isaavik 13-2012

ISAAVIK13 12

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq | Landsdækkende lokalviden

SammiSSaq: imeq, innaallagiaq kiaSSarnerlu | Tema: el, vand og varme

GAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIGIt

VINd GAVeKort på

2.000,-

Imermut,

innaallagissamut

kiassarnermullu

sipaarutissat

Sådan sparer du på

el, vand og varme

ArKtISK INGeNIør:

Ilinniakkakka

tamaasa

INI Byggeteknikkimi

atorsinnaavakka

Jeg bruger

uddannelsen

fuldt ud hos

INI Byggeteknik www.ini.gl

AKeqANNGILAq | GrAtIS

uuttuutILerSuINeq:

utoqqAAt KIASSArNermIK

AtuINerpAAJuSArput

eLmåLere: de æLdre forBruGer

meSt VArme

2 isaavik novembari 2012

Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Bikki Reimer (BIR), Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC)Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: [email protected], Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu RisagerAssit | Fotos: INI, Steen OlsenTitartakkat | Tegninger: Nukánguak’ Berglund aamma/og René BindslevNaqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/sAmerlassusii | Oplag: 6.000

3 Allaatigisaq pingaarneq/Leder

4 Jukkup isummersuutai/Jukkus klumme

6 Iluartumik silaannarissaagit/ Luft ud på en god måde

8 Utoqqaat atuinerullutillu akiliinerusarput Ældre betaler og forbruger mest varme

10 Unammisitsineq/Konkurrence

12 Imermik atuisarnermi ileqqut/ Typisk vandforbrug

14 Innaallagissamik atuineq ersinngitsoq/ Skjult elforbrug

16 Illu tungujortoq - papkarsinit ussissaammut/ Det blå hus – fra papkasser til isolering

18 Illu tungujortoq - illu ’anersaartortoq’/ Det blå hus – fra kulde til et hus der ’ånder’

20 Kangerlussuarmi Kangaamiunilu sanaartukkat/Nybyggeri i Kangerlussuaq og Kangaamiut

22 Suliffitsialak – arktisk ingeniøri INI Byggeteknikkimi atorfilik ilisaritillugu Et drømmejob – portræt af en arktisk ingeniør hos INI Byggeteknik

28 Sillimmasiineq/Forsikring

30 Susassareqatigiinneq/ Være noget for hinanden

32 Inuusuttut: inuit ilai atuipilupput/ Unge: nogle fråser

34 Kalaallit pinngortitamik pingaartitsinngitsut Grønlændere der ikke tager bedre hensyn til miljøet

36 Titartakkat qaammarsaatitut/ Oplysning og tegneserier er løsningen

39 Naatsut/Kort nyt

41 Aliikkersuutit qungujunnartullu/ Underholdning og vittigheder

44 Bagside /INI Team Kujalleq

Imai | Indhold

SammiSSaq: imeq, innaallagiaq kiaSSarnerlu | Tema: el, vand og varme

Allaatigisaq pingaarneq | Leder

ELL

Innaallagiaq, kiassarneq imerlu pinngitsoorsinnaanngilagut. Ki-si anniuna atuinitsinnut akiliileraangatta tupaallaatigiuarigut, aki-sunerilu naammagittaalliutigisarlugit.

Inuunitsinni nutaanik atortorissaarutinik atuileraangatta tulluar-sarfigisussaallutigit puujortarunarparput.

Aanaakkut inersimasorpassuillu kissarsuutit qisuttuinnartarallar-mata inuunikuupput, kissarsuutillu qisuttorneqarpallaaraangamik kiappallaaleraangat igalaat matullu ammarlugit ini silaannarissar-neqartarpoq.

Ullumikkulli kiassaatit nammineerlutik inip isersimaffigisap 20 gradenik kiassuseqarnissaa tulluarsarfigisarpaat, taamaattumil-lu kiassaatit sakkukillinngivillugit silaannarissaraangatta kiak ani-ngaa sarpassuarnik nalilik aniatiinnartarparput.

Najugarisap ilua kisimi kiassarneqarneq ajorpoq, aammali imip kis-sartup atukkatta kissannissaa kiassarnermut aningaasartuutaa-sar poq. Taamaattumik sivisuumik kissartoorullugu uffarnerit aam-ma kiassarnermut aningaasartuutaasartoq, tamatta eqqumaffi-gissagunarparput. Aammalu silaannarissaleraangatta kiassaatit sakkukillillugillu qamilaarnissaat eqqaamasariaqarlugu.

ISAAVIK 13mi Innaallagiaq, kiassarneq imerlu sammivagut neri-uppugullu sipaarutaasinnaasunik isumassarsititsisinnaassalluta.

ELL

Vi kan ikke undvære el, vand og varme. Men hver gang vi skal betale for vores forbrug, bliver vi altid overrasket over forbrugets pris.

Vi glemmer vist engang imellem at tilpasse os nye omgivelser.

Mange voksne og bedsteforældre er opvokset un-der kakkelovnens tid. Den gang åbnede man dø-re og vinduer, hvis det blev for varmt i rummet.

I dag indstiller radiatorerne sig selv – og gør alt for at holde stuen 20 grader varm hele tiden, så hvis vi ikke lukker for radiatoren ved udluft-ning, lukker vi varme ud i det fri, og det er dyrt.

Vi bruger ikke alene varmen til stuens tempe-ratur. Der bruges også varme/energi til at varme vand op. Så vi skal lige tænke på, at vi forbruger meget vand og varme, hvis vi tager lange og var-me bade. Ligesom vi må huske at lukke for var-men, før vi lufter ud.

ISAAVIK 13 handler meget om el, vand og var-me. Vi håber at kunne give dig lidt inspiration til at indføre nye besparende vaner.

ISUMARPUT LEDER

isaavik november 2012 3

Jukkup isummersuutai | Jukkus klumme


INImi naleqartitagut suleriaatsinillu allanngortitsinerit Kommune Kujalleq aallaavigalugu aallartisarneqartut imminnut atalluinnarput.

Suleqatigiiaammi akisussaassuseqaqatigiillutik ammasumik suleqati-giillutik, ilisimasanillu tunniussuiffigeqatigiillutik, inuppalaartumik kiffartuussilluartumillu ingerlatsisussaapput.

Kommune Kujallermi naalagarpassuaqarnani inissialerisumiit allaffim-miumut suleqatigiilluarnermik akisussaassuseqarnermillu kingunilim-mik suleqatigiittoqassaaq. Atuagassiap tunuani takusinnaavat kom-mune kujalleq qanoq aaqqissuussaanersoq suleqatigiillu sorliit kikkut sullinneraat tassani paasisinnaavat. Suleqatigiiaat sorliit sullissisori-nerlugit atuisutut maluginiassallugu eqqaamagiuk.

INImi sullissinitsinni naleqartitagut aallaavigilluinnartussaavagut. Taakkualu ukuupput:

Akisussaassuseq: Suliassiissutit tigugaangatsigit akisussaassuseqarnermik takutitsisassaagut suliassarlu malinnaavigilluarlugu naammassillugu.

Akisussaassusermik takutitsisassaagut, avammut immitsinnullu ammasumik ilumuussuseqartumillu attaveqaqatigiinnitsinni.

Pisussaq sillimaffigereerutsigu akisussaassuseqassaagut.

Inuppalaassuseq: Inuppalaassuseq takutissavarput eqaatsunik iluarsiissuteqarsinnaagut-ta inuillu ataasiakkaat patajaatsumik pissuseqarfigigutsigit.

Naleqassusermik pitsaasumillu inoqatit misigisimatissavagut.

Inuit naleqqussarfigalugit inuppalaassuseq takutissavarput.

Tatiginassuseq: Neriorsuutigut, iliuutsigut oqarnigullu piviusunngortissavagut.

Sullitat attartortullu siunnersoraangatsigit tatiginartuussaagut.

Killissagut sumiittut nalunngikkutsigit erseqqarissumillu nalunaarutigisarutsi-git tatiginartuussaagut.

Suleriaaseriligarput naleqartitagullu neriuppunga INImi tamatta atorluassa-gigut sullitatsinnullu pitsaanerpaamik kinguneqarluarlutillu maluginiarneqa-rumaartut kissaatigaara.

Inussiarnersumik inuulluaritJukku Mølgaard Aqutsisutut pisortaaneq

INIs værdier og omstruktureringen i Sydgrønland, som nu er startet op, hænger rigtig godt sammen.

De nye team, der er lavet i Sydgrønland, skal samarbej-de og dele deres viden med hinanden, og samtidig skal de yde service på en fleksibel og menneskelig måde.

Der skal ikke være flere ledere, men der skal være bed-re samarbejde imellem ejendomsfunktionærer og kon-torfolk på en ansvarlig og resultatorienteret måde. På bagsiden af magasinet kan du se, hvordan strukturen er opbygget, og du kan som lejer i Sydgrønland se, hvilket team du hører under. Noter det og husk det til du skal henvende dig til INI i Kujalleq.

I INI skal vi alle arbejde ud fra vores værdier, som er:

AnsvarlighedVi udviser ansvarlighed, når vi tager opgaverne på os og følger dem til dørs.

Vi udviser ansvarlighed, når vi kommunikerer åbent og ærligt med hinanden og til

offentligheden.

Vi er ansvarlige, når vi er et skridt foran.

MedmenneskelighedVi udviser medmenneskelighed, når vi finder fleksible

løsninger og tager vare på det enkelte individ.

Vi skaber værdi og gode oplevelser for mennesker.

Vi udviser medmenneskelighed ved at møde mennesker, der hvor de er.

PålidelighedVi holder hvad vi lover, og gør hvad vi siger.

Vi er pålidelige, når vi rådgiver vores kunder og lejere.

Vi udviser pålidelighed, når vi kender vores begrænsninger og melder det klart ud.

Jeg håber, at vi alle i INI vil tage vores værdier og nye struktur til os og arbejde med dem som udgangspunkt, så vi kan yde en god service, som vil kunne mærkes hos lejerne.

Med venlig hilsen

Jukku Mølgaard Administrerende direktør

Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

foto

: nui

si

– Ullut arlaanni umiarsuup naalaganngornissara takorloorpara. Takorluugaq taanna umiarsuaatileqatigiinni tamakkerlugu malersorsinnaavara. Imaluunniit piginnaasat pissarsiarisakka allani angallavinnut allanut atorsinnaavakka. Taamaattuminguna Royal Arctic Line uannut periarfissaasoq pitsassuaq.

– Jeg har en drøm om at blive kaptajn en dag. Den drøm kan jeg forfølge hele vejen her i rederiet. Eller jeg kan tage de kompetencer jeg får med, og bruge på andre ruter, andre steder. Derfor er Royal Arctic Line så god en mulighed for mig.

Royal Arctic Line – maani nunarsuarmiluRoyal Arctic Linemi ilinniagaqarsimaguit suut tamaasa periarfissaraatit. Nunatsinni aamma nunarsuarmi tamarmi.

Royal Arctic Line – lokalt og globaltMed en uddannelse fra Royal Arctic Line har du alle muligheder. I Grønland – og i hele verden.

Julie Fritsenstyrmandsaspirant

Avatangiisit pillugit siunnersuutitsialaat


BIR

Der er sjældent mekanisk ventilation i ældre lej-ligheder, så derfor er det nødvendigt at lufte ud. Udluftning skal ikke ske ved, at et enkelt vindue står på klem i lang tid. I stedet skal du åbne al-ting på vid gab, så lejligheden rigtig bliver luftet igennem, og så lukke vinduer og døre igen efter 5-10 minutter. På den måde sikrer du det mind-ste varmespild – og det bedste indeklima.

Konstant åbne vinduer nedkøler boligen for me-get og giver ikke et luftskifte, fordi ude- og inde-temperaturen bliver ens.

BIR

Silaannarissaatinnalli kiassaativit qameqqaarnisai eqqamakkit.

Inissiani nutaannginnerusuni silaannarissartarfiit qaqutigoor-put, taamaammat pisariaqarpoq silaannarissaasarnissaq. Iga-laaq ataasiinnaq sivisuumik ammatillugu naammanngilaq – arla-lissuilli sivikitsukullammik noqqoruutsillugit ammanngaatsiarlugit minutsit 5-10-t missaanni inissiaq silaannarissaruk. Taamaasillutit aamma kiak inimiittoq aniavallaassanngilaq, silaannarissillunilu.

Igalaat ammaannavitsillugit inigisaq nillertittarpoq silaannarmil-lu allannguisarani, silamiittup inillu iluata silaannaa assigii gin-naleraangata.

Iluartumik silaannarissaagit

Sivikitsumik tamakkersortumilli silaannarissaagit.

Luft ud kortvarigt, men for fuld kraft og husk at lukke for radiatorerne, når du lufter ud.

Luft ud på en god måde

7isaavik november 2012

Sollys og udnyttelse

Det meste af året, også om vinteren, har man en gra-tis energikilde lige uden for vinduet. Solen er der nemlig for det meste, og hvis du ruller gardinerne op, kan den bidrage til opvarmningen af din lejlighed i dagtimerne. Gratis opvarmning helt uden CO².

Sørg for en passende temperatur

Find en passende temperatur i de forskellige rum. For hver grad du hæver den, bruger du nemlig 5 % mere energi. Der bør være mindst 16° C i alle rum og ikke under 14° C, da det kan give fugtproblemer.

Seqineq atorluaruk

Ukioq naallugu nukissiut akeqanngitsoq pigineqarpoq, nukissiuullu taanna igalaat silataanniippoq. Seqineq amerlanertigut nuisasarpoq, saagueraangavillu inigisa-vit iluani ulluunerani seqineq kiassaasarpoq. Kiassarneq CO²-taqaranilu akeqanngitsoq.

Kiassarneq naammaginartuutiguk

Inini ataasiakkaani kiassarneq naammattuutiguk. Gradi-mik ataatsimik qaffatsikkukkit nukissaq 5 % atornerus-savat. Inini tamani minnerpaamik 16°C-iussapput, 14°C ataap passuk isugutak ajornartorsiutaalersinnaavoq.

