarfiit siulersuisuinut kiinnat nutaat inissittut, immaqa siornatigut siulersuisuni issiasimanngillat, immaqaluunniit siornatigut qanoq siulersuisut ataatsimiittarnissaannik ersarissumik pilersaarusi-ugaasumillu misilittagaqareersimanngillat.

Siulersuisuni ataatsimiinneq qanoq ingerlanneqartarpa?

Siulersuisuni qanoq ataatsimiittoqarsinnaanera uani annikikkaluamik saqqummiutissavarput:1. Siulersuisuni siulittaasup siulersuisuni ilaasortanut ullut 8-ngasut

missaa sioqqullugu ataatsimiigiaqqussut nassiutereersimassavaa 2. Siulersuisut ataatsimiinnissaannut ataatsimiigiaqqussummi oqa-

luuserisassat ilanngutassaasinnaasulluunniit ilanngullugit nassi-unneqassapput

3. Oqaluuserisassanut siunnersuutit ataatsimiinnissaq ullunik 5-inik sioqqullugu siulittaasumut tunniunneqariissapput

4. Oqaluuserisassat siulersuisuni ilaasortat ataatsimiigiarsimasut akuersissutigisassavaat

5. Imaqarniliortussamik qinersineq ataatsimiinnermi oqaluuserisat allattorneqarnissaannut pisussaaffeqarpoq. Allatsip tamanna na-li nginnaasumik isumagisarpaa

6. Ataatsimiinnermik ingerlatsisussamik qinersineq, taassuma pi-ngaar nertut isumagisussaavaa ataatsimiinnerup eqqortumik aam-malu oqaluuserisassat tunngavigalugit ingerlatsineq. Siulittaasup tamanna nalinginnaasumik isumagisarpaa

Afholdelse af bestyrelsesmøde

Siulersuisut ataatsimiittarnerannik

ingerlatsineq

Siulersuisuni sulineq

Qeqqata Kommuniani immikkoortortaqarfiit siulersuisuisa ilaat.

Nogle medlemmer af afdelingsbestyrelserne i Qeqqata Kommunia.

Bestyrelsesarbejde


dagsordenens rammer. Dette vil typisk være for-mandens opgave

7. referatet fra sidste møde godkendes og underskri-ves af bestyrelsesmedlemmerne

8. gennemgang af dagsordenen9. opfølgning på det sidste møde. Fik vi gjort det, vi

havde aftalt?10. mødet afsluttes med, at der aftales en dato for næ-

ste møde11. referatet sendes til medlemmerne af bestyrelsen

senest 1 uge efter mødet – eventuelt også til sup-pleanterne

Hvis der ikke er en klar dagsorden for et bestyrelses-møde, risikeres det, at diskussionerne løber af sporet. Fire timer er brugt, men de ting, som virkelig var rele-vante for boligafdelingen, er ikke blevet vendt.

Derfor bør man så vidt muligt prøve at følge ovenståen-de køreplan.

Indhold til dagsordenen

En dagsorden kan indeholde mange forskellige punk-ter alt afhængig af, hvad der er aktuelt på et givet tids-punkt. Punkt 1, 5 og 6 i nedenstående liste skal dog al-tid være med, resten kan variere.1. orientering fra formanden 2. gennemgang af klagespørgsmål3. drøftelse af økonomi4. drøftelse af vedligeholdelsesplan5. eventuelt6. næste møde

7. Ataatsimiinnermi kingullermi imaqarniliaq siulersui-suni ilaasortanit akuersissutigineqarluni atsiorne-qar tassaaq

8. Oqaluuserisassat misissuataarneri9. Ataatsimiinnermi kingullermi pisunik eqqartuineq.

Isumaqatigiissutigut naapertorlugit iliorpuguut?10. Ataatsimiinnerup naammassilernerani, tullissaanut

ataatsimiinnissap ullua isumaqatigiissutigineqartas-saaq

11. Ataatsimeereernerup kingorna sapaatip akunnerata ataatsip ingerlareersimanerani imaqarniliaq siuler-suisuni ilaasortanut – pisariaqassappallu sinniisunut nassiunneqartassaaq

Siulersuisuni ataatsimiinnermi ersarissumik tunngaveqa-rani oqaluuserisassaqanngikkaanni assigiinngitsunik asu-li eqqartueqattaarnerit pisoorsinnaasarput. Ataatsimiin-ner mi 4 tiimit atorneqarsimapput, najugaqartullu immik-koortortaqarfiinut attuumassutillit pingaaruteqartullu sam missallugit piukkunnarsinnaagaluit iluamik eqqartor-neqarsimanatik.

Taamaattumik innersuussutigineqassaaq, qulaani najoq-qutassaq tunngavigalugu ingerlatsisoqartarnissaa.

Oqaluuserisassat makuninnga imaqarsinnaapput

Oqaluuserisassani immikkoortut assigiinngiiaarsinnaap-put, piffimmi susoqarnera apeqqutaalluni. Ataani allassi-masuni immikkoortoq 1, 5 aamma 6 tamatigut malinneqar-tassapput, sinneri allanngorarsinnaasarput.1. Siulittaasup paasissutissiinera2. Naammagittaalliiutigineqarsimasut misissuataarneri 3. Aningaasaqarneq pillugu eqqartuineq4. Aserfallatsaaliinermi pilersaarutip eqqartorneqar-

ne ra5. Nalinginnaat assigiinngitsut 6. Ataatsimiinnissap tullia

Siulersuisunut siunnersuutit pitsaasut

1. Najugaqarfiit immikkoortortaqarfiisa malittarisas-saat siulersuisuni ilaasortanit tamanit ilisimaarine-qas sapput

Siulersuisuni sulineq


Gode råd til bestyrelsen

1. boligafdelingens vedtægter skal være kendt af alle i bestyrelsen

2. de valgte suppleanter er normalt ikke med til bestyrelsesmøder, men hvis det ønskes, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Det er en god idé at lave en fast praksis på området, altså beslut-te om suppleanterne altid er med eller ej. Hvis suppleanterne er med til møderne, skal de ind-drages på lige fod med de øvrige bestyrelses-medlemmer

3. det er en god idé at beslutte, at mødet for ek-sempel foregår fra klokken 19 – 22. Så er der en deadline for at nå igennem alle punkter på dagsordenen

4. det er bestyrelsesmedlemmernes ansvar at få noteret lejernes klager og ønsker, diskutere dem på førstkommende bestyrelsesmøde og derefter informere INI, så INI får mulighed for at rea-gere

5. referaterne skal bruges som en arbejdsplan for, hvad der skal laves fremover samt en oversigt over hvilke beslutninger, der er blevet truffet

6. hvis bestyrelsen ikke er enige, kan man som bestyrelsesmedlem kræve, at det bliver indført i referatet med en begrundelse af, hvorfor man ikke er enige

7. man skal ikke vælge en person til bestyrelsen udelukkende på grund af vedkommendes navn eller talegaver. Man skal vælge en person, man har tillid til, eller som besidder en speciel kom-petence.