Igalaat arlallit ammangaatsiarlugit sivikitsukullam-mik noqquutsillugit iluarnerusarpoq. Igalaaq ataaseq ammalaaginnagaq iluaqutaavallaarneq ajorpoq.

Det er bedst at åbne flere vinduer helt op og lade det trække igennem. Et vindue, der er åbnet lidt på klem, hjælper ikke ret meget.

Igalaaq ataaseq sivisuumik ammatillugu iluaqutaanani ajoqutaaginnarsinnaavoq, ini nillertunngortissinnaammagu kiassarniapi-loortariaqalersinnaallunilu.

At have et vindue åbent længe kan være til gene for stuetemperaturen, som skal opvarmes igen.

Gode miljøråd

Ilisismaviuk..

Kotelletsit qerisut ikkukkukkit aatseriikkanut sanil li-

ullugu 50 %-imik annerusumik innaallagissamik atu-

issaatit. Nerisassat qerisut, naatsitat pinnagit, iganeq

sioqqullugu aatsinnissaat taamaattumik eqqaamaguk.

SammiSSaqVidste du..at elforbruget er op til 50 % højere, hvis du steger

frosne koteletter i stedet for optøede koteletter.

Husk derfor at tø frosne madvarer, undtagen grønt-

sager, op inden tilberedningen.

Tema

Uuttuutilersuineq


ELL

Individuelle målere sat op i Qeeqi i Sisimiut viste, at de ældre, og folk der opholder sig meget hjem-me, er dem der bruger og betaler mest for varmen.

- 4.000 kroner, det er hvad nogle af de ældre måt-te betale yderligere, efter vi satte vores individu-

ELL

Sisimiuni Qeeqimi najugaqartut kiassarnermut atugaat aallaa-vigalugit akiliisitsisoqartalermat utoqqaat angerlarsimaannar-tullu kiassarnermut atuinerpaajusartut paasinarsivoq.

-4.000 kronet pallillugit utoqqaat ilaat akileeqqittariaqarsimap-put, taamani Qeeqimi Sisimiuni uuttuutilersuisoqarmat akili-

Utoqqaat angerlarsimaannartullu

akiliinerusarputÆldre og folk der er mere

hjemme betaler mest

Elmålere


elle målere op i Qeeqi, og det er ligesom i dag rigtig mange penge for de ældre, siger Erik Jensen der er ejendomsadministrator i økonomiafdelingen på A/S INIs hovedkontor.

- Det var altså de svagest stillede, der blev ramt hår-dest dengang, og vi kunne godt forstå, hvorfor de kom med klager dengang, siger Erik Jensen.

Overraskelsen kom af, at man satte målere op i hver lejlighed i Qeeqi, så hver lejer fra Qeeqi 1 til 5 skulle betale for deres eget forbrug.

Da vi lavede vores egen undersøgelse, fandt vi ud af, at nogle af de ældre luftede ud med åbne døre og vin-duer - uden at skrue ned for varmen i radiatorerne, siger Erik Jensen.

Det var dog ikke kun de ældre, der blev hårdt ramt, også dem der var hjemme det meste af dagen skulle betale yderligere for varmeforbruget.

Nogle mennesker, i flere tilfælde danskere, skrue-de ned til det laveste niveau på radiatorerne, når de gik om morgenen, så skruede de op igen, når de kom

gassat ullumitulli utoqqarnut aningaasarpassuupput, Erik Jensen INImi Qullersaqarfimmi ingerlatsivimmi, aningaa-sa qarnermut immikkoortortaqarfimmi, inissianik aqutsisoq oqarpoq.

-Akissakinnerpaat taamaasillutik taamanikkut eqqugaaner-paajupput, taamaammat taamanikkut utoqqaat naammagit-taalliormata paasisinnaalluarpagut, Erik Jensen oqarpoq.

Atuinerliuna aallaavigalugu najugaqartut akiliisalersillugit misiliummik inissiat ilaat Qeeqimiittut 1miit 5-mut immikkut uuttuutinik ikkussuiffigineqarmata taamatut tupaallattoqar-toq.

-Utoqqaat kiassaatimik kissassusaat allanngortinngivillugu ullormut arlaleriarlutik matutik igalaatillu qiverlugit silaan-narissartarsimasut paasiniaagatta taamani paasivarput, Erik Jensen oqarpoq.

Utoqqaalli kisimik eqqugaanngillat aammali inuit angerlarsi-maannartut kissamik atuinerpaajusartut akileeqqinnerpaa-jusartullu paasineqarpoq.

-Inuit ilaasa ingammik qallunaat ullaakkut anilernerminni kiassaatitik sakkukinnerpaamut inissittarpaat angerlaraa-

Bad / personlig hygiejne 36%Opvask / rengøring 10%Toilet 27%Drikke / madlavning 7%Tøjvask 13%Øvrigt 7%

36%

10% 27%

7%

13% 7%

Fordeling af vandforbrug i husholdning

Bad / personlig hygiejne

Opvask / rengøring

Toilet

Drikke / madlavning

Tøjvask

Øvrigt

Tupaallannaqaaq paasillugu målerilersortoqarmat atuinernerpaasartut akiligassaqar-nerpaasartullu tassaammata utoqqaat angerlarsimaannartullu, Erik Jensen oqarpoq.

Det var overraskende at finde ud af at det mest er ældre og hjemmegående, der skulle betale mest i de 33 lejligheder hvor målere blev sat op, siger Erik Jensen.

ELSE

Lø

VSTR

øm

Ilisismaviuk..kissarsuutip qaavatigut siatsiviup atorneranut taarsiul-

lugu igaguit 70 % angullugu innaallagissamik sipaassaatit.

SammiSSaqVidste du..at det kan give op til 70 % i el besparelse at til-

berede maden på komfur i stedet for i ovnen.

Tema

Uuttuutilersuineq


Unammisitsineq: Ineqartunik sullissilluarnerulernissaq

anguniarlugu kommunemi sorlermi INImi sulisut suleqatigiiaanngortinneqarpat?

Konkurrence: I hvilken kommune er INIs

personale nu inddelt i team, for at forbedre servicen overfor lejerne?

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

tIL pISIffIK | pILerSuI

So

q

pISI

ffIm

mut | pILerSuISumut

GAVeKortImIK

2.000-INIK

NALILImmIK eqquIGIt

VINd GAVeKort på

2.000,-

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga:

Send det rigtige svar på mail til:

[email protected] uunga allagaqarit:Eller skriv til:A/S Boligselskabet INIISAAVIKPostboks 10203911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik 14. januar 2013 ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 14. januar 2013. Vinderen vil få direkte besked.

Da der blev sat målere op i 33 lejligheder i Qeeqi faldt acontobetalingerne til varmen. men stiger igen sammen med prisreguleringer og kulde om vinteren.

Inissiat 33it Qeeqimi målerilersorneqarmata siumoortumik kiassarnermut akiliutaasartut appariarsimapput, akilli qaf-fannerat issittarneralu ilutigalugu qaffakkiartorsimalluni.

Macintosh HD:Users:Ivalu:Desktop:ISAAVIK 11:Varmemålere OK:Øverste rød og blå graf bruges som billede.xlsx

Forbrugsregnskaber 2004 -‐ 2011 i varmeafdeling 718 i Qeeqi (Sisimiut)

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I altSamlet forbrug i alt (udgift) 206.755 231.194 263.288 264.837 357.826 294.026 277.094 361.219 2.256.239Aconto varme i alt (lejer indbetalinger) 207.935 239.959 255.888 257.862 288.392 330.160 424.224 333.863 2.338.282Afregnet til lejerne 1.180 8.765 -‐7.400 -‐6.975 -‐69.434 36.133 147.130 -‐27.356 82.044

Pris udvikling af fjernvarme i kr. pr. MWh (1.000 kWh):

By1. august2004

1. januar 2005

1. september2005

1. februar 2006

1. januar 2007

1. januar 2008

1. august 2008

1. januar 2009

1. august 2009

1. januar 2010

1. februar 2011

1. januar 2012

Hele Grønland 467 425 468 517 560 549 612 612 618 618 643 782

Kilde: www.nukissiorfiit.gl

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Samlet forbrug i alt (udgiU) 206.755 231.194 263.288 264.837 357.826 294.026 277.094 361.219

Aconto varme i alt (lejer indbetalinger) 207.935 239.959 255.888 257.862 288.392 330.160 424.224 333.863

0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 400.000 450.000

Kr.

Varmeforbrug 2004 -‐ 2011 i afdeling 08-‐718 i Qeeqi (Sisimiut)

1. august 2004

1. januar 2005

1. september 2005

1. februar 2006

1. januar 2007

1. januar 2008

1. august 2008

1. januar 2009

1. august 2009

1. januar 2010

1. februar 2011

1. januar 2012

Hele Grønland 467 425 468 517 560 549 612 612 618 618 643 782

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Kr. pr M

Wh

Pris udvikling af Mernvarme i kr. pr. MWH (1.000 kWh)

ngamillu qaffaqqittarlugit. Taamatut iliortartut utertoortuar-tartut paasivarput, Erik Jensen oqarpoq.

Inuillu tamatta ileqqugut allanngortittuugutsigit immitsinnut akiligassakillisassagaluarpugut.

-Anileraangatta kiassaatit sakkukillisarlugit. Silaannarissale-raangattalu qameqqaartarlugit pigaluarutta kiassarnermut aki-liutitigut immitsinnut iluaqusissagaluarpugut, Erik Jensen isu-maqarpoq.

hjem. De fik som regel udbetalt penge ved regule-ringerne, siger Erik Jensen.

Hvis vi alle begyndte at ændre på vores daglige va-ner, ville vi alle skulle betale mindre for varmen.

Hvis vi begynder at skrue ned for varmen, når vi går, og slukker for radiatorerne når vi skal lufte ud, så vil vi begynde at betale mindre for varmen, si-ger Erik Jensen.

Pisiniarfigiuminartoq,nioqqutit akigissaartut akianullu

umiarsuakkut nassiunnerailaajuaannartoq

JUULLIMI PILLUAKUTSOORIT



BIR

Uffarnermi imermik kuutsitsilluni kuuffit kuuleraangata, er-rorsivik ingerlaleraangat, anartarfiillu kuutsinneqaleraan-gata, eqqarsaatigisamiit imermik atuineq annertunerusar-poq. Imermik atuisarneq ataasiakkaanut assigiinneq ajor-poq, atuinermi ileqqut ilisimasallu apeqqutaasaramik.

Inuup ataatsip imermik atuisarnera ullormut agguaqatigii-sillugu 100 l.

Inuup ataatsip atuinera:

Inuup imminut saligaallisaarneranut 36 liter pr. ullormut Anartarfimmik kuutsitsineq 27 liter pr.ullormut Atisanik errorsineq 13 liter pr. ullormut Erruineq/saligartuineq 10 liter pr. ullormut Nerineq/imerneq 7 liter pr. ullormut Allat 7 liter pr. ullormut

Imermik atuisarnermi erngup kiassarneranut aki ilaanngi-laq

Typisk vandforbrug

Imermik atuisarnermi ileqqut

Uffarluni atukkat: Imeq atugaq liter miss. Akia. Miss.

Kuutsitsivigitilluni uffarneq (5 min) m. sparebruser 25 L 1,00 kr.Uffarfik immerlugu 180 L 6,50 kr.

Nunatsinni sumiiffiit amerlanersaanni imeq 1000 Liter akeqarpoq: 35,91 kr.

Akit illoqarfigisanni atuuttut uani alakkartersinnaavatit: www.nukissiorfiit.gl

Sipaarnissamut siunnersuutit: Kigutigissartillutit imeq kuutsiinnaqinagu. Unngiartillutit imeq kuutsiinnaqinagu.

Gode miljøråd


Kuutsitsivigitilluni uffarnermi imermik sipaartitsisinnaasoq ima isikkoqarpoq.

Sådan ser en spare bruser ud.

BIR

Når man tager bad og hanerne løber, vaskemaskinen kø-rer og toiletterne skyller, render der mere vand igennem systemet, end man lige regner med. Forbruget afhænger meget af de enkeltes vaner, og af hvor bevidste man er om forbruget.

Vandforbruget for én person er gennemsnitligt ca. 100 li-ter i døgnet.

Forbrug for én person:

Personlig hygiejne 36 liter pr. døgn Toiletskyl 27 liter pr. døgn Tøjvask 13 liter pr. døgn Opvask/rengøring 10 liter pr. døgn mad/drikke 7 liter pr. døgn øvrigt 7 liter pr. døgn

Eksempler på vandforbrug til bad og opvarmning af vand er ikke medregnet.

Eksempler Vandforbrug liter ca. Ca. kr.

Brusebad (5 min.) med spare bruser 25 1,00Karbad 180 6,50

Vandpriser Pr. 1.000 liter: 35,91 kr. de fleste steder i Grønland. Se de aktuelle priser i din egen by på www.nukissiorfiit.gl

Spareforslag: Lad ikke vandet løbe når du børster tænder. Lad ikke vandet løbe når du barberer dig.



BIR

Det skjulte elforbrug er for det meste TV skærme, computere og lignende. Selvom de ser slukkede ud, så bruger de faktisk el, fordi de står på standby.

Vi har smugkigget på Nukissiorfiits hjemmeside for at se på, hvilke fælder mange af os hopper i, når vi tror, vi har slukket for vores el udstyr.

Undgå at bruge standby

Hvis du vil spare på elregningen, skal du i følge Nu-kissiorfiit købe elspareskinner til din computer og dit TV. Elspareskinnerne slukker automatisk for til-sluttet udstyr, når skærm, printer, dvd-afspiller, spil-konsol med videre ikke bruges. Standby forbruget, de små røde eller grønne lamper, udgør typisk 10-15 % af dit forbrug.

Elspareskinne

Det kan altså godt betale sig at købe en elspareskin-ne. Den kan købes i forskellige butikker, og den ko-ster omkring 100-150 kroner.

Sådan virker det

Når du tilslutter alt dit computer udstyr til elspare-skinnen og sætter USB-stikket til computeren, kan du spare mange penge hvert år. Elspareskinnen fun-gerer sådan, at når du slukker for computeren, re-

BIR

Innaallagissamik atuinerit ersinngitsut tassaakkajuttarput, TV-kut isiginnaarutit qarasaasiat assigisaallu, qaminngasu-tut isikkoqaraluarlutik innaallagiartortartut.

Qamissimasorisaagaluagut innaallagissamik atuisarneri pil-lugit Nukissiorfiit nittartagaanni paasissutissanik assigiin-ngit sunik qimerluuivugut.

Piareersimatitsissut (standby) atoqinagu

Innaallagissamik atuinermi sipaarusukkuit, Nukissiorfiit naapertorlugit, qarasaasiamut TV-mullu sarfamik sipaaru-ser fimmik pisissaatit. Atortut sarfamut ataneri sarfamik si-paaruserfiup nammineersumik qamittarpai, soorlu skærmit, printerit, dvd-afspillerit, spillekonsolit allallu, qarasaasiaq TV-luunniit qaminneqaraangat qamittarpai. Piareersima-titsissummik atuineq qulleeqqat aappaluttut qorsuilluun-niit ikumanerisigut takuneqarsinnaavoq, taakku illit atuinivit tamarmiusup 10 – 15 %-iata missaat atuiffigigajuttarpaat.

Ikkuffik innaallagissamut sipaarut

Innaallagissamut sipaarutaasoq ikkuffik pisiarigaanni immi-nut akilersinnaavoq. Pisiniarfinni assigiinngitsuni pisiaralu-gu 100-150 koruunillu akornanni akeqartarpoq.

Ima sunniuteqartarpoq

Ikkuffimmut sipaarutaasinnaasumut qarasaasiat assigisaa-llu ikkuffilerukkit, imatut innaallagissamik atuilersarput:

Skjult elforbrug

Innaallagissamik atuineq ersinngitsoqUlluinnarni eqqarsaatigineq

ajukkatsinnik angerlarsimaffimmi innaallagissamik atuisoqartuarpoq

Vi forbruger meget el til dagligt og meget af det i det skjulte.

Ilisismaviuk..igap sikatsitiviulluunniit naqqa narlortussaammat. Naqqa equngappat, 50 % angullugu innaallagissa-mik atuinerussaatit.

SammiSSaqIlisismaviuk..Naatsiat annikitsumik imilernerisigut innaallagissa-mik 30%-imik sipaarsinnaavutit, naatsiaat qallerlu-git imilernerinut taarsiullugu.


gistreres det i elspareskinnen, og så slukker den helt automatisk for resten af udstyret, der sidder i skinnen. Når du så tænder for computeren igen, får alle de andre ting også strøm.

Og det er helt uden, at du selv har tændt eller slukket for dem.

Se spareeksempel fra Nukissiorfiit:

Hver for sig betyder f.eks. skærm, printer osv. ikke så meget, men når man lægger det hele sammen, giver det et synligt resultat.

Fladskærm 20 kWh/årComputer 25 kWh/årLaserprinter 100 kWh/årHøjttalere 15 kWh/årOplader til mus 6 kWh/årRouter/modem 35 kWh/årI alt 201 kWh/år

Hvis du betaler mindsteprisen på el nemlig 1,44 kr./kWh, giver det en besparelse på i alt 290 kr./år. Hvis du betaler maksimalprisen på el nemlig 3,52 kr./kWh, giver det en besparelse på i alt 708 kr./år. Kilde: Nukissiorfiit

Skærmit printerillu assigisaallu ataasiakkaarlutik atuinerat annertoorsuunngikkaluarput, tamaasali katikkaanni inernera ersarippoq.

Fladskærmi 20 kWh/ukiumut Qarasaasiaq 25 kWh/ukiumut Laserprinteri 100 kWh/ukiumut Højttalerit 15 kWh/ukiumut Qarasaasiap musiata orsersuutaa 6 kWh/ukiumut Router/modem 35 kWh/ukiumutKatillugit 201 kWh/ukiumut

Innaallagissamut akigitinneqartoq 1,44 kr./kWh nalilimmik akiliisaruit, 290 kr. ukiumut sipaarutigisinnaavatit Innaallagissamut akigitinneqartoq 3,52 kr./kWh nalilimmik akiliisaruit, 708 kr. ukiumut sipaarutigisinnaavatit Kilde: Nukissiorfiit.gl

Qa ra saasiaq sipaarutaasinnaasumik ikkuffilik qamippat ikkuffiup qamivittutut nalunaartarpaa, innaallagiamillu atuineq unitsivittarlugu. Qarasaasiaq ikeqqikkukku alla-mik attugaqanngikkaluarlutit, atortut sinneri ikissapput.

Nukissiorfimmit sipaarutaasinnaasutut assersuusiaq ta-ku juk.

Sipaarnissamut siunnersuutit Nukissiorfimmeersut:

Gode miljøråd

Vidste du..at grydens eller pandens bund skal være plan. Hvis bunden er skæv eller bulet, bruges op til 50% mere el.

Vidste du..at du kan spare 30 % el ved at koge kartoflerne med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede.

Tema

Ussissaatit avatangiisinut naleqqussakkat


’DET BLå hUS’ – fra papkasser til isolering

’IllU tUngJortoq’– papkarsinit ussissaammut

PBC

Septembari naaleraa pingasunngornermi ualikkut po-eqqortoq ’illumut tungujortumut annguppunga, illumik pappiaqqanik ussissaasarnerup suna siunertarineraa misissoriartorlugu. Iluaqutaanerlunimi? Sanasut biili-annit ileqqorsuutit nipaannit aammalu sanasunit naju-gaqartunillu kaffisuuttunit naapinneqarpunga.

OV-Consultimit Ole Villumsenip kaajallaammanga peri-utsimillu nassuiaallunga qiialaarpunga.

Olep ilaatigut illoqarfimmi sanasut allat peqatigalugit Qeqqata Kommuniata Sisimiuni ilaqutariinnut illuutaa-sa ilaat ussissaleruttorpaa.

Assiliisarninni Ole suliniut pillugu tunniusimaqaluni nas-suiaavoq.

Ussissaanerup suliarinera pivoq, illup silataatoqaata nu-taamik assiaqusersorlugu poorneratigut. Assiaquser-suut quassuttuut ikaarutissat nutaat illup silataato qaa-nut qinneriaatinik ikkussornerisigut. Tamanna naam-

PBC

Jeg ankommer til ’det blå hus’ en lidt råkold onsdag efter-middag i slutningen af september for at undersøge, hvad det der papirisolering af et hus går ud på. Er det nu også noget der virker? Jeg bliver mødt af fuld musik fra hånd-værkerens bil og kaffedrikkende håndværkere og beboe-re.

Jeg fryser en smule, da Ole Villumsen fra OV-Consult vi-ser mig rundt og begynder at forklare fremgangsmåden for mig.

Ole er sammen med blandt andet lokale håndværkere i gang med at efterisolere et af Qeqqata Kommunias enfa-miliehuse i Sisimiut.

I mens jeg tager et par billeder, forklarer Ole meget entu-siastisk om projektet.

Efterisoleringen foregår ved, at den gamle facade bliver pakket ind i en ny udvendig klimaskærm. Klimaskær-men bliver via nye tværbjælker skruet på den gamle faca-

Pappi aamma pappiaraq iginneranut taarsiullugu ussissaataasinnaapput.

Man kan isolere med pap og papir i stedet for at smide det ud.

Ujaqqanik qalliineq aserfallatsaaliortaqanngitsoq.

Ny vedligeholdelsesfri klinkbeklædning.

Miljørigtig efterisolering


de. Når det er gjort, bliver papirisoleringen blæst ind imellem den gamle facade og den nye klimaskærm. Isoleringen består af flamin-gogranulat nederst og papir og pap smulder øverst. Til sidst bliver huset beklædt med blå vedligeholdelsesfri klinkbeklædning, som ikke skal males de næste mange år. Derudover bliver et 960Wp sol-celleanlæg monteret på facaden.

Ole siger:Jeg kan jo blive ved i flere timer, hvis du ikke stopper mig.

Man kan tydeligt fornemme, at Ole meget gerne vil dele ud af sin viden, men samtidig vil han også gerne videre med sit projekt.

En torx skrue str. 20 Ole, har du sådan en i lommen? Spørger Oles kone, som også er involveret i projektet. Og selvfølgelig har Ole det. Det har man vel altid.

Qeqqata Kommunia og boligafdelingen står i fællesskab for det økonomiske i projektet.

Jeg tager en tur rundt om huset for at tage nogle flere billeder. Jeg må sige, at projektet lyder meget spændende. Tænk hvis vi i stedet for at betale penge for at komme af med vores papir og pap, i stedet kan bruge materialerne som isolering i vores huse. Det må da siges at være et bæredygtigt energi- og isoleringsprojekt.

massippat, ussissaatissat pappiaqqat illup as-siaqutaata nutaanngitsup nutaallu akornannut supoorunneqassaaq. Ussissaatip sananeqaa-tai tassaapput allinngorlugu flamingogranulat pappiaralu taavalu pappimik sannakuaqqat qullinngorlugit. Kingullinngorlugu illu aserfal-latsaaliagassaanngitsunik tungujortunik mar-rarmik (klink) qallerneqassaaq, ukiorpassuar-ni tulliuttuni qalipatassaanngitsut. Taakku sa-niatigut illup saqqaani seqernup qinngorne ra-nik tigoqqaasut solcelle 960Wp ikkunneqas-sallutik.

Ole oqarpoq:Nal. akunnerpassuarni oqalussinnaavunga, ni pangersin ngik kumma.

malunnarpoq, Ole ilisimasamik assorsuaq avit serusuttoq, aappaatigullu suliniutini inger-lateqqikkusullugu.

Torx skrue str. 20 Ole, taamaattumik kaa sar-fimmioqarpit? Olep nulia aperivoq, suliniummi aamma kuliusimasoq. Soorunami Ole peqar-poq. kaasarfimmioriuaannarpaa.

Qeqqata Kommuniata aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup suliniummi aningaasa-nut tunngasut ataatsimooruppaat.

Illu kaajallappara assilisarniarlugu. Oqartari-aqarpunga suliniut pissanganartorujussuu-soq. Eqqarsaraannimi pappiaqqat pappillu eqqarnerisa aningaasartuutiginerinut taarsi-ullugu, illunut ussissaatitut atorsinnaagaan-ni. Tamanna oqaatigisariaqassaaq nukissior-nerisoq imminut nammassinnaasoq aamma ussissaanermik suliniutaalluartoq.

Flamingomut pappiaqqamillu ussissaatissamut inissaq.

Hulrum til flamingo- og papirisolering.

Papirgranulat.

Amroc igalaap eqqaani qalissiaq. Amroc beklædning ved vindue.

Flamingo granulering.

Ussissaatit avatangiisinut naleqqussakkat


PBC

Den nye måde at efterisolere et hus på gør, at huset nu kan ’ånde’. Det vil blandt andet sige, at hvis familien, som bor i huset, består af 4 personer, så vil de 15 liter vand, som familien til sammen afgiver om dagen, blive udledt blandt andet igennem væggene. Det giver et meget stabilt og sundt indeklima.

Det har regnet flere dage i træk, men arbejdet med isole-ring af huset har ikke lidt under lidt regn. Materialerne, som bliver brugt, er nemlig ikke afhængige af, at det er tørvejr, mens der bliver isoleret. Et problem som ellers kan drille, når man taler om almindelige isoleringsmaterialer. Derfor er der blevet arbejdet igennem med projektet.

Hele projektet, som tager cirka tre uger, foregår udven-digt, så generne for Makka og hendes mand Axel må siges at være begrænsede.

Jeg har efterhånden vænnet mig til støjen, jeg har nok lært

PBC

Ussissaariaasermi illu ’anesaartortinneqarsinnaan-ngor poq’. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq, ilaqutariit illumi najugaqartut inuit sisamaappata, taava imeq 15 literi, ilaqutariit ullormut aalanngortittagaat, ilaatigut iigaq akimorlugu aniatinneqassasoq. Tamannalu peq-qin nartumik illup iluanik silaannarissuutitsissaaq.

Ullut arlaqartut siallertuarpoq, illumilli ussissaaner-mik sulineq akornuserneqanngilaq. Atortut atorneqar-tut apeqqutaatinngilaat ussissaanerup suliarinerani si-la panertuussanersoq. Ussissaanermi atortut nalingin-naasut atorneqaraangata tamanna ajornartorsiutaa-sinnaavoq. Taamaattumik suliniut piareersagaalluar-tuuvoq.

Suliniut tamarmi, sap. ak. pingasut missaannik sivisus-suseqartussaq, silami ingerlanneqarpoq, taamaattumik attartortut akornusersorneqarneri killeqarpoq.

’DET BLå hUS’ – fra kulde til et hus der ’ånder’

’IllU tUngUJortoq’ – illu ’anersaartortoq’

OV-Consultimit Ole Villumsen. Ole Villumsen fra OV-Consult.

Pisuffissaq nutaaq aamma sananeqarpoq. Ny gangbro bliver også lavet.

Issimut assiaqutissiorneq. Opretning med kuldebro bryder.

Miljørigtig efterisolering


at abstrahere fra det. Nu glæder jeg mig bare utroligt meget til at se det færdige resultat, siger Makka, som bor i huset.

I forbindelse med opstart af projektet er huset blevet målt igennem på kryds og tværs. Diverse følere, som blandt andet kan måle på temperatur og fugtighed, er blevet installeret i huset, så renoveringsprojektets ef-fekter efterfølgende kan blive rapporteret.

Mon ikke projektet giver en væsentlig nedbringelse af Makka og Axels energiregninger. Det skal blive spændende at se, når målingerne er afsluttet om cir-ka et års tid.

Jeg tager billeder af huset hver dag. På den måde kan familie og venner også følge med i, hvordan projektet skrider frem, siger Axel, som kommer hjem fra arbej-de lige som jeg er på vej hjemad.