Læs mere om regler for afdelingsbestyrelsesarbej-det på www.ini.gl.

Tak er et lille men vigtigt ord

Afdelingsbestyrelsesmedlemmerne bruger generelt rigtig meget tid på deres bestyrelsesarbejde. Det skal vi andre ”menige beboere” huske at værdsætte.

Med en tak i ny og næ kommer man rigtig langt og det varmer hos modtageren.

2. Sinniisussatut qinerneqartut siulersuisut ataatsimiinnerini nalingin-naasumik ilaaneq ajorput, pisariaqartitsisoqassappalli soorunami ta-manna ajornanngilaq. Ataatsimiittarnerit qanoq aaliangersimasumik ingerlanneqartarnissaat isummerfigissallugu, aammalu sinniisut ta-ma tigut imlt. pisariaqarnerinnaani ataatsimeeqataasassanersut er-sarissumik isummerfigissanerlugu assut innersuutiginarpoq. Sinnii-sut ataatsimiinnerni peqataasassappata, taakku siulersuisuni ilaa-sor tatulli pineqartassapput

3. Ataatsimiinnerup qanoq aamma sivisussuseqarnissaa isummerfigis-sallugu pitsaasuussaaq, soorlu aaliangertoqarsinnaavoq ataatsimiin-neq 19-22-ip tungaanut ingerlanneqassasoq, taamaasilluni oqaluuse-risassani immikkoortut tamarmik sammineqartussat sapinngisamik killeqartinneqarlutik ingerlanneqarsinnaammata

4. Siulersuisuni ilaasortat akisussaaffigaat attartortut naammagittaal-liutaat, imlt. kissaataasa allaganngorlugit saqqummiunneqartarnis-saat, aammalu siulersuisut ataatsimiinnermi tullermi eqqartoree raa-ngamikkit, INImut paasissutissiissutigisassagaat, taamaasilluni INI qi su ariaateqarnissaanut periarfissillugu

5. Imaqarniliat siunissami suleriaqqinnissamut pilersaarutitut atorne-qar tassapput, aammalu suut aaliangiunneqarsimanersut tassani ta-kus sutissaallutik

6. Siulersuisut isumaqatigiissinnaasimanngippata, siulersuisuisuni ilaa-sortatut kissaatigineqarsinnaavoq, suna isumaqatigiissutigineqarsin-naasimannginnersoq imaqarniliornermi tunngavilersorlugu ilanngu-titsinneqarsinnaavoq

7. Siulersuisunut qinersinermi inuup aqqa imlt. oqallorinnera piinnallu-gu qinersisoqartassanngilaq. Inulli tatigisaq aammalu immikkut pigin-naasalik tunngavigalugu qinersisoqartassaaq.

Immikkoortortaqarfiit siulersuisuini sulineq pillugu annertunerusumik ma-littarisassat pillugit nittartagaq una iserfigalugu www.ini.gl atuarsinnaa-vatit.

Qujaneq annikitsunnguugaluarluni isumalerujussuuvoq

Immikkoortortaqarfiit siulersuisuini ilaasortat nalinginnaasumik piffissaru-jussuaq siulersuisuni suleqataanerminnut atortarpaat. Tamannalu ”uagut najugaqartuusugut” eqqaamallugu ilaatigooriarluta qujamasuutigisassa-varput.

Qujalaartarneq annertoorujussuarmik nuannersumillu kinguneqarsinnaa-sarpoq, qujaffigitilaarnerlu nukittorsaataasartoq tamatta nalunngilarput.

Isumassarsiatsialak | Boligtip


PBC

Ifølge lejeforordningen må der ikke

holdes husdyr uden udlejers skriftli-

ge tilladelse i Selvstyrets og kommu-

nernes udlejningsejendomme.

Vil du holde hund eller kat i din leje-

bolig, er det vigtigt, at du først får til-

ladelse til det. Du skal indhente tilla-

delse både fra kommunen og fra INI.

Tilladelse gives, hvis:

1) du bor i enfamilies- eller

dobbelthus

2) du har fået tilladelse fra

kommunen.

Tilladelse gives ikke, hvis:

1) du bor i rækkehus eller

etageejendom.

Kommunerne har forskellige regler,

så kontakt derfor afdeling for ”Tek-

nik og miljø” i din kommune for at

høre, om du kan få tilladelse.

Du skal søge INI om tilladelse, når

du har fået tilladelse fra kommunen.

Og selvfølgelig kun hvis du bor i en

bolig administreret af INI.

En ansøgning til INI skal indeholde:

1) kopi af kommunens tilladelse

2) navn, adresse samt cpr. nr.

3) beskrivelse af øvrige forhold,

som kan være af betydning for

afgørelsen.

Bemærk at der gælder særlige reg-

ler for politi- og fører hunde samt for

hundehold i slædehundedistrikterne.

Læs mere om regler for hunde- og

kattehold på www.ini.gl.

PBC

Inissianik attartornermi peqqussut malillugu, uumasuuteqartoqarsin-

naanngilaq kommunimit imaluunniit namminersorlutik oqartussaniit

allakkatsigut akuersissummik peqanngikkaanni.

Inigisanni qimmeqarniaruit qitsuuteqarlutilluunniit pingaartuuvoq taa-

maa liornissannut akuersissummik peqarnissat. Akuersissut kommunimit

INI-millu pissarsiarisinnaavat.