Nipiliortoqarnera sungiuppara, eqqarsaatikka allamut saa-tittarlugit. maanna naammassinissaannut qilanaaqaanga, il-lumi najugaqartoq makka oqarpoq

Suliniutip aallartinnissaanut atatillugu illu uuttortarluar ne-qarpoq. Uuttuutit assigiinngitsut, ilaatigut kissarnersiutit isugutammillu uuttuisussat illumi ikkussorneqarput, nutarte-rinerup sunniutai kingorna nalunaarusiorneqarniassamma-ta.

Anersami suliniut makkaap Axelillu nukissamut aningaasar-tuutaannik annertuumik annikillisitsisoq. Tamanna pissanga-narpoq paasissallugu, uuttuinerit ukiup ataatsip missaa qaa-ngiuppat naammassineqarpata.

Illu ullut tamaasa assilisarpara. Ilaqutat ikinngutillu taa-maasillutik suliniutip siuariartornerani malinnaasinnaapput, Axel angerlamut apuulluni oqarpoq uanga angerlarnialerut-tortunga.

Seqernup qinngorneranik nukissiortoq solcelleanlæg 960Wp illup saavanut ikkunneqartoq.

Et 960Wp solcelleanlæg er blevet monteret på facaden

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq

Sanaartorneq


Kangerlussuarmi Kangaamiunilu

sanaartorneq Qeqqata Kommunia aasap

ingerlanerani ilaqutariinnut illunik nutaanik Kangerlussuarmi pingasunik

Kangaamiunilu marlunnik sanatitsivoq.

Qeqqata Kommunia har i løbet af sommeren opført tre

nye enfamiliehuse i Kangerlussuaq og to i Kangaamiut.

Kangaamiut

Hermann Berthelsen, borgmesteri.

Kangerlussuaq


Nybyggeri

Nybyggeri i Kangerlussuaq og Kangaamiut

PBC

Kangerlussuaq

De tre huse i Kangerlussuaq er af typen ”Illorput 2000”.

Qeqqata Kommunia har ønsket, at husene indgår i den bestående administrationsaftale med INI. Bygdebestyrel-sen har efterfølgende vedtaget, at to af husene skal anvi-ses som almindelige lejeboliger og det tredje skal anvises som personalebolig.

Det ene af husene i Kangerlussuaq har desværre fra star-ten af været ramt af en bygningsfejl i form af en defekt varmekedel. En situation som har været besværliggjort af forsyningsproblemer til bygden. Sagen kører stadig, men bliver taget godt hånd om.

Kangaamiut

I Kangaamiut blev der bygget to huse af typen 2000-4 hen over sommeren. De to huse bliver nu ligeledes admi-nistreret af INI på vegne af Qeqqata Kommunia.

I en tid hvor det meste af snakken drejer sig om renove-ring, sanering, skimmelsvamp, genhusning og lignende, er det dejligt at kunne fortælle, at der løbende bliver op-ført nye huse, som efter diverse ’børnesygdomme’ bliver til glæde for lejerne.

Qeqqata Kommunias borgmester Her-mann Berthelsen er også glad for, at både Kangerlussuaq og Kangaamiut nu får nye huse:

- Det er helt i overensstemmelse med kommunens politik på området, at vi vil have et særligt fokus på at renove-re og forny husene i vores bygder. Det gælder ikke kun i Kangerlussuaq og Kangaamiut, men også i vores fire an-dre bygder.

- De fem nye huse er et foreløbigt resul-tat af vores boligpolitik, og jeg håber, at husene bliver til stor gavn for beboerne.

PBC

Kangerlussuaq

Kangerlussuarmi illut pingasut tassaapput ”Illorput 2000”.

Qeqqata Kommuniata kissaatigaa, INI-mik aqutsissus-si nermik isumaqatigiissutinut illut ilanngunneqassasut. Nu na qarfimmi aqutsisut kingorna aalajangerpaat, illut marluk nalinginnaasumik attartortinneqartassasut ta-avalu pingajuat sulisunut inissiatut innersuunneqarluni.

Kangerlussuarmi illu ataaseq ajoraluartumik aallaqqa-ataanit kukkuneqarpoq, imermik qalatsitivia ajorluni. Taama tut inissisimaneq nunaqarfimmut piulersuiner-mit pinaasersorneqartoq. Suliassaq suli ingerlavoq, isumagineqarluarlunili.

Kangaamiut

Kaaangamiuni aasap ingerlanerani illut marluk tassaa-sut 2000-4 sananeqarput. Illut taakku taamatuttaaq Qeqqata Kommunia sinnerlugu INI-mit aqunneqarput.

Ukiuni makkunani, nutarterinermik, ingutserinermik, oqummik, inisisimatitsinermik assigisaannillu oqal-liffiunerusuni, oqaluttuarisallugu nuannersuuvoq in-gerlaavartumik suli illuliortoqartarnera, ’meeraanerup nappaataasa’ assigiin ngitsut kingorna attartortunut il-uaqutaasunik.

Qeqqata Kommuniata borgmesteria Hermann Berth-elsenip aamma nuannaarutigaa, Kangerlussuaq Kan-gaamiullu nu taanik illoqalernera:

- Tassunga tunngasunut kommunip politikkianut taman-na naapertuulluinnartuuvoq, tassaasoq nunaqarfitsinni illut nutarternissaasa immikkut qitiutiunnissaa. Taman-na Ka ngerlussuaannarmut Kangaamiunuinnarluunniit atuutinngilaq kisianni aamma nunaqarfittinnut sisa-maasunut allanut.

- Illut taakku tallimaasut ineqarnermut politikkitsinni ine ri ugallartut, neriuutigaaralu illu najugaqartunut ilu-aqutaalluarumaartut.

Ilisismaviuk..innaallagissamik 90 % miss. sipaassaatit brød-ris teri mut iffiamik siat-siguit, kissarsuutip siat-sivianut sanilliullugu.

SammiSSaq

Vidste du..at du sparer ca. 90 % el ved at riste brødet på en brødrister i ste-det for i ovnen.

Tema

Ilisaritsineq


Et drømmejobSuliffigerusutaq

Portræt


BIR

Mit arbejde er så varieret, og jeg elsker det. Jeg fø-ler virkelig, at jeg bruger min uddannelse fuldt ud, siger Jonas Jensen, der arbejder hos INI Byggetek-nik. Han har ikke bare hele Nuuk som sin arbejds-plads men arbejder stort set i hele landet.

De seneste byggerier, som Jonas Jensen har været med til, er 300 boliger i Qinngorput, 90 boliger ved Sana, Tuapannguit tårnene samt diverse byggesa-ger rundt omkring i Grønland blandt andet kollegi-ebyggerier i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

Hvis man som arktisk ingeniør kan lide at arbej-de med bygherrerådgivning, byggeledelse og fag-tilsyn, så er INI Byggeteknik det perfekte sted. Man får prøvet alle de teorier, man har lært under sin uddannelse, og stort set prøvet det hele fra alle vinkler, siger Jonas Jensen begejstret.

Blowerdoor

Den seneste teknologi, der tages i brug, når det drejer sig om at kvalitetsikre en bolig, er blowerdo-or test. Og det er en stor del af Jonas Jensens dag-lige arbejde at foretage en Blowerdoor test af en bolig.

- Når man foretager en Blowerdoor test, så betyder

BIR

Suliakka allanngorartuummata, nuannareqaara. misigisima-vunga ilinniagara tamakkiisumik atorluarlugu, Jonas Jensen, INI Byggeteknikkimi sulisoq oqaluttuarpoq. Nuummiinnaq su-liassaqarneq ajorpoq, nunarpulli tamakkerlugu sulisarluni.

Sanaartornerit kingulliit, Jonas Jensenip peqataaffigisimasai tassaapput, Nuummi Qinngutsini inissiat nutaat 300t, Sanap inissiaatai 90t, Tuapannguanilu inissialiortiternerit sinerissa-milu inissialiortiternerit, soorlu Aasianni, Qaqortumi, Sisimiuni Nuummilu ilinniartunut inissialiortiternerit.

Arktisk ingeniøritut ilinniarsimalluni, sanaartorfinni siunnersu-isinnaalluni, sanaartorfimmilu aqutsillunilu nakkutiginnissin-naagaanni , INI Byggeteknik suliffissaqqissuuvoq. Ilinniarsi-masami taamaassorisat sammivii taamaasa misilerarlugit nu-anneqaaq, Jonas Jensen suliffimminik nuannarinnippalulluni oqaluttuarpoq.

Blowerdoor

Inissiap pitsaassusaanik misissuisarnermi, teknologi atorlugu periuseq nutaaq tassaavoq Blowerdoorimik taaneqartartoq. Inissiat misissornerini Jonas Jensenip suliaasa annertuut ila-gaat Blowerdoorimik misissuineq.

Blowedoori atorlugu misissuineq isumaqarpoq, inissiap us-siis susaanik isugutaqassusaanillu misissuineq, periusaavor-lu inissialiap nutaap pitsaassusaanik misissuisarnermi. Ul-

Assimi takuneqarsin-naavoq Nuummi GU-p immikkoortua nutaaq,

igalaallu tarraani taku-neqarsinnaapput atuar-

fiup nutaanngitsortaa.

Billedet er den nye bygning i GU Nuuk, hvor

man på spejlbilledet i vinduerne kan se de

gamle bygninger.

Ilisaritsineq


det, at man måler klimaskærmens tæthed, og det er en metode, vi tager i brug, når vi kvalitetssikrer en bolig eller et nybyggeri. I vores byggesager har vi i dag indført et tæthedskrav, der stilles til bygnings-udføreren. Dette har medført en omfattende tætheds-plan, som allerede i projekteringsfasen er tilsikret, så kravet bliver overholdt ved færdiggørelse. Med det krav forebygger vi tætheden af et nybyggeri samt mi-nimerer varmeforbruget. Jo mere tæt en nybygning er, jo mindre varmebehov bliver der.

- Byggesagsforløbet er omfattende og kræver et tæt samarbejde mellem bygherrerådgivere og entrepre-nører (projekterende og udførende). Under udførel-sen bliver byggeriet løbende kvalitetssikret med bl.a. kvalitetskontrol, som både tilsynsføreren og entre-prenøren udfører. Der tages løbende kontrol af mate-rialer, der er i brug under byggeriet såsom dokumen-tering af tørrapport af tømmer, skjulte installationer, dampspær m.m., og disse dokumenter udleveres til bygherren.

Mange rejser

Jeg har altid taget livet, som det kommer, og er nu endt her i Nuuk som projektleder hos INI Byggetek-nik, fortæller Jonas Jensen.

Han har været igennem næsten alt i løbet af hans unge liv. Han har fået to børn under sin uddannel-se, været grønlandsmester i langrend og dyrket alt slags sport som yngre. Og i dag sidder han og har blandt andet ansvaret for byggeriernes kvalitet rundt omkring i landet.

Jeg skal til Aasiaat for at være med til at afslutte

lut sinni inissialiortiternermi ussissutsimut piumasaqaatit sakkortunerulersimapput. Tamannalu nassataqarpoq, ussis-suunissaanut malitassanik peqalermat, sanaartulinnginner-milu tamanna piumasaqaat aallartereertarpoq, sanaartuk-kap naammassinissaata tungaanut malinneqartussamik. Inis siaq ussiippat kiassarnermi innaallagiamik atuineruneq pilersarpoq. Taamaammat blowerdoorimik misissuineq inis-siap pitsaassusaanik naliliiniarnermi pingaaruteqarpoq.

Sanaartornerup nalaani aqutassat arlaqarput, taamaam-mallu sanaartortuusut siunnersortiusullu suleqatigeeqqis-saassapput. Ingerlaavartumik sanaartornerup pitsaassusaa qulakkeerniarlugu, sanaartornermik ingerlatsisup nakkutil-lii sullu tamanna naammassiniassavaat. Ingerlaavartumik sa naartornerup nalaani atortorineqartut misissorneqartu-artarput, soorlu qisuit isugutaqannginnersut, sanaartorner-milu ersinngitsumiittut, soorlu iikkap iluani isugutammut il-ler suutit ajunngitsumik ikkusimanersut misissorneqartar-put, inissialiortitsisumullu tunniunneqartarlutik.

Angalanerpassuit

Inuunerup tunniussinnaasai malillugit inuuvunga, maannalu Nuummiilerlunga INI Byggeteknikkimi sulilersimallunga, Jo-nas Jensen oqaluttuarpoq.

Suli inuusukkaluarluni aqqusaagarpassuaqarpoq, ilinniar-tuu nermilu nalaani marlunnik meerartaarsimanermi saniati-gut, nunatsinni sisoraatinik oqilaniuttuni pissartanngorneq aamma aqqusaarsimavaa. Inuusunnerullunilu timersorner-mik aallutaqangaatsiartarsimavoq. maannalu nunatsinni inis sianik sanaartornermi pitsaassutsinik nakkutilliisutut atorfeqarnerminut atatillugu angalangaatsiartarpoq.

Aasiannukalerpunga kollegialiat inaariartorlugit. Sanaartuk-kat nutaat pitsaassusaat misissugassaapput, taamaammat

Napparsimavimmi sulisut inissialiani nutaani

najugaqarput, taakkualu Jonas Jensenip aallaqqaataa-

niit naammassinissaannut suleqataaffiginikuuvai.

Ansatte i sygehus væsnet bor i de nyere boligblokke, Jonas Jensen har været med til at lave boligerne fra start til slut.

Portræt


kollegiebyggeriet. Det nye kolle-gie skal tæthedsprøves med Blow-erdoor. Man kan godt sige, at vi i forhold til for ti år siden er meget bedre til at kvalitetssikre nybyg-gerier. Det har den nye teknologi gjort muligt, siger Jonas Jensen.

Sport en stor del

Jonas Jensen dyrker meget sport. Han har blandt andet været på idrætshøjskole i Norge.