Akuersissuteqartoqassaaq:

1) ilaqutariinnut ataatsinut illumi imaluunniit illumi marloqiusami

najugaqaruit

2) kommunimit akuersissut pigigukku.

Akuersissut tunniunneqassanngilaq:

1) illuni uiguleriiaani quleriiaaniluunniit najugaqaruit.

Kommunit assigiinngitsunik malittarisassaqarput, taamaattumik

kommunerisanni ”Teknikki avatangiisillu” attaveqarfigikkit paasiniarlugu

akuersissummik qanoq qinnuteqassanerlutit.

Inigisanni INI akuersissummik qinnuteqarfigisinnaavat, kommunimit

akuersissut pissarsiarigukku. Soorunalimi inissiami INI-mit aqunneqartumi

taamaallaat najugaqaruit.

INI-mut qinnuteqaat ukuninnga imaqassaaq:

1) kommunip akuersissutaata assilinera

2) ateq, najugaq kiisalu inuup normua

3) Allat ilanngunneqarsinnaasut, akuersinissamut sunniuteqarsinnaasut.

Maluginiaruk immikkut malittarisassaqarmat politiit aammalu tappiitsut

qimmiinut aammalu qimuttoqarfiusuni.

Annertunerusumik malittarisassat uani atuarneqarsinnaapput www.ini.gl.

Inissiani qimmeq aamma qitsuk

Hund og kat i lejeboliger

Maskiinanik ikkussuineq


BEF

Uautoriserede installationer af vaskemaskiner ko-ster med jævne mellemrum alvorlige vandskader i op til flere lejligheder af gangen.

Derfor skal der ansøges om tilladelse til at instal-lere op-/ vaskemaskine og tørretumbler i lejemål administrereret af INI. Og derfor skal maskinerne installeres af autoriseret håndværker.

Du finder ansøgningsblanketten på www.ini.gl

Tilladelse til at installere vaskemaskine/opvaske-maskine gives på følgende betingelser: • At alle udgifter til installationer

afholdes af lejer• At al fremtidig vedligeholdelse af

installationer og maskine påhviler lejer• At vaskemaskine/opvaskemaskine til enhver

tid er monteret med en afspærringsventil (aquastop), der hindrer vandspild over 15 liter

• At vaskemaskine/opvaskemaskine placeres på drypbakke eller i vådrum

BEF

Akuerisatut errosivinnik ikkussuisartuunngitsumit erorsiviit ikkussuutat akuttunngitsumik inissiani arlalinni imermik ajoqusiisitsingaatsiartarput.

Taamaammat INI aqqutigalugu inissiamik attartortuugaanni errorsivinnik panersiivinnilluunniit ikkussititsiniarnermi qinnuteqaqqaartoqassaaq. Aamma taamaammat akuerisaasumik sanasumit assigisaanilluunniit errorsivik ikkussuunneqassaaq.

Qinnuteqaat uunga iserlutit takusinnaavat: www.ini.gl

Makkua piumasaqaatit tunngavigalugit errorsivimmik/erruissummik attaviliinissamut akuersissut tunniunneqartarpoq• Attaviliinermut aningaasartuutit tamaasa ineqartup

nammineq akisussaaffigissavai• Siunissami ineqartup nammineq maskiinanut attavilikka

nullu aserfallatsaaliuinerit akisussaaffigissavai• Piffissakkut sukkulluunniit erngup 15 literip maangaannaq

pinngittoortikkumallugu errorsivik/erruissut milittaammik (aquastop) atortulerneqarsimassaaq

• Errorsivik/erruissut kuserfissartalimmi isungutattuusivimmiluunniit inissinneqarsimassaaq

installation af op-/vaskemaskine/tørretumbler

errorsivimmut/erruivimmut/panersaavimmut atortorissaarutinik

Installation af maskiner


• At der monteres et HPFI- relæ, eller at det på anden måde sikres, at der er jord-forbindelse til vaskemaskine/opvaske-maskines el-tilslutning

• At alt el- og vvs-arbejde udføres af auto-riserede installatører, og at dette doku-menteres af lejer ved aflevering af kopi af fakturaer til INI inden 14 dage efter udførelse af arbejdet

• At denne tilladelse kan inddrages, så-fremt der opstår berettigede klager over støj fra vaskemaskine/opvaskemaskine om aftenen eller på tider, hvor der bør være stille på ejendommen

• At udlejer kan beslutte, at lejer ved fra-flytning skal foretage reetablering, eller at udlejer skal overtage installationerne

• At tørretumbleren installeres hånd-værksmæssigt korrekt. INI anbefaler at benytte en kondenserende tørretumbler.

• Errorsivik/erruissut kallerup inneranut illersuummik (HPFI- relæ) allatulluunniit kallerup inneranut qupinnguallannaveer-saataasinnaasumik (jordforbindelse) attaveqartinneqassaaq

• Innaallagissanut erngullu aqqutaannut attavilersorneqar-neri ilinniarsimasunit taamaallaat suliarineqarsimassapput. Suliarineqareernerisalu kingorna ullut 14-it qaangiutsinna-git akilingassiissutigineqarsimasup assinganik takutitsinikkut INI-mut uppernarsarneqassaaq

• Attaviiliisimanernut akuersissut atorunnaarsinneqarsin-naasoq, tamanna pisinnaalluni unnukkut imaluunniit ni-paarsaarfiulereersup nalaatigut errorsissutip/ erruissutip ni-piliorsimanera pillugu naammagittaalliortoqarsimappat

• Attartortup inissiaq qimalerpagu iserterfigineratut aaqqinne-qarnissaannik imaluunniit attartortitsisup attavilersukkanut akisussaaffinnik tigusinissaminik attartortitsisoq aaliangii-sinnaassaaq

• Panersaaviup ilinniarsimasumit eqqortumik ikkunnissaa. Panersaavik aalanngortit-sisartup atornissaa INIp inassuti-gissavaa.

Unammisitsineq | Konkurrence

Unammisitsineq: Ukioq suna Blok P sananeqarpa?

Konkurrence: Hvilket årstal blev Blok P bygget?

tIL pISIffIK | pILerSuI

So

q

pISI

ffIm

mut | pILerSuISumut

gAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIgIt

VINd gAVeKort på

2.000,-

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga:Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik 14. oktober ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 14. oktober. Vinderen vil få direkte besked..