Jeg har altid været glad for at dyrke sport. Jeg har prøvet mig frem med forskellige sportsgre-ne. Håndbold var jeg interesseret i en kort periode. Badminton, fod-bold og løb har også været en stor del af mig. Ikke mindst langrend, hvor jeg opnåede at blive grøn-landsmester engang i slutningen af 90 erne.

I dag dyrker Jonas Jensen ikke al-le de sportsgrene, han har dyrket før i tiden. Han holder sig til løb og langrend på motionsniveau.

Pilotprojekt

Den seneste opgave for Jonas Jen-sen er tilstandsregistering af bo-liger af ældre dato. Formålet med det er at undersøge tilstandsgra-den, så bygningsejeren får et ret-

suliakka pissanganartaqaat. Oqarto-qarsinnaavoq, sanaartorneq ukiut qu lit matuma siornamut sanilliutis-sagaanni, pitsaassutsit maannakkut ajunnginnerusut. Aamma atortoris-saarnerulersimagatta, Jonas Jensen oqarpoq.

timersorneq ilaaqaaq

Jonas Jensenip inuuneranut timersor-neq ilaangaatsiarpoq, inuunerminilu timersornikkut misilissimasai assigiin-ngeqaat, norgemilu idrætshøjskoler-simavoq.

Timersorneq nuannariuaannarsima-vara. Timersuutinik misileraasarsima-qaanga. Assammik arsarneq sivikit-sukullammik soqutigisareriarlugu, su-lorarneq, isikkamik arsarneq arpan-nerlu inuuninnut ilaasimaqaat. minne-runngitsumik ujakkaarneq aallussima-vara, nunatsinnilu pissartanngorneq 90-ikkut naajartulernerani misilissi-mallugu.

Timersuutigisarsimasat tamakkin-ngik kaluarlugit, Jonas Jensen suli ti-mer sortarpoq. Ilungersuutinngikkalu-arlugit annerusumik ujakkaarneq ar-pannerlu aalluttarpai.

Misiliutitut suliniut

Jonas Jensenip suliassaasa nuta-ajunerit ilagaat, inissiat nu taan-

Jonas Jensen, 31-nik ukioqarpoq Inunngorpoq, martsi 1981 Najanilu Qasigiannguani maniitsumilu peroriartorput. meerai marluk, sisamanik arfineq-marlunnillu ukioqarput.

Ilinniakkat: Ukioq ataaseq Canadami high school, HTX, Idrætshøjskole Norgemi, Arktisk ingeniørisut ilinniarpoq Sisimiuni - Center for Arktisk Teknologimi.

Inissianik nakkutilliisutut INI-mi sulilerpoq aggu-stimi 2009-mi projektlederinngorlunilu 2010-mi. Suleqatinit toqqagaalluni A/S INImi siulersuisunut 2012-mi qinigaavoq.

Jonas Jensen, 31 år Født marts 1981 Opvokset i Qasigiannguit, maniitsoq og Sisimiut med sin mor og far og en lillesøster

To børn på fire og syv år

Uddannelse: Et års high school i Canada, HTX, Idrætshøjskole i Norge, uddannet som arktisk ingeniør hos Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut.

Arbejde: Arbejdet et år som inspektør hos INI fra august 2009 og blev projektleder i august 2010. Blev stemt ind i INIs bestyrelse som bestyrelsesmedlem af kollegerne i 2012.

Jonas Jensen Arktisk ingeniøritut ilinniarsimavoq. Jonas Jensen er uddannet arktisk ingeniør.

Nuummi Tuapannguani inissialiat sananeqarneri-ni aamma Jonas Jensen

peqataasimavoq.

Der er også flere boligblokke i Nuuk

Tuapannguit område, som Jonas Jensen har været med til at bygge.

BIK

KI R

EIm

ER

Ilisaritsineq


ngililersut qanoq issusaat misissugaralugu. Inissianik pi-ginnittumut inissiap attartortittakkap qanoq issusaata paasi-tinnissaa, misissuinerup siunertaraa.

misissukkagut tassaapput inissiat Aasianni, maniitsumi, Qa-qortumi Tasiilamilu inissisimasut. Inissiat qanoq ussiitsigineri misissorpagut. Teknikkimut tunngasut, soorlu matut, igalaat, iikkat silarliit, natit, uffarfiit aammalu inissiap naqqa misis-sorpagut. Tamassumap saniatigut Blowerdoor atorlugu aam-ma misissuisarpugut, inissiap ussiissusaa qanoq isikkoqar ner-soq paasiniarlugu. Taamaasilluta paasissavarput inissiaq mi-sissugarput ullutsinnut naleqquttunngorsarlugu nutarsassa-gaanni qanoq akeqassanersoq. misiliutitut suliniutaavoq nam-mineerlunga peqataaffigalugulu ilusilersueqataaffigisara. Su-liffiga pissanganartoqaqaaq, Jonas Jensen oqaluttuarpoq.

Telemontøritut ilinniarnissaq meeraagami sinnattorisimagalu-arlugu, inuunera allamut sanguvoq, inuusuttuaraalluni Sisimi-uni teknikkikkut ilinniarnertuunngorniarfimmi HTX-imi ilinnia-lerami. Tamannalu uggorinngilaa.

visende billede af tilstanden af lejemålene i bolig-området.

Det er bygninger i Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq og Tasiilaq vi er igang med at undersøge. Vi under-søger blandt andet tekniske installationer, vindu-er, døre, ydervægge, gulve, vådrum, undercentra-ler med mere. Derover benytter vi Blowerdoor test for at danne os et billede af, hvor tæt/utæt boliger-ne er. Udfra det får vi et overblik over, hvor me-get det vil komme til at koste at renovere boligerne blandt andet ved energioptimering til nutidig stan-dard. Det er et pilotprojekt, som jeg er med til at udforme. Så det er et spændende job, jeg har, siger Jonas Jensen.

Selvom barnedrømmen var at blive telemontør, tog livet en anden drejning, da Jonas Jensen, som ung mand startede på det tekniske gymnasium HTX i Sisimiut. Og det fortryder han ikke.

Aamma Nuup illoqarfittaani nutaajunerusumi Qinngutsinni inissialiat, suliarineqarnerini Jonas Jensen suleqataasimavoq.

Også i den nye bydel i Nuuk, Qinngorput, har Jonas Jensen været med til at sikre kvalitet.

Aana Jonas Jensen inissiat Sanap qulaaniittut sanaartorneqarnerinut peqataaffigisimasaasa silataanni. Jonas Jensen udenfor de nybyggede blokke ved sana i Nuuk, som han har været med til at bygge.

Ilisismaviuk..tamatigut iga matulertassagakku, matlluarlugu.

matoqanngitsoq innaallagissamik atuinerussaaq.

SammiSSaq Vidste du..at du altid skal bruge låg på gryden og sørge for, at det

slutter tæt. Uden låg bruges der tre gange mere el.

Tema

Sillimmasiineq


Som eksempel på dette kan nævnes en brandskade i Maniitsoq, hvor der den 28. juni 2012 skete en brandska-de i en lejlighed hos en nabo til en af vores kunder, som betød at vores kunde måtte redde sig selv og sin familie ud af vinduerne og ikke efterfølgende kunne bebo lejlig-heden. Allerede samme nat blev familien genhuset for vores regning og dagen efter rejste vores lokale taksa-tor fra Nuuk til Maniitsoq og hjalp familien videre med genhusningen og med skadesopgørelse osv., og således at vores kunde allerede den 30. juni 2012 fik udbetalt et pænt aconto erstatningsbeløb til sin bankkonto, til brug for bl.a. indkøb af nyt tøj m.v. i forbindelse med afholdel-se af konfirmationsfest den 8. juli 2012. Lejligheden var blevet meget røg- og sodskadet og der blev derfor omgå-ende rekvireret firmaer til at rengøre og renovere lejlig-heden således at familien kunne komme tilbage til lejlig-heden hurtigst muligt. Vores taksator og vores kunde ud-arbejdede sammen en skadesopgørelse over indbo, som skulle erstattes, og dette beløb fik vores kunde allerede udbetalt den 24. juli 2012. Det samlede beløb for denne skade beløb sig til næsten kr. 95.000, som IF betalte på grund af at familien havde en familieforsikring/indbofor-sikring, som kun kostede ca. kr. 1400 pr. år.

Tassani assersuutitut taaneqarsinnaavoq maniitsumi ikuallattoornermi innarligaasoq, tassani juunip 28. 2012 sullitatta affarlia ikuallattoormat, sullitarput imminut ila-quttanilu annanniarlugit igalaakkut anisariaqarsimapput tamatumalu kingorna inissiaq najorsinnaanagu. Unnu-aq taanna ilaqutariit uagut akilikkatsinnik inisimaffissar-sineqarput aqaguanilu nalilersuisartorput Nuummiit ma-niitsuliarpoq ilaqutariit inisisimaffissaannik ikiorlugit in-narlikkallu naatsorsuusiorlugit il.il., taamaaliornikkut sulli-tarput juunip 30. 2012 aningaasanik siumoortumik taarsii-vigineqarpoq aningaaserivimmi kontoanut ikineqartunik, ilaatigut atisassarsiutissat il.il., juulip 8. 2012 apersortit si-nermi katerisimaarnerup ingerlannissaanut atatillugu ati-sas saannik. Inissiaq putsumik paamillu annertuumik in-nar ligaavoq ingerlaannartumillu sullissivik iminneqarpoq inissiami eqqiaasussamik nutarterisussamillu, ilaqutariit piaarnerpaamik najukkaminnut uterniassammata. Naliler-suisartutta sullitarput peqatigalugu pequtit innarligaasi-masut taarserneqartussat naatsorsuusiorpaat aningaa-sal lu taakku sullitatta juulip 24. 2012 tiguai. Innarligaasu-nut aningaasat katinneri kr. 95.000 pallippaat, ilaqutariit ila qutariinnut/pequtinut sillimmasiissuteqarmata ukiumut kr. 1400 miss. akeqartumik, taakku IF’ip akilerpai.

FAMILIE-/INDBOFORSIKRINGEN hOS KALAALLIT FORSIKRING AGENTUR A/S

– IF FORSIKRING, I GRØNLAND

IlAqUtArIInnUt/PEqUtInUt SIllIMMASIISSUtIt KAlAAllIt nUnAAnnI

KAlAAllIt ForSIKrIng AgEntUr A/S – IF ForSIKrIng’IMI MAKKU AKIlISSAVAAt

Aammattaaq sillimmasiissutit najukkap soorlu ikuallattoornermi innarligaanerani

inissinneqarallarnissamut aningaasartuutit matussusissavaat, tamatuma kingorna

najugaq najorneqarsinnaanngippat.

Forsikringen dækker også genhusningsudgifter i forbindelse med skadet beboelse ved f.eks. brandskade, hvor beboelsen efterfølgende ikke kan benyttes.

Forsikring


Tænk hvis kunden ikke havde haft denne forsikring, så ville de selv skulle have betalt de ca. kr. 95.000 af egen lomme.

Der kan nævnes mange andre eksempler hvor fami-lieforsikringen er meget vigtig og specielt skal næv-nes ansvarsskadeforsikringen, som ved personska-de kan løbe op i millionbeløb, som forsikringen kan komme til at betale i erstatning til skadeslidte på forsikringstagerens vegne.

Familieforsikringen dækker bl.a. skader ved Brand, Indbrudstyveri, Simpelt tyveri, Ran og Røveri, Rej-segodsskade, Hærværk, Færdselsuheld og Overfald, Udstrømning af væsker, Storm, Sky- og Tøbrud, Kø-le- og Dybfrostskade, Ansvarsskader samt Jagt- og Retshjælpsforsikring.

Derfor skal vi opfordre alle, som ikke har en fami-lieforsikring, til at kontakter os, Kalaallit Forsikring Agentur A/S/If Forsikring på telefon 70 12 43 el-ler via vores hjemmeside www.forsikring.gl , hvor vi er parate til at rådgive og indtegne familieforsikrin-ger, bilforsikringer, ulykkesforsikringer, lystfartøjs-forsikringer, parcelhusforsikringer, snescooterfor-sikringer, knallertforsikringer og hundeforsikringer.

Eqqarsaatigiuk sullitaq taamatut sillimmasiissuteqarsiman ngik-kuni, taava kr. 95.000 nammineerluni akilersimassagaluarmagit.

Assersuutissarpassuaqaraluarpoq, ilaqutariinnut sillimmasiis-su tit pingaaruteqarneri pillugit, taavalu innarlikkamut akisus-saasutut sillimmasiissutit immikkut taaneqassapput, inummik innarliinermi millionilikkaanik aningaasartaqalersinnaagaluar-tumi, sillimmasiisoq sinnerlugu sillimmasiisarfik innarligaasu-mut sillimmateqartoqartillugu akiliisinnaasarmat.

Ilaqutariinnut sillimmasiissutit ilaatigut makku matussusertar-paat, Ikuallattoorneq, Tillinniarneq, Tilliffigitinneq, Ujajaaneq, Angallatat innarlerneri, Aserorterineq, Angalanermi (bii li nik) ajutoorneq aamma Saassutsinneq, Imerpalasunik kuuttoor-neq, Anorersuarneq, Siallerujussuarneq Apummillu aattoor-neq, Nillataartitanik qerititanillu ajutoorneq, Akisussaaffinnik innarliineq kiisalu Aallaaniarnermi Eqqartuussaanermilu ikior-serneqarnissamut sillimmasiissutit.

Taamaattumik kikkut tamaasa ilaqutariinnut sillimmasiissuteqa-nngitsut kaammattussavagut atassuteqarfigeqqulluta, Kalaallit Forsikring Agentur A/S/If Forsikring telefoni 70 12 43 ima luunniit nittartagarput www.forsikring.gl aqqutigalugit, tassani uagut siunnersuinissatsinnut piareersimassalluta taa valu ilaqutariin-nut, biilinut, ajutoornermut, angallamut, illumut, qamuteralan-nut, knallertinut qimminullu sillimmasiissutit sanal lu git.

BEN

Ny

KOKH

OLm

Susassareqatigiinneq


BIR

Arnaq T. Johansen er 13 år gammel, og hun bor i blok 1. Hun har godt nok aldrig prøvet at male, men da hun fik muligheden for at prøve det, fandt hun ud af, at det var noget, hun godt kunne lide at lave.

Arnaq har fået lyst til at male, for hun har fundet ud af, at det er sjovt at lege med farver. Hun har også fundet ud af, at det er sjovt at male sammen med de andre unge fra gaden.

Vores malerier er flotte, efter at de er blevet hængt op, siger Arnaq stolt, da hun kan se at de unges værker er blevet hængt op i blokkene.

Da kunstmaling for unge startede i sommers for før-ste gang var Arnaq med. Hun deltog også da, INI igen arrangerede færdiggørelsen af malerierne i efterårs-ferien.

BIR

Arnaq T. Johansen, 13-nik ukioqarpoq, Blok 1-imilu naju-gaqarluni. Qalipaasimanngisaannaraluarluni, qalipaanermik misiliinissamut periarfissinneqarami, qalipaasarneq aasaq manna nuanninaarpaa.

Arnaq suli qalipaarusuppoq, ajornanngitsuuppallu qalipaa-juaannarusukkaluarpoq, qalipaatinimmi pinnguarluni nuan-nersinnaasoq paasisimavaa. Aqqusinermi aneeqatigisar-takkani eqqumiitsulianik suliaqaqatigalugit nuannersuusoq aamma paasisimavaa.

Qalipakkat nivinngarsimariaramik kusanat, Arnaq tulluusi-maarpasilluni, blokkini qalipakkat nivinngaassorsimasut isi-giitigalugit oqarpoq.

Aasaq qalipaaneq aallarteqqaarmat Arnaq inuusuttuaqqallu allat peqatigalugit qalipaaqataareersimavoq, ukiaq mannalu qalipaaqataaqqinnini nuannaarutigaa.

Aasaanerani atuanngiffeqarnerup nalaani unnuami aneertarput, amerlanerniillu

qiviarneqaannariarlutik alarneqaannartarlutik.

De opholder sig ude om natten, når skolerne er lukkede, og de fleste lægger mærke til dem men går bare forbi.

Ukiaanerani qalipaaqataasut. Ilinniartitsisun ngornianik sisamanik ingerlanneqarpoq.

Efterårsferiens malehold, lærerstuderende tog sig af projektet.

ELSE LøVSTRø

m

Være noget for hinandenVære noget for hinandenSusassareqatigiinneqSusassareqatigiinneq

Være noget for hinanden


Nuuann! Dejligt at male igen! Når jeg maler, tæn-ker jeg meget. Hvordan skal jeg male, hvordan skal den se ud? Det er så dejligt. Man finder også fred, fortæller Arnaq lidt stresset, da hun er igang med at forberede sig til danseaften i klubben In-neruulat.

Arnaq synes, at det er noget af det bedste at male, så selvom hun kun er 13 år gammel, så har hun besluttet sig for, at maling skal være en del af hen-des liv og uddannelse.

Nuuann! Qalipaaqqilluni nuann! Qalipaagaangama eqqarsarn-artarpoq. Qanoq qalipaassaanga, qanoq iluseqassava? Nuan-neqaaq. Aamma eqqissinarpoq, Arnaq ulapikujulluni oqaluttu-arpoq, unnugumi Inneruulanut qitigiassamaarami.

Arnap qalipaasarneq nuannerluinnartutut isigilersimavaa, 13-iinnarnillu ukioqaraluarluni, siunissami qalipaasarneq in-uunerminut ilinniarnissaminullu ilaatikkusuppaa.

Siunissami qalipaajuaannarusuppunga. Qalipaanermut tunnga-sunik ilinniagaqarusuppunga, Arnaq T. Johansen, naggasiivoq.

Ivalop qalipaat tunguusaq nuannaraa, qalipaanerminilu uani peqqissaaqqis-saarluni qalipaavoq.

Ivalo kan godt lide farven lilla, og her maler hun sit kunstmaleri meget fint.

Arnaq (Talerpillermi) aasaq manna qalipaatit seq qaarnermi ikinngutini allat pingasut ilagalugit.

Arnaq (TH) med tre andre veninder, der har deltaget i maleprojektet.

Qalipakkat nivin ngar-sorneqarsimaneri innuttaasunit nuanna-rineqarluarput.

Borgerne er glade for de malerier, der er hængt op.

BIKKI REImER

BIK

KI R

EIm

ER

BIKKI REImER

BIK

KI R

EIm

ER

Inuusuttut avatangiisit pillugit


PBC

ISAAVIK har lavet en aftale med Hans Peter Chri-stensen, som er leder ved Center for Arktisk Tek-nologi i Sisimiut. Han har indvilget i at samle en håndfuld unge studerende, som vil svare på nog-le spørgsmål om deres el, vand og varme vaner. De fem studerende kommer smilende ind ad døren, og de virker alle meget interesserede.

Bor I alene/på kollegie eller hjemme?

Alle fem svarer, at de bor på kollegiet, som er tilknyt-tet uddannelsen.

Tænker I over, hvor meget el, vand og varme I bruger, og hvad gør I for at formindske jeres energiforbrug?

Ja, det gør jeg. Især når jeg børster tænder. Jeg luk-ker altid for vandet og åbner først igen, når jeg er fær-dig. Når jeg er i bad, lukker jeg også altid for vandet, mens jeg vasker hår. Nogle gange kan jeg også finde på at skælde folk ud, hvis de fråser, siger Sanne meget overbevisende.

Ludvig har mere eller mindre de samme vaner som Sanne.

PBC

ISAAVIK Hans Peter Christensenimik, Sisimiuni Center for Arktisk Teknologimi pisortaasumik, isumaqatigiis-suteqarpoq. Taassuma inuusuttut arlaqartut katersortis-sallugit akueraa, taakku innaallagissamik, imermik kias-saanermillu atuinerminni ileqqorisatik pillugit apeqqutinik akissuteqassallutik.

Ilinniartut tallimaasut qungujulaarlutik iserput, soquti gin-nippalullutik.

Kisimiilluni najugaqarpisi Kollegiemi imaluunniit angerlar-si maffimmi?

Tallimaallutik akipput, ilinniarnerminnut atatillugu kolle-giemi najugaqartuullutik.

Innaallagissamik, imermik kiassarnermillu qanoq anneru-tigisumik atuinersi eqqarsaatigisarpisiuk, taavalu nukis-samik atuinissi annikillisarnissaanut sunik iliuuseqartar-pisi?

Aap, uanga taamaaliortuuvunga. Pingaartumik kigutigis-sa raangama. Imeq milittarpara, aatsaallu naammassi-gaa ngama ammaqqittarlugu. Uffaraangama, qulitsillunga aamma imeq milittarpara. Aamma ilaanni inuit naveersin-

’Nogle gange kan jeg også fi

nde på

at skælde folk ud, hvis de f

råser’

’Inuit ingasattajaaleraangata

ilaanni naveersinnaasarpakka’

Innaallagissamik, imermik kiassaanermillu atuiner-tik pillugu qanoq sianiginnitsiginersut paasiniarlugu,

Isaaviup inuusuttut arlaqartut naapippai.

ISAAVIK mødte nogle unge for at finde ud af, hvor bevidste de er om deres forbrug af el, vand og varme.

Unge om miljø


Ved Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut er det muligt at tage en 4-årig ingeniøruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet.

Uddannelsen er specielt rettet mod ingeniørarbejde under ekstreme klimatiske og geografiske forhold i arktiske områder som f.eks. Grønland. man kan vælge mellem tre specialiseringer: Byggeri / By, plan og miljø / geologi – anlæg og råstoffer.

Uddannelsen foregår dels i Sisimiut og dels ved Danmarks Tekniske Universitet i København - evt. med et semester i udlandet.

Center for Arktisk Teknologimi Sisimiuniittumi periarfissaavoq Danmarks Tekniske Universitetimit ukiuni 4-ni ingeniøritut ilin-niarnissaq.

Ilinniartitaaneq nunani issittormiuusuni soorlu Kalaallit Nunaan-ni pissutsit ilungersunartut atorlugit ingeniøritut suliaqarnissa-mut tunaartaqarpoq. Immikkut ittumik ilinniagassat pingasuusut toqqarneqarsinnaapput: Sanaartorneq / Illoqarfik, pilersaarusi-orneq avatangiisillu / geologi – sanaartorneq aatsitassallu.

Ilinniartitaaneq ilaatigut Sisimiuni ilaatigullu Danmarks Tekniske Universitetimi Københavnimiittumi ingerlanneqarpoq – immaqa nunami allami semesteri ataaseq ingerlallugu.

Ilisismaviuk..sapinngisamik nillernerusumik atisanik errorsissa-sutit. 90 gradinut C qalaatsinik pisariaqanngilaq. Atisat 60 gradinut C errortat ipeqanngillat. Atisat assigiinngitsunik qalipaatillit nalinginnaasumik 30 imaluunniiit 40 gradinut errorneqarsinnaapput 60 gradinut taarsiullugu. Innaallagissamik sipaagas-saaq tassaavoq 40-50 %.

SammiSSaq

naasarpakka atuiallaaraangata, Sanna isummersimallu-ni oqarpoq.

Ludvig Sannetut annerusumik minnerusumilluunniit ileq-qoqarpoq.

Imermik uunnaavimmi qalatsitsissagaangama, atugassa-ra taamaallaat qalattarpara. Annerusumik qalatsitsissa-gaanni nukissamik maangaannartitsinerummat.

Nukappiaraq oqarpoq, nerinermi atortuni nillertumut tamatigut siulittarlugit. Tamatuma saniatigut timersor-tarfimmi uffartarpoq, sap. akunneranut 3-5-riarluni su-ngiusariaraangami. Taamaaliornikkut angerlarsimaffim-mini imermik sipaartarluni.

Når jeg skal koge noget vand i elkedlen, koger jeg kun den mængde, jeg skal bruge. At koge mere vil jo være spild af energi.

Nukappiaraq fortæller, at han altid skyller sit ser-vice af i koldt vand. Derudover tager han bad i sportshallen, når han alligevel er oppe og træne 3-5 gange om ugen. På den måde sparer han vand hjem-me hos sig selv.

Masaana siger, at han generelt prøver at spare på både vand og varme, men at han godt kan finde på

Nukappiaraq, Sanne masaanalu atuaarfimmi iniminni.

Nukappiaraq, Sanne og masaana i deres

klasselokale.

Vidste du..at du skal vaske tøj ved lavest mulige temperatur.

Kogevask ved 90 grader C er stort set unødvendig.

60 grader C er nok for at få tøjet rent. Kulørt tøj kan

som regel vaskes ved 30 eller 40 grader C i stedet

for 60 grader C. El besparelsen pr. vask er i begge

tilfælde 40-50 %.

Tema



at lade vandet løbe lidt, hvis han skal have et koldt glas vand.

Til sidst spørger jeg Aputsiaq om hans vaner. Han siger lidt modvilligt og med et skævt smil, at han ikke tæn-ker så meget over det. Aputsiaq fortæller, at de i et tid-ligere forløb af uddannelsen, har haft kurser i blandt andet energi og vandværker, isolering og forbrug, så det at tænke på sit eget energiforbrug ligger nok altid lidt i baghovedet.

Jeg skal bare tage mig sammen til at gøre noget ved det.

Er I klar over, at lejere i de fleste boligafdelinger hæfter solidarisk for hinandens energiforbrug?

Ludvig fortæller, at han tidligere har boet i egen lejlig-hed, så han er godt klar over, hvordan det fungerer. Han siger dog, at han er tilhænger af at få installeret indivi-duelle målere i alle lejligheder.

Det er ikke fair, sådan som det fungerer nu.

masaana oqarpoq, tamanut tunngatillugu imermik kiassaa-nermillu sipaarniartarluni, kisianni ilaanneeriarluni imeq kuutsissinnaasarlugu, imermik nillertumik imerusulluni.

Kingullertut Aputsiaq ileqqui pillugit aperaara. Nangaalaar-luni qungujulaarlunilu oqarpoq, eqqarsaatigerpiarneq ajorlu-gu. Aputsiaq oqarpoq, ilinniarnerup ingerlanerani ilaatigut nukissaq imeqarfiillu, ussissaaneq atuinerlu pillugit pikko-rissareerlutik, taamaattumik nukissamik atuineq eqqarsaa-ti geqqajaarnartarluni.

Aalajangiinnartussaasungaana iliuuseqarfigalugulu.

Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlanerussute-qar tuni attartortut nukissamik atuinertik agguarlugu aki ler-tussaasarnera ilisimavisiuk?

Ludvig oqarpoq, namminerisamik inissiamini najugaqarni-kuulluni, taamaattumik tassunga tunngasut ilisimavai. Taa-maattoq oqarpoq, inissiani tamani namminerisamik uuttuu-tinik ikkussisarnissaat tapersersorlugu.

maannakkutut ingerlanera naapertuutinngilaq.

Ilisismaviuk..Neqi, aalisagaq, naatsiiat kaagillu siatsivikkut ataat-sikkut igasinnaavatit. Nerisdassat imminnut sunniutis-sanngillat, kisianni innaallagiaq 60% miss. sipaassavat.

SammiSSaqVidste du..at du kan tilberede både kød, fisk, kartofler og kage i ov-nen på samme tid. Retterne tager ikke smag af hinanden men sparer til gengæld ca. 60 % i elforbrug.

Tema

Tunorliit /Bagerst: Ludvig Petersen, Aputsiaq Thygesen, Sanne Hansen,

Nukappiaraq Dahl Thorleifsen.

Salleq /Forrest: masaana Broberg Lynge.

Unge om miljø


Oplysning og tegneserier

er løsningen

Qaammarsaanik titakkallu ato

rlugit

paasititsiniaasoqartariaqarpoq

Titartakkat, tv radiolu aqqutigalugit paasititsiniaanerit inuit

ileqquinik allannguisinnaasut inuusuttut isumaqarput.De unge mener, at tegneserier, tv- og

radiospots kan ændre folks vaner

- Sooq taama iliussasunga? - Hvorfor skal jeg gøre det?