Malittarisassat | Ordensregler


BIR

Det er sommer, og landets beliggenhed gør jo, at det er lyst nærmest døgnet rundt. Vi samler energi til den kommende mørke vinterperiode, er ude til sent ud på natten og generer oftere andre uden at tænke over det. Men husk nu, at der er naboer, der skal have deres nattesøvn for at kunne fungere ordent-ligt næste dag på deres arbejde.

Andre har måske ferie og har gæster. Vi ved, at alle har brug for den ekstra sol, der er om sommeren, til den kommende mørke vinter. Men husk nu:• Om sommeren er mange oppe om natten. Døre-

ne smækkes, folk tramper i gulvet, man snak-ker højlydt. Det vækker naboerne! Man kan samle god energi fra solen til vinterens mørke tider uden at larme.

• Efter rygning er flyttet udendørs flyder det med cigaretskodder. Hundene roder i dem. Og bør-nene prøver bagefter at tænde dem! Et aske-bæger kunne hjælpe og dermed kan man også undgå det grimme syn af cigaretskodder i den smukke natur.

• Det sker, at der tabes flasker. Glasskår ligger dagen efter, hvor børnene skal lege. Og de er svære at fjerne for INIs personale! Undgå at smadre flasker, så det ikke skader børn og dyr.

BIR

Aasaavoq, nunattalu inissisimanera pequutaalluni aasaanera-ni qaamanersuaq misigisarparput pisariaqarteqalugulu kaper-lalernissaanut nukissamik katersinissamut. Eqqarsaatigival-laarnagulu unnussuarmut silamiittarpugut. Eqqaamassavar-pulli sanileqartaratta sinimmik pisariaqartitsisunik, aqagus-sami sulinissami nukissaqarumallutik sinilluarusuttartunik.

Allat sulinngiffeqarlutik tikeraaqartarput. Tamattalu nalunngi-larput seqineq pisariaqartillutigu sumiiffiit ilaanni kaperlaler-tussaammat. Eqqaamasiulli:• Aasaanerani arlalippassuit unnuami eqqumasarput.Ma-

tut matorluttut, natermut tukkarpaluttut, nipituallaamik oqaluppaluttut. Sanilit eqeertoorutigisarpaat! Nukissan-ik aasaanerani nipiliunngikkaluarluni kaperlalernissaanut katersisoqarsinnaavoq.

• Pujortartarnerit silamut nuutsinneqaleraluttuinnarnerini pujortagakorpassuit silamut igiinnarneqartalersimapput. Qimminit tukassarneqarlutik meeqqanillu pujortarniaalun-neqartarput. Arsakoorfilertuit tamanna piaveersaartin-neqarsinnaavoq, aammami pinngortitamut kusanaallisaa-taapput.

• Aamma ilaanni ouiaasakut aserorneqartarput. Igalaamini-kut aqaguani meeqqanut pinnguartunut navianarsinnaap-put aammalu INIp sulisuinit piiarniarneri ajornakusuunga-jattarlutik. Puiaasanik aseruinaveersaarit, taamaasilluti-tuumasut meeqqallu illersorlugit.

Når naboen larmer

Sanilit nipilioraangata

Sanilit nipilioraangataMalittarisassat | Ordensregler


Fakta: Lejeforordningen indeholder også alment gældende ordensregler. Vi gengiver et par af dem herunder. Du kan også finde samtlige ordens-regler og lejeforordningen på vores hjemmeside www.ini.gl Ordensregler I flerfamiliehuse er det vigtigt, at man tager hen-syn til sine naboer og andre medboere. Et godt forhold mellem beboerne er i væsentlig grad med-virkende til tryghed og trivsel i et godt boligmiljø. Ved at behandle boligen og ejendommen på for-svarlig vis kan man medvirke til at begrænse an-tallet af skader. Lejer skal erstatte alle skader, som ved misrøgt eller forsømmelse er forvoldt af ham eller andre personer, som lejeren har givet adgang til boligen. Udlejer kan anvende indestå-ender på depositumkontoen til udbedring af ska-der forvoldt af lejer. Depositumkontoen kan også anvendes til at dække restancer på betaling af husleje og varme. Udlejer kan ophæve lejemålet, hvis lejer misrøgter boligen, udøver hærværk på denne, eller kommer i restance med betaling af husleje eller varme. Værktøj, musik m.v. Støjende værktøj, f.eks. boremaskiner, må af hen-syn til naboer kun benyttes mellem kl. 8 og kl. 19. Støjende leg på trapper, altangange eller i kælder er ikke tilladt. Radio, fjernsyn, båndoptager, gram-mofon eller Cd-afspiller må ikke anvendes såle-des, at det er til gene for naboer. Støjende fester må ikke afholdes, medmindre naboerne har sam-tykket heri. Musikgruppers øvelser eller musikun-dervisning kræver forudgående aftale med udle-jer. Forurening Fællesfaciliteter, f.eks. trappeopgange, gård el-ler legeplads må ikke forurenes. Der må ikke teg-nes, ridses eller males på ejendommens mur eller træværk. Udlejer kan foretage nødvendig rengø-ring og udbedring for den ansvarlige lejers reg-ning. Fælles altangange og trapper Lejeren skal medvirke til at holde rent på altan-gange og trappeafsats ud for egen bolig. Cykler, barnevogne, kælke og andet bohave må ikke hen-stilles på trapper, reposer eller altangange.

Paasissutissat: Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata imarisaani maleruagassaqarpoq. Ilaannai ataani takussutisiarilaas-savagut Tamakkiisoq takorusukkukku uunga nittartakkamut aamma isersinnaavutit: www.ini.gl Ilaqutariinnut arlalinnut inissiani sanilinut najugaqaqatinullu miane-rinninnissaq pingaaruteqarpoq. Najugaqartut akunnerminni ajun ngit-sumik pissuseqarfigisarnerat najugaqarfimmi pitsaasumi toqqissi si-manissamut atugarissaarnissamullu annertuumik sunniuteqaqataa-sarpoq. Inissiap illuullu pitsaasumik paarineqarnerat ajoqusikkat amerlassusaannik killilersueqataasinnaavoq. Attartortup ajoqusikkat, attartortup nammineerluni inuilluunniit allat attartortup inissiamut isernissamut akuerisaasa paarsinerlunnerisigut sumiginnaanerisi-gulluunniit pilersut tamaasa attartortup taarsertussaavai. Attartortup qularnaveeqqusiinermut kontoani uninngasuutigineqartut attartortup ajoqusigaanut attartortitsisup iluarsaassinermut atorsinnaavai. Aam-ma qularnaveeqqusiinermut konto ineqarnermut kiassarnermullu aki-ligassanut akilinngitsuukkanut matusissutigineqarsinnaavoq.Attartortitsisup attartorneq atorunnaarsissinnaavaa, attartortup inis-siaq paarinerluppagu, aserorteriffigippagu imaluunniit attartortoq ineqarnermut kiassarnermullu akilinngitsuukkaminik akiligassaqaler-pat.Sannatit, nipilersorneq il.il.Sakkut nipiliortut, soorlu qillerutit, eqqaamiut eqqarsaatigalugit taa-maallaat nal. 8-ip aamma nal. 19-ip akornanni atorneqaqqusaapput. Majuartarfinni, torsuusaasarsuarni imaluunniit naqqut iluini nipili-or luni pinnguartoqaqqusaanngilaq. Radio, fjernsyni, båndoptage-ri, oqaluttartoq imaluunniit CD-mik nipilersuut eqqaamiunut akor-nutaasumik atorneqaqqusaanngillat. Nalliuttorsiornerit nipiliorfiusut eqqaamiut tamatumunnga akuersiteqqaarsimatinnagit ingerlanne-qaqqusaanngillat.Nipilersortartut sungiusartarneri imaluunniit nipilersornermik ilinni-artitsisarnerit attartortitsisumut isumaqatigiissutigineqaqqaarsimas-sapput.MingutsitsineqAtaatsimoorussamik atorneqartut, soorlu majuartarfeqarfiit, kaajalu-isat imaluunniit pinnguartarfiit mingutsinneqaqqusaanngillat. Illup ii-gai qisuttaaluunniit titartuiffigeqqusaanngillat, kigartorneqaqqusaa-natik qalipanneqaqqusaanatilluunniit. Attartortitsisoq pisariaqarfii-sigut attartortup akisussaasup akiligassaanik eqqiaasinnaavoq pit-sanngorsaasinnaallunilu.Torsuusarsuaasat majuartarfiillu ataatsimoorussatAttartortoq inissiap najugarisap silataani torsuusarsuaasap majuar-tarfiillu salliarnartaasaata eqqiluisaartinneqarnerani peqataassaaq. Sikkilit, meeraaqqanut aneerussissut, qamutit pequtillu suulluunniit majuartarfinni, majuartarfiit sangoriaanni torsuusarsuaasaniluunniit inissisimatinneqaqqusaanngillat.

Ammasarnerup sivitsornera


BIR

Det var tilfredse lejere, der mødte op til de nye torsdags åbningstider i Nuuk.

Der blev flaget rundt omkring viceværtkontorene i Nuuk, da INI markerede de nye åbningstider og muligheder for lejerne. Viceværtkontorerne skal nemlig have åbent hver torsdag fra klokken 13 til 17, hvor lejerne har mulighed for at mødes ansigt til ansigt med enten en inspektør, kunde-vejleder, formand eller sagsbehandler.

Det kan være vandskader eller dryppende vinduer på grund af regn samt meget andet, lejerne kan henvende sig om.

En af lejerne, der mødte op på viceværtkontoret i blok 4 i Narsarsuaq, var Drucilla Kúko.

- Det er en god mulighed for at møde de rigtige menneske, for jeg har nemlig en vandskade i min lejlighed. Det kom-mer fra min vaskemaskine. Jeg kom til at påføre skaden ved at åbne min vaskemaskine fyldt med vand, så vandet flød ud over det hele og skabte vandskade på mine gulve. Det vil jeg gerne have, at INI kommer og kigger på, for-tæller Drucilla.

BIR

Sisamanngornikkut ammasarfiit nutaat atuutilermata at-tartortut iluarisimaarinnipput

Nuummi viceværtit allaffiini erfalasulisaarput, ineqar tunut saaf figinniffissat ammasarfii nutaat INIp periarfissaritil-ermagit. Sisamanngornerit tamaasa viceværtit allaffii ata-atsimiit tallimat tu ngaa nut ammasa lis sapput. Taamaasilluni sullissisut, siunnersortit, inissi a nik nakkutilliisut formandil-lu toqqaannartumik ineqartut naapissinnaalerpaat.

Saaffiginnissutaasinnaasut assigiinngissinnaaqaat, soor lu erngup piliaanik inissiat iluini igalaalluunniit ajo qu teqarneri.

Viceværtip allaffianuit Blok 4-mut ineqartut ilaat saaffigin-nittoq tassaavoq Drucilla Kúko.

- Sullissisut eqqortut naapinnissaanut periarfissatsia-laavoq, nammineerlungami inigisanni imeq pissutaalluni errorsivinninngaanneersumik ajortoqarami. Inigisanni ajo-qusiisoorpunga errorsiviga imermik imaqartoq amma rak ku, imerlu sumuttamaanga kuulluni, natikka kusanaallitillugit. Ajoqusiineq taanna INImit alakkartikkusuppara, Drucilla oqaluttuarpoq.

Drucilla Kúkop inigisaata ajoqusersimanerata inissianik

Tættere på lejerne

INEQARtUNUt QANILAARNERUNEQ

Viceværtit allaffii ammasarfiit nut-

taat malunnartin-niarlugit erfalasu-

lisaarput.Kontorerne flager for at markere de nye åbningstider.

Maren Julie Møller saaffiginnissutis-saqanngikkaluarlu-ni erfalasulisaarneq nuannaralugu kaffi-soriartoq.Selvom Maren Julie Møller ikke har noget at hen-vende sig om, kom-mer hun til vice-værtkontoret fordi kontorerne flager og for at få en kop kaffe.