Ilisismaviuk..qerisut nillataartitsivimmi aat-sissallugit torrassuu soq. Ake-qanngitsumik nillataartitsis-sapput taavalu neqi, aalisagaq timmiarlu pitsaanerussallutik.

PBC

Inuit ileqqui isiginneriaasiilu allanngortinneqarsinnaap-put periutsit eqqartut atorlugit, taama Inuusuttut tallimat isumaqarput. Paasititsiniaanikkut inuit akisussaaffimmik tigusisinnaanerusoraat.

Isiginnaagassat soorlu titartakkat meeqqanik inuusuttu-nillu tiguaalluaasinnaasut nerrivik kaajallallugu isumaqa-tigineqarpoq. Eqqaavissiat nutaat, INIp aamma Qeqqata Kommuniata ataatsimoorlutik pilersitaat pillugit titartak-kat Sannep maluginiarsimavai.

Titartakkat taamaattut meeqqanik tiguaasinnaassuse qar-put.

PBC

Fem unge studerende mener, at folks holdninger og vaner kan ændres med rette midler. En kampagne kan således føre til, at folk tager medansvar.

Bordet rundt er der bred enighed om, at noget visuelt så som tegneserier er en rigtig god måde at fange børn og unge på. Sanne har lagt mærke til de nye tegninger om kuberne, som INI og Qeqqata Kommunia har lavet i fællesskab.

Tegneserier som dem vil være en rigtig god måde at fange børnene på.



Da Ludvig gik i folkeskolen, kan han stadig huske, at han fik at vide af en lærer, at han skulle putte affald i lommen i stedet for at smide det på jorden. Det har sat sig hos ham, som det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt, at skolerne hjælper med til at få de gode vaner udbredt.

Ludvig mener også, at problemerne skal synliggøres med tal og sammenligninger.

Oprydning koster os x-antal kroner, for de penge kunne vi stedet have fået nye vinduer, ny legeplads, nye fritids-aktiviteter eller lignende. På den måde vil vi som borgere kunne se, ’hvad vi går glip af’.

Hvad skal der til, for at vi alle generelt ændrer vores va-ner og tager ansvar for miljøet?

Der er bred enighed om, at små reklamer, annoncer, teg-neserier, tv og radiospots er vejen frem. Det skal være sjovt men samtidig oplysende.

Masaana, Sanne og Ludvig kom til at tale om den årli-ge Saliineq.

På en måde opfordrer man mere eller mindre folk til at smide affald for derefter at samle det op igen. Det syntes jeg er lidt dobbeltmoralsk siger Ludvig, og Sanne er enig.

Ludvig meeqqat atuarfianni atuarallarami, suli eqqa-avaa ilinniartitsisuminit oqarfigineqarami, igitassani kaasarfimminut ikisassallugu maangaannaq iginnagu. Taanna puigukkiutsassimavaa, eqqortumik iliuuserisas-samisut. Taamaattumik pingaartuuvoq, ileqqorissuunis-sami atuarfiit aqqutissiuusseqataanissaat.

Ludvig aamma isumaqarpoq, ajornartorsiutit kisitsisinik as ser suutinillu ersarissarneqartassasut.

Torersaanik koruuninik x-nik uagutsinnut akeqarpoq, aningaa sat taakku taarsiullugu nutaanik igalaartaarsin-naavugut, pinnguartarfiit nutaat, sunngiffimmi sammis-assat nutaat assigisaallu. Taamaaliornikkut uagut innut-taasutut takusinnaalissavarput, ’suut arajutsinerlutigit’.

Tamanut tunngatillugu ileqqutta allanngortinnissaannut ava tangiisinullu akisussaaffimmik tigusisalernissatsin-nut suunuku pisariaqartut?

Tamananit isumaqatigineqarpoq, pilerisaarutit, allagar-taliissutit, titartakkat, tv-iikkut radiokkullu pilerisaarutit siuarsaataassasut. Nuannersuussapput ilutigitilluguli qaammarsaa suul lutik.

masaanap, Sannep aamma Ludvigip upernaakkut Sali-ineq oqa luuserilerpaat.

- Containeri aappalut-toq, Piliviup eqqaaniittoq, sumut-una atugassaq?- Hvad skal den store røde container, der står ved brættet, bruges til?

- Kakkammi pisari-oq. Akeqanngitsumik taamak iliussasunga naatsorsuutigaasiuk?- Det er godt nok be-sværligt det her. Reg-ner i med at jeg gør det gratis?

- Naamik, kisianni silaan-narinnerulernera, pinn-gortitap eqqiluinneruler-nera, aningaasaqarneq pitsaanerusoq, arsakut annikinnerit, ikuallaavillu pitsaanerusoq illit akis-sarsiarissavat.- Nej men din betaling er renere luft, renere na-tur, bedre økonomi, min-dre aske og bedre for-brænding.

Vidste du..

at det er en god idé at

tø frostvarer op i køle-

skabet. Det giver gratis

kulde og bedre kvalitet

af kød, fisk og fjerkræ.

Unge om miljø


Der bliver generelt ryddet pænt op efter Saliineq, men ugen efter bli-ver der igen smidt affald. Uvidenhed skal erstattes af en holdningsæn-dring, siger Sanne.

Masaana runder af med at sige, at han gerne så en form for samfundsde-bat om såvel el, vand og varmeforbrug som hensyn til miljøet generelt.

Vi skal have alle til at deltage. Både børn og ældre. Det skal være et politisk emne, hvor konsekvenserne bliver diskuteret. På den måde vil det virke bedre, og give mere medansvar hos os alle.

minnerusumik annerusumilluunniit inuit kaammattorneqarput mangaannaq eqqa-aqqullugit kingorna katersugassamin-nik. Isumaqarpunga marloqiusumik per-orsaanerusoq, Ludvig oqarpoq, Sannelu isumaqataavoq.

Saliinerup kingorna kusatsittaraluarpoq, kisianni sap. akunnerata kingorna eqqa-asoqareersimassaaq. Isummanik allan-ngor titsinerup ilisimasakinneq taarser-tariaqarpaa, Sanne oqar poq.

masaana naggasiivoq oqarluni, inuiaqati-giinni oqallinneq kissaatigalugu, soorlu in-naallagissamik, imermik aamma kiassaa-nermik atuinerit pillugit, tamanut tunnga-tillugu avata ngiisit eqqarsaatigalugit.

Kikkut tamaasa peqataatittariaqarp-agut. meeqqat utoqqaallu. Qulequtaa najoqqutassiisuussaaq, malitsissai oqalliserine qar lutik. Taamaaliornikkut il-uaqutaanerussaaq tamatsinnullu akisus-saaqataalersitsilluni.

- Sisimiuni eqqaavissat nutaat su-miiffinni assigiinngitsuni inissinne-qarsimapput - qalipaatit kusanar-tut, qorsuit su ngaartullu. Kisianni sumut - uku atorneqartussat?- Der er kommet sådan nogle nye beholdere rundt omkring i Sisimi-ut. De er da meget flotte og pyn-ter fint i gadebilledet - dejlige farve, grøn og gul. Med gad vide hvad man skal bruge dem til?

- Sunaaffa, eqqakkanik im-mikkoortiterinermut - taava-mi eqqagassaassuakka tas-sunga igissavakka Kommune INI-lu eqqarsarluarput!- Nå, de er til affaldssorte-ring - herligt, så smider jeg bare alt mit ragelse derned. Det er smart tænkt af kom-munen og INI!

- Sunut - qillertuusa-nut puujaasanallu? Qanormi taava ikine-qassappat?- Hvad - til dåser og flasker? Jamen, hvordan får jeg dem derned i?

Ilisismaviuk..

kaffiliuut imaluunniit

imermik qalatsivik kis-

sarsuu tikkut uunnaa-

vimmut igalmulluunniit

sanilliulluigit innaalla-

gissamik affaannarmik

atuisarmata.

Vidste du..

at en kaffemaskine og

elkedel kun bruger halvt

så meget energi i for-

hold til at koge vand i

en kedel eller gryde på

komfuret.

300NIOQQUTISSAT AKIKITSUT

VI HAR OVER DISCOUNT VARER!

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!

Isaavik_First Price 220x260_Isaavik 24/10/12 15.12 Side 1

Kort nyt

isaavik november 2012 39

LøSNINgERLøSNINgER LøSNINgERLøSNINgER

ISAAVIMMI unammisitsinermi ajugaasoq

PBC maniitsormiu Jakobine Rosing ISAAVIK 12/12-mi unammisitsinermi ajugaavoq.

Unammisitsinermi apeqqutaavoq: Ukiumi sorlermi Blok P sananeqarpa? Akissut eqqortoq tassaavoq: 1965. tamanna aki sunit 26-nit 17-it eqqortu-mik akivaat, taa maattumik ISAAVImmI aaqqissuussisut akisorpassuit akornanni makitsisariaqarsimapput.

maniitsumi INI-mi inissianik nakkutillii-soq Knud Olesen, Jakobine Rosing-ip suliffianut orniguppoq eqqugaanik pajullugu.

Qaammatip taamaalinerani aningaasat taama amerlatisut tigussallugit ilimagin-ngikkaluarakku.

Nuannaaqaanga, ernutara tunissutis-samik pitsissinnaalerakku. Qaammam-mi uani akissaaleqileruttorlunga, gave-kortinnaannaqaanga, imaallammi meeqqat ernutaralu inuuissiulersoq nuannartissinnaalerpakka.

Qujanarujussuaq, aamma suliffinnut maanga taama nuannertigisumik pajuk-kamma. Imaallaammi qaammat ajun-nginnerulaartumik naajartorsinnaavara.

INI sinnerlugu Isaavimmi aaqqissuus-sisut akissutinut qujapput Jakobinelu pilluaqqullugu.

Eqqamajuk, Isaavimmi saqqummersumi uani aamma Pisiffimmut imaluunniit Pi-lersuisumut gavekortkorti 2.000 kr.-nik aningaasartalik pillugu unammisitsinermi peqataasinnaagavit.

Vinderen af ISAAVIK-konkurrencen

PBC Jakobine Rosing fra maniitsoq vandt konkurrencen i ISAAVIK 12/12.

Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvilket årstal blev Blok P bygget? Det rigtige svar er: 1965. Det hav-de 17 ud af 26 svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser.

Inspektør Knud Olesen fra INI i ma-niitsoq tog forbi Jakobine Rosings arbejde for at overrække hende den gode nyhed.

Jeg havde ikke lige regnet med at skulle modtage sådan et stort beløb på denne tid af måneden.

Jeg er meget glad, for nu kan jeg købe gaver til barnebarnet. Der var ellers ved at være for lidt midler til gaver i denne måned, men nu fik jeg så lige dette gavekort, så nu kan jeg glæde børnene og barnebarnet som snart har fødselsdag.

mange, mange tak endnu en gang og tak fordi du kom her på mit arbej-de med sådan en god nyhed. Nu kan jeg klare de sidste dage i måneden lidt bedre.

På vegne af INI siger ISAAVIK-re-daktionen mange tak for svarene og et stort tillykke til Jakobine.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq.

Vidste du..

at plus 5 grader C i køleskabet og

minus 18 grader C i fryseren er pas-

sende i forhold til madvarernes hold-

barhed og elforbruget. For hver grad

temperaturen ligger derunder, stiger

elforbruget mellem 2 % og 5 %, fordi

kompressoren skal arbejde mere.

Tema

Ilisismaviuk..

nillataartitsiviup kissassusianik uuttut pitsaaner-

paaq tassasoq immiartorfimmut imeq nillataartitsi-

viup qeqqanut ileriarlugu unnuaq uninngatillugu

kingornalu kissarnersiorlugu.

SammiSSaq

nutaarsiassaq naatsoq


tilfredshed med indflytningen i tredje kvartal

PBC Ole moeslund fra Sisimiut er en af de man-ge indflyttere, der har deltaget i INIs tilfreds-hedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i tredje kvartal blev Ole moeslund altså den heldige vinder. Kundevejleder Elisabeth Peter-sen overrakte et gavekort på 500,- kr. til Pisiffik.

Til og med tredje kvartal 2012 har INI modtaget svar fra 238 indflyttere på tilfredshedsundersø-gelsen. Heraf var:

• 90 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig

• 96 % meget tilfredse eller tilfredse med gen-nemgang af lejekontrakten

• 79 % meget tilfredse eller tilfredse med frem-visningen af boligen

• 97 % meget tilfredse eller tilfredse med bebo-ermappen

• 84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb

maniitsoq og Sisimiut er stadig de byer, hvor le-jerne er mest flittige til at udfylde spørgeskema-et. men lejerne i Aasiaat er ved at hale ind på maniitsoq og Sisimiut. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

qaammatit pingasukkaarlugit initaarnermut atatillugu naammagisimaarinninneq

PBC Initaarsimasorpassuit akornanniippoq Ole moeslund, Sisi-miuneersoq, INIp initaartunut naammagisimaarinninnermik mi-sissuititsinerani peqataasimasoq. Apeqqutit akisassallu INImit initaartunut tunniunneqartarput, qaammatillu pingasukkaarlugit makitsisoqartarluni, Ole moeslundilu makitaavoq. Sullitanik si-unnersorti Elisabeth Petersen, Pisiffik-mut pisiniutissamik 500,- koruuninik nalilimmik ajugaasumut tunniussisuuvoq.

Qaammatit kingulliit pingasut ingerlanerini apeqqutit immersu-gassat initaartunit INImut tunniunneqarsimapput 238-iupput. Akissutillu imaapput:

• 90 % naammagisimaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut

• 96 % initaarnissamut atsiugassap misissornerani naammagi-simaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut

• 79 % initaassap alakkarternerani naammagisimaarinningaat-sianngikkunik naammagisimaarinnittut

• 97 % initaartup quppersagaanik naammagisimaarinningaat-sianngikkunik naammagisimaarinnittut

• 84 % ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsian-ngikkunik naammagisimaarinnittut

Illoqarfiit maniitsoq aamma Sisimiut suli tassaapput initaarsima-sunut naammagisimaarinninnermut immersugassanik immersui-nerpaasartut. Akissuteqartut tamakkerlugit INIp qujassuteqarfi-gissavai.