Længere åbningstid


Sagsbehandleri Ane Henriksen aamma inissianik nak-kutilliisoq Niels Jensen, ingerlatsinermut pisortaagal-lartoq Birte Kielsen tikilluaqqugaat.Sagsbehandler Ane Henriksen i midten og Inspektør Niels Jensen til højre byder fungerende forvaltningsdi-rektør Birte Kielsen velkommen.

Drucilla Kúko fik lavet en aftale om at mødes i hendes lejlighed, så enten inspektøren eller formanden kan komme og vurdere skaderne.

KaffemikDer blev hygget rundt om bordet dækket med engangs-krus, kager og småkager. Der var kaffe og the, til dem som havde lyst. Saftevand var der også til børnene.

Drucilla var kommet til viceværtkontoret sammen med sin datter og sit barnebarn. Og der blev hygget med ISAAVIK magasinet og børnesiden, hvor man kan teg-ne og finde fem fejl på børnesiderne.

Andre steder på viceværtkontorene var der også besøg og hygge. Oppe i Radiofjeldet i afdeling 165, var der et par pensionister på besøg.

Der blev snakket om gamle dage og nydt et par kop-per kaffe og the. INI har planer om at videreføre meto-den med at holde åbent torsdage fra klokken 13 til 17 i andre byer. Nuuk er stedet hvor man starter forsøget.

TV medieDer kom nye gæster i afdeling 163, viceværtkontoret i Blok 4.

- Halløøj, lyder det fra journalisterne og kamerafolke-ne fra Nuuk TV.

nak ku til liisumit formandimilluunniit nalilersorneqarnissaa eq -qar saa ti galugu ullormik takusaatitsinissamik isumaqatigiis-suteqartoqarpoq.

KaffillerneqNerrivik kaajallallugu inugasaarpoq, nerriviliortoqarsimal lunilu tiitorfinik puuguttanillu ataasiartarissanik. Kaageqar lunilu kaa-geeraqarpoq, kaffeqarlunilu teeqarluni, aamma meeqqanut safteqarpoq.

Drucilla panini ernuttanilu ilagalugit viceværtip allaffianut saaf-figinnippoq. Aviisilu ISAAVIK qupperarneqarpoq, aammami me-eqqanut aliikkutassiaasumik kukkunernik ujaa sif fis sartalimmik qupperneqarpoq.

Sumiiffinni allani viceværtip allaffiini aamma isaasoqarpoq. Im-mikkoortoq 165mi qapiarfiusaami utoqqaat isersimaarput.

Qanga pisimasut oqaluttuarineqaatigalutik kaffi tiilu najoq-qarneqarput. Periuseq sisamanngornikkut ataatsimiit tallimat tungaanut ammasarneq iluatsissappat, INIp pilersaarutigaa il-loqarfinnut allanut siarummaatissallugu. Nuuk misi leraaffiuvoq.

TV-lerisutImmikkoortortaqarfimmut 163mut Blok 4mut isertut nutaat tak-kupput.

- Halløøj, tusagassiortut assiliisullu Nuuk Tvmeersut isillaata suaarpallapput.

Drucilla Kúko ilaquttani ilagalu-git viceværtip allaffianut saaffi-ginnippoq.Drucilla Kúko, henvender sig til viceværtkontoret sammen med sin familie.

Ammasarfiit nuttaat pillugit Britta Mortensenip Nuuk TV oqaloqatigi-gaa.Sagsbehandler Britta Mortensen i gang med at snakke med Nuuk TV for at fortælle om de nye åbningstider.

Ammasarnerup sivitsornera


Pressen blev budt velkommen af sagsbehandler Britta Mor-tensen.

- Velkommen, der er kaffe og the inde ved siden af, udbry-der Britta.

Nuuk TV var heldige at have en lejer på besøg i Blok 4. Dru-cilla Kúko var interview-offer for den nye begivenhed, af de nye åbningstider.

Alle var henrykte over de nye muligheder der er kommet. Både Drucilla Kúko og sagsbehandler Britta Mortensen snakkede om, hvor godt det føles at være tættere på lejer-ne og INI.

En god mulighedCenterkontoret i Nuuk ligger lidt afsides, i forhold til hvor le-jerne bor. Forsøget på at være nemmere tilgængelige for le-jerne falder i god jord for nogle af lejerne. Maren Julie Møl-ler har ellers ikke noget at henvende sig om, men kiggede alligevel forbi, fordi der blev flaget udenfor viceværtkontoret.

- Når man har arbejde fra klokken 8 til 16 kan det være lidt svært at komme ned til centerkontoret for enden af byen, så denne mulighed at der er torsdagsåbent til klokken 17, er faktisk en rigtig god ide for os med arbejde, fortæller Ma-ren Julie.

Formålet med at have åbent på den måde om torsdagen, er også at gøre det nemmere for pensionister og sværtgående. INI forsøger nu at komme tættere på sine lejere.

Tusagassiuteqarfik sullissisumit Britta Mortensenimit ikillu-aqquneqarput.

- Tamassa qamani kaffeqarlunilu teeqarpoq, Britta oqarpoq.

Nuuk TV iluanaarpoq, ineqartut ilaat Blok 4-mi allaffimmi iser-simammat. Drucilla Kúko ammasarfiit nutaat pillugit aper-sorneqarniarpoq.

Ammasarfiit nutaat tamarmik iluarisimaarneqarput. Drucilla Kúko sullissisorlu Britta Mortensen oqalupput, nuannersuusoq misigisaq INI-p attartortut qanilaarnerullugit sullisi lermagit.

PeriarfissatsialakNuummi qitiusumik allaffiup inissisimanera attartortut su miin-neri eqqarsaatigalugit avin-nga¬rusimasumiippoq. Attartortu-nut qaninnersusumi orniguffissaqalerneq attartortunit iluarisi-maarneqarpoq. Maren Julie Møller, saffiginnissutissaqanngik-kaluarluni viceværtip allaffia erfalasulisaariarmat alakkarter-poq.

- Ulluinnarni arfineq-pingasuniit sisamat tungaanut sulisarluni INIp avinngarusi¬ma-laar¬nerata ornigunniarsinnaaneq ajor-nakusoortittarpaa, sisamanngornikkullu tal-limat tu ngaa nut ammatitsisalerniarneq suliffeqartuusunut iluassa qaaq, aren julie oqaluttuarpoq.

Sisamanngornikkut taamatut ammatitsisalernissap siu-ner taraa pitsorluttut utoqqaallu aammalu attartortut orni-gussinnaanerannut ajornannginnerulersitsinissaq qanilaar-nerunissarlu.

Oqallinnermik | Debat

A/S Boligselskabet INI Att: ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

INI oqallinnermik ammaarusuppoqINImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit:[email protected] emailimik allagit

Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

INI åbner for debattenHos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til [email protected]

Eller send et brev til:

Uku atussavatit: Lim-i, titartaat, kuglepen-i, pappiaqqat qeratasuut qalipaatillit, qiuutit, pappiara kaagiliuut, atuakkanik atorniartarfimminngaaniik atuagaq (sjov klip).

1. Pappiara kaagiliuut atorlugu, ilisserutit titartakkit2. Pappiara kagiliuutip ilisserutai, pappiaqqat

qeratasuut qalipaatilinnut tutsikkit (imaluunniit nipputtartumik nipitikkit)

3. Ilisserutit qiortakkit4. Titartaat atorlugu peqitassat, peqissapput5. Taava liimmigassat liimmissapput6. Taava nivinngagassat, nivinngassapput.

Nivinngagassaq ataaseq 2 tiimit missaanik sananeqarsinnaavoq

Taava fantasii malillugu nivingasussanik assigiinngitsorpassuarnik sanasoqarsinnaavoq.

Isumassarsiassatut assit takusinnaavasi, nammineq aamma sananeqarsinnaasut

Nivinngagassat, iikkamilu kusassaatit Kimmernaq Davidsen, Sisimiut – sanaarivai.

Sanalluarisi

Nivingatitat,

iikkamilu kusassaatit

Dette skal du bruge:Lim, lineal, kuglepen, farvet karton, saks, bagepapir og bog fra biblioteket (sjov klip).

1. tag bagepapiret og kopier skabelonerne til uro’en

2. tag bagepapirskabelonerne og sæt dem fast på det farvede karton (eventuelt ved hjælp af tape)

3. klip mønsteret ud4. ved hjælp af linealen bøjer man de steder,

der skal bøjes5. derefter limer man der, hvor der skal limes6. så er uro’erne klar til ophængning.

Det tager ca. 2 timer at lave en uro.

Så alt efter ens fantasi kan man lave uro’er med mange forskellige motiver.

Til inspiration er der billeder af mere vægpynt, som man også selv kan lave.

Uro’erne og vægpynten på billederne er lavet af Kimmernaq Davidsen, Sisimiut.

God arbejdslyst.

Uro’er og vAEgpynt

Inissitsiterineq | Indretning


Nassuk | Gevirer

Rensdyr er en af 17 hjorteslægter. Typisk er det blandt hjor-te kun hannerne, der får gevir. Men rensdyret stikker ud i familien - både bukke og simler sætter gevir. Simlernes gevirer er typisk mindre end bukkenes, der kan blive op til halvanden meter lange og have mere end 40 takker. Rens-dyrgevirerne vokser henover sommeren, og de vokser hur-tigt, for de skal snart kastes igen. Bukkene kaster deres gevirer engang i december-januar, mens simler med kalve og unge dyr venter med at kaste geviret til efter vinteren. Drægtige simler beholder deres helt indtil efter, de har fået kalve i foråret. Uanset begynder der at vokse et nyt gevir ud, så snart det gamle er væk.

Tuttut tuttuusanik taaneqartartut 17- it qanitarivaat. Nalinginnaa-sumik angutivissani tuttuusat kisimik nassoqartarput. Tuttulli uu-masoqatiminnut taakkununnga qanitaminnut sanilliullutik – allaassutigivaat arnavissat angutivissallu tamarmik nassunittar-neri. Tuttut arnavissat nassui angutivissat nassuinit mikineru ga-jupput, meeteri iluitsoq affaalu takissuseqalersinnaallutik 40-llu tikillugit nassutaqarsinnaallutik . Tuttut nassui aasap ingerla-nerani pilertortumik allipallattarput, nassunilluariarlutillu sivit-sunngitsoq nassuminnik igitsisarput. Angutivissat decembarip januarillu ingerlanerani nassuujartarput, tuttullu arnavissat tut-tuaraatillit aatsaat ukiuunera qaangiusseqqaarlugu nassuujartar-put. Tuttut illaallit imaluunniit naartusut aatsaat piaqqereeraa-ngamik uppernaakkut nassuujartarput. Tuttut nassutoqqatik piia-riiginnaraallu allat nutaat ingerlaannaq naaqqittarput.

isaavik septembari 201244

Opskrifter


Kuanninik saftiliaq Atugassat:•Kuannit 1500 g missaani•2 liiteri imeq nillertoq•sioraasat 150 g missaani

Iganera:Kuannit imermut nillerpallaangitsumi errortukkit, kitsikkit 3 cm-iiterit missa-ani takissusilerlugit, igassannullu kitsik-katit ikikkit. Imilikkit.

Sakkortuallaanngitsumik 1 tiimip missa-ani qalaakkit, qajorlaajallattaarlugillu. Qajorlaa nunguttutut ippat sioraasanik mamassusilikkit. Kuannit qajua skål-mut imaluunniit igamut allamut nakkar-tiguk nakkartitsivikkut, pisariaqarpallu sioraasanik mamassusileqqiguk.

Najoqqutassamik tigusiffik www.mamartut.gl

Kvansaft Råvarer:•1.500 g. kvan•2 liter kold vand•ca. 150 g. sukker

Tilberedning:Skyl kvanstilkene i ikke for koldt vand, skær dem i ca. 3 cm. lan-ge stykker, kom dem i en gryde og hæld vandet ved.

Kvanstilkene koges i cirka en time ved ikke for stærk varme og af-skummes jævnligt. Smag til med sukker, når urenhederne (skummet) ikke er så synlige mere. Sigt saf-ten i en skål eller i en anden gryde, smag eventuelt til med mere sukker.

Opskriften er fra www.mamartut.gl

OpskriftNerisassiornermut ilitsersuut

Aliikkutassiat | Underholdning


Ukioq kingulleq meeqqakka nassuiaanniaraluarpakka julemande-

qanngitsoq. Ukioq manna nuliara nassuiaanniarsarissavara….