Ilisismaviuk..

nillataartitsivimmi plus 5 grader C aammalu

qerititsivimmi minus 18 grader C tassaasut

pissutsit neri sassat assiunnginnissaannut

innaallagissamillu atuinermut naleqqut-

tuusut. Kissassuseq/nillissuseq tamatigut

ataatsimeq ammut ilagaangakku, innaalla-

gissamik 2 % aamma 5 % akornanni qaffas-

saaq, kompressori sulinerussammat.

SammiSSaq

Vidste du..

at du bedst måler køleskabets

temperatur ved at stille et termometer

i et glas vand midt i køleskabet og

aflæse det efter et døgn.

Tema

Aliikkutassiat | Underholdning


Skoerniarfimmi tusagaqPisiniartoq pisiniartitsisumut oqarpoq- singisiniarpunga singisiniarpungaPisiniarftitsisoq pisiniartumut oqarpoqSooruna singisiniarlutit marloriarlutit oqartutit?Pisiniartoq pisiniartitsisumut oqarpoq- pissutigalugu Ecco skuukka singsiniarakkitHørt i skobutikken Kunden siger til ekspedienten - jeg skal have nogle snørebånd snørebånd Ekspedienten siger til kunden - hvorfor siger du snørebånd to gange? Kunden siger til ekspedienten - fordi det er til mine Ecco sko

ILLIT QUPPERNERIT

DIN SIDE

Norgemiut 17 diskotekip silataani utaqqisut,

kalaallit saneqqupput aperalutillu

- sooruna isernianngitsusi?

Norgemiut 17-iusut arlaat oqarpoq

18-iussasut allassimagami …

17 nordmænd står ude foran et diskotek,

nogle danskere kommer fordi og spøger

- hvorfor går I ikke ind?

en af de 17 nordmænd siger

- der står man skal være 18...

Anaana: Ole sulerivit? Ole: qulittunga

Anaana: imertaqanngitsumut qulissinnaanngilatit

Ole: uffami, quligutip puuani allaqqavoq, nutsanut panertunut

mor: Ole hvad laver du? Ole: vasker hår

mor: det kan du jo ikke gøre uden vand

Ole: jo, for der står på flasken, at det er til tørt hår

Ilinniartitsisoq atuartitaminut oqarpoq

- uanga akisinnaanngisannik aperisinnaasoq, koruunimik pissaaq.

Periaraq nappaavoq ilinniartitsisumullu oqarluni

- Kunngissarlu uangalu suna assigiissuseraarput?

Ilinniartitsisoq eqqarsaraluarpoq tunniutiinnarlunili.

Periaraq ilinniartitsisumut oqarpoq

- marluulluta koruuni utaqqivarput.

Læreren siger til klassen

- den der kan stille et spørgsmål, jeg ikke kan svare på, får en krone.

Lille Per rækker hånden op og siger til læreren

- hvad har Kronprinsen og jeg tilfælles?

Læreren tænker men giver op. Lille Per siger til læren

- vi venter begge to på kronen.

Liiseeraq pisuttuarujoorpoq. Angerlarami liiseeraq anaanaminut oqarpoq

- anaana, ullumi hundrede koruunimik salloqittaammik

nassaarama.- qanormi ilillugu takusinnaagakku

sallotittaataasoq?Liiseeraq anaanani pilerpaa

- nulortai marluunatik pingasuugamik, taamaat-

tumik igiinnarpara.

Lille Lise har været ude at gå en tur. Da hun kom hjem, siger

lille Lise til sin mor - mor jeg fandt en falsk

hundredkrone seddel i dag. Lille Lises mor siger til lille Lise

- hvordan kunne du se, at den var falsk?

Lille Lise siger til sin mor - der var tre nuller i stedet for

to, så jeg smed den væk.

Aliikkutassiat | Underholdning


Sooruna aarhusermiut inpqajuitsumut biilit matuannik nassartuaannartut?Akissut: Kiappallaaleraangat igalaaq ammartarniassagamikku.Hvorfor taget aarhusianere altid en bildør med ud i ørkenen? SVAR: Så kan de åbne vinduet, hvis der bliver for varmt.Sooruna aarhusermiut anartarfiliaraangamik matu peertaraat?Akissut: Taava matuersaaserfikkut isigisoqassanngilaq. Hvorfor tager aarhusianere døren af, når de går på toilettet? SVAR: Så er der ingen, som kan kigge igennem nøglehullet.

0’u 8-mut qanoq oqarsoraajuk?Akissut: qitequtit torrakHvad sagde 0’et til 8-tallet?

Svar: sejt bælte

KUKKUNERIT ARFINEQ-MARLUK NANIKKIT

Find 7 Fejl

SUDOKU Skoerniarfimmi pisinniartitsisoq niviarsissamut

skoseqqammersumut oqarpoq

- ullut siulliit pusseqqalaassagunnarsípput.

Niviarsiaq pisiniartitsisumut akivoq

- ajunngilaq, taava sap. akunnera siulleq atinngiinnassavakka.

Ekspedienten i skobutikken siger til pigen, der lige har købt nye sko

- de vil nok klemme lidt de første par dage. Pigen siger til ekspedienten

- fint så venter jeg bare en uges tid med at tage dem på

Neriniartarfimmut neriartortoq saqisumut- saqisoq-aa rejesalatitugassara raajartaqanngilaq

Saqisoq neriartortumut- soormi, italiensk salati aamma italiortaqarneq ajorpoq

Gæsten siger til tjeneren - tjener der ingen rejer i min rejesalat

Tjeneren siger til gæsten - nej og der er heller ingen italienere i italiensk salat

Aalisakkat marluk naapittut. Illaagutit atukkiutilaaruk? Aappa aperivoq. Naamik, aappaa akivoq. Tattaqakkuloqaatit.

To fisk mødes. Kan du låne mig din kam? spørger den ene. Nej, svarer den anden. Du har for mange skæl.

Eqalussuup surfertoq takulerpaa. Kammalaatini suaartalerpai – takuuk. Ullumikkut niusivileriikkamik nerisassaqarpugut.

En haj får øje på en surfer. Tjek lige gutter- råber han til kammeraterne. I dag får vi maden serveret på et fad.

1

MeeqqatIsummersorfiat(Børnepanelet)

MeeqqatIsummersorfiataangajoqqaatakisussaafiatpilluguinnersuussutaatmakkuupput/MeeqqatIsummersorfiat(Børnepanelet)harfølgendeanbefalingervedrørendeforældreansvar:

1. Ilinniakkerisungaikiorusuppinga?/Vilduhjælpemigmedminelektier?Ilinniakkerisungaikiortarummaatuarfimmiingerlalluarnerussaangasiunissamiluperiarfissaqarluarnerullunga./Hvisduhjælpermigmedminelektier,vildetgåmigbedreiskolenogifremtiden.

2. Apererusuppingasiunissarapillugu?/Vilduspørgemigomminfremtid?Siunissarapilluguaperisarummasiunissamianguniagassakkaersarinnerulissapputangujuminarnerullutillu./Hvisduspørgermigomminfremtid,kanduhjælpemigmedattænkeoverogopnåminedrømmeogmål.

3. Toqqissisimanartumikangerlarsimaffeqartikkusuppinga?/Vildugivemigettrygthjem?Toqqissisimanartumikangerlarsimaffeqartikkummaajunngitsumikinuuneqarnissaraqularnaarsinnaavat./Hvisdugivermigettrygthjem,sørgerdufor,atjegvokseropogfårgodechancerforetgodtliv.

4. Misigissutsikkatusarusuppigit?/Vilduhøreomminefølelser?Misigissutsikkapillugittusarnaartarummaoqaloqatigisarlungalu,misigissutsikkapaasilluarnerulissavakkaimminullumaluginerulerlunga./Hvisdulyttertilmigogsnakkermedmigomminefølelser,kanjegbedreforstådemogmærkemigselvbedre.

5. Sukkulluunniitoqaloqatigisinnaavakkit?/Kanjegaltidsnakkemeddig?Sukkulluunniitoqaloqatigisinnaagukkittoqqissisimanermiktapersersorneqarnimillutunissavarma./Hvisjegaltidkansnakkemeddig,giverdetmigtryghedogstøtte.

6. Piffissaqarfigerusuppinga?/Vildutilbringetidmedmig?Piffissaqarfigisarummaatanerulissaagutimminullutatiginerulerlunga./Hvisdutilbringertidmedmig,hjælperdetostiletstærkereforholdoggivermigmereselvtillid.

7. Killissanniknamminequjartuisariaqarpunga?/Skaljegselvledeefterminegrænser?Ajunngitsoqanguniarlugukillilertarummanassuiartarlugilluakisussaassuseqartumikinuuneqarnissaqilikkarnerussavara./Hvisdusættergrænserogforklarermigdem,såkanjegbedreudviklemigtilatbliveansvarsfuld.

8. Aanngajaarniutitpillugitoqaloqatigisinnaavingapaasitillungalu?/Vildusnakkemedmigogforklaremigomrusmidler?Aanngajaarniutitpillugitoqaloqatigisarummasuunerinillupaasitillunga,paasilluarnerussavarasooqulorianarsinnaanersut./Hvisdusnakkermedmigogforklaremigomrusmidler,kanjegbedreforstå,atdekanværefarlige.

9. Imminutulorianartorsiutsinnginnissaraqularnaarsinnaaviuk?/Vildusørgefor,atjegikkeudsættermigselvforfare?Imminutulorianartorsiortinnginnissaraqularnaarukkuillersorneqarnerapaasissavara./Hvisdusørgerfor,atjegikkeudsættermigselvforfare,viljegfølemigbeskyttet.

10. Meeqqatutpisinnaatitaaffikkailikkarusuppigitataqqillugillu?/Vildulæreogrespektereminerettighedersombarn?Meeqqatpisinnaatitaaffiinalunngikkukkit,ataqqillugitmalillugilluajunngitsumikmeeraanissaraqularnaarsinnaavat./Hvisdukenderogrespektererminerettighederogfølgerdem,kandugivemigengodbarndom.

INI - kommune Kujalleq

Nanortalik:Chemnitzip Aqq., Ilivileq, Isua, Lundip Aqq., Tuapammiut, Isafjordurip Aqq., Tunuliaritseq, Juujukaat, Ianap Aqq., Gustav Holmip Aqq., Klapmydsvej, O. Korneliussenip Aqq., Prss. Benediktip Aqq., Nannup Aqq., Sti.

Nunaqarfiit/bygder:Aappilattoq, Narsarmijit, Tasiusaq, Ammassivik, Alluitsup Paa.

Qaqortoq:Kommunep inissiaatai/ kommunale boligerAugo Lyngesvej, Kamikorfik, Kimmernat, Nakkartarfik, Nipinngaaq, Nuiariaq, Poul Ibsensvej, Qaava, Sivinganikasia, Århusvej.

Qaqortoq:Nam. Oqartussat inissiaatai/SelvstyreboligerMajavej, Anders Olsensvej, Augo Lyngesvej, Nakkartarfik, Alanngunnguaq, J.H. Lytzensvej, Kamikorfik, Poul Ibsensvej, Regner Bentzensvej. Kommunep illuutai/kommunens huse:Walsøevej, Peter Høeghsvej, Alanngunnguaq, Poul Ibsensvej, Regner Bendtzensvej, Aaninngivit, Nipinngaaq, Qussartoq, Tuia. Utoqqaat angerlarsimaffii/Ældreboliger:Alanngunnguaq, J.H.Lytzensvej, Niviiganngivit, Peter Høeghsvej, Vestervej.

Nunaqarfiit/bygder:Qassimiut, Saarloq, Eqalugaarsuit.

Narsaq:Inuusuttuut Aqq., Kong Fr. IX Aqq., Kaanip Aqq., Aaninngivit, Josefip Aqq., Narsaararmiit, Nuviarissamut, Ortooqqap Aqq., Avannarlernut, Makkorsip Aqq., Alanngunguup Saqqaa, Gerti Palasip Aqq., Ilivilermiunut, Kaalip Aqq., Louisep Aqq., Nuugaarsummut, Tobiap Aqq., Utoqqaat Aqq.

Nunaqarfiit/bygder:Qassiarsuk, Igaliku, Narsarsuaq.

Kujataa Illuinnaat/enkelte huse:Josefip Aqqutaa, Carl Egedep Aqq., Piniartut Aqq., Alanngunnguup Saqqaa, Præstebakken, Anders Olsensvej, Ringvej, Sanatorievej, Taparfik, Præstegældet, Qujanarteq, Nannup Aqq.

Team 1

AtaqatigiissaarisoqTeamleder Jonna Stephensen

NakkutilliisoqInspektør Gaba Silassen

Sullitanik ilitsersuisoqKundevejlederPavia Andreassen

Sullitanik ilitsersuisoqKundevejlederHanne Kielsen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionær Jens Frederik Knudsen

Team 2

AtaqatigiissaarisoqTeamleder Lutti Knudsen

SullissisoqSagsbehandler Rosa Petersen

Sullitanik ilitsersuisoq KundevejlederHanne Kielsen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionær Dan Peter Thomsen

Inissialerisoq EjendomsassistentMalersu Davidsen

Inissialerisoq Ejendomsassistent Hansinguaq Enoksen

Team 3

AtaqatigiissaarisoqTeamleder Johannes P. Jørgensen

SullissisoqSagsbehandler Lars Noahsen

Sullitanik ilitsersuisoqKundevejlederKarl Petersen

Sullitanik ilitsersuisoqKundevejlederAnnelise N. Broberg

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionær Jens Jeremiassen

Inissianik nakkutilliisoqEjendomsfunktionærMartin Olsen

Najugaqarfiit ukua sullippaat/disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål:

isaavik 13-2012

Documents