Sidste år forsøgte jeg at forklare mine børn, at julemanden ikke findes. I år for-søger jeg at forklare det til min kone….

KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

Find 7 Fejl

SUDOKUAngut nakorsamukarpoq, anersaarulullunilu: ”

Nuliara tusaaniarnerminik ajornartorsiuteqarpoq”.Nakorsaq: ” qanoq ajortigigami?”

Angut: ” naluara, tusaasinnaannginnarpaanga:”Nakorsaq: ”misiligartariaqarpat. 10 miiterit ungasitsigalutit,

arlaannik aperissavat. Tusaanngippatit, taava qanilliimeriarlutit apereqqissavat. Taamaliorusaassaatit tusaatinnissavit tungaanut.

Taava paasissavarput qanoq ajortiginersoq”.Angut angerlarami takuaa nuliani iganissaminut piareersarluni

grøntsagit aggorai. 10 meeterimik ungasitsigaluni aperivoq: ”Sunik nerissaagut?”

Akinngilaq.7 meeterimik ungasitsigaluni aamma akisoqanngilaq.

5 meeterimik ungasitsigaluni , aamma suli naamik akisoqanngilaq.Naggataagut tikiivillugu apereqqippoq: ”Sunik nerissaagut?”

Saariarluni suaarpoq: ”SISAMASSAANIK- OKSEMØRBRAD-i!”

En mand kommer op til lægen og beklager sig: ”min kone har problemer med hørelsen.”

Lægen: ”Hvor slemt er det?”Manden: ”Jeg har ingen anelse. Hun kan bare ikke høre mig.”

Lægen:” Så må du teste hende. Stil dig 10 meter fra hende og spørg om et eller andet. Hvis hun ikke hører dig, så gå lidt tættere på og gentag spørgsmålet. Sådan bliver du ved indtil hun kan høre dig.

Så ved vi hvor slemt det er.”Da manden kommer hjem ser han at konen står og

hakker grøntsager til aftensmad.Han stiller sig 10 meter fra hende og siger:

”Hvad skal vi have at spise?”Intet svar.

Fra 7 meters afstand heller intet svar.Fra 5 meters afstand, stadig intet svar. Til sidst står han helt op ad

hende og spørger igen: ”Hvad skal vi have at spise?”Hun vender sig om og råber: For FJERDE gang – OKSEMØRBRAD!”

Aliikkutassiat | Underholdning


Ineqartoq kamalluni inissiarsuarmi

nakkutiliisumut sianerpoq:

- Kiisa inigisatsinnut sap. Ak. Ataaseq sialuk

isaaginnavippoq. Qanoq sivisutigissagami?

- Qanoq ilillunga nalussannginnakku?

Silasiortunut sianertariaqassaatit!

En vred lejer ringede til viceværten:

- Nu har det regnet ind i vores lejlighed i en hel uge.

Hvor længe skal det vare ved?

- Hvor skulle jeg vide det fra?

Ring hellere til Meteorologisk Institut!

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Anaana: tusaalaarit piitavaraq, ippassaq unnuk-

kut kaagit marluk puujutamiikkaluarput. Massak-

kut ataasiinnaavoq, nassuiarsinnaaviuuk?

Piitavaraq: Aap, taarnermik,

aappaa takunnginnakku.

Mor: Hør, lille Peter, i går aftes var der

2 stykker kage på fadet der. Nu er der kun et.

Kan du forklare det?

Lille Peter: Ja, det var så mørkt, at jeg slet ikke

så det andet stykke.

Angut: Marloqiusanik isigisaqarpungaNakorsaq: Misissuisarfimmut

ikunga innariaritAngut: Sorlermut?!!

Manden: Jeg ser dobbeltLægen: Læg dig på briksen derovre

Manden: Hvilken en af dem?!!

Angut biilerluni ingerlavoq, qullit qamillugit. Qullersuit aamma qaminngapput, qaammateqaranilu. Tassann-gaannaq qitsuk qernertoq aqqusinikkut ikaariataarpoq, bremse-

riataarpoq, apornagulu. Qanoq ililluni qitsuk takusinnaavaa?Ulluuvoq, seqinnareqalunilu.

En mand kører i en bil med slukkede lygter. Gadelygterne er også slukkede, og der er ingen måne.

Pludselig krydser en sort kat hans vej, han bremser straks og rammer den ikke. Hvordan kunne han se katten?

Det var midt på dagen og strålende solskin.

Angut napparsimavimminngaaniik angerlaqqammersoq, uninngaqati-ginikuusaminut pulaarpoq. Siniffik uniffigivaa, kinesireq innangasoq,

sukkasuumillu ajortikkiartupiloortoq.Tassaanngaannaq kinesereq anert-

sikkarpoq: ” Woong sing hoo”, toqullunilu. Angut napparsimavim-

minngaaniik anigami, kineserit grill-barianukarpoq, piginnittaalu aperalugu:- Qanoq isumaqarpa ”

woong sing hoo”? – eqqumiingaara-mi, grill-barimik piginnittoq oqarpoq;

uanniik oqarnerit soorlu imaattoq: ”Sianiingaa illikarit, ilt-tilersuutiga

tullaappat”

En mand, der netop er udskrevet fra hospitalet, er på besøg hos en af

sine gamle medpatienter. Han stop-per op ved en seng, hvor der ligger en kineser, som ser ud til hurtigt at

blive dårligere. Pludselig stønner kineseren:-

”Woong sing hoo”, og dør. Vel ude fra hospitalet går manden ind på en kinesisk grill-bar, hvor han spørger

indehaveren:- Hvad betyder ”Woong sing hoo”? – Det er mærkeligt, siger grillbar-indehaveren; men for mig ly-der det fuldstændig, som om du si-ger: ”Flyt dig din idiot, du træder på

iltslangen”!

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

NUTAAQ

YELL

OW.DK

TIKILLUARIT KALAALLIT NUNAATA INTERNETTIKKUT

PISINIARFIANUT

UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA

ILAAJUAANNARPOQ

210x260_Isaavik_MAG.indd 14 25/04/12 11.13

isaavik 12

Documents